Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 3. april 2017

Godkendelse af dagsorden.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at dagsorden godkendes.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Godkendt.

Pkt. 15 og 17 behandles efter pkt. 4.

Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren.

· Særlige sager/mails udsendt til udvalget.

· Årshjul for den kommende tids aktiviteter.

· Status lokalplaner (følger med den endelige dagsorden).

· Afgørelser for andre instanser (der er ingen denne gang).

Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:

· Spildevandsundersøgelse i vandløb og dræn

· Basar på Nordvej

· Politianmeldelse

· Kystbeskyttelsesmøde Kobæk Strand

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren giver orientering om:

· Henvendelse fra Flemming Erichsen om flow og organisering af projekter.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om organisering og styring af projekter. Udvalget ønsker en konkret sag på kommende udvalgsmøde om principperne for organisering og styring.

Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om:

Spildevandsundersøgelse i vandløb og dræn. Undersøgelsen fremlægges på næste udvalgsmøde. Knud Vincents (V) ønsker at rådgiver på udvalgsmødet gennemgår resultatet af undersøgelsen.

Basar for Nordvej 4, herunder møde med CBJ Huse.

Møde om kystbeskyttelse i Skælskør og  Kobæk Strand.

Støjklager i Kongstedparken.

Politianmeldelse om oplag på areal.

Steen Olsen (A) orienterede om ønsket om et møde med administrationen om Tude Å, hvor også Sportsfiskerforbundet og UdsætterForeningen Vestsjælland95 deltager.

Erhverv- plan- og Miljøudvalget skal give deres anbefaling til Økonomiudvalget om Slagelse Kommunes engagement i JIVE-projektet.

På møde i Økonomiudvalget den 20. marts 2017 blev det i forbindelse med orientering om JIVE-projektet besluttet, at forvaltningen til næste møde i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fremlægger en beslutningssag, som beskriver handlemuligheder i forhold til det videre forløb.

Arbejdet med en ansøgning til EU om et brintbusprojekt (JIVE) sker i perioden, hvor Slagelse Erhvervscenter var projektejer og med EUE som direkte samarbejdspartner jvnf. beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. december 2014 (Bilag 1: Beslutning fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget), hvor der bevilges 350.000 kr. til Slagelse Erhvervscenter, hvis denne indgår aftale med EUE om ansøgning til EU-brintprojekt.

I perioden november 2014 til marts 2016 arbejder Slagelse Erhvervscenter i samarbejde med EUE på Slagelses Kommunes deltagelse i ansøgning til EU – i sin endelige form kaldet JIVE. JIVE konsortiet fremsender ansøgning til EU den 3. maj 2016. Formand for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Villum Christensen, står som underskriver at et Letter og Intent på vegne af Slagelse Kommune dateret 17. marts 2016 (Bilag 2: Letter og Intent). Brevet er udarbejdet af EUE og sendt til Slagelse Kommune i kopi (Bilag 3: Mail fra EUE til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren).

Slagelse Kommune bliver med EU´s forhåndstilsagn til JIVE den 6. september 2016 (Bilag 4: Invitation letter fra EU/FCH-JU til JIVE-konsortiet) en aktiv part i dialogen omkring den danske del af projektet her under dialogen om medfinansiering. Med forhåndsgodkendelsen fra EU rammesættes 17,3 mio. kr. til den danske del af projektet dog endeligt betinget af, at den nødvendige medfinansiering på 47 mio. kr. kan skaffes.

Organiseringsdelen handler bl.a. om hvilken rolle Slagelse Kommune skal have i projektet. Grundet tidspres beslutter forvaltningen at lade Slagelse Kommune indgå som tredjepart (third party). I en mail fra EUE 6. september 2016 bekræftes det, at kommunen senere kan indgå som direkte partner. (Bilag 5: Mailkorrespondance 16. november 2016 mellem Slagelse Kommune og EUE). EUE indgår som den danske partner i JIVE. Dette betyder konkret, at EUE bliver bindeled og eneste indgang for Slagelse kommune til JIVE-projektet og det styrende konsortium (Bilag 6: Organiseringen af JIVE-projektet).

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter den 2. februar 2017 at etablere et program for energiklyngeprojektet, som JIVE er en del af, og forankre programledelsen i Slagelse Kommune.

For en detaljeret tidslinje for Slagelse Kommunes beslutninger vedr. JIVE-projektet samt andre relevante dispositioner se bilag 7: Tidslinje vedr. beslutninger i forbindelse med JIVE

Organiseringen med EUE som partner og Slagelse Kommune som tredjepart er valgt som en midlertidig løsning, da den organisering på flere måder ikke er optimal. Det er problematisk, at Slagelse Kommune, der jo er myndighed på og bestiller af den omhandlende busdrift i JIVE-projektet ikke kan kommunikere direkte med projektkonsortiet eller de tilknyttede parter. I ansøgningen er EUE skrevet ind som myndighed.

I praksis er erfaringen med rollefordelingen, at Slagelse Kommune i alle sager/henvendelser skal gå via EUE, og at al kommunikation fra JIVE-projektet til Slagelse Kommune ligeledes skal gå via EUE. Og omvendt kan EUE ikke udfylde rollen i projektet uden tæt og kontinuerlig kontakt med Slagelse Kommune. Relationen Slagelse Kommune-EUE er et kunde-leverandørforhold med EUE som konsulentvirksomhed. I praksis har og kan EUE ved henvendelse fra Slagelse Kommune vedr. projektet sætte timetælleren i gang, med det til følge, at selv enkle aktiviteter som fx videresendelse af kontaktoplysninger har udløst afregning af timebetaling fra EUE (Bilag 8: Faktura fra EUE_opgaver uden for kontrakt i perioden 20/12 -2016 til 20/2 - 2017). På disse betingelser – EUE som én indgang / én udgang i forhold til projektet - bliver konstellationen med EUE som partner og Slagelse Kommune som tredjepart uholdbar.

Slagelse Kommune har i februar 2017 som en konsekvens her af rettet direkte henvendelse til lederen af den nordeuropæiske del af projektet og udtrykt ønske om at undersøge muligheden for at indgå som fuldgyldig partner i JIVE-projektet. Konsortiet (Den nordeuropæiske clusterleder såvel som projektets øverste ledelse) meddeler, at dette ikke umiddelbart er muligt på så fremskredent et tidspunkt i projektet og henviser i stedet til EUE som den fortsatte danske partner i projektet. (Bilag 9: Konklusionsreferat 15.03.17 og svarmail fra Lars Riise, formand for EUE 15. marts samt bilag 10: Mailkorrespondance med JIVE konsortiet februar og marts 2017)

På forespørgsel fra Slagelse Kommune til EuroCenter (Nationalt kontaktpunkt for Horizon 2020 i Danmark, som er det EU-program JIVE-projektet har fået forhåndstilsagn fra) oplyser centeret, at EU-bevillingsaftalen forudser, at nye partnere tiltræder projektet (Bilag 11: Svar fra EuroCenter)

I fase 1 (ansøgningens udarbejdelse og fremsendelse til EU) arbejdes der i forbindelse med den danske del af ansøgningen med en strategi baseret på mulighed for, at 30% af den samlede finansiering af projektet skal findes hos private virksomheder, 5 % hos Movia, 15 % hos Region Sjælland og 35 % skal finansieres af Slagelse Kommune og EUE (Bilag 12: Finansieringsstrategi figur fra projektansøgningen, s. 65). I det endelige notat til JIVE-konsortiet, der konfirmerer medfinansieringsstrategien, og som fremsendes til JIVE-konsortiet i november 2016, er de private virksomheder skrevet ud, og tilbage resterer Region Sjælland, Transport- Bygnings- og Boligministeriet samt Energi- Forsynings- og Klimaministeriet (Bilag 13: Letter confirming matchfunding, november 2016).

I et risikovurderingsnotat udarbejdet af EUE (Bilag 14: Notat på risikovurdering, november 2016) vurderes muligheden for at skaffe den tilstrækkelige medfinansiering til at være 60%. Ind til nu er det ikke lykkedes EUE at skaffe medfinansiering fra hverken private virksomheder eller offentlige instanser. Senest med et afslag fra Movia på at medfinansiere via deres udviklingspulje (bilag 15: Mail med afslag fra Region Sjælland og Movia). Med baggrund i Slagelse Kommunes egne sonderinger hos Region Sjælland og i relevante ministerier er det ikke vurderingen, at der kan findes medfinansiering i eksisterende midler. Det vurderes derfor ikke realistisk inden for udgangen af dette år at skaffe forpligtende offentlig medfinansiering til projektet. Dette bekræftes i skrivelse fra henholdsvis Regions Sjælland og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet til Slagelse Kommune. (Bilag 16: Afslag fra Transportministeriet og Energistyrelsen). Der resterer at se resultatet af det kommende energiforlig lige som også eventuelle nye regionale vækstmidler kan være en mulighed, hvilket dog tidsmæssigt vil udsætte den danske del af JIVE- projekt betragteligt. Vurderingen er derfor, at medfinansieringen på 47 mio. kr. ikke vil kunne skaffes inden for en relevant tidshorisont.

Som besluttet på fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 10. februar 2017 igangsættes arbejdet med et prospekt for brintsatsningen.

3. Andre forhold

Supplerende til JIVE –projektet opereres der med en lokal brintproduktion (Brint Produktion Korsør) med en ny vindteknologi (vindturbine) faciliteret af EUE. Det har vist sig som en ikke farbar teknologi, og Byrådet har på møde 27. februar 2017 besluttet at vindturbineteknologien skrives ud af aktuelle planer (Bilag 17: Beslutning fra byrådsmøde 27. februar 2017).

JIVE-projektet er et delelement af etableringen af en energiklynge omkring Energipark Korsør, men Energipark Korsør er ikke afhængig af, at JIVE-projektet implementeres.  Slagelse Kommune´s arbejde med en energiklynge omkring Energipark Korsør er fortsat både en vigtig og stor satsning, der skal ses understøttet af grønne teknologier som fx vind/solenergi, lige som også brint fortsat kan være et perspektiv på den lidt længere bane.

Kommunalfuldmagten.

1. Slagelse Kommune kan fortsætte engagementet i JIVE-projektet som hid til, dvs. som tredjepart og med EUE som den fortsatte danske partner. Den beslutning er dog under forudsætning af, at der udarbejdes en rammeaftale med EUE omkring leverance på samspillet med projektkonsortiet og med en fast pris på leverancen.

2. Slagelse Kommune kan fortsætte engagementet i JIVE-projektet med en ændret præmis omkring roller, hvor Slagelse Kommune søger om at blive fuldgyldig partner i JIVE-projektet. Det arbejde udføres af EUE, som modtager honorar jvnf. bilag 18: Tilbud fra EUE vedr. omstrukturering.

3. Slagelse Kommune stopper sit engagement i JIVE og udtræder af samarbejdet med EUE og JIVE-konsortiet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter Slagelse Kommune´s engagement i JIVE-projektet og på baggrund af dette laver en anbefaling til Økonomiudvalget

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Villum Christensen (I), Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) kom med følgende udtalelse:

"På baggrund af sagsfremstillingen, mange uafklarede spørgsmål og en række mangelfulde svar omkring det faktiske sagsforløb, meddeler udvalget økonomiudvalget, at der ikke på det foreliggende grundlag kan træffes en beslutning i sagen.

Udvalget har desuden ikke længere tillid til, at byrådets beslutning fra den 27/2-2017 om energiklynge- og brintsatsningen kan gennemføres med den nuværende programejer (jf. programbeskrivelse for "Energi Future" af 17/3-2017)".

Knud Vincents (V) og Frederik Pedersen (O) kunne tilslutte sig handlemulighed 3, da der ikke findes tilstedeværende matchfonde.

Erhvervs-, plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 6. februar 2017 at reorganisere energiklyngeprojektet. Udvalget orienteres derfor om status.

Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget besluttede at lægge ansvaret for energiklyngen hos Slagelse Erhvervscenter A/S og ansvaret for den resterende del af projektet hos kommunens administration.

Slagelse Erhvervscenter A/S arbejder videre med etableringen af en Clean Tech- og Energiklynge.

