Økonomiudvalget – Referat – 23. oktober 2017

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-606123 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende: Michael Gram (FB)

Sten Knuth (V) foreslog, at sagen nr. 21, "AffaldPlus - køb af Sorø Fjernvarme", udsættes til næste møde, grundet nye oplysninger om, at AffaldPlus ikke kan løse opgaven inden for gældende vedtægter. Sten Knuth ønsker derfor mulighed for, at direktøren for AffaldPlus har mulighed for at give en orientering til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget fastholdt, at sagen behandles på dette møde, idet det ikke vurderes nødvendigt med en yderligere orientering.

Dagsordenen herefter godkendt.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-642955 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra udvalgets medlemmer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende: Michael Gram (FB)

Troels Christensen (I) spurgte ind til den igangværende omtale på DR omkring bl.a. Slagelse Kommunes brug af Tvind-institutioner. Sten Knuth (V) meddelte, at der kommer en orientering til hele byrådet fra Børn- og Ungedirektør Vini Lindhart.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-609786 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra borgmester og kommunaldirektør.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende: Michael Gram (FB)

Borgmesteren orienterede om, at der 2. november er besøg af en kinesisk delegation fra Wenzhou. Det er planen, at der indgås en samarbejdsaftale om erhverv, kultur og uddannelse. Økonomiudvalget er velkommen til at deltage på dagen.

Konst. kommunaldirektør, Ole Kristensen, orienterede om at der til novembermødet fremlægges sag vedrørende byrådets, økonomiudvalgets og fagudvalgenes årshjul for 2018.

4. Budgetorientering pr. ultimo september herunder budgetstatus 2017/2018 (D)

Sagsnr.: 330-2017-72332 Dok.nr.: 330-2017-634126 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udvikling i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning pr. ultimo maj samt givne tillægsbevillinger til budget 2017.

Byrådet orienteres om og drøftelse af foreløbig status på forventet regnskab 2017 og evt. konsekvenser for budget 2018

Baggrund

Budgetorientering:

I de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger, orienteres Økonomiudvalget omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.

Center for Økonomi har i bilag 1 indarbejdet forskellige grafer og tabeller som viser udviklingen i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse. Situationen giver følgende hovedkonklusioner:

Udvikling i serviceudgifter

Forbrugsprocent for serviceudgifterne ultimo september 2017 ligger 1,2 %-point højere end samme tid sidste år. Ved afslutningen af 2016 var der tale om en overskridelse af servicerammen på 1,3%.

Forbrugsprocenten i forhold til det korrigerede budget (indeholder bl.a. de overførte midler) ligger 3,6 %-point højere end forbrugsprocenten end samme tid sidste år, hvor forbrugsprocenten ved årets afslutning var 98,9%. Det er derfor sandsynligt at det korrigerede budget for serviceudgifterne overskrides i 2017.

Udvikling i overførselsudgifter

Forbrugsprocenten på overførselsudgifter, inklusiv forsikrede ledige, ligger ultimo september 2017 3,6 %-point lavere end samme tid sidste år. I 2016 var der ved årets afslutning en budgetoverskridelse på 2,7%.

Udvikling i anlægsudgifter

Forbrugsprocenten på anlæg ligger i forhold til det korrigerede budget en smule højere end i september 2016.

Likviditetsudvikling

365-dages gennemsnitlig likviditet var ved udgangen af september 164 mio. kr. Ved udgangen af 2017 forventes den alt andet lige at være 157 mio. kr.

Status budget 2017/2018

Borgmesteren har ønsket en status på budget 2017, forud for budgetopfølgning 4, som bliver politisk behandlet i november 2017. Endvidere har Borgmesteren ønsket en vurdering af om denne status på budget 2017, har betydninger for budget 2018.

Formålet er altså at give et overblik over om budgetgrundlaget for det netop vedtaget budget 2018-2021 forsat er dækkende.

Denne status er opgjort i vedlagte skema i bilag 2.

På nuværende tidspunkt forventes afvigelser i forhold til budget 2017 på 70,6 mio. kr. mio. kr. Dette er 3,3 mio. kr. mere end ved budgetopfølgning 3, som byrådet behandlede i august.

I forhold til Budget 2018-2021 er det udarbejdet på baggrund af det kendte aktivitets- og serviceniveau og en forventning om, at merforbruget i 2017 håndteres via handleplaner. Følgende områder er i forlængelse heraf udfordret i forhold til budget 2018, idet nuværende handleplaner ikke kan sikre at hele merforbruget fra 2017 er afviklet ultimo 2018:

Handicap og Psykiatriudvalget:

Myndighed for Handicap og Psykiatri (MHP) forventer, at budget 2018 balancerer efter budgettilførsel på 36,7 mio. kr. vedtaget med Budget 2018-2021.

Det er dog en forudsætning af forventet merforbrug i 2017 på myndighedsbudgettet på 25,5 mio. kr. ikke overføres, da det ikke vurderes muligt at indhente merforbruget på myndighed gennem handleplan.

På virksomhedsdelen er udarbejdet handleplaner, hvor merforbruget indhentes i 2018.

Uddannelsesudvalget

Børn-, Unge og Familieområdet

På Børn- Unge- og familieområdet forventes budgettet for 2018 at balancere efter budgetudvidelsen vedtaget til Budget 2018-2021.

Det er dog en forudsætning af forventet merforbrug i 2017 på ca. 26,1 mio. kr. ikke overføres, da det ikke vurderes muligt at indhente merforbruget gennem handleplan.

Skoleområdet

I forbindelse med 2. behandlingen af Budget 2018-2021 besluttede budgetforligskredsen et ændringsforslag om, at der i 2018 sker en reduktion i Rosenkildegårdens budget på 1,5 mio. kr. Reduktionen skulle svare til forventet overført mindreforbrug. Det forventede mindreforbrug udgjorde dog kun godt 100.000 kr. ved seneste budgetopfølgning. Dette skønnes forsat at være tilfældet.

Ved 1. budgetopfølgning 2018 i februar kendes det endelige regnskab 2017 for Rosenkildegården, og der kan politisk tages stilling til, hvordan reduktionen skal håndteres.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget:

Drift og teknik

Det forventes, at driftsbudgettet balancere i 2018 med de netop besluttede udvidelser af budgetrammen til Budget 2018-2021.

Det er dog en forudsætning af forventet merforbrug i 2017 på 7,9 mio. kr. ikke overføres, idet der ikke er luft i det besluttede budget til at rumme et overført merforbrug.

Asfaltkontrakter: I budget 2018 mangler der fortsat 5,0 mio. kr. for at kunne overholde de eksisterende asfaltkontrakter. Hvilket betyder at byrådet skal omprioriterer LTE udvalgets anlægsmidler i 2018 eller give en tillægsbevilling på 5 mio. kr.

Sundheds- og Seniorudvalget:

Pleje og omsorg:

På hjemme- og sygeplejen er et samlet merforbrug godt 25,4 mio. kr. i 2017 (overført merforbrug fra 2016 på i alt kr. ca. 11,27 mio. kr. Derudover forventes merforbrug på hjemmeplejen ren drift i 2017 på ca. 10,68 mio. kr., sygeplejen 2,6 mio. kr. og vikarteam 0,828 mio. kr.).

Dette kan ikke indhentes fuldt ud i 2018. Det er derfor nødvendigt at godkende, at handleplanerne går ind 2019, alternativt give en tillægsbevilling.

Sundhed og forebyggelse:

Der forventes merforbrug på Vederlagsfri fysioterapi og færdigbehandlede i 2017 på 9,1 mio. kr. Der er ikke udarbejdet en handleplan for området, idet udgifterne kommer på baggrund af henvisninger fra sygehus/egen læge. Tilsvarende merforbrug må derfor forventes i 2018 medmindre der sikres retvisende budgetter gennem en omprioritering inden for udvalgets samlede ramme eller via en tillægsbevilling.

Hjælpemidler: Handleplan forventes at holde, så der er budgetbalance ved udgangen af 2018.

Økonomiudvalget

Center for Sundhed og Omsorg, konto 6

Ved budgetopfølgning 3 blev Økonomiudvalget orienteret om et forventet merforbrug på 1 mio. kr., og at der igangsættes analyse af dette, hvorefter der udarbejdes handleplan ifm. næste budgetopfølgning.

Analysen er afsluttet og der er udarbejdet forslag til handleplan som derfor forelægges med denne sag (bilag 3). Handleplanen betyder, at der skal afskediges 2 medarbejdere. Dette gennemføres i sammenhæng med de personalereduktioner som følger af netop vedtaget Budget 2018-2021 (reduktion på administration og ledelse).

Derudover anbefales det, at reduktioner vedr. digitalisering flyttes til konto 5, idet udgifterne vedr. de konkrete systemer afholdes herfra. Denne del af handleplanen forelægges fagudvalg ved 4. budgetopfølgning og herefter økonomiudvalg og byråd.

Såfremt handleplanen godkendes politisk forventes der balance i økonomien ultimo 2018.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. Kommunalbestyrelsen har godkendt ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn”.

Handlemuligheder

Der skal udarbejdes handleplaner på de områder, der jf. regler for økonomistyring og ledelsestilsyn, såfremt merforbruget overstiger 100.000 kr.

Der er bl.a., udarbejdet handleplaner på Handicap og Psykiatri, Børn og Familie og Sundhed og ældreområdet.

I det omfang handleplaner ikke er tilstrækkelige til at dække merforbruget ses der 3 muligheder, som kræver politisk behandling og beslutning:

· Forlængelse af handleplanen til 2019

· Sænke serviceniveauet

· Tillægsbevilling enten via andre politikområder eller via kassen

Vurdering

Som senest opgjort ved budgetopfølgning 3 er det administrationens vurdering, at handleplanerne ikke er tilstrækkelige til at dække det forventede merforbrug i 2017. Byrådet bør derfor, jf. gældende styringsregler, tage stilling til ovenstående 3 valgmuligheder i forbindelse med den politiske behandling af budgetopfølgning 4, såfremt budgetgrundlaget for 2018 skal holde på de omtalte udvalgsområder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fremgår af sagen og bilag.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1. at Budgetorienteringen tages til efterretning

2. at Budgetstatus vedrørende forventet regnskab 2017 og budget 2018 drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Taget til efterretning, idet økonomiudvalget dog ønsker, at der til byrådsmødet foreligger en supplerende tekst som uddyber, hvordan likviditeten påvirkes, hvis der udarbejdes nye strammere handleplaner eller gives tillægsbevillinger, samt hvordan budget 2018 påvirkes, hvis merforbrug overføres.

Troels Christensen (I) bemærkede, at sagsfremstillingen er uklar. Det fremgår af bilag 2, at budgetgrundlaget for 2018 forventes at skride med 92 mio. kr., hvis ikke der handles politisk. Det finder Liberal Alliance utilfredsstillende. Det er nu 5. gang i år, at vi i økonomiudvalget bliver præsenteret for store uforudsete udgifter, som ville rulle videre til året efter. Liberal Alliance foreslår at der hentes hjælp til at skabe overblik.

Bilag

Bilag 1 - Budgetorientering ultimo september

Bilag 2, Skema over forventet regnskab 2017 og budget 2018

Bilag 3, Handleplan 2017-2018 konto 6 Center for Sundhed og Ældre

5. Ændring af reglerne for økonomistyring og ledelestilsyn - overførsel af over og underskud i mellem årene, handleplaner og tillægsbevillinger (B)

Sagsnr.: 330-2017-67235 Dok.nr.: 330-2017-589675 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Borgmesteren ønsker at ændre reglerne for overførsel af over og underskud i mellem årene samt at handleplaner maksimalt kan løbe over 12 måneder.

Baggrund

Slagelse Kommunes økonomi er under pres og der er de senere år konstateret et væsentligt merforbrug på flere af velfærdsområderne, som er dækket af enten kassen og/eller der er udarbejdet handleplaner.

For at styrke og iværksætte skarpere og stamme økonomistyringen i Slagelse Kommune ønsker Borgmesteren at ændre reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn. Således foreslås det, at der max kan overføres 2 % af mindreforbrug af driftsrammen fra et budgetår til et andet, og der ikke besluttes nogen dispensationsmuligheder. Overførsel af driftsrammen, foreslås bevilliget som et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling. Mindreforbrug udover 2 % forbliver i kassen.

De nuværende regler vedrørende overførsel af mindre og merforbrug imellem årene er nærmere beskrevet i Slagelses kommunes kasse og regnskabsregulativ kaldet regler for økonomistyring og ledelsestilsyn, besluttet af byrådet den 29. marts 2016 jf. uddrag i bilag 1.

Bevillingsmæssigt sker overførslerne ved at mer- eller mindreforbrug fra året før opgøres og gives af Byrådet som en tillægsbevilling i indeværende år.

Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat en øvre eller nedre grænse for overførslerne.

Der skal udarbejdes handleplaner ved overskridelse af på mere end 100.000 kr. Samtid kan handleplaner løbe over 2 budgetår. Borgmesteren foreslår at handleplanen max løber over et budgetår.

Endelig ønsker borgmesteren at indskærpe at Byrådet ikke bevilliger kassefinansierede tillægsbevillinger.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §§40 stk. 2 og 42 stk. 7.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende forslaget, justere forslaget eller lade være med at ændrer gældende regler.

Vurdering

De foreslåede ændringer medfører ændring af regler for økonomistyring og ledelsestilsyn som vil træde i kraft for budgetåret 2018. Ændringerne vil dermed berøre driftsoverførslerne fra 2017 til 2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt da det afhænger af det endelig regnskab 2017 og opgørelse af mer- Og mindreforbrug af driftsmidlerne.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at der kan max overføres et overskud på 2 pct. af rammen fra et budgetår til et andet. Beløb herudover forbliver i kassen. Overførsel af driftsrammen, bevilliges som et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling.

2. at handleplaner, der skal udarbejdes ved forventet budgetoverskridelse på 100.000 kr., maksimalt løber over 1 år.

3. at Byrådet ikke bevilliger kassefinansierede tillægsbevillinger

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales ikke til byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V) og Knud Vincent (V) anbefaler hele indstillingen til byrådets godkendelse.

Michael Gram (FB) anbefaler "1. at og 2. at" til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1: Uddrag fra regler for økonomistyring og ledelsestilsyn vedr. budgetramme, overførselsadgang og handleplaner

6. Ophør af midlertidigt ansættelsesstop indenfor den administrative organsisation konto 6 (B)

Sagsnr.: 330-2017-72335 Dok.nr.: 330-2017-634119 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

På baggrund af Borgmesterens indstilling, skal Økonomiudvalget beslutte om det vil anbefale Byrådet at ansættelsesstop på den administrative organisation, konto 06, skal ophøre.

Baggrund

Den politiske behandling af foreløbig regnskab 2016 gav anledning til drøftelse af Slagelse Kommunes økonomiske situation. Det blev bl.a. besluttet at der indføres et midlertidigt ansættelsesstop indenfor konto 06.

Administrationen skulle fremkomme med forslag til nedbringelse af de administrative udgifter, med afsæt i KORA-rapporten. Dette forslag blev fremlagt og besluttet i juni 2017 for så vidt angår budget 2017. I forhold til budget 2018 i forbindelse med forslag til reduktioner i budget 2018.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2018-2021 er der besluttet besparelser på administration og ledelse herunder konto 06. På konto 06 drejer det sig om i alt 10,6 mio. kr. i 2018 stigende til 14,6 mio. kr. fra 2019.

På den baggrund og for at sikre en forsat effektiv administration af Slagelse Kommune ønsker Borgmesteren at ophæve det midlertidige ansættelsesstop indenfor konto 06.

Retligt grund

Jf. Styrelseslovens §17, stk. 7, drager Kommunalbestyrelsen omsorg for indretning af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at ophæve det midlertidige ansættelsesstop indenfor konto 06 eller opretholde det.

Vurdering

Det er Borgmesterens vurdering at det er mest hensigtsmæssigt at ansættelsesstoppet ophæves, for at opretholde en forsat effektiv administration af Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ophæves ansættelsesstoppet vil det være muligt for centrene at opretholde en effektiv administration indenfor den reducerede budgetramme, som Byrådet har besluttet i forbindelse med budget 2018-2021.

Et ansættelsesstop rammer tilfældigt i organisationen og såfremt det forsat opretholdes, kan det få betydning for centrenes mulighed for at opretholde en tilfredsstillende understøttelse af decentrale virksomheder og borgere. Samtidig vil et fortsat ansættelsesstop, alt andet lige, betyde færre administrative udgifter på konto 6.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at ansættelsesstoppet på konto 06 ophæves.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales ikke til byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) Michael Gram (FB) anbefaler indstillingen til byrådets godkendelse.

7. Tidselbjerget - arkæologiske udgravninger (B)

Sagsnr.: 330-2017-63284 Dok.nr.: 330-2017-560991 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Byrådet skal beslutte tildeling af rådighedsbeløb, til foretagelse af arkæologisk udgravning, i forbindelse med byggemodningen ved Tidselbjerget.

Baggrund

Forud for anlægsarbejderne til byggemodning af Tidselbjerget, herunder udvidelse af Hvedevej, er der blevet foretaget arkæologiske forundersøgelser. Forundersøgelserne har vist at der på arealet for den nye Hvedevej, samt arealet der opkøbes af Slagelse Boligselskab (Engdraget) er fundet op mod 850 enkelte anlæg. Et anlæg kan eksempelvis være et stolpehul fra hus eller hegn, møddingsgruppe m.v.

Der skal nu igangsættes en egentlig arkæologisk udgravning for arealerne, da mange af fundene er kategoriseret som væsentlige fortidsminder.

Retligt grundlag

Museumsloven § 25.

Handlemuligheder

· Der gives en tillægsbevilling på 533.263,75 til byggemodningen af Tidselbjerget. Det sikrer at de arkæologiske udgravninger kan gennemføres, og anlægsarbejderne til udvidelsen af Hvedevej kan op startes. Ved fortsættelse af projektet overholder Slagelse kommune sin aftale med Slagelse Boligselskab. Slagelse kommune får samtidig mulighed for at tilbyde byggegrunde i Tidselbjerget i 2018.

· Beløbet på 533.263,75 kr. finansieres indenfor anlægsbevillingen på 7.784.000 kr. (bevilget af Byrådet den 27. feb. 2017). Denne handlemulighed kan betyde, at der er behov for yderligere finansiering på max. 533.263,75 kr. primo 2018, når de planlagte anlægsarbejder skal afsluttes, idet der ikke er forudsat midler til arkæologisk udgravning i det nuværende anlægsbevilling.

· Afvise tillægsbevillingen på 533.263,75 til byggemodningen af Tidselbjerget. Det medfører at de arkæologiske udgravninger ikke bliver gennemført, og i sidste ende betyder det, at anlægsarbejdet med udvidelse af Hvedevej ikke kan op startes. Ved denne løsning kan Slagelse kommune ikke opfylde sin aftale med Slagelse Boligselskab.

Vurdering

Det anbefales, at tillægsbevillingen på 533.263.75 kr. finansieres indenfor anlægsbevillingen på 7.784.000 kr., så de arkæologiske udgravninger kan foretages. Dermed har Slagelse kommune mulighed for at fortsætte med projektet, og kan opfylde aftalen indgået med Slagelse Boligselskab.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der blev på byrådsmødet d. 27. februar 2017 givet en anlægsbevilling på 7.784.000,- til etape 1a af byggemodningen på Tidselbjerget.

