Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 4. marts 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90442               Dok.nr.: 330-2019-55645                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
(V) og (O) foreslår, at beslutningspunkterne flyttes frem og orienteringspunkterne tages efterfølgende. Udvalget beslutter at fastholde rækkefølgen i dagsordenen.
Christopher Trung (V) bemærker, at dagsorden skal fremsendes rettidigt.

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444               Dok.nr.: 330-2019-55667                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Ingen bemærkninger.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Administrationen orienterer om indledende møde vedr. lokalafdeling for Head Space, hvor der følger sag til udvalget.
Taget til orientering.

3. Genoptagelse: Årsrapport for Veteranindsatsen 2018 (O)

3.     Genoptagelse: Årsrapport for Veteranindsatsen 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2018-82744               Dok.nr.: 330-2019-55624                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres yderligere jf. orientering om Årsrapport for Veteranindsatsen 2018 på udvalgets møde mandag den 7. januar 2019.
Baggrund
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. januar 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering med følgende bemærkninger:
Social- og Beskæftigelsesudvalget anerkender den store indsats veterankoordinatoren gør for veteranerne i Slagelse Kommune.
Ad. 1
Flertal bestående af Christopher Trung (V), Morten Hass Augustsen (V), Palle Kristiansen (O), Ali Yavuz (A) og Sofie Janning (A) ønsker med baggrund i tidligere udvalgsbeslutning, at få suppleret årsrapporten med et bilag med konkret besvarelse af de 5 spørgsmål fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 8. august 2017.
Ad. 2
Thomas Clausen (Ø), Christopher Trung (V), Morten Hass Augustsen (V), Palle Kristiansen (O), Ali Yavuz (A) og Sofie Janning (A) ønsker at få tilsendt referater/notater fra afholdte dialogmøder.
Ad. 3
Thomas Clausen (Ø) ønsker, at administrationen udarbejder en navneliste på repræsentanterne fra Veterandialogforum.
Ad 4.
Palle Kristiansen (O) ønsker en status på Veteran Jumpstart. Punktet skal på som særskilt punkt på det kommende Social- og Beskæftigelsesudvalgsmøde.
Ad. 5
Thomas Clausen (Ø), Helle Blak (F), Christopher Trung (V), Morten Hass Augustsen (V) ønsker, at administrationen foretager en screening af, om veterankoordinatoren har de nødvendige ressourcer for at udarbejde de efterspurgte data - herunder en vurdering af, om der bør tilføres sekretærressourcer.
Administrativ bemærkning:
Sagen genoptages, idet der er suppleret med et notat (bilag) der giver svar på en række spørgsmål stillet på Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde i januar 2019.
Ad. 1 og 3 – notat er vedlagt.
Ad. 2 – referater fra de afholdte dialogmøder er vedlagt.
Ad. 4 – orientering om status på Veteran Jumpstart jf. særskilt dagsordenspunkt.
Ad. 5 – administrationen vurderer, at der er de fornødne ressourcer med den nuværende be-
            villing til Veteranindsatsen. Det er således ikke nødvendigt at tilføre sekretærressour-
            cer.
Retligt grundlag
Danmarks Veteran politik og Slagelse Kommunes Veteranstrategi.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering med bemærkning om, at notat skal indarbejdes i årsrapport 2018.

4. Socialøkonomisk Årsrapport 2018 (O)

4.     Socialøkonomisk Årsrapport 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2019-4466                 Dok.nr.: 330-2019-55627                                            Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om Årsrapport for Socialøkonomi 2018.
Baggrund
I november og december 2017 blev vedtaget hhv. strategi og udmøntningsplan for socialøkonomi som dækker perioden 2018-2020.
Det blev samtidig besluttet, at ved hvert årsskifte skal der udarbejdes en Årsrapport, som afrapporterer resultater og viser fremdriften på arbejdet med strategi og udmøntningsplan.
Årsrapporten tager afsæt i punkterne fra strategi og udmøntningsplan og fra udvalgets tilføjelser til beslutningerne vedrørende netop strategi og udmøntningsplan.
Strategi og Udmøntningsplan har fokus på at fremme en bred og integreret værditilvækst og skabe job til mennesker som gerne vil arbejde, men af forskellige grunde har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der arbejdes med socialøkonomi med afsæt i lokale muligheder, styrker og udfordringer og det sker under overskriften: ”Lokal socialøkonomi”. 
Socialøkonomi folder sig ud i samspil med den omverden, som Slagelse Kommune er en del af og, Årsrapporten tager også afsæt i ideer og input fra de socialøkonomiske virksomheder og initiativer.
Årsrapporten lægger ud med at give en introduktion til:
·         Socialøkonomiske virksomheder og initiativer
·         Registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder
·         Socialøkonomisk Netværk
·         Medvind på cykelstierne – 5 positive historier
Herefter afrapporteres på følgende punkter:
·         Socialøkonomi og CSR
·         Ansøgninger og fondsmidler til socialøkonomi
·         Boligområder med Helhedsplan
·         Udvidelse af målgruppen
·         Lokale indkøb
·         In-House løsninger
·         Tilføjelser A, B, C og D
Årsrapporten afsluttes med anbefalinger til det videre arbejde med socialøkonomien.  
Der er to overordnede mål for perioden fra 2018-2020:
·         At vinde Den Socialøkonomiske Årspris, hvilket sket sommeren 2018
·         At have 25 socialøkonomiske virksomheder og initiativer med udgangen af 2020 – status ultimo 2018 er 19 socialøkonomiske virksomheder og initiativer
Hvert år skal socialøkonomiske virksomheder og initiativer levere 30 job. I 2018 er leveret 35 job, og virksomheder og initiativer har ansat flere gennem andre kanaler.
Retligt grundlag
Lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder
Lov om ansvaret for styring af den aktive socialpolitik
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Serviceloven
Førtidspension – og Fleksjobreformen
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering om Årsrapport for Socialøkonomi 2018 til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer, ar strategi og udmøntningsplan virker, og med anbefalinger giver den forventede værdi fremadrettet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget tager Årsrapport for Socialøkonomi 2018 til orientering.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Udsat.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Henrik Brodersen (O)
Årsrapporten taget til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.

