Seniorudvalget (2022-2025) – Referat – 30. september 2025

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Byrådet har godkendt en ny model for placering af skærmede boliger i Slagelse Kommune, som indebærer, at Skovvang Plejecenter skal udvides fra 16 til 26 skærmede boliger.

Seniorudvalget kan godkende udgiften til omstilling af 10 plejeboliger til skærmede boliger på Skovvang Plejecenter. Seniorudvalget kan beslutte, at den samlede udgift til de nødvendige justeringer – herunder etablering af sikkerhedshegn – afholdes fuldt ud indenfor Sundhed og Ældres budget.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender udgifterne for omstillingen af 10 plejeboliger til skærmede boliger på Skovvang Plejecenter.

2. at Seniorudvalget beslutter, at den samlede udgift for omstillingen afholdes fuldt ud indenfor Sundhed og Ældres budget.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 24. februar 2025 punkt 18 en ny model for placering af skærmede boliger i Slagelse Kommune. Modellen indebærer en samlet kapacitet på 75 skærmede boliger fordelt på tre lokationer, herunder en udvidelse på Skovvang Plejecenter fra 16 til 26 skærmede boliger.

Omstillingen på Skovvang sker som led i kommunens strategi om at samle de skærmede pladser på færre og mere egnede lokationer.

Boligselskabet FOB, som ejer bygningerne har, på hovedbestyrelsesmødet i august 2025, godkendt at der omstilles 10 boliger til skærmede boliger, med forventningen om, at Slagelse Kommune afholder udgiften til etableringen. FOB har tilkendegivet, at de ikke ønsker at bidrage økonomisk til selve etableringen, men FOB vurderer, at etablering af sensorlys i boligernes badeværelser kan ske som en almindelig forbedring i forbindelse med istandsættelse af boliger ved borgernes fraflytning.

Eksisterende samarbejdsaftale

Ifølge samarbejdsaftalen mellem Slagelse Kommune og FOB, indgået i 2005 og revideret i 2012, gælder bl.a. følgende:

• Der kan som udgangspunkt ikke iværksættes større handlinger, som vedrører fælles interesser eller økonomisk fordeling, uden gensidigt tilsagn

• Afdelingskøkkenet tilhører og vedligeholdes af Slagelse Kommune

• Havemøbler og inventar i afdelingskøkkenet tilhører Slagelse Kommune og vedligeholdes af Slagelse Kommune

• Kommunen har ret til at udføre nødvendige omforandringer i boligerne (handicapforanstaltninger), og disse skal kun retableres, hvis de er til gene for efterfølgende beboere. Samtlige udgifter til sådanne foranstaltninger afholdes af kommunen.

Projektbeskrivelse og etableringsudgifter

Kommunale Ejendomme har udarbejdet projektbeskrivelse og indhentet priser for ændring til skærmede boliger, der lever op til et demensvenligt plejeboligmiljø. Tilpasningerne tager udgangspunkt i principperne om hjemlighed, genkendelighed, tryghed, orientérbarhed og adgang til sikre og stimulerende udearealer. 

Den samlede etableringsudgift er opgjort til ca. 727.900 kr. og er opdelt i tre hovedgrupper:

Etablering af trygge og skærmede fælles udearealer

Udgiften udgør ca. 323.000 kr. og omfatter bl.a.

  Panelhegn med dobbeltlåge og hæk - 25 meter, inkl. 2-årig driftsperiode på hæk 

      Renovering og tilretning af eksisterende terrasse med nye fliser

  Anlæg af to buskbede - i alt 50 kvm., inkl. 2-årig driftsperiode

  Dobbeltlåge til kældernedgang i atriumgård, 180 cm bred

  Havemøbelsæt

Tilpasning af indvendige fællesarealer

Udgiften udgør ca. 214.500 kr. og omfatter bl.a.

Renovering af afdelingskøkken og opholdsrum med nye køkkenskabe og stålbordplade

  Folie på dørpartier og glasgang

  Ekstra dørgreb på 7 døre 

  Mobile skærme til indretning i fællesareal.

Tilpasning af borgernes boliger

Udgiften udgør ca. 9.000 kr. pr. bolig og tilpasses løbende i takt med naturlig fraflytning.

  Demontering og nedtagning af eksisterende bordplade med kogeplade, vask samt overskab

med emhætte

  Opsætning af ny bordplade og overskab.

Den detaljerede projektbeskrivelse med oversigt over udgifter og anlæg er vedlagt i bilag 1.

Sikkerhedshegn

Et centralt element i projektet er etablering af sikkerhedshegn omkring udearealerne. Hegnet er afgørende for, at boligerne kan anvendes som skærmede boliger med et demensvenligt miljø.

Indstillingen til Seniorudvalget er, at Slagelse Kommune afholder den fulde udgift. Dette gøres med henvisning til, at hegnet anses for at være nødvendige handicapforanstaltninger for at sikre formålet med boligerne som skærmede pladser, og at dette er kommunens ønske. Det vil ikke være muligt at etablere de skærmede pladser uden hegnet, idet borgerne vil kunne gå frit fra boligen og ud på veje i området. 

 Projektet understøtter Slagelse Kommunes handleplan for demens og plan for samling af skærmede boliger.

Retligt grundlag

Ældrelovens § 47 henviser til tidligere regler i serviceloven om regionsrådet og kommunalbestyrelsens forpligtelse til at drive bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler. 

Lov om almene boliger § 5 stk. 2 beskriver, at plejeboliger er lig almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende borgergruppes behov.

Almenlejelovens § 37, der beskriver, at lejeren har ret til at installere hjælpemidler efter bestemmelserne i § 116 i lov om social service.

Kommunens ret til at udføre nødvendige handicapforanstaltninger skal ses i sammenhæng med en bestemmelse i almenlejeloven, der giver lejer adgang til at installere hjælpemidler efter serviceloven.

Boligbegrebet finder også anvendelse på fælles opholdsarealer, og hegnet vil - henset til funktionsnedsættelsen for borgere med demens - gøre boligen bedre egnet som opholdssted for lejere, når det er etableret. 

Samarbejdsaftalen mellem Slagelse Kommune og FOB med tilhørende vedtægter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis Slagelse Kommune vælger at afholde hele udgiften til omdannelse af skærmede boliger, vil den samlede udgift udgøre ca. 727.900 kr.