Energiklyngeprojektet har siden Økonomiudvalgets godkendelse af kommissoriet den 23. november 2015 udviklet sig til nu at være meget mere end udelukkende en energiklynge – det fysiske erhvervsområde EnergiPark Korsør, brintsatsning og Energi- og Miljøkompetencecentret. Der arbejdes med hvert af de tre ben som selvstændige projekter samlet i projektprogrammet Energy Future.

Styregruppen for projektprogrammet har afholdt møde den 17. marts 2017 og godkendt programbeskrivelsen. Der arbejdes videre i overensstemmelse med den besluttede tidsplan.

Projektprogrammet er i sin helhed et erhvervsfremme initiativ. I den udstrækning, at der tages egentlige skridt til etableringen af Energi- og Miljøkompetencecentret er det afhængigt af retningen formodentligt kommunalfuldmagtsprincipperne, der vil udgøre det retlige grundlag, men det kunne eventuelt også være specifik lovgivning – dette vil naturligvis i givet fald være på plads.

Økonomiudvalget har forankret ansvaret for væksttiltaget hos Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 23. november 2015.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at iværksætte yderligere initiativer under projektprogrammet samt ændre retningen for de allerede igangsatte aktiviteter.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er bevilliget kr. 1.000.000 til tilførsel af kompetencer til projektet i forbindelse med budget 2017. I det omfang, at der skal etableres egentlige arbejder f.eks. anlægsarbejdet i EnergiPark Korsør, vil det være en separat sag om evt. bevilling.

Ingen bemærkninger

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Udsat.

Udvalget drøfter temaer, som det vil være væsentligt at have opmærksom på i forbindelse med budgetlægningen for 2018-2021, herunder om der er emner, der skal nærmere belyses frem til udvalgets næste temamøde om budgettet i juni.

Byrådet godkendte i sit møde den 27. februar 2017 proces for udarbejdelse af Budget 2018-2021. Den overordnede politiske tidsplan for budgetlægningen fremgår af bilag 1.

Som et indledende element i budgetlægningen indgår tematiske drøftelser i alle fagudvalg om grundlaget for budgettet, herunder udfordringer og muligheder på området.

Udvalget har mulighed for selv at vælge emner, der ønskes drøftet. Alle fagudvalg forventes dog at drøfte, hvorvidt følgende forhold giver anledning til budgetmæssige initiativer:

Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017 og Udviklingsperspektiver.

Udvalget kan i forlængelse heraf bestille oplæg og analyser til junimødet vedr. de emner udvalget finder væsentlige.

Endvidere kan fagudvalget vælge at inddrage hele byrådet i drøftelse af de emner som udvalget lægger vægt. Dette sker på Byrådets temamøde den 24. april.

I maj er der mulighed for at inddrage brugerbestyrelser, råd og andre interessenter, fx via dialogmøder.

Som udgangspunkt for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets drøftelser omkring budget 2018 vedlægges regnskab 2016 (bilag 2). Som det fremgår af resultatet, har 2016 ikke været præget af budgetmæssige udfordringer på udvalgets områder, men har mere været et spørgsmål omkring forskydning og forsinkelser, så udgifter ikke har kunnet afholdes som forventet.

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Udvalget har mulighed for at drøfte emner, der vurderes relevante for udarbejdelse af budgetforslag, samt hvordan områdets interessenter, herunder brugerbestyrelser og råd, skal involveres i budgetprocessen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget drøfter hvilke emner, der ønskes drøftet på byrådets temadrøftelse i april

2.    at Udvalget drøfter hvilke oplæg og analyser der ønskes udarbejdet til budgetdrøftelse på udvalgsmødet i juni

Drøftet.

Udvalget valgte følgende emner:

Kystsikring.

Den administrative organisering og bemanding på udvalgets politikområder.

Flemming Erichsen ønskede konkret, at der afsættes midler til kystsikring i Fiskerihavnen i Korsør.

Slagelse Kommune har samarbejdet med KIT siden 2013 om styrkelsen af den kommunale indsats i Skælskør i forhold til bosætning og byudvikling. KIT arbejder således for at tiltrække kunstnere, som etablerer sig i gallerier og værksteder og som i kraft af deres aktiviteter er med til at skabe liv i byen og skabe synlighed om Skælskør. Med indgangen til 2017 består netværket af 16 kunstnere, som har deres virke i Skælskørområdet.

KIT har imidlertid ansøgt kommunen om at forhøje det årlige tilskud på 250.000 kr. med 150.000 kr. så det bliver på i alt 400.000 kr. Pengene skal gå til en sekretariatsfunktion som skal understøtte den kommunale indsats i forhold til bosætning, byudvikling og branding. KIT oplever en stigende interesse fra andre kommuner, netværk og foreninger, som efterspørger inspiration til, hvordan man kan anvende kunst og kultur som ressource i forhold til byudvikling og bosætning. KIT påtager sig derfor rollen vært for ekskursioner eller oplever at blive inviteret til at deltage i konferencer eller workshops for at fortælle om sin indsats. Planlægningen af besøg eller deltagelse i konferencer og workshops, ligger omfattende beslag på kunstnerlavets ressourcer i forhold til øvrige opgaver med at tiltrække kunstnere og sikre netværkets fortsatte funktion og eksistens i Skælskør.

Udvalget kan vælge at

1. Forhøje det årlige tilskud til KIT med 150.000 kr. om året for 2017 og 2018. Med det forhøjede tilskud får KIT mulighed for at ansætte en koordinator der kan sikre netværkets fortsatte funktion i gallerier og værksteder i Skælskør og styrke indsatsen i forhold til bosætning og byudvikling af Skælskør.  

2. Yde et engangstilskud til KIT på 150.000 kr. for 2017. På den måde imødekommer udvalget et akut behov for at ansætte en koordinator, der skal sikre kunstnerlavets fortsatte eksistens i gallerier og værksteder i Skælskør.

3. Udvalget kan beslutte ikke at bevillige et årligt tilskud på 150.000 kr. til KIT med den begrundelse, at udvalget allerede yder et betydeligt tilskud til KITs aktiviteter i form af et årligt tilskud på 250.000 kr. i 2017 og 2018.

KIT arbejder for at bruge kulturen som løftestang for udviklingen af Skælskør og har ydet en betydelig indsats for at styrke byens identitet som ’kunstnernes by’. KIT er igennem sin deltagelse i mange lokale aktiviteter som eksempelvis Keramikfestivallen og i den senere tid som værter i forhold til besøg samt deltagelse på konferencer med til at synliggøre byen og brande kommunen både nationalt og internationalt. Udviklingssekretariatet vurderer at værdien af denne indsats overgår det årlige tilskud på 250.000 kr. om året, hvilket begrunder en eventuel forhøjelse af det årlige tilskud på 150.000 kr. Dertil kommer at KIT indgår som en vigtig medspiller i projektet om den kreative klynge, som er godkendt som et vækstinitiativ i henhold til kommunens vækststrategi. Projektet er netop indledt med en analyse af byens potentialer i et klyngesamarbejde.

Udviklingssekretariatet anbefaler imidlertid at det forhøjede tilskud begrænses til 2017, og at der tages stilling til det fortsatte samarbejde med KIT i første halvdel af 2018.

Et eventuelt forhøjet tilskud til KIT på 150.000 kr. kan finansieres gennem udvalgets projektpulje.

Væksttiltaget om den kreative klynge er forankret i Kultur-, Fritid og Turismeudvalget. 

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at udvalget bevilliger et engangstilskud til Kunstnerlavet KIT på 150.000 kr. for 2017.

2.    at midlerne bevilliges fra udvalgets projektpulje.

3.    at der tages stilling til det fremtidige samarbejde med KIT i første halvdel af 2018.

Udvalget erklærede Steen Olsen (A) inhabil begrundet i hans bestyrelsespost i KIT.

Godkendt.

Udvalget ønsker, at der som led i de kommende budgetforhandlinger afsættes midler til KIT i 2018.

Udvalget for Erhverv-, Plan- og Miljø skal drøfte evalueringen af første etape af væksttiltaget for udviklingen af detailhandlen i Slagelse by. Desuden skal Udvalget beslutte, om der skal bevilges midler til videreførelse af væksttiltaget.

Økonomiudvalget har kompetencen til at igangsætte nye væksttiltag under ”Vækst i Balance” og har på mødet den 20. juni 2016 godkendt igangsættelse af et forløb for udvikling af detailhandlen i Slagelse by.

Da det handler om erhvervsudvikling, blev den politiske forankring af væksttiltaget i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

I forlængelse heraf har udvalget for Erhverv-, Plan- og Miljø den 8. august 2016 taget stilling til følgende:

1. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter oplægget til væksttiltaget med henblik på særlige fokusområder,

2. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter, hvornår udvalget ønsker opfølgning og afrapportering,

3. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter at medfinansiere væksttiltaget, hvor udgifterne fordeles med 50 % til Slagelse Kommune op til 350.000 kr., og at væksttiltaget finansieres af refusioner fra Natur og Erhvervsstyrelsen.

Med udgangspunkt i at Business Slagelse har givet tilsagn på 100.000 kr., besluttede

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016 følgende:

I det følgende er denne evaluering foretaget med en tilhørende dokumentation i bilag til denne sagsfremstilling.

Evalueringen er foretaget ud fra følgende parametre, som er anvendt som succeskriterier for væksttiltaget, jævnfør sagsfremstillingen til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

1. Sikring af den bedst mulige forankring og involvering af alle relevante parter fagligt og interessemæssigt gennem etablering af en handlingsplan, hvor alle parter inddrages.

2. Fokus på at sikre, at væksttiltaget kommer helskindet fra projektfasen over i en vedvarende forankring og driftssituation, der sikrer fortsat fremdrift og udvikling.

3. Desuden vil Business Slagelse sikre bred involvering af storbutikkerne i mellem/yderkanten af kommunen og butikkerne i centrum, inklusiv Vestsjællands Centret.

4. Slagelse Kommune yder relevante medarbejderressourcer til projektet.

Ad 1: Der er med start i november måned 2016 etableret et forløb med afsæt i bestyrelsen i Business Slagelse som omdrejningspunkt med følgende arbejdstitel: ”Medbyg for udvikling af detailhandlen – Slagelse by én butik”!

Medbyg i Business Slagelse regi betyder, at bestyrelse, partnere og øvrige interessenter samarbejder om at styrke professionalisme i markedsføring, salg, service, events, uddannelse, og videndeling ud fra en fælles faglig ramme – Medbyg. Medbyg betyder, i modsætning til Færdigbyg, at alle involverede påvirker og har indflydelse på udvikling af detailhandlen i Slagelse by. Samtidig med der bygges, styrkes samarbejdet og den fælles forståelse af ”Slagelse by én butik”, som det vigtige våben i dysten om, at være knudepunktet for handel i Vestsjælland.

Medbyg betyder således en solid forankring og involvering af alle parter såvel fagligt som interessemæssigt.

Se venligst bilag med dokumentation af Medbyg.

Ad 2: Ved at etablere medbyg, som beskrevet ovenfor, sikres, at Business Slagelse kan opbygge et bæredygtigt økonomisk grundlag og tilhørende professionalisme. Dette realiseres gennem en mere intensiv og professionel rekruttering af nye partnere og ved at Business Slagelse udvikler nye indtægtsgivende koncepter, der understøtter detailhandlen. Hermed kan der på relativ kort tid skabes et grundlag for, at væksttiltaget kommer helskindet fra projektfasen over i en vedvarende forankring og driftssituation, der sikrer fortsat fremdrift og udvikling.

Se venligst bilag med dokumentation af Medbyg.

Ad 3: Medbyg betyder et meget tættere samarbejde mellem detailhandlen i gaderne/torvene og Vestsjællands Centret. Konkret indebærer dette en lang række tiltag såsom fælles events og markedsføring, der udvikles gennem medbyg.

Næste skridt bliver at involvere storbutikkerne i mellem/yderkanten af Slagelse by. Dette med henblik på, at få flere af disse butikker til at blive partnere i Business Slagelse og sikre, at samarbejdet styrkes i forbindelse med udvikling og arrangementer, events etc. Dette vil blive realiseret gennem den øget rekrutteringsindsats som beskrevet ovenfor. Målet er igen Slagelse by – én butik.

Se venligst bilag med dokumentation af Medbyg.

Ad 4: Slagelse Kommune har spillet en aktiv rolle i at facilitere Medbyg processen, hvilket har betydet, at der er sket en betydelig mobilisering af indsatsen fra Business Slagelse både i bestyrelse regi og hos partnerkredsen.

