Sundhedsudvalget – Referat – 4. maj 2026


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget kan godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget godkender dagsordenen.

2. Sundhedsprofilen 2025 (O)

Beslutning

Under punktets oplysning deltog Anne Simone Juhl Christiansen fra Region Sjælland.

At 1: Orientering givet.

Sundhedsudvalget ønsker at data fra sundhedsprofilen medtages i kommende sager, når det har relevans.

Præsentationen fra mødet vedlægges som bilag sammen med referatet.



Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsprofilen er en stor, landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som på baggrund af borgernes egne svar, kortlægger danskernes sundhed, trivsel og sygdomsmønstre. Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år for at følge udviklingen i danskernes sundhed og kunne målrette sundhedsindsatser. Sundhedsprofilen 2025 blev gennemført i foråret 2025 og er den femte undersøgelse af sin slags. Sundhedsprofilen 2025 blev offentliggjort i marts 2026.

Sundhedsudvalget orienteres om resultaterne af Sundhedsprofilen 2025.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget orienteres om resultaterne af Sundhedsprofilen 2025.  

Sagens indhold

Sundhedsprofilen er en stor, landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger danskernes helbred og trivsel, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer.

Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. 

Sundhedsprofilen er gennemført i 2010, 2013, 2017, 2021 og i 2025. Ved hver undersøgelse har omkring 180.000 personer deltaget. Undersøgelsen omfatter borgere på 16 år eller derover med bopæl i Danmark. 

Et uddrag af centrale data for Slagelse Kommune findes i bilag 1. 

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved
varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk.
2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til
borgerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

3. Opsamling på dialogmøde med Frivilligcenteret (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Sundhedsudvalget noterer sig udfordringer med videreførelse af aktiviteter i Fællesskabsalliancen og tid til administration af Socialkompas.dk.

 



Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalget kan drøfte opfølgning på dialogmøde med Frivilligcenteret den 4. maj 2026.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller, 

1. at Sundhedsudvalget drøfter opfølgning på dialogmøde med Frivilligcenteret.

 

Sagens indhold

Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 13. april 2026 følgende emner til drøftelse:

  • Ansøgning fra Frivilligcentret om midler til drift af Socialkompas.dk


Fra Frivilligcenteret er der modtaget følgende emner i vilkårlig rækkefølge:

  • Frivilligcentrets opbygning og funktion
  • Frivilligcentrets situation nu og fra 2027 (FællesskabsAlliancen afsluttes den 30/11-2026),
    Kongehavecentret/Fællesskabernes Hus fremadrettet
  • §18 midler og kriterier (ud fra dialogmødet om samme tidligere på året)
  • Dialog om vores ansøgning om midler til drift af SoocialKompas.dk, lokalt (Som Frivilligcenter Slagelse står ansvarlig for).
     

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

4. Budget 2027-2030 - Drøftelse af input til budgetforhandlinger (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Sundhedsudvalget noterer sig desuden:

  • Konsekvens af finansieringssiden i sundhedsreformen på 8,6 mio. kr. bør tages ind i den tekniske korrektion af budgettet.
  • Nettodriftsudgifter til borgere sammenholdt med sundhedsprofilen kunne analyseres nærmere mhp. at sætte retning på kommende indsatser.
  • Frivillighed som indsats kunne med fordel behandles i et bredere perspektiv i en tværgående temadrøftelse i Byrådet.


Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget

 

Beslutningstema

Med henblik på at belyse tematikker og opmærksomhedspunkter til budgetforhandlingerne skal Sundhedsudvalget drøfte status, udfordringer og handlemuligheder på udvalgets område. 

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget drøfter tematikker og opmærksomhedspunkter til budgetforhandlingerne


Sagens indhold

Byrådet besluttede på deres møde i februar, at de stående udvalg skal inddrages mere aktivt i de politiske drøftelser forud for budgetforhandlingerne om budget 2027-2030. Derfor er der i tidsplanen for budgetprocessen indlagt budgetmøder i udvalgene i maj og juni.

Drøftelserne tager afsæt i forårets intromøder i udvalgene, forventet regnskab 2026 behandlet på møde i april, samt præsentationerne fra budgetseminaret den 23. og 24. april.
I præsentationen på budgetseminaret blev der præsenteret en samlet opsamling på udfordringer, behov for analyser, nye politiker/strategier samt temaer og handlemuligheder.
Præsentationen kan ses i bilag 1 til sagen. 

Udvalget skal drøfte og prioritere hvilke temaer, der skal indgå i de kommende budgetforhandlinger, herunder eventuelle prioriterings- og handlemuligheder, der skal analyseres nærmere. Analyserne gennemføres med henblik på at indgå i arbejdet med budget 2028-2031. 

Temaer og opmærksomhedspunkter, der ønskes belyst i forbindelse med budgetforhandlingerne, skal omhandle væsentlige udfordringer eller udviklingstendenser, som aktuelt eller på sigt forventes at lægge pres på det nuværende serviceniveau eller de gældende økonomiske rammer.

Fremsættes nye budgetforslag til budgetforhandlingerne, er det en forudsætning at der samtidig kan peges på et råderum som sikrer balance i økonomien.    

 

Retligt grundlag

Godkendt tids- og procesplan for budget 2027-2030

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

På mødet i juni forelægges udvalget opsamling på drøftelserne i maj, herunder administrationens forslag til temaer og anbefalinger til budgetforhandlingerne.

5. Redisponering af anlæg samt tillægsbevillinger (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Kommunens anlægsprojekter er blevet gennemgået for at sikre, at anlægsbudgetterne for 2026 er fordelt korrekt.

Byrådet skal - efter anbefaling fra Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget - tage stilling til ansøgning om tillægsbevilling på 0,537 mio. kr. til projekt: 144 - Etablering af træningsfaciliteter samt anlægsbevilling på 0,834 mio. kr. til samme projekt.

Fagudvalgets indstillinger indgår i en samlesag til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre samt Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 0,537 mio. kr. til projekt: 144 - Etablering af træningsfaciliteter samt anlægsbevilling på 0,834 mio. kr. til samme projekt (jf. bilag 1).

 

Sagens indhold

Der er foretaget gennemgang af anlægsrammen med henblik på en vurdering af, om der er rådighedsbeløb, som skal omplaceres mellem årene 2026-2029.

I budgetforhandlinger for 2026-2029 blev der godkendt en samlet anlægsramme på 228 mio. kr. for 2026. Siden er der overført regnskabsresultat for 2025 samt øvrige tillægsbevillinger, som gør at den samlede anlægsramme i 2026 udgør 306 mio.kr.

Anlægsrammen under Sundhedsudvalget udgør i 2026 i alt -0,467 mio. kr. med kun et enkelt anlæg: 144 - Etablering af træningsfaciliteter. Anlægget har fra tidligere år fået overført et merforbrug, hvorfor det nu fremgår med et minus budget i 2026.

Det er vurderet, at der ikke bør omplaceres rådighedsbeløb mellem årene under Sundhedsudvalget. Derimod er der et merforbrug på anlæg 144- Etablering af træningsfaciliteter, som der skal tages stilling til.

I Byrådets budgetaftale for 2020-2023 er der givet anlægsmidler til etablering af træningsfaciliteter i tilknytning til Blomstergården.  I alt 32,4 mio. kr. i årene 2020-2022. I januar 2021, blev projektet tildelt yderligere 1,8 mio. kr. grundet størrelsen på licitationsudbuddet. Efterfølgende blev det klart, at der behov for større adkomstareal, samt fjernelse og reetablering af eksisterende vej/parkering og træningshave. Hertil bliver der den 30. august 2021 tilført yderligere 3,7 mio. kr. fra kassen.
Der har været en længere anlægsperiode fra 2021 – 2025, hvor alt indvendigt er afsluttet. I 2026 færdiggøres de sidste udendørs elementer i form af beplantning.

 

Retligt grundlag

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tillægsbevilling på 0,537 mio. kr. til anlægsprojekt med forventet merforbrug søges finansieret af kassen, da det har ikke været muligt at finde finansiering via driften.

