9. Velfærdsteknologisk Strategi 2020-2023 (B)
9. Velfærdsteknologisk Strategi 2020-2023 (B)
Sagsnr.: 330-2020-24247 Dok.nr.: 330-2020-192845 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal principgodkende Velfærdsteknologisk Strategi
2020-2023.
Baggrund
På udvalgets møde den 4. juni 2019 blev udvalget forelagt
scenarier til den fremtidige velfærdsteknologiske indsats. Beslutning om
scenarier skulle danne grundlag for at revidere den nuværende strategi for
velfærdsteknologi. Udvalget besluttede at få et oplæg på det mest vidtrækkende
scenarie (scenarie 3) til brug ved budgetforhandlingerne. På udvalgsmøde den
13. august 2019 besluttede udvalget at sende finansiering til
budgetforhandlingerne, samt sende punkt til høring ved Ældrerådet. Af
budgetaftalen 2020-2023 fremgår at:
”Partierne ønsker at sikre
velfærden for vores ældre, og vil derfor som minimum fastholde serviceniveauet
på ældreområdet jf. budgetaftalen fra 2019, hvorved vi ligeledes vil sikre et
øget fokus på velfærdsteknologi, nye træningsfaciliteter og fokus på mere
rehabilitering”.
Beskrivelse af scenarie 3
Formålet er at skabe innovation, udvikling og øge
implementeringskraften i de velfærdsteknologiske indsatser. Det vil vi gøre ved,
at:
- frikøbe
medarbejdere i drift, for at frigive tid til at implementere og forankre
velfærdsteknologien
- velfærdsteknologi
konsekvent bliver tænkt ind i de indsatser, der igangsættes i Center for
Sundhed og Ældre.
- præge
udviklingen af nye innovative velfærdsteknologiske løsninger, ved at indgå
aktivt i udvikling og afprøvning af nye teknologier tæt på praksis og med et
tværgående læringsperspektiv. Herudover vil vi tage imod tilbud om samarbejde
med forskningsgrupper, studerende og uddannelsesinstitutioner.
Administrationen har ud fra den tildelte økonomiske ramme i
budgetaftalen 2020-2023 samt beslutningen på udvalgsmøde den 4. juni 2019
udarbejdet et forslag til Velfærdsteknologisk Strategi 2020-2023 (bilag 1).
Målene i Velfærdsteknologisk Strategi 2020-2023 er, at:
- Dække
konkrete behov hos borgeren eller medarbejderen
- Sikre
borgerens selvstændighed og værdighed
- Øge
borgerens og medarbejderens tryghed
- Intensivere
og sikre kvaliteten i indsatsen, så flest mulige borgere får gavn af
velfærdsteknologi.
Aktuelle
velfærdsteknologiske indsatser i 2020
-
Sensorer og nødkald på
plejecentre
-
DoseCan i hjemmeplejen, som er en
beholder til medicin med indbygget alarmfunktion. Kvitterer borgeren ikke for
medicinindtag modtager hjemmeplejen besked herom.
-
Udlån af småhjælpemidler til
borgere i et midlertidigt rehabiliteringsforløb
-
Udlån af særlige hjælpemidler fra
den velfærdsteknologiske lejlighed via personale
-
Udstilling af
hverdagshjælpemidler til inspiration for kommunens borgere i den
Velfærdsteknologiske lejlighed. Udstillingen flytter til Sundhedshuset i 2021
for at øge synligheden for en større målgruppe
-
Skærmbesøg mellem borgeren og
hjemmeplejen, fx til at vejlede i dagens gøremål eller sikre medicinindtag. Skærmbesøg
vil oftest supplere andre ydelser hos borgeren, hvor personalet vil være til
stede i borgerens bolig
-
Skærmkonsultation mellem praktiserende
læge i Sundhedshuset og borgeren på plejecenteret eller i eget hjem, eventuelt
understøttet af plejepersonale
-
TeleKOL, hvor borgere med svær
lungesygdom oplæres i at måle egne værdier såsom blodtryk og iltmætning i
blodet. Borger indtaster målingerne og sender disse til sygeplejerske, som
herved kan følge borgers helbred på afstand.