Ved at kick starte en udviklingsproces, der som mål har at opbygge en faglig og økonomisk bæredygtig organisation, får Slagelse Kommune en stærk samarbejdspartner. Dette er forudsætningen for, at skabe en tilsvarende og ikke mindst vedvarende udvikling i byliv og detailhandel, som eksempelvis i Horsens og Vejle.

Se venligst bilag med dokumentation af Medbyg.

Slagelse by én butik skal ses i lyset af den intensiverede kamp om at positionere sig som den førende handelsby i regionen. Tager Slagelse by ikke udfordringen op, risikerer hele kommunen at tabe terræn, når det gælder vækst og omsætning i detailhandlen.

Udgangspunktet for Slagelse by én butik er at fastholde og udvikle Slagelse by som den handelsby, der er det naturlige valg for borgerne i Slagelse og i regionen, når der skal handles ind.

Slagelse by én butik er i tråd med kommunens for nylig vedtagne Planstrategi, som tydeliggør de 3 købstæders egenart og styrkeposition i kommunen. Her fremhæves Slagelse bys styrkeposition som værende kommunens handelscentrum. Udvikling af denne styrkeposition vil være en vækstdriver for hele kommunen.

Erhvervsfremmeloven.

Udvalget kan vælge støtte væksttiltaget yderligere med op til 250.000 kr.. Dette under forudsætning af en positiv evaluering og at Business Slagelse bevilliger det samme beløb.

Udvalget kan vælge ikke at fortsætte medfinansieringen af væksttiltaget.

Det er administrationens vurdering, at den fremlagte evaluering af det hidtidige forløb af væksttiltaget, med tilhørende dokumentation, giver anledning til, at fortsætte medfinansieringen af væksttiltaget med 250.000 kr. i tillæg til de 100.000 kr., der allerede er bevilliget. Dette under forudsætning at Business Slagelse gør det samme.

Midlerne til fortsættelse af væksttiltaget fremskaffes ved hjælp af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets Udviklingspulje. Slagelse Kommune har modtaget 398.000 kr. fra Natur- og Erhvervsstyrelsen som refusion for diverse projekter. Disse midler er et engangsbeløb og er for nuværende ikke disponeret til andet brug. Fra puljen er bevilliget 100.000 til væksttiltaget og det resterende beløb på 250.000 kr. kan bevilliges herfra under forudsætning af, at Business Slagelse bevilliger det samme beløb.

Væksttiltaget er naturligt forankret i Erhvervs, Plan- og Miljøudvalget.

Andre udvalg kan blive involveret, når projektet udvikler sig. Projektejer har da ansvaret for involveringen.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter evalueringen af det foreløbige forløb,

2.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter fortsat, at medfinansiere væksttiltaget med 250.000 kr. under forudsætning af at Business Slagelse gør det samme,

3.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter ikke at fortsætte med at medfinansiere væksttiltaget.

Udvalget drøftede evalueringen.

Udvalget tilsluttede sig 2. "at".

Økonomiudvalget skal beslutte om de skitserede rammer for en ny involverende tilgang til arbejdet med kommunens Ejendomsstrategi og ejendomsudvikling, kan godkendes og oversendes til fagudvalgenes videre drøftelse.

Direktionen har arbejdet med at skitsere en ny bottom-up proces - med en involverende og decentral tilgang til ejendomsstrategi og anvendelse af vores bygninger. Dette efter drøftelser i efteråret 2016 i økonomiudvalget, da oplægget til en ejendomsstrategisk udviklingsplan bortfaldt. (Se desuden tilknyttede notat vedr. udmøntning af Ejendomsstrategien 2014-2016).

Forslaget til den fremtidige tilgang til arbejdet med Ejendomsstrategi lægger vægt på tre parametre:

Udmøntningen af Ejendomsstrategien skal være case-baseret. Det vil sige at initiativer skal tage udgangspunkt i konkrete forhold, hvor kommunale bygninger er i spil, fordi de ikke længere kan anvendes og derfor står tomme. Det kan eksempelvis være fordi en institution eller botilbud fraflyttes eller at kommunal administration flyttes og samles. Initiativet til en case kan komme fra et fagudvalg eller kommunale fagcentre.

Der tilstræbes en kobling mellem civilsamfundet og det politiske niveau. Casen udvikles i en samskabende og bottom-up baseret tilgang med tidlig og bred involvering. Kommunen faciliterer processen – gerne med en arbejdsgruppe eller en anden form for ad hoc baseret gruppering hvor relevante faggrupper er repræsenteret.

Processen forsøges så vidt muligt tænkt sammen med andre igangværende processer i kommunen, som eksempelvis borgerdreven innovation i landdistrikterne eller processer i regi af fx Center for Børn & Familie eller Center for Skole. Gennem en tværfaglig tilgang fås en bedre mulighed for at indkredse og adressere forskellige problemstillinger, som er i spil og udnytte vores ressourcer. Tværfagligt samarbejde giver desuden en bredere indgangsvinkel i forhold til definition af målgruppen.

Målgruppen defineres omhyggeligt forud for processen. Hvem er interesseret i beslutninger om den konkrete kommunale ejendommes fremtid? Hvem har noget i klemme? Hvem ser potentialerne, og kan opnå benefit i forhold til afledte effekter? Hvem ser udfordringer? Brugere eller borgerne i et geografisk område, lokalrådet, interesseorganisationer, foreninger eller bymidtegruppen?

Der skal lægges vægt på gennemsigtighed. Der kan være gode grunde til at holde lav profil, hvis en institution skal lukkes eller flyttes, fordi brugere kan begynde at sive væk, hvis der opstår usikkerhed om dens fremtid. Men lav profil kan give anledning til mistro og forestillinger om skjulte dagsordener, hvilket på ingen måde er befordrende for involverende processer.

Som led i ønsket om transparens fremlægges fakta som eksempelvis politiske beslutninger, budgetaftaler samt budgettal, prognosetal og fagområders relevante viden, som kan bidrage til en kvalificeret drøftelse af casen.

Det er nødvendigt med en klar definition af det beslutningsrum, som de involverede bliver inviteret ind i, og det er derfor centralt at forventningsafstemme med de involverede. Hvordan ser beslutningsprocessen ud, og hvad kan de involverede få indflydelse på? Derfor skal der udarbejdes et kommissorium med beskrivelse af arbejdsgruppens opgave, hvem der deltager samt beskrivelse af processen. Arbejdsgruppen skal klædes på til at sætte sig ind i komplekse forhold og træffe kvalificerede beslutninger. Deres input kan indgå i den administrative og politiske proces i forbindelse med behandlingen af sagen.

Økonomi indgår i arbejdet med alle cases. Derfor skal det fremgå af kommissoriet at en del af arbejdsgruppens opgave er at undersøge økonomiske forhold, udarbejde budgetter og opstille en finansieringsplan for de løsninger, den måtte nå frem til.

Den proces der tilstræbes fremadrettet er illustreret i Bilag 2. Når en bygning frigøres, orienteres Ejendomsnetværket, som er de medarbejdere de enkelte fagcentre har udpeget til at være Center for Kommunale Ejendommes kontaktperson. Disse melder tilbage, såfremt fagcenteret har en interesse i den frigjorte ejendom.

Ligeledes orienteres Samskabelsesnetværket, der er et internt netværk med fokus på den tværgående koordinering og samarbejdet mellem fagcentrene i forhold til borgerinddragelse og borgerprocesser generelt. Kendskab til interesser og ønsker i ejendommens lokalområdet meldes tilbage.

På baggrund af ovenstående udarbejdes sager til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og de relevante fagudvalg, der redegør for ønsker, formål og økonomi. Udvalgene drøfter herefter sagerne, hvorefter sagen sendes til kommentering hos de relevante institutioners bestyrelser, brugergrupper, lokalråd mv. Disse input samles og behandles af Samskabelsesnetværket og præsenteres igen på Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og de relevante fagudvalg. Her kan enten besluttes at

a) At de nye anvendelsesforslag skal oversendes til Økonomiudvalget, der tager stilling til forhold vedr. driftsøkonomi.

b) At ejendommen ikke skal have en ny anvendelse og afviklingsproceduren iværksættes, med henblik på frasalg, udlejning eller nedrivning.

Udvalget skal tage stilling til hvorvidt de beskrevne rammer og tilgange til Ejendomsstrategi, skal godkendes og forelægges for fagudvalgene.

Gennem de seneste år har man igennem arbejdet med Ejendomsstrategi høstet en stor del af de lavthængende frugter, og der er primo 2017 indhentet en årlig vedvarende driftsbesparelse på 4,3 mio. kr. Det må dog forventes at det fremadrettet, vil blive mere udfordrende at opnå de vedtagne besparelser via arbejdet med Ejendomsstrategien. Den foreslåede tilgang, vil i flere tilfælde end tidligere, medføre at en ejendom får en ny funktion og dermed ikke bidrager til salgsindtægter og driftsbesparelser.

Den beskrevne tilgang er udviklet med fokus på bruger- og borgerinddragelse og stiller høje krav til koordinering imellem fagudvalg, fagcentre og eksterne interessenter.

Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)

Godkendt med bemærkning om, at økonomiudvalget ønsker at se sagen igen når den har været drøftet i fagudvalgene.

Fraværende:  ingen

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bemærker, at det er vigtigt med en politisk involvering på et tidligt tidspunkt, og at der bør tages hensyn til politikker på kultur-, fritids- og turismeområdet i forhold til de overordnede politiske prioriteringer.

Godkendt.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Uddannelsesudvalget bemærker, at det politiske niveau skal ind på et tidligere tidspunkt end det, der er forslået i oplægget. Der er ligeledes et ønske om forenkling af de bureaukratiske processer.

Drøftet.

Udvalget ønsker en mere forenklet proces i relation til de ressourcer som skal afsættes og ønsker ligeledes en tidligere politisk inddragelse.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplananmodningen, der giver mulighed for etablering af 6 dobbelthuse mellem Sorøvej og Nørre Ås i Slagelse, skal imødekommes.

Slagelse Kommune har modtaget en lokalplananmodning vedrørende etablering af boliger mellem Sorøvej og Nørre Ås i Slagelse (matr.nr. 214c og 215, Slagelse Markjorder) med tilhørende parkeringspladser og opholdsarealer.

Ansøger ønsker at opføre 6 dobbelthuse med i alt 12 boliger på 2 etager. Der etableres overkørsel fra Nørre Ås samt minimum 1,5 parkeringspladser pr. bolig. Vejen kommer til at fungere som et lege- og opholdsareal for områdets børn. Alle boligerne får egen have, og der etableres en stiforbindelse fra boligområdet til Sorøvej.

Ejendommen er omfattet af rammeområde 1.3B11, der udlægger området til boligformål i maks. 1½ etage. Lokalplananmodningen er derfor ikke i overensstemmelse med Slagelse Kommuneplan 2013 og kræver et kommuneplantillæg, der giver mulighed for 2 etager i området. 

Området er desuden omfattet af Lokalplan 135, der giver mulighed for 12 klyngehuse. En ny lokalplanlægning forudsætter, at Lokalplan 135 aflyses.

Ansøgeren tilbyder at bistå med udkast til lokalplanbestemmelser og kortbilag i samarbejde med Slagelse Kommune.

Lokalplananmodningen er vedhæftet som bilag.

Lokalplanlægning reguleres efter Planlovens kapitel 5.

Ændringer af kommuneplanen (dvs. kommuneplantillæg) reguleres efter Planlovens kapitel 6.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at planlægningen sættes i gang.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. I dette tilfælde vil det nye boligområde ikke kunne realiseres. Det betyder, at Lokalplan 135 fra 1990 stadig vil være gældende, og arealet fortsat vil være ubebygget.

Det er Planafdelingens vurdering, at etableringen af nye dobbelthuse i området bør fremmes, idet projektet er i tråd med Slagelse Kommunes Bosætningspolitik 2012-2020, som lægger op til, at der bl.a. skal skabes varierede boligtyper med god beliggenhed, fortætning af byerne samt plads til både nytænkende og traditionel arkitektur. Boligområdet ligger tæt på dagligvareindkøb med Fakta i Byskovcenteret samt Rema 1000 og Lidl ved rundkørslen Sorøvej/Holbækvej inden for en radius af 1 km. Derudover ligger Søndermarksskolen inden for en radius af 500 m, og der er flere børneinstitutioner inden for en radius af 1,5 km.

