Byrådet – Referat – 18. december 2023

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber pkt. A til pkt. L samt delanlægsregnskaber pkt. M til pkt. AF.

Byrådet kan beslutte at det samlede mindreforbrug på de afsluttende anlægsregnskaberne pkt. A til pkt. L tilføres kassen. 

Byrådet kan godkende korrektion af anlægsbevillinger på udvalgte projekter.

Indstilling

Ejendomschefen og Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaberne pkt. A til pkt. L.

2. at Byrådet godkender delanlægsregnskaberne pkt. M til pkt. AF.

3. at Byrådet godkender at det samlede mindreforbrug på 14.000 kr. tilføres kassen

4. at Byrådet godkender at der foretages korrektion af anlægsbevillinger.

5. at Byrådet godkender anlægsbevilling vedr. Velfærdsteknologi. 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud. På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

I sagen behandles godkendelse af anlægsbevillinger på projekter hørende under Køb og Salg, da der tidligere har været kutyme for ansøgning om anlægsbevilling i forbindelse med regnskabsaflæggelse på projekterne. Disse har i nedenstående tabel stjernemarkering. Endvidere behandles i sagen godkendelse af anlægsbevilling på anlægsprojekt Velfærdsteknologi.

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

 A. Byrådet kan godkende anlægsregnskaber pkt. A. til pkt. L på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

B. Byrådet kan godkende delanlægsregnskab pkt. M til pkt. AF.

C. Byrådet kan godkende at det samlede mindreforbrug tilføres kassen.

D. Byrådet kan godkende korrektion af anlægsbevillinger.

E. Byrådet kan godkende anlægsbevilling vedr. Velfærdsteknologi.

Vurdering

Administrationen anbefaler at anlægsregnskaberne og delanlægsregnskaberne godkendes og at mindreforbruget tilføres kassen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende takster som opkræves kommunens borgere, samt takster som afregnes med private leverandører/andre kommuner i 2024.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster jf. bilag 1 til 3.

Sagens indhold

Byrådet godkendte i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2024-2027 en række takster for kommunale ydelser. Da flere takster først kan færdigberegnes efter vedtagelsen af budgettet for 2024-2027 er der forelagt takster til godkendelse i november 2023. De sidste takster gældende for 2024 forelægges nu til godkendelse.

I sagen forelægges takster på følgende udvalg:

Socialudvalget

- Tilbudstakster (Rammeaftale mellem kommuner m.m.)

- Servicebetalinger (borgere)

- Tilsynstakst 

- Korrektion af tidligere godkendt takst på Klostermarken og Slagelse Heldagsskole
   (Takster er nu opdelt før og efter sammenlægning pr. 1. august 2024)

Seniorudvalget 

- Servicebetalinger (borgere)

- Frit valg - afregning private leverandører

- Friplejehjem 

- Mellemkommunale betalinger  

Takster jf. Bilag 1 til 3. beregnet på grundlag af gældende beregningsprincipper, og dermed en tilpasning i forhold til det vedtagne budget for 2024.
Social- og Seniorudvalget har behandlet taksterne på deres møder i december 2023. Sagerne og grundlaget for taksterne er også indarbejdet i bilag 1 og 2. 

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov § 41 a, samt gældende love og regler for beregning af takster, som
fremgår af de enkelte takstoversigter f.eks. serviceloven, takstbekendtgørelsen, Rammeaftalen for Region Sjælland m.fl.

Handlemuligheder

 Ingen bemærkninger.

Vurdering 

De fremsendte takster anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Taksterne er beregnet i overensstemmelse med det godkendte budget 2024-2027 og budgetlagt som indtægt i det vedtagne budget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence 

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget godkende takster for budget 2024 vedrørende mellemkommunal afregning af genoptræning og egenbetaling i omsorgstandplejen. 

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster for 2024 for mellemkommunal afregning af genoptræning samt egenbetaling i omsorgstandplejen jf. bilagene 1 og 2.

Sagens indhold

Taksterne for henholdsvis mellemkommunal afregning på genoptræning og egenbetaling i omsorgstandplejen reguleres hvert år efter loftet fastsat af henholdsvis Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsministeriet. Taksterne for 2024 er endnu ikke offentliggjorte, og det anbefales derfor, at taksterne for 2023 er gældende, indtil taksterne for 2024 bliver meldt ud. 

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 132. Efter § 10 i bekendtgørelsen om kommunal tandpleje kan kommunen kræve egenbetaling i omsorgstandplejen.

Sundhedsstyrelsen offentliggør hvert år taksterne for mellemkommunal afregning af genoptræning efter § 86 i serviceloven.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende de fremlagte takster
2. Byrådet kan fastsætte taksterne til et andet beløb, som ligger under loftet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at taksterne fastsættes til loftet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender taksterne for Agersø-, Bjergby Mark-, Bisserup-, Boeslunde-,  Dalmose-Flakkebjerg, Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup-Vester-, Omø-,  Stigsnæs Vandindvinding-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, Rosted og Omegns-, Rude-og  Ørslev vandværker

2. at Byrådet beslutter ikke at forhøje nye takster for Stillinge Strands Vandværk. 

Sagens indhold

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• At taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i      henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan  begrundes, hvad pengene skal bruges til.

• At taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

17 ud af 18 private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2024.  Syv private almene vandværker har søgt om takststigninger. Et vandværk har udelukkende søgt om prisfald vedrørende anlægsbidraget. De øvrige private almene vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster. Endelig mangler der at blive indsendt forslag for et enkelt vandværk (Eggeslevmagle Vandværk). Vandværket må derfor anvende de senest godkendte takster for vandværket.

De vandforsyninger, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2024, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandforsyninger, som har sendt uændrede takster for 2024 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 m³ drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 m³/år svarer til vandforbruget i en gennemsnitlig husstand.

For de vandværker, som har søgt om stigende takster, er begrundelsen overvejende stigende energiomkostninger samt udgifter til grundvandsbeskyttelse. For Omø Vandværk og Ørslev Vandværk er indregnet en målerleje i den faste afgift, som ikke tidligere er indregnet. Ørslev Vandværk opkræver ekstraordinært 1000 kr. om året i 3 år hos forbrugerne. Pengene er til opsætning af fjernaflæste, elektroniske vandmåler. Der er ikke lovkrav om fjernaflæste elektroniske målere på koldt vand, men mange vandværker har skiftet til sådanne målere. Målerne letter arbejdet i forbindelse med opkrævning af forbrugsafgiften og letter arbejdet med at opdage ledningsbrud.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

SK Vand kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune sent på året. Derfor vil taksterne for SK Vand for 2024 blive behandlet på en efterfølgende sag. 

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2024 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2022), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandforsyningerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for alle de private vandværker med undtagelse af Stillinge Strands Vandværk. 

Nye forhøjede takster på Stillinge Strands Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da vandværket allerede har opsparet en meget stor formue til kommende projekter, som endnu ikke er igangsat. Opsparingen er ca. 4 mio. kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. er afsat til erstatninger ved BNBO-arbejdet, og ca. 3 mio. kr. til nye boringer, som der endnu ikke er søgt eller givet tilladelse til. På nuværende tidspunkt stemmer deres opsparing således overens med deres investeringsplan. På den baggrund vurderes takststigning til yderligere opsparing at være ubegrundet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Byrådet har behandlet sagen, orienterer administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af Økonomiudvalgets indstilling godkende rammerne samt tids-og procesplan for budgetlægningen af budget 2025-2028.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender forslag til tids- og procesplan samt rammerne for budget 2025-2028 

Sagens indhold

Med budget 2024-2027 er de økonomiske mål er opfyldt i hele perioden. Derudover tyder det forventede regnskab for 2023 på et driftsoverskud, som ligger højere end budgetlagt, samt et vedtaget budget der samlet set holder, korrigeret for stigende priser og en generel stigning i overførelsesudgifterne. Der er dog på en række områder forsat pres på økonomien. Det gælder f.eks. på ældreplejen og det specialiserede voksenområde, hvor der er iværksat handleplaner for at skabe økonomisk balance.

Udgangspunktet for budget 2025-2028 er således en økonomi i balance, og hvor der er skabt det politisk ønskede økonomiske råderum til anlægsinvestering m.m.

Forslag til prioriteringskatalog
Det er fortsat nødvendigt at kigge på de økonomiske prioriteringer og effekten af de indsatser som er iværksat med henblik på at bruge pengene der hvor de gør mest gavn for borgerne. Kravene udefra og borgernes forventninger og behov ændrer sig løbende.

Skal der desuden være politisk mulighed for at realisere nye drifts- og anlægsforslag vil det være nødvendigt at arbejde med prioriteringsforslag. Det kan både handle om forslag der berører serviceniveau, investeringsforslag, samt omstillingsforslag. Det gælder både inden for fagudvalgenes egne rammer og forslag som går på tværs af fagudvalg og organisation.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et prioriteringskatalog til den kommende budgetproces på 50 mio. kr. for at give et politisk råderum til at kunne imødegå ukendte økonomiske udfordringer og iværksætte nye tiltag.

Den politiske budgetproces
Administrationen anbefalinger, at Byrådet og Økonomiudvalget forsat har en central rolle i den politiske del af budgetprocessen. Det sikrer, at alle i byrådet får samme indsigt og viden om udviklingstendenser, budgetforudsætninger, prioriteringskatalog, ligesom alle i byrådet har lige mulighed for at indgå i drøftelserne herom.

I foråret foreslås det, at byrådet mødes til 2-dages budgetseminar, hvor fokus er på de større politiske budgettemaer samt status på den økonomiske situation. Byrådet mødes igen i juni, hvor der gives en opdateret status på økonomien, herunder gennemgang af økonomiaftalen mellem stat og kommuner.

I foråret arbejder fagudvalgene med de indsatser/analyser som er relevant for det enkelte fagudvalg. Afsættet er de indsatser/analyser som fremgår af det seneste budgetforlig. Dertil kan der være områder som fagudvalget har sat politisk fokus på, og budgetemner som administration fremlægger til behandling – f.eks. nye demografimodeller. Fagudvalgenes arbejde forventes afsluttet inden sommerferien.

Derefter er det Byrådet og Økonomiudvalget som varetager de politiske drøftelser og sikre koordinationen på tværs, på baggrund af det budgetoplæg direktionen fremlægger for Økonomiudvalget i august.

Budgetforhandlingsprocessen
Partierne har frem til 24. maj mulighed for i fortrolighed at få administrationen til at beregne og kvalitetssikret konkrete budgetforslag, som kan indgå i forhandlingerne om det endelige budget. Forslag, der fremsendes efter 24. maj. kan ikke indgå i budgetforhandlingerne. 

Inden Byrådets 1. behandling fremlægger Borgmesteren sit budgetforslag, og forestår
indkaldelse og koordinering af budgetforhandlingerne. I budgetforhandlingerne i august og
september udpeger partierne hver især en forhandler, som repræsentere partierne ved forhandlingerne.

På linje med tidligere år vil alle byrådsmedlemmer kunne stille spørgsmål til administrationen vedrørende det fremlagte budgetoplæg til 1. behandlingen. Svar offentliggøres til hele Byrådet.

Arbejdet omkring de politiske prioriteringer og budgetforhandlingerne vil i lighed med budget 2024-2027 foregå i Budgetportalen i en opdateret og mere brugervenlig version, som åbnes op 21. august 2024. Her vil være mulighed for prioritering inden for dels administrative og politisk fremsendte budgetforslag.

Den samlede budgetproces og tidsplan er beskrevet i bilag 1.

Direktionens budgetforslag
Direktionen fremlægger budgetforslag for økonomiudvalget til 1. behandling den 26. august. Budgetforslaget er et teknisk budgetoplæg som skal sikre, at de politiske budgetforhandlinger sker på baggrund af et retvisende økonomisk grundlag, med udgangspunkt i den viden som er til stede efter 3. budgetopfølgning samt økonomiaftalen med Regeringen.

Følgende tekniske korrektioner indarbejdes i basisbudgettet:

• Tilpasning til KL´s seneste pris - og lønskøn pr. juni 2024
• Administrative tilpasninger ( justeringer af evt. opståede fejl og mangler
• Demografi (områder tilpasset den demografiske udvikling)
• Overførelsesudgifter (tilpasning til forventet aktivitet)
• Budgetkorrektioner af rammer på områder med væsentlige ændringer i forudsætninger i aktivitetsniveau 
• Lov & cirkulære program 
• Brugerfinansieret område (Renovation)
• Indtægter tilpasset det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
• Renter, afdrag, lån og finansforskydninger tilpasses til aktuelle forventninger

Direktionen arbejder derudover frem til sommerferien med prioriteringskatalog, som kan indgå i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Det samledes katalog indgår i direktionens budgetoplæg, som direktionen forelægger for Økonomiudvalget den 26. august.

Budgetforslagene inkl. prioriteringskataloget skal som minimum sikre, at der kan skabes økonomisk balance mellem udgifter og indtægter i det administrative budgetoplæg.

Høring
Der indgår i budgetprocessen 2 forskellige processer:

• Maj - MED-organisationen drøfter budgettemaer og kan komme med bidrag som kan indgå i den videre proces 
• August-september - Efter 1. behandling i Økonomiudvalget i august sendes
  budgetforslaget i offentlig høring, hvor borgere, foreninger, råd, medarbejdere m.fl. kan give
  deres mening til kende, hvorefter høringssvarene vil indgå i Byrådets 1. behandling.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.
fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15.
september 2024 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Handlemuligheder 

Byrådet kan godkende administrationens forslag til tids- og procesplan samt rammerne for
budgetlægningen.
Det er alternativt muligt at foretage en række justeringer i administrationens forslag, så længe
budget 2025 -2028 kan vedtages senest 15. oktober 2024.

Vurdering 

Det er administrationens vurdering, at der med forslaget til budgetproces skabes gode rammer for at få skabt et grundigt og gennemarbejdet oplæg til de politiske budgetforhandlinger med mulighed for at rette mere fokus omstillings-/investeringsforslag, samt drifts- og anlægsforslag.

