10. Den virksomhedsrettede indsats (O)
10. Den virksomhedsrettede indsats (O)
Sagsnr.: 330-2019-81105 Dok.nr.: 330-2019-477198 Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Samarbejdet med Jobcentret kan
gøre en stor forskel i forhold til, at virksomhederne både på kort og lang sigt
får den arbejdskraft, de har brug for. Gennem de senere år er der blevet et
øget fokus på at professionalisere Jobcenterets service overfor virksomhederne,
den tætte virksomhedskontakt og det gode match mellem de ledige og de lokale
virksomheders efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere. Derfor er der et
godt fundament at stå på, når der nu gennemføres en forenklingsreform, der
peger på mere i samme retning – øget og målrettet virksomhedssamarbejde.
Virksomhederne har samlet set
mange ”aktører i marken”, som de kan trække på og som kan bidrage med viden og
ekspertise, men det kan være en jungle for dem at finde rundt i. Derfor er
samspillet mellem de forskellige aktør, herunder Jobcenteret, skolerne og
Erhvervscenteret af stor betydning for virksomhedernes samlede oplevelse af den
service, de har adgang til, og deres fremtidige muligheder for overlevelse,
vækst, bæredygtighed og produktivitet.
Virksomhedernes sociale ansvar
og deres bidrag til FN’s verdensmål er kommet på dagsordenen, siden FN's 17
Verdensmål blev vedtaget i 2015 på FN's årlige generalforsamling. Målet er at
sikre en bæredygtig global udvikling frem mod 2030. Virksomhedssamarbejdet
om det sociale ansvar, og om målgrupper der er længere væk fra det ordinære
arbejdsmarked er en væsentlig brik, når det kommer til at skabe en rummelig og
mangfoldig arbejdsplads med et image, der kan tiltrække næste generation på
arbejdsmarkedet.
Digitale løsninger, avanceret teknologi og brug af sociale
medier fordrer nye måder at samarbejde med virksomhederne på, og nye måder for
virksomhederne at drive virksomhed på. Virksomhederne har brug for medarbejdere
med nye kompetencer, og arbejdsmarkedet og jobbene ændrer sig. En del af
samarbejdet med det offentlige er allerede omlagt til selvbetjeningsløsninger
og mere er på vej. Kommunikationskanalerne i dag er flere end for blot få år
siden. Det kræver bevidste valg, der er baseret på faglighed i forhold til at
udnytte de mange nye muligheder i virksomhedssamarbejdet og være på forkant med
udviklingen.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Kendetegn for udviklingen i det lokale erhvervsliv (bilag
med baggrundstal vedlagt)
Erhvervslivet i Slagelse Kommune er kendetegnet ved at have
en stor andel offentlige arbejdspladser, hvor der er overrepræsentation inden
for sociale institutioner, sundhedsvæsen og forsvar. Herudover har Slagelse en
overrepræsentation af arbejdspladser inden for handel samt bygge- og
anlægssektoren.
Udviklingen siden sidste højkonjunktur i 2008 viser, at hele
Vest- og Sydsjælland, inklusiv Slagelse Kommune, er meget presset i forhold til
at fastholde og udvikle arbejdspladser. I Vest- og Sydsjælland har der i
perioden 2008-2018 været et fald i arbejdspladser på 7,1 % og i Slagelse på 2,9
%. Modsat har der på landsplan været en stigning i arbejdspladser på 1,8 % og i
Hovedstadsområdet på 8,7 %. Set over hele perioden er der bortset fra enkelte
år skabt flere arbejdspladser på landsplan og især i Hovedstadsområdet.
De underbrancher, hvor Slagelse er mest presset
antalsmæssigt i forhold til tab af lokale arbejdspladser gennem det sidste årti
er: Bygge- og anlæg, Offentlig administration, forsvar og politi samt
Fødevareindustrien. Inden for hver af disse underbrancher er der i runde tal
mistet ca. 500 lokale arbejdspladser fra 2008-2018. Gennem det seneste år går
det fortsat positivt fremad for Bygge og anlæg, men situationen er tæt på
status quo for de 2 andre områder. Sundhedsvæsenet adskiller sig antalsmæssigt
markant fra de øvrige brancher, hvor der er hentet ca. 1.500 flere
arbejdspladser som følge af bygning af nyt psykiatrihospital, ændrede regionale
sygehusstrukturer og en generel vækst inden for området. De større
underbrancher, som har været hårdest ramt procentuelt i forhold til mistede
arbejdspladser er: Fødevareindustrien, Maskinindustrien, Landbrug, Bygge- og
anlæg samt Offentlige administration, forsvar og politi. Det har primært været
den offentlige administration, som har været hårdt berørt af større
afskedigelser, der er resulteret i deciderede varslinger, gennem de seneste 5
år, hvor det især var industrien, som var hårdt berørt i årene 2010 og 2011. De
lokale brancher, der procentuelt har oplevet størst vækst er: Sundhedsvæsenet,
Hoteller og restaurationer samt rengøring og anden operationel service.