Dette kan finansieres via midler afsat til lukning af plejeboliger, hvor der har været reserveret midler til denne omdannelse. 

Ingen personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Ældreministeriet har udgivet pjecen "Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje", som sætter fokus på forebyggelse af underernæring og styrkelse af måltidskulturen i ældreplejen.

Seniorudvalget orienteres om Ældreministeriets initiativ i relation til Slagelse Kommunes eksisterende og kommende tiltag til forebyggelse af underernæring og styrkelse af måltidskulturen i ældreplejen.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om Ældreministeriets initiativ i relation til eksisterende og kommende tiltag til forebyggelse af underernæring og styrkelse af måltidskulturen i Slagelse Kommunes ældrepleje. 

Sagens indhold

Ældreministeriet har udgivet pjecen "Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje", som sætter fokus på forebyggelse af underernæring og styrkelse af måltidskulturen i ældreplejen (Pjecen vedlagt i bilag 1). Baggrunden er, at mange ældre er i ernæringsrisiko, hvilket har alvorlige konsekvenser for sundhed og livskvalitet. 

Med ældreloven indføres helhedspleje som bærende princip. Det indebærer et helhedsorienteret og tværfagligt blik på borgerens samlede livssituation, herunder ernæring, trivsel og sociale behov. Helhedsplejen skal understøtte tidlig opsporing og forebyggelse, og sikre kontinuitet og fleksibilitet i hjælpen.

Nationale fokusområder

Ældreministeriet har lanceret fire initiativer som led i indsatsen:

1. Udbredelse af smagspaneler på plejehjem for at styrke ældres medindflydelse på maden.
2. Tidligere opsporing af sårbare ældre gennem kompetenceudvikling af medarbejdere.
3. Styrkede rammer om det gode måltid og sociale fællesskaber.
4. Samling og formidling af viden om fejl- og underernæring.

Tiltagene skal ses i sammenhæng med ældrereformens fokus på selvbestemmelse og livskvalitet.

Ernæringsindsatser i Slagelse Kommune i relation til de nationale fokusområder

Smagspaneler og medindflydelse på maden

Ministeriets initiativ lægger op til at udbrede smagspaneler på plejehjem for at styrke ældres medindflydelse på maden. Smagspaneler kan understøtte, at beboere på plejehjem i højere grad er med til at beslutte, hvad et godt måltid er. Samtidig styrkes de enkelte køkkeners og kommuners indsigt i borgernes ønsker og behov til den mad, der serveres. 

Formålet med smagspanelerne er at sikre, at måltiderne er appetitlige og tilpasset individuelle behov, samt at styrke ældres medindflydelse. Det er veldokumenteret, at ældre spiser mere og med større glæde, når de har haft indflydelse på menuen, og når maden stemmer overens med deres smag og præferencer. Smagspanelerne skal derfor bidrage til både ernæring og livskvalitet.

Sundhed og Ældre har arbejdet med individuelle behov og ældres medindflydelse i måltidstilbuddet på en rækker måder, som udfoldes herunder.

Sundhed og Ældre har i flere år haft fokus på valgfrihed og individuelle præferencer i madtilbuddene. Madservice tilbyder valgfri menuer med flere retter, og der er en kontinuerlig og struktureret dialog mellem Madservice og plejecentrene, som sikrer, at maden og måltidsoplevelsen løbende tilpasses borgernes behov og ønsker.

For at sikre borgernes oplevelse af selvbestemmelse og medinddragelse afholdes der hver måned husmøder på plejecentrene, hvor mad og måltider er et fast punkt på dagsordenen. Her drøftes madplaner, måltidsoplevelser, særlige kostbehov og ønsker til fremtidige menuer.

Fire gange årligt afholdes der desuden fællesmøder med mulighed for deltagelse af pårørende. Mad og måltider er også her et fast dagsordenspunkt, hvilket giver et bredere perspektiv på borgernes ønsker og behov.

Madservice Hashøj og Skovvang (Madservice) tilbyder at deltage i disse møder, og feedbacken herfra anvendes aktivt af både Madservice og de lokale køkkener på plejecentrene til at justere menuer og måltidstilbud. Madservice har eksempelvis udsendt spørgeskemaer, hvor borgerne har prioriteret deres livretter. Resultaterne har bekræftet, at de mest populære retter allerede indgår i menuen, hvilket viser god overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig giver processen mulighed for at identificere mindre kendte ønsker og sikre variation.

Der tages desuden hensyn til de ernæringsmæssige krav og kostprincipperne fra Fødevarestyrelsens anbefalinger for den danske Institutionskost. Derudover er der fokus på madspild, klima og bæredygtighed – fx begrænsning af oksekød til én gang om ugen, indførelse af vegetarretter og mulighed for specialkost. På den måde sikres både borgerinddragelse, ernæringsfaglighed og fleksibilitet i madtilbuddene.

Administrationen vurderer, at Sundhed og Ældre efterlever principperne for smagspaneler, idet borgerne har indflydelse på måltidernes indhold, hvor der tages hensyn til livshistorie og spiseevne. Sundhed og Ældres eksisterende praksis harmonerer således med intentionerne bag Fremtidens måltidskultur, hvor borgerinddragelse, ernæringsfaglighed og bæredygtighed er centrale elementer.

Tidlig opsporing og kompetenceudvikling

Ministeriet ønsker at styrke den tidlige opsporing af sårbare ældre gennem kompetenceudvikling af medarbejdere.

Formålet er at sikre, at medarbejdere i ældreplejen har de nødvendige kompetencer til at identificere tegn på ernæringsmæssig risiko og begyndende svækkelse. Ved at styrke fagligheden og systematisere den tidlige opsporing kan forebyggende indsatser iværksættes tidligere og dermed forhindre forværring af borgerens tilstand. Dette understøtter helhedsplejens mål om kontinuitet og rettidig hjælp.

Sundhed og Ældre arbejder med ernæringsscreening (EVS) og tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS). EVS fokuserer på ernæringsrisiko, mens TOBS er et observationsværktøj til tidlig identifikation af helbredsmæssige ændringer. Der er en særlig opmærksomhed på småtspisende borgere og et tværfagligt samarbejde med bl.a. diætister og ergoterapeuter.