Da kommunernes økonomi fortsat er udfordret er det afgørende for at sikre et solidt grundlag økonomisk grundlag som muligt, at der fortsat arbejdes med omstilling og effektivisering af driften.

Processen skaber samtidig mulighed for en grundig politisk forhandling om budget 2025-2028, idet
hele Byrådet løbende bliver informeret og involveret, ligesom der er afsat god tid til
budgetforhandlingerne fra ultimo august og frem til medio september.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgninger om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til fire anlægsprojekter under Drift og Teknik samt et anlægsprojekt under Havne og Færgedrift.

Indstilling

Chef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillingerne jf. pkt. A-E, og at anlægsbevillingerne              finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende en anlægsbevilling.

Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb 1.000 kr.

Ansøgningerne er uddybet i bilag 1-5.

Pkt. A. 87 Asfalt og Øvrige belægninger.

Der er afsat 25,0 mio. kr. i 2024, der disponeres til overvågning af tilstanden og vedligeholdelsesindsatser på vejnettet: hovedeftersyn, databearbejdning, udbud af forstærknings- og genopretningsarbejder, slidlagsarbejder (kørebaner og cykelstier) samt afmærkning på kørebaner, rabatregulering og kantfyld m.v.

En del af det afsatte beløb benyttes til belægnings- og slidlagsarbejde i forbindelse med større ledningsarbejder, hvor det er en fordel for kommunen at gå med i den sidste del af reetableringen.

Der søges om anlægsbevilling på 25,0 mio. kr.
Se bilag 1.

Pkt. B. 307 Pulje til Broer og Bygningsværker 

Den årlige pulje til broer og bygværker vedrører drift, tilsyn og eftersyn.
Halsskovbroen med tilhørende drift, betjening, el, hydraulik, forsikring og mindre udskiftninger/reparationer ligger beslag på ca. 60% af det samlede budget.

Hertil kommer drift og vedligehold af kommunens mange broer og bygværker (renhold, afvanding, mindre udbedringer i.f.t. skader, gelændere, autoværn, skråningsanlæg m.v.).

Der udføres foruden ovenstående også generel- og særeftersyn af broerne og data vedligeholdes i et brosystem. Eftersynene danner grundlag for oplæg til politisk prioritering af de nødvendige renoveringer som broerne fra tid til anden skal gennemgå via særskilte anlægsbevillinger. Dette for at opretholde kapitalen i broerne, udskifte helt når levetiden ikke længere kan forlænges, men også for at kunne opretholde deres vigtige funktion i infrastrukturen.

Der søges om anlægsbevilling på 1,2 mio. kr.

Se bilag 2.

Pkt. C. 308 Pulje til renovering af fortove

Puljen går til alle større renoveringer af fortovsstræk, hvor belægningen typisk er forvitret væk, har kraftige skader med ansvarspådragende opspring, ødelagt bæreevne m.v.

Muligheden for at gå med i fælles projekter ved større opgravningsbehov for ledningsejere er minimal som følge af de budgetreduktioner der er gennemført på området.
Mindre udbedringer (korte stræk og enkeltfliser m.v.) varetages af driftsbudget på vejområdet.

Der søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr.

Se bilag 3.

Pkt. D. Uddybning af havneanlæg

Der er afsat en årlig pulje til at vedligeholde sejlrender ved de kommunale havne, hvor særligt Omø havn samt indsejlingen til Skælskør Havn løbende har brug for vedligeholdende indsats.
Puljen anvendes ad-hoc efter de konkrete behov og puljen udgør 200.000 årligt.

Der søges om anlægsbevilling på 0,2 mio. kr.

Se bilag 4.

Pkt. E. Stisystemer

Puljen til indsatsen på stier har i flere omgange været omprioriteret politisk og i den forbindelse også væsentligt reduceret. Det betyder også, at der tidligere er frigivet en del af rådighedsbeløbet i 2024.

Rådighedsbeløb i 2024 på 0,909 mio. kr. prioriteres til ansættelse og aflønning af en tværgående stillingsprofil knyttet til stier og til renoveringsindsatser på Slagelse Kommunes mange stier og det store efterslæb der er herpå.

Der søges om anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. finansieret af det resterende rådighedsbeløb.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Der er følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende de ansøgte anlægsbevillinger eller bede om supplerende beskrivelse af anvendelsen af de enkelte anlægsrammer.

B. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at videresende de ansøgte anlægsbevillinger på det foreliggende grundlag til Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af anvendelsen af de enkelte anlægsrammer. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget sender ansøgningen om anlægsbevillingerne til Byrådet.

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender ansøgningen om anlægsbevillingerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ovenstående ansøgninger finansieres af afsatte rådighedsbeløb til de enkelte projekter.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte om ansøgning fra Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. om kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. skal imødekommes.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. for lån optaget i Kommunekredit til brug for afholdelse af omkostninger ved en moleændring i lystbådehavnen.

Sagens indhold

Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. søger om kommunal garanti for lån på 5,2 mio. kr. til delvis finansiering af en ændring af molen ved indsejlingen til lystbådehavn.

Lystbådehavnen har altid haft udfordringer med bølgeuro og tilsanding i havnebassinet på grund af molernes nuværende udformning med meget stort havneindsejlingshul og ruseformet struktur.

Lystbådehavnen har indgået aftale med eksterne rådgivere for at få realiset en optimal moleændring og har i august 2023 fremsendt ansøgning til Kystdirektoratet om ændring af molestrukturen - se bilag 2.

Den ændrede molestruktur bevirker, at den indadgående mole i havnebassinet rettes ud, hvorved der opnås en såkaldt by-pass mole i forhold til ophobning og reducerer hermed tilsanding markant. Indsejlingens åbning reduceres fra 70 m til 30 m og der etableres molehoveder på den nuværende nordlige og den nye sydlige mole. Derudover etableres der indre dækværk på den sydlige mole i havnebassinet  for at give ekstra beskyttelse.

En ændret molestruktur vil ifølge lystbådehavnen betyde:

• Mere ro i havnebassinet - der er særligt udsat i bestemte vindretninger. 
• Mindre tilsanding og dermed en økonomisk besparelse på ca. 100.000 kr. årligt
• Der vil på sigt kunne etableres yderligere 80-100 pladser. Det er dog ikke det primære formål.
• Eksisterende skader på ca. 5-700.000 kr. udbedes i forbindelse med projektets gennemførsel.
• En moleændring vil have en kystsikringsmæssig værdi på grund af den reducerede åbning ud til Storbælt.

Finansiering:

Det samlede projekt forventes at kunne udføres for maksimum 9,2 mio. kr., som finansieres ved egenbetaling på 4 mio. kr. og lånoptagelse i Kommunekredit for 5,2 mio. kr. (sidstnævnte kræver Byrådets godkendelse).

Omkostninger til anlægsarbejder i kommunale havne er omfattet af den automatiske lånegang i lånebekendtgørelsen. Lystbådehavnen sidestilles i denne sammenhæng med en kommunal havn og garantien udløser dermed ikke en deponeringspligt.

Tidshorisont:

Moleprojektet forventes gennemført i foråret 2024, men det forudsætter fornøden tilladelse fra Kystdirektoratet, generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen og at lånefinansieringen falder på plads. Lystbådehavnen har været i dialog med Kommunekredit og denne afventer kommunens godkendelse. 

Betingelser for lån:

Lån optages i Kommunekredit med en maksimal løbetid på 25 år og må ikke omfatte afdragsfrihed. Lånet er i øvrigt omfattet af de krav til kommunal lånoptagelse, der er beskrevet i lånebekendtgørelsen. Garantien er betinget af, at Korsør Lystbådehavn opnår de fornødne myndighedsgodkendelser.

Ansøgning fra Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. vedhæftes (Bilag 1).

Retligt grundlag

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 18 og vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. afsnit 4.14.

Handlemuligheder

Byrådet har har følgende handlemuligheder:

A. at give tilsagn om kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. på de nævnte betingelser 

 B. give afslag på ansøgningen om kommunal garantistillelse.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at ansøgning om kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. imødekommes, da en moleændring vil bidrage til øget kystbeskyttelse og fremtidssikring af lystbådehavnen ved øget tilgang af brugere og turister på land og vand. Et afslag vil betyde, at projektet ikke kan gennemføres indenfor nær fremtid.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte omkostninger forbundet med en garantistillelse på grund af den automatiske låneadgang. Det vil få en økonomisk konsekvens såfremt lånet misligholdes.

Slagelse kommune har tidligere stillet garanti for 4 lån i Kommunekredit til lystbådehavnen, og hvor den samlede restgæld udgør 8,5 mio. kr.

Af regnskab 2022 fremgår det, at lystbådehavnen har haft et overskud på 454.595 kr. efter afskrivninger og skat. Aktiverne udgør 26,7 mio. kr. og egenkapitalen 14,6 mio. kr.

Lystbådehavnen har et tinglyst ejerpantebrev på 11,5 mio. kr. i ejendommen på Sylowsvej 10, Korsør, der ligger til sikkerhed for uudnyttet kredit på 750.000 kr. i Danske Bank. Slagelse kommune kan få sekundær pant i ejerpantebrevet efter 2 mio. kr. til Danske Bank. Lystbådehavnen får muligvis brug for yderligere kredit op til 2 mio. kr. fra Danske Bank i etableringsperioden.

Der opkræves ikke garantiprovision, da lystbådehavnen sidestilles med en forening.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende udarbejdelse af en ejerstrategi for Korsør Havn, herunder hovedlinjerne samt en tids- og procesplan for ejerstrategien.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet godkender rammerne for en ejerstrategi for Korsør Havn. 

2. at Byrådet godkender en tids- og procesplan for ejerstrategien.

Sagens indhold

Baggrund

En ejerstrategi for en kommunal selvstyrehavn fastlægger og tydeliggør en kommunes interesser som ejer af havnen.

Korsør Havn er en kommunal selvstyrehavn med eget ansvar for havnens løbende drift og udvikling. Korsør Havn ejes 100 procent af Slagelse Kommune, som opstiller de overordnede rammer og udpeger den strategiske retning for Korsør Havn i en ejerstrategi. Der har ikke hidtil været en ejerstrategi for Korsør Havn.

Med denne sag for Økonomiudvalget og Byrådet igangsættes arbejdet med at udforme en ejerstrategi for Korsør Havn.

Ejerstrategiens strategiske ophæng

Det er Slagelse Kommunes ambition, at udviklingen af Korsør Havn skal indgå i Udviklingsplanen for Korsør By og Havn, Halsskov og Stigsnæs (herefter Udviklingsplanen), der med budgetaftalen for 2024-2027 igangsættes. Der er afsat 8,5 mio. kr. over de næste fire år til udarbejdelse og realisering af Udviklingsplanen. Nøgleord i den forbindelse er inddragelse og målretning.

Ligeledes har Korsør Havn på et bestyrelsesmøde den 4. maj 2023 udarbejdet en ny strategi for 2023-2033; en strategi, der blev præsenteret for Økonomiudvalget den 12. maj 2023. Visionen for Havnen og tilhørende industriområder er at skabe udvikling i en grøn og bæredygtig retning, bidrage til udvikling af lokalområdet og skabe værdi for kommende generationer. Strategien opererer med seks fokusområder:

1. Udvidelse med flere lokationer ved erhvervelse af Halsskov Færgehavn og Stigsnæs Havn.
2. Etablering af erhvervsparker i forbindelse med havneområderne i Halsskov og Stigsnæs.
3. Ambitiøs grøn profil i havnedrift og ved etablering af havneområder og erhvervsparker.
4. Udvikling i samspil med omverden: En udvidelse af Korsør Havn til at omfatte Halsskov og Stigsnæs og tilhørende erhvervsparker vil på sigt åbne for, at erhvervshavnen kan afgive bynære arealer til Korsør by. En forudsætning er dog altid, at havnen har de nødvendige arealer til rådighed til at drive og udvikle sin forretning.
5. Synlighed i forhold til nøgleinteressenter og omverden.
6. Korsør Havn som en attraktiv arbejdsplads.

Ejerstrategien skal således også udformes i sammenhæng med Havnens strategi, den kommende erhvervsstrategi og med Kernefortællingen "Storebæltforbindelse - til det gode liv".

Herved skabes en sammenhængende plan for udviklingen af Korsør by og havn, hvor Udviklingsplanen danner ophæng for ejerstrategien, og hvor relevante aktører, interessenter og ambitioner inddrages. 

Forud for ejerstrategien anbefales det, at der gennemføres interessentanalyser i forhold til Havnens efterspørgsel og fremtid; et analysearbejde, ejerstrategien kan stå på skuldrene af. Havnen kan dels anvende resultaterne af analysearbejdet og dels de politiske ambitioner for området, herunder for havnearealerne, som afsæt for udviklingen af Havnen.

Med inspiration fra en tilsvarende proces gennemført for Aabenraa Havn vurderes det relevant at interviewe følgende interessenter:

• Havnebestyrelsen
• Havnens direktør
• Danske Havne
• Centrale havnekunder
• Korsør Erhvervsforening

Det foreslås at lade Slagelse Kommune stå for interviews og være pennefører på ejerstrategien. Der nedsættes i den forbindelse en intern arbejdsgruppe til at forestå processen.

Efter det forberedende arbejde vil udkast til ejerstrategi kunne sendes til høring i havnebestyrelsen med henblik på Byrådets vedtagelse medio 2024 af ejerstrategien.

Ejerstrategien kunne i hovedtræk indeholde følgende elementer:

• Indledning om grundlag for ejerstrategien og lidt om processen derhen
• Afsnit om Slagelse Kommunes formål med ejerstrategien og Havnens rolle heri, herunder ejerstrategiens strategiske ophæng
• Afsnit om visioner og mål for Havnen, hvor resultaterne fra interessentanalysen danner fundament samt tilsvarende eventuelle indsatser fra Udviklingsplanen
• Økonomi i forhold til målopfyldelse og sikker drift
• Fokus på bæredygtighed i havnedriften
• Samarbejdet mellem Havnen og Slagelse Kommune med fokus på dialog, tillid og fællesskabets sammen kommunens udviklingsinteresser. 
• Afsnit om evaluering af ejerstrategien

På bagkant af ejerstrategien og efter evaluering af denne kan et nyt Byråd i 2026 påbegynde en ny proces og vedtage en ny ejerstrategi med det længere perspektiv.

