Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 6. maj 2019

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Formanden indstiller,

1.    at Dagsordenen godkendes.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har den 6. august 2018 godkendt ”Samarbejdsaftale 2018-2021 mellem Handicaprådet, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Center for Arbejdsmarked og Integration”.

Af samarbejdsaftalen fremgår det, at der afholdes et årligt fællesmøde, hvor overordnede handicappolitiske temaer drøftes. Social- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet den 8. april 2019, at Handicaprådets formand eller formandskab inviteres til at deltager i den fælles drøftelse på udvalgsmødet den 6. maj 2019.

Handicaprådets formandskab har takket ja til invitationen den 12. april 2019 og deltager ved Ole Andersen og Jørgen Andersen.

Handicaprådets formandskab ønsker at drøfte følgende emner:

At indgå i et arbejdsfællesskab har for mange mennesker stor betydning for deres trivsel og livskvalitet. Aktuelt har vi høj beskæftigelse i Danmark, men alligevel står en al for stor del af personer med handicap udenfor arbejdsmarkedet eller mangler uddannelse.

Regeringen har i oktober 2018 kommet med et udspil og Satspuljeaftalen har sat fokus på, at der skal gøres en ekstra indsats for at få flere med.

Handicaprådet havde på sit seneste møde fokus på, at det er vigtigt at skabe et godt møde mellem borgere med handicap og kommunen, herunder hvordan der på tværs af Slagelse Kommune sættes fokus på, hvordan borgerne oplever mødet med Slagelse Kommune, samt følges op på udviklingen over tid via indsamling af data om borgernes oplevelser.

Drøftelserne inden for de to overordnede emner, understøttes af Center for Arbejdsmarked og Integrations vedlagte statusnotat ”Tendenser og initiativer i den beskæftigelsesrettede handicapindsats”, som berører:

·         Faglige udfordringer/udviklingstendenser i forhold til borgere med handicap.

·         Fagområdets implementering af og indsatser under kommunens handicappolitik.

·         Fagområdets nuværende og fremtidige projekter og initiativer, der vedrører borgere med handicap.

·         Fagområdets Budget.

Herudover er vedlagt ”Aftale om udmøntning af satspuljen på beskæftigelsesområdet, som viser de planlagte initiativer på handicapområdet.

Regeringens udspil ”Flere mennesker med handicap skal i job” blev forsinket og kom dermed først i oktober 2018. Det betød, at det var begrænset, hvor meget udspillet kunne nå at indgå i de politiske drøftelser om Beskæftigelsesplan 2019.

Fra regeringens side er det endnu ikke meldt ud, hvornår og hvordan man vil følge op på målsætningen om at få 13.000 flere handicappede i job frem mod 2025. Indtil videre er der dog indgået en bred politisk aftale om udmøntning af satspuljen for 2019-2022 på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at der konkret er blevet afsat i alt 128,4 mio. kr. i perioden 2019-2022 til 11 initiativer skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i job. De 22,2 mio. kr. forventes udmøntet i 2019.

Administrationen anbefaler, at den første fælles drøftelse retter fokus mod at blive tydelig på og i fællesskab kvalificere, hvilke initiativer som Slagelse Kommune skal satse på for at få forventeligt ca. 175 flere af kommunens borgere med handicap i job frem mod 2025.

Der er tale om fælles drøftelser med Handicaprådet.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget og Handicaprådet drøfter, hvilke initiativer kommunen skal satse på for at få flere borgere med handicap i job.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at have punkt på næste møde vedr. mulighed for at søge satspuljemidler til særlig indsats.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at undersøge mulighed for, at det omfattes i frikommuneforsøget.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at undersøge mulighed for uddannelse på nedsat tid for personer med handicap, gerne omsat i forslag til konkret projekt.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at drøftelserne også løftes i LAR - Lokalt Arbejdsmarkedsråd.

1.    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler i notat dateret til marts 2019 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (Gennemgang og kommentarer til høringssvar om forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), at ”Ikrafttrædelsen af forenklingen udskydes i lyset af høringssvarene til 1. januar 2020, så kommuner og A-kasser har tid til at forberede og implementere særligt den nødvendige it-understøttelse af forenklingen”.

Center for Arbejdsmarked og Integration vil fremlægge plan for implementeringen i efteråret 2019, jf. Social- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 3. december 2018 om, at der ønskes præsenteret et notat om konsekvenserne for Center for Arbejdsmarked og Integration, når dette er muligt.

2.    Orientering om Slagelse Sprogcenters undervisningstilbud i juli 2019.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Taget til efterretning.

Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2019 samt øvrige ønskede nøgletal.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om nøgletal.

Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og klynge.

Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden sidste opfølgning er nedenstående fremhævet med fed skrift.

På overordnet niveau er resultaterne fortsat påvirket af, at udviklingen i antal lokale arbejdspladser ikke formår at følge den landsdækkende udvikling. Tendensen er gældende for alle brancher, bortset fra Bygge og anlæg.

De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:

·         Reduktion i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse er mindre end i sammenligningsgrundlag.

·         Stabil samarbejdsgrad med virksomhederne, som følger sammenligningsgrundlag.

·         Samme stigning i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen som på landsplan, men større end i sammenlignelige kommuner. Det er bedre end forrige opfølgning, hvor stigningen var mindre end på landsplan.

·         Tilnærmelsesvis samme udvikling i bruttoledigheden som i sammenligningsgrundlag.

·         Reduktion i langtidsledigheden er mindre end i sammenligningsgrundlag. Reduktionen er mindre, fordi der har været en større tilgang til langtidsledighed. Tilgangen består især af afskedigede inden for HK-området i 2017, som det har været vanskeligt at få hurtigt tilbage i anden beskæftigelse. Siden forrige opfølgning er den uafbrudte stigning i langtidsledigheden vendt til en reduktion.

·         En reduktion i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Andelen i beskæftigelse er dog fortsat lidt højere end i sammenligningsgrundlag. Det var i 3. kvartal 2018, at Slagelse oplevede en dårligere udvikling end i sammenligningsgrundlag.

·         Lille stigning i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp), hvor udviklingen er status quo i sammenligningsgrundlag.

·         Større reduktion i langtidsforsørgede end i sammenligningsgrundlag. Resultatet påvirkes især af afgang til fleksjob og førtidspension.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Opfølgning tages til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Taget til efterretning.

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Social og beskæftigelsesudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2019 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 8,655 mio. kr. 

Hovedårsagerne til det forventede merforbrug er en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaring, samt en stigning i antal tilkendte førtidspensioner, blandt andet som konsekvens af indsatser og projekt kørt i Jobcentret.

Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Vedlagt er handleplan vedr. området for midlertidige boliger, hvor der forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. Der indstilles til omplacering indenfor udvalget egen ramme, sådan at forbrug og budget balancerer.

Ingen bemærkninger

Der indstilles en omplacering mellem løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner placeret under Center for Arbejdsmarked og Integration og midlertidige boliger placeret i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

Ingen bemærkninger

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller,

1.    at Budgetopfølgning 2 for 2019 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

2.    at Omplaceringen af 0,6 mio. kr. fra Center for Arbejdsmarked og Integration til Center for Kultur, fritid og Borgerservice godkendes og sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Ad. 1. Budgetopfølgning 2 for 2019 samt handleplan godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byråd.

Ad. 2. Godkendes.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der på det kommende møde kommer punkt på vedr. førtidpensioner med underbyggende notat.

(V) er generelt bekymret for udviklingen på førtidpensionsområdet jf. aktuelle tal på Jobindsats.dk. pr. 6. maj 2019.

