Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 3. september 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2018-441877                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

2.     Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2018-441886                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.
· Masterplan
· Mailliste
· Afgørelser fra andre instanser
· Status lokalplan
Baggrund
Orientering fra Administrationen:
· Støjsager G-strengen og Tutten
· Udvalgets konto til rejser, seminar m.m.
Orientering fra Udvalgsmedlemmer:
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Jette Jungsberg orienterer om støj og diskoteker (G-strengen, Tutten, Café Shishalicious).
Der arbejdes videre med at udarbejde et administrationsgrundlag med fokus på miljøtilsyn.
Jette Jungsberg orienterer om støj og Helsingør Jern og Metal.
Jette Jungsberg orienterer om affaldsposer.
Jørgen Grüner orienterer om møde vedr. Rugvænget/Kongstedparken.
Jørgen Grüner orienterer om mødet ved Kongevejen.
Jørgen Grüner orienterer om forbrug af udvalgets pulje til kurser.
Steen Olsen ønsker en udmelding vedr. svar på spørgsmål til administration om Tude Å.
Bilag
Masterplan sep.
Mailliste sep
Afgørelser fra andre instanser
Lokalplanoversigt september 18

3. Udmøntning af IT midler (D)

3.     Udmøntning af IT midler (D)

Sagsnr.: 330-2018-46839               Dok.nr.: 330-2018-392444                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
På mødet i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 07. august 2018 ønskede udvalget et forslag til, hvordan IT-midler kan udmøntes.
Der orienteres om teleinitiativer, og forslag til hvordan midlerne kan udmøntes til forbedring af den generelle bredbåndsdækning.
Baggrund
I budgetopfølgning den 07. august 2018 ønskede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget et forslag til, hvordan IT-midler kan udmøntes.
På anlægsbudgettet er der afsat 1.623 mio. kr. til etablering af mobil bredbånd og 4.000 mio. kr. til IT i landdistrikter. Beløbene skulle dække opførelse af 6 mobilmaster.
Af beløbet til etablering af mobil bredbånd er der reserveret 374.000 kr. til medfinansiering af ansøgning til bredbåndspuljen.
Tilsvarende er der afsat 200.000 kr. til samme formål af midler til Landdistriksudvikling. I alt er der således afsat 574.000 kr. til medfinansiering til Bredbåndpuljen.
Der gives 2.000 kr. i tilskud pr. husstand der har fået tilsagn om støtte fra Bredbåndspuljen. Der er kun få husstande, der har opnået dette tilsagn.
Slagelse Kommune har i 3 år arbejdet med forbedringer af kablet bredbånd, og dækning/udbud af mobilt bredbånd.
Konkret er der gennemført målinger, dialog og efterfølgende udbud af 6 mobilmaster – som dog ikke gav nogen bud fra teleselskaberne.
Efterfølgende er dialogen forsat med telebranchen omkring andre initiativer til forbedring af mulighederne for bedre mobildækning i Slagelse Kommune. Der er ligeledes gennemført dialog med skiftende styrelser i de sidste år, samt forskellige fora i regi af Region Sjælland for at styrke udbredelsen af bedre bredbåndsdækning.
Ud over det har den teknologiske udvikling, sammen med nationale initiativer, yderligere arbejdet for bedre dækning på både mobile løsninger, og fiber forbindelser.
Det er stadigvæk et faktum at mange borgere oplever dårlig dækning, og enkelte steder ingen dækning overhovedet. Der er pt. Ifølge Netplan over 5.000 adresser i Slagelse Kommune med særligt dårligt bredbånd (under 10 Mb/s) – ud over det tal, er der mange steder i kommunen hvor den mobile dækning kun er forekommende med én mobilleverandør, og endvidere steder hvor der forventeligt slet ingen dækning forefindes.
Der er lige nu følgende konkrete initiativer som kan styrke og forbedre både mobilt og kablet bredbånd:
· Snarlig udrulning af ny mobilteknologi 5G
· Øget økonomi i bredbåndspuljen
· Flere og billigere løsninger på bredbånd fra det liberale erhverv
· Nye SKI krav til mobildækning
· Wifi calling
· Gennemførelse af nye teleudbud i år, og leveranceafdækning fra sidste års udbud
Der ligger dog en udfordring i at få viden ud og ”arbejde” hos den enkelte borger, eller helt ud til de forskellige landsbylav og råd, som der er mange af i vores Kommune.
På mødet vil administrationen redegøre nærmere for sagen. Notat vedlagt.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten giver kommunerne visse muligheder for at understøtte almene interesser såsom bredbånddækning. Ministeriet er ved nærmere at afklare kommunernes handlerum og vil komme med en vejledning inden for den kommende tid.
Handlemuligheder
Administrationen vil fortsætte den løbende dialog med telebranchen og øvrige interessenter. Derudover er der forskellige muligheder for at intensivere indsatsen.
Kommune kan bl.a. 
· Intensivere informationen til borgere, ved ansættelse af egentlig bredbåndskonsulent – blandt andet set i Guldborgsund Kommune (projektansættes i eks. 2 år.)
· Hæve tilskudsbidraget pr. adresse 2.000 kr. til f.eks. 4000 kr. pr. og derved mindske omkostningen til etablering af bredbånd for den enkelte borger.
Umiddelbart har administration ikke andre forslag.
Vurdering
Det vurderes, at ovennævnte tiltag vil fremme udbredelsen af bredbånd, og skal ses sammen med alle de mange nationale initiativer der p.t. er gang i.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ansættelse af en egentlig bredbåndskonsulent vil kræve en konvertering af dele af anlægsbeløbet til serviceudgifter.    
Det anslås at en 2 årig ansættelse vil beløbe sig til ca. 1.000.000. mio. kr.
Forhøjelse af bidraget fra 2.000 kr. til 4.000 kr. pr. adresse, kan ikke prisfastsættes, men kan f.eks. holdes på et samlet maks. Budget på f.eks. 500.000 kr. i alt.  
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen kommentarer.
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
1.    at sagen drøftes
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Drøftet.
Mulighed for at gentage udbud af mobil bredbånd/wifi undersøges og der laves overblik over løsninger. Sagen genoptages inden for de næste 2 møder.
Bilag
Bilag 1 - Stab for Økonomi og Digitalisering-bredbåndsredegørelse