Proces- og tidsplan

Vedhæftet sagen findes som Bilag 1 udkast til proces- og tidsplan for ejerstrategi for Korsør Havn.

I korte træk forventes processen indledt med interessentanalysen ultimo 2023-primo 2024, hvorefter linjer i og forslag til ejerstrategi kan drøftes på politisk temamøde og vedtages politisk medio 2024 med evaluering primo 2026. En ny ejerstrategi kan efterfølgende være plads medio 2026.

Retligt grundlag

Havnelovens § 9, hvori rammerne for og driften af en kommunal selvstyrehavn beskrives.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende de overordnede linjer for en ejerstrategi for Korsør Havn og tids- og procesplanen herfor.

Såfremt en anden proces eller andre rammer for ejerstrategien ønskes, kan Byrådet beslutte sådanne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med de anbefalede processer og linjer for ejerstrategien for Korsør Havn sikres Byrådet et solidt styringsdokument for den ønskede retning for og udvikling af Korsør Havn i de næste par år. Og, at processen tilfredsstiller ønsket om en grundig inddragelse af alle relevante politiske og administrative interessenter samt erhvervsdrivende i og omkring Korsør.

Processen vurderes videre at give Korsør Havn en pejling på sin drift og strategi i den nærmeste fremtid, og som kan bruges som afsæt for en ny ejerstrategi for en længerevarende periode.

Endelig vil ejerstrategien kunne udfylde et behov for klarhed omkring samarbejdet mellem Slagelse Kommune som ejer af Korsør Havn og havnebestyrelsen som ansvarlig for driften af Havnen. I den sammenhæng vil ejerstrategien fungere som et styringsdokument, Byrådet kan anvende i forhold til den ønskede udvikling af Havnen og havnearealerne. Og havnebestyrelsen vil tilsvarende kunne læne sig op ad strategien i deres ledelse af Havnen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Med henblik på at opnå synergi mellem Udviklingsplanen, Havnens strategi 2023-2033, erhvervsstrategien, kernefortællingen og ejerstrategien vurderes det mest optimalt at lade den kommende ejerstrategi have et kortere sigte på fx et par år (2024 og 2025). En periode, der kan anvendes til i sammenhæng med Udviklingsplanens udformning at danne rammen for en ny ejerstrategi med et længere perspektiv på fx fire år. 

Sagens videre forløb

Der henvises til bilaget om en tids- og procesplan.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget godkende den nye sundhedspolitik.

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender den nye sundhedspolitik.

Sagens indhold

Fagudvalgene blev på udvalgsmøderne i maj 2022 orienteret om Sundhedsprofilen 2021, hvor det fremgår, at Slagelse Kommune er udfordret på en lang række sundhedsparametre. Næsten 60 % af den voksne befolkning i Slagelse Kommune er overvægtige, næsten hver femte har et usundt kostmønster, og to ud af tre lever ikke op til anbefalingerne for fysisk aktivitet. Samtidig er andelen af borgere i Slagelse Kommune med multisygdom og kroniske sygdomme stigende, ligesom andelen, der oplever stress, ensomhed eller mentalt dårligt helbred, er steget.

I Budgetaftale 2023 fremhæves, at det er nødvendigt med et større fokus på sundhedsområdet, ikke mindst i forhold til at sikre bedre forebyggelse. Af Budgetaftale 2023 fremgår det, at:

"Partierne er derudover enige om, at der skal udarbejdes en ny sundhedspolitik for Slagelse Kommune. Den skal sikre et langsigtet fokus på forebyggelse og forbedringen af sundheden i Slagelse Kommune".

Byrådet besluttede på deres møde den 26. september 2022 pkt. 4 at igangsætte en proces for udarbejdelse af den nye sundhedspolitik. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har givet input til den nye sundhedspolitik på tre arbejdsgruppemøder. De politiske fagudvalg har ligeledes givet input til den nye sundhedspolitik på udvalgsmøder i maj og juni 2023. 

Med afsæt i arbejdsgruppens og de politiske fagudvalgs input, udarbejdede administrationen et udkast til den nye sundhedspolitik. Udkastet blev på Sundhedsudvalgets møde den 2. oktober 2023 pkt. 4 godkendt til udsendelse i høring med bemærkning om, at der forinden skulle indskrives borgere med handicap under temaet "Lighed i Sundhed" sammen med eksemplerne: børn i udsatte positioner, socialt udsatte og svage ældre. 

Udkastet har været i offentlig høring fra den 6. oktober 2023 til den 8. november 2023. I høringsperioden blev der også afholdt et borgermøde omkring den nye sundhedspolitik.

Indkomne høringssvar og borgermøde

Der er kommet i alt 11 høringssvar til den nye sundhedspolitik. Høringssvarene er fra borgere, MED-udvalg, udvalg og råd. Høringssvarene fremgår af bilag 1. 

I høringsperioden blev der også afholdt et borgermøde. Der var i alt 18 deltagere, som deltog aktivt i dialogen omkring de udvalgte fokusområder samt hvordan der kan sættes handling bag politikken.

På baggrund af de indkomne høringssvar og borgermødet har administrationen noteret sig følgende overordnede opmærksomhedspunkter: 

• Ønske om, at der sættes handling bag politikken, at der er opmærksomhed på roller og ansvar i implementeringen, og at der prioriteres ressourcer hertil
• Ønske om inddragelse i udarbejdelse af handleplaner og at indgå aktivt i realiseringen af sundhedspolitikken.

Administrationen har desuden noteret sig en række relevante og mere konkrete input, som vil indgå i det videre arbejde med handleplanerne. 

Høringssvarene og borgermødet har givet anledning til mindre indholdsmæssige ændringer i udkastet til den nye sundhedspolitik. Der er tilføjet følgende:

Side 6: Vi har øje for fællesskaber i fritidslivet, arbejdslivet og i forbindelse med uddannelse og for den betydning, fællesskaber har for sundhedstilstanden

side 7: personer uden for arbejdsmarkedet eller uden uddannelse

side 8: som vil blive forelagt politisk.

Ændringerne er markeret med rødt i udkastet til sundhedspolitikken i bilag 2.

Fælles handleplaner

Den nye sundhedspolitik skal fungere som et overordnet pejlemærke for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, men den kan ikke stå alene uden konkrete handlinger. Derfor skal sundhedspolitikken udmøntes i fælles handleplaner med konkrete indsatser, hvor alle relevante aktører involveres både i planlægning af indsatserne og den praktiske gennemførsel af dem. Handleplanerne kan både have et bredt fokus på alle prioriteringer i sundhedspolitikken eller mere fokuseret med udvalgte prioriteringer. Arbejdet med sundhedspolitikken og de fælles handleplaner skal tænkes ind i kerneopgaven på de forskellige fagområder. Handleplanerne igangsættes løbende og revideres undervejs. Der vil blive fulgt op på effekten af indsatserne i handleplanerne. Form, fokus og udmøntning af de fælles handleplaner forelægges til politisk beslutning, når sundhedspolitikken er endeligt godkendt. 

Sundhedspolitikken og handleplanerne erstatter tidligere fokusmål og pejlemærker på området.

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At godkende den nye sundhedspolitik, som den foreligger i bilag 2.
2. At godkende den nye sundhedspolitik med ændringer til dens nuværende form. De ønskede ændringer skal angives.
3. Ikke at godkende den nye sundhedspolitik.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at udkastet til en ny sundhedspolitik, som det foreligger i bilag 2, sikrer en overordnet ramme og retning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde fremadrettet. Udkastet tager afsæt i en bred involvering i politikkens tilblivelse, herunder involvering af de politiske fagudvalg med henblik på, at sundhedspolitikken kan understøtte kerneopgaven på de forskellige fagområder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele kommunen.

Sagens videre forløb

Såfremt Byrådet godkender den nye sundhedspolitik, vil Sundhedsudvalget og andre relevante fagudvalg få forelagt en eller flere fælles handleplaner under sundhedspolitikken i foråret 2024. Sundhedsudvalget vil endvidere blive involveret i retningen for handleplansarbejdet og orienteres løbende om processen. 

Kompetence 

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget godkende kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. 

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. 

Sagens indhold

Sagen blev behandlet på Seniorudvalgets møde den 7. november 2023 punkt 4. Seniorudvalget godkendte udkast til Kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Seniorudvalget havde bemærkning om, at det i kvalitetsstandarden tydeliggøres, at afgørelser skal følges op af en vurdering af behov for anden støtte/hjælp. Dermed er følgende formulering indsat i kvalitetsstandarden 2024 på side 6: "Kommunen har en generel forpligtelse til at vejlede dig om dine støttemuligheder". Kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning findes i bilag 1.  

Lovpligtig Kvalitetsstandard 
Mindst en gang årligt skal Kommunalbestyrelsen godkende en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, genoptræning og vedligeholdende træning efter serviceloven §§ 83, 83 a og 86. 

Den lovpligtige kvalitetsstandard skal indeholde en generel service information til borgerne om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp, et rehabiliteringsforløb eller træning.

Kvalitetsstandarden danner grundlag for en sikring af sammenhængen mellem serviceniveau, de resurser, der er afsat og leveringen af hjælpen.

Kvalitetsstandarden skal også indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.

Der er i kvalitetsstandard 2024 en række serviceændringer som følge af de politiske beslutninger i forbindelse med budgetaftale 2024-2027. 

Indkomne høringssvar

Ældrerådets høringssvar (vedlagt i bilag 2). Høringssvaret har givet anledning til følgende ændringer i kvalitetsstandarden:

På side 5 tilføjes: Eksempler på velfærdsteknologske løsninger kan for eksempel være skærm, medicinhuskere eller træningsapps. Brug af velfærdsteknologiske løsninger hos borgeren beror på en konkret individuel vurdering. 

På side 20, overskrift Kompetencekrav til leverandøren, personlig pleje, afsnit 2 tilføjes: Medarbejderen skal også kunne tale/kommunikere på et forståeligt dansk.   

På side 25, i afsnittet opholdsstue ændres teksten fra "Støvsugning af dagligt anvendte møbler en gang om måneden, eller efter behov" til "Støvsugning af dagligt anvendte møbler efter behov". 

 På side 32, overskrift Madservice med udbringning, afsnit Hvad indeholder ydelsen tilføjes: Der er for nuværende ingen leverandør for ”varmholdt” mad. Visitationen informerer om mulighed, hvis en privat leverandør godkendes til levering af ”varmholdt” mad med udbringning.

På side 41, Hvad koster ydelsen er følgende slettet: Visiterede borgere til dagaflastning skal selv sørge for transporten til og fra daghjem. Der kan søges om flexhandikap kørsel. Ansøgningen hentes på Movias hjemmeside. Den underskrevne ansøgning sendes til Visitationen, aeldre@slagelse.dk.

På side 44, Levering af træning tilføjes: Ydelsen leveres via velfærdsteknologiske løsninger, hvis det er muligt. 

På side 54, 1. afsnit, 3. linje undrer Ældrerådet sig over, at der reklameres for et bestemt produkt af fladmobbesæt. Administrationen bemærker, at der i kvalitetsstandarden er givet et eksempel på et mobbesystem. Dette er fjernet fra kvalitetsstandarden. 

Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet har ikke afgivet høringssvar.

Administrative bemærkninger til Ældrerådets høringssvar

På side 6, overskrift visitationen, afsnit 3 forslår Ældrerådet teksten ændret. Administrationen bemærker, at teksten ikke ændres grundet et formidlende perspektiv.

På side 7, overskrift Afgørelse, afsnit 4 forslår Ældrerådet at teksten "Denne giver overblik over borgerens funktionsevne - altså borgerens ressourcer, begrænsninger i hverdagen og behov for støtte" tilføjes med vedhæftning af Kommunernes Landsforeningsskema over de fem funktionsniveauer i Fællessprog lll, eventuelt i bilag. Ældrerådet foreslår, at der i kvalitetsstandarden fremgår oplysning om de fem funktionsniveauer i Kommunernes Landsforenings Fællessprog lll, og at der udover kunne oplyses om antal minutter, der er afsat til hver ydelse. Administrationen bemærker, at Kommunernes Landsforeningsskema over de fem funktionsniveauer i Fællessprog lll er en metode/vurderingsredskab og ikke en ydelsesbeskrivelse, og derfor ikke kan tilføjes kvalitetsstandarden. Derudover mærker Administrationen, at der visiteres til ydelser/opgaver og ikke tid. Derfor kan der ikke oplyses om antallet af minutter. 

På side 13, overskrift Råd og vejledning, afsnit 4, 4. prik foreslår Ældrerådet, at ordet "bad" erstattes med "brusebad". Administrationen bemærker, at ordet "bad" er en fælles betegnelse for et bad udført efter borgers ønske.

På side 17, overskrift Personlig pleje, psykisk pleje/omsorg og ernæring, afsnit 3 finder Ældrerådet det kritisabelt, at morgenplejen udføres så sent. Administrationen bemærker, at plejen bestræber sig på at organisere og tilrettelægge sig, således at sen morgenpleje med medicingivning og tidlig frokost ikke kolliderer. 

På side 20, overskrift Kompetencekrav til leverandøren, personlig pleje forslår Ældrerådet, at ordet "altid" tilføjes. Administrationen bemærker, at det bestræbes, at personlig pleje, ernæring og øvrig omsorg skal varetages af medarbejdere, der har en sundhedsfaglig uddannelse, men at der kan være særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt. Minimumskravene for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen er bekendt med kommunens kvalitetsmål og beskrivelse af ydelsen, gældende vejledninger/instrukser og har modtaget introduktion til arbejdsopgaverne, som står i afsnittet under.

