Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 4. marts 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-71811                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende dagsordenen.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender dagsordenen.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Opfølgning på Klimatilpasning, Natur og landskab, Trafik og veje og Turisme i Kommuneplan 2021 (B)

2.     Opfølgning på Klimatilpasning, Natur og landskab, Trafik og veje og Turisme i Kommuneplan 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-27731               Dok.nr.: 330-2021-58176                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at godkende opfølgning på Klimatilpasning, Natur og landskab, Trafik og veje og Turisme i Kommuneplan 2021.
Sagens indhold
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 19. januar 2021 forslag til retningslinjetemaerne Klimatilpasning, Natur og landskab, Trafik og veje samt turisme med et par bemærkninger og med ønske om en opfølgning på særligt Naturnetværk og Grønt Danmarkskort. Denne sagsfremstilling redegør kort for ændringerne til ovenstående emner.
Klimatilpasning
-      I indledningen til ”4.1 Klimatilpasning langs kysten” er der tilføjet et afsnit vedrørende øerne.
-      I redegørelsen til ”4.2 Klimatilpasning i byerne” præciseres det, at regnvand kan nedsives, undtaget er dog Slagelse by.
-      I redegørelsen til ”4.3 Klimatilpasning i det åbne land” er afsnittet om erosion i vandløbene blevet uddybet, og der er tilføjet nye kortbilag, der, ud over at vise bluespot-områder, viser oversvømmelser fra vandløb og strømningsveje.
Ændringerne fremgår med blåt i bilag 1, så man kan se forskel fra sidste gang, emnet blev behandlet.
Natur og landskab
-      På kortbilaget til ”9.2 Internationale beskyttelsesområder” er noteret, hvilke ændringer der er sket, og i redegørelsen er afsnittet om Bilag IV arter blevet uddybet.
-      Under ”9.3 Kystnærhedszonen” er retningslinje 9.3.7 vedrørende kystbeskyttelse blevet præciseret, og der er tilføjet fire nye adviseringer i redegørelsen vedrørende tiltag langs kysten, øernes muligheder og vedligeholdelse af kystbeskyttelse.
-      Under ”9.4 Landskab” er der i retningslinje 9.4.5 tilføjet, at der kan etableres kystbeskyttelse i almenvellets interesse, og i retningslinje 9.4.8 rettes ”10 m randzone” til ”5-8 m arbejdsbælte”.
-      Redegørelsen til ”9.5 Lavbundsarealer” er blevet præciseret, og der er tilføjet et afsnit, der uddyber, at Slagelse Kommune gerne ser tiltag til fremme af mere natur på lavbundsjorder.
-      Hele afsnittet om ”9.6 Grønt Danmarkskort” er blevet omstruktureret, uddybet og præciseret, så det tydeligere fremgår, hvad Grønt Danmarkskort omfatter, og hvordan Grønt Danmarkskort kan anvendes og bruges i arbejdet med at skabe sammenhængende natur til gavn for planter og dyr. Der er blevet tilføjet tre nye områder, som også fremgår af det reviderede kortbilag; et kerneområde ved Skalsbjerg i forbindelse med kommunal skovrejsning, en spredningskorridor i forlængelse af Fodsporet syd for Skælskør og et potentielt kerneområde inden for det kommende skovrejsningsområde i Skælskør syd.
-      I baggrundsnotatet til Grønt Danmarkskort, som fremgår som bilag 3, redegøres endvidere mere detaljeret for de foreslåede ændringer, og sammenhængen med skovrejsning, lavbundsjorder, solceller og grundvandsinteresser uddybes.    
Ændringerne fremgår med blåt i bilag 2, så man kan se forskel fra sidste gang, emnet blev behandlet den 19. januar 2021. Der er endvidere udarbejdet et nyt notat vedrørende ændringer til Grønt Danmarkskort – se bilag 3.
Trafik og veje
-      Under ”10.2 Kollektiv trafik” præciseres det under indledningen, at færgedriften er en samlet del af den kollektive trafik.
