Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 13. august 2025

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget forelægges tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse.

Klima- og Miljøudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal udvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028

Sagens indhold

ed afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo juni 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgning 02 for Klima- og Miljøudvalget.

For Klima- og Miljøudvalget forventes ved budgetopfølgning 2 samlet et forbrug på 7,3 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på ca. 9,3 mio. kr. Heraf udgør det brugerfinansierede område 8,4 mio. kr. i  mindreforbrug.

Miljøområdet forventes at balancere ved årets udgang.

Natur forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr.
Merforbruget kan primært henføres til vandløbsvedligeholdelse, men forventningen er usikker, da det blandt andet afhænger af sæsonens vækst i vandløbene og deraf behov for oprensninger.
Der er en vedtaget Natura-2000 handleplan og en naturkvalitetsplan. Der arbejdes efter at realisere de projekter, der udspringer heraf. Der er afsat ca. 1,15 mio. kr. til naturpleje. Det forventede forbrug er på nuværende tidspunkt ca. 1,5 mio. kr.

Klima forventer et mindreforbrug på 1,8 mio. kr.
Det er primært som følge af Gudum Ådal projektet. Projektets gennemførelse, til ca. 1,5 mio. kr., er afhængig af de nuværende lodsejerforhandlinger og tilladelser efter landzoneloven. Det er usikkert om projektet kan gennemføres i 2025. 

Brugerfinansieret område (Renovationen)
Der er budgetteret med en nettoindtægt på 6,8 mio. kr. grundet at det brugerfinansierede område har et skyldig mellemværende på 29,6 mio. kr. til kommunen. Mellemværendet skyldes investering og implementering af den ny affaldsordning i 2024.

I 2025 forventes en nettoindtægt på 15,2 mio. kr., hvilket er 8,4 mio. kr. mere end budgetteret.
Den primære årsag er at der pr. 1. oktober indføres nye gebyrer for udvidet producentansvar for emballage. Der er udarbejdet et skøn for den forventede indtægt på ca. 5,4 mio. kr., som der ikke var budgetteret med.
Derudover er der en ekstraordinær indtægt på 0,7 mio. kr. fra Remondis for ødelagte beholdere. Og der forventes et mindreforbrug på ca. 2,2 mio. kr. på storskrald og haveaffaldsordningen i forhold til budgetteret.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Vurdering/konklusion

Det forventes at budgetmidlerne anvendes som disponeret til budgetopfølgning 2.
Det skal dog bemærkes at budgettet til miljø, natur og klima er meget projektbaseret og at gennemførelsen af en række aktiviteter er afhængige af eksterne forudsætninger / aktører.
Resultatet vedrørende det brugerfinansierede område indeholder også en del usikkerhed, da der er mange nye tiltag på affaldsområdet i 2025. Herunder vil den ændrede momspraksis fra AffaldPlus betyde en endnu ukendt tilbagebetaling til Slagelse Kommune. 

Anlæg

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for 9,5 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 10,1 mio. kr. Byrådet har ultimo juni behandlet sagen om redisponering af anlægsrammen og udvalgets anlæg er korrigeret i forhold til dette.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Status på implementering af budgetforlig 2025-2028

For Klima- og Miljøudvalget er der et opfølgningsemne. 

Der er afsat 0,3 mio. kr. til Marin naturpark.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget 

Beslutningstema

Der foreligger nu et projektforslag til "Højvandssikring ved Kobæk Strand". Projektet er et 2 km. langt dige, som sikrer ca. 310 bygninger til en 100 års stormflodshændelse. Projektet berører et Natura 2000-område, en fredet strandeng og en fredskov, hvilket er belyst i relevante rapporter.

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til:

1. Om projektet skal fremmes som et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelsesloven.

2. Om projektet skal sende i en interessetilkendegivelse med afholdelse af et møde for grundejere. 

3. Om det kommende digelag skal være bygherre i projektet. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at projektet fremmes som et kommunalt fællesprojekt.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at der gennemføres en interessetilkendegivelse og afholdes et informationsmøde for grundejerne.

3. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at digelaget er bygherre, når der træffes endelig afgørelse om projektet.

Sagens indhold

Den sydlige del af Kobæk Strand er et meget lavtliggende område, med historiske oversvømmelser.

Grundejerforeningen for Sønder Strand tog i 2016 initiativ til et digeprojekt. Kystdirektoratet har i deres udtalelse til digeprojektet anbefalet en digeløsning for hele Kobæk Strand. Området har ca. 310 bygninger og er organiseret i 6 grundejerforeninger. 

I 2017 besluttede repræsentanter for grundejerforeningerne i Kobæk Strand at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for højvandssikring af Kobæk Strand.

I marts 2018 anmodende arbejdsgruppen Slagelse Kommune om at bestemme, at der skal udføres en samlet højvandssikring for hele sommerhusområdet inkl. Kobæk Strand Konferencecenter. Arbejdsgruppen har i deres anmodning anbefalet, at der i helhedsløsningen arbejdes på et tilbagetrukket grønt dige tættest på bebyggelse og forhøjelse af den eksisterende vej over Saltengen. Projektet sikrer ca. 310 bygninger til en 100 års stormflodshændelse. 

Højvandssikringens linjeføring ses på bilag 1.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 4. juni 2018 at igangsætte en proces for at få afklaret, om der skal forsøges gennemført en højvandssikring af Kobæk Strand. Udvalget besluttede samtidig, at kommunen står i forskud med kr. 150.000 til udarbejdelse af et teknisk og økonomisk grundlag inden, der tages endelig beslutning om projektet skal forsøges gennemført.

Udvalget har efterfølgende i 2020 og 2021 afsat yderligere kr. 550.000 til natur- og miljøvurderinger for projektet. Kommunen står i forskud med udgifterne til selve projektet.

Kystdirektoratets § 2 udtalelse

Dispositionsprojektet har været til udtalelse hos Kystdirektoratet, bilag 2. Kystdirektoratet bemærker specifikt uklarheder omkring linjeføringen ved Lindeskov og Strandvænget. 

Udarbejdede rapporter og notater

Kystdirektoratet bemærkninger til linjeføring ved Lindeskov og Strandvænget er besvaret og uddybet i to notater, bilag 6 og 7. Udover et projektforslag, er der også udarbejdet en Natura 2000-konsekvensvurdering og notater til linjeføringen med vejen over Saltengen, bilag 4 og 5.

Linjeføring med vejen over Saltengen - Natura 2000

I projektet hæves den eksisterende vej over Saltengen. Det medfører en mindre arealinddragelse på ca. 770 m2. Det er et lille areal, men det kan ikke udelukkes, at arealinddragelsen vil udgøre en skade på integriteten for Natura 2000-området. Det fremgår af Natura 2000 konsekvensvurderingen bilag 4. Lovgivning og praksis er uklar på området. Det er derfor besluttet at vurdere arealinddragelsen udgør en skade på integriteten for Natura 2000-området og køre en fravigelsesproces, som beskrevet i notatet, "Fravigelse af beskyttelsen af Natura 2000-områder", bilag 5. 