4. Anmodning om opstart af ny lokalplan for rækkehuse ved Ndr. Ringgade 72 (B)

4.     Anmodning om opstart af ny lokalplan for rækkehuse ved Ndr. Ringgade 72 (B)

Sagsnr.: 330-2018-51209               Dok.nr.: 330-2018-432167                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for boliger ved Ndr. Ringgade 72 i Slagelse skal sættes i gang.
Baggrund
Handels- & Ejendomsfirmaet ved Flemming Strøbæk ansøger om igangsættelse af lokalplan for et nyt boligområde ved Ndr. Ringgade 72 i Slagelse. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for ca. 25-35 rækkehuse i én etage og med tilhørende gårdhaver. Området disponeres med 4-5 stokke af rækkehuse, som vejbetjenes fra Ndr. Ringgade. Mod Ndr. Ringgade planlægges en beplantet støjvold, og i den sydlige del af lokalplanområdet planlægges et fælles, grønt område. Bygherre påtænker flere bæredygtige løsninger for byggeriet, bl.a. LAR, jordvarme og nedgravede affaldsbeholdere.
Lokalplanområdet omfatter 2 ejendomme, der ligger ubebyggede hen:
Matr. nr. 19bu Skovsø, Slagelse Jorder, som bygherre ejer, ligger mod nord og grænser op til Ndr. Ringgade. Ejendommen er omfattet af lokalplan 219, der giver mulighed for etablering af erhvervsvirksomheder indenfor handel og administration men uden egentlig produktion samt private institutioner. Ejendommen er desuden udlagt til erhverv i kommuneplanen.
Matr. nr. 19aø Skovsø, Slagelse Jorder ligger mod syd og er ejet af kommunen. Matriklen er udpeget som opholdsareal af lokalplan 154 for boliger på Pilegårdsvej. Såfremt ejendommen kan købes af kommunen, er bygherre interesseret i at bebygge et mindre areal mod vest med ca. 6 rækkehuse. Det resterende areal vil forblive som offentligt friareal for beboerne i området.
Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, da en del af lokalplanområdet er udlagt til erhvervsformål.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang sammen med et kommuneplantillæg.
Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at der ikke kan etableres boliger på Ndr. Ringgade 72.
Vurdering
Lokalplanområdet ligger i et område, der er udlagt til erhverv men er under omdannelse til boligformål. Mod nord ligger Skovbrynet, den tidligere erhvervsjord, der nu udvikles som ny bydel med ca. 300 huse/lejligheder. Omdannelse af lokalplanområdet til boliger vil muliggøre et sammenhængende boligbånd hen til Sorøvej.
Bygherres eventuelle køb af kommunens areal (matr. nr. 19 aø) er endnu ikke afklaret. Bygherres projekt for egen grund kan dog gennemføres uafhængigt af bebyggelse på kommunens areal. Opstart af lokalplanen behøver derfor ikke afvente salgssagen. Såfremt bygherren ikke køber arealet, vil dets anvendelse som fælles friareal bare fastholdes.
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanen igangsættes. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Slagelse Kommune står i dag for drift af fælles friareal på matr. nr. 19 aø. Hvis arealet sælges, tilfalder driften den nye ejer.
Konsekvenser for andre udvalg
Økonomiudvalget skal beslutte, om matr. nr. 19aø Skovsø, Slagelse Jorder skal sælges.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Der igangsættes undersøgelse af afledning af overfladevand til Gudum-Skovse Å. Redegørelsen skal omfatte lokalplanområdet og øvrige boligudlæg i området.
Der anbefales, at det kommunale areal mod syd sælges og indtænkes i det samlede løsning for området med offentlig adgang.
Bilag
Lokalplananmodning
Lokalplanafgrænsning matrikler
Boligområder langs Ndr Ringgade/Sorøvej

5. Forslag til Lokalplan 1196, Havnearkaderne, og tilhørende miljøvurderingsscreening (B)

5.     Forslag til Lokalplan 1196, Havnearkaderne, og tilhørende miljøvurderingsscreening (B)

Sagsnr.: 330-2018-48826               Dok.nr.: 330-2018-439721                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1196, Havnearkaderne, og tilhørende miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 4 ugers offentlig høring.
Baggrund
Havnearkaderne i Korsør er et butikscenter i 5 etager, hvor stueetagen siden indvielsen i 2000 har rummet butikker, bank, restaurant/café, tidligere posthus og nu et fitnesscenter. De øvrige 4 etager består af lejligheder. Det har generelt været svært for ejerne at få lejet alle erhvervslejemålene ud. Senest er Sparekassen Sjælland fraflyttet, og det er endnu ikke lykkedes at finde en ny lejer.
Ejerkredsen har derfor foreslået, at en del af stueetagen ombygges til lejligheder. De mener, at den gældende lokalplan 100 giver mulighed for det. Ved nærlæsning af planen må man konkludere, at det ikke er éntydigt, at erhvervsarealerne ligger i stueetagen, og boligerne på de øvrige etager. Administrationen vil dog fastholde, at det har været en klar intention med lokalplan 100, at stueetagen skulle være publikumsorienteret med offentlig adgang. Det har formodentlig været så åbenlyst, da projektet i sin tid blev fremlagt, at det ved en fejl ikke er tydeliggjort i bestemmelserne.
Administrationen anbefalede derfor over for daværende Miljø-, Plan- og Bæredygtighedsudvalget, at der skulle nedlægges et § 14-forbud, der hindrer etableringen af boliger midlertidigt i ét år. Hvis man ønsker at fastholde forbuddet, skal det stadfæstes i en lokalplan inden for de 12 måneder. Udvalget besluttede den 8. januar 2018 at nedlægge et sådant § 14-forbud.