På Seniorudvalgets møde den 12. august 2025, punkt 5, blev det besluttet at afsætte midler til at styrke adgangen til rehabilitering, hvilket kan understøtte plejecentrene ved dysfagi-vurderinger. Administrationen arbejder med at finde den rette organisering og anvendelse af ressourcerne.

Sundhed og Ældre arbejder med at styrke medarbejdernes forståelse for ernæring og måltider som en del af den samlede værdighedsindsats. Alle nyansatte sundhedsmedarbejdere deltager i et 2-dages on-boardingprogram. Her indgår ernæring og måltider som en central del af undervisningen i Sundhed og Ældres arbejde med værdighedspolitikken. Her sættes der fokus på konkrete handlinger, daglig praksis og faglig viden om opsporing af borgere i ernæringsrisiko.

På plejecentrene varetages indsatsen af sundhedspersonalet, som løbende klædes på til opgaven gennem faglig sparring og sidemandsoplæring.

Plejecentrene har et ønske om at styrke den praktiske viden der handler om måltidets sammensætning, stemning og hygge. Tidligere har der været praktisk orienterede kurser, hvor medarbejdere har arbejdet med konkrete måltidssituationer. Det er erkendt, at der ikke har været fælles kurser for alle medarbejdere i gennem noget tid, og at der er behov for at opdatere og styrke kompetencerne bredt.

Sundhed og Ældre deltager desuden i et Fremfærds-projekt, Styrk mad- og måltidsfællesskaber hos ældre, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, Kommunernes Landsforening (KL) og Ergoterapeutforeningen. Projektet omhandler måltider og fællesskaber, og bidrager til kompetenceudvikling på tværs af faggrupper. Der arbejdes også med madspild og bæredygtighed, som indirekte styrker viden om måltider. 

Administrationen vurderer, at ældreområdet har et kontinuerligt fokus på at styrke ledelsens og medarbejdernes faglige fundament. Hvis området skal styrkes yderligere skal der afsættes yderligere ressourcer.

Det er administrationens vurdering at Slagelse Kommunes indsats afspejler de centrale elementer i Fremtidens måltidskultur, hvor tidlig opsporing, faglig kompetence og måltidets sociale betydning går hånd i hånd. Målet er at skabe fælles forståelse og retning på tværs af plejecentre og hjemmepleje, så alle medarbejdere har viden og værktøjer til at skabe gode måltidsoplevelser – både ernæringsmæssigt og menneskeligt.

Rammer om det gode måltid og sociale fællesskaber

Ministeriet lægger vægt på, at måltider ikke blot er ernæringsmæssige, men også sociale og sanselige oplevelser. Gode rammer omkring måltidet – fx hyggelige spiseomgivelser, fællesskab og medinddragelse – kan styrke appetitten, øge livskvaliteten og modvirke ensomhed. Dette er i tråd med helhedsplejens fokus på trivsel og sociale behov.

Sundhed og Ældre arbejder aktivt med at skabe gode måltidsoplevelser og sociale fællesskaber – med særligt fokus på værtinderoller, stemning og anretning af måltiderne, både i plejeboliger og i hjemmeplejen.

Der er igangsat lokale initiativer, som understøtter fællesskaber omkring måltider – fx torsdagsklubber i boligforeninger og fællesspisning i aktivitetscentrene, hvor frivillige gør en stor indsats. Her deltager op mod 80-100 mennesker, og der skabes stærke sociale bånd gennem mad og samvær.

Det er administrationens vurdering, at der for hjemmeboende borgere med fysiske udfordringer er begrænsede muligheder for at deltage i fællesskaber, især hvis de ikke har hjælp til at komme ud af hjemmet. Det er et område med potentiale, men der er aktuelt ikke afsat ressourcer til at udvikle måltidsfællesskaber for hjemmeboende borgere med fysiske og psykiske udfordringer.

Sundhed og Ældre har tidligere forsøgt at etablere fællesskaber omkring måltider, f.eks. Spisevenner. Her viste erfaringerne, at det var svært at rekruttere frivillige til indsatsen. 

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommune har et godt fundament for måltidsfællesskaber på plejecentrene og et engageret lokalt civilsamfund, som bidrager frivilligt.

Det er administrationens vurdering, at Sundhed og Ældres indsats afspejler intentionerne i Fremtidens måltidskultur, hvor måltidet ses som en helhedsoplevelse, der rummer både ernæring, fællesskab og livskvalitet – og hvor der er behov for at tænke nye veje for de borgere, der ikke indgår i de etablerede fællesskaber.

Ministeriet ønsker at samle og formidle viden om fejl- og underernæring, herunder anbefalinger, redskaber og gode eksempler. Formålet er at gøre det lettere for kommuner og medarbejdere at finde og anvende relevant viden i praksis. Det bidrager til en mere ensartet og evidensbaseret indsats på tværs af ældreplejen og understøtter kvaliteten i helhedsplejen.

Sundhed og Ældre har på hjemmesiden for medarbejderne (InSlag), etableret en fane med fokus på mad og måltider til ældre. Her findes bl.a. informationsmateriale samt links til relevante sider om ernæring og kostprincipper, f.eks. om dysfagi og konsistenstilpasning. Dysfagi betyder, at borgeren har besvær med at spise og synke mad med almindelig konsistens. Materialet bidrager til en fælles forståelse af ernæringsindsatsen.

Derudover har alle sundhedsmedarbejdere adgang til portalen VAR Healthcare, som fungerer som en digital opslagsbog med evidensbaseret viden. VAR understøtter sundhedspersonalets daglige praksis, styrker kompetencer og bidrager til sikkerheden for borgerne. Portalen anvendes aktivt som støtte i både kliniske vurderinger og måltidsrelaterede beslutninger og er integreret i omsorgssystemet KMD Nexus.

Sundhed og Ældre arbejder løbende med at sikre, at viden omsættes til praksis, bl.a. gennem on-boarding, sidemandsoplæring og faglig sparring. Der er fokus på at gøre ernæring og måltider til en integreret del af den samlede plejeindsats, og på at styrke medarbejdernes evne til at formidle viden videre til borgere og pårørende.

