1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2015-95261 Dok.nr.: 330-2016-670407 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at dagsordenen godkendes.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Godkendt.
2. Orienteringssag (O)
2. Orienteringssag (O)
Sagsnr.: 330-2015-95264 Dok.nr.: 330-2016-670402 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Her er mulighed for orientering om aktuelle tiltag, sager,
projekter m.m.
1. Orientering
fra udvalgsformanden.
2. Orientering
fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets medlemmer.
3. Orientering fra centercheferne/Økonomi- og
Teknikdirektøren.
Flemming Kortsen orienterer om:
Flemming Kortsen orienterer om:
Toiletter v/Revkrogen.
Temamøde om mobilitet og parkering.
Temamøde om mobilitet og parkering.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Den netop afholdte Landdistriktskonference blev drøftet
foranlediget af Jørn Melchior Nielsen (Ø).
Kurt Rasmussen (A) tog problemstilling op vedr. race Smedegade/Sorøvej.
Undersøgelse i forhold til Ejendomsservice blev drøftet,
foranlediget af Ole Drost (V).
Ole Drost (V) spurgte ind til evt. henvendelse vedrørende
lukning af vej ved Solvænget.
Økonomi- og Teknikdirektøren orienterede om Skælskør Plejecenter
og henvendelse fra Marinegarden om brug af ledige lokaler.
3. Ansøgning om anlægsbevilling - Investering i solceller (B)
3. Ansøgning om anlægsbevilling - Investering i solceller (B)
Sagsnr.: 330-2015-78989 Dok.nr.: 330-2016-684802 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal besluttes det videre arbejde med etablering af
solcelleanlæg på 14 kommunale bygninger.
Yderligere søges her anlægsbevilling til anlægsprojektet
Investering i solceller, stednr. 010560 på 4,7 mio. kr.
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 29. august 2016, at der
skulle arbejdes videre med en etablering af solceller på en række bygninger.
Forudgående havde Center for Kommunale Ejendomme arbejdet
med en screening af, hvilke kommunale bygninger der kunne være relevante at
etablere et solcelleanlæg på. Der er 14 mulige anlæg, men en samlet
etableringsomkostning på 4,7 mio. kr.
Opsætningen af solcelleanlæg på udvalgte bygninger sker med
det formål at dække bygningens eget forbrug af elektricitet i den primære
anvendelsestid, og herved også at bidrage med nedsættelsen af CO2-udledningen.
Oprettelsen af det nødvendige selskab, projektering og
tilbudsindhentning opstartes ultimo 2016.
Etablering af anlæggene forventes udført medio 2017. Der er
som bilag vedlagt en liste over, hvilke anlæg der etableres, samt de forventede
omkostninger pr. anlæg.
Anlægsbevilling stednr. 010560 Solceller
Der ansøges derudover om anlægsbevilling på 4,7 mio. kr.,
som er finansieret af afsat rådighedsbeløb.
Skema til ansøgning om anlægsbevilling er vedlagt sagen i
bilag.
Lånefinansiering
Investeringen i solcelleanlæg er omfattet af den automatiske
låneadgang, såfremt bygningerne anvendes til kommunale formål og at det er på
eksisterende bygninger.
Ved optagelse af et serielån på 4,7 mio. kr. med en løbetid
på 25 år og variabel rente, så vil den årlige ydelse udgøre 192.000 kr. (med
det nuværende renteniveau).
Retligt
grundlag
Det er ikke muligt at etablere solceller på eksisterende
bygninger, uden at der dannes et selskab til driften.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af
garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 7.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende anlægsbevillingen, hvorved
etableringen af solceller igangsættes med afslutning medio 2017.
Alternativt kan der gives afslag på den ansøgte
anlægsbevilling samt tidligere rådighedsbeløb, hvorved driftsbesparelsen udgår.
Vurdering
Det anbefales, at der gives anlægsbevilling til sted 010560
Investering i solceller.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Det indstilles, at der gives anlægsbevilling på 4,7 mio.
kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på ligeledes 4,7 mio. kr.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg, 010560 | 06.03 | 200 | 4.500 | ||
Afledt drift | |||||
Finansiering | 1.04 | -200 | -4.500 | 192 | 192 |
Afsat rådighedsbeløb | -4.700 | ||||
Kassen | 1.04 | 4.700 | -192 | -192 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen væsentlige konsekvenser.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.
at det anbefales overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling på sted
010560 Investering i solceller på 4,7 mio. kr.,
2.
at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb,
3.
at investeringen på 4,7 mio. kr. finansieres ved lånoptagelse med 0,2 mio.
kr. i 2016 og 4,5 mio. kr. i 2017. Lånet afvikles med en årlig ydelse på 0,2
mio. kr. gældende fra 2018,
4.
at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Anbefales.
4. Budgetomplacering vedr. renovering af Vemmelev Juniorklub (B)
4. Budgetomplacering vedr. renovering af Vemmelev Juniorklub (B)
Sagsnr.: 330-2015-87739 Dok.nr.: 330-2016-681605 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget kan godkende en budgetomplacering 0,35 mio. kr. fra
Ejendomsstrategien til dækning af afholdte udgifter i forbindelse med ombygning
af Vemmelev Juniorklubs lokaler.
Baggrund
Vemmelev Juniorklub har fået renoveret og ombygget lokaler på
Vemmelev Skole i forbindelse med, at det blev besluttet, at Juniorklubben ikke
skulle flyttes til tidl. Akaciegården i Vemmelev. Sagen har været behandlet på Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE) og Uddannelsesudvalget, hvor det blev
besluttet, at der skulle foretages renovering af toiletter, etablering af
badeforhold, samt indretning af lokale for Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalgets regning.