Disponeringen af grunden er fornuftig, da adgangsvejen er bred og centralt placeret, så den kan fungere som et fællesområde for beboerne. Husenes og havernes placeringer er gennemtænkt i forhold til sollys, og parkeringspladserne er placeret ud for de forskellige boliger, så der ikke er langt til parkering for beboerne eller deres gæster.

Det vurderes ikke, at bebyggelse i 2 etager og maks. 8,5 m vil skabe gener for naboer, da lokalplanområdet ligger ca. 2-3 meter lavere terrænmæssigt end den bebyggelse, der ligger øst for. Mod vest ligger lokalplanområdet i niveau med eksisterende bebyggelse. Den bebyggelse, der grænser op til lokalplanområdet i nordvest, er ikke en beboelsesbygning men et udhus, så det vurderes ikke, at der vil være gener. Den bebyggelse, der grænser op til lokalplanområdet i syd og sydvest er boliger, men der vil være ca. 15 m inkl. kørearealer mellem den eksisterende bebyggelse og den nye bebyggelse. Derfor vurderes det heller ikke, at der vil være indbliksgener her.

Administrationen anbefaler, at anmodningen imødekommes med henblik på opstart af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at lokalplanen igangsættes.

Godkendt.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1163 – Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 og miljøvurdering, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

I forbindelse med AffaldPlus’ strukturtilpasning skal genbrugspladserne i hhv. Korsør og Vemmelev sammenlægges. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 11. januar 2016 at pege på en placering af den nye genbrugsplads ved Slagelse Landevej ved Korsør Renseanlæg. På baggrund af udvalgets beslutning blev lokalplan 1163 igangsat. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013. Derfor er lokalplanen ledsaget af et forslag til Kommuneplantillæg nr. 37.

I forbindelse med Kommuneplantillægget er der afholdt en foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen. Slagelse Kommune modtog i alt to høringssvar. Høringssvarene, der fremgår af vedlagte hvidbog, omhandler:

· Potentielle trafik-, støj- og lugtgener.

· Korsør Renseanlægs arkitekttegnede bygninger risikerer at blive undertrykket af et nyt teknisk anlæg foran renseanlægget.

Erhvervs,- Plan- og Miljøudvalget behandlede den 9. januar 2017 et forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 og miljøvurdering. Udvalget besluttede ikke at tilslutte sig lokalplanforslaget, idet genbrugspladsen ville skærme for renseanlæggets arkitektur. Efterfølgende er der foretaget en revidering af lokalplanforslaget i samarbejde med AffaldPlus og dennes rådgiver.

Lokalplanen giver mulighed for placering af en genbrugsplads og haveaffaldsplads på to adskilte arealer i tilknytning til Korsør Renseanlæg. Selve genbrugspladsen placeres nord for- og i forlængelse af Korsør Renseanlæg (retning mod Vemmelev). Haveaffaldspladsen placeres syd for renseanlægget. Ved denne placering er der taget størst mulig hensyn til støjpåvirkning af nabobeboelse fra genbrugspladsen, den landskabelige påvirkning, indkig til renseanlæggets synlige bygning ved udløbet fra renseanlægget, trafikbetjening og den fortsatte landbrugsdrift.

Der fastsættes bestemmelser om etablering af en støjvold der beplantes, så området indgår som en helhed sammen med Korsør Renseanlæg. For at sikre synlighed omkring renseanlæggets særlige arkitektur, sikres indkig til bygningen fra Slagelse Landevej idet genbrugspladsen og haveaffaldspladsen ligger tilbagetrukket hhv. nord og syd for renseanlægget og udgør et samlet anlæg sammen med renseanlægget. Området foran renseanlægget og ud mod Slagelse Landevej er friholdt for bebyggelse.

Den valgte placering sikrer ligeledes, at den eksisterende adgangsvej til renseanlægget kan benyttes hensigtsmæssigt af den nye genbrugsplads og haveaffaldsplads. Der vil blive anlagt en adgangsvej på arealet op mod renseanlæggets vestlige afgrænsning. Der skal etableres en venstresvingsbane på Slagelse Landevej ved overkørslen til adgangsvejen.

Da der er tale om en planlægning for et nyt arealudlæg til etablering af en genbrugsplads og haveaffaldsplads, som må forventes at påvirke miljøet i form af støj, trafikbelastning, jordforurening og som vil påvirke det lokale landskab væsentligt, er der udarbejdet en miljøvurdering af planlægningen.

Det kan ikke undgås, at planlægningen for etablering af en ny genbrugsplads og haveaffaldsplads vil få miljømæssige konsekvenser for de nære omgivelser. Det er dog vurderingen, at de væsentlige konsekvenser i forhold til trafik, støj og visuelle forhold herunder indpasning i landskabet er minimeret ved tilvejebringelse af afværgende foranstaltninger:

· Trafikken forventes reguleret ved sænkning af hastighedsbegrænsningen til 60 km/t på en nærmere angiven strækning på Slagelse Landevej ved genbrugspladsen og der etableres venstresvingsbane til trafik svingende ind på den eksisterende adgangsvej.

· Der sikres den bedst mulige trafikale løsning og adgang til området ved at benytte den eksisterende adgangsvej til Korsør Renseanlæg.

· Genbrugspladsen etableres med beplantede støjvolde og en støjmur ved kolonihaveforeningen, der sikrer at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes.

· Støjvoldende etableres svarende til de eksisterende jordvolde omkring Korsør Renseanlæg, så området visuelt fremstår som et samlet anlæg og dermed indpasses så diskret som muligt i landskabet.

Miljøvurderingens ikke-tekniske resumé fremgår af lokalplanens redegørelse. Selve Miljø-vurderingen fremgår af lokalplanplanforslaget som bilag.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Miljøvurderingen tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 og miljøvurdering og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at genbrugspladsen ikke kan etableres på denne placering. Da der er truffet beslutning om at nedlægge genbrugspladsen i Vemmelev og etablere en ny fælles genbrugsplads for Korsør-Vemmelev, vil det være nødvendigt at finde en alternativ placering som sandsynligvis vil kræve lokalplanlægning. Dette vil få væsentlige konsekvenser for AffaldPlus’ tidsplan i forhold til åbning af en ny genbrugsplads inden udgangen af 2017.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Plan anbefaler, at Forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 og miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Planforslaget understøtter den strukturtilpasning som AffaldPlus er i gang med at gennemføre.

Som en del af strukturtilpasningen af genbrugspladserne skal AffaldPlus sammenlægge genbrugspladserne i Korsør og Vemmelev og i den forbindelse etablere en ny tidssvarende og fremtidssikret genbrugsplads inden udgangen af 2017. Den nye genbrugsplads skal betjene både Korsør og Vemmelev. Derfor skal der være gode trafikale adgangsforhold til genbrugspladsen fra hhv. Korsør og Vemmelev.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 samt miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

2.    at Der afholdes borgermøde enten den 30. maj 2017 eller den 31. maj 2017 tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 i Ydun Forsamlingshus.

3.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales.

Borgermøde afholdes den 30. maj 2017.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1171, Almene boliger, Engdraget, Tidselbjerget, Slagelse, med tilhørende miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på møde den 5. december 2016 at imødekomme en anmodning fra Slagelse Boligselskab om udarbejdelse af en lokalplan for en ny almen boligbebyggelse i Tidselbjergområdet under benævnelse ”Engdraget”. Anmodningen blev fremsat på baggrund af, at Byrådet på møde den 27. juni 2016 godkendte Skema A, der er et forhåndstilsagn om offentlig støtte til byggeriet, og på baggrund af Slagelse Boligselskabs efterfølgende projektudvikling.

Forslaget til lokalplan 1171 er udarbejdet på grundlag af rammelokalplan (lokalplan 1111, vedtaget i marts 2015) og strukturplan for Tidselbjerget (godkendt af Slagelse Byråd på møde den 27. februar 2017).

Området for lokalplan 1171 omfatter et areal på ca. 46.000 m² i den sydligste del af Tidselbjerget. Der findes ikke eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet. Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af Slagelse Boligselskabs projekt for 126 almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter (i alt ca. 13.200 m²). Lokalplanen fastlægger principperne for placering, omfang og udseende af bebyggelsen samt for placering og udformning af vej- og stiforløb, parkeringsarealer og grønne fællesarealer. Lokalplanen skal desuden bidrage til at sikre, at visionen for Tidselbjerget om mest mulig bæredygtighed i flest mulige projekter bliver opfyldt.

Slagelse Boligselskab har i udviklingen af deres projekt for Engdraget arbejdet med en bred definition af bæredygtighed og med inddragelse af potentielle beboere, naboer, borgere generelt, rådgivere og den kommunale administration. Det er boligselskabets ønske, at der bygges med fokus på lavenergi, og at bæredygtighedstiltag generelt integreres i størst muligt omfang. Dette omfatter f.eks., at anlæg til afledning af overfladevand (LAR-løsninger) i de grønne fællesarealer udnyttes aktivt i forhold til at skabe oplevelsesmæssig værdi for områdets beboere og brugere.

Der er gennemført en miljøvurderingsscreening af forslag til lokalplan 1171. Det vurderes, at de planlagte anvendelser og aktiviteter ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering af planforslaget.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1171, og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Offentlig høring opfylder Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget og er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage planforslaget. Det vil betyde, at der ikke bliver etableret et plangrundlag for realisering af Slagelse Boligselskabs projekt for en ny almen boligbebyggelse.

Byrådet har desuden mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Planafdelingen anbefaler, at forslag til lokalplan 1171 med tilhørende miljøvurderingsscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanforslaget giver mulighed for en ny almen boligbebyggelse anlagt efter bæredygtighedsprincipper og placeret i et oplevelsesrigt landskab. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommunens bosætningsindsats generelt. Nærheden til det åbne land og bebyggelsesstrukturen med relativt små private udearealer og store fællesarealer taler til en målgruppe, som kan omfatte både børnefamilier, unge par/singler og seniorer, og som ønsker at bo i en lejebolig, men i tæt kontakt med naturen. I Slagelse Boligselskabs projekt er der desuden en stor grad af nytænkning i forhold til bæredygtighedstiltag og til etablering af et beboerfællesskab omkring udvikling og vedligeholdelse af fælles faciliteter og fællesarealer.

Intentionerne i lokalplanforslaget viderefører de overordnede retningslinjer og principper, som beskrives i rammelokalplan og strukturplan for Tidselbjerget. Der er lagt særlig vægt på principperne for placering af bebyggelse i forhold til det eksisterende landskab og ønsket om at udnytte landskabets naturlige form i et system af anlæg til afledning af overfladevand (LAR-løsninger).

Ingen bemærkninger.

Adgangsveje skal udlægges som private fællesveje. Udlæg af private fællesveje skal godkendes af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.  

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at forslag til lokalplan 1171 med tilhørende miljøvurderingsscreening vedtages til fremlægges i 8 ugers offentlig høring,

2.    at der afholdes borgermøde enten den 6. juni eller den 8. juni 2017 i tidsrummet kl. 17.30-19.30,

3.    at at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales.

Borgermøde afholdes den 06. juni 2017.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1158 og kommuneplantillæg nr. 45 samt den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Idéen om Energipark Korsør er skabt i Grøn Fornuft Udvalget (§ 17 stk. 4). Efterfølgende er tankerne omkring Energipark Korsør, som en klynge af energiproducerende virksomheder og heraf afledte virksomheder, videreudviklet.

I første omgang skal der etableres et halmvarmeværk, der skal fjernvarmeforsyne det nordlige Korsør og et brintproduktionsanlæg som leverer brint til en brinttankstation. Som en del af Energipark Korsør reserveres areal til domicilbyggeri, herunder et energikompetencecenter og oplevelsescenter, som skaber en randbebyggelse mod nord og ud mod Tårnborgvej. I randbebyggelsen mod Tårnborgvej er der endvidere mulighed for opførelse af butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Området afgrænses mod vest af en oplevelsespark - et grønt strøg, hvor opstilling, udstilling og demonstration af bæredygtig og vedvarende energiproduktion kan finde sted. Det er også her en ny placering af stien, der forbinder Korsør Station med byen, kan fastlægges.

