Økonomiudvalget – Referat – 22. april 2025

Kompetence

Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025” for udvalgets egen økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender "Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Byrådet

2. at Økonomiudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-28

3. at Økonomiudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

4. at Økonomiudvalget godkender en indtægts- og en udgiftsbevilling på 2,0 mio. kr. vedr. et statstilskud fra Finansministeriet til Udarbejdelse af projektplan for et "Storebæltscenter" ved Kruusesminde

5. at  Byrådet godkender tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. til politikområde 1.2 Administration vedrørende Udbetaling Danmark, midlerne tilbageføres kassen.

6. at Byrådet godkender tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. til politikområde 1.3 Tværgående vedrørende budget til Støttet Boligbyggeri, midlerne tilbageføres kassen.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre denne budgetopfølgning er at vurdere det forventede regnskab for 2025.  Med baggrund i kommunens målsætning for god økonomiske styring er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgningen og forventet regnskab 2025 tager derfor udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. ultimo marts 2025 (inkl. godkendte overførelser fra 2024)
• Resultatet af regnskab 2024
• Budgetgrundlaget for 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For økonomiudvalget er der til budgetopfølgning 1 følgende bemærkninger til budget og forventet regnskab for driften 2025. Der forventes for udvalget et samlet mindreforbrug på 28,8 mio. kr. Den primære årsag til mindreforbrug er at den centrale administration forventes at have et mindreforbrug på 38,6 mio. kr., på tværgående områder og initiativer forventes et mindreforbrug 0,9 mio. kr. og Kommunale Ejendomme forventer et merforbrug på 11,2 mio. kr.

Der vil for politikområde Administrationen kunne forventes et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. Heraf udgør Økonomiudvalgets pulje på ca. 12 mio. kr. en væsentlig del, idet denne ikke er disponeret. Derudover forventes mindreforbrug på den centrale administration, hvor flere centre forventer mindreforbrug. Der forventes også større mindreforbrug på budget til HR tværgående opgaver, på IT-området, Udbetaling Danmark, Tjenestemandspensioner samt byrådets egne budgetter. 

For politikområde Kommunale Ejendomme forventes et merforbrug på 11,2 mio. kr. Merforbruget kan specielt henføres til Ejedomsservice med 10,3 mio. kr., som skyldes til dels et overført merforbrug fra 2024 samt enten stigende udgifter eller manglende finansiering til udgifter i 2025. Der er udarbejdet handleplan. Derudover er der igangsat et arbejde med at beskrive principper for anvendelse af kommunens bygninger samt hvordan finansiering heraf skal håndteres. Baggrunden er, at der de seneste år har været flere enkeltstående sager, hvor det har været nødvendig med en konkret vurdering af eller forhandling om hvem, der betaler hvad, fordi det har været uklart i den enkelte situation. Principperne drøftes med de enkelte centre og skal efterfølgende endeligt godkendes i direktionen i maj 2025. Det forventes at principperne er fuldt implementeret fra 2026.

For politikområde Tværgående områder og initiativer forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.

For politikområde Køb og Salg forventes balance.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Handleplaner

Bilag 3 - Handleplan for forventet merforbrug på Ejendomsservice vedlagt.

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering at det forventede resultat er retvisende ved budgetopfølgning 1.
Det skal bemærkes at der i mindreforbruget er indeholdt puljemidler til bl.a. reformarbejde på i alt ca. 16 mio. kr. som ikke er disponeret endnu. Det må derfor antages at det forventede forbrug vil blive større under politikområde Administration, hvis Økonomiudvalget disponerer midlerne til at blive brugt i 2025. Modsat hvis Kommunale Ejendommes handleplan for nedbringelse af merforbrug under Ejendomsservice effektueres vil dette påvirke det samlede resultatet i en positiv retning. Frem mod budgetopfølgning 2 vil administrationen også se på muligheder for evt. at omprioritere en del af mindreforbruget under Økonomiudvalget til andre budgetudfordrede områder. 

Anlæg 

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for 59,2 mio. kr. svarende til det korrigerede budget pr. ultimo februar 2025.

Forventningerne til det samlede forbrug på udvalgets anlægsprojekter bygger på den seneste redisponeringssag og forventet forbrug i 2025, som blev forelagt og godkendt på byrådsmødet den 24. februar 2025.

Opfølgning på Budget 2025 -2028

For Økonomiudvalget er opfølgningsemnerne mest omkring implementering af centrenes tildelte ressourcer til driften. Derudover er der en opfølgning på udmøntning af forskellige reduktioner jævnfør prioriteringsforslag. Hovedkonklusionen er at næste alle forslag er implementeret eller igangsatte og følger planen. 

I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.

Bevillingsansøgninger

1. Udbetaling Danmark. 
Det forventet regnskab er tilpasset udmelding fra UDK om udgifter i 2025. I den forbindelse kan budgettet reduceres med 1,0 mio. kr., som kan tilføres kassen. Forventes også at få virkning for overslagsårene.

2. Støttet boligbyggeri.
Det forventet regnskab er tilpasset forventede udgifter i 2025. I den forbindelse kan budgettet reduceres med 1,0 mio. kr., som kan tilføres kassen. Forventes også at få virkning for overslagsårene.

3. Kruusesminde.
På finansloven for 2025 udmøntes 75 mio. kr. til 38 til lokale initiativer på tværs af landet. Slagelse kommune forventes at få tilskud til "Udarbejdelse af projektplan for et ”Storebæltscenter” ved Kruusesminde Der udmøntes 2,0 mio. kr. i 2025 som et tilskud til Slagelse Kommune til at udarbejde en projektplan for et ”Storebæltscenter” ved Kruusesminde. Centeret skal danne rammen for en blå naturpark og være del af det sammenhængende naturområde, der er under udvikling i Kruusesminde." Der skal i den forbindelse gives en indtægts- og en udgiftsbevilling til statstilskuddet.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger: pr. ultimo februar, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet forelægges, efter indstilling fra Økonomiudvalget, tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse.

Byrådet forelægges, som en del af den samlede afrapportering, fagudvalgenes forventninger til resultatet på drift og anlæg til orientering, samt indtægter og finansforskydninger. I rapporteringen indgår også status på væsentlige områder, herunder behov for handleplaner samt udviklingen i kommunens likviditet, langfristede gæld og forpligtelser.

I sagen skal Byrådet godkende ansøgninger om bevillinger på drift og anlæg. Byrådet orienteres også om Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets supplerende beslutning.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet orienteres om fagudvalgenes forventede driftsresultat for 2025 

2. at Byrådet godkender den samlede afrapportering på forventede resultat for drift og
finansiering for 2025

3. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger for 2025 jf. punkt 1.a til 4.a og budgetoverslagsår og en samlet kassestyrkelse på 3,2 mio.kr. i 2025. 

4. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger uden samlet kassevirkning jf. bilag 2 

5. at Byrådet godkender at anlægsprojekt Stillinge Børnehaves rådighedsbeløb forhøjes med 1,8 mio.kr. i 2025, som finansieres ved mindreforbrug fra andre anlægsprojekter jf. bilag 3.

6. at Anlægsbevillinger jf. punkt 5 tilpasset de berørte anlægsprojekter.     

7. At Byrådet godkender Seniorudvalgets ansøgning om anlægsbevilling og afsættelse af
rådighedsbeløb på 1,6 mio.kr. i 2025 til ”Vasketunnel til hjælpemidler ” og at rådighedsbeløbet
finansieres ved budgetomplacering fra drift til anlæg inden for Seniorudvalgets budgetramme.

8. at Byrådet godkender Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets ansøgning om tillægsbevilling på 5,1 mio.kr. til dækning af overført merforbrug på færgedriften fra 2024.    

9. at Byrådet orienteres om Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets indstilling om at afsat budget til olieudgifter og CO2 afgifter på baggrund af seneste 3 års udsving fremadrettet skal tilpasses forventede udgifter.    

Sagens indhold 

Konklusion 

Driftsresultat 

På driften forventes et overskud på 183 mio. kr., hvilket er 13 mio. kr. lavere end budgetteret. Det lavere overskud skyldes et forventet fald i indtægterne samt højere driftsudgifter end budgetlagt.

Det forventede resultat dækker blandt andet over et merforbrug på det specialiserede børne- og ungeområde under Socialudvalget på godt 33 mio. kr. samt merforbrug på andre områder, som følge af overførsler fra 2024, der umiddelbart ikke kan nedbringes fuldt ud i løbet af 2025.
Såfremt Økonomiudvalget godkender handleplan for Kommunale Ejendomme vil merforbruget og dermed det samlede resultat kunne nedbringes med mellem 5-10 mio. kr.