5. Ankestatistik (O)

5.     Ankestatistik (O)

Sagsnr.: 330-2019-6083                 Dok.nr.: 330-2019-55629                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalget orienteres om ankestatistik fra Ankestyrelsen for første halvår 2018. Derudover præsenteres udvalget for en udarbejdet statistik for ankesager for 2016 og 2017 fra Ankestyrelsen, på en række områder. Ankestatistikken for hele 2018 foreligger endnu ikke.
Baggrund
Ankestyrelsen udsender løbende statistik for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager vedrørende den enkelte kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Hermed præsenteres statistikken for første halvår 2018, som fremsendt af Ankestyrelsen. Selve statistikken fremgår af bilag 1.
Ankestyrelsen har endnu ikke udarbejdet en statistik for hele 2018. I stedet er der foretaget et træk på Ankestyrelsens hjemmeside jf. bilag 2. Her fremgår statistikken over afgørelser på følgende områder, der er mest relevante inden for beskæftigelsesområdet: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik samt Sygedagpengeloven for 2016 og 2017.
Som det fremgår af bilag 1, dækker statistikken over afgørelser på en lang række lovområder: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social pension og Loven om højeste, mellemste mv. førtidspension, Retssikkerhedsloven, Sygedagpengeloven, Serviceloven (fx særlig støtte – børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv.) samt en række områder samlet under øvrige: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering.
Som det ses, har Ankestyrelsen afgjort flere sager, end de har modtaget fra Slagelse Kommune i første halvår 2018. Her har de modtaget 179 ankesager over kommunens afgørelser, men i samme periode har de afgjort 221 sager.
Af Ankestyrelsens statistik ses det, at den samlede omgørelsesprocent i Slagelse Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet i første halvår 2018. Her har Slagelse Kommune samlet haft en omgørelsesprocent på 29. På landsplan lå omgørelsesprocenten på 30 i første halvår 2018. Ankestyrelsens statistik i bilag 1, dækker over flere områder end den til lejligheden producerede statistik, der fremgår af bilag 2, der kan derfor ikke foretages en valid sammenligning i forhold til den samlede ankestatistik for 2016 og 2017.
Nedenfor fremgår de mest relevante lovområder i forhold til beskæftigelsesområdet fra både bilag 1 og 2. Der gøres opmærksom på, at såkaldte afviste sager ikke tælles med når, andelen af omgjorte sager opregnes.
Sygedagpengeområdet
Af bilag 1 fremgår det, at der på sygedagpengeområdet i Slagelse Kommune i første halvår 2018 var en omgørelsesprocent på 18. Dette svarer til, at Ankestyrelsen har omgjort 3 ud af 17 sager, de har behandlet på dette område i første halvår 2018.
På landsplan er omgørelsesandelen i samme periode 17 %. - dvs. en procent lavere end i Slagelse.
I hele 2016 lå omgørelsesprocenten på sygedagpengeområdet på ca. 7 % i Slagelse Kommune mod ca. 13 % på landsplan. I 2017 var omgørelsesprocenten ca. 11 % i Slagelse Kommune og ca. 14 på landsplan som det fremgår af bilag 2.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Jf. bilag 1 lå omgørelsesandelen i Slagelse Kommune i første halvdel af 2018 på 27 %. Dette svarer til 3 omgjorte sager ud af 11 behandlede, idet afviste sager ikke tælles med i omgørelsesstatistikken. På landsplan lå omgørelsesprocenten på 25 % i forhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Dette skal holdes op imod tallene fra bilag 2. Her lå omgørelsesandelen i 2016 på ca. 23 % i Slagelse Kommune og ca. 19 % på landsplan. I 2017 var omgørelsesandelen ca. 8 % i Slagelse Kommune mod ca. 19 % på landsplan.
Lov om aktiv socialpolitik
I forhold til lov om aktiv socialpolitik var omgørelsesandelen i Slagelse Kommune den samme som for hele landet i første halvår 2018 - begge lå på 35 % jf. bilag 1.
Jf. bilag 2 var omgørelsesandelen i 2016 ca. 36 % for Slagelse Kommune og ca. 31 % for hele landet. I 2017 lå andelen på ca. 30 i Slagelse Kommune og ca. 28 på landsplan. 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.

6. Orientering om Socialt Frikort (O)

6.     Orientering om Socialt Frikort (O)

Sagsnr.: 330-2019-4418                 Dok.nr.: 330-2019-55630                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Social – og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Social – og Beskæftigelsesudvalget orienteres om forsøgsordning med socialt frikort til udsatte borgere.
Baggrund
Folketinget vedtog ved lov om forsøg med socialt frikort med virkning pr. 1. januar 2019, hvorefter socialt udsatte borgere kan blive visiteret til socialt frikort.
Formålet med initiativet, er at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at modtage socialt frikort. Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Formålet med det sociale frikort er, at give de mest socialt udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.
Målgruppen for socialt frikort er personer med særlige sociale problemer (fx hjemløshed eller misbrug), herunder psykiske vanskeligheder (fx angst eller depression). Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at man hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. indenfor det sidste år.
Visitation til socialt frikort
Det er kommunerne der skal visitere borgerne til socialt frikort. Virksomhederne skal indberette borgerens aktivitet, når de har ansat en borger med et frikort. Borgerne kommer til at kunne identificere sig selv ved hjælp af et identifikationsnummer på det sociale frikort. Via frikortet vil både borger og virksomhed kunne få overblik over det optjente beløb.
Loven skal administreres via en fælles kommunal it-løsning. It-løsningen skal bruges af både borgerne, virksomhederne og de offentlige virksomheder.
Der er er nedsat en tværgående arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Jobcenter og Center for Handicap og Psykiatri. Arbejdsgruppen har til opgave at afklare og beskrive den præcise målgruppe der vil være berettiget til socialt frikort samt visitationskriterier/oplysninger til brug for visitation. På baggrund heraf skal der en træffes administrativ beslutning om, hvilket center der skal varetage visitationsopgaven.
Retligt grundlag
Lov om forsøg med socialt frikort. Lov om social service afsnit V. Aktivlovens § 11.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning eller bede om yderligere oplysninger.
Vurdering
Det er administrationernes vurdering, at frikortets succes bl.a. vil afhænge af kommunens indsats i forhold til, at tage kontakt til det lokale erhvervsliv og sociale organisationer herunder, at virksomheder er villige til at ansætte socialt udsatte i fleksible stillinger. Desuden vil succesen afhænge af en smidig ansøgningsprocedure og sagsbehandling. Den foreløbige antagelse er, at det få socialt udsatte borgere i kommunen der vil ansøge om socialt frikort samt opfylde kriterierne for visitation frikortet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I økonomiaftalen for 2019 er der afsat 50 mio. kr. til indførelse af et socialt frikort for hjemløse i 2019 og 2020.  Til forsøgsordningen er Slagelse Kommune tildelt 108.000 kr. i 2019 og 45.000 kr. i 2020. Det er endnu ikke besluttet hvilket center midlerne skal overføres til.
Konsekvenser for andre udvalg
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om socialt frikort på udvalgsmøde d. 4. februar 2019.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om socialt frikort på udvalgsmøde d. 6. februar 2019.
Indstilling
Centerledelsen i Center for Arbejdsmarked og Integration og Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.

7. Veteran Jumpstart (O)

7.     Veteran Jumpstart (O)

Sagsnr.: 330-2019-6462                 Dok.nr.: 330-2019-55631                                            Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Der gives en orientering om Slagelses deltagelse i Veteran Jumpstart.
Baggrund
Veteran Jumpstart er et 13-26 ugers forløb til veteraner med det formål at hjælpe veteraner med at håndtere mentale belastningsskader sætte hverdagen i struktur, inspirere til gode vaner og igangsætte fysisk og mental velvære – give indholdretning og mål i hverdagen. Samtidig er målet at opbygge netværk og sammenhold blandt veteranerne.
Det endelige sigte et at gøre veteranen klar til uddannelse eller ordinær beskæftigelse.
Slagelse Kommune har i 2017 købt 5 enkeltmandsforløb i Veteran Jumpstart, veteraner tilbage på arbejdsmarkedet hos LOGIC MINDS ApS. De 5 forløb har haft en varighed af 13 uger til 56.600 kr. pr. forløb – i alt 282.500 kr.
Af de 5 deltagende, er der én der er fraflyttet kommunen, én der senere er bevilliget et fleksjob, én der er tilkendt førtidspension, én har været et år i ordinær beskæftigelse, er nu ledig og én mødte aldrig op. Man forsøgte at finde en anden veteran der kunne tage pladsen, men det var ikke muligt.
Der har ikke været købt tilsvarende forløb i 2018.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Social og Beskæftigelsesudvalget kan tage sagen til orientering eller bede om yderligere uddybelser.
Vurdering
Administrationen anbefaler at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Sagen tages til orientering
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Sagen genoptages på næste møde med ønske om tydelighed på borgernes gennemførsel af Jump Start og med en kort evaluering, herunder hvorfor Jump Start kun er brugt i 2017.

