Byrådet – Referat – 9. oktober 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Der var afbud fra Troels Brandt (B). Anja Dalgaard (B) deltog som suppleant.

Der var afbud fra John Dyrby Paulsen (A). Bodil Knudsen (A) deltog som suppleant.

Borgmesteren bemærkede, at punkt 6 er en sag fra Teknik, Plan og Landdistriktsudvalget, hvor Anne Bjergvang (A) har brugt sin standsningsret.

At 1: Godkendt med bemærkning om, at punkt 5 udgår.

Kompetence

Byrådet

 

 Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

 

 Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender dagsordenen.

2. Godkendelse af Budget 2024-27 (2. behandling) B

Beslutning

At 2: Byrådet godkendte selvbudgettering som beskrevet i bilag 7.

 

At 1:

(Ø) stillede ændringsforslag til Budget 2024-27 (bilag 4):

For stemte 1: (Ø)

Imod stemte 30: (A), (V), (B), (C), (F), (D), (I), (O) og Michael Gram (UFP)

Forslaget bortfaldt.

(A) stillede ændringsforslag til Budget 2024-27 (bilag 5):

For stemte 8: (A)

Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (D), (I) og Michael Gram (UFP)

2 undlod at stemme: (Ø) og (O)

Forslaget bortfaldt.

 

(V), (C), (F), (B) og (D) stillede følgende underændringsforslag til Budget 2024-27:

”At busdriften tilføres yderligere 400.000 kr. i 2024 således, at der i alt tilføres 3,9 mio. kr. i 2024, stigende til 7 mio. kr. fra 2025. De 400.000 kr. finansieres af kassen”.

For stemte  31: (V), (B), (F), (B), (D), (A), (I), (O), (Ø) og Michael Gram (UFP)

Forslaget blev godkendt.

 

(V), (C), (F), (B) og (D) stillede ændringsforslag til Budget 2024-27 (bilag 6):

For stemte 20: (V), (C), (B), (F), (D) og Michael Gram (UFP)

Imod stemte 11: (A), (Ø), (O) (I)

Forslaget blev godkendt.

 

At 3: Godkendt.

For stemte 20 : (V), (C), (B), (F), (D) og Michael Gram (UFP)

Imod stemte 11 : (A), (Ø), (O) og (I)

 

At 4: Godkendt.

(Ø) undlod at stemme.

 

At 5: Godkendt

 

At 6: Godkendt.

 

At 7: Godkendt

 

At 8: Godkendt

 

At 9: Godkendt

 

At 10: Godkendt.

 

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende budgetforslag med ændringsforslag og underændringsforslag.

Byrådet skal godkende udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kirkeskat, grundskyldspromille og dækningsafgift.

 Byrådet skal godkende teknisk/administrative ændringsforslag, takster, bevillingsniveau, samt bemyndigelse til endelig afbalancering af budgettet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Byrådet stemmer om politiske ændringsforslag fra Ø, som anført i bilag 4, ændringsforslag fra A, som anført i bilag 5 og ændringsforslag fra VCFBD, som anført i bilag 6

2. at Byrådet stemmer om underændringsforslag fra VCFBD, som anført i bilag 7, omhandlende hvorvidt skatter, tilskud og udligning budgetlægges ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller selvbudgettering

3. at Byrådet godkender udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat på 26,1%

4. at Byrådet godkender, at udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96%, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti

5. at Byrådet godkender statens fastsatte grundskyldsprovenu, svarende til en ny udmeldt maksimal grundskyldspromille på 11,1 promille

6. at Byrådet godkender, at der opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale ejendomme svarende til beløbene i 2023, som udgør 12,65 ‰ af grundværdien samt 8,75 ‰ af forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering

7. at Byrådet godkender tekniske/administrative ændringsforslag, som anført i bilag 2

8. at Byrådet godkender, at bevillingsniveauet fastsættes til bruttobevillinger

9. at Byrådet godkender takster, som anført i bilag 3

10. at chefen for Økonomi, Digitalisering og HR bemyndiges til at foretage den endelige afbalancering af Budget 2024-27 for så vidt angår mindre tekniske afrundinger

 

Sagens indhold

Budgetforslaget fra Byrådets 1. behandling af Budget 2024-27 dannede grundlag for budgetforhandlingerne.

Materialet har været i høring i perioden 23. august - 5.september 2023 og er behandlet af Byrådet ved 1. behandlingen.

Resultatopgørelsen er opstillet ud fra Byrådets 1. behandling af Budget 2024-27, som anført i bilag 1. Resultatopgørelsen skal tilpasses, såfremt politiske ændringsforslag og underændringsforslag godkendes af Byrådet, herunder bevillingsoversigt.

Følgende elementer indgår i budgetforslag:

1. Politiske ændringsforslag

Der er modtaget ændringsforslag fra Ø, som anført i bilag 4, ændringsforslag fra A, som anført i bilag 5, ændringsforslag fra VCFBD, som anført i bilag 6 og underændringsforslag fra VCFBD, som anført i bilag 7.

Underændringsforslaget fra VCFBD omhandler hvorvidt skat og tilskud/udligning budgetlægges ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller selvbudgettering. Uddybende forhold vedrørende dette valg findes i Indtægtsprognosen, som anført i bilag 8.

2. Kommunal indkomstskat

Den kommunale indkomstskat udgør 26,1%, jf. "Budgetforlig om Budget 2023-2026" af 4. september 2022.

3. Kirkeskat, grundskyldspromille og dækningsafgift

  • Udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96 %, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti
  • Grundskyldpromillen for kommunal ejendomsskat fastsættes til 11,1‰
  • Der opkræves ikke dækningsafgift af forretningsejendomme
  • Der opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale ejendomme. Denne fastsættes til 12,65 ‰ af grundværdien samt 8,75 ‰ af forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering

Slagelse Provsti er orienteret om, at der er stillet forslag om at Slagelse kommune skal vælge selvbudgettering for 2024. Vælger Slagelse kommune selvbudgettering vil kirkeskatten også være omfattet af selvbudgettering. 

Ved valg af selvbudgettering vil Slagelse kommune indberette det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Kirkeskat og uændret Kirkeskat på 0,96 % svarende til Slagelse Provstis fremsendte budget for 2024 - således at forventet merindtægt ført afregnes i 2027 når det endelige resultat for 2024 foreligger.
Slagelse Provsti har mulighed for frem til  2. behandlingen at fremsende evt. ændringer til udskrivningsgrundlaget eller kirkeskatteprocent.    