Ældrerådets høringssvar vedr. finansiering af den velfærdsteknologiske
indsats
Høringssvaret er vedhæftet i bilag 2. Nedenstående gives et
kort resumé:
- Ældrerådet
ser frem til den øgede livskvalitet og større tryghed for borgeren
- Ældrerådet
er bekymret for skærmløsninger i hjemme-/sygeplejen uden at have pårørende
eller personale som bisidder. Ældrerådet mener ikke, at skærmløsning kan være
en enkeltstående løsning
- Ældrerådet
gør opmærksom på at velfærdsteknologi kræver støtte i oplæring, og bemærker at
en løsning med vejledninger over QR-koder ikke kan stå alene.
- Ældrerådet
mener ikke at finansieringen til den velfærdsteknologiske indsats er dækkende,
idet kommunen bør følge udviklingen af velfærdsteknologi nøje, for at gøre
borgeren mere selvhjulpen og samtidigt nedsætte nedslidning og antallet af
sygedage hos personalet.
- Ældrerådet
mener ikke at en udstillingsvæg er omfattende nok, og anbefaler at der etableres
et velfærdsteknologisk udstillingscenter i Sundhedshuset, gerne i samarbejde
med andre omkringliggende kommuner.
Administrationen har udarbejdet et notat med uddybning af de
velfærdsteknologiske indsatser i relation til Ældrerådets høringssvar (Bilag 3).
Opfølgning på strategien
Der følges op på strategien gennem en orientering til
udvalget i 2023. Orienteringen vil indeholde en opfølgning på planlagte og
gennemførte indsatser i strategiens løbetid. Samtidig indgår der spørgsmål
vedrørende borgerens oplevelse af brugen af velfærdsteknologi i
brugertilfredshedsundersøgelsen. Brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres
hvert. 2. år i ulige år.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, om de vil
- indarbejde
Ældrerådets høringssvar ifht. finansiering i Velfærdsteknologisk Strategi
2020-2023
- principgodkende
Velfærdsteknologisk Strategi 2020-2023 og sende den i høring i Ældrerådet.
Vurdering
Administrationen vurderer at Velfærdsteknologisk Strategi
2020-2023 er et godt udgangspunkt for den kommende velfærdteknologiske indsats.
Den vil sikre, at velfærdsteknologi tager udgangspunkt i det besluttede
scenarie og i værdighedspolitikken. Borgerens og medarbejderens behov er
udgangspunktet, mens kvalitet og tryghed er målet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der er tilført midler til det velfærdsteknologiske område
via budgetaftalen 2020-2023 svarende til i alt 2,5 mio. kr. i anlægsmidler og
2,06 kr. mio. kr. i driftsmidler for perioden 2020-2023.
Jf. Budgetaftale 2020-2023 er der afsat 1. mio. kr. i
anlægsmidler i 2020 til velfærdsteknologi.
Budgettildelingen dækker de beskrevne indsatser i scenarie
3. Såfremt, der ønskes en yderligere opgradering af det velfærdsteknologiske
område, vil det kræve tilførsel af yderligere midler.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at udvalget beslutter om Ældrerådets høringssvar ifht. finansiering af den
velfærdsteknologiske indsats skal indarbejdes i Velfærdsteknologisk Strategi
2020-2023
2.
at udvalget principgodkender Velfærdsteknologisk Strategi 2020-2023 og
sender strategien i høring i Ældrerådet.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 9. juni 2020:
Fraværende:
At 1: Udvalget godkender Ældrerådets høringsforslag.
(O) ønsker, at Ældrerådets anbefalinger indarbejdes i
strategien og tiltagene sendes til budgetforhandlinger.
(O) og (V) foreslår, at vi kobler strategien op på
erhvervsområdet. At strategien kan samtænkes med Center for Handicap og
Psykiatri. At vi kan beskrive firstmover initiativer. Hvilke konkrete
indsatser, og hvad vil det koste?
(O) foreslår, at der står Forebyggelses- og Seniorudvalget
som underskriver i forordet.
At 2: Bliver irrelevant, idet vi har indarbejdet Ældrerådets
høringssvar.