Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (2014-2018) – Referat – 7. august 2017

Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at dagsordenen godkendes.

Godkendt.

Her er mulighed for orientering om aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.

1. Orientering fra udvalgsformanden.

2. Orientering fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget’s medlemmer.

3. Orientering fra centercheferne/Økonomi- og Teknikdirektøren
Status Flakkebjerg
Status badebro
Færgedrift

Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Orientering blev taget til efterretning.

Næste udvalgsmødet fremrykkes til kl. 15.30.

Kurt Rasmussen (A) spurgte ind til lokalplaner i forhold kolonihavernes størrelse.

Jørn Melchior Nielsen (Ø) ønsker en skriftlig redegørelse for status for etablering af solceller.

Henrik Brodersen (O) orienterede om henvendelse om parkering af lastbiler på Højåsen i Skælskør.

Ole Drost (V) orienterede om henvendelse vedr. bump på Kobækvej.

Udvalget drøfttede Kongeåsen og fartdæmpning.

Udvalget drøftede udfletning Kærsvej og Lilleskovvej.

Administrationen orienterede endvidere om:

Renovering Korsør svømmehal,

Vinduesudskiftning Casper Brands Plads og

Fjernelse af tang på strandene.

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af juni 2017.

Landdistrikt-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 4,6 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 2,2 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017, som blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2017, er indeholdt i det korrigerede budget.

Der er bemærkninger til følgende politikområder:

Drift 2017

På politikområde Landdistriktsudvikling forventes pr. juni et mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

Afvigelsen skyldes forskydning på projekter vedrørende skimmelsvamp, kondemnering og genhusning. Midlerne ønskes reserveret til 2018, hvor der forventes større udgifter.

Anlæg 2017

På anlæg under Landdistriktsudvikling forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr.

Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2017.

Drift 2017

På politikområde Drift og Teknik forventes pr. juni et samlet merforbrug på ca. 8,4 mio. kr. Budgetafvigelserne omhandler følgende områder:

På vejbelysning forventes et merforbrug på ca. 4,4 mio. kr. I budget 2017 er der indarbejdet et effektiviseringskrav på 4,2 mio. kr. vedrørende vejbelysningen. Der er endnu ikke truffet beslutning om hvordan effektiviseringskravet skal realiseres.

På busdriften forventes et mindreforbrug på ca. 2,3 mio. kr. Mindreforbrug opnås under forudsætning af at tilbagebetaling på ca. 4,4 mio. kr. vedrørende regnskab 2016 fra Movia vil indgå i regnskab 2017.

På Kolonihaveområdet forventes et merforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Som tidligere rapporteret skyldes det at de budgetterede indtægter ikke kan opnås med de nuværende kontrakter.

På Entreprenørservice forventes drift og virksomhed at balancere pr. juni 2017.

På vintervedligeholdelsen forventes i 2017 et merforbrug på ca. 5,2 mio. kr.

Budgetafvigelsen skyldes at et merforbrug på 2,9 mio. kr. fra vintervedligeholdelsen 2016 er overført til 2017 samt at den beregnede udgift for en gennemsnitsvinter forventes at vil ligge ca. 2,3 mio. kr. højere end forudsat i budgettet til vintervedligeholdelse.

Færgedriften forventer at overholde budgettet. Skadedyrsbekæmpelsen forventer et merforbrug på ca. 0,2 mio. kr.

Anlæg 2017

For politikområdet forventes et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr.

Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2017.

Drift 2017

For politikområdet forventes der et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært et mindreforbrug vedrørende Rengøringsservice på 1,9 mio. kr., som skyldes overførslen fra 2016. Herudover forventes der et mindreforbrug vedrørende Ejendomsstrategien på 0,6 mio. kr., idet bygningerne, hvor Klostermarken skole tidligere lå, er solgt, og denne salgsindtægt vil også dække den driftsbesparelse, som blev lagt ind i forbindelse med budget 2017. Den indlagte driftsbesparelse fra 2018 og frem vil der stadig være en udfordring med at indhente.

Siden vedtagelsen af anlægsprojektet Investering i solceller i 2016 er der sket flere lovindgreb/lovforslag, som forringer den forventede besparelse på kommunale Solcelleanlæg. De forventede ændringer betyder, at der vil være et forventet indtægtstab på 20-25%. Hvis indtægtstabet er på 25% vil tilbagebetalingstiden for solcelleanlæggene være på over 30 år. Ved vedtagelsen af anlægsprojektet var der forventet en afledt driftsbesparelse på ca. 0,3 mio. kr. årligt, og denne afledte driftsbesparelse forventes nu kun at blive på 0,24 mio. kr. årligt. Reduktionen af den afledte driftsbesparelse på ca. 0,06 mio. kr. årligt foreslås derfor tilbageført til kassen, da det ikke vil være muligt af realisere den.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet optimere rengøringsområdet. Nu er fase 1 gennemført og besparelsen på 7,2 mio. kr. er nu realiseret, hvorfor de enkelte bygningers rengøringsbudgetter nu er for høje i forhold til den udgift, de vil blive pålagt fremadrettet. Det foreslås derfor at de enkelte bygningers rengøringsbudgetter reduceres med 7,2 mio. kr. i 2017 og 7,3 mio. kr. i 2018 og overslagsårene og at Rengøringsservices budgetterede besparelser reduceres tilsvarende. Derved bliver budgetterne på enhederne mere retvisende i forhold til de faktiske indtægter og udgifter.

Hovedparten af rengøringsbudgetterne for bygningerne er overført til Ejendomsservice, men der ligger også enkelte rengøringsbudgetter ude på de decentrale områder, som også er berørt af besparelsen, og som endnu ikke er overført til Ejendomsservice. En oversigt over områder, hvor rengøringsbudgettet skal reduceres kan se i bilag 2.

Anlæg 2017

For politikområdet forventes der et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr., hvilket primært skyldes et ikke budgetteret tilskud fra ministeriet til ombygning af midlertidige boliger til integrationsflygtninge.

Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2017.

Anlægsprojektet Slots Bjergby – daginstitution og skole er placeret under Uddannelsesudvalget, men da det er Kommunale Ejendomme, som står for udførelsen af projektet foreslås det at rådighedsbeløbet for anlægsprojektet budgetomplaceres fra dagtilbud under Uddannelsesudvalget til Kommunale Ejendomme under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget med 1 mio. kr. i 2017 og 22,25 mio. kr. i 2018.

Herudover søges der om en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag og igangsættelse af udbud efter godkendelse af projektforslag. Der henvises til bilag 3 for yderligere specifikation af anlægsbevillingen.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Udvalget har behandlet de budgetmæssige udfordringer under Drift og Teknik i en særskilt proces vedrørende budgetudfordringer i 2017 og de mere strukturelle budgetudfordringer i 2018-21 indenfor blandt andet vejbelysning, vintervedligeholdelse og kolonihaver. Budgetreduktionen vedrørende vejbelysningen har været behandlet i særskilt sag.

Udvalget har på møde den 6. juni 2017 valgt at lade budgetudfordringerne indgå i de kommende budgetforhandlinger for 2018-2021, idet udvalget ikke finder det muligt at finde besparelsesforslag indenfor udvalgets egne politikområder i forhold til de angivne strukturelle udfordringer.

Centerchef for Teknik og Miljø og konstitueret Centerchef for Kommunale Ejendomme anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:

Budgetopfølgningen vil indgå i det Halvårsregnskab for 2017, som skal godkendes i Økonomiudvalg og Byråd.

Udmøntningen af besparelsen på rengøring fase 1 vil betyde at de øvrige udvalgs driftsbudgetter vil blive reduceret med 0,039 mio. kr. i 2017 og overslagsårene.