På side 21, overskrift Personlig pleje, 4. afsnit: Hvordan leveres ydelsen ønsker Ældrerådet at vide, hvem der leverer ydelsen, hvis det ikke er muligt at levere ydelsen via velfærdsteknologiske løsninger, samt at det bør fremgå af teksten, hvilken myndighed der afgør, om ydelsen skal leveres via velfærdsteknologiske løsninger. Administrationen bemærker, at der i den generelle indledning på side 6, afsnit Afgørelse fremgår: "Det er visitator, der træffer afgørelse om personlig og praktisk hjælp, madservice, rehabiliteringsforløb, genoptræning og vedligeholdende træning samt sygepleje. Afgørelsen træffes ud fra det politisk godkendte serviceniveau samt på baggrund af en konkret individuel og helhedsorienteret vurdering af dit behov. Der foretages en samlet vurdering af helbred, sociale omstændigheder, bolig og familiemæssige forhold. Det er ikke handicap, alder eller sygdom, men konsekvenserne af disse, der er afgørende for den hjælp du får. Når du søger om hjælp eller støtte til opgaver, vil visitator vurdere om du gennem rehabiliteringsforløb, træning eller med et hjælpemiddel kan blive helt eller delvist selvhjulpen igen samt deltage i dele af opgaveløsningen". Endvidere bemærker administrationen, at der på side 20, overskrift Kompetencekrav til leverandøren, personlig pleje fremgår, at: "Ydelse af personlig pleje, ernæring og øvrig omsorg skal varetages af medarbejdere, der har en sundhedsfaglig uddannelse". 

På side 25, overskrift Rengøring, afsnit Hvordan leveres ydelsen foreslår Ældrerådet en vejledning eller henvisning til, hvor borger kan få hjælp, hvis robotstøvsuger/gulvasker har driftstop. Administrationen bemærker, at for de borgere der er vurderet til selv at kunne håndtere en robotstøvsuger/gulvvasker, og dermed er selvhjulpne, må finde hjælp hos leverandøren af robotten. 

Ældrerådet foreslår, at der i alle afsnit, hvor teksten "aftørring af støv på alle vandrette tilgængelige flader" skal tilføjes, "herunder fodpaneler". Administrationen bemærker, at ordet "fodpaneler" ikke før har indgået i kvalitetsstandarden. 

Ældrerådet foreslår, at der i afsnittet Badeværelse ændres, at det er hele gulvet i badeværelset som vaskes. Administrationen bemærker, at det som udgangspunkt er rundt om toilettet. Hvis hele gulvet skal vaskes, sker det ud fra en konkret individuel vurdering.  

Ældrerådet foreslår, at der indsættes et afsnit i kvalitetsstandarden, der omhandler nødkald og GPS. Administrationen bemærker, at nødkald og GPS er hjælpemidler, og ikke omfattet af kvalitetsstandarden § 83.  

På side 54 undrer Ældrerådet sig over, hvem der er smagsdommer på robotstøvsuger- og gulvasker når der ikke udstikkes minimunskrav til kvalitet, sugeevne, opladning og holdbarhed. Administrationen bemærker, at borger selv er ansvarlig for at anskaffe sig en robotstøvsuger – og gulvvasker, og gør opmærksom på, i kvalitetsstandarden, at der findes forskellige modeller, og at borger er ansvarlig for at anskaffe sig den model, som dækker borgers behov og passer til borgers hjems indretning.

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder for servicelovens §§ 83, 83a og 86 samt følge op på dem.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Godkende kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning med de indarbejdede ændringer som følge af Ældrerådets høringssvar.

B. Ikke godkende kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. Hvis Byrådet ikke godkender kvalitetsstandard 2024, skal Byrådet angive, hvilke justeringer der skal foretages.    

Vurdering

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandard 2024, for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning beskriver serviceniveauet for 2024 i Slagelse Kommune, og lever op til lovens krav. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B i forbindelse med Helhedsplanen for Afd. 35 i BoligKorsør med en samlet anskaffelsessum på 460 mio. kr. for det støttede byggeri og en samlet anlægssum på i alt 576,2 mio incl. det ustøttede byggeri. Afledt heraf forhøjes den kommunale garantistillelse med 41,1 mio. kr.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B for det støttede byggeri med en anskaffelsessum på 459.999.673 kr., og en samlet anlægssum på 576.185.474 kr. incl. det ustøttede byggeri.

2. at Byrådet godkender en forhøjelse af den kommunale garantistillelse med 41.126.685 kr. for det støttede byggeri . Den samlede garantistillelse udgør herefter 552.778.686 kr.

Sagens indhold

BoligKorsør, afd. 35 beliggende Motalavej 29-127, Korsør anmoder om godkendelse af Skema B i forbindelse med den godkendte Helhedsplan for afdelingen.

Byrådet godkendte Skema A, kommunal garantistillelse og nedrivning af 164 boliger den 19. december 2022.

Der har været afholdt licitation af totalentreprisen og de indkomne tilbud var væsentligt dyrere end  forventet jf. Skema A og Landsbyggefondens budget. Den øgede tilbudspris skyldes primært den stigende inflation og dermed øgede udgifter til materialer og lønninger. Det samlede budget er steget med ca. 65 mio. kr.

Boligforeningen har været i dialog med Landsbyggefonden om øgede støttede midler og har efter detaljeret gennemgang af omkostningsbudgettet kunne indgå aftale med lavestbydende.

Anlægssummen er incl. moms, da et Boligselskab ikke er momsregistreret. 

Merudgiften finansieres konkret med forhøjelse af det støttede lån fra Landsbyggefonden på 40 mio. kr. fra 420 mio. kr. til 460 mio. kr. og en egenfinansiering fra BoligKorsør på 25 mio. vedr. de ustøttede/private arbejder. Det ustøttede byggeri godkendes af Landsbyggefonden.

Renoveringsprojektet

Renovering/nedrivning indebærer fortsat at 164 boliger nedrives således, at boligmassen ændres fra 420 familieboliger til fremadrettet 256 familieboliger. 

Nedrivning af 164 boliger er godkendt af Social- og Boligstyrelsen den 11. september 2023.

Renoveringsprojektet i afd. 35 udføres samtidig med infrastrukturprojekt i afd. 15,21 og 35. 

Tidshorisont

Renoveringen af afd. 35 udføres i 4 etaper i umiddelbar forlængelse af hinanden

• Motalavej 115-127 med opstart juni/juli 2024 til september /oktober 2025
• Motalavej 87-113 med opstart oktober/november 2025 til februar/marts 2027
• Motalavej 59-85 med opstart marts/april 2027 til juli/august 2028
• Motalavej 29-55 med start august/september 2028 til januar/februar 2030

Hele projektet forventes færdig februar 2030.

Huslejeniveau

Ingen ændringer af huslejeniveau fra Skema A. Landbyggefonden har meddelt en gennemsnitlig årlig huslejeforhøjelse på 10 kr. pr. m2, som følge af de planlagte renoveringsarbejder. 

Kommunal garantistillelse

Der søges om fuld kommunal garanti for lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Omfang af garantikrav i forbindelse med lånoptagelse afventer en beregning fra långiver, hvorfor der på nuværende tidspunkt søges om 100% garantistillelse for støttede og ustøttede lån. Staten stiller regaranti for 50% af et eventuelt tab på de støttede lån. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.

Anmodning fra BoligKorsør (Bilag 1), Skema B for det støttede byggeri (Bilag 2) Skema B for det ustøttede byggeri (Bilag 3) vedhæftes. 

Retligt grundlag

Renovering af afdelingen sker i henhold til Almenlovens § 91.

Garanti ydes i henhold til Almenboliglovens § 91 og § 127.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende

• Skema B for det støttede byggeri med en anlægssum på 460 mio. mio., hvorefter den samlede anlægssum for projektet udgør 576,2 mio. kr. incl. det ustøttede byggeri og dermed en forhøjelse af den kommunale garantistillelse med 41,1 mio. kr. for det støttede byggeri. 
• Anmode om yderligere udredning for økonomien, såfremt det vurderes, at det er en økonomisk uforsvarlig disposition for afdelingen.

Projektets økonomi er godkendt af Landsbyggefonden.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Skema B godkendes med en afledt forhøjelse af den kommunal garantistillelse. Projektet er en forudsætning for at den samlede udviklingsplan for området kan realiseres og kravet om reduktion af almene familieboliger efterleves. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Da antallet af boliger reduceres, må der forventes et fald i den kommunale medfinansiering af boligstøtte.  

Slagelse kommune har i forbindelse med godkendelse af Skema A bevilget 300.000 kr. i kapitaltilførsel.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Projektet er delt op i 4 etaper og forventes færdig i 2030, hvorefter Skema C skal godkendes af Byrådet.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema C for afd. 3 i BoligKorsør med en anskaffelsessum på 43.137.000 kr. for det støttede byggeri.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema C for afd. 3 i BoligKorsør med en anskaffelsessum på 43.137.000 kr.  

Sagens indhold

BoligKorsør fik af Byrådet den 27. juni 2017 godkendt en helhedsplan for afd. 3, beliggende Møllevangen 5-27 og Egøgade 10-18, Korsør. Skema A blev godkendt med den forventning at Transport, Bygnings- og Boligministeriet ville godkende nedrivning af 12 boliger, men det fik boligselskabet afslag på og det har haft den konsekvens, at projektet skulle tænkes om. Planen blev af flere omgange drøftet med Landsbyggefonden med det formål at projektet skulle bidrage til kriminalpræventive tiltag, således af afdelingen fremadrettet fremstår mere lys, åben og med bedre adgangsforhold til boligerne. Byrådet godkendte garantistillelse for 43,434 mio. kr. for det støttede og 6,353 mio. kr. for det ustøttede byggeri.

Skema B blev godkendt af byrådet den 31. august 2020, hvor de oprindelige 68 boliger blev reduceret til 52 ved at opgradere og sammenlægge de eksisterende boliger til mere nutidssvarende boliger med blandt andet nye køkkener og badeværelse m.v.  De resterende lejligheder er renoveret i mindre omfang. Byrådet godkendte garantistillelse for 38,1 mio. kr. for det støttede og 18,5 mio. kr. for det ustøttede byggeri.

 BoligKorsør har anmodet om godkendelse af Skema C efter at helhedsplanen er gennemført. Den samlede anlægssum udgør for det støttede byggeri 43,1 mio. kr. og for det ustøttede 18,0 mio. kr.

Udviklingen af anlægssummen for det støttede og ustøttede byggeri fra Skema A-C:

Merforbruget på det støttede byggeri skyldes lejetab i perioden med 6,9 mio. kr. Merforbruget finansieres af reguleringskontoen.

Merforbruget vedrørende det ustøttede byggeri skyldes, at det midt i byggeperioden blev vurderet hensigtsmæssigt, at udskifte taget på ejendommen og denne udgift udgør 6,1 mio. kr. Merforbruget finansieres ved egenfinansiering. Skema C vedrørende det ustøttede byggeri godkendes alene af Landsbyggefonden. Slagelse Kommune stiller alene garanti til rådighed og denne forhøjes ikke i forhold til Skema B.

Skema C og revisionsrapport er godkendt af bestyrelsen i juli måned.

Skema C for det støttede (Bilag 1), Skema C for det ustøttede (bilag 2) og revisionsrapporten (bilag 3) vedhæftes sagen.

Retligt grundlag

Godkendelse af Skema C jf. bekendtgørelse om støtte til Almene Boliger § 46 og 47.

Garantistillelse jf. Almenboliglovens § 91.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende Skema C for det støttede byggeri med en anlægssum på 43,2 mio. kr. eller anmode om yderligere specifikation/bemærkninger ved Boligforeningen om projektet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Skema C godkendes, da projektet er gennemført.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunal garantistillelse udgør maksimalt 38,1 mio. kr. for det støttede byggeri og 18,5 mio. kr. for det ustøttede byggeri (godkendt ved Skema B). Kommunal garantistillelse påvirker ikke den kommunale låneramme jf. lånebekendtgørelsen. 

Staten stiller regaranti for 50% af et eventuelt tab på de støttede lån. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B vedrørende Infrastrukturprojektet for afdeling 15, 21 og 35 i BoligKorsør med en anskaffelsessum på henholdsvis 18,333 mio. kr., 15,667 mio. kr. og 35 mio. kr. eller i alt 69 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B for henholdsvis afdeling 15, 21 og 35 i BoligKorsør med en samlet anlægssum på 69 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Sagens indhold

BDO søger på vegne af BoligKorsør om godkendelse af Skema B for Infrastrukturprojektet for området omkring Motalavej, Korsør. Der er tale om et projekt på tværs af 3 afdelinger - alle beliggende på Motalavej området i Korsør.

Infrastrukturprojektet er et led i den samlede Helhedsplan for Motalavej området, som er under udvikling med udspring i den godkendte udviklingsplan.

Planen for fremtiden er at sikre bedre og opdaterede boliger og nye udeområder. Det sker ved en sideløbende omfattende ændring af infrastrukturen i Motalavej området og den igangværende fysiske helhedsplan for hele området. De to planer kommer på mange måder til at understøtte hinanden.

Infrastrukturændringerne skal modvirke isolation og åbne det udsatte boligområde op mod nord til Korsør Station og mod syd til selve Korsør By.

Der vil i selve Motalavej området blive skabt et mere varieret landskab med parkområder og områder, som fremstår som motions- og oplevelsesstier samt nye beplantede områder til brug for fælles udnyttelse. Områderne deles op i mindre delområder, som resultere i en større variation af forskellige landskaber. Den nuværende parkdel i boligområdet skal tilpasses, således at den fremstår mere varieret i sin topografi med stierne, der slynger sig mellem små bakker.

