12. Frikommune - beskæftigelsesområdet (B)
12. Frikommune - beskæftigelsesområdet (B)
Sagsnr.: 330-2019-3590 Dok.nr.: 330-2019-63541 Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte sammenskrivningen af de 4 temaer, sådan
at de kan danne baggrund for en ansøgning til frikommune.
Baggrund
I budgetaftalen for 2019-2022 har Byrådet besluttet, at der
på beskæftigelsesområdet skal søges om frikommuneforsøg. I budgetaftalen er
skrevet, at der i højere grad skal arbejdes med en mere fleksibel og individuel
tilrettelagt helhedsindsats. Der er deadline for ansøgning til Økonomi- og
Indenrigsministeriet den 1. april 2019.
Social-og Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 4.
februar 2019, at administrationens 4 foreslåede temaer til frikommuneforsøg
samles i et samlet skriv, der skal danne baggrund for en ansøgning som
frikommune på beskæftigelsesområdet.
Retligt
grundlag
Budgetaftale for 2019-2022 af 17. september 2018.
Lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 om nuværende
frikommunenetværk.
Handlemuligheder
Med baggrund i Social- og Beskæftigelsesudvalgets ønske om
at medtage og samle alle 4 foreslåede forsøgstemaer, har administrationen
fundet frem til en fællesmængde, som naturligt kobler de 4 temaer sammen til
gavn for borgerens velfærd.
Forslaget til et fælles tema for de 4 forsøgsaspekter er
derfor:
”At sikre borgeren en øget individuel fleksibilitet og
øget mulighed for at samskabe på vej til, undervejs i og på vej væk fra
rehabiliteringsteamet”.
På beskæftigelsesområdet er rehabiliteringsteamet det
afgørende tværgående forum, hvor ansvaret for at koordinere en forebyggende,
sammenhængende og samskabende indsats med borgeren i særdeleshed bør være i
centrum. For de mest udsatte borgere gælder, at det ikke er de standardiserede
løsninger, som bidrager til at skabe hurtigst mulig jobeffekt og velfærd.
Løsningerne skal i højere grad findes ved at turde give øget frihed til, at de
faglige medarbejdere i samarbejde med borgerne får mulighed for at finde frem
til, hvilke indsatser der passer bedst for den enkelte borger i den konkrete
situation.
Konkret vil ansøgningen have fokus på følgende 4
forsøgsaspekter i relationen mellem borger og rehabiliteringsteam:
·
Skabe en mere forebyggende indsats ved psykiske sygdomsforløb
i form af mulighed for hurtigere adgang til et fastholdelsesfleksjob fremfor
opstart af sag i rehabiliteringsteam.
Et
fastholdelsesfleksjob er en ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,
hvor en sygemeldt borger senest har været ordinært ansat. I dag er det en
betingelse for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at
personen har haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomsternes
sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Det grundlæggende
er, at virksomhederne fraviger fra de ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold
med henblik på at fastholde personer i tilknytning til arbejdsmarkedet. Her
skal arbejdstager og arbejdsgiver lave en skriftlig aftale, der viser hvilke
funktioner, som borgeren har svært ved at udføre, og hvilke skånehensyn der er
aftalt. Den skriftlige aftale er dokumentationen for, hvornår 12-måneders
perioden er startet.
Mange
arbejdsgivere oplever dokumentationskravene i forhold til at arbejde henimod et
fastholdelsesfleksjob på sigt, som voldsomt bureaukratiske – og det er lettere
blot at afskedige den sygemeldte medarbejder, selvom virksomhederne i
udgangspunktet ofte er interesserede i at hjælpe den sygemeldte medarbejder.
Dokumentationskravene er dermed ofte med til at forhindre en tidlig og
fastholdende sygedagpengeindsats, fordi mange arbejdsgivere giver op på
forhånd.
I
lovgivningen er der en undtagelsesbestemmelse til kravet om 12 måneders
forudgående ansættelse, hvis den ansatte f.eks. har været udsat for akut
opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre
foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler
eller på særlige vilkår. Disse undtagelser tager dog ikke højde for, at
hovedparten af sygemeldingerne i dag er bundet op på psykiske lidelser fremfor
akut opståede fysiske skader eller fysisk sygdom.
Formålet
med forsøget er at sikre større fleksibilitet og mindre bureaukrati i forhold
til sygemeldtes mulighed for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob på
eksisterende arbejdsplads – og dermed via en tidligere indsats fastholde
borgerne i tilknytning til arbejdsmarkedet. I forsøget anbefales det, at
grænsen for dokumentation for fastholdelsesfleksjob sættes til eksempelvis 3
måneder i stedet for 12 måneder.
Vurderingen
er, at lovgivningen i mange tilfælde kræver en unødvendig dokumentation. I
stedet for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet via et
fastholdelsesfleksjob skal der sættes et langstrakt og omfattende forløb i
gang, hvor rehabiliteringsteamet skal inddrages. I bedste fald er resultatet et
tilsvarende fleksjob og i værste fald en førtidspension, fordi forløbet
påvirker borgernes psyke endnu mere negativt.
·
Skabe en mere kvalitativ og sammenhængende
rehabiliteringsindsats, hvor der i samråd med borger kun fremlægges sager i
rehabiliteringsteam, som det giver mening at behandle på det pågældende
tidspunkt.
Under
gældende lovgivning skal en ressourceforløbs- og en jobafklaringsforløbssag
forelægges for rehabiliteringstemaet ved udløb af forløbet. I flere tilfælde
betyder det, at man skal have en sag for rehabiliteringsteamet, som er tæt på
en afklaring, men endnu ikke er helt klar. Dette er til omkostning for borgeren
og for kommunen.