Der er til denne anlægsbevilling ikke taget højde for en egentlig arkæologisk udgravning, udgiften til denne kan derfor formodentligt ikke indeholdes i afsatte rådighedsbeløb. Det kan derfor vise sig nødvendigt med yderligere finansiering, når anlægsarbejdet er igangsat primo 2018.

Budgettet for den arkæologiske udgravning, er fra Museum Vestsjælland beregnet til 533.263,75. Dette budget er godkendt i Slots- og Kulturstyrelsen og er derfor endeligt. Budgettet er et maksimumbudget, skulle det vise sig at der ikke bliver behov for vinterforanstaltninger eller færre maskintimer end beregnet, bliver den endelige udgift for Slagelse kommune mindre. Budgettet fra Museum Vestsjælland er gyldigt i et år, hvorefter det bortfalder og et nyt skal beregnes.

Mindre forbrug bliver tilbageført til kassen, når sagen er opgjort.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	1.5 Køb og Salg	533
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb	1.5 Køb og Salg	-533
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at der afsættes rådighedsbeløb på 533.263,75 kr. til arkæologiske undersøgelser på etape 1a – Tidselbjerget.

2. at udgiften finansieres indenfor eksisterende rådighedsbeløb/anlægsbevilling på 7.784.000 kr.

3. at der primo 2018 fremlægges en sag for finansiering af den anlægssum der eventuelt måtte mangle i det samlede anlægsbudget, dog max 533.263,75 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Specifikation af anlægsbevilling for arkæologiske undersøgelser

8. Garanti for Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. (B)

Sagsnr.: 330-2016-67699 Dok.nr.: 330-2017-626050 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal indstille overfor Byrådet, om Slagelse kommune vil stille garanti for 0,6 mio. kr. for Korsør Lystbådehavn A.m.b.a.

Baggrund

Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. lagde i 2016 en strategi for udvikling af Korsør Lystbådehavn med en samlet investeringsplan for perioden 2016-2021. Inden projektet gik i gang søgte Korsør Lystbådehavn Slagelse Kommune om en principiel godkendelse af en økonomisk understøttelse i form af kommunal garantistillelse for en samlet ramme på 4 mio. kr., som Byrådet godkendte den 31. oktober 2016.

I 2016 blev der stillet en garanti på 0,8 mio. kr. til istandsættelse og renovering af bro 5 – arbejdet er afsluttet og anlægsregnskabet udgjorde 734.488 kr. – det overskydende beløb på 65.512 kr. blev overført til næste projektfase.

Fase 2 i projektet var indkøb og opstilling af ny kran og nyt stativsystem og Slagelse kommune godkendte den 29. maj 2017 en garanti på 2,6 mio. kr. Projektet er gennemført og anlægsregnskabet udgør 2.989.146 kr. eksl. moms.

Efter planen skulle projektet vedrørende opsætning af nyt stativsystem ske både i 2017 og 2018, men Lystbådehavnen er foran planen og er klar til at igangsætte og fremskynde projektet og søger derfor den resterende garanti på 0,6 mio. kr., således at hele garantirammen på 4 mio. kr. er udmøntet.

Den samlede investering udgør 9,5 mio. kr., når hele planen er realiseret i 2020.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 18. Hvilket betyder, at der for anlægsarbejder i havne, herunder lystbådehavne, er automatisk låneadgang, der ikke udløser en deponeringsforpligtigelse.

Handlemuligheder

Der er følgende handlemuligheder:

1. At Slagelse kommune stiller garanti på 0,6 mio. kr. gældende for 2017

2. At Slagelse kommune giver afslag på garantistillelse på 0,6 mio. overfor Korsør Lystbådehavn

Vurdering

Der kan stilles garanti uden deponeringsforpligtigelse til de anført projekter.

Lystbådehavnens regnskab ser fornuftigt ud og havnen er i positiv økonomisk udvikling med et overskud på 855.072 kr. for 2016. For 2017 forventes et overskud på 980.000 kr.

Ad 1 at lån optages i Kommunekredit, eller hvor det er billigst, på følgende vilkår:

· Lånet skal være fastforrentet

· Lånet har en maksimal løbetid på 25 år

· Lånet optages som annuitets- eller serielån uden afdragsfrihed.

· At lystbådehavnen forpligter sig til at holde Slagelse Kommune orienteret, såfremt havnens økonomiske grundlag ændrer sig, og at de skal fremsende godkendte regnskaber.

· At foreningen indsender anlægsregnskab for de enkelte delprojekter, som Slagelse Kommune er med til at understøtte ved en garantistillelse – og at et eventuelt overskud ikke anvendes til den løbende drift, men enten overføres til næste delprojekt eller til at nedbringe eksisterende lån.

· At garantier for 2017 udmøntes inden udgangen af april måned 2018.

Ad 2. et afslag vil være usagligt, da Byrådet har tilkendegivet, at ville stille garanti for en samlet økonomisk ramme på i alt 4 mio. kr., tillige med at havnens økonomi er forbedret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for anlægsopgaver i havne er uden økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune. Kommunen påtager sig dog en risiko, såfremt lånet misligholdes, og det vurderes til at risikoen vil være middel til stor (3-4). Foreningens økonomi ser fornuftig ud på nuværende tidspunkt med et overskud på 855.072 kr. i 2016, 708.632 kr. i 2015, 412.096 kr. i 2014, 320.000 kr. i 2013 og 235.027 kr. for 2012, men hvordan økonomien og medlemsinteressen ser ud om 15 år er umuligt at sige noget om, men alt andet lige så skulle klubben blive mere attraktiv for nye medlemmer, andelshavere og brugere, når alle delprojekterne er gennemført.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1. at der stilles en kommunal garanti på 0,6 mio. kr. på de nævnte vilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A), Lis Tribler (A)

Lis Tribler (A) blev vurderet værende inhabil i forhold til sagen, og deltog derfor ikke i sagens behandling.

Anbefales til byrådets godkendelse.

9. BoligKorsør afd. 22, optagelse af lån og garanti (B)

Sagsnr.: 330-2017-62621 Dok.nr.: 330-2017-556354 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal behandle ansøgning om lånoptagelse samt huslejestigninger til udskiftning af rør, tage samt etablering af beboerhus.

Baggrund

BoligKorsør har indsendt ansøgning om lånoptagelse samt huslejestigninger for afdeling 22, Kjærsvej 80-306 og Skovåsen 14-62, 4220 Korsør.

Afdelingen består af 160 lejligheder, fordel på 70 boliger med 2 værelse, 14 boliger med 3 værelser, 51 boliger med 4 værelser og 25 boliger med 5 værelser.

Afdelingen har indsendt ansøgning som reelt indeholder 3 forskellige projekter. Nedenunder er de 3 projekter beskrevet, derefter er konsekvenserne for huslejen for alle 3 projekter indsat i samme skema for overblikkets skyld.

Udskiftning af rør

Der er store udfordringer med vandfremførslen i 120 af de 160 boliger. De resterende 40 boliger er der allerede skiftet rør. Problemet skyldes primært tilkalkninger, men også dimensionering af rørføringerne.

Samlet pris for forbedringerne vurderes til 5,54 mio. kr. Lånet med en hovedstol på 5,65 mio. kr. optages som et 30-årigt kontantlån. Den årlige ydelse for 2018 bliver på kr. 265.600. Ved udskiftning af rør vil afdelingens årlige behov for henlæggelser til drift- og vedligeholdelse blive reduceret med kr. 100.000.

Udskiftning af tage

Tagudskiftningen er nødvendig grundet tagenes tilstand. Tagene er fra midt 1980-erne og ingeniøren har vurderet, at der er behov for øjebliklig udskiftning for en stor del af tagene. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt at udskifte alle tagene på én gang.

Samlet pris 18,2 mio. kr. Lånet med en hovedstol på 18,51 mio. kr. optages som et 30-årigt kontantlån. Den årlige ydelse for 2018 bliver på kr. 871.400. Ved udskiftning af tagene vil afdelingens årlige behov for henlæggelser til drift- og vedligeholdelse blive reduceret med kr. 564.000.

Etablering af beboerhus

Afdelingen ønsker at etableret et beboerhus, som de ikke tidligere har haft. Henset til afdelingens størrelse har det gennem mange år været et ønske, at råde over lokaler til afdelingens aktiviteter, afvikling af afdelingsmøder samt mulighed for at bruge et selskabslokale tæt på hjemmet. Afdelingsbestyrelsen og afdelingens aktivitetsudvalg har et højt ambitionsniveau og driver allerede mange aktiviteter, hvilket har sine udfordringer, når afdelingen ikke råder over fællesfaciliteter i form af et beboerhus.

Afdelingen vil med et beboerhus bl.a. kunne iværksætte aktiviteter omhandlende fællesspisning, syning, bankospil, fastelavn, julearrangement og sommerfest.

Beboerhuset vil komme til at indeholde værelser som beboerne kan låne/leje til brug for overnattende gæster.

Samlet pris for forbedringerne vurderes til 3,32 mio. kr. Lånet med en hovedstol på 3,39 mio. kr. optages som et 30-årigt kontantlån. Den årlige ydelse for 2018 bliver på kr. 179.100.

Husleje

	Nuværende husleje kr./m2/år	Huslejestigning ved nye rør kr./m2/år	Huslejestigning ved nyt tag kr./m2/år	Huslejestigning ved beboerhus kr./m2/år	Samlet huslejestigning ved alle 3 arbejder kr./m2/år (i %)
57 m2, 2 værelses	831 - 963	12	22	13	879 – 1011 (5,74%)
63 m2, 2 værelses	790 – 928	12	21	12	835 – 973 (5,74%)
83 m2, 2 værelses	735 – 845	11	20	12	777 – 887 (5,74%)
118 m2, 3 værelses	675 – 752	10	18	11	714 – 791 (5,74%)
127 m2, 4 værelses	664 – 736	10	18	10	702 – 774 (5,74%)
140 m2, 5 værelses	651 - 721	9	18	10	688 – 758 (5,74%)

Forskellen på de laveste og højeste huslejeniveauer er hvor beboeren har benyttet sig af kollektiv råderet og derfor har fået skiftet køkken og/eller bad på et tidligere tidspunkt. Denne forhøjelse er ikke en permanent huslejestigningen men et tillæg til huslejen som bortfalder når lånet er tilbagebetalt.

Afdelingen har på ansøgningstidspunktet mellem 34 og 183 aktive opskrivninger på venteliste, alt efter boligens størrelse. Boligerne er eftertragtede idet der er tale om rækkehuse. BoligKorsør vurderer, at udlejningssituationen som minimum vil være uforandret, tangerende til en stigning, idet de omhandlede forbedringsarbejder vil øge boligernes popularitet.

Kommunens interne forhold

Ifølge kompetenceplanen, kan administrationen godkende huslejestigninger op til 10 %, men fordi Økonomiudvalget skal vurdere om lånoptagelsen er økonomisk forsvarlig for afdelingen, er det mest hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget laver en samlet vurdering i forhold til lånoptagelsen herunder huslejestigningen. I vurderingen om dette er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder samt om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, kan betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst. Det kan oplyses, at det gennemsnitlige lejeniveau for region Sjælland for denne type boliger er 822 kr.

Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte. Den maksimale stigning vil højst kunne beløbe sig til 890.000 kr. pr. år før refusion, hvis alle forhold godkendes.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Kommunen skal godkende forbedringsarbejder jf. almenboliglovens § 28, stk. 1

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når huslejen inden for 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3 samt driftsbekendtgørelsens § 76 stk. 4.

Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende lånoptagelse til henholdsvis udskiftning af rør, udskiftning af tage eller beboerhus hvis det vurderes at det er en økonomisk uforsvarlig disposition for afdelingen.

Økonomiudvalget kan godkende et eller alle arbejderne. Der er derfor mulighed for at godkende udskiftning af tage og rør, men ikke opførelse af beboerhus.

Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen om optagelse af lån til nye rør og tage bør imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsestandard. Arbejderne er en nødvendighed for at der ikke tilkommer yderligere og fordyrende skader.

Det vurderes også, at anmodningen om optagelse af lån til et beboerhus kan godkendes. Det er ikke en nødvendighed for afdelingen, men noget som beboerne prioriterer højt og de har ønsket sig i mange år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

BoligKorsør anmoder ikke om kommunal garanti ved optagelse af lånene. I stedet anmodes der om at allerede optagne lån med kommunal garanti rykker i prioritetsstillingen for de nye lån. Dette betyder, at risikoen for de tidligere stillede garantier bliver større, hvis det ansøgte imødekommes. Realkreditinstitutterne har oplyst, at det drejer sig om kommunal garanti på kr. 31,25 mio. kr. Realkreditinstituttet har oplyst, at de vurderer at ejendommens værdi er 122 mio. kr. Selvom deres værdiansættelse ikke er den reelle markedsværdi ved et eventuel salg, giver det dog en indikation på risikoen for den kommunale garanti. Det vurderes at, det selvfølgelig er en forøgelse af den kommunale risiko, men at risikoen stadig er relativ lille.

Hvis kommunen ikke godkender at rykke prioritetsstillingen vil der fra realkreditinstituttet blive krævet en kommunal garanti for lånene. Skulle denne handlemulighed blive benyttet af Økonomiudvalget, anmodes det om at sagen sendes retur til administrationen som vil forholde sig til lovligheden af kommunal garanti og en ny vurdering af hensigtsmæssigheden af optagelse af lånene.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse på 5,65 mio. kr. til udskiftning af rør

2. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse på 18,51 mio. kr. til udskiftning af tage

3. at Økonomiudvalget godkender forbedringsarbejdet og lånoptagelse på 3,39 mio. kr. til nyt beboerhus

4. at Økonomiudvalget godkender at eksisterende lån rykker for de nye lån og at kommunen vedstår tidligere stillede garantier.

5. at Økonomiudvalget godkender huslejestigninger på 5,74 %

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

Godkendt.

10. Genoptaget - Prioritering af anlæg - Campusområdet (B)

Sagsnr.: 330-2017-63109 Dok.nr.: 330-2017-640693 Åbent

Kompetence:

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte mulige kommende anlæg på campusområdet, hhv. bro over jernbanen og Fremtidens nye idrætshal. Økonomiudvalget skal prioritere hvilket anlægsprojekt, der i givet fald ønskes realiseret og pege på mulig finansiering.

Baggrund

Et tæt og konstruktivt samarbejde mellem de tre primære hovedinteressenter Syddansk Universitetet (SDU), Professionsskolen Absalon og Slagelse Kommune samt Banedanmark og DSB Ejendomme er nu nået så langt at en realisering af en stor del af visionen om en ny campus bydel er mulig.

Nærværende sag omhandler de to kommunale anlægsprojekter - bro over jernbanen og en mulig ny idrætshal - som begge er en væsentlig del af Masterplanen for Campus, og er at betragte som den væsentligste del af kommunens andel/bidrag til campusbydelen.

Absalon har besluttet, at stort set alle aktiviteter i Sorø inklusiv administrationen skal flyttes til Slagelse. Tidsplanen er uændret, og det betyder at der frem til sommeren 2020 skal bygges i alt 12.000 etagemeter.

Det skal i den forbindelse oplyses, at der hermed flyttes ca. 100 arbejdspladser til Slagelse, og det samlede antal ansatte ved Absalon vil være ca. 170 personer. Det samlede antal studerende i campusområdet for både SDU og Absalon vil fra sommeren 2020 være ca. 3.000 studerende.

Byrådet har den 28. august 2017 godkendt den nye lokalplan for campusområdet som bl.a. giver mulighed for et byggeri af denne størrelse, og salget af et 9.000 m2 stort areal til Absalon forventes at falde på plads primo september 2017.

De to uddannelser Absalon og SDU har i tråd med Masterplanen indgået en aftale om samlokalisering som bl.a. omhandler en fælles kantine i Absalons nye byggeri. En kantine som også vil kunne benyttes af brugerne af den mulige nye idrætshal samt byens borgere. SDU vil i deres bygning indrette et fælles bibliotek for de to uddannelser, og har tillige fået godkendt at de overtager arealerne som tidligere husede en Døgn Netto og Blockbuster. Disse lokaler indrettes til fællesområde m.m. for de studerende. Endvidere er der en aftale om at der om muligt kan etableres direkte forbindelse via en gangbro mellem de to uddannelser.

Bro over jernbanen

Ønsket og behovet for en ny bro over jernbanen fremsættes politisk medio 2014 i forbindelse med godkendelsen af ”Byrumsanalysen” og ”Masterplanen”. Broen har to primære formål dels en kobling af det pt. ubebyggede potentielle boligområde nord for jernbanen til bymidten via Sdr. Stationsvej dels en mere direkte adgang for studerende og ansatte som kommer med tog og bus til campusområdet.

Efterfølgende er der udarbejdet et projektforslag til en ny gangbro indenfor en økonomisk ramme på 27 mio. kr. Hertil skal tillægges en option på 3 elevatorer som er estimeret til ca. 4,5 mio. kr.

DSB Ejendomme har tilkendegivet at de gerne bidrager økonomisk til den del af broen som sikre trappeadgang til perronområdet. DSB Ejendomme forventer at kommunen afholder den samlede anlægsudgift, og at DSB efterfølgende refunderer deres andel (et indledende skøn på DSB´s andel til broen alene lyder på 5-8 mio. kr.). Der forhandles fortsat om beløbets størrelse og om der skal etableres elevatorer.

Anlægsøkonomi for bro uden elevatorer i alt ca. 27 mio. kr. ekskl. moms (DSB´s andel skal efterfølgende trækkes fra)

Anlægsøkonomi for bro med elevatorer i alt ca. 31,5 mio. kr. ekskl. moms (DSB´s andel skal efterfølgende trækkes fra)

I 2019 iværksætter Banedanmark omfattende spor- og perronarbejder ved Slagelse Station. Her vil al togtrafik gennem Slagelse blive stoppet i nogle perioder i foråret 2019. Dette giver en enestående mulighed for at etablere den nye bro når der lukkes for togtrafik, og Banedanmark åbner mulighed for at broen kan etableres i denne periode forudsat at alle godkendelser af broen er på plads.

Med udgangspunkt i denne udmelding er der udarbejdet en tidsplan som sikre at vi i givet fald kan være klar til at etablere broen i foråret 2019.

Af den samlede anlægsøkonomi skal der således anvises 4,5 mio. kr. til rådgivning, hvoraf 1,0 mio. kr. forfalder i 2017. Udgiften i 2017 kan afholdes af allerede frigivne midler til campus, og de resterende 3,5 mio. kr. kan afholdes af de budgetterede 5 mio. kr. til campus i 2018.

Ny idrætshal

Et vigtigt element i ”Masterplanen for Campus” er en ny ”Multihal” til fælles brug for uddannelserne, skoler og daginstitutioner og byens borgere m.fl.

Den 2. december 2015 meddeler LOA at Slagelse Kommune er blevet udvalg som en af de tre kommuner (ud af 27 ansøger) som skal være med til at udvikle fremtidens nye idrætshal og med udsigt til at modtage støtte på 10 mio. kr. fra LOA.