Det er Miljøstyrelsen som beslutter om der er grundlag for en fravigelse.

Linjeføring udfor Strandvænget

Grundejerne på Strandvænget har haft et ønske om at få undersøgt muligheder for at få rykket diget frem, så der fortsat er udsigt til strandengen og havet fra deres sommerhus. Der er udarbejdet et notat om løsningen, bilag 6.

Denne løsning medfører en permanent påvirkning af ca. 600 m² strandeng ud over det, der var omfattet af det oprindelige forslag. Derudover vurderes der en indirekte påvirkning af ca. 9.700 m², beliggende mellem saltpåvirkningsgrænsen og digets indre fod.

Linjeføring ved Lindeskov

I projektforslaget udbygges det eksisterende dige vest for Lindeskov.

Området ved Lindeskov og Østre Strand ligger lavt, hvilket betyder, at et dige i kote +2 m bag om skoven vil få en bredde på ca. 11 meter. Da matriklen på det smalleste sted kun er ca. 5,5 meter bred, er der ikke plads til det medmindre mange træer fældes. Det større jordarbejde herunder rydning af vegetation vil betyde en væsentlig merudgift i forhold til udbygning af det eksisterende dige vest for Lindeskov. Ligesom driften af diget vil besværliggøres, hvis diget er klemt inde mellem bebyggelser og skov.

Det eksisterende dige vest for Lindeskov vil endvidere også beskytte skoven ved en stormflod.

Fastlæggelse af endelig linjeføring

Den endelige linjeføring for hele projektet fastlægges i det videre forløb og i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen og myndighedsbehandlingen.

Interessetilkendegivelse

Udgifter til kystbeskyttelsesprojektet finansieres af de grundejere, der har nytte af diget. Inden der arbejdes videre med et mere konkret projekt og en myndighedsbehandling, kan det være hensigtsmæssigt at afdække interessen hos grundejerne.

I forbindelse men interessetilkendegivelsen kan der afholdes et informationsmøde om projektet. Det vurderes, at kunne styrke grundejernes beslutningsgrundlag og dermed kvaliteten af interessetilkendegivelsen.

Bygherre i projektet

Et digelag kan fungere som bygherre, hvis det besluttes politisk. Det er administrationens vurdering, at et fremtidigt digelag ved Kobæk Strand har den nødvendige forankring i lokalområdet og kapacitet til at varetage bygherrerollen.

Kommunen vil forsat have tilsyn- og myndighedsrollen i forhold til lovgivning, tilladelser og eventuelle ekspropriationsspørgsmål, men vil ikke være økonomisk eller praktisk ansvarlig for projektets gennemførelse.

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse. LBK nr. 73 af 18/01/2024.

Kystbeskyttelsesloven giver kommunen mulighed for at løfte og facilitere et større kystbeskyttelsesprojekt, hvor flere grundejere har nytte af et fælles projekt. Det er et såkaldt Kap. 1a projekt.

Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af miljøministerens udtalelse afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes, jf. § 2a i kystbeskyttelsesloven.

Det er ikke lovpligtigt at gennemføre et borgermøde eller en interessetilkendegivelse om projektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsoverslaget er kr. 7,4 mio. kr. (2019-priser) inkl. 50 pct. til uforudsete udgifter. Udgifter afholdes af ejere med fast ejendom, som har nytte af diget. I forbindelse med udarbejdelse af det konkrete projekt, bliver budgettet opdateret til 2024-priser.

Kommunen ejer en P-plads og en facilitetsbygning ved Kobæk Strand og vil derfor bidrage som grundejer.

Bidragsfordelingen fastlægges, hvis projektet bliver fremmet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kystdirektoratets bemærkninger, bilag 2, iagttages i den videre projektering.

Hvis projektet fremmes, orienteres alle ejere i området. Interessetilkendegivelse og borgermøde afholdes efteråret 2025. Resultatet forelægges Klima- og Miljøudvalget, hvorefter der udarbejdes konkret projekt.

Administrationen forventer, at afgørelse om projektet kan forelægges det politiske udvalg i 2026.

Ved endelig beslutning skal der træffes afgørelse om:

• Oprettelse af digelaget for højvandssikring ved Kobæk Strand.
• Ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, pålægges medlemspligt af digelaget.
• Ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, pålægges bidragspligt til anlægsudgifter og vedligeholdelsesudgifter
• Afgørelse om fravigelse for Natura 2000.
• Tilladelse efter miljøvurderingsloven.  
• Tilladelse til at bygge selve diget.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

For at muliggøre kystbeskyttelse af Område 1, Halsskov, skal en del af kystbeskyttelsesanlægget placeres på private grunde. Der skal derfor gennemføres en ekspropriation.

Byrådet skal udvælge en repræsentant samt en suppleant til deltagelse i åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet.  

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tilkendegiver vilje til at gennemføre ekspropriation i det nødvendige omfang med henblik på gennemførelse kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

2. at Byrådet vælger en repræsentant samt en suppleant til deltagelse ved åstedsforretningerne i forbindelse med ekspropriation af arealer til kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

Sagens indhold

For at muliggøre kystbeskyttelse af Område 1, Halsskov, skal en del af kystbeskyttelsesanlægget placeres på private grunde.

Som led i gennemførelsen af det kommunale kystbeskyttelsesprojekt skal kommunen derfor gennemføre åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet.

Ekspropriationen sker i henhold til gældende lovgivning, og det er en forudsætning for den videre proces, at Byrådet tilkendegiver vilje til at gennemføre ekspropriation.  

Åstedsforretningerne planlægges afholdt efter der er truffet endelig afgørelse om projektet.

Center for Teknik, Plan og Erhverv afholder forinden åstedsforretningerne et kort orienteringsmøde for de grundejere, der skal igennem åstedsforretningerne. Det drejer sig om i alt 12 ejendomme og andelsparceller, se oversigtskort bilag 1.

Åstedsforretningerne skal ledes af et medlem fra Byrådet, som desuden har ansvaret for, at der føres en protokol. Byrådet skal derfor udpege et byrådsmedlem til åstedsforretningerne. For at sikre en smidig og sikker gennemførelse af åstedsforretningerne bør Byrådet også udpege en suppleant til deltagelse af åstedsforretningerne.

Slagelse Kommune har ansvaret for ekspropriationsproceduren. Hoveddelen af arbejdet gennemføres af Center for Teknik, Plan og Erhverv samt en rådgiver. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endelig afgørelse om projektet, det vil derfor ikke være muligt at planlægge et nærmere tidspunkt for åstedsforretningerne. Åstedsforretningerne forventes gennemført i tidsrummet 9.00 – 15.00. 

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse LBK nr. 245 af 28/02/2025.

Lov om vej LBK nr. 435 af 24/04/2024.

