Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (2022-2025) – Referat – 3. april 2025

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Integrationsudvalget afholder dialogmøde med henblik på drøftelse af fælles perspektiver. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Integrationsudvalget drøfter fælles perspektiver.

Sagens indhold

I følge Byrådsbeslutning af den 27. november 2023 er det besluttet, at der i forbindelse med Integrationsudvalgets årlige afrapportering til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget på samme møde afholdes dialogmøde mellem Integrationsudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Sag om Afrapportering på implementering af integrationspolitikken som punkt 3.

Afrapportering og dialogmøde er således dagsordenssat til dagens møde.

 Dagsordenen for dialogmødet er:

1. Velkommen og præsentationsrunde
2. Intro til Integrationsudvalgets arbejde det første år ved formandskabet
3. Erfaringer, refleksioner og perspektiver
4. Beretninger fra Integrationsudvalgets borgermøde
5. Dyk ned i afrapporteringen fra Integrationsudvalget
6. Yderligere motivering af anbefalinger samt perspektiver på næste skridt
7. Afslutningsvise perspektiver på det kommende års arbejde i Integrationsudvalget – fælles drøftelser

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på udmøntningen af Erhvervsstrategien for Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på udmøntningen af erhvervsstrategien for Slagelse Kommune.  

Sagens indhold

Byrådet vedtog Erhvervsstrategien for Slagelse Kommune den 18. december 2023 (sag nr. 19). Erhvervsstrategien hviler på to hovedspor. Det første handler om at styrke erhvervsvenligheden og levere en enkel, fokuseret og sammenhængende erhvervsservice. Det andet hovedspor tager fat på, hvordan vi skaber rammerne for en bæredygtig vækst med udgangspunkt i fem stedbundne styrker.

Erhvervsstrategien omfatter syv strategiske fokusområder og i alt 23 konkrete indsatser. Indsatserne har til formål at indfri strategiens ambitioner om at gøre Slagelse Kommune til en af Danmarks mest dynamiske erhvervskommuner målt på fremgang i erhvervsvenlighed og privat jobskabelse.

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 6. marts deltog fra administrationen Malene Rask, Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice, der fortalte om status for fokusområde 4: Slagelse som attraktiv turistdestination og Signe Skovstrup Ethelberg, Chefkonsulent i Staben for Erhverv, Ejendomme og Teknik, der fortalte om status på fokusområde 5: Slagelse som uddannelsesby samt om Advisory Board.

På mødet i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 3. april vil der blive orienteret om fokusområderne 1, 2, 3, 6 og 7.

Status på de enkelte fokusområder
Fokusområde 1 og 2 (organisering af erhvervsrettede aktiviteter og arbejdet med et fælles kodeks). Udarbejdelse af nyt, fælles kodeks for god erhvervsservice er i proces og forventes færdigt i sommeren 2025. Der er etableret nye arbejdsgange på tværs af afdelinger for at koordinere indsatser målrettet erhvervslivet. En kommunikationsstrategi, der målretter nyheder til erhvervslivet, er under udarbejdelse og forventes færdig i marts. Der er igangsat arbejde med at beskrive rollerne i et task force, så det er klart for alle, hvordan vi håndterer større, komplekse sager.

Fokusområde 3 (udbygning af erhvervsstyrker). Der arbejdes på at kortlægge muligheder på tværs af kommuner i forhold til at udbygge samarbejde og netværk med henblik på at højne fokus på emner, der kan være centrale for erhvervslivets vækstmuligheder. I forlængelse af nye samarbejder internt i kommunen, arbejdes der på at styrke indsatser målrettet de brancher, hvor Slagelse Kommune har en styrkeposition.

Fokusområde 4 (Slagelse som attraktiv turistdestination). I arbejdet indenfor turismesporet er der lagt 3 primære fokus som udgøres af overnatningskapacitet med fokus autocampere, Trelleborg som den store pullfaktor samt Sjællands Storebæltskyst og begivenheder på og ved vand.

I samarbejde med Destination Sjælland og Dansk Kyst- og Naturturisme er der analyse og afprøvninger undervejs i forhold til udvikling af overnatningsmuligheder indenfor autocamperturismen. Derudover arbejdes med strategisk med udvikling af sommerhusudlejning.

Trelleborg er den helt centrale attraktion, hvorfra der skal arbejdes på at skabe gode veje videre videre til øvrige kultur-, natur- og fritidsoplevelser. Der arbejdes med oplevelsesudvikling blandt de øvrige steder, der ledes videre til. I samarbejde med Destination Sjælland arbejdes der på fortællingen "Storebæltskysten", som store events skal bindes op på, herunder aqtive days i Korsør. Der arbejdes på nye oplevelsespakker med fokus på natur og lokale fødevarer.  