4. Teknisk/administrative ændringsforslag

Der er udarbejdet en række teknisk/administrative ændringsforslag, som indarbejdes i budgettet, som anført i bilag 2.

5. Bevillingsniveau

Bevillingsniveauet for det kommende år fastsættes som bruttobevillinger. 

Bevillingen pr. udvalg er opdelt på politikområder og derefter opdelt i bevillinger på serviceudgifter, overførelsesudgifter, brugerfinansierede udgifter og udgifter til medfinansiering.

6. Takster

 Byrådet godkender med budgettet en række takster for 2024, som anført i bilag 3. De fremlagte takster er beregnet administrativt efter uændrede principper.

 Takster, som beregnes med udgangspunkt i vedtaget budget, foreligges Byrådet ultimo året.

7. Endelig afbalancering og udmøntning af Budget 2022-2025

Det anbefales, at chefen for Økonomi, Digitalisering og HR bemyndiges til at foretage den endelige afbalancering af Budget 2024-2027 via kassebeholdningen i de tilfælde, hvor der er tale om mindre tekniske afrundinger.

 

Retligt grundlag

Af Styrelseslovens § 37 og 38 fremgår det blandt andet, at Økonomiudvalgets forslag til budget for det kommende år samt budgetoverslagsårene skal behandles to gange i Byrådet. Fristen for endelig godkendelse af budget er den 15. oktober 2023.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at Budget 2024-27 fortsat kræver en stram økonomisk styring, hvor der er fokus på, at merudgifter imødegås med kompenserende besparelser.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

KL har den overordnede koordinering af at kommunerne overholder den aftalte service- og anlægsramme for 2024. Overholdes rammerne ikke vil der kunne ske modregning i det betingede bloktilskud. 

Det forventes at kommunerne under et når i mål med overholdelse af både service- og anlægs-  ramme . Det betyder at der som udgangspunkt ikke vil være behov for kollektiv tilpasninger af rammerne - afventer dog endelig udmelding fra KL.  

Det tyder på at kommunerne hæver skatten mere end aftalt med den konsekvens at Slagelse kommune ud over de individuelle sanktion på skatteforhøjelse på 0,5 % i 2023/ 2024, også vil blive ramt en kollektiv sanktion. Størrelsen på den kollektive sanktion kendes først primo 2024, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt de individuelle og kollektive sanktioner til kommunerne. Den kollektive sanktion vil skulle finansieres af kassen.   

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Ændringer i bestyrelsessammensætningen i Zeanet A/S (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte ændringer i Bestyrelsessammensætning for Zeanet A/S samt model for fremtidig organisering af bestyrelsessamarbejdet omkring Zeanet A/S. 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Byrådet godkender ændringen i bestyrelsessammensætningen i elnetselskabet Zeanet A/S – idet der indsuppleres med 2 eksterne medlemmer, der varetager formandskabet i selskabet. 

2. at Byrådet godkender, at Envafors-bestyrelsen udgør Zeanet A/S’ bestyrelse sammen med de to eksterne medlemmer til at varetage formandsskabet, såfremt NK-Forsyning A/S måtte være indstillet på, at der udpeges denne samme bestyrelse i såvel NKE-Elnet A/S som Zeanet A/S efter denne model. 

Sagens indhold

Som følge af ændringer i elforsyningsloven, er det blevet pålagt elnetselskaber, herunder Zeanet A/S, at ændre sammensætningen af bestyrelsen senest pr. 1. januar 2024.

Bestyrelsens sammensætning m.m.

Det er nu krævet, at formandskabet i elnetselskaberne ikke udgør formandskabet i andre af forsyningskoncernens bestyrelser. Der skal med andre ord etableres et koncernuafhængigt formandskab. Et formandskab, der besidder de ved lov krævede kompetencer -  indsigt i- og viden om lovgivningen bag og driften i en elnetvirksomhed.

Det kræves herudover, at bestyrelsesmøder i elnetselskabet holdes adskilt fra koncernernes øvrige bestyrelsesmøder.

Som følge heraf kan den nuværende enhedsbestyrelseskonstruktion i koncernen ikke opretholdes for elnetselskabets vedkommende.

Slagelse Kommune har den 15. august modtaget henvendelse fra SK Forsynings bestyrelse herom. SK-Forsynings bestyrelse anmoder om byrådets (ejerskabets) accept af en række ændringer, der skal sikre, man kan leve op til de nye lovkrav. Henvendelsen fremgår af bilag 1.  

Konkret anmoder SK Forsynings bestyrelse ejerskabets/byrådets accept af ændringer, der skal gøre det muligt at leve op til lovens krav. 

  • Som minimum anmodes om ejerskabets/byrådets accept af, at Zeanet-bestyrelsen suppleres med 2 eksterne medlemmer, der varetager formandskabet i selskabet. Et formandskab, der besidder de ved lov krævede kompetencer. Disse er indsigt i og viden om lovgivningen bag og driften i en elnetvirksomhed.
  • Alternativt lægges der op ejerskabets accept af en udvidet model, hvor den etablerede fællesbestyrelse i Envafors A/S, (4 medlemmer fra Slagelse og 4 fra Næstved) udgør kernen i Zeanet A/S’ bestyrelse, men indsuppleres med to eksterne medlemmer (formand og næstformand).
    Modellen betinges af at NK-Forsyning A/S måtte være indstillet på, at der udpeges samme bestyrelse i begge elnetselskaber hhv. såvel NKE-Elnet A/S og Zeanet A/S. 

Modellen med en ens bestyrelse for begge selskaber har en række fordele. Bestyrelsesmøder i elnetselskaberne vil i givet fald kunne afholdes i umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmøderne i Envafors A/S. På samme måde kan forberedelse og indsigtskrav m.m. løftes af én personkreds 10 personer frem for en langt større personkreds. 

Kan Byrådet og NK-Forsyning A/S ikke godkende modellen med ens bestyrelser. Må det forventes, at den eksisterende bestyrelse i de to selskaber forsætter hver for sig, med hver deres to indsupplerede eksterne medlemmer til at udgøre formandsskabet som loven kræver. 

