Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 30. august 2021

1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-55713                                            Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Godkendt.

2. Anmodning om opstart af lokalplan for nyt boligområde ved Gråstenvænget, Skælskør (B)

2.     Anmodning om opstart af lokalplan for nyt boligområde ved Gråstenvænget, Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2021-58059               Dok.nr.: 330-2021-251692                                          Åbent

Beslutningstema

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for et nyt boligområde ved Gråstenvænget i Skælskør skal sættes i gang.

Sagens indhold

Udviklingsselskabet Sjælland ApS med rådgiver LIFA A/S, har tidligere ansøgt om opstart af en lokalplan, for et nyt boligområde ved Gråstenvænget og Pomonavænget i Skælskør. Dengang omfattede lokalplanen både matrikel nr. 1bø og 1eg. Anmodningen blev behandlet på udvalgsmødet d. 7. juni 2021, hvor det blev godkendt at der måtte opføres åben-lav boliger i hele lokalplanområdet.

Bygherre ønsker nu ikke at realisere åben-lav boliger i hele området, og har derfor sendt en ny anmodning, som kun omhandler matrikel nr. 1eg, ved Gråstenvænget, den østlige del af det tidligere ansøgte område. Den vestlige del, matrikel nr. 1bø, er fortsat omfattet af lokalplan nr. 1001, som udelukkende tillader tæt-lav boligbebyggelse i lokalplanområdet.

Med lokalplanen, ønsker bygherre at fÃ¥ fastsat de principielle retningslinjer, for udviklingen af et boligomrÃ¥de til Ã¥ben-lav boligbebyggelse i 1½ etage. Med en bebyggelsesprocent pÃ¥ 30 og en grundstørrelse pÃ¥ ca. 800-900 m² fÃ¥r alle boligerne større private haver, samt et enkelt omrÃ¥de til fælles ophold. Derudover sikres der adgang, via stier, til det planlagte boligomrÃ¥de mod vest. LokalplanomrÃ¥det fÃ¥r vejadgang fra GrÃ¥stenvænget. Der etableres en rund boligvej, som giver adgang til de enkelte boliger. De gældende parkeringsnormer for Slagelse kommune, med 2 p-pladser pr. bolig, overholdes. Regnvandet hÃ¥ndteres pÃ¥ egen grund.

Lokalplanområdet vil komme til at omfatte delområde IV i den eksisterende rammelokalplan nr. 69 fra 1993. Rammelokalplan nr. 69 giver mulighed for kun klyngehuse eller tæt-lav bolig bebyggelse i dette område. Ved etableringen af åben-lav bebyggelse i området, vil den nye lokalplan aflyse den gældende rammelokalplan nr. 69.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

A.      Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang.

B.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at det nye boligområde ved Gråstenvænget i Skælskør ikke kan realiseres.

Vurdering

Administrationen vurderer, at området ved Gråstenvænget egner sig særdeles godt til et nyt boligområde. De nye boliger vil koble sig på de eksisterende boligområder mod nord, og færdiggøre udbygningen af endnu et af de områder, som blev udlagt i rammelokalplanen nr. 69 fra 1993.

Med etableringen af et nyt boligområde, kan flere tilbydes en bolig i det naturskønne Skælskør i tråd med kommunens kernefortælling om det gode liv. Administrationen anbefaler derfor at lokalplananmodningen om et nyt boligområde i Skælskør, imødekommes.

Jf. udvalgets beslutning den 7. juni anbefaler Administrationen at der ind tænkes en bredere grøn kile som forbindelse til skovrejsningsområdet mod syd.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgt beslutter, at lokalplanen for nyt boligområde ved Gråstenvænget sættes i gang.

Bilag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Godkendt.

Den grønne kile indtænkes i lokalplansarbejdet.

3. Ændring af disponering af bebyggelse, lokalplanlægning for studieboliger ved Marievangsvej, Slagelse (B)

3.     Ændring af disponering af bebyggelse, lokalplanlægning for studieboliger ved Marievangsvej, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2020-137141             Dok.nr.: 330-2021-241522                                          Åbent

Beslutningstema

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om administrationen skal arbejde videre med en ændret disponering af bebyggelsen ved lokalplanlægningen af studieboliger ved Marievangsvej.

Sagens indhold

Den 3. november 2020 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget under pkt. 6 at igangsætte lokalplanlægningen af studieboliger ved Marievangsvej.

Det oprindelige projekt omfattede 86 studieboliger. Bebyggelsen var disponeret med 4 længer i hver to etager og udført som præfabrikerede boligenheder forbundet af altangange.

Bygherre har sidenhen fået et arkitektfirma til at tegne et alternativt forslag, som han ønsker, at der arbejdes videre med. I det alternative forslag skitseres 2 selvstændige bygninger i 3 etager med udnyttet tagetage. I alt planlægges opført 96 ungdomsboliger med 2-3 rum.