8. Status på ungeindsatsen og den forberedende grunduddannelse FGU (O)

8.     Status på ungeindsatsen og den forberedende grunduddannelse FGU (O)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2019-55632                                            Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på arbejdet med at etablere den kommunale ungeindsats og den forberedende grunduddannelse (FGU).
Baggrund
Tilrettelæggelse af ungeindsatsen
Administrationen arbejder på et oplæg til principper for ungeindsatsen og organisering heraf. Der er løbende dialog med afdelingsledere på alle berørte fagområder for at kvalificere oplægget og skabe ejerskab. Oplægget præsenteres for Byrådet den 26/1 og forventes at sendes i skriftlig høring i MEDsystemet i slutningen af februar. Den endelige sag planlægges at blive lagt op til politisk beslutning i april eller maj.
Sideløbende arbejdes på en implementeringsplan, der skal beskrive håndteringen af en række centrale forhold og opgaver i ungeindsatsen. Det drejer sig bl.a. om:
·         Etablering af fælles kultur og tilgang til de unge
·         Nærmere afgrænsning af målgruppen
·         Tværfaglig ledelsesforankring og ressourcestyring
·         Opbygning af det tværfaglige samarbejde
·         Forskellige typer praktik
·         Indhold i Ungehuset
·         It-koordinationssystem
·         Sikring af gode overgange
·         Samarbejdet med eksterne aktører herunder ungdomsuddannelser, psykiatri, kriminalforsorg, egen læge mfl
KL Partnerskabet om ungeindsatsen
KL Partnerskabet blev formelt startet op med et Kick off seminar den 23/1. Her deltog administrationen sammen med de 11 andre tilmeldte kommuner. På seminaret kvitterede KL og undervisningsminister Merethe Risager for det store arbejde med at tilrettelægge ungeindsatsen, som er lagt ud til kommunerne. Kommunerne rejste en del spørgsmål vedrørende den forberedende grunduddannelse, og KL opfordrede til tæt og løbende dialog med FGU’erne med henblik på at afstemme målgruppen, indhold og tilbud.
Sorø Kommune præsenterede en samarbejdsmodel for det tværfaglige samarbejde, som er udviklet med afsæt i socialstyrelsens anbefalinger. Her sikrer en mødeleder, at relevante fagpersoner og den unge i fællesskab lægger én fælles plan for den unge. Ligeledes sikrer et tværfagligt lederforum kontinuerlig opfølgning på og udvikling af samarbejdsmodellen.
It-koordinationssystem
Administrationen har haft møde med KMD, hvor it-systemet NOVA Link blev præsenteret. Systemet kan betragtes som en paraply, der trækker udvalgte data fra kommunens fagsystemer om en given borger. Systemet giver et samlet overblik over de indsatser, der er iværksat for en borger, samt oplysninger om hvilke fagpersoner, der er tilknyttet borgeren. Desuden kan der i systemet udarbejdes en fælles plan med delmål og indsatser for borgeren. Borgeren kan via en mobil, pc eller tablet også få adgang til systemet og her se en kalender med de aftalte indsatser og aktiviteter samt kontaktoplysninger på fagpersonerne. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at systemet kan give et efterspurgt overblik og lette koordinering på tværs af afdelinger. Ligeledes vil systemet bidrage til, at borgeren ikke behøver at fortælle sin historie igen, hver gang vedkommende møder en ny fagperson, idet et overordnet indblik vil være tilgængeligt. Systemet er forholdsvist nyt og udvikles løbende i tæt dialog med de kommuner, der benytter det. For at det er relevant at benytte i Slagelse Kommune kræver det, at der indgås aftaler mellem KMD og de virksomheder, som vores fagsystemer er udviklet af. Dette pågår i øjeblikket. Administrationen undersøger systemet nærmere, herunder andre kommuners erfaringer.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalgene kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer at orienteringen er dækkende for den aktuelle status på arbejdet med den kommunale ungeindsats og den forberedende grunduddannelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og ungedirektøren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende:  Ali Yavuz (A)
Udsat.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:
Fraværende: 
Udvalget henleder opmærksomheden på, at FGU bliver omdrejningspunktet for ungeindsatsen, samt at der holdes fokus på kontaktpersonrollen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering med bemærkning fra (V) og (O) om, at det forberedende arbejde understøtter, at der ikke bliver overflødige indsatser.

9. Status på ungeindsats og forberedende grunduddannelse (O)

9.     Status på ungeindsats og forberedende grunduddannelse (O)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2019-60570                                            Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Høring af principper for tilrettelæggelse af ungeindsatsen
I februar blev Byrådet på et temamøde præsenteret for nogle foreløbige principper for tilrettelæggelse af den sammenhængende ungeindsats. Administrationen har arbejdet videre med principperne, og de er nu sendt i høring i MED-systemet i de respektive afdelinger samt i relevante råd. Principperne omhandler:
Grundlæggende principper for den tværfaglige ungeindsats:
·         Fælles arbejdsmetoder og tilgang til de unge
·         Tidlige forebyggende indsatser og mindsteindgrebsprincippet
·         Stærk faglighed – både fagfagligt og tværfagligt
·         Tværgående mål i kombination med fagspecifikke målsætninger
·         Decentral beslutningskompetence på sagsbehandlerniveau
·         Sammenhæng og kontinuitet i indsatser
Principper for organisering:
·         Basisorganisationen har ansvaret for driftsopgaverne
·         Kontaktpersonordningen placeres i den driftsenhed, der har den væsentligste kontakt med den unge
·         Uddannelsesplanen er omdrejningspunkt for den tværfaglige indsats
·         Et tværgående fagligt team sikrer de helhedsorienterede løsninger og muligheder for og med den unge
·         Faste strukturer understøtter overgange
·         Ét visitationsudvalg til FGU – fra 15 til 25 år
·         Uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver forankres i tilknytning til driftsopgaverne i basisorganisationen
·         Koordineret virksomhedssamarbejde – én indgang
·         Støttefunktioner/indsatser på tværs af sektorer
På baggrund af høringssvarene lægger administrationen en sag op til politisk beslutning i april.
Implementeringsstrategi
Samtidig har administrationen nedsat en række arbejdsgrupper med deltagere fra de forskellige afdelinger. Arbejdsgrupperne skal komme med bud på, hvordan en række opgaver i ungeindsatsen og en fælles kultur implementeres. Det omhandler blandt andet:
·         Nærmere afklaring af målgruppe og afdækning af eksisterende tilbud
·         Opbygning af det tværfaglige samarbejde
·         IT-koordinationsværktøj
·         Ledelsesforankring
·         Fælles kultur/tilgang til de unge
·         Opsporing af de unge
·         Faste strukturer for overgange
·         Ressourcer/økonomi
·         Kontaktpersonsordning
·         Samarbejde med ungdomsuddannelser
·         Samarbejde med psykiatri, egen læge m.fl.
·         Koordination af forskellige praktikordninger
·         Indhold i og brug af uddannelsesplanen
·         Indhold i uddannelsesvejledningen
·         Kommunikation / brand
·         Samarbejde med FGU
·         Ungehuset
KL-partnerskab
Som en del af partnerskabet faciliterer KL en lokal proces i Slagelse, som skal bidrage til at blive skarpere på tilrettelæggelsen af ungeindsatsen. I Slagelse er der ønske om at bruge KL’s ekspertise til at finde gode løsninger på tværfaglig styring og ledelse. Administrationen har haft et indledende møde med KL, hvor den lokale proces blev drøftet. 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalgene kan tage orienteringen til orientering.
Vurdering
Administrationen vurderer, at statussen er dækkende for den nuværende arbejde med ungeindsatsen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.