Fokusområde 5 (Slagelse som uddannelsesby). Der er etableret en ny samarbejdsstruktur/tværgående organisering på området, hvor der allerede har været afholdt indledende møder i både det interne Uddannelsessekretariat og det eksterne Uddannelsesforum. Det er blevet besluttet at prioritere indsatserne omkring at videreudvikle Slagelse som attraktiv uddannelsesby, og at flere unge skal tage en uddannelse og finde beskæftigelse i Slagelse Kommune. Sideløbende med de to indsatser arbejdes der også på at styrke samspillet mellem de studerende og virksomhedernes behov.

Fokusområde 6 (udvikling og salg af kommunen erhvervsarealer). I forhold til byggemodning og arealudvikling er Slagelse Erhvervspark i gang med at blive byggemodnet. Byggemodningen er ikke så fremskreden, at arealerne er klar til salg, hvorfor der endnu ikke er taget stilling til strategisk kommunikation herom. Arealer kommer til salg i sommeren 2025. En samlet plan for kommunens erhvervsarealudvikling og en investorindsats i relation til denne afventer. 

Fokusområde 7 (Styrket samspil med offentlige institutioner). I forhold til udbud, leverandørkrav og muligheder for at blive underleverandør har administrationen fokus på, hvordan der skabes et nemmere og mere tilgængeligt overblik, og hvordan udbud tilrettelægges.

Med afsæt i arbejdet i Flere Faglærte Netværket kigges der på nye og forbedrede synergier på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse, herunder hvordan et fælles overblik (GIS-kort) kan være rammen om et koordineret samarbejde på tværs af offentlige og private arbejdspladser. 

Status på samarbejdet med Advisory Board
Advisory Boardet har væres samlet to gange. Første gang til konstituerende møde den 31. oktober 2024 og anden gang til første ordinære møde den 21. januar 2025.

På det første konstituerende møde i Advisory Boardet blev det drøftet, hvilke emner og fokusområder, som er vigtige for gruppen at tage med ind i Advisory Board arbejdet. Disse input samt efterfølgende interviews med medlemmerne har dannet grundlag for den videre planlægning af arbejdet i Advisory Boardet i 2025-2026.

På Advisory Boardets andet møde den 21. januar blev kommissoriet, der på baggrund af de gennemførte interviews med Advisory Boardets medlemmer var blevet rettet til, godkendt. Det overordnede tema for mødet var erhvervsvenlighed, hvor Slagelse Kommune kunne orientere og give status på dette indsatsområde i erhvervsstrategien (fokusområde 1 og 2). I den efterfølgende drøftelse var der fokus på erhvervsvenlighed med perspektiver og anbefalinger til det videre arbejde med udvikling af kommunens erhvervsservice med et særligt fokus på DI’s erhvervsklimaundersøgelse, der er valgt som et af erhvervsstrategiens pejlemærker for succes.

Næste skridt: I kommissoriet er der indskrevet mulighed for ad hoc drøftelser/møder, og der efterspørges planlægning i god tid. På denne baggrund vil Slagelse Kommune udarbejde en plan for kommende drøftelser i Advisory Boardet, som vil blive indkaldt i løbet af februar/marts.

Advisory Boardet har desuden modtaget invitation til Kommunens Bygge- og Anlægskonference den 30. april samt til kommunens Business Brunch ved den årlige uddannelses- og karriefestival i Slagelse, SUK 2025, den 11. september.

Næste møde i Advisory Boardet er den 11. september 2025 kl. 17-19.

I forlængelse af indsatserne i erhvervsstrategien og samarbejdet med Advisory Boardet arbejder administrationen på at skabe synlighed og sammenhæng i de fortællinger, der målrettes erhvervslivet de kommende måneder. Fortællingerne kobler sig til erhvervsstrategien inden for tre overordnede emner: erhvervsvenlighed, bæredygtig vækst og fællesskab. 

Det kan også være rammen for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets tur rundt til udvalgte virksomheder i foråret. Formålet er at få et indblik i erhvervslivets sammensætning og en fornemmelse af styrker, udfordringer og muligheder på tværs af brancher og geografier.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på beskæftigelsesområdets reformer og aftaler.

Indstilling

Cheferne for Børn og Unge samt Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på beskæftigelsesområdets reformer og aftaler.

Sagens indhold

Med regeringens målsætninger for beskæftigelsesområdet står det klart, at området forventeligt ser ind i omfattende ændringer:

• Der skal spares 3 mia. kr. på landsplan.
• Jobcentrene skal lukke.
• A-kasser og private aktører får en større rolle. 
• Indsatsen skal fortsat være kommunalt forankret.
• Der skal være færre regler.
• Og færre målgrupper.