Budgetomplaceringen af rådighedsbeløbet vedrørende anlægsprojektet Slots Bjergby – daginstitution og skole vil betyde at anlægsbudgettet for Uddannelsesudvalget vil blive reduceret med 1 mio. kr. i 2017 og 22,25 mio. kr. i 2018.

Økonomi- og Teknikdirektør samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Budgetopfølgningen ultimo juni 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

2.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at den afledte driftsbesparelse på solceller reduceres med ca. 0,06 mio. kr. i 2017 og overslagsårene, og reduktionen finansieres af kassen.

3.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der budgetomplaceres 7,186 mio. kr. i 2017 og 7,224 mio. kr. i 2018 og overslagsårene vedrørende den realiserede besparelse på rengøringsområdet etape 1.

4.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at rådighedsbeløbet for anlægsprojektet Slots Bjergby – daginstitution og skole budgetomplaceres fra Uddannelsesudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget med 1 mio. kr. i 2017 og 22,25 mio. kr. i 2018 samt at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. i 2017.

Godkendt.

Fagudvalget bedes drøfte retningslinjerne for digital infrastruktur og videresende dem til Byråd med anbefaling.

Byrådet skal beslutte om Slagelse Kommune skal følge de udarbejdede retningslinjer for digital infrastruktur.

Der er over 800.000 borgere og 20.000 virksomheder i Region Sjælland, der hver dag er afhængige af at der er stabil og tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning. Derfor har de 17 kommuner i Region Sjælland og Region Sjælland udarbejdet fælles Retningslinjer for Digital Infrastruktur.

Retningslinjerne omfatter:

- Mastepolitik

- Gravepolitik

- Retningslinjer for udlejning af areal og bygninger

Retningslinjerne bygger videre på vedtagne politikker i Lejre (2010), Sorø (2014) og Byregion Fyn (2015) samt Energistyrelsen skabelon til mastepolitik (2012).

Retningslinjerne beskriver tilblivelsen af fx master fra ”vugge til grav”, da man medtager tilblivelsen af lokalplaner og ansøgning i Byggeri og opsætning, til nedrivning og genetablering af arealer/bygninger.

Retningslinjerene tager udgangspunkt i at kommunerne altid skal bestræbe sig på at opnå markedspris for lejen mv.

Der er dog i retningslinjerne indskrevet at man kan fravige dette princip, i fald at markedsprisen hindre politiske målsætning for udbredelsen af bredbånd og mobildækning.

Retningslinjerne skal støtte op omkring den fælles målsætning som de 17 kommuner og Region Sjælland har. Der skal i år 2020 være:

- 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload til alle husstande og virksomheder

- Mobildækning alle steder i region Sjælland

For detaljer i retningslinjerne, henvises til bilag til sagen.

Ejendomsservice har identificeret at man i Slagelse Kommune har 9 aftaler med diverse teleselskaber om leje af arealer og pladser til opsætning af master og/eller antenner.

Sammenlagt var lejen i 2017 på kr. 202.690,-. Aftalerne spænder vidt, fra dyre antenner i lysmaster på Slg. Stadion til meget billige i landområder.

Ovenstående 9 aftaler er blevet til ved forhandling. Kommunens forhandler har således forsøgt at opnå den maksimere leje. Det er en væsentlig anden fremgangsmåde, end retningslinjerne, som tager udgangspunkt i vurderinger på lejepriser og reelle drifts- og vedligeholdsomkostninger. Der er ikke indlagt en profit til udlejer – her kommunen.

Det er vanskeligt at sige om implementeringen af principperne i retningslinjerne, vil øge eller mindske ovestående leje. Da det vil kræve at man kan estimere markedspris på lejen ved diverse aftalers ophør.

Ejendomsservice estimere dog at leje vil blive mere end halveret med de nye retningslinjer, da det er små arealer, som skal lejes for at have en mast med teknikhus – typisk 9-12 m² plus en antenne/mast. Antagelsen kan illustreres ved at bruge TDC hus og antenne i lysmasten på Slg. Stadion på Parkvej:

Ovenstående eksempel tager udgangspunkt i en leje, som er 50 % af den gennemsnitlige leje på kontorlokaler i Slagelse. Lejen kan meget vel være mindre, da der typisk er tale om simpelt arealleje eller leje som kan sammenlignes med kældre/lagerrum. 

Vedtagelsen af retningslinjerne, vil også have binde effekt på udskilte kommunale virksomheder, som fx Korsør havn og SK Forsyning, hvis de har eller indgår aftaler om telemaster mv. Ejendomsservice kender ikke disse selskabers aftaler, men er på linje med Slg. Kommunens aftaler, så vil de også miste provenu.

Ingen bemærkninger

Administrationen finder at byrådet har følgende handlemuligheder:

a. Byrådet godkender retningslinjerne som beskrevet i bilag til denne sag, glædende for aftaler som indgås efter Byrådets godkendelse

b. Byrådet forkaster retningslinjerne som beskrevet i bilag til denne sag

Der er et i retningslinjerne et oplæg til valgfrihed på et punkt. Her bedes byrådet beslutte princippet fremadretter:

c. Slagelse Kommune opkræver et administrations gebyr som fx Ringsted Kommune, på kr. 1.500,- pr år pr aftale. Gælder kun ved nye aftaler.

Administrationen anbefaler at Byrådet godkender retningslinjerne for fremtidige aftaler. De virker gennemarbejdet og kommer hele vejen rundt om ”livet” af en mast/antenne. Det vil også bevirke at teleselskaberne ikke vil opleve forskellig ”håndtering” i de 17 kommuner, da man vil støtte sig op af samme principper fra retningslinjerne.

Administrationen anbefaler at man opkræver et gebyr på kr. 1.500,- pr aftale pr år. De det er forbundet med omkostninger at administrere og vedligeholde aftaler.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Økonomidirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Fagudvalget drøfter retningslinjerne og videresender sagen til byråd med anbefaling

2.    at Byrådet beslutter handlemulighed a og c – aftaler indgået efter denne beslutning, udarbejdes efter retningslinjer for digital infrastruktur, nuværende aftaler forsætter som hidtil. Slagelse Kommune opkræver et gebyr på kr. 1.500,- pr. aftale pr. år.

Anbefales.

Slagelse Kommune har modtaget henvendelse fra Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling (Bilag 1) med anmodning om den selvejende institutionen nedlægges, da den selvejende institutionen ikke er i stand til at opfylde sit formål.

På initiativ af Vestsjællands Amtsråd blev forud for kommunalreformen i 2007 igangsat arbejde med etablering af Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling (DFS).  DFS blev stiftet med det formål at drive en handicap historisk samling for at bidrage til bevarelse, udvikling og formidling om udviklingshæmmedes vilkår før og nu. Udgangspunktet for samlingen er en meget omfattende samling af effekter og dokumentation indsamlet af tidligere værkstedslærer Erling Kristensen. Samlingen blev i 2007 vurderet til at være den største samling af sin art i Norden.

Slagelse Kommunes Økonomiudvalg besluttede 17. september 2007 dels at meddele DFS umiddelbar ret til at anvende bygningen Rosenkildevej 59 ret til at anvende ejendommen til den selvejende institutions formål, dels at overdrage bygningen Rosenkildevej 59 (den tidligere køkkenbygning ved tidligere Andersvænge) vederlagsfrit til DFS med tilbagefaldsklausul til Slagelse Kommune hvis bygningen ikke længere anvendes til formålet.