-      I redegørelsen til ”10.5 Veje” er der tilføjet et afsnit om, at det vil kræve investering i infrastrukturen, såfremt der sker en større udvikling ved Stigsnæs.
Ændringerne fremgår med blåt i bilag 4, så man kan se forskel fra sidste gang, emnet blev behandlet.
Turisme
-      I redegørelsen til ”11.1 Det åbne land” er afsnittet om Arena Cirkusland uddybet, så det fremgår, at de har planer om at udvide.
-      I redegørelsen til ”11.2 Kysten” er afsnittet om fiskeri blevet revideret, så det fremgår, at Slagelse Kommune gerne indgår i nye samarbejder, herunder med Fishing Zealand. Det er endvidere tilføjet, at Slagelse Kommune i planperioden vil understøtte muligheden for at kunne udvide Bildsø Camping, eksempelvis på den anden side af vejen.
-      I redegørelsen til ”11.4 Øerne” er det præciseret, at udvikling af øerne vil tage afsæt i Ø-politikken, og der er tilføjet et afsnit om Agersø Campinggårds udvidelsesmuligheder.
-      Ovenstående bemærkninger til turisme er også blevet tilføjet til ”Turistpolitiske overvejelser”, som også har fået et nyt forsidebillede.
Ændringerne fremgår med blåt i bilag 5, så man kan se forskel fra sidste gang, emnet blev behandlet. Ændringer til ”Turistpolitiske overvejelser” fremgår i bilag 6.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at godkende opfølgning på Klimatilpasning, Natur og Landskab, Trafik og veje samt Turisme i Kommuneplan 2021.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at komme med ændringsforslag til opfølgning på Klimatilpasning, Natur og Landskab, Trafik og veje samt Turisme i Kommuneplan 2021.
Vurdering
Administrationen vurderer, at ovenstående ændringer, som kan ses af de respektive bilag, er i overensstemmelse med, hvad der blev drøftet og besluttet på udvalgsmødet den 19. januar 2021. De tilføjede rettelser har præciseret retningslinjer og redegørelser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender opfølgning på Klimatilpasning, Natur og Landskab, Trafik og Veje samt Turisme i Kommuneplan 2021.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt med de faldne bemærkninger.

3. Genoptaget - Kommuneplan 2021 - forslag til emnet Store solenergianlæg under retningslinjetemaet Energi og teknik (B)

3.     Genoptaget - Kommuneplan 2021 - forslag til emnet Store solenergianlæg under retningslinjetemaet Energi og teknik (B)

Sagsnr.: 330-2020-27731               Dok.nr.: 330-2021-29335                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om forslag til emnet ”Store solenergianlæg” under retningslinjetemaet ”Energi og teknik” skal godkendes.
Sagens indhold
Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:
·         Hovedstruktur (hvad vil vi?)
·         Retningslinjer (hvordan gør vi?)
·         Rammer (hvor gør vi hvad?)
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 4. maj 2020 proces og tidsplan for Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i august 2021.
Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og strategier.
Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler emnet ”Store solenergianlæg”, som hører under temaet ”Energi og teknik”. Temaet ”Energi og Teknik har tidligere været behandlet af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 31. august 2020. Som følge af byrådets beslutning den 22. juni 2020 behandles emnet ”Store solenergianlæg” særskilt efter inddragelse af lokale interessenter i forbindelse med udpegningen af områder til store solenergianlæg.
I forbindelse med inddragelse af lokale interessenter har der været planlagt 8 workshops om solenergi i lokalområder geografisk fordelt i kommunen. De lokale interessenter har i den forbindelse været afgrænset til lokalråd/landsbyråd, lokale menighedsråd og lokale vandværker. Alle interessenter er ligeledes blevet opfordret til at inddrage andre fra deres respektive netværk. Af de 8 workshops blev 3 gennemført med repræsentation fra 5 af de 8 lokalområder. 5 af de planlagte workshops blev aflyst grundet manglende tilmeldinger.