Hjelmen til ekspropriation findes i Kystbeskyttelseslovens § 6, mens reglerne om ekspropriation gennemføres efter Vejlovens kapitel 10, §§ 98-122 i lov om offentlige veje.

Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet, jf. vejlovens §101.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Der skal træffes endelig afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet til efteråret 2025. Hvis projektet ikke bliver påklaget, kan åstedsforretningerne planlægges i efteråret/vinteren 2025.

I forbindelse med detailprojekteringen fastlægges de nærmere arealer, der skal eksproprieres.

Efter åstedsforretningerne skal Byrådet tage beslutning om ekspropriationerne. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov jf. sagens bilag 1.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller.

1. at tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov godkendes.

Sagens indhold

Med udarbejdelse og ansøgning til kystbeskyttelsesprojektet 1a ved Halsskov er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport på projektet. Byrådet besluttede den 12. december 2024, at sende rapporten i 8 ugers offentlig høring, som det kræves i miljøvurderingsloven. Samtidigt blev selve projektet sendt i høring efter Kystbeskyttelsesloven. Der er udarbejdet en fælles hvidbog for de indkomne høringssvar, som kan ses i bilag 2.

Høringssvarende giver ikke anledning til at ændre i selve miljøkonsekvensrapporten eller at foretage yderligere vurderinger eller ændringer i forslaget til §25 tilladelse som blev fremlagt i forbindelse med høring af miljøkonsekvensrapporten.

Specifikt beskriver §25 tilladelsen, hvordan den økologiske funktionalitet for markfirben sikres i arealet, der ligger tæt på det nye kystbeskyttelsesanlæg. Yderligere beskrives, hvordan tabet af det lille stykke strandeng skal kompenseres ved at sikre bekæmpelse af den invasive "rynket rose", som er en væsentlig trussel mod den strandeng, der er tilbage i området. Selv om projektet forårsager et lille tab af strandeng så vurderes de beskrevne tiltag som proportionelle og tilstrækkelige til at sikre og endda forbedre den naturtilstand der er i området.

Retligt grundlag

LBKG 2023-01-03 nr. 4 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Kommunens naturmyndighed vil skulle føre tilsyn med digelagets bekæmpelse af rynket rose i det tilbageværende strandengsområde, og opretholdelse af erstatningshabitatet for markfirben.

Sagens videre forløb

Igen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, var i høring i vinteren 2024-2025.

I den forbindelse blev der indsendt flere høringssvar, som efterfølgende er behandlet og samlet i en hvidbog. Der var bl.a. et ønske om, at kommunen afholdt et borgermøde om projektet. På den baggrund har forvaltningen derfor afholdt informationsmøde om projektet den 4. juni, hvor cirka 70 grundejere deltog og havde mulighed for at spørge mere ind til projektet.

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om der skal træffes afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov. Projektet kræver flere afgørelser. I denne sag skal der tages stilling til følgende afgørelser:

• Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord godkendes og digelaget oprettes
• Ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, får pålæg om bidragspligt og skal betale udgifter til diget, som omfatter en anlægsudgift og en driftsudgift.
• Ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, får pålæg om medlemspligt af Digelaget Halsskov Nord.
• Digelaget Halsskov Nord bliver bygherre og skal have tilladelse til at opføre selve kystbeskyttelsesanlægget.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender Vedtægt for Halsskov Nord og der oprettes Digelaget Halsskov Nord. 

2. at Klima- og Miljøudvalget pålægger ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, medlemspligt af Digelaget Halsskov Nord.

3. at Klima- og Miljøudvalget pålægger ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, en bidragspligt til anlægsudgiften og vedligeholdelsesudgiften af kystbeskyttelsesanlægget.

4. at Klima- og Miljøudvalget meddeler tilladelse til Digelaget Halsskov Nord til at opføre selve kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

Sagens indhold

Denne sag handler om Kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov. Det er et af de tre kystbeskyttelsesprojekter i Halsskov, hvor grundejerne har et ønske om at få sikret deres boliger. De tre områder ses af oversigtskortet, bilag 1.

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 4. december 2024, at sende kystbeskyttelsesprojektet samt Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord og partsfordelingen i høring. 

Høringen var fra den 20. december 2024 - 24. januar 2025. Tre grundejere/andelshavere har ønsket en forlængelse af høringsfristen, hvilket er efterkommet.

Der har også været et ønske om, at kommunen afholdte et borgermøde om projektet. På den baggrund har forvaltningen derfor afholdt informationsmøde om projektet den 4. juni, hvor cirka 70 grundejere deltog og havde mulighed for at spørge mere ind til projektet.

I forbindelse med høringen er der indkommet 14 høringssvar, som blandt andet omhandler:

• Forslag til ændringer i Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord.
• Bidragsfordeling mellem kommunen, forsyningsselskaber og grundejere/andelshavere.
• Manglende oplysninger om Digegruppens sammensætning.
• Forslag til ændring i digets linjeføring.
• Indsigtsgener og mistet udsigt.
• Indsigelser mod regnvandshåndtering og pumpestationen ved "Molevej" i Granskoven.
• Bemærkninger til inddragelse af 260 kvm strandeng og afværge ved bekæmpelse af rynket rose.
• Der er sendt en klage til Ankestyrelsen med indsigelser til processen og påpegning af procesfejl i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet.

Alle høringssvarene er samlet og behandlet i hvidbogen, bilag 2.

Ændringer til projektet

Høringssvarene har medført flere justeringer i partsfordelingen og sproglige ændringer i Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord. Færdsel på diget er også blevet præciseret. Alle ændringer fremgår af bilag 5. 

Høringssvarene har også medført, at overgangen over diget ved Ridestien tages ud af projektet, da der er andre overgange i nærheden.

Der er ikke yderligere ændringer til projektet efter høringen.

Afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov

Afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, består af en række delafgørelser, som er samlet følgende tre afgørelser:

• Ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller har anden fordel af kystbeskyttelsesanlægget, bliver pålagt en bidragspligt og et medlemskab af Digelaget Halsskov Nord, bilag 2. 

• Digelaget Halsskov Nord, som bliver bygherre, får tilladelse til at opføre selve kystbeskyttelsesanlægget, bilag 6.  

• Byrådet giver tilladelse efter miljøvurderingsloven i en særskilt afgørelse.

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse. LBK nr. 73 af 18/01/2024.

Kystbeskyttelsesprojektet er et såkaldt Kap. 1a projekt, hvormed kommunen løfter og facilitere opgaven.

I henhold til kystbeskyttelseslovens § 3 kan kommune give digelaget tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet.

Kystbeskyttelseslovens § 7 giver kommunen mulighed for at oprette et digelag og pålægge ejere af fast ejendom, der opnår nytte af diget, en medlemspligt.