Bebyggelsen er udformet som to enkle bygningsvolumener i vinkelform, der tilsammen danner et lukket gårdrum. Der arbejdes med at gøre trapperum og altangange til et karaktergivende element, der understøtter fællesskabet og ungdomslivet.

Den ene bygning orienteres mod nordøst langs med Marievangsvej og Landgravsvej og får karakter af et byhus. Den anden bygning er placeret længst muligt mod sydvest for at opnå størst mulig afstand mellem bygningerne og skabe et stort attraktivt gårdmiljø, som er omkredset af bygningerne. Derved opnås der et fælles udeareal med optimal afskærmning mod støjgener fra vejene.

Der anlægges 0,4 p-pladser pr. bolig i den vestlige ende af grunden. Her vil der være vejadgang fra Marievangsvej. På de øvrige ubebyggede arealer anlægges der grønne fællesområder, private udearealer, cykelparkering og affaldspladser. De resterende 0,3 p-pladser udlægges i gårdrummet og vil kunne anlægges ved behov.

Til hver bolig i stueetagen anlægges en mindre have som privat udeareal. Arealet fungerer generelt som overgang mellem det private rum i lejligheden og de fælles grønne udearealer mellem bygningerne. Mod Marievangsvej og Landgravsvej får arealet karakter af en forhave som bufferzone mellem bolig og byrum.

Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, der hæver det tilladte etageantal fra 2 til 4 og bebyggelsesprocenten fra 50 til 110.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

A.    Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme, at der arbejdes videre med den nye bebyggelsesplan.

B.    Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme, at der arbejdes videre med den nye bebyggelsesplan. Det vil betyde, at der fortsat arbejdes på at udarbejde en lokalplan baseret på det oprindelige projekt med studieboliger placeret i 4 længer af 2 etager.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det fremsendte projektforslag har et interessant arkitektonisk udtryk, der vil bidrage til at sætte en høj standard for studieboligbebyggelse i Slagelse. Bebyggelsens udformning med fokus på fællesskab vurderes at kunne bidrage til at understøtte et aktivt studieliv i byen, som kan tiltrække studerende til at bosætte sig

Lokalplanområdet har en god beliggenhed i forhold til studieboliger. Fra lokalplanområdet er der under 200 m til uddannelsesfirkanten, og via Fodsporet er der god forbindelse til SDU og Absalon. Via Marievangsvej er der desuden direkte forbindelse til bymidten.

Bebyggelsen vil med sine 3½ etager fremstå markant i området. Nærområdet er generelt kendetegnet af bebyggelse i 1-1½ etage, med enkelte undtagelser, heriblandt en nærliggende etageboligbebyggelse i 2½ etage. Administrationen vurderer dog, at lokalplanområdet kan rumme en mere markant bebyggelse, idet der er tale om en synlig hjørnegrund ved et infrastrukturelt knudepunkt, som allerede i dag adskiller sig fra sine nære omgivelser.

Der er udarbejdet skyggediagrammer, der viser, at bebyggelsen ikke vil medføre markante genevirkninger for naboerne.

Det fremsendte projektforslag henter stilmæssigt og værdimæssigt en stærk reference fra bebyggelsen tilknyttet Marievangsskolen, som er opført i nordisk funktionalistisk stil. Administrationen vurderer, at det fremsendte projektforslag har en markant højere kvalitet end det oprindelige projekt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at administrationen skal arbejde videre med lokalplanlægningen af området baseret på den nye bebyggelsesplan.

Bilag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Godkendt.

Projektet lever op til de kvalitetskrav som udvalget tidligere har drøftet og ønskes fastholdt i det videre arbejde med lokalplanen.

4. Krav om sikkerhedsstillelse ved byggemodning (B)

4.     Krav om sikkerhedsstillelse ved byggemodning (B)

Sagsnr.: 330-2021-40035               Dok.nr.: 330-2021-196783                                          Åbent

Beslutningstema

Siden 2019 har Slagelse Kommune ikke krævet sikkerhedsstillelse, når nye områder skulle byggemodnes. Udvalget skal beslutte, om den nuværende praksis skal fortsætte, eller om der fremover skal stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Sagens indhold

Når et område byggemodnes, har kommunen mulighed for at stille krav om sikkerhed for, at der inden ibrugtagning bliver etableret vejadgang, afledning af regn- og spildevand, drikkevandsforsyning samt forsvarlig mulighed for brandslukning. Sikkerhedsstillelse kan kræves, hvis de nødvendige anlæg til ny bebyggelse ikke er udført, når der påbegyndes byggeri.

Størrelsen af sikkerhedsstillelsen sættes administrativt af kommunen efter en konkret vurdering af arbejdets omfang og forventede pris.