10. Prøvehandling - Afdækning af sager og klargøring af den forberedende del til Rehabiliteringsteamet (O)

10.   Prøvehandling - Afdækning af sager og klargøring af den forberedende del til Rehabiliteringsteamet (O)

Sagsnr.: 330-2019-13433               Dok.nr.: 330-2019-72629                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Orientering vedr. igangsætning af prøvehandling, hvor afdækning af sager og klargøring af den forberedende del til rehabiliteringsteamet flyttes fra Jobcenteret til Rådgivning & Udbetaling.
Baggrund
Der iværksættes en prøvehandling, hvor Rådgivning og Udbetaling overtager sagsbehandlingen af mindst 10 langvarige forsørgelsessager, som afdelingen skal afdække og gøre klar til at blive forelagt Rehabiliteringsteamet.
Prøvehandlingen gennemføres i perioden 1. marts – 30. juni 2019.
Formålet med prøvehandlingen
Gældende for alle 10 sager er, at det er borgere langt fra arbejdsmarkedet, der formodes at befinde sig i en gråzone for ressourceforløb/fleksjob/førtidspension. Det er en målgruppe, som er velkendt hos både Jobcenteret og Rådgivning & Udbetaling. Det er borgere med mange problemstillinger, som gør dem vanskelige at beskrive og belyse. En udfordring for Jobcenteret i den forbindelse er, at det ofte drejer sig om komplekse problemer udover ledighed og beskæftigelse.
I forbindelse med en pensionsafklaring er der tre overordnede forhold, der fokuseres på: Beskæftigelse, helbred og sociale forhold. Vi har i Slagelse Kommune placeret opgaven med at forberede og beskrive førtidspensionssager i Jobcenteret med tyngde på beskæftigelse og helbred. Det er dette forhold, der bliver udfordret i forbindelsen med denne prøvehandling, hvor denne kompetence flyttes til Rådgivning & Udbetaling.
Det undersøgende moment i prøvehandlingen
Ved at overdrage sagerne til Rådgivning & Udbetaling og lade sagsbehandlerne i denne afdeling forestå de afklarende samtaler med borgerne og udarbejdelsen af en socialfaglig beskrivelse af borgeren, er det målet at afdække, om en socialfaglig udredning kan medvirke til en hurtigere klargøring og kvalificering af sagen til behandling i rehabiliteringsteamet, i forhold til indstilling til førtidspension og/eller andre socialfaglige instanser. Hermed nedtoner vi beskæftigelsesindsatsen, idet vi ved, at denne målgruppe er langt fra både ordinær beskæftigelse og beskæftigelse på særlige vilkår.
Forventningen er, at sagerne kan klargøres til anden forsørgelse end kontanthjælp ved at fokusere på samspillet mellem borgerens sociale og helbredsmæssige situation, mens der nedtones på det beskæftigelsesrettede fokus.
Beskrivelse af prøvehandlingen
De 10 sager skal leve op til følgende udvælgelseskriterier:
-      Modtaget kontanthjælp i minimum 10 år
-      Er fritaget for 225-timersreglen
-      Har ikke deltaget aktivt i et beskæftigelsesrettet tilbud de seneste 5 år (gælder ikke ret-og-pligt-tilbud)
-      Må ikke være potentielle seniorførtidspensionister
Sagsbehandlingen i Rådgivning og Udbetaling vil indeholde en fuldstændig sagsgennemgang med det formål at få belyst borgerens sociale og helbredsmæssige ressourcer/barrierer.
Sagsgennemgangen vil udmunde i udfærdigelse af den forberedende del til rehabiliteringsteamet.
I prøvehandlingsperioden overtager Rådgivning og Udbetaling den fulde sagsbehandlerolle og forestår således også opfølgningssamtaler mv. Når/hvis der bliver behov for iværksættelse af beskæftigelsesrettede tiltag, indhentelse af lægelige dokumentation eller andet, kontakter Rådgivning og Udbetaling Jobcenteret, der så tager endelig stilling hertil.
Evaluering af prøvehandlingen
Resultaterne af prøvehandlingen skal evalueres og lægges frem til orientering om effekt, erfaringer, herunder personaleressourcer og økonomi m.v.
Retligt grundlag
Lov om aktiv beskæftigelse, Lov om Pension.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning
Vurdering
Det er er administrationens vurdering, at der ved gennemførelse af denne prøvehandling vil tegne sig et billede af, at en velbelyst socialfaglig beskrivelse kan være med til, at en sag hurtigere afklares til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen i Center for Arbejdsmarked og Integration samt Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering med bemærkning om, at initiativer modtages positivt.

11. Integrationsområdet (O)

11.   Integrationsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2018-5844                 Dok.nr.: 330-2019-56124                                            Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Orientering om status fra området for nyankomne udlændinge.
Baggrund
På mødet orienteres om status på integrationsområdet på baggrund af ønske om kvartalsvis orientering om udviklingen inden for området for nyankomne udlændinge.
Fra Integration og Netværk – Årsstatus 2018
Slagelse Kommunes kvote for flygtninge var siden primo 2018 fastsat til 12. Der er modtaget 11 flygtninge, heraf 9 voksne og 2 børn.
Integration og Netværk havde en forventning om, at modtage yderligere 1 flygtning på kvoten i 2018, der løb frem til 31. januar 2018 (Udlændingestyrelsens ”kvoteperiode” har de facto effekt fra 1. februar til 31. januar).
I forhold til familiesammenføringer modtog Slagelse Kommune 59 voksne og 16 børn i 2018.
Antallet af borgere omfattet af integrationsprogram udgjorde ultimo 2018 i alt 471 personer.
Derudover har Slagelse Kommune modtaget 177 EU-borgere, som ligeledes er omfattet af Integrationsloven. EU-borgere har ret til Danskuddannelse efter Integrationsloven.
Ved opgørelse pr. 4. januar 2019 er antallet af integrationsborgere i IGU-forløb 12 personer.
Som det fremgik af Beskæftigelsesplanen i 2018 (og tidligere år) har der været fokus på en beskæftigelsesrettet indsats for de jobparate. En af målsætningerne i Beskæftigelsesplanen for 2019 er at øge fokus på de aktivitetsparate, og særligt på at kvindegruppen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Generelt bibeholder Integration og Netværk også i 2019 det arbejdsmæssige fokus på den virksomhedsrettede indsats og de tilbudsmuligheder, der skal skabes for at opfylde lovkrav.
Udviklingen i antal personer og resultattilskud:
 
2014
2015
2016
2017
 
2018
 
Antal helårspersoner omfattet af integrationsprogram 0–3 år (modtager grundtilskud)
 
213
 
314
 
405
 
388
 
Grundet nyt fagsystem forefindes ikke særskilt opgørelse over, hvor mange personer, der er omfattet program i hhv. 0-3 år og 4-5 år.
Antal helårspersoner omfattet af integrationsprogram 4–5 år 1) (modtager ikke grundtilskud)
 
0
 
0
 
3
 
84
Antal personer i alt omfattet af Integrationsloven
 
213
 
314
 
408
 
472
 
471
Antal integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram
 
-
 
-
 
-
 
-
 
205
Antal selvforsørgede omfattet af integrationsprogram
 
-
 
-
 
-
 
-
 
266
Antal resultattilskud på ordinær uddannelse
 
6
 
16
 
9
 
21
 
28
Antal resultattilskud på ordinært arbejde
 
30
 
24
 
24
 
76
 
47
Antal resultattilskud på Danskuddannelse
 
34
 
36
 
45
 
84
 
78
1) Integrationsprogrammet blev pr. 1. juli 2016 forlænget til 5 år.
NB: Resultattilskud opnås efter 6 måneders ustøttet beskæftigelse, 6 måneders ordinær uddannelse og/eller bestået Danskuddannelse. Det vil sige at resultattilskud viser antallet af fastholdte i job- og uddannelse og mens antallet af iværksatte job er højere.
Udviklingen i familiesammenføringer, flygtninge, EU-borgere m.v.:
 
 
2014
2015
2016
2017
 
2018
 
Antal nyankomne flygtninge – I alt
(Kvote)
 
81
(56)
 
147
(167)
 
101
(102)
 
23
(29)
 
11
(12)
Antal gennemførte familiesammenføringer – I alt
 
43
(Voksne)
 
54
(Voksne)
 
57
(Voksne)
 
83
(Voksne + børn)
 
75
(Voksne + børn)
Antal overtaget fra andre kommuner
 
-
 
2
 
2
 
12
 
4
Antal henvist til Danskuddannelse/EU-borgere og øvrige
 
193
(Helårspersoner)
 
313
(Helårspersoner)
 
181
(Helårspersoner)
 
186
(Helårspersoner)
 
260 2)
Gennemførte repatrieringer
5
1
2
4
3
2) Fra 2018 og fremadrettet er antal opgjort i personer (og ikke i helårspersoner).
Udviklingen i løntilskud og praktikker:
LØNTILSKUD
Integrationsindsatsen
Juli 18
Aug. 18
Sep. 18
Okt. 18
Nov. 18
Dec. 18
Privat arbejdsplads
41
47
43
45
35
30
Forening/organisation 3)
 
 
 
 
 
 
Kommunal arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
Regional arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
Statslig arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
41
47
43
45
35
30
PRATIKKER
 
 
 
 
 
 
Integrationsindsatsen
Juli 18
Aug. 18
Sep. 18
Okt. 18
Nov. 18
Dec. 18
Privat arbejdsplads
26
15
12
17
17
16
Forening/organisation 3)
 
 
 
 
 
 
Kommunal arbejdsplads
0
0
0
1
1
1
Regional arbejdsplads
0
0
0
0
0
1
Statslig arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
26
15
12
18
18
18
3) I det nye fagsystem (pr. 1. marts 2018) kan der ikke fordeles ud på foreninger. Sådanne forløb ender i stedet som enten private eller den form for offentlig virksomhed, hvor de modtager offentligt tilskud fra.
Retligt grundlag
Integrationsloven, Repatrieringsloven, Udlændingeloven, Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), Serviceloven og bekendtgørelser om sikkerhedsstillelse efter Udlændingeloven til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter Lov om aktiv social politik eller Integrationsloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at orienteringen bliver taget til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.
Helle Blak (F) forslår, at Slagelse Kommune skriver til Folketinget og anmoder om flere flygtninge - herunder, at Slagelse Kommune lever op til modtagelse af kvoteflygtninge. (Ø) og (F) er for forslaget - (V) og (O) er imod - (A) undlader at stemme. Forslaget faldet.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at modtage mail med begrundelse for fald i antal resultattilskud på ordinært arbejde.

