19. Aftale om grundvandsbeskyttelse (B)
19. Aftale om grundvandsbeskyttelse (B)
Sagsnr.: 330-2016-25256 Dok.nr.: 330-2020-286116 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet anmodes om at træffe beslutning om det udkast til
aftale om sikring af grundvandet, som Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
har udarbejdet.
Baggrund
Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan for
grundvandsbeskyttelse, der tager stilling til hvilke beskyttelsesindsatser, der
skal gennemføres, i de statsligt udpegede indsatsområder. Områderne er udpeget,
hvor grundvandet er særligt sårbart, og udgør 8 % af kommunen.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede på deres
møde den 4. maj 2020 et udkast til indsatsplan. Udvalget skulle tage stilling
til, hvorvidt det skulle sendes i offentlig høring, men besluttede at udsætte
sagen. Se udkastet til indsatsplan – bilag 1.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har efterfølgende
udarbejdet et udkast til politisk aftale, der skal danne grundlag for, at
planudkastet kan sendes i offentlig høring, efter at det nuværende planudkast
er tilrettet i overensstemmelse med aftalen og godkendt af Byrådet.
Aftaleudkastet er vedlagt som bilag 2.
Aftalen beskriver den indsats, som Slagelse Kommune vil sikre
gennemført i relation til udvaskning af pesticider og nitrat fra
landbrugsarealer. De initiativer, der beskrives i aftalen, supplerer
pesticidindsatsen i de boringsnære områder (BNBO), som besluttet af Byrådet den
25. maj 2020.
Godkendelsesordningen for pesticider er blevet mere
restriktiv med årene, men Miljøstyrelsen vurderer, at reglerne ikke beskytter
grundvandet tilstrækkeligt på alle jorder. Miljøstyrelsen vurderede i 2019, at
5-15 % af Danmarks lerjorde er mere sårbare end godkendelsesordningen dækker.
Lerjorde udgør langt størstedelen af landbrugsarealet i Slagelse Kommune. Der
kan i disse områder være behov for supplerende målrettede indsatser for at
beskytte grundvandet mod pesticider. Det er Slagelse Kommunes opgave at
beslutte sådanne indsatser.
Indsatsområderne er udpeget, hvor grundvandet er særligt
sårbart overfor nitrat, fordi de beskyttende lerlag er tynde, og hvor der
derfor kan være behov for en særlig indsats overfor nitrat. Områderne kan også
være mere generelt sårbare overfor forurening, som følge af de relativt tynde
lerlag over grundvandet.
Det er ikke på samme måde som for nitrat muligt at
identificere hvilke områder, der er velbeskyttede overfor pesticider, og hvilke
der er dårligt beskyttede. Miljøstyrelsen har i den situation vejledt
kommunerne om, at man for pesticider derfor kan være nødt til at udpege de
områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for
forurening af grundvandet, derfor alt andet lige er større end andre steder.
Miljøstyrelsen angiver generelt, at kommunen kan inddrage forhold som
strømningstid til boringerne, naturlig beskyttelse/lerlagstykkelse, fund af
miljøfremmede stoffer og konsekvenser for vandforsyningen ved forurening i sin
vurdering af beskyttelsesbehovet.
Der er redegjort yderligere for beskyttelsesbehovet i
relation til pesticider i sagsfremstillingen fra Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalgets møde den 4. maj 2020.
Vedlagte aftale indebærer, at de indsatsområder, hvor
beskyttelsen har størst betydning for vandværkerne, udpeges som ”Prioriterede
indsatsområder”. De prioriterede indsatsområder er i aftalen defineret som
de dele af indsatsområderne, hvor vandet er mindre end 25 år om at nå fra
terræn til en vandværksboring. Med denne afgrænsning udgør områderne 103 ha
udenfor BNBO, svarende til 2,5 % af indsatsområderne. Der skal i henhold til
aftalen arbejdes for at begrænse erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og
dyrkning i disse områder. Dette skal ske via frivillige aftaler, hvor også
mulighederne for jordfordeling, forpagtningsaftaler, opkøb af jord undersøges.
For at understøtte jordfordeling lægger aftalen op til, at
Slagelse Kommune opretter en jordpulje ved køb af landbrugsjord i relevante
områder. Ifølge aftalen er det dog vandværkerne, der i sidste ende skal overtage
jorden i de områder, der søges beskyttet.