På den baggrund har administrationen nu udarbejdet forslag til lokalplan, der skal betragtes som et tillæg til den eksisterende Lokalplan 100. Den indeholder kun én særlig væsentlig bestemmelse, nemlig en præcisering af, at stueetagen anvendes til centerformål uden boliger, mens de øvrige etager anvendes til boliger.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1196 og sende det i offentlig høring.
Byrådet kan også vælge at forkaste planforslaget. Dette vil betyde, at § 14-forbuddet ophører den 8. januar 2019, hvorefter ejerne igen kan ansøge om at bygge boliger i en del af stueetagen.
Byrådet har også mulighed for at sende lokalplanforslaget retur til administrationen med konkrete ønsker om ændringer. Det vil dog have den mulige konsekvens, at lokalplanen ikke kan vedtages endeligt inden for fristen, hvorfor der i så fald skal meddeles ejerkredsen et nyt § 14-forbud.
Vurdering
Administrationen vurderer, at Forslag til Lokalplan 1196 bør vedtages.

Begrundelsen er, at centret og dets omgivelser ikke er indrettet til at optage sammenstødet mellem et privat miljø, som boliger er, og et halvoffentligt og offentligt miljø, som selve centret og havnefronten er. Der vil kunne opstå konflikter, f.eks. som følge af indbliksgener i boligerne, støj i boligerne fra livet på havnekajen lige uden for vinduerne, et eventuelt krav om terrasser på selve havnefronten, der ellers opfattes som offentligt tilgængeligt, lige som centrets infrastruktur med en lang fordelingsarkade ændres markant.

Man kan desuden forestille sig, at mindst én af de igangværende virksomheder må flytte ud, med en deraf følgende yderligere reduktion af byliv i området. Grundlæggende har det aldrig været intentionen med den oprindelige lokalplan, at der ikke skulle være offentlig adgang til centrets grundplan.

Med nye visioner for en revitalisering af havnefronten i forbindelse med etableringen af kystsikring på strækningen, er det afgørende for byens liv, at der ikke skabes grundlag for at gøre dele af dette attraktive område privat eller give det en halvprivat karakter.

Administrationen skal i øvrigt pege på, at den anbefaler en undtagelsesvis reduktion af høringsperioden til 4 uger, da der reelt er tale om en fastholdelse af eksisterende forhold, og kun få berøres af den minimale, plantekniske ændring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Forslag til Lokalplan 1196, Havnearkaderne, vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes i Administrationsbygningen, Dahlsvej, enten d. 27 september eller 2. oktober 2018 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
1.|Anbefales.
2.|Anbefales
3.|2. oktober.
Knud Vincents og Pernille Frandsen fastholder mulighed for at aktivere området til boliger.
Bilag
LP1196_Havnearkaderne_Forslag