På administrationsområdet under Økonomiudvalget forventes der til gengæld et mindreforbrug på godt 39 mio. kr., hvilket bidrager væsentligt til at reducere det samlede merforbrug.

Frem mod budgetopfølgning 2 vil administrationen også se på muligheder for evt. at omprioritere en del af mindreforbruget under Økonomiudvalget til andre budgetudfordrede områder.

Resultat på det skattefinansierede område  

På det skattefinansierede område forventes et overskud på 7 mio. kr., hvilket er 22 mio. kr. lavere end budgetteret. Forskellen skyldes højere drifts- og anlægsudgifter end budgetlagt. På renteområdet er resultatet dog forbedret med 6 mio. kr.

Samlet resultat inkl. finansiering 

Når finansiering indregnes i resultatet, stiger kassetrækket med 88 mio. kr. Dette skyldes blandt andet en stigning i afdrag på 10 mio. kr., ændringer i grundtilskuddet på 11 mio. kr., samt en nulstilling af budgetreserven på 43 mio. kr.

Årsagen til, at finansforskydninger har en betydelig effekt på det samlede kassetræk, er, at nulstillingen af budgetreserven ikke har medført et mindreforbrug på serviceudgifterne. Budgetreserven er fuldt udnyttet som følge af overførsler fra 2024 og forventede merforbrug i 2025.

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt

* positive tal = udgifter eller kasseforbrug 

Resultat fordelt på udgiftstyper

Udgangspunktet for budgetopfølgning 1

Alle fagudvalg har på udvalgsmøderne i april behandlet Budgetopfølgning 1 for 2025 med en vurdering af det forventede regnskabsresultat for året. Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i budgetforudsætningerne for 2025, samt om disse ændringer kan have konsekvenser for budgetperioden 2026-2029.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen fremgår af ovenstående opstillinger.
Opfølgningen er baseret på det korrigerede budget pr. ultimo februar 2025 for drift og anlæg, inkl. overførsler fra 2024.

Resultatet af Budgetopfølgning 1 er uddybet nærmere i bilag 1.

Resultat på drift

Indtægter 
Der forventes på nuværende tidspunkt et fald i tilskud/udligning på 1,4 mio. kr. som følge af en kollektiv sanktion i forbindelse med kommunernes samlede overskridelse af den aftalte serviceramme.

Finansiering og renter

Der er en række finansielle forhold, som – set i forhold til det vedtagne budget – har væsentlig indflydelse på den samlede forventede kassevirkning.

• På renteområdet forventes en merindtægt på netto 5,6 mio. kr., hvilket skyldes højere renteindtægter, lavere renteudgifter samt en stigning i indtægter fra garantiprovision.
• Afdrag på lån stiger med 9,6 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget, primært som følge af fremrykning af nedlæggelsen af plejeboligerne på Bjergbyparken.
• Budgetreserven på 43 mio. kr. er nulstillet med modpost på driften.
• Der er ekstraudgifter til grundtilskuddet til Ringparken, som blev rykket fra 2024 til 2025.
• Der ses højere tilbagebetalinger på lån vedrørende ejendomsskatter til pensionister.

Udgifter 

I fagudvalgenes budgetopfølgninger er der følgende opmærksomhedspunkter.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 28,8 mio. kr.

Administration forventer et samlet mindreforbrug på 38,6 mio. kr., fordelt som følger:

• Økonomiudvalgets pulje: 12,0 mio. kr.
• Byrådet: 2,1 mio. kr.
• Øvrige puljer: 6,7 mio. kr.
• HR/ØDH (tværgående): 3,9 mio. kr.
• IT: 1,9 mio. kr.
• UDK og tjenestemandspensioner: 2,6 mio. kr.
• Administration under Teknik, Plan og Erhverv: 3,0 mio. kr.

Kommunale Ejendomme forventer et samlet merforbrug på -11,2 mio. kr., fordelt på:

• Ejendomsservice: -10,3 mio. kr. (Handleplan er udarbejdet.)
• Rengøring: -1,0 mio. kr.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (EBU)

Der forventes et samlet merforbrug på -5,9 mio. kr.

Forsørgelse, Revalidering og Aktivering forventer en netto merudgift på -6,8 mio. kr., bestående af:

• Mindreforbrug:
  
  • Forsikrede ledige, ressourceforløb og ledighedsydelse: 10,3 mio. kr.
  
  
• Merforbrug:
  
  • Kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og jobafklaring: -16,4 mio. kr.

Erhvervsservice forventer et mindreforbrug på 3,7 mio. kr., som primært skyldes at området afventer implementering af erhvervsstrategien., samt momsforhold under kulturinstitutioner. 

Ungeenheden forventer et merforbrug på -2,8 mio. kr., heraf -4,4 mio. kr. vedrørende STU.
(Handleplan er udarbejdet.)

Klima- og Miljøudvalget

På udvalgets område forventes et merforbrug på -0,2 mio. kr., primært relateret til renovationsområdet.

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på -32,7 mio. kr.

Handicap, Psykiatri og Misbrug:

• Forventer merforbrug på -3,1 mio. kr., primært relateret til:
  
  • Enheden for Rusmiddel og Socialpsykiatri: -4,8 mio. kr.
    (Analyse er igangsat med henblik på handleplan.)
• Budgetforudsætningerne for myndighedsområdet og tværgående enheder forventes overholdt.
• Der afventes afklaring på krav til Grønland for 10-15 mio. kr., som vurderes frem mod Budgetopfølgning 2.

Børn og Familie:

• Forventer et samlet merforbrug på -33 mio. kr.
  
  • Forebyggende foranstaltninger og anbringelser: -29,3 mio. kr.
    (Handleplan udarbejdet.)
  • Virksomheder (bl.a. Nordskolen og Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg): -3,7 mio. kr. (Handleplan udarbejdet for begge.)

Førtidspension og Boligstøtte:

• Forventer et mindreforbrug på 3,3 mio. kr., fordelt på:
  
  • Seniorpension: 3,0 mio. kr.
  • Førtidspension efter 1. juli 2024: 2,0 mio. kr.
  • Kvinde- og mandekrisecentre: -1,7 mio. kr.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr., som primært vedrører Musikskolen.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,5 mio. kr., fordelt som følger:

• Havne og Færger: Merforbrug på -5,8 mio. kr., primært grundet overført merforbrug fra 2024.
  (Handleplan udarbejdet.)
  
  
• Drift og Teknik: Mindreforbrug på 7,9 mio. kr., herunder:
  
  • Busdrift: 2,1 mio. kr.
  • Gadelys: 3,1 mio. kr. (inkl. overførsler fra 2024)
  • Vejbidrag: 2,0 mio. kr.

Seniorudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 6,1 mio. kr., fordelt som følger:

• Mindreforbrug / merindtægter:
  
  • Sygeplejen, hjemmeplejen, hjælpemidler samt refusioner via den centrale refusionsordning: 10,8 mio. kr.
  
  
• Merudgifter:
  
  • Huslejetab, mellemkommunale betalinger og friplejehjem: -4,9 mio. kr.

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 8,7 mio. kr., fordelt på:

Skoleområdet:

• Samlet mindreforbrug: 11,4 mio. kr., herunder:
  
  • Myndighed – almen skole: 26,3 mio. kr.
    (Bemærk: Pulje "Fra special til almen" på 20 mio. kr. er endnu ikke omfordelt til specialundervisning)
  • Myndighed – specialundervisning: -19,0 mio. kr.
  • Virksomheder: 4,1 mio. kr.

Dagtilbudsområdet:

• Samlet merforbrug: -2,7 mio. kr., fordelt på:
  
  • Myndighed: Mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
    (Heraf udgør overskud på vippen 2,0 mio. kr.)
  • Virksomheder: Merforbrug på -3,6 mio. kr.
    (Heraf udgør dagplejen -1,5 mio. kr. som følge af langsommelig kapacitetstilpasning – handleplan udarbejdet.)

Sundhedsudvalget

På udvalgets område forventes budgetbalance, med et marginalt mindreforbrug på 0,1 mio. kr.
Der er mindre afvigelser inden for områderne Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedstjenesten.

Anlæg
Forventningerne til forbruget på anlæg tager udgangspunkt i den seneste redisponering, godkendt på byrådsmødet den 24. februar 2024. Der kan derfor være mindre afvigelser i det forventede forbrug på anlægsprojekter, som efterfølgende er blevet behandlet politisk.

Der forventes afholdt netto anlægsudgifter for 180 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. De samlede bruttoanlægsudgifter forventes at udgøre 222 mio. kr.