Thomas Clausen (Ø) er tilfreds med udvilkingen i antallet af tilkendelser af førtidspensioner.

Byrådet skal beslutte, om udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse skal godkendes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i december 2018 orienteret om igangsætning af udviklingsplaner for Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret, da udviklingsplanerne vedrører ny planlægning for områderne. 

Social- og Beskæftigelsesudvalget blev orienteret, da udmøntningen af udviklingsplanerne kan have konsekvenser for den boligsociale indsats.

Økonomiudvalget blev orienteret, da udvalget har den koordinerende rolle i forbindelse med ghettoaftalen. Der er efterfølgende nedsat et §17, stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget i opgaver i relation til ghettoaftalen.

Erhvervs- og Teknikudvalget får sagen om udviklingsplanen for Ringparken til behandling, da der sideløbende med og i relation til udviklingsplanen arbejdes på en infrastrukturansøgning, der i øjeblikket er til behandling hos Landsbyggefonden.

Børne- og Ungeudvalget får sagen om udviklingsplanen for Ringparken til behandling, da udmøntningen af udviklingsplanen kan have konsekvenser for dagtilbud og skoleforsyningen.

Der blev afholdt temamøde i Økonomiudvalget og for Byrådet den 9. april 2019, hvor boligorganisationerne præsenterede tankerne bag indholdet i udviklingsplanerne for henholdsvis Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.

I forlængelse af ghettoaftalen trådte ny lov om almene boliger i kraft den 1. december 2018. Ringparken i Slagelse opfylder lovens § 61 a, stk. 2, hvorfor Ringparken defineres som et ghettoområde. Ringparken i Slagelse er et større, alment boligområde 1 km nord for Slagelse bymidte bestående af 24 boligblokke og 868 almene familieboliger med i alt omkring 2.000 beboere.

Da Ringparken har optrådt på ghettolisten fire år i træk, defineres Ringparken som et hårdt ghettoområde. Ghettolisten opdateres én gang årligt og baseres på 5 kriterier, der vedrører andel af ikke-vestlige indvandrere, uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet. Et område optages på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere overstiger 50 %, og to af de fire øvrige kriterier er opfyldt.

For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger, udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030.

I udviklingsplanen skal Slagelse Kommune i samråd med boligorganisationerne FOB og SAB beskrive, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravene om de 40 %. Udviklingsplanen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. juni 2019. Udviklingsplanen skal være besluttet af boligorganisationernes øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen, inden den sendes til styrelsen.

Loven muliggør, at hårde ghettoområder kan søge om dispensation til en andel, der er højere end 40 %. Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2019 dispensationsansøgning for Ringparken. I dispensationsansøgningen blev der ansøgt om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 60 % i 2030. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet besluttede den 20. februar 2019 at give afslag til dispensationsansøgningen, da ministeriet ikke mente, at det kunne påvises, at salg af ejendommene i Ringparken kun kan ske med tab. Grundlaget for udviklingsplanen er derfor, at andelen af almene familieboliger maks. må være 40 % i 2030.

Siden igangsætning af udviklingsplanerne i december 2018 har Slagelse Kommune og FOB og SAB i samarbejde med FOB’s og SAB’s rådgivere COWI, Arkitema Architects, Niels Bjørn og Exometric arbejdet på en samlet strategi for en omdannelse af Ringparken frem mod 2030. Udgangspunktet har været visionsoplægget ”Ny Ringby 2025 – vejen til et trygt og levende byområde”, som blev udarbejdet og præsenteret for byrådet i november 2016. Visionsoplægget indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 2 til sagen.

Visionsplanen rummer en plan for en fuldstændig omdannelse af Ringparken fra et isoleret boligområde til tre forskellige og attraktive kvarterer, der hænger naturligt sammen med den omkringliggende by. Visionsplanen rummer fortætning med nye boligtyper, ny arkitektur og nye funktioner, som tiltrækker såvel som fastholder mere ressourcestærke beboere. Og den indeholder en omlægning af infrastrukturen, som sikrer, at Ringparken fremover bliver en naturlig, tryg og attraktiv del af Slagelse. Infrastrukturansøgningen er i øjeblikket til behandling hos Landsbyggefonden.

De tre kvarterer, der er beskrevet i visionsoplægget, er:

-      Mini-Manhattan - det urbane kvarter

-      Ringriderbyen - det grønne kvarter

-      Radiserækkerne - seniorkvarteret

Målet med udviklingsplanen har været at forsøge at omsætte visionen fra Ny Ringby-oplægget til en realiserbar strategi for en omdannelse af Ringparken frem mod 2030.

Udviklingsplanen, som er vedlagt som bilag 1, indeholder:

-      en faktuel beskrivelse af boligområdet og boligformerne

-      en beskrivelse af fysiske tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe andelen af almene familieboliger

-      en tidsplan, der viser de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen

-      en organisering med beskrivelse af samarbejdsflader og ansvar

-      en milepælsoversigt med beskrivelse af forventet dokumentation

-      forhold vedrørende genhusning af de beboere, der bliver berørt af tiltagene

-      en finansieringsskitse

På baggrund af de udarbejdede analyser, som er vedhæftet som bilag, samt tankerne i visionsoplægget og infrastrukturansøgningen, arbejdes der i udviklingsplanen med følgende tiltag for at opnå en andel på 40 % almene familieboliger i 2030:        

-      Salg af boliger til private

-      Ommærkning og omdannelse af mindre almene familieboliger til almene ungdomsboliger

-      Nedrivning af boliger

-      Fortætning med private boliger, herunder også ungdomsboliger

-      Fortætning med almene ungdomsboliger

-      Etablering af erhverv (udadvendte offentlige/private funktioner der appellerer til et bredt publikum)

De ovenstående greb finder anvendelse på forskellig vis inden for de tre kvarterer, der er defineret i visionsoplægget. Mængden af fortætning tager udgangspunkt i Exometrics potentialeanalyse af Slagelses boligmarked. I analysen vurderes, at der på baggrund af befolkningsprognosen kan opføres op mod 268 nye, private boliger. Analysen indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 3 til sagen. 

Udviklingsplanen er ikke nogen detaljeret plan, men en plan, der skal sætte en retning og udgøre rammen og grundlaget for den fysiske helhedsplan, der skal igangsættes via ansøgning til Landsbyggefonden, når først udviklingsplanen er godkendt af ministeriet. Denne proces følger den almindelige procedure for udarbejdelse og implementering af fysiske helhedsplaner, herunder også inddragelse af områdets beboere. Det er også i den fysiske helhedsplan, at den økonomiske ramme fastlægges. 

I udviklingsplanen er der angivet en tidsplan, der estimerer, at omdannelsen af Ringparken vil være afsluttet i 2030. Det bemærkes, at udviklingsplanen kan tilpasses eller revideres, hvis de oprindelige forudsætninger viser sig uholdbare.      

Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven.

Byrådet kan beslutte at godkende udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. Dermed kan udviklingsplanen fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og være grundlag for det videre arbejde med omdannelsen af Ringparken frem mod 2030.

Byrådet kan beslutte ikke at godkende udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. Dermed kan udviklingsplanen ikke fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil betyde, at Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele FOB og SAB påbud om at afvikle Ringparken. Efter modtagelse af påbud om afvikling skal FOB og SAB og Slagelse Kommune i fællesskab udarbejde en afviklingsplan.

Byrådet har mulighed for at komme med forslag til mindre tilretninger og justeringer til udviklingsplanen med henblik på godkendelse.