Infrastrukturprojektet ønsker at udvikle:

• Infrastrukturændringerne åbner op og knytter boligområdet sammen med omverdenen
• Tryghedsskabende foranstaltninger gennem superstier, belysning, opholdssteder samt sammensmeltning med naturen
• Infrastrukturændringer byder folk indenfor i boligområdet på og ved Motalavej og øger trygheden i hele området
• Infrastrukturændringer er en del af en større strategi for at omdanne det udsatte boligområde
• Sociale og fysiske initiativer går hånd i hånd
• Udviklingen vil - i videst muligt omfang - vil foregå udefra og ind og indefra og ud.
• Projektet er udarbejdet i tæt dialog mellem boligorganisation og Slagelse Kommune.

Infrastrukturprojektet er godkendt af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med 100 % finansiering af Landsbyggefonden den 14. januar 2020.

Rådgiver oplyser, at der har været afholdt licitation i totalentreprise. Efter forhandling med de bydende entreprenører kan der entreres med lavestbydende, der overholder de godkendte bevillinger fra Trafik- Bygge og Boligstyrelsen. 

Anskaffelsessummen på skema B er for alle afdelinger er identisk med Skema A, blot er udgifterne specificeret mere ud og fordeler sig således:

Hele kr.

Den samlede byggeudgift for alle tre afdelinger udgør 69 mio. kr. incl. moms og finansieres 100 % af Landsbyggefonden og medfører derfor ikke huslejestigning for beboerne.

Der er ingen fysiske ændringer i projektet fra Skema A til Skema B. Projektet vedhæftes til orientering (Bilag 5).

Projektet forventes gennemført fra medio 2024 og forventes færdiggjort i foråret 2030. Projektet gennemføres sideløbende med renoveringsprojektet for afd. 35.

Der er i Slagelse kommunes budget 2023-2026 afsat rådighedsbeløb til omlægning af infrastrukturen i Motalavej-området. Konkret er der afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026. En realisering af projektet vil forudsætte, at der afsættes yderligere 2 mio. kr. Der er i budgetaftale 2024-2027 indarbejdet følgende: Endelig skal der til budgetforhandlingerne 2025-2028 ses ind i udmøntningen af Udviklingsplanen for Ringparken og Motalavej og de nødvendige midler hertil. 

Skema B for hver af de 3 afdelinger (bilag 2-4) og ansøgning fra BoligKorsør (Bilag 1) vedlægges.

Retligt grundlag

Almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og § 92.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende Skema B for de 3 afdelinger med en samlet anskaffelsessum på 69 mio. kr. Projektet er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Skema B for de 3 afdelinger godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Infrastrukturprojektet der ligger indenfor boligselskabet areal er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

Infrastrukturprojektet skal støde på den offentlige infrastruktur og den del skal Slagelse Kommune afholde omkostningerne til. Den samlede omkostning er estimeret til 12 mio. kr., hvor der er afsat et rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026, eller i alt 10 mio. kr. De resterende 2 mio. kr. tages op i forbindelse med budget 2025 jf. Budgetaftalen 2024-2027.

Tværgående konsekvenser

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget skal stå for, at den kommunale infrastruktur bliver realiseret. 

Sagens videre forløb

Skema C skal godkendes af Byrådet forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende om der skal meddeles et forhåndstilsagn til Slagelse Boligselskab om opførsel af maksimal 60 almene familieboliger på Sverigesvej 15, Slagelse og om Slagelse Kommune skal afholde estimerede omkostninger på ca. 8,8 mio. kr. til ned-og oprydning på grunden.   

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender opførsel af maksimalt 60 almene familieboliger på Sverigesvej 15, Slagelse med en samlet anskaffelsespris på mellem 100-120 mio. kr.

2. at Byrådet stiller grundkapitallån til rådighed overfor Slagelse Boligselskab svarende til 8 % af anskaffelsessummen.  

3. at Byrådet godkender, at grunden på Sverigesvej 15, Slagelse sælges til Slagelse Boligselskab for værdien svarende til grundkapitallånet.

4. at Byrådet godkender, at Slagelse Kommune afholder omkostningen på 8,8 mio. kr. til ned rivning og oprydning af  grunden på Sverigesvej 15, Slagelse via en kassefinansieret tillægsbevilling i 2024.

Sagens indhold

Sagen har en historik, der går tilbage til 2018, hvor Byrådet den 18. juni besluttede, at grunden på Sverigesvej 15, Slagelse skulle afstås som grundkapital til et almenbyggeri. Efter forhandlinger med Slagelse Boligselskab besluttede Økonomiudvalget den 20. august 2018, at grunden skulle sælges til Slagelse Boligselskab, hvor der skulle opføres op til 200 blandede almene boliger. Boligerne var tiltænkt sygehuspersonale på Slagelse Sygehus via en fleksibel udlejningsaftale efter dialog med Regionen. Den samlede anlægssum var estimeret til 291,7 mio. kr. og Slagelse Boligselskab skulle afholde omkostningerne til nedrivning og oprydning af forureningen på ejendommen.

Projektet bestod af  7 kuber på 4-6 etager og blev døbt Teglkuberne. Teglkuberne blev af forskellige årsager aldrig realiseret.

Slagelse Boligselskab søger nu om forhåndsgodkendelse til etablering af maksimal 60 nye boliger på Sverigesvej i et nyt projekt kaldet Trækuberne. Boligerne er stadig målrettet udlejning til Region Sjællands personale. Fordelingen og størrelserne er drøftet med Slagelse sygehus i forhold til deres behov, og der arbejdes med 3 typer af boliger på henholdsvis 75, 95 og 115 m2 og med en samlet gennemsnitsstørrelse for byggeriet på under 90 m2. Sidstnævnte har betydning for grundkapitalens størrelse.

Boligerne på Sverigesvej planlægges opført som rækkehuse i træ med lav CO2-udledning og med det udgangspunkt, at det eksisterende fundament genanvendes. Genbrug af de eksisterende betonfundamenter skaber merværdi set fra et bæredygtighedsperspektiv. Projektet taler hermed ind i Slagelse Kommunes nye bæredygtighedsstrategi, hvor kommunen i de kommende år, vil have et særligt fokus på at fremme de bæredygtige tiltag.

De eksisterende bygninger er både PCB og asbest forurenede og vil derfor ikke kunne genanvendes. Det er en forudsætning for projektets gennemførsel, at Slagelse Kommune afholder omkostningerne til nedrivning og oprydning på ejendommen.

Visionen for projektet er at udearealer skal kunne benyttes af både afdelingens egne beboere, men også af andre borgere i de omkringliggende områder.

Projektdata

Projektet indeholder maksimalt 60 almene familie boliger med en samlet bygningsmæssig volumen på op til 4.800 m2. 

Anskaffelsessummen

Den forventede samlede projektøkonomi er af boligselskabet opgjort til mellem 100-120 mio. kr. Den kommunale grundkapital udgør 8 % for familieboliger med en gennemsnitsstørrelse på under 90 m2.

Projektet skal efter gældende regler i EU-udbud og forventes påbegyndt i april 2025.

Finansiering

Den endelige finansiering fastlægges når projektet godkendes i forbindelse med Skema A og B, men efter almenboligloven udgør realkreditlån 90 % af anskaffelsessummen og kræver kommunal garanti, 8 % er grundkapitallån og 2 % er beboerindskud.

Ejendommen på Sverigesvej 15, Slagelse.

Grunden på Sverigesvej har været anvendt til losseplads (1926-1952), hvor der er deponeret husholdningsaffald, slagger, støbesand m.v., hvilket giver risiko for afdampning og chlorerede kulbrinter og lossepladsgas. Desuden vil der være kontaktrisiko vedrørende tungmetaller, tjærestoffer og kulbrinter m.v.  Derudover indeholder ejendommens bygningsdele både asbest og PCB. På de prøver, der er taget af bygningens bestanddele er grænsen for farligt affald overskredet i 27 ud af 64 materialeprøver. Det er især fuger, vinylgulvbelægninger og maling der indeholder meget PBC. Dette har bevirket at næsten alle oprindelige overflader er forurenet med PBC - svarende til farligt affald.

Slagelse kommune overtog ejendommen fra det tidligere Vestsjællands Amt ved kommune sammenlægningen og blev anvendt af den tidligere Hellig Anders skole. Ejendommen har stået tom i flere år og er i sin nuværende form uegnet til brug.

Slagelse kommune har indhentet et overslag fra Dansk Miljørådgivning A/S over omkostninger ved miljøsanering, nedrivning og bortskaffelse inkl. deponi m.v. og udgør 7.750.000 kr. (uden moms), hertil kommer der omkostninger til opfyldning af kælder, rydning af bevoksning byggeherrerådgivning m.v. - der udgør 1.022.400 kr. De samlede estimerede omkostninger udgør 8.772.400 kr. Overslaget er givet ud fra de kendte faktorer ved nedrivningen m.v. man erfaringsmæssigt kender til, men der kan dukke forhold op ingen kender til. Overslaget tager et forbehold herfor. 

Lokalplan

Trækuberne er omfattet af Forslag til lokalplan 1294 der er godkendt af Teknik, Plan og Landdistriktsudvalget 4. december 2023 og behandles på Byrådets møde den 18. december 2023.

Forudsætninger for projektets gennemførsel

Fra boligselskabet er det en forudsætning, at grunden overtages til værdien af grundkapitalen og at Slagelse kommune afholder omkostningerne til ned- og oprydning af grunden.

Det er ligeledes en forudsætning, at nybyggeriet opføres på det eksisterende fundament, da det vil betyde, at salget er momsfrit, og at lokalplan og øvrige myndighedstilladelser kan udstedes.

Retligt grundlag

Ifølge den kommunale styrelseslov § 68 skal kommunens salg af fast ejendom i udbud. Undtagelsen findes i § 68 stk. 2, som fastslår, at udbudsreglerne ikke gælder ved salg af fast ejendom, når det er til gennemførsel af offentligt støttet byggeri.

Almenboliglovens § 115 stk. 1 nr. 1, stk. 2 nr. 1, stk. 10, § 118 a stk. 2 og § 120.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved en bygningsmæssig volumen på 4.800 m2 og 60 boliger udgør det lovbestemte maksimumbeløb i 2023-satser i alt 117.727.800 kr. og grundkapitalen udgør hermed 9.418.224 kr. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at give et forhåndstilsagn til Slagelse Boligskab om opførsel af ca. 60 almene familieboliger på betingelse af,

• at grunden sælges til værdien af grundkapitalen ca. 9,5 mio. kr.
• at Slagelse kommune bevilger grundkapital efter gældende regler, og
• at Slagelse kommune afholder omkostningerne på ca. 8,8 mio. kr. til oprydning og nedrivning, så grund og fundament kan stå klar til gennemførsel af projektet for Slagelse Boligselskab. 

B. Byrådet kan vælge at give afslag på ansøgningen om et forhåndstilsagn.

Et afslag vil betyde, at projektet ikke kan gennemføres og ejendommen på Sverigesvej 15 vil stå og forfalde yderligere til gene for områdets borgere. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at projektet skaber meget værdi for Slagelse by, bl.a. ved at imødekomme et særligt behov for sygepleje- og lægeboliger mv. tæt på sygehuset, samt at aktivere og forskønne en større ejendom, der ellers risikerer at forfalde yderligere. 

På sigt vil kommunen formentlig komme til afholde udgifterne til nedrivning/oprydning alligevel for at højne områdets værdi og få ryddet op i den skete forurening.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Skema A forventes fremlagt for Økonomiudvalg og Byråd i 2. halvår 2024 og Skema B omkring årsskiftet 2024/2025. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1259, Ungdomsboliger ved Valbyvej, Slagelse skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1259 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. 

Sagens indhold

Den 28. august 2023 besluttede Byrådet at sende forslag til Lokalplan 1259 i 8 ugers offentlig høring. 

På Valbyvej 71 i Slagelse er der opført en bygning på 2 etager, som tidligere har været anvendt som kontor. Med afsæt i ønsket om at fremme etablering af studieboliger i Slagelse By har kommunen i marts 2019 meddelt en midlertidig dispensation til 47 ungdomsboliger på Valbyvej 71. Dispensationen udløber 19. marts 2029, hvorved brugen af boligerne inden denne dato skal være indstillet, medmindre der i den mellemliggende periode er vedtaget en lokalplan, der tillader boliger i området. 

Med lokalplan 1259 gøres den midlertidige tilladelse til ungdomsboliger permanent. Herudover giver lokalplanen mulighed for at opføre 10 nye ungdomsboliger i form af 1 etages rækkehuse, som placeres i den nordlige del af lokalplanområdet. 

Byggefeltet for den nye rækkehusbebyggelse er 378 m². Såfremt der indrettes 10 ungdomsboliger, vil gennemsnitsstørrelsen pr. bolig være 37,8 m². 

Området vejbetjenes fra Valbyvej via den eksisterende overkørsel og interne vej, som er i den sydligste del af lokalplanområdet. Den interne vej er udformet således, at en renovationsbil kan vende ved renovationspladsen, der er placeret i det sydvestlige hjørne. 

Der udlægges parkeringsarealer svarende til 0,7 p-plads pr. bolig. Dette svarer til 40 p-pladser, hvoraf 36 anlægges. Herudover etableres 1 cykelparkeringsplads pr. bolig. 

Den eksisterende randbeplantning langs Valbyvej og langs områdets sydlige skel mod offentlig sti bevares. De øvrige ubebyggede arealer udlægges til fælles friareal og fælles terrasse til ophold for områdets beboere. En del af friarealet må indrettes som private haver i tilknytning til rækkehusbebyggelsen. 

Regnvand fra den nye rækkehusbebyggelse forsinkes inden for lokalplanområdet inden udledning til eksisterende kloaknet. 

Lokalplanområdet er beliggende inden for et udpeget konsekvensområde omkring et erhvervsområde forbeholdt produktionserhverv. Lokalplanen muliggør, at der kan etableres støjhegn mod virksomhedsområdet, i tilfælde af at virksomheden vælger at udvide. For at sikre at dette støjhegn etableres, når virksomheden udvider, tinglyses en deklaration på Valbyvej 71 inden offentliggørelsen af den endelige lokalplan.

Området er i dag omfattet af Lokalplan 126, Uddannelsesområde ved Valbyvej/Elmedalsvej. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af Lokalplan 1259. 