Det er imidlertid efterfølgende ikke lykkedes DFS at rejse den nødvendige driftskapital for at kunne overtage og drive bygningen Rosenkildevej 59. Den manglende mulighed for at DFS har kunnet opfylde sit formål har medført, at DFS ikke har været aktiv de seneste år og nu foreslås nedlagt.

I den mellemliggende periode har Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum ved formand Henning Jahn været den faktiske driftsherre for DFS. I denne periode er samlingen aktivt videreudviklet af støtteforeningen med samme formål som DFS herunder med et stigende antal besøgende, herunder især studerende, foreninger og private med interesse for forsorgshistorie.

Ved DFS etablering blev bestyrelsen sammensat med een repræsentant for hver af følgende: Slagelse Kommune, Region Sjælland, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen LEV og Socialministeriet. For Slagelse Kommune er fortsat udpeget byrådsmedlem Jørgen Andersen.

Landsforeningen LEV er repræsenteret i DFS ved formand for DFS Sytter Kristensen og fremsender anmodning om ophævelse af DFS på vegne af DFS. Sammen med DFS’s anmodning om Slagelse Kommunes godkendelse af DFS’s ophævelse er fremsendt dokumentation for 3 organisationers godkendelse af den foreslåede ophævelse samt at DFS midler overdrages til Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum som på vegne af DFS har stået for driften af samlingen. Formuen er i regnskabet for 2016 opgjort til 402.500,18 kr.

Af vedtægterne fremgår at opløsning af DFS og anvendelse af DFS’s midler ved opløsning skal godkendes af Slagelse Kommune. Med udgangspunkt i den senest valgte bestyrelse på 5 medlemmer vil Slagelse Kommunes tilsagn om ophævelse af DFS betyde at vedtægternes bestemmelse om 2/3 majoritet ved forslag om ophævelse er til stede.

Med ophævelsen af DFS er det formelle grundlag – med Økonomiudvalgets beslutning den 17. september 2007 – om DFS anvendelse af bygningen til samling, samtidigt bortfaldet. Det foreslås derfor, at Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum indtil videre overdrages retten til at anvende bygningen. Der er i den forbindelse allerede kontakt med støtteforeningen med sigte på at udarbejde forslag til en driftsaftale med sigte på at fortsætte såvel DFS’s som støtteforeningens formål om formidling af forsorgshistorien for studerende, forskere, turister og øvrige med interesse for forsorgshistorie.

Vedtægter for Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling. (Bilag 2)

Handicap og Psykiatriudvalget kan vælge at godkende DFS’s anmodning om opløsning samt overdragelse af DFS’s midler til Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum. Udvalget kan vælge at anmode om flere oplysninger til belysning af grundlaget for en beslutning.

Det er administrationens vurdering at DFS ønske om opløsning, samt overdragelse af DFS’s midler til Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum er en hensigtsmæssig løsning for at opretholde grundlaget for samlingen, da det ikke har det ikke været muligt for DFS at rejse kapital til at overtage driften af bygningen Rosenkildevej 59.

Varetagelse af driften af bygningen Rosenkildevej 59, har siden beslutningen i 2007 været varetaget af Center for Handicap og Psykiatri. Med iværksættelse af ny ejendomsstrategi i Slagelse Kommune er bygningens drift overgået til Kommunale Ejendomme. Med gennemførelse af ejendomsstrategien er dele af bygningen taget i anvendelse som en del af de etablerede servicecentre. Bygnings driftsudgifter til varme, vand og el samt kun helt nødvendige bygningsvedligeholdelse andrager årligt omkring 160.000 kr.

Sagen forelægges Handicap og Psykiatriudvalget vedr. godkendelse af DSF’s nedlæggelse og formuens overdragelse samt Landdistrikt, Teknik og Ejendomsudvalget vedr. godkendelse af Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museums anvendelse af bygningen Rosenkildevej 59 indtil videre.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Handicap- og Psykiatriudvalget godkender at Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling opløses.

2.    at Handicap- og Psykiatriudvalget godkender at Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samlings formue ved opløsningen overdrages til Støtteforeningen for et dansk Forsorgshistorisk Museum.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

3.    at Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum indtil videre overdrages retten til at anvende dele af Rosenkildevej 59.

Fraværende:  Jørgen Andersen (A)

At 1 og 2 godkendes.

Godkendt.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget forelægges den af KFT-udvalget valgte model for udvidelse af administrationsgrundlaget, ift. hvem som kan låne kommunens faciliteter gratis. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal drøfte modellen og afgive kommentarer til brug for KFT-udvalgets endelige stillingtagen til sagen på mødet den 4/9.

På mødet den 6/6 2017 behandlede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget sag vedr. udvidelse af administrationsgrundlaget, ift. hvem som kan låne kommunens lokaler, haller og anlæg gratis. På nuværende tidspunkt er det, jf. de politisk vedtagne retningslinjer for henholdsvis udlån og udleje af faciliteter, kun folkeoplysende foreninger, der kan det i Slagelse Kommune.

Baggrunden for sagen var dels, at flere ikke folkeoplysende foreninger/grupper, fx Ældre Sagen, Ventilen og lokalråd havde stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal betale for brug af kommunens faciliteter. Derudover viste en af administrationen foretaget undersøgelse af praksis i 21 andre kommuner, at langt de fleste af kommunerne i større eller mindre grad giver mulighed for, at andre end folkeoplysende foreninger kan låne faciliteter gratis. Ud fra indhentet praksis forelagde administrationen i alt fem modeller for KFT-udvalget.

KFT-udvalget valgte Model B og sendte denne i høring i relevante udvalg (Folkeoplysningsudvalget og Landdistrikts-, Teknik og Ejendomsudvalget). Den valgte model beskrives nedenfor. Sagen til KFT og en kort beskrivelse af alle modeller, deriblandt den valgte Model B, er vedlagt som bilag.

I den valgte model B kan andre typer af foreninger/grupper, fx sociale foreninger, humanitære foreninger og lokalråd som udgangspunkt låne faciliteter gratis i det omgang, det er muligt, hvis de har et folkeoplysende, almennyttigt, kulturelt, socialt, sundhedsmæssigt eller velgørende formål/aktiviteter, og hverken foreningen eller aktiviteten er kommerciel.

Derudover er det en forudsætning for gratis brug, at foreningen/gruppen er åben for alle eller en sagligt afgrænset kreds og udøver en aktivitet, som kommunen lovligt kan varetage/støtte, fx folkeoplysningsaktivitet, frivillige kultur- og fritidsaktiviteter, eller frivillige aktiviteter i forbindelse med humanitært, socialt eller sundhedsmæssigt arbejde.

De godkendte folkeoplysende foreninger prioriteres stadig før andre foreninger i lokaleanvisningen. Det vil sige, at der ikke laves om i prioriteringsrækkefølgen eller principperne for tildeling.

Det er dog ikke alle foreninger, der kan låne gratis i Model B. Private/lukkede foreninger med begrænset medlemstilgang, fx grundejerforeninger, antenneforeninger, boligforeninger og vandværksforeninger mv., skal betale leje, og det samme skal interesseorganisationer/brancheforeninger, fx arbejdsgiverorganisationer.

Derudover skal alle foreninger stadig betale leje, hvis foreningen eller dens aktivitet er kommerciel/erhvervsmæssig. Det skal de også, hvis der opkræves entré, eller hvis der ikke er tale om foreningen/gruppens kerneaktivitet. Foreninger fra andre kommuner skal også betale leje. Det samme skal virksomheder, professionelle klubber, privatpersoner mv.