Disse renoveringsopgaver er varetaget via Ejendomsservice og
er pt. under afslutning.
Driftsbesparelsen ved et kommende frasalg af Akaciegården
bidrager til de vedtagne besparelser i Ejendomsstrategien og det foreslås
derfor at budgetomplacere 0,35 mio. kr. i 2016 fra Ejendomsstrategien til
dækning af renoveringen foretaget under Ejendomsservice.
Retligt
grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse
Kommune fastsætter, at udvalget skal godkende budgetomplaceringer mellem
udvalgets enheder.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende den foreslåede budgetomplacering eller
anvise alternativ finansiering.
Vurdering
Centerchef for Kommunale Ejendomme anbefaler, at
budgetomplaceringen godkendes.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Budgetomplaceringen har nedenstående bevillingsmæssige
konsekvenser.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Bevillingsønske | |||||
Drift Ejd. Strategi | 06.03 | -350 | |||
Drift Ejd. Service | 06.03 | 350 | |||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.
at udvalget godkender, at der budgetomplaceres 0,35 mio. kr. vedr.
renovering af Vemmelev Juniorklub fra Ejendomsstrategi til Ejendomsservice.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Godkendt.
5. Trafikbestilling 2018 for MOVIA buskørsel (B)
5. Trafikbestilling 2018 for MOVIA buskørsel (B)
Sagsnr.: 330-2016-11887 Dok.nr.: 330-2016-464934 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE) skal
træffe beslutning om Center for Teknik og Miljø skal arbejde videre med forslag
til ændringer af buskørslen, med henblik på endelig behandling på udvalgsmøder
i marts hhv. april 2017.
Baggrund
På udvalgets møde den 5. september 2016 orienterede Center
for Teknik og Miljø, om indholdet i processen frem mod endelig beslutning om
Trafikbestilling 2018 for ændringer af den kollektive bustrafik i Slagelse
Kommune. Beslutning om ændringer af den kollektive trafik i Slagelse Kommune
sker over 3 udvalgsmøder:
1. Den 5. december
2016 skal udvalget på baggrund af Center for Teknik og Miljøs oplæg til
Trafikbestilling 2018 træffe beslutning om de tiltag og forslag til ændringer,
som administrationen skal arbejde videre med,
2. Den 6. marts
2017 træffer udvalget den endelige beslutning om Trafikbestilling 2018
vedrørende Dalmose-korridoren,
3. Den 3. april
2017 træffer udvalget den endelige beslutning om Trafikbestilling 2018
vedrørende øvrige forslag til ændringer.
De tiltag og ændringsforslag til den kollektive
busbetjening, som udvalget beslutter at Center for Teknik og Miljø skal arbejde
videre med, foreslås sendt i offentlig høring fra den 7. december 2016 til og
med den 17. januar 2017.
Ændringerne i Dalmose-korridoren træder i kraft medio august
2017, grundet hensyn til ændring af ringetider på involverede skoler. Alle
andre ændringer træder i kraft primo december 2017.
I dialog med MOVIA, Busborgergruppen, borgerhenvendelser,
andre politiske udvalg og repræsentanter for Dalmose-korridoren er der
udarbejdet en skitse til Trafikbestilling 2018.
Trafikbestilling 2018 indeholder forslag A-G, der er
beskrevet i bilag A:
· Forslag A. Ny busplan for Dalmose-korridoren
· Forslag B. Justeret busplan for Slagelse by
· Forslag C. Forbedre busbetjening af Stillinge skole med linjerne
438, 439 og 491
· Forslag D. Oprettelse af direkte buslinje til Trelleborg og ændre
buslinje 439
· Forslag E. Sundheds og Seniorudvalget ønsker bedre betjening af
Rådmandscentret
· Forslag F. ”Korsør – Byen møder vandet-udvalget” (§17 stk. 4)
ønske til linje 438
· Forslag G. betjening af Slagelse – Sønderup – Ørslev
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe
beslutning om, hvilke dele af den samlede skitse for Trafikbestillingen, Center
for Teknik og Miljø skal arbejde videre med, for endelig beslutning på
udvalgsmøde i marts 2017 hhv. april 2017.
I bilag A er handlemulighederne indenfor forslagene A-G
beskrevet.
Vurdering
I bilag A er handlemulighederne indenfor forslagene A-G
vurderet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Udgangspunktet for udarbejdelse af nuværende arbejde med
skitse til Trafikbestilling 2018 er uændret økonomi for kommunens andel af
kollektiv bustrafik i 2018.
Se økonomiske konsekvenser forbundet med forslagene i bilag
A.
Forslag A1, B1, B2, C1, C2, D1, D3, E2, F1 og G2 indebærer
omprioritering af økonomiske midler på de omhandlede buslinjer, og indebærer
derfor ikke merudgifter.
De øvrige forslag A2, A3, D2, E1, F2, F3, F4, G1 kan kun
gennemføres ved at omprioritere midler fra andre buslinjer eller udvidelse af
budgetrammen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Den kollektive bustrafik i Slagelse Kommune har interesse
for øvrige politiske fagudvalg.
