Beslutning
Ændringsforslag (Ø)
For stemte 1: (Ø)
Imod stemte 30: (V), (C), (F), (A), (I), (D), (O) og (B)
Ændringsforslaget bortfaldt.
Ændringsforslag og underændringsforslag (A)
For stemte 8: (A)
Imod stemte 21: (V), (C), (F), (I), (D) og (B)
2 undlod at stemme: (Ø) og (O)
Ændringsforslaget bortfaldt.
Ændringsforslag (VCFBD)
For stemte 20: (V), (C), (F), (D) og (B)
Imod stemte 11: (A), (I), (Ø) og (O)
Ændringsforslaget blev godkendt.
At 2: Godkendt
At 3: Godkendt
For stemte 30: (V), (A), (C), (F), (B), (D), (Ø) og (O)
Imod stemte 1: (I)
At 4: Godkendt
For stemt 30: (V), (A), (C), (F), (B), (D), (I) og (O)
1 undlod at stemme: (Ø)
At 5: Godkendt
For stemt 30: (V), (A), (C), (F), (B), (D), (I) og (O)
1 undlod at stemme: (Ø)
At 6: Godkendt
For stemt 30: (V), (A), (C), (F), (B), (D), (I) og (O)
1 undlod at stemme: (Ø)
At 7: Godkendt
At 8: Godkendt
At 9: Godkendt
At 10: Godkendt
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal 2. behandle budgetforslag for 2025-2028 , herunder træffe beslutning om hvilke ændringsforslag og underændringsforslag der skal indarbejdes i Budget 2025-2028.
Byrådet skal godkende udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kirkeskat,
grundskyldspromille og dækningsafgift.
Byrådet skal godkende takster, bevillingsniveauet, samt bemyndigelse til endelig afbalancering af budgettet.
Byrådet orienteres omkring indkomne høringssvar, som har indgået som del af budgetforhandlingerne, samt HovedMED's drøftelse af budgetforslag til 2. behandlingen af budget 2025-2028.
Indstilling
Direktionen indstiller,
1. at Byrådet stemmer om politiske ændringsforslag fra Ø, som anført i bilag 3, ændrings- og underændringsforslag fra A, som anført i bilag 4 og 5, samt ændringsforslag fra VCFBD, som anført i bilag 6
2. at Byrådet godkender administrationens anbefaling om valg af selvbudgettering med budgetlægning af skatter, tilskud og udligning svarende til statsgarantien og budgetlagte indtægter - beskrevet nærmere i bilag 7
3. at Byrådet godkender udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat på 26,1%
4. at Byrådet godkender, at udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96%, som er
indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti
5. at Byrådet godkender statens fastsatte grundskyldsprovenu, svarende til udmeldt maksimal grundskyldspromille på 11,1 promille
6. at Byrådet godkender, at der opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale
ejendomme svarende til beløbene i 2024, som udgør 12,65 ‰ af grundværdien samt 8,75 ‰ af forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering
7. at Byrådet godkender, at bevillingsniveauet fastsættes til bruttobevillinger pr. udvalg
8. at Byrådet godkender takster, som anført i bilag 2
9. at Byrådet tager de indkomne høringssvar samt drøftelsen i HovedMED til orientering
10. at Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR bemyndiges til at foretage den endelige afbalancering af Budget 2025-2028 for så vidt angår mindre tekniske afrundinger
Sagens indhold
Budgetforslaget fra Byrådets 1. behandling af Budget 2025-2028 dannede grundlag for budgetforhandlingerne.
Materialet har været i høring i perioden 28. august - 6.september 2023. Indkomne høringssvar er tilgået Byrådet umiddelbart herefter.
Resultatopgørelse og bevillingsoversigt er opstillet ud fra Byrådets 1. behandling af Budget 2025-2028, som anført i bilag 1. Resultatopgørelsen og bevillingsoversigt tilpasses Byrådets godkendte ændringsforslag og underændringsforslag.
Følgende elementer indgår i budgetforslag:
1. Politiske ændringsforslag
Der er modtaget ændringsforslag fra Ø, som anført i bilag 3, ændringsforslag og underændringsforslag fra A, som anført i bilag 4 og 5, ændringsforslag fra VCFBD, som anført i bilag 6.
