Byrådet – Referat – 30. maj 2022

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Med denne sag skal Byrådet træffe beslutninger om hvilke prioriteringsforslag, som skal implementeres i Budget 2022, således at genåbningen af budget 2022 i forhold til driften kan afsluttes.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende budgetaftalen af 12. maj 2022 indgået mellem Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Besparelserne i budgetaftalen skal træde i stedet for de allerede budgetlagte besparelser og samtidig medvirke til at nedbringe det forventede merforbrug på driften, som afrapporteres med Budgetopfølgning 2. Budgetaftalen omhandler også, at det særlige børne- og ungeområde under Socialudvalget får en tillægsbevilling på 29 mio. kr. og at specialundervisningsområdet under skoleområdet får en tillægsbevilling på 12 mio. kr., som begge kassefinansieres.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget samtidig godkende tilbageførelse af de allerede budlagte besparelser, som er 0,7%-besparelsen og manglende prisfremskrivning på varekøb/tjenesteydelser, samt at puljer under Økonomiudvalget nulstilles. 

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1.     at Byrådet godkender budgetaftalen af 12. maj 2022, som er indgået mellem Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre på 115,380 mio. kr., jf. bilag 1 og den efterfølgende tilpasning af fagudvalgenes budgetrammer for 2022

2. at Byrådets godkender indstilling om tilbageførelse af allerede budgetlagte besparelser, som er 0,7-% besparelsen på 17,9 mio. kr. og manglende prisfremskrivning på varekøb/tjenesteydelser fra og med 1. juni 2022 på 9,5 mio.kr. samt at puljer på 45,1 mio. kr. under Økonomiudvalget nulstilles

3.    at Byrådet godkender indstilling om, at "at"1 og 2 finansieres via kassen, hvorved det rent teknisk sikres, at der sker tilbageførelse af de allerede budgetlagte besparelser og at de nye besparelser implementeres i budget 2022.  

4.  at Byrådet godkender indstilling om tillægsbevilling på 29 mio. kr. til det særlige børne- og ungeområde under Socialudvalget og at tillægsbevillingen kassefinansieres

5.  at Byrådet godkender indstilling om tillægsbevilling 12 mio. kr. til specialundervisning på skoleområdet og at tillægsbevillingen kassefinansieres 

6.    at  den manglende prisfremskrivning på varekøb/tjenesteydelser ikke tilbageføres de takstfinansierede virksomheder men i stedet tilføres kassen

Sagens indhold

Byrådet besluttede i februar 2022 at genåbne budget 2022 for at finde besparelser på driften for i alt 153,3 mio. kr. Beslutningen blev truffet på baggrund af dels udviklingen i kommunens samlede likviditet og dels et ønske om at ændre på udmøntningen af de allerede indlagte besparelser i budget 2022 og overslagsår.

Prioriteringsforslagene fra fagudvalgene har været i høring. Høringssvarene har været forelagt fagudvalgene forinden at fagudvalgene traf beslutning om hvilke prioriteringsforslag, der skulle videresendes til Økonomiudvalg og Byråd. Høringssvarene findes i dagsordenssystemet First Agenda og på kommunens hjemmeside.  

Den 12. maj 2022 er der indgået budgetaftale mellem Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre for i alt 115,380 mio. kr. Det indstilles derfor, at Byrådet godkender budgetaftalen, som indeholder budgetreduktioner på i alt 115,380 mio. kr. Budgetaftalen omhandler også, at det særlige børne- og ungeområde under Socialudvalget får en tillægsbevilling på 29 mio. kr. og at specialundervisningsområdet under skoleområdet får en tillægsbevilling på 12 mio. kr., som begge kassefinansieres. Budgetaftalen og en oversigt over de prioriteringsforslag, som indgår heri, findes i bilag 1.

Det indstilles, at Byrådet godkender indstilling om tilbageførelse af de allerede budlagte besparelser, som er 0,7%-besparelsen, manglende prisfremskrivning på varekøb/tjenesteydelser og nulstilling af besparelsespuljen under Økonomiudvalget.  

 Takster under rammeaftalen på det sociale område vedtages for et budgetår af gangen, og tilbageførelse af prisfremskrivning kan ikke effektueres i reviderede takster. Det foreslås derfor at den manglende prisfremskrivning på varekøb/tjenesteydelser ikke tilbageføres de takstfinansierede virksomheder men i stedet tilføres kassen.