I de fleste sager om byggemodning udføres regn- og spildevandsledninger samt vandforsyning af SK-Forsyning, som fremtidig ejer ledningsanlæggene. Her vil det kun være relevant at stille krav om sikkerhedsstillelse overfor de nødvendige vejanlæg.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede ved mødet den 6. maj 2019, at der de næste 2 år ikke skulle stilles krav om sikkerhedsstillelse i Slagelse Kommune (se bilag 1 - beslutning fra 2019). Udvalget besluttede samtidig, at sagen skulle tages op igen i foråret 2021. Den hidtidige praksis var, at kommunen først krævede, at sikkerhedsstillelsen blev indbetalt eller stillet, hvis det første hus i området blev taget i brug inden byggemodningen var fuldført.

Fortsættes den nuværende praksis med ikke at kræve sikkerhedsstillelse, så kan det stille grundejerne i en vanskelig situation, hvis byggemodningsarbejderne ikke udføres. Grundejernes eneste mulighed for at få arbejdet udført vil være at føre en sag ved domstolene. Det tager tid og er forbundet med væsentlige omkostninger.

Aktuelt er der en konkret sag på Stjernebakken, hvor der er sket indflytning før vejen er færdig og de nyindflyttede grundejerne i området må nu leve med at skulle køre på en midlertidig grusvej med problemer med støj, støv og huller i vejen m.m. Det er uvist hvornår vejen vil blive færdiggjort, og kommunen har reelt ingen sanktionsmuligheder. Hvis der var stillet krav om sikkerhedsstillelse, kunne kommunen nu i stedet udføre den nødvendige del af byggemodningen for de midler, der var stillet sikkerhed for. Dette gælder i øvrigt også, hvis entreprenøren går konkurs.

Det skal bemærkes, at hvis kommunen kræver sikkerhedsstillelse, så kan denne løbende reduceres i størrelse efterhånden som byggemodningen udføres, da der naturligvis ikke behøves at være stillet sikkerhed for byggemodningsarbejder, der allerede er udført.

Retligt grundlag

Byggelovens § 4, stk. 1 siger, at bebyggelse først må tages i brug, når der er

a.    adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,

b.    afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen,

c.    drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og

d.    forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med beredskabsloven

I stk. 2 fremgår det, at hvis de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke er opfyldt inden bebyggelsen påbegyndes, så kan kommunen stille krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres inden bebyggelsen tages i brug.

Lov om private fællesveje § 41 – Godkendelse af detailprojekt for vejanlægget.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte følgende:

A.    At der ikke stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Handlemulighed A kan betyde, at grundejere i nye boligområder får en betydelig udgift til at føre sag mod entreprenøren og/eller til at fuldføre byggemodningen.

B.    At kommunen stiller krav om sikkerhedsstillelse ved opstart af byggeri, hvis byggemodningen ikke er færdiggjort på dette tidspunkt.

Handlemuligheden vil være upopulært blandt entreprenørerne, da en del af deres ellers frie midler bliver bundet i sikkerhed indtil byggemodningen er udført. Ligeledes vil nogle entreprenører mene, at kommunen kræver alt for mange penge stillet i sikkerhed i forhold til de konkrete anlæg. Omvendt vil grundejerne løbe en mindre risiko i forbindelse med ejendomskøb.

C.    Som en variant af B, at kommunen går tilbage til at stille krav om sikkerhedsstillelse efter den tidligere administrative model. Det betyder, at kravet formelt stilles såfremt byggemodningen ikke er færdig ved opstart af byggeriet, men at kommunen først kræver, at penge indbetales eller at sikkerheden stilles, såfremt det første hus i området tages i brug, før byggemodningen er fuldført.

Handlemulighed C vil fortsat være upopulært blandt entreprenørerne. Der vil være en risiko for, at grundejere i området kan stå med regningen for at fuldføre byggemodningen, hvis entreprenøren for byggemodningen er gået konkurs før kommunen får frem til at kræve selve sikkerhedsstillelsen, om end risikoen er noget mindre end for handlemulighed A.

Vurdering

Administrationen vurderer, at handlemulighed B er den bedste løsning. Selv om der umiddelbart kun har været en enkelt problematisk sag de sidste 2 år, så medfører de øvrige handlemuligheder en risiko for, at kommunen på et tidspunkt står med et boligområde, hvor vejanlæg osv. ikke er udført, og hvor husejerne, står med hele regningen for at færdiggøre byggemodningen.

Sikkerhedsstillelsen vil løbende blive reduceret i størrelse efterhånden som byggemodningen færdiggøres

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis der ikke stilles krav om sikkerhedsstillelse og entreprenøren går konkurs før arbejdet er udført, kan udførelsen af vejanlæg m.m. falde tilbage på grundejerne og subsidiært - om ikke retslig - på kommunen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Slagelse Kommune stiller krav om sikkerhedsstillelse som beskrevet i handlemulighed B.

Bilag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Udvalget tilsluttede sig model C.

Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) undlod at stemme.