Kystbeskyttelseslovens §§ 9 og 9a giver kommunen mulighed for at pålægge ejere af fast ejendom, der opnår nytte af diget, en bidragspligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens andel (18,5%) på kr. 1.519.000 kr. er afsat i kommunens budget. Med den seneste opdatering af projektet er kommunens andel steget til 2.024.000 kr. (2019 tal). Merudgiften kan indgå som teknisk korrektion til budgetlægningen for 2026-2029.

Grundejernes/andelshavernes og forsyningsselskabers andel af finansieringen sker ved ejernes egenfinansiering.

Tværgående konsekvenser

Digelaget bliver bygherre på projektet og kan på et senere tidspunkt ansøge Byrådet om byggekredit, som efter anlægsarbejdet kan konverteres til et kommunalt garanteret lån.

Bidrag for den enkelte ejendom og ledningsejere opkræves via det kommunale ejendomsbidrag.

Slagelse Kommune skal følge digelagets indsats med bekæmpelse af rynket rose.

Sagens videre forløb

Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord skal nu bruges i praksis og hvis digelaget ønsker vedtægtsændringer, skal de godkendes af kommunalbestyrelsen.

Nogle forsyningsselskaber er på vej ud af området og andre forsyningsselskaber er på vej ind, der vil derfor med tiden komme ændringer til bidragsfordelingen. Ændringerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 

Administrationen meddeler afgørelse i projektet. Afgørelsen omfatter:

• Vedtægt for digelaget, som indbefatter oprettelse af digelaget og medlemspligt
• Bidragsfordeling mellem grundejere, ledningsejere og kommunen
• Tilladelse til kystbeskyttelse
• Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
• Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
• Landzonetilladelse

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage har opsættende virkning på processen, medmindre klagenævnet bestemmer klagen ikke har opsættende virkning.

Kystbeskyttelsesprojektet overdrages Digelaget Halsskov Nord, som bliver bygherre.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, er Digelaget Halsskov Nord oprettet. Digelaget bliver bygherre på projektet. For at digelaget hurtigt kan komme i gang som bygherre, fremgår det af vedtægten, at lagets første bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen.

Klima- og Miljøudvalget skal udpege første bestyrelse i Digelaget Halsskov Nor. Suppleanter vælges på en ekstraordinær generalforsamling, som afholdes umiddelbart efter, der er truffet afgørelse om det samlede projekt.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget udpeger første bestyrelse til Digelaget Halsskov Nord.

Sagens indhold

Center for Teknik, Plan og Miljø har udarbejdet et kystbeskyttelsesprojekt for Område 1, i Halsskov.

I forbindelse med projektet oprettes et digelag, der bliver bygherre på projektet og som efterfølgende skal vedligeholde kystbeskyttelsesanlægget.

Klima- og Miljøudvalget har den 13. august 2025 besluttet, at der oprettes et digelag Halsskov Nord. Udvalget har samtidig godkendt Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord.

For at digelaget hurtigt kan komme i gang som bygherre, fremgår det af vedtægten, at lagets første bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen.

Digelagets bestyrelse vælges herefter af medlemmer på de fremtidige generalforsamlinger.

Digegruppen, som har været tilknyttet projektet foreslår, følgende grundejere/andelshavere til den første bestyrelse:

• Finn Petersen (digegruppemedlem)
• Frede Mørck (digegruppemedlem)
• Lars Hammer (digegruppemedlem)
• Ole Aabyrt (digegruppemedlem)
• Peter Vibe (digegruppemedlem)
• Suppleant (Vakant)
• Suppleant (Vakant)

Bestyrelsen konstituerer sig selv og der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, som afholdes, når der er truffet endelig afgørelse om projektet.

Suppleanter vælges på en ekstraordinær generalforsamling, som afholdes umiddelbart efter, der er truffet afgørelse om det samlede projekt.

Digelagets første større opgave er at være bygherre på kystbeskyttelsesprojektet. Det er administrationens vurdering, at de udpegede grundejere/andelshavere er kompetente til at udføre opgaven.

Retligt grundlag

Digelaget oprettes i henhold til § 7, stk. 1. i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. nr. 73 af 18. januar 2024), som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, som de bidragydende ejere skal være medlem af. 

Laget er underlagt kommunalbestyrelsens økonomiske og tekniske tilsyn, jf. lovens § 7, stk. 1.

Digelagets første bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen i henhold til Vedtægt for Halsskov Nord § 7, stk. 2. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Foreningen Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. besluttede på sin generalforsamling den 27. maj 2025 at nedlægge sig selv, i det bestyrelsen ikke ønskede at genopstille. Der er dermed ingen instans til at drive et projekt for fjernvarme i Vemmelev og Forlev videre.

Administrationen sidestiller dette med manglende tilslutning til projektet, hvilket (i form af mindst 70% tilslutning inden for 2 år) var én af de to betingelser, der af Klima- og Miljøudvalget den 15. august 2024 blev sat for en endelig godkendelse af projektet.  

Byrådet kan beslutte at tage foreningens nedlæggelse til efterretning og tilbagekalde den betingede projektgodkendelse, hvorved fjernvarmeprojektet falder.

En tilbagekaldelse vil betyde, at området falder tilbage til sin tidligere status som individuelt forsynet område.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet tager nedlæggelsen af Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. til efterretning.

2. at Byrådet tilbagekalder den betingede godkendelse af projektforslag for konvertering til fjernvarme i Vemmelev og Forlev.

3. at Byrådet godkender, at varmestatus på Vemmelev-Forlev fra varmeforsyningsområde falder tilbage til individuel opvarmning, som er naturgasforsyning.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget godkendte den 15. august 2024 et projektforslag fra Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. for fjernvarme til Vemmelev-Forlev.

Projektet blev betinget godkendt af Slagelse Kommune med to forudsætninger, hvoraf den ene var, at projektet skulle opnå 70% tilslutning inden for 2 år.

På sin generalforsamling den 27. maj 2025 valgte Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. at opløse selv selv. Formand og hele bestyrelsen var på valg, og der blev efterlyst afløsere, som ville tage over. Da dette ikke var tilfældet, valgte foreningen at nedlægge sig selv.

Med nedlæggelse af foreningen er der ikke længere en part i sagen, og derfor tilbagekaldes projektgodkendelsen nu.

Nedlæggelse af foreningen må tolkes som manglende lokal tilslutning til fjernvarmen. Med foreningens nedlæggelse vurderer administrationen, at der ingen grund er til at afvente de 2 år, da flere boligejere i området gerne ser en afklaring snarest mht. fjernvarmestatus.

Området falder herefter tilbage til den varmeforsyningsstatus, som gjaldt før projektets godkendelse, dvs. individuel naturgasforsyning. Dette giver boligejere i det ophævede projektområde mulighed for at søge om tilskud til at anskaffe en varmepumpe.

Ændringen af områdets varmestatus iværksættes efter en 4 ugers høringsfrist hos Energinet, Evida, Cerius-Radius og SK Varme A/S.

Herefter vil Vemmelev-Forlev befinde sig i samme situation som Sørbymagle og andre byer, hvor det lige nu ikke er realistisk at udrulle fjernvarme på grund af prisniveauet.