Ringparken er for mange af områdets beboere et godt sted at bo. Udgangspunktet for udviklingsplanen har derfor været at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes.

En omdannelse af Ringparken er en omfattende opgave og kræver en langsigtet horisont. For ikke at sprede tiltagene og indsatsen frem mod 2030 henover hele området, er der i udviklingsplanen arbejdet ud fra en tanke om at koncentrere en større indsats i Mini-Manhattan og Radiserækkerne.

Mini-Manhattan er området tættest på byen i den vestlige ende af Ringparken. Her skal både ske en fortætning, nedrivning og omdannelse af bestående blokke. Det sikrer, at Ringparken fysisk og mentalt kobles bedre på byen, herunder særligt Campus Slagelse og bymidten. Med en udbygning af Campus Slagelse og med Slagelses funktion som uddannelses-by er det vigtigt, at byen kan tilbyde ungdoms- og studieboliger. De nyeste prognoser viser, at der frem mod 2021 vil være et behov for mindst 500 nye ungdoms- og studieboliger. Derfor er det oplagt, at der særligt i den vestlige del af Ringparken bygges nye ungdomsboliger og skabes et bymiljø med udadvendte funktioner, der tiltrækker både studerende og andre, der ønsker at bo i et tættere boligområde, hvor der sker noget.

Kvarteret Radiserækkerne er placeret i den østlige ende ud mod Rosenkildevej og er i visionsoplægget udpeget som det seniorvenlige kvarter. Med stigende efterspørgsel på seniorboliger, jf. analysen fra Exometric, vurderes det oplagt, i en tidshorisont frem mod 2030, at udvikle seniorkvarteret. Udviklingsplanen peger derfor på, at dette område udvikles som etape 2 efter første fase af omdannelsen af Mini-Manhattan.

I Ringriderbyen foretages mindre nedrivninger og ommærkninger til ungdomsboliger, og kommunens grønne areal i den nordlige del, grænsende op til parcelhusområdet mod nord, bebygges delvist med rækkehuse. 

En omdannelse af områdets karakter og skala forudsætter også nedrivning i det ene eller andet omfang. I udviklingsplanen foreslås nedrivning derfor også som strategisk greb, dér hvor det vurderes at give mening i forhold til at skabe pladsdannelser, nye veje eller nedskalering af blokke, der kan give bedre dagslysforhold og mere attraktive grundstykker til fremtidig udvikling.

Der er i udviklingsplanen også lagt op til, at området skal kunne tilbyde nye og andre funktioner, så det ikke kun er dem, der bor i området, der kommer i området. Ringparken skal åbne sig op og blive et naturlig besøg på vejen. Der skal etableres private/offentlige, udadvendte funktioner, der understøtter det gode liv, herunder fritidsaktiviteter.  

Omdannelsen af infrastrukturen kan bruges som en løftestang i den videre planlægning af området. En ny vejstruktur skal åbne området op og skabe nye forbindelser til de omkringliggende områder, så Ringparken, med nye funktioner og en variation af boligtyper, bliver en aktiv del af Slagelse by. En ny stiforbindelse fra Nordskoven igennem Ringparken, over Ndr. Ringgade og videre ind til bymidten vil endvidere understrege dette yderligere.

Der er ingen tvivl om, at der skal tages særligt hånd om genhusningsindsatsen. Udmøntningen af udviklingsplanen forventes at berøre omkring 400 familier de næste 6-7 år. Uanset den naturlige fraflytning og indgåelse af midlertidige kontrakter vil genhusningen i praksis komme til at give udfordringer. Det er derfor vigtigt, at Slagelse Kommune og FOB og SAB samt øvrige boligorganisationer i kommunen indgår samarbejde om at løfte genhusningsbyrden. I dette arbejde er det også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke opstår lignende udfordringer i andre, større boligområder i kommunen.

Implementeringen af indsatserne i udviklingsplanen forudsætter, at den positive udvikling i Slagelse fortsætter. Exometrics potentialeanalyse viser en efterspørgsel, der gør det muligt at fortætte og afsætte nye boliger til såvel unge, seniorer og børnefamilier i området. Efterspørgslen på boliger i området kan dog blive påvirket af lignende projekter med nye lejligheder og rækkehuse andre steder i Slagelse. Da den fremtidige efterspørgsel på nybyggeri har en begrænsning, vil andre, større udviklingsprojekter i samme afstand til Slagelse bymidte påvirke mulighederne for privat nybyggeri i Ringparken. Som følge af udviklingsplanen anbefales endvidere, at der fremadrettet tages stilling til en revidering af den almene boligstrategi for Slagelse Kommune.

FOB og SAB har med Ny Ringby visionen været forud for lovgivningen og vist en vej for, hvordan Ringparken i fremtiden kan omdannes og blive en tryg og levende bydel, der er forbundet med den øvrige by. Visionen rummer mange af de elementer, som den nye lovgivning direkte efterspørger. Administrationen vurderer, at der med afsæt i visionen, der gennem diverse analyser er blevet modnet, er udarbejdet en udviklingsplan, der realistisk og ambitiøst viser en vej mod et anderledes Ringparken i 2030.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse godkendes med henblik på fremsendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 1. juni 2019.

Udviklingsplanen indeholder en finansieringsskitse. Finansieringsskitsen tager udgangspunkt i, at der både nedrives, omdannes boliger, bygges nyt (både privat og alment) samt sælges byggeretter og boliger. Den økonomiske ramme estimeres til omkring 200 mio. kr., jf. økonominotat, udarbejdet af COWI, som indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 4 til sagen. Slagelse Kommunes medfinansiering vil være i form af en kapitaltilførsel, som udregnes af Landsbyggefonden og som typisk ligger på mellem 500.000 – 1.000.000 kr. Endvidere skal Slagelse Kommune stille en garanti på 50 % af belåningsrammen. Den økonomiske ramme behandles i detaljer som en del af den fysiske helhedsplan, når den bliver aktuel.

Ved opførelse af almene ungdomsboliger skal Slagelse Kommune finansiere med en grundkapital på 10 %. I udviklingsplanen planlægges opført 94 almene ungdomsboliger, som COWI, jf. bilaget om økonomi, har estimeret til at koste 115 mio. kr. Det vil sige, at den kommunale grundkapital vil være 11,5 mio. kr. Slagelse Kommune ejer dog også et større, grønt areal i den nordlige del af Ringparken, som forventes bebygget med rækkehuse. Det vil give kommunen en indtægt ved solgte byggeretter, jf. økonominotatet.  

I forlængelse af udviklingsplanen har FOB og SAB sendt en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden, som også er beskrevet i udviklingsplanen. Erhvervs- og Teknikudvalget blev på mødet den 5. november 2018 orienteret om ansøgningens indhold og økonomi. En omdannelse af vejstrukturen i Ringparken vil medføre en kommunal anlægsudgift. I ansøgningsmaterialet er der anført en kommunal medfinansiering på 14,5 mio. kr. Dette estimat skal senere verificeres i et konkret vejprojekt, som Slagelse Kommune skal tage stilling til. 

En realisering af udviklingsplanen vil påvirke forskellige ansvarsområder og dermed også forskellige udvalg. Erhvervs- og Teknikudvalget inddrages i forhold til infrastruktur. Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for den boligsociale helhedsplan. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget inddrages ved lokal- og kommuneplanlægning. Børne- og Ungeudvalget forholder sig til dagtilbud og skoleforsyning. 

Børn- og Ungedirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse godkendes.

Fraværende:  Villum Christensen (I)

Sagen oversendes til Byrådet.