Hallen vil få en samlet størrelse på ca. 2.000 m², hvoraf 250 m² vil være et overdækket Parkourområde som i høj grad henvender sig til skoler og de selvorganiserede. Hallen vil også få et ca. 15 meter højt klatretårn hvilket bliver de første faciliteter til at klatre i Slagelse by. Hertil kommer lokaler til Kampsport, Crossfit og et ”Zenområde” til Yoga og Dans m.m. Taget på bygningen vil også blive indrettet til aktiviteter bl.a. en indhegnet boldbane. Hallen åbner sig op mod syd hvor der er planlagt et større ”Streetområde” til skatere m.fl. Dette område kan koble sig på ”Fodsporet” hvis det på sigt føres ind til bymidten via Kalundborgvej.

Absalon har tilkendegivet hvor meget haltid de ønsker at købe såfremt hallen opføres, og sammen med de lokale skoler og daginstitutioner vil de være brugerkredsen i dagtimerne. Sidst på eftermiddagen og om aftenen samt i weekender vil det være de respektive klubber og de selvorganiserede som benytter hallen.

Med udgangspunkt i det udarbejdede Idéforslag ser anlægsøkonomien for idrætshallen som følger:

Samlet overslag inkl. byggeplads- og vinterforanstaltninger, uforudsete udgifter samt rådgivning i alt ca. 45.6 mio. kr. ekskl. moms

Hertil kommer ekstraudgift til blød bund, fundering og jordforurening (fastlægges endelig ifm. projektering) i alt ca. 7.0 mio. kr. ekskl. moms.

Anlægsøkonomi for hal i alt ca. 52,6 mio. kr. ekskl. moms, hvorfra der skal trækkes den forventede støtte på 10 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden.

For at tilpasse halprojektet med de øvrige byggetiltag i området kan det være optimalt at påbegynde projekteringen så hurtigt som muligt.

Af den samlede anlægsøkonomi vil der således være behov for at anvise 4.9 mio. kr. til projektering, hvoraf 1,1 mio. kr. forfalder i 2017.

Alternativ finansiering af hal

Som forberedelse til denne sag er der undersøgt muligheder for alternativ finansiering, hvor én model kan være leasing evt. via KommuneKredit. I anlægsfasen overfører KommuneKredit eller anden aktør ansvaret for projektering og opførelse til Slagelse Kommune. Det betyder, at Slagelse Kommune får rollen som bygherre, og godkender fakturaer fra entreprenøren som herefter betales af ex. KommuneKredit

I driftsfasen har Slagelse Kommune som leasingtager selv ansvaret for drift og vedligehold af Multihallen.

En leasing-model med KommuneKredit eller anden aktør indebærer, at finansieringen af Multihallen og det formelle ejerskab overlades til KommuneKredit i en periode på 25 år.

KommuneKredit kan stå for både slutfinansiering og byggekredit i form af en oparbejdningskonto. Fordelen for kommunen er, at renteudgifterne bliver lav ved finansiering af KommuneKredit på grund af garantien.

Modellen er bl.a. anvendt i Vordingborg Kommune med projektet Panteren, hvor driftsoperatøren er en fond under DGI.

Kommunen har pligt til at deponere ved brug af denne model, men det rammer ikke kommunens anlægsloft.

Efter denne model vil KommuneKredit eller en anden aktør formelt set eje Multihallen i en periode på 25 år og i denne periode lease hallen til Slagelse Kommune. Slagelse Kommune har brugsretten i denne periode og betaler for driften. Efter 25 år overtages Multihallen af Slagelse Kommune til en forud fastsat nedskrevet anlægsværdi.

Såfremt leasingmodellen anvendes, vil Slagelse Kommune skulle stille en kommunal garanti og deponere et beløb svarende til anlægssummen på ca. 43 mio. kr. Anlægssummen tæller ikke med i forhold til Slagelse Kommunes anlægsloft.

Kommunen vil få frigivet 1/25 af deponiet hvert år.

Såfremt det besluttes at arbejde videre med denne model, er der en række forhold, der skal afdækkes, herunder krav til likviditet og anlægsloft og en eventuel forhåndsgodkendelse i Indenrigsministeriet.

Retligt grundlag

Intet at bemærke.

Handlemuligheder

Proces- og tidsplan:

Såfremt de ovenstående projekter skal realiseres er der en indbyrdes afhængighed som kan beskrives i en samlet proces- og tidsplan (jf. bilag 1).

Banedanmarks planer om spor- og perronarbejde i 2019 ligger 100% fast, og det har som beskrevet en betydning for vores projektarbejde med en ny bro. Projekteringen af broen skal påbegyndes senest 1. november 2017 for at vi kan være klar til etablering i foråret 2019. Det giver samtidig Absalon de bedste muligheder for at tilpasse deres byggeri med broen.

Absalons byggeri har den længste byggeperiode og derfor vil det være hensigtsmæssigt at hallen bliver det første byggeri i området. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at bygge hallen samtidig med at Absalon bygger. Byggeriet af hallen kan afvente Absalons byggeri, men det kan være forbundet med udfordringer dels tilkørselsmæssigt dels sikkerhedsmæssigt når der til den tid befinder sig 3.000 studerende m.fl. i området, og kan samlet set fordyre projektet.

Vurdering

Begge projekter vurderes at have stor betydning for campus som helhed, og vil ved en realisering betyde at kommunen lever op til de hensigter som er beskrevet i Visionsplanen, Byrumsanalysen og Masterplanen. Begge projekter vil også være til stor gavn for byens borgere og samtidig sikre gode betingelser for uddannelserne i området og dermed Slagelse som førende studieby.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsbudget for ny bro over jernbanen:

	2017	2018	2019	Samlet
Bro uden elevator	1,0	11,5	14,5	27,0 mio. kr. ekskl. moms
Bro med elevator	1,0	13,5	17,0	31,5 mio. kr. ekskl. moms

Overslag over afledt årlig drift af bro ca. 200.000 kr. uden elevator og ca. 250.000 kr. med elevator (DSB andel pt. ikke aftalt).

Anlægsbudget for ny idrætshal ved en normal kommunal finansiering:

	2017	2018	2019	Samlet
Idrætshal	1,1	18,9	18,9	42,6 mio. kr. ekskl. moms – her er fraregnet tilskud fra LOA på 10,0 mio. kr.

De 10 mio. kr. fra LOA kan udbetales i 4 rater når byggeriet er påbegyndt.

Overslag over afledt årlig drift af hal ca. 600 -900.000 kr. (afhængig af hvor meget hallen benyttes - ønsket er en 24/7-hal). Lejeindtægter er ikke medregnet.

Konsekvenser for andre udvalg

At skabe grundlag for en realisering af Campus Slagelse, har konsekvenser for øvrige udvalg i større eller mindre grad.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget prioriterer eventuelle anlæg i Campus området, og om hvorvidt der skal arbejdes videre med en afklaring på en alternativ finansiering af halprojektet.

2. at Økonomiudvalget oversender de prioriterede anlæg til budgetforhandlingerne

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. september 2017:

Fraværende:

Drøftet og oversendes til budgetforhandlingerne.

Administrative bemærkninger

Efter behandling af sagen den 11. september 2017 har der været afholdt afklarende møder om mulig medfinansiering af broen med henholdsvis SDU og Absalon samt DSB.

Desuden har Lokale og Anlægsfonden deltaget i møde med § 17 stk. - Helhedsplanudvalget for Campus Slagelse den 15. september 2017, hvor også Byrådet var inviteret.

Der har endvidere været afholdt § 17 stk. 4 – Helhedsplanudvalgsmøde for Campus Slagelse, hvor Byrådet også var inviteret (jf. beslutning på Økonomiudvalgets møde den 12. juli 2017 om, at Byrådet fremover løbende orienteres om udviklingen af Campus-projektet).

Møderne med SDU og Absalon blev afholdt hhv. den 15. september 2017 og den 18. september 2017 (jf. bilag 1).

Samstemmende kan det konkluderes at hverken SDU eller Absalon har lovhjemmel til at deltage økonomisk i anlægsprojekter som ligger udenfor egen matrikel, men de er begge indstillet på at ”Koblingszonen” hvor deres respektive bygninger mødes med en mulig bro bliver løst optimalt, og her vil de givetvis kunne bidrage økonomisk.

Begge uddannelser støtter fortsat op om broprojektet, og er også enige om at DSB vil opleve en yderligere logistisk udfordring når der ved uddannelsesstart efter sommeren 2020 bliver ca. 3.000 studerende i campusområdet.

I fællesskab har de udarbejdet en samlet beskrivelse ”Trafikale udfordringer ved Campus Slagelse” (jf. bilag 2) som er modtaget den 26. september 2017 og videregivet til DSB.

En mulig ny idrætshal vil stadig være attraktiv for især Absalon, og de har fremsendt første bud på hvor meget de ønsker at gøre brug af hallen i forbindelse med deres undervisning, og ser i øvrigt hallen som et potentiale for deres studerende.

Mødet med DSB om mulig medfinansiering blev afholdt den 27. september 2017, her tilkendegav DSB at deres tidligere udmelding om at afholde udgiften til etablering af trappenedgang på perron 2/3 stadig var gældende. Forud for mødet har vores rådgiver Rambøll udarbejdet et økonomisk overslag over de enkelte delelementer på broen, og trappenedgangen er estimeret til ca. 4.9 mio. kr. I forhandlingen med DSB kom der tillige tilsagn om yderligere ca. 1.9 mio. kr. således at det samlede tilsagn fra DSB nu lyder på ca. 6.8 mio. kr.

DSB forventer at kommunen afholder den samlede anlægsudgift, og at DSB efterfølgende refunderer deres andel på ca. 6.8 mio. kr. (kan også ske ratevis i takt med realiseringen). DSB er indledningsvis ikke interesseret i elevatorer.

Parallelt med ovenstående møder har der været møder med Banedanmark vedrørende spor- og perronprojektet. På det seneste møde den 9. oktober 2017 oplyste Banedanmark, at udførelsesperioden, som er planlagt til foråret 2019, muligvis bliver justeret.

Der er hidtil arbejdet på en realisering at broen netop i foråret i forbindelse med sporspærringerne, men med den seneste udmelding fra Banedanmark giver det mening at overveje at udsætte projektering som ellers skulle være påbegyndt senest 1. november 2017.

Vores rådgiver Rambøll har vurderet fordele og ulemper ved først at udføre broen efter at spor- og perronprojektet er afsluttet.

Ved udførelse i 2019 spares der ca. 60.000 kr. til genetablering af perronerne, men det kan blive en del af en bekostelig godkendelsesproces som bl.a. kommer til at omhandle erstatninger ved overskridelse af tidsfrister m.m. Det kan være vanskeligt at udarbejde et 100% sikkert kontraktgrundlag for den entreprenør som vi vælger. At sikre entydige vilkår for broentreprenøren er væsentlig mere enkelt, hvis han arbejder i spærringer, som alene er afhængig af hans egne arbejder.

Ved udførelse i foråret 2020 eller senere vil broprojektet blive uafhængigt af Banedanmarks øvrige projekter, og der vil være en besparelse på godkendelsesprocessen i størrelsesordenen 200.000 kr., hvor der skal modregnes 60.000 kr. til genetablering af perron.

Afgørende for totalomkostningerne er størrelsen på omkostningsindekset på udbudstidspunktet. Pt. er der ikke mange anlægsprojekter i gang, så prisudviklingen er på vej nedad vurdere rådgiver.

I forlængelse af overstående vil en udsættelse af projekteringen til primo 2019 eller senere forekomme at være hensigtsmæssigt.

På mødet med DSB den 27. september 2017 orienterede DSB også om status for deres mageskifte med Banedanmark om de arealer der ligger nord for jernbanen langs Ndr. Stationsvej. Det forventes at deres aktstykke bliver godkendt i indeværende år.

Her vil DSB overtage arealet vest for den nuværende permanente pendlerparkering. På dette areal vil der i løbet af 2018 blive indrettet ca. 120 nye parkeringspladser med en forventet anlægssum på i alt ca. 4.5 mio. kr. såfremt kommunen efterfølgende vil forestå den daglige drift af parkeringsarealet i lighed med den aftale der er for den nuværende pendlerparkering.

Driften fra og med 2019 vil blive på omkring 200-400.000 kr. årligt alt efter parkeringsarealets udformning. De 120 nye parkeringspladser vil bidrage positivt i forhold til parkeringsstrategien.

DSB har et ønske om at ovenstående parkeringsproblematik bliver en del af en samlet løsning hvor medfinansieringen af broprojektet også indgår.

Lokale og Anlægsfonden (LOA) har deltaget i møde med § 17 stk. Helhedsplanudvalget for Campus Slagelse den 15. september 2017, hvor også Byrådet var inviteret.

Her blev der redegjort for LOA´s store interesse for halprojektet, og der er en klar tilkendegivelse på at LOA vil støtte projektet med 10 mio. kr. LOA ser gerne at der er fremdrift i projektet og at den forestående projektering bliver iværksat.

Udgiften til projektering er anslået til ca. 4.9 mio. kr. I budgetårene 2015-18 er afsat 5 mio. kr. til campus i 2018, et beløb som om muligt kan frigives til projekteringen.

Vurdering

På baggrund af de nye oplysninger om broprojektet vil det være hensigtsmæssigt at udsætte projekteringen af broen til primo 2019 eller senere.

Absalons byggeri har den længste byggeperiode og derfor vil det være hensigtsmæssigt at hallen bliver det første byggeri i området såfremt det besluttes at prioritere en hal. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at iværksætte projekteringen af hallen snarest med henblik på at stål og betonkonstruktioner (råhuset) kan være på plads inden at Absalon påbegynder deres byggeri.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at bygge hallen samtidig med at Absalon bygger. Byggeriet af hallen kan afvente Absalons byggeri, men det kan være forbundet med udfordringer dels tilkørselsmæssigt dels sikkerhedsmæssigt når der til den tid befinder sig 3.000 studerende m.fl. i området, og kan samlet set fordyre projektet.

Afhængig af om beslutningen om byggeriet af hallen udsættes, skal der rettes henvendelse til LOA om hvorvidt tilsagnet om de 10 mio. kr. fortsat vil være gældende.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsbudget for ny bro over jernbanen:

	2019	2020	Samlet
Bro uden elevator	11,5	15,5	27,0 mio. kr. ekskl. moms – herfra skal fraregnes DSB´s andel på ca. 6.8 mio. kr.

Overslag over afledt årlig drift af bro ca. 200.000 kr. (DSB´s andel er pt. ikke aftalt).

Anlægsbudget for ny idrætshal ved en normal kommunal finansiering:

	2017	2018	2019	Samlet
Idrætshal	1,1	18,9	18,9	42,6 mio. kr. ekskl. moms – her er fraregnet tilskud fra LOA på 10,0 mio. kr.

De 10 mio. kr. fra LOA kan udbetales i 4 rater når byggeriet er påbegyndt.

Overslag over afledt årlig drift af hal ca. 600 -900.000 kr. (afhængig af hvor meget hallen benyttes - ønsket er en 24/7-hal). Lejeindtægter er ikke medregnet.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1 at, Økonomiudvalget prioriterer eventuelle anlæg i Campus området, og om hvorvidt der skal arbejdes videre med en afklaring på en alternativ finansiering af halprojektet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Sagen udsættes, idet økonomiudvalget ønsker et samlet overblik over anlægsudgifterne til de projekter som ønskes fremmet i Campus-området, samt forslag til finansiering heraf over de kommende år, herunder finansiering af de afledte driftsudgifter.

Bilag

Notat SDU.Absalon.DSB.

Trafikale udfordringer ved Campus Slagelse.

11. Agersø Havn - Lejekontrakt Fonden for Agersø Lystbådehavn (B)

Sagsnr.: 330-2017-10502 Dok.nr.: 330-2017-584906 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal indgås ny lejekontrakt med Fonden for Agersø Lystbådehavn, og herunder hvilke arealer der skal omfattes.

Baggrund

Fonden for Agersø Lystbådehavn (i det følgende ”Fonden”) har indgået en lejekontrakt med tidligere Skælskør Kommune, som udløber den 31. marts 2019 (bilagt)

Hvis kontrakten ikke fornyes, overgår administrationen af området til Slagelse Kommune.

Lejeafgiften i den nuværende kontrakt udgør 0 kroner. Jf. lejekontrakten kan arealet anvendes til et servicecenter og et mastehus og de i kontrakten fastsatte bestemmelser, uden at kontrakten i øvrigt fastsætter yderligere anvendelsesbestemmelser. Kontraktens fastsætter i generelle vendinger bestemmelser om renholdelse og vedligeholdelse af areal og bygninger.

Det må antages, at når Fonden kan leje arealet til 0 kr. er det fordi lejemålet sker inden for rammen af Fondens formål, altså at drive og udvikle aktiviteten i lystbådehavnen. Fonden kan hermed ikke anvende arealet til formål, der ligger uden for formålet med Fonden.

Kontrakten omfatter ca. 2/3 dele af lystbådehavnen på Agersø med tilhørende havnearealer. Lystbådehavnen tættest på færgelejet er forsat under Kommunens administration v/ Korsør Havn.

Fonden administrerer aktiviteterne på deres del af lystbådehavnen, men deler dog en lang række opgaver og faciliteter med Slagelse Kommunes Havnevæsen. Udgiftsfordelingen er dels reguleret i aftaler om fordeling, som de ses i den bilagte oversigt og dels af bestemmelserne i lejekontrakten. Der er dog ikke fuldstændig overensstemmelse med praksis dels fordi det kan være svært at adskille aktiviteterne, og dels fordi den gamle kontrakt er løbet fra den aktivitet der foregår i dag.

Administrativt vil det være en fordel hvis der kunne komme et renere snit i opgavefordelingen på Agersø Havn, så der i praksis ikke var overlap mellem Fondens og kommunens opgavevaretagelse.

Det kunne fx ske ved, at Fonden overtog hele lystbådeaktiviteten på Agersø, så lejemålet fremadrettet også omfatter den del af lystbådehavnen (se kortbilag), der i dag administreres af kommunen. På et møde i september mellem Borgmester Stén Knuth, Fonden og administrationen var Fonden ikke afvisende over for denne mulighed. Efterfølgende har Fonden også telefonisk tilkendegivet, at de kan bakke op om denne model.

Alternativt kan den nuværende delte konstruktion fortsætte eller kommunen kan undlade at indgå ny kontrakt, og i stedet overtage hele aktiviteten omkring lystbådehavnen på Agersø.

For at sikre lejer mulighed for at lånefinansiere forskellige aktiviteter på den lejede grund er det nødvendigt, at der indgås et lejemål med en lang horisont. Långivere stiller typisk krav til lange lejeperioder, før der kan ydes lån til lejers eventuelle anlægsaktiviteter på den lejede grund.

Udleje til 0 kroner gælder ikke for arealer, der fremlejes til kommercielle aktiviteter som fx café eller restaurant. Her skal betales en leje svarende til markedslejen.

Retligt grundlag

Kontrakten ligger inden for kommunalfuldmagtens rammer

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at indgå en ny lejekontrakt på samme areal som i dag, hvor Fonden driver 2/3 dele af lystbådehavnen. Lejeafgiften kan fortsat være på 0 kroner, men så udgiftsfordeling til fælles faciliteter er klar mellem udlejer og lejer. Økonomiudvalget har selvfølgelig også mulighed for at sætte en lejepris på mere end 0 kr.