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at den samlede skitse
for trafikbestillingen sendes i høring i de andre fagudvalg, inden LTE træffer
endelig beslutning om Trafikbestilling 2018.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med A1: Nye køreplaner for
buslinjerne 431, 433, 496 og 497,
2.
at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med A3: Udvidelse af
køreplanen for buslinje 495 med 3-4 dobbeltture mellem Eggeslevmagle og
Skælskør, der indebærer merudgift på 0,15 mio. kr. årligt og finansieres
indenfor den økonomiske ramme,
3.
at Center for teknik og Miljø arbejder videre med B1: Forbedring af
busbetjening af Nordbyen ved omlægning af buslinjerne 904/905,
4.
at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med C1: undersøge muligheden
for at ændre morgenafgangstiderne på 438, 439 og 491 til senere,
5.
at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med D1: Oprette en ny direkte
buslinje til Trelleborg og ændre buslinje 439 til at køre via Strandvejen og
ikke via Korsørvej og Hejningevej (Trelleborg), samt nedlægge dobbelttur kl.
11.53 på 439,
6.
at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med G2 - hvor 437 linjeføring
ændres til at køre via Ørslev efter Regionen nedlægger linje 490 på strækningen
Ruds Vedby – Slagelse st.,
7.
at nuværende serviceniveau på 909 fastholdes,
8.
at nuværende serviceniveau på 438
fastholdes, og forslag om udvidelse genovervejes til trafikbestilling 2019,
9.
at øvrige forslag afvises.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Godkendt med følgende bemærkninger:
Pkt. 3: B1 - udvalget ønsker forslaget særskilt i høring i
Uddannelsesudvalget.
Pkt. 9: Udvalget ønsker, at E1 prioriteres og økonomien
undersøges nærmere jævnfør henvendelser til Sundheds- og Seniorudvalget.
Jørgen Melchior Nielsen (Ø) tog forbehold.
6. Kollektiv trafik - Movia - høring af ny Trafikplan 2016 (B)
6. Kollektiv trafik - Movia - høring af ny Trafikplan 2016 (B)
Sagsnr.: 330-2016-32021 Dok.nr.: 330-2016-687972 Åbent
Kompetence: Landdistriks-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til, hvilket høringssvar der
skal sendes som svar på Movias høring om deres Trafikplan 2016.
Baggrund
Movia har sendt deres Trafikplan 2016 i høring. I
trafikplanen beskrives, hvordan Movia vil arbejde med den kollektive trafik
frem mod 2030. En kort udgave af planen er vedlagt som bilag.
Movia har følgende fokusområder:
Effektiv Busdrift
Movia anbefaler, at strategiske net i Region Sjælland
justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog på de
store knudepunkter. Movias produktivitets- og effektivitetsmål for 2019 er høje
for vest-området (Slagelse, Kalundborg, Sorø, Odsherred, Holbæk og Ringsted
Kommune).
Målet er:
- at
øge antallet til 32 påstigere pr. bustime på det strategiske net i 2019, set i
forhold til målet på 30 påstigere pr. bustime i 2016,
- at
fastholde niveauet for det øvrige busnet på 29 kr. i tilskud pr. påstiger.
Klima og Miljø
Med afsæt i de seneste års
betydelige miljøforbedringer opstiller Movia to scenarier for den fortsatte
grønne omstilling: Et ”nulscenarie”, hvor det er markeds- og
teknologiudviklingen, der sætter tempoet for miljøforbedringerne, og et
”fossilfrit scenarie”, der sigter målrettet på at udfase fossile brændstoffer
fuldstændigt inden 2030.
Movia anbefaler:
- Der
arbejdes mod en fossilfri bustrafik i 2030,
- I
2030 skal den indvendige oplevede støj være reduceret med 15% og den udvendige
oplevede støj reduceret med 25%.
Mere tilfredse passagerer
Med afsæt i Kundeundersøgelsen 2015 gennemgås en række af de
instrumenter, der i den kommende planperiode skal bidrage til at øge eller
fastholde kundetilfredsheden. Movia fremhæver følgende som middel: Overholdelse
af køreplanen, kortere rejsetid og bedre forhold ved stoppestederne. Øget
tilfredshed har sammenhæng til øget antal af passagerer.
Målet er:
- At andelen
af ”tilfredse” og ”meget tilfredse” kunder skal fastholdes på 95% i 2020,
- At andelen
af ”meget tilfredse” kunder skal fastholdes på 25%.
Mobilitet og fremkommelighed
Movia arbejder for at
understøtte målsætningen om at styrke den samlede mobilitet i samfundet. Der
arbejdes med at facilitere og understøtte kommuners og virksomheders
mobilitetsindsats og planlægning, samt videreudviklingen af den behovsstyrede
kørsel (Flextrafik og Kommunebus). Kommunebus er et nyt produkt, der
præsenteres i trafikplanen, som udnytter kapaciteten af busser i den lukkede
kørsel i højere grad end i dag.
Busdrift i tyndt befolkede områder
Der er særlige udfordringer, der
knytter sig til busdriften i landområderne. På de linjer, der hovedsagelig
varetager lokale behov, anbefaler Movia, at kommunerne i højere grad end i dag
overvejer alternativer til traditionel rutedrift – f.eks. Flextur og Kommunebus.
På hovedruterne, der kobler den lokale busdrift sammen med stationer og andre
knudepunkter i det strategiske net, kan der derimod være brug for hyppigere og mere
regelmæssig drift.
Terminaler og stoppesteder
Forholdene med stoppestederne og
terminalerne er vigtige for kundernes oplevelse. Movia vil udarbejde en
prioriteret investerings- og udviklingsplan for opgradering af stoppestederne
på tværs af kommuner og regioner. Der udarbejdes også en fælles indkøbsmodel
for stoppestedsudstyr. Movia har en ny anlægspulje, der skal bidrage til at
finansiere investeringer i terminaler og andre fysiske anlæg.