Kommunen kan jf. Folkeoplysningsloven stille faciliteter gratis til rådighed for godkendte folkeoplysende foreninger. Kommunen kan jf. kommunalfuldmagten også låne faciliteter gratis ud til andre foreninger mv., som kommunen lovligt kan støtte, dvs. de skal være åbne for alle eller en sagligt afgrænset kreds og udøve en aktivitet, som kommunen lovligt kan støtte.

Folkeoplysningsudvalget skal jf. kompetenceplanen høres, da det vedrører retningslinjerne for fritidsområdet.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan:

a) Drøfte modellen og afgive kommentarer til KFT-udvalget

b) Undlade at afgive kommentarer til KFT-udvalget

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at en udvidelse af administrationsgrundlaget vil gøre det muligt for kommunen gennem anvisning af lokaler at understøtte et langt bredere udvalg af frivillige aktiviteter end folkeoplysende foreningsaktiviteter og dermed opmuntre til lokalt engagement. Kommunen vil desuden komme på linje med de fleste øvrige kommuner, ift. hvem der udlånes faciliteter til gratis. Endelig vurderer Center for Kultur, Fritid og Borgerservice, at en udvidelse vil være i god tråd med Ejendomsstrategiens mål om optimal udnyttelse af faciliteter (og ressourcer). Især hvis der er tale om lokaler, der ellers ville stå tomme, og som alligevel opvarmes og rengøres.

En udvidelse af administrationsgrundlaget kan imidlertid få betydning for både indtægtsbudgettet på 800.000 kr. og driftsudgifterne (flere får faciliteter gratis og vil måske derfor bruge dem mere). Fritidsafdelingens bookingkontor vurderer dog, at konsekvenserne for de eksisterende indtægter vil være relativt begrænsede, da de fleste af de pågældende typer af foreninger ikke blev opkrævet for lokalebrug/ikke fik tildelt lokaler i 2016. Det vil derfor være de potentielle fremtidige indtægter, der berøres og ikke de eksisterende.

Bookingafdelingen vurderer, at en udvidelse af administrationsgrundlaget vil føre til lidt øget brug af lokalerne, men at det ikke vil få stor betydning for driftsudgifterne, da der i de fleste tilfælde vil være tale om lokaler, som alligevel bruges af andre i løbet af dagen og således i forvejen skal opvarmes, rengøres mv. Derudover vil der være tale om udlån af lokaler i det omfang, det er muligt. Der kan derfor siges nej eller anvises et mere hensigtsmæssigt lokale også ud fra en driftsøkonomisk betragtning.

En udvidelse af administrationsgrundlaget påvirker som nævnt ovenfor de potentielle lejeindtægter samt kan øge driftsudgifterne.

Ingen bemærkninger.

Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at  Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget drøfter modellen og afgiver kommentarer til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Godkendt.

Udvalget orienteres om en række igangværende projekter for kommunens ejendomme.

Dagplejerne i Dalmose har i en årrække anvendt en pavillon nær Dalmose Skole som gæstehus 3-4 gange om ugen. Denne er imidlertid i dårlig vedligeholdelsesstand, så med henblik på at skabe bedre rammer for dagplejen og bedre brobygning imellem skolen og dagplejen, er ved at blive klargjort lokaler på Dalmose Skole til dette formål. Pavillonen søges afhændet ved auktionssalg og det tilbageværende græsareal er herefter frigjort og kan herefter eventuelt indgå i relation til den lokale udvikling af stationsområdet.

Sundhed & Omsorg har anmodet om lokaler til at opstarte et Mænds Mødested i Korsør. Sundhed & Omsorg støtter projektet med et tidsbegrænset tilskud til lokaleleje og projektet har kick-off d. 17. august. Der har været arbejdet med Ørnumvej 15 og Aktivitetshuset i Byparken og der arbejdes pt. primært videre med Aktivitetshuset. Se folder om Mænds Mødesteder i bilag.

Huset på Broholmvej 87 har i tidligere været brugt af Tårnborg Skole til udeundervisning og ekskursioner, men de seneste mange år har huset ikke været anvendt eller vedligeholdt. Der er pt. tegnet en vedligeholds- og brugsretsaftale med den nærliggende grundejerforening, der også tidligere har anvendt og vedligeholdt huset. Muligheden for frasalg er under afklaring og fremlægges til udvalgets behandling.

Ingen bemærkninger.

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

Godkendt.

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet anlægsregnskab for:

Anlægsbevilling                                                          8.000.000 kr.

Afholdte udgifter                                                       5.660.295 kr.

Mindreforbrug                                                           2.339.705 kr.

Der er indkøbt et fartøj, som er ombygget til sejlads mellem Stigsnæs, Agersø og Omø. Derudover etablering af kajfaciliteter.

Slagelse kommunes regler for Anlægsstyring.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at regnskabet godkendes og at mindreforbrug 2,34 mio. kr. tilføres kassen.

Mindreudgift tilføres kassen.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at den anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet

1.    at anlægsregnskabet godkendes,

2.    at mindreforbrug 2,34 mio. kr. tilføres kassen.

Anbefales.

Det gøres opmærksom på anlægsbevilling til afløserfærge er lånefinansieret.

Der er udarbejdet et forslag til Parkeringsstrategi for Slagelse Kommune, som udvalget skal beslutte om de vil anbefale overfor Byrådet, og om parkeringsstrategien skal sendes i offentlig høring.

Den 10. februar blev der afholdt et politisk temamøde om parkering, hvor udvalgene Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt borgmesteren deltog.

Den 3. april vedtog Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget en retning for parkeringsstrategien.

Udvalget ønskede et oplæg til mulighederne for at etablere flere parkeringspladser og/eller at intensivere eksisterende pladser, at DSB opretter flere pendlerparkeringspladser og at undersøge muligheden for brugerfinansieret parkering.

Parkeringsstrategien vil udgøre grundlaget for den fremtidige parkeringssituation de kommende 10 år. Strategien forholder sig til hele kommunen.

Analysen viser, at parkeringsforholdene i Korsør og Skælskør generelt set er tilfredsstillende, og derfor lægges der vægt på at forbedre parkeringsforholdene i Slagelse by.

Parkeringsstrategien ses i vedlagte bilag ”Parkeringsstrategi”. I bilaget ”Baggrundsrapport” er det muligt at læse analysen i sin fulde form.

Analysen viser, at der er pres på parkeringen i Slagelse – særligt de store parkeringspladser på Rådhuspladsen, H.P. Hansens Plads og i Rosengården er ofte fyldte. Det medfører, at flere besøgende til bymidten bliver nødt til at bruge tid på at søge efter en ledig parkeringsplads.

Analysen viser dog også, at der findes ledige pladser, særligt på hverdage på Vestsjællandscenterets tagparkering og i parkeringskælderen under Rådhuspladsen. Vestsjællandscentrets parkeringsplads er privat dog med adgang for offentligheden. Kommunen har derfor ikke en offentlig råderet. Parkeringskælderen er efter analysen blevet mere attraktiv, efter at den er blevet erstattet med en tidsrestriktion.

Der vurderes således ikke at være behov for at etablere flere parkeringspladser i midtbyen under daglige forhold. I stedet bør der fokuseres på at udnytte den ledige kapacitet bedre.

Parkeringsstrategien peger på en række indsatser, som Slagelse Kommune skal forholde sig til på både kort sigt og lang sigt. 

Lov om offentlige veje.

Der er følgende handlemuligheder i sagen

- Komme med ændringer til parkeringsstrategien

- Godkende forslag til Parkeringsstrategi for Slagelse Kommune

Dertil skal det besluttes om parkeringsstrategien skal sendes i offentlig høring inden den godkendes endeligt.

Mange borgere har en holdning til parkering, og derfor anbefales det at sende forslaget til Parkeringsstrategien i offentlig høring.