Hvis
en sygedagpengesag skal overgå til jobafklaring, så er lovkravet, at sagen skal
for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter, at borgeren er visiteret til
jobafklaringsforløbet. I nogle sager er det svært at nå at få sagen for
indenfor de 4 uger, hvorfor det vil være en fordel for både borger og kommunen
at udskyde deadlinen.
Med
dette tema ønskes der en bedre behandling og forberedelse af borgeres sager,
inden de kommer for rehabiliteringsteamet til gavn for de pågældende borgere.
Ligeledes vil det give en reduktion i udgifterne, da gældende sager derfor
først vil komme for rehabiliteringsteamet, når de er klar. I stedet for
standardiserede rettidighedskrav bør der være en øget fleksibilitet i forhold
til fremlæggelsestidspunkt for komplicerede sager, når alle parter er enige om,
at det giver en mere sammenhængende indsats for borgeren.
·
Skabe bedre lovmæssige vilkår for, at rehabiliteringsteamet kan
sikre de mest udsatte borgere hurtigst mulig progression og tilbagevenden til
arbejdsmarkedet via placering i små virksomheder.
Der
er dokumentation for, at der kommer flere udsatte i beskæftigelse, når en
virksomhed er involveret i beskæftigelsesindsatsen. Desuden er der
dokumentation for, at de små virksomheder er velegnede til at få de mest
udsatte borgere tættere mod arbejdsmarkedet, bl.a. fordi:
- De
små virksomheder er alle vegne, også i den udsatte borgers umiddelbare nabolag.
- Små
virksomheder kan tilbyde en nærhed, hvor udsatte borger bliver en integreret
del af virksomheden, som hele arbejdspladsen bakker op om.
- De
små virksomheder er ofte motiveret af et praktisk socialt engagement og en
vilje til at gøre en forskel i lokalområdet.
Imidlertid
spænder rimelighedskravet til tider ben, når der opdyrkes små virksomheder, som
påviseligt er gode til at sikre borgerne progression og som er interesserede i
at udbygge det gensidige samarbejde.
På
samme vis spænder rimelighedskravet ben for, at frivillige foreninger kan indgå
som en del af aktiveringsindsatsen for samme målgruppe, fordi der oftest ikke
er ordinært ansatte i foreningerne. Også for unge i et Særligt tilrettelagt
Uddannelsesforløb ses et potentiale for at inddrage frivillige foreninger, der
kan gøre, at den unge ikke føler sig isoleret og ensom efter endt forløb.
Rimelighedskravet
betyder, at antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte
med løntilskud maksimalt må udgøre 1 person for hvert ordinært ansatte, hvis
virksomheden har mellem 0-50 ansatte. Dog skal der altid være minimum 1
ordinært ansat.
Formålet
med forsøget er at sikre en større fleksibilitet i forhold til
rimelighedskravet for de små virksomheder med under 10 ansatte, når det handler
om at sikre progression for de udsatte borgere. Det giver mening at fravige
rimelighedskravet i forhold til de mest udsatte borgere, som ikke konkurrerer
om ordinære job.
·
Skabe bedre løsninger i rehabiliteringstema ved at spørge
borgere - frit valg mellem førtidspension og fleksjob under 5 timer
Med
gældende lovgivning på området er det ikke muligt at tilkende en borger
førtidspension, hvis den pågældende borger er vurderet til at kunne varetage et
fleksjob, selvom fleksjobbet kun er på få timer, og det samtidig vurderes, at
der er mulighed for progression i timetallet.
I
et frikommuneforsøg på området foreslås det, at borgere, der er vurderet til et
fleksjob på eksempelvis 5 timer eller færre, skal tilbydes mulighed for at
vælge mellem en førtidspension eller et fleksjob, suppleret med vejledning om
reglerne for at arbejde ved siden af førtidspensionen.
Målgruppen er ofte borgere, der har været gennem længere
udrednings- og behandlingsforløb og har haft langvarig kontakt med det
offentlige. De borgere, der ikke er motiverede for et fleksjob på få timer, kan
være vanskelige at finde et passende fleksjob til, primært fordi arbejdsevne og
motivation er begrænset.
Aktuel lovgivning giver risiko for, at de i en længere
periode går ledige på en passiv ydelse, samtidig med at de skal honorere lovens
krav til opfølgning m.v., uden reelt at have ønske om en tilknytning til
arbejdsmarkedet. For denne gruppe borgere er hensigten at understøtte borgerens
fokus på hverdagen, herunder retablering af socialt netværk, familie-, bolig-
og økonomiske forhold ved at tilkende en førtidspension. Indsatsen suppleres
med, at kommunen mindst 1 gang om året vejleder borgeren om mulighed og regler
for arbejdsindtægter ved siden af førtidspension.
Med dette aspekt søges afklaret, om fritagelse fra krav om
deltagelse i arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og kontakten med Jobcentret på
sigt kan motivere vedkommende til at træde ind på arbejdsmarkedet igen.
Kriterier for ansøgning:
kommunerne opfordres til at indgå i netværk, således at der er to eller flere
kommuner, der ansøger om at deltage i frikommuneforsøget. Administrationen
arbejder på at afsøge mulige samarbejdskommuner for nærværende frikommuneforsøg.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at forslaget godkendes og lægges
til grund for ansøgningen til frikommune 2019-2023.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vil blive belyst i den endelige
ansøgning.
Konsekvenser
for andre udvalg
Punktet skal videresendes til Byrådet for endelig
beslutning.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Social- og Beskæftigelsesudvalget videresender sagen til Byrådet for
endelig godkendelse
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Det oplyses, at sagen først skal i Økonomiudvalget. Social-
og Beskæftigelsesudvalget anbefaler sagen og videresender til Økonomiudvalget.