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

144 - Etablering af træningsfaciliteter (tillægsbevilling)

2.1537

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Kassen

 

-537

 

 

 

      
Anlægsbevilling     
144 - Etablering af træningsfaciliteter2.1834   
Finansiering     
Afsat rådighedsbeløb  834   

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

6. Udmøntning af midler under Sundhedspolitikken (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget godkendte i december 2023 Slagelse Kommunes nye sundhedspolitik 'Sammen om sundhed styrker vi det gode liv - En sundhedspolitik for alle i Slagelse Kommune, 2024-2034'. For at understøtte implementeringen af Sundhedspolitikken, er der afsat midler til en afprøvningspulje under Sundhedspolitikken, ligesom puljen 'Sundhedspolitikkens Fundraising' skal understøtte indsatser under sundhedspolitikken.

Sundhedsudvalget orienteres om status på afprøvningspuljen under Sundhedspolitikken samt puljen 'Sundhedspolitikkens fundraising'. 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget orienteres om status på afprøvningspuljen under Sundhedspolitikken samt puljen 'Sundhedspolitikkens fundraising'. 

Sagens indhold

Afprøvningspulje under sundhedspolitikken

I Budgetaftale 2024-2027 blev der afsat 0,25 mio. kr. årligt til styrket indsats vedrørende sundhedspolitikken. I Budgetaftale 2025-2028 afsatte forligspartierne yderligere 1,5 mio. kr. årligt til at forbedre sundheden i Slagelse Kommune. I alt 1,75 mio. kr. årligt.

Sundhedsudvalget besluttede på deres møde d. 2. december 2024 pkt. 5, at anvende 1,2 mio. kr. årligt, af disse midler, til medarbejderressourcer, hvis opgave er at omsætte Sundhedspolitikken til konkrete handlinger, samt at anvende de resterende 0,55 mio. kr. til en afprøvningspulje til konkrete initiativer. 

Afprøvningspuljen under sundhedspolitikken anvendes til igangsættelse og afprøvning af indsatser under sundhedspolitikken. Midlerne udmøntes til en given afprøvning i en begrænset periode på fx. 1-2 år, hvorefter der tages stilling til indsatsens/indsatsernes videre drift. 

Sundhedsudvalget beslutter, hvilke indsatser der skal afprøves for midler i afprøvningspuljen. Ved afprøvning af indsatser orienteres Sundhedsudvalget og øvrige relevante fagudvalg løbende om indsatsen/indsatsernes gennemførsel og målopfyldelse. Hvis indsatsen/indsatserne viser gode resultater, kan der fremføres en beslutningssag i det relevante fagudvalg med model for at videreføre indsatsen/indsatserne.

Afprøvningspuljen blev første gang udmøntet i 2025. Status på udmøntning af afprøvningspuljen under sundhedspolitikken for 2025 og frem ses herunder:

Årstal

2025

2026

2027

2028

Budget

0,55 mio. kr.

0,55 mio. kr.

0,55 mio. kr.

0,55 mio. kr.

Anerkendelse af frivillige

-0,25 mio. kr.

?

 

 

Forbedring af seksuel sundhed

-0,196 mio. kr.

-0,196 mio. kr.

 

 

Nikotinstoptilbud til børn og unge

-0,104 mio. kr.

-0,104 mio. kr.

 

 

Ikke disponerede midler d.d.

0 mio. kr.

0,25 mio. kr.

0,55 mio. kr.

0,55 mio. kr.

Sundhedspolitikkens fundraising

I Budgetaftale 2023-2026 blev der afsat en pulje til strategisk fundraising. Der blev afsat 2 mio. kr.
i 2024 og 3 mio. kr. i overslagsårene. Kompetencen til udmøntning af puljen lå i
Økonomiudvalget (ØU), men på ØU's møde d. 11. december 2023 pkt. 18, godkendte ØU at ændre kompetencen, så den fremover lå i Sundhedsudvalget. Dette grundet budgetforliget i 2024, som beskrev følgende:

... Derfor er forligspartierne enige om at afsætte midler, der kan understøtte indsatser i de handleplaner, der laves for at implementere den nye sundhedspolitik. Midler som kan samtænkes med de allerede afsatte puljer til strategisk samarbejde særligt på sundhedsområdet.

Sundhedsudvalget godkendte på deres møde d. 21. maj 2024, at der omprioriteres 0,65 mio. kr. fra 2024 og årene frem fra puljen til strategisk fundraising, til at sætte handlekraft bag
sundhedspolitikken. Dette i form af en medarbejderressource.

Puljen har efterfølgende skiftet navn til 'Sundhedspolitikkens Fundraising', og der er således 2,350 mio. kr. årligt i puljen til strategisk fundraising under sundhedspolitikken eksl. pris- og lønfremskrivning.

Sundhedspolitikkens Fundraising udmøntes løbende og skal bidrage til, at der hjemtages fonds- og puljemidler til indsatser og tiltag, der understøtter implementeringen af sundhedspolitikken. Det være sig medfinansiering, pilot- og modningsprojekter forud for fondsansøgninger, fondsmoms o. lign. Administrationen bringer puljen i spil løbende ifm. udmøntning af sundhedspolitikken. Herunder også i forbindelse med fonds- og puljeansøgninger på andre fagområder, som bidrager til implementering af sundhedspolitikken. Ved igangsættelse af nye pilot- og modningsprojekter vil Sundhedsudvalget få forelagt en beslutningssag. 

Status på udmøntning af puljen Sundhedspolitikkens Fundraising fra 2025 og frem ses herunder:

Årstal

2025

2026

2027

2028

Oprindeligt budget

2,696 mio. kr.

2,696 mio. kr.

3 mio. kr.*

3 mio. kr.*

Driftsoverførsler

0,035 mio. kr.

0,743 mio. kr.**

 

 

Pilot- og modningsprojekt ’Sunde digitale børn og unge'

-0,4 mio. kr.

Overført fra 2025

0,1 mio. kr. 

 

 

Modningsprojektet ’Slagelse Synger’

-0,4 mio. kr.

Overført fra 2025

0,1 mio. kr. 

 

 

Ekstra midler til afprøvningspulje:

3-årigt samarbejde med Skolens Venner

-0,5 mio. kr.

Overført fra 2025

0,5 mio. kr. 

 

 

Fondsmoms: ’Fælles om det gode ældreliv

-0,117 mio. kr.

 

 

 

Fondsmoms: ’Natursociale indsatser i skoleskoven’

-0,075 mio. kr.

 

 

 

Fondsmoms: ’Smag dig frem’

-0,073 mio. kr.

-0,064 mio. kr.

 

Partnerskabsaftale med Cykling Uden Alder: ’Fællesskab på hjul’

 

-0,21 mio. kr.***

-0,24 mio. kr.***

Ikke disponerede midler d.d.

1,431 mio. kr. 

2,456 mio. kr.

 -

*Budgettet er uden pris- og lønfremskrivning.

**Heraf 43.000 kr. jf. overførselsreglerne om 0,03%.

*** Er forelagt til Sundhedsbeslutning på indeværende dagsorden punkt 7.

Administrationen bemærker, at der kan komme forslag til anvendelse af Sundhedspolitikkens Fundraising ifm. følgende indsatser: Sunde digitale børn og unge, Slagelse Synger m.fl.

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved
varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk.
2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til
borgerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele
kommunen.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

7. Partnerskab med Cykling Uden Alder om projektet ”Sammen-hold på hjul” (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Udvalget bemærker, at det ikke er hensigten at samle alle rickshaws eller aktiviteter i Slagelse by. Hensigten med projektet er at styrke og udvide fællesskabet mellem de frivillige, som kører cyklerne og på den måde få flere cykelture ud til borgerne.



Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget. 

Beslutningstema

Cykling Uden Alder (landsforeningen) og Cykling Uden Alder Slagelse (lokalforeningen) ønsker at indgå et nyt partnerskab med Slagelse Kommune om projektet ”Sammen-hold på hjul”, som har til formål at styrke fællesskabet blandt frivillige cykelpiloter, øge antallet af cykelture for ældre borgere, og skabe bedre rammer for koordinering mellem frivillige, forening og kommunale tilbud.

Sundhedsudvalget kan beslutte, om Slagelse Kommune skal indgå en partnerskabsaftale om projektet, herunder om der skal afsættes i alt 450.000 kr. til kommunal medfinansiering af projektet i perioden 5. maj 2026 til 31. marts 2028.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget beslutter at afsætte i alt 450.000 kr. fra Sundhedspolitikkens Fundraisingpulje fordelt på regnskabsårene 2026 og 2027 til indgåelse af nyt partnerskab med Cykling Uden Alder (landsforeningen) og Cykling Uden Alder Slagelse (lokalforeningen) om projektet ”Sammen-hold på hjul”.