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 1. september 2023 til den 27. oktober 2023. Slagelse Kommune har ikke modtaget nogen høringssvar. 

I lokalplanen er der foretaget følgende administrative rettelser: Kommuneplantillægget er fjernet, da Slagelse Kommune i mellemtiden har fået vedtaget Kommuneplan 2022, som lokalplanen er i tråd med. Som følge heraf er redegørelsen om lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning blevet tilrettet. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1259 med de forslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for ungdomsboliger på Valbyvej 71 i Slagelse. 

2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1259. Det vil betyde, at der ikke kan indrettes eller opføres ungdomsboliger på ejendommen efter den midlertidige tilladelses udløb. 

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

Vurdering

I forbindelse med den midlertidige tilladelse har Slagelse Kommune vurderet, at etableringen af ungdomsboliger ikke vil give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Det blev desuden vurderet at være hensigtsmæssigt i forhold til kommunens overordnede planlægning for ungdoms- og studieboliger i Slagelse By. Området er beliggende under 2 km fra centrum og i nærhed af blandt andet Kokke- og Tjenerskolen. 

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at lokalplanen vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1277, Ungdomsboliger på Løvegade 53, Slagelse skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen og hvidbogen. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1277 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen og hvidbogen (handlemulighed A). 

Sagens indhold

Den 22. maj 2023 besluttede Byrådet at sende forslag til Lokalplan 1277 i 8 ugers offentlig høring. 

Lokalplan 1277 giver mulighed for at opføre etageboligbebyggelse i form af ungdomsboliger. Der indrettes omkring 12 ungdomsboliger, som fordeles i et forhus og baghus. 

Forhuset opføres i 3½ etager som randbebyggelse mod Løvegade. Baghuset opføres i 2½ etager ved siden af en tilsvarendende nabobygning. 

Facader udføres som blank mur af lertegl i røde eller rødbrune nuancer. Baghusets facader kan dog også udføres som blank mur af lertegl i gule nuancer eller som pudsede eller vandskurede facader i farven hvid. Forhusets tag udføres som mansardtag, mens baghusets tag udføres som saddeltag. Begge tage udføres i røde teglsten. 

Der sikres friarealer til fælles ophold imellem de to bygninger samt et mindre opholdsareal bag baghuset. Elevatortårn og udvendige trapper placeres på friarealet mellem forhuset og baghuset. 

Området vejbetjenes fra Løvegade via en port. Langs det vestlige skel sydligst på matriklen etableres parkeringspladser svarende til 0,7 p-plads pr. ungdomsbolig. 

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 26. maj 2023 til den 21. juli 2023. Slagelse Kommune har modtaget 4 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet forringelse af udsigt, indbliks- og skyggegener samt fjernelse af mur. 

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanen: 

• Del af matr.nr. 315, Slagelse Bygrunde er udtaget af lokalplanen. 
• Der er tilføjet en bestemmelse om, at der ikke må etableres gavlvinduer. 
• Der er tilføjet bilag med skyggediagrammer.

Derudover er kommuneplantillægget fjernet, da Slagelse Kommune i mellemtiden har fået vedtaget Kommuneplan 2022, som lokalplanen er i tråd med. Som følge heraf er redegørelsen om lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning blevet tilrettet. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1277 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for nye ungdomsboliger på Løvegade 53 i Slagelse. 

2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1277 endeligt. Det vil betyde, at den påtænkte ungdomsboligbebyggelse ikke kan opføres. 

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

Vurdering

Med ungdomsboliger på Løvegade 53 arbejdes der med en stationsnær fortætning, som vurderes at bidrage positivt til en variation af boligmassen i det centrale Slagelse. Den centrale beliggenhed tiltaler desuden de unge, idet indkøbsmuligheder, uddannelsesområder og station er inden for en relativ kort gåafstand. 

Den nye bebyggelse på Løvegade 53 forekommer som et naturligt greb, idet det følger den eksisterende bebyggelsesstuktur mod øst, som består af forhuse og baghuse, der enten er sammenbyggede eller opført helt eller delvis i skel. 

Naboerne har særligt lagt vægt på baghuset i høringssvarene, da de bekymrede for, at dette baghus vil medføre forringelse af udsigt samt skygge- og indbliksgener. 

Der er udarbejdet skyggediagrammer, som viser, at skyggepåvirkningen ikke er udover det, der kan forventes i området. I forhold til indbliksgener vender ingen af facaderne direkte mod en naboejendom, hvorfor indbliksgener skønnes at være af begrænset omfang. Indbliksgener fra altangange og trapper skønnes ligeledes at være af begrænset omfang, idet der er tale om adgangsarealer og ikke opholdsarealer. 

Baghuset placeres meget tæt på nabobaghusets gavl, hvor der er etableret opgangsvinduer. Det nye baghus vil således tage udsigten fra opgangen. Opgange er dog ikke beregnet til længerevarende ophold. 

Det er blevet overvejet, om baghuset eventuelt kunne forskydes for at friholde naboernes opgangsvinduer fra bebyggelse placeret tæt op ad. Et forskudt baghus vurderes dog at påvirke nabobaghusets terrasser og boligvinduer, da et forskudt baghus vil kaste skygge om eftermiddagen og aftenen på nabobaghusets sydvendte facade. 

En del naboer har ytret, at de ikke ønsker, at muren mod det vestlige skel fjernes. Bygherre har dog til enhver tid mulighed for at søge om nedrivningstilladelse, idet det nuværende garageanlæg, herunder muren, ikke er fredet eller bevaringsværdigt. 

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at lokalplanen vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1294, Trækuberne, Sverigesvej, Slagelse og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 5 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1294, Trækuberne, Sverigesvej, Slagelse vedtages til fremlæggelse i 5 ugers offentlig høring,

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus d. 9. eller 11. januar 2024 i tidsrummet mellem 17.00 og 18.30.

Sagens indhold

Slagelse Kommune ejer en grund på Sverigesvej i Slagelse, der udgør ca. 46.000 m². Den er bebygget med et større bygningskompleks, der husede den tidligere Hellig Anders Skole. Arealet er omfattet af Lokalplan 1154 (2016), der giver mulighed for at bygge 35 boliger som rækkehuse i to plan.

Det daværende Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalg godkendte den 5. november 2018 opstart af en ny lokalplan for området for boligbebyggelse i maks. 5 etagers højde, med op til 200 boliger. Lokalplanarbejdet er sket i samarbejde med Slagelse Boligselskab. Sagen, især spørgsmålet om bygningshøjder, er blevet behandlet af flere omgange i udvalget og Byrådet (se Bilag 1). Den gældende kommuneplanramme for området, 1.3B22 giver mulighed for at bygge i op til 6 etager.

Lokalplanarbejdet er mundet ud i en ny vurdering af mulighederne på grunden, hvilket har afstedkommet et mindre omfattende, men mere bæredygtigt projekt for grunden. I stedet for at opføre nye bygninger i op til 6 etager, genanvendes fundamenterne for den tidligere Hellig Anders Skole til etablering af ca. 60 nye rækkehuse. På de gamle fundamenter placeres træhuse i maks. 3 etager mod vest og maks. 2 etager mod øst svarende til henholdsvis 12 og 9 m. Der arbejdes med 3 typer boliger på henholdsvis ca. 75m², 95m² og 115m², med en gennemsnitsstørrelse på lige under 90m².

Boligerne er planlagt målrettet medarbejdere på Slagelse Sygehus, som ligger under 150 m fra lokalplanområdet, i et bosætningssamarbejde mellem Slagelse Boligselskab og Region Sjælland.

Træhusene udføres med en stejl taghældning på min. 45 grader med flad top, dertil kan der opføres et fælleshus i samme form som boligbebyggelsen. Bebyggelsen forbindes i et sammenhængende system af forhøjede gangstier og opholdsterrasser i træ, såkaldte boardwalks.

De nye rækkehuse får vejadgang via én eksisterende overkørsel fra Sverigesvej og én ny fra Skovvejen. Her etableres arealer med plads til 2 parkeringspladser pr bolig og renovation, således der ikke er behov for at etablere interne veje i bebyggelsen. Derudover etableres 2 cykelparkeringspladser per bolig på friarealerne i umiddelbar tilknytning til boligerne. 

Opholdsarealer for områdets beboere integreres i boardwalk strukturen mellem boligerne samt i friarealet øst for bebyggelsen. Resten af det store friareal mod øst kommer til at fremstå som naturområde med trampestier til fremmelse af biodiversiteten.

Der ændres ikke på bestemmelser vedrørende Østparken, som indgår i lokalplanområdet, og de offentlige stier gennem området fastholdes. Mod Skovvejen fastholdes det eksisterende beplantningsbælte, som kun brydes ved overkørslen til parkeringsarealet.

Lokalplansforslaget er i tråd med kommuneplanens retningslinjer og den gældende kommuneplanramme for området, 1.3B22.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der foretaget en miljøvurderingsscreening. Her fremgår to væsentlige opmærksomhedspunkterne: jordforurening, da dele af området har været tidligere losseplads, og nedrivning af den tidligere skole, da bygningen rummer både PVC og asbest. Begge forhold varetages dog af anden lovgivning end lokalplanen, hvilket betyder at bygherre skal indhente både §8 tilladelse efter jordforureningsloven og en nedrivningstilladelse hos Slagelse Kommune forud for en byggetilladelse. Jordforureningsloven sikrer blandet andet, at de øverste 0,5 meter på ubefæstede arealer skal bestå af rene materialer, hertil kommer regler for flytning og deponi af jord samt håndtering af byggeaffald fra nedrivningen. Lovgivningen sikrer dermed, at begge miljøforhold håndteres forsvarligt uden at påvirke miljøet, den fremtidige bebyggelse og dets beboere. Derfor vurderes planen ikke at medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.

Dispensation fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen

De fremlagte planer for Sverigesvej 15 er blevet forelagt Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som d. 27. april 2021 gav tilladelse til, at der kunne foretages byudvikling på området. Den særlige tilladelse blev dengang givet, fordi området ligger inden for støjkonsekvenszone for Antvorskov kaserne. Tilladelsen blev dengang givet med vilkår om, at de mindste boliger skulle etableres i den sydøstlige del af området, og at de største boliger skulle etableres i den vestlige del af området.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler efter at være blevet forelagt de nye planer, at de holder fast i ovenstående vilkår, hvorefter de største boliger skal placeres længst mod vest. Det fremlagte lokalplansforslag sikrer at dette ufravigelige krav overholdes. Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler endvidere, at lokalplanen for området skal være endeligt vedtaget inden den 27. april 2024, og at der ikke kan ske fristforlængelse hvis denne dato overskrides.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1294, Trækuberne, Sverigesvej, Slagelse og dermed sende det i 5 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

B. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den påtænkte rækkehusbebyggelse ikke kan opføres, samt at der ikke efterfølgende vil kunne vedtages en ny lokalplan for området, hvis dispensationsfristen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen hermed overskrides.

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 5 ugers offentlig høring.

Vurdering

Under den langvarige planlægningsproces har der været markant opmærksomhed på boligantallet og bygningshøjder. Med det reducerede antal boliger fra 150 i til maks. 60 boligenheder, og ændringen fra etagebebyggelse 5-6 etager til rækkehusbebyggelse i maks. 3 etager reduceres mulige gener for omgivelserne og naboerne.

Opførelsen af 4.800 m² giver en bebyggelsesprocent på blot 25 % inden for matr. 278ad Slagelse Markjorder (lokalplan området eksklusiv Østparken og naturområdet syd for den offentlige sti), hvormed grunden ikke er overbebygget. Samtidig vurderes bebyggelsen i 3 etager ikke at skabe skygge- eller indbliksgener for naboer.

Det er administrationens vurdering, at projektet skaber meget værdi for Slagelse by, bl.a. ved at imødekomme et særligt behov for sygepleje- og lægeboliger mv. tæt på sygehuset, samt at aktivere og forskønne en større ejendom, der ellers risikerer at forfalde yderligere. Hævede terrasser mellem bygninger byder på unikke opholdsarealer. Genbrug af de eksisterende betonfundamenter skaber merværdi set fra et bæredygtighedsperspektiv. Projektet taler hermed ind i Slagelse Kommunes nye bæredygtighedsstrategi, hvor kommunen i de kommende år, vil have et særligt fokus på at fremme de bæredygtige tiltag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune ejer grunden og dens bygninger. Indtægter i forbindelse med et eventuelt salg af grunden, samt udgifter i forbindelse med nedrivning af bygninger, er ikke afklarede.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstillingen fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget vedtage Erhvervsstrategien.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet vedtager Erhvervsstrategien.

Sagens indhold

I forbindelse med udmøntningen af Budget 2023 besluttede Byrådet, at nytænke erhvervsserviceopgaven i Slagelse Kommune med det formål for øje at sikre en tættere relation imellem erhvervslivet, den kommunale erhvervsservice og de erhvervsrettede myndighedsområder. I forbindelse med nytænkningen blev det bl.a. besluttet,  at der skulle udarbejdes en erhvervsstrategi.

Erhvervsstrategien(bilag 1) ligger nu klar til vedtagelse godt et år efter beslutningen om at hjemtage erhvervsservicen, efter en god udviklingsproces, hvor Byrådet, Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt mange interne og eksterne aktører er blevet inddraget. I processen har der været fokus på at bygge ovenpå de eksisterende aktiviteter og strategiske rammer samt favne de tværgående temaer imellem områderne for erhverv, beskæftigelse, plan, teknik, uddannelse, bosætning, kultur og turisme.

