Økonomiudvalget – Referat – 19. oktober 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-1487                 Dok.nr.: 330-2020-396791                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
Godkendt, idet sag nr. 12 udgår.

2. Budgetopfølgning 2021 (B)

2.     Budgetopfølgning 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-144940             Dok.nr.: 330-2020-404155                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte og fastlægge rammer for budgetopfølgningen for budget 2021
Baggrund
Der udarbejdes budgetopfølgning 4 gange årligt. Opfølgningen bygger på forventet årsresultat i virksomheder og myndigheder og forelægges for hhv. fagudvalg, økonomiudvalg og byråd. Ved forventning om merforbrug over 100.000 kr. skal der udarbejdes handleplan, der forelægges fagudvalget.
Erfaringerne fra tidligere års budgetopfølgninger er at prognoserne for forventet årsresultat og faktisk regnskab ligger langt fra hinanden. Det betyder bl.a. at der er risiko for at der igangsættes unødvendige tiltag for at undgå merforbrug, overskridelse af serviceramme o.lign. En upræcis budgetopfølgning kan også betyde at budgetlægningen for det kommende år sker på data, der ikke i til strækkelig grad afspejler fakta. Derudover er der i nuværende budgetopfølgning begrænset fokus på aktiviteter, herunder effekt i forhold til borgerne
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens regler for økonomistyring og ledelsestilsyn
Handlemuligheder
Forvaltningen foreslår at der fortsat gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger, primo budgetåret, og ultimo marts, juni og september. Budgetopfølgningerne til fagudvalg fokuseres på status for udvalgets temaer i årets budgetaftale, status på myndighedsbudgetter, eventuelt forventede merforbrug over 5% (eller 1 mio.kr.) af korrigeret budget samt udvalgets anlægsprojekter.
Derudover foreslås det, at der udarbejdes fokusmål på alle fagområder og fagudvalgene i forbindelse med budgetopfølgningerne får status på dette, samt på relevante aktivitetsdata, nøgletal for udvalgets område og udvikling i centrale budgetforudsætninger ligesom budgetopfølgningerne kan suppleres med relevante temaer fra udvalgets budget.
Det foreslås at budgetopfølgningen til Økonomiudvalg og Byråd består dels af kort status på fagudvalgenes budgetopfølgninger, inkl. opfølgning på årets budgetaftale, dels status på overordnet forbrugsprocent, forventet udvikling i likviditeten samt samlet overblik og status på anlægsprojekter.
Budgetopfølgningerne kan fastholdes i den nuværende form
Vurdering
Det vurderes at et ændret fokus i budgetopfølgningerne kan give en mere præcis budgetopfølgning. Ændringen i budgetopfølgningerne skal ledsages af nye oversigter og der kan arbejdes med at gøre prioriteringsarket fra budgetlægningen til et integreret værktøj i budgetopfølgningerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Forslaget har betydning for fagudvalgenes arbejde med budgetopfølgning og mulighed for løbende at følge udviklingen i centrale budgetforudsætninger.
Indstilling
Økonomi- og digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter forslaget til ændret budgetopfølgning for 2021
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Principgodkendt. Økonomicenteret kommer tilbage med konkret oplæg, herunder konkrete eksempler.

3. Budget 2021-24 Evaluering af budgetprocessen (B)

3.     Budget 2021-24 Evaluering af budgetprocessen (B)

Sagsnr.: 330-2020-144993             Dok.nr.: 330-2020-404388                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal evaluere budgetprocessen for budget 2021-24
Baggrund
Byrådet vedtog på mødet i marts 2020 processen for forberedelse, forhandling og vedtagelse af budget 2021-24. Inden processen for budget 2022 tilrettelægges, er der behov for en evaluering af årets proces.
I den forløbne budgetproces er der udtrykt behov for en mere åben proces og større indsigt i det konkrete indhold i budget materialet.
Retligt grundlag
Styrelseslovens kapitel 5
Handlemuligheder
Igangsætning af budgetprocessen kan med fordel startes tidligere og med tydeligere klarhed over grundlag/behov for den videre proces. Budgetprocessen kan starte ultimo året før eller primo året. I den forbindelse kan yderligere analysebehov afklares og grundlaget for arbejdet i fagudvalgene, herunder dialog med aktører fastlægges. Herefter gennemføres dialog med aktørerne i det enkelte fagudvalg og når der foreligger aftale om næste års budget mellem KL og regeringen og næste års skatteindtægter, og tilskud og udligning kendes samles processen i hele byrådet, med henblik på forhandlinger og endelig vedtagelse inden 15. oktober.
Forårets dialogmøder med interessenter fastholdes. Dialogerne tager udgangspunkt i det grundlag, der fastlægges i byrådet senest primo året. Dialogen skal sikre forståelse for kommunens samlede grundlag og give input i forhold hertil.
Der afholdes budgetseminarer og/eller temamøder for byrådet både forår og efterår, hvilket kan understøtte, at der skabes et fælles og samlet overblik over budgettet og over centrale temaer og fokusområder.
Det bagvedliggende materiale, revideres med henblik på at skabe mere gennemsigtighed og bedre grundlag for at sætte sig ind i budgetforudsætninger mv. Sammenhængen mellem de løbende budgetopfølgninger og kommende års budget forventes at blive endnu mere tydelig med de foreslåede ændringer i budgetopfølgningen (anden sag på dette møde)
Vurdering
Det er administrationens vurdering at ovenstående tiltag vil kunne imødekomme hovedparten af den kritik, der har været af de sidste års budgetprocesser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Budgetprocessen vedrører alle fagudvalg
Indstilling
Økonomi- og digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter budgetprocessen for 2021-24
2.    at der med udgangspunkt i drøftelserne udarbejdes forslag til proces for budget 2022-25
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.
At 2 - Godkendt at sagen forelægges på Økonomiudvalgets møde i november.

4. Opfølgning på Budgetaftale 2019 og 2020 - Økonomiudvalget (B)

4.     Opfølgning på Budgetaftale 2019 og 2020 - Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2019-84539               Dok.nr.: 330-2020-401332                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om budgetaftaler og status på indsatser, samt drøfter og prioriterer indsatserne i Budgetaftalen 2019-2022 og 2020-2023 på udvalgets eget område.
Baggrund
Opfølgningen tager udgangspunkt i Budgetaftale 2019-2022, og Økonomiudvalgets beslutning om, at Budgetaftalens elementer og indsatser løbende forelægges og drøftes på fagudvalgene.
Økonomiudvalget besluttede på møde i december 2019, at opfølgning og styringsark forelægges på hvert møde. 
Styringsarket indeholder elementer fra dels ny budgetaftale 2020-2023 og dels fra budgetaftale 2019-2022, og skal bl.a. tjene som orientering til og overblik for Økonomiudvalget, samt som styringsdokument i forhold til aftalepunkterne i budgetaftalerne. 
Bilag 1. indeholder ajourført oversigt over de punkter i budgetaftalerne, som økonomiudvalget skal vurdere.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Indsatser jf. oversigt i bilag 1. drøftes og prioriteres.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
VOB tog opfølgningen vedrørende Budgetaftale 2020 til orientering, idet de ikke var en del af bugdetaftalen.
Ø tog opfølgningen vedrørende Budgetaftale 2019 til orientering, idet Ø ikke var en del af bugdetaftalen.

5. Opfølgning på budgetaftale 2019 og 2020 (O)

5.     Opfølgning på budgetaftale 2019 og 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2020-3826                 Dok.nr.: 330-2020-400961                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om status for budgetaftale 2019-2022 og budgetaftale 2020-2023.
Baggrund
Orientering om fremdrift og opfølgning på budgetaftalerne som helhed er i budgetaftalen 2020 aftalt til at ske i økonomiudvalget hver måned, samt Byrådet hvert kvartal - når budgetopfølgningen forelægges.
Opdateret styringsark for budgetaftale 2019 og budgetaftale 2020 fremgår af bilag 1+2.
Styringsarket vises også i LIM, hvor både politikere og ansatte har adgang. Opdateringer sker fortløbende.
Retligt grundlag
Budgetaftalen 2020-2023.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
VOB tog opfølgningen vedrørende Budgetaftale 2020 til orientering, idet de ikke var en del af bugdetaftalen.
Ø tog opfølgningen vedrørende Budgetaftale 2019 til orientering, idet Ø ikke var en del af bugdetaftalen.