Ændringerne som beskrevet ovenfor kræver vedtægtsmæssige ændringer i elnetselskabet/elnetselskaberne. SK forsyning oplyser, at disse vil blive iværksat, straks ejerskabet har forholdt sig til nærværende spørgsmål omkring formandskab og bestyrelse.  

Retligt grundlag

Elforsyningsloven Lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 og Bekendtgørelse nr. 1048 af 27/06/2022.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Det er et lovkrav, at der skal være et koncernuafhængigt formandskab. Et eksternt indsuppleret formandsskab vil sikre, at Zeanet A/Skan lever op til lovens krav. 

Med den foreslåede model med en ens bestyrelse for begge selskaber vil bestyrelsesmøder i elnetselskaberne i givet fald kunne afholdes i umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmøderne i Envafors A/S. På denne måde kan forberedelse og indsigtskrav m.m. løftes af én personkreds 10 personer, frem for en langt større personkreds. 

SK-forsyning påpeger derudover at etableres samme bestyrelse i elnetselskaberne vil det også bidrage til at styrke samarbejdet imellem NK-Forsyning A/S og SK Forsyning A/S – udover hvad Envafors A/S i forvejen bidrager med. Det kræver dog som bemærket, at NK-Forsyning A/S måtte være indstillet på, at der udpeges samme bestyrelse i såvel NKE-Elnet A/S som Zeanet A/S. Dette er grunden til at at 2 gøres betinget. 

Det må forventes, at et eksternt formandskab skal honoreres på et markedskonformt niveau.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 


Sagens videre forløb

Giver byrådet sin accept af de forslåede ændringer, skal der såvel rekrutteres et formandskab samt afholdes generalforsamling med vedtægtsændringer. 

Sagens forløb

18-09-2023 Økonomiudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

4. Tids- og procesplan for nedlæggelse af Klostermarken Skole, Slagelse Heldagsskole, 10. klassecenteret Xclass og oprettelse af ny specialskole (B)

Beslutning

(A) stillede følgende ændringsforslag

"At udbuddets tildelingskriterier skal politisk behandles på byrådsmødet i oktober efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget.

For stemte 31 : (A), (O) og (Ø) (V), (C), (F), (D), (I), (B) og Michael Gram (UFP)

(A) stillede følgende ændringsforslag:

"At der udarbejdes et kontrolbud"

For stemte: 11

Imod stemte: 20

Forslaget blev ikke godkendt.

At 1: Godkendt.

For stemte 28: (V), (C), (F), (D), (B), (I) og Michael Gram (UFP)

Imod stemte 2: (A) og (Ø) 

1 undlod at stemme: (O)

 

At 2: Godkendt.

For stemte 20: (V), (C), (F), (D), (B) og Michael Gram (UFP)

Imod stemte 11: (A), (I), (Ø) og (O)

 

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan godkende tids- og procesplan, herunder frist for indsigelser, vedr. nedlæggelse af Klostermarken Skole, Slagelse Heldagsskole og 10. klassecenteret Xclass.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender tids- og procesplan for nedlæggelse af Klostermarken Skole og Slagelse Heldagsskole med henblik på at oprette én ny specialskole (handlemulighed A1).

2. at Byrådet godkender tids- og procesplan for nedlæggelse af det kommunale 10. klassecenter Xclass, med henblik på at udlicitere 10. klasse (almen og EUD-10) til en institution, der udbyder erhvervsuddannelse (handlemulighed A2).

 

Sagens indhold

Byrådet havde 1. behandling af budget 2024-27 den 11. september 2023 og 2. behandling den 9. oktober 2023.

Følgende ønsker fremgår af budgetforliget:

  • Klostermarken og Heldagsskolen sammenlægges med én skolebestyrelse. Der tages hensyn til, at de to nuværende specialskoler har elever med forskellige behov for understøttelse. Tilbuddet samles på én matrikel.
  • 10. klassecentret Xclass udliciteres med god erfaring fra andre kommuner til en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for større sammenhæng og brobygning til erhvervsuddannelserne. Specialtilbud forbliver dog under Skole og Dagtilbud.

Byrådets behandling af en sag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer skolenedlæggelse, skal behandles i overensstemmelse med lovbestemt procedure.

Lovbestemmelser vedr. nedlæggelse af folkeskoler:

Det følger af lovgivningen, at en skole nedlægges, hvis en skole ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt.

Det følger desuden vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole:

  • Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.
  • Før endelig beslutning om nedlæggelse skal forslag offentliggøres som minimum på kommunens og den berørte skoles hjemmeside.
  • Ved forslaget skal følge en kort beskrivelse, herunder om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur.
  • Byrådet fremsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser regnet fra dato for offentliggørelsen. Fristen skal være angivet ved offentliggørelsen.
  • Samtidig med offentliggørelsen på kommunens og den berørte skoles hjemmeside sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelsen ved den berørte skole (fristen for udtalelsen følger fristen for indsigelser).
  • Efter udløbet af fristen for indsigelser og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ved den berørte skole, kan Byrådet behandle forslaget endeligt.
  • Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mv. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af de 8 ugers frist.

 

Forslag til tids- og procesplan vedr. Klostermarken Skole og Slagelse Heldagsskole:

Byrådet

9. oktober 2023

2. behandling af budget 2024-27 i Byrådet.

Byrådet godkender samtidig en tids- og procesplan for nedlæggelse af Klostermarken Skole og Slagelse Heldagsskole, herunder frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser.

Administrationen

11. oktober 2023

Forslaget bliver offentliggjort på Slagelse Kommunes hjemmeside samt på Klostermarken Skoles og Slagelse Heldagsskoles hjemmesider. Forslaget skal indeholde en kort beskrivelse, herunder oplysning om forslagets konsekvenser. Der oplyses om fristen for indsigelser.

Et medlem af Byrådet kan forlange at få offentliggjort sin afvigende mening samtidig med forslaget, tillige en kort begrundelse.

Høringsperiode

11. oktober til 7. december kl. 12.00

Periode for indsigelser.

Samtidig sendes forslaget til udtalelse i skolebestyrelser ved Klostermarken Skole og Slagelse Heldagsskole. Fristen for udtalelser fra skolebestyrelser følger fristen for indsigelser (Minimum 8 uger).

Administrationen

7. december til 21. december 2023

Administrationen samler høringssvar. De lægges i First Agenda og på Slagelse.dk. senest den 14. december.

Administrationen udarbejder sagsfremstilling mv.