Det kan eventuel forudsættes, at ny kontrakt kun indgås, hvis Fonden overtager alle aktiviteter omkring lystbådehavnen på Agersø, herunder også den nuværende kommunale del.

Det kan også vælges, at det fremover er kommunen, der varetager hele administrationen af lystbådeaktiviteten på Agersø.

Vurdering

Så længe en lokal forening som Fonden vil varetage administrationen af aktiviteten på lystbådehavnen, bør det tilstræbes at understøtte dette initiativ. Det vurderes som positivt, at der er en lokal forankring i aktiviteten. En ny kontrakt med Fonden er derfor at foretrække. Kontraktens vilkår for, og formål med lejemålet skal gøres klart. Fondens økonomi og arbejde skal sikre de kommunale interesser, der er med opretholdelse af lystbådehavnen på Agersø, herunder at det sker i overensstemmelse med Fondens vedtægter (bilagt).

Det kan være problematisk at skille opgaverne mellem havneaktiviteterne under kommunen og Fonden, når begge parter driver en lystbådehavn som i dag. Det anbefales derfor, at en ny lejekontrakt med Fonden bør betinges af, at Fonden fremadrettet varetager al lystbådehavne-aktivitet på Agersø.

Fonden ville fortsat kunne få ydelser udført af Korsør Havn ved fakturering af medgået tid. Det står Fonden frit for, hvilken entreprenør de vil benytte til deres opgaver.

Hvis kommunen vælger at overtage hele driften af Agersø Lystbådehavn, vil Fonden reelt mister sit eksistensgrundlag, og det bliver irrelevant at indgå en ny lejekontrakt. Kommunen har personale, materiel og kompetencer til at drive opgaven, men det vil omvendt være sværere at fastholde det lokale initiativ og den lokal forankring af opgaven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De samlede udgifter til Agersø Havn udgør ca. 700.000 kroner om året som fordeler sig med ca. 1/3 del til Fondens del af havnen og 2/3 dele til kommunens del (færgehavn, fiskerihavn og lystbådehavn). Ca. 60 % er lønudgift til havnefoged.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller på administrationens vegne,

1. at Der udarbejdes ny lejekontrakt i samarbejde med Fonden for Agersø Lystbådehavn

2. at Det forudsættes, at Fonden for Agersø Lystbådehavn overtager alle aktiviteter omkring lystbådehavnen på Agersø herunder også i den nuværende kommunale del af havneanlægget

3. at Lejeprisen fastsættes til 0 kr. dog fastsættes lejen for arealer til kommercielle aktiviteter efter en markedsleje

4. at Der tages udgangspunkt i den nuværende lejekontrakt, men formål og vilkår præciseres i den nye lejekontrakt

5. at Den nye kontrakt fremlægges til Økonomiudvalgets endelige godkendelse, senest i oktober 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Godkendt, dog således at den nye kontrakt forelægges Økonomiudvalget hurtigst muligt.

Michael Gram (FB) ønsker nærmere undersøgt, hvorvidt der kan indgås en aftale med en husleje på 0 kr.

Bilag

Vedtægt for Fonden for Agersø Lystbådehavn

Kort med kommunens og Fondens havnebassiner

Lejekontrakt Fonden for Agersø Lystbådehavn fra 19.10.1990

Agersø 2016 oversigt over udgiftsfordeling ml. kommune og Fonden

12. Agersø Havn - Udlejning af stadeplads til pølsevogn (B)

Sagsnr.: 330-2017-10502 Dok.nr.: 330-2017-548911 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om at.:

1. Fonden for Agersø Lystbådehavn (i det følgende kaldet ”Fonden”) kan fremleje et areal til pølsevogn eller café/ grill i eksisterende bygning samt størrelsen på lejen i 2017

2. Fonden kan indrette en café/ grill i eksisterende bygning på det af kommunens lejede areal, samt fastlæggelse af udlejet areal til bygning med Café/ grill

3. fastlæggelse af udlejet areal til pølsevognsaktivitet

4. indtægter fra de fremlejede arealer skal tilgå Slagelse Kommune.

Baggrund

Fonden for Agersø Lystbådehavn har i 2016 og 2017 tilladt en pølsevognsaktivitet på det areal, som Fonden lejer af kommunen (se kortbilag). Slagelse Kommune har, i allonge af 7. januar 2016 (bilagt), præciseret § 8 i gældende lejekontrakt (bilagt), herunder at udleje skal være i overensstemmelse med gældende lokalplan, dvs. at fremleje skal være til havnerelateret virksomhed. Fremlejen skal ske på markedsvilkår, og størrelse og placering skal godkendes af Slagelse Kommune.

Sidenhen har Fonden dog anket både det fastsatte areal, samt at indtægten fra lejen skal tilgå Slagelse Kommune. Fonden mener, at der er tale om ”dobbeltleje”.

Fonden har desuden påpeget, at kommunen ikke opkræver for ude-serveringsarealer i Slagelse By.

Agersø Havneareal og torve og gader i vores købssteder kan imidlertid ikke helt sammenlignes. Offentlige vejarealer har mangeartede formål. Udover almindelig trafikafvikling, skal vores vejarealer kunne forsyne byen efter dens planlagte formål. I en købstad som fx Slagelse kan det være udeservering på vores torve eller udstilling af varer fra butikker med facade ud til vejen. Der betales ikke leje for denne helt almindelige brug af de offentlige vejarealer.

Når der er tale om aktører, der kommer udefra, betales derimod en leje til kommunen for brug af vejarealet. Det gælder fx til mobile pølsevogne og boder med salg af forskellige varer til torvedage mv. Privat bebyggelse på kommunal grund betaler også en markedsleje.

Fonden oplyser, at den ikke tjener noget på pølsevognsaktiviteten, og har ikke betalt den aftalte leje til kommunen for 2016 og 2017.

Fonden for Agersø Lystbådehavn finder, at det er tilstrækkeligt med 70 m² til pølsevogn mv. I en tidligere dialog mellem parterne er der aftalt et kompromis på 100 m², hvorefter den årlige arealleje bliver på 7000 kr. jf. mail af 6. april 2016 (bilagt).

På et møde i september 2017 med Borgmester Stén Knuth, Fonden og administrationen, har Fonden oplyst, at de overvejer at opgive pølsevognsaktiviteten, og spørger i stedet til muligheden for evt. at indrette en café/ grill i eksisterende bygning ved lystbådehavnen med serveringsplads indendørs og udendørs på veranda.

Retligt grundlag

Lejekontrakt og allonge til kontrakten.

Området ved Agersø Lystbådehavn forvaltes og udlejes inden for rammerne af kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Ad 1) fremleje, markedslejen og størrelsen på markedslejen

Det kan besluttes, at der kan fremlejes et areal til en pølsevogn eller til en bygning med café/ grill, mod at Fonden betaler en fastsat markedsleje til Slagelse Kommune på 70 kr./m².

Det kan også besluttes, at fremleje til pølsevogn ikke kan ske, men at Fondens lejede areal i stedet reduceres med det areal, hvor pølsevognen eller bygning med café skal være. Herefter kan lejeaftaler indgås direkte med Slagelse Kommune, som det fx sker på Omø Havn.

Markedslejeniveauet hviler alene på en enkelt vurdering. Det kan eventuelt indhentes en yderligere vurdering af markedslejeniveauet inden der træffes beslutning om dette punkt.

Ad 2) Café i eksisterende bygning og areal hertil

Det kan vælges, at acceptere at der indrettes en café/ grill i Fondens eksisterende bebyggelse mod betaling af markedsleje. Der betales leje af areal svarende til sokkeljord med tillæg af veranda med serveringsarealer.

Kommunen kan også vælge at sælge et areal til formålet

Ad 3) Areal til pølsevogn

Det kan vælges, at følge Fondens forslag om et arealbehov på 70 m², hvorefter lejen ender på 4900 kroner om året, eller at følge den oprindelige aftale, som angiver, at et fornuftigt arealbehov bør sættes til mindst 100 m², hvorefter lejen ender på 7000 kroner om året.

Ad 4 Skal fremlejeindtægter tilgå Fonden eller Slagelse Kommune

Det kan vælges, at lejeindtægter skal tilgå Slagelse Kommune, da der ikke er aftale om andet i eksisterende lejeaftale. Der foreligger ingen politisk beslutning om, at Fonden kan beholde eventuelle lejeindtægter, som Fonden kan få ved at fremleje kommunens areal ud til kommercielle formål.

Vurdering

Ad 1) Fremleje, markedslejen og størrelsen på markedslejen

Fonden lejer havneområdet til 0 kr., hvilket er et udtryk for, at fonden kan besidde området inden for en særlig ramme, som skal være understøttende for lystbådeaktiviteten og lystbådehavnen på Agersø.

Jf. lejekontrakten kan Fonden ikke fremleje arealet uden at høre udlejer (kommunen) i sagen.

Inden for rammen af kommunalfuldmagten skal en kommune handle på markedsvilkår, når der fx udlejes jord til aktiviteter af kommerciel interesse. En kommune må ikke yde støtte til en virksomhed fx ved at tilbyde en leje under markedsprisen. Tilsvarende krav må kommunen derfor stille til Fondens fremleje.

Markedsprisen på Agersø Havn er svær at fastsætte. Der har ikke været konkurrerende henvendelser om at kunne etablere en pølsevogn eller en café på det areal som Fonden lejer. Den fastsatte markedsleje bygger derfor ikke på kendte lejeniveauer på Agersø, og er alene baseret på én vurdering. Det er uvist om en yderligere ekstern vurdering af markedslejen ville ændre væsentligt på vurderingen af markedslejen.

Hvis der indgås lejemål direkte mellem kommunen og en café-ejer eller ejer af en pølsevogn, vil Fonden undgå fremleje-problematikken.

Administrationen har i det aktuelle tilfælde fået vurderet markedsprisen specifikt til en pølsevogn til 70 kr./m² (bilagt) Markedslejen for et areal til en tilsvarende aktivitet i en fast bygning tæt på lystbådehavnen er ikke særskilt vurderet, men det antages, at markedslejen per m² vil ligge på nogenlunde samme niveau som for pølsevognsaktiviteten. Der er ikke foretaget en vurdering af en salgspris for et areal til en café-bygning.

Ad 2) Café i eksisterende bygning og areal hertil

Hvis der indrettes en café/ grill i en fast bygning på kommunens areal vurderes det, at aktiviteten ligger uden for gældende lejekontrakts ramme. Salg af kaffe mv. har ikke direkte noget med lystbådehavne-aktiviteten at gøre.

Omvendt er det ikke en unormal aktivitet at møde en café i en lystbådehavn. Aktiviteten vurderes også, at kunne være med til at skabe liv på havnen, og i øvrigt at kunne ligge inden for den gældende lokalplans ramme.

Derfor kan kommunen som udlejer godkende aktiviteten, mod at betaling for arealet sker på markedsvilkår.

Det areal der lejes ud til café-aktiviteten, kan fastlægges som arealet til sokkeljord med tilhørende veranda og mindre facadearealer.

Ad 3) Areal til pølsevogn

Administrationen kan anbefale et mindsteareal til en pølsevogn på ikke under 100 m², ud fra en vurdering af, at der er en del udenomsplads, som gæsterne også vil benytte, og at arealet skal kunne forsvares over for tredjepart, hvis der stilles spørgsmål til arealets størrelse og den fastsatte markedsleje.

Ad 4) Skal fremlejeindtægter tilgå Fonden eller Slagelse Kommune

Lejeindtægten for udleje af stadeplads tilgår i udgangspunktet Slagelse Kommune. Der er ikke tale om ”dobbeltleje”. Dels betaler Fonden ikke noget i leje for arealet, og dels er det alene merindtægten fra en eventuel fremleje til kommercielle aktiviteter, der skal tilgå Slagelse Kommune som udlejer. Fonden vil derfor ikke få meromkostninger i forbindelse med lejekontrakten.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En ejendomsmægler har anslået markedslejen til 70 kr./ m². Med et areal på 100 m² til pølsevogn og tilknyttede udearealer, bliver den årlige lejepris på 7.000 kroner

I den nuværende lejekontrakt betales 0 kroner i leje. I det daglige er der dog en fordeling af udgifter og indtægter på aktiviteterne på Agersø Havn.

Konsekvenser for andre udvalg

Hvis Fonden ønsker tilskud til deres aktiviteter kan en ansøgning herom eventuelt stiles til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Fonden for Agersø Lystbådehavn kan fremleje areal til pølsevogn eller café/ grill som indrettes i eksisterende bygning ved havnen til en markedsleje i 2017 niveau på 70 kr./m²

2. at Fonden kan indrette café/ grill i eksisterende bygning i lystbådehavnen og at det udlejede areal til Café/ grill i eksisterende bebyggelse skal svare til sokkeljord med tillæg af veranda og mindre facadearealer

3. at Det udlejede areal til pølsevognsaktiviteten skal være mindst 100 m²

4. at Indtægter fra de fremlejede arealer skal tilgå Slagelse Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

1. at) Godkendt.

2. at) Godkendt.

3. at) Ikke godkendt, idet fonden gives kompetence til at fastsætte arealets størrelse.

4. at) Godkendt.

Bilag

kortbilag med lejet areal

Lejeafgift for areal til Havne/grill, aftale fra 6/4-2016

Allonge til lejekontrakt af 01.03.1989 Fonden Agersø L. fra 07.01.2016

Lejekontrakt Fonden for Agersø Lystbådehavn fra 19.10.1990

markedslejevurdering

13. Fonden for Agersø Lystbådehavn - bortkørsel af forurenet jord efter kloakering (B)

Sagsnr.: 330-2017-10502 Dok.nr.: 330-2017-577121 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Det skal besluttes om Slagelse Kommune vil dække en ekstraomkostning, som Fonden for Agersø Lystbådehavn har haft til kloakering af deres bebyggelse.

Baggrund

Fonden for Agersø Lystbådehavn (Fonden) har i mail af 22. februar 2017 (bilagt) ansøgt Slagelse Kommune om at dække ekstraudgifter til kloakeringen af deres bebyggelse, som følge af håndteringen af forurenet jord. Bebyggelsen ligger på et lejet forurenet havneareal, som ejes af kommunen.

Fonden har af egen kraft besluttet at kloakere deres bebyggelse, som ligger på den grund, som Fonden har lejet af kommunen. Slagelse Kommune har på ingen måde været involveret i projektet.

Ifølge Fonden har der været en ekstra udgift på ca. 42.600 kroner inklusiv moms til bortkørsel af forurenet jord fra anlægsarbejdet. Fonden ansøger derfor om, at kommunen dækker denne del af anlægsarbejdet.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, Jordforureningsloven

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at kommunen som udlejer betaler andelen, som områdets forureningsgrad har medført for kloakprojektet eller at afvise ønsket om støtte. Det kan også besluttes, at Fonden og Slagelse Kommune deles om udgiften.

Vurdering

Lejer har tilført en værdi til det kommunale areal med det nye kloakanlæg. Kloakken har en blivende værdi, der ligger ud over løbetiden i lejekontrakten med Fonden, hvilket kunne retfærdiggøre, at ønsket om medfinansiering af kloakprojektet opfyldes.

Omvendt burde Fonden have inddraget kommunen, og eventuelt søgt om tilskud til opgaven før det nu udførte anlægsarbejde blev sat i gang. Slagelse Kommune ikke har udbudt opgaven, entreret med entreprenøren eller ført tilsyn med anlægsopgaven. Kommunen har dermed ikke haft indflydelse på prisen for det udførte arbejde herunder om opgaven fx har været konkurrenceudsat, eller om omkostningerne kunne have været undgået eller reduceret ved en anden jordhåndtering etc. På den baggrund afvises ønsket om medfinansiering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis det besluttes at dække ekstraomkostningen, kan det ske via driftsbudgettet for Kommunale Havne

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,

1. at støtte til Fonden for Agersø Lystbådehavn’s meromkostning i kloakprojektet afvises

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Sagen udsættes til kommende økonomiudvalgsmøde, idet udvalget ønsker nærmere belyst, hvad der er grundlaget for kravet om deponering.

Bilag

VS: forurenet jord

14. Rådighedsbeløb og anlægsbevilling - Etablering af elevator i Korsør Kulturhus (B)

Sagsnr.: 330-2017-34489 Dok.nr.: 330-2017-642040 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på i alt 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.

Baggrund

Korsør Kulturhus har i en årrække arbejdet på at muliggøre etablering af elevator i Kulturhuset, således at samtlige etager kan anvendes optimalt.

Kulturhuset har modtaget en donation fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Tilgængelighedspulje. Denne donation bortfalder den 16. april 2018, hvis projektet ikke er afsluttet.

Derudover har Kulturhuset søgt ekstern finansiering og har fået tilsagn fra fonde på denne finansiering, så det samlede projekt dermed er fuldt finansieret.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har i maj 2016 og i juni 2017 bevilget knap halvdelen af finansieringen til etablering af elevator.

Sundheds- og Seniorudvalget og Handicap- og Psykiatriudvalget har hver bevilget et mindre beløb på udvalgenes møde i juni 2017.

Hertil kommer et bidrag fra Center for Kommunale Ejendomme fra driftsmidler. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal godkende, at midlerne overføres til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets budget som anlægsmidler.

Beløbene fremgår af bilaget.

Retligt grundlag

I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet bevilge rådighedsbeløb og godkende anlægsbevillinger.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan

a) Anbefale over for Byrådet, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus

b) Afvise, at der gives anlægsbevilling til etablering af elevator i Korsør Kulturhus. Et afslag vil betyde, at medfinansieringen fra Tilgængelighedspuljen bortfalder, og at finansieringen af projektet ikke er til stede.

c) Anbefale en anden finansiering af anlægsmidlerne over for Byrådet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling til etablering af elevator i Korsør Kulturhus, så faciliteterne i huset kan anvendes optimalt til fordel for brugere og medarbejdere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansieringen af projektet udgøres af en kombination af midler fra disse politikområder:

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg, udgift	5.01	1.531
Anlæg, indtægt	5.01	-599
Finansiering
KFT, overførte midler	5.01	-500
KFT, bevilling juni 17	5.01	-190
SS, bevilling juni 17, Folkesundhed	7.02	-30
HP, bevilling juni 17	4.01	-30
Kommunale Ejendomme, driftsmidler	6.03	-182

Der forventes afledt drift til servicering af elevatoren.

Konsekvenser for andre udvalg

Sagen behandles i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samtidig.

Indstilling

Centercheferne indstiller,

1. at Udvalgene over for Byrådet anbefaler, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.

2. at Anlægsbevillingen finansieres af midler fra de tre udvalg, af driftsmidler fra Center for Kommunale Ejendomme samt eksterne midler.

3. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende:

Udsættes til Udvalgets ekstraordinære udvalgsmøde den 10. oktober 2017.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: ingen

Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.

Ad 2: Godkendt.

Ad 3: Godkendt.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Jørn Melchior Nielsen (Ø)

Anbefales.

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 4. oktober 2017:

Fraværende: Kurt Rasmussen (A)

Indstillingerne følges.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 10. oktober 2017:

Fraværende: Morten Hass Augustsen (V), Jørn-Ole Didriksen (V)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Økonomiskema, Anlægsbevilling, Elevator Korsør Kulturhus

15. Beslutning om ændret krav til driftsgaranti (B)

Sagsnr.: 330-2017-66173 Dok.nr.: 330-2017-581701 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Ved ansøgning om oprettelse af private daginstitutioner stilles der i Slagelse Kommune krav om 3 måneders driftsgaranti med henvisning til Slagelse Kommunes forsyningsforpligtelse sammenholdt med den begrænsede kapacitet på dagtilbudsområdet.