Byrådet besluttede i februar at genåbne budget 2022. I løbet af marts måned arbejdede fagudvalgene med at planlægge deres egen budgetproces og i april måned valgte udvalgene de prioriteringsforslag, som skulle sendes i høring. I maj måned er fagudvalgene orienteret om høringssvarende og har på den baggrund besluttet, hvilket prioriteringsforslag der fremsendes til Byrådets beslutning. Med Byrådets beslutning på dette møde afsluttes genåbningen af budget 2022.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen og den løbende styring af kommunens økonomi.

Handlemuligheder

I forhold til den samlede budgetudfordring har Byrådet mulighed for at godkende budgetaftalen eller vælge en anden sammensætning af prioriteringsforslagene.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering at det er nødvendigt at få de u-udmøntede besparelser specificeret og at få igangsat arbejdet med at finde langsigtede budgettilpasninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Med denne sag skal Byrådet træffe beslutning om hvilke anlæg, der fortsat skal prioriteres, så den samlede anlægsramme nedbringes til ca. 200 mio. kr. Dermed vil genåbningen af budget 2022 i forhold til anlæg kunne afsluttes. 

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget først godkende fagudvalgenes indstillinger om redisponering af anlægsrammer. Derved sker der en justering af de igangværende anlægsprojekters budgetter mellem årene.  

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgninger om bevillingsmæssige korrektioner til igangværende anlægsprojekter. Herved sker der en tilpasning i forhold til mer- og mindreforbrug for de igangværende anlægsprojekter i budgetårene. 

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende budgetaftalen af 15. maj 2022 indgået mellem Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Budgetaftalen indeholder også nye akutte anlægsprojekter for 2022, som skal besluttes og igangsættes.

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1.     at  Byrådet godkender samlet redisponering af anlægsrammer i 2022 og overslagsårene, jf. bilag 1 

2.     at Byrådet godkender ansøgninger om bevillingsmæssige korrektioner til igangværende anlægsprojekter, jf. bilag 2

3.     at  Byrådet godkender Budgetaftale af 15. maj 2022, som er indgået mellem Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre, herunder at der foretages bevillingsmæssige korrektioner, jf. bilag 3

4.  at Byrådet godkender anlægsbevillinger til nye akutte anlægsforslag svarende til 37,280 mio. kr. i 2022, jf. bilag 5  

Sagens indhold

Den samlede netto anlægsramme for 2022 inkl. overførsler fra 2021 pr. ultimo marts 2022 udgør ca. 347 mio. kr.

Redisponering

Inden redisponering er anlægsrammen fordelt mellem årene som vist i tabellen nedenfor:

Beløbene er vist i 1000 kr.

Anlægsrammen indeholder anlægsprojekter, som er godkendt i budgetforhandlinger 2021-2025 samt de ændringer som er godkendt efterfølgende i særskilte sager.

Som følge af ændrede forudsætninger i projekterne er alle anlægsprojekter gennemgået med henblik på, at de afsatte anlægsbudgetter afspejler de forventede udgifter i 2022 og overslagsårene. Der er foretaget en redisponering af de afsatte anlægsbudgetter 2022-2026, jf.  bilag 1.

Efter redisponeringen fordeler anlægsbudgetterne sig imellem årene som vist i tabellen nedenfor. Konsekvensen af redisponeriningen er at der flyttes 45.495 mio. kr. fra 2022 til overslagsårene, da udgifterne ikke forventes at blive afholdt i 2022.

Beløbene er vist i 1000 kr.

Bevillingsmæssige korrektioner

Udover redisponeringen er der imidlertid en række anlægsprojekter, hvor der er nødvendigt at foretage budgetkorrektion (forhøjelse eller nedjustering) af anlægsbudgettet for at skabe en retvisende budgetramme. Hovedparten af korrektionerne finder sted under politikområdet Køb og salg af jord og ejendomme, og formålet med disse korrektioner er at fjerne modtagne indtægter vedr. salg af jord og tilføre dem kassen samt budgetlægge manglende indtægter og udgifter på enkelte projekter.                                                                                                                                 

Effekten af de foreslåede budgetkorrektioner udgør 29.547 mio. kr. hvilket betyder, at beløbet foreslås fjernet fra anlægsrammen i 2022 og tilføres kassebeholdningen, jf. bilag 2.

Efter foretaget redisponering og budgetkorrektioner ser anlægsrammen pr. år ud som vist i tabellen nedenfor. 

Beløbene er vist i 1000 kr.

Prioritering af anlægsprojekter i fagudvalgene

For at opnå anlægsrammen på 200 mio. i hvert af årene 2022-26, har det været nødvendigt at gennemgå alle anlægsprojekterne og enten helt eller delvist fjerne visse projekter eller rykke starttidspunktet til 2024 eller senere. Prioriteringen er lavet med udgangspunkt i ABCD modellen.