Et opmærksomhedspunkt er, at forbrugsprocenten pr. ultimo marts ligger forholdsvis lavt (7 %). Udviklingen i anlægsudgifterne følges derfor tæt frem mod Budgetopfølgning 2.

Serviceudgifter 
Der forventes afholdt serviceudgifter 4.469 mio.kr. svarende til et forbrug, som ligger 26 mio.kr. over den vedtagne serviceramme på 4.444 mio. kr. 

Forbrugsprocenten på serviceudgifterne viser en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2024. Dette kan indikere, at der kan komme udfordringer med at overholde servicerammen.

Likviditet
Budgetopfølgningen estimerer med udgangspunkt i gennemsnitlig likviditet pr. ultimo marts 2025 på 449 mio. kr. Ved årets udgang forventes en gennemsnitlig kassebeholdning at falde til 442 mio. kr. 

Prognosen bygger på en gennemsnitlig kassebeholdning på 419 mio. kr. ved starten af 2025 og en forventet stigning på ca. 23 mio. kr. i løbet af året. Stigningen skyldes blandt andet de positive regnskabsresultater for 2023 og 2024 (bilag 1, afsnit 3).

Forbrugsprocenter
I forhold til det vedtagne budget ligger forbrugsprocenten for serviceudgifterne pr. ultimo marts 2025 på 24,4 %, hvilket er 1,0 procentpoint højere end samme tidspunkt i 2024. For hele 2024 endte forbrugsprocenten på 99,9 %.

Der er fortsat usikkerhed om udviklingen, men der er indikationer på, at forbrugsprocenten i 2025 ikke vil ligge under niveauet fra 2024.

Langfristet gæld og forpligtigelser 
Den langfristede gæld og øvrige forpligtelser er fortsat faldende og forventes – inkl. forventet låneoptag på 19,5 mio. kr. – at falde med netto 101 mio. kr., fra 1.261 mio. kr. til 1.160 mio. kr.

Fremrykningen af nedlæggelsen af plejeboliger på Plejecenter Bjergbyparken har medført, at de budgetlagte afdrag på ældreboliger er steget med 9,4 mio. kr., fra 27,2 mio. kr. til 36,6 mio. kr. (jf. bilag 1, afsnit 4).

Igangværende handleplaner 
Der er opmærksomhed omkring flere handleplaner, hvor merforbrug oparbejdet i 2024 er overført til 2025. Flere af handleplanerne vurderes at indeholde strukturelle udfordringer, som vil fortsætte i 2025 og skal adresseres i forbindelse med budgetlægningen for 2026-2029 (jf. bilag 1, afsnit 7).

De væsentligste handleplaner på nuværende tidspunkt er:

• Kommunale Ejendomme – under afklaring. Potentiel strukturel udfordring, som kan påvirke andre budgetområder.
• Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) – strukturel udfordring.
• Børn og Familie – strukturel udfordring, som også vil få betydning for budgetlægningen 2026-2029. Merforbrug for 2026 er endnu ikke indarbejdet i den nuværende handleplan.
• Færgedrift – delvist strukturel udfordring. Der er et politisk ønske om fremadrettet tilpasning af budgettet for brændstof og afklaring af hvorvidt vedligeholdelse fremadrettet skal afholdes under anlæg.

Indstillinger fra fagudvalg 

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har i forbindelse med godkendelse af udvalgets budgetopfølgning 1.  følgende indstillinger:  

• Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at merforbruget på 5,1
  mio.kr. nulstilles ved en bevillingstilpasning, dvs. at beløbet finansieres af kassen.

• Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at merforbruget på
  grund af olieudgifter og CO2 afgifter, ligeledes skal korrigeres i kommende driftsbudgetter, set
  ift. de seneste 3 års udsving i literprisen.

• I forbindelse med udarbejdelsen af det tekniske budget for 2026 – 2030, skal administrationen udarbejde et oplæg, inkl. økonomiske scenarier for perioden, til politisk drøftelse om hvorledes vedligeholdelse af færgerne evt. kan flyttes fra ”drift til anlæg”.

Bevillingsansøgninger
Der er fremsendt følgende bevillingsansøgninger:

Økonomiudvalget 

1.a Udgifterne til UDK forventes at blive 1 mio. kr. lavere end budgetteret.

1.b Udgifter til støttet boligbyggeri forventes at blive 1 mio. kr. lavere end budgetteret. 

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg 

2.a Investeringscase ”øget fokus på fleksjob”.

Der har været et politisk ønske om at inddrage ungeområdet i den oprindelige investeringscase. Derfor er forudsætningerne for casen blevet ændret, så ungeområdet nu indgår.
Dette medfører behov for tilpasning af de økonomiske rammer samt en bevillingskorrektion mellem EBU og Socialudvalget. Samlet set resulterer dette i en netto merudgift, som fordeler sig således:

• 2025: +1,5 mio. kr.
• 2026: -0,6 mio. kr.
• 2027: -1,9 mio. kr.
• 2028: -2,5 mio. kr.

Merudgiften i 2025 skyldes primært øgede udgifter til førtidspensioner under Socialudvalget, som modsvares af en mindreudgift på overførselsudgifter under EBU.

Seniorudvalget 

3.a Anlægsbevilling og rådighedsbeløb vedr. anlægsprojekt "Vasketunnel til hjælpemidler"

Den eksisterende vasketunnel på hjælpemiddeldepotet er fra 2013 og benyttes flere gange dagligt. Den har gennem årene været løbende serviceret og repareret, og alene de seneste fem år har service- og reparationsudgifterne udgjort knap 0,2 mio. kr.

Der søges derfor om en anlægsbevilling og et rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. til anskaffelse af en ny vasketunnel i 2025. Rådighedsbeløbet foreslås finansieret inden for udvalgets egen budgetramme ved omplacering af forventet mindreforbrug på driftsbudgettet til hjælpemidler. (bilag 4)

Sundhedsudvalget 

4.a Tillægsbevilling til sundhedsklyngesamarbejde
Der søges om en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til indsatser i forbindelse med sundhedsklyngesamarbejdet. Beløbet er tidligere tilført kommunen med henblik på netop dette formål.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en
del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses
bevilling.
I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om,
at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar,  juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til
Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fagudvalgenes ansøgninger om tillægsbevillinger styrker kassebeholdningen med 3,2 mio.kr. i 2025.  

*minus = budgetreduktion eller kassetræk

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2024, samt at regnskabet oversendes til kommunens eksterne revision. 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Årsrapporten for 2024

2. at Byrådet godkender, at Årsrapporten 2024 oversendes til ekstern revision

Sagens indhold

Økonomiudvalget skal aflægge regnskab overfor Byrådet, således at årsrapporten kan overgives til revision inden 1. maj efter regnskabsårets udløb.

Årsrapport 2024 er vedlagt, og er klar til godkendelse samt revision. I tabellen nedenfor vises hovedkonklusionen i forhold til driftsresultat, resultat af anlæg, samlet resultat af de skatte- og brugerfinansierede områder. 

(-) lig med indtægter

Konklusion på regnskabet

Regnskabsopgørelsen viser et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 307,7 mio. kr. Det samlede resultat på det skattefinansierede område viser et underskud på 111,3 mio. kr., hvilket er en forskel på 177,6 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget og 72,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.   

Det korrigerede budget indeholder blandt andet overførsel af over/underskud vedrørende regnskab 2023 for kommunens institutioner og centre, hvor godkendte overførsler på driften udgjorde 45,8 mio. kr. og 42,8 mio. kr. vedrørende uafsluttede anlæg. I alt er der overført 88,6 mio. kr. fra 2023 til 2024.

Regnskabet for de enkelte udvalg, sammenlignet med korrigeret budget

Tabellen nedenfor viser de enkelte udvalgs driftsudgifter i 2024, sammenlignet med korrigeret budget. 

(-) lig med mindreforbrug

Samlet set har alle udvalgene et mindreforbrug på 106,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen udgør samlet 1,71 % af det bevilligede driftsbudget. I regnskab 2023 var afvigelsen 2,69 %.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen udgør 417,6 mio. kr. ultimo 2024, mod 197,6 ultimo 2023. Den gennemsnitlige kassebeholdning er således forøget med 220,0 mio. kr. i 2024.

Finansiering

Slagelse kommune har i 2024 afdraget 101,9 mio. kr. på den langfristede gæld, og har optaget nye lån for 0,6 mio. kr., hvorefter den langfristede gæld ultimo 2024 udgør 1.261,2 mio. kr.