6. Slagelse Boligselskab afd. 34 Skovlunden - godkendelse af anlægsregnskab og skema C (B)

6.     Slagelse Boligselskab afd. 34 Skovlunden - godkendelse af anlægsregnskab og skema C (B)

Sagsnr.: 330-2018-24197               Dok.nr.: 330-2020-401740                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Anlægsregnskab og skema C forelægges til Byrådets godkendelse vedrørende opførsel af 22 seniorboliger (familieboliger) for afd. 34 Skovlunden i Slagelse.
Baggrund
Byrådet gav den 28. maj 2018 Slagelse Boligselskab et forhåndstilsagn om opførelse af 22 seniorboliger (familieboliger) Skovlunden, beliggende Lysningen 80-122, Slagelse samlet anskaffelsessum på 48,1 mio. kr.
Skema A og B blev godkendt af Byrådet den 17. december 2018 med en samlet anskaffelsessum på 48,1 mio. kr. og en kommunal garanti på maksimalt 42,296 mio. kr.
Boligerne er nu færdige og lejerne er flyttet ind og Slagelse Boligselskab kan nu aflægge anlægsregnskab for projektet (skema C).
Den endelige anlægssum udgør 48,064 mio. kr., hvilket er en mindre udgift på 0,001 mio. i forhold til skema B. Den samlede finansiering kan specificeres således:
Realkreditlån
42.296.304
kr.
Grundkapitallån LBR
4.806.398
kr.
Beboerindskud
961.280
kr.
i alt
48.063.982
kr.
Der vedlægges både regnskab for boligerne, revisorerklæring, revisionsprotokollat, samt skema C til godkendelse.
Retligt grundlag
Lov om almene boliger § 52 stk. 1, § 98, § 104 stk. 1, § 115 stk. 5, § 118, § 127
Handlemuligheder
Med baggrund i regnskaberne og revisionsrapporterne kan Byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C, eller Byrådet kan beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at de fremlagte anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapport kan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller,
1.    at anskaffelsessummen for de 22 familieboliger på 48,064 mio. kr. incl. moms godkendes.
2.    at skema C for de 22 familieboliger godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

7. Forslag fra Slagelse Boligselskab om ændring af anskaffelsessum samt finansiering til etablering af 9 fritliggende skæve boliger(B)

7.     Forslag fra Slagelse Boligselskab om ændring af anskaffelsessum samt finansiering til etablering af 9 fritliggende skæve boliger(B)

Sagsnr.: 330-2017-10197               Dok.nr.: 330-2020-402569                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal træffe beslutning omkring forslag fra Slagelse Boligselskab om ændring af anskaffelsessum samt finansiering til etablering af 9 fritliggende skæve boliger. Der skal tages stilling til anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr. samt ændret kommunal garantistillelse og deponeringsforpligtigelse.
Baggrund
Byrådet godkendte den 26. august 2019, at der arbejdes videre med etablering af fritliggende skæve boliger på en kommunal grund nord for Rosenkildeparken, og bevilligede et rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr. som kommunal medfinansiering til etablering af de skæve boliger.
Økonomiudvalget har efter anbefaling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 20. januar 2020 godkendt, at der indgås samarbejde med Slagelse Boligselskab omkring etableringen. Det er aftalt, at Slagelse Kommune stiller grunden vederlagsfrit til rådighed og sørger for at afholde omkostninger som jordbundsundersøgelser, museumsundersøgelser, evt. udmatrikulering og evt. rådgivning i forbindelse med disse opgaver inden udlån af grunden. Slagelse Boligselskab afholder herefter alle udgifter i forbindelse med byggemodningen, dvs. kloak og diverse tilslutninger (el, vand og varme). Slagelse Boligselskab er bygherre og står for både etableringen samt den efterfølgende drift af de 9 almene boliger.
Byrådet godkendte den 25. maj 2020 ansøgning fra Slagelse Boligselskab om tilskud til etablering af 9 skæve boliger fra Transport- og Boligministeriet. Ansøgningen indebar, at Slagelse kommune godkendte rammerne for samarbejdet, herunder stillede lånegaranti samt medunderskrev ansøgning om tilskud på 3,825 mio. kr. fra ministeriet.
Ansøgningen indebar en godkendelse af en anskaffelsessum for 9 boliger på kr. 8.020.000 med en finansiering indeholdende følgende økonomiske forudsætninger:
Finansiering:
Realkreditlån                                         kr. 4.195.000
Tilskud fra Transport- og Boligministeriet     kr. 3.825.000
I alt                                                     kr. 8.020.000
Resultat af indkomne tilbud samt ændrede forudsætninger i Slagelse Boligselskabs oprindelige projektforslag forelagt Byrådet den 25. maj 2020
På baggrund af resultatet af indkomne tilbud den 25. september 2020 samt ændrede forudsætninger i Slagelse Boligselskabs oprindelige projektforslag til de 9 skæve boliger ”Nordlunden”, meddelte Slagelse Boligselskab den 1. oktober 2020, at anskaffelsessum på 8.020.0000 kr. ikke kan opnås.
Forholdene er beskrevet i vedhæfte bilag 1 ”Økonomisk statusnotat Nordlunden” fra Slagelse Boligselskab.
Mulighed for realisering af projektet
Slagelse Boligselskab har arbejdet videre med, hvordan projektet kan realiseres. Forslaget er beskrevet i vedhæftede bilag 1 ”Økonomisk statusnotat Nordlunden” fra Slagelse Boligselskab. I kolonnen status i notatet har Slagelse Boligselskab angivet en finansieringsmodel, som tager højde for de afvigelser, der er konstateret i forbindelse med udbud af projektet. Hovedelementer er at øge realkreditlånet med 1,0 mio. kr. samt, at der er kommunal medfinansiering på 1,7 mio. kr.
Forslaget indebærer, at byggeriet fastholder de behov for kvalitet og indretning, som er blevet indarbejdet i samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri for særligt at målrette boligerne til den målgruppe af særligt socialt udsatte, som har brug for en fritliggende bolig. Endvidere fastholdes de oprindelige projektforudsætninger om at indkørsel/forsyningsvej, p-plads og stier udføres i grus samt, at der ikke etableres fælles skur/depot.
Såfremt denne model kan godkendes af Slagelse Kommune, vil Slagelse Boligselskab forhandle med de enkelte entreprenører for at fastholde de samlede omkostninger, etablere et rådighedsbeløb til uforudsete forhold og gennemføre projektet med den ønskede kvalitet af de 9 skæve boliger. Indflytningsdatoen forventes i positivt fald at kunne planlægges til 1. maj 2021.
Slagelse Boligselskab har den 1. oktober 2020 haft kontakt med Trafik og Boligministeriet/Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og forholdt dem behovet for og forslag til ændrede finansiering, herunder det revideret huslejeniveau på kr. 3.600,- pr. måned. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst på dette foreliggende grundlag, at de ikke har brug for at genbehandle ansøgning om tilskud, og at tilskuddet står ved magt også ved de ændrede økonomiske forudsætninger.
Slagelse Boligselskab forslag til realiseringen bygger således på følgende nye økonomiske forudsætninger:
Finansiering:
Realkreditlån                                       kr.   5.195.000
Kommunal medfinansiering                   kr.   1.700.000
Tilskud fra Transport og Boligministeriet kr.   3.825.000
I alt                                                     kr. 10.720.000
Retligt grundlag
·       Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger).
·       Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.
·       Reglerne om deponering er omfattet af Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier m.v. § 3 stk. 1 nr. 6 og § 6.
Ifølge Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte at:
1.    anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende sagens forhold.
2.    udsætte beslutningen for yderligere belysning af sagen.
3.    meddele Slagelse Boligselskab, at forslaget ikke kan anbefales.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Slagelse Boligselskabs forslag til ændret finansiering godkendes, og at der træffes beslutning om at frigive anlægsbevillingen.
Anbefalingen begrundes med:
·         At forslaget sikrer, at boligerne lever op til de behov for kvalitet og indretning som målgruppen af særligt socialt udsatte har brug for.
·       At forslaget følger Byrådets godkendelse af den 26. august 2019, og vil bidrage til at opfylde Byrådets budgetaftalen 2019-2022 (pkt. 52,I)
·       At forslaget vil støtte borgere, der er særligt socialt udsatte, men har potentiale for at bo mere selvstændigt i en fritliggende bolig.
·       At den foreløbigt beregnede husleje pr. bolig, fortsat ligger inden for de økonomiske muligheder en borger med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag vil kunne betale.
·       At udgiften til den sociale støtte for borgere, der kan bo i en skæv bolig, sænkes set i forhold til et ophold på et forsorgshjem.
·       At forslaget vil medvirke til at imødegå, at pladserne på Forsorgshjemmet Toften ikke ”sander til”, da de skæve boliger anvendes til udslusning fra Toften.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nedenfor fremgår de økonomiske forudsætninger ved etablering af de 9 skæve boliger.
Anskaffelsessum: kr. 10.720.000
Finansiering:
Realkreditlån                                       kr.   5.195.000
Kommunal medfinansiering                    kr.   1.700.000
Tilskud fra Transport og Boligministeriet   kr.   3.825.000
I alt                                                   kr. 10.720.000
Konsekvenser af den ændrede finansiering for kommunen:
·         Ændret realkreditbelåning påvirker kommunen i forhold til kommunale garantistillelse for realkreditlånet.
·         Ændret huslejeniveau på Fælleshuset som kommunen lejer påvirker kommunen deponeringsforpligtigelse.
·         Ændret behov for kommunale medfinansiering, men indenfor det af Byrådet godkendte rådighedsbeløb for etablering af boligerne. I bilag 1A vedlægges skema med forbrugsspecifikation i forhold til anlægsbevillingen på 1,6 mio. kr.
Konsekvenser for kommende beboere
·         De kommende beboere berøres af, at huslejeniveauet stiger fra kr. 3300 pr md. til kr. 3600 pr. md. Myndighedsafdelingen i Center for Handicap og Psykiatri vurderer, at et huslejeniveau er acceptabelt for målgruppen. Det understreges, at der ikke bliver ændret på boligernes indretning og kvalitet, som er blevet målrettet målgruppen af særligt socialt udsatte, som har brug for en fritliggende boliger.
Vedr. ændret kommunal medfinansiering
Jf. ovenstående vedr. finansiering, så er der behov for kommunal medfinansiering. Der er i 2019 blevet frigivet 0,1 mio. kr. og den 23. marts 2020 blev der frigivet 0,2 mio. kr. til jordbundsundersøgelser, inkl., miljøundersøgelser, museumsundersøgelser af grunden, rådgivning samt evt. udmatrikulering. Med denne sag søges om, at den resterende del af rådighedsbeløbet svarende til kr. 1,6 mio. bliver frigivet. Den kommunale medfinansiering vil blive udbetalt i 2021 som et anlægstilskud, hvorfor der også søges anlægsbevilling på det resterende rådighedsbeløb i 2021.
Den samlede kommunale medfinansiering på kr. 1,9 mio. svarer dermed til den af Byrådet godkendte økonomiske ramme for byggeriet. Behovet for en kommunal medfinansiering på samlet kr. 1,9 mio. svarer dermed til den vurdering fra Center for Kommunale Ejendomme fremkom med forud for Byrådets godkendelse.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, bev. 177
4.1
1.600 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb, bev. 177
4.1
1.600 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Vedr. ændret garantistillelse
Boligselskabet søger om 100 % kommunal garantistillelse for realkreditlån på maksimalt kr. 5.195.000 – der udgør den ustøttede del af finansieringen. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.
Vedr. Ændret afledt deponering
Fællesboligen lejes i udgangspunktet af Slagelse Kommune, og der er her en ny foreløbig beregnet husleje på kr. 3.600 - månedligt excl. forbrug. Ved indgåelse af lejemål med et kommunalt formål skal der deponeres et beløb svarende til det lejedes værdi, og ved dette lejemål beregnes deponeringen af kostprisen og udgør kr. 1.001.574. Deponeringen kan efter gældende regler finansieres af ledig låneramme (lånerammen er disponeret), modregning af værdien af andre opsagte lejemål indenfor samme regnskabsår eller af kassen. Deponeringen skal ske, når aftalen tiltrædes.
Alle opsagte lejemål i 2020, hvor værdien af det lejede ikke er disponeret til andre formål, kan modregnes i deponeringsforpligtigelsen, og dermed løbende nedbringe det deponerede beløb. Efter regnskabsårets udgang vil den endelige deponering blive frigivet med 1/25 pr. år. Et eventuelt restbeløb skal finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der bliver givet anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. i 2021 af det afsatte rådighedsbeløb til Skæve boliger.
2.    at anskaffelsessummen for etablering af de 9 boliger med en anskaffelsessum på 10,720 mio. kr. som ansøgt af Slagelse Boligselskab godkendes.
3.    at den foreløbige gennemsnitlige husleje for en bolig på 39,53 m2. Kr. 3.600,- pr. måned godkendes.
4.    at Slagelse kommune stiller 100 % kommunal garanti for realkreditlån for maksimalt 5.195.000 kr.
5.    at deponeringsforpligtigelse på 1.001.574 kr. sker ved løbende modregning af værdien af opsagte lejemål, der ikke er disponeret til anden side. Et eventuelt restbeløb vil blive finansieret af kassen.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 7. oktober 2020:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Udvalget udsatte sagen til ekstraordinært udvalgsmøde den 14. oktober 2020 kl. 17. Indstillingen foreligger til Økonomiudvalgets møde.
Supplerende oplysninger fra administrationen:
Såfremt alle 9 boliger i Nordlunden udlejes til borgere, og der således ikke reserveres en bolig til fællesbolig og eventuel senere udlejning til borger, så bortfalder deponeringsforpligtelsen på ca. 1 mio. kr. Der er efterspørgsel efter alle 9 boliger fra udsatte borgere. 
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 14. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
At 2 - anbefales til Økonomiudvalgets- og Byrådets godkendelse.
At 3 - anbefales til Økonomiudvalgets- og Byrådets godkendelse.
At 4 - anbefales til Økonomiudvalgets- og Byrådets godkendelse.
(V) Tilsluttede sig At 1 til 4 principielt og udtrykte dyb utilfredshed med håndteringen af byggesagen fra Slagelse Boligselskab.
(V) tog endvidere forbehold i forhold til at licitationsloven er overholdt.
At 5 - Anbefales til Økonomiudvalgets- og Byrådets godkendelse.
Forud for møde i Økonomiudvalget undersøges, spørgsmålet vedrørende Licitationsloven.
USB anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at alle 9 boliger udlejes til borgere, og der således ikke reserveres en bolig til fællesbolig. Deponeringsforpligtelsen bortfalder hermed.
Udvalget ønsker, at der arbejdes med muligheder for at skabe og deltage i fællesskaber udenfor boligerne. Oplæg forelægges efterfølgende udvalget i god tid inden ibrugtagning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 til 4 anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget anbefaler at 1-4 til Byrådets godkendelse og at alle 9 boliger udlejes til borgere.
Ann Sibbern (O) og Jørgen Gruner (F) undlod at stemme, idet de ikke ikke kunne tilslutte sig nedlæggelse af fællesboligen. De manglede den socialfaglige begrundelse for at nedlægge denne.
VOB udtrykte dyb utilfredshed med håndteringen af byggesagen fra Slagelse Boligselskabs side.
V og B udtrykte bekymring for etablering af den 9. bolig, men er betrygget ved, at den kan tilbageføres til fælleshus, hvis det skønnes nødvendigt.
Til Byrådsmødet ønskes en socialfaglig vurdering af etablering af den 9. bolig/opgivelse af fælleshuset.