Det er administrationens oplevelse, at deltagerne, på de afholdte workshops, har bidraget positivt og konstruktivt med input, forslag og idéer til positivudpegningen for store solenergianlæg. Ud fra en tilgang om situationsbestemt planlægning har input fra de forskellige workshops ført til lokale justeringer i positivudpegningen for store solenergianlæg. En opsamling på de afholdte workshops fremgår af bilag 2.
Administrationen foreslår følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:
·         Overskriften på retningslinjeemne 2.6 ændres til ”Store solenergianlæg”.
·         Indledningen opdateres.
·         Eksisterende to retningslinjer erstattes af 12 nye retningslinjer.
·         Retningslinjerne suppleres af et retningslinjekort med en positivudpegning til lokalisering af store solenergianlæg.
·         Retningslinjerne ledsages af en ny redegørelse.
Retningslinjekortet udpeger områder, hvor der, på baggrund af konkrete ansøgninger og efter nærmere konkret vurdering, besigtigelse og politisk beslutning, kan planlægges for store solenergianlæg på terræn. Denne positivudpegning viser samtidig, hvor der ikke bør placeres store solenergianlæg i Slagelse Kommune (arealer uden for positivudpegningen).
Positivudpegningen er opdelt i hhv. ”Positivområder” og ”Primær positivområder”. Der er således foretaget en prioritering inden for positivudpegningen, hvor indsatsområder til grundvandsbeskyttelse udgør ”Primær positivområder”. Inden for primær positivområderne bør el-producerende solenergianlæg primært lokaliseres under forudsætning af, at disse anlæg ikke udgør en risiko for grundvandet.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til emnet ”Store solenergianlæg”.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til emnet ”Store solenergianlæg”.
Vurdering
Positivudpegningen til lokalisering af store solenergianlæg er foretaget, hvor andre planlægningsmæssige hensyn ikke bliver tilsidesat. Udpegningen omfatter eksempelvis ikke udpegningen af naturnetværk, beskyttede landskabsinteresser, fredninger, fortidsminder, kulturmiljøer, kirkebyggelinjer og fredskov. Tekniske anlæg, som store solenergi er, bør som udgangspunkt ikke placeres inden for disse udpegninger, da sådanne anlæg ikke vurderes at være forenelige med de interesser, disse udpegninger skal varetage.
På baggrund af de input administrationen har modtaget fra de afholdte workshops, samt den forudgående planproces for solenergi, er der udarbejdet et forslag til retningslinjer for ”Store solenergianlæg” samt udpegning af ”Positivområder” og ”Primær positivområder” til lokalisering af store solenergianlæg (over 1 Ha).
Et input fra workshoppen i Eggeslevmagle vedrører et ønske om at friholde et areal omkring landsbyen svarende til 1.500 meter fra Sorø Landevej af hensyn til Eggeslevmagle som kulturmiljø. Det er administrationens vurdering, at forholdet til kulturmiljøer bør vurderes konkret i forbindelse med konkrete projekter. Ønsket om en buffer på 1.500 meter afviger væsentligt fra øvrige input fra de afholdte workshops. Administrationen afventer derfor en politisk drøftelse og tilkendegivelse på om det konkrete ønske om en afstand på 1.500 meter til Eggeslevmagle fra Sorø Landevej skal indarbejdes i retningslinjeudpegningen. På vedlagte kortbilag fremgår en buffer på 1.500 meter omkring Eggeslevmagle målt fra Sorø Landevej.
De lokale input har resulteret i følgende konkrete tiltag i forhold til retningslinjeudpegningen for store solenergianlæg:
·         En lineær bufferafstand på 150 meter syd om landsbyerne Årslev, Sønderup, Hallelev, Nordrup og Lille Nordrup friholdes af udpegningen til solenergi af hensyn til den landskabelige oplevelse af landsbyerne, der ligger som ”perler på en snor” mellem Vestermose å og Tude å.
·         En buffer på 850 m til sommerhusområder langs Storebæltskysten (svarende til den buffer der friholder arealer vest for Omfartsvejen ved Slagelse) friholdes af udpegningen til solenergi. En buffer på 850 m vurderes at varetage hensynet til den rekreative oplevelse af sommerhusområderne ved Storebæltskysten.