Sagens indhold

Projekt Sammen-hold på hjul

Cykling Uden Alder (landsforeningen) har opnået støtte fra A.P. Møller Fonden til projektet ”Sammen-hold på hjul”, som gennemføres i perioden 1. april 2026 til 31. marts 2028. Projektet forudsætter medfinansiering fra deltagende kommuner.

Projektets formål er at:

  • styrke fællesskabet blandt frivillige cykelpiloter,

  • øge antallet af cykelture for ældre borgere – både borgere i plejebolig og borgere i eget hjem, og

  • skabe bedre rammer for koordinering mellem frivillige, forening og kommunale tilbud.

Fællesskabskoordinator

Som led i partnerskabet ansættes en fællesskabskoordinator på i alt 20 timer ugentligt. Fællesskabskoordinatoren skal understøtte eksisterende cykelaktivitet, udvikle nye tiltag og sikre sammenhængende arbejdsgange fra booking til gennemførelse af cykelture.

De 20 timer fordeles mellem Cykling Uden Alder (landsforeningen) (15 timer) og Cykling Uden Alder Slagelse (lokalforeningen) (5 timer). Afregning af timer sker internt mellem de to foreninger.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at fællesskabskoordinatorfunktionen kan bidrage til flere gennemførte cykelture og en mere håndholdt og tryg oplevelse for både ældre borgere, frivillige og medarbejdere på pleje- og aktivitetscentre.

Knudepunkt for cykelaktivitet

Projektet indebærer etablering af et knudepunkt i Slagelse som et fysisk samlingssted for frivillige cykelpiloter. Knudepunktet skal bidrage til at styrke fællesskabet blandt de frivillige og give mulighed for både individuelle ture og ture i fællesskab.

Ved knudepunktet tilknyttes fire rickshawcykler, som opbevares sikkert og aflåst. Cykling Uden Alder (landsforeningen) stiller to nye rickshawcykler til rådighed, og i samråd med lokalforeningen omplacerer Slagelse Kommune to eksisterende cykler fra Slagelse til knudepunktet.

Administrationen er i gang med at afdække mulig og egnet lokation for knudepunktet.

Opgradering og vedligehold af cykler

Som led i partnerskabet skal alle Slagelse Kommunes rickshawcykler efterses og vedligeholdes inden opstart for at sikre driftssikkerhed og tryghed for de frivillige cykelpiloter. Der har hidtil ikke været en fast struktur for vedligehold af cyklerne, men dette er inkluderet i kommunens medfinansiering.

Målgrupper og målsætninger

Projektets målgrupper er:

  • ældre borgere med behov for støtte til fællesskab og aktiviteter,

  • borgere, der ønsker at være frivillige cykelpiloter, og

  • pårørende og naboer, der ønsker at deltage i fællesskabet.

Inden for projektets første 12 måneder er målsætningerne bl.a.:

  • etablering af et velfungerende knudepunkt i Slagelse,

  • opbygning af et stærkt pilotfællesskab, og

  • gennemførsel af mindst 600 aktiviteter i form af cykelture og fællesskabsaktiviteter.

Forholdet mellem landsforeningen og lokalforeningen

Cykling Uden Alder er en landsdækkende forening, som samarbejder med mere end halvdelen af landets kommuner.

I Slagelse Kommune varetages den lokale cykelaktivitet af Cykling Uden Alder Slagelse, som er en selvstændig forening.

Cykling Uden Alder Slagelse har siden 2014 tilbudt gratis cykelture i rickshawcykler til ældre borgere i Slagelse Kommune. Lokalforeningen råder over Slagelse Kommunes 13 rickshawcykler, som er placeret på plejecentre og aktivitetscentre i hele kommunen, fordelt på fem cykler i Slagelse by og omegn, tre i Korsør, to i Skælskør, en i Boeslunde, en i Vemmelev og en i Dalmose. Foreningen har ca. 75 frivillige cykelpiloter.

Cykling Uden Alder (landsforeningen) og Cykling Uden Alder Slagelse (lokalforeningen) er dermed to selvstændige foreninger med hver deres bestyrelse og ansvar. Partnerskabet om projektet ”Sammen-hold på hjul” indgås med både landsforeningen og lokalforeningen og skal ses som et supplement til – ikke en erstatning for – den eksisterende lokale forening og det nuværende samarbejde med Slagelse Kommune.

Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag 1.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at partnerskabsaftalen bidrager til, at flere ældre borgere får mulighed for at deltage i fællesskaber og meningsfulde oplevelser, samt at fællesskabet blandt foreningens frivillige styrkes. 

Administrationen vurderer, at initiativet på den måde kan medvirke til at modvirke ensomhed og øge livskvalitet blandt ældre borgere i Slagelse Kommune. Dermed understøtter partnerskabet sundhedspolitikkens fokusområde "fællesskaber" og det prioriterede område "Øget tilgængelighed".

Partnerskabet vurderes at styrke det eksisterende samarbejde med Cykling Uden Alder og understøtte udviklingen af den lokale indsats i Slagelse Kommune samt Ældrelovens bærende værdi om et tæt samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund.

Retligt grundlag

Ifølge servicelovens § 18 og ældrelovens § 7 skal kommunen medvirke til at skabe gode rammer for den frivillige sociale indsats og sikre et udbytterigt samspil og samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger, organisationer og grupper til gavn for borgerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektets samlede udgift udgør 690.000 kr. i projektperioden fra 1. april 2026 til 31. marts 2028. Slagelse Kommunes medfinansiering udgør i alt 450.000 kr., som foreslås finansieret af Sundhedspolitikkens Fundraisingpulje i 2026 og 2027. 

Projektøkonomi

 

 

2026

2027

A.P. Møller Fondens finansiering

160.000 kr.

80.000 kr.

 

Kommunal medfinansiering via sundhedspolitikkens fundraising

Slagelse Kommunes medfinansiering

160.000 kr.

240.000 kr.

Service og vedligehold af 13 rickshawcykler

50.000 kr.

-

Medfinansiering i alt

210.000 kr.

240.000 kr.

Udgifter til foreningslokale er ikke indeholdt i den kommunale medfinansiering.

Der er ingen direkte personalemæssige konsekvenser for kommunen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget bliver orienteret om status på partnerskabet ved projektets afslutning. 

8. Tilskud til frivilligt socialt arbejde til målgruppen ældre (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

 

Beslutningstema

Kommunerne er forpligtet til at samarbejde med frivillige sociale foreninger på ældreområdet jf. ældrelovens § 7. Det betyder, at kommunen skal fastsætte et årligt beløb til støtte til frivilligt arbejde på ældreområdet. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommune. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med servicelovens § 18, hvor kommunen er forpligtiget til at yde støtte til frivillige sociale foreninger, og hvor kommunen modtager et beløb via bloktilskuddet, som kompensation for støtten. Bestemmelsen i ældreloven ændrer ikke på størrelsen af det beløb, som kommunen modtager via bloktilskuddet, og der er ikke krav om at den samlede støtte til frivillige sociale foreninger øges.

Jf. Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt ligger kompetencen vedr. § 18-puljen i Sundhedsudvalget, mens kompetencen vedrørende ældreloven ligger i Senior- og Omsorgsudvalget. Administrationen foreslår, at ældrelovens § 7 udmøntes via den gældende tildelingsmodel for § 18-puljen.

Sundhedsudvalget kan godkende, at ældrelovens § 7 indskrives i tildelingsmodellen til § 18-puljen til frivilligt socialt arbejde.

Sundhedsudvalget kan godkende, at puljens navn ændres fra §18-puljen til puljen til frivilligt socialt arbejde.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget godkender, at ældrelovens § 7 indskrives i tildelingsmodellen til § 18-puljen til frivilligt socialt arbejde.

2. at Sundhedsudvalget godkender, at puljens navn ændres fra §18-puljen til puljen til frivilligt socialt arbejde.


Sagens indhold

I ældrelovens § 7 er beskrevet, at kommunalbestyrelserne skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet, herunder yde støtte til frivilligt arbejde på ældreområdet. Paragraffen skal ses i sammenhæng med servicelovens paragraf 18 om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Servicelovens § 18 – støtte til frivilligt socialt arbejde til alle målgrupper
Slagelse Kommune afsætter hvert år en § 18-pulje efter serviceloven. Her kan foreninger søge midler til frivilligt socialt arbejde. Formålet er at støtte, styrke og fremme samarbejdet mellem kommunen og den lokale frivillige sektor. Puljen udbydes én gang årligt og fordeles efter en politisk besluttet tildelingsmodel.