Byrådet besluttede på sit møde den 19. december 2016 at fremlægge forslag til lokalplan 1158 – Energipark Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 45 og miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.

I forbindelse med offentlighedsfasen er der modtaget 7 høringssvar, som fremgår af vedlagte hvidbog. Høringssvarene handler i hovedtræk om følgende:

lokalplanens forhold til varmeplanlægningen, lokalplanens betydning for nuværende og fremtidigt byggeri, placeringen af en høj skiltepylon, anbefalinger og input til Energipark Korsør på baggrund af en workshop, vindturbinens effektivitet og størrelsesforhold samt støj fra vindturbinen, forhold omkring cykel- og gangstier herunder belysning, fjernvarme kontra andre alternative energikilder til varmeproduktion, nybyggeri til butiksformål er overflødigt, bekymring omkring ambitionsniveauet for Energipark Korsør, krav til materialevalg så der etableres et arkitektonisk spændende område, høje bygninger, dynamisk skiltning og lyskunst vil virke anmassende i omgivelserne, fælles løsning omkring håndtering af overfladevand, LAR løsninger, grønne tage/facader samt solceller, beplantning skal bestå af naturligt hjemmehørende arter, fokus på undervisning som en del af Energi- og Miljøkompetencecenteret, samarbejde med naboområder omkring oplevelseselementet, fokus på at brintbusserne bliver en realitet.

På baggrund af de modtagne høringssvar, administrationens mindre justeringer samt Byrådets beslutning den 27. februar 2017 vedr. punkt 17 ”Initiativretssag - Slagelse Kommune støtter brintbus-projekt i Korsør Erhvervspark”, er der foretaget følgende justeringer af lokalplan 1158:

· Vindturbinen er skrevet ud af lokalplanen.

· Der er foretaget en mindre justering af bestemmelserne § 5.10, 5.12, 9.16 og 9.17 om befæstelse og håndtering af regnvand.

· Der er foretaget en mindre justering af bestemmelsen § 7.3 vedr. den sydlige del af fortidsmindebeskyttelseslinjen så det fremgår, at den her udgør 25 m. Der er samtidig fortaget konsekvensrettelser i lokalplanens redegørelse ang. den sydlige beskyttelseslinje.

· Bestemmelser om varmeforsyning er ændret så ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Der er foretaget mindre justeringer i redegørelsen ang. varmeforsyning.

· Bestemmelsen om beplantning i den grønne korridor i § 9.3 er justeret så beplantning skal bestå af hjemmehørende, egnskarakteristiske løvfældende træer.

Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af lokalplan 1158 og Kommuneplantillæg 45 som er vedlagt som bilag. Den sammenfattende redegørelse redegør for hvordan miljøhensyn er integreret i planlægningen, hvordan der er taget hensyn til de høringssvar der er modtaget i offentlighedsfasen, alternativer i forhold til områdets indretning og hvilken overvågning og afværgeforanstaltninger der bør finde sted.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Miljøvurderingen og den sammenfattende redegørelse tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1158 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 45 og den sammenfattende redegørelse endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. Derved skabes plangrundlaget for realiseringen af Energipark Korsør.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1158 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 45 og den sammenfattende redegørelse endeligt. Hvis Byrådet vælger ikke at vedtage lokalplan 1158, vil Energipark Korsør og idéen om en energiklynge, ikke kunne realiseres i samme omfang og særligt ikke på arealer, der fortsat vil ligge i landzone. Det vil ikke være muligt, at etablere et varmeværk i den vestlige del af området og der vil ikke kunne etableres en oplevelsespark mod vest op mod kolonihaveområdet.

Plan anbefaler, at lokalplan 1158 – Energipark Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 45 og den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen vedtages endeligt. Det vil skabe plangrundlaget for realiseringen af Energipark Korsør.

En realisering af Energipark Korsør vil understøtte Slagelse Kommunes vækststrategi – Vækst i Balance. Med Energipark Korsør sættes fokus på tre af de fire indsatsområder: Erhverv, Uddannelse og samarbejde i og udenfor Slagelse Kommune.

Desuden vil en realisering af Energipark Korsør medvirke til at binde Korsør Station sammen med den øvrige by, idet der skabes en bystruktur med stiforbindelser til stationsområdet.

Hvis Byrådet vedtager planlægningen for Energipark Korsør, følger der omkostninger til byggemodning herunder etablering af adgangsvej, fællesarealer, beplantning samt afledt drift. Byrådet har afsat et rådighedsbeløb med en samlet ramme på 6,0 mio. kr. til etablering af op til ca. 400 m vej. Der må forventes en betydelig indtægt ved et evt. grundsalg, der kan godtgøre omkostningerne til byggemodningen.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Lokalplan 1158 – Energipark Korsør med tilhørende kommuneplantillæg nr. 45 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

2.    at Den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.

3.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales.

Udvalget ønsker en max. byggehøjde på 26 m.

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1177 skal vedtages endeligt.

Byrådet vedtog på sit møde den 19. december 2016 at fremlægge Forslag til lokalplan 1177 – boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade, Slagelse i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere 8 boliger i op til to etager med tilhørende 12 parkeringspladser og adgang fra Oehlenschlægersgade. Bebyggelsen opføres mellem den gamle brødfabrik og etageejendommen ud mod Bredegade på et grønt areal, hvor der tidligere har stået baghuse. Der etableres opholdsareal syd for den nye bebyggelse.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 28. december 2016 til den 22. februar 2017. I offentlighedsperioden har Slagelse Kommune modtaget to indsigelser fra naboer til lokalplanområdet, hvoraf den ene har fire underskrifter. Indsigelserne, der er samlet og behandlet i vedlagte hvidbog, vedrører:

- Forslag om forbud mod vinduer i gavlen på ny bygning

- Forslag om anden adgangsvej til ejendommen

Den nye bygning til 8 boliger placeres i henhold til bygningsreglementet 2,5 m fra skel. Slagelse Kommune har dermed ikke hjemmel til at forbyde vinduer i gavlen.

Vejadgangen fra Oehlenschlægersgade er lovlig og anvendes i dag af beboere i Oehlenschlægersgade 11C. Indsigerne påpeger en række forhold vedrørende trafiksikkerheden i området ved øget trafikal belastning som følge af opførelse af 8 nye boliger. Under de forudsætninger der er for at tilvejebringe en adgangsvej til boligerne, har administrationen i samråd med bygherre valgt den, der skaber færrest gener for fremtidige og nuværende beboere i området.

Indsigelserne giver således ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Lokalplanlægning reguleres efter planlovens kapitel 5.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1177 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for at opføre 8 nye boliger i Slagelse bymidte.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1177 endeligt. I dette tilfælde vil det betyde, at de 8 nye boliger ikke kan realiseres.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplan 1177 – boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade i Slagelse uden ændringer. Det vil gøre det muligt at opføre en bygning med 8 boliger centralt i Slagelse. Det vil kunne tiltrække unge under uddannelse, der foretrækker at bo centralt i mindre lejligheder med nærhed til studiet samt børnefamilier. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at lokalplan 1177 – boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade i Slagelse vedtages endeligt uden ændringer,

2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør kan godkendes.

Masterplanerne for købstæderne indgår som en del af kommuneplanens afsnit om Mål og Strategi (hovedstruktur).

Masterplanerne er ikke i sig selv bindende, men skal vise en retning for byernes udvikling i planperioden.

Masterplanerne er blevet opdateret og videre bearbejdet ud fra de masterplaner, der blev vedtaget som en del af Kommuneplan 2013.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 7. november 2016 præsenteret forslag til kommuneplanens masterplaner for købstæderne, hvor det blev besluttet at udsætte behandling af sagen, da udvalget ønskede at drøfte mulighederne på et temamøde for Kommuneplan 2017.

Med udgangspunkt i drøftelserne på temamøderne i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og byrådet i januar 2017 blev forslag til masterplanerne for købstæderne præsenteret på

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 6. marts 2017. Udvalget besluttede at genoptage sagen.

Administrationen foreslår følgende ændringer i forhold masterplanerne til Kommuneplan 2013:

Masterplanen for Slagelse er blevet opdateret en del i forhold til, hvad der er sket siden 2013. Fokusområderne i kommende planperiode er at skabe en attraktiv og stærk kobling mellem Campus Slagelse og bymidten, at arbejde videre med ”Slagelse Ny By”-konceptet vedrørende opgradering og forskønnelse af byens torve, at udvide P-søgeringen, at styrke Slagelse som vækstmotor inden for detailhandel, at skabe grundlag for en ny bydel ved det gamle sygehus, at udvide Slagelse Megacenter øst og vest for omfartsvejen, at koncentrere større boligudviklingsprojekter omkring Tidselbjerget og Slagelse Bypark samt at understøtte byomdannelsesprojekter. Der er endvidere tilføjet et afsnit om visionerne for omdannelse af Ringparken samt afsnit om mulighederne for i planperioden at kigge nærmere på fortætning af bymidten.

I forhold til sidste behandling af masterplanerne på Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017 er de fremtidige forhold omkring anvendelsesmuligheder på dele af Sorøvej blevet tilrettet.

Masterplanen indeholder en beskrivelse af 10 fokusområder. Den baserer sig som sådan på Udviklingsplan Korsør, der er resultatet af det arbejde, det lokale § 17, stk. 4-udvalg ’Korsør, byen møder vandet’, har gennemført i 2015-16.

Med udviklingsplanen følger bl.a. et ønske om at udvikle Halsskov Havn til vandsportscenter, hvilket er nyt i forhold til seneste masterplan. Tilsvarende er området, der før var udlagt til Tropebyen, nu reserveret til anvendelsesmuligheder, der udnytter områdets unikke placering og som fastholdes til publikumsorienteret anvendelse. Endvidere er der fokus på forbindelsen mellem lystbådehavnen, bymidten og havnen i forlængelse af byforskønnelsen af Solens Plads, fortsat fokus på lokale udviklingsmuligheder på Halsskov, en stiforbindelse fra Halsskov til Halsskov Havn, stationsbyen og koblingen til Energipark Korsør samt fokus på mulighederne inden for den større ’fritidsbydel’ på Halsskov. Endvidere er mulighederne for at kigge nærmere på omdannelse af dele af Korsør Bypark, som forbindelse mellem de to bydele på Halsskov, blevet tilføjet.

I forhold til sidste behandling af masterplanerne på Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017 er indholdet blevet tilpasset udviklingsplanen for Korsør, og detailhandelsafsnittet er blevet præciseret.

Det er fremhævet, at Skælskør betragtes som ”best practice” i forhold til byudvikling og omdannelse i en købstad. Masterplanen lægger desuden op til mulighederne for at arbejde for etablering af en bo- og oplevelsesklynge i byen, fortsat fokus på det rige kunstner- og kulturliv, fokus på potentialerne for nye muligheder omkring havnen i Skælskør, mulighederne for at arbejde for en naturpark fra Bisserup til Agersø samt mulighed for at optimere detailhandelsoplevelsen i byen.

I forhold til sidste behandling af masterplanerne på Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017 er der sket en mindre tilretning af afsnittet vedrørende byforskønnelse af byen.

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4).

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør.

Masterplanerne er opdateret i forhold til nuværende udvikling og kommunens strategiske dagsorden, herunder planstrategien, Vækst i Balance og bosætningsstrategien. Således er der et fortsat fokus på at skabe vækst i alle tre købstæder ud fra den rollefordeling, der er købstæderne imellem.

Administrationen anbefaler, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til masterplanerne for købstæderne.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at forslag til masterplaner for købstæderne godkendes.

Godkendt.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal drøfte, om der i Kommuneplan 2017 skal udpeges et nyt erhvervsareal til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 6. marts 2017 præsenteret forslag til kommuneplanens hovedstruktur, ”Mål og Strategi”, herunder nye og ændrede arealudlæg. Administrationen pegede i den anledning på muligheden for at udpege et nyt erhvervsområde til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse. Udvalget godkendte hovedstrukturen og arealudlæggene, men tog forbehold for erhvervsudlægget ved Kongevejen. Denne del skulle genoptages på udvalgsmøde i april.  

Forud for genoptagelse på udvalgsmøde i april, skulle udlægget drøftes på et temamødet for kommuneplanen i byrådet den 7. marts 2017.   