·         En buffer på 150 m fra rammeområderne der omfatter Kirke Stillinge friholdes af udpegningen til solenergi. Arealet syd for rammeområde 8.B6 og 8.D1 friholdes ligeledes frem til vandløbet Støvlebæk af hensyn til evt. fremtidig byudvikling.
·         En buffer på 150 m fra rammeområde 21.BE1 Eggeslevmagle friholdes af udpegningen til solenergi således at særligt arealer øst for- men også vest for Eggeslevmagle langs Korsørvej friholdes.
·         Området øst for Magleby, i en afstand af 150 m fra rammeområderne 46.BE1 og 46.BE2, friholdes af udpegningen.
·         Arealet syd for Boeslunde mellem Sønderupvej og Rennebjergvej friholdes af udpegningen af hensyn til en potentiel fremtidig byudvikling i Boeslunde og det småbakkede terræn.
Der er tilføjet et helt nyt sæt retningslinjer for store solenergianlæg samt udarbejdet et retningslinjekort med en positivudpegning til lokalisering af store solenergianlæg. Revisionen af retningslinjerne for store solenergianlæg har afsæt i, at administrationen har modtaget en del henvendelser om etablering af store solenergianlæg. Det er administrationens vurdering, at de nye retningslinjer med retningslinjekort udgør et mere solidt grundlag for administrationens efterfølgende sagsbehandling af konkrete solenergiprojekter. Samtidig er det synligt for potentielle opstillere af store solenergianlæg, hvad der, gennem retningslinjerne, lægges vægt på, når der skal planlægges for konkrete anlæg.
Administrationen vurderer, at revisionen af emnet ”Store solenergianlæg” er så væsentlig, at det skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at forslag til emnet ”Store solenergianlæg” under retningslinjetemaet ”Energi og teknik” godkendes.
2.    at emnet ”Store solenergianlæg” miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 19. januar 2021:
Fraværende: 
Genoptages med de faldne bemærkninger.
Udvalget ønsker angivet størrelsen af arealudlæggene og forventet behov.
Særligt afstand til landsbyer genoptages med henblik på, at der tages hensyn til de enkelte landsbyer.
Knud Vincents (V) og Pernille Ivalo Frandsen (V) kunne tilslutte sig administrationens oplæg, da de evt. efterfølgende lokalplaner kan medtage de efterfølgende lokale hensyn.
Genoptaget
Administrationens bemærkninger:
Arealudpegning
Udvalget har bedt om en opgørelse over den arealmæssige størrelse af positivudpegningen til solenergi.
Administrationen har opgjort det samlede areal indenfor positivudpegningen til solenergi (positivområder og primær positivområder) til ca. 18.310 ha, heraf udgør primær positivområder ca. 1.671 ha. Dermed udgør positivudpegningen ca. 1/3 af kommunens samlede areal som er ca. 57.010 ha.
Det samlede ansøgte areal for aktuelle solenergiprojekter, som er igangsat, udgør ca. 453 ha. Det samlede areal for de ansøgte projekter vil sandsynligvis blive reduceret i forbindelse med den konkrete planproces for de enkelte projekter.
Energibehov
Udvalget har endvidere bedt om en opgørelse over det forventede behov for vedvarende elproduktion.
Administrationen har haft kontakt til European Energy i forhold til spørgsmålet om fremtidig behov for elproduktion baseret på vedvarende energi. I den forbindelse oplyses det, at ca. 45% af elforbruget i 2019, på landsplan, blev dækket af vedvarende energi. Endvidere udgør elforbruget, på landsplan, på nuværende tidspunkt ca. 34 TWh inklusiv nettab. Elforbruget, på landsplan, i 2030 fremskrives til at udgøre 54 TWh inklusiv nettab. Det oplyses, at der i fremskrivningen af elforbruget er indregnet behov for el til nye datacentre, samt den almindelige stigning i elforbruget. Der er således ikke indregnet nogen videre stigning i forbrug i forhold til elbiler og varmepumper. Det oplyses i den forbindelse, at det generelt er opfattelsen, at el til transport og opvarmning først vil slå igennem fra år 2030 og frem.