12. Frikommune - beskæftigelsesområdet (B)

12.   Frikommune - beskæftigelsesområdet (B)

Sagsnr.: 330-2019-3590                 Dok.nr.: 330-2019-63541                                            Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte sammenskrivningen af de 4 temaer, sådan at de kan danne baggrund for en ansøgning til frikommune.
Baggrund
I budgetaftalen for 2019-2022 har Byrådet besluttet, at der på beskæftigelsesområdet skal søges om frikommuneforsøg. I budgetaftalen er skrevet, at der i højere grad skal arbejdes med en mere fleksibel og individuel tilrettelagt helhedsindsats. Der er deadline for ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet den 1. april 2019.
Social-og Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 4. februar 2019, at administrationens 4 foreslåede temaer til frikommuneforsøg samles i et samlet skriv, der skal danne baggrund for en ansøgning som frikommune på beskæftigelsesområdet.
Retligt grundlag
Budgetaftale for 2019-2022 af 17. september 2018.
Lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 om nuværende frikommunenetværk.
Handlemuligheder
Med baggrund i Social- og Beskæftigelsesudvalgets ønske om at medtage og samle alle 4 foreslåede forsøgstemaer, har administrationen fundet frem til en fællesmængde, som naturligt kobler de 4 temaer sammen til gavn for borgerens velfærd.
Forslaget til et fælles tema for de 4 forsøgsaspekter er derfor:
”At sikre borgeren en øget individuel fleksibilitet og øget mulighed for at samskabe på vej til, undervejs i og på vej væk fra rehabiliteringsteamet”.
På beskæftigelsesområdet er rehabiliteringsteamet det afgørende tværgående forum, hvor ansvaret for at koordinere en forebyggende, sammenhængende og samskabende indsats med borgeren i særdeleshed bør være i centrum. For de mest udsatte borgere gælder, at det ikke er de standardiserede løsninger, som bidrager til at skabe hurtigst mulig jobeffekt og velfærd. Løsningerne skal i højere grad findes ved at turde give øget frihed til, at de faglige medarbejdere i samarbejde med borgerne får mulighed for at finde frem til, hvilke indsatser der passer bedst for den enkelte borger i den konkrete situation.
Konkret vil ansøgningen have fokus på følgende 4 forsøgsaspekter i relationen mellem borger og rehabiliteringsteam:
·         Skabe en mere forebyggende indsats ved psykiske sygdomsforløb i form af mulighed for hurtigere adgang til et fastholdelsesfleksjob fremfor opstart af sag i rehabiliteringsteam.
Et fastholdelsesfleksjob er en ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvor en sygemeldt borger senest har været ordinært ansat. I dag er det en betingelse for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at personen har haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomsternes sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Det grundlæggende er, at virksomhederne fraviger fra de ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold med henblik på at fastholde personer i tilknytning til arbejdsmarkedet. Her skal arbejdstager og arbejdsgiver lave en skriftlig aftale, der viser hvilke funktioner, som borgeren har svært ved at udføre, og hvilke skånehensyn der er aftalt. Den skriftlige aftale er dokumentationen for, hvornår 12-måneders perioden er startet.
Mange arbejdsgivere oplever dokumentationskravene i forhold til at arbejde henimod et fastholdelsesfleksjob på sigt, som voldsomt bureaukratiske – og det er lettere blot at afskedige den sygemeldte medarbejder, selvom virksomhederne i udgangspunktet ofte er interesserede i at hjælpe den sygemeldte medarbejder. Dokumentationskravene er dermed ofte med til at forhindre en tidlig og fastholdende sygedagpengeindsats, fordi mange arbejdsgivere giver op på forhånd.
I lovgivningen er der en undtagelsesbestemmelse til kravet om 12 måneders forudgående ansættelse, hvis den ansatte f.eks. har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Disse undtagelser tager dog ikke højde for, at hovedparten af sygemeldingerne i dag er bundet op på psykiske lidelser fremfor akut opståede fysiske skader eller fysisk sygdom.
Formålet med forsøget er at sikre større fleksibilitet og mindre bureaukrati i forhold til sygemeldtes mulighed for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob på eksisterende arbejdsplads – og dermed via en tidligere indsats fastholde borgerne i tilknytning til arbejdsmarkedet. I forsøget anbefales det, at grænsen for dokumentation for fastholdelsesfleksjob sættes til eksempelvis 3 måneder i stedet for 12 måneder.
Vurderingen er, at lovgivningen i mange tilfælde kræver en unødvendig dokumentation. I stedet for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet via et fastholdelsesfleksjob skal der sættes et langstrakt og omfattende forløb i gang, hvor rehabiliteringsteamet skal inddrages. I bedste fald er resultatet et tilsvarende fleksjob og i værste fald en førtidspension, fordi forløbet påvirker borgernes psyke endnu mere negativt.
·         Skabe en mere kvalitativ og sammenhængende rehabiliteringsindsats, hvor der i samråd med borger kun fremlægges sager i rehabiliteringsteam, som det giver mening at behandle på det pågældende tidspunkt.
Under gældende lovgivning skal en ressourceforløbs- og en jobafklaringsforløbssag forelægges for rehabiliteringstemaet ved udløb af forløbet. I flere tilfælde betyder det, at man skal have en sag for rehabiliteringsteamet, som er tæt på en afklaring, men endnu ikke er helt klar. Dette er til omkostning for borgeren og for kommunen.
Hvis en sygedagpengesag skal overgå til jobafklaring, så er lovkravet, at sagen skal for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter, at borgeren er visiteret til jobafklaringsforløbet. I nogle sager er det svært at nå at få sagen for indenfor de 4 uger, hvorfor det vil være en fordel for både borger og kommunen at udskyde deadlinen.
Med dette tema ønskes der en bedre behandling og forberedelse af borgeres sager, inden de kommer for rehabiliteringsteamet til gavn for de pågældende borgere. Ligeledes vil det give en reduktion i udgifterne, da gældende sager derfor først vil komme for rehabiliteringsteamet, når de er klar. I stedet for standardiserede rettidighedskrav bør der være en øget fleksibilitet i forhold til fremlæggelsestidspunkt for komplicerede sager, når alle parter er enige om, at det giver en mere sammenhængende indsats for borgeren.
·         Skabe bedre lovmæssige vilkår for, at rehabiliteringsteamet kan sikre de mest udsatte borgere hurtigst mulig progression og tilbagevenden til arbejdsmarkedet via placering i små virksomheder.
Der er dokumentation for, at der kommer flere udsatte i beskæftigelse, når en virksomhed er involveret i beskæftigelsesindsatsen. Desuden er der dokumentation for, at de små virksomheder er velegnede til at få de mest udsatte borgere tættere mod arbejdsmarkedet, bl.a. fordi:
-      De små virksomheder er alle vegne, også i den udsatte borgers umiddelbare nabolag.
-      Små virksomheder kan tilbyde en nærhed, hvor udsatte borger bliver en integreret del af virksomheden, som hele arbejdspladsen bakker op om.
-      De små virksomheder er ofte motiveret af et praktisk socialt engagement og en vilje til at gøre en forskel i lokalområdet.
Imidlertid spænder rimelighedskravet til tider ben, når der opdyrkes små virksomheder, som påviseligt er gode til at sikre borgerne progression og som er interesserede i at udbygge det gensidige samarbejde.
På samme vis spænder rimelighedskravet ben for, at frivillige foreninger kan indgå som en del af aktiveringsindsatsen for samme målgruppe, fordi der oftest ikke er ordinært ansatte i foreningerne. Også for unge i et Særligt tilrettelagt Uddannelsesforløb ses et potentiale for at inddrage frivillige foreninger, der kan gøre, at den unge ikke føler sig isoleret og ensom efter endt forløb.
Rimelighedskravet betyder, at antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud maksimalt må udgøre 1 person for hvert ordinært ansatte, hvis virksomheden har mellem 0-50 ansatte. Dog skal der altid være minimum 1 ordinært ansat.
Formålet med forsøget er at sikre en større fleksibilitet i forhold til rimelighedskravet for de små virksomheder med under 10 ansatte, når det handler om at sikre progression for de udsatte borgere. Det giver mening at fravige rimelighedskravet i forhold til de mest udsatte borgere, som ikke konkurrerer om ordinære job.
·         Skabe bedre løsninger i rehabiliteringstema ved at spørge borgere - frit valg mellem førtidspension og fleksjob under 5 timer
Med gældende lovgivning på området er det ikke muligt at tilkende en borger førtidspension, hvis den pågældende borger er vurderet til at kunne varetage et fleksjob, selvom fleksjobbet kun er på få timer, og det samtidig vurderes, at der er mulighed for progression i timetallet.
I et frikommuneforsøg på området foreslås det, at borgere, der er vurderet til et fleksjob på eksempelvis 5 timer eller færre, skal tilbydes mulighed for at vælge mellem en førtidspension eller et fleksjob, suppleret med vejledning om reglerne for at arbejde ved siden af førtidspensionen.
Målgruppen er ofte borgere, der har været gennem længere udrednings- og behandlingsforløb og har haft langvarig kontakt med det offentlige. De borgere, der ikke er motiverede for et fleksjob på få timer, kan være vanskelige at finde et passende fleksjob til, primært fordi arbejdsevne og motivation er begrænset.
Aktuel lovgivning giver risiko for, at de i en længere periode går ledige på en passiv ydelse, samtidig med at de skal honorere lovens krav til opfølgning m.v., uden reelt at have ønske om en tilknytning til arbejdsmarkedet. For denne gruppe borgere er hensigten at understøtte borgerens fokus på hverdagen, herunder retablering af socialt netværk, familie-, bolig- og økonomiske forhold ved at tilkende en førtidspension. Indsatsen suppleres med, at kommunen mindst 1 gang om året vejleder borgeren om mulighed og regler for arbejdsindtægter ved siden af førtidspension.
Med dette aspekt søges afklaret, om fritagelse fra krav om deltagelse i arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og kontakten med Jobcentret på sigt kan motivere vedkommende til at træde ind på arbejdsmarkedet igen.
Kriterier for ansøgning: kommunerne opfordres til at indgå i netværk, således at der er to eller flere kommuner, der ansøger om at deltage i frikommuneforsøget. Administrationen arbejder på at afsøge mulige samarbejdskommuner for nærværende frikommuneforsøg.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at forslaget godkendes og lægges til grund for ansøgningen til frikommune 2019-2023.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vil blive belyst i den endelige ansøgning.
Konsekvenser for andre udvalg
Punktet skal videresendes til Byrådet for endelig beslutning.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget videresender sagen til Byrådet for endelig godkendelse
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Det oplyses, at sagen først skal i Økonomiudvalget. Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler sagen og videresender til Økonomiudvalget.