Målet var at lave en erhvervsstrategi, der kan skabe:

• En fælles forståelse af Slagelse Kommunes erhvervs-DNA.
• En fælles retning og tydelige mål for erhvervsudviklingen.
• Et værktøj til at prioritere ud fra.
• Et tydeligt administrationsgrundlag for kommunens erhvervsservice og erhvervsfremme.
• En handleplan for implementering af strategiske målsætninger.
• En struktur for dialog og samarbejde 

Det blev besluttet at Erhvervsstrategien skulle stå på et solidt vidensgrundlag, der kunne være afsæt for at fastlægge centrale indsatsområder og udviklingsspor i Erhvervsstrategien. Vidensgrundlaget (bilag 2), er dels en kvantitativ analyse af erhvervsstrukturer, -styrker og -potentialer og dels en kvalitativ analyse af særlige stedbundne styrker med inddragelse af dybdegående interviews med udvalgte nøgleaktører.

Vidensgrundlaget dannede baggrund for temadrøftelser i både Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Byrådet, hvor man valgte fokus og ramme for den nye Erhvervsstrategi. En strategi, der sætter retning for erhvervsudviklingen i Slagelse Kommune de kommende år, hvor ambitionen er at gøre Slagelse Kommune til en af Danmarks mest dynamiske erhvervskommuner målt på fremgang i erhvervsvenlighed og privat jobskabelse.

For at indfri ambitionen bygger erhvervsstrategien på to hovedspor. Det første handler om at styrke erhvervsvenligheden og levere en enkel, fokuseret og sammenhængende erhvervsservice.

Det andet hovedspor tager fat på, hvordan vi skaber rammerne for en bæredygtig vækst med udgangspunkt i fem stedbundne styrker.

Erhvervsstrategien er ikke kun et dokument med strategiske ambitioner; det er en forpligtelse til at skabe sammenhæng og resultater. Resultater igennem 23 indsatser, der konkret viser de første skridt i den ønskede retning. Sammenhæng ved at bygge bro imellem vores erhvervsindsats, uddannelsespolitik, kultur- og turismeindsats, vores målrettede arbejde for at sikre kvalificeret arbejdskraft gennem vores virksomhedsrettede arbejde på arbejdsmarkedsområdet.

Med den nye erhvervsstrategi skal Slagelse Kommune på landkortet som en attraktiv erhvervskommune, hvor vi arbejder for at tilbyde kvalificeret arbejdskraft, god infrastruktur, byggemodnede erhvervsarealer og smidig kommunal service. Vi har fokus på udvikling af attraktive erhvervsarealer, forbedring af erhvervslivets rammer for både offentlige og private virksomheder og at synergien mellem uddannelse og erhverv løfter beskæftigelsen.

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøftede første udkast til  Erhvervsstrategien på udvalgsmødet den 13. november, hvor der blev givet input til den sidste revision af strategien og det endelige forslag til Erhvervsstrategien som nu foreligger.

Når Erhvervsstrategien er vedtaget, så går arbejdet i gang med såvel indsatser som en struktur for implementering og udmøntningen af Erhvervsstrategien. En af de første beslutninger, som skal træffes bliver etablering af Advisory Board, som forventes forelagt til beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i februar/marts 2024.

Retligt grundlag

I henhold til Lov om erhvervsfremme ligger Erhvervsstrategiens formål indenfor kommunens kompetenceområde jf. kapitel 6 § 14 Kommunerne kan efter denne lov varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Erhvervsstrategien bygger bro på tværs af politiske udvalg via de tværgående indsatser. For eksempel de afsnit, der handler om turisme, som bevæger sig ind i Kultur- Fritids- og Turismeudvalgets resortområde. Samt de dele der handler om arealudvikling rækker ind i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget resortområde. Der er en særlig opmærksomhed ved implementering og udmøntningen af strategien på at få det tværgående arbejde til at virke og skabe værdi.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Kultur- Fritids- og Turismeudvalget har på november-møderne besluttet (punkt 5. på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 13. november og punkt 7. på Kultur- Fritids- og Turismeudvalgets møde den 9. november) at holde et fælles temamøde den 24. januar 2024 med fokus på de fælles potentialer, herunder turisme.

Sagens videre forløb

Såfremt Erhvervsstrategien vedtages i Byrådet, skal der nedsættes et Advisory Board for Erhvervsstrategien. Det forventes, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges en sag til beslutning om nedsættelse af Advisory Board i februar/ marts 2024.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget anvise og godkende den resterende finansiering til nødvendig udbedring af bundsikringen i Agersø Færgeleje samt godkende anlægsbevilling til det samlede rådighedsbeløb.

Indstilling

Chef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender omplacering af rådighedsbeløb inkl. anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. fra anlægsprojekt 240 Ramme for nødvendig infrastruktur til anlæg 357 Udbedring af bundsikring i Agersø Færgehavn

2. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. finansieret af det allerede godkendte rådighedsbeløb på anlæg 357 udbedring af bundsikring i Agersø Færgeleje

Sagens indhold

Bundsikringen i Agersø Færgehavn er i en tilstand, hvor der er behov for at iværksætte en udbedring.

Der har været konstateret skader på bundsikringen i Agersø Færgeleje, hvilket har bevirket, at der til budgetforhandlingerne vedr. 2024-2027 er fremsendt et anlægsønske til at kunne foretage den nødvendige reparation. I 3. kvartal blev der iværksat en dykkerundersøgelse og rådgivningsvirksomheden WSP blev bedt om belyse skadernes omfang samt få beskrevet en udbedringsstrategi.

Det er konkluderet, at nuværende bundsikring er i en tilstand, hvor det ikke kan forsvares at anbefale reparation, men derimod at foretage en udskiftning af hele bundsikringen.

Konklusionen bygger på, at det generelt er konstateret, at gabionernes net, stænger, låseclips m.v. mange steder er helt korroderet over. De dele der er løse kan komme i konflikt med færgens skruer. Det betyder endvidere at det stenfyld som tidligere var i nettene er og bliver spredt ud over færgelejets bund, hvor de slynges rundt, når færgen manøvrerer i havnen. Betonbundsikringen er flere steder væsentligt undermineret. Værst omkring klapgrav, hvor der er store huller mellem spuns og beton på op til 2x2 m. og med en væsentlig underminering til følge.

Spunsvæggene i færgelejet vurderes for nuværende ikke umiddelbart at være truet af undermineringen. Men en fortsat udvikling vil medfører en markant risiko for en påvirkning af spunsvæggenes bæreevne.

Det fremsatte anlægsforslag på 800.000 kr. til budgetforhandling 2024-2027 var baseret på en forventning om reparationer på nuværende bundsikring og ikke en fuld udskiftning. Det estimeres, at en fuld udskiftning inkl. allerede afholdte omkostninger, rådgivning, tilbudsindhentning og anlæg vil koste 2,7 mio. kr. Der skal på den baggrund anvises finansiering af yderligere 1,9 mio. kr.

Arbejdet skal udføres udenfor højsæsonen, da arbejdet vil medfører færre daglige afgange i anlægsperioden, flere afgange alene med passager-/afløserfærge samt som minimum et døgn v/hærdning af ny bundplade, hvor færgelejet ikke kan benyttes. Det vurderes, at anlægsperioden fra anstilling til afslutning vil være på 3-4 uger.

Det anbefales, at få opgaven løst sidst på vinteren/først på foråret. Det forudsætter forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet. Alternativet er en anlægsperiode sidst på efteråret.

Der er afsat 11,55 mio. kr. til etablering af vej ved den nye Daginstitution Skovsøbakken (anlæg 240 ramme for nødvendig infrastruktur), hvor det er vurderet, at der er et forventet mindre forbrug på 1,9 mio. kr.  

Se bilag 1 for ansøgning om anlægsbevilling.

Retligt grundlag

Der skal indhentes anlægstilladelse hos Kystdirektoratet.

Inden et anlægsprojekt kan sættes i gang, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan finansiere de 1,9 mio. kr. til udbedring af bundsikring i Agersø Færgehavn ved en omprioritering fra nuværende anlægsprojekt 240 Ramme for nødvendig Infrastruktur samt give anlægsbevilling hertil.

2. Byrådet kan pege på anden finansiering på 1,9 mio. kr., og samtidig give den nødvendige bevilling, så arbejdet kan sættes i gang. 

Vurdering

På baggrund af de forelagte undersøgelser inkl. foto og videodokumentation m.v. er det administrationens vurdering, at rådgivervirksomheden WSP's anbefaling og vurdering bør følges og der igangsættes en udbedring af bundsikringen snarest muligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget, Erhvervs,- Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget og Børne-, og Ungeudvalget godkende de to beredskabsplaner: 

1. Beredskabsplan om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
2. Beredskabsplan om radikalisering og ekstremisme

Indstilling

Chefen for Børn- og Unge indstiller,

1. at Byrådet godkender beredskabsplan om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 

2. at Byrådet godkender beredskabsplan om radikalisering og ekstremisme.

Sagens indhold

Den 1. januar 2024 træder Barnets Lov i kraft og stiller bl.a. krav om politisk godkendte kommunale beredskaber inden for negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.

Slagelse Kommune har procedurer på fagområderne omkring æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol, radikalisering og ekstremisme. En beredskabsplan omkring radikalisering og ekstremisme har tilbage i januar 2019 været drøftet i Børn- og Ungeudvalget. På baggrund af Barnets Lov skal Slagelse Kommune nu have politisk godkendte beredskabsplaner om æresrelaterede konflikter samt radikalisering og ekstremisme på.

Æresrelateret konflikt

Æresrelateret konflikt forstås som en konflikt, der knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie – også på tværs af landegrænser. Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien fx kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v., men der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab.

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol er handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, som i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være restriktioner ift. livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over sin egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og lighed samt deltagelse i skole- og/eller fritidsaktiviteter.

Radikalisering

Radikalisering betegner den proces, som fører til, at en person accepterer ekstremismens ideer, metoder og er volds- og handleparat. Radikaliseringsprocesser er meget forskellige hos de enkelte personer, det drejer sig om. Men det kan ofte være karakteriseret ved f.eks., at processen både kan ske gradvist eller mere pludseligt- i visse tilfælde i forbindelse med en væsentlig livsbegivenhed. Ligeledes kan det f.eks. være sådan, at der sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper samt- i de seneste år- også en mere åben påvirkning via de sociale medier og platforme. Endelig kan der ske en dehumanisering, hvor dem, man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker længere, hvilket igen kan være med til at legimitere voldshandlinger.

Ekstremisme:

Ekstremisme forekommer, når personer eller grupper udøver eller søger at legimitere for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfredse med. Ekstremistiske miljøer og ideer er derudover ofte f.eks. karakteriseret ved: Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder, manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati, forenklede verdensopfattelse og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende samt, en lukkethed omkring miljøet eller gruppen, som skaber et stadigt mere udtalt opfattet modsætningsforhold mellem ”os” i miljøet og ”dem”, de forestillede fjender- ofte stort set alle uden for miljøet.

I forbindelse med udarbejdelsen af begge beredskabsplaner har de relevante styrelser været involveret. Omkring æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol har det været Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Omkring radikalisering og ekstremisme har det været Center for dokumentation og indsats mod ekstremisme.

Beredskabsplan om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Alle borgere i Slagelse Kommune kan risikere at blive udsat for negativ social kontrol eller stå i en æresrelateret konflikt. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner i Slagelse Kommune og civilsamfundet er gode til at opdage og forebygge negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Beredskabsplanen indeholder både viden og handleanvisninger.

Beredskabsplan omring radikalisering og ekstremisme

I et demokrati er der plads til at forskellige mennesker og miljøer sætter spørgsmålstegn ved styreform, rammer og regler. Det kan dog ske, at borgere bliver en del af miljøer, som ikke er gode for dem selv eller for samfundet – og hvor man kan se, at den enkelte og måske gruppen bliver stadig mere radikaliserede i tanker og holdninger. I sjældne tilfælde fører det til kriminalitet med ekstremistisk motiv. Radikalisering og ekstremisme kan opstå overalt og derfor er det væsentligt, at fagpersoner i Slagelse Kommune og civilsamfundet er gode til at opdage og forebygge radikalisering og ekstremisme. Beredskabsplanen indeholder både viden og handleanvisninger.

Planerne er vedhæftet som bilag 1: Beredskab til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering og bilag 2: Beredskab til negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Retligt grundlag

Barnets Lov §15, hvor af det fremgår af stk.3:

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende beredskabsplanen om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt beredskabsplanen om radikalisering og ekstremisme med eller uden ændringer.

Vurdering

Administrationen vurderer, at begge beredskabsplaner står på et solidt grundlag, som vil styrke både forebyggelse af og indsatser ifm. æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol samt radikalisering og ekstremisme. Administrationen anbefaler således, at beredskabsplanerne godkendes og træder i stedet for de procedurer, som nu er gældende på områderne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Selvom strategierne går på tværs af myndighedsområder og forvaltninger, vurderes det ikke, at sagen kræves indstillet fra andre udvalg, idet beredskabsplanen er fagligt identiske med de procedurer, som tidligere har været gældende på områderne.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstillinger fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Sundhedsudvalget beslutte, om Slagelse Kommune skal sende vedhæftede høringssvar til Region Sjællands Forslag til udviklingsstrategi 2024 - 2033.   

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at vedhæftede høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033 sendes til Region Sjælland.

Sagens indhold

Region Sjælland har udarbejdet et udkast til en udviklingsstrategi for Region Sjælland 2024 - 2033 (bilag 1). Udviklingsstrategien er i offentlig høring fra den 6. november til den 31. december 2023.

Udviklingsstrategien er bygget op om fem temaer: den attraktive region, den kompetente region, den sammenhængende region, den grønne region og den internationale Femern Bælt region. 

Temaerne spiller indbyrdes sammen og skal alle bidrage til en bæredygtig udvikling af Region Sjælland, så det fortsat er attraktivt at bo, arbejde, uddanne sig og leve i regionen.

Under hvert tema udpeges centrale udfordringer og potentialer og de fælles ambitioner og strategiske målsætninger for den regionale udvikling.

Region Sjællands udviklingsstrategi skal ses i sammenhæng med blandt andet kommunernes kommuneplaner og udvalgte strategier, så regionens overordnede målsætninger stemmer overens med de respektive kommuners strategiske sigte. 