Dertil anbefales det, at afsætte midler til de indsatser, som parkeringsstrategien peger på.

På kort sigt peger parkeringsstrategien på mobilitetstiltag og dynamisk P-henvisning.

Det forventes at have følgende økonomiske konsekvenser:

- 0,3 - 0,5 mio. kr. for dynamisk P-henvisning, samt udgifter til løbende drift og vedligehold

- 0,5 mio. kr. for mindre mobilitetstiltag i Slagelse Midtby

På lang sigt anbefales det at bibeholde parkeringsmuligheden i kælderen på Rådhuset (kræver renovering inden for de næste 5-8 år), samt at etablere flere parkeringspladser på H.P. Hansens Plads.

Det forventes at have følgende økonomiske konsekvenser:

- ca. 35 mio. kr. for renovering af Rådhuskælder (2015 priser) og/eller

- Ca. 50-90 mio. kr. for etablering af parkeringshus på H.P. Hansens Plads

Ingen bemærkninger.

Teknik- og Økonomidirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Byrådet

1.    at forslag til Parkeringsstrategi sendes i offentlig høring i ikke under 4 uger.

Anbefales.

Udvalget foreslog, at der blev lavet en parkeringsapp.

Jørn Melchior Nielsen (Ø) kunne ikke tilslutte sig etablering af parkeringshuse og foreslog gratis/reducerede bustakster og betalingsparkering.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om, det overfor byrådet skal anbefales, at fastsætte serviceniveauet for vejbelysningen i kommunen som angivet i den fremlagte ”Vejbelysningspolitik for Slagelse Kommune”.

På Byrådets møde den 30. januar 2017 blev det besluttet at sende sagen ”tilbage til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, og at der udarbejdes en belysningspolitik. Udgangspunktet for en sådan belysningspolitik skal være, at der sikres mest mulig tryghed, forebyggelse af kriminalitet og trafiksikkerhed. Når SK Forsyning på det grundlag har mulighed for at investere yderligere i energibesparende gadelys kan der tages initiativ til en ny længere kontrakt, idet samme forhold søges gennemført i andre udbyderes forsyningsområde i kommunen”.

Vejbelysningen i Slagelse Kommune leveres i dag fra ca. 14.825 lamper, heraf er ca. 150 lamper ejet af Slagelse Kommune (Gl. Rute 22 gennem Slagelse). De øvrige ejes af SK Gadelys A/S ’med ca. 13.500 lamper, hvor ca. 1.000 er forsynet med LED-armaturer samt SEAS-NVE med ca. 1.175 lamper, hvor 270 er forsynet med LED-armaturer.

Der er en væsentlig variation i, hvordan vejbelysningen tænder og slukker jf. serviceniveauerne fra de ”gamle” kommuner.

Vejbelysningen moderniseres løbende til LED-armaturer med lavt elforbrug. Udskiftningen er planlagt til at skulle ske frem til 2024. Overgangen til LED-belysning koster ca. 50 mio. kr. for den del af kommunen hvor SK Gadelys A/S ejer og driver vejbelysningen.

Teknisk set er vejbelysningsanlægget udført meget forskelligt i de ”gamle” kommuner. Med de nuværende anlæg er det svært, at indføre ”smart city” løsninger uden store investeringer i ledningsnettet eller styring af armaturerne via trådløse dataforbindelser.

Den fremlagte vejbelysningspolitik giver de overordnede rammer for, hvor der skal være vejbelysning og graden af belysning.

Der vil være dele af kommunen, som får en ringere vejbelysning end hidtil og andre dele af kommunen vil opleve en bedre vejbelysning

Såvel det nuværende som fremtidige serviceniveau er beskrevet i bilaget ”Slagelse Kommunes vejbelysningspolitik”. 

Aftaler mellem Slagelse Kommune og vejbelysningsejerne; SEAS-NVE og SK Gadelys A/S.

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at serviceniveauet for vejbelysningen i kommunen harmoniseres og fastsættes som anført i bilaget ”Slagelse Kommunes vejbelysningspolitik”.

Den nuværende samlede årlige driftsudgift (2016) til vejbelysningen i kommunen er for SEAS-NVE-området ca. 1,5 mio. kr. og for SK Gadelys A/S’ område ca. 19,8 mio. kr. Den samlet udgift til vejbelysning ligger dermed på ca. 21,3 mio. kr. Indeholdt i dette beløb er udgifter til el, som med det nuværende serviceniveau er ca. 4,9 mio. kr., hvilket svarer til køb af ca. 2,9 kWh.

SK Gadelys A/S
Indenfor den nuværende driftsramme foretager SK Gadelys A/S investeringer i LED-armaturer. Investeringen i årene 2017 – 2024 betyder, at mere ende 90 % af det samlede antal lyskilder i SK Gadelys A/S’ del af Slagelse Kommune vil være LED i 2025. SK Gadelys A/S oplyser, at der årligt vil blive brugt ca. 7,0 mio. kr. på udskiftning af armaturer. (Den resterende del af vejbelysningsanlægget vil være karakteriseret ved speciel vejbelysning, hvilket vil være på visse torve, pladser og særlige bymiljøer.)

Med investering i LED-armaturer og serviceniveauet som det er beskrevet reduceres elforbruget ca. 80 %. Dette betyder, at der vil være fuld effekt af investeringen i 2025, her vil udgiften til el ligge på ca. 0,85 mio. kr. (2017-priser), set i forhold til den nuværende udgift som ligger på ca. 4,2 mio. kr. En samlet reduktion på ca. 3,35 mio. kr.

SEAS-NVE
For vejbelysningsanlægget, der er ejet af SEAS-NVE vil der, med indgåelse af ny kontrakt for området, blive foretaget modernisering af ca. 270 armaturer med LED. Investeringen vil indgå i den årlige udgift, som kommunen afholder overfor SEAS-NVE. Ca. halvdelen af det samlede belysningsanlæg vil således være LED.  Anlægget nedskrives over 25 år, hvorefter ejerskabet tilfalder Slagelse Kommune.

Med investering i nye LED-armaturer og det beskrevne serviceniveauet     reduceres elforbruget ca. 67 %. Det betyder, at udgiften til el i allerede i 2018/2019 (2017-priser) kan reduceres til ca. 0,26 mio. kr., set i forhold til den nuværende udgift som ligger på ca. 0,71 mio. kr. svarende til en besparelse på 0.45 mio. kr.

Ovenstående betyder en årlig reduktion i driftsudgiften til el (2017-priser):

Den strukturelle ubalance for vejbelysningen vil med implementering af vejbelysningspolitikken, som den er anbefalet i nærværende sag blive som anført herunder:

I budget 2016 og overslagsårene er der indlagt besparelser på 1,5 mio. kr. i 2016, 4,2 mio. kr. i 2017, 4,5 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. i 2019.

Med en fremregning af den økonomiske effekt for serviceniveauet for vejbelysningen, som den vil være i 2025, vil der mangle finansiering ï størrelsesordenen ca. 1,2 mio. kr.

Efter godkendelse af ny vejbelysningspolitik vil administrationen indgå nye driftsaftaler med SK Gadelys og SEAS NVE som forelægges Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.  De endelige reduktioner i de årlige udgifter til vejbelysning fastlægges i den forbindelse.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget overfor Byrådet anbefaler, at godkende Slagelse Kommunes vejbelysningspolitik

2.    at der med udgangspunkt i belysningspolitikken  indgås driftsaftaler med SK Gadelys A/S og  SEAS NVE  som forelægges Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget til godkendelse

Anbefales.

Beslysningspolitikken ønskes harmoniseret ift. bustider.

Belysningspoltikken skal tage hensyn til tryghed.