8. Forslag til lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med kommuneplantillæg 40 (B)

8.     Forslag til lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med kommuneplantillæg 40 (B)

Sagsnr.: 330-2019-82974               Dok.nr.: 330-2020-369211                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med forslag til kommuneplantillæg 40 og tilhørende miljøvurderingsscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. februar 2020 at igangsætte en lokalplan for et nyt kontordomicil på havnearealet syd for Korsør Fæstning. Planlægningen er igangsat på anmodning fra Bygningsstyrelsen, og har til formål at gøre det muligt for Søfartsstyrelsen at samle deres medarbejdere ved Batterivej. Arealet har hidtil tilhørt Korsør Havn, men har været brugt af Søfartsstyrelsen til værkstedsaktiviteter (Driftscenter Korsør).
Størstedelen af lokalplanområdet ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Korsør Fæstning. Fortidsmindebeskyttelseslinjer har til formål bl.a. at sikre fortidsmindernes synlighed og betydning i omgivelserne. For at sikre hensynet til fæstningen, fastlægger lokalplanen detaljerede bestemmelser for placering og omfang af ny bebyggelse, som betyder at ”fodaftryk” og højder af den eksisterende værkstedsbygning ikke væsentligt overskrides. Der er desuden fastlagt bestemmelser for indretning af de ubebyggede arealer, som skal sikre åbenhed i udsigten til og fra fæstningen.
Lokalplanforslaget giver mulighed for et nyt kontorbyggeri på ca. 2800 m². Ny bebyggelse skal placeres inden for et fastlagt byggefelt og opføres i maks. 2 etager. Maks. bygningshøjde og facadehøjder fastlægges med udgangspunkt i højden af den eksisterende værkstedsbygning, dog tillægges mulighed for tag- og facadeopbygning med isoleringsmængder jf. gældende bygningsreglement. Maks. bygningshøjde er således 8,4 m, hvilket svarer til indvendig højde af værkstedsbygningen plus 1 m.
Hvor de ydre grænser for bebyggelsens placering og omfang er meget præcise, er der til gengæld en større åbenhed i forhold til udseendet af ny bebyggelse, herunder materialer og farver. Bestemmelserne giver en vis frihed til et kommende byggeprojekt, men sikrer en overordnet sammenhæng med og det omkringliggende by- og havnemiljø.
Lokalplan 1237 udpeger tre bygninger inden for lokalplanområdet som bevaringsværdige. De tre bygninger har alle tidligere været en del af anlægget for Korsør Fedtgasstation, men anvendes i dag til bl.a. kontor i forbindelse med Søfartsstyrelsens driftscenter. Bygningerne må ikke nedrives, og udvendige ombygninger forudsætter særskilt tilladelse (dispensation).
Lokalplanområdet inddeles i to delområder, og der gives mulighed for fremtidig udstykning af en selvstændig grund omkring de bevaringsværdige bygninger.
Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Batterivej med fælles indkørsel for de to delområder. Der udlægges areal til parkering i områdets nordlige del og langs Batterivej. Parkeringsbehov, der ikke kan opfyldes på egen grund, skal sikres med etablering af parkeringspladser på anden grund i nærheden.
Sammen med lokalplanforslaget er der udarbejdet forslag til et tillæg til Kommuneplan 2017 med nye rammebestemmelser for anvendelse, bebyggelsesprocent og etageantal. Området vil med kommuneplantillægget blive udlagt til centerformål.
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene været afholdt en lovpligtig for-offentlighedsfase i perioden fra den 20. marts 2020 til den 3. april 2020. Kommunen har i foroffentlighedsfasen modtaget 1 bemærkning omhandlende bl.a. anvendelse af området til borgerrettede aktiviteter som f.eks. kultur- og fritidsformål.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i planlægningen, som bl.a. tilgodeser offentlighedens adgang til vandet gennem et stiudlæg mellem Batterivej og havnekajen.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1237 og kommuneplantillæg 40 og dermed sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for endelig vedtagelse.
Byrådet kan vælge at afvise planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag, og at der dermed ikke kan opføres et nyt kontordomicil. Bygningerne til den tidligere fedtgasstation vil i så fald heller ikke været sikret som bevaringsværdige.
Byrådet har mulighed for at vedtage justeringer af planforslagene sammen med beslutningen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at der med planforslagene tages hensyn til flere væsentlige forhold af betydning for udviklingen af Korsør bymidte. Der er i særlig grad lagt vægt på hensynet til fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Korsør Fæstning og dermed den visuelle oplevelse af et fortidsminde af særlig betydning for Korsør bys historie og identitet. Slots- og Kulturstyrelsen er klageberettiget i sager vedrørende fortidsmindebeskyttelseslinjen og har været inddraget i lokalplanprocessen.
Lokalplanen giver samtidigt mulighed for opførelse af et kontorbyggeri, som kan understøtte Søfartsstyrelsens etablering i Korsør, og som arkitektonisk vil blive en nutidig tilføjelse i havnefrontens bebyggelse. Området har et særligt potentiale i forhold til visionen for en bedre sammenbinding af bymidten og vandet (jf. udviklingsplanen for Korsør fra 2017). Potentialet er særligt knyttet til de rekreative og visuelle kvaliteter, herunder muligheden for at gå tur eller opholde sig langs havnekajen samt udsigten til fæstningen, hvilket understøttes af lokalplanens bestemmelser. Det samme gælder i forhold til anvendelsen af området, som holdes åben for f.eks. kultur- og uddannelsesformål samt café eller restauration.
Da der er begrænset mulighed for anlæggelse af parkeringspladser inden for lokalplanområdet, forventes det, at der skal findes areal til parkering uden for lokalplanområdet. Der er tidligere taget beslutning om udlejning af det offentlige parkeringsareal ved Baade-havnsvej/Yderhavnsvej, og administrationen anbefaler, at der følges op på denne beslutning (se nedenfor).
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at forslag til lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med tilhørende kommuneplantillæg 40 til Slagelse Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Datoforslag for borgermøde er koordineret med Bygningsstyrelsen.
Det anbefales, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Slagelse Kommune har i de indledende drøftelser med Bygningsstyrelsen og Søfartsstyrelsen undersøgt muligheden for udlejning eller overdragelse af det offentlige parkeringsareal ved Baadehavnvej/Yderhavnsvej. Erhvervs- og Teknikudvalget har på møde den 7. maj 2018 godkendt, at det offentlige parkeringsareal kan nedlægges og udlejes til Søfartsstyrelsen, dog på betingelse af, at arealet kan benyttes af andre uden for arbejdstid. Beslutningen om nedlæggelse af offentligt parkeringsareal ved Baadehavnsvej/Yderhavnsvej skal følges op med udarbejdelse af beslutningsgrundlag til behandling i Økonomiudvalget (senest i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse).
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til lokalplan 1237 og kommuneplantillæg 40 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes onsdag den 11. november eller torsdag den 12. november 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 i Korsør.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 29. september 2020:
Fraværende: 
Ad 1 og Ad 2; Anbefales.
Ad 3; Det anbefales, at der afholdes borgermøde d. 11. november kl. 18.30.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde den 11. november 2020 kl. 18.30.