Ifølge hjemmesiden sparenergi.dk (som varetages af Energistyrelsen) havde Slagelse Kommune et samlet elforbrug for 2018 (nyeste opgørelse) svarende til 0,39 TWh.
På nuværende tidspunkt er der i Slagelse Kommune igangsat planlægning for solenergiprojekter med en samlet årlig produktion på ca. 0,44 TWh (opgjort på baggrund af opstillernes angivelse af forventet produktion). Solenergianlæggene ville derfor potentielt kunne have dækket behovet, hvis de havde været i drift i 2018.
Benyttes samme fremskrivning i elforbruget som angivet ovenfor (en stigning på 37 %), vil Slagelse Kommunes elforbrug i 2030 udgøre ca. 0,53 TWh.
0,53 TWh er det samme som 530.000.000 KWh. Som tommelfingerregel producerer 1 ha solenergianlæg ca. 1.000.000 KWh. Ud fra denne fremskrivning, vil der i 2030 være et yderligere behov på ca. 90 ha til solenergi, hvis solenergi alene skal dække kommunens forventede elforbrug. Det skal nævnes, at vindenergi er en væsentlig bidragsyder til elproduktion i Slagelse Kommune, dog er mange af de opstillede vindmøller forholdsvis gamle og må forventes gradvist at blive udfaset i nær fremtid.
Ud fra ovenstående oplysninger og det skærpede fokus på den grønne omstilling, herunder el til transport og opvarmning, må det forventes, at elforbruget alt andet lige vil stige og skabe øget behov for elproduktion baseret på vedvarende energi.
Udpegning i forhold til landsbyer
Udvalget har ønsket at genoptage sagen med henblik på, at der tages hensyn til de enkelte landsbyer.
Der er ikke lovgivningsmæssigt eller i vejledninger fastlagt konkrete afstandskrav til solenergianlæg i forhold til boligbebyggelse eller afgrænsede landsbyer.
Som reference er der i lovgivningen fastlagt konkrete afstandskrav og byggelinjer i forhold til kulturbetingede landskabselementer; eksempelvis 300 m byggelinjer omkring kirker og 100m beskyttelseslinjer omkring fortidsminder.
Den primære indvirkning på omgivelserne fra store solenergianlæg er af landskabelig eller visuel karakter. Det kan derfor give mening at sikre en vis afstand til byer og afgrænsede landsbyer herunder kulturmiljøer.
Opstart af konkrete solenergiprojekter, der som minimum kræver et kommuneplantillæg og en lokalplanlægning, skal ske på baggrund af en politisk beslutning. Administrationen foretager i den forbindelse en indledende vurdering og oplysning af sagen. Sættes planlægningen i gang, foretages indledningsvis en høring af berørte lodsejere og naboer samt lokale interessenter, herunder lokalråd/landsbyråd og menighedsråd. Meget tidligt i planlægningen vil der således være mulighed for lokal indflydelse på projektafgrænsningen.
For at tydeliggøre betydningen af forskellige afstandskrav til byer og landsbyer i forhold til positivudpegningen til solenergi, har administrationen udarbejdet 5 scenarier med følgende bufferafstande til byer og landsbyer: 150 m, 300 m, 500 m, 850 m og 1.500 m. De 5 scenarier fremgår af bilag 4.
Store solenergianlæg på terræn skal afskærmes af en randbeplantning. Det udelukker dog ikke, at de stedvist vil være synlige afhængig af de nære omgivelser og lokale terrænforhold.
Der vil altid skulle foretages en vurdering af en konkret projektansøgning og uanset hvilken generel bufferafstand, der fastlægges til byer og landsbyer, kan en konkret vurdering af et projekt resultere i, at der, i den konkrete sag, anbefales og fastlægges en større bufferafstand.