Ovenstående brancheudvikling betyder, at der lokalt er skabt
ca. 4.000 flere arbejdspladser inden for ledelse og lønmodtagere på såkaldt
højeste niveau, mens der i samme periode er mistet ca. 5.000 arbejdspladser for
lønmodtagere på mellemniveau og grundniveau samt selvstændige. I arbejdsstyrken
er Slagelse kendetegnet ved have en overrepræsentation af faglærte og ufaglærte
og underrepræsentation i forhold til borgere med lang videregående uddannelse.
Selvom uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken fortsat højnes, så er der gennem
det sidste årti opstået en stigende ubalance mellem efterspørgsel og udbud af
arbejdskraft både uddannelsesmæssigt og geografisk.
Det betyder, at stadig flere over tid er nødt til at pendle
til job. I 2008 var det 32 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen, som
pendlede til andre kommuner, hvor det i 2018 var 38 %. Det er især inden for
erhvervsservice, handel, bygge og anlæg samt industrien, at flere pendler ind
mod Hovedstadsområdet, hvor der er større vækst i arbejdspladser. Inden for
Offentlig administration, forsvar og politi er der også flere, som pendler. Det
hænger i overvejende grad sammen med centralisering og omflytninger af
arbejdspladser. Det er typisk sket inden for Skat, Udbetaling Danmark og
forsvaret gennem det sidste årti.
Præcis samme pendlingstendens gør sig gældende ind i
kommunen, omend der er tale om forskellige udviklinger på brancheniveau. Det
lokale erhvervsliv har i stigende omfang især hentet ekstern arbejdskraft fra
andre kommuner og udlandet inden for: Sundhedsvæsenet, Hotel og restauration,
Handel samt Erhvervsservice, hvor rengøringsområdet fylder en del.
Sundhedsområdet er påvirket af, at der efter politisk beslutning er flyttet
arbejdspladser til kommunen, men hvor en stor del af personalet fortsat har
haft mulighed for at flytte med fra tidligere geografisk placering. Samtidig er
der udpræget mangel på højtspecialiseret arbejdskraft på sundhedsområdet,
hvilket gør, at der også hentes en del udenlandsk arbejdskraft, ligesom mange
pendler til kommunen fra typisk de kommuner, som uddanner til sundhedsvæsenet.
Inden for hotel- og restauration er der også mangel på faglært arbejdskraft.
Men de såkaldte paradoksområder fylder også en del, hvor der hentes udenlandsk
arbejdskraft, til trods for der ofte er tale om brug af ufaglært arbejdskraft.
De strukturelle udfordringer på disse paradoksområder er, at der ofte er tale
om deltidsstillinger, lavtlønsstillinger, stillinger med skiftende arbejdstider
og natarbejde og stillinger, hvor der kræves en god fysik.
Proaktiv virksomhedskontakt
Jobcentret har en række muligheder for at understøtte
virksomhederne i at rekruttere, fastholde, opkvalificere og tiltrække
fremtidens arbejdskraft.
Medarbejderne i Virksomhedsservice har virksomhederne som
deres kernekunder. Virksomhedskonsulenternes fornemmeste opgave er at afdække
virksomhedernes behov og derudfra synliggøre viften af muligheder for
samarbejde. Det kan være at koble virksomhederne med andre ”aktører i marken”
for eksempel Slagelse Erhvervscenter, Væksthus Sjælland, skolerne etc., eller
bringe de virksomhedsrettede ordninger i spil eller/og foranledige samarbejde
med Jobcentrets øvrige afdelinger om forskellige målgrupper.
Derudover planlægger og gennemfører Virksomhedsservice i
samarbejde med andre interne og eksterne samarbejdspartnere løbende en række
virksomhedsrettede aktiviteter og kampagner hen over året, for eksempel
rekruttering til juleassistance, rekruttering af afløsere til ældreområdet,
SUK-festival, Faglært Fremtid og jobmesser.