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommunes tilgang afspejler intentionerne i Fremtidens måltidskultur, hvor tilgængelig viden, kompetencestøtte og formidling er afgørende for at skabe kvalitet i måltiderne og sikre, at både medarbejdere og borgere er klædt på til at træffe gode valg.

Kompetenceudvikling og modelafprøvning

Som led i initiativet lægger Ældreministeriet op til, at der afsættes midler, i aftalekredsen bag ældrereformen, til kompetenceudvikling og modelafprøvning i kommunerne. Kompetenceudvikling handler om at styrke medarbejdernes faglighed i forhold til ernæring, måltider og tidlig opsporing – fx gennem kurser, praksisnær undervisning eller e-læring. Modelafprøvning indebærer, at kommuner kan afprøve nye metoder og organiseringer i praksis, fx omkring måltidsformer, borgerinddragelse eller tværfagligt samarbejde.

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30/12/2024 og Ældreministeriets pjece "Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje".

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende nye forløbstakster for afregning til private leverandører af helhedspleje gældende fra 1. november 2025. Taksterne er genberegnet som følge af, at Seniorudvalget på mødet i august 2025 besluttede delvis anvendelse af kvalitetsløftmidlerne fra 1. november 2025.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender forløbstakster for afregning af helhedspleje til private leverandører gældende fra 1. juli 2025.

Sagens indhold

Byrådet skal godkende genberegnede takster der, fra 1. november 2025, skal anvendes til afregning af private leverandører af helhedspleje fra 1. november 2025.

Tilbage i juni 2025 godkendte Byrådet de første takster for helhedspleje jævnfør Ældreloven med virkning fra 1. juli 2025. Det blev i den forbindelse oplyst, at Seniorudvalget på daværende tidspunkt ikke havde taget stilling til udmøntning at de i budgetforliget ekstra budgetmidler til kvalitetsløft af ældreområdet.

Efterfølgende godkendte Seniorudvalget, på møde i august 2025, delvis udmøntning af de i budgettet afsatte kvalitetsløftmidler til ældreområdet i forbindelse med Ældrereformen, med virkning fra 1. november 2025, hvor de nye faste teams for helhedspleje starter op. Seniorudvalget besluttede at anvende 2,7 mio. kr. i 2025 til styrkelse af helhedspleje, herunder dialog med borgere og deres pårørende samt ekstra tid til medarbejdernes overlap mellem dag- og aftenvagt, for derved at sikre tæt koordinering omkring den enkelte borger. Derudover blev vedtaget at anvende 0,6 mio. kr. i 2025 til ekstra terapeuter, som del af helhedsplejen, både hos borgerne i egen bolig hjemme og borgerne på plejecentrene. Den økonomiske konsekvens er nu indregnet i taksterne for helhedspleje gældende fra 1. november 2025.

Taksterne bygger på kravene til beregning af takster i Ældreloven, herunder de fastsatte krav til beregning af overheads. Der er tale om en fast timepris, uanset hvilket tidspunkt på ugen eller døgnet pleje- og omsorg udføres. Reglerne bestemmer, at der skal foretages re-beregning af takster når budgettet, der er beregningsgrundlag, ændres.

I tabellen ses takster for afregning til private leverandører:

Nyt takstblad til godkendelse ses i bilag 1.

Taksten gældende fra 1. juli 2025 var på 677,29 kr., og pr. 1. november 2025 er taksten 741,57 kr. svarende til en stigning på 64,28 kr.

De kommunale leverandører af helhedspleje afregnes samme takst, dog fratrukket overhead, da de i den faste overhead inkluderede ydelser, er til rådighed for de kommunale leverandører ud over taksten.

Høring

Administrationen bemærker, at sagen om udmøntning af kvalitetsløftmidler har været i høring. Ældrerådet fremsendte høringssvar, hvilket indgik i Seniorudvalgets behandling af udmøntningssagen. Denne sag sendes derfor ikke i høring, da de nye takster udelukkende er en teknisk re-beregning af forløbstaksterne for helhedspleje som konsekvens af de udmøntede kvalitetsløftmidler.

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024.

Byrådet skal ifølge Ældrelovens § 9 træffe beslutning om, hvilke tilbud om helhedspleje i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der skal tilbydes efter Ældrelovens § 10, herunder rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af tilbuddene.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den økonomiske konsekvens af de nye takster finansieres af de afsatte midler til kvalitetsløft i forbindelse med ny Ældrereform.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om udmøntning af de resterende 5,4 mio. kr. af de kvalitetsløftmidler, der er afsat i 2025, og derfor er de ikke medtaget i taksterne på nuværende tidspunkt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Byrådet skal mindst én gang årligt godkende kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven. Forud for godkendelse skal kvalitetsstandarden i høring i relevante råd.

Seniorudvalget kan godkende udkast til kvalitetsstandard 2026 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven - dette med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.  

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender udkast til kvalitetsstandard 2026 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven - dette med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. 

Sagens indhold

Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning er en lovpligtig kvalitetsstandard efter Serviceloven, som Byrådet skal godkende mindst én gang årligt. 

Tidligere har kvalitetsstandarden været gældende for alle borgere, der modtog personlig hjælp, praktisk hjælp, madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning eller træning efter Serviceloven. Med Ældrelovens ikrafttræden den 1. juli 2025, vil kvalitetsstandarden udelukkende vedrøre borgere under 67 år, da borgere over 67 år er omfattet af Ældrelovens bestemmelser. Kvalitetsstandarden omfatter tillige borgere, der i overgangsperioden frem mod fuld implementering af helhedspleje jf. Ældreloven fortsat modtager ydelser efter Serviceloven. Overgangsperioden løber frem til 1. juli 2027. Ved ændringer i borgerens behov foretages re-visitation til helhedspleje efter Ældrelovens bestemmelser.

Ny-visiterede borgere over 67 år er omfattet af Ældreloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025.

Høring af kvalitetsstandard 2026

I denne sag foreligges Seniorudvalget udkastet til kvalitetstandard 2026 forud for, at udkastet sendes i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Udkastet til kvalitetstandard 2026 er vedlagt i bilag 1.