Med ovenstående beskyttelseslinjer og byggelinjer til hhv. fortidsminder og kirker som reference, anbefaler administrationen, at der fastsættes et generelt afstandskrav til byer og landsbyer på mellem 150 og 300 meter.
Det anbefales dog at fastholde den 850 meter brede bufferzone langs omfartsvejen vest for Slagelse for at friholde areal til evt. fremtidig byudvikling.
Administrationen vurderede tidligere, at ønsket om en bufferafstand på 1.500 meter til Eggeslevmagle afveg væsentligt fra de øvrige input fra de afholdte workshops, hvorfor administrationen ønskede en politisk afklaring af, hvorvidt denne 1.500 meter bufferafstand skulle indarbejdes i udpegningen. Administrationen har genovervejet ønsket om de 1.500 meter og anbefaler, at dette lokale ønske indarbejdes i udpegningen på lige fod med de øvrige lokale ønsker, som, i forlængelse af de afholdte workshops, er indarbejdet i udpegningen.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at  Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter hvilket afstandskrav til byer og landsbyer, der skal indarbejdes i retningslinjekortet,
2.    at  Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til emnet ”Store solenergianlæg” under retningslinjetemaet ”Energi og teknik”.
3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at emnet ”Store solenergianlæg” miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2021:
Fraværende: 
Ad 1;
Udvalget ønsker en generel bufferafstand til landsbyer på min. 300 m, idet der individuel skal tages hensyn til hver enkelt landsby.
Udvalgets fastholder beslutning af 8. juni pkt. 13 om igangsætning af lokalplaner.
Ad 2; Godkendt.
Ad 3; Godkendt.

4. Genoptaget - Kommuneplan 2021 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

4.     Genoptaget - Kommuneplan 2021 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

Sagsnr.: 330-2020-27731               Dok.nr.: 330-2021-55375                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie” skal godkendes.
Sagens indhold
Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:
-      Hovedstruktur (hvad vil vi?)
-      Retningslinjer (hvordan gør vi?)
-      Rammer (hvor gør vi hvad?)
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på møde den 4. maj 2020 og dernæst på mødet den 31. august 2020 proces og tidsplan for Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i september 2021.
Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og strategier.
Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”Kulturhistorie”. Under temaet ”Kulturhistorie” hører retningslinjer for:
-      Bevaringsværdige bygninger
-      Kirkeomgivelser
-      Kulturmiljøer
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:
Bevaringsværdige bygninger
Kommuneplanen rummer en oversigt over alle bevaringsværdige bygninger, med en bevaringsværdi på 1-4, i tidligere Skælskør Kommune samt i Slagelse bymidte og Korsør bymidte.
Der findes desuden et antal bygninger i kommunen, som er udpeget som bevaringsværdige, men som ikke er optaget i kommuneplanen. Det skyldes, at de ikke er registreret i register over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB). Dette forekommer typisk i ældre lokalplaner og byplanvedtægter.
Store områder af kommunen har endnu ikke fået foretaget en registrering af bevaringsværdige bygninger. Der er sandsynligvis en tilsvarende mængde bevaringsværdige bygninger i disse områder.
Der er ingen ændringer til selve retningslinjerne. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter i en særskilt sag, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med bevaringsværdige bygninger i kommunen, hvorfor redegørelsen til ”5.1 Bevaringsværdige bygninger” kan tilpasses denne drøftelse.
Kirkeomgivelser
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for, hvordan kirkeomgivelserne skal beskyttes mod en udvikling, der vil ødelægge oplevelsen af kirkerne. Der blev gennemført en større revision af kirkeomgivelserne ved sidste revision af kommuneplanen, hvorfor emnet ikke er blevet ændret, udover, at kirkeomgivelserne nord for Slots Bjergby er blevet rettet.
Arealerne, der er omfattet af kirkeomgivelserne, ses ikke som forbudszoner for byudvikling, placering af trafikanlæg og tekniske anlæg, råstofgravning samt skovrejsning. Inden for kirkeomgivelserne er det vigtigt i hvert enkelt projekt først og fremmest at vurdere, hvorvidt projektet kan placeres uden for kirkeomgivelserne.