6. Færgedriften (B)

6.     Færgedriften (B)

Sagsnr.: 330-2011-34487               Dok.nr.: 330-2018-447581                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal over for Byrådet, anbefale retningen for det videre arbejde med administrationen af den kommunale færgedrift
Baggrund
De kommunale færger og havne har været administreret af Korsør Havn siden 2008. Korsør Havn har opsagt administrationsaftalen med Slagelse Kommune per 1. januar 2019. Derfor er det aktuelt med en hurtig afklaring af den fremtidige administration og drift på området.
Sagen har været behandlet på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 6. august, som ønsker, at havne- og færgedrift hjemtages (det betyder i praksis, at Slagelse Kommune selv varetager de opgaver, som ses af administrationsaftalen med Korsør Havn)
Den 7. august besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, at der overfor Byrådet nærmere redegøres for de forskellige modeller, hvor kommunen hjemtager driften, står for færgedriften i samarbejde med andre kommuner eller udliciterer driften.
Der blev ønsket en realistisk tidsplan for processen og en forhandling med Korsør Havn om overdragelsestidspunktet. Desuden skulle medarbejderne orienteres.
Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) ønskede, at opgaven hjemtages sammen med kommunale havne, og at administrationen placeres i Stignæs.
Ø-udvalget anbefaler, at kommunen hjemtager driften af færger og havne, at der skal være et særskilt budget for henholdsvis færger og havne af hensyn til gennemskueligheden og at administrationen placeres på Stigsnæs.
I forlængelse af ovenstående beslutninger er personalet på havne og færger foreløbigt orienteret om den forestående afklaringsproces. Afhængig af beslutningen i denne sag, vil Korsør Havn blive kontaktet mhp. en forlængelse af administrationsaftalen indtil en erstatning kan komme på plads formentlig i midten eller slutningen af 2019.
Til en afdækning af de forskellige scenarier, er der bl.a. taget kontakt til Færgesekretariatet, Kalundborg og Guldborgsund Kommune for muligheden for et fælleskommunalt samarbejde. I forhold til en eventuel udlicitering har der været en dialog med Assens Kommune, som har gennemgået en lignende proces.
Generelle overvejelser:
Generelt er trenden at småfærger i Danmark drives af kommunerne selv. I stedet for fælleskommunale selskaber, udlicitering eller privatisering, er der som led i en landspolitisk aftale dannet et færgesekretariat under KL, med det formål at fremme driftsoptimering og kommunalt samarbejde på området.
Udlicitering:
Et udbud kan ske under det såkaldte ”Light-regime”, som giver kommunen en del frihedsgrader i forhold til udbudsopgaven. Det er her muligt at afdække interessen for at byde på opgaven ved at indhente interessetilkendegivelser. På denne måde kan man relativt hurtigt (ca. 2 måneder) få afdækket, om der overhovedet er mulige interessenter på opgaven. Det kan oplyses, at administrationen har modtaget én uopfordret interessetilkendegivelse. Der ligger et arbejde i at fremstille en kontrakt med bilag samt arbejdet med en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Tidshorisonten på denne opgave frem til kontraktskrivning antages at kunne afsluttes primo 2019, hvis processen starter i dette efterår. Der skal påregnes en udgift til konsulentassistance til udbudsarbejdet. I kontrakt-oplægget fra Assens Kommune (kontrakten blev aldrig en realitet) var der lagt op til en kontraktperiode på 12 år.
I kontraktperioden vil service formentlig skulle ligge nogenlunde fast, eller i hvert fald ville der skulle indskrives i kontrakten, hvilke muligheder der er for politisk op-eller nedjustering af servicen, som det fx er kendt fra kommunens kontrakter inden for vejvedligeholdelse.
Udliciteringsmodellen har den klare fordel, at kommunen slipper for personaleadministrationen.
Administrationen af de kommunale havnearealer vil ikke kunne indgå i en udliciteringsmodel. Havnefogederne vil derfor skulle overgå til et andet sted rent organisatorisk.
Fælles Kommunalt Færgeselskab:
Administrationen har haft administrative henvendelser til hhv. Kalundborg Kommune (ruten til Sejerø) og Lolland Kommune (ruterne Fejø, Femø og Askø) ift. muligheden for et fælleskommunalt selskab på færgedriften. Hverken Kalundborg eller Lolland Kommune er afvisende over for en samarbejdsmulighed, men begge kommuner ville dog forbeholde sig en undersøgelse af de fordele og ulemper der kan være i et driftssamarbejde fx et bedre beredskab, fælles indkøb, kompetence-krav til bemanding af færgerne, betydningen af den geografiske afstand, udfordringerne med en mere kompleks administrativ struktur etc.. Desuden er det selvfølgeligt nødvendigt med en politisk henvendelse og afklaring, før det er relevant at arbejde videre af det spor.
Før en fælleskommunal enhed kan komme på plads, vil der være en række beslutninger, der skal på plads i de deltagende kommuners administrationer og byråd. Alene denne proces forventes ikke at kunne være gennemført før midten af 2019. I forhold til personaledelen vil der være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere i alle de deltagende kommuner.
I forhold til den struktur, og det antal medarbejdere, der er i Slagelse Kommune, vurderes det, at opgaven godt kan være selvbærende, dvs. at antallet af medarbejdere passer nogenlunde til en fuldtids lederstilling. Det taler ikke for en samarbejdsmodel. Omvendt kan området blive mere robust, hvis der er flere til at løse ensartede opgaver.
Administrationen af de kommunale havnearealer vil næppe kunne lægges ind i den fælleskommunale enhed.
Kommunalt drevet selskab:
Denne løsning er klart den enkleste. I princippet er den eneste ændring, at varetagelse af administrationen overgår fra Korsør Havn til Kommunen. Opgaven kan klares ved et ansætte en ”maritim chef”, som kan varetage administration af færgedriften. Med denne konstruktion kan de kommunale havnearealer eventuelt også placeres under den nye chef. Opgaven vil alene kræve at stillingen slås op. Med respekt for at få et rimeligt ansøgerfelt i spil og tage højde for en ny medarbejders opsigelsesvarsler mv., vurderes det at en nyoprettet stilling vil kunne besættes i foråret 2019. I denne model vil der ikke være virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten, Udbudloven (særligt afsnit III, IV og V)
Handlemuligheder
Der kan vælges mellem de mulige løsninger:
Der kan ansættes en ”Maritim Chef” der varetager administrationen af færgedriften og eventuelt de kommunale havne.
Færgedriften kan drives i et fælleskommunalt selskab, hvis der kan opnås opbakning fra en eller flere nabokommuner.
Færgedriften kan udliciteres, hvis det viser sig, at der er en rimelig interesse i at byde ind på opgaven.
Vurdering
Den hurtigste og enkleste model ville være at ansætte en ”Maritim Chef”, som fremadrettet varetager opgaverne med færgedrift og de kommunale havne.
En fælleskommunal løsning vurderes ikke at kunne løse den aktuelle situation i Slagelse Kommune.
Opbygningen af en fælleskommunal enhed er tidskrævende ift. den politisk beslutningsproces, beskrivelse af opgaverne, afklaring af økonomi, ansvarsfordeling, personaleadministration, nedsættelse af en bestyrelse, overdragelse af personale til det nye selskab etc. Der er ikke noget til hinder for, at man kan arbejde på at indgå i en fælleskommunal løsning, men det vil alligevel være nødvendigt, at få styr på den daglige drift af færgeområdet i Slagelse Kommune i mellemtiden, så det er ligeværdige parter, der i givet fald skal sammenlægges.
En udliciteringsmodel kan være en løsning på den fremtidige drift af færgerne, men vil dog have en lidt længere tidshorisont end ansættelse af en ”maritim chef”. Desuden skal der tages stilling til kontraktperioden og kontraktvilkår.
Uanset hvilken model der vælges, kan det overvejes om den politiske forankring af færgedriften skal lægges særskilt fx i et §17 stk.4 udvalg, om det skal have samme politiske ophæng, som det er i dag, eller om der skal vælges en hel 3 model.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ansættelse af en ”maritim chef” vil være udgiftsneutral.
Konsekvensen ved en udlicitering kendes ikke før der er indkommet et tilbud. Der vil være en mindre udgift til konsulent ifm. med udbudsprocessen og kontraktindgåelsen.
En fælleskommunale løsning vil kræve resurser på det administrative plan, men bør som minimum være udgiftsneutral ift. den daglige drift.
På medarbejdersiden vil der skulle ske en virksomhedsoverdragelse både i udliciteringsmodellen og ved dannelsen af et fælleskommunalt drifts-selskab.
Konsekvenser for andre udvalg
I udliciteringsløsningen bindes de politiske beslutninger til en vis grad inden for kontraktperioden, men der kan dog indarbejdes justeringer op eller ned ud fra en aftalt ramme.
I et fælleskommunalt selskab vil de politiske muligheder afhænge af samarbejdet med nabokommunerne. Hvis der skal arbejdes videre med denne model vil det samtidig betyde et fravalg af en udlicitering.
I en model med ansættelse af en ”maritim chef” vil de politiske konsekvenser være uændret i forhold til i dag.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det over for Byrådet anbefales,
1.    at Færgedriften udliciteres eller
2.    at Der ansættes en ”maritim chef” til varetagelse af færgedriften
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Jørgen Grüner ønsker, at der fremadrettet undersøges mulighed for tæt samarbejde med omkringliggende kommuner.
Knud og Pernille anbefaler 1. at.