Uddannelsesudvalget skal overfor Økonomiudvalget komme med en anbefaling om, hvorvidt kravet om 3 måneders driftsgaranti fremadrettet skal reduceres til et krav om 1 måneds driftsgaranti.

Baggrund

Center for Børn og Familie har modtaget ansøgning fra Vestermose Natur- og Idrætsfriskoles Børnehave, der anmoder om nedsættelse af kravet om driftsgaranti fra 3 til 1 måneder.

Af ansøgningen fremgår blandt andet:

Vestermose Natur- og Idrætsfriskole og børnehave (VNI børnehave) har et stort ønske om at hæve børnetallet fra de nuværende 35 til 42 børn, og i denne forbindelse udvide vores tilbud til at rumme et tilbud til 4 børn under 3 år.

Vi oplever øget søgning til vores børnehavetilbud, både til start nu og fremadrettet. Dette er i stigende grad lokale børn, men ligeledes søskende til elever på skolen.

Udvidelsen af børnetallet er forhåndsgodkendt..., såfremt der stilles en skriftlig tilkendegivelse af ny driftsgaranti, … hvilket for vores vedkomne ikke pt. er økonomisk muligt.

Ved en nedsættelse af driftsgarantien til 1 måned, vil vi imidlertid øjeblikkeligt kunne stille garantien, da denne allerede er deponeret i Danske Bank.

I ansøgningen henviser Vestermose Natur- og Idrætsfriskoles Børnehave til, at der tidligere er givet dispensation til Børnebissen i Bisserup (økonomiudvalget d. 24 oktober 2016:

Vi gør opmærksomt på, at der tidligere er givet nedsættelse af driftsgaranti i Slagelse Kommune. Vi håber meget på Slagelse Kommunes velvilje i denne sag og vi mener at det ligeledes vil gavne lokalområdet omkring børnehaven og skolen.

Gældende godkendelseskriterier for drift af private institutioner:

Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget godkendte 8. maj 2013 gældende godkendelseskriterier for drift af private daginstitutioner.

Godkendelseskriterierne indeholder bestemmelse om driftsgaranti:

”Slagelse Kommune stiller jf. dagtilbudslovens § 20, stk. 2 krav om en driftsgaranti. Driftsgarantien skal være på anfordringsvilkår. Formålet med driftsgarantien er at sikre, at institutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, idet kommunen er forpligtet til at sørge for anden pasningsmulighed til de berørte børn, såfremt institutionen ophører ved konkurs, eller på anden vis lukker, eller ikke kan drives videre. Den private leverandør skal stille driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af en gennemsnitlig kommunal institution i Slagelse Kommune af samme størrelse som den private institution. Driftsgarantien kan af Slagelse Kommune kræves reguleret, således at den til enhver tid svarer til minimum 3 måneders drift af en gennemsnitlig kommunal institution af samme størrelse. Beløbet beregnes og fastsættes af Slagelse Kommune. Driftsgarantien skal være Slagelse Kommune i hænde, før der kan meddeles endelig godkendelse”

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens paragraf 19, stk. 5 samt Vejledning om dagtilbud m.v. - VEJ nr. 9109 af 27/02/2015, punkt 241.

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalget kan overfor Økonomiudvalget anbefale, at godkendelseskriteriernes bestemmelse om driftsgaranti ændres således, at private leverandører fremover skal stille driftsgaranti svarende til 1 måneds drift af en gennemsnitlig kommunal institution i Slagelse Kommune af samme størrelse som den private institution.

Uddannelsesudvalget kan alternativt overfor Økonomiudvalget anbefale, at anmodning om nedsættelse af driftsgaranti afvises med henvisning til Slagelse Kommunes forsyningsforpligtelse og det nuværende pres på kapaciteten

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at ansøgning om dispensation fra kravet om 3 måneders driftsgaranti ikke bør imødekommes.

Kapaciteten i Slagelse Kommune er udfordret på grund af det stigende børnetal. Når en privat institution har indskrevet en børnegruppe fritager det ikke kommunen for forsyningsforpligtelsen – kommunen skal på et givet tidspunkt kunne stille pladser til rådighed, såfremt et privat tilbud ikke kan opretholde driften. Med en driftsgaranti svarende til 3 måneders tilskud – har kommunen et økonomisk råderum, når der skal leves op til kravet om pladsgaranti.

Center for Børn og Familie sagsbehandler i øjeblikket to ansøgninger om godkendelse til privat daginstitution.

Det drejer sig om en selvejende institution, der ønsker godkendelse som privat institution og det drejer sig om en privatskole, der ønsker at oprette et børnehavetilbud. Kravet til begge godkendelser er driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til 3 måneders drift. Krav, der er begrundet i Slagelse Kommunes forsyningsforpligtelse sammenholdt med, at kapaciteten er udfordret.

Baggrunden for, at der i 2016 blev givet dispensation i forbindelse med privatisering af institution i Bisserup, er, at der i lokalområdet omkring Bisserup – i både Rude (Kirkeskoven) og til dels i Skælskør og Dalmose var ledig kapacitet.

Vedrørende Vestermose Natur- og Idrætsfriskole:

Ansøgning om udvidelse af børnegruppe modtaget 8. december 2016. Ansøgningen om at hæve børnetallet fra 35 til 42 børn heraf 5 under 3 år imødekommes under forudsætning af, at der udstedes en ny driftsgaranti på anfordringsvilkår, svarende til udgiften til 3 måneders drift.

Der er skrevet følgende til Vestermose Natur- og Idrætsfriskole:

Der fremgår af jeres ansøgning ingen dato for ønsket om udvidelse af børnetallet. Udvidelsen er godkendt, når vi har modtaget skriftlig tilkendegivelse af ny driftsgaranti.

Aktuel driftsgaranti svarende til udgiften til 3 måneders drift med en børnegruppe på 35 børn er på 491.785 kr. Der er anmodet om en ny driftsgaranti på 638.046 kr. – altså en forhøjelse af den nuværende med 146.261 kr.

Det er centerets vurdering, at den nuværende kapacitetsudfordring tilsiger, at kravet om driftsgaranti svarende til 3 måneder bør opretholdes. Centeret ser ikke, at det er muligt at opretholde kravet om 3 måneders driftsgaranti for andre ansøgere, såfremt der gives dispensation til Vestermose Natur- og Idrætsfriskoles Børnehave.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Familie indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler ikke at imødekomme ansøgning om dispensation fra kravet om 3 måneders driftsgaranti i forbindelse med udvidelse af børnetallet

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Venstre kan ikke anbefale indstillingen.

Socialdemokratiet og Enhedslisten anbefaler indstillingen.

Indstillingen blev dermed anbefalet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Økonoimiudvalget besluttede at give dispensation for kravet om 3 måneders driftsgaranti, således at der kun skal stilles driftsgaranti for 1 måned.

John Dyrby (A), Lis Tribler (A) og Niels O. Pedersen (A) hævede sagen til byrådet.

16. Slagelse Musikhus og Badeanstalten - overgang til selveje (B)

Sagsnr.: 330-2016-10571 Dok.nr.: 330-2016-631486 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal indstille til Byrådet, at der indgås aftaler med Fonden Slagelse Musikhus om driften af Slagelse Musikhus og Badeanstalten (Musikhuset) i en treårig periode, 2018-2020.

Baggrund

Byrådet har tidligere besluttet, at Musikhuset skal overgå til selveje og drives på markedsvilkår med kommunalt tilskud, der er øremærket til kulturelle aktiviteter.

Fremtidig drift af Musikhuset

Driften af Musikhuset varetages pr. 1. januar 2018 af en erhvervsdrivende fond. Slagelse Kommune indgår en aftale om driftstilskud med fonden for en treårig periode: 1. januar 2018 – 31. december 2020.

Aftalen er vedlagt som bilag. Administrationen og Musikhuset foretager en årlig gennemgang af aftalen om forventet serviceniveau, og i 2020 evalueres den overordnede aftale om driftstilskud. Evalueringen forelægges for Slagelse Byråd og for bestyrelsen for fonden og danner baggrund for forhandling om forlængelse af aftalen.

Musikhuset varetager administrationen og dele af driften af Slagelse Teater som hidtil. Vilkårene er beskrevet i separat aftale, som er vedlagt som bilag.

Fondens formål er at drive Slagelse Musikhus og Badeanstalten samt Slagelse Teater, som kulturelle fyrtårn med henblik på at tilbyde borgere og besøgende kulturelle oplevelser. Der er tale om en erhvervsdrivende fond, som kommunen ikke har ejerskab i, og i forbindelse med den politiske stillingtagen til sagen, er det derfor ikke juridisk nødvendigt at behandle vedtægterne.

Slagelse Kommune indgår et erhvervslejemål med fonden om bygningerne Sdr. Stationsvej 3 og 5A samt aftale om overtagelse af inventar. Lejekontrakten er vedlagt som bilag.

Aftalerne fremlægges i profylaksebekendtgørelsen i EU-tidende, og aftalernes endelige indgåelse afventer udløbet af klagefristen i denne forbindelse.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper giver kommuner mulighed for at give tilskud til kultur- og musikhuse.

Slagelse Kommunes kompetenceplan angiver, at Økonomiudvalget har kompetencen i forhold til budgetomplacering mellem fagudvalg; i dette tilfælde mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Økonomiudvalget. Byrådet har kompetencen i forhold til kassefinansiering.

Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, LBT 710 af 20. august 2002.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan indstille, at Byrådet

a) Vælger at godkende Musikhusets overgang til selveje på de beskrevne vilkår – Fonden vil herefter overtage driften af Musikhuset i den treårige periode, 2018-2020, hvorefter aftalen skal genforhandles.

b) Vælger, at overgangen til selveje skal foregå på andre vilkår. Overgangen til selveje vil forudsætte genforhandling af aftaler og vilkår, og etableringsdatoen som selvejende virksomhed vil blive udskudt.

c) Vælger, at overgangen til selveje ikke effektueres, og at Musikhuset skal fortsætte som kommunal institution som hidtil. Dette vil ikke give Musikhuset mulighed for udvidet kommerciel drift, men kommunens juridiske stilling i forhold til Musikhuset vil være uændret.

Vurdering

I forlængelse af Byrådets beslutning om, at Musikhuset skal drives på markedsvilkår, anbefaler administrationen, at Slagelse Kommune indgår aftale med fonden om drift af Musikhuset for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2020 på de vilkår, der er beskrevet i aftalerne om driftstilskud, leje af bygninger samt administration af Slagelse Teater.

Det er administrationens vurdering, at fonden er nedsat af erhvervsfolk, som har en oprigtig interesse i at drive Musikhuset, som et kulturelt fyrtårn til gavn og glæde for kommunens udvikling, borgere og besøgende. Det er profiler, som har indsigt i dels den forretningsmæssige drift, dels de kulturelle tendenser på området. Det er endvidere vurderingen, at det aftalegrundlag, der er udarbejdet, sikrer borgerne kulturelle oplevelser af høj kvalitet og i forskellige genrer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omplacering af budget

Byrådet har i maj 2017 vedtaget budgetomplaceringer pr. 1. januar 2018. Efterfølgende er der foretaget mindre justeringer i beløbene hovedsageligt på baggrund af årets sidste PL-regulering. Overførslen udgør herefter de beløb, som fremgår af skemaet nedenfor samt vedlagte bilag.

Da de kulturelle aktiviteter ikke tidligere har været præcist prisfastsat, kan der være en usikkerhed i den vurdering, der ligger til grund for størrelsen af tilskuddet. Det giver en driftsmæssig usikkerhed for fonden i år 2018.

Administrationen anbefaler derfor, at hvis det forventede 2018-resultat afviger med mere end 25%, reguleres tilskuddet tilsvarende første gang 01.07.2018 og igen 01.01.2019 på baggrund af 2018-resultatet.

Dette forhold gælder kun for 2018, og en konkret sag vil blive fremlagt for det relevante fagudvalg, idet det tilstræbes, at det kan finansieres inden for udvalgets serviceramme.

Rent teknisk lukkes Musikhusets enhed i økonomisystemet efter overgangen til selveje.

Virksomhedsoverdragelse

Medarbejderne ansat i Musikhuset overdrages til fonden efter gældende regler om virksomhedsoverdragelse. Dog undtaget en tjenestemand, som udlånes til fonden efter en nærmere beskrevet aftale.

Refusionsopgørelse m.m.

Primo 2018 udarbejdes refusionsopgørelse i forhold til udgifter til bl.a. el, vand og varme samt øvrige udgifter, hvor der foretages årsopgørelse for 2017 med slutafregning i 2018.

Billetindtægter, der indgår i regnskab 2017 vedrørende arrangementer i 2018, opgøres ultimo december 2017, og beløbet afregnes med Musikhuset. Opgørelse og afregning af difference godkendes af Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift, Kultur	KFT – 05.01		1.106	1.056	1.006
Drift, Komm. Ejd.	LTE – 06.03		-1.120	-1.120	-1.120
Drift, Økonomiudv.	ØU – 01.02		-136	-136	-136
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Uudmøntede besparelser	ØU – 01.02		150	200	250
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Praktiske forhold omkring bygningerne er afklaret med Center for Kommunale Ejendomme.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at Musikhuset overgår til selveje på de beskrevne vilkår

2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at aftalen om driftstilskud øremærket kulturelle aktiviteter evalueres i 2020, og at der i sammenhæng hermed tages stilling til fornyelse af aftalen.

3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at budgetomplaceringen godkendes, samt at Musikhusets enhed i økonomisystemet lukkes.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: ingen

Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at Musikhuset overgår til selveje på de beskrevne vilkår, jf. bilag 1 | 3. Under forudsætning af at det kulturelle aktivitetsniveau, som minimum fastholdes.

Ad 2: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at aftalen om driftstilskud øremærket kulturelle aktiviteter evalueres i 2020, og at der i sammenhæng hermed tages stilling til fornyelse af aftalen.

Ad 3: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at budgetomplaceringen godkendes, samt at Musikhusets enhed i økonomisystemet lukkes.

Sagen er efter behandlingen i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget suppleret med et bilag med uddybende bemærkninger til budgettallene i forhold til omplaceringer ved Musikhusets overgang til selveje.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

AFTALE om tilskud til Slagelse Musikhus og Badeanstalten

FORPAGTNING af Slagelse Teater

ERHVERVSLEJEKONTRAKT inkl. bilag

Bilag - Omplacering af budget ved Musikhusets overgang til selveje

Omplaceringer vedr. Musikhusets overgang til selveje - revideret 3. oktober 2017

17. Kommuneplan 2017 - ændringsforslag inden endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609 Dok.nr.: 330-2017-569889 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en række ændringsforslag til Kommuneplan 2017. De væsentligste ændringsforslag skal sendes i 14 dages supplerende høring.

Kommuneplan 2017 kan først derefter blive fremsendt til endelig vedtagelse. Endelig vedtagelse forventes på Byrådets møde i december.

Baggrund

Byrådet valgte at vedtage Forslag til kommuneplan 2017 – 2028 på mødet den 26. juni 2017, hvorfor kommuneplanforslaget har været i offentlig høring i 9 uger fra den 28. juni til den 30. august 2017.

Slagelse Kommune har i høringsperioden afholdt tre offentlige borgermøder i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør. Endvidere har der været afholdt et dialogmøde med landsbyråd og lokalråd.

Der er i høringsperioden indkommet 87 høringssvar til planforslaget. Høringssvarene fremgår af vedlagte hvidbog (bilag 1), hvor alle høringssvar er resumeret, kommenteret og findes i original version. Endvidere indeholder hvidbogen en sammenfatning af de overordnede emner, samt en oversigt over foreslåede ændringer til Kommuneplan 2017.

Overordnet set drejer de fleste høringssvar sig om følgende emner:

· Naturpark: Bemærkningerne omhandler forslag til ændret afgrænsning, trafikale og naturmæssige bekymringer (særligt på Glænø) samt ideer og forslag til indhold i naturparken

· Detailhandel: Bemærkningerne omhandler fokus på at bevare en stærk bymidte, manglende behov for nye butiksområder samt muligheder for Slagelse Megacenter

· Erhvervsudlæg ved Kongevejen: Bemærkningerne omhandler manglende behov for nye erhvervsområder, bekymringer vedrørende trafikale forhold, støjgener og lysskilte samt ønske om etablering af plantebælte

· Boligudlæg i Korsør Bypark: Bemærkningerne omhandler vigtigheden af grønne områder, ønsker om at bevare byparken, manglende behov for at inddrage byparken til boligformål og ønske om høj arkitektonisk kvalitet

· Udvidelse af boligområde ved Roarsvejkvarteret i Slagelse: Bemærkningerne omhandler bekymring om tab af herlighedsværdi, øget trafik, færre grønne områder ved indskrænkning af Den grønne ring, mindre tryghed, forhold vedrørende støj og forsyning samt forslag til trafikbetjening

· Kulturmiljøer: Bemærkningerne omhandler forslag om nye kulturmiljøer, ønske om bevarende lokalplaner, en arkitekturpolitik og øget fokus på bevaringsværdige bygninger

· Øernes udvikling: Bemærkningerne omhandler større fokus på Ø-politikkens formål, øernes potentialer, ønske om nyt sommerhusområde på Agersø og forhold omkring camping på Agersø

· Diverse: Bemærkningerne omhandler arealreservation til den nordlige omfartsvej i Slagelse, forslag til ændringer af bolig- og erhvervsudlæg, forhold omkring Megacenter Vest, forslag til justeringer af masterplanerne for købstæderne, forhold omkring natur og friluftsliv samt ideer til tiltag

· Erhvervsstyrelsen: Administrationen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen vedrørende statens interesser i kommuneplanlægningen. De overordnede emner har været detailhandel, erhvervsudlæg, vejinteresser og forhold omkring kystnærhedszonen

Høringssvarene fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændringer til Kommuneplan 2017:

· Boligrammerne 2.4B4 (Stibjergvej, Korsør) og 1.2B36 (Elmesvinget, Slagelse) ændrer rammebestemmelser, så der gives mulighed for at bygge flere etager og for en øget bebyggelsesprocent

· Udvidelsen af boligområdet ved Roarsvejkvarteret i Slagelse fastlægges i en selvstændig ramme (1.5B22) med mulighed for blandet boligbyggeri i op til 2 etager og ikke som en udvidelse af ramme 1.5B4

· I erhvervsrammerne 1.4E14 (Megacenter Vest), 1.4E15 (Kongevejen/Stop 39) (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen) og 2.3E6 (Amerikakaj/Banegårdskaj) tilføjes bemærkninger omkring vej-, forsynings- og anvendelsesforhold

· Erhvervsrammen 1.2E6 (Ndr. Ringgade/Nykøbing Landevej, Slagelse) udvides til også at omfatte Elmesvinget 34. Ejendommen udgår dermed af boligramme 1.2B36

· Erhvervsrammen 1.4E12, Slagelse Megacenter, fastholdes som erhverv og udpeges ikke som centerområde og aflastningsområde (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· Tilføjelse af afsnit om forhold omkring produktionsvirksomheder under redegørelsen til ”1.3 Erhverv” (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· I centerområderne 1.3C9 og 1.3C10 tilføjes bemærkninger omkring butiksenheder pr. bygning

· Justeringer til masterplanerne for Skælskør og Slagelse

· Mindre justeringer og tilføjelser under hovedstrukturen (øernes udvikling) samt turisme-, kystnærhedszone-, sommerhusområde- og trafikafsnittet under retningslinjer

(jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· Tilføjelse af to nye retningslinjer under ”9.6 Naturnetværk og Grønt Danmarkskort” samt ændringer til redegørelsen (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)

· Mindre rettelser til ”Turistpolitiske overvejelser” og ”Redegørelse for arealanvendelse i kystnærhedszone”

Administrationen foreslår desuden følgende tekniske rettelse:

· Som følge af foreslåede rammeændringer rettes ”Tilpasning af rummelighed” samt ”Redegørelse for arealudlæg”

· Som følge af, at Slagelse Megacenter ikke udpeges som aflastningsområde, udgår afsnittet om ”Redegørelsen for aflastningsområdet” i ”1.4 Detailhandel”, og rammen udgår af tabel 1.4.1

· Nyt layout til tabel 1.4.1 og 1.4.2 under ”1.4 Detailhandel”

· Stiplanen vedhæftes som bilag til ”3.5 Stier”

· Tekst om Energipark Korsør under hovedstrukturen justeres

· Størrelse på udvalgsvarebutikker fastsættes i alle rammer til butiksformål til at være maks. 9.999 m².