9. Forslag til Lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord samt Kommuneplantillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

9.     Forslag til Lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord samt Kommuneplantillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2020-12431               Dok.nr.: 330-2020-269708                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til Lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord, samt forslag til tillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Den 30. marts 2020 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte en lokalplananmodning for boligbebyggelse i Kirke Stillinge.
Bygherre ønsker at realisere et boligprojekt på et 3,5 ha stort areal i det nordøstlige Kirke Stillinge i umiddelbar tilknytning til byens plejecenter og børnehave. Indenfor lokalplanområdet ønsker bygherre at opføre mellem 30-35 boliger og i en kombination af rækkehuse og parcelhuse i 1,5 etage. Det er forventningen, at en andel af rækkehusene skal etableres som seniorbofællesskab.
Lokalplanforslaget inddeler området i 3 delområder. For delområde A gælder det, at der kan opføres rækkehuse/dobbelthuse såvel som parcelhuse, mens det for delområde B og C gælder, at der kun kan opføres rækkehuse/dobbelthuse.
Lokalplanen fastlægger, at en andel af delområde B skal anvendes som friareal for hele området. Formålet hermed er, at dette friareal vil blive indrettet i samarbejde med seniorbofællesskabets beboere samt betjene lokalplanområdet i sin helhed. Lokalplanområdet er planlagt med en fælles parkeringsplads, som skal betjene områdets besøgende samt ansatte på plejecenteret og børnehaven. Håndtering af regnvand skal ske indenfor lokalplanområdet og indgå som et rekreativt element i boligområdet.
Stillingevej er den adgangsgivende vej til lokalplanområdet. Dette vil betyde, at vejen vil opleve en øget trafik når området realiseres. Lokalplanområdet er i løbet af lokalplanprocessen derfor blevet udvidet til at omfatte Stillingevej, del af matr. 9b Kirke Stillinge By, Kirke Stillinge. Udsigten til en trafikforøgelse er plejehjemmets beboere dog utrygge ved. Med udvidelsen af lokalplanområdet til og med Stillingevej fastsættes bestemmelser for vejens udlæg, som vil sikre forhold for områdets bløde trafikanter samt at vejen kan understøtte en sikker afvikling af trafikken.
Endelig skal det bemærkes, at realiseringen af lokalplan 1240 er afhængig af, at Slagelse Kommune overfører 3,5 ha. fra en eksisterende kommuneplanramme (3.3B7) i det sydøstlige Skælskør til kommuneplantillæg 45 (8.B7). Denne arealmæssige omfordeling er forudsætningen for, at nærværende tillæg og lokalplan kan realiseres.
Administrationen har foretaget en miljøvurderingscreening, hvori det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, idet planen er af begrænset omfang.
Der er endvidere gennemført to forhøringer i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 45. Dette gjordes dels for at indkalde ideer og kommentarer til lokalplanprojektet i Kirke Stillinge og dels for at indkalde ideer til den arealmæssige omfordeling. Forhøringerne blev afholdt d. 16. april 2020 til den 30. april 2020 og fra d. 14 august til den 2. september. Kommunen modtog tre bemærkninger, som ikke har givet anledning til ændringer i kommuneplantillæg 45.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning reguleres efter Planlovens kapitel 5. Ændringer af kommuneplanen (dvs. kommuneplantillæg) reguleres efter Planlovens kapitel 6.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1240 – Boligområde Kirke Stillinge Nord – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 45 til Slagelse Kommuneplan 2017 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at projektet ikke vil blive realiseret.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Med den aktuelle efterspørgsel på seniorboliger og lokalplanområdets nærliggende placering til eksisterende serviceudbud i Kirke Stillinge, offentlig transport og plejecenter er det administrationens vurdering, at planforslaget understøtter en positiv udvikling i Kirke Stillinge.
Lokalplan 1240 muliggør et projekt, som byder på varierende boligtyper, der kan tilgodese en voksende befolkningsgruppe i Slagelse Kommune – seniorerne. Med sin placering i det nordøstlige Kirke Stillinge sikrer Lokalplan 1240 en fortsat udvikling af Kirke Stillinge og bidrager til, at Slagelse kommune får mulighed for at tilbyde boligtyper, der kan tilgodese den voksende befolkningsgruppes boligbehov; mindre, vedligeholdelsesfrie boliger, nærhed til service- og sundhedstilbud, offentlig transport og muligheden for at indgå i fællesskaber – samtidig med, at de kan blive boende i byen.
Det konkrete projekt vil desuden understøtte Slagelse Kommunes udviklingsstrategi, som sætter fokus på udvikling af boliger til seniorer, og som ydermere rummer ambitioner om at fremme alternative boligformer, måder at gøre brug af friarealer og etablering af inkluderende fællesskaber.
Det er administrationens vurdering, at der en tilstrækkelig rummelighed i Skælskør til, at der kan ske en arealmæssig omfordeling af ramme 3.3B7 i Skælskør. Hertil skal det bemærkes, at den arealmæssige andel af ramme 3.3B7, der omfordeles, ligger umiddelbart op af omfartsvejen Stigsnæs Landvej. Skulle det derfor blive aktuelt, at ramme 3.3B7 skal lokalplanlægges, vil omfordelingen af rammen ikke hindre en lokalplanlægning på baggrund af ”indefra og ud ”-princippet i Skælskør.
I forlængelse af ovenstående er det administrationens vurdering, at den arealmæssige omfordeling af 3.3B7 giver mulighed for etablering af en bynær natur på det areal, som tages ud af ramme. Administrationen vurderer, at der på de 3,5 ha. kan etableres et høslæt overdrev, hvor fremvæksten af græsser og urter vil understøtte en stor artsmæssig mangfoldighed. Overdrevet etableres ved, at arealet de første år slås en gang om efteråret/vinteren.
Administrationen vurderer derfor, at lokalplan 1240 med tilhørende kommuneplantillæg bidrager til indfrielsen af dele af kommunens udviklingsstrategi og er i tråd med kommunens ønske om at håndtere en aktuel demografisk udvikling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den adgangsgivende vej, Stillingevej, er privat-fællesvej. Da Slagelse Kommune ikke er ejer af nogle af ejendommene, som grænser op til Stillingevej vil lokalplanen ikke få økonomiske konsekvenser for kommunen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Forslag til Lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 45 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes i Kirke Stillinge Forsamlingshus d. 4 november eller d.9 november 2020 i tidsrummet mellem kl. 18.30 og 20.00
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 29. september 2020:
Fraværende: 
Ad 1 og Ad 2; Anbefales.
Ad 3; Det anbefales, at der afholdes borgermøde d. 4. november kl. 18.30.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde i Kirke Stillinge Forsamlingshus den 4. november 2020 kl. 18.30.

10. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1219, Boliger ved Agerhønevej samt Kommuneplantillæg nr. 28 (B)

10.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1219, Boliger ved Agerhønevej samt Kommuneplantillæg nr. 28 (B)

Sagsnr.: 330-2019-18738               Dok.nr.: 330-2020-362243                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1219 og Kommuneplantillæg nr. 28 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Byrådet besluttede den 22. juni 2020, at sende Lokalplan 1219 Boliger ved Agerhønevej, Slagelse, samt Kommuneplantillæg 28 til Kommuneplan 2017 i offentlig høring fra den 26. juni til den 21. august 2020. Lokalplanen står nu for at skulle vedtages endeligt.
Lokalplan 1219 giver mulighed for at etablere op til 11 mindre, familie- og ældrevenlige boliger i den vestlige del af Slagelse.
Terrænet i lokalplanområdet er meget kuperet og boligerne planlægges derfor placeret på terrasser i det faldende terræn. Boligerne udføres med højdeaftrapninger passende til grundens hældninger, og der kan etableres ramper i udeområderne for at sikre tilgængeligheden.
Boligerne udføres som dobbelthuse i et plan med hver sin lille lukkede have og et udhus. Omkring boligerne og deres haver er der planlagt et fælles friareal, som skal tilplantes med lave træer og buske. Der gives mulighed for at forsinkelse af regnvand indgår som et rekreativt element med vandet løbende gennem åbne render i terrænet ned til et forsinkelsesbassin.
Adgang til boligområdet sker fra Agerhønevej og området er planlagt med en fælles parkeringsplads med min. 2 p-pladser pr. bolig. Fra parkeringspladsen er der stiforbindelser til de enkelte boliger.
Boligernes facader skal udføres i blank mur af teglsten i gule, røde, brune eller grå nuancer. Tagene skal have form som sadeltage med en hældning på mellem 20 og 35 grader og udføres med vingetagsten i rød eller sort.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40.
Lokalplanområdet er beliggende op mod den grønne ring om Slagelse, som kan udvikles med et stisystem langs Omfartsvejen. Stierne inden for lokalplanområdet planlægges tilkoblet fremtidigt stisystem i den grønne ring.
Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanramme 1.5B2, der giver mulighed for åben-lav byggeri. Lokalplanen kræver, at der gives mulighed for tæt-lav byggeri. Kommuneplantillæg nr. 28, indeholder en selvstændig kommuneplanramme 1.5B23 der giver mulighed for tæt-lav byggeri.
Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring ikke modtaget høringssvar, hvorfor der ikke er udarbejdet en hvidbog.
Der er blevet foretaget mindre sproglige rettelser samt en advisering om at parkeringspladser skal forberedes til elladestandere i lokalplanen.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning tilvejebringes gennem planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter paragraf 23c.
Handlemuligheder
·         Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
·         Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1219 og Kommuneplantillæg nr. 28 med de mindre rettelser. Derved skabes plangrundlaget for tæt-lav byggeri.
·         Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1219 endeligt. Derved vil det påtænkte boligbyggeri ikke kunne opføres.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1219 og Kommuneplantillæg 28 godkendes.
Med lokalplanen skabes mulighed for et attraktivt mindre boligområde, som er egnet til borgere med et mindre pladsbehov. Boligernes placering i et fælles, grønt område, tilpasset terrænet vurderes at give det nye boligområde et interessant spil.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Lokalplan 1219, Boliger ved Agerhønevej med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 28 vedtages endeligt med de mindre rettelser.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 29. september 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Steen Olsen (A) ønsker at der fortsat arbejdes med en proces og ny sprednings korridor omkring Slagelse i forbindelse med kommende kommuneplanrevision.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod med henvisning til støjgener.

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1221 - Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 (B)

11.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1221 - Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 (B)

Sagsnr.: 330-2019-19161               Dok.nr.: 330-2020-358964                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1221 Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 skal vedtages.
Baggrund
Den 22. juni godkendte byrådet forslag til lokalplan 1221 med tilhørende miljøvurderingsscreening, hvorefter lokalplanen har været i høring fra d. 26. juni til d. 4. september. Der er i høringsperioden indkommet et enkelt høringssvar fra Banedanmark, som ikke havde nogen bemærkninger til planens indhold. Derfor er der ikke udarbejdet en hvidbog.
Administrativt er der foretaget følgende rettelser af lokalplanen:
En mindre justering af oversigtsarealet på kortbilag 2 samt en præcisering af § 5.7, der fastlægger kravene til oversigtarealet, grundet fremskridt i vejprojektet for udvidelse af Rosenkildevej og Valmuevej. Der fjernet er en bestemmelse om etablering af hegn i skel mod vej, da kravene til oversigtsarealet var i konflikt med denne bestemmelse. Som følge af ny ladestanderbekendtgørelse er der tilføjet en note om, at parkeringspladserne i lokalplanområdet skal forberedes til ladestandere til elbiler.
Med lokalplanens endelige vedtagelse gives der mulighed for at etablere 6 tæt-lav boliger på omkring 110m2 fordelt i 2 længehuse på 1½ etage. Mellem de to boliglænger anlægges en fælles parkeringsplads med 2 pladser pr. bolig og fælles renovationsøer. Mod vejkrydset i syd placeres det fælles friareal hvoraf dele af området friholdes til oversigtareal for vejkrydset. Regnvand indenfor lokalplanområdet forsinkes i et nedgravet bassin under parkeringsarealet.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
·         Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1221 Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99. Vedtagelsen vil skabe det nødvendige plangrundlag for opførelsen af rækkehusbebyggelsen. 
·         Byrådet kan vælge at forkaste lokalplanen. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag. Dette vil betyde, at bebyggelsen ikke kan opføres.

·         Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Vurdering
Administrationen vurderer, at boligbebyggelsen vil have en god placering ved udkanten af Tidselbjerg området, som er under udvikling. Derfor er det også hensigtsmæssigt at forsætte udbygningen her, da den kommunale infrastruktur er nyetableret, og service udbuddet er på plads. Boligerne vil med deres begrænsede størrelse og vedligehold være velegnede til mindre husstande som seniorer, nystartede familier og personer der bor alene.
Der er ikke konflikter mellem lokalplanen og det nuværende forprojekt for vejudvidelsen. Blandt andet fordi, der i lokalplanen reserveres plads til at sikre vejens oversigtsforhold. Administrationen vurderer ikke, at der vil være behov for at ekspropriere dele af lokalplanområdet, men grundet vejprojektets tidlige stadie, kan det dog ikke helt afvises. Derfor friholdes området mod vejkrydset for bebyggelse.
Økonomiske konsekvenser
Da der formentlig ikke bliver behov for at inddrage arealer indenfor lokalplanområdet til vejprojektet, vurderes lokalplanen ikke at have nogle økonomiske konsekvenser for projektet. Skulle det mod forventning blive nødvendigt, at inddrage en mindre del af grunden, kan prisen for eventuelt at erhverve areal blive større, end hvis området ikke var lokalplanlagt.
Konsekvenser for andre udvalg
Igen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Lokalplan 1221 – boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 vedtages endeligt.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 29. september 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