Låneoptagelse og afdrag afholdes på kommunens balance, og påvirker dermed ikke kommunens regnskabsresultat. Forskellen på låneoptagelse og afdrag udgør en udgift på 101,3 mio. kr., der skal afholdes af det samlede resultat.

Af den langfristede gæld udgør 393,0 mio. kr. gæld vedrørende kommunens almene ældre- og handicapboliger. Afdrag heraf finansieres via husleje betalt af lejerne. 

Garantiforpligtigelse

Slagelse Kommunes samlede garantiforpligtigelse udgør 3.118,9 mio. kr., hvoraf 1.750,0 mio. kr. vedrører støttet byggeri, og 638,0 mio. kr. vedrører Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse af samtlige kommuner i Danmark). Herudover er der yderligere godkendt garantier for 911,5 mio. kr. primært vedrørende de to store udviklingsplaner i Korsør og Slagelse, der endnu ikke er aktiveret. 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven § 45

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 8.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Den godkendte årsrapport offentliggøres på kommunens hjemmeside. 

Revisionen aflægger revisionsberetning inden den 15. juni til Byrådet, og beretningen behandles på Byrådet møde i august. Beretningen fremsendes til Byrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelse jf. Kommunestyrelseslovens § 42b. 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om Kontrolgruppens indsats i årsberetning for 2024.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om Kontrolgruppens årsberetning for 2024.

Sagens indhold

Rådgivning og Udbetaling fremlægger en gang om året beretning med henblik på at holde udvalget orienteret om indsatsen på kontrolområdet mod socialt bedrageri. Kerneopgaven er at sikre, at borgerne får korrekte ydelser og at undgå snyd med offentlige midler.

Kontrolindsatsen løftes på tre nationalt definerede kontroltrin:

• 1. Kontrol ved borgerens ansøgning om økonomisk hjælp
• 2. Kontrol af løbende udbetalinger
• 3. Kontrol af anmeldelser, undringer, og komplekse sager.

Den samlede besparelse, som opnås ved kontrolindsatsen, opgøres ved at gange den besparelse, som kontrollen har medført pr. borger med 12 måneder. Besparelsen omregnes på den måde til forventet besparelse på årsbasis. Opgørelsesmetoden er aftalt nationalt med henblik på at kunne opgøre kommunernes og Udbetaling Danmarks indsats mod socialt bedrageri. Årets resultat på kontroltrin 3 udgør 17,7 mio. kr. og dækker over både statslige og kommunale ydelser.

Kontrolindsatsen på trin 1 og 2 indgår som en del af kerneopgaven for afdelingens myndighedssagsbehandlere med en tyngde svarende til 4 medarbejdere, mens kontrolindsatsen på kontroltrin 3 primært udføres af 3 kontrolfaglige specialister.

Kontrolgruppens organisatoriske forankring i Rådgivning og Udbetaling understøtter sammenhæng, koordinering og handlekraft mellem bevillinger, udbetalinger og kontrol af forsørgelsesydelser og medvirker dermed til at styrke kommunens kontrolindsats.

Det er administrationens vurdering, at Kontrolgruppen har etableret et velfungerende samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere, der bidrager til en fælles målrettet indsats mod socialt bedrageri.

Kontrolindsatsen i Slagelse Kommune løftes fortsat på et højt fagligt og økonomisk passende niveau, som afspejler, at indsatsen er målrettet vejledning og forebyggelse mod misbrug af sociale ydelser. Den nuværende normering vurderes at være passende, idet opgaven løses af erfarne specialiserede medarbejdere, der besidder de rette kompetencer.

Niveauet for den lokale indsats mod socialt bedrageri fastlægges af den enkelte kommune. De lokale retningslinjer er besluttet af Økonomiudvalget den 20. februar 2012, den 17. juni 2013 og i det daværende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg den 8. april 2014.

Vurdering

Administrationen vurderer, at kontrolindsatsen i Slagelse kommune i 2024 er udført i henhold til de lokalpolitiske beslutninger for området. Resultatet for 2024 vurderes som meget tilfredsstillende.

Retligt grundlag

Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social Service, Lov om sygedagpenge, Lov om det centrale Personregister, Persondataloven, Lov om Udbetaling Danmark, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven samt den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet i sagsbehandlingen.

Opfølgning og kontrol af, om betingelserne for udbetaling af sociale ydelser er opfyldt, er i forhold til Udbetaling Danmark reguleret ved særlovgivningerne vedr. børnetilskud, bidrag og boligstøtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2024 fra Korsør Havn.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Korsør Havn's Årsrapport for 2024.

Sagens indhold

Byrådet skal efter Havnelovens bestemmelser godkende Korsør Havns regnskab. Korsør Havn har fremsendt Årsrapport 2024 til Byrådets godkendelse.

Det fremgår af bestyrelsesvedtægt for Korsør Havn, at der skal aflægges regnskab hvert år inden den 1. maj, efter at regnskabet er revideret af den af Byrådet valgte revisor. Regnskabet skal i fornødent omfang være ledsaget af havnebestyrelsens bemærkninger, navnlig vedrørende eventuelle revisionsbemærkninger.

Årsrapporten er forsynet med revisionspåtegning uden bemærkning eller forbehold.

I revisionsprotokollatet er der til brug for vurderingen af udviklingen i likviditeten udarbejdet følgende oversigt:

Det likvide beredskab udgør 30,1 mio. DKK og er i året forbedret med 1,9 mio. DKK. Årets udviklingen kan i hovedtal forklares således:

• Overskud før afskrivninger på 8,0 mio. DKK

• Finansielle nettoindtægter på 1,0 mio. DKK

• Nettoinvesteringer på 6,3 mio. DKK

• Afdrag på langfristede gældsforpligtelser på 0,8 mio. DKK

Udvalgte nøgletal for perioden: 

Årets resultat er et overskud på 5,0 mio. kr. mod et overskud på 1,5 mio. kr. året før.

Det fremgår af lovgivningen, at en kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger.

Det gennemsnitlige resultat før renter og afskrivninger for de sidste 5 år udgør 3,6 mio. kr. Ændring af havnens status er dermed ikke påkrævet.

I perioden fra 2020 til 2024 er havnens egenkapital blevet reduceret med 0,8 mio. kr. og ved udgangen af 2024 udgør egenkapitalen 142,7 mio. kr.

Havnebestyrelsen har godkendt og underskrevet Årsrapport 1. januar 2024 - 31. december 2024, med tilhørende Revisionsprotokollat af den 12. marts 2025 vedrørende årsregnskab for 2024. Underskrift fra såvel bestyrelse som revision er foretaget elektronisk via Penneo™ sikker digital underskrift i perioden 12/3 til 20/3 2025.

Retligt grundlag

Havnelovens § 9 stk. 3:

Kommunalbestyrelsen skal efter havnebestyrelsens indstilling godkende bestyrelsesvedtægt og regnskaber, samt beslutning om optagelse af lån og ansættelse og afskedigelse af havnechef. 

Havnelovens § 9 stk. 16:

En Kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende pr har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Forældrebestyrelsen ved Slots Bjergby Daginstitution har på baggrund af afstemning blandt forældrene valgt at indføre en madordning i institutionen fra august 2025. Daginstitutionen har aktuelt ikke de krævede køkkenfaciliteter for at kunne etablere madordningen.

Byrådet kan beslutte at godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling til etablering af et anretterkøkken, indrettet som en del af Hashøjskolens nuværende hjemkundskabslokale.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 1 mio. kr. til etablering af et anretterkøkken i Slots Bjergby Daginstitution

2. at Byrådet godkender, at beløbet finansieres via kassen (handlemulighed A).

Sagens indhold

Forældrebestyrelsen i Slots Bjergby Daginstitution har efter en afstemning blandt forældrene som den første daginstitution i Slagelse Kommune besluttet ikke at fravælge en madordning i dagtilbuddet. Mere end 96% af forældrene deltog i afstemningen. 66% af dem stemte "Ja" til ordningen, 26,4% stemte "Nej" og 7,6% overlod det til bestyrelsen at træffe afgørelsen.

Fravalg af madordning eller ej træffes af forældrene hvert andet år.

Hvis forældrene ikke fravælger madordning skal Slagelse Kommune etablere ordningen og stille de nødvendige faciliteter til rådighed.

I forbindelse med en gennemgang af dagtilbuddenes køkkenfaciliteter i september 2020 blev det administrativt besluttet at opgradere dagtilbuddenes køkkener til at være et anretterkøkken som standard i Slagelse Kommune.