Effekten af prioritering i fagudvalgene som er oversendt til Byrådets prioritering ses i tabellen nedenfor. Tabellen viser, at TPL har godkendt, at der fjernes anlægsprojekter for 6.646 mio. kr. og KFT har godkendt, at der fjernes projekter for 3,244 mio. kr. i 2022, 3,5 mio. kr. i 2023, 3 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. i 2026. I øvrige udvalg er der ikke godkendt ændringer.

Budgetaftale af 15. maj 2022

Budgetaftalen af 15. maj 2022, som er indgået mellem Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre ses i bilag 3. 

Effekten af prioritering i budgetaftalen af 15. maj 2022 kan ses i tabellen nedenfor. Tabellen viser, at der er tilført 9,450 mio. kr. til anlægsrammen i 2022, flyttet -35,668 mio. kr. fra 2023, tilført 23,667 mio. kr. i 2024, tilført 37,354 mio. kr. i 2025 og tilført 7,555 mio. kr. i 2026.       

Beløbene dækker over de projekter der er fjernet, reduceret helt eller delvist og nye akutte anlægsprojekter, som foreslås tilført budgetrammen. En samlet oversigt over alle budgetkorrektioner i budgetaftalen kan ses i bilag 4. Bilag 5 er en selvstændig oversigt, som viser de nye akutte anlægsforslag.                                                                                                                                                                                                                 

Den samlede effekten af budgetaftalen er:

Et samlet overblik findes her:

Den den opdaterede anlægsramme på projektniveau kan ses i bilag 3 (budgetaftalen af 15. maj 2022).

Sagens videre forløb

Byrådet besluttede på møde i februar at igangsætte fagudvalgenes arbejde med at prioritere i det vedtagne anlægsbudget. Formålet var at nedbringe den samlede anlægsramme på ca. 200 mio. kr. Fagudvalgene har i marts, april og maj blandt andet prioriteret eksisterende anlæg med henblik på Byrådets endelige prioritering. Med denne sag afsluttes genåbningen af budget 2022 for så vidt angår anlæg. 

Retligt grundlag

Vedtaget proces og rammer for Genåbning af budget 2022.

Handlemuligheder

I forhold til den samlede budgetudfordring har Byrådet mulighed for at godkende budgetaftalen eller vælge en alternativ prioritering af anlægsrammen.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at anlægsrammen pr. ultimo marts 2022 er for høj i forhold til udviklingen i kommunens samlede likviditet og muligheden for at realisere eksisterende anlæg i indeværende år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence: 

Byrådet 

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende den samlede budgetopfølgning pr. 31. marts 2022 og forventet resultat for 2022.

Endvidere orienteres Byrådet omkring udvikling i likviditet, langfristet gæld, serviceramme, givne bevillinger i 2022 samt handleplaner m.m., som har betydning for kommunens samlede økonomi i 2022. 

Byrådet skal samtidig godkende ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer mellem udvalg. 

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget beslutte, at budgetopfølgning 3. fagudvalgsbehandles i august 2022 (i uge 32) med henblik på, at fagudvalgene kan træffe de nødvendige beslutninger i forhold til den økonomiske udvikling i 2022 og budget 2023-2026.  

 1.  at budgetopfølgning 2. godkendes  

 2.  at Socialudvalgets indstilling om, at tillægsbevilling på 28,9 mio.kr. til finansiering af overført               merforbrug fra 2021 skal indgå i sagen omkring Genåbning af budget 2022 -                                   drift godkendes. 

 3.  at bevillinger godkendes jf. sagens bevillingspunkt 1.a - 7.a, samt at bevillinger i givet i budget             2023-2025 indarbejdes i forslagsbudgettet for 2023-2026.

 4.  at der afholdes fagudvalgsmøder i uge 32 med henblik på at budgetopfølgning 3.     fagudvalgsbehandles.   

  5. at givne tillægsbevillinger finansieres af kassen med 2,5 mio.kr.  i 2022

Sagens indhold

Fagudvalgene har gennemgået budget 2022 på baggrund af forbruget opgjort pr. ultimo marts 2022 og forventninger for resten af året. I bilag 1. er budgetopfølgningen beskrevet mere uddybende.

Der er i denne budgetopfølgning taget udgangspunkt i korrigeret budget pr. 31.marts 2022 incl. overførelser på drift og anlæg og kendte forhold.

Udvalgene har på drift og anlæg derfor ikke taget højde for omfanget af besparelsesforslag eller justering af anlægsrammer, som godkendes på særskilte sager omkring Genåbning af budget 2022.