5. Ændring og forlængelse af samarbejdsaften ved. Energirådgivning til borgere (Energitjek) (B)

5.     Ændring og forlængelse af samarbejdsaften ved. Energirådgivning til borgere (Energitjek) (B)

Sagsnr.: 330-2012-110834             Dok.nr.: 330-2021-220750                                          Åbent

Beslutningstema

�Energitjek Slagelse� tilbyder energivejledning/rådgivning til borgere i Slagelse Kommune. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om ordningen skal ophøre eller om den skal ændres og forlænges frem til 2024. 

Sagens indhold

Energitjek Slagelse er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og SK Forsyning (SK). Energitjek sikre at borgerne har adgang til lokal og personlig energivejledning, og tilbyder gratis og uvildig energigennemgang af boliger i Slagelse Kommune. Siden ordningens start i 2014 er der udført over 1.300 energitjek, og mange borgere har modtaget vejledning.

Ordningen er markedsført aktivt og der er blevet afholdt flere målrettede kampagner (fx til ejerne af oliefyr). Ordningen blev fulgt op af arrangementer om fx varmepumper, fjernvarme og statens støtteordninger mv., hvor der siden 2019 har deltaget over 300 personer.

Siden 2014 har rammebetingelserne på energiområdet forandret sig. Bl.a. er forsyningens energispare forpligtigelse bortfaldet, og staten har etableret støtteordninger, som er målrettet private borgeres energirenoveringer.

I slutningen af 2020 blev ordningen mellem SK Forsyning og Slagelse Kommune midlertidigt forlænget.   

Slagelse Kommune og SK Forsyning har nu undersøgt, hvilke andre koncepter/ finansieringsmodeller kommuner bruger ift. at sikre borgernes lokale adgang til energivejledning/ direkte rådgivning:  

·         Enkelte kommuner betaler et privat firma for at udføre energitjek. Kommunen betaler efter et � no-cure-no-pay� princip, hvor der betales når borgerne har gennemført energibesparende tiltag. Ordningen retter sig dog ikke mod alle kommunens boligejere, da firmaet selv vælger hvilke kunder de tilbyder energitjek til.

·         En kommune har samarbejde med lokale håndværkere, som efter aftale udfører 50 energitjek pr år. Ordningen markedsføres dog ikke aktivt.

·         Enkelte kommuner betaler et privat firma for at vejlede borgere ift. statens støtteordninger, da det ofte kan være svært at komme i kontakt med statens rådgivningscenter.

Energitjek Slagelse er en god ordning, som gælder alle kommunens borgere og boligejere som gratis og uvildigt kan få den forødende vejledning og handlingsanvisende rådgivning.

Men ordningen omfatter i dag ikke mindre liberale erhverv, som står over for de samme udfordringer som private boligejere. Derfor foreslår administrationen, at Energitjek Slagelse forlænges og udvides til også at omfatte mindre erhverv. En forlængelse frem til medio 2024 vil give mulighed for en længerevarende plan for formidling og markedsføring. I slutningen af fyringssæsonen 2023 gennemføres en større evaluering.

Retligt grundlag

Kommunen har i henhold til kommunalfuldmagten mulighed for at yde almen vejledning til kommunens borgere. Kommunen har ikke hjemmel til at yde specifik rådgivning til den enkelte borger. SK Forsyning kan i henhold til el- og varmeforsyningsloven påtage sig denne opgave.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan:

A.    Beslutte at energitjek ordningen skal udvides til også af omfatte mindre erhverv og forlænges med 3 år frem til 31.maj 2024

B.    Beslutte at energitjek skal ophøre

C.    Træffe en anden beslutning ift. brugerbetaling, aftaleperioden, økonomisk ramme mv.

 Vurdering

Administrationen vurderer, at energirenovering af boliger fortsat er en indsats som kan bidrage til en klimagevinst og opretholdelse af attraktive boliger i kommunen. Det samme gælder for energirenovering/ effektiviseringer i mindre liberale erhverv.

Borgerne er tilfredse med ordningen, SK Forsyning fÃ¥r mange henvendelser fra private borgere og i 2020 blev der udført 150 Energitjek. 83 % af kunderne har tilkendegivet, at de har eller vil udføre energiforbedringer pÃ¥ baggrund af besøgene. Overslagsberegninger viser, at investeringerne beløber sig i omegnen af 11 mio. kr., og at besparelserne løber op i ca. 1.000.000 kWh og 230.000 kg CO₂/Ã¥r. Den høje CO₂-besparelse skyldes, at der var mange konverteringer til varmepumper.

Det anbefales, at ordningen fortsat er gratis for boligejeren. Brugerbetaling kunne være en måde at målrette indsatsen, men hermed sikres ikke, at de boligejere, hvor der er stort besparelsespotentiale, også er dem, der bestiller energitjek eller efterfølgende gennemfører energibesparelser. Desuden vurderer vi, at administration af brugerbetalingen vil være forholdsvis tung. Det anbefales også at ordningen er gratis for mindre liberale erhverv.