12. Endelig vedtagelse lokalplan 1232 - Hesselbjerg, boligområde ved Mælkevej/Frølundevej (B)

12.   Endelig vedtagelse lokalplan 1232 - Hesselbjerg, boligområde ved Mælkevej/Frølundevej (B)

Sagsnr.: 330-2019-4459                 Dok.nr.: 330-2020-366160                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om lokalplan 1232 – Hesselbjerg, boligområde ved Mælkevej/Frølundevej med tilhørende kommuneplantillæg nr. 46. til Slagelse Kommuneplanen 2017 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Den 22. juni vedtog byrådet forslag til lokalplan 1232 med tilhørende kommuneplantillæg, hvorefter lokalplanforslaget har været i høring fra d. 26. juni til d. 4. september. Der er i høringsperioden indkommet 3 høringssvar, som er behandlet i vedlagte hvidbog. Et svar omhandler trafiksikkerhed og vejføring, mens et andet efterspørg retningslinjer for varmeforsyning. Det sidste er fra Banedanmark, der ikke har bemærkninger til planen.
Høringssvarene har givet anledning til mindre justeringer af lokalplanen med tilføjelsen af et afsnit om varmeplanlægning i lokalplanens redegørelse og en præcisering af vejforhold i lokalplanen. I §5.6 stier, tilføjes at den nordgående sti må udvides til en vej, såfremt området nord for lokalplanen en gang i fremtiden skal udbygges. Der tilføjes noter om at overkørsler skal sikres gode oversigtsforhold, og at parkering i fællesanlæg skal forberedes til ladestandere til elbiler jf. ny lovgivning. Derudover har administrationen fundet det nødvendigt at præcisere §7, der specificerer krav til byggeriets omfang og placering, for delområde 4 og 5, som henholdsvis ikke må bebygges og får en bebyggelses procent på maks. 30. 
Lokalplanen er udført på baggrund af en anmodning fra OK-fonden om opførelsen af et seniorbofællesskab på op til 25 boliger som et alment selvejende boligselskab i Svenstrup. Projektet udarbejdes i samarbejde med de kommende beboere, som vil have stor indflydelse. Lokalplanområdet er i dag ubebygget bortset fra en enkelt landejendom og har en samlet størrelse på omkring 6,9 ha. I alt skaber lokalplanen grundlag for opførelsen af mellem 75-100 boliger i et blandt boligområde på 1-1½ etage, herunder Ok-fondes seniorbofællesskab med omkring 25 boliger. Boligerne fordeles i 3 mindre områder placeret omkring en stor central grønning med et fælles regnvandsbassin og et naturområde, der udvikles over tid. Med lokalplanen flyttes adgangsvejen til en bedre placering, da den nuværende vejadgang til området ikke vurderes at være trafiksikker.
Der er i lokalplanen stort fokus på at skabe en fleksibel og derfor langtidsholdbar plan for et familie- og seniorvenligt boligområde med kvaliteter som god adgang til natur. Lokalplanen giver både mulighed for at opføre miljøvenlige træhuse og mere traditionelle byggerier, men stiller samtidig krav til farvebrugen og begrænser materialevalget for at sikre, at området får et sammenhængende visuelt udtryk.
Der udlægges 2 parkeringspladser pr. bolig, dog er der kun krav om etablering af 1½ parkeringsplads pr. bolig for tæt-lav bebyggelse. Kommunen kan senere pålægge grundejerforeningerne at opføre resterende pladser, såfremt behovet opstår. For åben-lav bebyggelse skal 2 parkeringspladser pr. bolig etableres fra start. Lokalplanområdet bliver i dag busbetjent af rute 902, der stopper to steder nær lokalplanområdet. Bussen går mellem Korsør st. og Vemmelev, og det vil derfor være nødvendigt med et skift for at nå både Slagelse og Korsør midtby. Der er 3 km til Korsør St fra lokalplanområdet.
Lokalplanen erstatter eksisterende lokalplan 125 på området nord for Frølundevej. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg, da tilladte bygningshøjde øges fra 5 m til 8,5 m. Lokalplanen ændrer ikke væsentligt på planforhold for den eksisterende landejendom.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter paragraf 23c.
Handlemuligheder
·         Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1232 – Hesselbjerg, boligområde ved Mælkevej/Frølundevej. Vedtagelsen muliggør opførelsen af optil 100 boliger i området herunder Ok-fondens seniorbofællesskab.
·         Byrådet kan vælge at forkaste lokalplanen. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at lokalplan 125 forsat vil være det gældende plangrundlag. Dette vil betyde, at seniorbofællesskabet muligvis ikke kan opføres. Dog vil mulighederne for at opnå byggetilladelse via dispensation fra eksisterende lokalplan blive undersøgt.
·         Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Vurdering
Det er administrations vurdering, at den nye lokalplan, og særligt opførelsen af et alment seniorbofællesskab med en ambitiøs bygherre, vil være en stor gevinst for Svenstrup. Svenstrup har i en længere periode haft et faldende indbyggertal på trods af kvaliteter som nærhed til vandet og motorvejsnettet. Byen består i dag overvejende af parcelhuse og landejendomme, og administrationen vurderer, Svenstrup vil drage gavn af det mere varierede bolig udbud, som lokalplanen giver mulighed for.
Samlet set, er det administrationens vurdering, at investeringer i byggemodning af området, en mere fleksible lokalplan og opførelsen af det nye bofællesskab kan bringe fornyet interesse for området (som længe har været til salg), og dermed tiltrække investorer til boligprojekter på resten af grunden.
Økonomiske konsekvenser
Projektet kræver en byggemodning i form af etablering af stamvejen og et fælles regnvandsbassin for hele området, før ny bebyggelse kan tages i brug. Byggemodningen vurderes at koste omkring 5,5 mio. kr.: 4.00.000 kr. for vejanlæg, 1.000.000 for regnvandsbassinet og 500.000 til etablering af stien mod nord samt beplantning og belysning langs stamvej og stierne. Det er investeringer, som på sigt gerne skal tjene sig selv ind igen ved grundsalg.
Udgangspunktet for overslaget er en pris på 20.000 kr. pr. løbende meter vej (inkl. fortov og belysning). Skema fra anlægsønsker er vedlagt som bilag.
Konsekvenser for andre udvalg
Salg af grunden til OK-fonden, byggemodning og skema A i forbindelse med alment byggeri skal behandles i Erhvervs- og Teknik Udvalget og Økonomi Udvalget.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Lokalplan 1232 – Hesselbjerg, boligområde ved Mælkevej/Frølundevej med tilhørende kommuneplantillæg nr. 46. til Slagelse Kommuneplanen 2017 vedtages endeligt.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 29. september 2020:
Fraværende: 
Udsat.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
Udsat.

13. Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 47, Udpegninger af områder til skovrejsning nord for Slagelse by (B)

13.   Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 47, Udpegninger af områder til skovrejsning nord for Slagelse by (B)

Sagsnr.: 330-2020-32827               Dok.nr.: 330-2020-364478                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg nr. 47, Udpegninger af områder til skovrejsning nord for Slagelse By, skal vedtages endeligt.
Baggrund
Den 13. januar 2020 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte et kommuneplantillæg med henblik på at styrke udviklingen af den samlede Nordskoven.
En del af projektområdet, der er udpeget til den bynære skovrejsning, Nordskoven, er imidlertid reserveret til en omfartsvej nord om Slagelse. I Kommuneplan 2017 er transportkorridoren udlagt i en 200 meters bredde, og ud af det 200 meter brede bælte, vurderes det, at en realiseret omfartsvej maksimalt vil benytte sig af et 30 meter bredt bælte. Ved en realisering af transportkorridoren betyder dette, at i alt 7 hektar skov ville skulle fældes. Transportkorridoren udgør 54 hektar af det 300 hektar store projektområde for Nordskoven.
Kommuneplantillæg nr. 47, Udpegning af områder til skovrejsning nord for Slagelse by, giver mulighed for at rejse skov inden for den reserverede transportkorridor. Kommuneplantillægget ændrer dermed udpegningen fra negativ til positiv skovrejsning, men fastholder samtidig reservationen til transportkorridoren.
Kommuneplantillægget udpeger desuden også del af matr. 2r Jernbjerg, Slagelse Jorder, lige vest for lagunen, som et område, hvor der kan rejses skov. Tillægget ændrer derfor også udpegningen fra negativ til positiv skovrejsning for en del af Lagunen, matr. 2r Jernbjerg, Slagelse Jorder.
I juni 2020 vedtog byrådet, at forslaget til kommuneplantillæg 47 skulle fremlægges i offentlig høring 8 uger.
Slagelse Kommune modtog i alt 5 høringssvar, som dels omhandler udviklingen af Nordskoven i sin helhed og dels omhandler bemærkninger og opmærksomhedspunkter vedrørende det praktiske arbejdet i forbindelse med udvikling og rejsning af skov indenfor transportkorridoren. Hvidbogen for den offentlige høring er vedlagt som bilag 2. Ingen af de 5 høringssvar har givet anledning til ændringer i forslaget til kommuneplantillægget.
Retligt grundlag
Kommuneplantillægget tilvejebringes efter Planloves §23c.
Handlemuligheder
·        Byrådet kan vælge at vedtage Kommuneplantillæg nr. 47. Derved skabes plangrundlaget for skovrejsning indenfor transportkorridoren.
·        Byrådet kan vælge ikke at vedtage kommuneplantillæg nr. 47 endeligt. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke kan plantes skov inden for transportkorridoren til den nordlige omfartsvej og for dele af matr. 2r, Jernbjerg Slagelse Jorder.
·       Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Vurdering
De modtagne høringssvar omhandler udviklingen af Nordskoven i sin helhed og præsenterer en række ideer, opmærksomhedspunkter bemærkninger vedrørende det praktiske arbejde i forbindelse med udvikling og rejsning af skov indenfor transportkorridoren.
Kommuneplantillæg nr. 47 vil alene udgøre det planmæssige grundlag for skovrejsning indenfor arealreservationen til omfartsvejen. Et kommuneplantillæg kan ikke præcisere, hvordan et område eksempelvis skal tilplantes, disponeres og indrettes med rekreative tiltag m.m. Administrationen vurderer, at de indkomne høringssvar dermed ikke giver anledning til ændringer i kommuneplantillæg nr. 47, da høringssvarene kommenterer på forhold, som ikke reguleres i et kommuneplantillæg.
Rejses der skov i transportkorridoren, vil arealet efter 20 år opnå fredskovsstatus. Inden for de 20 år, kan skoven frit fældes for at anlægge omfartsvejen. I det tilfælde at Slagelse Kommune ønsker at realisere omfartsvejen 20 år efter skovens etablering, kan der søges dispensation hos Miljøstyrelsen til at undgå fredskovsstatus. Det sker ved, at Naturstyrelsen indstiller, at der ønskes dispensation.