Driftsresultat

Samlet set holder det korrigerede budget, idet resultatet viser et forventet merforbrug på 1,6 mio.kr.  Merforbruget er sammensat af et forventet fald i indtægter og forventet stigning i udgifter, som opvejes af et forventet mindreforbrug på anlæg på 97,6 mio. kr.

Sammenholdes det forventede driftsresultat med vedtaget budget vil der være et merforbrug på 223,8 mio.kr. Merforbruget skyldes, at der er givet bevillinger for netto 232,7 mio.kr. på drift, anlæg og finansiering, og heraf udgør driftsoverførelser fra 2021 185,2 mio.kr. 

Selv om det korrigerede budget forventes at holde, så overstiger de samlede forventede udgifter til drift og anlæg de samlede forventede indtægter. Det betyder, at der i 2022 forventes et driftsmæssigt underskud på 224 mio. kr., som vil skulle finansieres af kassebeholdningen. Hertil kommer brugerfinansieret område og finansielle poster.

I forhold til sidste budgetopfølgning er de samlede drifts- og anlægsudgifter steget med henholdsvis 141,5 mio.kr. og 66,5 mio.kr. og medvirkende årsag til at udfordre driftsresultatet. 

Indtægter

Sanktion skatter

Sanktionen,  som følge af at kommunerne under et har hævet skatterne mere end aftalt i Økonomiaftalen for 2022, udgør 144.000 kr. og udmøntes via nedsættelse af kommunernes bloktilskud.

Kommunal Medfinansiering

Tidligere afregningsmodel blev suspenderet fra 2019 og fastlåst på kommunen budgetlagte udgift. Pulje til imødegåelse af efterreguleringer blev nulstillet fra og med 2021 i forventning om ny afregningsmodel. Der er således ikke afsat budget til efterbetaling for 2021 på 5,3 mio.kr.

Midtvejsregulering 2022 – overførelsesudgifter for 2022

Forventningerne til udvikling af overførelsesudgifterne i 2022 er lavere end forudsat ved indgåelse af Økonomiaftalen for 2022. For Slagelse kommune er forventet mindre forbrug faldet fra 65 mio.kr. til 45 mio.kr. På nuværende tidspunkt forventes en midtvejsregulering på omkring 33,7 mio.kr. svarende til 75 % af mindreudgiften.

Det skal bemærkes, at der er tale om foreløbige skøn, og det endelige beløb først kendes, når der foreligger Økonomiaftale for 2023 mellem Regeringen og KL.

Ejendomsskatter

På ejendomsskat forventes en merindtægt på 5,4 mio.kr., som skyldes en stigning i grundværdierne efter budgetlægningen. Samtidig er der på nuværende tidspunkt tilbagebetalt for meget opkrævet ejendomsskat for 1,7 mio.kr., og netto forventes en merindtægt på 3,7 mio.kr.

Merudgifter Ukraine 

Der er ikke på nuværende tidspunkt indregnet kompensation af kommunens udgifter til flygtninge fra Ukraine, da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger klare udmeldinger omkring en evt. kompensation til kommunerne.    

Udgifter

Samlet forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på netto 64,1 mio. kr. 

Økonomiudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 10,0 mio. kr. på driften, hvilket hovedsageligt skyldes et mindreforbrug på administrationsområdet på 16,2 mio. kr. og et merforbrug på 6,3 mio. kr. på det tværgående område og initiativer.

Erhvervs-, Beskæftigelses- Uddannelsesudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug vedrørende overførselsudgifterne på 38,4 mio. kr.  I forhold til serviceudgifterne  forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug dækker hovedsageligt over følgende:

- merforbrug på 19,2 mio. kr. til integrationsydelser som følge af ukrainske flygtninge

- mindreforbrug på 60,7 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige som følge af faldende ledighed

- merforbrug på 34,1 mio. kr. til sygedagpenge og jobafklaring, blandt andet som følge af stor stigning i sager og udbetalinger til virksomheder med sygemeldte medarbejdere grundet covid-19 (ordning ophørte ultimo marts)

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 103,1 mio. kr. på driften.

Merforbrugene på driften fordeler sig hovedsageligt som følgende:

- Politikområdet Handicap, Psykiatri og Misbrug 40,4 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes stigende udgifter til Botilbudsområdet under Handicap og Psykiatri Myndighed

- Politikområdet Børn og familie 68,9 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes et samlet merforbrug på 66,9 mio. kr. under Børn og Familie Myndighed.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 5,9 mio. kr. på driften.