Movia anbefaler:
- Kommunerne prioriterer deres investeringer ud fra stoppestedernes
størrelse og antallet af daglige passagerer.
Bemærkninger fra Center
for Teknik og Miljø
Center for Teknik og Miljø
finder Movias forslag til Trafikplan 2016 fornuftigt og vi kan anbefale, at
Slagelse Kommune tilslutter sig Trafikplanen med de bemærkninger, der er anført
herunder.
Mange af de virkemidler, der
skal medføre en øget passagertilvækst, kræver investeringer fra kommunens side.
Ligeledes må der forventes investeringer for at nå målet om fossilfri bustrafik
i 2030. Slagelse Kommune har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, i
hvor høj grad der i planperioden skal foretages den slags investeringer.
Det bemærkes, at der ikke står
angivet noget om eventuelle økonomiske konsekvenser for kommuner i Region
Sjælland, som er forbundet med det markante fald af buskøreplantimer i
hovedstaden i 2019, idet en mindre del af udgifterne for Slagelse Kommune
hænger sammen med vores andel af køreplantimer, sammenlignet med det samlede
antal af køreplantimer i hele Movia. Falder det samlede antal køreplantimer i
Movia markant i 2019, som det er beskrevet i Trafikplanen, må der forventes en
økonomisk konsekvens for samtlige kommuner.
Med en fælles indkøbsmodel for
stoppestedsudstyr kan der være fordele forbundet ved indkøb, der foretages af
Movia, men er der ikke den nødvendige fleksibilitet med forskellige typer af udstyr,
kan det være forbundet med en merudgift for kommunen. F.eks. hvis
stoppestedsudstyret kræver mere vedligeholdelse end det, kommunen har i dag.
Forslag til høringssvar:
Center for Teknik og Miljø
foreslår, at Slagelse Kommune giver følgende høringssvar:
”Slagelse kommune tilslutter sig
Trafikplan 2016.
Det bemærkes, at det er meget
uklart, hvilke eventuelle økonomiske konsekvenser for kommuner i Region
Sjælland, som er forbundet med det markante fald af buskøreplantimer i
hovedstaden i 2019. Idet en mindre del af udgifterne for Slagelse kommune
hænger sammen med vores andel af køreplantimer, må det forventes at have en
økonomisk konsekvens, når det samlede antal køreplantimer i 2019 falder
markant.
Slagelse Kommune kan tilslutte
sig, at der arbejdes på at opnå fossilfri bustrafik i 2030.
Det skal bemærkes, at
virkemidler, der retter sig imod både den fossilfrie bustrafik i 2030 og
fysiske tiltag, der medvirker til at øge antallet af buspassagerer, vil kræve
investeringer.”
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge:
· Ikke at indgive et høringssvar.
· At indgive det foreslåede høringssvar, som nævnt under punktet
”Baggrund”.
· At indgive et andet høringssvar.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Slagelse Kommune
afgiver det foreslåede høringssvar.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1. at Slagelse
Kommune afgiver det foreslåede høringssvar.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Godkendt.
7. Flakkebjerg Hovedgade 4200 - Ønske om fodgængerfelt ud for Flakkebjerg skole (B)
7. Flakkebjerg Hovedgade 4200 - Ønske om fodgængerfelt ud for Flakkebjerg skole (B)
Sagsnr.: 330-2016-62172 Dok.nr.: 330-2016-663689 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe
beslutning, om der skal omdisponeres budgetmidler til etablering af
fodgængerfelt med torontoanlæg på Flakkebjerg Hovedgade.
Baggrund
På baggrund af drøftelser med udvalgsformanden, er der taget
initiativ til at undersøge forholdene for lette trafikanter, der skal krydse
Flakkebjerg Hovedgade ved Flakkebjerg skole, særligt i forhold til
arbejdsforholdene for skolepatruljen. Sideløbende har Skolebestyrelsen for
Flakkebjerg skole rettet henvendelse til Slagelse Kommune med ønsket om et
fodgængerfelt og en besigtigelse af de trafikale forhold omkring skolen.
Center for Teknik og Miljø og skolebestyrelsen besigtigede
de trafikale forhold omkring Flakkebjerg skole den 7. oktober 2016. Ved
besigtigelsen var alle enige om, at pladsen foran skolen fungerer kaotisk ved
skoletidsstart. Dette er foranlediget af en del trafik med mange
trafikantgrupper; gående og cyklende elever, forældre i bil, bustrafik (både
den kollektive bustrafik og den ”lukkede skolekørsel”) samt personaleparkering.
Trafikken foregår indenfor en kort tidsperioden, på et forholdsvist lille
område, hvor der i dag ikke er belysning, og afmærkningen på pladsen er i
særdeleshed ringe. Dette betyder, at alle trafikantgrupper færdes på kryds og
tværs af hinanden.
Arbejdsforhold for skolepatruljen
På stedet, hvor skolepatruljen opererer i dag, er der i
henhold til lovgivningen ikke krav om, at der skal være etableret
fodgængerfelt. Det er dog både i vejledningen fra Sikker Trafik om
”Skolepatruljers oprettelse, placering og funktion” og i udtalelsen fra
politiet en anbefaling, at der på steder med skolepatrulje etableres
fodgængerfelt med torontoanlæg.
Nord og syd for Flakkebjerg skole er der i dag opstillet
advarselstavler – A22 – der markerer, at der er ”Børn” på vejen og dette er
præciseret med undertavlen ”Skole 0 – 100 m”. Advarselstavlen er forsynet med
gule advarselsblink, som tændes af skolepatruljen, når de arbejder.