Udvalget bedes tage stilling til ansøgningen om at der optages ny private fællesvej ud til Slagelse Landevej nær Sønderupsønder.

Center for Teknik og Miljø har modtaget en ansøgning fra landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S på vegne af Danfrugt Skælskør A/S og Søren Bagger. Danfrugt Skælskør A/S er ejeren af grunden, hvor adgangsforholdene ønskes ændret.

Der ansøges om optagelse af ny privat fællesvej på matr. 2a Sønderupsønder By Boeslunde, som vist på bilag. Ejendommen ønskes opdelt i tre matrikler, således landbrugsejendommen udskilles fra bebyggelsen.

De tre matrikler vil benytte eksisterende overkørsel til den offentlige vej Slagelse Landevej via den nye private fælles vej.

Lov om private fællesveje.

Der er følgende handlemuligheder i sagen:

- Godkende ansøgningen om at etablere den nye private fællesvej som vist på bilaget, eller

- afvise ansøgningen, med krav om en anden linjeføring.

Med oprettelse af den private fællesvej begrænses adgangen til den offentlige vej, Slagelse Landevej til den samme overkørsel, hvilket vurderes at være den mest trafiksikre løsning.

Den fysiske vej er allerede etableret på den private grund i en bredde på 9,0-10,6 de første 60 meter og herefter 6,2 - 6,5 meter. Dette vurderes passende i forhold til vejens benyttelse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at ansøgningen om optagelse af ny privat fællesvej på matr.nr 2a, Sønderupsønder By, Boeslunde godkendes.

Godkendt.

Udvalget skal beslutte om ansøgning om nedlæggelse af del af offentlig vej, Frølundevej kan godkendes, for efterfølgende at sælge det nedlagte vejareal til ejeren af matr. 46a Frølunde By, Tårnborg.

Center for Teknik og Miljø har fra Landinspektørne Skelstedet på vegne af Timmie Truelsen & Robby Hulegaard Lyng, ejerne af matr. 46a Frølunde By, Tårnborg, Frølundevej 82, 4220 Frølunde modtaget en ansøgning om arealoverførsel af ca. 70 m² offentlig vejareal fra matr. 7000c Frølunde By, Tårnborg.

Ansøgningen er på baggrund af vedlagte måleblad. Se også vedlagte kortbilag.

Baggrunden for ansøgningen om erhvervelse er;

- at arealet naturligt med den viste afgrænsning fremstår som en del af ejendommen,

- at der sker uhensigtsmæssig parkering foran ejendommen og

- at der ønskes opsat hegn til sikring af forhavens private karakter.

Landinspektøren beskriver, at det ønskede skel respekterer busstoppestedets placering og ligger som vist langs ydersiden af en række kantfliser.

Salg og prisfastsættelsen varetages af Center for Kommunale Ejendomme, som vil forestå det sagsforberedende i forhold til sagens behandling i Økonomiudvalget. Udgangspunktet for denne sag vil være, at grundejeren afholder alle udgifter i forbindelse med salget.

Lov om offentlig veje §§ 15, 124 og 127.

Der er følgende handlemuligheder i sagen:

- Godkende ansøgningen om arealoverførsel eller

- Afvise ansøgningen.

Arealet af Frølundevej, der ønskes nedlagt og overført til matr. 46a Frølunde By, Tårnborg, vurderes ikke at have interesse for Slagelse Kommune eller offentligheden. Stoppestedet, der ligger i tilknytning til arealet er allerede udstyret med læskur og cykelstativer, og arealerhvervelsen gør det ikke vanskeligt for bussen at standse. Der er desuden alternative muligheder for parkering i området.

Værdisættelsen af arealet fastsættes af Center for Kommunale Ejendomme, hvis det besluttes, at godkende nedlæggelsen og afståelsen af vejarealet.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter, at ca. 70 m2 offentligt vejareal fra matr. 7000c Frølunde By, Tårnborg – Frølundevej - nedlæggelse som offentlig vej,

2.    at Center for Kommunale Ejendomme udarbejder beslutningsgrundlag for salg af kommunal jord til behandling i Økonomiudvalget.

Godkendt.

Landdistrikts- Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om nedlæggelse af en privat fællesvej på matr.nr. 27b Frølunde By, Tårnborg.

Center for Teknik og Miljø har modtaget en ansøgning fra ejeren af Frølundevej 48 om nedlæggelse af en privat fællesvej, der ligger på matriklen, som har betjent adgangen for nabomatriklen, 27de, Frølunde By, Tårnborg, Frølundevej 46.

Der er nu etableret en ny vejadgang til Frølundevej 46 direkte ud til Frølundevej.

Der er ikke behov for den private fællesvej mere, som kun havde til formål at være adgangsvej ind til Frølundevej 46.

Begge vejberettigede til den private fællesvej er enige om, at vejen kan nedlægges, da begge berørte ejendomme i dag har egen direkte adgang til den offentlige kommunevej – Frølundevej.

Center for Teknik og Miljø har tilkendegivet, at det i henhold til bestemmelserne i Lov om private fællesveje vil være muligt at nedlægge den private fællesvej.

Lov om Private Fællesveje §§ 71 og 72.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge, at:

1) Nedlægge den private fællesvej, som ingen betydning har, da der er etableret vejadgang til Frølundevej 46 direkte ud til offentlig vej.

2) Den private fællesvej forbliver som den er, og at ejeren af Frølundevej 46 stadigvæk har adgang ind over fremmed mands ejendom, selvom der er etableret en direkte adgang fra offentlig vej til matriklen.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at nedlæggelse af den private fællesvej vil være hensigtsmæssig da ingen har brug for den mere.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at den private fællesvej, beliggende på matr.nr. 27b Frølunde By Tårnborg, nedlægges.

Godkendt.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal tage stilling til oprettelse af et nyt vejnavn.

Der skal tildeles vejnavn til udstykningen der er omfattet af lokalplan 1157 – BOLIGBEBYGGELSE, ROSENKILDEVEJ/VALMUEVEJ TIDSELBJERGET I SLAGELSE. I den forbindelse etableres der en ny privat fællesvej, der skal være adgangsvej for de nye parceller indenfor lokalplanområdet.

Center for Teknik og Miljø skal foreslå, at vejen navngives ”Rosenhaven”. Der er i Slagelse Kommune endnu ikke en vej med dette navn.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i § 3 i Lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR-Loven). De mere præcise regler findes i en særlig bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen).

Udvalget kan tage stilling til, om den private fællesvej indenfor lokalplanområdet skal tildeles vejnavnet; Rosenhaven eller at vejen navngives med et andet navn.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for den private fællesvej indenfor lokalplan 1157.

Godkendt.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget bedes tage stilling til oprettelse af et nyt vejnavn.

Der skal tildeles vejnavn til udstykningen der er omfattet af lokalplan 1171 - ALMENE BOLIGER, ENGDRAGET TIDSELBJERGET, SLAGELSE. I den forbindelse etableres der en ny vej, der skal forsyne de nye parceller, der opstår.

Indenfor lokalplanens område etableres der adgangsvej til områdets beboelse. Vejen skal ligeledes fungere som adgangsvej for boligområder øst for lokalplanens områdeafgrænsning.

Igennem processen med en tilvejebringelse af lokalplanen for området, har navnet – Engdraget – været en naturlig arbejdstitel for området. Det kunne derfor være naturligt at overføre dette som vejnavn.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i § 3 i Lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR-Loven). De mere præcise regler findes i en særlig bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen).

Udvalget kan tage stilling til, om den private fællesvej indenfor lokalplanområdet skal tildeles vejnavnet; Engdraget eller at vejen navngives med et andet navn.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for den private fællesvej indenfor lokalplan 1171.