Indhold i kvalitetsstandard 2026

Den lovpligtige kvalitetsstandard indeholder generel information til borgerne visiteret efter Serviceloven om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for:

• personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1
• rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a
• træning efter servicelovens § 86, stk. 1
• aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1. 

Det er ikke et lovkrav, at aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1 er en del af kvalitetsstandarden. Administrationen har medtaget denne paragraf i den samlede kvalitetsstandard set ud fra et perspektiv om sammenhængende borgerforløb.

Kvalitetsstandarden skal sikre sammenhæng mellem serviceniveau, de resourser, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.

Ændringer i kvalitetsstandard 2026

Der er foretaget følgende ændringer i kvalitetsstandarden, siden den blev godkendt sidst i december 2024:

Side 1: Der er tilføjet "efter Serviceloven" i titlen på forsiden.

Side 3: "Kvalitetsstandarden omfatter borgere under 67 år og borgere, der i overgangsperioden frem mod fuld implementering af helhedspleje jf. Ældreloven fortsat modtager ydelser efter
Serviceloven. Overgangsperioden løber frem til 1. juli 2027. Ved ændringer i borgerens behov
foretages re-visitation til helhedspleje efter Ældrelovens bestemmelser.
Ny-visiterede borgere over 67 år er omfattet af Ældreloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025."

Side 5: Der er tilføjet "der er under 67 år".

Side 32: I teksten er det præciseret, at taksten til aflastningsplads reguleres årligt.

Side 34: I teksten er det præciseret, at taksten til midlertidige ophold reguleres årligt.

Side 36: Der er tilføjet et afsnit om tilbud om aflastning for borgere med demens og deres pårørende i eftermiddags/aftentimerne jf. beslutning på Seniorudvalgets møde den 3. juni 2025 pkt. 4.

Ændringerne er markeret med gult i bilag 1.

Administrationen bemærker, at kvalitetsstandarden er beskrevet med baggrund i den gældende værdighedspolitik. Dette kan blive konsekvensrettet i forbindelse med politik- og strategiudvikling på sundheds- og ældreområdet i 2026.

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder og følge dem op i forhold til blandt andet servicelovens §§ 83, stk. 1, 83 a, 84, stk. 1 og 86, stk. 1.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget godkender udkast til kvalitetsstandard 2026 med henblik på høring, får Seniorudvalget en sag til mødet i december med høringssvar og indstilling til Byrådet om endelig godkendelse af Kvalitetsstandarden 2026.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal beslutte ny dato for udvalgets møde i november 2025.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter at ny dato og tidspunkt for udvalgets møde i november bliver enten d. 3. november 2025 kl. 14.30-17.00 eller tirsdag d. 11. november 2025 kl. 15.45-18.00.

Sagens indhold

Det foreslås, at Seniorudvalgets møde d. 4. november 2025 15.15- 17.45 flyttes til enten d. 3. november 2025 kl. 14.30-17.00 eller tirsdag d. 11. november 2025 kl. 15.45-18.00. Med afsæt i formandens ønske om ny mødedato foreslås mødedato- og tidspunkt ændret.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte opfølgning på dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte den 30. september 2025. 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre, indstiller

1. at Seniorudvalget drøfter opfølgning på dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte. 

Sagens indhold

Seniorudvalget besluttede på mødet den 2. september 2025 følgende emner til drøftelse:

• Seniorudvalget ser frem til at drøfte de foreslåede temaer fra Rådet for Socialt Udsatte.

Fra Rådet for Socialt Udsatte er der modtaget følgende emner i vilkårlig rækkefølge:

• Hvilken betydning har kommende ældrelov for mennesker i social udsathed?
• Alternative plejehjem/plejehjemspladser - tanker herom i Seniorudvalget
• Opdatering på ældreområdets forsatte erfaringer med Den Sociale Hjemmepleje.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte emner til kommende dialogmøde med Ældresagen den 4. november 2025.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre, indstiller

1. at Seniorudvalget drøfter emner til dialogmøde med Ældresagen. 

Sagens indhold 

Seniorudvalget har dialogmøde med Ældresagen den 4. november 2025 og kan drøfte eventuelle emner til mødet. 

Fra Ældresagen er følgende emner modtaget i vilkårlig rækkefølge:

• Faste Teams - status, og har man fastlagt antallet af personale tilknyttet de enkelte teams
• Visitationen - hvad er kravene til uddannelse og erfaring
• Hvad er visitationskriteriet for tildeling af ældrebolig i Slagelse Kommune
• Plejehjemspladser - overvejer man pladser i/på landdistrikterne/øerne
• Hvad sker der med de nedlagte plejehjemspladser (bygningsmassen)
• Ventelisten til plejehjem - hvor stammer ansøgerne fra rent geografisk.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Alle kommuner har jf. Serviceloven været forpligtiget til at føre tilsyn på plejecentrene mindst en gang om året. Dette tilsyn er fremover erstattet af det nye ældretilsyn, som er indført ved Ældretilsynsloven pr. 1. juli 2025.

Der har i det første halve år i 2025 været foretaget kommunale tilsyn jf. Serviceloven på plejecentrene Kirke Stillinge, Møllebakken, Q4 og Quistgården.

Seniorudvalget orienteres om det kommunale tilsyn på fire plejecentre i 2025.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om det kommunale tilsyn på fire plejecentre.

Sagens indhold

Indtil 1. juli 2025, har Kommunalbestyrelsen jf. Serviceloven været forpligtiget til at føre tilsyn med plejecentrene gennem uanmeldte tilsyn mindst en gang om året. Med indførelsen af den nye ældrelov, som er trådt i kraft pr. 1. juli 2025, udgår det kommunale tilsyn på plejecentrene.
I denne sag orienteres om de tilsyn, som er gennemført på plejecentrene i perioden januar til juni 2025. 

I Slagelse Kommune er det firmaet L. Consulent, der har foretaget tilsyn i Slagelse Kommune. Firmaet har udarbejdet detaljerede tilsynsrapporter til de fire plejecentre (vedlagt i bilag 1 til 4). De fire rapporter danner grundlag for denne sagsfremstilling.