Da Hashøjskolen og Slots Bjergby Daginstitution blev lagt sammen i den nye tilbygning til Hashøjskolen (Livshuset - indviet 12. maj 2022) var det på tale at bygge et køkken til daginstitutionen, men for at kunne holde byggeriet inden for anlægsrammen blev det udeladt i den endelige projektering med en bemærkning om, at det kunne blive etableret, når behovet opstod.

Madordningen forventes at være i drift fra den 1. august 2025 og daginstitutionen har truffet aftale med en ekstern leverandør af maden. Maden skal opbevares og anrettes i det projekterede anretterkøkken.

Kommunale Ejendomme har i samarbejde med skolen og daginstitutionen udarbejdet et forslag til projekt, hvor en tredjedel af skolens nuværende hjemkundskabslokale inddrages til et anretterkøkken. Hjemkundskabslokale og anretterkøkken bliver to selvstændige rum, med hver sin indgang. Placeringen betyder, at anretterkøkkenet kommer til at ligge i umiddelbar forbindelse med daginstitutionsdelen i den fælles skole- og daginstitutionsbygning (Livshuset) i Slots Bjergby.

De ansøgte midler skal bruges til projektering og etablering af et selvstændigt rum med komplet anretterkøkken i en del af skolens hjemkundskabslokale. Derudover suppleres med nye skabe og bordplads i hjemkundskabslokalet. Der etableres ny dør til hjemkundskabslokalet fra gang og der sikres mulighed for vareindlevering fra vejkant til anretterkøkkenet. Anlægget forventes afsluttet, så anretterkøkkenet kan være klar til drift efter sommerferien 2025. Se skitse i bilag nr. 1.

Finansieringsmuligheder

Handlemulighed A: Byrådet kan vælge at give tillægsbevillingen og finansiere beløbet via kassen

Handlemulighed B: Byrådet kan vælge at give tillægsbevillingen og finansiere beløbet fra rådighedsbeløbet til forbedring af faglokaler på skolerne. (Projekt nr. 389)

Det er praksis, at der ved udgifter skal peges på en finansieringsmulighed inden for eget politikområde som en af handlemulighederne. Administrationen bemærker, at der på Børne- og Ungeudvalgets møder den 4. marts og den 1. april 2025 er tilsammen tre anlægssager (Projektering af udvidelse af Hashøjskolen, Etablering af anretterkøkken i Slots Bjerg Bjergby Daginstitution og genetablering af Vemmelev Skole efter brand), hvor træk på den statslige pulje på i alt 32 mio til forbedring af faglokaler (Nr. 389 Investering i bedre faglokaler i skolerne) er angivet som en af handlemulighederne. Finansiering af de tre anlægssager fra den pulje betyder selvsagt, at der er færre midler til forbedring af de øvrige skolers faglokaler. Den statslige pulje på 32 mio kan frit disponeres af Slagelse Kommune. Puljen udmøntes over en fireårig periode. I 2025 har Slagelse fået tildelt kr. 7,7 mio. Sammenlagt kan de tre aktuelle anlægssager overskride årets tildeling.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven:

§16a: "Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage"

§16b stk. 9: "Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst én gang om året give mulighed for fravalg af et sundt frokostmåltid"

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke forlods afsat midler til indretning af anretterkøkken i de dagtilbud, der ikke har det. Der søges om en rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kr. 1 mio. i 2025. Detaljerne i anlægget fremgår af bilag nr. 2 fra Kommunale Ejendomme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil senest på møde den 3. juni 2025 i en selvstændig sag skulle beslutte rammerne og den maksimale forældrebetaling for madordningen i Slots Bjergby Daginstitution.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Som en del af budgetforlig 2025-2028 er der afsat 4x1 mio. kroner til Halsskov Færgehavn i budget 2025-2028. I februar 2025 blev Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget forelagt forslag til prioritering af de afsatte midler. Forslagene blev udarbejdet gennem dialog mellem administrationen og brugerne af Halsskov Færgehavn.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget  og Økonomiudvalget godkende ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb til anlægsprojekt vedr. udviklingen af Halsskov Færgehavn i 2025

Indstilling

Chefen for Kultur-, Fritid- og Borgerservice, Chefen for Kommunale Ejendomme og Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller

1. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 1 mio. kr. vedr. Udvikling af vandsport i Halsskov Færgehavn og at det finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2025.

Sagens indhold

I budgetforliget 2025-2028 er der afsat 4 x 1 mio. kr. i anlægsmidler til vandsportscentret på Halsskov Færgehavn med 1 mio. kr. årligt i årene 2025-2028.

Af budgetforliget fremgår det, at: "Halsskov byder på helt særlige forhold til vandsport og vandaktiviteter samt unik beliggenhed og tilgængelighed, også i et turismeperspektiv. Der afsættes over 4 år i alt 4 mio. kr. til at understøtte udviklingen af vandsportscentret i Halsskov. En målrettet indsats og udvikling omkring Halsskov skal indgå som et naturligt element i den samlede udviklingsplan for Korsør og skal samtidig medvirke til at understøtte den samlede udvikling af kommunens idræts- og fritidsfaciliteter med afsæt i naturen som arena for bevægelse og fællesskaber."

På den baggrund blev der den 15. januar afholdt et møde mellem administrationen og "Havneforum", der består af de brugere og interessenter, der anvender færgehavnen. Perspektiver fra dette møde blev indarbejdet i sag til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget d. 6. februar 2025, hvor behovet for en holdbar adgang til vandet ved wakeboardbanen, og et ønske om, at der blev lavet et prospekt, der kan skabe en sammenhængende facilitetsudvikling i færgehavnen var blandt de muligheder som udvalget blev præsenteret for.

Dialogen blev fremført for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. februar 2025, hvor udvalget besluttede, at der skulle afsættes 600.000 kr. til en holdbar adgang til vandet og 400.000 kr. til at fundraise og skabe sammenhæng i facilitetsudviklingen.

På den baggrund søges der i denne sag om frigivelse af 1.000.000 kr. i 2025 til de to projekter vedrørende udvikling af Halsskov Færgehavn. Finansieringen af rådighedsbeløbet er på anlægsprojektet.

Inden anlægsprojektet kan igangsættes, skal Byrådet godkende frigivelsen.

Anlægsprojektet indeholder to forskellige projekter, der skal bidrage til udviklingen af Halsskov Færgehavn. Projekterne blev prioriteret af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget på udvalgsmødet den 6. februar 2025.

Projekterne er:

1. Etablering af en fast adgang til vandet for kabelbanen
2. Midler afsat til fundraising og plan for facilitetsudvikling i området.

Processen omkring Udviklingsplan Korsør er kommet til i 2024 og kommer til at udgøre en samlet og
overordnet ramme for Korsørs samlede udvikling, og dermed også en overordnet ramme som
udviklingen af Halsskov Færgehavn skal indgå i. Vandsportscentret er et element i udviklingen af
Korsør. Ligesom udvikling af Halsskov med fordel kan ses i sammenhæng til Kruusesminde-projektet.

Retligt grundlag

Inden anlægsprojektet kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt anlægsbevillingen. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling, forelægges en beskrivelse af formål og økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieret af afsatte budgetmidler i 2025 vedr. udvikling af Halsskov Færgehavn

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence
Økonomiudvalget.

Beslutningstema
Økonomiudvalget kan beslutte at igangsætte en proces for arealudvikling af Halsskov, der vil skabe en bedre kobling imellem de to bydele Halsskov og Korsør.

Processen omfatter indledende undersøgelser og analyser af flytning af Korsør Bibliotek og Borgerservice til Korsør Kulturhus, opførelse af boliger på den fraflyttede biblioteksgrund, udvikling af Halsskovvej og etablering af en cykel- og gangbro over havneindløbet.

Initiativerne er i overensstemmelse med tankerne i Udviklingsplan Korsør, som drøftes på temamøde for byrådet den 27. maj og forelægges til politiske godkendelse i byrådet den 24. juni 2025.

Indstilling
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller:

1. at Økonomiudvalget godkender at igangsætte en proces for at flytte Korsør Bibliotek og Borgerservice, til Korsør Kulturhus.

2. at Økonomiudvalget godkender at igangsætte en proces for at opføre senioregnede boliger ved den fraflyttede biblioteksgrund.

3. at Økonomiudvalget godkender at der udarbejdes et forslag til hvordan Halsskovvej udvikles og understøtter forbindelsen mellem området omkring det nuværende bibliotek og Korsør Kulturhus.

4. at Økonomiudvalget godkender at igangsætte en proces for etablering af en cykel- og gangbro mellem Korsør og Halskov henblik på at understøtte den bløde trafik og sammenhængene mellem bydelene.