Såfremt projektet ikke med rimelighed kan placeres andre steder end inden for kirkeomgivelserne, skal det sikres, at kirkernes betydning for landskabet ikke tilsidesættes.
Kulturmiljøer
Der er gennemført en større revision af nuværende kulturmiljøudpegning, baseret på besigtigelse og nye registreringer. Registreringerne er udført i 2019 og 2020 i samarbejde med Museum Vestsjælland.
Der er i revisionen taget stilling til det enkelte kulturmiljøs bevaringsværdi (lav/middel/høj) og betydning i et lokalt, regionalt og/eller nationalt perspektiv. Det er denne værdisætning, der afgør kulturmiljøets status i kommuneplanen. Kulturmiljøer, som vurderes med lav værdi i et lokalt perspektiv betydning foreslås at udgå af udpegningen.
Registreringen af de enkelte kulturmiljøer præsenteres i skemaer – se bilag 2. I skemaerne gøres der rede for kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og sårbarheder, og der foretages en vurdering og prioritering af kulturmiljøets betydning og værdi sammenlignet med andre lignende kulturmiljøer (værdisætningen). I nogle tilfælde gives anbefalinger til videre bevaring og udvikling af kulturmiljøet. Endvidere er der vedhæftet tre eksempler på nye beskrivelser af kulturmiljøer – se bilag 3-5.
Antallet af kulturmiljøer reduceres fra 51 til 33. 5 kulturmiljøer udgår på grund af værdisætning/udpegningskriterier. 4 kulturmiljøer lægges sammen med andre kulturmiljøer. 10 kulturmiljøer udgår, da de vurderes omfatter historiske vej- og jernbanestrækninger (”linjer” i landskabet), og kun vanskeligt eller slet ikke kan rummes inden for den anvendte metodes definition af et kulturmiljø.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie”.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie”.
Vurdering
Udpegning af kulturmiljøer i kommuneplanen skal sikre, at der tages hensyn til de kulturhistorisk og arkitektonisk værdifulde sammenhænge, når Slagelse Kommune behandler sager om byggeri og anlægsarbejder eller arbejder med projekter for byudvikling, skovrejsning, naturgenopretning mv.
Den reviderede kulturmiljøudpegning vurderes at give netop den indsigt i kulturmiljøernes bærende bevaringsværdier og sårbarheder, som er en forudsætning for, at der kan tages stilling til deres bevaring i udviklingen af kommunens købstæder, landsbyer og landområder. Retningslinjerne er i udgangspunktet restriktive, men også generelle. Det vil i alle tilfælde være nødvendigt at foretage konkrete vurderinger, og derfor henvises der i retningslinjerne til skemaerne med beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer.
Det er væsentligt at nævne, at udpegning af kulturmiljøer ikke i sig selv medfører en juridisk/lovmæssig beskyttelse af f.eks. bevaringsværdige bygninger eller andre elementer. Dette kan opnås ved f.eks. at udpege bevaringsværdige bygninger (SAVE-registrering) eller med bevarende lokalplaner.
Administrationen vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjeemner ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie” godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Drøftet.
Sagen genoptages.
Genoptaget:
Administrationens bemærkninger:
Under ”5.1 Bevaringsværdige bygninger” er der, i henhold til udvalgets beslutning til punkt 8 på mødet den 1. februar 2021, tilføjet, at Slagelse Kommune i planperioden vil igangsætte en proces med henblik på at få udpeget øvrige bevaringsværdige bygninger i kommunen samt eventuelt opdateret de eksisterende udpegninger.
Der er ingen ændringer til ”5.2 Kirkeomgivelser”.
Under ”5.3 Kulturmiljøer” er kortbilaget blevet revideret, så kulturmiljøomgivelsernes afgrænsninger fremstår tydeligere, og i første retningslinje henvises til kortbilaget og de gennemførte registreringer af kulturmiljøerne.