13. Foreløbigt regnskabsresultat for 2018 og overførsel til 2019 - SBU (B)

13.   Foreløbigt regnskabsresultat for 2018 og overførsel til 2019 - SBU (B)

Sagsnr.: 330-2019-1897                 Dok.nr.: 330-2019-48712                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2018. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift til 2019.
Baggrund
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2018 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2018 til 2019 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:
·         For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.
·         For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.
·         For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.
·         For det brugerfinansierede område overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 18. marts 2019 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 25. marts 2019.
A.   Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2018 viser for drift et samlet forbrug på 1.240,0 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2018, som blev godkendt i november 2018, var det forventede regnskab anslået til 1.251,8 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2018
Regnskab 2018
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
2.1 Forsørgelse, beskæftigelse og boligsocial indsats
Serviceudgifter
24,0
26,5
-2,5
Overførselsudgifter
Forsikrede ledige
1.079,2
149,1
1.066,8
146,7
12,3
2,5
Total
1.252,3
1.240,0
12,3
Nedenfor nævnes de væsentligste merforbrug, der har bidraget til det samlede merforbrug inden for serviceudgifter i 2018:
·         Jobcentret § 85: Året sluttede med et merforbrug på 4,3 mio. kr. – dog ikke så stort som forventet, idet der blev bevilget en budgetomplacering ifm. budgetopfølgning 4. Merforbruget skyldes en stor tilgang i borgere, der tilkendes støtte- og kontaktperson, hvilket er en generel tendens over hele landet, hvor andelen af borgere, der er visiteret til § 85 er steget markant samtidigt med, at anvendelsen af socialmentorer er blevet nedprioriteret. Derudover er der også blevet overført et merforbrug fra 2017. Budgettet og kompetencen er i 2019 flyttet til Center for Handicap og Psykiatri, som forventeligt vil kunne nedbringe udgifterne betydeligt.
·         Tilbud til voksne med særlige behov havde et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at kommunen har vundet en ankesag svarende til 0,5 mio. kr. netto, og at der var et fald i antal optagne pr. måned sidst på året sammenlignet med 2017.
Nedenfor nævnes de væsentligste mindreforbrug, der har bidraget til det samlede mindreforbrug inden for overførselsudgifter i 2018:
·         Mindreforbrug på 2,9 mio. kr. til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats.
·         Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til sygedagpenge.
·         Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. til kontant- og uddannelseshjælp.
·         Mindreforbrug på 2,2 mio. kr. til løntilskud mv. til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger samt ledighedsydelse.
Derudover skyldes mindreforbruget på overførselsudgifter ligeledes følgende forhold:
·         Merforbrug på 1,6 mio. kr. til Integrationsprogram ekskl. Slagelse Sprogcenter.
·         Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. til Slagelse Sprogcenter.
·         Mindreforbrug på 2,2 mio. kr. til beskæftigelsesordninger og STU.
Udgifterne til forsikrede ledige har samlet set et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i 2018. Det skyldes:
·         Mindreforbrug på 2,3 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige.
·         Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.
B.   Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Mio. kr.
Overført
fra 2017
til 2018
Overføres
fra 2018
til 2019
Tilføres
kassen
2.1 Forsørgelse, beskæftigelse og boligsocial indsats
-0,6
3,1
0,0
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
Der er for hele Social- og Beskæftigelsesudvalgets politikområde et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. til overførsel fra 2018 til 2019. Dette udgøres af mindreforbrug på serviceudgifter ved Jobcentret, mindreforbrug på kvindekrisecentre og Slagelse Sprogcenter samt et merforbrug til boligplacering af udlændinge. Den følgende tekst angiver en bemærkning for hvert af disse områder.
Rådgivning og Udbetaling overfører et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., der relaterer sig til mindreforbrug på kvindekrisecentre og merforbrug på boligplacering af udlændinge.
Slagelse Sprogcenter overfører et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. iht. ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”. Mindreforbruget skyldes merindtægter på den indtægtsdækkede virksomhed.
Jobcentret overfører et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som samlet set skyldes:
·         Dels et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner.
·         Dels et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til støtte til frivilligt social arbejde.
C.     Overførsel anlæg
Der har ikke været budgetlagt eller forbrug med anlægsudgifter i 2018.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at kommunens styringsregler følges, og at der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2018 til 2019 som angivet i bilag 1 (drift).
En del af merforbruget for § 85 kan henføres til merforbrug overført fra 2017, som det ikke er lykkedes at indhente samtidig med at der har været en kraftig udgiftsstigning på området.
Budgetopfølgning 1 viste et forventet merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2019 vedr. § 85, som fra
2019 henhører under Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser. En overførsel af merforbrug fra 2018 vil yderligere forværre dette. Administrationen anbefaler derfor, at merforbruget vedr. § 85 ikke overføres. Det skal samtidig nævnes, at der under Social- og Beskæftigelsesudvalget i 2018 er et mindreforbrug på overførselsudgifter på 12,3 mio. kr., som i overensstemmelse med kommunens egne styringsregler ikke overføres.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres mindreforbrug på netto 3,1 mio. kr. fra 2018 til 2019.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
2.1
3.126
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
-3.126
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2018 tages til efterretning
2.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 2.1 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 3,1 mio. kr.
3.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der vedr. Jobcentret § 85 ikke overføres merforbrug på i alt 4,3 mio. kr.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Ad 1. Taget til orientering.
Ad 2. Anbefales
Ad 3. Anbefales med underbyggende forklaring på, at merforbruget ikke overføres til Udvalget for Specialiserede borgerindsatser, der overtog § 85.

