11. Tobaksindsats i Slagelse Kommune (D)
11. Tobaksindsats i Slagelse Kommune (D)
Sagsnr.: 330-2017-92204 Dok.nr.: 330-2018-173929 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte oplægget vedr. tobaksindsats i Slagelse
Kommune.
Baggrund
Udvalget ønskede på mødet den 6. februar 2018, at få et
oplæg til konkret fokus på tobak herunder konkrete indsatser og mål samt
tydeliggørelsen af udgifterne (kommunale) samlet set.
Fakta rygning:
Næsten hver femte dansker ryger,
og hver anden ryger vil dø af det. Rygning er den enkeltfaktor, der har størst
betydning for borgernes sygelighed og dødelighed, og som medfører flest
udgifter til behandling og pleje og det største produktionstab for samfundet.
Samtidig er rygning den væsentligste årsag til den stigende sociale ulighed i
sundhed
[1].
Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på
danskernes helbred. Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt og kan
forvente 10,5 færre leveår uden belastende sygdom end personer, der aldrig har
røget. Rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, kræft og kronisk
obstruktiv lungesygdom (KOL). Hvert år dør omkring 13.600 danskere for
tidligt på grund af rygning. Ca. 6.000 af dem dør pga. hjerte-kar-sygdom. Rygning
øger kraftigt risikoen for øjensygdomme, muskel/skeletlidelser, mavesår, type
2-diabetes, paradentose, nedsat fertilitet, impotens og dårlig sårheling. Ca.
900 danskere dør årligt som følge af udsættelse for tobaksforurenet luft, dvs.
pga. udsættelse for passiv rygning
[2].
Økonomi:
En
undersøgelse fra KORA viser, at dagligrygere i gennemsnit koster mellem ca.
9.000 kr. og 18.000 kr. mere end aldrig rygere i offentlige udgifter pr. person
pr. år. Merudgifterne varierer afhængig af køn og aldersgruppe. For en
gennemsnitlig kommune på 50.000 indbyggere kan de samlede offentlige
merudgifter til dagligrygere sammenlignet med aldrig rygere opgøres til i alt
95 mio. kr. årligt, hvoraf kommunerne finansierer 57 mio. kr. Undersøgelsen
indikerer, at der ud over de sundhedsmæssige gevinster kan opnås
udgifts-besparelser på kortere sigt ved såvel forebyggelse af rygestart som
rygestop[3]. Viden på tobaksområdet:
Litteraturen viser, at den
største effekt ses, når indsatserne er omfattende og flerstrengede og
indeholder elementerne fremme rygestop, fremme røgfri miljøer og forebygge
rygestart
[4].
Fremme rygestop målrettet
voksne:
Der er evidens for, at
rygestopkurser i grupper eller som individuelle tilbud øger andelen, der
stopper med at ryge. Forløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive
end generelle forløb til en ikke-specificeret målgruppe. Støtte til rygestop
ved telefonrådgivning og digitale rygestopprogrammer har effekt på
rygestopraten. Brug af rygestopmedicin øger rygestopraten også uden supplerende
rådgivning. Det bedste resultat opnås, når rådgivning og medicin kombineres.
Helt eller delvist betalt rygestopmedicin øger stopraten. Opsøgende
rekruttering og målrettede rygestoptilbud tæt på borgeren øger antallet, der
deltager i et forløb
[5].
Fremme røgfri miljøer:
Der er evidens for, at røgfri
miljøer begrænser udsættelsen for passiv rygning så de sygdomme som forårsages
af passiv rygning mindskes. Det er dokumenteret, at antallet af indlæggelser
som følge af blodprop i hjertet faldt med 10-15 % i de lande, der indførte
totalt røgfrit miljø på arbejdspladser/serveringssteder. Røgfri miljøer kan bidrage
til at begrænse antallet af unge, der begynder med at ryge, ligesom de bidrager
til, at rygere nedsætter deres forbrug. Samtidig støtter røgfri miljøer de
rygere, der forsøger at holde op med at ryge
[6].