7. Sejlplan Agersø Omø Færgerne - vinter halvåret 2019 (B)

7.     Sejlplan Agersø Omø Færgerne - vinter halvåret 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-11223               Dok.nr.: 330-2018-448480                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget/Økonomiudvalget
Beslutningstema
Der skal tages stilling til om, at sejlplanen for Agersø og Omø, der sejles frem til 31. december 2018, fortsætter fra 1. januar til 28. februar 2019.
Baggrund
På drift af færger forventes der et mindreforbrug på ca. 2.4 mio. kr. i 2018, heraf afsættes 1.1 mio. kr. til periodisk drift.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal nu, bl.a. af hensyn til varsling af tørn i forhold til personalet, tage stilling til om at sejlplanen, der sejles frem til 31. december 2018, fortsætter fra 1. januar til 28. februar 2019.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende eller forkaste forslaget.
Vurdering
En beslutning om forlængelse af sejlplanen vil medføre afklaring/forbedret forhold for øboerne i vinterperioden 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En forlængelse vil betyde en ekstra udgift på ca. 600.000 kr. som finansieres af overførte midler fra 2018 til 2019.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø-, Plan- og Teknik indstiller,
1.    at Sejlplanen, der sejles frem til 31. december 2018, fortsætter fra 1. januar – 28. februar 2019
2.    at det overfor Økonomiudvalget anbefales, at der gives forhåndstilsagn om at finansieringen tilvejebringes via overførte driftsmidler fra 2018 til 2019.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
1. Godkendt
2. Anbefales.

8. Vedtægt for Næsby Strand Digelag (B)

8.     Vedtægt for Næsby Strand Digelag (B)

Sagsnr.: 330-2010-47557               Dok.nr.: 330-2018-434314                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om Vedtægt for Næsby Strand Digelag kan godkendes, så der efterfølgende kan stiftes et digelag.
Baggrund
Der er sat en proces i gang, så der kan oprettes et digelag for Næsby Strand.
Administrationen har udarbejdet en vedtægt for det kommende digelag for Næsby Strand, bilag 1. Forslaget til vedtægten har været i 6 ugers høring hos de bidragspligtige i perioden 26. juni - 7. august 2018.
Center for Miljø, Plan og Teknik har modtaget tre høringssvar fra grundejere samt andre bemærkninger. Høringssvarene omhandler primært:
· Bidragsfordelingen i forbindelse med udstykning og sammenlægning af matrikler,
· Forhold omkring overkørslen til matrikel 18ir, Næsby ved Stranden, Kirke Stillinge,
· Tydeliggørelse af regnskabsåret, generalforsamlingen og digelagets medlemmer,
· Tydeliggørelse af færdsel og vedligeholdelse af diget.
Høringssvarene er kommenteret i hvidbogen, bilag 2. Bemærkningerne har givet anledning til ændringer i regnskabsåret og afholdelse af generalforsamlingen. Der er endvidere foretaget ændringer, der vedrører færdsel og vedligeholdelse af diget. Rettelserne fremgår af bilag 3.
Hvis Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender Vedtægt for Næsby Strand Digelag, sendes afgørelsen til alle grundejere, SK Vand A/S og SK Spildevand A/S samt andre interessenter med 4 ugers klagefrist. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Hvis der ikke indkommer klager til vedtægten, kan der afholdes stiftende generalforsamling i efteråret 2018. Digelagets første opgave er at opføre diget.
Medlemskab af digelaget tinglyses på de ejendomme, der opnår beskyttede område eller har anden fordel af diget.
Kommunen overdrager Kystdirektoratets tilladelse til digelagets bestyrelse, som herefter kan optage byggekredit og indgå de nødvendige aftaler med entreprenører, som skal opføre diget.
Retligt grundlag
Sager om højvandssikring behandles efter kystbeskyttelsesloven. LBK nr. 78 af 19/01/2017.
Efter kystbeskyttelseslovens § 7 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, som de bidragsydende ejere skal være medlem af.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at godkende vedtægten.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at Vedtægt for Næsby Strand Digelag godkendes. Det er en fordel for digeprojektets fremdrift, at der bliver udarbejdet en vedtægt under kommunalbestyrelsens tilsyn, så der efterfølgende kan oprettes et digelag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Vedtægt for Næsby Strand Digelag godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Bilag 1 Vedtægt for Næsby Strand Digelag 20. august 2018
Bilag 2 Hvidbog - Forslag til Vedtægt for Næsby Strand
Bilag 3 Vist ændringer - Vedtægt for Næsby Strand_Digelag