Samlet for de fire plejecentre vurderer det kommunale tilsyn følgende:

• De fire plejecentre leverer en tilfredsstillende og fleksibel pleje og omsorg.
• Til trods for at mange beboere oplever begrænsninger skabes der meningsfuldhed, tryghed samt værdighed og interview med pårørende bekræfter generel tilfredshed. På et plejecenter udtrykker én pårørende bekymring for perioder med få medarbejdere og dermed længere ventetid på vigtig hjælp.
• Plejecentrenes hjemmeside er informativ om rammer og værdimæssige tilgange.
• Der gennemføres systematiske indflytningsforløb, hvor samarbejdet med beboer og pårørende
  defineres og følges op med fokus på trivsel og ønsker til aktiviteter.
• Indholdet i kommunens værdighedspolitik er i fokus.
• Beboeres valg og vurderede behov er centrale ved omsorg og pleje samt ved tilbud om aktiviteter. 
• Løbende tilstræbes og dokumenteres at der en individuel inddragelse af beboere og deres pårørende. 
• Pårørende bekræfter generelt at kognitivt svage beboeres vilje, uanset udtryksform, om muligt respekteres.
• Beboeren sikres den nødvendige retssikkerhed.
• Der er fokus på beboerens trivsel. 
• Beboere støttes i at bevare evnen til at skabe sociale relationer. 
• Der er opmærksomhed på at sikre beboeres mulighed for kommunikation ved manglende sprog og kognitive udfordringer. 
• De pårørende bekræfter, at der om muligt tilstræbes at sikre kontakten tilpasset den enkeltes evner og behov.
• Plejecentrenes praksis tager afsæt i relevante faglige metoder og praksis ved omsorg, pleje og rehabilitering - også til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser, psykisk sygdom og misbrug. 
• Hjælp, omsorg og pleje tilrettelægges og ydes ud fra beboerens individuelle behov.
• Beboersammensætningen præges af beboere med væsentlige kognitive udfordringer,
  primært demens.
• Den bærende metodik i forhold til sundhedsindsatsen er båret af anvisninger fra
  vejledninger i Sundhedsloven.
• Den pædagogiske indsats vurderes dokumenteret.
• Der sikres tværfaglig tilgang til beboerne gennem den tværfaglige medarbejder-sammensætning og inddragelse af faglige samarbejdspartnere.
• Plejecentrene har en opmærksomhed på sundhedsfaglige aspekter omkring kost og ernæring for beboerne, og der er udviklet en praksis for afvikling af måltider, som støtter op omkring vedligeholdelse af praktiske og sociale færdigheder samt understøttelse af fællesskabet.
• Håndtering af magtanvendelser vurderes at finde sted på betryggende vis.
• Der er tilstedeværelse af kompetent ledelse. 
• Der er fokus på tilstedeværelse af relevante kompetencer, og behov for kompetenceudvikling.
• Pårørende angiver tilfredshed med medarbejderkompetencer hos alle.
• Der er i forhold til sundhedsindsatsen, den pædagogiske indsats og indsatsen for beboerens retssikkerhed fundet ledelsesmæssige anvisninger i form af generelle eller individuelle instrukser og anvisninger. 
• Dokumentationen vurderes at give et godt billede af indholdet i de sundhedsfaglige, de pædagogiske indsatser, indsatser for retssikkerhed samt indsatsen for trivsel og livskvalitet.
• Der er fokus på vurdering af behov for afledte indsatser for træning eller vedligehold
  af færdigheder. 
• Der forsøges i dagligdagen at skabe meningsfulde aktiviteter for kognitivt svage beboere.
• Der tilstræbes løbende inddragelse af frivillige.
• De fysiske rammer er egnet til målgruppen.

Tilsynet har følgende vurderinger og anbefalinger, som fordeler sig på tværs af alle plejecentre:

Visitation og Information:

• På plejecentrene sker visitation fagligt begrundet, og samarbejde med visitationen beskrives som tilfredsstillende.

Politikker, Selvbestemmelse og Retssikkerhed:

• Et plejecenter er opfordret til at opdatere kendskab til værdighedspolitikken.

Selvbestemmelse, retssikkerhed herunder sikring af værdig død:

• Ved 13 stikprøver af beboerjournaler er der konstateret en konsekvent dokumentation af habilitet i forhold til aftaler for inddragelse af nærmeste pårørende.

Trivsel og Relationer:

• Pårørende bekræfter, bortset fra enkeltstående situation, at kommunikation på plejecentret foregår i en ordentlig og sober tone.

Målgrupper og metoder:

• På et plejecenter savner en enkelt pårørende, at den beboer, som vedkommende repræsenterer, prioriteres i forhold til at prioritere genkendelige medarbejdere, når arbejdsdagens tilrettelægges.
• Tre ud af fire plejecentre er der en blandet tilfredshed af overgange mellem sygehus og plejecenter. Fra et plejecenter handler det om udfordringer med afstemning af medicin og genbestille dosismedicin.
• To ud af fire plejecenter savner bedre overdragelse fra hjemmeplejen til plejecenter, der kan sikre kontinuitet.

Afvikling af måltider:

• Et plejecenter opfordres til at stramme op på at dokumentere særlige hensyn ved måltider i døgnrytmeplaner.

Organisation, Ledelse og Kompetencer:

• Ledelsen på de fire plejecentre har relevant uddannelse og erfaring. Personalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Kompetenceudvikling sker gennem medarbejder udviklings samtaler, møder og oplæring. Onboarding og modtagelse af nye medarbejdere prioriteres.

Procedurer og Dokumentation:

• Et plejecenter anbefales at sikre, at særlige pædagogiske anbefalinger er gjort tydelige for vikarer samt afløsere. Der opfordres til en mere konsekvent dokumentation af individuelle anvisninger i relation til måltider og mulig inddragelse i hverdagen ud over den daglige personlige hygiejne.

Aktiviteter og Rehabilitering:

• Alle plejecentre har fokus på meningsfuldhed og livskvalitet gennem både daglige og planlagte aktiviteter. 

Sundhedsfagligt Tilsyn:

• Alle plejecentre følger op på tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Fysiske Rammer:

• Et plejecenter mangler aflukning af områder, som ville kunne sikre kognitivt svage beboere mulighed for tryghed ved færden i haven.
• Et plejecenter mangler tryghedsskabende indhegning om den ydre have, så beboerne kan gøre brug af denne.
• Et plejecenter har drivhus, som beboerne passer understøttet af medarbejderne. Én af de
  pårørende har påpeget, at knuste ruder i drivhuset mangler udbedring og ser det som et sikkerhedsproblem.