Godkendt.

Der skal besluttes et nyt navn til Glasværket Erhvervsområde i Korsør

På Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets møde i maj udsatte udvalget beslutning om et nyt navn for erhvervsområdet ved Norvangen i Korsør, til erhvervsdrivende i området var blevet hørt om forslag.

Sagen er taget op fordi det nuværende navn ”Glasværket Erhvervspark” kan forveksles med en eksisterende virksomhed i området.

De erhvervsdrivende i området er nu anmodet om at komme med forslag til et nyt navn for erhvervsområdet.

Der er kommet følgende navneforslag fra hhv. DLG og Korsør Havn:

1. Korsør Erhvervspark Syd

2. Korsør Erhvervspark Sydhavn

3. Inderhavn Syd

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

Udvalget kan vælge at fastholde det nuværende navn ”Glasværket Erhvervspark”, et af de indkomne forslag eller et helt andet navn fx ”Erhvervspark Norvangen”.

Det nuværende navn var valgt, fordi der historisk har ligget et glasværk i området. Hvis dette navn fastholdes, er der ikke omkostninger til udskiftning af skilte. Til gengæld vil der fortsat være sammenfald mellem områdets navn og en af de eksisterende virksomheder i erhvervsområdet.

Ved at vælge et af de indkomne forslag eller et andet navn vil der være mindre risiko for at navnet kan forveksles med en eksisterende virksomhed i området. Ændringen vil medføre en mindre omkostning til udskiftning af skilte.

Produktion af nye skilte, samt nedtagning og opsætning vil koste ca. 4000 kroner

Ingen

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Der tages beslutning om det fremtidige navn for ”Glasværket Erhvervspark”

Udvalget ønsker, at området omdøbes til Inderhavn Syd.

Der skal tages beslutning om renovering af Halskovbroen.

Ingen bemærkninger.

Center for Teknik og Miljø anbefaler Model 3: Løsningen med udskiftning af begge cylindre, da det vil bevirke den korteste periode, hvor broen ikke kan betjenes samt minimere risikoen for uforudsete problemer og forsinkelser samt generne for bil- og skibstrafikken.

Ingen bemærkninger.

1.    at belægning og cylindrene udskiftes som foreslået i model 3,

2.    at udgiften medtages som anlægsønske i budget 2018 – 2021.

Godkendt.

Der skal tages hensyn til de bløde trafikanter.

Jørn Melchior Nielsen (Ø) ønsker at lukke inderhavnen for Korsør Havn, såfremt Korsør Havn ikke bidrager til finansiering af renoveringen.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal, på baggrund af en høring, beslutte, om Skælskør Amatør Sejlklub skal have mulighed for at udvide den eksisterende parkering og bådopbevaring på det kommunalt ejede areal ved sejlklubben.

Skælskør Amatør-Sejlklub har den 21. december 2016 fremsendt en forespørgsel om mulighederne for at udvide den eksisterende parkering og bådopbevaring på det kommunalt ejede areal mellem Gammelgade/Rådmandsvej og havnen i Skælskør. Sejlklubben har over de seneste år haft en øget tilgang af medlemmer og oplever, at de nuværende forhold ikke modsvarer behovene, og at der f.eks. sker uhensigtsmæssig nedslidning ved parkering på arealer, der ikke er indrettet til det.

Skælskør Amatør-Sejlklub har siden 1956 lejet et areal af kommunen svarende til den nuværende matrikel nr. 145b (se oversigtskort i bilag). Siden ca. 1970 har en del af arealet på den tilstødende matrikel – matr. nr. 145a – været befæstet og anvendt til bådopbevaring og parkering. Der er desuden opført materielhuse i 2013. Den resterende del af matr. nr. 145a mellem havnearealet og Gammelgade/Rådmandsvej er anlagt som græsplæne. Græsplænen er adskilt fra vejen af en ca. 5 m bred rabat med lav beplantning og skråner ned mod fjorden, så der fra vejen og de bagvedliggende ejendomme er udsigt til vandet.

Sejlklubbens forespørgsel indeholder et forslag til en ændret udformning af den del af arealet på matr. nr. 145a, som i dag er græsplæne (se skitse og projektbeskrivelse i bilag).

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede på møde den 8.maj 2017 at sende forslaget i høring, inden der tages stilling til det videre forløb.

Der har været afholdt orienteringsmøde og forslaget har været fremlagt i høring fra den 7. juni til den 21. juni, og der er modtaget 7 bemærkninger, som er samlet i en hvidbog (se bilag).

6 af de 7 bemærkninger henviser til, at det grønne friareal og udsigten over fjorden ønskes bevaret, 2 mener at vinteropbevaring af både bør ske andre steder, og at der ikke er behov for flere P-pladser, mens 1 henvendelse opfordrer til, at der arbejdes videre med projektet. 

Forslaget omfatter følgende:

· En regulering af terrænet, så der skabes to niveauer med mindre hældning end i dag.

· På det øvre niveau ved Gammelgade/Rådmandsvej bevares græsplænen til ophold og leg, dog med armeret græs på ca. halvdelen, så arealet er egnet til bilparkering.

· På det nedre niveau etableres et areal til parkering og vinteropbevaring af både samt et areal til opbevaring af sportsbåde (sejlklubbens egne og gæsters). I tilknytning hertil foreslås det, at der etableres bådhuse ind i skråningen under græsplænen.

· På havnearealet bevares eksisterende parkeringspladser og jolleplads.

· Midt i området etableres en nedkørsel for trailere fra det øvre til det nedre niveau. En ny adgangsvej til jolleplads og havneareal etableres langs skel til naboer mod vest.

Det fremhæves i projektbeskrivelsen, at der fortsat vil være udsigt fra vejen mod fjorden, og at det grønne udtryk for området bibeholdes.

Området er ikke omfattet af lokalplan i dag. Det er administrationens indledende vurdering, at det samlede projekt i skitseforslaget kræver lokalplan for at kunne realiseres. Herudover er der flere hensyn og interesser i området, som skal sikres i forbindelse med et eventuelt projekt. Der er blandt andet tinglyst en servitut for matr. nr. 145a, som begrænser høj bebyggelse og beplantning for at sikre udsigt fra Rådmandsvej/Gammelgade.

En faseinddeling som skitseret nedenfor vil muliggøre, at dele af projektet kan realiseres uden lokalplan (fase 1 a + b), dog forudsat at der udarbejdes et mere detaljeret projekt. Efterfølgende kan der arbejdes videre med et projekt for yderligere udbygning samt lokalplan, hvis det ønskes af både Skælskør Amatør-Sejlklub og Slagelse Kommune.

- Fase 3: Bil- og bådplads mod øst, evt. bådhuse i tilknytning til arealet for opbevaring af sportsbåde .

Ingen bemærkninger

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan, på baggrund af høringen, beslutte at imødekomme Skælskør Amatør Sejlklubs forslag om at udvide arealet til parkering og bådopbevaring på en større del af matr. nr. 145a. Dermed vil sejlklubben kunne igangsætte udarbejdelsen af et mere detaljeret projekt for udvidelsen, under forudsætning af en faseinddeling af projektet, og at viderebearbejdningen sker i tæt dialog med Slagelse Kommunes administration.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan, på baggrund af høringen, beslutte at der ikke skal gives mulighed for yderligere udnyttelse af arealet mellem havnen og Gammelgade/Rådmandsvej. Dermed vil Skælskør Amatør Sejlklubs forslag om en ændret udformning ikke kunne imødekommes.