Overordnet set tegner det to spor i fremtidens beskæftigelsesindsats: Et økonomisk spor med omfattende besparelser sideløbende med et frisætningsspor. Forandringer der ifølge regeringen skal gennemføres uden, at det går ud over beskæftigelsen.

Ovenstående skal ske frem mod 2030. Men indtil der kommer lovgivning på området, kender vi ikke detaljerne i forandringerne, herunder det tempo, forandringerne skal implementeres med. 

Samtidig er der flere andre initiativer og reformer på beskæftigelsesområdet, som skal tænkes med ind i den samlede implementering af forandringer herunder:

• Arbejdspligt (ikrafttræden, første del, 1. januar 2025): Aftalen om arbejdspligt er en del af det fremtidige kontanthjælpssystem. Aftalen om arbejdspligt betyder, at alle borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), skal deltage i arbejdspligten for at modtage sin fulde ydelse.
  Det kalder på en indsats, der vil bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud.
  Hvis borgeren har ordinære løntimer, vil det nedsætte antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også nedsætte antallet af timer, som borgeren skal have beskæftigelsesindsats i arbejdspligten.
  Kommunen skal dog altid sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

• Kontanthjælpsreform (ikrafttræden 1. januar 2025): Reformens primære formål er 1) at forenkle kontanthjælpssystemet som fremover vil bestå af tre grundsatser, 2) at understøtte at flere kommer i arbejde samt 3) hjælpe børn, hvis forældre modtager kontanthjælp.
  Med reformen afskaffes bl.a. 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet m.fl.
  
  
• Sygedagpengereform (ikrafttræden 1. januar 2025): De tre hovedformål med reformen er 1) større målretning mod den enkelte borgers behov, 2) mere værdighed i mødet med systemet samt 3) større smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger.
  Med reformen fjernes blandt andet en række proceskrav til sygemeldte, som har et job at vende tilbage til. Derudover får kommunen mere frihed til at målrette indsatsen efter den enkelte borgers behov ved at fjerne en række krav til blandt andet brugen af rehabiliteringsteamet.
  
  
• Ungeløftet: Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre blev i oktober 2024 enige om en aftale, der skal hjælpe med at løfte de ca. 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller har et arbejde. Aftalepartierne afsætter mere end 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som blandt andet går til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne tager højde for hele den unges situation på tværs af bl.a. beskæftigelse, sundhed og psykiatri. Partierne lægger også op til et nyt, stærkt partnerskab mellem relevante aktører tæt på de unge, som både skal skabe jobåbninger og ruste de unge til arbejdsmarkedet. 

Ovenstående vil på mødet blive præsenteret mere uddybende i et oplæg. 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 1766 af 30/12/2024 - Ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vedr. ændringer relateret til arbejdspligt. 

Lov nr. 1655 af 30/12/2024 - Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love vedr. reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225­timersreglen og kontanthjælpsloftet mv. 

Lov nr. 97 af 29/01/2025 - Ændring af bekendtgørelse af lov om sygedagpenge vedr. ændringer relateret til sygedagpengereformen der trådte i kraft pr. 1. januar 2025. 

Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber, indgået oktober 2024. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på implementeringen af Slagelse Kommunes integrationspolitik som Slagelse Kommune vedtog den 25. september 2023.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller; 

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status for implementering af Slagelse Kommunes integrationspolitik.  

Sagens indhold

Byrådet vedtog på sit møde den 25. september 2023 (sag nr. 7) en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune.

Byrådet vedtog efterfølgende - den 27. november 2023 (sag nr. 15) - en implementeringsplan for integrationspolitikkens fokusområder for at understøtte arbejdet hermed. Implementeringsplanen indeholder i alt otte implementeringsspor/initiativer. De forskellige spor komplementerer hinanden og indgår i en samlet årlig afrapportering til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, hvor der samtidig vurderes, om opfølgningen giver anledning til at justere implementeringsplanen.

Implementeringsplanen udspringer af forslag og overvejelser om implementeringen af politikken, modtaget i høringsprocessen fra politikere, borgere og medarbejdere i kommunen. Med afsæt i et politisk ønske om målbare indikatorer blev der på fem af de otte implementeringsspor udvalgt på 2-3 indikatorer, som indgår i afrapporteringen. Indikatorerne udgør på denne måde pejlemærker for, om kursen er rigtig.

Dette er den første afrapportering af implementeringsplanen.