Lokalt er det på årsbasis ca. 45 % af virksomhederne med
mindst 1 ansat, som samarbejder med Jobcenter Slagelse eller nabojobcentrene om
løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor
og nyttejob. På landsplan er det ca. 38 % af virksomhederne. Hertil kommer det
lokale samarbejde om ordinær rekruttering, inkl. eventuel målrettet
opkvalificering til bestemte job, brugen af åbne jobopslag på jobnet,
voksenlærlinge, personlig assistance og delvise syge/raskmeldinger. En stor del
af virksomhederne vil naturligvis være gengangere i forhold til opgørelsen af
samarbejdsgraden, men det er desværre ikke teknisk muligt at lave en samlet
opgørelse af samarbejdet på alle indsatserne.
På årsbasis har Jobcenter Slagelse kontakt til ca. 1200-1300
lokale virksomheder, hvor Jobcentrets kontaktplan især er målrettet de
brancher, hvor der opleves ubalancer og paradokser på arbejdsmarkedet, og hvor
det er muligt via beskæftigelsesindsatsen at finde løsninger.
Koordinering og fælles kodeks for god service overfor
virksomhederne
Medarbejderne i Center for Arbejdsmarked & Integration
(CAI) arbejder efter et ”fælles kodeks for god virksomhedsservice”. Virksomhedskontakten
registreres i fagsystemet, så den enkelte medarbejder har mulighed for at
forberede sit virksomhedsbesøg på et kvalificeret grundlag, og med respekt for
at virksomheden er en arbejdsplads – med sigte på et fleksibelt samarbejde med
mindst muligt bureaukrati via mere service. Medarbejdere i CAI med
virksomhedskontakt mødes i et internt netværk på tværs af afdelinger, hvor
kvaliteten af virksomhedssamarbejdet er på dagsordenen, og der deles viden og
erfaringer om arbejdsmarkedet. Desuden er der faste koordineringsmøder mellem
Virksomhedsservice og de enkelte afdelinger, hvilket også er en vigtig nerve i Jobcentrets
evne til at være en professionel og interessant samarbejdspartner for
virksomhederne, så virksomhederne og Slagelse Kommune kan lykkes med
beskæftigelsesindsatsen.
Rekrutteringsservice
I 2016 etablerede Jobcentret en rekrutteringsenhed, som
organisatorisk er tilknyttet Virksomhedsservice. I rekrutteringsindsatsen
formidles ledige jobsøgere til ordinære job. Der rekrutteres til alle brancher,
stillingsbetegnelser og typer af ansættelse. Rekrutteringsprocessen
skræddersyes til den enkelte virksomhed, og der rekrutteres kandidater fra hele
landet via fælles databaser og rekrutteringsfællesskaber på tværs af
kommunegrænser. Siden januar og indtil primo november 2019 har 145 forskellige
virksomheder benyttet Jobcentrets Rekrutteringsservice og lagt en konkret
rekrutteringsordre, heraf har 21 % af virksomhederne afleveret mere end én
rekrutteringsordre. I alt har Rekrutteringsservice arbejdet med 276 konkrete
stillinger, hvoraf 45% af stillingerne er blevet besat med kandidater, som er
formidlet via Rekrutteringsservice. Dette svarer til 125 kandidater, hvoraf ca.
90% er borgere fra Slagelse.
I Rekrutteringsservice er der stort fokus på det rette match
mellem virksomhed og kandidater. Rekrutteringsservice afholder bl.a. POP-UP
Jobbutik hver onsdag i Ungehuset og Jobhuset, hvor de møder de ledige borgere
og derved kvalitetssikrer matchningen endnu bedre. Borgerne vejledes også i
forhold til CV, ansøgning og jobsamtaler, så de derved er lettere at udsøge og
er klædt bedre på til at møde virksomhederne. Tilbagemeldinger på
tilfredshedsmålinger viser, at 97% af virksomhederne er tilfredse med den
service, de har fået.
Kompetenceløft i virksomhederne
Der er behov for nye kompetencer i virksomheder efterhånden
som der implementeres ny teknologi, og som følge af den generelle udvikling på
arbejdsmarkedet.