14. Drøftelse af tidsplan og dialogproces vedr. budget 2020 - 2023 (D)

14.   Drøftelse af tidsplan og dialogproces vedr. budget 2020 - 2023 (D)

Sagsnr.: 330-2019-14693               Dok.nr.: 330-2019-82082                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalget drøfter initiativer, proces og tidsplan for at arbejde med budgetgrundlag og effektiv udmøntning af vedtagne budgetrammer.
Baggrund
Økonomiudvalget har i sit møde den 18. februar 2019 drøftet oplæg til rammer og proces for udarbejdelse af Budget 2020-2023, som med få bemærkninger og suppleringer vil udgøre det endelige grundlag for beslutningssag i marts.
Udvalgene ønskes hurtigst muligt at påbegynde denne proces, således at der kan afsættes den fornødne tid til inddragelsen i processen.
Den politiske proces indeholder en række aktiviteter i fagudvalgene med henblik på afklaring af budgetgrundlag og sikring af effektiv udmøntning af de vedtagne budgetter. Et af elementerne heri er at fagudvalgene i marts-juni indgår i dialog med brugere og MED-udvalg om opgaveløsning og effekt m.v. Det sker med henblik på at sikre den bedst mulige anvendelse af de ressourcer, som udvalget disponerer over og opfyldelse af de politiske mål for indsatserne.
Heri indgår samtidig, at grundlaget fra den løbende budgetopfølgning indgår i prioriteringen for de kommende budgetår.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter initiativ, proces og tidsplan for videre behandling.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Drøftet med bemærkning om, at diverse råd og udvalg inddrages i budgetprocessen.
Social- og Beskæftigelsesudvalget fremsætter forslag om, at understøtte øget borgerinddragelse med nye målrettede borgermøder - evt. med specielt inviterede borgere med fokus på forventningsafstemning.

15. Udmøntning af 0,7 % effektiviseringen p.a. fra 2020 jfr. Budgetaftalen - SBU (B)

15.   Udmøntning af 0,7 % effektiviseringen p.a. fra 2020 jfr. Budgetaftalen - SBU (B)

Sagsnr.: 330-2019-12144               Dok.nr.: 330-2019-66098                                            Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, hvorledes 0,7 %-effektiviseringen p.a. fra 2020 skal udmøntes inden for udvalgets område, herunder proces og dialog med virksomheder og centre.
Baggrund
Med Budgetaftalen for 2019 besluttede Byrådet, at der i de kommende år ikke skal udarbejdes råderumskatalog til at sikre balance og prioriteringsmulighed i budgetlægningen. I stedet indeholder budgettet for alle udvalg og politikområder et årligt effektiviseringskrav på 0,7 % af nettoudgifterne i perioden 2020-2022, jfr. bilag 1.
For Social- og Beskæftigelsesudvalget udgør effektiviseringskravet for 2020 i alt -9.195 mio. kr., som fordeler sig på udvalgets udgiftsområder med følgende:
Udgiftsområde
Årligt effektiviseringskrav
 (beløb i 1.000 kr.)
Serviceudgifter
-80
Overførselsudgifter
-8.028
Forsikrede ledige
-1.087
Det er udvalgets kompetence at beslutte, hvorledes effektiviseringerne skal udmøntes og fordeles, herunder hvorvidt beløb skal omflyttes mellem egne politikområderne. Det skal dog samtidig bemærkes, at udmøntningen af effektiviseringerne i Budgetaftalen bygger på en involverende proces, hvor den daglige viden og kontakt med borgerne danner grundlag for valg af de rigtige løsninger.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov.
Budgetaftalen for 2019 angiver den ramme, som Byrådet har besluttet for opgaven.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte hvorledes udmøntningen skal gribes an, herunder former for involvering af brugere, medarbejdere og ledere. Af hensyn til processen for Budget 2020-2023 skal udmøntningen være budgetmæssigt afklaret senest i juni 2019.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Det forudsættes, at de initiativer, der iværksættes, ikke har negative konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at det besluttes, hvorledes udvalget ønsker at blive involveret i den generelle 0,7 % effektivisering samt eventuelle initiativer, der kan indgå i proces med udmøntning af effektiviseringer.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at blive løbende orienteret via budgetopfølgningen.

16. Budgetaftalen 2019-2022: Temaanalyser - Kommissorier (D)

16.   Budgetaftalen 2019-2022: Temaanalyser - Kommissorier (D)

Sagsnr.: 330-2018-77903               Dok.nr.: 330-2019-58816                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte det udarbejdede forslag til temaanalyse på beskæftigelsesområdet.
Baggrund
I budgetaftalen for 2019 – 2022 er der aftalt gennemførelse af 11 temaanalyser indenfor en række udfordrede områder, herunder beskæftigelsesområdet. De kommunale ydelser til borgere er under pres og temaanalyserne skal derfor bidrage til at finde nye løsninger på udfordringerne ved gå nye veje i opgaveløsningen.
Administrationen har udarbejdet råudkast til kommissorie for temaanalyse på beskæftigelsesområdet. I forbindelse med udarbejdelse af kommissorierne, har der været afholdt 2 workshops, hvor fagprofessionelle fra forvaltningerne og kommunal institutioner samt eksterne interessenter og aktører via brain storm har bidraget med ideer og nye vinkler på konkrete områder/opgaver. Disse er formuleret som prøvehandlinger, hvor der i mindre skala kan afprøves nye måder at løse opgaverne på.
Der foreslås i alt følgende fem prøvehandinger:
1.    Street Walker ordning
2.    Styrke den jobrettede samtale med borgeren
3.    Frivillige foreninger bringes i spil
4.    Èn sagsbehandler indenfor sygedagpengeområdet
5.    Stoppe med afholdelse af indsatsmøder
Gældende for nr. 2, 4 og 5 er, at de alene er indenfor beskæftigelsesområdet, mens nr. 1 og 3 har en mere tværgående karakter
Kommissorierne er i deres form ikke endelige, og skal i den videre bearbejdning uddybes og justeres alt afhængig af den yderligere konkretisering og de sammenhænge, i hvilke prøvehandlingerne skal gennemføres i.
Ideerne, som præsenteres i de 8 kommissorier, vil danne grundlag for fagcentrenes og fagudvalgenes videre bearbejdning. I første omgang behandles kommissorierne i fagudvalgene
med henblik på en drøftelse af det videre arbejde. Det kan i den forbindelse overvejes, i første omgang at fokusere på de prøvehandlinger, der alene er indenfor beskæftigelsesområdet (nr. 2, 4 og 5) og træffe beslutninger vedr. de tværgående på et senere tidspunkt
Retligt grundlag
Styrelsesloven §2
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Kommissoriet for Temaanalysen på beskæftigelsesområdet samt de beskrevne prøvehandlinger drøftes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Drøftet med forventning om, at forvaltningen løbende kommer med forslag til prøvehandlinger som understøtter Beskæftigelsesplan 2019 og budget 2019-2022 - herunder de 5 prøvehandlinger. Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker løbende at blive orienteret om de prøvehandlinger der arbejdes med i udvalgets regi - dog ikke prøvehandlinger der er effektueret.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker løbende at komme med forslag til prøvehandlinger, som administrationen kan arbejde videre med.