5. at Økonomiudvalget godkender, at der afsættes 1,0 mio. kr. til forundersøgelser og analyser af sagens indstillinger, finansieret af Økonomiudvalgets pulje 'Udviklingsplan Korsør'."

Sagens indhold
I forbindelse med Budgetforlig 2023 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med en strategisk og langsigtet udviklingsplan for Korsør. Formålet er at beskrive, hvordan byens store potentialer kan udvikles i en sammenhængende vision, der fastlægger principper for udviklingen, og hvilke områder der skal prioriteres. Der er afsat 8,5 mio. kr. til dette formål i perioden 2024-2027. De afsatte midler skal også understøtte de indledende initiativer i implementeringen af udviklingsplanen.

Arbejdet med udviklingsplanen blev igangsat i foråret 2024, hvor Økonomiudvalget godkendte økonomien samt tids- og procesplanen, udarbejdet i samarbejde med Grandville, som er rådgiver på planen.

Selvom Udviklingsplan Korsør først forventes godkendt på Byrådsmødet den 24. juni 2025, har det indledende arbejdet vist et behov for at igangsætte en proces for konkrete initiativer på Halsskov, som er centralt for udviklingen af Korsør som helhed.

Den 24. marts 2025 behandlede Byrådet: ”Pkt. 15: Initiativsag – Salg af grund til Bolig Korsør, Seniorbofællesskab”. Det blev foreslået, at Byrådet skulle acceptere Bolig Korsørs bud på grunden og igangsætte opførelsen af boligerne med henblik på at etablere et seniorbofællesskab. Beslutningen blev, at sagen ikke blev godkendt, og at den i stedet skulle medtages i sammenhæng med nærværende sag på møde i Økonomiudvalget den 22. april. Derfor er Initiativsagen vedlagt som bilag 1.

I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen for Korsør, er der gennemført en grundig gennemgang af tidligere udviklingsplaner og analyser i Korsør, og der er gennemført flere inddragelsesprocesser med både borgere, virksomheder og andre lokale aktører, som peger på:

• Vigtigheden af at understøtte samspillet mellem de kommunale kulturtilbud og styrke rammen omkring kultur- og foreningsliv generelt,
• Halsskov har behov for projekter, der gør bydelen mere attraktiv, skaber liv og

forbedrer forbindelserne på tværs af vandet og bydelen.

På den baggrund foreslår administrationen at fokusere på fire strategiske initiativer: flytning af Bibliotek og Borgerservice til Kulturhuset, udvikling af senioregnede boliger på biblioteksgrunden, udvikling af Halsskovvej samt etablering af en ny cykel- og gangbro mellem Halsskov og Korsør.

Områderne, der indtænkes i processen, er markeret med hvide stiplede linjer på bilag 2.

Flytning af Bibliotek og Borgerservice til Kulturhuset
Flytningen af Korsør Bibliotek til Kulturhuset har siden 2014 været drøftet, herunder ved budgetforligene for 2016 og 2017 (bilag 3), og senest ved budgetforliget for 2023-2026, hvor det blev beskrevet, at man i det videre arbejde med omplaceringen af Korsør Bibliotek, skulle medtage Korsørarbejdsgruppens arbejde med kulturinstitutioner, gennemføre en analyse til at vurdere mulighederne for ny placering, samt nærmere beskrive, hvordan Korsør Kulturhus skal drives.

Formålet med at samle funktionerne, jf. bilag 4, er at skabe et hus med flere funktioner, der kan blive et kulturelt mødested med stærke fællesskaber og mulighed for at styrke samarbejde og samspil med andre aktører og områder. Et samlet kultur- og bibliotekssted vil kunne tiltrække borgere på tværs af de kulturelle tilbud i hhv. bibliotek og kulturhus med intention om at styrke og udvikle samarbejde, fællesskaber, inspiration og variation i de kulturelle tilbud og aktiviteter og give øget synlighed. Det er ligeledes en anledning til at tænke i udvikling af rammer til f.eks. mødefaciliteter til idræts- og fritidslivet, som også har behov for lokaler til foreningsmøder, aktiviteter m.v. Derudover vil en samling af de bagvedliggende administrative funktioner understøtte større sammenhæng på tværs af ovennævnte.

Bibliotek og borgerservice kan placeres i Fløj A (markeret på bilag 2). Der er udført en ingeniørgennemgang af fløjen med et økonomiske overslag for selve renoveringen på omkring 4-6 mio. kr. ekskl. moms, alt efter hvilken model man vælger (bilag 5). Dette inkluderer udelukkende forberedelse af bygningen til at kunne rumme biblioteks- og borgerservicefunktionen og altså ikke omkostninger til f.eks. flytning, inventar, arkitektbistand og eventuelt nye løsninger til integration af de forskellige funktioner.

I den videre proces skal der gennemføres forundersøgelser for at fastlægge den præcise økonomi, bygningsforhold og indretning, så man finder frem til den bedste måde at samle de forskellige funktioner, så der skabes synergi imellem funktionerne og de borgerrettede tilbud og aktiviteter. Desuden skal en ny indretning kunne tage højde for og være fleksibel ift. nye fremtidige funktioner. Udformning og projektering af de nye rammer tænkes gennemført i en proces, som involverer både borgere, interessenter, medarbejdere og relevante fonde.

På baggrund af ovenstående, anbefaler administrationen, at Økonomiudvalget godkender indstilling 1 og at der i forlængelse heraf igangsættes en proces for at flytte Korsør Bibliotek og Borgerservice, til Korsør Kulturhus.

Senioregnede boliger på biblioteksgrunden
Sammen med en eventuel beslutning om at flytte bibliotek og borgerservice til Kulturhusets lokaler bør der tages stilling til, hvad der skal ske med bibliotekets nuværende bygning. Biblioteksgrunden er attraktiv til boligudvikling og har en nøgleplacering i forhold til at øge attraktiviteten af  Halsskovvej og de tilstødende grønne områder.

Der er stor efterspørgsel på senioregnede boliger i Korsør, som kan sætte gang i en boligrotation, hvor flere af byens større parcelhuse kan omsættes til nye børnefamilier for på den måde at modernisere den eksisterende boligmasse. Et behov, som også behandles i arbejdet med Udviklingsplan Korsør, hvor behovet for bynære boliger i tæt-lav bebyggelse fremhæves. Boligtypologierne for det nye byggeri skal udvikles i overensstemmelse med udviklingsplanens principper for den fremtidige boligudvikling i Korsør.

Byrådet har tidligere behandlet en lokalplan for seniorboliger ved Byparken, med op til 24 tæt-lave boliger etableret som et seniorbofællesskab samt etagebebyggelse. Fordi der blev fundet større mængder forurenet jord end først antaget kunne planerne ikke gennemføres. Økonomiudvalget behandlede sagen den 18. december 2023, hvor det blev bemærket, at der skulle arbejdes på at finde alternative placeringer til et seniorbofællesskab.

Der er behov for at undersøge og beskrive, hvordan et boligprojekt omkring biblioteksgrunden kan virkeliggøres, med nogle forundersøgelser som bl.a. kan vise, hvordan man kan opføre boliger på grunden samt afdække miljøforhold, osv. Det kræver derudover, at der udarbejdes en ny lokalplan for boligområdet på biblioteksgrunden, som omfavner intentionerne i Udviklingsplan Korsør.

På baggrund af ovenstående, anbefaler administrationen at Økonomiudvalget godkender indstilling 2 og dermed igangsætter en proces for at opføre senioregnede boliger ved den fraflyttede biblioteksgrund.

Udvikling af Halsskovvej
Den del af Halsskovvej der i denne sag behandles (markeret på bilag 2), forbinder området ved Biblioteket, Byparken og Gamle Banegårdsplads med Skolegade, hvor Korsør Kulturhus er placeret. At gentænke Halsskovvej er et strategisk greb, der understøtter flytningen af Biblioteket til Kulturhuset, opførelsen af nye boliger på biblioteksgrunden og etableringen af en cykel- og gangbro, da man her vil skabe en velfungerende og attraktiv forbindelse.

I den videre proces skal der udføres forundersøgelser for at afdække, hvilken udvikling der ønskes for Halsskovvej, så den får en gavnlig effekt på hele Halsskov, og at udviklingsplanens overordnede hovedgreb tænkes ind.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen at Økonomiudvalget godkender indstilling 3, så der udarbejdes et forslag til hvordan Halsskovvej udvikles i overensstemmelse med Udviklingsplan Korsør, så den understøtter forbindelsen mellem området omkring det nuværende bibliotek og Korsør Kulturhus.