Med voksenlærlingeordningen kan man løfte såvel ledige som
beskæftigede til faglært niveau, mens jobrotationsordningen er en anden
mulighed. Her kan en virksomhed ansætte en ledig som vikar med tilskud, mens
medarbejdere deltager i efteruddannelse. I en ny aftale i Folketinget er der
afsat 102 mio. kr. til kompetenceløft af ledige og beskæftigede. Blandt andet
er der afsat 30 mio. kr. til, at kontanthjælpsmodtagere får bedre
uddannelsesmuligheder, 27 mio. kr. til, at ledige kan tage grundforløb på en
erhvervsuddannelse, og 20 mio. kr. er målrettet visse fagområder, så
virksomhederne kan kombinere kompetenceløft til faglært niveau for voksne
erfarne medarbejdere med ansættelse af ledige i jobrotationsvikariater.
Virksomhedsservice har en vigtig opgave i at styrke
virksomhedernes viden om de forskelle muligheder for opkvalificering og støtte
dem gennem målrettet vejledning og samarbejde, især indenfor områder med risiko
for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Et eksempel på et målrettet samarbejde
om opkvalificering er ”detailhandelsprojektet” som CAI sammen med Slagelse
Erhvervscenter og erhvervsforeningerne har sat i søen, med støtte fra Lokalt
Arbejdsmarkedsråd.
Desuden er et flerårigt tværfagligt voksenlærlingeprojekt på
tegnebrættet, således at voksenlærlingeordningen kan blive boostet, flere kan
blive uddannet til faglært niveau og medvirke til, at virksomhederne sikres
fremtidens arbejdskraft.
Partnerskabssamarbejdet
For at opbygge et tæt samarbejde med private og
offentlige virksomheder om beskæftigelsesindsatsen har Center for Arbejdsmarked
& Integration siden 2007 etableret Partnerskabsaftaler med private og
offentlige virksomheder. Der er løbende ca. 350 virksomheder, der har en
Partnerskabsaftale, og i 2019 er fire af Verdensmålene integreret i
partnerskabssamarbejdet. Det drejer sig om verdensmål 4 (Kvalitetsuddannelse),
8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), 10 (Mindre ulighed) og 17
(Partnerskaber for handling). Med verdensmålene kan virksomhederne
synliggøre det sociale ansvar, som de allerede tager – og træffe
beslutninger, der løfter deres sociale ansvar til et endnu højere
niveau. Over 40 % af de samlede virksomhedsrettede forløb i Slagelse i
2018 og 2019 har været i samarbejde med virksomheder, der har en
partnerskabsaftale. I forhold til rekruttering af medarbejdere til ordinære job
har over 30 % af rekrutteringerne været til virksomheder med en
partnerskabsaftale. Forenklingsreformens fokus på kvalitet og omfang af de
virksomhedsrettede forløb stemmer godt overens med intentionerne i
partnerskabsaftalen, der bygger på et gensidigt forpligtende samarbejde med
faste kontaktpersoner.
Fastholdelse og handicapkompenserende ordninger
Der er en politisk ambition om, at 13.000 flere handicappede
med fysiske og psykiske lidelser i Danmark skal i job inden 2025. Dertil kommer,
at en vis andel af ansatte i virksomhederne rammes af sygdom, hvor der kan
tilstøde forskellige grader af nedsat arbejdsevne, som truer deres tilknytning
til arbejdsmarkedet. Med en hurtig og smidig virksomhedsindsats kan den ansatte
i en del tilfælde fastholdes i job via kompensation med §56, hjælpemidler
og/eller bevilling af personlig assistance. Jobcentret har en vigtig rolle i forhold
til at bidrage til at spotte syge medarbejdere, der kan have gavn af
ordningerne, herunder vejlede virksomhederne om de handicapkompenserende
ordninger, så virksomhederne ikke mister vigtige kompetencer og dygtig
arbejdskraft. Medarbejderne i Virksomhedsservice og i CAI som helhed klædes
løbende på i forhold til mulighederne i de handicapkompenserende ordninger, så
de bedst muligt kan indgå i dialogen med virksomhederne om konkrete løsninger.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at
den virksomhedsrettede indsats fortsætter i samme retning, og der arbejdes
videre med en professionel tilgang til virksomhederne, som en vigtig partner i
beskæftigelsesindsatserne. Desuden anbefales, at der fortsat lægges vægt på et
tæt samarbejde mellem beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsesområdet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Orientering om den virksomhedsrettede indsats tages til efterretning.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 2. december 2019:
Fraværende:
Morten Hass Augustsen (V)
Udsat.