Der er nedsat en indstillingsgruppe med repræsentanter fra Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Gruppen vurderer årets ansøgninger og indstiller en fordeling til Sundhedsudvalget, som har den formelle kompetence. 

I 2026 indkom 93 ansøgninger til § 18-puljen - heraf var 56 ansøgninger rettet mod målgruppen ældre. I alt er der i 2026 udmøntet 1,8 mio. kr. i § 18 puljen, hvoraf 1,2 mio. kr. er givet til aktiviteter målrettet ældre.

Ældreloven § 7 – støtte til frivilligt socialt arbejde på ældreområdet
Den nye ældrelov, som trådte i kraft den 1. juli 2025, indeholder en bestemmelse svarende til servicelovens § 18, men målrettet ældreområdet. Ældrelovens § 7 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal støtte frivillige sociale foreninger og organisationer på ældreområdet. Kommunalbestyrelsen skal både afsætte et beløb til området og fastsætte rammerne for samarbejdet.

Vejledningen til ældreloven beskriver, at kommunen bl.a. kan støtte aktiviteter som besøgsvenner, vågetjenester, frivillig ledsagelse, pårørenderådgivning, sociale caféer og andre samværsaktiviteter. Kommunen skal også understøtte ældrelovens bærende værdi om tæt samspil mellem frivillige aktiviteter og kommunens tilbud til ældre og pårørende – fx gennem samarbejde eller støtte til pårørendeforeninger og pårørendeindsatser.

Ældrelovens § 7 ændrer ikke kommunens bloktilskud. Så selv om støtten nu også skal dække ældreområdet specifikt, skal kommunens samlede støtte til frivilligt socialt arbejde ikke nødvendigvis forhøjes.

Udmøntning af støtte efter ældreloven § 7
Senior- og Omsorgsudvalget blev på deres møde den 5. marts 2026 punkt 6 orienteret om, at administrationen indstiller overfor Sundhedsudvalget, at udmøntningen af ældrelovens § 7 ikke ændrer på den nuværende praksis for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde. Det vil sige, at udmøntningen af midler til frivilligt sociale arbejde – både til ældre og til øvrige målgrupper – vil fortsætte via den nuværende tildelingsmodel under § 18-puljen.

Det begrundes i tre forhold:

  • Kommunerne har frihed til selv at tilrettelægge udmøntningen af såvel tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18 og ældrelovens § 7
  • Der er ikke krav om at det samlede tilskud til frivilligt socialt arbejde øges
  • Målgruppen ældre tilgodeses allerede i den nuværende udmøntning af servicelovens § 18, idet størstedelen af det nuværende tilskud går til målgruppen ældre. 

Administrationen vurderer på den baggrund, at bestemmelserne i ældrelovens § 7 kan imødekommes i nuværende praksis, som dermed kan forsætte uændret. Administrationen indstiller derfor overfor Sundhedsudvalget, at ældrelovens § 7 indskrives i gældende tildelingsmodel til frivilligt socialt arbejde, herunder intentionerne med paragraffen.

Ændringerne til tildelingsmodellen er medtaget i næstkommende sag på indeværende møde om godkendelse af tildelingsmodel til § 18-puljen.

Senior- og Omsorgsudvalget blev orienteret om bestemmelserne i ældrelovens § 7 om frivilligt socialt arbejde til målgruppen ældre og den forslåede udmøntning af paragraffen på deres møde den 5. marts 2026.

 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal efter Serviceloven § 18 samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, herunder yde foreningerne tilskud.
Kommunalbestyrelsen skal efter ældrelovens § 7 samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet, og herunder yde støtte til frivilligt arbejde på ældreområdet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I 2026 er der afsat 1.808.560 kr. til § 18-puljen og der indkom ansøgninger for 3.237.241 kr. fordelt på 93 ansøgninger. Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 1. december 2025 punkt 6, at fordele 1.808.554 kr. Dette på baggrund af indstillingsgruppens forslag til fordeling. 

Udover ovenstående pulje på 1.808.560 kr. er der afsat 400.000 kr. fra § 18-midlerne til grundfinansiering af Frivilligcentret (Budgetaftale 2008), 250.000 kr. til Recovery Bulls (Budgetaftale 2025) og 450.000 kr. til Headspace (Budgetaftale 2026).

Fordelingen af midler til målgruppen ældre ud af det samlede udmøntede beløb i § 18 puljen har været følgende:

2026: 1,2 mio. kr. til målgruppen ældre ud af 1,8 mio. kr. udmøntet

2025: 1,0 mio. kr. til målgruppen ældre ud af 1,75 mio. kr. udmøntet

2024: 1,27 mio. kr. til målgruppen ældre ud af 1,7 mio. kr. udmøntet 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Godkendelse af tildelingsmodel for § 18-puljen (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.



Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

 

Beslutningstema

Tildelingsmodellen for § 18-puljen har været i høring. Høringsprocessen har bestået af en formel høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte samt et dialogmøde med de frivillige sociale foreninger.

Høringen har resulteret i, at administrationen har udarbejdet et udkast til en revideret tildelingsmodel for § 18-puljen.

Sundhedsudvalget kan godkende det reviderede udkast til tildelingsmodellen for § 18-puljen.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget godkender den reviderede tildelingsmodel for § 18-puljen.

 

Sagens indhold

Sundhedsudvalget besluttede, at sende tildelingsmodellen for § 18-puljen i høring på deres møde den 2. marts 2026 punkt 2. Høringsprocessen har bestået af en formel høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte samt et dialogmøde med de frivillige sociale foreninger.

Dialogmøde med de frivillige sociale foreninger

Den 25. marts 2026 kl. 17-19.30 afholdt administrationen i samarbejde med Frivilligcentret et dialogmøde for frivillige sociale foreninger. Programmet for dialogmødet bestod af oplæg om Slagelse Kommunes puljer og tilskudsmuligheder, muligheder og gode råd til fundraising, rammer for § 18-tilskud, oplæg fra Frivilligcentret og dialog om input til opdatering af kriterierne for § 18-puljen.

Der var tilmeldt 64 deltagere til dialogmødet med repræsentation fra 43 foreninger.

Input fra dialogmødet om tildelingsmodellen er vedlagt i bilag 1.

Høring af relevante råd

Tildelingsmodellen har været i formel høring i Rådet for Socialt Udsatte, Ældrerådet og Handicaprådet.

Handicaprådet har i deres høringssvar (bilag 2) fremhævet følgende:

  • fornuftigt at prioritere aktiviteter målrettet borgere fremfor foreningens frivillige
  • fornuftigt med mulighed for at få dækket administrationsudgifter med et loft
  • fornuftigt at prioritere foreninger uden kontingentbetaling og andre fondsansøgninger
  • anbefaler at foreninger med Slagelse Kommunes borgere som målgruppe prioriteres
  • mener ikke, at det skal være muligt at søge om midler til inventar, da det kan dækkes af andre puljer
  • fremhæver problematik med landsdækkende foreninger, der kan søge på tværs af kommuner Der er behov for procedure, der sikrer at midlerne bliver brugt på Slagelse Kommune borgere.

 

Ældrerådet har i deres høringssvar (bilag 3) fremhævet følgende:

  • anbefaler, at fastholde prioritet 2
  • anbefaler, at der bliver mulighed for at søge midler til administrationsudgifter som beskrevet
  • anbefaler, at de fremtidige fordelingsprincipper skal tilgodese "lidt til mange", så alle får tilskud
  • anbefaler, at der ikke bliver mulighed for at søge midler til dækning af inventar. Ældrerådet foreslår at foreninger kan søge midler i private fonde med hjælp fra Frivilligcentret
  • anbefaler, at foreningerne kan søge vejledning til støtte i puljen hos Frivilligcentret.

 

Rådet for Socialt Udsatte har i deres høringssvar (bilag 4) fremhævet følgende:

  • Rådet finder kriterierne passende og brugbare for foreningernes arbejde med at søge § 18-midler
  • Rådet finder det væsentligt, at så mange som muligt bliver tildelt midler
  • Rådet ser det som en god idé at fjerne muligheden for at søge til inventar, da det væsentligste er, at foreninger kan gennemføre aktiviteter for deres medlemmer
  • fremhæver det netop afholdte dialogmøde som veltilrettelagt, og hvor deltagerne følte sig godt orienteret og anbefaler, at dette fastholdes
  • at ubrugte midler forbliver i puljen.