Sagen oversendes til Byrådet

Steen Olsen (A) efterlyste, at de aftalte møder med nabo- og grundejerforeningerne for information og inddragelse iværksættes. Endvidere at det grønne område mod nord ikke inddrages til bebyggelse.

At 1 - Anbefales til byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V) og Søren Lund Hansen (O) ønsker sagen oversendt til Byrådets behandling.

Udvalget udtrykte bekymring for beboerinddagelsen indtil videre og opfordrer til øget dialog fremadrettet.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefalet til Byrådets godkendelse med følgende bemærkninger:

Thomas Clausen (Ø) ønsker ikke, at der nedrives almene boliger.

Thomas Clausen (Ø) ønsker, at der inden byrådsmødet i maj 2019 fremlægges en genhusningsplan i samarbejde med boligselskaberne.

(V) ønsker hverken at godkende eller afvise udviklingsplanen før byrådsmødet, da der stadig foregår drøftelser.

Byrådet skal beslutte, om udviklingsplanen for Motalavej i Korsør skal godkendes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i december 2018 orienteret om igangsætning af udviklingsplaner for Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret, da udviklingsplanerne vedrører ny planlægning for områderne.

Social- og Beskæftigelsesudvalget blev orienteret, da udmøntningen af udviklingsplanerne kan have konsekvenser for den boligsociale indsats.

Økonomiudvalget blev orienteret, da udvalget har den koordinerende rolle i forbindelse med ghettoaftalen. Der er efterfølgende nedsat et §17, stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget i opgaver i relation til ghettoaftalen.

Erhvervs- og Teknikudvalget får sagen om udviklingsplanen for Motalavej til behandling, da der sideløbende med og i relation til udviklingsplanen arbejdes på en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden.

Børne- og Ungeudvalget får sagen om udviklingsplanen for Motalavej til behandling, da udmøntningen af udviklingsplanen kan have konsekvenser for dagtilbud og skoleforsyningen.

Der blev afholdt temamøde i Økonomiudvalget og for Byrådet den 9. april 2019, hvor boligorganisationerne præsenterede tankerne bag indholdet i udviklingsplanerne for henholdsvis Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.

I forlængelse af ghettoaftalen trådte ny lov om almene boliger i kraft den 1. december 2018. Motalavej i Korsør opfylder lovens § 61 a, stk. 2, hvorfor Motalavej defineres som et ghettoområde. Motalavej i Korsør er et større, alment boligområde, tæt på Korsør Station, bestående af 28 boligblokke og 817 boliger (732 almene familieboliger) med i alt omkring 1.700 beboere.

Da Motalavej har optrådt på ghettolisten fire år i træk, defineres Motalavej som et hårdt ghettoområde. Ghettolisten opdateres én gang årligt og baseres på 5 kriterier, der vedrører andel af ikke-vestlige indvandrere, uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet. Et område optages på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere overstiger 50 %, og to af de fire øvrige kriterier er opfyldt.

For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger, udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030.

I udviklingsplanen skal Slagelse Kommune i samråd med boligorganisationen BoligKorsør beskrive, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravet om de 40 %. Udviklingsplanen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. juni 2019. Udviklingsplanen skal være besluttet af boligorganisationernes øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen, inden den sendes til styrelsen.

Loven muliggør, at hårde ghettoområder kan søge om dispensation til en andel, der er højere end 40 %. Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2019 dispensationsansøgning for Motalavej. I dispensationsansøgningen blev der ansøgt om at nedbringe andelen af almene familieboliger på Motalavej til 65 % i 2030. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet besluttede den 20. februar 2019 delvist at imødekomme dispensationsansøgningen således, at BoligKorsør skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 58 % inden 2030.

Siden igangsætning af udviklingsplanen i december 2018 har Slagelse Kommune og BoligKorsør i samarbejde med BoligKorsørs rådgivere BDO, Urban Power, Arkitektfirmaet Arkidesign og Kommon arbejdet på en samlet strategi for en omdannelse af Motalavej frem mod 2030.

For at nå kravet om maks. 58 % almene familieboliger på Motalavej i 2030 skal der reduceres med 164 almene familieboliger. For at realisere denne reduktion arbejdes der i udviklingsplanen hovedsageligt med nedrivning og i mindre grad med ommærkning. Ommærkning betyder, at man ændrer en almen familiebolig til en almen ungdomsbolig. Der arbejdes ikke med fortætning i form af nybyggeri eller frasalg til private, jf. tidligere udarbejdet markedsvurdering.

Grundlaget for udviklingsplanen har været at koncentrere indsatsen og tiltagene i afdeling 35, som er den største afdeling i området med i alt 420 almene familieboliger. Baggrunden for dette er, at de to øvrige afdelinger (15 og 21) har gennemført, eller er ved at få gennemført, en fysisk helhedsplan. Helhedsplanen for afdeling 15 har medført, at blokke er nedrevet, nye, attraktive ældreboliger er opført, boliger er blevet moderniseret, og der er skabt en ny multifunktionel aktivitetsplads som mødested for beboerne. I øjeblikket er den fysiske omdannelse af afdeling 21 under gennemførelse, hvilket vil medføre, at blokke nedrives og opdeles, boliger moderniseres, og der opføres nye rækkehuse. Den fysiske omdannelse af afdeling 21 forventes færdig i 2020.

Udviklingsplanen, som er vedlagt som bilag 1, indeholder:

-      en faktuel beskrivelse af boligområdet og boligformerne (hele Motalavej-området)

-      en beskrivelse af fysiske tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe andelen af almene familieboliger

-      en tidsplan, der viser de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen

-      en organisering med beskrivelse af samarbejdsflader og ansvar

-      en milepælsoversigt med beskrivelse af forventet dokumentation

-      forhold vedrørende genhusning af de beboere, der bliver berørt af tiltagene

-      en finansieringsskitse

Udgangspunktet for de valgte tiltag, som er uddybet i bilag 2 til denne sagsfremstilling, er at omdanne Motalavej til et mere åbent boligområde, der med variation, nye boligtyper og nye forbindelser på tværs af områderne, skal ændre områdets karakter. Der arbejdes med forskellige scenarier for nedrivning.

Udviklingsplanen er ikke nogen detaljeret plan, men en plan, der skal sætte en retning og udgøre rammen og grundlaget for den fysiske helhedsplan, der skal igangsættes via ansøgning til Landsbyggefonden, når først udviklingsplanen er godkendt af ministeriet. Denne proces følger den almindelige procedure for udarbejdelse og implementering af fysiske helhedsplaner, herunder også inddragelse af områdets beboere. Det er også i den fysiske helhedsplan, at den økonomiske ramme fastlægges. 

I udviklingsplanen er der angivet en tidsplan, der estimerer, at omdannelsen af afdeling 35, gennem fire etaper, vil være afsluttet i løbet af 2027. Det bemærkes, at udviklingsplanen kan tilpasses eller revideres, hvis de oprindelige forudsætninger viser sig uholdbare.   

Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven. 

Byrådet kan beslutte at godkende udviklingsplanen for Motalavej i Korsør. Dermed kan udviklingsplanen fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og være grundlag for det videre arbejde med omdannelsen af Motalavej frem mod 2030.

Byrådet kan beslutte ikke at godkende udviklingsplanen for Motalavej i Korsør. Dermed kan udviklingsplanen ikke fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil betyde, at Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele BoligKorsør påbud om at afvikle Motalavej. Efter modtagelse af påbud om afvikling skal BoligKorsør og Slagelse Kommune i fællesskab udarbejde en afviklingsplan.