Center for Teknik og Miljø har overslagsmæssigt beregnet
udgiften til at etablere fodgængerfelt og torontoanlæg til ca. 145.000 kr.
Forpladsen ved Flakkebjerg skole
Center for Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til
indretning af forpladsen. Forslaget har været til udtalelse hos Flakkebjerg
skole, og skolen har meddelt, at der er enighed om udformningen. Forslaget går
ud på at indrette pladsen med kørebaneafstribning til; gående, bus, ”Kys &
Kør” og parkering. Ligeså er det foreslået, at der etableres belysning af
forpladsen og området ved buslæskuret.
Forpladsen ved Flakkebjerg skole er ikke registreret som
offentligt vejareal, da dette er en del af matriklen, som Flakkebjerg skole
ligger på. Forandringer, der ligger udenfor offentligt vejareal, bør derfor
retmæssigt finansieres af ejendomsejeren. Forandringer på og omkring pladsen
bør derfor finansieres af Center for Kommunale Ejendomme.
Center for Teknik og Miljø har overslagsmæssigt beregnet
udgiften til realisering af skitseforslag for forpladsen med de foreslåede
vejmarkeringer og belysning (forpladsen og ved buslæskuret) til en samlet pris
på ca. 100.000 kr.
Retligt
grundlag
Færdselsloven.
Bekendtgørelsen om vejafmærkning.
Handlemuligheder
Fodgængerfelt ved Flakkebjerg skole
Udvalget kan vælge at beslutte, at der skal etableres
fodgængerfelt med torontoanlæg på Flakkebjerg Hovedgade ved Flakkebjerg skole,
eller det kan besluttes, at der ikke ændres på de eksisterende forhold.
Der er ikke specifikt afsat
midler i budgettet til at forbedre trafiksikkerheden omkring kommunens skoler.
Det vil derfor være nødvendigt at omprioritere midler, der allerede er
disponeret til andre projekter.
Forpladsen ved Flakkebjerg skole
Udvalget kan vælge at beslutte, at forpladsen på Flakkebjerg
skole forsynes med belysningen og afmærkningen, som beskrevet i skitseprojektet
eller ej.
Vurdering
Med afsæt i besigtigelsen og politiets vurdering anbefaler
Center for Teknik og Miljø, at der etableres fodgængerfelt med torontoanlæg på Flakkebjerg
Hovedgade.
Fodgængerfeltet vil tydeliggøre området, hvor skolepatruljen
arbejder og dermed skabe større sikkerhed og tryghed for skolepatruljen, når
den arbejder.
Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at belysning
og afmærkningen af forpladsen er med til at skabe klare retningslinjer for
brugen af forpladsen, fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. Derfor anbefaler
Flakkebjerg skole og Center for Teknik og Miljø, at projektet udføres, som det
er skitseret.
Center for Teknik og Miljø og Center for Kommunale
Ejendommen har drøftet det samlede projekt, og er enige om, at både
fodgængerfelt med torontoanlæg og skitseprojektet for forpladsen bør udføres
som et samlet projekt.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Center for Teknik og Miljø skal foreslå, at udgiften på
145.000 kr. finansiering af puljen til tryghedsprojekter under stednr. 222739 Trafiksikkerhedsfremmende
foranstaltninger, hvilket betyder, at puljen til tryghedsprojekter i 2017 vil
blive nedjusteret med 145.000 kr.
Alternativt kan det foreslås, at der i forbindelse med
budget 2018 fremføres et anlægsønske om, at der afsættes en anlægsramme, der
kan understøtte en forbedring af trygheden omkring skolerne.
Center for Kommunale Ejendomme forventer, at udgiften til
belysning og afmærkning kan finansieres indenfor centrets driftskonto stednr.
301010 - Flakkebjerg skole (grp. 713 Vedligeholdelse af udearealer).
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø og Centerchefen for Kommunale
Ejendomme indstiller,
1.
at der etableres fodgængerfelt med torontoanlæg på Flakkebjerg Hovedgade,
2.
at etableringsomkostningerne til fodgængerfeltet og torontoanlægget til en
samlet sum på 145.000 kr. finansieres af stednr. 222739
Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger – Tryghedsprojekter,
3.
at skitseprojektet for forpladsen ved Flakkebjerg skole udføres som
beskrevet,
4.
at etableringsomkostningerne til belysning og afmærkning til en samlet sum
på 100.000 kr. finansieres af Center for Kommunale Ejendommes driftsbudget stednr.
301010 - Flakkebjerg skole (grp. 713 Vedligeholdelse af udearealer).
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Godkendt.
8. Motalavej 4220 - Motalavej 115 - 131 - forslag om ændring af vejnavn (B)
8. Motalavej 4220 - Motalavej 115 - 131 - forslag om ændring af vejnavn (B)
Sagsnr.: 330-2016-47858 Dok.nr.: 330-2016-637044 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget bedes tage
stilling til, om udvalget vil imødekomme en henvendelse fra Sundheds- og
Seniorudvalget om at ændre vejnavnet på en del af Motalavej.
Baggrund
Sundheds- og Seniorudvalget besluttede på mødet den 10. juni
2016 at anmode Center for Teknik og Miljø om at ændre vejnavnet på en del af
Motalavej.
Sundheds- og Seniorudvalget har udtrykt ønske om, at
vejstykkets navn fremover læner sig mere op af plejecentrets navn, og har
foreslået Solsikkevej eller Solbakken.
Da der allerede er en vej i Korsør (inden for postnummer
4220), der hedder Solbakken, er dette ikke en mulighed.