Børne- og Ungeudvalget

9. januar 2024

Børne- og Ungeudvalget kan indstille beslutning om skolenedlæggelse til Byrådet.

Socialudvalget

10. januar 2024

Socialudvalget kan indstille beslutning om skolenedlæggelse til Byrådet.

Økonomiudvalget

22. januar 2024

Økonomiudvalget kan indstille beslutning om skolenedlæggelse til Byrådet.

Byrådet

29. januar 2024

Byrådet kan behandle forslag om skolenedlæggelse, jf. budget 2024-27.

Beslutning skal træffes senet 1. marts, hvis det skal have virkning fra august 2024.

I forbindelse med oprettelse af et nyt specialskoletilbud anbefaler administrationen, at arbejdstitlen for denne bliver Slagelse Specialskole.

 

Forslag til tids- og procesplan vedr. nedlæggelse af Xclass (kommunalt 10. klassecenter):

Byrådet

9. oktober 2023

2. behandling af budget 2024-27 i Byrådet.

Byrådet godkender samtidig en tids- og procesplan for nedlæggelse af Xclass, herunder frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser.

Administrationen

11. oktober 2023

Forslaget bliver offentliggjort på Slagelse Kommunes hjemmeside samt på Xclass hjemmeside. Forslaget skal indeholde en kort beskrivelse, herunder oplysning om forslagets konsekvenser. Der oplyses om fristen for indsigelser.

Et medlem af Byrådet kan forlange at få offentliggjort sin afvigende mening samtidig med forslaget, tillige en kort begrundelse.

Administrationen

7. december til 14. december 2023

Administrationen samler høringssvar. De lægges i First Agenda og på Slagelse.dk. senest den 14. december.

Administrationen udarbejder sagsfremstilling mv.

Børne- og Ungeudvalget

9. januar 2024

Børne- og Ungeudvalget kan indstille beslutning om skolenedlæggelse til Byrådet.

Økonomiudvalget

22. januar 2024

Økonomiudvalget kan indstille beslutning om skolenedlæggelse til Byrådet.

Byrådet

29. januar 2024

Byrådet kan behandle forslag om skolenedlæggelse, jf. budget 2024-27.

Beslutning skal træffes senet 1. marts, hvis det skal have virkning fra august 2024.

 

Ved siden af processen med nedlæggelse af 10. klassecenteret Xclass igangsætter administrationen udbud af 10. klasse (almen og EUD-10) til en ungdomsuddannelse med henblik på opstart til skoleåret 2024/2025. Udbuddet gennemføres, jf. gældende kompetenceplan, af administrationen, ud fra byrådets beslutning om udbud af 10. klasse, som det er beskrevet i Budget 2024-2027.

 

Retligt grundlag

En beslutning om ændring i skolestruktur, der indebærer nedlæggelse af skoler, skal behandles i medfør af:

Folkeskoleloven § 24, stk. 4 (LBK nr. 1086 af 15/08/2023).

Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole (BEK nr. 700 af 23/06/2014).

Desuden fremgår det af 10. klassebekendtgørelsen § 1 (BEK nr. 1251 af 27/11/2014), at kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om at varetage 10. klasseundervisning på vegne af kommunalbestyrelsen.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. (A1 + A2): At godkende administrationens forslag til tids- og procesplaner.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at de fremlagte tids- og procesplaner giver den fornødne tid jf. lovkravene, og det vurderes ligeledes, at de er realistiske.

Udvalg og Byråd har ca. 3-6 uger til at orientere sig i høringsmaterialet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet godkender administrationens forslag til tids- og procesplaner, vil Byrådet kunne træffe endelig beslutning om nedlæggelse af skoler den 29. januar 2024.

Hvis Byrådet træffer beslutning om nedlæggelse af Klostermarken Skole, Slagelse Heldagsskole og Xclass vil organisering af ny specialskole samt organisering af de øvrige aktiviteter i regi af UngSlagelse blive fremlagt som selvstændige nye sager.

 

5. Genoptaget - Anlægsregnskab - Sorøvej 4230 udmøntning af budget 2019-2022 - særlig fokus på indfaldsvejene til byerne

Beslutning

Udgået.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende anlægsregnskabet for anlæg 155 Trafikfremme indfaldsveje. 

Byrådet kan i forbindelse med aflæggelse af regnskabet godkende, at det mindre forbrug overføres til anlægsprojekt "94 Trafikfremmende Foranstaltninger" eller kassen. 

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan, og Erhverv indstiller,

1.     at Byrådet på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget træffer beslutning om godkendelse af anlægsregnskabet.

2.     at Byrådet på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget træffe beslutning om at mindreforbruget:

a. tilføres kassen

eller

b. tilbageføres til anlægsprojekt 94 Trafiksikkerhedsfremmende Foranstaltninger

Sagens indhold

Sagen har tidligere været behandlet i Erhvervs- og Teknikudvalget den 10. august 2020 og 31. august 2020. 

I budgetforlig 2019 blev der afsat 500.000 kr. til trafiksikkerhedstiltag på Sorøvej i Skælskør.

Projektet tilføres efterfølgende yderligere 600.000 kr. fra eksisterende anlægspulje for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Projektet har omfattet udgifter til forberedelse og afholdelse af borgermøder samt projektering og etablering af hævet flade på Sorøvej ud for Smidstrupvej.

Borgerne har haft ønsker om mere omfattende tiltag, herunder fx en grøn byport, men fokus har først og fremmest været at få gennemført et projekt der nedsætter hastigheden på Sorøvej. Budgettet er derfor disponeret til en hævet flade jf. også Erhvervs- og Teknikudvalgets beslutning af 31. august 2020. Yderligere tiltag på Sorøvej kan sagtens gennemføres, men ikke inden for det eksisterende restbudget.

Det mindre forbrug på 420.000 kr. tilbageføres anlægspuljen til trafiksikkerhedsfremme, som oprindeligt finansierede den ekstra bevilling til projektet, eller alternativt kassen.

Se Bilag 1 for nærmere beskrivelse af anlægsregnskabet.

 

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der umiddelbart efter aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

Pkt. 1) godkende anlægsregnskabet eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammen er anvendt.