Forebyggelse rygestart:
For at have effekt skal indsatsen
være flerstrenget og omfatte et understøttende miljø, information og
undervisning, samt rygestoptilbud målrettet de unge, der allerede er blevet
rygere. Underviserne skal have særlige forudsætninger for at varetage
undervisningen. Indsatsen X-IT har med dens flerstrenget indsats vist god
effekt
[7].
Ved indsatserne der målrettes børn og unge er det vigtigt samtidigt, at
målrette voksne ellers er der en begrænset effekt af indsatsen
[8].
Rygning i Slagelse Kommune:
21 % af voksne borgere i Slagelse Kommune (16 +) ryger. Af
disse er 11 % storrygere. Der er sket en stigning af rygere i alderen 16-24 år
[9]. For børn gælder
det, at 9 % af drengene, og 18 % af pigerne i 9. klasse ryger (dagligt,
ugentligt, sjældnere). I 10. klasse ryger 29 % af drengene, og 31 % af pigerne
(dagligt, ugentligt, sjældnere). I forhold til passiv rygning svarer 43 % af
drengene (5. til 10. klasse), at de er udsat for passiv rygning (i alle
arenaer), dette gælder for 53 % af pigerne
[10].
Mål Slagelse Kommunes
sundhedspolitik:
· At flere borgere i 2025 har valgt et røgfrit liv.
Succeskriterier:
· Andelen af borgere i Slagelse Kommune, der ryger dagligt skal
reduceres med en tredjedel.
· Andelen af borgere i Slagelse kommune, der ryger 15 eller flere cigaretter
dagligt, skal reduceres med en tredjedel.
· Andelen af elever i 9. klasse i Slagelse Kommune, der ryger, skal
reduceres med en tredjedel
[11].
Slagelse Kommunes
indsats på tobaksområdet:
Der er udarbejdet en handleplan for tobaksindsatsen for
perioden efteråret 2017-2019. Handleplanen har følgende indsatsområder (se
vedhæftede bilag for kort overblik over handleplanen):
· SYSTEMATISK HENVISNING OG RYGESTOPTILBUD
· FOREBYGGENDE INDSATSER FOR BØRN OG UNGE
· RØGFRIE MILJØER
Retligt
grundlag
Intet at bemærke.
Handlemuligheder
Administrationen anbefaler
følgende:
At der i 2018
og 2019 arbejdes videre med følgende indsatser fra handleplanen:
· Fokus på fortsat at uddanne relevant frontpersonale i VBA (Very
Brief Advice) samt at metoden anvendes til rekruttering af rygere til
rygestoptilbud. Der er foretaget evaluering af de første tre kurser, herunder
hvor mange der anvender metoden samt fordele og barrierer ved metoden.
· Udbyde rygestoptilbud af høj faglig kvalitet til voksne. At
apotekerne tilbyder individuelle rygestopforløb og kommunen tilbyder rygestophold.
Der arbejdes på fleksibilitet og lettilgængelighed (eks. forankring i
lokalmiljøet) samt skræddersyede tilbud eks. til gravide, unge mødre og
rygestopcaféer (inspireret af Køge Kommune). Fortsat tilbud om rygestophold for
medarbejdere. Borgerne tilbydes rygestopmedicin (midler fra satspuljen ”Hjælp
til rygestop til særlige målgrupper”). Det er
målet at 150 borgere deltagere i et rygestopforløb årligt.
· Rygestopdataene monitoreres i rygestopbasen, hvor der trækkes
resultater på de fem kvalitetsmål. Stoplinjen følger op på deltagerne efter 6
måneder. Indikator 1. Gennemført rygestopkursus. Andel af deltagere der har
gennemført et rygestopkursus (Kvalitetsmål 80%). Indikator 2. Røgfri ved
kursets afslutning. Andel af deltagere, der har gennemført kurset, som er
røgfri ved kursets afslutning (Kvalitetsmål 80%). Indikator 3. Opfølgningsrate.
Andel af deltagere der har gennemført kurset, hvor instruktøren eller en anden
(stoplinjen) har fulgt op eller forsøgt at følge op efter 6 måneder
(Kvalitetsmål 80%). Indikator 4. Røgfri efter 6 måneder. Andel af de deltagere,
der har gennemført kurset, som fortsat er røgfrie efter 6 måneder (Kvalitetsmål
50 %). Indikator 5.Tilfredshed. Andel af deltagere, der har gennemført kurset,
der er tilfredse med kurset (Kvalitetsmål 90 %). Fokus i 2018 er på bedre
gennemførelsesprocent samt øge antallet af borgere, der er røgfrie efter 6
måneder. Der er igangsat en række forhold for at imødekomme dette.