 

Indarbejdelse af Ældrelovens § 7 i tildelingsmodellen

Administrationen bemærker, at ældrelovens § 7 og dens intentioner er indarbejdet i tildelingsmodellen jf. sag nr. 5 på indeværende dagsorden om tilskud til til frivilligt social arbejde til målgruppen ældre.

Afhængig af udfaldet på indstilling 2 i sagen om tilskud til frivilligt socialt arbejde til målgruppen ældre, vil overskriften på tildelingsmodellen ændres til: Puljen til frivilligt socialt arbejde.

 

Udkast til revideret tildelingsmodel

På baggrund af input fra dialogmødet med de frivillige sociale foreninger og høringssvarene, har administrationen udarbejdet et revideret udkast til tildelingsmodellen for § 18-puljen (bilag 5).

Ændringer i forhold til den tidligere tildelingsmodel er markeret med rød tekst i udkastet. 

 

Følgende tekst er slettet:

Side 2: Inventar, der er nødvendig for gennemførsel af aktiviteten.

Side 4: bankudgifter

 

Følgende tekst er tilføjet eller ændret:

Side 1: og Ældrelovens § 7

Side 1: Formålet med Ældrelovens § 7 er, at fremme samarbejdet med den lokale frivillige sektor på ældreområdet med henblik på at skabe gode rammer for og styrke den frivillige indsats. Formålet er også at sikre et tæt samspil mellem de frivillige organisationer og foreningers aktiviteter og de offentlige tilbud for ældre og deres pårørende.

Side 2: Vågetjenester

Side 2: Pårørenderådgivning

Side 2: Bankudgifter med et loft på 1.500 kr. til foreninger

Side 3: Indstillingsgruppen gennemgår ansøgningerne i forhold til det samlede disponible beløb. Der fastlægges et fælles fordelingsprincip pr. aktivitet og deltager inden for hver målgruppe, som anvendes ens på alle ansøgninger. Tildelingen sker indledningsvist med én aktivitet pr. forening og gentages herefter efter samme princip, indtil puljen er opbrugt.

Side 3: Det vægtes ligeledes, at den ansøgte aktivitet understøtter ældrelovens ønske om et tæt samspil mellem frivillige foreningers aktiviteter og det offentligt tilbud til ældre og deres pårørende.

Side 4: Indkøb af udstyr, der er nødvendig for gennemførsel af aktiviteten. Sætningen er ændret til: Indkøb af lettere udstyr, der er nødvendig for gennemførsel af aktiviteten fx elastikker, bolde, petanquesæt m.m.

Side 4: Forplejning ved arrangementer (restaurant og cafébesøg dækkes ikke). Sætningen er ændret til: Forplejning ved arrangementer, fx indkøb af mad- og drikkevarer til fælles bespisning, herunder kaffe, te, vand, frugt, snacks, sandwiches eller lette måltider. Restaurant- og cafébesøg dækkes ikke.

Side 5: I ansøgningsperioden afholdes hvert år et informationsmøde, hvor interesserede har mulighed for at få information og vejledning i forhold til at søge støtte i § 18-puljen.

Teksten er ændret til: Forud for ansøgningsperioden afholdes hvert år et informationsmøde, hvor interesserede har mulighed for at få information og vejledning i forhold til at søge støtte i § 18-puljen

 

Tekst, der er bibeholdt i tildelingsmodellen

Administrationen vurderer, at flere høringsinput allerede er medtaget i den eksisterende tekst i tildelingsmodellen og derfor er følgende tekst bibeholdt i modellen:

Landdækkende foreninger: 

En landsdækkende forening kan komme i betragtning til § 18-puljens midler, hvis indsatsen er målrettet borgere i Slagelse Kommune. Hvis en landsdækkende forening søger, skal budgetskemaet udfyldes med udgifter for indsatsen for Slagelse Kommunes borgere.

Foreninger med kontingentbetaling:

Foreninger, med helt eller delvist betalt medlemskab kan også søge støtte i § 18-puljen. Der vil dog blive foretaget en konkret vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til balancen mellem betalt medlemskab og den aktivitet, der søges midler til.

Aktiviteter målrettet frivillige (prioritet 2):

Der vægtes aktiviteter målrettet borgere fremfor aktiviteter målrettet frivillige.

 

Overførsel af mindreforbrug

Nogle høringssvar handler om, at mindreforbruget på § 18-midler skal kunne overføres til næste års pulje.

Administrationen bemærker, at der årligt fremkommer et mindreforbrug i størrelsesorden 100.000-200.000 kr. på baggrund af tilbagebetalinger fra foreningerne.

Administrationen bemærker, at mindreforbruget er vanskeligt at indarbejde i kommende års pulje, da overførsler først godkendes politisk et stykke inde i det nye år.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I 2026 er der afsat 1.808.560 kr. til § 18-puljen og der indkom ansøgninger for 3.237.241 kr. fordelt på 93 ansøgninger. Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 15. december 2025 punkt 6, at fordele 1.808.554 kr. Dette på baggrund af indstillingsgruppens forslag til fordeling.


Udover ovenstående pulje på 1.808.560 kr. er der afsat 400.000 kr. fra § 18-midlerne til grundfinansiering af Frivilligcentret (Budgetaftale 2008), 250.000 kr. til Recovery Bulls (Budgetaftale 2025) og 450.000 kr. til Headspace (Budgetaftale 2026).

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget får forelagt en sag med fordeling af midler i § 18-puljen for 2027 på udvalgsmødet i december 2026.

10. Tilpasning af mødeaktivitet (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

 

Beslutningstema

Administrationen er blevet opmærksomme på, at tidligere beslutninger i Sundhedsudvalget medfører overlap i Sundhedsudvalgets mødeaktivitet. Den 30. november 2026 overlapper Sundhedsudvalgets ordinære møde og udvalgets dialogmøde med Handicaprådet hinanden med 30 minutter.

Sundhedsudvalget kan ændre tidligere beslutning om, hvornår der afholdes dialogmøde med Handicaprådet.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget afholder dialogmøde med Handicaprådet 2. november 2026, kl. 17.30-18.30.

 

Sagens indhold

Sundhedsudvalget besluttede på udvalgets møde den 5. januar 2026, punkt 3 at afholde ordinært udvalgsmøde den 30. november 2026 kl. 15.00-17.30 og på udvalgtes møde den 2. marts 2026, punkt 4 at afholde dialogmøde med Handicaprådet den 30. november 2026, kl. 17.00-18.00.

I nærværende sag kan udvalget beslutte at ændre i udvalgets mødeaktivitet, så der undgås overlap i møderne på 30 minutter, og der undgås en meget lang mødedag den 30. november 2026.

Sundhedsudvalget mødeaktivitet i november
2. november 2026, kl. 14.00-15.00: Fælles temamøde med Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
2. november 2026, kl. 15.00-17.30: Ordinært møde i Sundhedsudvalget

30. november 2026, kl. 09.00-15.00: Opfølgende introduktionsmøde for Sundhedsudvalget
30. november 2026, kl. 15.00-17.30: Ordinært møde i Sundhedsudvalget
30. november 2026, kl. 17.00-18.00: Dialogmøde med Handicaprådet

Administrationen bemærker i øvrigt, at Handicaprådet ved en fejl er blevet indkaldt til dialogmøde 2. november 2026, kl. 14.00-15.00.
Administration kan pege på tre forskellige løsninger.

Løsningsforslag 1
Dialogmøde med Handicaprådet afholdes 2. november 2026, kl. 17.30-18.30.
Derved fastholdes datoen, hvor Handicaprådet allerede er indkaldt. Tidspunktet flyttes til efter udvalgets ordinære møde.

Løsningsforslag 2
Dialogmøde med Handicaprådet afholdes 30. november 2026, kl. 17.30-18.30.
Derved fastholdes datoen for den tidligere beslutning om dialogmøde med Handicaprådet. Tidspunktet flyttes til efter udvalgets ordinære møde.

Løsningsforslag 3
Dialogmøde med Handicaprådet afholdes 30. november 2026, kl. 17.00-18.00.
Derved fastholdes datoen og tidspunktet for den tidligere beslutning om dialogmøde med Handicaprådet. Dette betyder samtidig en beslutning om, at udvalgets ordinære møde forkortes med 30 min.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler løsning 1 med hensyn til længden af udvalgets mødeaktivitet den 30. november 2026.