Pkt. 2) Godkende at det mindre forbrug på i alt 0,42 mio. kr. tilføres kassen eller anlægsprojekt 94 Trafiksikkerhedsfremmende Foranstaltninger.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskabet sendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet, samt at det mindre forbrug tilføres kassen eller anlægsprojekt 94 Trafikfremmende Foranstaltninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlægsprojekt 155

 

- 420

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen eller til anlægsprojekt 

94 Trafikfremmende foranstaltninger

 

420

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

--------------------------

På mødet i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 8. august 2023 ønskede udvalget forslag til alternative løsninger på Sorøvej i Skælskør, samt henvisning til det oprindelige forslag. Sagen blev behandlet på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 10. august 2020. Det oprindelige projekt fremgår af daværende sags bilag.

Desværre blev projektet meget dyrt at gennemføre og det endte med, at der kun blev gennemført den hævede flade ved Smidstrupvej. Den oprindelige byport-tanke er derfor ikke gennemført. Ingen af de oprindelige projektdele kan gennemføres inden for restbeløbet, ligesom næsten alle alternative løsninger er endnu dyrere. Administrationen anbefaler derfor, at restsummen på anlægskontoen anvendes til andre formål, som kan gennemføres inden for anlægssummen. Der kan fx tages fat i et af de ca. 50 andre tryghedsprojekter, som borgerne ønsker eller sortpletprojekter der kan holdes inden for beløbsrammen. Se eventuelt bilagene til pkt. 7 på udvalgets møde den 7. juni 2023.

Rettelig kan udvalget også vælge en anden model, fx at gennemføre et mindre tiltag som opsætning af en ”din fart” viser. Midlerne kan  også overføres til skolevejsprojekterne eller omvendt, at der tilføres midler til et projekt på Sorøvej fra skolevejsprojekterne, så der kan gennemføres et større projekt, og så de påtænte anlægsmidler på den måde ”bliver i Skælskør”. Nye forslag til Sorøvej er ikke nærmere defineret, så der tages forbehold for, hvad alternative løsninger kan koste. Din fartviser eller måske en rundkørsel ved Hesselhaven kunne være muligheder som ikke tidligere er bragt i spil, og som er både billigere og dyrere end der er budget til.

Administrationen har foreslået at midlerne kan bruges til sorpletprojekter eller eventuelt 2-1 vej på Drøsselbjergvej/ Kongsmarkvej, som ligger ”klar i skuffen” inden for den anførte anlægsramme. Der peges på sortpletprojekter pga. deres vigtighed.

Når netop 2-1-vejsprojektet bringes op, så er det fordi projekteringen er på plads og tidligere ønsket af det daværende Erhvervs- og Teknikudvalg, og desuden kan gennemføres inden for restsummen. Den pågældende vejstrækning er med et næsten nyt slidlag. Med lang tid til næste slidlagsindsats vil kommunen derfor kunne få maksimal glæde af investeringen i 2-1 vej, som mange af borgerne langs strækningen har ønsket.

Det skal bemærkes at 2-1 vej skal ordres inden den 15. september. Efter denne dato vil det være for sent at gennemføre opstribningen i år, medmindre der skal påregnes et tørretillæg.

 

Sagens forløb

08-08-2022 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Sagen udsat.

Udvalget ønsker forslag til benyttelse af restbeløb.

Tidligere projekt fremsendes til udvalget.


04-09-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Afdelingsleder Bo Gabe deltog under oplysning af punktet.

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 2: Udvalget indstillede til Byrådet, at mindreforbruget tilbageføres til anlægsprojekt 94 ’Trafiksikkerhedsfremmende Foranstaltninger’ - til 2-1 vej ved Stillinge. 

(A) stemmer imod og ønsker, at pengene anvendes til det oprindelige projekt med byport ved Sorøvej, Skælskør af hensyn til trafiksikkerheden. 

(O) stemte imod. 


6. Endelig beslutning om Trafikbestilling 2024 for lokale buslinjer (B)

Beslutning

Byrådet har under dagsordens pkt. 2 ”Godkendelse af Budget 2024-27 (2. behandling)” besluttet at tilføre yderligere 400.000 kr. til busdriften i 2024.

Byrådet besluttede justeringsforslag 9: linje 901/903 og alternativ 1 fribuskørsel til Marievangsskolen.

Det betyder, at der ikke er nogen ændringer i bus 907.

At 2-3 :Udgår

At 4: Ikke godkendt

 

 

Kompetence

Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget.

 

Beslutningstema

Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe endelig beslutning om trafikbestilling til den kollektive trafik for de ændringer, der skal ske i forbindelse med køreplanskiftet i juni 2024.

 

Indstilling

Chef for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om hvilke justeringsforslag indenfor en besparelsesramme på 4,0 mio. kr. i helårsvirkning, hvor der indregnes effekt af serviceloft på 20 ekstrature på flexhandicap, skal danne grundlag for trafikbestilling 2024 hos Movia.

2. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om åben kollektiv trafik skal erstatte den lukkede skolekørsel mellem Marievangsskolen og Nordbyen.

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om der med tilvalg af justeringsforslag 5 skal bestilles udvidelse på Region Sjællands linje 470R, så denne kan betjene Stigsnæs havn aften og weekender.

4. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om kollektiv bustrafik til Elmesvinget i Slagelse skal indgå i trafikbestilling 2024.

 

Sagens indhold

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede i sag nr. 2 den 7. august 2023, at sende 12 reduktionsforslag vedrørende den kollektive trafik i offentlig høring i perioden fra 8. august 2023 til 29. august 2023.

Der er i høringsperioden modtaget ca. 410 høringssvar fra enkeltpersoner og grupper af borgere. Desuden har forslagene været forelagt de respektive fagudvalg  

Høringssvarene vedrører primært indsigelser i forbindelse med forslaget om, at landdistriktslinjerne 431, 432, 437, 907 og fribusserne reduceres fra almindelig oplandsbus i landdistrikterne til ”skolebus”, hvor der udelukkende køres i skolernes ydertimer, samt indsigelser mod at linje 615 nedlægges med kørsel i Slagelse Kommune.  

Der er modtaget få indsigelser af forslag til ændringer af ruterne 901 og 903, som primært fungerer som bybus.

Bilaget – ”Resumé af høring vedr. besparelser i den kollektive trafik 2024” – er en sammenskrivning   af høringssvarene, fordelt på følgende fire temaer; bosætning, erhverv/arbejdsmarked, turisme og skoler/ungdomsuddannelser samt kommentarer fra fagudvalg

I forbindelse med udvalgets behandling den 7. august 2023 skulle der findes budgetreduktioner i den kollektive bustrafik på 12 mio. kr. Heri var ikke indregnet en besparelse på 1. mio. kr., som følge af et allerede besluttet serviceloft på 20 ekstrature på flexhandicapkørslen.