Byrådet har mulighed for at komme med forslag til tilretninger og justeringer til udviklingsplanen med henblik på godkendelse.

Motalavej er for mange af områdets beboere et godt sted at bo. Udgangspunktet for udviklingsplanen har derfor været at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes.

Med de tiltag, der er gennemført i afdeling 15 og med det, der er under udvikling i afdeling 21, er det vurderet, at det ikke er relevant at foretage indgreb eller tiltag i disse afdelinger, hverken fortætning, frasalg, nedrivning eller omdannelse.

Hvis området som helhed skal fortsætte udviklingen og tage fat om næste fase af omdannelsen af boligområdet, er det nødvendigt at kigge nærmere på afdeling 35. Dette var også BoligKorsørs intention, når først helhedsplanen for afdeling 21 var afsluttet, og det er i tråd med Slagelse Kommunes strategi for den almene sektor.

Udviklingsplanen koncentrerer derfor indsatsen i afdeling 35, og der arbejdes strategisk med nedrivninger på en måde, der giver mening i forhold til at skabe en anderledes karakter og struktur i området. Det skaber således ikke noget godt for området bare at nedrive og frigøre mere græsareal. Hvis der ønskes en omdannelse, der skal højne områdets attraktivitet, ændre områdets ry og skabe grundlag for en ændret beboersammensætning med tilflytning af ressourcestærke borgere, skal der ske fysiske forandringer af de eksisterende boligblokke. 

I udviklingsplanen foreslås derfor forskellige scenarier for nedrivninger, der alle har til formål at skabe en anden skala og en større variation samt at tilføje nye boligtyper, der kan være med til at tiltrække nye beboere til området. Udviklingsplanen præsenterer således et bredt udvalg af muligheder for omdannelse af boligblokkene – lige fra 1-plans rækkehuse til boligblokke med store terrasser. Dette skaber et godt grundlag for det videre arbejde og sender et ambitiøst signal om, at man har høje forventninger til en omdannelse af Motalavej.

Endvidere foreslås en omdannelse af området i fire etaper, hvilket gør, at der tidligt i processen kan tages hånd om genhusningen af berørte beboere. Administrationen vurderer, at der med de valgte løsninger, der tager udgangspunkt i Motalavejs placering, potentiale og karakter, er udarbejdet en udviklingsplan, der realistisk og ambitiøst viser en vej mod et anderledes Motalavejkvarter i 2030. Planen anviser således en strategi for, hvordan en reduktion af 164 almene familieboliger kan udmøntes på en måde, som kan løfte hele området.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at udviklingsplanen for Motalavej i Korsør godkendes med henblik på fremsendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 1. juni 2019.

Udviklingsplanen indeholder en finansieringsskitse. Finansieringsskitsen tager udgangspunkt i, at der ikke kun nedrives boliger men, at der også sker en modernisering af eksisterende boliger i afdeling 35. Den økonomiske ramme estimeres til 469 mio. kr. Slagelse Kommunes medfinansiering vil være i form af en kapitaltilførsel, som udregnes af Landsbyggefonden og som typisk ligger på mellem 500.000 – 1.000.000 kr. Endvidere skal Slagelse Kommune stille en garanti på 50 % af belåningsrammen. Den økonomiske ramme behandles i detaljer som en del af den fysiske helhedsplan, når den bliver aktuel.

I forlængelse af udviklingsplanen arbejder BoligKorsør på en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden, som også er beskrevet i udviklingsplanen. En ændring af infrastrukturen, der vil kunne påvirke offentlige veje, vil være behæftet med en kommunal medfinansiering. Denne er endnu ikke estimeret.

En realisering af udviklingsplanen vil påvirke forskellige ansvarsområder og dermed også forskellige udvalg. Erhvervs- og Teknikudvalget inddrages i forhold til infrastruktur.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for den boligsociale helhedsplan. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget inddrages ved lokal- og kommuneplanlægning. Børne- og Ungeudvalget forholder sig til dagtilbud og skoleforsyningen.

Børn- og Ungedirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at udviklingsplanen for Motalavej i Korsør godkendes.

Fraværende:  Villum Christensen (I)

Sagen oversendes til Byrådet.

Sagen oversendes til Byrådet.

Jørgen Grüner (F) finder at planen for Motalavej i høj grad er en afviklingsplan og savner visioner for området.

At 1 -

Lis Tribler (A) og Unnie Oldenburg (A) anbefalede udviklingsplanen til Byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V) og Søren Lund Hansen (O) ønskede at oversende sagen til Byrådets behandling.

Helle Blak (F) kan ikke godkende, at udviklingsplanen oversendes til Byrådets godkendelse.

Udvalget udtrykte bekymring for beboerinddragelsen indtil nu og opfordrede til øget dialog fremadrettet.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler til byrådets godkendelse med følgende bemærkninger:

Thomas Clausen (Ø) ønsker ikke at der nedrives almene boliger.

Thomas Clausen (Ø) ønsker, at der inden byrådsmødet i maj 2019 fremlægges en genhusningsplan i samarbejde med boligselskaberne.

(V) ønsker hverken at godkende eller afvise udviklingsplanen før byrådsmødet, da der stadig foregår drøftelse.

Udvalget skal beslutte om ændret lovgivning for boligplacering af flygtninge medfører, at administrationen fortsat skal arbejde for, at nyankomne flygtninge modtager kommunal bistand til at flytte fra en midlertidig til en permanent bolig i kommunen. 

Folketinget har vedtaget en række nye regler på udlændinge- og integrationsområdet. Ændringerne er en følge af lovforslag L 140, som blev vedtaget af Folketinget 21. februar 2019.

En af de ændringer, der er trådt i kraft den 1. marts 2019 er at flygtninge og deres familie sammenførte, som ankommer til kommunen efter 1. marts 2019, ikke har et retskrav på kommunal bistand og tilbud om permanent bolig.

Kommunen har for nye flygtninge alene pligt til at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger. Dette udelukker dog ikke at kommunen kan anvise en permanent bolig, hvis dette er muligt.

Daværende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg har senest den 8. marts 2016 vedtaget en række principper for boligplacering af integrationsflygtninge, som administrationen arbejder efter. Udvalget har desuden godkendt principper for indgåelse lejemål med private udlejere den 5. april 2016, og evalueret disse principper den 15. maj 2017.

Principperne fremgår af bilag 1.

Kommunen skal i år modtage 12 flygtninge og et ukendt antal familiesammenføringer. Der er indtil videre kun varslet ankomst af 2 flygtninge til kommunen, som er omfattet af lovens ændring.

For de flygtninge, der er visiteret til en kommune inden 1. marts 2019, er de praktiske opgaver ved indflytning i permanent bolig f.eks. at:

·         sørge for opskrivning i kommunens boligselskaber efter anvisningsbestemmelserne om tildeling af ledig lejlighed, beliggende udenfor ghettoområderne.

·         administration og samarbejde med boligselskaberne om tildeling af lejemål.

·         yde vejledning om rettigheder og pligter i forbindelse med indgåelse af lejemål.

·         behandling af lån til indskud, bistå ved ansøgning om boligsikring m.v.

·         udbetale hjælp til flytning og etablering i bolig efter integrationsloven.

·         bistå ved besigtigelse af bolig og sikre nødvendig rådgivning om brug af bolig, herunder beboerregler/husordensreglement m.v.

Integrationsloven.

1)    Udvalget kan beslutte, at administrationen fortsat tilbyder flygtninge hjælp til permanent boligplacering. Opskrivning på venteliste og hjælp ydes på lige vilkår med andre boligsøgende borgere.