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.

Efter planlovens § 27, stk. 2 kan der foretages ændring af planforslaget i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Hvis ændringerne berører andre end dem, der er kommet med indsigelse, skal der foretages en supplerende høring.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til Kommuneplan 2017, der fremgår af hvidbogen. De væsentligste ændringsforslag bliver sendt i 14 dages supplerende høring hos berørte borgere og indsigere, inden Kommuneplan 2017 kan vedtages endeligt.

Byrådet kan vælge at pege på andre ændringer til Kommuneplan 2017. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at de skal sendes i supplerende høring.

Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbogen, hvormed Kommuneplan 2017 sendes tilbage til administrationen.

Vurdering

· Naturpark: Afgrænsningen af og muligheden for en naturpark ønskes fastholdt på trods af indsigelserne mod udpegningen. En naturpark skal grundlæggende sikre, at natur og værdifulde landskaber bevares på måder, der skaber værdi og bæredygtig udvikling i lokalområdet. Administrationen understreger, at formålet er at udvikle og beskytte naturen. Indhold og tiltag i naturparken skal ske i en inddragende proces, så der planlægges for det, borgerne ønsker.

· Detailhandel: I forhold til nye muligheder for etablering af butikker på Sorøvej er det ikke hensigten, at give mulighed for at opføre et nyt shoppingcenter som konkurrent til bymidten. Dette sikres ved, at der i rammerne tilføjes, at der maks. må opføres to butikker pr. bygningsenhed. Administrationen ønsker at fastholde bymidten som et stærkt handelscentrum.

· Erhvervsudvikling: Erhvervsområderne ”Megacenter Vest” og ”Kongevejen/Stop 39” ønskes fastholdt. Megacenter Vest ses som en naturlig forlængelse af Slagelse Megacenter og kan på sigt være med til at styrke erhvervsudviklingen i kommunen. Erhvervsområdet ved Kongevejen er attraktivt grundet synlighed og tilgængelighed. Forhold omkring fremtidig bebyggelse, trafikbetjening, afskærmning og beplantning mod Kongevejen kan håndteres i en lokalplan for området.

· Boligudlæg i Korsør Bypark: I forhold til boligudlæggene i Korsør Bypark er det administrationens vurdering, at nye boliger kan være med til at understøtte koblingen mellem de to bydele på Halsskov samtidig med, at oplevelsen af Byparken som et rekreativt, åbent område fastholdes.

· Udvidelse af boligområde ved Roarsvejkvarteret i Slagelse: Administrationen ønsker at skabe flere muligheder for boligbebyggelse i Slagelse Vest. En udvidelse af Roarsvejkvarteret, der indskrænker Den grønne ring med 100 m, er i tråd med lignende planlægning nord for området. Administrationen vurderer, at der i en nærmere planlægning for området kan tages højde for, hvordan ny bebyggelse indordner sig i forhold til eksisterende bebyggelse.

· Boliger i 2 etager: Administrationen vurderer, at de ændrede rammebestemmelser for boligområderne i Slagelse og Korsør understøtter efterspørgslen på nye boligtyper i to etager samt muligheden for at skabe blandede boligområder. Dette ses også udmøntet i de lokalplaner, administrationen i øjeblikket udarbejder, eksempelvis for boligområdet Bakketoften i Tidselbjerget, Slagelse.

· Erhvervsstyrelsen: Erhvervsstyrelsen har, jf. Planloven, mulighed for at nedlægge ”veto” mod kommuneplanen, hvis statens interesser ikke er varetaget behørigt. Ændringerne aftalt med Erhvervsstyrelsen skal derfor indarbejdes i Kommuneplan 2017, som en forudsætning for at kunne vedtage kommuneplanen endeligt. I den forbindelse er den væsentligste ændring, at Slagelse Megacenter ikke kan udpeges som aflastningsområde til bymidten. Området skal i Kommuneplan 2017 derfor fastholdes som erhvervsområde. Dette begrundes med, at kommunens redegørelse for udpegningen af aflastningsområdet ikke er tilstrækkelig i forhold til redegørelseskravene fastlagt i ”Vejledning om detailhandelsplanlægning”, udgivet af Erhvervsstyrelsen. Slagelse Kommune har ikke haft mulighed for at opfylde de nye redegørelseskrav, da vejledningen kom i høring efter behandlingen af Forslag til kommuneplan 2017. Administrationen forventer efter vedtagelse af den endelig Kommuneplan 2017 at udarbejde et tillæg, der udpeger Slagelse Megacenter som aflastningsområde til bymidten.

· Diverse: Masterplanerne for Slagelse og Skælskør tilrettes med mindre justeringer, og under hovedstrukturen tilføjes bemærkninger om øernes udvikling, der er i tråd med kommunens Ø-politik.

Ændringerne til rammebestemmelserne i 2.4B4 (Stibjergvej, Korsør), 1.2B36 (Elmesvinget, Slagelse), 1.5B4 (Roarsvejkvarteret, Slagelse), 1.4E12 (Slagelse Megacenter, tidligere 1.4C7) og 1.2E6 (Ndr. Ringgade/Nykøbing Landevej, Slagelse) samt tilføjelse af nye rammebestemmelser til 1.5B22 (udvidelse af Roarsvejkvarteret) vurderes at kræve en supplerende høring af indsigere og berørte borgere, før Kommuneplan 2017 kan vedtages endeligt.

Indsigere og berørte borgere vil få besked om, at der foretages en supplerende høring på 14 dage. Høringen vil desuden blive annonceret på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Den endelige Kommuneplan 2017 forventes vedtaget i december 2017.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Planchefen indstiller,

1. at hvidbogen godkendes med de foreslåede ændringer,

2. at de væsentlige ændringsforslag fremlægges i 2 ugers supplerende høring,

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales med følgende bemærkninger:

1.4E14, 1.3C9, 1.3C10: forbehold vedr. maks. antal butikker pr. bygning fjernes.

1.4E15: Flemming Erichsen (A) , Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) kan ikke anbefale udlægget.

Ønske om større rummelighed omkring landsbyer.

Indsigerne til Naturparken inviteres til et orienteringsmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse med de bemærkninger som blev givet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Bilag

Bilag 1 - Kommuneplan 2017 - Hvidbog

18. Forslag til Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej, etape II, Slagelse Nordøst og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-29910 Dok.nr.: 330-2017-508344 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej, etape II, Slagelse Nordøst og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 8. maj 2017 at igangsætte lokalplanlægningen for et nyt boligområde ved Valmuevej i den nordøstlige del af Slagelse.

Lokalplanen er igangsat på anmodning af ejer, der ønsker at udvikle arealet til boligformål inspireret af den for nylig vedtagne Lokalplan 1173 for boliger ved Valmuevej lige syd for området.

Forslag til Lokalplan 1186 giver mulighed for at etablere op mod 22 parcelhuse. Området er disponeret med store grunde på minimum 1000 m²for at skabe et åbent boligområde, der harmonerer med det åbne land, som lokalplanområdet grænser op til.

Igennem lokalplanområdet er der planlagt en grøn kile, som kan opsamle regnvand. Der er udarbejdet en løsning med rekreative forsinkelsesbassiner, som kan tilbageholde regnvand inden for lokalplanområdet, inden det ledes videre til det separatkloakerede kloaknet. Nedsivningsmulighederne i området er generelt ringe pga. lerholdig jord, og en komplet LAR-løsning er derfor svært opnåelig.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Valmuevej, som er en smal vej med en bredde på 3 m. Det vil derfor kræve en udbygning af vejen at betjene det nye boligområde.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. På den baggrund konkluderes det, at lokalplanen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1186 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke kan etableres boliger på arealet.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Lokalplanforslaget er i tråd med Kommuneplan 2013, hvori ny boligudvikling i Slagelse blandt andre er planlagt til at ske mod nordøst i forlængelse af byen. Det nye boligområde kommer til at blive udviklet parallelt med den nye bydel Tidselbjerg og vil kunne tilbyde store, attraktive grunde, hvilket vurderes at kunne øge den potentielle målgruppe for området som helhed.

Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 1186 og tilhørende miljøscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Det anbefales, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Valmuevej er en offentlig vej. En realisering af lokalplanen vil kræve, at Valmuevej udbygges over en strækning på ca. 600 m fra Rosenkildevej, da den eksisterende vej kun er ca. 3 m bred. Der bør derfor regnes med en udgift på omkring 2-3 millioner kr. til udbygning af vejen. En realisering af lokalplanen forventes at ligge nogle år ude i fremtiden.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Planchefen indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej, etape II vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 27. eller 29. november 2017 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Der afholdes borgermøde 29. november 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplanforslag 1186 - Boliger ved Valmuevej, etape II

19. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo (B)

Sagsnr.: 330-2017-16442 Dok.nr.: 330-2017-135709 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs- Plan og Miljøudvalget skal godkende, at forslag til indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo sendes i offentlig høring samt om kommunen skal anvende muligheden for at foretage bekæmpelse på ejerens eller brugerens regning.

Baggrund

Indtil udgangen af 2016 havde Slagelse Kommune fire indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo:

· Indsatsplan for Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland 2006-2016

· Indsatsplan for Skovsø og Gudum Å 2006-2016

· Indsatsplan for Skælskørområdet 2006-2016

· Indsatsplan for Tude Å 2006-2016

Alle planerne udløb ved udgangen af 2016, men fremlæggelse af forslag til en ny indsatsplan har afventet et opdateret lovgrundlag per 23. juni 2017.

De fire gamle indsatsplaner omfatter tre mindre afgrænsede områder samt hele gl. Skælskør Kommune. Det nye forslag til indsatsplan omfatter hele det geografiske område i Slagelse Kommune underopdelt i fire delområder. Kort vist med både de nye og de gamle indsatsområder samt steder med registrerede bjørnekloplanter kan ses af bilag i sagen. Det nye kort kan ses i selve forslaget til indsatsplan. Skematisk oversigt over de gamle og de nye regler er bilagt.

Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv plante, som med sin kraftige og skyggende blade udkonkurrerer vores naturligt hjemmehørende arter. Arten er desuden giftig og kan forårsage alvorlige udslæt på huden, som bliver følsom over for sollys i op til ½ år efter kontakt med saft fra Kæmpe-Bjørneklo.

Det vil formentlig være svært at udrydde Kæmpe-Bjørneklo helt, uanset hvad man gør. En vedholdende bekæmpelsespraksis på de kommunale arealer viser dog, at bekæmpelse betaler sig, og at plantens udbredelse kan bringes ned på et acceptabelt niveau. Det er med andre ord ikke spildt arbejde at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo.

Selv om de fleste lodsejere tager opgaven alvorlig, så er der enkelte, der er ligeglade, og blot lader planten brede sig. Disse lokaliteter bliver hermed frøbank for yderligere spredning. Det har ikke været muligt at håndhæve en bekæmpelse uden for indsatsområderne, og endelig har den eneste mulighed for at sikre en manglende bekæmpelse inden for indsatsområderne været, at kommunen eventuelt kunne bekæmpe planterne for egen regning (hvilket kun sker på kommunale arealer) eller at politianmelde ejeren, hvilket ikke har været praktiseret.

Med den nye lovgivning får kommunerne mulighed for at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo på private arealer og sende regningen videre til lodsejerne, hvis de ikke af egen kraft bekæmper planterne, eller følger kommunens påbud om at bekæmpe. Samtidig bortfalder kommunernes mulighed for at politianmelde ejere, der ikke efterlever et påbud om bekæmpelse.

For at sikre bekæmpelse alle vegne foreslås det, at den nye indsatsplan kommer til at dække hele det geografiske område i Slagelse Kommune, og at kommunen bruger muligheden for at bekæmpe på lodsejers regning.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo samt 958 af 10. juli 2017 om drift af landbrugsjorder.

Handlemuligheder

På plandelen kan kommunen vælge at:

• Lade hele kommunens geografiske areal være omfattet af indsatsplan (som i Kalundborg og Sorø)

• Genvedtage de eksisterende handleplaner

• Helt opgive at have indsatsplaner

Med det fremlagte forslag lægges der op til at udpege hele kommunen som indsatsområde. Kommunen inddeles i fire delområder, hvor man administrativt kan vælge at fokusere indsatserne i en fire årig cyklus.

Den nye lov giver mulighed for, at kommunen kan gennemføre bekæmpelse som en selvhjælpshandling, hvis det ikke lykkes at få lodsejeren til at bekæmpe af egen kraft.

Det kan besluttes, at foretage bekæmpelse for ejers eller brugers regning, men det kan også besluttes, at man ikke vil tage denne mulighed i brug.

Vurdering

Kæmpe-Bjørneklo bør bekæmpes alle steder i kommunen, hvis den skal være effektiv. Samtidig er det svært at forklare lodsejere inden for et bekæmpelsesområde, at de skal bekæmpe, hvis naboen ved siden af, men uden for indsatsplanens område, kan lade sine bjørneklo stå helt uden konsekvenser. Ligebehandling af borgerne taler for, at der enten gennemføres indsats i hele kommunen eller også, at der slet ikke gennemføres bekæmpelse.

Kommunen bør udnytte muligheden for at gennemføre bekæmpelse på en lodsejers regning, der ikke har overholdt et påbud om bekæmpelse. Muligheden vurderes, at gøre det lettere at fastholde grundejerne på opgaven med at bjørneklo skal bekæmpes. Hermed sikres også en rettidig bekæmpelse, så planten ikke spredes fx til naboarealer. Muligheden for selvhjælpshandling tages dog først i brug efter dialog med lodsejer, så vidt det er muligt. Dialogen skal handle om pligten til bekæmpelse og vejledning om bekæmpelse. Hvis dialog, vejledning og påbudsfrister om bekæmpelse ikke resulterer i, at lodsejer bekæmper Kæmpe-Bjørneklo, kan kommunen tage muligheden for selvhjælpshandling i brug.

Den nye lov fastsætter en maksimumpris, som kommunen kan opkræve for bekæmpelse. Prisen (3,81 kr./m²) dækker ikke de reelle udgifter til en bekæmpelse, så anvendelse af selvhjælpshandling sker kun i de tilfælde, hvor gentagende dialog og vejledning ikke bærer frugt.

Den nye lov giver ikke mulighed for at anmelde manglende overholdelse af et påbud om at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo til politiet. Eneste alternative mulighed er derfor, at kommunen bekæmper planten på grundejerens regning. Hvis denne mulighed fravælges, vil myndigheden i praksis ikke have mulighed for at følge op på manglende overholdelse af et påbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis kommunen i praksis gennemfører en bekæmpelse på grundejerens regning, vil der være en meromkostning svarende til forskellen i kostpris og det beløb (3,81 kr./m²) kommunen har mulighed for at opkræve efter bekendtgørelsen. Kostprisen afhænger af arealtype, bekæmpelsestidspunkt og bekæmpelsesmetoder, men bekæmpelse vil typisk koste væsentligt mere, end det der kan opkræves hos grundejer. Kommunerne påpegede problemstillingen under høringen af den nu gældende lov, og emnet diskuteres fortsat. Efter et møde først i september, har ministeren udtalt, at man ville være indstillet på at lave loven om, hvis kommunerne får brug for en mere kostægte opkrævning for bekæmpelse af KæmpeBjørneklo. Som forberedelse til en eventuel lovændring vil KL høre kommunerne om prisen for bekæmpelse og erfaringerne med den nye lov.

Selve opgaven med bekæmpelse og opkrævning for selvhjælpshandlinger er kendt, så der skal ikke oprettes nye administrative funktioner.

Omkostningen til den praktiske bekæmpelse på de kommunale arealer udgjorde i 2016 ca. 70.000 kroner, hvilket er næsten en halvering ift. for 10 år siden. Det må forventes at gennemførelse af den fremlagte indsatsplan vil betyde øgede omkostninger til bekæmpelse i forbindelse med selvhjælpshandlinger, men også et faldende omkostningsniveau efter nogle år, hvis der gennemføres en konsekvent administrativ og praksis på området. Det forventes at have en vis præventiv effekt, når grundejer véd, at myndigheden kan udføre arbejdet på hans regning, også selv om det er under kostprisen.

Afhængigt af mængden af selvhjælpshandlinger, vil der desuden være ekstra administrative omkostninger til opkrævningsarbejdet.

Kæmpe-Bjørneklo findes især på de arealer, der ligger inden for de oprindelige indsatsområder, så selv om hele kommunen nu bliver indsatsområde, betyder det ikke nødvendigvis væsentligt flere henvendelser fremover. Hidtil har borgerne reelt også anmeldt forekomster overalt i kommunen, så henvendelsesmønsteret og trækket på personaleresursen på det administrative uden selvhjælpshandlinger forventes at være nogenlunde det samme eller kun svagt stigende i en periode. Det forventes, at der skal anvendes ca. 3 uger årligt til den administrative del af opgaven uden selvhjælpshandlinger.

Det forventes at der vil være ca. 40 egentlige sager om året, hvoraf det forudsættes at ca. 4-5 sager kan ende med en egentlig selvhjælpshandling. Hvis det antages at kommunens ”underskud” til selvhjælpshandlinger beløber sig til 10.000 kroner per sag, må det forventes at denne del af myndighedsarbejdet vil koste 40-50.000 kroner om året.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller:

1. at Forslaget til indsatsplan godkendes

2. at Forslaget sendes i offentlig høring i perioden 18. september 2017 til 19. november 2017

3. at Kommunen anvender lovgivningens mulighed for at foretage bekæmpelse på ejerens eller brugerens regning

4. at sagen sendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Forslaget sendes i offentlig høring 01. november - 27. december 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Indsatsplan (høringsudgave) for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo -

Kort-oversigt over_indsatsplaner_uden_Sproegoe og forekomster (005)

skematisk ny bekendtgørelse og indsatsplan

20. AffaldPlus - køb af Sorø Fjernvarme (B)

Sagsnr.: 330-2017-65118 Dok.nr.: 330-2017-577771 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om AffaldPlus’ anmodning om køb af Sorø Fjernvarme kan godkendes.