Med Budgetforlig 2024 forventes den kollektive trafik at få tilført 3.5 mio. kr. i 2024 og 7. mio. kr. i overslagsårene, idet der så gives tid til at lægge en ny plan på busbetjening. Gentænkningen skal se på køreplanerne, flextrafik og hvordan kommunens landdistrikter prioriteres at have busser.

Med budgetudvidelsen på ”Busdrift” skønnes det derfor, at underskuddet kan være udlignet i 2026, hvis der kan findes reduktioner med halvårsvirkning på 2,0 mio. kr. i 2024 og helårsvirkning på 4,0 mio. kr. i overslagsårene.

Ved administrationens dialog med nabokommuner (Kalundborg, Sorø og Næstved) om reduktioner på de fælleskommunale linjer 432, 437 og 615, har kommunen modtaget følgende tilbagemeldinger:

432: Indgår i sparekataloget som justeringsforslag 2. Serviceniveauet på denne linje blev behandlet i Kalundborg Kommunes Trafik og Kørselsudvalg den 31. august 2023, der har videresendt følgende anbefaling til behandling i Kalundborg Kommunes Kommunalbestyrelse til behandling den 25. oktober 2023: ”Såfremt Slagelse Kommune ændrer 432 til skolebusdrift, laver Kalundborg Kommune egen buslinje til betjening af området som 432 har betjent i Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune ønsker at forsætte den nuværende drift af ruten 432, såfremt Slagelse ikke vælger at ændre ruten til skolebusdrift.”

 Konsekvensen for Slagelse Kommune er beskrevet i bilaget ”Beskrivelse af handlemuligheder”

437: Indgår i sparekataloget som justeringsforslag 3. Kalundborg Kommune har ingen bemærkninger vedrørende de foreslåede ændringer på denne linje.

615: Indgår i sparekataloget som justeringsforslag 6. Næstved Kommune har følgende bemærkninger vedrørende linje 615's fremtidige drift: ”Næstved Kommune ønsker uændret drift, men har af respekt for Slagelse og Sorø Kommuners økonomiske udfordringer indstillet, at linjen omdannes til en dagslinje, der kun kører internt i Næstved Kommune mellem Skafterup og Fuglebjerg. Ændringen betyder en besparelse på 150.000 kr. for Næstved”.

 

Afhængig af det endelige budget, har udvalget mulighed for at foretage tilvalg i forbindelse trafikbestillingen.

 

Retligt grundlag

Lovbekendtgørelse 2023-03-01 nr. 215 om trafikselskaber (Trafikselskabsloven)

Loven fastlægger rammerne for den offentlige bustrafik i Danmark, dvs. trafikselskabernes opgaver, takster, rutetilladelser, passagerrettigheder, trafikinformation mv. Loven fastlægger ligeledes rammerne for kommunernes opgaver.

 

Handlemuligheder

De 12 oprindelige reduktionsforslag som blev sendt i høring, er nærmere beskrevet i bilag ”Beskrivelse af handlemuligheder” ud fra fordele, ulemper og mulige kombinationsmulighed med andre justeringsforslag. Hvis der vælges justeringsforslag, der medfører at el-bus(ser) kommer i overskud, og at den/disse ikke kan genanvendes andre steder indenfor Movias område, skal Slagelse Kommune i henhold til kontrakterne betale kompensation på 1,875 mio. kr. pr. bus. Movia kan tidligst have klarhed om muligheden for genanvendelse, når Movia har et samlet overblik over alle trafikbestillinger. 

Afhængigt af udvalgets valg af niveau for økonomisk reduktion i den kollektive bustrafik kan udvalget vælge mellem nedenstående justeringstiltag.

Justeringsforslag 1: Linje 431 reduktion til ”Kun skolekørsel”, medfører en besparelse på 1,1 mio. kr.

Justeringsforslag 1A: Linje 431 reduktion til at køre hverdage mellem kl. 6.00 og 18.00, medfører en besparelse på 0,45 mio. kr.

Justeringsforslag 3: Linje 437 reduktion til ”Kun skolekørsel”, medfører en besparelse på 0,7 mio. kr.

Justeringsforslag 4: Linje 902 reduktion til ”Kun skolekørsel”, medfører en besparelse på 1,7 mio. kr. Medfører at der er 1 bus i overskud. 

Justeringsforslag 4A: Linje 902 reduktion til at køre hverdage mellem kl. 6.00 og 18.00, medfører en besparelse på 0,75 mio. kr.

Justeringsforslag 5: Linje 907 reduktion til ”Kun hverdage 6-18, alle til Stigsnæs havn”, medfører en besparelse på 1,2 mio. kr., og udgift på 0,5 mio. kr. til betjening af Stigsnæs havn aften og weekender. Medfører en nettobesparelse på 0,7 mio. kr. Kan ikke kombineres med justeringsforslag 10.

Justeringsforslag 6: Linje 615 ”Nedlægges”, medfører en besparelse på 0,2 mio. kr.

Justeringsforslag 8: Flextur starttakst for alle ture ændres til 68 kr., medfører en besparelse på 0,3 mio. kr.

Justeringsforslag 9: Linje 901/903 ”Justeret/ombyttet rute, timedrift aften og weekend”, medfører en besparelse 3,2 mio. kr., kan ikke kombineres med ”Udvidelse iii” og anbefales ikke kombineret med justeringsforslag 11. Medfører at der er 1 bus i overskud.

Justeringsforslag 10: Linje 907 ”Nedlægges”, medfører en besparelse på 5,0 mio. kr. Kan ikke kombineres med justeringsforslag 5. Medfører at der er 2 busser i overskud.

Justeringsforslag 11: Nuværende linje 903 ”Reduktion til kun timedrift”, medfører en besparelse på 1,9 mio. kr. Medfører at der er 1 bus i overskud.

Justeringsforslag 12: Nuværende linje 901 ”Reduktion til timedrift aften/weekend”, medfører en besparelse på 1,5 mio. kr.

 Hvis der ved sagens beslutning tilvejebringes et suppleret råderum, kan udvalget beslutte at bestille følgende udvidelser i den kollektive trafik:

i. Genbestilling af bybuslinje mellem Nordbyen og Marievangsskolen/Roarsvej/Marievangsvej.