Aftalen indebærer endvidere, at der etableres et lokalt
overvågningssystem, der skal overvåge udvaskningen af nitrat og pesticider i de
områder, hvor grundvandsdannelsen har størst betydning for vandværkerne.
Overvågningen finansieres af vandværkerne.
Endelig fastlægger aftalen et mål om, at
drikkevandsindvindingen i fremtiden skal ske i områder, der er braklagt, eller
hvor der er skov. For at understøtte en sådan udvikling, skal Slagelse Kommune
udarbejde en indvindingsstrategiplan i samarbejde med vandværkerne.
Indsatserne evalueres i 2023 med henblik på, at der primo
2024 kan træffes politisk beslutning om, hvorvidt strategien skal fastholdes
eller ændres.
Aftalen adskiller sig fra det oprindelige planudkast ved at
være baseret på frivillighed og på overvågning. Det oprindelige planudkast
lagde op til, at erhvervsmæssig brug af pesticider skulle ophøre på 311 ha
udenfor BNBO og at indsatsen ville blive gennemført via påbud, hvis den ikke
kunne gennemføres via frivillige aftaler med lodsejerne.
Retligt
grundlag
Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens
§ 13. Hvis kommunen finder det nødvendigt at udpege områder udenfor de
statslige udpegede områder er hjemlen § 13a.
Kravene til indholdet af indsatsplaner er beskrevet i Miljø-
og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om
indsatsplaner med tilhørende vejledning.
Kommunen kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26a –
og mod fuld erstatning - pålægge ejeren af en ejendom i et indsatsområde
rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for at sikre nuværende eller
fremtidige drikkevandsinteresser mod nitrat og/eller pesticider.
Kommunen beslutter om erstatningerne betales af kommunen
eller de vandværker, der skal fordel af indsatsen (vandforsyningslovens § 13d
og miljøbeskyttelseslovens § 64a).
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende aftalen, eventuelt med visse
ændringer, eller vælge at forkaste den.
Vurdering
Administrationen vurderer, at
oprettelse af en kommunal jordpulje vil øge mulighederne betydeligt for at få
gennemført grundvandsbeskyttelse ad frivillighedens vej. En kommunal jordpulje
vil desuden kunne samtænkes med kommunens indsatser på andre områder, så som
etablering af naturområder og udtagning af lavbundsjorde.
Der er kun få større
sammenhængende områder i Slagelse Kommune med skov eller brakmarker. Det kan
derfor være svært at flytte drikkevandsindvindingen til sådanne områder,
medmindre der arbejdes for at etablere nye områder med skov, brak o.l. Det er i
den forbindelse vigtigt at have fokus på, at områderne etableres, hvor der er
mulighed og interesse for at indvinde godt drikkevand i større mængder i
fremtiden.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Den politiske aftale vil medføre en række yderligere opgaver
for Slagelse Kommune – også opgaver der ligger udover det, der er beskrevet i
det oprindelige udkast til indsatsplan eller i indsatsen i BNBO.
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt, at der afsættes yderligere
ressourcer for at kunne løse de nye opgaver. Det gælder også selvom Byrådet i
budgetaftalen for 2020-2023 har bevilget ekstra midler til miljøområdet,
herunder til løsning af opgaver indenfor grundvandsbeskyttelsesområdet. Der
skal både afsættes yderligere ressourcer til administration og til ekstern
konsulentbistand.
Kommunal jordbank/jordpulje:
Det foreslås, at Slagelse Kommune afsætter en pulje på ca.
48 mio. kr. til opkøb af relevante arealer, som kan indgå i jordfordeling.
Dette beløb svarer til, at der kan opkøbes ca. 60 % af de arealer, der i sidste
ende ønskes beskyttet (ved en jordpris på 200.000 kr./ha). Da hensigten er at
sælge jorden videre til vandværkerne, kan det afsatte beløb anvendes flere
gange. Puljen skal være stor nok til at kunne opkøbe hele landbrugsejendomme,
hvis muligheden opstår.