Samlet konklusion
Tilsynet konkluderer, at Plejecentrene Kirke Stillinge, Møllebakken, Q4 og Quistgården generelt leverer en høj kvalitet af pleje og omsorg, med et tydeligt fokus på værdighed, selvbestemmelse og trivsel for beboerne. Praksis vurderes som fagligt velfunderet og udføres systematisk på alle fire centre. Der er ingen påbud og kun få anbefalinger – disse er begrænset til enkelte opmærksomhedspunkter.

Plejecentrenes arbejde med anbefalingerne fra det kommunale tilsyn
Plejecenterlederne sikrer, at tilsynsrapporten er tilgængelig på plejecentrets hjemmeside, og de orienterer deres medarbejdere om indholdet i rapporterne. Virksomhedsleder, som er en del af det sundhedsfaglige kvalitetsteam, fremlægger indholdet fra årsrapporten på møde i kvalitetsteamet.

Administrationen bemærker, at de fire plejecentre har arbejdet konstruktivt med anbefalingerne fra tilsynet.

Plejecentrene har blandt andet arbejdet med og arbejder fortsat med følgende tiltag:

• Plejecentrene har fokus på at anvende teknologier, som bl.a. anvendes til at berolige og skabe tryghed hos beboerne.
• Plejecentrene har fokus på brug af frivillige, der hvor det giver mening for beboerne.
• Plejecentrene understøttes af udviklingssygeplejerske, der bl.a. har fokus på kompetenceløft, ensartet kvalitet og onboarding på tværs af elle plejecentre.
• Plejecentrene arbejder struktureret med borgerinddragelse, med fokus på styrkelse af borgernes oplevelse af selvbestemmelse og værdighed. 
• Plejecentrene videregiver anbefalinger fra tilsynene til boligselskaberne i forhold til optimering af udearealer.

Retligt grundlag

Serviceloven § 151 beskriver at den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.

Ældretilsynsloven (LOV nr. 1653 af 30. december 2024) med tilhørende bemærkninger, sætter de overordnede rammer for det nye tværkommunale ældretilsyn.

Bekendtgørelse om ældretilsyn (BEK nr. 416 af 28. april 2025), der danner grundlag for hvilke kommuner, der udfører det nye tværkommunale ældretilsyn og sætter rammerne for vurderingskonceptet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget og Seniorudvalget 

Beslutningstema

I Socialudvalget og Seniorudvalgets fælles kapacitetsanalyse fra 2024 fandt man for visitationspraksis et potentiale for et styrket samspil mellem ældreområdet og det specialiserede voksenområde. En anbefaling var at etablere en fælles visitation på tværs af de to områder i stedet for to parallelle visitationsforløb. Formålet er dels at opnå synergi mellem områderne og opnå helhedsorienterede løsninger for borgerne. 

Socialudvalget og Seniorudvalget orienteres i denne sag om iværksættelse af et pilotprojekt med fælles visitation for borgere i eget hjem med et samtidigt behov for støtte til personlig hjælp/praktisk hjælp (§ 83) og socialpædagogisk støtte (§ 85). 

Sagen forelægges ligeledes Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ældrerådet til orientering. 

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri og Chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Socialudvalget og Seniorudvalget tager sagen om fælles visitation som pilotprojekt til orientering.

Sagens indhold

I forbindelse med arbejdet omkring at etablere en fælles visitation, blev der i marts 2025 nedsat en ledelsesmæssig arbejdsgruppe på tværs af de to centre. Målet var at initiere en samarbejdsmodel for, hvordan man skal tilrettelægge løsninger for borgere i eget hjem, der har et samtidigt behov for socialpædagogisk støtte og behov for personlig pleje eller praktisk hjælp - altså ''den fælles borger'' i eget hjem. Modellens mål skal sikre, at visitation og levering af ydelserne er tilrettelagt ud fra tilgang om helhedsorientering, tværfaglighed, kontinuitet og sammenhæng. 

På denne baggrund igangsættes den 1. oktober 2025 et pilotprojekt for fælles visitation. Pilotprojektet løber fra 1. oktober 2025 og 8 måneder frem med en forventning om op til 20 nyvisiterede borgerforløb i den fælles visitation. 

I den fælles visitation er et team af to visitatorer og fagspecialist fra Sundhed og Ældre samt to rådgivere og en koordinator fra Myndighed og Indgangen i Handicap og Psykiatri. Dette faste team arbejder tæt sammen gennem hele visitationsprocessen, fra modtagelse af borgerens ansøgning/henvendelse, gennem dialog med borger, samarbejde og inddragelse af andre samarbejdspartnere, gennem planlægning og afvikling af fælles besøg hos borgeren, gennem udvikling af et fælles fagligt sprog i forhold til den måde borgeren mødes på, og hvordan borgerens behov og ønsker dokumenteres, til der visiteres ydelser og sendes afgørelse til borgeren. 

I pilotprojektet vil der blive forsøgt med en fælles sagsbehandlingstid på 30 dage for borgere med behov for praktisk hjælp og med op til 5 timers ugentlig socialpædagogisk støtte.  I dag er sagsbehandlingstiden 21 dage for praktisk hjælp og 3 måneder for socialpædagogisk støtte.  

Den fælles visitation vil også se på, hvordan den visiterede hjælp kan leveres til borgeren. Om det er samtidig hjælp, eller forskudt hjælp - også henset til inddragelse af borgerens ønsker. 

Borgeren inviteres til at evaluere forløbet. Borgerens oplevelse indgår i en evaluering af hvert enkelt borgerforløb i teamet, så teamet hele tiden kan justere på arbejdsgangen i pilotprojektet.

Pilotprojektet fælles visitation forventes at give flere afledte effekter såsom brug af hinandens kompetencer, fælles og koordineret tilrettelæggelse i levering af hjælpen, give borgeren større selvstændighed og medvirke til gode overgange for borgeren gennem hele livet.       

Retligt grundlag

Lov om social service § 83 om praktisk og personlig hjælp.