17. Mål for beskæftigelsesindsatsens effektindikatorer 2019 (B)

17.   Mål for beskæftigelsesindsatsens effektindikatorer 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-26963               Dok.nr.: 330-2019-57655                                            Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet godkendte Beskæftigelsesplan 2019 den 19. december 2018. I tilknytning til Beskæftigelsesplanen er det kommunens praksis, at udvalget følger op på målopfyldelsen for de vigtigste effektindikatorer.
For at kunne levere en fortsat status på målopfyldelsen, når der snart kommer de første resultater for 2019, kræver det udvalgets stillingtagen til, hvad de præcise mål og resultatambitioner er for 2019.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at komme med input til forslag til mål og niveaumål for 2019. Administrationen foreslår, at målene for 2019 fastsættes til:
Område
Mål
Borgere i den arbejdsdygtige alder på kommunal forsørgelse
 
Antal borgere på kommunal forsørgelse (18-66 år) skal reduceres fra 9.677 til 9.572 fuldtidspersoner fra december 2018 til december 2019.
Samarbejdet med virksomhederne
Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne i Slagelse Kommune skal minimum være på niveau med jobcentrenes gennemsnitlige samarbejdsgrad på landsplan i 2018.
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
Antal beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Slagelse Kommune skal øges fra 28.942 til 29.000 fuldtidspersoner fra december 2018 til december 2019.
Borgere tættest på arbejdsmarkedet
Bruttoledigheden skal reduceres fra 1.754 til 1.658 personer fra december 2018 til december 2019.
Langtidsledigheden
Langtidsledigheden skal reduceres fra 434 til 425 personer fra december 2018 til december 2019.
Andel flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse
Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flytninge, som er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark, skal minimum følge landsudviklingen i 2019.
Unge uden uddannelse
Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal reduceres fra 702 til 662 fuldtidspersoner fra december 2018 til december 2019.
Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Antallet af langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år på kommunal forsørgelse) skal reduceres fra 1.725 til 1.700 personer fra december 2018 til december 2019.
Handicappede i beskæftigelse
Forventet kommende landsdækkende survey:
Antallet af personer med et større handicap på arbejdsmarkedet skal minimum følge landsudviklingen i 2019.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at nøgleindikatorer fra 2018 videreføres til 2019, bort set fra 1 indikator. Nøgleindikatorerne understøttes datamæssigt i jobindsats.dk og på integrationsbarometer.dk og vurderes at være bedst til at give et dækkende billede af de vigtigste effekter.
Den eneste ændring i forhold til 2018 er, at nøgleindikatoren i forhold til flygtninge og familiesammenførte tilpasses, så indikatoren følger Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer. Her er det regeringens mål, at halvdelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er beskæftigelse 3 år efter deres ankomst til Danmark. Den tilpassede måling kommer dermed til at omhandle specifikt borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Desuden foreslås det, at udvalget tilføjer beskæftigelsesministerens nye mål om, at flere personer med større handicap skal være en del af arbejdsmarkedet. Indtil videre har ministeriet kun udmeldt, at der vil blive lavet en landsdækkende survey til at følge op på målet, men der er ingen oplysninger om, hvornår eller hvordan målingen finder sted. Udvalget skal være opmærksom på, at der bliver tale om en subjektiv vurdering og ikke en registerbaseret opfølgning.
Da det er en kompliceret opgave at fastsætte realistiske og samtidig ambitiøse niveauer for effektmålene, har administrationen udarbejdet et forslag til målniveauer. Niveauerne er fastsat ud fra de enkelte måls aktuelle status, tidligere års udvikling, forventede sæsonudsving, budget, prognoser for befolkning, ledighed og beskæftigelse, kendskab til virksomhedernes efterspørgsel og borgernes sammensætning, samt viden om de iværksatte og påtænkte indsatser i 2019.
Der er udarbejdet et forudsætningsnotat (bilag), som oplister de relativt tekniske beregningsforudsætninger, som er nødvendige for at kunne fastsætte målniveau. Heri indgår også overvejelser om afgørende faktorer, som forventes at kunne få indvirkning på resultatet i 2019. På overordnet niveau tager forudsætningerne afsæt i Regeringens Økonomiske Redegørelse fra december 2018 samt den faktiske udvikling i Slagelse Kommune i 2018 holdt op imod landsudviklingen. Det sidste er med til at give et billede af den lokale konjunktursituation, hvor branche- og uddannelsessammensætning spiller en vigtig rolle.
Da opgørelserne for december 2018 endnu ikke er de endelige tal, kan det blive nødvendigt at lave mindre administrative justeringer i målene i de næste par måneder. Udgangspunktet for de fleste mål i 2019 er netop december 2018. De administrative justeringer vil naturligvis ske i overensstemmelse med det politisk besluttede udviklingsniveau.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget beslutter mål og målniveauer for 2019.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Sagen genoptages med uddybning af baggrunden for effektindikatorerne, herunder forklaring omkring helårspersoner.

18. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

18.   Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2018-38133               Dok.nr.: 330-2019-56422                                            Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2018 samt øvrige ønskede nøgletal.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter løbende status for at iværksætte eventuelle tiltag, der kan forbedre resultaterne.
Vurdering
Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte efffektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og klynge.
De overordnede udviklingstendenser og status på opfyldelse af niveaumål for 2018 er:
·         Antal borgere i den arbejdsdygtige alder på kommunal forsørgelse falder mindre end i sammenligningsgrundlag gennem det seneste år. Niveaumålet er opfyldt.
·         Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomheder i Slagelse Kommune udviser samme stabile tendens som i sammenligningsgrundlag. Niveaumålet er opfyldt.
·         Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Slagelse Kommune er steget mindre end på landsplan gennem det seneste år. Stigningen er dog større end i sammenlignelige kommuner. Niveaumålet er opfyldt.
·         Bruttoledigheden er i slutningen af 2018 steget mere end både på landsplan og i sammenlignelige kommuner, som følge af mindre positiv udvikling i lokale arbejdspladser. Niveaumålet er opfyldt.
·         Langtidsledigheden er i slutningen af 2018 steget i modsætning til i sammenligningsgrund. Stigningen hænger sammen med stigning i nyledigheden i efteråret 2017 inden for især HK-området. Niveaumål er opfyldt.
·         Andel flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse er steget gennem det seneste år. Det positive spænd til sammenligningsgrundlag er dog forsvundet, fordi målgruppen som de øvrige ledighedsgrupper også påvirkes negativt af den mindre positive udvikling i lokale arbejdspladser. Niveaumålet er opfyldt.
·         Antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) er steget gennem det seneste år, til trods for at antallet løbende gennem året har været lavere end året før. Årsagen er, at flere unge, der tidligere er blevet afsluttet direkte til en uddannelse i december/ januar måned, i stedet er tilmeldt det EU-finansierede Kom.Udd.-projekt. Projektet skal medvirke til, at færre unge på sigt frafalder uddannelse igen. Desuden er der stadig færre åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagerne, hvilket kan have haft en indvirkning på, hvor mange der afsluttes ved uddannelsesoptag. Niveaumålet er ikke opfyldt.
·         Antal langtidsforsørgede personer forventes at falde samme niveau som i sammenlignelige kommuner, men mindre end på landsplan. Seneste data er fra november 2018, men niveaumålet forventes opfyldt eller meget tæt på i december 2018.
En vigtig forklaringsfaktor på forskelle til sammenligningsgrundlag er, at antallet af lokale arbejdspladser (lønmodtager) er faldet 1,80 % siden august 2018, men antallet i samme periode er steget 0,44 % på landsplan.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orientering om nøgletal drøftes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Drøftet.

19. Punkter til kommende møder (O)

19.   Punkter til kommende møder (O)

Sagsnr.: 330-2017-90446               Dok.nr.: 330-2019-55689                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2019.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Oversigten fremlægges i revideret for på hvert møde.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte eventuelle punkter til orientering, drøftelse, efterretning og/eller beslutning på udvalgets kommende møder.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Oversigten  over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder godkendes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Godkendt med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker effektmål for kommunale indsatser kontra private indsatser på september mødet.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker en status på bevilling af kørekort fordelt på forsørgelsesgrupper - over/under 30 år vedlagt evaluering.