De otte implementeringsspor og opfølgning

Nedenfor gives en kort opsummering af status for de otte implementeringsspor. Den samlede afrapportering af implementeringsplanens otte spor fremgår af bilag 1. Afrapporteringen indeholder også en opsummering af §17, stk. 4 Integrationsudvalgets afrapportering til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, behandles på et dialogmøde mellem de to udvalg i en separat dagsordenspunkt på samme møde som behandlingen af denne sag. Integrationsudvalgets afrapportering udgør implementeringsplanens spor 1 og 2. Opgaverne for Integrationsudvalget er beskrevet i udvalgets kommissorium, der fremgår af bilag 3.

Implementeringsplanens tredje spor forholder sig til konkrete netværksaktiviteter, som skal styrke det tværfaglige samarbejde internt i kommunen mellem de nøglemedarbejdere, som til dagligt arbejder med integration.

De fem sidste implementeringsspor kobler sig til de fem fokusområder i Integrationspolitikken. Den politiske opfølgning sker ved at følge 2-3 indikatorer for hvert fokusområde, suppleret af en kvalitativ beskrivelse.

Tabellen nedenfor giver et overblik over de 8 spor. 

Den fulde afrapportering af implementeringsplanen fremgår af bilag 1. 

Ser man på de otte implementeringsspor, lever kommunen generelt op til målsætningerne i implementeringsplanen. Udviklingen inden for de enkelte indikatorer belyser samtidigt den komplekse virkelighed, som integrationsarbejdet foregår i. Afrapporteringen af indikator 7.3, der ser på børns trivsel, viser således et mindre fald i den rapporterede trivsel. Faldet gælder dog for både danske og udenlandske børn og er ikke isoleret til integrationsområdet. Samtidigt dækker udviklingen over, at udenlandske børn reelt har højere trivsel end danske børn. Dette gælder både i baselinedata fra 2023 og i den seneste måling fra 2024.

Samlet vurderer administrationen, at implementeringen af integrationspolitikken er på rette spor i kommunen. Integrationspolitikken fungerer sammen med andre politikker og forskellige strategier som en tværgående retningssætter i tilrettelæggelsen af det kommunale arbejde og indsatser.

Arbejdet med at implementere integrationspolitikken har i 2024 haft forskellige udtryk afhængigt af, hvilket fokusområde man anskuer den op imod. Inden for Kultur- og Fritidsområdet er der arbejdet med at styrke eksisterende projekter med integrationsfokus som HEL Fritid, hvor indsatsen har overgået målsætningen og haft 133 forløb (Indikator 4.1). Samtidigt understøttes inklusionen i fællesskabet og det aktive fritidsliv, også i mindre nye projekter som SFO-volley på Nymarkskolen, hvor børn kan gå direkte fra skole og ind i fritidsaktiviteterne, eller i større projekter under Kultur og Fritid som Marievangsskoleprojektet, der er et bredere og helhedsorienteret projekt, med fokus på at bygge bro til forenings- og fritidslivet samt civilsamfundsfællesskaber.

Integrationspolitikken har forskellige manifestationer og indflydelse. I arbejdet med den fremtidige Boligsociale Helhedsplan 2025-2029, har politikken (sammen med andre politikker) tæt relation og kobling til den fremtidige helhedsplans indhold og fokus. Integrationspolitikken er samtidigt diskret til stede i baggrunden på den nye virksomhedsstrategi på beskæftigelsesområdet, når virksomhedsstrategien sigter til at skabe plads til flere i arbejdsfællesskabet og kompetenceudvikle fremtidens arbejdskraft. Integrationspolitikken former på samme måde udmøntningen af den kommende arbejdspligt, i det arbejdet hermed i Slagelse Kommune anvender målrettede forløb i nytteindsats på kommunale virksomheder og dermed understøtter kompetenceudvikling i retning af virksomhedernes efterspørgsel. Samtidig taler fokusområderne i sundhedspolitikken omkring tidlig indsats og lige muligheder ind i de tre målsætninger i integrationspolitikken under sundhed og trivsel.

Afslutningsvis har Center for Skole og Dagtilbud i vinteren 2024 igangsat en proces med udvikling af en sprogstrategi, der har til hensigt at skabe en fælles retning i sprogarbejdet på tværs af området og sikre, at alle børn deltager i målrettede sprogindsatser med udgangspunkt i deres behov. Der er et håb om, at dette arbejde vil kunne afspejle sig i sprogvurdering af flersprogede børn i dagtilbud (Indikator 7.1), da målsætningen for 2025 desværre ikke blev opfyldt på denne ene indikator. Målsætningen om at oversætte information om kommunens sundhedsindsatser til flere sprog end dansk (Indikator 8.1) blev desværre heller ikke nået. Sundhed og Ældre forventer dog, at målet nås via arbejdet i et kommende forebyggelsestilbud i kommunen. Samtidigt har Sundhed og Ældre afholdt informationsmøder med relevante samarbejdspartnere for at udbrede værktøjer til samtaler med borgere fra andre kulturer (Indikator 8.2) og har samtidigt gennemført 154 forskellige kompetenceudviklingsforløb – målsætningen (Indikator 8.3) var her 47.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.  

Tværgående konsekvenser

§ 17. stk. 4 - Integrationsudvalget giver hvert år en afrapportering til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. I 2025 sker dette den 3. april 2025. Afrapporteringen gennemføres blandt andet på et dialogmøde mellem Integrationsudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Integrationsudvalget afrapporterer ikke selv på hele integrationspolitikken. Integrationsudvalgets afrapportering indgår i stedet som delelement i den fulde afrapportering af Integrationspolitikkens implementeringsplan.

Sagens videre forløb

Næste afrapportering på integrationspolitikken gives i første kvartal 2026.

Kompetence

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028 og handleplaner for 2025-2026. Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende et samlet antal bevillinger, herunder tillægsbevilling omhandlende justering af investeringscase, omplacering af lønpulje samt indtægts- og udgiftsbevillinger. 

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Teknik-, Plan- og Erhverv, Kultur-, Fritid- og Borgerservice samt Børn og Unge indstiller,

1. at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028

3. at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

4. at Byrådet godkender tillægsbevilling vedrørende tilpasning af investeringscase på -3,6 mio. kr. i 2025, -5,1 mio. kr. i 2026, -6.3 mio. kr. i 2027 og -9,1 mio. kr. i 2028. 

5. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 2,1 mio. kr. i 2025 vedrørende "Den sociale investeringsfond"

6. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 8,4 mio. kr. i 2025 vedrørende Budgettilpasning af det korrigerede nettobudget, således at bruttobudgettet passer til det vedtagne budget

7. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 5,8 mio. kr. i 2025 vedrørende det korrigerede budget for Sprogcenteret

8. at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om evaluering af serviceniveauet for befordringsgodtgørelse til jobsamtaler 

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre denne budgetopfølgning er at vurdere det forventede regnskab for 2025.  Med baggrund i kommunens målsætning for god økonomiske styring er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgningen og forventet regnskab 2025 tager derfor udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. ultimo februar 2025 (inkl. godkendte overførelser fra 2024)
• Resultatet af regnskab 2024
• Budgetgrundlaget for 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 1.007,8 mio. kr. Dette er fordelt med et forventet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på serviceudgifter og et forventet merforbrug på overførselsudgifter svarende til 7,0 mio. kr. 

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter

Politikområde Forsørgelse, Revalidering og Aktivering 

På politikområde 2.1 forventes der ved budgetopfølgning 1 et merforbrug på 6,8 mio. kr. på overførselsudgifter, og forbruget på serviceudgifter forventes ved BO1 at overholde det korrigerede budget. 

Merforbruget skyldes flere modsatrettede afvigelser, herunder:

• Der er et forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på dagpenge til forsikrede ledige. Der var budgetlagt med 1.060 helårspersoner, og ved denne budgetopfølgning forventes 1.054 helårspersoner. Budgettet er lagt med afsæt i økonomisk redegørelse pr. maj 2024, samt forventningerne til effekten af lukningen af Danish Crown i Ringsted.

• Der forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr. på kontanthjælp. Der blev budgetlagt med 919 helårspersoner og ved budgetopfølgning 1 forventes 931 helårspersoner, dvs. 12 helårspersoner mere end forudsat. Dette skyldes til dels en mellemkommunal betaling på 551.385 mio. kr. som ikke var budgetteret, og til dels at der i  Budget 2025-28 er der indlagt en investeringscase med en besparelse på 2,6 mio. kr., kaldet "Øget fokus på fleksjob", hvilket samlet set resulterer i det forventede merforbrug på 2,2 mio. kr. Mellemkommunale betalinger opstår, når en eller flere borgere, som Slagelse Kommune har forsørgelsesansvaret for, modtager en ydelse eller service i en anden kommune, hvilket medfører en økonomisk afregning mellem kommunerne. Da denne investeringscase efterfølgende er blevet genberegnet, og nu tager højde for at ungeområdet er blevet en del af casen, opjusteres budgettet med 0,8 mio. kr. ved denne budgetopfølgning.

• Der forventes et merforbrug på 7,9 mio. kr. på sygedagpengeområdet. Der er budgetteret med 926 helårspersoner, men der forventes nu 977 helårspersoner for 2025. Udviklingen af personer på sygedagpenge er fremskrevet ud fra data fra januar og februar. Der er derudover også indlagt en besparelse for Rejseholdet på 4,2 mio. kr., som fortsat er i etableringsfasen. Rejseholdet er etableret med det formål at forebygge sygefravær på arbejdspladserne.

• Der forventes et merforbrug på jobafklaring på 1,9 mio. kr. Dette skyldes en forventning ved budgetlægningen om 385 helårspersoner. Ved denne budgetopfølgning forventes der 400 helårspersoner på jobafklaring. Der er fokus på en styrket indsats med tættere opfølgning på jobafklaringsområdet med henblik på at knække udviklingen.

• Der forventes et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på ressourceforløb. Dette skyldes en forventning om 224 helårspersoner mod et budgetlagt antal på 241 helårspersoner.

• Der forventes et merforbrug på fleksjob på 4,4 mio. kr. Ved budgetlægningen var der en forventning om, at flere borgere, der er tilkendt fleksjob ville stå uden arbejde, og at der ville være færre på fleksjob og flere på ledighedsydelse. Administrationens skøn fra sommeren 2024 ser aktuelt ud til at være lidt for pessimistisk. Merforbruget skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på ledighedsydelse og afspejler, at flere end forventet er i fleksjob. Supplerende skyldes en del af merforbruget højere udgifter til jobformidlere end forventet.

• Der forventes et mindreforbrug på ledighedsydelse på 6,3 mio. kr. Dette mindreforbrug hænger sammen med forventningerne til fleksjob. Ved budgetlægningen lagde vi os op ad udviklingen i 2024, hvor der sket en forskydning på ca. 50 fuldtidspersoner fra fleksjob til ledighedsydelse. Forventningen for 2025 ifm. budgetopfølgning 1 afspejler en forventning om, at 20 ud af de oprindeligt 50 fuldtidspersoner, som blev budgetomlagt, fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet i fleksjob.

I nedenstående tabel kan udviklingen i antal helårspersoner, samt gennemsnitspriser ses:

*Budget 2025 antal indeholder den oprindelige investeringscase "Øget fokus på fleksjob".

Tillægsbevillinger

• Der har været et politisk ønske om inddragelse af ungeområdet i den oprindelige investeringscase ”øget fokus på fleksjob”. Derfor er forudsætningerne for casen ændret, hvilket medfører et behov for tilpasning af de økonomiske rammer. I forbindelse med udmøntning af investeringscasen "øget fokus på fleksjob" vedtaget ved budget 2025-2028, erstattes denne af investeringscasen der medtager ungeområdet. Derfor søges en bevillingskorrektion på -3,6 mio.kr. i 2025, -5,1 mio.kr. i 2026, -6,3 mio.kr. i 2027 og – 9,1 mio.kr. i 2028. Ligeledes på socialudvalget gives en bevillingskorrektion til førtidspensionsområdet, således at den samlede kassevirkning bliver 1,5 mio. kr i 2025, -0,6 mio. kr. i 2026, -1,9 mio. kr. i 2027 og -2,5 mio. i 2028. 

• At der vedr. projekt ”Den sociale investeringsfond” søges en indtægts- og udgiftsbevilling på -2,1 mio.kr./2,1 mio.kr. Der er tidligere indgået en aftale vedrørende en social investering i Slagelse Kommune. Dette er indtægterne herfra.

• I forbindelse med generel tilpasning af budgetter på henholdsvis indtægter og udgifter, i henhold til det vedtagne budget søges der en samlet udgifts- og indtægtsbevilling på 8,4 mio.kr./-8,4 mio.kr. 

• At der i forbindelse med generel tilpasning af Sprogskolens budgetter på henholdsvis indtægter og udgifter søges en samlet udgifts- og indtægtsbevilling på 5,9 mio.kr./-5,9 mio.kr. Dette skyldes en øgning af aktivitet på området.  

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der overordnet ses ind i et budget i balance på området vedr. forsørgelse, revalidering og aktivering. Men der er nuancer i de enkelte budgetposter. På sygedagpenge og jobafklaringsområdet forventer administrationen et merforbrug ift. det vedtagne budget, mens der på fleksjobområdet ses en mere positiv udvikling med flere fleksjobberettigede i fleksjob end forudsat. Samtidig har effekterne af de nyligt igangsatte investeringscases, grundet det tidlige tidspunkt på året, fortsat til gode at materialisere sig. 

Vedr. fastsættelse af serviceniveau for befordringsgodtgørelse til jobsamtaler.

Administrationens forslag til fastsættelse af serviceniveau for befordringsgodtgørelse til jobsamtaler blev godkendt af Byrådet på møde d. 27.5.2024 (sag nr. 13) med bemærkning om evaluering til EBU i starten af 2025.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at evaluere, herunder at give et realistisk estimat over den årlige udgift og den eventuelle beskæftigelsesmæssige effekt. Selv om arbejdsgangen med dokumentations- og ansøgningskrav var på plads i efteråret og vejledning om muligheden lagt på slagelse.dk, er det aktuelt meget få borgere, som har benyttet sig af muligheden for at søge om befordringsgodtgørelse til jobsamtaler.  Serviceniveauet har til hensigt at understøtte den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet ved at refundere udgiften til transport til jobsamtale i de tilfælde, hvor der er mere end 100 km. til arbejdspladsen, og/eller hvor Storebæltsbroen krydses

Indtil nu har udgiften således kun været på 1021,64 kr. for sidste kvartal fordelt på tre borgere.

Politikområde Erhvervsservice

På politikområde 2.2 forventes der ved budgetopfølgning 1 et mindreforbrug på 3,7 mio. kr.

Dette er fordelt mellem Erhvervsservice med en forventning om 2,3 mio. kr. i mindreforbrug og tilskud til kulturinstitutioner med en forventning om 1,4 mio. kr. i mindreforbrug.

Der er et forventet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. på Erhvervsservice. Det forventede regnskab tager udgangspunkt i, hvad der er sat i gang, og hvad der er en forventning om, at der vil ske. Der kan dog ske meget i forbindelse med implementeringen af erhvervsstrategien, som vil betyde et øget forbrug i overensstemmelse med budgettet. Det vides der mere om senere på året.

Det forventede mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på tilskud til kulturinstitutioner skyldes forhold vedrørende momsrefusion.

Politikområde Ungeenheden

På politikområde 2.3 forventes ved budgetopfølgning 1 et samlet merforbrug på 2,8 mio. kr. Der forventes et aktuelt merforbrug på overførselsudgifterne på ca. 0,2 mio.kr. og et merforbrug på serviceudgifterne på ca. 2,6 mio. kr.

Merforbruget på serviceudgifterne skyldes:

Det forventede merforbrug på serviceudgifter skyldes højere udgifter til STU for de unge under 18 år, end budgetteret. Der forventes et merforbrug på 4,4 mio. kr. ud fra en vurdering af, at en større gruppe unge fra kommunens specialskoler færdiggør grunduddannelse, ligesom den nye lovgivning, som bl.a. indeholder de unges ret til at kunne vælge imellem minimum to STU-tilbud, også vil have betydning for den del af målgruppen der er under 18 år. For at reducere merforbruget i 2025 vil Ungeenheden sætte ekstra fokus på iværksættelse af helhedsorienterede og sammensatte indsatser til den del af målgruppen som vil kunne hjælpes til uddannelse med intensiv støtte eksempelvis på FGU og EGU. Yderligere vil der med en justeret visitationspraksis være fokus på målgruppeafklaring til STU. Se handleplan vedlagt som bilag 3. 

Derudover er der i det aktuelle merforbrug også indregnet overført merforbrug fra sidste år, som indgår i ovennævnte handleplan omkring afvikling af merforbrug på STU området. 

Ungeenhedens budget til beskæftigelsesindsatsen er reduceret de seneste år, både hvad angår driftsudgifterne og småjob, hvilket også vurderes at påvirke de merforbrug der samlet tegner sig på området.

I forbindelse med delaftale 1 (Arne-aftalen) blev Ungeenheden beskåret med 3 mio. kr.. Konkret betød det en decimering på ca. 66 pct. i den ellers politisk besluttede businesscase omkring investering i ungeguides. Ungeenheden har arbejdet målrettet med at omlægge og optimere indsatser, med henblik på at afhjælpe at besparelsen påvirkede antallet af uddannelseshjælpsmodtagere negativt. Aktuelt ses dog en stigning i unge på ydelse, og dermed en kausal sammenhæng mellem indsatsmulighederne og antallet af unge på ydelse.

Samtidig er der ved seneste budgetforlig investeret i etablering af nye tiltag på ungeområdet, herunder en koordineret fritidsjobsindsats samt midler til at etablere et tilbud der bl.a. skal styre de mest udsatte unge i vejen mod at få fodfæste i enten uddannelse eller job.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Ungeenhedens økonomi fortsat vil være udfordret ud fra Ungeenhedens samlede budgetramme holdt op i mod de fortsat stigende støtte behov der ses hos målgruppen. Der ses som konsekvens heraf at antallet af unge på ydelse stiger til trods for flere målrettede tiltag.

Opfølgning på Budget 2025 -2028

Forslaget "Lønpulje til offentlig virksomhed IGU" har oplevet udfordringer med igangsættelse af implementering, da denne omhandler løn til integrationsborgere. Budgettets placering er under afklaring. 