 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

11. Status på genoptræningsområdet (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Udvalget bemærker, at indsatsen gennemføres med høj effektivitet og med et højt pres. Udvalget anerkender enhedens indsats. Udvalget ønsker, at situationen med baggrund i de tilgængelige data drøftes i budgetforhandlingerne, så ventetiden ikke påvirkes.

Der skal desuden ses på om der i sundhedsrådsregí i samarbejdet omkring genoptræningsområdet kan udvikles yderligere. 

 



Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

 
Beslutningstema

På genoptræningsområdet har der over en årrække været et stigende antal genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov under genoptræning. Desuden er der flere samt nye opgaver forbundet med national omstilling til digital genoptræning. Dette medfører udfordringer med at overholde genoptræningsområdets budget og den af lovgivningen fastsatte syv-dages ventetid på første aftale til genoptræning.

Sundhedsudvalget kan drøfte, det stigende antal af genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov i relation til den aktuelle budgetramme.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget drøfter det stigende antal af genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov i relation til den aktuelle budgetramme.

 

Sagens indhold

Sundhedsudvalget blev introduceret til genoptræningsområdet på deres introduktionsmøde den 23. marts 2026.

En genoptræningsplan er et sundhedsfagligt dokument, som sygehusene skal udarbejde ved udskrivelse af patienter, der har behov for genoptræning efter indlæggelse. Planen danner grundlag for den videre træningsindsats i kommunalt regi. Kommunerne er i henhold til sundhedslovens § 140 forpligtet til at tilbyde opstart af genoptræning senest syv kalenderdage efter borgerens udskrivelse. Se flowdiagram over genoptræningsplaner i bilag 1.


Stigning i antallet og kompleksitet af genoptræningsplaner 
Ifølge data fra Medcom (nationalt samarbejde om digital kommunikation i sundhedsvæsnet), er antallet af genoptræningsplaner i Slagelse Kommune steget fra 3.014 i 2021 til 3.646 i 2025. Se udvikling fra 2009-2026 i bilag 2.

Udover det stigende antal genoptræningsplaner oplever administrationen, at patienter, der udskrives med en genoptræningsplan, har et mere komplekst genoptræningsbehov. Kompleksiteten viser sig blandt andet ved, at terapeuterne har flere besøg hos samme borger i opstartsfasen, flere borgere har behov for opstart af genoptræning i hjemmet, der er et øget behov for individuelt tilrettelagte forløb med tværfaglig koordinering, og der er flere borgere, som ikke kan deltage i træning på hold. Det giver et øget ressourceforbrug til den enkelte borger, og dermed opstår ventetid i forhold til at starte nye borgere op i et genoptræningsforløb inden for syv kalenderdage. 

Igangsatte tiltag
Sundhed og Træning har håndteret stigningen i antallet af genoptræningsplaner og kompleksiteten af genoptræningsforløbene samt overholdelse af den lovpligtige syvdagesfrist gennem en målrettet tilpasning af træningstilbuddet. Dette for at sikre hurtigere opstart og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Indsatsen har blandt andet bestået i:

  • øget brug af holdtræning frem for individuel træning, fx er der indført ugentlige opstartshold for borgere, der er opereret i knæ
  • længere intervaller for individuel opfølgning for borgere med gode forudsætninger for at gennemføre genoptræning i eget hjem.

 

Brug af private leverandører
Hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart inden for syv-dages fristen, har borgeren, jf. sundhedslovens § 140, stk. 3, ret til at vælge en privat leverandør. Den private leverandør kan kun overtage et forløb, hvis de kan tilbyde opstart tidligere end- eller samtidig med kommunens næste ledige tid. Selvom ordningen er med til at nedbringe ventetiderne foretrækker mange borgere et kommunalt tilbud og vælger derfor at vente, hvilket fastholder en kommunal venteliste.

En opgørelse foretaget af Sundhed og Træning viser, at der i 2025 var 220 borgere, der blev tilbudt et genoptræningsforløb hos en privat leverandør. Ud af de 220 borgere var der 30 % af borgerne, der takkede ja til et forløb hos en privat leverandør. De resterende 70 % takkede enten helt nej til genoptræning eller ventede på en tid hos den kommunale genoptræning.

 

National omstilling til digital genoptræning
Omstilling til digital genoptræning udspringer af en aftale indgået den 19. december 2023 mellem Regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, som er afledt af Sundhedsreformen fra 2022. Aftalen indeholder en national investeringsramme i form af anlægsmidler på 500 mio. kr. i perioden 2023–2028 til udbredelse af digital genoptræning og behandling i eget hjem med fokus på investeringer i it, teknologi og udstyr. Slagelse Kommune har modtaget henholdsvis 658.000 kr. i 2025 og 508.000 kr. i 2026.

Aftalen indebærer:

  • at kommunerne skal kunne tilbyde digital genoptræning til alle relevante borgere efter sundhedslovens § 140
  • at digital træning skal indgå som en integreret del af genoptræningsindsatsen
  • at ca. en tredjedel af alle genoptræningsforløb skal være overvejende digitale.

Digitale løsninger giver:

  • fleksibilitet for borgere, som kan træne hjemme
  • mulighed for hyppigere justering af træningsprogrammer
  • bedre monitorering af træningsaktivitet
  • færre fremmøder for borgere, hvor det er fagligt relevant.

Ved digital træning er der behov for faglige vurderinger, opstartsmøder og individuelle opfølgninger. Den digitale træning anvendes typisk til borgere med let til moderat genoptræningsbehov og ofte kombineres den digitale indsats med fysisk fremmøde i et hybridt forløb. Digitalt understøttet træning betyder, at borgeren anvender teknologi som en del af sin træning. Det kan fx være:

  • Brug af smartphone eller tablet 
  • Videoer med øvelser og instruktioner
  • Sensorer, der registrerer bevægelser og træningsdata.

Sundhed og Træning har siden 1. januar 2026 og frem til den 30. marts 2026 registreret borgere, der udskrives med en genoptræningsplan. Opgørelsen viser, at ud af 495 borgere der udskrives med en genoptræningsplan, har 41 borgere svarende til 8,3 %, haft et overvejende digitalt forløb (se bilag 3). Det betyder, at borgerne har trænet på egen hånd via digital løsning med evt. fysiske eller telefoniske opfølgninger. Sundhed og Træning arbejder frem mod, at der vil ske en stigning i antallet af borgere, som modtager digital træning. 

Administrationen bemærker, at et øget brug af digital træning ikke medfører en 1:1 økonomisk besparelse, da der fortsat skal afsættes ressourcer til opstart og opfølgning hos borger, ligesom der er udgifter til licenser m.m. til de digitale løsninger. Der vil ikke være besparelse på eksempelvis kørsel, da de borgere, som er egnede til digital træning, som udgangspunkt ikke får bevilget kørsel og samtidig ikke har behov for samme type eller omfang af træningsforløb i eget hjem.

Kommunale udgifter til genoptræning

Ifølge ECO nøgletal (nøgletal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) ligger udgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning på lavt sammenlignet med andre kommuner. Udgifter pr. indbygger i Slagelse Kommune til genoptræning og vedligeholdende træning er på 262 kr. pr. indbygger, mens det regionale gennemsnit er på 546 kr. pr. indbygger, og det nationale gennemsnit er på 468 kr. pr. indbygger. Tallene indeholder udgifter til genoptræning efter sundhedsloven § 140 (genoptræningsplaner fra sygehus) og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens § 86 stk. 1 og 2 (kommunale visterede forløb). Tallene er med udgangspunkt i kommunernes budget for 2026. Begge opgaver udføres i regi af Sundhed og Træning.

Drøftelsespunkter

Sundhedsudvalget kan drøfte:

  • det stigende antal af genoptræningsplaner samt en stigende kompleksitet i borgernes behov i relation til den aktuelle budgetramme.

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 140, LBK stk. 3 kapitel 2 som fastslår, at kommunen skal starte genoptræning senest 7 dage efter udskrivelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, får borgeren ret til at vælge en privat leverandør via den nationale aftale, som KL har indgået med private aktører. Ordningen gælder ikke, hvis lægerne i genoptræningsplanen har vurderet, at opstart skal ske senere.