Det foreslåede erhvervsudlæg ved Kongevejen/Stop 39 er på 65.500 m² og er beliggende sydøst for Hunsballe-grunden, indkapslet mellem Sdr. Ringgade, Vestmotorvejen og Kongevejen i den sydlige del af Slagelse.

Kommunen er tidligere blevet kontaktet af en større udbyder af byggematerialer og lignende, der har et konkret ønske om at etablere en butik på ca. 14.000 m² på halvdelen af grunden. På den resterende del af grunden vil der også skulle opføres yderligere byggeri til pladskrævende varegrupper.

Området er ikke udlagt til byområde i Kommuneplan 2013. Området skal derfor udpeges som nyt byudviklingsområde i Kommuneplan 2017. Det giver flere barrierer i forbindelse med de statslige krav til den kommunale planlægning:

- Kommunen skal kunne dokumentere behovet for det nye byområde.

- Området ligger i direkte tilknytning til motorvejen. Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, betragtes ikke som transporttunge virksomheder.

Det er muligt, at Erhvervsstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlægget i Forslag til kommuneplan 2017.

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4).

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan drøfte udpegningen af arealet ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse til erhvervsområde med mulighed for etablering af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

Arealet, med dets placering tæt på motorvejen og med god synlighed, er et attraktivt potentiel erhvervsområde, som investorer er interesserede i.

Udpegning af området til erhverv i Forslag til kommuneplan 2017 vil, givet de retningslinjer der er for arealudlæg, med stor sandsynlighed medføre et statsligt veto, da området ikke tænkes anvendt til transporttunge virksomheder. Med udvidelsen af Slagelse Megacenter og med udpegningen af nyt erhvervsområde til blandt andet butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper vest for omfartsvejen, er der desuden god tilstrækkelig rummelighed i Slagelse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget drøfter udpegning af arealet ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse til nyt erhvervsområde med mulighed for at etablere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Drøftet.

Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) kunne ikke tilslutte sig at forslaget om udpegning af arealet ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse til nyt erhvervsområde.

Forslaget frafaldt.

Villum Christensen (I) begærede sagen i Byrådet.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvordan der skal arbejdes videre med udviklingen af Møllebakken 15, Skælskør.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 1. februar 2016 at igangsætte planlægning for nyt boligområde på Møllebakken 15 i Skælskør. Ejendommen er kommunalt ejet og beliggende mellem Julemærkehjemmet og den tidligere Skælskør Folkehøjskole.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 6. juni 2016 forelagt oplæg til rækkehusbebyggelse på Møllebakken 15 udarbejdet af Årstiderne Arkitekter. Udvalget kunne ikke tilslutte sig oplægget og besluttede, at administrationen skulle udarbejde et nyt oplæg.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 5. september 2016 præsenteret oplæg til to bebyggelsesplaner som grundlag for ny lokalplan. Udvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med en lokalplan, der kan give mulighed for både at opføre parcelhuse og rækkehuse/dobbelthuse.

Forslag til lokalplan 1162 – boligbebyggelse på Møllebakken 15 i Skælskør samt kommuneplantillæg nr. 46 til Kommuneplan 2013 blev forelagt Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på mødet den 9. januar 2017. Udvalget besluttede at udskyde vedtagelsen af forslaget. Det blev besluttet, at der skulle afholdes et offentligt møde vedrørende anvendelse af arealet med udgangspunkt i de eksisterende oplæg.

Der blev afholdt et offentligt møde på Skælskør Bibliotek den 6. februar 2017. Her fik de omkring 50 fremmødte borgere præsenteret de forskellige oplæg, der har været forelagt udvalget. På baggrund af oplæggene var der en god diskussion omkring, hvordan området fremadrettet skal anvendes. Der var en bred enighed om, at området ikke egner sig som endnu et parcelhuskvarter. Flere gav udtryk for, at man bør sammentænke Møllebakken 15 med naboejendommen, Skælskør Folkehøjskole, og udarbejde en vision om at skabe et sammenhængende boligområde, der udnytter landskabet og gerne drager paralleller til højskolens arkitektur. Alternativt bør der arbejdes videre med forslaget, udarbejdet af Årstiderne Arkitekter, om at anvende området til rækkehusbebyggelse.     

Lov om planlægning – Planloven, §§ 5 og 11.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte, at der skal udarbejdes en vision for et boligområde, der sammentænker Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte, at der skal arbejdes videre med rækkehusforslaget for Møllebakken 15 udarbejdet af Årstiderne Arkitekter.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte at sætte planlægning for Møllebakken 15 i bero og afvente, hvad der sker med højskolegrunden.

Administrationen vurderer, at der bør arbejdes videre med en samlet vision for området, der omfatter Møllebakken 15 og højskolegrunden i Skælskør.

Om end Slagelse Kommune ikke ejer højskolegrunden, byder en sammenhængende planlægning på følgende fordele:

- En samlet vision vil sikre, at der gives flere muligheder for at udnytte området på en optimal måde – både i forhold til oplevelse af landskabet, til anlæggelse af infrastruktur og til placering af boliger og boligtyper. Dette vil skabe et mere attraktivt boligområde.

- En samlet vision vil give mulighed for at tilbyde et større udbud af forskellige boliger.

Med udgangspunkt i en samlet vision for hele området kan Slagelse Kommune igangsætte planlægning for etape 1 værende en ny lokalplan for det kommunalt ejede jord på Møllebakken 15. I lokalplanen kan visionens tanker for højskolegrunden skitseres som en etape 2, der kræver nærmere planlægning, men som kan ses i sammenhæng med etape 1.

En vision for området kan udarbejdes i dialog med ejer af højskolegrunden. Men så længe Slagelse Kommune ikke ejer højskolegrunden, kan kommunen ikke påvirke udviklingen på ejendommen.

På baggrund af de udmeldinger, der kom fra udvalget og fra borgerne på borgermødet den 6. februar 2017, vil følgende principper være centrale for områdets planlægning:

- Bolig og natur skal smelte mest muligt sammen.

- Landskabet skal være et bærende element i en samlet vision.

- Udsigt til Skælskør Fjord og dagslys skal være retningsgivende for placering og omfang af boliger.

- Offentlighedens adgang til fjorden skal sikres.

- Højskolens arkitektur skal fungere som inspiration for ny bebyggelse.

- For at sikre udsigten til fjorden planlægges der kun for lave hække og få solitære træer.

Ved omdannelse af området til boligformål vil en udvidelse af Møllebakken fra Rådmandsvej til Møllebakken 15 og videre til højskolegrunden, hvis denne inddrages, være nødvendig. En udvidelse af Møllebakken vil være behæftet med en kommunal udgift til ekspropriation og anlæg af ny vej.

Den økonomiske konsekvens af udviklingen af arealet afhænger af, hvordan området handles, herunder i hvilket omfang Slagelse Kommune indgår i udviklingen.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der udarbejdes en samlet vision for området, der omfatter Møllebakken 15 og højskolegrunden i Skælskør,

2.    at planlægningen for området tager afsæt i de ovenstående centrale principper.

Godkendt.

Udvalget ønsker, at der inden juni tages kontakt til ejer af højskolegrunden med henblik på et muligt privat-/offentligt samarbejde for Møllebakken og højskolegrunden.

Sagen genoptages på udvalgsmøde i juni.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om man ønsker at igangsætte her-og-nu-tiltag for en række forbedringsarbejder på Nytorv i Slagelse, som foreslået af Business Slagelse og udarbejdet af forvaltningen.

Business Slagelse har i 2016 henvendt sig til Slagelse Kommune med ønske om, at der snarest muligt gennemføres en række forbedringsarbejder på Nytorv. Business Slagelse har udtrykt utilfredshed med Nytorvs udseende og fremsatte ønske om, at pladsen renoveres, bl.a. med opsætning af pullerter for at hindre bilkørsel på torvet samt forbedrede forhold for stadeholderne. Forvaltningen har udarbejdet forslag til forbedringer (se vedhæftede bilag).

Som det fremgår af bilag bygger projektet på en hovedidé om at flytte stadepladserne ned i hjørnet, hvor de vil få større effekt af fodgængerflowet i Galleriet og Nygade. El- og vandinstallationer forbedres, og den nuværende beplantning i hjørnet (bortset fra to træer) fjernes.

Det skaber mulighed for at betragte arealet langs gågaden, hvor stadepladserne er i dag, som et nyt særligt aktivitetsområde for events og med mulighed for at placere scenerne fra f.eks. Sct. Michaels Nat og Festugen. Det vil give bedre tilkørselsforhold til backstage-området og scenen (så man undgår trafik ind over torvet). Af samme grund optimeres el-installationerne i dette område.

Det nye torvehandelsområde og aktivitetsområdet forbindes af en akse, der starter ved to ’portaltræer’ i hjørnet mod Nygade og skærer ind over torvet – omtrent hvor der i gamle dage løb en vej. Belægningsbåndet udføres primært af granitstensbånd, der er rester fra Schweizerplads-projektet.

Desuden foreslås en trafikdæmpende løsning, hvor der opstilles ambassadepullerter ved indkørslen fra hhv. Smedegade og Gammeltorv. Ambassadepullerter kan med nøgle eller fjernbetjening sænkes ned i jorden, så f.eks. varelevering og service- og redningskørsel kan ske uhindret.

Udvalget drøftede sagen på mødet den 6. marts 2017. Af udvalgets drøftelse fremgik, at der skulle arbejdes videre på det såkaldte scenarie 2 og 3 – altså løsninger. Desuden skulle en mulig anlægsfinansiering afdækkes.

Projektet har været fremlagt i Slagelse Bymidtegruppe, der har følgende udtalelse til sagen:

Som kommentar til ønsket om at forbedringsarbejder kan genanvendes i et senere projekt, er det forvaltningens opfattelse, at væsentlige dele af investeringen vil kunne genbruges: f.eks. betonplintene, dele af belægningen, installationer og pullerter. Om og hvordan det kan gøres i praksis vil dog afhænge helt af den specifikke løsning, der vil blive besluttet til den tid.

Som kommentar til forslaget om at supplere belysningen finder forvaltningen ikke, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt. Belysningen på torvet blev udskiftet i 2016 til et væsentlig mere lysstærkt armatur, hvorfor Nytorvs grundbelysning skønnes at opfylde behovet.

Det følger af kommunalfuldmagten, at kommunen kan skabe grundlag for byudvikling til gavn for alle.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte at godkende de foreslåede her-og-nu-tiltag på Nytorv.

Udvalget kan desuden beslutte, hvor mange kommunale midler kan anvendes til finansiering af forskønnelsesprojektet.

Udvalget kan alternativt vælge at afvise forslaget.

Forvaltningen vurderer, at en ny disponering af Nytorv, som beskrevet i scenarie 2, vil styrke handelen og skabe nye og bedre muligheder for at bruge byrummet, lige som det vil virke forskønnende for torvet. Scenarie 3 vil ikke tilføre samme forskønnelse til byrummet (belægningen), lige som den kun delvist vil afhjælpe problemet med biltrafikken på torvet.

Såfremt der ikke findes tilstrækkelig kommunale midler til hverken scenarie 2 eller 3, vil udformning af et endeligt projekt være afhængig af eventuel støtte fra fx Business Slagelse.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har 0,5 mio. kr. i ikke disponerede overførte driftsmidler fra 2016, som kan anvendes til finansiering af her-og-nu tiltag.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget bevilger 0,5 mio. kr. af overførte midler til at igangsætte.

Fraværende:  Johnny Persson (V)

Godkendt.

Omlægninger forventes udført inden sommer.

Den tilrettede Konklusionsrapport til Arealudviklingsstrategien fremsendes til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til efterretning med henblik på, at der nu arbejdes videre med en nærmere planlægning for de valgte indsatsområder.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandlede Konklusionsrapport til Arealudviklingsstrategien den 8. august 2016.

Konklusionsrapporten er baseret på en analyse af nuværende arealudlæg, gældende planer, strategier og visioner, samt en række interviews med nøglepersoner.

Konklusionsrapporten sammenfatter en række overordnede indsatsområder, opdelt i henholdsvis erhvervs- og boligudvikling, som grundlag for politisk drøftelse og prioritering.