Merforbruget relatere sig til  "Kollektiv trafik" på 4,6 mio. kr.  og vejbelysning 

Seniorudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr.  blandt andet som følge af merforbrug på flere plejecentre.

Sundhedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. på driften, som hovedsageligt skyldes forventede mindreforbrug under områderne Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedstjeneste og tandplejen. 

Klima- og Miljøudvalget

Der forventes budgetoverholdelse på driften.

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr. på driften. Merforbruget dækker hovedsageligt over et forventet merforbrug på specialundervisningen på 12,0 mio. kr. 

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på driften

Anlæg

Resultatet på anlæg tager udgangspunkt i administrationens forslag til redisponering af nuværende korrigeret budget på 345 mio. kr. Redisponeringen har til formål at få så retvisende anlægsbudgetter som muligt.

Redisponeringen er forelagt fagudvalgene i forbindelse med Genåbning af budget 2022 og udvalgenes anlægsprioritering. Redisponeirngen viser et forventet anlægsforbrug på 247,4 mio.kr. og dermed en uforbrugt anlægsramme på 97,6 mio.kr.  

Redisponering og øvrige bevillingsmæssige korrektioner behandles i sagen omkring Genåbning af budget 2022 -anlæg. 

Der er ikke i Budgetopfølgning 2. taget højde for Genåbning af budget 2022 og politisk prioritering af anlægsrammen med henblik på at nedbringe anlægsrammen til omkring 200 mio.kr. 

Anlægsrammen og forventet forbrug vil til budgetopfølgning 3. blive tilpasset jf. politisk beslutning i Genåbning af budget 2022 - anlæg.

Serviceramme

Servicerammen er i det vedtagne budget fastsat til 3.831,5 mio.kr.

Fagudvalgene forventer et forbrug på serviceudgifter på 4.018,1 mio.kr., svarende til en forventet overskridelse af servicerammen på 186,6 mio.kr., hvilket er en stigning på 134 mio.kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Stigningen i serviceudgifterne og overskridelsen af servicerammen i 2022 skal ses i sammenhæng med det stigende udgiftspres i den sidste del af 2021 og som ser ud til at fortsætte i 2022. 

Forbrugsprocenter - serviceudgifter

I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. ultimo april 2022 1,5% over sidste år niveau.  Fortsætter denne udvikling resten af året vil forbrugsprocenten ende på 104,5 % svarende til overskridelse på 153 mio.kr. i forhold til det vedtagne budget.

Udviklingen i forbrugsprocenterne er på nuværende tidspunkt forbundet med stor usikkerhed. Der forventes udarbejdet en række handleplaner med henblik på at nedbringe merforbruget, samtidig forventes en række besparelsesforslag besluttet i forbindelse med Genåbning af budget 2022 og sammen forventes det, at disse tiltag vil medvirke til at nedbringe udgifterne.  

Likviditet

Budgetopfølgningen estimerer en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 222 mio.kr.

Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 396 mio.kr. ved starten af 2022 og som pr. ultimo april 2022 er faldet til 335 mio.kr.

Der forventes et yderligere et fald på omkring 113 mio.kr. i løbet af 2022 - blandt andet som følge af et stort kassetræk i 2021, et højt anlægsniveau i 2022, og forventet merforbrug i 2022.

(bilag 1. afsnit 3.)

Langfristet gæld

Den langfristede gæld forventes, incl. forventet optagelse af lån på 89,7 mio.kr. at falde fra 1,479 mia.kr. til 1,453 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Handleplaner

Der er til denne budgetopfølgning udarbejdet flere handleplaner. Der mangler på nuværende tidspunkt handleplaner på en række udfordrede budgetområder (Bilag 1. afsnit 6.) 

Årsagen til at disse handleplaner ikke foreligger på nuværende tidspunkt skal ses i lyset af Genåbning af budget 2022 og beslutning om, hvilke besparelsesforslag som skal igangsættes, og hvorvidt nogle af prioriteringsforslagene allerede er en del af planlagte handleplaner.

Det forventes derfor, at det fulde overblik og omfang af nødvendige handleplaner først vil foreligge til budgetopfølgning 3.