Lov om social service § 85 om socialpædagogiske støtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Socialudvalget og Seniorudvalget vil få forelagt sag om erfaringer og resultater fra pilotprojektet på udvalgsmøde medio 2026.

Kompetence

Seniorudvalget.

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om resultat af landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmehjælp udarbejdet af Ældreministeriet. Undersøgelsen findes i to rapporter fra Ældreministeriet, dels en national brugertilfredshedsundersøgelse, dels en undersøgelse specifikt for Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om resultat af Landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmehjælp.

Sagens indhold

Som led i aftalen om Ældrereformen i april 2024 blev det besluttet, at der løbende skal gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser med henblik på at følge borgernes oplevede tilfredshed med ældreplejen på plejehjems- og hjemmehjælpsområdet.

Det er intentionen, at undersøgelserne kan bidrage til, at alle aktører på ældreområdet får mulighed for at følge borgernes tilfredshed.

Der vil fremover blive gennemført brugertilfredsundersøgelser på hjemmehjælpsområdet – helhedspleje jævnfør Ældreloven - og på plejehjem skiftevis hvert andet år. Tilfredsheden vil fremadrettet blive præsenteret på det nye Plejeoverblikket.dk, som ældre med behov for hjælp og deres pårørende, kan bruge, når de skal vælge den leverandør af hjemmehjælp eller det plejehjem, der passer dem bedst.

Indledningsvis skal bemærkes, at brugerundersøgelsens resultater skal ses som en baseline og er ikke tiltænkt som grundlag for sammenligning mellem kommuner. Undersøgelsen giver hver kommune mulighed for at målrette deres indsats dér, hvor borgerne peger på udviklingspotentiale. Undersøgelsen gentages om to år, og de kommende resultater vil da kunne sammenholdes med denne baseline. I 2027 vil det således være muligt at vurdere, om implementeringen af Ældrereformen har ført til øget tilfredshed blandt brugerne.

Landsdækkende rapport

I juni 2025 offentliggjorde Ældreministeriet resultaterne fra den første landsdækkende brugerundersøgelse på hjemmehjælpsområdet.

Datagrundlaget for brugerundersøgelsen blev indsamlet i perioden november 2024 til februar 2025.

Rapporten giver det hidtil mest omfattende billede af de ældres tilfredshed og dykker blandt andet ned i, om de ældre har indflydelse på hjælpen, om de ældres oplevelse af kontinuiteten i hjælpen og om de ældre oplever, at deres pårørende inddrages. Det er intentionen med undersøgelsen, at den kan bidrage til, at alle aktører på ældreområdet får mulighed for at følge borgernes tilfredshed.

Den samlede konklusion på den nationale brugerundersøgelse er, at der i Danmark generelt er en god tilfredshed med hjemmeplejen. Den samlede tilfredshed blandt borgere på landsplan, varierer mellem 71% og 81% aldersgrupperne. Den samlede landsrapport ses i bilag 1.

Brugertilfredsheden i Slagelse Kommune

I forlængelse af den nationale brugertilfredshedsundersøgelse offentliggjorde Ældreministeriet den 5. september 2025 den kommuneopdelte brugertilfredshed.

Der er samlet gennemført 825 besvarelser af spørgeskemaet i Slagelse Kommune. Dataindsamlingen sluttede med en samlet svarprocent på 43% på landsplan. I Slagelse Kommune var svarprocenten på 42%. I alt 1.975 personer i kommunen var inviteret til at deltage i undersøgelsen. Svarprocenten for landets kommuner ligger fra 33% til 49%.

Der er i resultaterne anvendt en fem-punkts skala, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Slagelse Kommune er på 3.8. Den gennemsnitlige tilfredshed på landsplan er 4.0. Der er 62 kommuner i Danmark som scorer fra 3.5 til 4.0. De resterende 36 kommuner scorer fra 4.1 til 4.5.

Herefter følger udpluk hovedessensen fra brugerundersøgelsen for Slagelse Kommune:

• Borgere der bor alene, er mere tilfredse med hjemmeplejen end borgere, der bor sammen med en anden
• Der er højere tilfredshed med kommunale leverandører end med private leverandører, hvilket følger landsdata
• Borgerne er mest glade for den personlige pleje og mindst glade for hjælp til rengøring
• Borgerne er i høj grad trygge ved den hjælp de modtager og oplever dem der kommer hos dem, kender deres vaner og behov
• Borgerne oplever at plejen kommer/leveres som aftalt og oplever også tilfredshed med at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem
• Borgerne fra Slagelses svarer ens med nationale data, på spørgsmålet om plejen er den samme uanset hvem der kommer hos dem
• Borgerne svarer at de er trygge ved, at de kan få mere hjælp hvis de får behov for det, men svaret ligger med en lidt lavere tryghed end landsgennemsnittet
• 72 % af borgerne oplever at de har indflydelse på hvor og hvordan den hjælp de er bevilliget leveres
• 68 % af borgerne oplever de støttes i at klare hverdagen selv, og 84 % svarer at de oplever at der tages hensyn til vaner og ønsker. Begge dele lige tæt på landsgennemsnittet, men en lille smule under
• Oplevelsen af samarbejde med pårørende opleves af langt de fleste som et godt samarbejde, men resultaterne ligger lidt under landsgennemsnittet
• Kendskabet til muligheden for frit valg er stort, men Slagelse Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet.

Svarene fra modtagerne af hjemmepleje i Slagelse Kommune indikerer at borgerne oplever en lavere grad af livskvalitet end borgere på landsgennemsnit oplever. I bilag 2 ses den samlede brugertilfredsundersøgelse for Slagelse Kommune.

Ny Ældrereform

Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, blev der på Byrådets møde i juni 2025 vedtaget følgende overordnede kvalitetsmål for ældreplejen:

• Borgeren oplever indflydelse på plejen
• Borgeren oplever kontinuitet i plejen, med et minimum af medarbejdere der kommer hos borgeren
• Borgeren oplever sammenhæng i den pleje de modtager.

I den igangværende implementering af ældreloven vil målene for plejen og den borgeroplevede kvalitet blive udfoldet og der vil blive udarbejdet metode for hvordan der følges op, hvorefter modellen vil blive forelagt politisk. Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Overskrift

Tekst

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender referatet.