9. Næsby Strand digeprojekt - Åstedsforretninger og valg af politisk repræsentant (B)

9.     Næsby Strand digeprojekt - Åstedsforretninger og valg af politisk repræsentant (B)

Sagsnr.: 330-2010-47557               Dok.nr.: 330-2018-434979                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal vælge en repræsentant og en suppleant fra Byrådet til deltagelse i åstedsforretninger i forbindelse med senere ekspropriationsbeslutning i Næsby Strand, hvor der skal opføres et dige til højvandssikring.
Baggrund
For at muliggøre højvandssikring af Næsby Strand skal en del af diget placeres på private grunde.
For at kunne anlægge diget kræves det, at kommunen gennemfører åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet
Åstedsforretningerne planlægges afholdt umiddelbart efter den stiftende generalforsamling for Næsby Strand Digelag. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endelig afgørelse om Vedtægt for Næsby Strand, det er derfor ikke muligt at planlægge et nærmere tidspunkt for åstedsforretningerne.
Der vil endvidere blive afholdt et kort orienteringsmøde for de grundejere, der skal igennem åstedsforretningerne.
Det drejer sig forventeligt om i alt 9 ejendomme.
Åstedsforretningerne skal ledes af et medlem fra Byrådet, som desuden har ansvaret for, at der føres en protokol.
Erhvervs, Plan- og Miljøudvalget udpegede i december 2015 Knud Vincent, som politisk repræsentant til åstedsforretningerne. Udpegningen skete i sidste valgperiode og kompetencen ligger nu i Byrådet.
Slagelse Kommune har ansvaret for ekspropriationsproceduren. Hoveddelen af arbejdet gennemføres af Center for Miljø, Plan og Teknik samt en rådgiver.
Åstedsforretningerne forventes gennemført i tidsrummet 9.00 – 15.00.
Retligt grundlag
Hjelmen til ekspropriation findes i Kystbeskyttelseslovens §6, mens reglerne om ekspropriation gennemføres efter Vejlovens kapitel 10, §§ 98-122 i lov om offentlige veje.
Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet, jf. vejlovens §101.
Handlemuligheder
Jf. ovenstående skal der vælges en politisk repræsentant til deltagelse i åstedsforretningerne.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Byrådet skal godkende en evt. ekspropriation og give lånegaranti til et fremtidig digelag.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der vælges en repræsentant samt en suppleant til deltagelse ved åstedsforretningerne.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Udvalget anbefaler Knud Vincents.

10. Lokalt Naturråd Vestsjælland og Grønt Danmarkskort (O)

10.   Lokalt Naturråd Vestsjælland og Grønt Danmarkskort (O)

Sagsnr.: 330-2017-66161               Dok.nr.: 330-2018-434970                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om, at Lokalt Naturråd Vestsjælland har afsluttet sit arbejde med udtalelsen ”Fælles principper om Grønt Danmarkskort”. Udtalelsen er udarbejdet i enighed medlemmerne i mellem.
Baggrund
I juni 2017 vedtog Folketinget en ændring af planloven, som indebar, at kommunerne blev forpligtiget til at foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort.
Grønt Danmarkskort skal bestå af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.
Endvidere kan der peges på områder, som kan bidrage til andre formål for eksempel klimatilpasning og friluftsliv.
Grønt Danmarkskort er indarbejdet i Slagelse Kommuneplan 2017 og er beskrevet i retningslinje 9.6. Redegørelsen gennemgår principperne for den nuværende udpegning af Grønt Danmarkskort i kommuneplanen.
I forlængelse af planlovsændringen besluttede Regeringen, at kommunerne skulle nedsætte 20 lokale naturråd. De lokale naturråds opgave var at bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. De lokale naturråd fik ingen beslutningskompetencer.
Slagelse Kommune indgik i område nr. 16, sammen med Holbæk, Kalundborg, Odsherred og Sorø kommuner. Rådet skulle virke fra den 15. januar 2018 til den 15. juli 2018.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget blev i november 2017 orienteret om processen.
Lokalt Naturråd Vestsjælland bestod af 16 medlemmer fra erhvervsorganisationer og grønne organisationer. Medlemslisten kan ses bagest på medsendte bilag ”Fælles principper om Grønt Danmarkskort”.
Da de fem kommuner allerede havde foretaget udpegninger til Grønt Danmarkskort, kunne det Lokale Naturråds arbejde tage afsæt i disse udpegninger. Det var dog Lokalt Naturråd Vestsjælland, der selv besluttede, hvordan arbejdet indenfor den berammede tid skulle tilrettelægges.
Der er blevet afholdt seks møder. Møderne gik på turnus i kommunerne. Ved møderne deltog repræsentanter fra forvaltningerne med introduktion, oplæg og sparring.
Lokalt Naturråd Vestsjælland har udarbejdet en samlet udtalelse: ”Fælles principper om Grønt Danmarkskort”. Udtalelsen blev udarbejdet i enighed og uden mindretalsudtalelser. Der blev ikke udarbejdet kortbilag eller udpeget konkrete områder. Medlemmerne mente i fællesskab, at det måtte være kommunernes opgave at foretage de konkrete udpegninger. Analysearbejdet ville være for komplekst, samtidig med, at medlemmerne ikke ønskede at lave konkrete udpegninger på anden mands jord.
Udtalelsen indeholder tre hovedelementer. Det første handler om metodikken til udpegningen. Det andet handler om, hvad der bør være opmærksomhed på ved realiseringen. Det tredje handler om særlige fokuspunkter ved anden planlægning.
Metodik til udpegningen:
· Der bør ses på naturtypernes særegne karakteristika.
· Der bør ses på de landskabelige og de geologiske forhold.
· Eksisterende viden om forekomsten af arter skal inddrages, herunder isolerede bestande og særligt beskyttelseskrævende arter.
Opmærksomhedspunkter ved realiseringen af Grønt Danmarkskort:
· Det offentlige bør gå forrest på egne arealer.
· For private bør det ske ved frivillighed og med mulighed for kompensation.
· Jordfordeling og jordopkøb kan være attraktive tiltag.
Særlig fokuspunkter:
· Friluftslivet skal understøttes under hensyntagen til beskyttelsen af naturen.
· Ved etablering af infrastrukturanlæg skal der tages hensyn til økologiske forbindelser. 
· I forbindelse med byudvikling skal grønne strukturer tænkes ind i planlægningen.
Retligt grundlag
§ 1 og § 6 i bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd (Bek. nr. 971 af 7. august 2017).
Handlemuligheder
Byrådet har den endelige kompetence til at beslutte den endelige udpegning af Grønt Danmarkskort ved næste revision af kommuneplanen.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik vurderer, at udtalelsen fra Lokalt Naturråd Vestsjælland:
· er en grundig og nuanceret gennemgang af forskellige hensyn, der kan komme i betragtning ved udpegningen  og realiseringen af Grønt Danmarkskort.
· udtalelsen lægger sig op af de principper som Slagelse Kommune har benyttet ved den nuværende udpegning af Grønt Danmarkskort.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Steen Olsen ønsker en mail, der besvarer følgende spørgsmål:
1.|Der angives i beslutningstema, at udtalelsen er udarbejdet i enighed medlemmer imellem i Naturrådet - hvilke repræsentanter er der i Naturrådet?
Er det et udtryk for, at der ikke i Naturrådet har været uenighedspunkter?
I tilfælde af uenighed hvad har denne bestået i?
2.|Ministeren har ændret på udpegning af de fremtidige Natura 2000 arealer.
Hvilke arealer er gamle og nye udlæg i Slagelse Kommune?
Hvad vil det betyde for de oprindeligt udpegede arealer i Slagelse Kommune?
3.|I hvilke omfang kan Slagelse Kommune eventuelt få revurderet kommunes bidrag til Det nye Grønne Danmarkskort? F.eks. de arealer der nu er udtaget af Natura 2000 beskyttelsen og i hvilke omfang vil ændringerne påvirke Slagelse Kommunes kommuneplan?
Sagen behandles efterfølgende i Naturforum.
Bilag
Fælles principper Grønt Danmarkskort, Vestsjællands Naturråd