Regeringen, KL og Danske Regioner har den 19. december 2023 indgået en aftale til mere behandling i eget hjem. Parterne er enige om at styrke udbredelsen af behandling i eget hjem og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet med en aftale om udmøntning af 500 mio. kr. i perioden 2023-2028. Aftalen er et led i udmøntningen af Aftale om Sundhedsreform fra maj 2022, hvor der blev afsat en særskilt ramme til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem region, kommune og praksissektor.
 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sundhed og Trænings budget justeres efter en demografimodel. Modellen er ikke aktivitetsbaseret, men tager udgangspunkt i udviklingen i befolkningstallet samt udgifterne i seneste regnskabsår. Dette betyder konkret, at området tilføres budget, når befolkningstallet stiger, da det forventeligt også medfører flere borgere med behov for genoptræning. 

Modellen tager dermed ikke direkte højde for den situation, hvor antallet af borgere med behov for genoptræning stiger mere end den befolkningstilvækst, som demografimodellen fremskriver budgettet med. Stigningen i behovet for genoptræning vil slå igennem i efterfølgende år, når der genberegnes på baggrund af data fra året med stigning i behovet for genoptræning. 

Konsekvensen af det er, at det kan blive vanskeligt at overholde budgettet, medmindre serviceniveauet reduceres. Som nævnt ligger Slagelse Kommune dog allerede nu lavt i sundhedsudgifter pr. borgere ift. sammenlignelige kommuner, og derfor vurderes det ikke som en hensigtsmæssig løsning. Alternativt kan der ses på, om budgettet på området kan tilpasses, så der ved demografireguleringen tages udgangspunkt i et højere, realistisk budget. 

I 2025 og 2026 har Slagelse Kommune modtaget anlægsmidler til digitale skærmbesøg, henholdsvis 658.000 kr. i 2025 og 508.000 kr. i 2026. Der tilføres ikke yderligere anlægsmidler til digital træning fra og med 2027, hvilket betyder, at kommunen selv skal finansiere videreførte licenser, vedligehold og løbende drift ud af udvalgets samlede budgetramme. Den årlige udgift i 2026 til licenser, vedligehold m.m. beløber sig til 330.180 kr. (ex-moms). 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 
Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

12. Emner til dialogmøde med Ældrerådet (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Sundhedsudvalget ønsker at bringe følgende emner op:

  • Genoptræning – særligt digital genoptræning
  • Overgangen til de fremadrettede sundheds- og omsorgspladser
  • Ideér til forebyggelse på ældreområdet


Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalget kan drøfte emner til kommende dialogmøde med Ældrerådet den 1. juni 2026.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget drøfter emner til dialogmøde med Ældrerådet. 

 

Sagens indhold

Sundhedsudvalget har dialogmøde med Ældrerådet den 1. juni 2026 og kan drøfte eventuelle emner til mødet.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

13. Forbedring af seksuel sundhed i grundskolen (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.



Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget besluttede i maj 2025 at igangsætte to indsatser til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen. Herunder pubertetsundervisning i 5. klasse på gruppe-/klasseniveau og seksualundervisning i 8. klasse på gruppe-/klasseniveau.

Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannlesesudvalget orienteres om resultaterne af midtvejsevalueringen af de to indsatser til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,,  

1. at Sundhedsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om resultaterne af midtvejsevalueringen af de to indsatser til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen.

Sagens indhold

Sundhedsudvalget drøftede status og anbefalinger til forbedring af seksuel sundhed blandt børn og unge på deres møde d. 3. marts 2025 pkt. 2. På baggrund af denne drøftelse, besluttede Sundhedsudvalget d. 5. maj 2025 pkt. 2, at igangsatte to indsatser til forbedring af seksuel sundhed. Herunder pubertetsundervisning i 5. klasse på gruppe-/klasseniveau og seksualundervisning i 8. klasse på gruppe-/klasseniveau. 

I forbindelse med igangsættelse af indsatserne, er alle sundhedsplejersker blevet opkvalificeret i faget 'Sundhed, Seksualundervisning og Familiekundskab' (SSF), for at sikre at både pubertetsundervisningen og seksualundervisningen understøtter det obligatoriske SSF-fag i grundskolen. Alle skoler har ligeledes fået uddannet en nøgleperson i SSF-faget, som sammen med Sundhedstjenesten, har skullet sikre gennemførsel og relevans af undervisningen på gruppe-/klasse niveau i både 5. og 8. klasse. 

I det følgende orienteres udvalgene om resultaterne af den midtvejsevaluering, som Folkesundhed har lavet af henholdsvis pubertetsundervisning i 5. klasse på gruppe-/klasseniveau og seksualundervisning i 8. klasse på gruppe-/klasseniveau. 

Midtvejsevalueringen fremgår i sin fulde form af bilag 1. 

Metode og indsamling af data

I forbindelse med evalueringen har alle elever i 5. klasse og 8. klasse på alle skoler besvaret et elektronisk spørgeskema efter endt pubertetsundervisning og seksualundervisning. Det drejer sig om i alt 35 5. klasser og 35 8. klasser

For at indsamle yderligere viden om elevernes oplevelser af undervisningen, blev der på 3 udvalgte skoler fulgt op med fokusgruppeinterviews med 3-4 elever efter endt undervisning.

Evalueringens resultater

Både pubertetsundervisningen i 5. klasse og seksualundervisningen i 8. klasse opleves af eleverne som relevante og giver udbytte inden for centrale temaer iht. seksuel sundhed.

De centrale fund i midtvejsevalueringen viser at:

  • Undervisningsformen generelt vurderes positivt i både 5. og 8. klasse (65 % og 76 % tilfredshed)
  • Tryghedsniveauet stiger fra 5. til 8. klasse (fra 58 % til 70 %), hvilket tyder på bedre forudsætninger for dialog om seksuel sundhed i udskolingen
  • Der er behov for at styrke undervisningen i enkelte temaer på begge klassetrin bl.a. hygiejne i 5. klasse og seksuelle identiteter i 8. klasse
  • En relativt stor andel af 5. klasses eleverne føler sig ikke helt trygge eller er i tvivl om deres tryghed (43 %), hvilket kan influere på elevernes deltagelse og læringsudbytte

Anbefalinger til fremtidig undervisning

På baggrund af midtvejsevalueringens fund anbefaler administrationen følgende for indsatsen til forbedring af seksuel sundhed:

  • Styrkelse af de tryghedsskabende rammer i undervisningen, særligt på 5. klassetrin
  • Styrkelse af undervisningen i hygiejne på 5. klassetrin
  • Styrkelse af undervisningen i seksuelle identiteter på 8. klassetrin

Sundhedstjenesten vil sammen med Folkesundhed justere det fremtidige undervisningsindhold i henholdsvis hygiejne og seksuelle identiteter mhp. at øge elevernes udbytte af disse emner. Der vil ligeledes, med afsæt i de fokusgruppeinterviews der er foretaget med elever i 5. og 8. klasse, arbejdes på at styrke de tryghedsskabende rammer i undervisningen. Her har eleverne bl.a. peget på forskellige undervisningsgreb og virkemidler, som har fungeret særlig godt og ligeledes ting der fungerede mindre godt. 

Pubertetsundervisnigen og Seksualundervisningen vil med afsæt i ovenstående, blive justeret forud for undervisning af de kommende 5. og 8. klasser i efteråret 2026. Herefter udarbejdes en slutevaluering, som forventes færdig primo 2027.

Administrationens vurdering

På baggrund af midtvejsevalueringen af indsatserne til forbedring af seksuel sundhed, er det administrationens vurdering, at begge indsatser indfrier deres formål dvs. at styrke elevernes viden om og handlekompetencer ift. seksuel sundhed og trivsel - både målrettet pubertet (5. klasse) og seksualitet (8. klasse).

Administrationen forventer, at justeringen af pubertetsundervisningen i 5. klasse og seksualitetsundervisningen i 8. klasse, fremadrettet vil øge elevernes tryghed og udbytte af undervisningen. 

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2, som foreskriver at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, herunder etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Sundhedsloven § 121, stk. 1, som foreskriver at kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn og unge to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser, sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.

Folkeskoleloven § 7, stk. 2, som foreskriver at emnerne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal indgå i undervisningen som et obligatorisk emne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indsatserne er finansieret i 2025 og 2026 af afprøvningspuljen under Sundhedspolitikken med 196.000 kr. per år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

SUU og FBU vil modtage en slutevaluering af indsatserne til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen, når den to-årige afprøvningsperiode er slut ultimo 2026. Slutevalueringen forventes færdig primo 2027. 

FBU kan på et kommende udvalgsmøde beslutte om indsatserne til forbedring af seksuel sundhed i grundskolen skal fortsætte i 2027 og årene frem.