I forbindelse med Trafikbestilling 2023 blev linje 904 nedlagt, og det har været nødvendigt af hensynet til kommunens forpligtigelse om befordring af elever i indskolingen på Marievangsskolen, som er bosiddende i Nordbyen, at der med skolestart august 2023 blev oprettet lukket skolekørsel. Denne kørsel har medført en årlig udgift for skoleområdet på ca. 0,6 mio. kr., og administrationen har derfor opstillet to alternativer til buskørsel, hvor både skolelever og alm. borgere tilgodeses.

Alternativ 1 - Fribuskørsel til Marievangsskolen
Administrationen vurderer, at det vil være muligt at bruge nuværende lilla fribus til skolebusformål til Marievangsskolen om morgen og om eftermiddagen. Tanken er, at køreplanen på ruten ændres, så ruten udvides og betjener strækningen mellem Ringparken (i nærheden af rundkørslen Ndr. Ringgade/Valbyvej) og busterminalen i myldretiderne om morgen og om eftermiddagen. Administrationen har været i dialog med busoperatøren på lilla fribus, og der er enighed om, at at dette alternativ kan iværksættes indenfor en merpris på ca. 0,2 mio. kr., hvilket betyder at Slagelse Kommune samlet set har en netto besparelse på ca. 0,4 mio. kr.

Alternativt 2 – Genbestilling af rute 904 hos Movia
Dette alternativ indebærer, at tidligere rute 904 genindføres, dog med reduceret drift. Movia har skønnet at udgiften for 4 ture fordelt på én morgen- og tre eftermiddagsafgange vil ligge mellem 1,1 mio. kr. og 1,2 mio. kr. brutto, hvis rute 904 genindføres. Prisen afhænger, om der er ledig buskapacitet til rådighed. Genindførelsen af rute 904 kan i det tilfælde, hvor der vælges et justeringsforslag som medfører at der kommer en bus i overskud bidrage til, at kommunen kan undgå at betale kompensation til Movia på 1,875 mio. kr.

Den nuværende ordning - Lukket skolebus fortsætter uændret
Der sker ikke ændre i betjeningsniveauet, og den nuværende aftale fortsætter med lukket kørsel i form af én tur om morgenen og én tur om eftermiddagen, og afgangstider retter sig efter ringetiderne for indskolingen på Marievangsskolen. Udgiften på ca. 0,6 mio. kr. pr. skoleår afholdes af skoleområdet under Børn- og Ungeudvalget.

Opsamling
Det er administrationens anbefaling, at skolebusbetjeningen til Marievangsskolen samtænkes med lilla fribus, da denne løsning giver den bedste løsning, både set i forhold til serviceniveau, men også økonomisk. Det vurderes, at den nuværende ordning er den mest uhensigtsmæssige løsning, da kommunen får mindst kørsel for pengene. 

ii. Med realisering af justeringsforslag 5 på linje 907 kan der bestilles udvidelse for betjening af Stigsnæs havn.

Her reduceres linjen til kun at køre på hverdage i perioden mellem kl. 6 og kl. 18 samtidig med, at alle afgange føres til Stigsnæs Havn. Hvis Stigsnæs havn skal betjenes aften og weekend er det nødvendigt at tilkøbe erstatningsbetjening, dette kan ske ved en udvidelse af Region Sjællands linje 470R, hvilket vil medføre en udgift for Slagelse Kommune på ca. 0,5 mio. kr. Hertil er det vigtigt at pointere, at køreplanen for 470R fastlægges efter togtiderne i Slagelse og Næstved, hvilket betyder, at sejlplanerne på Agersø- og Omø-færgerne nødvendigvis må tilpasse sig linje 470R’s køreplan.

Movia har følgende supplerende bemærkninger vedrørende serviceniveau og færgetider:

"I dagtimerne på hverdage vil linje 907 kører mellem Korsør og Stigsnæs, mens aften og weekend vil 470R køre mellem Slagelse og Stigsnæs. Med andre ord kan man ikke komme samme sted hen over døgnet og ugen, hvilken vil kunne opfattes både forvirrende og som en serviceforringelse, selvom vi jo netop tilbyder service.

I beregningerne i sparekataloget er fjernet to dobbeltture til Stigsnæs på hverdagsaftener. Der vil i stedet kunne køres to dobbeltture til Stigsnæs med 470R i løbet af aftenen, men disse vil ikke passe med færgetiderne som de er i dag.

Linje 470R er på mange afgange bundet i Skælskør med linje 670 mod Næstved. Det vil derfor være de afgange, der ikke fortsætter som 670, vi kan køre til Stigsnæs.

I dag er linje 907 planlagt efter færgen, mens 470R og 670 er planlagt efter togtider i Slagelse og Næstved og derfor vil vi ramme Stigsnæs i andre minuttal end i dag. Det vil derfor være nødvendigt at kigge på færgetiderne, hvis det besluttes at arbejde videre med denne løsning."

Bilaget ”Korrespondance linje 470R og Agersø- og Omø-færgerne”, beskriver den korrespondance som vil være mulig med de forudsætninger der er for linje 470R.

iii. Betjening af Elmesvinget, Slagelse med kollektiv bustrafik

Fastholdes linje 901’s nuværende linjeføring er det muligt at forlænge denne linje til også at betjene Elmesvinget. Forslaget vurderes af Movia til at kunne gennemføres forholdsvist udgiftsneutralt. Det er Movias anbefaling, at der etableres vendeplads i området. Elmesvinget har status som privat fællesvej og Slagelse Kommune er ikke i besiddelse af areal til etablering af vendeplads i området. Der må dog påtænkes en anlægsudgift til opkøb af areal til vendeplads samt etablering. Med baggrund i overslag fra 2021, skønnes udgiften til etablering af vendeplads at ligge omkring 0,8 mio. kr.

 

Følgende justeringsforslag vurderes ikke længere at have værdi for Slagelse Kommune.

Justeringsforslag 2: Linje 432 reduktion til ”Kun skolekørsel”, medfører en besparelse på 1,0 mio. kr. Dette justeringsforslag må udgå, da reduktioner på den fælleskommunale linje ikke vil være en handlemulighed, fordi der ikke kan opnås enighed med Kalundborg Kommune om et reduceret serviceniveau. 2/3-dele af linjens drift ligger i Kalundborg Kommune.