På den baggrund har administrationen sendt et forslag i
høring blandt beboere, ejere og virksomheder i området om at ændre vejstykkets
navn til Solbakkevej.
I forbindelse med høringen er der indkommet 2 indsigelser:
· En borger skriver, at hun vil være ked af, at vejen skifter navn,
fordi hun mener, det vil forvirre hendes datter på 3 år, hvis hun skal til at
lære, at hun bor på en ny adresse, selvom de ikke er flyttet.
· En anden borger skriver, at han stemmer imod en ændring af
vejnavnet, da vejen altid har heddet Motalavej.
Retligt
grundlag
Det er kommunerne, der er ansvarlige for tildeling af
vejnavne og adresser.
De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i § 3a
– 3g i Lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR-loven).
De mere præcise regler fremgår af en særlig bekendtgørelse
om vejnavne og adresser (adressebekendtgørelsen).
Handlemuligheder
Udvalget kan tage stilling til, om ansøgningen skal
imødekommes eller om vejen skal tildeles et helt 3. navn, f.eks. Solhøjen.
Hvis det besluttes at tildele vejstrækningen et helt 3. navn, vil der dog skulle gennemføres en ny høring i området.
Vurdering
Beboere på en vej har ofte en nær tilknytning til deres
adresse og kan opleve en utryghed, når der ændres på noget så grundlæggende som
deres adresse.
De to indsigelser, der er sendt til kommunen i forbindelse
med høringen, afspejler netop dette forhold.
Navnet Solbakkevej læner sig op ad plejecenterets navn Solbakken. En ændring af vejnavnet til Solbakkevej vil give god mening både for plejecenteret og dets beboere.
Det ønskede vejnavn minder om et andet vejnavn, Solbakken, der ligger inden for samme postnummerdistrikt, men er alligevel så forskelligt fra dette, så det ikke burde være muligt at forveksle de to vejnavne.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at udvalget tager stilling til, om vejnavnet for Motalavej 115 – 131 skal
ændres som beskrevet til Solbakkevej.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Godkendt.
9. Slagelse Kommune - vejbelysning - status på drøftelser om aftalegrundlag med SK Gadelys A/S (O)
9. Slagelse Kommune - vejbelysning - status på drøftelser om aftalegrundlag med SK Gadelys A/S (O)
Sagsnr.: 330-2015-77902 Dok.nr.: 330-2016-670528 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget orienteres om
status på drøftelserne med SK Forsyning A/S vedrørende en ny leveringsaftale
for vejbelysning i kommunen.
Baggrund
I efteråret har der pågået drøftelser med SK Forsyning A/S
med henblik på at tilvejebringe et aftalegrundlag, der giver besparelsen på
vejbelysningen, som den er besluttet i budgetaftalen for 2016.
SK Forsyning A/S og Slagelse Kommune er enige om, at der afholdes
udbud på indkøb af nye LED-armaturer og i den forbindelse er der opstillet
forskellige principper for, hvordan investering skal realiseres. Forinden
udbuddet afholdes, skal principperne vurderes op imod hinanden.
Til udvalgets møde i januar 2017 vil der til behandling i
udvalget blive fremlagt forskellige initiativer, der understøtte, at kommunens
udgifter til vejbelysningen reduceres i forhold til den indlagte besparelse på
vejbelysningen.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at orienteringen tages
til efterretning.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Orientering taget til efterretning.
10. Asfalt- og funktionskontrakter - Fremtidigt asfaltudbud (O)
10. Asfalt- og funktionskontrakter - Fremtidigt asfaltudbud (O)
Sagsnr.: 330-2014-67588 Dok.nr.: 330-2016-667781 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om muligheder for asfaltudbud og hvilke
handlemuligheder, der er til stede, når de eksisterende funktionskontrakter på
asfaltområdet udløber.
Baggrund
Slagelse Kommunes funktionskontrakter på asfaltområdet
udløber alle den 31. december 2018.
Der er i dag 5 kontrakter – en for hver af de gamle kommuner
og en for de gamle amtsveje. Kontrakterne er fordelt på 4 entreprenører; NCC i
gammel Korsør, Pankas i gammel Hashøj, Lemminkainen i gammel Slagelse og Arkil
i gammel Skælskør og på de gamle amtsveje.
Funktionskontrakternes økonomi baseres på det samme
fastsatte beløb i hvert år i kontraktperioden (indeksreguleret). Beløbet
betales uanset mængden af arbejde, der udføres, under forudsætning af at
tilstandskravene overholdes.
Budgettet til asfaltområdet udgør i 2016 31 mio. kr. og vil
pr. 1. januar 2019 udgøre 26 mio. kr., da der i budgetforliget for 2017-2020 er
aftalt en reduktion til asfaltvedligeholdelse på 5 mio. kr.
I perioden inden funktionskontrakterne udløber, skal der
træffes beslutning om, hvilken kontraktform der skal benyttes til udbud på
asfaltområdet fremover.
Entreprenørservice vil på udvalgsmødet orientere om
forskellige former for udbud samt redegøre for konsekvenserne ved hver enkelt
udbudsform.
Desuden vil Entreprenørservice komme med en anbefaling omkring
en udbudsstrategi for asfalt/vejvedligeholdelsen.
Der er vedlagt notat med uddybende bemærkninger til
dagsordenspunktet.
Retligt
grundlag
Udbudsloven, Vejloven, Kommuneplanen samt eksisterende funktionskontrakter.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning og der herefter arbejdes videre med
en sagsfremstilling til beslutning vedr. den fremtidige udbudsform, herunder en
anbefalet 2-årig karensperiode.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget kunne tilslutte sig en karensperiode, men
forudsatte, at det ikke skulle have indflydelse på den øvrige vejtilstand.