Administrationen har løbende dialog med SK Varme A/S om muligheden for på sigt at udrulle fjernvarme til kommunens mindre byer. Ud over økonomien er afstanden en central faktor. Vemmelev-Forlev er derfor et område, der realistisk set ligger langt ude i fremtiden, og SK Varme A/S har ingen aktuelle planer for byen. Større områder udlagt til fjernvarme, som fx Slagelse by, skal færdiggøres først.

Konsulentvirksomheden Niras har i juni 2025 foretaget en revision af screening af potentialerne for fjernvarmeforsyning af byerne i Slagelse Kommune. Scenarie 8 i denne screening er en beregning på, at Vemmelev og Forlev forsynes via en transmissionsledning fra Slagelse fra et værk, der etableres efter 2030. Der forudsættes en tilslutning på 80% i denne beregning. Niras sammenfatter konklusionen af beregningen således: "Scenarie 8 er et af de eneste scenarier, hvor fjernvarmeløsningen slår de individuelle varmepumper på varmepris ved både uændrede forudsætninger og ved følsomhedsanalyserne. Derfor bør denne løsning undersøges nærmere, såfremt der er interesse for både værket og forbrugerne i området."

Retligt grundlag

Vejledende beskrivelse til ændring af varmeforsyningsstatus hvor et godkendt projekt for
fjernvarmedistribution ikke kan eller ikke ønskes gennemført. (Vejledning, Energistyrelsen, 3.februar 2025.)

Kommunalbestyrelsen er myndighed ift. Varmeforsyningsloven (LBK nr. 124 af 2. februar 2024 om varmeforsyning) og skal jf. lovens §4 godkende projekter, herunder etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder også projekter, hvor områdeafgrænsninger mellem gas og fjernvarme skal ændres.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Gerlev er en af de landsbyer, der ifølge spildevandsplanen skal kloakeres i perioden 2025-2028. Gerlev er i dag fælleskloakeret og spildevandet udledes til rensning på Slots Bjergby Renseanlæg. Der lægges derfor op til en separatkloakering af landsbyen, så spildevandet fortsat ledes til Slots Bjergby Renseanlæg. Ligeledes lægger det nærværende tillæg op til at eksisterende overløb nedlægges og regnvandet udledes til Harrested Å efter rensning til minimum BAT niveau.  
Der lægges op til, at Byrådet vedtager forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024, og derefter sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Der lægges op til, at Byrådet vedtager forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024, og derefter sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Teknik-, Plan- og Erhvervschefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 3 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Gerlev, og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Sagens indhold

Tillæg 3 til spildevandsplanen 2024 omhandler separat kloakeringen af Gerlev, med afsæt i spildevandsplanens fokusområde, Kloakering af landsbyer jf. Bilag 1. Landsbyen er beliggende syd for Slagelse By.

Formålet med separatkloakeringen er, at sikre en bedre rensning af spildevandet og regnvandet inden det udledes til vandmiljøet.

Sammen med Spildevandsplan 2024 er tillæg nr. 3 planlægningsgrundlaget for meddelelse af tilladelser til gennemførsel af projektet. Tillægget giver det juridiske grundlag til at foretage eventuelle nødvendige arealerhvervelser i forbindelse med etablering af kloakledninger. Derudover er det grundlaget for at ændre kloakstatus fra fælleskloak til separatkloak.

Spildevandet fra Gerlev vil fortsat blive sendt til Slots Bjergby Renseanlæg, som det også gør i dag. Separatkloakeringen betyder, at regnvandet ikke længere ledes til Slots Bjergby Renseanlæg. Det har en positiv effekt på renseanlæggets kapacitet. Ved separatkloakeringen vil regnvandet ledes til Harrested Å via et regnvandsbassin. Der skal i den forbindelse udarbejdes en ny udledningstilladelse til udledning af regnvandet til Harrested Å, der skal tages hensyn til rensning og forsinkelse af regnvandet. Den reducerede mængde spildevand, der ledes til Slots Bjergby renseanlæg, vil resulterer i færre overløb fra renseanlægget, og dermed færre næringsstoffer udledes til Vårby Å, hvor renseanlægget udleder til.

Da placeringen af bassiner, ledningstracé og udløbsbygværk ikke er udpeget i den nuværende Spildevandsplan 2024 for Slagelse Kommune, er dette tillæg nødvendigt for at etablere det nødvendige plangrundlag for anlæggelse af bassin, ledninger og udløbsbygværk samt de tilhørende tekniske installationer.

Tidsplan

Projektet er planlagt til at blive udført i perioden 2025-2027. Forventede opstart af anlægsarbejdet er 2. Kvartal 2026.

Miljøscreening

Regnvandet fra områderne skal udledes til  Harrested Å efter forudgående rensning og forsinkelse i regnvandsbassiner. Denne rensning vil reducere miljøbelastningen mere effektivt og sikre overensstemmelse med principperne om bedst anvendelige teknologi (BAT).

De forventede påvirkninger af projektet er vurderet i dette tillæg og i en miljøscreening af planen (bilag 1). Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Det ses, at gennemførsel af planen vil medføre en reduktion i udledning af spildevand (overløb) til Harrested Å og Vårby Å (renset spildevand), der vil medvirke til en forbedring i vandløbene samt en reduceret tilførsel af næringstoffer til Musholm Bugt, jf. Bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e. rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at borgerne kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved separatkloakering. Ved spildevandskloakering bliver kun et stik til husspildevand trukket frem til grunden.

Ved kloakering af ukloakerede ejendomme skal et tilslutningsbidrag betales pr. boligenhed, dette bidrag følger Envafors gældende takster. Tilslutningsbidraget for husspildevand vil som udgangspunkt være 60% af det fulde tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget opkræves efter placering af skelbrønd. 

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejder på hver ejendom frem til skelbrønd.

Erstatning ved ekspropriationer vil blive beregnet efter almindelige erstatningsretlige principper, og disse omkostninger vil blive dækket af Envafors A/S.

Tværgående konsekvenser

Efter separatkloakering af Gerlev vil spildevandsoverløb fra fælleskloak ikke løbe til Harrested Å, dette vil aflaste vandløbet for spildevand. Dette vil spille ind i Grøn Treparts målsætninger om reducering af kvælstofbelastningen i kystvandområderne. Det videre forløb omhandlende overfladevandet, vil blive behandlet i udledningstilladelse. 

Sagens videre forløb

Hvis forslag til Tillæg 3 til Spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i januar 2026.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Hesselbjergvej/Mælkevej, Svenstrup 4220 er et nybygget område der jf. spildevandsplanen er planlagt spildevandskloakeret med privat regnvandslaug. Tillægget lægger op til en administrativ ændring fra spildevandskloakeret med privat regnvandslaug til separatkloakering, hvilket friholder grundejerne for at drifte og vedligeholde regnvandssystemet inkl. regnvandsbassin. Envafors A/S vil jf. Miljøbeskyttelseslovens §32 b have forsyningspligt, hvilket betyder at der skal føres spildevandsstik og regnvandsstik frem til hver matrikel.