Justeringsforslag 7: Administrationen har bedt Movia om at genvurdere dette justeringsforslag, og det viser sig, at det ikke vil være muligt at generere en besparelsen på 1,0 mio. kr. Hvis kontrakten på fribusserne opsiges og det reducerede serviceniveau overflyttes til Movias A18 kontrakt, så vil dette skønsmæssigt betyde en merudgift for Slagelse Kommune på ca. omkring 1,5 mio. kr.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der reduceres mindst muligt i den kollektive bustrafik med trafikbestilling 2024, herved forstås, at der allerede fra november i indeværende år sammen med Movia igangsættes analysearbejde. Dette med henblik på, at der med trafikbestillingen udvalget skal afgive til næste år, allerede fra juni 2025 kan implementere et nyt busnet, der gentænkes i forhold til køreplaner, flextrafik, og hvordan kommunes landdistrikter prioriteres at have busser.

Administrationen anbefaler at justeringsforslagene 4, 9, 10 og 11 ikke vælges, da disse vil medføre betaling af kompensation for el-busser der fjernes ud af systemet. I henhold til Movias kontrakter med operatørerne på disse linjer, skal der betales kompensation på 1,875 mio. kr. pr. el-bus, der udgår af kontrakten.

Hvis Movia kan lykkes med at omplacere el-bus(ser) der kommer i overskud, vil Slagelse Kommune kunne undgå at der skal betales kompensation, dette forhold vil dog ikke kunne afklares inden der skal afgives trafikbestilling. 

Der kan være usikkerhed om effekten på serviceloftet for flexhandicap på 20 ekstrature, kan opnå den fulde effekt på reduceret udgifter for ca. 1,0 mio. kr. Dette med baggrund i, udgifterne til flexhandicap er steget markant fra år til år, men med en optimistisk tilgang til at serviceloftet kan være med til at afbøde udgiftsstigninger til denne trafik anbefales det, den estimerede mindreudgift til flexhandicap indgår i den samlede beregning for ”Busdrift”.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for den kollektive bustrafik, når det tages i betragtning, at trafikbestilling 2023 ikke opnåede den ønskede effekt pga. øget udgiftsniveau, samt at efterreguleringen for 2022 der beløber sig til ca. 6,5 mio. kr. skal betales primo 2024.

Nedenstående tabel indeholder effekterne af Movias økonomital for ”1. Estimat for 2023” og ”Budgetforlig 2024-2027 præsenteret den 14. september 2023”, samt en forventning om at serviceloftet på flexhandicap opnår en effekt, som følge af fastlæggelse af serviceniveau for en maksimal visitering af ture i flexhandicap på maksimalt 20 ekstrature om året. Administrationen for Sundhed og Ældreområdet har estimeret, at udgiften til flexhandicap kan reduceres med 1,1 mio. kr., dette er med udgangspunkt i, hvordan prisniveauet var i 2022. Med nuværende udmeldinger om prisniveauerne for 2023 og 2024, må det antages, at effekten nærmere vil lige omkring 1,0 mio. kr. årligt.

Tabellen viser effekten af, at der med trafikbestilling 2024 reduceres i den kollektive bustrafik med 4,0 mio. kr. i helårsvirkning. Alle beløb er prisniveau 2023 og derfor ikke fremskrevet for overslagsårene.

1.000 kr.

2023

2024

2025

2026

 

1. Estimat

1. beh. budget

 

 

Budget - Busdrift

53.648

53.648

52.199

52.199

Budgetaftale 2024

 

3.500

7.000

7.000

Korrigeret Budget - Busdrift

53.648

57.148

59.199

59.199

Movias beregnede udgiftsniv. – ”de gule busser”

-44.145

-38.991

-38.991

-38.991

Fribus/Kommunebus

-5.174

-5.117

-5.117

-5.117

Flextur, Plustur og Flexhandicap (Movia-tal) *)

-13.219

-13.862

-13.862

-13.862

Effekt af serviceloft på Flexhandicap

 

1.000

1.000

1.000

Efterregulering 2022

0

-6.484

0

0

Trafikbestilling 2024

0

2.000

4.000

4.000

Overførsel mellem årene

0

-8.890

-13.196

-6.967

Resultat som følge af yderligere reduktioner

-8.890

-13.196

-6.967

-738

*) Der er i Movias beregninger ikke indregnet en eventuel nedgang i udgifterne som følge af serviceloft.

 

Tværgående konsekvenser

Reduktioner i serviceniveauet for den kollektive trafik, vil medføre reduktioner i den velfærd der stilles til rådighed for kommunens borgere, virksomheder og gæster.

 

Sagens videre forløb

Beslutningen af sagen meddeles Movia senest den 31. oktober 2023, med henblik på implementering ved køreplanskiftet ultimo juni 2024.

Sagens forløb

02-10-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Christian Schou Rasmussen fra Teknik, Plan og Erhverv deltog under punktets oplysning. 

At 1: (V) stillede forslag om, at vælge justeringsforslag 9 ”Linie 901/903” og i: ”Alternativ 1, Fribuskørsel til Marievangsskolen”. Det resterende finansieringsbehov på 400.000 kr. udmøntes delvist ved justeringsforslag 5 (tilkøb af regionsbus linje 470R i weekenden) med den opmærksomhed, at hverdagskørslen efter kl. 18.00 fastholdes i videst muligt omfang.

(A) stemte imod. Beslutningen medfører, at Korsør og Skælskør mister den bybuskørsel, som udføres af 907, i weekenderne. Beslutningen medfører, at øerne uden at blive hørt mister sammenhængskraften med færge-bus-tog. Der bliver ventetid på færgerne, og vi er bekymret for merudgifterne, hvis man vil ændre tørnlisterne. (A) noterer sig, at disse væsentlige forringelser foretages af udvalget for at opnå en besparelse på 0,4 mio.

Imod stemte: (A) - i alt: 2. 

For stemte: (V), (B) og (C) - i alt: 4.

At 2: Udgår, jf. At 1. 

At 3: Udgår jf. At 1. 

At 4: Ikke godkendt. Kollektiv trafik til Elmesvinget vil indgå i retænkningen af den kollektive trafik.

(A) gjorde brug af standsningsretten og begærede sagen i Byrådet. 

 


7. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende referatet.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender referatet.