2)    Udvalget kan beslutte, at flygtninge og deres familie sammenførte ikke tilbydes kommunal bistand til permanent boligplacering.

På grund af det lave antal varslede modtagelser i 2019 vurderes lovændringen stort set betydningsløs for boligkapaciteten i almene lejemål i Slagelse.

Den administrative opgave med at forklare flygtninge, hvorfor der ikke kan ydes kommunal vejledning om en permanent bolig vurderes at svare nogenlunde til arbejdet med at yde hjælp til en permanent bolig.

Såfremt flygtningen selv finder en passende permanent bolig skal administrationen fortsat behandle økonomiske ansøgninger til indskud m.v.

Permanent boligplacering er billigere for kommunen end midlertidig boligplacering, og anbefales derfor videreført.

Udgifter til midlertidige boliger er en ren kommunal udgift.

Når boligen er i brug, betaler flygtningen en sats, som fastsættes ved lov.

Denne sats dækker sjældent de faktiske udgifter.

De kommunale udgifter til midlertidige boliger er senest beskrevet i notat af 1. marts 2019, som er sendt til Byrådets orientering den 12. marts 2019. Det fremgår af notatet, at kommunens udgifter til midlertidige boliger i år forventes at udgøre 0,6 mio. kr.

Såfremt udvalget beslutter forslag 2 må det forventes, at de kommunale udgifter til midlertidige boliger vil stige ultimo året og i næstkommende budgetperiode.

I permanente lejemål betaler flygtningen hele boligudgiften af sin forsørgelsesydelse og evt. boligsikring. Hjælp til indskudslån ydes med krav om tilbagebetaling.

Det er derfor billigst for kommunen, at flygtninge bor i permanente lejemål.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalget beslutter handlemulighed 1 eller 2.

Udsættes med ønske om yderligere belysning.

Efter Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. april er der udarbejdet supplerende notat af 2. maj 2019 for yderligere belysning af sagen.

Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalget beslutter handlemulighed 1.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at administrationen fortsat tilbyder flygtninge hjælp til permanent boligplacering.

Opskrivning på venteliste og hjælp ydes på lige vilkår med andre boligsøgende borgere.

Byrådet skal godkende grundlæggende principper for tilrettelæggelse af den Kommunale UngeIndsats der sættes i værk 1. august 2019 (KUI).

Regeringen og en række partier indgik i efteråret 2017 ’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. I maj 2018 blev lovgrundlaget vedtaget. Aftalen sigter mod et målrettet løft af de unge, som hverken har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Samtidig sigter aftalen mod, at unge så vidt muligt skal have en uddannelse, mens de er unge.

Den nye lovgivning indebærer, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats.

Formålet med den kommunale ungeindsatsen er:

·         at alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

·         at den unge oplever sammenhæng i de kommunale tilbud.

·         at den unge får ejerskab til uddannelsesplanen, der bliver omdrejningspunktet for indsatsen og samarbejdet mellem den unge og de forskellige aktører.

I lovgrundlaget er målgruppen for den kommunale ungeindsats defineret som unge under 25 år.

I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at udvide målgruppen, så den omfatter unge fra 7. klasse til 30 år. Fastlæggelse af målgruppen nedadtil er udtryk for et ønske om at sætte fokus på en forebyggende tidlig indsats i grundskolen og på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udvidelsen opadtil er et udtryk for, at afgrænsningen i beskæftigelseslovgivningen er uddannelse og beskæftigelse for unge op til 30 år.

De nye nationale uddannelsespolitiske målsætninger for unge er følgende:

·         Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.

·         Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025 og 90% i 2030.

·         Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030.

I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at supplere de nationale målsætninger med en lokalpolitisk målsætning, med følgende:

·         Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, er højst 6 % i 2025 og 5 % i 2030. 

Kommunernes ansvar og opgaver i den sammenhængende ungeindsats omfatter jfr. lovgivningen bl.a. nedenstående:

·         Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge

·         Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor

·         Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning

·         Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v.

·         Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan

·         Målgruppevurdering med henblik på FGU

·         Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på FGU

·         Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik

·         Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse

·         Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der er i 2018 afviklet en række aktiviteter, hvor interessenter i forhold til ungeindsatsen, unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsrepræsentanter, fagudvalg og medarbejdere har haft mulighed for at komme med input til den fremtidige kommunale ungeindsats.

På baggrund af interessenternes input og nye formelle rammer blev forslag til grundlæggende principper for ungeindsatsen og principper for organisering af ungeindsatsen præsenteret for Byrådet den 26. januar 2019 og efterfølgende sendt i høring i MED-organisationen, hos eksterne råd, UU og UngSlagelse. Oplæg til principper og høringssvar fremgår af bilag 2 til 6. I bilag 2 følger en opsamling på de indkomne høringssvar.

Byrådets medlemmer har den 30. april 2019 haft lejlighed til at kommentere på hovedprincipperne i oplægget.

Med afsæt heri er udarbejdet forslag til ”Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den Kommunale UngeIndsats Slagelse Kommune”, bilag 1.

Forslaget, jfr. bilag 1 tager overordnet afsæt i den unge, og at planen for den unge som omdrejningspunkt for udvikling og progression. Det er den nuværende basisorganisationen, der har ansvaret for driftsopgaverne. Dette suppleres med koordinerende tiltag såsom tværgående teams, hvor uddannelsesplanen aftales med den unge, én koordinerende sagsbehandler for den unge og Ungehuset som èn indgang for de 15-30-årige, der ikke er i uddannelse eller job. Hertil kommer et fælles mindset for medarbejderne i arbejdet med de unge.

Opgavernes forankring i driftsorganisationen betyder bl.a. at varetagelse af uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver i den daglige drift fordeles mellem Børne- og Ungeområdet og Arbejdsmarkedsområdet.

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.

Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job.

Fagudvalg og Byråd kan anbefale/godkende fremlagte forslag med suppleringer og ændringsforslag.

Administrationen har overvejet mulighederne for etablering af én samlet ungeenhed kontra den foreslåede placering af driftsopgaverne i den nuværende driftsorganisering med supplerende tiltag, der skal sikre den helhedsorienterede indsats i forhold til de unge.

Vurderingen er, at det med fastholdelse af den kendte driftsstuktur suppleret med helhedsorienterede indsatser er muligt at sætte den unge i centrum og skabe progression i udviklingen hos den unge samtidig med fastholdelse af et højt fagligt niveau og en sikker drift.

Der er store forskelle i de faglige paradigmer og kulturforståelser i de forskellige dele af den kommunale organisation, der arbejder med de unge. Det forudsættes, at der igangsættes et udviklingsforløb for alle, der kan føre frem til et fælles faglig viden og mindset for indsatsen sammen med og for de unge og deres vej til uddannelse og job.

Den samlede økonomi til indsatser, der vedrører de kommunale ungeindsatser, er på baggrund af de gældende budgetter opgjort for perioden 2018 til 2022 til mellem 130 og 152 mio. kr. årligt jf. bilag 6.

Væksten i udgifterne skyldes primært estimerede udgifter til FGU. Der pågår særskilt analyse heraf, der først færdiggøres, når optaget pr. 1. august 2019 kendes. Oplæg herom forelægges i forbindelse med budget 2020-23.