Aftalen vurderes at være et godt signal over for borgerne og erhverv om at kommunen tager klimaarbejde seriøst og støtter op om borgernes og virksomhedernes eget engagement. Samtidigt ser vi, at Energitjek Slagelse også kan indgå som tiltag i den klimaplan som Slagelse Kommune skal udarbejde ift. deltagelsen i DK 2020 projektet.

Hvis udvalget beslutter at Energitjek Slagelse skal ophøre, vil det være fornuftigt at lade Energitjek Slagelse ophøre inden start af næste fyringssæson i september 2021. Borgerne kan gratis benytte den statslige rådgivningsenhed (Spar Energi). Boligejerne kan betale en privat aktør (fx � Bedre Bolig Rådgiver�). Derudover er der også håndværkere som tilbyder gratis energigennemgang af boliger, men det sker ofte med henblik på at få en ordre.

Hvis udvalget beslutter en anden ordning skal ændringer også godkendes af SK Forsyning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Videreførelsen af Energitjek Slagelse indgår som tiltag i bæredygtighedsstrategien og finansieres heraf. Udgiften udgør 600.000 kr. årligt. SK afholder tilsvarende omkostninger.

Tværgående konsekvenser

Energitjek Slagelse kombinerer klimahensyn med lokal udvikling ift. bosætning og lokale jobs. Indsatsen understøtter FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget beslutter, at Energitjek Slagelse ordningen forlænges frem til 31. maj 2024, og udvides til også at omfatte mindre liberale erhverv.

Bilag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Godkendt.

6. Kystbeskyttelse af Område 3 Halsskov - Digelagets vedtægt og bidragsfordeling (B)

6.     Kystbeskyttelse af Område 3 Halsskov - Digelagets vedtægt og bidragsfordeling (B)

Sagsnr.: 330-2013-80192               Dok.nr.: 330-2021-234175                                          Åbent

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende vedtægt til Digelaget Strandvej Halsskov.

Udvalget skal endvidere godkende bidragsfordelingen mellem kommune, ledningsejere og grundejere i Område 3.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte den 1. februar 2021, at bidragsfordeling og forslag til digelagets vedtægt blev sendt i fornyet høring i fire uger.

Udvalget besluttede endvidere, at der oprettes et digelag, som bliver bygherre og som de bidragsydende skal være medlem af.

Udvalget besluttede den 9. april 2018, at Slagelse Kommune også pålægger ledningsejere bidragspligt i de aktuelle kystbeskyttelsesprojekter på Halsskov. På sammen møde besluttede udvalget principperne for partsfordelingen.

Det samlede kystbeskyttelsesprojekt har været i offentlig høring fra 19. februar – 19. marts 2021. Det samlede kystbeskyttelsesprojekt er sendt direkte til alle bidragsydere.

I høringsperioden er der indkommet ni høringssvar, som omhandler bidragsfordeling med ledningsejere og udkast til �Afgørelse om ikke VVM-pligt�.

Høringssvar til udkast til �Afgørelse om ikke VVM-pligt� har ikke med ført ændringer til projektet.

Høringssvar fra ledningsejere vedrører principper for bidragsfordelingen samt lovhjemmelen til at pålægge ledningsejere bidrag i kystbeskyttelsesprojektet.

Med ændringer i kystbeskyttelsesloven i 2018 blev det præciseret, at �ejere af fast ejendom� (herunder ledningsejere) kan pålægges bidrag, hvis de har fordel af kystbeskyttelsesanlægget. Der er således lovhjemmel til at sætte ledningsejere i bidrag.

Der er ingen regler for, hvordan bidrag med ledningsejere kan beregnes.

Bidragsfordeling med ledningsejere i projektet for Område 3 er fastsat til to part pr. 30 kunder. To parter er, hvad en almindelig grundejer betaler, hvis grund og bolig oversvømmes.

Ledningsejere anfægter, at bidraget er sat for højt og de forskellige forsyningsenheder ikke kan sidestilles i bidragsfordelingen.

Princippet om nytteværdi i forhold til kundegrundlag sikrer ønsket om en simpel model, der er nem at efterregne. Princippet sidestiller også forsyningsarterne som lige vigtige. En varmeforsyning bliver f.eks. partsfordelt ligesom en elforsyning og spildevandsforsyning.

Forsyningernes nytteværdi og bidrag er differentieret i forhold til antal kunder i området.

Høringssvar medfører ikke ændringer i princippet for bidragsfordeling med ledningsejere.

Alle høringssvar er samlet og bemærket i hvidbogen, bilag 1.

Ændringer til vedtægten fremgår af bilag 3.