11. Genoptaget - Borgerdreven Innovation i landdistrikterne (O)

11.   Genoptaget - Borgerdreven Innovation i landdistrikterne (O)

Sagsnr.: 330-2018-38338               Dok.nr.: 330-2018-448884                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget 
Beslutningstema
Baggrund
Borgerdreven Innovation er en længerevarende proces, der skal skabe udvikling på den korte og lange bane, og som involverer et samarbejde mellem flere lokalområder med mulighed for facilitering af kommunale medarbejdere. Indsatsen bygger på princippet om, at kommunen møder borgerne med en åben dagsorden, og hvor de involverede lokalråd og borgergrupper, beslutter, hvad processen skal føre til. Den Borgerdrevne Innovation er dog i flere tilfælde blevet brugt til udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner (LUP), i form af borgernes egen vision for udviklingen af deres område. Formålet med de lokale udviklingsplaner at etablere tværgående samarbejder mellem flere lokalområder og inspirere til strategisk udvikling.
For at skabe udvikling på den korte bane suppleres den borgerdrevne innovation med Borgene Bestemmer, hvor der stilles 100.000 kr. på spil pr. skoledistrikt til borgernes idéer til initiativer, der kan skabe fællesskab og trivsel, og hvor borgerne stemmer om hvilke idéer, der skal have finansiering til deres gennemførelse. Der arbejdes ofte efter en model, hvor lokalrådene fordeler pengene mellem de involverede landsbyer i skoledistriktet, for at sikre at flest mulige landsbyer bliver tilgodeset, hvorfor Borgerne Bestemmer kommer til at fungere som middel til at skabe lokalt engagement.
For sikre kontinuitet skal der udpeges 3 nye områder for Borgerdreven Innovation og Borgerne Bestemmer for de næste 2 år. Følgende muligheder er i spil:
Tårnborg Skoledistrikt
Indsatsen i Tårnborg skoledistrikt kunne omfatte en proces der involverer Tårnborg og skoledistriktets øvrige landsbyer Svenstrup og Halseby (se kortbilag). Processen i Tårnborg Skoledistrikt foreslås suppleret med 100.000 kr. til Borgerne Bestemmer.
Kirkeskovsskolens Skoledistrikt
Kirkeskovsskolens Skoledistrikt omfatter blandt andet landsbyerne Bisserup, Ørslev, Rude, Glænø, Venslev m.m. I forhold til denne indsats har borgere i Bisserup udtrykt ønske om, at den borgerdrevne innovation sammentænkes med den kommende indsats om etablering af en naturpark langs kommunens sydkyst. Da der allerede har været afholdt Borgerne Bestemmer i Bisserup, Rude og Venslev foreslås det, at der afsættes 50.000 kr. til landsbyerne i den resterende del af skoledistriktet.
Eggeslevmagle Skoledistrikt
Eggeslevmagle Skoledistrikt foreslås delt op, så der kører to uafhængige processer, hvor den ene omfatter Eggeslevmagle/Skælskør og landsbyerne omkring, mens den anden omfatter Agersø og Omø og eventuelt et lokalområde på fastlandet. Processen på øerne foreslås set i samspil med den netop påbegyndte proces om revision af kommunens Ø-politik samt opdatering af øernes egne handlingsplaner. Indsatsen i Eggeslevmagle Skoledistrikt foreslås suppleret med Borgerne Bestemmer, hvor der stilles 50.000 kr. til rådighed i hver af de to områder.
Til orientering kan oplyses at der allerede er udarbejdet lokale udviklingsplaner i Hejninge/Stillinge/Havrebjerg, Hashøj Nordvest og Sørbyområdet og at der aktuelt arbejdes på planer for Dalmose/Flakkebjerg samt Boeslunde/Gryderup.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan udpege de 3 foreslåede områder for Borgerdreven Innovation og Borgerne Bestemmer. Hermed vil der igangsættes processer der kan være med til at understøtte udviklingen i de foreslåede lokalområder, og som kan være med til at øge samarbejdet landsbyerne imellem.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at udpege nye områder for Borgerdreven Innovation, for at prioriterer ressourcerne til andre formål, der kan skabe udvikling i landdistrikterne.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at den borgerdreven innovation, i det omfang det er muligt og relevant, sammentænkes med det kommende arbejde med at få det i kommuneplanen udpegede område langs kommunens sydkyst godkendt som naturpark. Som følge heraf vil naturparken kunne indgå som tema i udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner, hvis der er opbakning til det. Lokalsamfundene vil kunne formulere forslag til aktiviteter, der kan give planerne om etablering af naturparken indhold, hvormed der skabes synergi mellem de forskellige indsatser om udviklingen af landdistrikterne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Medarbejdere i HR, Ledelse og Udvikling leverer ressourcerne til facilitering af Borgerdreven Innovation. Erfaringsmæssigt anvendes der ca. 10 timer om ugen på facilitering og understøttelse af indsatsen pr. område. 