Der lægges op til, at Byrådet kan beslutte vedtagelsen af forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2024, og derefter sende forslaget i offentlig høring i 8 uger. 

Indstilling

Miljø, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 4 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Hesselbjergvej/Mælkevej, og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger. 

Sagens indhold

Der fremlægges et forslag til Tillæg 4 til Spildevandsplan 2024, der omhandler separatkloakering af Hesselbjergvej/Mælkevej. Tillægget ændrer forhenværende plan om spildevandskloakering med privat regnvandslaug til at der separatkloakeres.

Formålet er at sikre, at det ikke er private grundejere, men forsyningen, der står for afholdelse af omkostninger til fx etablering af ledninger samt drift og vedligeholdelse heraf.

Sagen omhandler at det planlagte regnvandslaug aldrig er blevet oprettet, hvorfor bygherre ved udstykningen af stormatrikler kan kræve forsyningspligt til de nye matrikler. Dette tillæg behandler derfor ændringen fra det i Spildevandsplanen 2024 planlagte private regnvandslaug til separatkloakering. Forsyningen er derved forpligtet til jf. miljøbeskyttelseslovens § 32b, stk. 1, at forsyne ejendomme med både spildevandsstik og regnvandsstik frem til matrikelgrænsen.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført i 2026

Miljøscreening: Overfladevandet ledes til forsinkelsesbassin via forsyningens ledningsnet, hvor der i nærheden findes beskyttet sø og mose jf. Naturbeskyttelsesloven. Tillæg 4 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljø vurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at borgerne kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved separatkloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. 

Dette tillæg ligger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag fra hver ejendom. Der vil være omkostninger forbundet med ændringen fra privat regnvandslaug til separatkloakering for Envafors A/S, da der skal ligges stikledninger for regnvand frem til hver matrikel. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 4 til spildevandsplan 2024 vedtages, vil der blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i januar 2026.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Slagelse Kommunes samarbejdsaftale med Envafors om energirådgivningen Energitjek Slagelse er udløbet pr. 31. maj 2025. Kommunen har været i dialog med Envafors om mulighederne for at fortsætte samarbejdet. Envafors ønsker ikke at forlænge samarbejdsaftalen.

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om de resterende midler for 2025 skal anvendes til at få et energirådgivningsfirma foretage flest muligt energitjek for private boligejere.

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte, om Slagelse Kommune fortsat skal tilbyde boligejerne et energitjek - og hvilken form, en sådan eventuel ordning skal have.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at anvende de resterende energitjek-midler til at få en anden aktør til at tilbyde energitjek af private boliger.

2. at Klima- og Miljøudvalget indhenter tilbud fra private energirådgivere på at udføre et antal energitjek årligt for Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Sagen har tidligere været behandlet i Klima- og Miljøudvalget den 7. maj 2025 (pkt.3).

Her blev udvalget informeret om, at Envafors har ønsket at trække sig fra samarbejdet under henvisning til, at Forsyningen ikke længere har mulighed for at få dækket sin medfinansiering af Energitjek-ordningen. 

På mødet den 7. maj 2025 bad Klima- og Miljøudvalget administrationen kontakte Envafors for at afsøge eventuelle muligheder for at fortsætte ordningen (bilag 1), evt. i en anden form end nu.

Fortsættelse af samarbejdet med Envafors

Som opfølgning har kommunen kontaktet Envafors, som i et svar til Slagelse Kommune oplyser, at Envafors:

- ikke har mulighed for at drive den eksisterende ordning videre, da den eksisterende tilskudsordning fra Energistyrelsen er udfaset.

- er indstillet på at videreføre ordningen, hvis kommunen finansierer den fuldt ud, dvs. i alt 1,2 mio. kr. årligt

- overordnet set vurderer, at tiden er løbet fra at forsyningsselskabet løser denne opgave, selvom man erkender, at energirådgivning er en samfundsvigtig opgave.

Administrationen har valgt at forlænge samarbejdsaftalen med Envafors med månederne juni, juli og august, indtil Klima- og Miljøudvalget kan træffe en beslutning. 

En alternativ ordning

Klima- og Miljøudvalget ønskede på mødet den 7. maj 2025 en undersøgelse af mulige, alternative ordninger til Energitjek Slagelse. Se notat i bilag 2 i sagen 7. maj 2025.

Der er flere aktører på området. Eksempelvis udfører rådgivningsvirksomheden Transition energitjek af boliger for en række kommuner i hovedstadsområdet. Transition oplyser, at deres pris for et energitjek er ca. 2.500 kr. pr. energitjek - inklusive opfølgning over for boligejeren efter 3, 6 og 12 måneders forløb. 

Administrationen anbefaler at indhente tilbud blandt energirådgivere - evt. med en depositum-model, hvor husejeren deponerer et mindre beløb ved bestilling af et energitjek, så der er et incitament til at gå videre med en energirenovering af ejendommen. Det anbefales, at en indsats fortsat målrettes de ejendomme, hvor potentialet formodes af være størst (lav eller ingen energimærkning eller boliger opført før 1980).

Ordningen skal tilbydes specifikke og velafgrænsede målgrupper. 

Alternativet til tilbuddet om individuelt energitjek til boligejere er at fastholde energibesparelse på boliger som fokusområde, men at gøre indsatsen mere generel. Det kan være i form af lokale kampagner for SparEnergis tilskudsmuligheder til energirenovering af boligen eller inspirationsarrangementer for kommunens boligejere. En tredje mulighed kunne være at udvikle en model med en revolverende fond, der sikrer at økonomisk svært stillede, kan sætte en energirenovering af boligen i værk. 

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Kommunalfuldmagten gælder som udgangspunkt ikke for "handel, håndværk og industri", ligesom der efter kommunalfuldmagten som udgangspunkt ikke kan ydes støtte til enkeltpersoner. 

Der er ingen direkte formuleret hjemmel i lovgivningen, men heller ikke et decideret forbud mod energirådgivning. 

Inden for Kommunalfuldmagten kan det være muligt at forsvare, at en kommune finansierer energitjek på boliger, hvis det tjener et alment formål, såsom at fremme energieffektivitet og reducere drivhusgasser. Kommunen skal sikre, at finansieringen ikke strider mod reglerne om støtte til enkeltpersoner eller virksomheder. Kommunen må dog ikke komme i konkurrence med private energirådgivningsfirmaer, der lever af at tilbyde energitjek til private boligejere. Dette kan sikres, ved i kontrakten med energirådgiveren at understrege, at der skal være tale om generel vejledning af den enkelte boligejer.