I den kommende ungeindsats forudsættes alle unge med kontakt til flere kommunale instanser at få en koordinerende sagsbehandler. Her udover vil en mindre gruppe af unge have behov for en særlig kontaktperson, eksempelvis en kendt lærer, pædagog eller voksen fra et fritidstilbud, der via sin relation til den unge kan medvirke til, at den unge fastholdes i uddannelse eller job. Det er ikke muligt for indeværende at give en vurdering af behovet for supplerende ansættelse af kontaktpersoner, hvorfor udgiften i 2019 afholdes inden for Center for Børn og Unges og Center for Arbejdsmarkeds budgetter til indsatser, og der fremlægges konkret forslag i forbindelse med budget 2020-23.

Særligt for så vidt angår kontaktpersoner for FGU-elever er der via DUT-midler tilført kommunen 0,5 mio. kr. i 2021. Disse vil indgå i budgetoplægget.

I forhold til uddannelses- og erhvervsvejlederne er konsekvensen, at gruppen fortsat er en organisatorisk enhed under Børn og Unge, men at vejlederne opdeles i to grupper, henholdsvis grundskolevejledere og ungevejledere. De dedikeres til uddannelsesvejlednings- og erhvervsvejledningsopgaver i henholdsvis Center for Børn og Unge og Center For Arbejdsmarked, der har drifts- og ledelsesansvaret for vejledernes opgaver. Vejlederfagligheden opretholdes og udvikles på tværs af de to områder.

I principperne for den tværfaglige og helhedsorienterede ungeindsats lægges op til en omfattende kulturudvikling, nye samarbejdsformer og faglig omstilling. Når den endelige tilrettelæggelse af ungeindsatsen kendes, udarbejder områderne forslag til udviklings- og kompetenceudviklingsinitiativer, der gives første prioritet i de kommende to år. MED-organisationen inddrages heri.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede borgerindsatser anbefaler til Byrådets godkendelse:

1.    At den tværfaglige ungeindsats baseres på følgende overordnede principper:

a.    Fælles arbejdsmetoder og tilgang til de unge

b.    Tidlige forebyggende indsatser og mindsteindgrebsprincippet

c.    Stærk faglighed, forstået som såvel fagfaglighed som tværfaglighed

d.    Tværgående mål for ungeindsatsen i kombination med fagområdernes specifikke mål

e.    Sammenhæng og kontinuitet i indsatser på tværs af forskellige aktører, interne og eksterne – ”Kædeansvar”.

2.    At følgende principper lægges til grund for organisering at ungeindsatsen:

a.    Basisorganisationen har ansvaret for driftsopgaverne.

b.    Tværgående faglige teams, hvor uddannelsesplanen aftales.

c.    Decentral beslutningskompetence på medarbejderniveau.

d.    Ungehuset bliver ”en indgang” for alle unge i alderen 15 til 30 år, der ikke er i uddannelse eller job.

e.    Uddannelses- og erhvervsvejledningen forankres organisatorisk i Center for Børn og Unge med udlægning af opgaver for de 15–25-årige til Center for Arbejdsmarked

f.     Alle unge har en koordinerende sagsbehandler, der kan være suppleret med en kontaktperson.

g.    Virksomhedskontakten i forhold til tilbud til unge forstås samlet fra Center for Arbejdsmarked, Virksomhedsservice.

h.    Den ledelsesmæssige forankring af den koordinerede ungeindsats placeres i et tværgående lederteam samt en styregruppe.

At 1 og 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

Sten Knuth (V) ønsker sagen oversendt til Byrådets behandling.

Udvalget udtrykker bekymring for, om det er den rigtige konstruktion, og ønsker derfor, at kulturændringen og organiseringen følges politisk tæt med inddragelse af erfaringer fra berørte unge, samt at der løbende sker justeringer, når behovet opstår.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Ad. 1. Anbefales.

Ad. 2. Aanbefales.

Byrådet bedes godkende opgaveudvalg (17.4 udvalg) som rammen for at arbejde med forebyggelse af misbrug blandt unge.

I forlængelse heraf bedes Byrådet godkende oplæg til kommissorium for opgaveudvalget, samt pege på 6 medlemmer af Byrådet til opgaveudvalget.

Forebyggelses- og Seniorudvalget har et ønske om - som forebyggelsesudvalg - at sætte fokus på forebyggelse af unges misbrug.

Udvalget er senest ved en temadrøftelse blevet præsenteret for en række data hentet fra den regionale og nationale sundhedsprofil, der dels viser unges forbrug af rygning, alkohol og stoffer, dels giver et billede af unges trivsel, hvor en stor procentdel føler sig ensomme.

Udvalget ønsker at sætte et forebyggelsesfokus på disse problematikker i håb om, at flere unge vil trives og opleve at lykkes.

Data (her enkelte udvalgte) fra sundhedsprofilerne viser, at der er en sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug, såkaldt daglig rygning og hashrygning. I aldersgruppen 16-20 år har mere end 70% af drengene og 60% af pigerne, der ryger cigaretter, prøvet at ryge hash. Unge med en tidlig alkoholdebut og/eller større forbrug af alkohol har ligeledes en større risiko for at eksperimentere med stoffer, end unge med et begrænset alkoholforbrug. Blandt de unge, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, har 63% af drengene og 50% af pigerne prøvet hash.

20,9 % af de unge, der angiver at føle sig ensomme, har taget stoffer inden for den seneste måned, 11,8 % er daglig rygere og 8,6 % har en problematisk alkoholadfærd. Sundhedsprofilerne viser en signifikant sammenhæng mellem usund sundhedsadfærd og følelsen af ensomhed. På længere sigt er der tæt sammenhæng mellem unges trivsel og deres succes/oplevelse af succes med gennemførsel af en uddannelse og en god start på arbejdsmarkedet.

Der er behov for at ændre denne udvikling gennem konkrete anbefalinger, der kan skabe gode rammer for de unges trivsel samt motivere de unge hen imod en adfærd og kultur med mindre røg, alkohol og stoffer.

Der arbejdes allerede nu i kommunalt regi med en række indsatser for at forebygge og behandle misbrug.

Det foreslås, at der som supplement til de eksisterende indsatser nedsættes et såkaldt opgaveudvalg, der kan udarbejde konkrete anbefalinger med henblik på at mindske misbrug og fremme unges trivsel.

I forlængelse af ovenstående var der på fagudvalgsmøder i april oplæg til kommissorium for et opgaveudvalg. De unge borgere har berøringsflader ind i flere fagudvalg, der derfor involveres i etableringen af et opgaveudvalg ved at anbefale og/eller kommentere kommissoriet overfor byrådet.

De umiddelbart relevante fagudvalg er

·         Børne- og Ungeudvalget

·         Social- og Beskæftigelsesudvalget

·         Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

·         Forebyggelses- og Seniorudvalget

På sigt kan øvrige udvalg blive involveret afhængigt af opgaveudvalgets anbefalinger.

De nævnte fagudvalg drøftede første oplæg på aprilmøderne og havde en række kommentarer, der ønskedes indarbejdet i kommissoriet forud for fremsendelse til Byrådets godkendelse. Som bilag til nærværende sag fremlægges kommissorium version 2, hvor kommentarerne er indarbejdet, herunder

·         Opgaveudvalgets fokus er forebyggelse af unges misbrug, hvorfor kommissoriet også benævnes ”Forebyggelse af misbrug blandt unge”

·         Det foreslås, at der indgår 6 medlemmer af Byrådet i udvalget

·         De unge borgeres/brugeres primære berøringsflade ind i de fire fagudvalg er kort beskrevet

·         Det foreslås, at Slagelse Fælles Elevråd er repræsenteret

·         Det fremgår, at videnspersoner – Slagelse Kommunes medarbejdere, der har indsigt i områder med relevans for unge og misbrugsproblemer – kan/vil være ressourcepersoner, som opgaveudvalget løbende kan invitere og involvere

Opgaveudvalget foreslås sammensat af 6 medlemmer af Byrådet og 10 borgere. Det foreslås, at unge og forældre udgør en stor del af opgaveudvalget, således at dem, det reelt handler om – de unge og deres familier – er med til at sætte dagsordenen og anbefale handlinger og initiativer.