Uanset kontraktform ønsker udvalget opgaven fordelt på flere
entreprenører.
11. Orientering om iværksættelse af afstemninger med henblik på at få egne postnumre på Omø og Agersø (O)
11. Orientering om iværksættelse af afstemninger med henblik på at få egne postnumre på Omø og Agersø (O)
Sagsnr.: 330-2016-85221 Dok.nr.: 330-2016-694254 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Med postaftalen for perioden 2017 – 2019, indgået den 3. maj
2016, ændres postlovgivningen, så det bliver muligt for de mindre øer at få
eget postnummer.
På baggrund af aftalen har PostNord Danmark udarbejdet
retningslinjer for oprettelse af Ø-postnumre til de øer, som er omfattet af
aftalen.
Ifølge retningslinjerne skal den enkelte ø’s repræsentanter
rette henvendelse til PostNord Danmark for at få oplyst hvilket postnummer, der
eventuelt kunne tildeles. Derefter skal der gennemføres en afstemning blandt
øens beboere og virksomheder, med henblik på at afklare og dokumentere, at der
er et markant flertal, som ønsker ændringen af postnummeret. Trafik- og
Byggestyrelsen skal vurdere, om resultatet er i overensstemmelse med Postlovens
§ 21. I vurderingen skal virksomheder og offentlige myndigheders stemmer veje
væsentligt tungere end privates. Det fremgår også, at der skal være et markant
flertal, for at postnummerændringen kan gennemføres.
Den enkelte ø skal via deres repræsentanter selv stå for
gennemførelsen af afstemningen. PostNord Danmark opfordrer dog til, at den pågældende
ø’s kommune involveres i processen. Dette kan ske på to måder:
1. Ved at kommunen
står for afstemningsprocessen.
2. Ved at kommunen
blot tilser og godkender, at øen har gennemført afstemningen i overensstemmelse
med gældende retningslinjer.
Afstemningsresultaterne forelægges PostNord Danmark, som
efterprøver, om valget er gennemført korrekt. Hvis øens kommune har været
involveret og stået for afstemningsprocessen, vil PostNord Danmark ikke
efterprøve afstemningen. PostNord Danmark sender herefter resultaterne videre
til Trafik- og Byggestyrelsen.
Beboerforeningerne på Omø og Agersø har rettet henvendelse
til kommunen og tilkendegivet, at de ønsker at iværksætte afstemninger om at få
eget postnumre på de to øer. De oplyser endvidere, at de selv ønsker at stå for
afstemningerne. Beboerforeningerne ser det som en mulighed for at brande sig,
men også som en praktisk foranstaltning, som skal gøre det nemmere for
husstande og virksomheder at synliggøre, at de bor på en ø i kraft af deres
adresser. Dette er ikke tilfældet nu, hvor adresser på Agersø og Omø har
Skælskør-postnummeret 4230.
Retligt
grundlag
Retningslinjer for oprettelse af Ø-postnumre til de 23 øer,
som kan tildeles selvstændigt postnummer jf. den politiske aftale om fremtidens
postforhold.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren anbefaler, at
processen gennemføres som ønsket af beboerforeningerne, så Slagelse Kommune
understøtter de nærdemokratiske processer i lokalsamfundene.
Det anbefales, at administrationen bistår med vejledning i
forhold til tilrettelæggelse af afstemningsprocessen i henhold til proceduren
udarbejdet af PostNord Danmark.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Orienteringen taget til efterretning.
12. Politisk årshjul 2016 (B)
12. Politisk årshjul 2016 (B)
Sagsnr.: 330-2015-95267 Dok.nr.: 330-2016-670398 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Center for Teknik og Miljø, Center for Kommunale Ejendomme
og Center for Vækst og Plan har udarbejdet årshjul/masterplan for den kommende
tids aktiviteter.
Baggrund
På mødet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den
6. januar 2014 blev det besluttet, at årshjul/masterplan fremadrettet
fremlægges som et fast punkt på dagsordenen til møderne i udvalget.
Retligt
grundlag
I henhold til kommunens styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.
at der tages stilling til kommende ekskursioner,
2.
at årshjul/masterplan tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Taget til efterretning.
13. Pressemeddelelser (B)
13. Pressemeddelelser (B)
Sagsnr.: 330-2015-95269 Dok.nr.: 330-2016-670389 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget ønsker, at
følgende sager offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.
at pressemeddelelser udarbejdes.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Ingen pressemeddelelser.
14. Eventuelt (O)
14. Eventuelt (O)
Sagsnr.: 330-2015-95271 Dok.nr.: 330-2016-670385 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Løbende orientering.
Baggrund
Udvalget orienteres om sager, som ikke kræver
udvalgsbehandling.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Intet.
15. Afviklingsmuligheder for den frigjorte ejendom Havnegade 7B (nu Solens Plads 3), 4220 Korsør (B)
15. Afviklingsmuligheder for den frigjorte ejendom Havnegade 7B (nu Solens Plads 3), 4220 Korsør (B)
Sagsnr.: 330-2013-61797 Dok.nr.: 330-2015-463104 Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ejendommen har senest i 2013 være forsøgt solgt i et
offentligt udbud uden mindstepris, hvor der ikke kom noget bud på ejendommen.