Økonomi og bidragsfordeling:

Den offentlige høring har ikke givet anledning til ændringer i bidragsfordelingen eller budgettet på kr. 900.000 inkl. moms. Bidragsfordeling for anlægsudgift og den årlig drift- og vedligeholdelsesudgift er vist i nedenstående skema. Beløbene er vist i hele kr. inkl. moms, da det ikke er lovpligtigt, at digelagene lader sig moms registrere:

I bidragsfordelingen betaler grundejere en part (ca. kr. 1630) i anlægsudgift, hvis grunden oversvømmes. Hvis bolig også oversvømmes betaler boligejer to parter (ca. kr. 3250). En almindelig boligejere betaler 2 parter, hvis både grund og bolig oversvømmes.

Ledningsejere betaler to parter per 30 kunder.

En mere detaljeret partsfordeling fremgår af digelagets vedtægt, bilag 2, side 10. 

Den videre proces:

Administrationen træffer samlet afgørelse i projektet. Afgørelsen omfatter:

•      Vedtægt for digelaget, som indbefatter oprettelse af digelaget og medlemspligt

•      Bidragsfordeling mellem grundejere, ledningsejere og kommunen

•      Tilladelse til kystbeskyttelse

•      Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

•      Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage har opsættende virkning på processen med mindre klagenævnet bestemmer klagen ikke har opsættende virkning.

Kystbeskyttelsesprojektet overdrages digelagene, som bliver bygherre.

Retligt grundlag

LBK nr. 705 af 29/05/2020 §§ 5, 7, 13 og 18a.

Handlemuligheder

A. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan godkende digelagets vedtægt, som blandt andet indeholder oprettelse af digelag, hvor de bidragsydende har medlemspligt.

B. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan godkende bidragsfordelingen mellem kommune, ledningsejere og grundejere i Område 3.

Vurdering

Der er ikke indkommet høringssvar, som har givet anledning til væsentlige ændringer i digelagets vedtægt eller bidragsfordelingen mellem grundejere, ledningsejere eller kommunen.

Principper for bidragsfordeling med ledningsejere vurderes at være sat rimeligt i forhold til de værdier, der bliver beskyttet.

Der er ikke en facitliste for, hvordan man kan beregne sig til antal parter, eller hvordan man udregner �tryghed� og �nytteværdi� i kroner og øre, men ud fra en simpel, helhedsorienteret og solidarisk betragtning findes, at to part pr. 30 kunder er et rimeligt niveau i forhold til ledningsejere generelt. To part svarer til, hvad en almindelig boligejer skal bidrage med i det område der beskyttes.

Det anbefales, at digelagets vedtægt og bidragsfordelingen godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens andel er 270.000 kr. inkl. moms og fordeles på afdelingerne Kommunale Ejendomme samt Vej og Trafik.

Tværgående konsekvenser

Digelaget kan på et senere tidspunkt ansøge Byrådet om byggekredit, som efter anlægsarbejdet kan konverteres til et kommunalt garanteret lån.

Bidrag for den enkelte ejendom opkræves via ejendomsskatten.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender bidragsfordelingen mellem kommune, ledningsejere og grundejere i Område 3.

Bilag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Godkendt.

7. Kystbeskyttelse af Område 3 Halsskov - Udpegning af første bestyrelsen til Digelaget Strandvej Halsskov (B)

7.     Kystbeskyttelse af Område 3 Halsskov - Udpegning af første bestyrelsen til Digelaget Strandvej Halsskov (B)

Sagsnr.: 330-2013-80192               Dok.nr.: 330-2021-258905                                          Åbent

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal udpege første bestyrelse til Digelaget Strandvej Halsskov.

Sagens indhold

Center for Miljø Plan og Teknik har udarbejdet et kystbeskyttelsesprojekt for Område 3 i Halsskov.

I forbindelse med projektet oprettes et digelag, der bliver bygherre og som skal vedligeholde diget.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har d. 30. august 2021 godkendt Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov.

For at digelaget hurtigt kan komme i gang som bygherre, fremgår det af vedtægten, at lagets første bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen ved lagets stiftelse.

Digelagets bestyrelse vælges herefter af medlemmer på de fremtidige generalforsamlinger.

Digegruppen, som har været tilknyttet projektet, foreslår følgende grundejere til den første bestyrelse:

·         Christian Laugesen, Lygtebakken 15, (grundejer)

·         Georg Schønnemann, Obelsvej 2, (tidligere digegruppemedlem)

·         Henning Stokholm Buch, Strandvej 70, (digegruppemedlem)

·         Johnny Jensby, Heisesvej 21, (grundejer)

·         Michael Thy, Egersundvej 10A, (digegruppemedlem)

·         Suppleant vakant

·         Suppleant vakant

Bestyrelsen konstituerer sig selv og der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, som afholdes, når der er truffet endelig afgørelse om projektet.

Det foreslås, at suppleanter vælges på den ekstraordinære generalforsamling.