Bevillinger

I forbindelse med budgetopfølgningen er der søgt om følgende bevillinger (bilag 1. afsnit 5.):

1. Økonomiudvalget (Drift)
   1. Merudgift i 2022 på 2,5 mio.kr. til folkeafstemning om forsvarsforbehold
      
      
2. Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget
   1. Budgetomplacering af budget på 200.000 kr. til Økonomiudvalget vedr. til analyse af unge området
      
      
3. Socialudvalget (Drift)
   1. Bygningsbudget på 446.000 kr. til varmestuen i Korsør budgetomplaceres til Kommunale ejendomme i 2022 og overslagsår.
   2. Tilskud til Projekt Netstof – her søges indtægts- og udgiftsbevilling på henholdsvis -401.000 kr. og 401.000 kr. i 2022 , samt overslagsår.
   3. Tilskud til Projekt N-Lited – her søges indtægts- og udgiftsbevilling på henholdsvis -1.669.000kr. og 1.669.000 kr. i 2022, samt overslagsår 2023.
   4. Budget til begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse søges budgetomplaceret fra Socialudvalget til Økonomiudvalget med 4,7 mio.kr. i 2022 og 4,3 mio.kr. i overslagsårene.
      
      
4. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget (anlæg)
   1. Budgetomplacering af anlægsprojekt Bæredygtig, Energirenovering mv. til Klima- og Miljøudvalget med 7,4 mio.kr. i 2022 og 3 mio. kr. i overslagsårene
      
      
5. Seniorudvalget (drift/anlæg)
   1. Tillægsbevilling på 185.000 kr. til anlægsprojekt ”Blomstergården depotrum” blev i 2021 placeret på driften. Budget korrigeres og skal budgetomplaceres til anlæg.
      
      
6. Børne- og Ungeudvalget
   1. Børnehuset Nord søger om budgetomplacering af driftsbudget på 0,5 mio.kr. til anlægsprojekt Jonslunden
      
      
7. Sundhedsudvalget
   1. I forbindelse med ny udvalgsstuktur og styrelsesvedtægt er det efterfølgende konstateret, at en række budgetter skal budgetomplaceres til Seniorudvalget, i alt 7,6 mio.kr. i 2022 og overslagsår.

Sagens videre forløb 

Ingen bemærkninger 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

Handlemuligheder  

Bevillinger 

I forbindelse med fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 2. er der fremsendt ønsker omkring tillægsbevillinger og budgetomplaceringer.

Socialudvalget har indstillet, at ansøgning om tillægsbevilling på 28,9 mio.kr.  til dækning af overfort merforbrug fra 2021 behandles i sagen omkring Genåbning af budget 2022.  

Økonomiudvalget og Byrådet kan vælge imellem følgende muligheder:

A: Nedenstående ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer godkendes.

B: Ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer drøftes med henblik på, hvorvidt budgetomplaceringer skal imødekommes, og finansieringen af tillægsbevilling kan ske indenfor egen budgetramme.

Udvalgsbehandling af budgetopfølgning 3. 

I den nuværende tids- og procesplanplan for behandling af budgetopfølgninger i 2022 udsendes budgetopfølgning 3. kun til skriftlig orientering - herved har udvalgene ikke mulighed for at træffe nødvendige økonomiske beslutninger før budgetopfølgning 4. i november 2022.

Da nærværende budgetopfølgning er forbundet med stor usikkerhed har Økonomiudvalget og Byrådet mulighed for at ændre den nuværende politiske tids-og procesplan og beslutte, at Budgetopfølgning 3. skal forelægges fagudvalgene til godkendelse på møder i august 2022 i uge 32.

Vurdering

De seneste års budgetopfølgninger viser, at især budgetopfølgning 2. har været forbundet med stor usikkerhed.

Det samme gør sig gældende ved denne budgetopfølgning, som tillige er forbundet med stor usikkerhed på både drift og anlæg i og med genåbning af budget 2022 endnu ikke er afsluttet. Endvidere skal der træffes beslutning omkring nedjustering af den samlede anlægsramme.

Der er usikkert hvilken effekt beslutning og udmøntning af besparelser vil have det afrapporterede forventede forbrug på serviceudgifterne. Det er administrationens vurdering, at der i budgetopfølgning 2. kan være mindreforbrug som ikke indgår i rapporteringen og dermed slører det reelle forventede forbrug for 2022.

Omvendt er det også usikkert hvorvidt besparelserne vil kunne udmøntes med den forventede effekt i 2022, i og med der kan være sammenfald imellem besparelsesforslag og tiltag i handleplaner, som på en række områder er under udarbejdelse.

Det skal bemærkes, at det specialiserede voksen- og børneområde under Socialudvalget er under stort pres med stort forventet merforbrug. Det er muligt, at merforbruget stiger yderligere.  

Med udgangspunkt i fagudvalgenes rapportering og udvikling i forbrugsprocenter på serviceudgifter er det administrationens vurderingen, at økonomien fortsat er under stort pres. Derfor bør resultatet af budgetopfølgning 2. indgå i overvejelserne omkring Genåbning af budget 2022, samt krav til udarbejdelse af handleplaner.