Administrationen vurderer umiddelbart, at der ved en imødekommelse af projektet fortsat vil være udsigt fra vejen mod fjorden, og at det grønne udtryk for området i store træk kan bibeholdes, hvilket er hovedindholdet i de modtagne høringssvar. En eventuel ny udformning og indretning vil kunne sikre at arealet er mere robust i forhold til bilparkering og kørsel med tunge trailere og vil kunne forbedre sikkerheden for især bløde trafikanter i området.

Slagelse Kommune varetager i dag driften på hele arealet. Dette omfatter pleje af beplantningen langs vejen, klipning af græsplænen og vedligeholdelse af det asfalterede areal nærmest havnen. Udgangspunktet for sejlklubbens forslag er, at det fortsat skal være Slagelse Kommune, der ejer arealet og står for driften. I den forbindelse vurderer administrationen, at der, såfremt der besluttes en viderebearbejdning af skitseforslaget (fase 1a + b), bør sikres mindst mulige udgifter til drift. Herudover bør det indgå i dialogen med Skælskør Amatør-Sejlklub, at en eventuel større udbygning af området også forudsætter, at sejlklubben overtager driften af arealerne.

Det forudsættes, at Skælskør Amatør Sejlklub afholder udgifterne til evt. nye anlæg. Som udgangspunkt vil det fortsat være Slagelse Kommune, der skal varetage driften af arealerne.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget tager stilling til, hvorvidt Skælskør Amatør Sejlklubs forslag om at udvide arealet til parkering og bådopbevaring skal imødekommes.

Udvalget kunne tilslutte sig fase 1, idet udvalget efterfølgende tager stilling til fase 2 og 3.

Udvalget forelægges et detaljeret projekt for fase 1.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget orienteres om sag om igangsættelse af masterplan for Slagelse bymidte. Sagen er rejst af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, der derfor er det bærende udvalg.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 6. marts 2017 i forbindelse med behandlingen af en sag om et forskønnelsesprojekt på Nytorv i Slagelse, at administrationen skulle igangsætte arbejdet med en masterplan for Slagelse bymidte.

Administrationen har efterfølgende forholdt sig til opgaven og fremlægger på den baggrund en projektbeskrivelse for arbejdet med masterplanen. Dokumentet vil, når det er politisk godkendt, udgøre grundlaget for masterplanens næste fase, nemlig selve projektkataloget, der – på skitseniveau – giver et bud på udviklingen af bymidten med vægt lagt på forbedringer af byens rum.

Projektbeskrivelsen foreslår en afgrænsning af masterplanens indsatsområde. Der er i den forbindelse udpeget 12 primære byrum og en række ’mellemrum’, der binder byrummene sammen. Tilsammen udgør de 15 såkaldte nedslagspunkter, altså afgrænsede projektområder, der beskrives i projektbeskrivelsen. I den forbindelse foreslår administrationen en prioritering, ligesom den giver et overslagsmæssigt estimat på projekternes anlægsudgifter.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan allerede nu foretage en prioritering blandt projekterne, hvis det ønskes. Og ellers vil prioriteringen kunne finde sted, når projektkataloget er under udarbejdelse eller i forbindelse med den endelige vedtagelse af den samlede masterplan. Administrationen har foreslået en prioritering i forhold til projekternes opstartstidspunkt, ligesom der er angivet, hvor stor betydning det enkelte projekt skønnes at have for bymidtens samlede udvikling – herunder for detailhandel, byoplevelser og infrastruktur.

På den korte og konkrete bane foreslår administrationen, at der i 2018 gennemføres et evalueringsprojekt på Schweizerplads med deraf følgende mindre forbedringsarbejder parallelt med, at processen for renovering af Fisketorvet og gågaden sættes i gang og udføres hen over 2019, hvor tre andre projekter, Stationspladsen (del af campus-planerne), Nytorv (renovering) og Gammel Torv (mindre evalueringsprojekt) startes op.

Masterplanen udarbejdes som udgangspunkt af administrationen selv. Projektet ledes og udføres af Plan, koordineres i hhv. ’Byrumsforum’ og en eventuel styregruppe og fremlægges til drøftelse i Slagelse Bymidtegruppe. Arbejdet kan disponeres inden for nuværende bevilling. Det forventes, at arbejdet kan gennemføres på mellem 6 og 12 måneder, afhængigt af den ønskede grad af borgerinvolvering i projektet.

Da masterplanen omhandler udvikling af de offentlige byrum i bymidten, anser administrationen det for rimeligt, at borgere og interessenter inddrages i udviklingsarbejdet. Det skal tilføjes, at administrationen i efteråret – som følge af igangsættelsen af arbejdet med masterplanen – bidrager til et undervisningsforløb, hvor elever fra Selandia HTX lærer at arbejde med udvikling af byens rum. Det er en interessant måde at få inputs fra en målgruppe, der ofte er svær at få til at deltage aktivt i de kommunale processer.

Det følger af kommunalfuldmagten, at byrådet kan igangsætte initiativer, der er til gavn for almenheden. Vedligeholdelse og udvikling af byens offentlige rum hører herunder.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget får sagen til orientering og skal derfor ikke træffe beslutning. Sagen er behandlet forudgående på mødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Administrationen vurderer, at projektbeskrivelsen udgør et godt og konstruktivt fundament for det videre arbejde med masterplanen. Administrationen har derfor foreslået, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender projektbeskrivelsen og samtidig beslutter, at borgere og andre interessenter skal involveres i udviklingsarbejdet. Administrationen vurderer samtidigt, at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan have interesse i sagen og derfor orienteres.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets eventuelle godkendelse af masterplanens projektbeskrivelse udløser ikke i sig selv krav om, at der afsættes midler. Det vil naturligvis være hensigtsmæssigt af hensyn til bymidteudviklingens fremdrift, at der søges afsat midler i budget 2018.

Det anslås, at en realisering af alle 15 projekter vil koste 235 mio. kr. og – ideelt set – kan udføres over ca. 12 år. Estimatet indeholder dog ikke specifikke forhold for det enkelte projektområde, f.eks. nødvendig omlægning af forsyning, opførelse af bygninger (f.eks. p-huse) eller større omlægninger af infrastrukturen (f.eks. etablering af ny p-søgering).

De 235 mio. kr. er foreslået disponeret på en måde, så der kan startes ’forsigtigt’ op og opnås hurtige resultater. Derefter stiger projekternes intensitet – og de deraf følgende investeringer - over de følgende par år for så at ’hvile’ i et par år, inden man bevæger sig ind i næste mere komprimerede fase. Det giver mulighed for, at byrådet kan disponere midler på forhånd. I projektbeskrivelsens investeringsplan er der lagt op til, at investeringerne fordeles omtrent ligeligt over de tre byrådsperioder – svarende til ca. 80 mio. kr. per byrådsperiode, eller 20 mio. kr. per år i gennemsnit.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Jørn Melchior Nielsen (Ø) tog orienteringen til orientering.

Kurt Rasmussen (A) ønsker projektbeskrivelse forelagt Bymidtegruppen.

Center for Teknik og Miljø, Center for Kommunale Ejendomme samt Plan og Udvikling har udarbejdet årshjul/masterplan for den kommende tids aktiviteter.

På mødet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. januar 2014 blev det besluttet, at årshjul/masterplan fremadrettet fremlægges som fast punkt på dagsordenen til møderne i udvalget.

I henhold til kommunens styrelsesvedtægt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der tages stilling til kommende ekskursioner,

2.    at årshjul/masterplan tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget ønsker, at følgende sager offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.

Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at pressemeddelelser udarbejdes.

Ingen.

Løbende orientering.

Økonomi- og Teknikdirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Intet.