Retligt grundlag

LBK nr. 705 af 29/05/2020 § 7.

Vedtægt for Digelaget Strandvej § 7. Stk. 2

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge om forslag til Digelaget Strandvej Halsskovs første bestyrelse kan godkendes eller pege på andre grundejere i Område 3.

Vurdering

Digelagets første større opgave er at være bygherre på digeprojektet. Det vurderes, at de udpegede grundejere er kompetente til at udføre opgaven.

Det anbefales, at forslag til første bestyrelse godkendes og suppleanter vælges på den ekstraordinære generalforsamling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til Digelaget Strandvej Halsskov’s første bestyrelse.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Godkendt.

8. Tude Ådal - valg af løsning (B)

8.     Tude Ådal - valg af løsning (B)

Sagsnr.: 330-2020-140881             Dok.nr.: 330-2021-242661                                          Åbent

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om Byrådet kan anbefales at godkende projektændring i Tude Å projektet, samt at der kan forhandles en kompensation til berørte lodsejere opstrøms i Tude Å.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget havde sagen til orientering den 6. april 2021 og har siden modtaget en mundtlig orientering på mødet den 17. maj. Sagen har desuden været behandlet på Byrådets møde hhv. den 26. oktober 2015, hvor det oprindelige projekt blev vedtaget til gennemførelse og igen den 27. august 2018, hvor et forslag til alternativ løsning, fremsat af Sportsfiskerne blev afvist.

Tude-Å projektet er primært et projekt der skal nedbringe kvælstofudvaskningen til Musholm Bugt og sekundært et naturgenopretningsprojekt, hvor Tude Å føres tilbage i sit oprindelige løb, inden det ender i vejlerne. Omsætning af kvælstof sker i vejlerne, inden å-vandet passerer et højtvandslukke i Tjokholmdæmningen og løber videre ud i havet. Højtvandslukket skal sikre sommerhusene i Frølunde mod oversvømmelse. I det oprindelige projekt kunne højtvandslukket desuden sikre en generelt lavere middelvandstand opstrøms i Tude Å.

Oprindeligt har Byrådet godkendt, at Tude Å projektet kunne gennemføres, men projektet mødte store protester fra sportsfiskerne særligt fordi ørredyngel nu skulle gennem et stillestående brakvandsområde, og endda kunne blive standset af et højtvandslukke. Sportsfiskerne oplyste, at de med stor sandsynlighed ville påklage afgørelsen. Situationen blev yderligere skærpet, da der i mellemtiden blev indført bindende fiskemålsætninger for Tude Å, som gør, at kommunen ikke kan gennemføre projekter, der forringer vilkårene for fisk, herunder ørred.

Parterne har derfor været gennem forskellige løsningsmodeller, så projektet kan gennemføres under hensyn til fiskemålsætningen i Tude Å, og herunder også de bekymringer som sportsfiskerne har givet udtryk for.

Det projekt der nu foreligger, er tæt på det oprindelige projekt med det planlagte højtvandslukke i Tjokholmsdæmningen, se kortbilag 7, men nu indarbejdes en permanent åbning på ca. ½ meter. Langt det meste af tiden er højtvandslukket endda helt åbent. Løsningen udnytter den �bufferkapacitet� der er mellem Tude Å’s udløb i vejlen og højtvandslukket i Tjokholmsdæmningen.

Selv om der er tale om en �permanent åbning� på ca. ½ meter, vil der fortsat være en mulighed for at lukke helt for højtvandslukket ved ekstremt højvande, som det fx blev oplevet i 2006.

Den permanente åbning i højtvandslukket holdes i et omfang, så opstrøms dyrkningsinteresser sikres på et acceptabelt niveau, og så det ikke bliver nødvendigt med højere diger ind mod sommerhusområdet, som OF-Frølunde var imod.

Fordelen med den permanente åbning er, at der sikres en fri passage til ørredfisken, som kommunen skal sikre iht. de gældende miljømålskrav.

Ulempen er, at den �buffer�, som vejlen udgjorde i forhold til afstrømningen fra de ånære arealer, ikke længere vil være der i samme grad som i det oprindelige projekt. Den generelle vandstand i Tude Å ville i højere grad være styret af havet, og derfor øges middelvandstanden i Tude Å med 6-10 cm.

Den generelt højere vandstand i åen kan påvirke den landbrugsmæssige værdi af ca. 5 ha i omdrift og ca. 46 ha afgræssede arealer uden for omdrift. Se evt. bilag 2,3,4.

Ud fra erfaringer med kompensation til lodsejere for forringede dyrkningsmuligheder, skal der forventes omkostninger til kompensation på 300.000 til 500.000 kr., hvis projektet med permanent åbning i højtvandslukket gennemføres. Beregningerne er sket ud fra kendt viden om arealanvendelsen og beregninger af konsekvenserne af den højere vandstand i åen. Se eventuelt kort i bilag 1.