Kommunalfuldmagten giver dog mulighed for, at kommuner kan udføre opgaver, der har en almen interesse og ikke indebærer direkte økonomisk støtte til private. Informationskampagner, pjecer og informationsmøder kan falde inden for denne ramme, hvis de har til formål at oplyse borgerne om energibesparelser og miljømæssige fordele, uden at kommunen direkte finansierer eller selv udfører energitjek.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis Klima- og Miljøudvalget følger indstillingens punkt 2, vil der kunne fremlægges en pris fra en ekstern leverandør, for samme antal tjek.

Hvis individuelle energitjek ikke længere skal være et tilbud til private, vil der alternativt kunne tilbydes fx. generelle inspirationsmøder og kampagner om energibesparelser i boligen. Det kan i så fald holdes inden for en beskeden økonomisk ramme. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Sagen forelægges igen Klima- og Miljøudvalget alt efter udvalgets beslutning om en energitjek-ordning.

Modellen med en revolverende fond, der tillader økonomisk ringe stillede boligejere at sætte gang i en energirenovering af boligen, undersøges. Klima- og Miljøudvalget orienteres herefter.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status på affaldsområdet, efter indførelse af ny Affaldsordning i 2024, og ny renovatør i maj 2025. Udvalget orienteres om udvalgte emner og statistik indenfor affaldsområdet, bl.a. affaldsmængder, genanvendelsesprocenter, udvalgte affaldsordninger og erhverv i ordningen for genanvendeligt affald.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget vil få en orientering om status på affaldsområdet, efter indførelse af ny affaldsordning i 2024, og ny renovatør i maj 2025. Orienteringen vil indeholde bl.a. en gennemgang af relevant statistik på affaldsområdet, benyttelse af ordningen for genanvendeligt affald fra erhverv, status på udvalgte henteordninger.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om affald, BEK. nr. 1749 af 30. december 2024.

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v., BEK. nr. 1743 af 30. december 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for administrationens arbejde på vandløbsområdet generelt.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for administrationens arbejde vedrørende vandløbsområdet.

Sagens indhold

I denne sag gives en samlet statusopdatering på administrationens arbejde inden for vandløbsområdet. Vandløbsområdet deles i det følgende op i de væsentligste hovedemner og gennemgås nærmere.

Vandområdeplanerne

Et gennemgående tema for al administrationens arbejde på vandløbsområdet er opfyldelse af statens vandområdeplaner, både ved gennemførelse af restaureringsprojekter, men også så der ikke træffes nogen afgørelser i kommunen, der kan være til hinder for vandløbenes målopfyldelse om god økologisk tilstand.

Vandløbenes tilstand og udvikling

Vi har pt. ikke et kvalitativt mål for vandløbenes udvikling de sidste 10 år.

Man anvender ofte bestanden af ørreder, som en indikator for vandløbets tilstand. De seneste fisketællinger fra DTU Aqua, Udsætningsforeningen Vestsjælland Havørreden, og Slagelse Kommunes egne fisketællinger viser en tendens til, at der er en lille fremgang at spore i bestanden af ørreder.

Vandplansprojekter

En central del af vandområdeplanerne er gennemførelse af de indsatser, som er fastsat for vandområderne, hvilket også kaldes for vandplansprojekterne.

Der arbejdes konkret med følgende indsatser:

• Realisering af restaureringsprojektet i Harrested Å (Projekt i høring og fremme hen over sommeren)
• Realisering af Tude Å vådområdeprojekt (Projekt i høring og fremme)
• Realisering af restaureringsprojekt i Skovsø-Gudum Å (Detailprojektering sættes i gang i løbet af efteråret)
• Forundersøgelse af Øvre Harrested og Tranebækrenden (sandfang)
• Realisering af projekt i Styrterenden
• Realisering af projekt i Boeslundevandløbet

Grøn trepart

I forbindelse med arbejdet om Grøn trepart arbejder vi pt. med at udpege områder til omlægningsplanen. I omlægningsplanen bliver der foreslået områder, der kan bidrage til de forskellige målsætninger, bl.a. kvælstofreducering. Virkemidlerne er ekstensivering, kvælstofvådområder, lavbundsområder, minivådområder og skovrejsning.

Det forventes at udpegningerne af de ånære arealer kan bidrage positivt til vandløbenes tilstand.

Slagelse Kommune sidder med i den lokale trepart for Hovedvandoplandet Smålandsfarvandet sammen med de øvrige kommuner i det vandopland.

Den lokale trepart skal principgodkende omlægningsplanen i starten af efteråret 2025. Derefter lægges op til politisk behandling i Byrådet senest med udgangen af 2025. Der lægges op til at Byrådet godkender omlægningsplanen på lige fod med processen i de øvrige kommuner.'

Efter en godkendelse af omlægningsplanen vil administrationen påbegynde arbejdet med de projektforslag, der ligger heri. Dette arbejde planlægges at ligge i årene 2026-2027.

Revision af vandløbsregulativer

Slagelse Kommune er i gang med at revidere de offentlige vandløbsregulativer (”opdatere reglerne”) for de offentlige vandløb. Formålet er at sikre, at regulativerne lever op til de skærpede krav og nyeste miljøkrav i forhold til at beskytte og forbedre vandløbenes økologiske tilstand.

Senest er regulativet for Tørremøllerenden blevet opdateret. På nuværende tidspunkt er administrationen i gang med arbejdet for regulativ-revision af følgende vandløb:  

• Maderenden
• Øllemoserenden
• Ellebæk/Pibergrøft
• Mejerirenden (Gimlinge)
• Bøstruprenden

Det forventes at regulativ-revisionen for Maderenden og Øllemoserenden vil blive gennemført i slutningen af 2025. Regulativ-revision for Bøstruprenden, Ellebæk/Pibergrøft og Mejerirenden (Gimlinge) forventes gennemført i starten af 2026. Derudover skal der også udarbejdes helt nye regulativer for Vejrbækken og vandløb 13-19 (ved Næsbyskov), da det foreslås at disse vandløb omklassificeres fra private til offentlige.

Som udgangspunkt følger revisionen af regulativerne den rækkefølge, der fremgår af bilag 2. Der kan være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at vente med revisionen af visse vandløb – f.eks. hvis der er et restaureringsprojekt i støbeskeen, eller hvis andre forhold taler for at afvente revisionen.

Omklassificering af vandløbene

I forbindelse med regulativ-revisionen gennemgår administrationen alle kommunens vandløb med henblik på at vurdere, om de skal klassificeres som offentlige eller private. Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen, mens private vandløb er lodsejerens ansvar. Klassificeringen har således betydning for både vedligeholdelse og myndighedsbehandling.

I 2025 er der truffet afgørelse om omklassificering af følgende vandløb fra offentlig til privat:

• Ørbækrenden
• Rokkemoserenden
• Ellebæk/Pibergrøft st. 0-3375
• Bøstruprenden st. 0-925 + Sideløb 1, 2, 3 og 3a
• Mejerirenden (Stillinge)

Derudover forventes det, at der senere på året træffes afgørelse om omklassificering af Østerhovedrenden fra offentlig til privat.