2. Kommunal indkomstskat
Den kommunale indkomstskat fastsættes uændret til 26,1%
3. Kirkeskat, grundskyldspromille og dækningsafgift
- Udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96 %, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti
- Grundskyldpromillen for kommunal ejendomsskat fastsættes til 11,1‰
- Der opkræves ikke dækningsafgift af forretningsejendomme
- Der opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale ejendomme. Denne fastsættes til 12,65 ‰ af grundværdien samt 8,75 ‰ af forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering
Slagelse Provsti er orienteret om, at der er stillet forslag om at Slagelse kommune skal vælge selvbudgettering for 2025. Vælger Slagelse kommune selvbudgettering, vil kirkeskatten også være omfattet af selvbudgettering.
Ved valg af selvbudgettering vil Slagelse kommune indberette det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Kirkeskat og uændret Kirkeskat på 0,96 % svarende til Slagelse Provstis fremsendte budget for 2025, således at der sker endelig afregning i 2028, når det endelige resultat for 2025 foreligger.
Slagelse Provsti har mulighed for frem til 2. behandlingen at fremsende evt. ændringer til udskrivningsgrundlaget eller kirkeskatteprocent.
4. Indtægtsnotat
Der er udarbejdet notat omkring udviklingen i kommunens skatter og tilskud/udligning, samt problemstilling omkring valg imellem statsgaranti og selvbudgettering (bilag 7.)
Der er udarbejdet forskellige scenarier som viser en forventet gevinst, hvis Økonomisk Redegørelses prognose fra august 2024 holder og befolkningstallet fortsætter den positive udvikling.
Dog vil den forventede gevinst ved selvbudgettering falde proportionalt med antallet af kommuner som vælger selvbudgettering, fordi en gevinst ved selvbudgettering modregnes i bloktilskuddet. På nuværende tidspunkt har 80 kommuner tilkendegivet at de overvejer at vælge selvbudgettering.
5. Bevillingsniveauet
Bevillingsniveauet for det kommende år fastsættes til bruttobevillinger. Bevillingen pr. udvalg er opdelt på politikområder og derefter opdelt i bevillinger på serviceudgifter, overførelsesudgifter, brugerfinansierede udgifter og udgifter til kommunal medfinansiering.
6. Takster
Byrådet godkender i forbindelse med budgetvedtagelsen en række takster for 2025, som anført i bilag 2. De fremlagte takster er beregnet administrativt og forelagt de respektive fagudvalg til godkendelse på udvalgsmøder september 2024.
Takster, som beregnes med udgangspunkt det vedtagne budget, foreligges fagudvalg og Byrådet ultimo året.
7. Indkomne høringssvar
De indkomne høringssvar blev fremsendt til Byrådet forud for budgetforhandlingerne og er en del af det samlede budgetmateriale. Desuden fremsendes HovedMED's drøftelse af budgetforslag til 2.behandlingen af budget 2025-2028. (bilag 8+9)
8. Endelig afbalancering og udmøntning af Budget 2025-2028
Det anbefales, at chefen for Økonomi, Digitalisering og HR bemyndiges til at foretage den endelige afbalancering af Budget 2025-2028 via kassebeholdningen i de tilfælde, hvor der er tale om mindre tekniske afrundinger.
Retligt grundlag
Af Styrelseslovens § 37 og 38 fremgår det blandt andet, at Økonomiudvalgets forslag til budget for det kommende år samt budgetoverslagsårene skal behandles to gange i Byrådet. Fristen for endelig godkendelse af budget er den 15. oktober 2024.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske og personalemæssige konsekvenser i Slagelse Kommune afhænger af Byrådets behandling af de fremlagte ændringsforslag.
Ved valg af selvbudgettering tages udgangspunkt i statsgarantiens budgetforudsætninger for afregning af skatter og tilskud/udligning svarende til de fremsendte ændringsforslag. Endelig afregning for 2025 foretages først i 2028. Det skal også bemærkes, at forventet gevinst med valg af selvbudgettering afhænger af antal kommuner som vælger selvbudgettering, idet gevinst ved valg af selvbudgettering modregnes i bloktilskuddet.
Nationalt har KL har den overordnede koordinering af, at kommunerne overholder aftalte service- og anlægsramme for 2025. Overholdes rammerne ikke, vil der kunne ske modregning i det betingede bloktilskud.
I den seneste udmelding fra KL overskrider kommunerne samlet set den aftalte service- og anlægsramme, og derfor er kommunerne og KL på nuværende tidspunkt ikke i mål med overholdelse af Økonomiaftalen for 2025. Slagelse kommune afventer derfor en mere præcis udmelding fra KL omkring behov for en eventuel kollektiv tilpasning af rammerne frem mod 2. behandlingen.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger