Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget – Referat – 13. november 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

2. Erhvervsstrategi (D)

Beslutning

At 1: Udvalget drøftede og kvitterede for udkast til ny erhvervsstrategi og gav input til tilretning af strategien.


Kompetence

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal drøfte udkast til ny erhvervsstrategi for Slagelse Kommune.

Irisgroup faciliterer drøftelsen på mødet.

Udkast til Erhvervsstrategi eftersendes på mail til Erhvervs- Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget efter planen den 8. november 2023. 

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter udkast til ny erhvervsstrategi

 

Sagens indhold

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er blevet præsenteret for en proces og en model for udvikling af ny erhvervsstrategi på udvalgets møder i maj og august 2023.

Byråd, Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt mange interne og eksterne aktører er blevet inddraget i processen med at formulere en ny erhvervsstrategi for Slagelse Kommune. Nu foreligger første udkast til strategien, som bygger på de mange input der er givet samt det videngrundlag hele arbejdet med erhvervsstrategien startede op med (se bilag 1, som blev præsenteret for Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 4. maj 2023).

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, har nu mulighed for at drøfte udkastet og komme med deres input til strategien inden den præsenteres for Byrådet på et temamøde den 20. november 2023.

I tidsplanen nedenfor gives et overblik over den politiske proces frem imod vedtagelse af Erhvervsstrategien den 18. december 2023.

Proces for vedtagelse af Erhvervsstrategi:

13/11: Drøftelse af første udkast i Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

13/11 - 15/11: Tilretning på baggrund af drøftelse i Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

20/11: Temamøde for Byrådet - Drøftelse af udkast til Erhvervsstrategi

20/11-1/12: Tilretning på baggrund af temadrøftelse med Byrådet

7/12: Godkendelse af Erhvervsstrategien i Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

18/12: Vedtagelse af Erhvervsstrategien i Slagelse Byråd

Erhvervsstrategien kan efter planen præsenteres ved Borgmesterens Nytårskur i januar 2024.

Når Erhvervsstrategien er vedtaget, så går arbejdet med indsatserne først rigtigt i gang. Der arbejdes på en implementeringsplan, som forventes vedlagt i forbindelse med den politiske behandling i december.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan drøfte og komme med input til Erhvervsstrategien, som vil blive indarbejdet i den videre proces frem imod vedtagelse.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Erhvervsstrategien er i sin natur tværgående, derfor har der i processen med tilblivelse af strategien været en bred inddragelse med både interne og eksterne aktører.

 

Sagens videre forløb

Erhvervsstrategien skal vedtages af Byrådet og vil derfor også blive drøftet på temamøde for Byrådet den 20/11-23 jf. tidsplan ovenfor.

Erhvervsstrategien godkendes af Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 7. december, hvorefter den sendes videre til vedtagelse i Byrådet den 18. december.

3. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets mødekalender 2024 (B)

Beslutning

At 1: Udvalget rykkede deres ordinære maj-møde til den 13. maj og deres ordinære november-møde til 11. november pga. sammenfald med KL Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg og Jobcamp 2024.

Udvalgets ordinære møder afholdes torsdage fra kl. 16.30-19.00. 


Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal træffe beslutning om egne møder i 2024. 

 

Indstilling

Direktør for Erhverv-, Ejendomme- og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter politisk mødekalender for udvalgets ordinære møder i 2024.

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 25. september 2023 den overordnede mødekalender for 2024.

Jævnfør Styrelseslovens § 20 skal fagudvalgene for hvert regnskabsår beslutte, hvornår udvalget skal mødes, og hvor møderne skal holdes. De enkelte fagudvalg skal derfor beslutte fagudvalgets mødekalender endeligt for 2024.

Fagudvalget kan med afsæt i den vedtagne politiske mødekalender for 2024, beslutte mødedato, tidspunkt, længde, og hvor møderne skal holdes.

Administrationen anbefaler, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget fastholder at have ordinære møder som i 2023, dvs. fra kl. 16.30-19.00 på datoerne angivet i den politiske mødekalender 2024 (bilag 1). Skulle der være behov for at afvige fra den besluttede mødestruktur, anbefales det, at møderne rykkes tættere på Økonomiudvalgets møde af hensyn til flow for tværgående sager.

Administrationen anbefaler ligeledes, at møder som udgangspunkt holdes, hvor det er muligt at gennemføre mødet både med hensyn til forplejning, mødefaciliteter og det tekniske udstyr der skal være til rådighed.

 

Retligt grundlag

Styrelseslovens §20 der fastslår, at stående udvalg for hvert regnskabsår træffer beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

 

4. Planlægning af mødeaktivitet 2024 (B)

Beslutning

At 1: Udvalget besluttede at holde dialogmøde med Kultur- og Fritidsudvalget d. 24. januar 2024.

At 2: Udvalget besluttede, at administrationen arbejder videre med Jobcamp konference i november 2024.

At 3: Udvalget besluttede, at administrationen laver oplæg med program og datoer ift. studietur til Esbjerg. Esbjerg har modtaget Kronprinseparrets Stjernedrys Pris ift. projekt ’Energi til hinanden’. Studieturen skal have fokus på at koble erhverv, beskæftigelse- og uddannelse.

 


Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte rammerne for udvalgets tema- og dialogmøder i 2024 samt oplægget til udvalgets konferencedeltagelse samt studieture i 2024. 

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter mødestruktur og rammer for tema- og dialogmøder i 2024

2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter hvilke konferencer de ønsker at prioritere deltagelse i - i 2024.

3. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter eventuel prioritering af udvalgets midler til afholdelse af en studietur.

 

Sagens indhold

På udvalgsmødet den 1. juni drøftede Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget ønskerne til tema- og dialogmøder samt deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur. På baggrund af udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet oplæg til rammer for tema- og dialogmøder i 2024. Den foreslåede politiske mødekalender for 2024 behandles i anden sag på dagsordenen.

Omkostninger til konferencer, studietur, forplejning mm. afholdes af udvalgets eget budget. Hertil indgår forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder. 

Erhvervs-Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets egen pulje:

Budget 2023

Overført fra 2022

Korrigeret budget 2023

Budget 2024

    123.720

     86.836

        210.556

     123.720

Udgifter til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

Udvalget kan selv disponere over de til udvalget afsatte midler. Anvender udvalget ikke alle midlerne i 2024, kan midlerne overføres til 2025. Udvalget har således mulighed for at spare op til mere omkostningstunge aktiviteter i 2025, hvis udvalget ønsker dette. 

Temamøder og dialogmøder

Der lægges op til at afholde temadrøftelserne i udvalget fast hver 3. måned. 

Temamøderne kan enten lægges på samme dag som udvalgsmøderne, eller de kan lægges på andre datoer, afhængigt af udvalgets ønsker. 

Har udvalget ikke allerede ønsker til emner for til temadrøftelserne besluttes disse løbende af udvalget i god tid inden temadrøftelsen. 

På samme måde kan udvalget allerede nu komme med ønsker til dialogmøder. Det er også muligt at komme med sådanne ønsker senere.

Gennemsnitligt er der i 2022 brugt ca. 1.500 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder. og temamøder.

Administrationens forslag: 

- Fælles temamøde med KTF om kulturstrategi og turismeperspektiver på kulturområdet samt synergi på tværs af udvalgsområder (fx 24. eller 25. januar 2024). 

- EBU inviterer Gorm Andersen, Koncernchef i Odense Kommune ind til en præsentation af Odense Kommunes virksomhedsindsats (udvalgsformand og administration har tidligere være på inspirationstur i Odense).

Konferencedeltagelse i 2024

  • Jobcamp 2024: KL afholder årligt en beskæftigelsesrettet konference, Jobcamp hen over to dage. Jobcamp 2024 er ikke datosat endnu, men konferences ligger typisk i starten af november måned.
  • Konference: Kulturkraft, 4. oktober 2024 - Industriens Hus København
    International Kulturkonference som arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Industri, BARC Scandinavia og Kulturmonitor. Kulturkraft har til formål at fremme potentialeforståelsen og styrke samarbejdsevnen i den nordiske kultur- og oplevelsesindustri.

  • KL's børn og unge topmøde d. 1.-2. feb. 2024.
    Børn & Unge Topmødet er KL’s store kommunalpolitiske konference på børne- og ungeområdet. Topmødet er for kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører og -chefer, samt alle øvrige interessenter på hele 0-18-årsområdet. 

  • KL's ungetræf

Økonomiestimat: Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). Deltagelse i KL konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.500 kr. pr. deltager. 

Ungeområdet

  • Besøg i enten Hjørring eller Viborg Kommune. Besøget kan evt. afvikles sammen med SOU og BUU.

Kulturområdet

  • Rundtur og besøg på de 4 lokale kulturinstitutionerne under EBU
  • Inspirationstur hos andre kommuner med fokus på kultur, erhverv, iværksætteri og bosætning:
  • Erhvervs- og Kulturforum Aarhus (EKFA)
    Erhvervs- og Kulturforum Aarhus (EKFA) er en fælles platform mellem erhvervslivet, kulturen og Aarhus Kommune. Formålet er at fremme forretningsbaserede partnerskaber og styrke samarbejdet mellem kulturen, erhvervslivet og det offentlige. 
  • Svendborg Kommune
    Svendborg Kommune har oplevet en stor tilvækst af nye borgere i særdeleshed fra 2020 og frem. I 2021 blev der gennemført en tilflytter-undersøgelsen i maj 2021, som bl.a. viser, at mange kommer fra hovedstadsområdet og ikke har boet i Svendborg tidligere samt, at kulturen, naturen og nærhed til vandet betyder meget for de nye tilflyttere.
  • Syddjurs Kommune – Maltfabrikken.

    Syddjurs har ligesom, bla. Svendborg, siden 2015 oplevet en støt stigning i befolkningstilvæksten og er en kommune, som børnefamilier flytter til. I Ebeltoft i Syddjurs Kommune ligger Maltfabrikken, som er et sted for kunst, kultur, erhverv og iværksætteri. Maltfabrikken er også et samlingssted med bibliotek, museum og arkiv og er blevet til på ildsjæle-initiativ og i et stærkt samarbejde mellem fonde, erhvervsliv og private lokale bidragydere, samt et stærkt partnerskab med Syddjurs Kommune.

Erhvervsområdet:

  • Besøg i et par meget dynamiske primært jyske kommuner som f.eks. Vejle, Horsens, Herning, Kolding, Ikast-Brande, Morsø, Hedensted, Odder, Nordfyn, Esbjerg m.fl. med henblik på erfaringsudveksling, dialog, information samt besøg på relevante virksomheder, organisationer m.v.
  • Besøg i Kalundborg på en ny stor virksomhed samt Novo’s byggerier – også møde med Kommunen, og hvordan de griber opgaven an
  • Besøg i Næstved Kommune/Næstved Erhverv
  • Besøg hos DI (Industriens hus)

 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

 

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal vælge hvordan de vil disponere i forhold til tema- og dialogmøder, konferencedeltagelse, og eventuelle studieture i 2024. 

 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.  

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 
 

5. Forslag om fælles temamøde mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

At 2: Drøftet.

Udvalget ønskede opmærksomhed på kernefortællingen, herunder helhedsblikket og fælles potentialer i samarbejdet mellem udvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. 


Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte at holde fælles temamøde vedrørende kulturområdet i Slagelse Kommune. 

 

Indstilling

Chefen for kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter at holde fælles temamøde vedrørende kulturområdet i Slagelse Kommune. 

2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter ønsker til indhold og fokus på det fælles temamøde.

 

Sagens indhold

Kulturområdet i Slagelse Kommune er en del af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets ressortområde. De fire kulturinstitutioner: Guldagergaard, Kongegaarden, Slagelse Musikhus og Museum Trelleborg er placeret under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Der er fra flere sider af kulturlivet i Slagelse Kommune blevet efterspurgt en fælles politisk tydelighed og ambition for Slagelse Kommunes kulturområde.

Derudover har Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget det politiske ansvar for turismeområdet, som også fletter ind i erhvervsstrategi og potentialet omkring eks. kulturlivet. 

Derfor foreslår administrationen et fælles temamøde med fokus på:

  • Ambitioner og retning for kulturområdet med afsæt i Slagelse Kommunes Kulturstrategi  (bilag 1) , som kan danne grundlag for yderligere handleplan og implementering. 
  • Synergi, overlap og sammenhæng på tværs af udvalgsområderne.
  • Turismeperspektivet ift. begge udvalg. 
  • Drøftelse af lokale perspektiver ift. Kulturministeriets kulturpolitiske redegørelse fra maj 2023 (Bilag 2). 

Vedlagt som bilag er aftalerne med hhv. Guldagergaard (bilag 3), Kongegaarden (bilag 4), Trelleborg (bilag 5) og Slagelse Musikhus, inkl. 1-årig forlængelse (bilag 6+7).  

Det fælles temamøde foreslås at finde sted d. 24. januar 2024 kl. 16.00-19.00.

Endelig dagsorden for mødet udsendes i god tid inden mødet med relevante bilag. 

 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.


Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, hvorvidt der skal afholdes et fælles temamøde samt dato og tidspunkt for dette. 

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at et fælles temamøde for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er vigtigt for at skabe en fælles dialog og synergi omkring ambitionerne for kulturlivet og kulturaktørerne i Slagelse Kommune. Selvom kulturområdet er delt på to fagudvalg, er der mange fælles perspektiver og en stærk gensidig afhængighed. Administrationen vurderer, at det væsentligt at drøfte ud fra Kulturstrategien, som anvendes i forbindelse med at vurdere puljeansøgninger og er skrevet ind i aftalevilkår med kulturinstitutionerne. Kulturstrategien kunne aktiveres yderligere med nye indsatsområder.
At drøfte og afstemme forventninger og ambitioner giver administrationen materiale til at kunne arbejde videre med fx handleplan og indsatsområder og styrker dialogen med kulturområdets aktører. 


Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Det fælles temamøde kan være optakten til formulering af strategisk handleplan for kulturområdet, der kan få tværgående betydning. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

09-11-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1: Godkendt.

At 2: Drøftet.  

Udvalget ønsker: 

- En drøftelse af den Kulturpolitiske redegørelse for 2023 i Slagelse sammenhæng.

- En drøftelse af kriterier for den kommende berammede analyse af potentialet på kulturområdet - med særlig fokus på de fire store kulturinstitutioner. 


6. Forslag til proces i forbindelse med nye aftaler med kulturinstitutioner (B)

Beslutning

At 2: Godkendt. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om forslag til proces i forbindelse med nye aftaler gældende fra 1. januar 2025 med kulturinstitutionerne: Guldagergaard, Kongegaarden, Slagelse Musikhus og Trelleborg Museum.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende forslag til proces i forbindelse med nye aftaler gældende fra 1. januar 2025 med kulturinstitutionerne: Guldagergaard, Kongegaarden, Slagelse Musikhus og Trelleborg Museum.

 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget tager sagen til orientering.

2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender forslag til proces i forbindelse med nye aftaler gældende fra 1. januar 2025 med kulturinstitutionerne: Guldagergaard, Kongegaarden, Slagelse Musikhus og Trelleborg Museum.

 

Sagens indhold

Guldagergaard, Kongegaarden, Slagelse Musikhus og Trelleborg Museum har alle aftaler om tilskud med Slagelse Kommune. Disse aftaler løber til udgangen af 2024. For Guldagergaard, Kongegaarden og Trelleborg Museum er der tale om to-årige aftaler, hvor Slagelse Musikhus’ aftale blev forlænget med 1 år til og med 2024.

I processen med indgåelse af de nuværende aftaler, blev det tydeligt og italesat, at kulturinstitutionerne har udtrykt behov for, at nye aftaler bliver vedtaget tidligere på året fremfor som senest; i slutningen af året og efter budgetforliget. Langsigtede strategiske tiltag, programplanlægning, fundrasing og  arrangementer påvirkes i for høj grad af, at aftalen med kommunen, der danner væsentligt økonomisk fundament for institutionerne, normalt først indgås i slutningen af året. Dermed risikerer de enkelte kulturinstitutioner, at de ikke har det økonomiske og juridiske grundlag ift. indgå aftaler om projekter et halvt til et helt år ude i fremtiden.

Derfor foreslår administrationen, at de fremadrettede aftaler indgås inden sommerferien 2024 for at sikre mulighed for at planlægge langsigtet. 

Guldagergaard, Kongegaarden og Slagelse Musikhus har i de nuværende aftaler et 6 måneders opsigelsesvarsel, hvor Trelleborg Museum har 12 måneders opsigelsesvarsel. Opsigelsesvarslerne vil også blive indskrevet i kommende aftaler. Om nødvendigt kan disse opsigelsesvarsler aktiveres i forbindelse med den årlige budgetproces. 

Derfor mener administrationen også, at indgåelse af aftaler inden sommerferien 2024 vil sikre de økonomiske og juridiske rammer for kulturinstitutionerne, som er afgørende for, at kulturinstitutionerne kan skabe oplevelser for borgere og turister i Slagelse Kommune og være tydelige pejlemærker i kulturlivet og samtidig fungere indenfor de politiske og økonomiske rammevilkår. 

De nye aftaler vil blive lavet på grundlag af de nuværende aftaler samt de løbende dialoger og input fra såvel institutionerne som det politiske udvalg.

Ændringsforslag til nye aftaler:

  1. Mulighed for partnerskabselementer - fx ift. kommunikation
  2. Større fokus på samarbejde på tværs
  3. Større fokus på Kulturinstitutionernes kerneopgaver

Forslag til proces med kulturinstitutionerne og EBU

  • Januar 2024: Fælles temamøde mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget med drøftelse om kulturlivet og aktører i Slagelse Kommune.
  • Januar/februar 2024:  Administrationen holder bilaterale møder med kulturinstitutionerne.
  • Februar: Administrationen bearbejder input, perspektiver mv. fra institutionerne i udkast til aftalerne.
  • Marts: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges udkast til aftalerne i en drøftelsessag.
  • April: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets forslag indarbejdes i aftaleudkast.
  • April: Administrationen drøfter med kulturinstitutionerne det endelige udkast til aftaler.
  • Maj/juni: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges det endelig udkast til aftaler, som på anbefaling af udvalget kan sendes til Økonomiudvalgets og Byrådets behandling. 

 

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

 

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. at godkende forslag til proces i forbindelse med nye aftaler med kulturinstitutionerne.

  2. at godkende med konkrete ændringer til proces i forbindelse med nye aftaler med kulturinstitutionerne. 

  3. ikke at godkende forslag til proces i forbindelse med nye aftaler med kulturinstitutionerne, hvorved samme tidsplan som sidst fastholdes med de beskrevne konsekvenser. 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget at godkende forslag til proces i forbindelse med nye aftaler med kulturinstitutionerne, fordi tidligt godkendte aftaler vil skabe bedre arbejdsvilkår og muligheder for bl.a. mere langsigtet strategisk arbejde. Aftalerne har afgørende økonomisk betydning for de enkelte kulturinstitutioners fundament og rolle i Slagelse Kommunes kulturliv. Ved ikke at have vished over det økonomiske fundament før udgangen af 2024 forhindres institutionerne i at planlægge langsigtet og prioritere, hvilket er afgørende for at kunne levere de bedste kulturelle oplevelser for kommunens borgere og turister. 
Det indbyggede opsigelsesvarsel giver Slagelse Kommune mulighed for at ændre aftalen eller opsige denne om nødvendigt. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Drøftelsessag med udkast til aftaler med institutionerne forlægges Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forventeligt i starten af marts 2024 med henblik på at få perspektiver og input til de endelige aftaler. 

Sagens forløb

09-11-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1: Taget til orientering.


7. Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2-5: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

Kompetence

Byrådet og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkende, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 21 mio. kr. til budgettilpasning af overførselsudgifterne (ekskl. Slagelse Sprogcenter).

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkende budgetomplaceringer fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget. Budgettet søges omplaceret i forbindelse med hjemtagelse af Slagelse Erhvervscenter.

Indstilling

Chefteamet der betjener Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023

2. at Byrådet godkender en kassefinansieret tillægsbevilling på 21 mio. kr. til budgettilpasning af overførselsudgifterne (ekskl. Slagelse Sprogcenter)

3. at Byrådet godkender en bevillingstilpasning på overførselsudgifterne, så budgetrammerne tilpasses forventet forbrug.  

4. at Byrådet godkender omplacering af 375.000 kr. ì 2023 samt 2024-2027 vedr. drift af Posthuset fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget

5. at Byrådet godkender omplacering af 2,8 mio. kr. i 2023 vedr. løn fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget.

 

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 er at vurdere det forventede regnskab for 2023.  Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

  • Det korrigerede budget pr. ultimo september 2023

  • Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata

  • Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

 

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Ved budgetopfølgning 3 forventes på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget et samlet merforbrug på 14,1 mio. kr. Dette er fordelt med en forventning til et merforbrug på overførselsudgifterne på 19,5 mio. kr. og en forventning til et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. på serviceudgifter.

Politikområde 2.1: Forsørgelse, revalidering og aktivering

På politikområde 2.1 forventes ved budgetopfølgning 3 et merforbrug på 14,8 mio. kr., som er fordelt med et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på serviceudgifter og et merforbrug på 15,5 mio. kr. på overførselsudgifterne. Det forventede forbrug på overførselsudgifter (kolonne c) er 11 mio. kr. lavere end ved budgetopfølgning 2 (kolonne d). 

Afvigelserne skyldes primært:

  • Dagpenge til forsikrede ledige
    På området dagpenge til forsikrede ledige forventes et merforbrug på 24,1 mio. kr. som følge af en forventning om 66 helårspersoner mere end ved budgetlægning. Endvidere forventes nettoudgiften pr. helårsperson at blive højere end ved budgetlægning, hvilket skyldes, at flere af de ledige, der indgår i ledighedstallet, har fået udbetalt dagpenge. De borgere, der indgår i ledighedstallet, men ikke modtager ydelse, kan enten være i løntilskud eller i karantæne som følge af, at borgeren er selvforskyldt ledig. Andelen af ledige, der modtager ydelse, er markant større end i de tidligere år. I årene 2019-2021 var andelen 87-90,5 %. Andelen i 2022 var 95,9 % og i 2023 er den foreløbige andel 94,3%. Yderligere er området ramt af en efterbetaling vedr. midlertidig arbejdsfordeling for 2020-2022 på ca. 3,2 mio. kr.
  • Kontanthjælp
    På området forventes et mindreforbrug på 10,8 mio. kr.
  • Sygedagpenge
    På sygedagpenge forventes et merforbrug på 20,1 mio. kr. som følge af, at der forventes 115 flere helårspersoner end ved budgetlægning. Stigningen i antallet af personer på sygedagpenge ses også på landsplan, men er lidt højere i Slagelse end i hele landet.
  • Jobafklaringsforløb
    På jobafklaringsforløb forventes et merforbrug på 11,6 mio. kr. som følge af en forventning om 91 helårspersoner mere end budgetlagt.
  • Løntilskud (fleksjob) og ledighedsydelse
    Der forventes et mindreforbrug på løntilskud (fleksjob) på 15,2 mio. kr. Årsagen er, at der forventes 90 færre fuldtidspersoner end budgetlagt. Mindreforbruget på løntilskud (fleksjob) skal ses i sammenhæng med merforbruget på ledighedsydelse. Her forventes et merforbrug på ca. 6,9 mio. kr., grundet en forventning om 45 flere helårspersoner end budgetlagt.
  • Ressourceforløb
    På området ressourceforløb forventes et mindreforbrug på 11,6 mio. kr. som følge af færre helårspersoner end budgetlagt.

I nedenstående tabel ses et samlet overblik over forventningerne til antal helårspersoner ved regnskab 2022, budgetlægning 2023 og ved budgetopfølgning 3 fordelt på forsørgelsesydelserne. Der er ydermere sat forventet gennemsnitspriser pr. helårsperson på. 

 

Helårspersoner

Netto udgift på helårsperson (i kr.)

Forsørgelse

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Sygedagpenge

1037

800

915

      132.343 kr.

     144.406 kr.

         149.058 kr.

Fleksjob

1145

1320

1230

      116.890 kr.

     121.168 kr.

         116.033 kr.

Ressourceforløb

196

260

171

      127.020 kr.

     130.613 kr.

         130.615 kr.

Jobafklaring

323

275

366

      124.585 kr.

     127.432 kr.

         127.427 kr.

Ledighedsydelse

250

216

261

      143.474 kr.

     145.548 kr.

         147.148 kr.

Kontanthjælp

1105

1071

1032

      116.698 kr.

     121.667 kr.

         119.628 kr.

Forsikrede ledige

841

897

963

      137.727 kr.

     145.014 kr.

         153.851 kr.

Integrationsydelse

201

270

242

        66.212 kr.

        68.132 kr.

           73.733 kr.

Midtvejsregulering og udmøntning af Arne-pension

Der lægges i denne budgetopfølgning op til, at der bevillingstilpasses til forventet forbrug. Slagelse Kommune er blevet kompenseret i midtvejsreguleringen som følge af højere udgifter til forsørgelse. Opjustering af skønnene for 2023 skyldes jf. midtvejsreguleringen primært udgiftsområderne senior- og førtidspension samt sygedagpenge og a-dagpenge. Aktiviteten på udgiftsområderne har på landsplan været støt stigende siden aftalen for 2023 blev indgået. Slagelse Kommune har modtaget ca. 45 mio. kr. i midtvejsregulering.

Administrationen har gennem 2023 arbejdet hen imod, at der skulle udmøntes besparelser som følge ud af finansieringen af Arne-pensionen del 2 (lov om tidlig pension). Den endelige konsekvens for budgetåret 2023 blev først tydelig i løbet af året. I løbet af 2023 har der været udvist tilbageholdenhed ift. at genbesættelse af vakante stillinger, så budgettilpasningen fra 2023 til 2024 kunne gøres lempelig ift. de personalemæssige konsekvenser. Det betyder, at der forventes et mindreforbrug på både konto 6 og 5.90 (driftsudgifter til kommunal beskæftigelsesindsats). Samtidig bidrager overførselsadgangen på konto 6 til, at centret også kan bruge 2024 til en budgettilpasning til budget 2025 med henblik på at reducere antallet af uansøgt afsked mest muligt.

Politikområde 2.2 Erhverv og kultur

På politikområde 2.2 forventes ved budgetopfølgning 3 et mindreforbrug på 4,6 mio. kr.

På erhvervsområdet forventes et mindreforbrug på 4 mio. kr., hvoraf de 3,2 mio. kr. søges omplaceret til Økonomiudvalget. Der forventes således et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på baggrund af de kendte aktiviteter på nuværende tidspunkt. I forbindelse med ny erhvervsstrategi kan der dog komme aktiviteter, som ikke på nuværende tidspunkt er kendt.

I forhold til klynger (Erhvervsfremme) forventes et merforbrug, hvilket fremkommer på baggrund af forskydning i betalinger fra 2022. Dette dækkes ind af andre ikke forbrugte midler på erhvervsområdet.

Det forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på tilskud til kulturinstitutioner, hvilket skyldes forhold vedrørende momsrefusion.

Politikområde 2.3 Ungeenheden

På politikområde 2.3 forventes ved budgetopfølgning 3 et merforbrug på på 3,9 mio. kr. Der forventes et merforbrug på overførselsudgifterne på 4,1 mio. kr. og et mindreforbrug på serviceudgifter på 0,1 mio. kr.

Merforbruget på overførselsudgifter skyldes primært merforbrug på uddannelseshjælp og mindreforbrug på STU-forløb. Merforbruget på uddannelseshjælp skyldes, at der i 2023 forventes 44 flere helårspersoner end budgetteret. Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. som følge af mindre efterspørgsel efter STU-tilbud end forventet.

 

 

Helårspersoner

Netto udgift på helårsperson (i kr.)

Forsørgelse

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Uddannelseshjælp

561

443

524

        80.641 kr.

        83.800 kr.

           79.734 kr.

 

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3- forventet regnskab 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

 

Drift
(mio.kr)

Vedtaget
budget

 

(a)

Korrigeret
budget

 

(b)

Forventet
resultat
BO3

(c)

Forventet
resultat
BO2

(d)

Afvigelse
BO3

 

(b-c)

Forsørgelse, revalidering og aktivering

758,2

757,9

772,7

784,0

-14,8

Resultat serviceudgifter

1,2

1,2

0,5

0,8

0,7

Øvrige udgifter

757,0

756,7

772,2

783,2

-15,5

Erhverv og Kultur

21,3

23,4

18,8

22,8

4,6

Resultat serviceudgifter

21,3

23,4

18,8

22,8

4,6

Øvrige udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Ungeenheden

143,6

132,1

136,0

144,0

-3,9

Resultat serviceudgifter

56,7

48,2

48,1

57,1

0,1

Øvrige udgifter

86,9

83,9

87,9

86,9

-4,0

I alt for udvalget

923,1

913,4

927,5

950,8

-14,1

 

Samlet resultat serviceudgifter

79,2

72,8

67,4

80,7

5,4

Samlet resultat øvrige udgifter

843,9

840,6

860,1

870,1

-19,5

Anlæg  

Det forventes at forbrug og budget balancerer.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:

A. at anbefale godkendelse en kassefinansieret tillægsbevilling på 21 mio. kr. til tilpasning af budgetrammer på overførselsudgifter

B. at anbefale tillægsbevillingen ikke skal godkendes. Dette vil betyde, at der vil være et kassetræk i forbindelse med regnskabet, da der ikke er overførselsadgang på overførselsudgifter.

Administrationen anbefaler handlemulighed A, da der herved sikres overholdelse af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samlede budget efter de på nuværende kendte forudsætninger.

 

Vurdering

Politikområde 2.1: Forsørgelse, revalidering og aktivering

Det forventede regnskab i BO3 er baseret på en kombination af estimater baseret på udviklingen år til dato, Økonomiministeriets økonomiske redegørelse (det jobparate område) samt statistikker over tidligere års udvikling. I den seneste budgetopfølgning lagde forventningerne på det jobparate område sig op ad forventningen udmeldt af Økonomiministeriet. På daværende tidspunkt var stigningen i ledigheden ikke umiddelbart til at identificere i egne data. Det betyder konkret ift. forrige budgetopfølgning (BO2), at prognosen på A-dagpengeområdet er gået fra 103 helårspersoner mere end budgetlagt til 66 flere end budgetlagt ved BO3, altså en forbedring på 37 helårspersoner. Når det forventede regnskab på området kun budgetforbedres med 1,9 mio. kr. ift. BO2 skyldes det, at der fra statens side er opkrævet en uforudset efterbetaling fra perioden 2020-2022 vedr. midlertidig arbejdsfordeling.

På sygedagpenge er forventet resultat forværret med 6,2 mio. kr. siden BO2. Dette skyldes en opjustering i antal forventede helårspersoner fra 100 til 115. Opjusteringen beror på en fremskrivning efter at der er sket en mindre stigning på sygedagpengeområdet både i Slagelse og nationalt. Udviklingen på sygedagpengeområdet skal ses i sammenhæng med de mere gunstige konjunkturer. Færre ledige indebærer et vist pres på sygedagpengeområdet, idet flere har ret til sygedagpenge.

Omvendt er forventet resultat på jobafklaring forbedret med 1,5 mio. kr. siden BO2, hvilket skyldes at forventede antal helårspersoner er nedjusteret med 11. Faldet skyldes en intensiveret indsats og opmærksomhed på området med henblik på at få vendt en udvikling, hvor vi siden COVID19 i tråd med hele landet har oplevet en stor stigning på jobafklaringsområdet.

Forventet resultat på fleksjob og ledighedsydelse er samlet set forbedret med 1,2 mio. kr. siden BO2, hvilket primært skyldes at det forventede merforbrug på ledighedsydelse er blevet mindre. Forventningen til antal helårspersoner er gået fra 60 mere end budgetlagt ved BO2 til 45 mere end budgetlagt ved BO3. Nedjusteringen skyldes dels, at det er lykkedes at formidle lidt flere personer i fleksjob end forventet i forbindelse med BO2 samt at der er fokus på at afslutte langvarige ledighedsydelsessager til andre ydelser.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tilpasning af overførselsudgifter (ekskl. Slagelse Sprogcenter)

Tillægsbevillingen er fordelt mellem politikområde 2.1 svarende til 16,9 mio. kr. og politikområde 2.3 svarende til 4,1 mio. kr.

Omplacering af midler ifbm. hjemtagelse af Slagelse Erhvervscenter

Budgetomplaceringerne er en konsekvens af Byrådets beslutning om at likvidere Slagelse Erhvervscenter A/S og hjemtage den lokale erhvervsservice. Medarbejdernes løn skal derfor omplaceres til konto 6. Beslutningen medfører endvidere, at Posthuset ikke længere administreres eksternt, men er overgået til Kommunale Ejendommes bygningsdrift. Derfor skal budgettet hertil overføres til Kommunale ejendomme. Det kan komme en yderligere justering af lønbudgettet frem imod 2024. Den endelige fordeling af lønbudgettet i 2024 og frem vil blive lavet frem mod BO1 i 2024, hvor det vil blive tilpasset.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

 Tilpasning af overførselsudgifter (eksk. Slagelse Sprogcenter)

 2.1 Forsørgelse, revalidering og aktivering

 

2.3 Ungeenheden

16.900 

 

 

 

4.100

 

 

 

Omplacering af midler ifbm. hjemtagelse af Slagelse Erhvervscenter

 2.2 Erhverv

 

1.2 Administration

 

1.6 Kommunale ejendomme

-3.168 

 

 

2.793

 

375

-375

 

 

 

 

375

-375

 

 

 

 

375

-375

 

 

 

 

375

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

Tilpasning af overførselsudgifter

 

-21.000 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

8. Nøgletal på Beskæftigelses- og Ungeområdet, 3. kvartal 2023 (O)

Beslutning

At 1. Taget til orientering. 


Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om nøgletal på Beskæftigelses- og Ungeområdet for 3. kvartal 2023.

 

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og Chef for Børn og Unge indstiller,


1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager nøgletallene for Beskæftigelses- og Ungeområdet, 3. kvartal 2023 til orientering.

 

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres hvert kvartal om nøgletal for beskæftigelses- og ungeområdet. Formålet med nøgletallene er at give et overblik af hvorvidt målene i Slagelse Kommunes Beskæftigelsesplan 2023-24 indfris, samt om kommunen lever op til de nationale ministermål, herunder vores resultater i forhold til sammenlignelige kommuner og på landsplan.

Vedhæftet sagsfremstillingen er tre bilag.

  • Bilag 1 og 2 omhandler Slagelse Kommunes Beskæftigelsesplan 2023-2024. Opfølgning på målene i de fire temaer i beskæftigelsesplanen forefindes i bilag 1, hvor bilag 2 giver et kort og visuelt overblik over målene markeret med hhv. grønne, gule og røde status smileys, koblet med pile der markerer udviklingstrenden.
  • Bilag 3 vedrører kommunens resultater i forhold til sammenlignelige kommuner og på landsplan, samt status på ministermålene og skærpet tilsyn.

 

Opfølgning på målene i Slagelse Kommunes Beskæftigelsesplan 2023-24:

Beskæftigelsesplanen er Slagelse Kommunes overordnede strategi for håndteringen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer og har til formål at sikre sammenhæng mellem udfordringerne og de politiske mål og prioriteringer af indsatsen. Ungeenheden og Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration omsætter disse prioriteringer i den daglige indsats for at sikre, at flest mulige borgere kommer i job og uddannelse, og at arbejdsgiverne kan rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.  

Beskæftigelsesplanen 2023-24 rummer i alt fire temaer, hver med 2-5 mål. Nærværende sagsfremstilling med kvartalsmæssig opfølgning indeholder normalt en visuel og overskuelig oversigt over status og udviklingstrend, men grundet midlertidige tekniske udfordringer med sagsfremstillingsprogrammet er oversigten vedhæftet som bilag 2. Her er målene fra beskæftigelsesplanen vurderet ud fra en grøn/gul/rød smiley ordning i forhold til, om målet er opnået, på vej, eller ligger mere end 15% fra målsætningen. Ligeledes vurderes hvert mål på, om der er sket en god, dårlig eller ingen udvikling i forhold til sidste opfølgning. 

I forbindelse med Tema 4: ”Unge Forbindelser” er det aftalt, at dette område udfoldes yderligere på temamøde i december, hvor BDOs ungeanalyse ligeledes vil blive behandlet.


Status for beskæftigelsesområdet:

Udvikling for alle målgrupper

- Slagelse har de seneste 12 måneder oplevet et større fald på områderne Uddannelseshjælp, Revalidering, og Ressourceforløb ift. landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. I samme periode har Slagelse haft en mindre stigning end landsplan og klyngeniveau i forhold til A- dagpenge og seniorpension. 

- For områderne sygedagpenge og jobafklaring har Slagelse oplevet en større stigning ift. landsplan og sammenlignelige klyngekommuner.

Skærpet tilsyn

- Slagelse Kommune er aktuelt ikke i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn.


Ministermål

- Slagelse Kommune forventes at kunne indfri ministermålene på beskæftigelsesområdet.

 

Retligt grundlag

Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.


Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.


Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Danmarkskortet (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves handleplaner.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget beslutte at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på eventuelle problemramte områder i serviceloven.

 

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre, Chef for Handicap- og Psykiatri samt Chef for Børn og Unge indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg, Socialudvalget, samt Seniorudvalget beslutter, om og i givet fald på hvilke områder i serviceloven, der skal udarbejdes handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

 

Sagens indhold

Baggrund

Social-, Bolig- og Ældreministeriet udarbejder hvert år inden 1. juli en oversigt over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser af klagesager efter lov om social service (serviceloven). Det kaldes populært for Danmarkskortet.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenter består af et overordnet kort med omgørelsesprocenter på hele socialområdet, og to underliggende kort med delmængder af det overordnede kort som viser omgørelsesprocenter på hhv. børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet i forhold til 14 specifikke bestemmelser.

En omgørelse er defineret som en ændret eller ophævet kommunal afgørelse samt en hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

Omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune skal behandles på et byrådsmøde inden årets udgang. På mødet skal Byrådet drøfte og tage stilling til, om der på baggrund af Danmarkskortet er behov for at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere områder i serviceloven.

Der er ikke formkrav til indholdet af en handlingsplan eller krav til på hvilket niveau i kommunen, planen skal vedtages. Behovet for en handlingsplan kan imidlertid opstå på et specifikt område, såfremt omgørelsesprocenten sammenholdt med andre oplysninger tyder på problemer på området; problemer, der forventes at kunne løses ved en handlingsplan.

Såfremt Byrådet ikke finder behov for iværksættelse af en eller flere handlingsplaner, skal Ankestyrelsen orienteres om fravalget og begrundelsen herfor.

Servicelovens bestemmelser har forskellige målgrupper og formål. Afgørelser efter servicelovens bestemmelser kan både dække over mindre komplekse enkeltansøgninger, som fx bevillig af en rollator, men også ansøgninger om bevillinger af bil med særlig indretning, der kræver flere og dybere undersøgelser. På samme måde dækker serviceloven også over afgørelser omkring børnefaglige undersøgelser, og bevilliger i forhold til løbende sager og ydelser så som hjemmehjælp, støttekontaktpersoner eller afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste. Sagerne og afgørelsernes antal samt indhold, kompleksitet og tidsperspektiv varierer derfor og er meget forskellige på tværs af områder og konkrete paragraffer. 

Som følge heraf udgør Danmarkskortet, herunder med de to delmængdekort ikke ét enkeltstående billede på alle afgørelser efter servicelovens bestemmelser i Slagelse Kommune og administrationens arbejde i forhold hertil. Der er tale om et samlet blik, der spænder over sager og afgørelser af varierende kompleksitet på tværs af forskellige fagområder i kommunen. De to delmængdekort tjener her til at variere blikket noget, men serviceloven er bredere end som så. Konkret træffer Sundhed og Ældre, Handikap og Psykiatri, samt Børn og Unge, herunder Ungeenheden afgørelser og bevilliger ydelser efter serviceloven.

Afgørelser efter serviceloven hører således under tre fagudvalg i Slagelse Kommune. Det drejer sig om Seniorudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Med denne sag forelægges således Danmarkskortet for 2022 for disse udvalg til Byrådets behandling.

Handicaprådet og Ældrerådet orienteres om Danmarkskortet.

Samlet overblik

Det fremgår af det samlede Danmarkskortet for 2022, at Ankestyrelsen har afgjort 133 sager på hele servicelovens område for Slagelse Kommune. I 47 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 35 % på det samlede sociale område. Landsgennemsnittet var 37,5% på det samlede servicelovområde i 2022. 

I forhold til den del af Danmarkskort der fremhæver delmængden på børnehandikapområdet (servicelovens § 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45), afgjorde Ankestyrelsen 24 sager i 2022. I 14 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 10 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev 9 sager hjemvist til kommunens fornyede behandling. Én af sagerne blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 42 % på dette område. Landsgennemsnittet var 48,8 % på børnehandikapområdet under serviceloven i 2022.

I forhold til den del af Danmarkskort, der fremhæver delmængden på voksenhandicapområdet (servicelovens § 95-96, 97 og § 100), afgjorde Ankestyrelsen 18 sager i 2022. I 10 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 8 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev alle 8 hjemvist til kommunens fornyede behandling. Ingen af de 8 sager blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 44 % på dette område. Landsgennemsnittet på voksenhandikapområdet lå på 38,9 %.

I forhold til de omkringliggende kommuner er omgørelsesprocenterne:

Kommune

Samlet SEL

Børnehandikap-

området

Voksenhandikap-området

Holbæk

41 %

57 %

17 %

Kalundborg

45 %

54 %

45 %

Ringsted

38 %

25 %

45 %

Næstved

42 %

56 %

25 %

Sorø

41 %

36 %

75 %

Slagelse

35 %

42 %

44 %

 

Seniorudvalget

Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har truffet afgørelse i 47 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der derved sket en stigning i antal sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2021 udgjorde 37 sager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor centrets område. Stadfæstede afgørelser er, hvor kommunen har truffet korrekt afgørelse.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

4,2 % (2 sager)

19,2 % (9 sager)

76,6 % (36 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 47 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i Center for Sundhed og Ældre. Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

 

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Biler (SEL § 114)

0

3

10

Boligindretning (SEL § 116)

1

1

6

Forbrugsgoder (SEL § 113)

0

0

8

Hjemmehjælp (SEL § 83)

0

1

2

Kontant tilskud (SEL § 95)

0

1

0

Hjælpemidler (SEL § 112)

1

3

10

Den ændrede afgørelse efter § 116 Boligindretning omhandler ansøgning om stolelift og den ændrede afgørelse efter §112 omhandler en tyngdedyne.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Endvidere har Ankestyrelsen i en sag kritiseret kommunen for utilstrækkelig begrundelse og genvurdering.

Det er kommunens pligt at sørge for, at der forud for, at der træffes afgørelse i en sag, indhentes tilstrækkelige oplysninger. Dette er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som ligeledes er indarbejdet i den sociale retssikkerhedslov.

Kommunen har endvidere pligt til at opfylde kravene i forvaltningsloven om, at afgørelsen skal indeholde en tilstrækkelig begrundelse og i genvurderingen tage stilling til relevante klagepunkter samt forklare, hvorfor disse ikke ændrer afgørelsens resultat.

En enkelt af sagerne der udgør danmarkskortet på voksenhandikapområdet, stammer fra Sundhed og Ældre. Denne sag blev hjemvist til fornyet behandling. 

 

Socialudvalget

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri har truffet afgørelse i 25 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der sket en stigning på 7 klagesager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne voksen/handicap.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Ingen

44 % (11 sager)

56 % (14 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

1

1

Kontant tilskud (SEL § 95)

1

1

Borgerstyret Personlig Assistance (SEL § 96)

1

Merudgifter (SEL § 100)

6

8

Misbrugsbehandling (SEL § 101)

1

Tilbud af behandlingsmæssig karakter (SEL § 102)

1

2

Midlertidigt botilbud (SEL § 107)

1

Længerevarende botilbud (SEL § 108)

1

17 af de behandlede sager på Voksenhandikapområdet, ligger indenfor Handikap og Psykiatris område. Syv af disse sager blev hjemvist. Resten blev stadfæstet.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen i forhold til sagerne om merudgiftsydelse er, at der ikke er taget stilling til det medicinske kriterium. Der er tale om en praksisændring, og afgørelserne vil fremadrettet blive indrettet efter dette i forhold til at medtage det medicinsk kriterium.

Begrundelserne i øvrigt er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Børn og Unge

Børn og Unge har truffet afgørelse i 61 af de 133 sager, på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Der er således sendt 8 sager mere til Ankestyrelsen end i 2021, idet der i 2021 blev sendt 53 sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne i Center for Børn og Unge.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

11,5 % (7 sager)

29,5 % (18 sager)

59 % (36 sager)

 

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 61 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Børn og Unge. Områder markeret med fed dækker over børnehandikapområdet. Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor.

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Børnefaglig undersøgelse (SEL § 50)

0

1

1

Efterværn og opretholdelse af anbringelse (SEL §§ 76 og 76a)

2

0

Foranstaltninger (SEL §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55 og 69 stk. 1)

2

Foranstaltninger - §§ 52, stk. 3 og 55

1

Forældrebetaling §159

1

Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (SEL § 689

3

Fastsættelse af samvær ved anbringelse (SEL § 71)

5

4

9

Valg af anbringelsessted (SEL § 68b)

2

Økonomisk hjælp - § 52a

2

2

Merudgiftsydelse (SEL § 41) + tilbagebetaling

0

3

10

Personlig hjælp og ledsagelse (SEL §§ 44 og 45) + tilbagebetaling

1

Tabt arbejdsfortjeneste (SEL §§ 42 og 43) + tilbagebetaling

1

6

3

Ulovligt skolefravær, standsning af børn- og ungeydelse (SEL § 155c)

2

Antallet af sager, der er ophævet/ændret er steget fra 5,7 % i 2021 til 11,5 % i 2022; antallet af hjemviste sager er steget fra 28,1 % i 2021 til 29,5 % i 2022; og antallet af sager, der er stadfæstet, er faldet fra 73,6 % i 2021 til 59 % 2022.

Fra 2021 og frem til efteråret 2022 har der været en ualmindelig stor gennemstrømning af medarbejdere i Afd. Børn og familie, hvilket affødte et stort arbejdspres, langsommelighed i sagsbehandlingen og udfordringer med at overholde de i loven fastsatte juridisk krav.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er oftest, at sagerne ikke vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der skal indhentes yderligere oplysninger, inden der kan træffes afgørelse i sagen.

Hjemvisninger af afgørelser omkring samvær jf. § 71 sker oftest grundet manglende begrundelse for afgørelsen eller ikke opfyldte proceskrav, herunder partshøring af barnet eller forældremyndighedsindehaver. Ændringer eller ophævelser af kommunens afgørelse sker oftest i tilfælde af, at sagen har været behandlet i Børn og unge-udvalget, og at afgørelsen efterfølgende skærpes ved behandling i Ankestyrelsen eller at afgørelsen som er truffet i udvalget ændres af hensyn til barnet.

24 af de 61 sager ovenfor vedrører børnehandicapområdet. Ud af disse har Ankestyrelsen stadfæstet 14, ændret/ophævet 1 og hjemvist 9. En stor del af de omgjorte afgørelser er typisk sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Ungeenheden

Ungeenheden varetager ydelser efter serviceloven for en afgrænset målgruppe af såvel de unge under 18 år som de unge over 18 år.

For så vidt angår de unge under 18 år er afgørelseskompetencen for servicelovens bestemmelser i afdeling Børn og Familie, da rådgiverne udarbejder børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50 samt handleplan og afgørelse, hvor efter sagen oversender til videre behandling og opfølgning i Ungeenheden.

For så vidt angår de unge over 18 år er afgørelseskompetencen for socialpædagogisk bistand efter SEL § 85 delvist i Ungeenheden alt afhængig af omfanget af den unges støttebehov.

Der er i 2022 ikke modtaget klager over afgørelser efter SEL § 85 i Ungeenheden.

 

Retligt grundlag

Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social-, Bolig- og Ældreministeriet årligt en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for klagesager på servicelovsområdet året forinden.

Det fremgår af § 79b i den sociale retssikkerhedslov, at Danmarkskortet skal behandles på et byrådsmøde, hvor Byrådet skal forholde sig til behovet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere servicelovsområder gennem handlingsplaner.

Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for kommunerne med henblik på at tydeliggøre de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kommune skal fortolke servicelovens bestemmelser, når kommunen skal træffe en afgørelse. Ankestyrelsens afgørelser er samtidig også vigtige med hensyn til at sikre ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne og retssikkerhed for borgerne.

 

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal udarbejdes handlingsplaner på et eller flere servicelovsområder, hvis det vurderes, at Danmarkskortet for 2022 for Slagelse Kommune sammenholdt med andre oplysninger i administrationen påviser behov herfor

 

Vurdering

Samlet vurderes, at der fra 2020 til 2022 er sket et positivt fald i omgørelsesprocenten på servicelovens samlede område fra 44 % i 2020 til 32 % i 2021, og nu 35 % i 2022. Trods den mindre stigning fra 2021 til 2022 ligger omgørelsesprocenten i Slagelse (35 %) lidt under landsgennemsnittet på 37,5 % og omgørelsesprocenten i Slagelse Kommune ligger samtidigt lavere end benchmark (de omkringliggende kommuner) hvor omgørelsesprocenten varierer fra 38-45 %.

På de to danmarkskort der viser delmængden på hhv. Børne- og på Voksenhandikapområdet er billedet mere varieret, men her bliver såvel positiv som negativ udvikling i omgørelsesandel påvirket af, at der er tale om meget få sager. Afgørelser i få sager medfører derfor potentielt større udsving i det samlede resultat.

På børnehandikapområdet ses der et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 65 % i 2020 til en omgørelsesprocent på 42 % i 2022. Dette er bedre end landsgennemsnittet på 48,9 % i 2022. Omgørelsesprocenten i Slagelse lå dog helt nede på 26 % på dette område i 2021. Udsvinget dækker blandt andet over, at der blot blev behandlet 17 sager i 2020, 27 sager i 2021 og 24 sager i 2022 på børnehandikapområdet. I de omkringliggende kommuner varierer omgørelsesprocenten fra 25 til 57 %.

På voksenhandikapområdet ses ligeledes et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 73 % i 2020 til 50 % i 2021 og nu 44 % i 2022. der er således tale om et kontinuerligt fald. Området ligger dog højere end landsgennemsnittet på 38,9 %. Også her er der dog tale om forholdsvist små mængder. I alt blev 15 sager behandlet af ankestyrelsen på dette område i 2020, 10 sager i 2021 og 18 sager i 2022. I de omkringliggende kommuner, hvor omgørelsesprocenten varierer fra 17 til hele 75 %.

Sundhed og Ældre

Der arbejdes forsat på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. 

Handicap og Psykiatri

Administrationen vurderer, at det udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste. Der er sket en stigning i hjemviste afgørelser fra sidste år med 1 sag (der var 11 hjemviste sager i 2021). Da der er indgået et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen om et taskforceforløb på handicapområdet i Slagelse Kommune, hvor netop sådanne dele gennemgås og analyseres, anbefales det ikke at sætte yderligere handleplan på området i gang.

Derudover er der indgået samarbejde med Borgerrådgiveren i kommunen om undervisning i retssikkerhedslov og forvaltningslov.

Børn og Unge

Center for Børn og Unge har i oktober 2022 igangsat en målrettet udviklingsproces med henblik på at styrke kvaliteten og lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen. Udviklingsprocessen har særligt fokus på at styrke inddragelsen af barnet og familien og deres retssikkerhed, samtidig med at der er blik for at der iværksættes rette indsatser rettidigt.

Ud over styrkelse af sagsbehandlingen er der foretaget en organisationsændring, som understøtter øget stabilitet og færre skift af rådgiver i sagsprocessen. De iværksatte tiltag afspejler sig positivt i de løbende ledelsestilsyn der foretages og bidrager ligeledes til at imødekomme de ændrede bestemmelser som gælder fra 1.1.2024 som led i Barnets lov.

Det igangsatte udviklingsforløb i Børn og unge, dvs. både i afd. Børn og familie og Ungeenheden løber frem til udgangen af 2025, og forventes at medføre fald i antallet af sager, der bliver hjemvist og ophævet/ændret.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet beslutter udarbejdelse af handlingsplaner, vil planerne blive forelagt til godkendelse i de respektive fagudvalg.

Sagens forløb

04-10-2023 Socialudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 
10-10-2023 Seniorudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves handleplaner.
13-11-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Beslutning ikke frigivet

10. Etablering af et §17,4 Integrationsudvalg (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget bemærkede, at der laves administrative tilretninger inden den bæres videre til Byrådet. 


Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkende kommissoriet.

 

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller

1. at Byrådet beslutter at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune og godkender kommissoriet, som beskrevet i handlemulighed A.

 

Sagens indhold

Byrådet har i september 2023 vedtaget en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune, som nu skal udmøntes. Den samlede implementeringsplan for integrationspolitikken indeholder otte forskellige implementeringsspor, der behandles som en særskilt sag i Byrådet.

Ét af implementeringssporerne er etableringen af et § 17, stk. 4 integrationsudvalg efter styrelseslovens bestemmelser, som vil repræsentere dét implementeringsspor, der fokuserer på civilsamfundsinddragelse. Der er fra politisk side udtrykt ønske om etablering af et integrationsudvalg, hvor rammerne for udvalget er drøftet i juni 2023 i henholdsvis Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget (EBU) og Kultur-, Fritid-, og Turismeudvalget (KFT), og igen i august 2023, hvor også Økonomiudvalget har behandlet sagen.

På baggrund af de politiske drøftelser har administrationen præciseret flere forhold i kommissoriet, herunder opgavebeskrivelsen, snitfladen til det politiske niveau, samt medlemsantal og medlemskriterier.

Sagen her omhandler godkendelse af integrationsudvalgets kommissorium, og beskriver ligeledes den rekrutteringsproces, som igangsættes for at hverve medlemmer til udvalget samt tidsplanen herfra.


Formålet med Integrationsudvalget

Et § 17, stk. 4 udvalg er et midlertidigt udvalg, som Byrådet kan nedsætte til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for Byrådet, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Integrationsudvalget kan fungere som et redskab til at udvide kommunens dialogmuligheder med borgere, foreninger og organisationer. Samtidig bidrager integrationsudvalget med kvalificeret rådgivning og relevante input til de politiske beslutningstagere i forhold til fokusområderne beskrevet i Slagelse Kommunes integrationspolitik. Derved er integrationsudvalget med til at skabe sammenhæng mellem politikken, administrationen, politikerne, civilsamfundet og relevante samarbejdspartnere.

Integrationsudvalget følger Byrådet valgperiode, dvs. ophører automatisk ifm. med kommunalvalget 2025. Byrådet fastsætter rammer og indhold for udvalgets arbejde (kommissoriet), hvor der kan udpeges medlemmer blandt borgere, interessenter, foreninger, og repræsentanter fra administrationen.


Opsummerede pointer fra kommissoriet (i fuld længe i bilag):

Udvalgs- og medlemsrammer

  • Byrådet nedsætter udvalget, udpeger medlemmer og godkender kommissorium.
  • Forankring i EBU og sekretariatsbetjenes af administrationen
  • 7-9 medlemmer (7 fra civilsamfundet samt 2 repræsentanter fra administrationen).
  • Medlemmerne deltager på frivillig basis.
  • Medlemmerne skal have tilhørsforhold til Slagelse Kommune, via bopæl og/eller arbejde
  • Udvalget har en plads i Folkeoplysningsudvalget, såfremt udvalget ønsker dette.
  • Ønske om en mangfoldig medlemssammensætning

Formål

  • Et opgaveudvalg der yder kvalificeret rådgivning og indspark til EBU med det formål at styrke civilsamfundsinddragelsen og bidrage til relevante integrationstiltag.
  • Integrationsudvalget indstiller årligt til EBU hvilke 1-2 ud af de fem fokusområder fra integrationspolitikken, som udvalget ønsker at arbejde med. I 2024 har administrationen efter politisk anbefaling peget på fokusområde 1: ”Fællesskab, Kultur og Fritid” og fokusområde 5: ”Sundhed og Trivsel”.

Mødeaktivitet

  • 3-5 årlige møder af 2 timers varighed (sen eftermiddag) samt 1 årligt dialogmøde med EBU og 1 årligt åbent borgermøde med et emne som Integrationsudvalget vælger.
  • Arbejdsformen for møderne er workshops, faciliteret af administrationen, som kan være emnebaserede og med mulighed for besøg af fagpersoner og udefrakommende oplægsholdere. Kommunens fagcentre deltager med relevante oplæg eller særligt udarbejdet materiale, iht. hvilket fokusområde fra integrationspolitikken som det pågældende udvalgsmøde omhandler.

Integrationsudvalgets indflydelse på politiske processer sker ved:

  • Anbefalinger fra integrationsudvalget integreres i den årlige afrapportering til EBU, som favner alle integrationspolitikkens implementeringsspor, hvor integrationsudvalget er ét spor.
  • 1 årligt dialogmødet med EBU.

 

Rekrutteringen og medlemskriterier

Integrationsudvalgets eksistensberettigelse som et opgaveudvalg, der rådgiver de politiske beslutningstagere, forudsætter, at vi kan rekruttere engagerede medlemmer, der både har lyst og engagement for opgaven - men samtidig besidder enten faglige kompetencer eller relevante førstehåndskompetencer. Det kan eksempelvis være repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer som arbejder med flygtninge, men det kan også være udlændinge som selv er ankommet til Danmark, og kender integrationsudfordringerne fra eget liv.

I rekrutteringsopslaget vil der blive lagt vægt på

  1. at vi ønsker at sammenstykke et mangfoldigt integrationsudvalg som bredt repræsenterer nationaliteter, by/land, køn, aldersspænd, fagkendskab og de forskellige fokusområder fra integrationspolitikken.

     

  2. relevant tilhørsforhold til Slagelse Kommune i form af arbejde og/eller bopæl, med stærkt ønske om at understøtte kommunes integrationsindsatser og styrke samarbejdet med civilsamfundet.

Administrationens erfaring med civilsamfundet på integrationsområdet er, at det er en vigtig aktør for at vi kan lykkes, men at det kan være svært at rekruttere aktører med fagligt kendskab til de opgaver, rammer og løsninger, som integrationsopgaven kalder på. En succesfuld rekruttering kalder derfor på, at vi når bredt ud, ikke kun via pressen og kendte kommunikationskanaler, men også ved at politikere såvel som administrationen bruger vores netværk.

Umiddelbart har administrationen selv gjort sig tanker om, hvor vi vil række ud efter samarbejdspartnere i idræts- og kulturorganisationer/råd/nævn, fritidsorganisationer, skolebestyrelser, folkeoplysningsforeninger, og nødhjælpsorganisationer. Vi vil også kontakte deltagerne på borger-/dialogmødet afholdt på biblioteket den 9. august 2023.

 

Retligt grundlag

Et integrationsudvalg kan nedsættes efter Lov om kommunernes styrelse §17, stk. 4. Udvalget vil være et midlertidigt udvalg, og rummer en vis handlefrihed for kommunen til at definere yderligere formål, sammensætning, og opgavebeskrivelse, i forhold til det, som bedst understøtter Slagelse Kommunes politiske kompetencefordeling på integrationsområdet jf. Styrelsesvedtægt 2022.

Lov om kommunernes styrelse
§ 17.
Stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg i Slagelse Kommune med forankring hos Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget og godkende kommissoriet.

B. Byrådet kan beslutte at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg, men afvise kommissoriet, idet Byrådet ønsker grundlæggende ændringer heri. Administrationen udarbejder et nyt udkast til kommissorium, som skal forelægges Byrådet.

C. Byrådet kan afvise at nedsætte et § 17,4 integrationsudvalg.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger handlemulighed 1. Med udgangspunkt i et politisk ønske om at nedsætte et § 17, stk. 4 integrationsudvalg, er de indkomne bemærkninger fra de forskellige fagudvalg, Økonomiudvalget, samt administrationen blevet indarbejdet i kommissoriet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansiering af integrationsudvalget er forhandlet som led i budgetforliget 2024-2027, hvor der blev afsat 250.000 kr. i 2024 og i 2025. Foruden mødevirksomhed og afholdelse af et borgermøde, har erfaringen med de forrige integrationsudvalg i kommunen vist et behov for at afsætte ressourcer til sekretariatsbetjening.

Udgifter i alt

250.000 kr.

Integrationsudvalgets mødevirksomhed og afholdelse af borgermøde

50.000 kr.

Sekretariatsbetjening af udvalget (cirka 1/3 årsværk)

200.000 kr.

 

Tværgående konsekvenser

De forskellige fagcentre vil, afhængig af hvilke fokusområde fra Integrationspolitikken som udvalgsmødet handler om, skulle deltage med repræsentanter fra administrationen.

 

Sagens videre forløb

Såfremt Byrådet beslutter at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg, igangsætter administrationen hurtigst muligt rekrutteringen af medlemmer gennem presse annonceringer og direkte henvendelser. Byrådet behandler på årets første møde i 2024 kandidatansøgningerne og udpeger medlemmerne.

Det forventes, at integrationsudvalget kan afholde deres første møde i marts 2024, hvor de kan konstituere sig, udarbejde forretningsorden og årshjul.

11. Implementeringsplan for Slagelse Kommunes integrationspolitik 2023 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget bemærkede, at administrationen arbejder videre med en tydeliggørelse af målene for planen, og der suppleres med baselinemålinger, der hvor det er muligt, når der første gang fremlægges status politisk.


Kompetence

Byrådet. 

 

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget, godkende implementeringsplanen for Slagelse Kommunes Integrationspolitik 2023.

 

Indstilling

Chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender implementeringsplanen.

 

Sagens indhold

Byrådet har den 25. september 2023 godkendt en opdateret Integrationspolitik for Slagelse Kommune. Formålet med en implementeringsplan er at sikre, at politikken reelt bliver udmøntet og at alle de mange bidrag fra borgere, politikere og civilsamfundsorganisationer og foreninger, som blev givet i tilblivelsen af politikken, bliver båret videre. Implementeringsplanen og en løbende opfølgning herpå er derfor vigtige redskaber til at give politikken værdi, og til at Byrådet kan sikre sig, at de rammer, der er blevet besluttet for integrationsindsatser i Slagelse Kommune, bliver fulgt og giver forsat mening.

Vedhæftet til sagsfremstillingen er en plan for implementering af integrationspolitikken (bilag 1) samt en tids- og procesplan (bilag 2).

Der er lagt vægt på at implementeringsplanen (ligesom integrationspolitikken) skal være enkel og tilføre værdi til integrationsopgaven. Derfor afspejler planen også forslag og overvejelser vedr. implementeringen af politikken givet i høringsprocessen af politikere, borgere og medarbejdere i kommunen.

Implementeringsplanen indeholder i alt otte implementeringsspor/initiativer. De forskellige spor komplementerer hinanden og indgår i en samlet årlig afrapportering til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, hvor der samtidigt vurderes om opfølgningen giver anledning til at justere implementeringsplanen. Med afsæt i et politisk ønske om målbare indikatorer, er der på fem af de otte implementeringsspor peget på 2-3 indikatorer, som vil indgå i opfølgningen og afrapporteringen. Indikatorerne skal være pejlemærker for, om kursen er rigtig og er derfor udvalgt med henblik på at supplere den skriftlige afrapportering. 

 

De otte implementeringsspor og opfølgning

  • De første to spor fokuserer på inddragelse af civilsamfundet og på at udvide kommunens dialogmuligheder med borgere, foreninger og organisationer med henblik på at sikre kvalificerede og relevante input til de politiske beslutningstagere. Sporerne omfatter etablering af et Integrationsudvalg efter §17, stk. 4 i styrelsesloven, som afventer en beslutningssag på Byrådsmødet den 27. november 2023, samt afholdelse af et årligt dialogmøde med åben invitation til bl.a. borgere.

     

  • Det næste spor forholder sig til konkrete aktiviteter som skal styrke det tværfaglige samarbejde internt i kommunen mellem de nøglemedarbejdere, som til dagligt arbejder med integration og har det direkte samarbejde med civilsamfundet.

     

  • De sidste fem implementeringsspor kobler sig til de fem fokusområder i Integrationspolitikken. Opfølgningen sker ved at følge 2-3 indikatorer for hvert fokusområde suppleret af en kvalitativ beskrivelse, om hvordan kommunen arbejder/har arbejdet med at udmønte målsætningerne fra Integrationspolitikken.

 

Oversigt over opfølgning og indikatorer

Spor

Opfølgning

1

Civilsamfundsspor:

§17,4 integrations-udvalg,

og Borgermøde

Opgaverne for integrationsudvalget og afrapportering til ansvarligt fagudvalg, er beskrevet i udvalgets kommissorium, herunder:

  • Udvalgets aktiviteter
  • Anbefalinger til hvordan kommunen kan optimere samarbejdet med civilsamfundet.
  • Årligt dialogmøde med politikerne i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

2

3

Tværgående netværksmøder med nøgle-medarbejdere

Kvalitativ beskrivelse af hvordan kommunen har anvendt netværksmøderne og den oplevede merværdi hos deltagerne med relevans til integrationspolitikken.

 

Spor

Opfølgning: Indikator som supplerer en skriftlige opfølgning for hvert implementeringsspor.

4

Fællesskaber, Kultur og Fritid

Antallet af 2-sprogede børn i HEL Fritid

Antal af integrationsunderstøttende aktiviteter indenfor Kultur og Fritid (kommunalt ejerskab/medejerskab)

5

Beskæftigelse og Uddannelse

Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i mundtligt dansk og retskrivning.

6

Bolig

Hvert år modtager 100 unge i de udvalgte boligområder vejledning ift. fritidsjobformidling, med særligt fokus på unge som dropper ud af uddannelser eller af andre årsager går ledige.

Alle flygtninge, som er visiteret til kommunen, tilbydes bolig.

7

Familie og Børn

Statistik fra år 2022 ift. sprogvurdering af flersprogede børn i dagtilbud.

Forskel i karaktergennemsnit i bundne prøver 9. klasse mellem danske og udenlandske elever 2023

Trivselsmåling hos danske og udenlandske elever.

8

Sundhed og Trivsel

Relevant info om sundhedsindsatser er tilgængeligt på flere sprog på relevante hjemmesider

Udbredelse af værktøjer til samtaler med borgere fra andre kulturer.

Relevant kompetenceudvikling til kommunens sundhedsfagligt personale

 

Målsætninger for indikatorerne fremgår af bilag ”Implementeringsplan” under de respektive afsnit for spor 4-8.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan godkende implementeringsplanen for Slagelse Kommunes integrationspolitik 2023

  2. Byrådet kan godkende implementeringsplanen for Slagelse Kommunes integrationspolitik 2023 med enkelte bemærkninger, som vil blive indarbejdet af administrationen uden yderligere behandling i Byrådet.

  3. Byrådet kan afvise implementeringsplanen for Slagelse Kommunes integrationspolitik 2023 og bemærke hvilke grundlæggende ændringer, der ønskes. Administrationen udarbejder et nyt udkast til implementeringsplan, som forelægges Byrådet efter fornyet indstilling fra fagudvalget.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger handlemulighed 1.

Implementeringsplanen indeholder konkrete initiativer som fokuserer på civilsamfundet, og som også inddrager de konkrete ønsker nøglemedarbejdere, der til dagligt arbejder med integration og civilsamfundsaktører, har udtrykt ønske om under udarbejdelsen af integrationspolitikken.

Opfølgningen holdes relativ kortfattet for at understøtte en enkelt politik og et enkelt overblik. Opfølgningen indeholder indikatorer, som de forskellige fagcentre har bidraget til at identificere med henblik på at give et retvisende og sammenligneligt indblik i, om kommunen opfylder målsætningerne i integrationspolitikken. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Implementeringsspor 1 der omhandler §17, stk. 4 integrationsudvalget, er beskrevet i en særskilt sag med finansiering fra budgetforlig 2024.

 

Tværgående konsekvenser

De forskellige fagcentre vil årligt skulle levere et afrapporteringsbidrag til de implementeringsspor, som de er ansvarlige for. Integrationsudvalget (implementeringsspor nr. 1) vil ligeledes skulle give et afrapporteringsbidrag som de udarbejder med sekretariatsbetjening fra administrationen.

 

Sagens videre forløb

Første afrapportering på implementering af integrationspolitikken til EBU vil være i 1. kvartal i 2024, med undtagelse af implementeringsspor 1 (Integrationsudvalget) som vil afrapportere første gang i 1. kvartal 2025, da de først skal konstituere sig.

12. Ansøgning om deltagelse i Socialstyrelsens pulje vedr. indsats for unge med risiko for hjemløshed (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 


Kompetence

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende at Slagelse Kommune deltager i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed. Grundet kort ansøgningsfrist på puljen, har administrationen udarbejdet og fremsendt en projektansøgning til Social- og boligstyrelsen og har d. 26. oktober fået tilsagn om deltagelse.

 

Indstilling

Børne- og Ungechefen indstiller

1. at Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter at Slagelse Kommune deltager i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed.

 

Sagens indhold

Social- og Boligstyrelsen har udbudt en pulje hvis formål er at udvikle en indsats med intensiv case management (ICM) for unge mellem 17 og 25 år, som lever i hjemløshed eller er i risiko for hjemløshed. Ud over alderskriteriet skal unge med grønlandsk herkomst være en del af målgruppen.

En opgørelse i Ungeenhedens målgruppe, foretaget i september 2023, viser at ca. 35 unge i alderen 17-25 år står uden fast adresse. Heraf 3 unge med grønlandsk herkomst. Herudover er der opgjort 25 unge som er såkaldte sofasurfere. Ud fra viden om hjemløshed, den samlede ungemålgruppe i Slagelse Kommune, og de udfordringer der kan måles i tilgængelige data (høj andel af unge der har været anbragt uden for hjemmet, unge der ikke er i uddannelse, unge tilknyttet hhv. psykiatrien og kommunens rusmiddelsbehandling samt unge med behov for særlig støtte og hjælp), er det antagelsen at målgruppen for projektet potentielt er større end opgjort.

Ud over implementering af ICM, er en del af Slagelse Kommunes målsætning med projektet, at udvikle en opsporings- og indsatsmodel, der kan anvendes af de fagpersoner som unge er i kontakt med, bl.a. uddannelsesvejledere, ydelses- og beskæftigelsesmedarbejdere, ungeguides, rådgivere på børne- og ungeområdet mfl. Modellen skal sikre en mere systematisk afdækning af unges boligforhold og øvrige risikofaktorer, så der sikres en tidligere og mere helhedsorienteret indsats med afsæt i ICM-støtten suppleret med øvrige indsatser fra Ungeenhedens tilbudsvifte og fra civilsamfundet.

Det vurderes, at der vil være ca. 70 unge i hjemløshed og ca. 50 sofasurfere pr. år i projektperioden, og hvor målet er at 85% af disse, ud fra initiativerne i den udviklede opsporings- og indsatsmodel, hjælpes i egen bolig og/eller fastholdes heri. 

Projektet og ICM-indsatsen forankres i Ungeenheden, og bliver dermed en del af den samlede ungeindsats. Ud over den målrettede indsats til målgruppen, skal projektgruppen understøtte udbredelsen af opsporings- og indsatsmodellen til kommunens uddannelsesvejledere, nøglepersoner på ungdomsuddannelserne og øvrige relevante aktører, der er i berøring med ungemålgruppen. Herudover er det hensigten at projektgruppen skal arbejde opsøgende, sammen med f.eks. Forsorgscenter Toftens gadeplansmedarbejdere, såvel som de medarbejdere, der arbejder med IPS til unge.

Der er ansøgt om projektmidler til dels ansættelse af en projektleder og fire projektmedarbejdere og til administrativ understøttelse af projektet. Projektperioden er ultimo 2023 - 2025. Ansøgningen til Social- og Boligstyrelsen fremgår af Bilag 1.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende, at Slagelse Kommune deltager i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed.

     

  2. Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan afvise, at Slagelse Kommune deltager i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at der både er et stort potentiale og et stort behov for at styrke indsatsen for unge i hjemløshed eller i risiko for at ende i hjemløshed. Administrationen vurderer også at Slagelse Kommunes deltagelse i projektet vil styrke det langsigtede arbejde med opsporing, og dermed understøtte at flere unge hjælpes og støttes i overgangen til et selvstændigt voksenliv i egen bolig.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ansøgningen til puljen om ICM-støtte til unge hjemløse indebærer ansættelse af 1 projektleder og 4 projektmedarbejdere. Herudover er der indeholdt puljemidler til aktiviteter i projektperioden. Som led i projektbeskrivelsen tildeles Slagelse Kommune puljemidler og dermed et samlet tilskudsbeløb på 5,3 mio. kr. i projektperioden, der løber fra ultimo 2023 til udgangen af 2025.

Projektet forankres i Ungeenheden under Børn og Unge.

 

Tværgående konsekvenser

Projektet er i tråd med de øvrige initiativer der er igangsat i Slagelse Kommune, herunder det forestående Task Force forløb på hjemløseområdet samt den faglige og strategiske udvikling på børne- og ungeområde, hvor der skal arbejdes mere vidensbaseret med henblik på at sikre systematisk opsporing og en tidlig og forbyggende tilgang, og samtidig sikre helhed i de indsatser der igangsættes.

 

Sagens videre forløb

Hvis Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender, at Slagelse Kommune deltager i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed, sendes der en sag vedr. godkendelse af udgifts- og indtægtsbevilling videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens forløb

08-11-2023 Socialudvalget
At 1: Godkendt. 

13. Projektansøgning fra fem skoler til TRYG fonden - Projekt MUST (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om projektansøgningen fra Virksomheds- og uddannelsesservice, Professionshøjskolen Absalon, samt fem skoler i Slagelse Kommune.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering. 

 

Sagens indhold

Virksomheds- og uddannelsesservice, Professionshøjskolen Absalon, samt fem skoler i Slagelse Kommune har i fællesskab sendt en projektansøgning til Trygfonden. Projektet kaldes MUST - Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel.

Formålet er at udvikle indsatser, der kan fremme en skolekultur, som øger elevers trivsel, kompetencer, deltagelsesmuligheder og lyst til uddannelse.

Projektet vil udvikle, afprøve og udbrede kvalificeret viden om nye måder at bedrive skole og undervisning på samt etablere læringsrum med deltagelsesmuligheder for alle elever, så det kan øge elevernes trivsel, kompetencer, autonomi samt lyst til læring og uddannelse. Det indbefatter udvikling af en mere autentisk og relevant undervisning. Projektet har fem overordnede indsatsområder: elever, lærere, forældre, skoleledelse og åbenskole, hvortil der igangsættes en lang række aktiviteter på de deltagende skoler. Centralt i projektet er at udvikle og afprøve en ny skoleform med fire dages skemalagt undervisning og en dag, hvor elever i samarbejde med medarbejdere og forældre kan tilrettelægge deres læring samt udvikle og deltage i nye undervisningsformer og en mere praksisorienteret undervisning.

Projektet retter sig mod elever fra forskellige klassetrin på de fem skoler (Vemmelev, Dalmose, Stillinge, Broskolen og Kirkeskovskolen). Afsættet er den stigende psykiske mistrivsel og faldende skoleglæde, der kan konstateres i trivselsmålinger i Slagelse Kommune. Region Sjælland er ydermere den region med den højeste andel af unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen og det laveste antal unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Forskning viser, at der er en større gruppe børn, der har brug for en øget selvbestemmelse og at blive understøttet i at udvikle deres faglige og sociale kompetencer, og at mange elever får et positivt udbytte af praksisrettet og anvendelsesorienteret undervisning i skolen. For skolerne kalder det på en ny måde at tænke skole og undervisning på, der via en højere grad af selvbestemmelse og autentiske og praksisnære undervisningsformer kan øge elevernes faglige og sociale trivsel samt lyst til læring og uddannelse.

Lærerindsatsen indbefatter etablering af professionelle læringsfællesskaber, hvor lærerteams udvikler deres undervisningskompetence i relation til at kunne opfylde projektets mål, understøttet af pædagogiske dage med eksperter. Et mål er at forbedre kommunikation og samarbejde mellem elever, forældre, skoler og virksomheder bl.a. gennem helt nye former for forældresamarbejde.

Åben skole-indsatsen skal via konkrete tiltag understøtte skolerne i at skabe autentiske læringsmiljøer og give eleverne mulighed for at udforske deres interesser, udvikle deres potentiale samt styrke elevernes forståelse for, hvordan faglig viden anvendes i lokale virksomheder. Derudover skal indsatsen hjælpe eleverne og forældrene med at udforske forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder og styrke elevernes lyst til at tage en uddannelse.

 

Retligt grundlag

Folkeskoleloven.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

03-10-2023 Børne- og Ungeudvalget

At 1: Taget til orientering.

Udvalget ønsker at følge projektet tæt.

Skoleledere Martin Meier og Anette Petersen samt konsulent i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration Anette Steffensen deltog under oplysningen af punktet.



14. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende: 

  • Jobcamp 2023
  • Erhvervs Award 2023.
  • Afholdt dialogmøde med erhvervslivet, okt 2023
  • Proces og videre retning for EBU, der planlægges møder i dec og feb.
  • Sociale investeringer
  • Straksaktivering
  • Organisering af Kriminal Præventiv Enhed (KPE)
  • Proces for ansættelse af veterankoordinator

 


Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

- Retning for EBU 2024/2025

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

 Status på sociale investeringer:

Den Sociale Investeringsfonds (DSI) bestyrelse godkendte den 30. marts 2023 investeringssamarbejdet med Slagelse Kommune. Hermed kan bestyrelsesformanden for DSI underskrive investeringskontrakten, når der er tilstrækkelig fri investeringskapital i DSI’s investeringsfond. Aktuelt afventer DSI, at der tildeles fonden nye bevillinger og dermed ny investeringskapital. Alternativt skal DSI afvente tilbagebetalinger fra fondens øvrige investeringer, som forventes at give tilstrækkelig investeringskapital i foråret 2024. Kontrakten forventes underskrevet i februar/marts 2024 og indsatsen kan igangsættes umiddelbart herefter.

 

Straksaktivering:

Da udvalget i juni blev orienteret om Slagelse Kommunes anvendelse af straksaktivering bad udvalget om at få en drøftelsessag på dagsordenen, når aftalegrundlaget i forbindelse med regeringens oplæg til arbejdspligt foreligger. Status er, at der den 12. oktober blev landet en politisk aftale, hvormed der bliver indført arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav. 

Fra 1. januar 2025 bliver arbejdspligten en del af kontanthjælpssystemet. Det betyder, at alle borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), skal deltage i arbejdspligten for at modtage sin fulde ydelse.

  • Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Kommunen skal dog altid sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.
  • Hvis borgeren har ordinære løntimer, så vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også nedsætte antallet af timer, som borgeren skal have beskæftigelsesindsats i arbejdspligten.
  • Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse.
  • Arbejdspligten gælder for borgere, som ikke lever op til opholdskravet og beskæftigelseskravet. De vil modtage den nye mindstesats i et fremtidigt kontanthjælpssystem.

Aftalen om arbejdspligt er ét af flere elementer i det fremtidige kontanthjælpssystem, som udvalget vil blive orienteret om, når loven er vedtaget.  

Sagens forløb

04-05-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

At 1: Taget til orientering.

Arbejdsmarkedschefen gav orientering omkring henvendelse fra Arbejdsmarkedskontor Øst vedrørende manglende opfølgning i kontanthjælpssager. Udvalget får en orientering igen om ca. 6 måneder, når Arbejdsmarkedskontor Øst igen retter henvendelse. 

Arbejdsmarkedschefen orientere om, at der afholdes Jobcamp 9-10 november. 



Afbud: Josh Bjørkman
Fraværende: Anders Nielsen01-06-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Beslutning ikke frigivet
10-08-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Beslutning ikke frigivet
07-09-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

At 1: Udvalget modtog orienteringen. 

 

 


13-11-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Beslutning ikke frigivet

15. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At: Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-,Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-,, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

 

 

16. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.