I 2026 forventer administrationen at behandle følgende vandløb i forhold til omklassificering:

• Runderuprenden
• Tilløb til Kobækrenden
• Vestermoserenden (mindre tilløb til Vestermose å)
• Marbækrenden Nord
• 13-19 (tilløb til Vestermose å ved Næsbyskov by)
• Vejrbækken

De to sidstnævnte vandløb er i dag klassificeret som private, men det foreslås, at de omklassificeres til offentlige. Baggrunden er, at de indgår i statens vandområdeplaner, hvilket medfører, at kommunen har et særligt ansvar for at sikre, at vandløbene opnår god økologisk tilstand.

Vandløbsvedligeholdelse

Vandløbsvedligeholdelsen af Slagelse Kommunes ca. 205 km offentlige vandløb sikrer fortsat en effektiv afvanding af både by- og landområder, samtidig med at der tages hensyn til miljøforholdene og vandløbenes naturlige udvikling.

Vandløbsteamet fortsætter arbejdet med at udvikle en selektiv og skånsom grødeskæring, som understøtter udviklingen af positive plantesamfund. Disse plantesamfund bidrager til at skabe gode levesteder for smådyr og fisk og styrker dermed den økologiske tilstand i vandløbene. Indsatsen balancerer således både behovet for afvanding og hensynet til biodiversitet.

Grødeskæringen gennemføres typisk i det tidlige forår og i efteråret. Der er i år opmålt ca. 35 km vandløb, hvor kortere strækninger vil blive skånsomt oprenset i løbet af efteråret.

De ca. 50 km offentlige rørlagte vandløb gennemgås og vedligeholdes efter behov med en cyklus på ca. 4 år. Endelig har Slagelse Kommune en række kystvendte bygværker, som tilses og friholdes regelmæssigt.

Vandløbsadministrationen og Myndighedsområdet

De primære opgaver på myndighedsområdet for vandløbsadministrationen omfatter aktuelt:

• Sagsbehandling: Konkrete myndighedssager, som fx tilladelser til vandløbskrydsninger, drænsager, klagesager, vandløbs-regulerings tilladelser og -restaurering tilladelser samt administration af pumpe- og digelag. Derudover varetages myndighedsbehandling af projekter som minivådområder og større vandløbsindsatser – fx Tude Å-projektet. I 2024 har vi afsluttet x sager.
• Borgerhenvendelser og vejledning: Der modtages henvendelser fra borgere, lodsejere, forsyninger og rådgivere. Ligeledes ydes vejledning af borgere vedr. forståelse af vandløbslov, kendte drænforhold og lignende.
• Tværfaglig sparring: Der deltages i intern koordinering og høringer, herunder i relation til spildevand, overfladevandshåndtering, lokalplaner, terrænreguleringer og byggesager. Tidlig inddragelse i planlægningsfaser kunne i flere tilfælde have afkortet sagsbehandlingstiden og sikret mere hensigtsmæssige løsninger i forhold til vandhåndtering.
• Faglig opkvalificering: Året har budt på opnormering og tilhørende oplæring. Faglig udvikling prioriteres løbende gennem kurser og oplæring af nye medarbejdere, så myndighedsarbejdet fortsat udføres på et højt fagligt og lovmedholdeligt niveau. Pt. består området af tre relativt nye medarbejdere.

Status på sager: Mellem sommeren i 2024 og nu (juni 2025) er der blevet afsluttet 50 sager. Status er at der er 38 sager, der fortsat er under behandling (se bilag 3 for oversigt). En del af disse sager udgøres af tilbagevendende, administrative opgaver, som håndteres årligt. Andre sager afventer eksterne parter, fx tilbagevending fra ansøgere, rådgivere etc.

Udfordringer: Flere forhold kan medføre, at sagsbehandlingen trækkes i langdrag. En væsentlig udfordring er nabokonflikter, hvor vandløbsmyndigheden ofte inddrages som mediator mellem parterne. Ligeledes er vandets vej og drænforhold ofte ukendte, og tilstrækkelige oplysninger til vurdering af sager kan være udfordrede at opnå. Andre udfordringer opstår, når vandhåndtering og drænforhold ikke er indarbejdet tidligt i plan- og byggeprojekter – når vandløbsforhold og anden vandhåndtering først adresseres sent i processen, opleves det, at der opstår teknisk og juridisk komplicerede sager, hvor det kan være vanskeligt at finde løsninger på bagkant.

Marin Naturgenopretning

Over det seneste år har Slagelse Kommune påbegyndt et projektorienteret arbejde, hvor fokus rettes mod indsatser, der kan forbedre miljø og naturtilstanden i det lokale havmiljø. Projektet har været finansieret gennem bæredygtighedsstrategien.

Havmiljøet er recipient fra kommunens vandløb, og der er der derfor en direkte kobling mellem kommunens vandløbsindsatser og den lokale miljøtilstand i bl.a. fjorde og nor. Samtidig er der behov for egentlige naturgenopretningsindsatser, i en havnatur der gennem tiden er blevet overudnyttet gennem bl.a. fiskeri og indvinding af råstoffer (sten og ral). Pr. 1. juni 2025 overgik projektindsatsen på marin naturgenopretning derfor til at være en fastforankret indsats i Natur- og Miljøafdelingen.

Et af de første marine genopretningsprojekter der vil se dagens lys, vil ske i samarbejde med Sund & Bælt. Her forventes det, at Kystdirektoratet i løbet af efteråret giver dispensation til etablering af et snorklerev (oplevelses rev) ud for Ceresstranden i Korsør. Samtidig forventes det også, at der gives dispensation til etablering af et ”havørred rev” i bugten syd for Halsskov Rev. Begge projekter er formuleret i et samarbejde mellem de lokale dykkerklubber og Korsør Lystfiskerforening, som også vil være engageret i den efterfølgende overvågning af udviklingen på revene. Forventningen er at den fysiske etablering af revene kan finde sted i foråret 2026.

I forbindelse med de kommende års naturgenopretning på Kruusesminde, har Naturfonden vist interesse for et evt. samarbejde omkring genopretning af havnaturen umiddelbart ud for Kruusesminde / Lejodden. Slagelse kommune har derfor udarbejdet et projektforslag til et skalerbart koncept, der spænder fra kortlægning af eksisterende havnatur til genopretningsforslag og egentlig genopretning af havnaturen. Projektforslaget er afleveret til Naturfonden, som med stor interesse vil afsøge mulighederne for finansiering.

Yderligere projektmuligheder, som helt eller delvis vil kunne finansieres gennem de i budget 2025 – 28 afsatte anlægsmidler til Stenrev, vil over den kommende tid blive kortlagt.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

• Myndighedspraksis ved forureningshændelser af badevandet ved vores strande
• Nye tal for forurening med miljøfremmede stoffer i Skælskør Fjord
• Opkrævning af grundgebyr på affaldsområdet
• Grøn trepart - proces i efteråret

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.