Byrådet har på møde den 28. maj 2018 frigivet 2 millioner til et rammebeløb til det forberedende arbejde, der skal føre til en ansøgning om at få det i kommuneplanen udpegede område godkendt som Naturpark.
Konsekvenser for andre udvalg
Initiativtager der måtte opstå i regi af Borgerdreven Innovation, og som har forbindelse til ressortområder i andre fagudvalg, skal forelægges de pågældende udvalg. 
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Tårnborg, Eggeslevmagle og Kirkeskovsskolens skoledistrikter udpeges som områder for Borgerdreven Innovation for de næste to år.
2.    at den Borgerdrevne Innovation suppleres med Borgerne Bestemmer, så der gives 100.000 kr. til Tårnborg og til Eggeslevmagle Skoledistrikt og 50.000 kr. til Kirkeskovskolens Skoledistrikt.
3.    at der i det omfang det er muligt skabes samspil med arbejdet med at få det i kommuneplanen udpegede område langs kommunens sydkyst godkendt som naturpark.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. august 2018:
Fraværende:  Steen Olsen (A)
Udvalget fandt Steen Olsen (A) inhabil som formand for Eggeslevmagle Landsbyråd.
Godkendt.
Kirkeskovskoven hæves til 100.000 kr.
Der afsættes 50.000 kr. til Naturpark.
Administrative bemærkninger:
Da administrationen har bemærket en usikkerhed om beslutningen om fordelingen af midler til Borgerne Bestemmer i de tre skoledistrikter, præciserer administrationen, at der med sagsfremstillingen var tiltænkt en fordeling af midlerne til Borger bestemmer, så der blev afsat 100.000 kr. til formålet i Eggeslevmagle Skoledistrikt. Beløbet var tiltænkt opsplittet, så der var 50.000 kr. til en proces, der omfattede Eggeslevmagle/Skælskør og landsbyerne omkring, samt 50.000 kr. til en proces, der omfattede Agersø og Omø og eventuelt et område på fastlandet.
For en god ordens skyld opridses principperne for Borgerne bestemmer, som er kommunens version af borgerstyrede budgetter. Borgerne Bestemmer går ud på, at borgerne indenfor et afgrænset geografisk område fremsætter idéer til konkrete aktiviteter, og efterfølgende stemmer om, hvilke projekter der skal have midler til deres gennemførelse. De foreslåede idéer skal leve op til kriterierne om at:
· De skal give størst mulig gavn
· Gerne have en blivende værdi i området
· Fremme fællesskabet og den generelle udvikling i området
· Være stillet af en i området bosiddende borger på min 18 år, som påtager sig ansvaret for at gennemføre idéen (gerne sammen med andre) og afrapportere for den. 
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.   at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Steen Olsen inhabil.
Præcisering at der arbejdes med 350.000 kr taget til efterretning:
100.000 til Tårnborg skoledistrikt.
100.000 til Kirkeskovskolens skoledistrikt.
100.000 til Eggeslevmagle skoledistrikt fordelt på øerne og Eggeslevmagle og omkringliggende landsbyer.
50.000 til naturparkprojekt.

12. Drøftelse af den strategiske udvikling i Landdistrikterne (D)

12.   Drøftelse af den strategiske udvikling i Landdistrikterne (D)

Sagsnr.: 330-2018-54257               Dok.nr.: 330-2018-448646                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Administrationen har fortsat indsatsen med udviklingen af kommunens landdistrikterne på baggrund af ønsker og principper fastlagt af det tidligere Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalg, der havde landdistrikterne som resort område.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget opfordres til at drøfte en strategiske retning for den fremtidige indsats for udviklingen af landdistrikterne.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter en strategiske retning for den fremtidige indsats for udviklingen af landdistrikterne.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Udviklingen af landdistrikterne er ofte en tværgående indsats, der omfatter resort områder der hører under eksempelvis Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Forebyggelse- og Seniorudvalget.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at der tages en drøftelse af den strategiske udvikling af kommunens landdistrikter.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Drøftet.
De 2 rapporter (Udvalget for levedygtige landsbyer | afrapportering til regering; Landsbyerne | nu og i fremtiden) vedhæftes sagen som bilag.
Steen Olsen kan ikke anbefale hverken kategorisering af landsbyernes levedygtighed eller konklusionerne i bilagene.

13. Eventuelt (D)

13.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2018-441904                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. september 2018:
Fraværende: 
Steen Olsen spørger til deadlines for initiativsag. Det er mandagen før udvalgsmødet.
Pernille Frandsen ønsker, at udvalgsmøder holder den planlagte tid. Møder afholdes fremadrettet fra kl.13.00 til 16.30.
14. Lukket: Politianmeldelser - spildevandsafgørelser i det åbne land (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.