Cykel- og gangbro over vandet
Med de ovenstående tiltag bliver det mere presserende at finde en bedre løsning på forbindelserne imellem de to bydele i Halsskov og Korsør, især for cykler og gående. Med en bedre forbindelse imellem bydelene i Halsskov og Korsør vil de centrale borgerettede funktioner i Bibliotek, Borgerservice og Kulturhus blive mere tilgængelige for alle byens borgere. Samtidig vil boligudviklingen på Halsskov skabe efterspørgsel på en bedre forbindelse til faciliteterne på Korsør-siden. I forbindelse med Udviklingsplan Korsør er der foreslået en ny cykel- og gangbro over indsejlingen, der kan skabe en helt ny sammenhæng imellem de to bydele og tilbyde et alternativ til den tungt befærdede Teilmanns Alle.

Der stilles forslag om at igangsætte en undersøgelse af muligheden for, at etablere en cykel- og gangbro, der eksempelvis forbinder Fæstningens nordligste punkt og pladsen foran Fødevarestyrelsen (bilag 2). Broen skal på grund af havne- og flådeaktiviteter kunne åbne og lukke, ved behov. 

En desktop research peger på, at etablering af en svingbro til cykler og fodgængere kommer i mange prislejer, lige fra omkring 30 mio. kr. estimeret for projekter i Esbjerg og Hvide Sande til 245 mio. kr. for et projekt i København (bilag 6). I den videre proces er der behov for grundige undersøgelser af de tekniske aspekter ved sådan et projekt, samt at belyse økonomi, finansiering og forventet tidsramme for projektet. Det vigtigt at undersøge mulighederne for at søge fondsmidler, og gerne tidligt i processen.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen at Økonomiudvalget godkender indstilling 4 og dermed igangsætter en undersøgelse af mulighederne for etablering af en cykel- og gangbro mellem Korsør og Halskov.

Samlet vurdering
Ved at godkende indstillingerne 1-5 kan Økonomiudvalget træffe en principbeslutning om at igangsætte en strategisk arealudvikling i Korsør, som vil skabe nye forbindelser og sammenhænge i byen, sætte skub i den efterspurgte boligrotation og styrke kultur- og foreningslivet, som vil styrke Korsør som en attraktiv og levende by.

Flytningen af bibliotekets og borgerservices funktioner til Kulturhuset kan skabe nye synergier og udviklingsmuligheder for begge kulturinstitutioner samt styrke samspillet med det øvrige kultur- og fritidsliv. Samtidig frigives plads på biblioteksgrunden til boligudvikling, hvor der er stor efterspørgsel på bynære senioregnede boliger. Udviklingen af Halsskovvej vil binde de nærliggende områder sammen og styrke den lokale sammenhængskraft. Endelig vil en ny cykel- og gangbro forbinde bydelene Halsskov og Korsør, hvilket vil forbedre tilgængeligheden og skabe en bredere forbindelse for byens borgere, der bor på Korsør-siden og benytter funktionerne på Halsskov. Dette vil understøtte de øvrige initiativer.

Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Administrationen anbefaler, at der afsættes 1 mio. kr. fra ØU-puljen 'Udviklingsplan Korsør' til diverse forundersøgelser og analyser af de fire initiativer, fordelt over budgetårene 2025 og 2026. Hvilke undersøgelser og processer der er behov for, vil blive forelagt for Økonomiudvalget i kommende sager.

Der anmodes om at få disponeret 700.000 kr. i 2025 og 300.000 kr. i 2026 fra puljen 'Udviklingsplan Korsør'.

Budgettet for ØU-puljen 'Udviklingsplan Korsør' er på hhv. 2,0 mio. kr. i 2025 og 3,0 mio. kr. i 2026. I 2025 er der allerede anvendt 1,2 mio. kr., hvilket efterlader godt 800.000 kr. i puljen for 2025. Med disponeringen af ovenstående midler vil der i 2025 restere godt 100.000 kr. i puljen

En flytning af Bibliotek og Borgerservice i Korsør vil få betydning for medarbejderne på området. Der iværksættes i den forbindelse de nødvendige dialoger og involvering i den samlede personalegruppe og MED.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Såfremt at Økonomiudvalget godkender indstillingerne om at få igangsat processer for flytning af Bibliotek og Borgerservice til Kulturhus, nye senioregnede boliger på biblioteksgrunden, udvikling af Halsskovvej og etablering af en cykel- og gangbro, vil udvalget få fremlagt nye forslag med mere præcis økonomi, på et senere tidspunkt.

Der forventes at være følgende processer i udvalgene, for hver af sagens indstillinger:

• Sagen for flytning af biblioteket forventes forelagt for Økonomiudvalget, samt Kultur, Fritid- og Turismeudvalget, i efteråret 2025.
• Sagen for opførelsen af senioregnede boliger på biblioteksgrunden forventes forelagt for Teknik, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget i efteråret 2025.
• Sagen for udvikling af Halsskovvej forventes forelagt for Økonomiudvalget, samt Teknik, Plan- og Landdistriktsudvalget i første halvdel af 2026.
• Sagen for etablering af en cykel- og gangbro forventes forelagt for Økonomiudvalget og Teknik, Plan- og Landdistriktsudvalget i sidste kvartal af 2025.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende befolkningsprognose for 2025 - 2035 som udgangspunkt for budgetlægningen for 2026 - 2029.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender befolkningsprognose for 2025 - 2035

2. at Økonomiudvalget beslutter, at befolkningsprognose for 2025 - 2035 anvendes i forbindelse med udarbejdelse af budget 2026 - 2029

Sagens indhold

Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for 2025-2035 for Slagelse Kommune.
Prognosen kan anvendes i forbindelse med budgetlægningen for 2026-2029, herunder fordeling af
ressourcer på dagtilbuds-, skole- og ældreområderne samt budgetlægning af indtægter (udligning og tilskud).

Grundlaget for prognosen er historiske tal for fødsler, dødsfald og flytninger samt Boligprogram 2025 for Slagelse Kommune dog manuelt reguleret i forhold til forventningerne til indflytning i 2025 i nye boliger, der er opført i 2024, men endnu ikke indflyttet personer i.

De langsigtede forventninger for fødsler (fertiliteten) er ligesom sidste års prognose ikke lagt op ad Danmarks Statistik (DREAM), men på et konstant niveau på baggrund af de sidste tre års historik. DREAM har i deres prognose i juni 2024 revideret deres skøn i nedadgående retning, men det forventes, at Slagelse Kommune - og gennemsnit for hele landet - fortsat vil være på et lavere niveau end det, der er i DREAM.    

Der er i 2024 indflyttet personer i 665 nye boliger i Slagelse Kommune. Dette antal boliger har ført til en befolkningsvækst på 558 personer. Samtidig med at nye boliger er ibrugtaget, er der sket en
forholdsvis stor udtynding i de allerede eksisterende boliger. Det betyder, at der enten bor færre
personer i den enkelte bolig, eller at der er tomme boliger. Dette har, ligesom i sidste års prognose, betydning i forventningerne til befolkningstallet. I dette års prognose forventes der i de kommende 10 år at indflytte personer i ca. 3.300 nye boliger. Det forventes at betyde en befolkningsvækst frem mod 2034, hvorefter der forventes et lille fald i befolkningstallet.

Befolkningsprognosen for Slagelse Kommune kan ses i bilag til sagen.

Prognosens hovedresultater viser at:

• Indbyggertallet forventes at stige fra 80.481 personer primo 2025 til 81.779 personer primo 2034 for derefter at falde til 81.755 i 2035. Det er en samlet stigning i indbyggertallet i prognoseperioden på 1.274 personer eller 1,6%. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 1,7%.
• For de enkelte aldersgrupper er forventningerne følgende:
  ? 0-5 årige forventes at være faldende frem mod 2028 for derefter at have mindre udsving på et ellers stabilt niveau
  ? 6-16 årige forventes svagt faldende i hele prognoseperioden frem til 2035
  ? 17-25 årige forventes faldende frem mod 2035
  ? 26-42 årige forventes stigende frem mod 2029 og derefter næsten konstant i den resterende prognoseperiode til 2035
  ? 43-59 årige forventes at falde markant i hele prognoseperioden
  ? 60-64 årige vil være stigende frem mod 2029, og derefter falde frem mod 2035, for at lande på et niveau svarende til udgangspunktet
  ? 65-79 årige forventes at være konstant frem mod 2028 og derefter markant stigende
  ? +80 årige forventes at være kraftigt stigende i hele prognoseperioden

Det anbefales, at Økonomiudvalget godkender befolkningsprognosen, så den kan indgå i det videre
arbejde med budgetlægningen af budget 2026-2029.