Ved et evt. afslag på dispensationsansøgningen vil arealet blive omfattet af Skovloven. Det betyder, at der skal laves erstatningsskov, når en evt. omfartsvej skal realiseres. Erstatningsskovens størrelse beregnes i de enkelte tilfælde, og kan enten være 110, 150 eller 200 % af beregningsgrundlaget.
Administrationen vurderer, at en ændring fra negativ til positiv skovrejsning i transportkorridoren nord for Slagelse by vil fremme udviklingen af Nordskoven. Det er også administrationens vurdering, at skovrejsning på dele af matr. 2r vil understøtte de øvrige skovrejsningsaktiviteter i området uden at evt. planlægningsinteresser måtte blive begrænset. Administration anbefaler derfor, at kommuneplantillægget vedtages endeligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Administrationen forventer, at omkostningerne ved etablering af skov på matr. 2r forventer vil være 28.000 kr. idet Growing Trees Foundation yder et tilskud på ca. 62.000 kr.
Omkostninger forbundet med etablering af skov i transportkorridoren vil afhænge af, hvor meget jord der erhverves med henblik på skovrejsning. Administrationen forventer derfor, at omkostninger forbundet med etablering af skov i transportkorridoren vil være ca. 205.000 kroner til 10.6 mio. kroner.
Hvis anlæg af omfartsvejen bliver aktuel og der pålægges erstatningsskov, er Slagelse Kommunes samarbejdspartner, Naturstyrelsen, villig til påtage sig 40% af den økonomiske byrde ved evt. etablering af erstatningsskov. I praksis vil konsekvensen af, at der pålægges erstatningsskov være, at der skal etableres erstatningsskov i størrelsesordenen 7-14 hektar.
Administrationen forventer, at der i forbindelse med Nordskoven skal findes 0,7-1,3 mio. kr. (i nutidskroner) til jordopkøb i forbindelse med etablering af evt. erstatningsskov. Dertil kommer udgifter i størrelsesordenen ca. 200.000 - 400.000 kr. til tilplantning af erstatningsskov, som skal afholdes af et evt. kommende vejprojekt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Kommuneplantillæg nr. 47, Udpegninger af områder til skovrejsning nord for Slagelse By, vedtages endeligt.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 29. september 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende:  Thomas Clausen (Ø)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

14. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring (B)

14.   Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring (B)

Sagsnr.: 330-2016-25256               Dok.nr.: 330-2020-371107                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Byrådet anmodes om at godkende, at det udarbejdede forslag til indsatsplan sendes i offentlig høring.
Baggrund
Administrationen har udarbejdet et forslag til indsatsplan baseret på den politiske aftale, som Byrådet behandlede på mødet den 31. august 2020, samt en række beslutninger om andre delemner truffet af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i perioden 2018-2020.
Generelt om indsatsplaner
I Danmark er grundvandet beskyttet af generelle regler, f.eks. om hvilke pesticider landbruget må anvende. Det er regler, der gælder alle steder. Som supplement hertil, skal kommunerne lave indsatsplaner for målrettet beskyttelse i de områder, hvor grundvandet er særligt sårbart. Denne form for regulering gør det muligt kun at lægge ekstra begrænsninger på forureningen i områder, hvor grundvandet er særligt sårbart.
Staten har udpeget to typer områder, hvor grundvandet kan være særligt sårbart:
1)    Indsatsområder, der kan være særligt sårbare, fordi den naturlige, geologiske beskyttelse af grundvandet er ringe
2)    Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der kan være særligt sårbare, fordi et alment vandværk pumper grundvand op centralt i området.
Staten har udpeget 4382 ha indsatsområder i Slagelse Kommune, svarende til 8 % af kommunens areal. Slagelse Kommune skal lave en indsatsplan for disse områder.
Indsatsområderne er sammen med BNBO og prioriterede indsatsområder vist på bilag 2 og forklaret nærmere i bilag 3.
Indsatsplanen skal beskrive de indsatser, som kommunen vurderer nødvendige for at beskytte grundvandet i indsatsområderne. Den målrettede indsats handler især om nitrat og pesticider, men en indsatsplan skal forholde sig til alle aktiviteter og stoffer, der kan udgøre en risiko for grundvandet i området.
Forslag til indsatsplan for Slagelse-området
Forslaget til indsatsplan bygger som nævnt på den politiske aftale, som Byrådet behandlede den 31. august 2020, og som beskriver det indholdsmæssige og geografiske omfang af indsatsen overfor pesticider og nitrat. Planen bygger desuden på en række beslutninger om delemner, som Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har truffet undervejs i processen frem til færdiggørelsen af planudkastet. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har tidligere forholdt sig til indsatser vedrørende nitratudvaskning, placering af virksomheder, der kan udgøre en grundvandsrisiko, miljøtilsyn i sårbare grundvandsområder og sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg har desuden truffet beslutning vedrørende nedsivning af husspildevand i sårbare grundvandsområder.
Enkelte mindre indsatser har endnu ikke været forelagt politisk.
Planforslaget tager udgangspunkt i et tidligere planudkast, som Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har behandlet ved flere møder i første halvdel af 2020, senest den 22. juni 2020, men er revideret på væsentlige punkter i overensstemmelse med Byrådets beslutning.
En oversigt over de politiske beslutninger, som planforslaget bygger på, findes i bilag 3.
Indsatsplanen gælder for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD i Slagelse Kommune, bortset fra Agersø og Omø hvor administrationen er i gang med at udarbejde en særskilt indsatsplan. Mange af planforslagets indsatser gælder dog alene i indsatsområder, BNBO, eller i de ca. 3 % af indsatsområderne, der benævnes prioriterede indsatsområder. De prioriterede indsatsområder er udpeget af Slagelse Kommune som de dele af indsatsområderne, hvor beskyttelsen vurderes at have størst betydning for de eksisterende vandforsyninger.
Planforslaget har fokus på at beskytte grundvandet i de områder, hvor det i dag indvindes af SK Forsyning og de 17 andre almene vandværker. Samtidig igangsættes der arbejde for at afklare hvordan drikkevandet på længere sigt kan indvindes i områder med brak eller skov, jf. den politiske aftale.
Udover målrettede indsatser i specifikke områder, beskriver planforslaget en række generelle retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. Indsatsen overfor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO, som besluttet af Byrådet den 25. maj 2020, er gengivet i planen
Alle retningslinjer og indsatser er oplistet i planforslagets kapitel 2.
Grundvandsrådet, som består af interesseorganisationerne på området, har fra starten været inddraget i udarbejdelsen af planen. Der har ligeledes været en tidlig orientering og dialog med direkte berørte lodsejere og vandværker. En række vandværker, landmænd og interesseorganisationer er tidligere i processen kommet med bemærkninger – primært til pesticidindsatsen. Bemærkninger modtaget i forbindelse med behandlingen af det første planudkast, samt administrationens kommentarer hertil, fremgår af bilagene til sag nr. 5 på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 22. juni 2020.
Retligt grundlag
Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13 indenfor de områder, som Staten har udpeget som indsatsområder. Hvis kommunen vurderer, at udpegningen er utilstrækkelig, kan kommunen efter lovens § 13a udpege yderligere indsatsområder. Planfor-slaget indeholder ikke indsatsområder udpeget af Slagelse Kommune.
Kravene til indholdet af indsatsplaner er beskrevet i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner med tilhørende vejledning fra februar 2018.
Kommunen kan pålægge ejere af ejendomme i indsatsområder rådighedsindskrænkninger for at beskytte grundvandet mod nitrat og/eller pesticider, jf. miljøbeskyttelseslovens § 26a.
Kommunen og vandværkerne kan for at gennemføre en indsatsplan indgå aftaler om dyrkningspraksis e.l. eller om salg af hele eller dele af ejendommen (vandforsyningslovens § 13d).
Erstatningerne betales af kommunen, medmindre kommunen beslutter, at erstatningerne skal betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen (vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a). Indenfor BNBO betales erstatningerne af vandværket.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at sende forslaget til indsatsplan i offentlig høring, eventuelt med visse ændringer. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling, f.eks. hvis der ønskes mere omfattende ændringer af retningslinjer eller indsatser.

Det er op til Slagelse Kommune at vurdere og beslutte hvilke beskyttelsesindsatser, der er nødvendige for at sikre den nuværende og fremtidige vandforsyning, herunder at fastlægge det indholdsmæssige og geografiske omfang af indsats overfor pesticider og nitrat.
Vurdering
Administrationen vurderer, at planforslaget lever op til kravene for en indsatsplan og giver et godt grundlag for det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra 31. august 2020 og de tidligere trufne beslutninger i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Administrationen anbefaler, at forslaget til indsatsplan med den tilhørende miljøvurdering sendes i den lovpligtige 12 ugers offentlig høring i perioden november 2020 - januar 2021.
Administrationen vurderer, at det er vigtigt at beskytte de eksisterende kildepladser mod forurening. Det er usikkert, om det er muligt indenfor kommunens grænser at finde uudnyttede grundvandsreserver, der kan erstatte eksisterende større kildepladser. Det vil tillige være forbundet med store omkostninger at flytte indvindingen. Det er hensigtsmæssigt at beskytte også mindre almene vandværker for at bevare en så decentral vandindvinding som muligt.
Det er administrationens vurdering, at man ved at fokusere på de prioriterede indsatsområder, beskytter de dele af indsatsområderne, der har størst betydning for vandværkerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er for de væsentligste indsatser beskrevet i sagsfremstillingerne i tilknytning til de tidligere politiske beslutninger.
Udmøntningen af indsatsplanen vil være en stor administrativ opgave for Slagelse Kommune. Særligt lodsejerforhandlingerne vedrørende indsats i BNBO og prioriterede indsatsområder vil være en tidskrævende opgave.
Det forudsættes, at Byrådet bevilger de ressourcer til administrationen, som gennemførelsen af den politiske aftale forudsætter, og som er beskrevet i sagsfremstillingen til Byrådets behandling af sagen den 31. august 2020 samt fastholder de ekstra midler til grundvandsbeskyttelse, der fremgår af budgetaftalen for 2020-2023.
Under disse forudsætninger vurderes det, at de opgaver der følger af indsatsplanen, kan gennemføres indenfor det afsatte budget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at træffe beslutning om at sende det foreliggende planforslag med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring i 12 uger.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 29. september 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Anne Bjergvang ønsker en status for indsatsplan for Agersø/Omø.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende:  Thomas Clausen (Ø)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget anbefaler, at der udarbejdes en "pixiudgave".