 

Sagens forløb

04/05/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
At 1: Taget til orientering

14. Nikotinstoptilbud målrettet børn og unge (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

 

Beslutningstema

Sundhedsudvalget besluttede i maj 2025 at etablere et nikotinstoptilbud målrettet børn og unge for en toårig periode (2025–2026), med afsæt i resultaterne fra en lokal forundersøgelse af børn og unges nikotinbrug i Slagelse Kommune.

Sundhedsudvalget orienteres om status på afholdelse af konkrete nikotinstoptilbud målrettet børn og unge, herunder hvilke supplerende initiativer der er iværksat, for at understøtte nedbringelsen af børn og unges nikotinforbrug.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller, 

1. at Sundhedsudvalget orienteres om status på afholdelse af konkrete nikotinstoptilbud målrettet børn og unge, herunder hvilke supplerende initiativer der er iværksat, for at understøtte nedbringelsen af børn og unges nikotinforbrug.

 

Sagens indhold

Sundhedsudvalget blev på deres møde d. 8. april 2024 punkt 7 orienteret om børn og unges forbrug af nikotinprodukter. På baggrund af denne sag besluttede Sundhedsudvalget på deres møde d. 2. september 2024 punkt 2, at igangsætte en lokal forundersøgelse af børn og unges nikotinbrug i Slagelse Kommune. På baggrund af forundersøgelsen besluttede Sundhedsudvalget, på deres møde den 5. maj 2025 punkt 4, at etablere nikotinstoptilbud målrettet børn og unge i hhv. 2025 og 2026.

 

Slagelse Kommunes forundersøgelse om børn og unges brug af nikotin:

Nikotinstoptilbuddet til børn og unge, tager afsæt i Slagelse Kommunes forundersøgelse om børn og unges brug af nikotin, fra 2025. Resultaterne fra forundersøgelsen viser bl.a., at 72 % af de adspurgte børn og unge i Slagelse Kommune har erfaring med nikotinbrug, hvoraf 56 % bruger nikotinprodukter enten dagligt eller lejlighedsvist. Af de daglige nikotinbrugere overvejer 70 % at stoppe deres nikotinbrug. Tilbuddet om nikotinstop er derfor et led i at nedbringe brugen af nikotin blandt børn og unge i kommunen.

Forundersøgelsen viste også, at et eventuelt stoptilbud skulle foregå på uddannelsesinstitutionen i skoletiden og være gratis. Desuden var der ønske om gratis nikotinsubstitution og et forløb med en udefrakommende stopkonsulent.

 

Nikotinstoptilbud målrettet børn og unge:

Administrationen har i 4. kvartal af 2025 faciliteret afviklingen af i alt tre nikotinstophold på hhv. Slagelse Gymnasium (2 hold) og HHX/HTX på ZBC Slagelse (1 hold). Oprindeligt var det tiltænkt, at ét af de tre hold skulle afholdes i regi af ungdomsskolen UngSlagelse, og være målrettet elever under 18 år. I UngSlagelse blev der reklameret for nikotinstopholdet på lige fod med andre udbud af hold til de unge, via deres webside og fysiske katalog, men der var ingen tilmeldte til nikotinstopholdet, hvormed det ikke kunne gennemføres.  

I tråd med hvad forundersøgelsen viste, blev nikotinstopholdene på Slagelse Gymnasium og HHX/HTX på ZBC Slagelse afholdt i skoletiden og var gratis at deltage i. Elever, som deltog på holdene, fik ikke fravær for de lektioner, de gik glip af, mens de deltog i stopforløbet. Samtidig fik eleverne (over 18 år) tilbudt gratis nikotinsubstitution til at understøtte deres nikotinstop, hvis de havde behov for det. Administrationen indgik aftale med Rygestopkonsulenterne ApS om at varetage og gennemføre nikotinstopforløbene, da de har erfaring med at gennemføre nikotinstopforløb for målgruppen.

For de tre hold er der samlet set en gennemsnitlig succesrate på 50 %, hvilket Rygestopkonsulenterne ApS anser for at være god, på baggrund af deres erfaring med nikotinstopforløb med unge. Der findes ingen tilgængelige data for gængse stoprater ift. unge, da målgruppen i stopforløb er forholdsvis ny.   

Figur: Oversigt over deltagere og succesrate

Hold

Antal holddeltagere

Andel deltagere der var nikotinfrie ved forløbets afslutning (n=)

Slagelse gymnasium (hold 1)

8

62,5 % (n=5)

Slagelse gymnasium (hold 2)

11

27,3 % (n=3)

HHX/HTX

7

71,4 % (n=5)

Samlet

26

50 % (n=13)

 

Tiltag i grundskolen med henblik på forebyggelse af nikotinstart blandt børn og unge:

Administrationen har styrket det forebyggende arbejde med opstart af nikotinbrug ved at trykke og udsende undervisningsmaterialet ’Nikotin på hjernen’, til alle kommunens grundskoler. Materialet er udviklet af Sundhedsstyrelsen og er primært målrettet 6.-7. klassetrin.

Undervisningsmaterialet sætter fokus på det gode fællesskab. Materialet består af øvelser der lægger op til dialog og refleksion blandt eleverne om, hvad der skaber et sundt og inkluderende fællesskab – og hvordan man håndterer gruppepres, sætter egne grænser og siger fra på en meningsfuld måde. Øvelserne er særligt relevante for klasser, der endnu ikke har erfaring med tobaks- og nikotinprodukter.

 

Nikotinstopindsatser målrettet børn og unge i 2026:

I efteråret 2026 vil der blive afholdt flere nikotinstopforløb målrettet unge på ungdomsuddannelser. Administrationen er i dialog med Slagelse Gymnasium og HHX/HTX på ZBC Slagelse om flere forløb i deres regi. Derudover arbejdes der på at få flere uddannelsesinstitutioner med, bl.a. EUD/EUX på ZBC Slagelse, som har udvist interesse for afholdelse af nikotinstopforløb.

 

Resultater fra det landsdækkende forskningsprojekt U-Niko:

Administrationen afventer erfaringerne og resultaterne fra det landsdækkende forskningsprojekt U-Niko, som blev afprøvet i 2025, hvor Slagelse Kommune har været kontrolkommune. Formålet med U-Niko er at give gratis og evidensbaserede metoder og værktøjer til alle danske kommuner og andre aktører, der ønsker at styrke deres tobaks- og nikotinstop rådgivning til unge. U-Niko er baseret på evidens fra internationale undersøgelser, erfaringer og ønsker fra unge, der ryger eller bruger nikotinprodukter, og erfaringer fra danske rygestoprådgivere. Resultaterne af forskningsprojektet forventes i efteråret 2026. Forskningsresultaterne, kan sammen med erfaringer fra de lokale rygestoptilbud, anvendes til at tilpasse og videreudvikle nikotinstoptilbud målrettet børn og unge i Slagelse Kommune.

 

Administrationens vurdering:

Administrationen vurderer at de gratis nikotinstopforløb har været efterspurgte og effektive. Den samlede succesrate på 50 % indikerer, at en betydelig andel af de unge i forløbene opnåede nikotinstop gennem det målrettede tilbud.

 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om røgfrie miljøer (LBK nr. 1632 af 18/06/2021), som bl.a. beskriver rammerne for røgfri skoletid på alle grundskoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Røg- og nikotinfri skoletid betyder, at der ikke må ryges, dampes eller snuses i skoletiden – hverken på eller uden for matriklen.

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Når resultaterne af forskningsprojektet 'U-Niko' og de lokale nikotinstopforløb, fra hhv. 2025 og 2026, foreligger, kan Sundhedsudvalget på et kommende udvalgsmøde tage stilling til en fremtidig model for nikotinstoptilbud målrettet børn og unge i Slagelse Kommune.

15. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer givet.

Udvalgsformanden:

  • Seneste sundhedsrådsmøde

Administrationen:

  • Kommende dialogmøde i Kommunalt lægeligt udvalg



Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget orienteres.

Sagens indhold

 

  1. Orientering fra udvalgsformanden
  2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
  3. Orientering fra administrationen.

16. Input til kommende møder (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalgets medlemmer kan beslutte input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget beslutter input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

17. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget kan beslutte udsendelse af pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Sundhedsudvalget beslutter udsendelse af pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

18. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Anders Koefoed

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Sundhedsudvalget kan godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Sundhedsudvalget godkender referatet.