Befolkningsprognosen er vigtig i forbindelse med kommunens budgetlægning herunder fordeling af
ressourcer og budgetlægning af indtægter.

Retligt grundlag

Budgetproces for 2026 - 2029

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Driftsudgifter
Prognosen indarbejdes på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, hvor der foretages tilpasning af
budgetrammen på baggrund af befolkningsudviklingen (demografiregulering). Konsekvenserne af
ændringerne i befolkningstallet vil blive indregnet i budgetgrundlaget, som præsenteres til politisk
behandling.

Indtægter
Befolkningsprognosen kan anvendes i forbindelse med budgettering af skatteindtægter og
tilskud/udligning. I budgetåret indgår den som parameter i valget mellem statsgaranti og
selvbudgettering, mens prognosen for indtægterne i budgetoverslagsårene udarbejdes på baggrund
af prognosen.

Tværgående konsekvenser

Befolkningstallet har betydning for de budgetrammer, som fastsættes med udgangspunkt i befolkningsudviklingen.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Fra 1. januar 2026 ændres reglerne for, om byrådsmedlemmer kan modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Fremover bliver det op til det afgående byråd at beslutte, hvorvidt denne mulighed skal være tilgængelig i den kommende funktionsperiode. Beslutningen skal træffes i valgåret og senest den 30. juni.

Endvidere er det muligt for Byrådet at stille et generelt krav om revisorerklæring fra fx selvstændigt erhvervsdrivende byrådsmedlemmer som dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste. 

Derfor skal Byrådet med denne sag og på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tage stilling til, om det skal være muligt for byrådsmedlemmer at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i funktionsperioden 2026-2029, herunder om der i givet fald skal stilles et generelt krav om revisorerklæring herfor.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet tager stilling til, om det skal være muligt for byrådsmedlemmer at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i funktionsperioden 2026-2029.

2. at Byrådet – såfremt det skal være muligt for byrådsmedlemmer at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - tager stilling til, om der skal stilles et generelt krav om revisorerklæring fra selvstændigt erhvervsdrivende som dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste, samt fra hvilket tidspunkt kravet skal gælde.

3. at Byrådet bemyndiger administrationen til at fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til byrådsmedlemmets fremlæggelse heraf.

Sagens indhold

Baggrund

Reglerne vedrørende dækning af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste blev ændret i 2023 med  virkning fra funktionsperioden 2026-2029. Ændringerne er begrundet i et ønske om på den ene side ikke at videreføre den gældende bureaukratisk bebyrdende ordning (indhentelse af dokumentation), der ikke er gennemsigtig for hverken administrationen eller byrådsmedlemmerne, og på den anden side at sikre, at også personer, der udsættes for et dokumenterbart tab i deres arbejdsfortjeneste, burde kunne kompenseres herfor mod en reduktion af det faste vederlag.

Med de nye regler sikres det således, at Byrådet fremover vil kunne foretage den lokale afvejning af, om muligheden for at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indenfor de nugældende rammer, skal gælde i Slagelse Kommune.

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Medlemmer af Byrådet har mulighed for at tilmelde sig ordningen vedrørende erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ét regnskabsår ad gangen. Vælger et medlem denne ordning, modtager medlemmet et reduceret vederlag, og modtager til gengæld - inden for nogle fastsatte rammer - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tid brugt på pligtmæssige møder, kurser og seminarer samt en række øvrige aktiviteter som led i varetagelse af hvervet som byrådsmedlem. 

Det årlige faste vederlag udgør pr. 1. april 2025 134.492,63 kr., hvilket i givet fald reduceres med 26.026,91 kr. 

I følge de nye regler, der træder i kraft pr. 1. januar 2026, skal der - bortset fra ved det konstituerende møde - ikke gælde en ubetinget ret for det enkelte medlem til at vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mod reduktion af det faste vederlag. Byrådet skal i stedet senest seks måneder før udløb af indeværende funktionsperiode med virkning for den kommende funktionsperiode beslutte, om Byrådets medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Byrådets beslutning er bindende for hele den kommende funktionsperiode. Retten for det enkelte medlem, består således ikke længere som udgangspunkt, men kun hvis Byrådet har besluttet, at ordningen skal være en mulighed.

Dog bevarer byrådsmedlemmet retten til at modtage enten diæt eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med det konstituerende møde, ligesom stedfortrædere der indkaldes til at deltage i enkeltmøder i Byrådet bevarer retten til at modtage enten diæt eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Dokumentationskrav

Byrådet kan desuden beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Byrådet kan afgrænse målgruppen for kravet om revisorerklæring – fx selvstændigt erhvervsdrivende. Byrådet kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.

Beslutningen skal træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen  gælder, indtil Byrådet ændrer beslutningen, hvilket kan ske flere gange. Efter de nugældende regler beror det på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret.

Byrådet kan bemyndige administrationen til – under overholdelse af krav om lighed og saglighed - at fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.

Retligt grundlag

§ 16, stk. 5 i kommunestyrelsesloven giver med virkning fra 1. januar 2026 Byrådet mulighed for at til- eller fravælge muligheden for at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for byrådsmedlemmers politiske arbejde.

Efter § 16, stk. 6 i kommunestyrelsesloven kan Byrådet stille generelt krav om revisorerklæring som betingelse for at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Efter § 16, stk. 11, litra d i kommunestyrelsesloven skal Byrådet yde godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæringen. Og efter § 16, stk. 14 i samme lov er indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiget til at fastsætte et loft for Byrådets godtgørelse for udgiften til erklæringen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der kan blive en udgift til godtgørelse af udgifterne til revisorerklæringer, såfremt Byrådet beslutter, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal være en mulighed i den nye funktionsperiode. Udgiftens størrelse kan ikke angives. Og indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte et loft for Byrådets godtgørelser er endnu ikke udnyttet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan godkende tillægsbevilling til støtte til Headspace.

Bevillingsansøgningen er grundet en fejl ikke blevet videreført fra bemærkningerne til Sundhedsudvalgets egen budgetopfølgningssag til budgetopfølgnings-samlesagen.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender tillægsbevilling til støtte til Headspace på 0,2 mio. kr. i 2025, og at den politiske forankring af denne efterfølgende fastlægges.

Sagens indhold

Sundhedsudvalget behandlede som punkt 2 på mødet den 31. marts Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025. Grundet en administrativ fejl er Sundhedsudvalgets bemærkninger til indstillingspunkt 3 fra denne sag ikke blevet videreført til budgetopfølgnings-samlesagen for alle udvalg, der behandles på dette møde.
Bemærkningerne til indstillingspunktet er derfor videreført i denne sag, der behandles parallelt med budgetopfølgnings-samlesagen.

Indstillingspunkt 3 fra Sundhedsudvalgets budgetopfølgningssag er videreført som bevillingsansøgning 4.a i budgetopfølgnings-samlesagen, og det er en forudsætning for behandlingen af denne sag, at bevillingsansøgning 4.a imødekommes.

Sundhedsudvalgets bemærkninger

Til indstillingspunkt 3 havde Sundhedsudvalget følgende bemærkninger:

Sundhedsudvalget bemærker, at dersom Byrådet godkender tillægsbevilling til sundhedsklyngeindsatser på 0,542 mio. kr. indstiller Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget, at et forventet mindreforbrug på 0,1mio. kr. på Sundhedsudvalgets område, omstilles til driftsstøtte i 2025 til foreningen Headspace. Sundhedsudvalget ønsker, at kommunen indgår en strategisk samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og Headspace.

Sundhedsudvalget opfordrer samtidigt Økonomiudvalget til at finde en samlet løsning, så det ønske Headspace har om driftsstøtte i 2025 på kr. 300.000, kan indfries.

Den politiske forankring vil herefter skulle aftales.

Sundhedsudvalget ønsker ligeledes, at driftsstøtten indarbejdes i budgettet i de kommende år med hhv. 450.000 kr. i 2026 og 700.000 kr. fra 2027.

På baggrund af Sundhedsudvalgets bemærkninger indstiller administrationen, at der godkendes en tillægsbevilling på 200.000 kr. i 2025, således at der sammenholdt med det forventede mindreforbrug på Sundhedsudvalgets område kan gives støtte på i alt 300.000 kr. til Headspace i 2025.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en
del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses
bevilling.
I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om,
at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar,  juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der søges i denne sag godkendelse til tillægsbevilling med en negativ kassevirkning på 200.000 kr. i 2025.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.