Det må forventes, at der i forbindelse med jordfordelingen
vil være en række transaktionstab, der vil medføre, at puljen i forløbet bliver
mindre. Transaktionstabet er f.eks. en følge af, at købte driftsejendomme
opdeles, og at det kan være nødvendigt at erhverve bygningsmasse, som efter
jordfordeling er uden produktionsmæssig værdi. Det er ikke muligt at skønne
transaktionstabet på nuværende tidspunkt, da det fuldstændigt afhænger af
hvilke landbrugsejendomme, der opstår mulighed for at købe.
Den endelige puljestørrelse foreslås fastlagt, når
mulighederne og interessen for jordfordeling er kortlagt i de berørte områder.
Procesomkostninger ved jordfordeling:
Der vil i forbindelse med jordfordelingen være en række
procesomkostninger til administration, lodsejerkontakt, berigtigelse,
tinglysning mv. samt til undersøgelse af ejendomsmæssige forhold. I forbindelse
med den statslige støtteordning for multifunktionel jordfordeling er disse
omkostninger sat til 6.765 kr./ha. På den baggrund må der forventes
procesomkostninger ved jordfordeling af 400 ha på 2,7 mio. kr. En del af de
ekstra midler, som Byrådet allerede har afsat i årene 2020-2023, skulle
imidlertid dække sådanne eller lignende aktiviteter. Det foreslås, at der
afsættes yderligere 700.000 kr./år i hvert af årene 2021-2023.
Udarbejdelse af overvågningsprogrammer samt udarbejdelse af
en indvindingsstrategiplan vurderes at kræve midler til konsulentbistand på
700.000 kr.
Administrative opgaver
Jordfordeling, overvågning og indvindingsstrategiplan
vurderes at medføre et betydeligt ekstra tidsforbrug for administrationen,
selvom store dele af opgaven lægges ud til eksterne rådgivere, herunder med
erfaring i jordfordeling.
Det skønnes, at den politiske aftale medfører administrative
opgaver, der ligger udover hvad der er afsat af ekstra midler i budgetaftalen
2020-2023, på omkring ½ årsværk i hvert af årene 2020-2023. Hvis arbejdet med
jordfordeling strækker sig videre frem, vil der også efter 2023 være brug for ekstra
ressourcer i administrationen.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | | | | | |
Drift, jordfordeling | | | 700 | 700 | 700 |
Drift, administration | | | 350 | 350 | 350 |
Drift, overvågning og indvindingsplan | | | 700 | | |
Anlæg | | | | | |
Afledt drift | | | | | |
Finansiering | | | | | |
Afsat rådighedsbeløb | | | 48.000 | | |
Kassen | | | | | |
Økonomiske konsekvenser for vandværkerne:
Aftalen lægger
op til, at vandværkerne opkøber jord og indgår dyrkningsaftaler,
forpagtningsaftaler mv. også udenfor BNBO, hvor der opstår mulighed herfor.
Opkøb af 400 ha
landbrugsjord (heraf 300 ha BNBO) skønnes at koste ca. 80 mio. kr. SK Forsyning
står for 57 % af arealet, Stigsnæs Vandindvinding for 23 %, mens 10-15 mindre
vandværker står for de sidste 20 %. Ved videresalg af arealerne med deklaration
om anvendelse af pesticider/nitrat, vurderes vandværkerne at kunne få dækket
1/3-2/3 af omkostningerne.
SK Forsyning,
Stigsnæs Vandindvinding og 2-3 mindre vandværker skal desuden finansiere
etablering og drift af overvågningsprogrammer. Etableringen skønnes at koste
0,6-0,9 mio. kr. og de årlige driftsomkostninger vurderes at være 0,6-0,8 mio.
kr./år, afhængigt af omfanget. SK Forsyning og Stigsnæs Vandindvinding
forventes at skulle finansiere henholdsvis godt 400.000 kr./år og knapt 200.000
kr./år. Resten finansieres af de mindre vandværker.
Konsekvenser for de berørte lodsejere:
Princippet om frivillighed for indsats udenfor BNBO betyder,
at erstatninger for eventuelle dyrkningsaftaler vil være skattepligtige.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
1.
at aftalen godkendes, eventuelt med visse ændringer, eller forkastes
2.
at de afledte omkostninger indgår i de kommende budgetforhandlinger
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 11. august 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Efter Byrådets godkendelse af aftalen udarbejdes et forslag
til indsatsplan med en tids- og handleplan, som godkendes af Byrådet inden det
sendes i offentlig høring.