Slagelse Kommunes udviklingsstrategi forholder sig til fire primære fokusområder: uddannelse, erhvervsudvikling, boligudvikling og bæredygtighed. Udviklingsstrategiens fokusområder danner grundlag for indholdet i Kommuneplan 2022, som angiver kommunens overordnede strategiske retning for fysisk planlægning de næste 12 år.

Kommuneplan 2022 forholder sig også til Region Sjællands gældende Udviklingsstrategi 2020 - 2024, som er bygget op omkring fire temaer: den attraktive region, den kompetente region, den sammenhængende region og den grønne og bæredygtige region. 

Regionens nye udviklingsstrategi fastholder de fire samme temaer, og der tilføjes et nyt overordnet tema: "Den internationale Femern Bælt region".

Administrationen har lavet vedhæftede udkast til høringssvar (bilag 2), der forholder sig til de mest relevante indsatser under hvert tema.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommune- og regionplanlægning (kapitel 4).

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at godkende forslag til høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033.

B. Byrådet kan vælge at komme med ændringer til det foreslåede høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033.

C. Byrådet kan beslutte, at Slagelse Kommune ikke skal sende et høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033, hvormed der ikke skal arbejdes videre med et høringssvar. 

Vurdering

Kommunens udviklingsstrategi og kommuneplan understøtter det gode liv og bæredygtig vækst ved at have attraktive rammer for blandt andet uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning. Dette er i overensstemmelse med regionens fem temaer med dertilhørende strategiske målsætninger, hvor fokus er at sikre, at regionen fremstår attraktiv, med de rette ressourcer, med gode partnerskaber og med øje for den grønne omstilling og de nye muligheder, der ligger i at være tættere forbundet med Tyskland, når Femern Bælt forbindelsen forventeligt er færdig i 2029.

Ligeledes er de beskrevne indsatser under "Den Grønne Region" i fin tråd med Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi og DK2020 Klimaplan.

Administrationen mener samlet set, at der er mange gode intentioner i udviklingsstrategien og meget at arbejde med, som taler ind i mange af de indsatser, der arbejdes med i Slagelse Kommune. 

Slagelse Kommune er enig med Region Sjælland om at italesætte regionen som den attraktive region. Kun ved at være fælles om at fortælle de gode historier og være stolte af vores region, kan vi få andre til at flytte hertil og dermed skabe grundlaget for en fremtidig udvikling.

Sammenfattende mener administrationen, at regionens udviklingsstrategi overordnet mangler at forholde sig til en række punkter, herunder:

• Sammenhæng mellem kulturliv og turisme og fokus på alt det vi har i stedet for kun at tænke i nye tiltag
• Fokus på sundhed og forebyggelse samt potentiale og værdi af fritidslivet
• Fokus på at understøtte de stærke uddannelsesbyer så man undgår de unges udflytning
• Større fokus rettet mod faglærte uddannelser og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
• Italesættelse af fælles forpligtigelser region og kommuner imellem i forhold til nye mobilitetsløsninger

• Udfordringer med havmiljøet og en stillingtagen til, hvordan regionen vil arbejde for at fremme natur og biodiversitet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033 går på tværs af mange indsatser og arbejdsområder, hvorfor udviklingsstrategien har berøring med mange af kommunens fagudvalg.  

Sagens videre forløb

Hvis byrådet godkender, at der skal sendes et høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033, så sender administrationen et høringssvar efter byrådets møde den 18. december. Hvis byrådet beslutter, at der ikke skal sendes et høringssvar, gør administrationen ikke yderligere. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende udgifts- og indtægtsbevilling i forbindelse med Slagelse Kommunes deltagelse i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed.

Indstilling

Børne- og Ungechefen indstiller

1. at Byrådet godkender udgifts- og indtægtsbevilling for projektet på i alt 5,3 mio. kr. løbende i perioden ultimo 2023 til udgangen af 2025.

Sagens indhold

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har godkendt at Slagelse Kommune deltager i projekt via Social- og Boligstyrelsen. Projektets formål er at udvikle en indsats med intensiv case management (ICM) for unge mellem 17 og 25 år, som lever i hjemløshed eller er i risiko for hjemløshed. Ud over alderskriteriet skal unge med grønlandsk herkomst være en del af målgruppen. Ansøgningsfrist til puljen var d. 28. september og Slagelse Kommune forventer tilbagemelding på fremsendt ansøgning i starten af november 2023.

Ud over implementering af ICM, er en del af Slagelse Kommunes målsætning med projektet, at udvikle en opsporings- og indsatsmodel, der kan anvendes af de fagpersoner som unge er i kontakt med, bl.a. uddannelsesvejledere, ydelses- og beskæftigelsesmedarbejdere, ungeguides, rådgivere på børne- og ungeområdet mfl. Modellen skal sikre en mere systematisk afdækning af unges boligforhold og øvrige risikofaktorer, så der sikres en tidligere og mere helhedsorienteret indsats med afsæt i ICM-støtten suppleret med øvrige indsatser fra Ungeenhedens tilbudsvifte og fra civilsamfundet.

Projektet og ICM-indsatsen forankres i Ungeenheden, og bliver dermed en del af den samlede ungeindsats. Der er bl.a. ansøgt og givet tilsagn om projektmidler til dels ansættelse af en projektleder og fire projektmedarbejdere og til administrativ understøttelse af projektet. Projektperioden er ultimo 2023 - 2025.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende udgifts- og indtægtsbevilling for projektet på i alt 5,3 mio. kr. løbende i perioden ultimo 2023 til udgangen af 2025.

    

2. Byrådet kan afvise udgifts- og indtægtsbevillingen, hvormed Slagelse Kommune vil afstå fra at deltage i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der både er et stort potentiale og et stort behov for at styrke indsatsen for unge i hjemløshed eller i risiko for at ende i hjemløshed. Administrationen vurderer også at Slagelse Kommunes deltagelse i projektet vil styrke det langsigtede arbejde med opsporing, og dermed understøtte at flere unge hjælpes og støttes i overgangen til et selvstændigt voksenliv i egen bolig.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ansøgningen til puljen om ICM støtte til unge hjemløse indebærer ansættelse af 1 projektleder og 4 projektmedarbejdere. Herudover er der indeholdt puljemidler til aktiviteter i projektperioden. Som led i projektbeskrivelsen tildeles Slagelse Kommune puljemidler og dermed et samlet tilskudsbeløb på 5,3 mio. kr. i projektperioden, der løber fra ultimo 2023 til udgangen af 2025.

Jf. kompetenceplanen, er der behov for en indtægtsbevilling på samlet 5,3 mio. kr. samt en udgiftsbevilling på samme beløb jf. ovenstående. Projektet forankres i Ungeenheden under Børn og unge, hvor også indtægts- og udgiftsrammen håndteres og vil indgå i de løbende budgetopfølgninger i projektperioden.

Tværgående konsekvenser

Projektet er i tråd med de øvrige initiativer der er igangsat i Slagelse Kommune, herunder det forestående Task Force forløb på hjemløseområdet samt den faglige og strategiske udvikling på børne- og ungeområde, hvor der skal arbejdes mere vidensbaseret med henblik på at sikre systematisk opsporing og en tidlig og forbyggende tilgang, og samtidig sikre helhed i de indsatser der igangsættes.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet godkender udgifts- og indtægtsbevillingen, igangsættes projektet straks jf. projektplan fremsendt til Social- og boligstyrelsen og økonomidelen vil i projektperioden fremgå og behandles i de løbende budgetopfølgninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte antal temamøder, tidspunkt for afholdelse og længden af møderne for 2024.  

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

1. at Byrådet godkender temamøder for 2024.

Sagens indhold

Den 20. november 2023 drøftede Gruppeformændene byrådets temamøder for 2024. Der var altovervejende et ønske om, at temamøderne afholdes samme mandag, som der er ordinært byrådsmøde. Der er dog behov for at starte senere på dagen med temamøderne af hensyn til de byrådsmedlemmer som skal have det til at passe med deres arbejde.

Ligeledes skal der fortsat være tid til gruppemøder samt fælles spisning inden byrådsmøderne. Det betyder i praksis, at temamøderne afkortes. Der vil derfor kun være plads til 1 tema på et temamøder.

• Kl. 15-16.15:Byrådets temamøde
• Kl. 16.15-17.15:Gruppemøder
• Kl. 17.15-18.00:Middag
• Kl. 18 - Byrådsmøde

Gruppeformændene vil gerne forsat give mulighed for enkelte mere dybdegående temamøder, hvor der er mulighed for at få perspektiveret det politiske arbejde eller komme i dybden med elementer af byrådets arbejde – og gerne med eksterne oplægsholdere som kan berige med ny viden/nye perspektiver.

Der planlægges derfor i 2024 2 fredagsmøder, som starter kl. 14.00 eller 15.00  og der afsluttes med fælles middag og tid til socialt samvær. Den ene fredag er byrådets budgetdag den 23. august og den anden fredag planlægges til den 1. november 2024. 

Retligt grundlag

Styrelsesloven § 2.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget udpege, hvem der skal være Slagelse
Kommunes repræsentant på SK Forsyning A/S' ekstraordinære generalforsamling den 19. december 2023. Derudover skal det besluttes, hvordan ejerskabet skal varetages.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget udpeger borgmesteren til at være Slagelse Kommunes repræsentant ved SK Forsyning A/S ekstraordinære generalforsamling den 19. december 2023.

2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvorledes der skal ageres på generalforsamlingen.

Sagens indhold

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i SK Forsyning A/S, da der foreslås en ændring af selskabets honorarpolitik. I dag dækker SK Forsyning A/S's honorarpolitik samtlige datterselskaber i SK Forsyning A/S. Dette vil ikke skulle være gældende pr. 1. januar 2024, da bestyrelsen for Zeanet A/S ikke længere vil bestå af samme personkreds som i de øvrige datterselskaber i koncernen. 

Honoreringen af det enkelte bestyrelsesmedlem, næstformand og formanden i moderselskabet SK Forsyning A/S vil blive uændret. Men politikken vil fremover kun dække enhedsbestyrelsen i SK Forsyning A/S, SK Vand A/S, SK Spildevand A/S, SK Varme A/S, SK Energi A/S og SK Gadelys A/S.

Elnetselskabet Zeanet A/S vil få fastlagt sin egen honorarpolitik på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes samme dag. 

Administrationen anbefaler, at Byrådet udpeger borgmesteren til at repræsentere ejeren, Slagelse Kommune, ved den ekstraordinære generalforsamling samt tilkendegiver overfor ham, hvordan han skal agere på på den ekstraordinære generalforsamling. 

Retligt grundlag

Byrådet varetager ejerskabet omkring SK Forsyning A/S.

Slagelse Kommunes repræsentant på generalforsamlingen er underlagt Slagelse Kommunes ubegrænsede instruktionsbeføjelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 10. december 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Slagelse kommune stiller følgende forslag på KL’s delegeretmøde i marts 2024: KL’s delegeretmøde tilskynder KL’s bestyrelse til at sikre, at økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og KL forhindrer forringelser af den kommunale velfærd og giver mulighed for at udvikle velfærden i kommunerne i takt med velstandsudviklingen i samfundet samt giver økonomisk råderum til investeringer i den grønne omstilling af samfundet.

Sagens indhold

Slagelse Kommunes økonomiske situation med skattestigning og velfærdsforringelser er blandt andet afledt af utilstrækkelige økonomiaftaler mellem skiftende regeringer og bestyrelsen for Kommunernes Landsforening. Således også med økonomiaftalerne for indeværende år og for 2024. Situationen i mange andre af landets kommuner er den samme.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 10. december 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om kommunalt ansattes ytringsfrihed.

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Slagelse Byråd bekræfter, at kommunens ansatte har ret til at ytre sig på vegne og i fællesskab på arbejdspladsen, i pressen og efter eget valg på sociale medier om forhold på deres arbejdsplads og om forhold generelt i kommunen.

Sagens indhold

På byrådsmødet den 27. november 2023 stillede en borger følgende spørgsmål: ”Vil borgmesteren bekræfte, at man som ansat i kommunen har ytringsfrihed og derfor ret til, på egne vegne, at udtale sig om forhold på ens egen arbejdsplads? Så er man f.eks. ansat på Xclass, så kan og må man gerne give udtryk for egen holdning, uden at risikere at blive udsat for chikane og/eller trusler om afskedigelse.”

Borgmesterens svar af 8. december 2023 lød: ”Som ansat i Slagelse Kommune må man godt udtale sig om forhold på ens arbejdsplads, så ja kommunens ansatte har ytringsfrihed.”

Således opmuntret kunne man godt tro, at man frit kan ytre sig, men fortsættelsen lød: ”Ønsker man at udtale sig som privatperson om forhold på sin arbejdsplads, skal det være tydeligt, at man udtaler sig på egne vegne, og hvis man fx slår det op på sociale medier, skal det være på ens private profil. Man skal ikke slå budskaber op på arbejdspladsens platform, hvis budskabet strider imod en politisk- eller en ledelsesmæssig beslutning. Anvender man arbejdspladsens platform, repræsenterer man Slagelse Kommune og her skal budskaberne være i tråd med de politiske og ledelsesmæssige beslutninger.”

Der vil sikkert være ansatte i kommunen, som herefter med rette vil være usikre på, om de må udtale sig på kollegers vegne, når de er fælles om en udtalelse. Der vil sikkert også være ansatte, der vil opfatte det som en begrænsning af deres ytringsfrihed, hvis man på sociale medier kun må lave opslag på sin egen profil.

Og så er der anvendelsen af arbejdspladsens platform. Det er en indskrænkning af ytringsfriheden, hvis der er forbud mod at diskutere ledelsesmæssige eller politiske beslutninger i lukkede fora på arbejdspladsens platform eller at lave opslag på arbejdspladsen, navnlig i en høringsperiode inden eksempelvis en endelig politisk beslutning i byrådet. Usikkerhed om ytringsfriheden bidrager ikke til et bedre arbejdsmiljø, navnlig ikke hvis det fører til ”chikane og/eller trusler om afskedigelse”.  

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.