15. Revision af udviklingsplan for Motalavej samt ny afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej (B)

15.   Revision af udviklingsplan for Motalavej samt ny afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej (B)

Sagsnr.: 330-2020-15183               Dok.nr.: 330-2020-404231                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om revisionen af udviklingsplanen for Motalavej samt ny afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej skal godkendes.
Baggrund
Motalavej i Korsør defineres som et hårdt ghettoområde. For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger, udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030.
Slagelse Kommune og BoligKorsør udarbejdede i foråret 2019 en udviklingsplan for Motalavej, der beskriver, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravet om de 58 % (Motalavej fik dispensation fra de 40 %).
Udviklingsplanen blev godkendt af byrådet den 27. maj 2019 og efterfølgende af Boligministeren den 10. september 2019.
Som følge af lovgivningen skal Slagelse Kommune og BoligKorsør aflevere en årlig afrapportering til Transport- og Boligministeriet og redegøre for status på milepæle og tidsplan angivet i udviklingsplanen for Motalavej.
Byrådet blev på mødet den 14. september 2020 orienteret om afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej i Korsør, hvorefter administrationen sendte afrapporteringen til Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen har gjort Slagelse Kommune opmærksom på, at der er en mindre uoverensstemmelse mellem den godkendte udviklingsplan og afrapporteringen. I den godkendte udviklingsplan arbejdes der med en reduktion på 164 almene familieboliger, hvoraf 155 almene boliger nedrives og 9 almene familieboliger ommærkes til almene ungdomsboliger. I afrapporteringen er det beskrevet, at der kun arbejdes med nedrivning og ikke ommærkning.
Man har undersøgt muligheden for ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger, og det har vist sig, at der ikke er grundlag (manglende efterspørgsel) for at arbejde videre med det tiltag, hvorfor udgangspunktet i det igangværende arbejde med den fysiske helhedsplan for Afdeling 35 er at nedrive 164 almene familieboliger og ikke 155.
For at sikre, at der er sammenhæng mellem udviklingsplanen og afrapporteringen af udviklingsplanen, er det nu i begge dokumenter præciseret, at omdannelsen af Afdeling 35 på Motalavej alene vil ske gennem nedrivning af 164 almene familieboliger.
Tilføjet tekst i den reviderede udgave af udviklingsplanen (bilag 1) og i den nye afrapportering (bilag 3) fremgår med gult, og slettet tekst er overstreget og markeret med rødt. I bilag 2, som er en uddybning af udviklingsplanen, er eneste ændring, at ommærkning ikke længere fremgår for hver etape på tidsplanen på side 23. En opgørelse over de samlede initiativer for Motalavej fremgår også af bilag 4.
Retligt grundlag
Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende den reviderede udviklingsplan for Motalavej samt den nye afrapportering for udviklingsplanen for Motalavej.
Byrådet kan vælge at fastholde indholdet i den gældende udviklingsplan for Motalavej og dermed fastholde, at der skal arbejdes videre med at undersøge mulighederne for at ommærke 9 almene familieboliger til almene ungdomsboliger. I dette tilfælde skal afrapporteringen tilpasses den gældende udviklingsplan for Motalavej.
Vurdering
Man har tidligt i processen, i dialog med diverse rådgivere, undersøgt muligheden for at forfølge ideen om at ommærke en mindre del af de eksisterende almene familieboliger til almene ungdomsboliger i tråd med, hvad der stod beskrevet af hensigter i udviklingsplanen.
Det er vurderet, at der ikke er efterspørgsel på den type af boliger på Motalavej, hvorfor det igangværende arbejde med den fysiske helhedsplan for Afdeling 35 alene forholder sig til at nedrive 164 almene familieboliger.
Administrationen og BoligKorsør er af den overbevisning, at det igangværende arbejde er i tråd med den overordnede strategi for omdannelsen af Motalavej, som beskrevet i udviklingsplanen, hvorfor administrationen anbefaler, at udviklingsplanen tilrettes, så ommærkning ikke længere indgår som tiltag. Revisionen af udviklingsplanen ændrer ikke det overordnede mål om reducere andelen af almene familieboliger i 2030 til 56,63 %.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller, at det overfor byrådet anbefales,
1.    at den reviderede udviklingsplan for Motalavej godkendes,
2.    at den nye afrapportering af status på udviklingsplanen for Motalavej godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod.
Troels Brandt (B) og Thomas Clausen (Ø) tilkendegav, at det ud fra et bæredygtighedsperspektiv forekommer meningsløst, at reducere med gode boliger. De så gerne andre redskaber taget i brug i stedet og anerkender boligselskabernes krydspres.

16. Status på lokal hjælpepakke i forbindelse med Covid19 (B)

16.   Status på lokal hjælpepakke i forbindelse med Covid19 (B)

Sagsnr.: 330-2020-24688               Dok.nr.: 330-2020-378401                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget gives en status og beslutter videre forløb for den lokale hjælpepakke til at understøtte vores lokale erhvervsliv, kultur- og foreningsliv samt aktiviteter i lokalområdet.
Baggrund
Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 7. september, at den nuværende opgørelse over hjælpepakken blev kvalificeret samt, at administrationen fremlagde forventninger til eventuelle yderligere behov.
Administrationen har i vedlagte bilag nærmere beskrevet udmøntningen af de vedtagne lokale hjælpepakke, herunder effekten af de besluttede tiltag. Det fremgår af bilaget, at de igangsatte initiativer kan holdes inden for den afsatte ramme på 50. mio. kr.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens regler om initiativer med almennyttigt interesse for kommunens borgere.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan afsluttes hjælpepakken med udgangen af oktober.
Alternativt kan hjælpepakken fortsætte, idet nye initiativer dog skal finansieres med andre midler.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget tager stilling med henblik på information om videre proces.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De disponerede beløb fordeles til relevante politikområder jf. oversigt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter den lokale hjælpepakke.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.
Økonomiudvalget besluttede at yderligere ansøgninger samles og forelægges Økonomiudvalget til behandling på udvalgets møde i december 2020. Ansøgningsfristen er 30. november 2020.

17. Politisk mødekalender 2021 (B)

17.   Politisk mødekalender 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2017-75690               Dok.nr.: 330-2020-402006                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af anbefaling fra Økonomiudvalget beslutte politisk mødekalender for 2021.
Baggrund
Byrådet vedtog den 16. december 2019 den politiske mødekalender for både 2020 og 2021. Den nuværende godkendte mødekalender fremgår af vedhæftede bilag 1.
Flere faktorer gør imidlertid, at administrationen foreslår ændringer af mødekalenderen for 2021. De foreslåede ændringer er:
·         Aflysning af byrådets nytårskur den 4. januar på baggrund af COVID-19-epidemien.
·         Aflysning af byrådets temamøde den 23. september og 14. oktober på baggrund af det forestående kommunalvalg.
·         Budgetdag 20. august i stedet for budgetseminar 20. og 21. august
I bilag 2 findes administrationens forslag til ny mødeplan for 2021, hvori de ovennævnte ændringer indgår.
I forslaget er der indlagt budgetdag i august og budgetseminar i september. Evalueringen af budgetproces 2021 vil evt. kunne bevirke, at der ændres i budgetmøder/budgetseminarer.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Byrådet kan på baggrund af anbefaling fra Økonomiudvalget beslutte politisk mødekalender for 2021.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at byrådet vedtager det opdaterede forslag til politisk mødekalender for 2021.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at byrådet på baggrund af Økonomiudvalgets anbefaling godkender administrationens forslag til politisk mødekalender for 2021.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse med tilføjelse af byrådsmøde i december 2021.

18. Gensidig orientering (O)

18.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2020-1487                 Dok.nr.: 330-2020-396813                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Gensidig orientering.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2020:
Fraværende: 
Kommunaldirektøren orienterede om udsendt oversigt over prisudviklingen i forbindelse med udbud.
Borgmesteren orienterede om sonderinger og drøftelser vedrørende Sørbyhallen. Vender tilbage.
Borgmesteren har holdt møde med Harboe vedrørende renovering af den gamle stationsbygning i Skælskør. Der kommer oplæg til Økonomiudvalget om mulighederne for anvendelse m.v.
Stén Knuth (V) spurgte til processen vedrørende busruter i Vemmelev samt vanvidskørsel i Slagelse by.
Ann Sibbern (O) bekræftede oplevelser af vanvidskørsel i Slagelse, herunder manglende opmærksomhed fra politiet.
Borgmesteren tager problematikken om vanvidskørsel med til politiet.
Stén Knuth (V) spurgte til presse om teaterkredsen/egnsteateret, herunder at parterne taler sammen. Økonomiudvalget får samme orientering som Kultur og Fritidsudvalget.
Villum Christensen (I) orienterede om status for busruter, herunder passagertællinger for hver rute. Skal danne grundlag for kommende beslutninger. Der afholdes møde herom den 27. oktober. Ruteplanlægningen forestås af Movia, men der er opmærksomhed på sammenhæng mellem ruter m.v.
19. Lukket: Boligudvikling i Korsør Bypark syd (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
20. Lukket: Salg og prisfastsættelse af del af vejareal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
21. Lukket: Spørgsmål om køb af areal i Dalmose (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
22. Lukket: Rekreativt areal til Antvorskov Skole (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
23. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.