Da denne budgetopfølgning er forbundet med usikkerhed vil der først i forbindelse med budgetopfølgning 3. kunne foreligge et mere sikkert forventet resultat for 2022.   

For at give fagudvalgene mulighed for, at træffe nødvendige økonomiske beslutninger til forventet resultat 2022 og budget 2023-2026 anbefaler administrationen, at budgetopfølgning 3. forelægges til politisk godkendelse i fagudvalgene i august i uge 32.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til denne budgetopfølgning søgt følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer, som jf. gældende budgetregler kræver Økonomiudvalgets eller Byrådets godkendelse.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, godkende en bevilling på 9,3 mio. kr. samt 0,750 mio. kr. til årlig drift finansieret af kassen til etablering  af anlæg og oprensning af PFAS på Engen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

1.  at Byrådet godkender ansøgningen om bevilling på 9,3 mio. kr. til indkøb og anlæg af dræn- og renseanlæg finansieret af kassen.
2.   at Byrådet godkender ansøgning om bevilling på 0,750 mio. kr. til årlig drift finansieret af kassen.
3.   at Byrådet godkender ansøgning om anlægsbevilling på 9,3 mio. kr., såfremt pkt. 1. godkendes. 

Sagens indhold

På Byrådsmødet den 28. februar 2022, pkt. 15,  blev det godkendt at etablere afværgeboring og efterfølgende oppumpning/rensning af grundvand fra engen ved brandskolen. 

Der blev ikke afsat rådighedsbeløb til hverken anlægs- eller driftsbudget. En afværgeløsning som skitseret vil koste 9,3 mio. kr. i indkøb og anlæg af dræn- og renseanlæg og en årlig driftsudgift på 0,75 mio. kr.   

Afværgeforanstaltningen kan ikke gennemføres medmindre de fornødne økonomiske midler afsættes hertil.

Såfremt rådighedsbeløbet kan finansieres af kassen, søges der også om anlægsbevilling til igangsættelse af opgaven.

Sagens videre forløb

-

Retligt grundlag

Lov om forurenet jord - dog i dette tilfælde frivillig indsats. 

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt den tilhørende/nødvendige anlægsbevilling. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget kan anbefale overfor Byrådet at godkende det ansøgte rådighedsbeløb med finansiering fra kassen eller bede om yderligere oplysninger vedr. anlægsrammens anvendelse. 

Byrådet kan:

A. på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende det ansøgte rådighedsbeløb med finansiering fra kassen eller bede om yderligere oplysninger vedr. anlægsrammens anvendelse.

B. afvise ansøgningen om rådighedsbeløb.

Vurdering

Administrationen anbefaler – såfremt projektet skal gennemføres - at Byrådet godkender ansøgningen om rådighedsbeløb finansieret af kassen.

Oppumpning og rensning af grundvand fra engen er baseret på en frivillig indsats. Der er ikke nogen lovgivning, som forpligter til oprensning. Forureningen af Korsør Nor med PFAS vil uden tiltag fortsætte og med tid evt. forværre miljøtilstanden i Korsør Nor.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan beslutte, om der skal foretages ændringer i borgerrådgiverens vedtægt. Ændringerne foretages som en konsekvens af den ændrede organisering af whistleblowerordningen, som har været gældende i Slagelse Kommune siden 17. december 2021, hvor en ny lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft. I den forbindelse etablerede kommunen en ny whistleblowerordning, som varetages af et advokatfirma og af kommunens whistleblowerenhed.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at godkende ændringer i vedtægten.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1.     at Byrådet godkender ændringer til Vedtægt for borgerrådgiveren.

Sagens indhold

Borgerrådgiverfunktionen fik i 2017 til opgave at varetage Slagelse Kommunes whistleblowerfunktion. I den forbindelse blev borgerrådgiveren tillagt beføjelser til at varetage opgaven, ligesom omfanget af whistleblowerfunktionen blev beskrevet i vedtægten. Som en konsekvens af den ændrede organisering af whistleblowerordningen slettes de tekster, der vedrører de tidligere beføjelser. Det drejer sig om § 8, stk. 1, nr. 5 og kapitel 7.

Derudover er der en tekstfejl i vedtægtens § 10, andet afsnit. Borgerrådgiverens kompetence til at tage sager op af egen drift fremgår allerede af vedtægtens § 8, stk. 3, og blev godkendt i den form af Byrådet den 30. august 2021. Derfor bør § 10, andet afsnit slettes.