· Forebyggende rygeindsats i folkeskolen i 8. klasserne (Rejsehold
i rygeforebyggelse). Undervisningen indeholder bl.a. vidensdeling, prægning af
sociale medier og italesættelse af flertalsmisforståelser. Foretages af
uddannede sundhedsplejersker, der løbende tager efteruddannelse inden for
området. Deltagelse i events som GOODLIFE og SUK festival. Fokus i 2018 er også
på snus. Statusevaluering: Anonymt spørgeskema stilles til de unge efter
undervisningen (Surveyact).
· Der arbejdes på et fortsat samarbejde med Hjerteforeningen og
Kokke/Tjenerskolen (Selandia) om røgfri skoletid på erhvervsuddannelser. Det
ønskes, at der findes flere deltagende erhvervsskoler samt at udvide indsatsen
i de følgende år, så den bliver flerstrenget. Der måles på, om skolerne har
indført og praktiserer røgfri skoletid indenfor projektperioden 2018-2020.
· Fortsat fokus på at fremme røgfrie miljøer for kommunens ansatte
samt for private virksomheder (eks. røgfri partnerskabsaftale med Bilka). Der
samarbejdes med HR og Hjerteforeningen.
Derudover
anbefales det, at der på den kort sigt arbejdes for:
· At kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen
understøtter, at flere vælger et røgfrit liv, herunder at ingen børn og unge
begynder med at ryge (fokus på strukturelle indsatser eks. røgfrie miljøer).
· At der arbejdes på, at indføre røgfri skoletid for alle elever og
ansatte på alle kommunens grundskoler så røgfrihed gælder i hele skoletiden.
· At der arbejdes på en udvidelse af den systematiske forebyggende
flerstrengede indsats over for børn og unge i 7-10 klasse med tobaksfri aftale,
undervisning, rygestopforløb og røgfri skoletid (bl.a. inspireret af X-IT og
Odense Kommune).
· At udbygge samarbejdet med almen praksis og Slagelse Sygehus om
henvisning til rygestop. Fokus på arbejdet med rygning i sundhedsaftalen.
Derudover anbefales det, at der
på længere sigt arbejdes for:
· At indføre røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne i Slagelse
Kommune
· At indføre røgfri arbejdstid i Slagelse Kommune. Evt. deltagelse
i Projekt røgfri arbejdstid under Hjerteforeningen.
· At udbrede røgfri arbejdstid til private arbejdspladser i
kommunen bl.a. via partnerskaber herunder tilbud om rygestopforløb oplæg m.v.
(inspireret af Odense Kommune).
· At e-cigaretter sidestilles med almindelige cigaretter i
forhold til, hvor der må ryges.
Vurdering
Intet at bemærke.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Intet at bemærke.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Udvalget drøfter oplægget.
[1] KL Forebyggelse for Fremtiden 2018. [2] Hjerteforeningen 2017. [3] KORA 2016 Offentlige merudgifter ved rygning. [4] Ti skridt til god tobaksforebyggelse – den gode
kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunens
tobaksforebyggende indsats. Sund By Netværker 2006. [5] Sundhedsstyrelsen 2012 Forebyggelsespakke Tobak. [6] Sundhedsstyrelsen 2012 Forebyggelsespakke Tobak. [7] http://www.xit-web.dk/. [8] Sundhedsstyrelsen 2012 Forebyggelsespakke Tobak. [9] www.danskernessundhed.dk [10] Sundhed og trivsel blandt 11-16 årige i Slagelse
Kommune 2014 [11] Data til dette findes i sundhedsprofilerne på voksen
og børne/ungeområdet. Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 5. april 2018:
Fraværende:
Anders Nielsen (A), Cecilie Geiker (V), Helle Jacobsen (V)
Udvalget har drøftet oplægget. Udvalget ønsker en videre
drøftelse af oplægget med konkrete modeller til Byrådets temamøde i juni.