Baggrund

AffaldPlus har den 8. september 2017 anmodet Slagelse Kommune om at tage stilling til deres køb af Sorø Fjernvarme af SEAS-NVE inden endelig godkendelse i AffaldPlus´ bestyrelse. Se bilag.

Købet af Sorø Fjernvarme vil blive løst som en specialopgave for Sorø Kommune, hvor aktiviteterne vil blive placeret i et non-profit aktieselskab ejet af AffaldPlus.

Sorø Byråd har på deres møde den 23. august 2017 godkendt købet af Sorø Fjernvarme til 25 mio. kr. og stiller en lånegaranti til nødvendige investeringer indenfor en ramme på ca. 182 mio. kr.

Sorø Fjernvarme vil blive ombygget så anlægget kan energiudnytte have- og parkaffald. Energiudnyttelsen understøtter Ressourcestrategiens ”Danmark uden affald” mål om at 25% af haveaffald skal energiudnyttes i 2018.

Retligt grundlag

Etablering og drift af energianlæg er ét af selskabets formål og opgaver jf. AffaldPlus vedtægter §3 nr. 3. Af selskabets vedtægter §8 fremgår ligeledes, at anlægsinvesteringer i energiproducerende anlæg, der ikke er baseret på behandling af affald, alene kan vedtages efter godkendelse af kommunalbestyrelsen i samtlige interessentkommuner.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende eller afvise AffaldPlus køb af Sorø Fjernvarme.

Vurdering

En stillingtagen til AffaldPlus engagement på energiområdet er principielt, idet det er første gang selskabet investerer i et energianlæg, som ikke er baseret på behandling af affald. Administrationen har kendskab til, at AffaldPlus er i dialog om overtagelse af andre energianlæg.

Det skal bemærkes at en endelig godkendelse kræver alle seks ejerkommuners godkendelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen økonomisk risiko forbundet med investeringen for Slagelse Kommune, idet Sorø Kommune har givet de nødvendige lånegarantier.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller på administrationens vegne,

1. at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget overfor Byrådet anbefaler, en godkendelse af AffaldPlus køb af Sorø Varmeforsyning

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) anbefaler, at sagen udsættes til kommende møde, således at der kan orienteres nærmere om sagen fra Affald Plus' direktør.

Bilag

Henvendelse fra AffaldPlus om køb af Sorø Fjernvarme

21. Del-anlægsregnskab < 2 mio. kr. Uddybning af havneanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2017-32782 Dok.nr.: 330-2017-586023 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er mindre end 2 mio. kr., skal der udfærdiges anlægsregnskab til fagudvalgets godkendelse. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Baggrund

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet del-anlægsregnskab for:

240585 Uddybning af havneanlæg (2016)

Bevilling 202.000 kr.

Afholdt udgift 167.040 kr.

Mindreudgift 34.960 kr.

Der er tidligere aflagt del-regnskab for udgifter afholdt i 2011-2015

med i alt 997.205 kr.

Regnskab 2016 167.040 kr.

Med dette del-regnskab er i alt aflagt for 1.164.245 kr.

Det er et løbende anlægsprojekt. I 2016 er havnen på Agersø oprenset af firmaet Svendborg Uddybning ApS. Mindreudgift i 2016 er overført til 2017 til færdiggørelse af projekter.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes regler for Anlægsstyring.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at del-anlægsregnskabet godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter). Mindreudgift tilføres kassen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at del-anlægsregnskabet godkendes og indgår i oversigt over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr. i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

240585 1c-delanlaegsregnskab-skema-1c-11116

22. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. - ejendommen Langøre 1, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-590049 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på nettoudgift 0,036 mio. kr. vedrørende ejendommen Langøre 1, Slagelse. Udgiften foreslås finansieret af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab som søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der søges om anlægsbevilling på udgiften vedrørende Langøre 1.

Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.

Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.

Salg af Langøre 1, Slagelse (stednr. 013554)

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede den 8. september 2015, at Langøre 1, Slagelse skulle sælges. Ejendommen var omfattet af processen med afvikling af udlejningsbygninger. Der blev indhentet en vurderingsrapport fra ejendomsmægler som vurderede salgsprisen til 300.000 kr.

Økonomiudvalget besluttede den 20. februar 2017, at de ikke ønsker at sælge ejendommen til den skønnede pris.

Der har været afholdt udgifter til advokat og landinspektør.

(1.000 kr.)

Nettoudgiftsbevilling ............... 0

Nettoudgifter ....................... 36

Merudgift............................. 36

Merudgiften afholdes af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Langøre 1.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab samt finansieringen af udgiften af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå en anden finansiering af udgiften.

Vurdering

Det anbefales, at rådighedsbeløb og anlægsbevilling gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at udgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg	01.05	36
Anlæg	01.05	-36
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på udgiften 0,036 mio. kr. i 2017,

2. at udgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet godkendes,

4. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Langøre 1

23. Del-anlægsregnskab > 2 mio. kr. -Udvidelse af Omø havn (B)

Sagsnr.: 330-2017-32782 Dok.nr.: 330-2017-586128 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.

Baggrund

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet del-anlægsregnskab for:

240590 Udvidelse af Omø havn (2014-2016)

Anlægsbevilling 10.000.000 kr.

Afholdte udgifter 9.702.256 kr.

Mindreforbrug 297.744 kr.

Det er første del-regnskab.

Omø lystbådehavn er renoveret. Orbicon og arkitekt John Veje har været hhv. rådgiver og arkitekt på projektet. JOSK og MT Højgaard har haft entreprisen. Endeligt regnskab aflægges når fonden for Omø havn er nedlagt. Der er overført 0,3 mio. kr. til afsluttende arbejder i 2017.

Retligt grundlag

Slagelse kommunes regler for Anlægsstyring.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at regnskaberne godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet

1. at del-anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

240590 1c-delanlaegsregnskab-skema-1c-11116

24. Teknik og Miljø - Anlægsregnskaber > 2 mio. kr. (B)

Sagsnr.: 330-2017-32782 Dok.nr.: 330-2017-486547 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.

Baggrund

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet anlægsregnskab for:

222596 Rådhusparkeringskælderen

Anlægsbevilling 6.315.000 kr.

Afholdte udgifter 6.317.969 kr.

Merforbrug 2.969 kr.

Ved eftersyn af Rådhusparkeringskælderen, viste det sig, at der var fare for at konstruktionen kunne styrte sammen. Det blev besluttet at renovere p-anlægget. Broconsult var rådgiver på projektet og arbejdet blev udført af Kecon.

Byrådet har 27-2-17 godkendt, at der overføres 685.000 kr. til finansiering af andre anlæg.

222535 Isolering af bro – Bildsøvej over jernbanen

Anlægsbevilling 4.267.000 kr.

Afholdte udgifter 4.266.698 kr.

Mindreforbrug 302 kr.

Broen på Bildsøvej over jernbanen er renoveret efter at Cowi har udarbejdet tilstandsrapport, som viste, at der var et presserende behov for at beskytte betonkonstruktionen. Broens kantbjælker og autoværn er udskiftet ved samme lejlighed. Arbejdet er udført af Zacho-Lind.

Byrådet har 29-5-17 godkendt, at der overføres 233.000 kr. til finansiering af andre anlæg.

222835 Renovering af bymidten, Skælskør

Anlægsbevilling 13.727.000 kr.

Afholdte udgifter 13.726.633 kr.

Mindreforbrug 367 kr.

Renovering af bymidten i Skælskør omfatter Algade fra Havnevej og frem til Nytorv incl. Pistolstræde. Gaden er renoveret med ny belægning i hele gadens profil samt nyt gadeinventar.

Byrådet har 27-2-17 godkendt, at der overføres 273.000 kr. til finansiering af andre anlæg.

Samt del-anlægsregnskab for:

222845 Anlæg af cykelstier (2016)

Bevilling 4.800.000 kr.

Ovf. fra 2015 520.000 kr.

Ovf. til 2017 -2.310.000 kr.

Netto-bevilling 3.010.000 kr.

Afholdt udgift 3.009.720 kr.

Mindreudgift 280 kr.

Der er tidligere aflagt del-regnskab for udgifter afholdt i 2012-2015

Med i alt 33.479.548 kr.

Regnskab 2016 3.009.720 kr.

Med dette del-regnskab er i alt aflagt for 36.489.268 kr.

I 2016 er afholdt udgifter til ”Cykelsti Skælskør Landevej – Hashøjvej til Gerlevvej” og ”Cykelsti Skælskør Landevej – Gerlevvej til Lundforlund”. Arbejderne fortsætter i 2017.

667195 Rundkørsel ved Grønningen (2014 - 2016)

Bevilling 9.200.000 kr.

Ovf. til 2017 -1.070.000 kr.

Netto-bevilling 8.130.000 kr.

Afholdt udgift 8.130.263 kr.

Merudgift 263 kr.

Det er første del-regnskab for udgifter afholdt i 2014-2016

Krydset Grønningen-Sdr.Ringgade ved Hunsballegrunden ombygges, idet det eksisterende signalregulerede kryds ombygges og der etableres stitunnel under Grønningen. Arbejdet udføres af Hoffmann med Rambøll som rådgiver. Arbejdet forventes afsluttet i 2017.

Retligt grundlag

Slagelse kommunes regler for Anlægsstyring.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at regnskaberne godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift	6.02	-3
Anlæg	6.02	3
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet

1. at anlægsregnskaber og del-anlægsregnskab godkendes,

2. at merudgift 2.969 kr. vedr. Rådhusparkeringskælderen finansieres af driftskonto 207002 Betalingsparkeing.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. oktober 2017:

Fraværende: Jørn Melchior Nielsen (Ø)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

222596 1b-anlaegsregnskab-skema-1b-11116

222535 1b-anlaegsregnskab-skema-1b-11116

222835 1b-anlaegsregnskab-skema-1b-11116

222845 1c-delanlaegsregnskab-skema-1c-11116

667195 1c-delanlaegsregnskab-skema-1c-11116

25. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - køb af arealer og bygninger ved Stigsnæs, Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2017-40725 Dok.nr.: 330-2017-591366 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Anlægsregnskabet for køb af arealer og bygninger ved Stigsnæs, Skælskør søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.

Køb af erhvervsgrund Stigsnæs (stednr. 003566)

Byrådet vedtog den 27. juni 2016 at købe en række arealer og bygninger ved Stigsnæs, Skælskør. Det blev samtidig vedtaget, at Slagelse Kommune afholder udgifterne til egen advokat og tinglysning samt at de samlede udgifter til 10,1 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Arealerne blev opkøbt pr. 31. december 2016.

(1.000 kr.)

Nettoudgiftsbevilling ........ 10.100

Nettoudgifter ................. 10.174

Merudgift ............................ 74

Merudgiften foreslås finansieret af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab arealer Stigsnæs.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende anlægsregnskabet.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet og finansieringen af merudgiften af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende anlægsregnskabet, men foreslå en anden finansiering af merudgiften.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg	01.05	74
Anlæg	01.05	-74
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at anlægsregnskabet for køb af arealer ved Stigsnæs godkendes,

2. at merudgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab arealer og bygninger Stigsnæs

26. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Nørrevang - etape 1 (B)

Sagsnr.: 330-2017-7624 Dok.nr.: 330-2017-83341 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Det udarbejdede anlægsregnskab for renovering og ombygning af tidligere Nørrevangs skolen, Etape 1, søges godkendt. Regnskabet dækker over Nørrevang etape 1 inkl. PCB renovering. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund

Byrådet besluttede på deres møde i december 2012 at PCB-sanere Nørrevang for 12 mio. kr., således at bygningen kan anvendes til kommunale formål. Efterfølgende er projektet blevet delt op i en etape 1 – flytning af CSU, og en etape 2 – flytning af 2 specialskoler, hvor anlægsbevillingen til PCB-renoveringen blev delt med halvdelen til de 2 etaper.

Renovering af Nørrevang etape blev igangsat på baggrund af økonomiudvalgets møde d. 17 juni 2013, hvor man besluttede at flytte CSU, Center for special undervisning, til dele af den tidligere Nørrevangs skole.

4.100 m2 er blevet PCB-saneret, ombygget og renoveret til CSU, som flyttede ind januar 2016.

Den overordnede økonomi er som følger:

(1.000 kr.)

Samlede anlægsbevillinger 29.165

Afholdte udgifter 29.110

Mindreforbrug 55

En specifikation af forbruget fremgår af bilag 1.

Mindreforbruget samt den tilhørende andel af anlægsbevillingen på 0,055 mio. kr. søges overført til etape 2, idet de 2 etaper hænger sammen, idet det er den samme bygning, som anlægsprojekterne vedrører.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse kommune foreskriver, at der aflægges anlægsregnskab.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet og overføre 0,055 mio. kr. til Nørrevang etape 2.

2. Godkende anlægsregnskabet, men vedtage en anden anvendelse af mindreforbruget.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og sendes videre til godkendelse Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I henhold til regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et mindreforbrug på et anlægsprojekt tilføres kassebeholdningen.

Da de 2 etaper vedrører den samme bygning, og der derfor vil være en skønsmæssig fordeling af udgifterne i enkelte tilfælde, foreslås det at mindreforbruget vedrørende Nørrevang etape 1 tilføres etape 2.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Anlæg	ØU - 01.05		-55
Anlæg	ØU - 01.05		55
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1. at anlægsregnskabet for Etape 1, Nørrevang inkl. PCB-sanering godkendes,

2. at 0,055 mio. kr. i mindreforbrug samt den tilhørende andel af anlægsbevillingen tilføres til Etape 2, Nørrevang,

3. at sagen sendes videre til behandling i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Anlægsregn 013420 og 013430 Nørrevang etape 1

27. Kommunal indsats mod mikroplastforurening (B)

Sagsnr.: 330-2017-59707 Dok.nr.: 330-2017-651922 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Opfølgning på beslutning i byrådet den 28. august 2017 om kommunal indsats mod mikroplast forurening.

Baggrund

Byrådet behandlede sag fremsendt via initiativretten af Helle Blak (F) om kommunal indsats mod mikroplast forurening. Byrådet vedtog at punkterne 1-6 forelægges økonomiudvalget og derefter byrådet.

De 6 punkter som Helle Blak (F) indstillede til byrådet var:

1. At det fremover tilstræbes, at der ikke vil blive indkøbt produkter, hvor der er tilsat mikroplast, som frigives til miljøet.

2. At der fremover ikke vil blive indkøbt produkter, som gennem slidtage medfører afgivelse af mikroplast til miljøet, i de tilfælde hvor der er andre muligheder, f.eks. ved at der fremover ikke indkøbes karklude, der indeholder mikroplast samt produkter hvor der anvendes billig og ikke genanvendelig plastikemballage.

3. At indkøbspolitikken tilpasses krav om at undgå produkter der indeholder eller afgiver mikroplast.

4. At indkøbsafdelingen i øvrigt arbejder videre med krav til udbud, der mindsker udledningen af mikroplast.

5. At kommunen ved anlæg af legepladser og kunstgræsbaner er opmærksomme på eventuelle problemer med udledningen af mikroplast fra disse og undersøger og præsenterer alternativer.

6. At kommunen undersøger mulighederne for gennem anlægsaktiviteter at mindske udledningen af mikroplast ved at undersøge om der kan stilles krav til, at der ved renovering af kommunale bygninger ikke bruges blæsemidler og maling, der indeholder mikroplast.

Derudover belsuttede byrådet, at Slagelse kommune skal invitere leverandører, det lokale erhvervsliv og detailhandel til et samarbejde om at undgå brugen af plastikindkøbsposer og erstatte dem med bionedbrydelige majsposer efter inspiration fra Møns handelsstandsforening. Det møde vil blive gennemført i sammenhæng med de initiatver der følger efter byrådets behandling af denne sag.

Retligt grundlag

Indkøbspolitikken, udbudsloven og tilbudsloven. Herudover en lang række speciallovgivning om tilsætningsstoffer.

Handlemuligheder

Ad 1 og 2) Slagelse Kommunes indkøbsaftaler på almindelige standardiserede varer er for langt hovedparten baseret på forpligtende SKI aftaler. De forpligtende SKI aftaler tager i vid udstrækning højde for problemstillingen.

Følgende kan i den forbindelse oplyses:

Der er og har længe været fokus på mikroplast i forbindelse med nye SKI aftaler. Inden for de produktgrupper, hvor der eksisterer en kendt risiko for brug af mikroplast forbyder aftalerne brugen af mikroplast for samtlige produkter inden for den pågældende produktgruppe eller alternativt stiller krav på varelinjeniveau, således at kunderne (dvs. bl.a. os i kommunerne) kan undgå i den konkrete indkøbssituation ved vælge vare uden mikroplast via en SKI aftale.

På en af SKI´s mest mikroplast-relevante aftaler (50.20 Forbrugsartikler) er der eksempelvis foretaget følgende foranstaltninger for at undgå mikroplast i de produktgrupper, hvor der eksisterer en kendt risiko:

· For samtlige tilbudte produkter i produktgruppen ”Personlig Pleje & hygiejne” er det ikke tilladt til at tilbyde produkter, der indeholder mikroplast.

· For enkelte produkter i følgende kategorier stiles der krav om, at produktet efterlever kriterierne for Svanen: ansigtsservietter, håndklædeark, håndklæderuller, køkkenruller samt toiletpapir.

· I forbindelse med den store opmærksomhed på alt-mulig-klude indeholder aftalen en række alternativer til alt-mulig-klude indeholdende mikroplast.

Den nye Udbudslov har åbnet mulighed for at stille krav om miljø ved angivelse af danske miljømærker som en del af kravsspecifikationen. Miljømærkerne Svanen og Blomsten indeholder (som hovedregel) et forbud mod mikroplast på en række produktområder. SKI anvender disse miljømærker. Slagelse Kommune anvender også disse miljømærker hvor det giver mening i forhold til det konkrete udbud.

Hvis vi ønsker at foretage indkøb af produkter, der med altovervejende sandsynlighed ikke indeholder mikroplast, er det helt klart et meget vigtigt element, at der som led i kravsspecifikationerne kan stilles krav om disse miljømærker. Og som nævnt, stilles i dag disse krav i alle udbud hvor det er relevant.

Ad 3) Indkøbspolitikken indeholder miljøkrav generelt. Mikroplast er således omfattet af indkøbspolitikken på lige vilkår med andre miljømæssige forhold. Politikken lyder sådan:

”Ved indkøb af varer og tjenesteydelser indgår miljøhensyn i relevant og nødvendigt omfang. Dette kan være i forhold til:

· Minimering af miljøbelastning ved produktion, distribution og bortskaffelse.

· Miljøvenlig anvendelse af produktet samt muligheder for genanvendelse.

· Produktets levetid, kvalitet og om produktet lever op til forskellige miljøstandarder samt minimering af indholdet af uønskede stoffer og energiforbrug”.

Ad 4) Indkøbsafdelingen arbejder allerede i dag med at mindske brugen af mikroplast, jf. bemærkninger under ad 1-3).