De tekststykker, som foreslås slettet, er i bilaget markeret med kursiv og med gråt.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Det er Byrådets kompetence at ændre Vedtægt for borgerrådgiveren.

På Byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgivernes område. Forslag til ændring af Vedtægt for borgerrådgiveren forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Se ovenfor under sagens indhold.

Vurdering

Det anbefales, at Byrådet godkender de skitserede ændringer som følge af den ændrede organisering af whistleblowerordningen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tage Borgerrådgiverens årsberetning for 2021 til efterretning.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

 at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage Borgerrådgiverens årsberetning for 2021 til efterretning.

Sagens indhold

Årsberetningen dækker perioden fra 1. januar til 31. december 2021.
 
I beretningen orienterer borgerrådgiveren om antallet af henvendelser fra borgere, typer af henvendelser og om borgernes klager. Desuden orienterer borgerrådgiveren om de overordnede forhold, som ikke er tilfredsstillende og kommer med anbefalinger til forvaltningens arbejde med at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen.
 
Det fremgår af beretningen, at borgerrådgiveren i 2021 har modtaget 391 henvendelser fra borgere. Til sammenligning modtog borgerrådgiveren 401 henvendelser i 2020 og 372 henvendelser i 2019. Antallet af klager over sagsbehandlingen er steget fra 90 klager i 2019 og 64 klager i 2020 til 106 klager i 2021. Borgerrådgiveren bemærker, at 2020 var præget af coronapandemien, hvilket antageligt havde betydning for det stigende antal henvendelser og det faldende antal klager. Derfor er 2019 medtaget som sammenligningsgrundlag. 

Selvom det samlede antal klager er steget, er antallet af klager over sagsbehandlingstiden med 40 klager på det næstlaveste niveau i 10 år. I 2012 blev der registreret 93 klager over sagsbehandlingstiden, og udviklingen har generelt vist en nedadgående tendens gennem årene. 

Det er borgerrådgiverens vurdering, at det faldende antal klager over sagsbehandlingstiden kan være et udtryk for, at de initiativer, som forvaltningen har iværksat og fortsat arbejder med, har haft effekt. Det er en positiv udvikling, som bør anerkendes. Men en stigning i det samlede antal klager er ikke tilfredsstillende og kan tyde på, at der ikke har været det fornødne fokus på andre sagsbehandlingsområder. 

Det er også borgerrådgiverens vurdering, at borgernes klager over lang sagsbehandlingstid kan være udtryk for andre fejl i sagsbehandlingen. Det kan f.eks. være, at der ikke er lavet et notat fra et møde, eller at indkomne breve ikke er journaliseret, som de skal. Kort sagt at man mangler tilstrækkelig viden om grundlæggende forvaltningsretlige regler. Sagsbehandlingsfejl kan være med til at forsinke sagsforløbet og kan have store konsekvenser – også økonomiske – for både borgerne og for kommunen. 

Borgerrådgiveren konkluderer, at kommunen på nogle specifikke områder ikke har levet op til god forvaltningsskik, lovgivningens krav og de vedtagne servicemål for borgerkontakt.

Sagsbehandlingstiden er fortsat det område, som fører til flest klager, men borgerne klager også over, at de ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget i sagsforløbet, og at vejledningen ikke har været tilstrækkelig.  

Borgerrådgiveren anbefaler, at nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, hvor myndighedsrollen og grundlæggende forvaltningsretlige regler indgår. Borgerrådgiveren anbefaler også, at forvaltningen giver konkrete tilbagemeldinger til det politiske niveau om, hvilke initiativer borgerrådgiverens anbefalinger har givet anledning til. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6 i Vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afgive en årlig beretning til Byrådet, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af overordnede forhold inden for borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmesteren eller forvaltninger. Beretningen offentliggøres. 
 
Det fremgår af § 21 i borgerrådgiverens vedtægt, at årsberetningen skal indeholde oversigter over antallet af behandlede sager samt resultatet af behandlingen. Årsberetningen skal også indeholde en beskrivelse af de generelt konstaterede problemer vedrørende sagsbehandlingen og borgerrådgiverens forslag til forbedring af de konstaterede generelle problemer. Årsberetningen skal desuden indeholde forvaltningens beskrivelse af, hvad der i løbet af året har været af tiltag til at imødekomme de problemer, som borgerrådgiveren har påpeget. Borgerrådgiveren skal tilbyde at drøfte årsberetningen med udvalg, direktion samt forvaltningsledelser.
 
På Byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Borgerrådgiverens årsberetning forlægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.