Udvalget besluttede at prioritere følgende indsatsområder:

· E1 – Slagelse Erhvervspark (Megacenter vest)

· E2 – Korsør Erhvervspark (Energipark)

· B1 – Nye attraktive almenboliger

· B2 – Boliger til ældresegmentet i Slagelse, Korsør og Skælskør.

Udvalget havde desuden diverse forslag til mindre rettelser, der skulle indarbejdes i rapporten. Rapporten skulle derefter genfremsendes til udvalget.

Kommunalfuldmagten giver Byrådet hjemmel til at disponere anvendelsen af kommunens arealer. Planloven giver mulighed for, at Byrådet kan igangsætte planlægning af disse arealer.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at tage den tilrettede Konklusionsrapport til efterretning.

Udvalget kan vælge ikke at tage rapporten til efterretning.

Administration vurderer, at Konklusionsrapport til Arealudviklingsstrategien er tilrettet, jævnfør udvalgets bemærkninger.

Administration anbefaler, at udvalget tager rapporten til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget tager Konklusionsrapport til Arealudviklingsstrategien til efterretning.

Taget til efterretning.

Flemming Erichsen har på det sidste udvalgsmøde ønsket en generel drøftelse af lokalplan 20.

Lokalplan 20 for Korsør bymidte, som er en bevarende lokalplan, blev vedtaget af Korsør byråd den 17. marts 1983.

Efterfølgende er der for en del af lokalplan 20-området udarbejdet lokalplan 36, som dækker Havnegadekareen, Nygade, Algade og Brogade. Lokalplanen har bevaringsbestemmelser. Lokalplanen blev godkendt af Korsør byråd den 27. august 1987.

Endvidere er der for en del af lokalplan 20-området udarbejdet lokalplan 41, som dækker en del af Jens Baggesensgade, Nygade og Algade. Også lokalplan 41 har bevaringsbestemmelser. Lokalplanen blev godkendt af Korsør byråd den 28.09.1989.

I tilknytning til lokalplan 20 er udarbejdet 4 vejledninger. Vejledning 1 fra december 1982 som omhandler vedligeholdelse. Vejledning 2 fra november 1983 som omhandler facader, farver, markiser og skiltning. Vejledning 3 fra august 1984 som omhandler mindre bygninger og hegn. Vejledning 4 fra december 1985 som omhandler malerarbejde.

Også lokalplan 36 og 41 henviser til de 4 vejledninger.

Ingen af vejledningerne ses dog at være fremlagt sammen med lokalplanerne, hvorfor vejledningerne ikke har egentlig retsvirkning, men kun karakter af vejledninger.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 5. maj 2014, at der skulle udarbejdes et oplæg til udvalget inden igangsætning af nye lokalplaner for købstædernes bymidter.

Revisionsgrundlaget for bymidternes lokalplaner blev godkendt af EPM på mødet den 11. august 2014, hvor det blev besluttet, at der bør udarbejdes nye lokalplaner med præcise, opdaterede og bindende bestemmelser for udvendige bygningsændringer for alle 3 købstæder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at sagen drøftes.

Udvalget ønsker en revision af lokalplan 20, hvor vejledninger indarbejdes.

Til udvalgsmødet i juni udarbejder administrationen et overordnet principoplæg samt en tidsplan for lokalplanproces.

Til orientering redegøres for status med spildevandsplan 2015-2018 og de investeringer, som er aftalt med SK Forsyning A/S.

I forbindelse med godkendelse af lavere spildevandstakster i Byrådet d. 30. januar 2017 blev det bl.a. besluttet, at konsekvenserne for spildevandsplan 2015-2018 ville blive fremlagt for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Spildevandsplan 2015-2018 blev vedtaget af Byrådet d. 29. juni 2015. I den forbindelse blev der i samarbejde med SK Forsyning A/S indgået aftale om fremtidige investeringer på kloakeringsområdet for 2015-2018. Investeringsplanen blev indarbejdet i spildevandsplanen.

Investeringsplanen inkl. status og forventede investeringer i 2017 og 2018 fremgår af vedlagte bilag. I investeringsplanen er det angivet, hvilke projekter der er gennemført og hvilke projekter som forventes gennemført / ikke forventes gennemført.

I spildevandsplan 2015-2018 blev der taget forbehold for, at der kunne ske justeringer af investeringsplanen, da forudsætningerne kan ændre sig gennem perioden, og der kan opstå andre behov end de, der er kendt på tidspunktet for spildevandplanens vedtagelse.

I investeringsplanen er der samlet set i perioden 2015-2018 budgetteret med et gennemsnitlig investeringsbehov på ca. 95 mio. kr. årligt mod et nu forventet anvendt årligt gennemsnit på ca. 90 mio. kr.

Årsagen til det reducerede budget skyldes bl.a. Forsyningssekretariatets fastsættelse af prisloftet for, hvor meget SK Forsyning A/S må opkræve fra forbrugerne. Endvidere ønsker SK Forsyning A/S ikke at optage lån til at dække faldende indtægter.

I 2018 og 2019 kan nye byggemodninger (f.eks. Tidselbjerget og Møllebakken) og DSB´s omlægning af spor på baneterrænet få betydning for, hvilke projekter der gennemføres, og hvilke projekter der må udskydes.

Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32.

SK Forsyning A/S er som virksomhed ikke umiddelbart forpligtiget af den kommunale spildevandsplan.

Som kommunalt ejet selskab kan Byrådet via sine ejerbeføjelser øve kontrol over spildevandsselskabet. Herefter har kommunen f.eks. mulighed for at ændre vedtægterne for vandselskabet og pålægge selskabet at følge spildevandsplanen. Endvidere kan Byrådet jf. loven påbyde forsyningen at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen.

Hvis man sammenligner det samlede planlagte budget jf. spildevandsplan 2015-2018 og de ind til videre faktiske anvendte og fremtidige planlagte investeringer, er der kun en ” negativ” difference på ca. 5 %. Dette har en begrænset betydning for gennemførelsen af spildevandsplan 2015-2018, hvor enkelte kloakeringsprojekter udskydes til efter 2018.

Ændringerne i investeringsplanen har ikke direkte indflydelse på opfyldelse af Vandplan II’s målsætninger for Slagelse kommune. Ligeledes har ændringerne heller ikke indflydelse på gennemførelsen af Slagelse kommunes vandhandleplan.

Center for Teknik og Miljø fører løbende dialog med SK Forsyning for at gennemføre de politiske mål. Hvis SK Forsyning og Center for Teknik og Miljø ikke kan blive enige i gennemførelsen af konkrete aftaler, vil dette blive løftet op politisk.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at redegørelsen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Administrationen har brug for, at udvalget træffer beslutning om det skal fremgå af vandløbsregulativerne hvilke grødeskæringsredskab, der skal anvendes i de enkelte vandløb.

I forbindelse med udvalgets vedtagelse af nyt regulativ for Vestermose Å den 9. januar 2017 ønskede et mindretal bestående af Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A), at grødeskæringsredskaberne indgår i regulativerne.

Danmarks Sportsfiskerforbund har den 16. februar 2017 klaget over kommunes vedtagelse af regulativ for Vestermose Å. Ét af klagepunkterne er, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke mener, at det fremgår af regulativet hvordan vedligeholdelsen skal foretages.

Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 (UFV95) har i forbindelse med høring af de nye regulativer flere gange fremkommet med ønsket om, at grødeskæringsredskabet bliver skrevet ind i regulativerne.

Hvorvidt grødeskæringsredskaber skal skrives ind i regulativerne eller ej har ligeledes været drøftet i Vandsynsrådet. På Vandsynsrådets møde den 8. september 2016 var punktet sat på dagsordenen som et selvstændigt punkt. Af mødenotatet fremgår det, at UFV95 er bekymret for, at det ikke længere fremgår af regulativerne og er i tvivl om hvilken konsekvens det kan have på sigt. Administrationen argumenterede i mod, da det væsentligste ikke er metoden, men resultatet af grødeskæringen. Der skal skæres den strømrede, der står beskrevet i regulativet – hverken mere eller mindre.

I Skov- og Naturstyrelsens notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fra 2007 står, at: Regulativet bør ikke fastlægge bindende krav til anvendelse af grødeskæringsredskab. Dette beror dels på, at grødesammensætningen kan ændres gennem regulativperioden, dels at nye erfaringer og metoder kan komme til.

Hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at der skal skæres med mejekurv eller le i vandløbet afhænger af flere forhold. Først og fremmest handler det om arbejdsmiljø og hvad der er fysisk muligt. Mejekurven egner sig til de større vandløb. Derimod egner mejekurven sig ikke til de smalle vandløb, hvor der skal skæres en smal strømrende. Det kan dog alligevel være nødvendigt at anvende mejekurven, hvis vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. Flere af disse parametre kan variere fra år til år.

De restaurerede vandløbsstrækninger og målsatte vandløb skæres som udgangspunkt manuelt med le, da det er mere skånsomt end mejekurven.

I dag er det sådan, at stort set alle vandløbene skæres både med le og mejekurv. Som udgangspunkt skæres f.eks. Bækkerenden med mejekurv, men der er en række strækninger med hegn, bygninger eller større træer hvor maskinen ikke kan være eller nå og disse strækninger skæres derfor manuelt.

Hvert år forud for årets grødeskæring udarbejdes et skema med valg af grødeskæringsredskaber for de enkelte vandløb. Skemaet bliver tilrettet hvert år på baggrund af åmændenes indmeldinger eller hvis vandløbet har ændret målsætning eller er blevet restaureret. Skemaet for 2016 er vedlagt som bilag.

Vandløbslovens § 12, samt bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb.

Udvalget kan vælge, at forsætte regulativrevisionen med ikke, at skrive ind i de nye regulativer hvilke grødeskæringsredskab, der anvendes. Dermed er det en administrativ opgave fra år til år, at tilrettelægge grødeskæringen mest hensigtsmæssigt. Administrationen vil først og fremmest tage udgangspunkt i vandløbenes fysiske beskaffenhed, samt arbejdsmiljømæssige forhold. Som udgangspunkt vil der blive anvendt mejekurv i større vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm. For øvrige vandløb anvendes håndredskaber med mindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb anvendes som udgangspunkt håndredskaber. Ved ikke at skrive ind i regulativerne, hvilke redskaber, der skal anvendes giver det mulighed for at indføre nye redskaber.

Udvalget kan alternativt vælge, at der i de nye vandløbsregulativer skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal anvendes. Administrationen vil foreslå, at der som udgangspunkt skrives ind i regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm anvendes mejekurv. For øvrige vandløb anvendes håndredskaber med mindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt med håndredskaber.

Administrationen anbefaler, at der ikke skrives ind i de nye regulativer, hvilke grødeskæringsredskab, der skal anvendes. Grødeskæringen bør tilrettelægges fra år til år ud fra en administrativ vurdering af hvad der er mest hensigtsmæssigt. Vurderingen baseres først og fremmest på de fysiske og arbejdsmiljømæssige forhold.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der ikke skrives ind i de nye regulativer hvilket grødeskæringsredskab, der anvendes til de enkelte vandløb.

Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A) kom med følgende ændringsforslag:

"Udvalget vælger, at der i de nye vandløbsregulativer skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal anvendes. Som udgangspunkt skrives ind i regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm anvendes mejekurv eller en mere skånsom maskinel metode.

For øvrige vandløb anvendes håndredskaber medmindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt med håndredskaber.

Grødeskæringen i Slagelse Kommune må ikke i sig selv være hindrende for den biologiske målopfyldelse eller være tilstands skadende".

Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Knud Vincents (V) og Frederik Pedersen (O) kunne ikke tilslutte sig ændringsforslaget, og ændringsforslaget blev hermed forkastet.

Udvalget godkendte indstillingen.

Imod stemte: Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A).

Steen Olsen (A) begærede sagen i Byrådet.

Udvalget skal træffe beslutning om, der skal indstilles overfor Stednavneudvalget, at det offentlige vandløb Skidenrenden skifter navn.

Udvalget har udtrykt ønske om at ændre navnet på vandløbet Skidenrenden. Skidenrenden løber gennem Slagelse by til Tude Å. Se oversigtskort i bilag 1. Den første strækning gennem byen er dog karakteriseret som et teknisk spildevandsanlæg. Det offentlige vandløb løber fra Lagunen til udløbet i Tude Å.