Projekt og erstatningsvurdering er drøftet med Gefion/ ålauget/ VKST (landbrugets rådgiver) den 11. august, og her kunne det anbefales, at forhandlinger om kompensation på lodsejerniveau kan ske på det foreliggende grundlag, og ud fra de gængse retningslinjer på området. Referat ses af bilag 5 med bemærkninger fra Gefion i bilag 6

Vandløbslauget til Tude Å har efterfølgende sendt bemærkninger om, at projektet genovervejes, så lodsejerne langs Tude Å holdes �skadefri� se bilag 9. Også ålaugene vægter, �at evt. erstatninger tilpasses individuelt med de enkelte lodsejere�.

Endelig er der afholdt møde med Sportsfiskerne og DTU aqua, som grundlæggende kan bakke op om det videre arbejde som anbefalet i denne indstilling. Referat ses af bilag 8.

Ud over ovenstående parter er formanden for OF-Frølunde (sommerhusene) samt formanden for DN i Slagelse mundtligt orienteret. Begge forholder sig positivt til udviklingen i projektet.

Retligt grundlag

Tude Å projektet gennemføres som en del af Lov om Vandplanlægning og herunder vandområdeplanernes krav om at reducere kvælstofudledningen til Storebælt.

Uanset valg af løsning skal vandløbsmyndigheden give en tilladelse efter vandløbslovgivningen.

Handlemuligheder

Det kan vælges at:

A.    At Tude Å projektet gennemføres som planlagt, men med en permanent åbning i højtvandslukket ved Tjokholmsdæmningen, samt at der forhandles de fornødne kompensationer på plads med berørte lodsejere opstrøms Tude Å, som følge af en øget middelvandsstand i Tude Å

Model A vil imødekomme alle interessenter i Tude Å projektet og samtidig tilgodese hensynet til vandrammedirektivets fiskemålsætninger, som gælder for Tude Å. Teknisk er projektet ikke meget langt fra det oprindelige projekt, og ændringerne forventes også, at kunne holdes inden for det udbud, der er afholdt. Til gengæld må kommunen kompensere berørte lodsejere opstrøms i Tude Å økonomisk, og der skal også gennemføres yderligere projektering ift. højtvandslukket og revurderinger ifm. §3-tilladelser mv.

B.    At Tude Å projektet gennemføres som oprindeligt planlagt

Model B er allerede vedtaget, og det er den mest simple løsning. Projektet forventes i givet fald påklaget, og vil formentlig blive hjemsendt til kommunens fornyede behandling

C.    At Tude Å projektet droppes helt

Muligheden for kvælstoffjernelse og naturgenopretning forpasses, og 10 års arbejde med projektet er tabt. Kravet til en tilsvarende kvælstofreduktion til Storebælt skal herefter løses på anden vis i samarbejde med nabokommunerne. Staten har opkøbt en række arealer, som skal sælges igen, fordi de ikke længere opfylder det formål, de var opkøbt til.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der bør arbejdes videre med model A. modellen tilgodeser flest mulige interesser, og ligger inden for de rammer, der allerede er for Tude Å projektet, herunder udbuddet af anlægsentreprisen. Gennem det lange projektforløb er kravet til opfyldelse af fiskemålsætningen kommet til, og administrationen må erkende, at det næppe er mulig, at komme igennem med projektet som det oprindeligt blev fremlagt, særligt ikke nu, hvor model A kan præsentere en løsning, der i højere grad tager hensyn til fiskemålsætningerne i Tude Å.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der forventes en udgift til kompensationer på ca. ½ mio. kr. til de å-nære arealer opstrøms i Tude Å. Arbejdet med de å-nære arealer flugter de opgaver, som vandløbsområdet allerede ser ind i de kommende år.

Hele målet med projektændringen er, at sikre kommunens forpligtigelser ift. opfyldelse af fiskemålsætningen. Administrationen foreslår derfor, at en del af de afsatte midler til vandløbsrestaurering anvendes til kompensation af lodsejere langs Tude Å.

Projektet forventes foreløbigt gennemført inden for den forudsatte projektøkonomi.

Tværgående konsekvenser

Intet at bemærke.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at Tude Å projektet gennemføres som beskrevet i model A under handlemuligheder.

Bilag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Der udarbejdes en tids-/og handleplan samt risikovurdering for implementering af projektet.

Sagen genoptages den 14. september.

9. Gensidig orientering (O)

9.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-55716                                            Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3.    Orientering fra administrationen:

·         Status PFOS

·         Mads Glænø

·         Havkonference

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Bilag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Udvalget følger PFOS sagen tæt. Udvalget får en status på næste møde den 14. september.

Naturforum og Vandsynsrådet inviteres til konferencen.

Der blev orienteret om problemet med manglende teledækning på Glænø.

10. Godkendelse af referat (B)

10.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-55718                                            Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender referatet.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Godkendt.