Ungeenheden blev i budgetforliget for 2025-2028 bevilliget 1 mio. kr. i 2025 og 2 mio. kr. i overslagsårene til Styrkelse af Ungeindsatsen. Udviklingen af indsatserne på ungeområdet sker i overensstemmelse med de politiske prioriteringer og udviklingen på området og i den forbindelse forventes udmøntningen af budgetprioriteringen at indgå i det samlede udviklingsarbejde. 

I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo februar, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal drøfte indholdet af nøgletal i fremtidige afrapporteringer.

Lovkravet om kommunal beskæftigelsesplan er bortfaldet og den seneste gældende beskæftigelsesplan i Slagelse Kommune udløb med årsskiftet, hvorfor det nu er hensigtsmæssigt at beslutte indhold og form i fremadrettede afrapporteringer.

Indstilling

Cheferne for Børn og Unge samt Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om første afrapportering af nøgletal for udvikling på beskæftigelsesområdet 2025. 

2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter indholdet af nøgletal i fremtidige afrapporteringerne.

Sagens indhold

Tre til fire gange årligt behandler Erhvervs-, Beskæftigelses- og uddannelsesudvalget budgetopfølgningssager. I de seneste år er udvalget på samme møder blevet orienteret om nøgletal for udvikling på beskæftigelsesområdet. Indtil nu har nøgletallene været forankret i den lovpligtige beskæftigelsesplan. Dette lovkrav bortfaldt ved årsskiftet 2023-2024 og den senest vedtagne beskæftigelsesplan i Slagelse Kommune udløb med indgangen til 2025. 

Det har givet anledning til at se på indholdet af nøgletallene og holde dem op mod relevante strategier og rammebeskrivelser, herunder "Virksomhedsstrategi for beskæftigelsesområdet" og "Styrket politisk retning for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget". Med det som afsæt, er det administrationens vurdering, at de præsenterede nøgletal (bilag) leverer data på de overordnede politiske intentioner og prioriteringer på beskæftigelsesområdet samtidig med, at mængden er information er holdt til det væsentligste.

Formålet med nøgletallene er at give et overblik over arbejdet med at få voksne og unge over 18 år på offentlig forsørgelse i arbejde eller uddannelse og samtidig supplere budgetopfølgningen med konkrete udviklingsindikatorer. Administrationen lægger derfor op til at nøgletal for beskæftigelsesområdet vil følge budgetopfølgningen og indgå som et bilag til budgetopfølgningssagen fremover. Dermed vil Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om nøgletal for udvikling på beskæftigelsesområdet i de måneder, hvor udvalget behandler budgetopfølgninger

Retligt grundlag

Lovbekendtgørelse 2022-09-20 nr. 1294 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om nøgletal for udvikling på beskæftigelsesområdet i de måneder, hvor udvalget behandler budgetopfølgninger. 

Kompetence

Erhverv-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhverv-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget kan drøfte opfølgning på dialogmøde mellem Handicaprådet og Erhverv-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget afholdt den 6. marts 2025.  

Indstilling

Chefen for Børn og Unge samt chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Erhverv-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget drøfter opfølgning på dialogmødet med Handicaprådet.

Sagens indhold

Den 6. marts 2025 afholdtes dialogmøde mellem Handicaprådet og Erhverv-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Chefen for Børn og Unge Rikke Kvistgaard Laursen samt chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration Peter Sidelmann var inviteret til dialogmødet for at give en orientering om bl.a. ungeenhedens arbejde med unge med særlige behov, STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), inklusion af borgere med særlige behov samt forskellige indsatser på beskæftigelsesområdet. Udvalget og handicaprådet havde mulighed for at drøfte oplægget og stille spørgsmål. 

Oplæg er vedlagt som bilag. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Ad 3) Orientering fra administrationen

Administrationen er i gang med planlægningen af en studietur for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Formålet med studieturen er at komme på tur rundt til en række virksomheder i kommunen for at få et indblik i erhvervslivets sammensætning og en fornemmelse af udfordringer og muligheder på tværs af brancher og geografier.

Studieturen finder sted fredag den 6. juni fra kl. 9 – 15. Administrationen vurderer, at det er realistisk at nå 3-4 virksomheder på en dag.

Med afsæt i udvalgets fagområder, der dækker erhverv, beskæftigelse og uddannelse vil administrationen til udvalgsmødet i maj præsentere et foreløbigt program, der favner fagområdet.

Administrationen vil lægge vægt på at sikre, at der vælges virksomheder inden for forskellige brancher, at der geografisk spredning, og at der er tale om både store og mindre virksomheder.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.