Navnet ”Skidenrenden” er måske ikke berettiget længere. Vandet er blevet renere og vandløbet er fysisk et rigtigt fint vandløb. Fortidens benyttelse og natursyn er ændret og tiden er måske inde til at se vandløbet i et andet lys.

Skidenrenden er ikke et officielt navn, idet det ikke er autoriseret af Stednavneudvalget. Stednavneudvalget navngiver og godkender officielle stednavne i Danmark. Godkendte navne skal bruges til skiltning, kortmateriale mm.

Vandsynsrådet har på møde den 1. december 2016 drøftet muligheden for et navneskifte. På mødet blev drøftet forskellige muligheder fx Slagelse Å, Jernbjerg Å og Jernbjergrenden.

Vandsynsrådet har haft en høringsperiode frem til 1. januar 2017 med henblik på, at fremsende forslag til et nyt navn til Skidenrenden. Vi har modtaget skriftlige høringssvar fra repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, samt ålauget for nedre Tude Å. Høringssvarene er samlet i bilag 2.

Forslagene til et nyt navn lyder på: Holmstrup Å, Lille Valby å, Thomas Bugges Å, Jernbjerg Å, Valbækrenden og Valbækken. Derudover er der et ønske om, at Skidenrenden ikke skifter navn.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan vælge at foreslå et nyt navn. Forslaget skal herefter fremsendes til Stednavneudvalget, der skal godkende det.

Administrationen vil foreslå én af følgende muligheder:

1. Vandløbet ændrer ikke navn, men forsætter med at hedde Skidenrenden. Ifølge ét af høringssvarene har vandløbet heddet Skidenrenden siden 1890. Navnet er kendt og sigende for den historiske brug af vandløbet. En stor del af vandløbet er stadig et spildevandsteknisk anlæg.

2. Vandløbet ændrer navn til Valbækken. Ifølge ét af høringssvarene har vandløbet tidligere heddet Waldbæk før vandløbet skiftede navn til Skidenrenden. Marken på Brorup øst for vandløbet hedder ifølge høringssvaret Valbækmarken og strækker sig over 2 km langs vandløbet.

3. Vandløbet ændrer navn til Jernbjerg Å. Jernbjerg er et stednavn i området. Navnet er karakteristisk og kraftfuldt.

4. Vandløbet ændrer navn til Slagelse Å. Forslaget har ikke nydt fremme i Vandsynsrådet, men idet vandløbet løber gennem byen og opsamler overfladevand fra stort set hele Slagelse by er det umiddelbart et oplagt navn.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at udvalget vælger én af de foreslåede muligheder.

Udvalget ønsker at vandløbet ændrer navn til Jernbjerg Å.

Det skal besluttes, om Slagelse Kommune vil overtage tilsyn, drift og administration af digelagets anlæg i forlængelse af et naturprojekt. Der skal desuden tages stilling til sammensætningen af en midlertidig nedsat bestyrelse for digelaget.

Digelaget Mosen på Omø er et offentligt pumpe-digelag, som blev oprettet i 1957. Beliggenheden ses på bilag 1. Lagets formål er at sikre de interesserede arealer den bedst mulige beskyttelse mod oversvømmelse ved hjælp af lagets diger og vindpumpeanlæg. Digelagets anlæg består af et 470 meter langt kystdige og en vindpumpe som vist på bilag 1. Arealet er på 58,7 ha og omfatter 26 private ejendomme. Størstedelen er naturarealer, men også dele af 11 bebyggede sommerhusgrunde og en del markarealer indgår. Diget langs nordkysten ejes og vedligeholdes af Søfartsstyrelsen.

Digelaget besluttede på en ekstraordinær generalforsamling den 15. oktober 2011 at nedlægge lagets aktiviteter, dvs. ophør med tilsyn og reparation af dige samt ophør med afvanding og tilsyn med installationer til afvanding. Formålet med beslutningen var, at lade Slagelse Kommune overtage drift og administration af digelagets anlæg og forpligtelser, dog med fastholdelse af gældende partsbidrag. Begrundelsen er, at ingen af lagets medlemmer kan yde den indsats, der kræves for at forvalte området. Digelaget oplyser, at 16 af medlemmerne ikke har fast bopæl på øen, 6 er pensionister og 2 har fuldtidsarbejde på Sjælland.

En nedlæggelse af digelagets aktiviteter forudsætter godkendelse af Slagelse Kommune, og at digelaget tilvejebringer en redegørelse for konsekvenser på ejendomme og naturområder.

Center for Teknik og Miljø meddelte i marts 2013 digelaget, at kommunen kan have en interesse i at gennemføre et naturprojekt i Mosen. Projektet skal sikre betingelserne for en række værdifulde fugle, padder og naturtyper, og kan bidrage til at realisere Slagelse Kommunes Natura 2000-handleplan. Teknik og Miljø ønsker at se på mulighederne for en koordineret løsning, hvor eventuelle ændringer i digelagets virke samordnes med et naturprojekt.

Der blev i 2015 udarbejdet en teknisk forundersøgelse for et naturprojekt i Mosen, finansieret af en statslig Natura 2000-støtteordning. Der er efterfølgende opnået tilsagn fra staten om 100 % finansiering af detailprojektering og gennemførsel af projektet. Gennemførsel af projektet forudsætter ikke en politisk behandling.

Naturprojektets anlæg ses på bilag 2. Projektet indebærer, at Langelandsørerenden omlægges så vandløbet udmunder på nordkysten i stedet for på vestkysten. Dermed gøres udmundingen vedligeholdesfri, og der vil ikke være behov for at pumpe vandet ud fra Mosen. Den eksisterende vindpumpe nedlægges. Ved udmundingen til havet opsættes et stigbord, som skal sikre en passende vandstand i Mosen. Der etableres yderligere et lavt dige med stigbord tværs gennem Mosen, som skal sikre en højere vandstand i Mosens nordlige del end i resten. Hermed tilgodeses vilkårene for forskellige fuglearter. Der anlægges desuden et højvandslukke ved udløbet fra Mosen. Projektets anlæg og betydningen for flora og fauna er mere detaljeret beskrevet i bilag 3.

Der er generel interesse blandt lodsejerne for projektet.

Den 8. januar 2014 meddeles Slagelse Kommune, at bestyrelsen har nedlagt sit hverv. Ifølge digelagets vedtægter har kommunen mulighed for at udnævne en midlertidig bestyrelse på 3 medlemmer, som ikke behøver at være medlemmer af digelaget. Alle digelagets medlemmer er dog valgbare som medlemmer af bestyrelsen, og er pligtige til at modtage valg.

En midlertidig bestyrelse skal fungere indtil der er afklaring omkring digelagets fremtidige konstruktion og virke, og til der kan nedsættes en permanent bestyrelse. Den midlertidige bestyrelse skal udrede digelagets økonomi og sikre tilvejebringelse af årligt budget og regnskab. Den skal desuden sikre nødvendige vedligeholdelser og tilsyn med tekniske anlæg og kystdige. Den midlertidige bestyrelse indkalder til generalforsamling i det omfang det er nødvendigt for at sikre beslutninger og orienteringer om den videre proces.

Udgifter i forbindelse med administration af offentlige pumpelag betales af bidragydere til laget.

Digelaget er omfattet af bestemmelserne i vandløbsloven (LBK. Nr. 127 af 26. januar 2017) kapitel 9 med tilhørende bekendtgørelser. Digelagets opgaver fremgår nærmere af digelagets vedtægter.

· Slagelse Kommune påtager sig drift af anlæg til vandstandsregulering/afvanding i forlængelse af et gennemført naturprojekt. Drift og administration af anlæg til kystbeskyttelse varetages af digelaget.

· Slagelse Kommune påtager sig drift og administration af digelagets anlæg til både vandstandsregulering/afvanding og kystbeskyttelse i forlængelse af et gennemført naturprojekt.

· Slagelse Kommune påtager sig ingen af opgaverne.

· Der nedsættes en midlertidig bestyrelse bestående af en professionel landinspektør, jurist eller lignende samt to personer fra Slagelse Kommune eller fra digelaget. Digelaget aflønner førstnævnte og betaler administrationsbidrag for det kommunale tidsforbrug.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at naturprojektet vil bidrage væsentligt til gennemførsel af handleplanen for Natura 2000-område nr. 162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”. Omlægningen af afløbet og nedlæggelsen af pumpen i kombination med etablering af to stigbord og et lavt dige giver muligheder for at sikre væsentlige naturværdier i området. Samtidigt medfører det, at en af digelagets hidtidige ressourcekrævende opgaver, nemlig tilsyn med og drift af pumpe, bortfalder.

Der vil fremover i stedet blive behov for tilsyn med og vedligeholdelse af to stigbord, et nyt lavt dige, 250 meter ekstra vandløb samt et højvandslukke. Da de to stigbord og lavt dige er anlæg, der har til formål at sikre naturinteresser frem for afvandingsinteresser, anbefaler Center for Teknik og Miljø, at kommunen varetager drift og tilsyn. Slagelse Kommune vedligeholder i forvejen Langelandsørerenden (ca. 700 meter), der er et offentligt vandløb. Center for Teknik og Miljø anbefaler, at de ekstra 250 meter inkluderes i forbindelse med udarbejdelse af nyt regulativ for vandløbet.

Et nyt højvandslukke har til formål at sikre ejendommene generelt mod oversvømmelse, og Center for Teknik og Miljø anbefaler, at drift og vedligeholdelse varetages af digelaget.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at der foreligger en mulighed for at lette digelagets forpligtelser samtidigt med, at der realiseres et projekt, som er betydningsfuldt for gennemførelse af Natura 2000-handleplanen.

Slagelse Kommune kan principielt vælge at inkludere forpligtelser med administration, reparation og tilsyn med kystdiget. Kystbeskyttelse af privat ejendom er dog normalt et privat anliggende. Kystdiget beskytter ikke alene strandengene mod oversvømmelse men også dele af sommerhusområdet mod nord samt nærliggende markarealer. Hvis kommunen overtager ansvar for tilsyn, vedligeholdelse m.m. vil der umiddelbart kunne opstå tvivl om erstatningsansvar, hvis der sker et gennembrud af diget

Hvis det planlagte naturprojekt gennemføres, skal der udarbejdes nye vedtægter for digelaget samt gennemføres en reguleringssag efter vandløbslovens bestemmelser for Langelandsørerenden.

Hvis kommunen ikke ønsker at påtage sig opgaven med drift og tilsyn med stigbord og nyt dige efter gennemførsel af et naturprojekt, vil en gennemførsel af naturprojektet forudsætte, at digelaget accepterer selv at varetage opgaven.

Hvis digelagets parter ikke kan acceptere det endelige naturprojekt fortsætter lagets drift umiddelbart som hidtil.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at de opgaver, som en midlertidig bestyrelse skal varetage, forudsætter særlige juridiske kompetencer bl.a. i forbindelse med eventuel udarbejdelse af nye vedtægter for digelaget. Center for Teknik og Miljø anbefaler derfor, at der i bestyrelsen indgår en professionel landinspektør, jurist eller lignende.

De to øvrige bestyrelsesmedlemmer kan enten udpeges blandt digelagets medlemmer, da disse er pligtige til at modtage valg, eller de kan bestå af to personer fra Slagelse Kommune. Center for Teknik og Miljø vurderer, at man vil opnå den mest smidige proces ved sidstnævnte.

Tilsyn med og vedligeholdelse af stigbord og vedligeholdelse af ekstra 250 meter vandløb forventes at være 15-20.000 kr. pr. år. Udgiften afholdes af driftskontoen på vandløbs- og naturområdet.

Ingen.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Slagelse Kommune påtager sig drift af anlæg til vandstandsregulering/afvanding i forlængelse af et gennemført naturprojekt. Drift og administration af anlæg til kystbeskyttelse varetages af digelaget.

2.    at der nedsættes en midlertidig bestyrelse bestående af en professionel landinspektør, jurist eller lignende samt to personer fra Slagelse Kommune. Digelaget aflønner førstnævnte og betaler administrationsbidrag for det kommunale tidsforbrug.

Godkendt.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om nedsættelse af arbejdsgruppe med henblik på etablering af Udstillingscenter Storebælt i Halsskov Færgehavn.

Centerchef for Teknik og Miljø orienterede om informationsmateriale til borgere om affaldsordningen i forbindelse med høring.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.

Ingen bemærkninger.