Udkast til kommissorium kan ses som bilag til denne sag.

Opgaveudvalgets arbejde foreslås påbegyndt august 2019 og afsluttet august 2020.

Kommunestyrelsesloven § 17 stk. 4

Byrådet kan beslutte en af følgende handlemuligheder:

-      Nedsætte et opgaveudvalg, der arbejder involverende sammen med de unge, forældre og vigtige interessenter om anbefalinger og forslag til initiativer, der kan ændre rammer og adfærd i positiv retning

-      Beslutte at forebyggelse for bedret trivsel og forebyggelse af misbrug fortsætter med nuværende center- og udvalgsspecifikke indsatser

Nedsættelse af et opgaveudvalg kan sætte rammen for en proces, hvor det sikres, at de unge og deres forældre og daglige netværk er tæt involveret og medudviklere på anbefalinger.

Ingen bemærkninger.

En række fagudvalg er involveret omkring unge i Slagelse Kommune og bør alle repræsenteres i et evt. opgaveudvalg. Herudover lægges der op til – som minimum - en løbende orientering af udvalgene frem mod opgaveudvalgets fremlæggelse af de endelige anbefalinger.

Det kan undervejs i forløbet vise sig, at andre fagudvalg skal involveres.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser samt Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler til Byrådets godkendelse, at der nedsættes et opgaveudvalg Forebyggelse af Unges Misbrug

2.    at Børn- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser samt Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler udkast til kommissorium til Byrådets godkendelse

3.    at Byrådet udpeger 6 medlemmer til opgaveudvalget fra Byrådet

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse med mulighed for supplerende forslag på Byrådets møde.

At 3 - Anbefales til Byrådet, at den politiske repræsentation tager afsæt i de anmeldte valggrupper samt de relevante fagudvalg.

Udvalget ønskede, at der blandt forældrene udpeges forældre med nuværende eller tidligere misbrugere. Fagprofessionelle inddrages undervejs.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Ad. 1. Anbefales.

Ad. 2. Anbefales med bemærkning om også at rette opmærksomhed på kriminelle miljøer.

Ad. 3. Anbefales.

Byrådet skal orienteres om Ankestyrelsens undersøgelse af et udvalgt antal sager om førtidspension afgjort uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsen har ved undersøgelsen foretaget en juridisk gennemgang af de sager, som hver af de udvalgte kommuner har indsendt.

Ankestyrelsen har gennemgået 100 sager indsendt af 10 kommuner.

Baggrunden for undersøgelsen er en lovændring, der trådte i kraft 1. juni 2016. Lovændringen betød, at kommunerne i 2 overordnede typer af sager kan afgøre, om en person skal have tildelt førtidspension uden forudgående forelæggelse af sagen for Rehabiliteringsteamet.

Det drejer sig om sager hvor:

·         Det er utvivlsomt, at personen ikke er berettiget til førtidspension.

·         Det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig, eller personen er terminalt syg.

Der er tale om en såkaldt ”kan bestemmelse”, hvor det er op til kommunen selv at afgøre, om kommunen vil bruge bestemmelsen eller forelægge alle sager for Rehabiliteringsteamet.

Kompetencen til at vurdere, om en sag skal forelægges Rehabiliteringsteamet ligger i Jobcenteret.

Kompetencen til at træffe beslutning om tilkendelse/afslag på ansøgninger om førtidspension ligger i Rådgivning og Udbetaling, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

Udvælgelsen af kommuner er sket på baggrund af vejledende tal fra førtidspensionsstatistikken leveret af STAR i juli måned 2018.

Opgørelsen viste, at det er et begrænset antal sager, der er blevet afgjort i kommunerne uden at sagen er blevet forelagt Rehabiliteringsteamet.

Det primære udvælgelseskriterium for Ankestyrelsen var derfor antallet af sager behandlet og afgjort i kommunerne i seneste opgørelsesperiode, 1. oktober 2017 – 31. marts 2018 uden at blive forelagt Rehabiliteringsteamet

Hensigten var at sikre, at de deltagende kommuner kunne levere et tilstrækkeligt antal sager efter den beskrevne fordeling.

·         Den procentvise andel af tilkendelser, afgjort uden om Rehabiliteringsteamet ud af alle tilkendelser i kommunen i perioden 3. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018

·         Kommunestørrelse

·         Geografisk placering

Ankestyrelsen havde bedt Slagelse Kommune om 13 sager, men valgte at undersøge de 11 sager:

·         5 sager om afslag, fordi det var utvivlsomt at personen ikke opfylder betingelserne for pension, jf. Lov om social pension § 17. stk. 4

·         4 sager om tilkendelse efter udtalelse fra sundhedskoordinator, fordi det var åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, jfr. Lov om social pension § 18 stk. 2

·         2 sager om tilkendelse på grund af terminal sygdom, jf. § 18. stk. 2. 

Ankestyrelsen har følgende generelle kommentarer til kommunerne:

Overordnet set har kommunerne godt styr på reglerne i de sager, der er gennemgået i undersøgelsen.

Lovens bestemmelser om terminalsager er lettest for kommunerne at afgøre uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet.

Efter Ankestyrelsens vurdering ville Slagelse Kommune havde fået stadfæstet 10 af de 11 sager.

1 sag ville være blevet hjemvist til kommunen til fornyet behandling af afslag på pension, idet Ankestyrelsen i den konkrete sag ville have anbefalet, at sagen skulle forelægges Rehabiliteringsteamet til vurdering af andre tilbud ved indstilling om afslag eller tilkendelse.

Københavns Kommune ville ligesom Slagelse have fået hjemvist en sag med afslag på pension uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet.

Undersøgelsen viser desuden, at Slagelse ligesom de øvrige deltagende kommuner ville have fået stadfæstet (medhold i) afgørelser på sager vedr. lovens bestemmelser om ”åbenbart formålsløse” og terminalt syge borgere.

Ankestyrelsen konkluderer, at 18 ud af 20 sager er afgjort under 1 måned.

Slagelse Kommunes sagsbehandlingstid i sager, der vedrører ”åbenbart formålsløse” og terminalt syge borgere er under 1 måneds sagsbehandlingstid i Rådgivning og Udbetaling, når sagen er modtaget fra Jobcenteret.

Retssikkerhedslovens § 79 a.

Lov om social Pension §§ 17-18.

Ingen bemærkninger.

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommune administrerer lovens bestemmelser korrekt.

Ankestyrelsens bemærkning i den konkrete sag tages til efterretning og der er fremadrettet fokus på administrativt at forankre at Ankestyrelsens anbefaling i Jobcenter, Rehabiliteringsteam og Rådgivning og Udbetaling.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Centerchef for Kultur, Fritid og Borgservice indstiller,

1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning,

2.    at Udvalget fremsender sagen til Byrådet til orientering.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Taget til efterretning og sagen fremsendes til Byrådet til orientering.

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2019.

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Ingen bemærkninger.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte punkter til orientering, drøftelse og/eller beslutning på udvalgets kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Oversigten over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder godkendes.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt med bemærkning om, at sag vedr. førtidspension (punkt 5) påføres oversigt.

Opfølgning på byrådhenvendelse fra Næstehjælperne.