I retningslinje 5.3.3 præciseres det, at et kulturmiljø kan omfatte både kulturmiljøkerne og kulturmiljøomgivelser, og retningslinjen omformuleres, så fokus rettes mod, at udvikling inden for et kulturmiljø kræver en stillingtagen til kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. Det tilføjes, at stillingtagen i alle tilfælde må ske ud fra en konkret vurdering og med udgangspunkt i registreringerne af de enkelte kulturmiljøer, som bl.a. rummer beskrivelse af de bærende bevaringsværdier og sårbarheder. Dette gør sig også gældende for retningslinje 5.3.5.
Den tidligere retningslinje 5.3.4 udgår, da det vurderes, at 5.3.3 er tilstrækkelig.
Redegørelsen er blevet uddybet, så det tydeligere fremgår, at kulturmiljøbeskrivelserne er et vidensgrundlag, der skærper opmærksomheden på et givent områdes kulturarv og bærende bevaringsværdier, og som skal anvendes i forbindelse med en vurdering af et konkret projekts indvirkning på et kulturmiljø.
Kommuneplanen skal, i henhold til planloven og de nationale interesser i kommuneplanlægningen, udpege kulturmiljøer og indeholde retningslinjer for kulturmiljøer.
Administrationen vurderer, at de nye retningslinjer hverken er mere eller mindre restriktive end de nuværende. De nye beskrivelser gør det dog langt lettere at administrere retningslinjerne, fordi de mere tydeligt fortæller, hvad der er vigtigt at passe på (de bærende bevaringsværdier) og hvorfor.
Kulturmiljøerne omfatter i den reviderede udpegning et langt større areal end nu – på grund af de kulturmiljøer, som udpeges med omgivelser. I de tilfælde, hvor kulturmiljøet afgrænses med omgivelser – særligt landsbymiljøer og herregårdsmiljøer – kan kulturmiljøomgivelserne omfatte store landområder. Dette er ikke i sig selv et udtryk for restriktioner eller begrænsninger, men et signal om, at de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier indgår i en større og ofte landskabelig sammenhæng, som det er vigtigt at være bevidst om, når der tages stilling til udviklingsmulighederne. De væsentligste bevaringshensyn vil så godt som altid være at finde i kulturmiljøkernen.
Kulturmiljøudpegningen rummer i sig selv ingen forbud – den er en hjælp til at få udvikling til at ske i god sammenhæng med det eksisterende.
Indholdet i de nye kulturmiljøbeskrivelser er i overensstemmelse med den valgte metode baseret på besigtigelse sammen med forudgående undersøgelser af historiske kilder og litteratur – f.eks. historiske kort og luftfotos, bygningsregistranter, folketællinger, Trap Danmark mm. Det er den indsamlede data og viden, som ligger til grund for den faglige vurdering og beskrivelse af det enkelte kulturmiljøs bærende fortælling, bevaringsværdier og sårbarheder. Inddragelse af borgere, bevaringsforeninger, lokalråd mv. kan bidrage med supplerende og kvalificerende oplysninger til den data og viden, som er indsamlet under besigtigelserne og i forundersøgelserne. Eventuelle nye oplysninger kan derefter indgå i en vurdering af, om der skal ændres i beskrivelsen af bærende bevaringsværdier og sårbarheder.
Tilføjelser til ”5.1 Bevaringsværdige bygninger” og ”5.3 Kulturmiljøer” er markeret med lyseblåt i ”Bilag 6 – KULTURHISTORIE - revideret”, så det er muligt at se, hvad der er ændret siden behandlingen af sagen den 1. februar 2021.
Der er foretaget mindre præciseringer i oversigt over udpegninger i Kommuneplan 2021 og i beskrivelserne for Agersø og Skørpinge, hvorfor de indgår som nye bilag (bilag 7, 8 og 9).
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender det reviderede forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie”.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt med de faldne bemærkninger.

5. Godkendelse af referat (B)

5.     Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-71831                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende referatet.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender referatet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.