Dette forhold sammen med dens ringe stand og det forhold, at der
ejendomsstrategisk ikke ses et behov for ejendommen, var årsagen til at Center
for Kommunale Ejendomme (CKE) tilbage i marts 2014 indstillede til udvalget, at
ejendommen blev afviklet ved nedrivning.
I forbindelse med forberedelse af nedrivningssagen, er der
ansøgt om en nedrivningstilladelse. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (EPM) gav
på deres møde 11. januar 2016 et afslag på nedrivningstilladelse og et afslag
på at udarbejde en ny lokalplan der kunne åbne op for en nedrivning.
Beslutningen inkl. dens bilag fra EPM er vedlagt som bilag.
Desuden er vedlagt administrationens brev med afslaget på nedrivning og fornyet
lokalplan.
På den baggrund har CKE i den mellemliggende periode driftet
ejendommen på et absolut minimum, med det mål at holde bygningen akkurat i
sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Ejendommens tilstand forværres i et højere tempo end
forventet, og det er derfor nødvendigt at træffe en fornyet beslutning.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Det må anses for svært at undgå en iværksættelse af enkelte
her-og-nu tiltag på ejendommen, bl.a. for at sikre mod en igangværende
fugtindtrængning fra kommunens ejendom og ind i naboejendommens gavl, for at
forebygge potentiel nedstyrtningsfare. Hvis dette ikke iværksættes kan det ikke
udelukkes at det kan medfører et betydeligt erstatningskrav fra naboejendommen.
Herudover ses der følgende handlemuligheder:
A. Udvalget kan
forsøge at afvikle ejendommen ved et salg uden mindstepris, eventuelt med en
betingelse om at køber skal istandsætte ejendommen senest 24 måneder efter køb.
Denne proces er dog typisk så lang, at tiltagene nævnt under punkt C må
forventes iværksat alligevel
B. Udvalget kan
forsøge at søge nedrivningstilladelse igen, med baggrund i ejendommens stærkt
forværrede tilstand siden sidste ansøgning og den risiko det udgør for de
omkringliggende ejendomme og forbipasserende
C. Udvalget kan
vælge at iværksætte de nødvendige afværgende foranstaltninger til sikring af de
omkringliggende ejendomme og forbipasserende. Her vil være tale om udgifter af
ikke ubetydelig størrelse, primært til sikring af tagsten, tagkonstruktion og
de bærende dele af dækkonstruktioner og facader. Denne mulighed erstatter ikke
nødvendigheden af enkelte mindre nu-og-her tiltag i bygningen nævnt
indledningsvist
D. Udvalget kan vælge at
lave en komplet renovering af tag, facade og dækkonstruktioner og herefter
forsøge at sælge bygningen som en projektejendom. Dette vil bringe ejendommen
på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau. Der er knyttet en betydelig risiko
for at salgsprisen langt fra kan dække den forudgående investering
E. Udvalget kan
vælge at arbejde mod en egentlig renovering og ibrugtagning af bygningen til et
for nuværende ukendt formål – hvilket som udgangspunkt vil stride mod
Ejendomsstrategien. Denne proces er dog typisk så lang, at tiltagene nævnt
under punkt C må forventes iværksat alligevel
Vurdering
Det er CKE’s vurdering, at ejendommen er i så ringe og
tiltagende nedbrudt stand, at det ikke kan undgås at igangsætte et absolut
minimum af sikring forskellige steder i bygningen - primært rettet mod taget.
Disse tiltag må betragtes som nu-og-her tiltag der ikke kan vente, og som
skønnes at koste minimum 50.000,- kroner og blandt andet skal afværge den
potentielle nedstyrtningsfare og den indtrængende fugt i nabogavlen.
Det er ligeledes CKE’s vurdering, at der er forholdsvist
store og spildte omkostninger forbundet ved at skulle holde ejendommen i en
sikkerhedsmæssig forsvarlig tomgangsdrift i mere end bare 2-3 måneder. Hvis
ejendommen ikke forinden er besluttet afviklet på den ene eller anden måde, vil
det kræve både dyre og skæmmende tiltag, primært på tagkonstruktionen.
Det er CKE’s vurdering, at:
- Såfremt
ejendommen skal istandsættes til et egentligt kommunalt formål, så vil det
kræve en investering på mellem 2-4 mio. kroner, meget afhængig af formålet
(mulighed E)
- Såfremt
ejendommen skal istandsættes i tag, facade og dækkonstruktioner, så vil det
kræve en investering på mellem 1-2 mio. kroner, afhængig af de forhold der
træffes ved renoveringen (model D)
- Såfremt
ejendommen skal sikres forsvarligt til tomgangsdrift ud over 2-3 måneder, så
vil det kræve en investering på mellem 0,30 – 0,60 mio. kroner, afhængig af de
forhold der træffes ved sikringsarbejderne (model C)
- En
nedrivning af ejendommen vil koste 0,50 – 0,80 mio. kroner (model B)
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Hvis udvalget beslutter at afvikle ejendommen ved et salg,
er det Økonomiudvalget, der fastsætter de nærmere salgsvilkår og tilhørende
økonomi.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ejendommen står i dag ubenyttet, og der ses derfor ingen
konsekvenser fra andre udvalg.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.
at tiltagene til akut sikring af naboejendommen igangsættes indenfor den
eksisterende ramme til bygningsdrift
2.
at udvalget beslutter hvilken af handlemulighederne A-E der ønskes arbejdet
videre med
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. december 2016:
Fraværende:
Første at godkendt.
Udvalget tilsluttede sig forslag B.
Jørn Melchior Nielsen (Ø) begærede sagen i Byrådet med
henblik på udarbejdelse af lokalplan.