Ad 5) Anlæg af legepladser og kunstgræsbaner skal i lighed med køb af andre produkter også overholde indkøbspolitikken. Slagelse Kommune kan fremadrettet, i forbindelse med anlæg af legepladser og kunstgræsbaner, indenfor bestående økonomi, formulere krav til udførelsen som begrænser udledning af mikroplast. Og såfremt der findes alternative produkter, som fagligt og teknisk har dokumenteret samme kvalitet og holdbarhed, helt at forbyde tilsætning af materialer der afleder mikroplast.

Ad 6) Indkøbspolitikken gælder alle indkøb, jf. ovenfor. Slagelse Kommune kan fremadrettet arbejde på, at der indenfor bestående økonomi, i forbindelse med gennemførelse af bygningsrenoveringsaktiviteter, så vidt muligt anvendes produkter der begrænser udledningen af mikroplast.

Administrationen har følgende supplerende bemærkninger omkring mikroplast:

Ny forskning på området har vist, at Danske renseanlæg er gode til at filtrere mikroplast fra, så bittesmå plastikstykker ikke ryger ud i vandmiljøet. Miljø- og Fødevareministeriets seneste undersøgelse, udført af Aalborg Universitet, viser, at 99,7% af mikroplasten i størrelse fra 0,01 til 0,50 mm bliver opfanget. Partikler under 0,01 mm kan i dag, ikke måles.

De nyeste undersøgelser har vist, at ikke mindre end 60% af den mikroplastik, som havner i miljøet, skønnes at komme fra bildæk. Det kunne derfor være en idé at kræve særlige slidstærke dæk når der udbydes køb af biler. Det er også påvist at maling er en bidragsyder til at mikroplast havner i vores miljø.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den nuværende indkøbspolitik, og de udbud der gennemføres, i forhold til varekøb, langt hen af vejen tager hånd om udfordringen med mikroplast. Men det vurderes dog, at der kan fastsættes yderligere krav vedudbud, eksempelvis ved køb af legepladser, kunstgræsbaner, særligt slidstærke dæk mv.

Byrådet kan derudover indskærpe over for organisationen, at der skal købes de produkter med mindst mulig mikroplast, når der er alternativer i indkøbsaftalerne.

Det bemærkes, at virksomheder og centre ikke i alle situationer anvender vores indkøbsaftaler. De bestræbelser der gøres for, at få billigere varer og ydelser, sikre kvalitet i produkterne, sikre miljøvilkår osv. i indkøbsaftalerne, giver jo kun nytte i fald aftalerne anvendes.

Byrådet har dog til Budget 2018-21 vedtaget at gennemføre et indkøbsoptimeringsprojekt. Indkøbsprojektet vil aktivt støtte op om, at indkøbspolitikken udmøntes og at virksomheder og centre benytter de aftaler som indgås. Det forventes derfor, at der fremadrettet i langt højere grad vil ske indkøb på aftalerne – og dermed støttes op om bl.a. initiativerne til at minimere brug af mikroplast.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke gennemført analyse af hvilke økonomiske konsekvenser der vil være ved helt, eller så vidt muligt, at undgå køb som indeholder mikroplast. Idet der allerede altovervejende tages hensyn hertil, vurderes det dog ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser – bortset fra, hvis man helt forbyder produkter, hvor der naturligt dannes mikroplast, fx bildæk.

Konsekvenser for andre udvalg

Ikke yderligere at bemærke.

Indstilling

Økonomichefen og Chefen for Kommunale ejendomme indstiller,

1. at det drøftes, om der skal foretages tilpasninger i den nugældende indkøbspolitik, eller det blot skal sættes fokus på ved alle udbud, at den nugældende indkøbspolitiks vilkår omkring miljø også omfatter begrænsning af mikroplast, jf. i øvrigt bemærkninger til punkt 4-6.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Det anbefales over for byrådet, at indkøbspolitikken tilpasses, således at det fremgår, at der indenfor bestående økonomi, skal formuleres krav som begrænser udledning af mikroplast ved fremtidige udbud.

28. Orientering om Slagelse Kommunes nye ledelsesinformationsmiljø (O)

Sagsnr.: 330-2017-16621 Dok.nr.: 330-2017-650669 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status for etableringen af Slagelse Kommunes nye ledelsesinformationsmilø, Projekt LIM.

Baggrund

Borgmesteren har ønsket, at der gives en status på Projekt LIM.

I efteråret 2016 igangsatte Direktionen Projekt LIM for at få skabt et fælles ledelsesinformationsmiljø for Slagelse Kommune.

Formålet med projektet er:

- At bruge vores data langt mere systematisk til at understøtte vores ledelse og beslutningsprocesser

- At give politikere, ledere og medarbejdere et let tilgængeligt og transparent indblik i udviklingen på alle opgaveområde.

Status

Der blev ultimo 2016 gennemført en tilbudsindhentning, som KMD vandt. I foråret 2017 er den tekniske platform bygget op. Efterfølgende er data er blevet valideret og der er uddannet medarbejdere som løbende skal arbejde med at validere data og skabe de analyser som bliver tilgængelige for brugerne.

1. november frigives den første version af LIM. Det vil give byråd og ledere adgang til økonomidata ned på center og virksomhedsniveau (budget, forbrug, dispositioner for resten af året og forventet regnskab), samt nøgletal for likviditet, gæld m.m. Endvidere indeholder første version en række faglige nøgletal fra skoleområdet samt beskæftigelsesområdet.

Planer for 2018

Primo 2018 bliver personaledata (sygefravær, personaleomsætning m.m.) gjort tilgængeligt ned på center og virksomhedsniveau – dog således at det aldrig er personhenførbart.

Primo 2018 kommer der også faglige data og nøgletal fra ældreområdet og det specialiserede børn- unge- og familieområde.

I løbet af første halvår 2018 forventes det endvidere, at der kommer data og nøgletal for handicap- og psykiatriområdet (i forlængelse af implementering af nyt fagsystem) samt yderligere data og nøgletal fra beskæftigelsesområdet.

For de øvrige områder arbejdes der på at afklare behov og muligheder, således at der løbende også vil komme data og nøgletal for disse områder. Desuden vil der blive åbnet op for at kunne sammenligne med andre kommuner.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Direktionen vurderer, at der med etableringen af LIM vil blive skabt en let tilgængelig adgang til væsentlig data og nøgletal om Slagelse Kommune. Det vil løbende give øget transparens om såvel den faglige, økonomiske og personalemæssige udvikling – helt ned på center og virksomhedsniveau.

LIM vil samtidig over tid gøre det muligt at foretage en række analyser på tværs af data og organisation som kan bruges i den faglige udvikling og styring. Denne udvikling vil ske løbende over de kommende år, fordi de stiller store krav til datakvalitet og kræver ressourcer til at gennemføre og bruge analysemulighederne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ikke yderligere bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

LIM vil jf. ovenstående kunne give en dybere indsigt i udviklingen på de enkelte områder.

Indstilling

Konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Taget til efterretning.

29. Orientering om sygefravær (O)

Sagsnr.: 330-2016-79799 Dok.nr.: 330-2017-620246 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status på sygefraværet.

Baggrund

Økonomiudvalget er løbende gennem 2017 blevet orienteret om de igangværende indsatser i forhold til arbejdet med at nedbringe sygefraværet. De enkelte indsatser er drøftet og godkendt af HovedMED.

Udvikling i sygefraværet – Slagelse Kommune

Det samlede sygefravær for hele Slagelse Kommune er for de første 8 måneder af 2017 på 4,90 %, hvilket er fald på 0,28 % i forhold til samme periode i 2016, hvor sygefraværet var på 5,18 %.

Sygefraværet i de 4 store velfærdsområder

For centrene Skoler, Børn og Familie samt Sundhed og Ældre er der tale om et fald i sygefraværet i forhold til 2016, mens Center for Handicap og Psykiatri viser en lille stigning.

Sygefraværet i de enkelte center for perioden januar – august 2016 og 2017 er:

Centre 2016 2017

Skoler 4,22 % 3,89 %

Børn og familie 5,02 % 4,47 %

Sundhed og Ældre 7,09 % 6,60 %

Handicap og Psykiatri 5,73 % 5,79 %

Disse 4 centre dækker tilsammen ca. 4.400 årsværk ud af kommunens ca. 5.500 årsværk, og har dermed stor indflydelse på kommunens samlede sygefravær.

Sygefraværet i de øvrige centre

Beredskabet og centrene for Kommunale Ejendomme, HR, Teknik og Miljø samt Økonomi har et fald i sygefraværet for perioden, mens Centrene for Arbejdsmarked og Integration, Teknologi og Digitalisering samt Kultur, Fritid og Borgerservice har et stigende sygefravær for perioden.

Sygefraværsindsatsen

Der er fortsat en række arbejdspladser, som arbejder med Hold Hus med Sygefraværet og initiativer affødt af dette. Hertil kommer den særlige indsats i Center for Sundhed og Ældre, hvor der arbejdes med en række arbejdspladser ligesom der i efteråret vil blive afviklet det tredje fælles arrangement for alle centrets arbejdspladser i forhold til sygefraværsindsatsen.

På baggrund af statistikken for første halvår af 2017 bliver der udtaget yderligere arbejdspladser til den håndholdte proces, hvor arbejdsmiljøkonsulenterne fra Center for HR understøtter arbejdspladsen gennem processen omkring Hold hus med sygefraværet.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Igen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Taget til efterretning.

30. Borgerrådgiverens rapport for maj-august 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-39525 Dok.nr.: 330-2017-638427 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Orientering om aktiviteter hos borgerrådgiveren i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2017.

Baggrund

Borgerrådgiveren rapporterer løbende til Byrådet om borgernes henvendelser.

Rapporten for perioden fra 1. maj til og med 31. august 2017 indeholder oplysninger om henvendelserne til borgerrådgiveren, indsatser samt en sammenfatning.

Det fremgår blandt andet af rapporten, at der i perioden har været i alt 100 henvendelser til borgerrådgiveren, hvilket er et fald set i forhold til samme periode i 2016, hvor 113 borgere henvendte sig.

Der er i perioden registreret 28 klager over sagsbehandlingen, hvilket er færre end i samme periode i 2016, hvor der var 33 klager. Af de 28 klager vedrørte de 17 klager over lang sagsbehandlingstid, hvilket er væsentligt flere end i samme periode i 2016, hvor 9 klagede over sagsbehandlingstiden.

Det konkluderes i rapporten, at det er positivt, at stigningen i det samlede antal klager ikke er fortsat. Derimod er det bekymrende, at antallet af klager over sagsbehandlingstiden er steget. Borgerrådgiveren anbefaler et øget fokus på sagsbehandlingstiden, fx ved arbejdsprocesser, hvor borgernes sager løses ved tværfagligt samarbejde og i kommunikationen med borgerne i form af forventningsafstemning omkring varigheden af et sagsforløb og ved kontakt til borgerne, hvis en sag forsinkes.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6, stk. 1, i Vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afrapportere hver 4. måned til Byrådet om sine aktiviteter. Afrapporteringen omfatter et overblik over antal henvendelser til borgerrådgiveren, hvilke typer af henvendelser, der er tale om, samt eventuelle igangværende indsatser.

På byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Borgerrådgiverens rapport forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage borgerrådgiverens rapport for maj til august 2017 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

Økonomiudvalget anbefaler, at byrådet tager borgerrådgiverens rapport til efterretning.

Bilag

Borgerrådgiverens rapport maj-aug.2017

31. Deltagelse i Frikommuneforsøg (B)

Sagsnr.: 330-2017-73182 Dok.nr.: 330-2017-639301 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om Slagelse Kommunes deltagelse i Frikommuneforsøget, herunder beslutte evt. deltagelse i sidste runde af ansøgninger.

Baggrund

Byrådet besluttede d. 30. maj 2016 at tilmelde Slagelse Kommune til 4 netværk under runde 2 af Regeringens frikommuneforsøg.

Slagelse Kommune blev optaget i ét af netværkene – ”Øget Borgerinvolvering og Samskabelse”.

Netværket består ud over Slagelse Kommune også af Holbæk Kommune, Nordfyns Kommune, Assens Kommune, Århus Kommune samt Ringkøbing-Skjern Kommune.

Runde 2 af frikommuneforsøgene blev organiseret, så netværkskommunerne havde mulighed for i tre omgange at fremsende ansøgninger til ministeriet. Ansøgningsfristerne var 1. november 2016, 1. maj 2017 og 1. november 2017.

Ansøgninger kunne fremsendes på vegne af alle eller nogle af netværkskommunerne.

Netværkets arbejde har fra udgangspunktet båret bræg af at kommunerne har været på forskellige erfaringsstadier i arbejdet med borgerinvolvering og samskabelse samt har haft forskellige fokus for og mål med deltagelsen i netværket.

Netværket har drøftet mange interessante muligheder for og perspektiver på øget borgerinvolvering og samskabelse. Herudover har vi løbende undersøgt de forespørgsler og ønsker, som er blevet fremsat til administrationen og som er indeholdt i forsøgets tema, herunder i dialogen med lokalråd, §17, stk. 4 udvalget omkring borgerdreven innovation samt borgergrupper, foreninger m.m.

Det har i den forbindelse været en positiv overraskelse, at der er meget få lovgivningsmæssige hindringer for at skabe øget borgerinvolvering og samskabelse. Kommunerne har således rigtig gode muligheder for at styrke disse områder. Det skal dog ikke gøre gennem frikommuneforsøget, da ansøgninger i dette regi skal udfordre lovgivningen.

Det betød at netværket alene fremsendte 3 ansøgninger til tidsfristen 1. maj 2017:

To ansøgninger handlede om bedre muligheder for frivilligt arbejde for borgere, der modtager henholdsvis efterløn og dagpenge. Regeringen er kommet med et udspil til generelle regelændringer på området, som delvis dækker netværkets ansøgninger. Netværket er således blevet bedt om evt. at genfremsende ansøgningerne for den del som ikke er dækket af regelændringer til ansøgningsfristen d. 1. november 2017. Slagelse Kommune havde i den politiske godkendelse af deltagelse i frikommunenetværket, taget forbehold imod deltagelse i netop disse to ansøgninger.

Århus Kommune havde alene fremsendt en ansøgning om udlån af busser til frivillige foreninger og klubber. Ansøgningen bliver imødekommet gennem generelle ændringer af taxiloven, som forventes at træde i kraft d. 1. januar 2018 og vil således komme alle kommuner til gode.

Frem mod tidsfristen d. 1. november 2017 arbejder et antal kommuner i netværket på følgende ansøgninger:

1) Uddeling af Servicelovens §18 midler – mulighed for at udfordre rammerne for uddeling af §18 midler til enkeltpersoner og ikke-organiserede frivillige indsatser og initiativer. Ansøgningen vil give muligheden for at give tilskud til enkeltpersoner uden at dette indregnes i dennes husstandsindkomst, at der kan ydes skattefri tilskud på op til 10.000 kr. og at der ikke kræves regnskabsaflæggelse af tilskud under 8.000 kr.

2) Mulighed for at kommunen kan yde skattefri godtgørelse til kommunale frivillige (befordring, rejseudgifter, fortæring, telefoni, internet samt administrative omkostninger).
Ansøgningen ønsker at kunne honorere frivillige, for derigennem at skabe større incitament for frivilligt engagement.

3) Generationernes hus – mulighed for kollektive bofællesskaber med ældre- og ungdomsboliger, herunder regler om at bede folk om at flytte fra én bolig til en anden (kun Århus).

4) Udvidede muligheder for cafédrift – åbne caféer på kommunale plejecentre, så de ikke skal drives efter servicelovens §79 (kun Århus). I dag skal caféer drives efter ”forpagtermodellen” og ”leverandørmodellen”, men skal fortsat drives efter servicelovens §79, hvilket begrænser persongrupperne, der kan bruge tilbudet.

5) Mulighed for virksomhedspraktik for langtidsledige i frivillige foreninger. Ansøgningen går på at dispensere for forholdstallet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud. Dette er ikke muligt i dag, da der sjældent er fastansatte i frivillige organisationer og dermed et rimeligt forhold mellem fastansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud. (kun Århus).

Afledte muligheder grundet frikommunenetværkene

Slagelse Kommune havde søgt ind i et frikommunenetværket omkring BID (Business Improvement Districts) konceptet, men blev ikke optaget. En række implicerede parter besluttede at fortsætte samarbejdet, og der blev dannet et netværk af kommuner omkring udvikling af privat-offentlig bysamarbejde.

BID er et forpligtende samarbejde mellem offentlige og private i et afgrænset eksisterende byområde, således at et flertal af grundejere og aktører i et lokalområde igennem en demokratisk beslutningsproces kan forpligtige hinanden til at betale til konkrete aktiviteter, der fremmer vækst, udvikling og livskvalitet. Der ligger et incitament for de private grundejere i at der kan ske en reel værdistigning af deres ejendomme. I flere lande er der god erfaring med at etablere BID, som er en vej til at fremme vækst, udvikling og livskvalitet i byområder.

Netværket består nu af 11 kommuner som i perioden medio 2017 til medio 2019 samarbejder sammen med Realdania By og Byg, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og KL. Netværket er organiseret med Formandskab (som består af repræsentanter for de finansierende parter), og en Følgegruppe som skal sikre fremdrift og effekt i netværket (Slagelse er repræsenteret i følgegruppen ved Business Slagelse). Til netværket tilkøbes sekretariatsbistand hos Dansk Byplanlaboratorium.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at anbefale at Slagelse Kommune deltager i ét eller flere at de beskrevne ansøgninger.

Såfremt udvalget anbefaler at deltage i ansøgningerne, anbefales ansøgninger fremlagt for relevant fagudvalg til endelig beslutning om deltagelse.

Vurdering

Administrationen vurderer at deltagelse i frikommuneforsøget dels har bekræftet at de indsatser, der har været igangsat de seneste 3 – 4 år i forhold til borgerinddragelse og samskabelse, har skabt den ønskede effekt. Metoder og tilgange er i vid udstrækning integreret i netværkskommunernes arbejde med forsøgene.

Deltagelse i BID netværket vurderes til at have et potentiale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt det besluttes at byde inde på de konkrete ansøgninger, kan der være økonomiske eller personalemæssige (ressourceforbrug) konsekvenser. Disse beskrives i givet fald overfor fagudvalgene.

Konsekvenser for andre udvalg

Såfremt Økonomiudvalget anbefaler deltagelse i én elle flere ansøgninger, bør ansøgningen oversendes til relevant fagudvalg til endelig beslutning.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget tager status for frikommuneforsøget til efterretning

2. at Økonomiudvalget beslutter hvorvidt Slagelse Kommune skal deltage i konkrete ansøgninger

3. at Økonomiudvalget beslutter at eventuelle ansøgninger først behandles i fagudvalgene, der træffer den endelige beslutning om deltagelse

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:

Fraværende:

1. at) Taget til efterretning.

2. at) Økonomiudvalget ønsker, at Slagelse Kommune søger i forhold til punkterne 3, 4 og 5.

Troels Christensen (I) ønskede også punkt 2 taget med.

3. at) Godkendt.

32. Lukket: Havnevej 6 4230 - Lejekontrakt - Solsikken Skælskør

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

33. Lukket: Genoptaget. Salg af del af matr.nr. 24a og 24by Slagelse Markjorder (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

34. Lukket: Stillingtagen til salg af grund i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

35. Lukket: Stillingtagen til salg og prisfastsættelse af mindre areal i Dalmose (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.