Uddannelsesudvalget (2017) – Referat – 4. april 2016

Godkendelse af dagsorden for Uddannelsesudvalgets møde den 4. april 2016

Centercheferne indstiller,

1.    at Dagsorden godkendes.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Økonomiudvalget orienteres om den gældende kompetencefordeling. Økonomiudvalget skal endvidere beslutte, om udvalget vil indstille til Byrådet, at der sker ændringer i kompetencefordelingen.

Opgaveporteføljen ændrer sig – f.eks. overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark. Organisationen ændrer sig – f.eks. står der i styrelsesvedtægten ”Borgerservice” under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, men hvad omfatter det i dag, hvor afdelingen Rådgivning og Udbetaling ikke længere er en enhed under Borgerservice?

Det er derfor nødvendigt at ajourføre kompetenceplanen jævnligt. Seneste opdatering er foretaget i 2014.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 18. januar 2016, at denne revision af kompetenceplanen skulle ske med afsæt i en administrativ ajourføring af de gældende kompetenceforhold, herunder forslag kompetenceændringer.

Den vedhæftede kompetenceplan er ajourført med de konkrete politiske beslutninger om kompetenceændringer, der er truffet siden sidste revision af kompetenceplanen. Det handler kun om et par stykker.

Der har været fokus på at forenkle planen. Der er derfor slettet linjer, som allerede på anden vis var vedtaget i planen, styrelsesvedtægten eller lovgivningen. Det gælder f.eks. politikkerne under Uddannelsesudvalget – ”et trin højere” og ”livslang uddannelse”, idet disse er elementer af ”uddannelsespolitikken”, som også er anført i kompetenceplanen og med samme kompetencedelegation. Ligeledes er de opgaver, som ikke længere er del af den kommunale opgaveportefølje slettet.

Det væsentlige er, at der ikke i den vedhæftede ajourførte kompetenceplan er ændret på kompetencedelegationen. Hvis der skal ændres på den gældende kompetencedelegation, skal Økonomiudvalget i givet fald indstille dette til Byrådet. Hvis Økonomiudvalget ønsker at foreslå, at der ændres på kompetenceforhold omkring et udvalg, skal dette udvalg høres, inden Byrådet træffer beslutning.

Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet er administrationens kompetence eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.

Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).

Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.

Opdatering af regulativer inden for den politisk fastsatte ramme er administrationens kompetenceområde (fordi dette er rutinesagsbehandling, og ikke indebærer en politisk afvejning). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Beslutningen om at ansøge eksterne puljer om midler er administrationens kompetence (fordi det er et rutineskridt, men indtægtsbevillingen er selvfølgelig fortsat en politisk beslutning). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Ferieplanen er administrationens kompetence (fordi den fastlægges med baggrund i de allerede fastlagte rammer). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Skolestrukturen er Byrådets kompetence, men beslutning om specialundervisning og specialpædagogisk bistand er udvalgets kompetence (fordi dette følger af principperne for kompetencefordeling mellem de politiske niveauer). Altså flytning af kompetence fra Byråd til udvalg

Ajourføring af den gældende kompetenceplan som et værktøj for administrationen i dens betjening af kommunens politiske ledelse er Økonomiudvalgets kompetence. Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.

Økonomiudvalget har ud over ovenstående også mulighed for at igangsætte en egentlig politisk proces omkring afklaring af ønsker til kompetencefordeling.

Den konstituerede kommunaldirektør anbefaler, at en eventuel politisk proces med henblik på afdækning at yderligere ønsker til ændring i kompetencefordelingen afventer ansættelsen af den nye kommunaldirektør.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1.    at Økonomiudvalget tager orienteringen om den ajourførte kompetenceplan til efterretning.

2.    at Økonomiudvalget beslutter at indstille til Byrådet, at der sker kompetenceændringer som foreslået ovenfor af administrationen, herunder at de berørte udvalg høres omkring disse ændringer, inden Byrådets behandling.

Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)

Planen blev taget til efterretning.

Økonomiudvalget besluttede at høre de berørte fagudvalg om de foreliggende forslag til kompetenceændringer med henblik på opsamling i Økonomiudvalget, inden Byrådets behandling.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

Sagen blev også drøftet på Uddannelsesudvalgets møde den 7. marts 2016.

Byrådet kan beslutte, at det skal være muligt for kommunens skoler, at nedsætte tiden til den understøttende undervisning for bestemte klasser, ved at personaleressourcer fra den understøttende undervisning konverteres til mere personale i fagundervisningen. Hensigten er at kunne give yderligere faglig støtte og differentiering af undervisningen.

Den understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene og skal bidrage til en mere varieret skoledag. Den skal ses som ekstra tid, hvor skolerne kan planlægge fleksibelt for at understøtte elevernes læring og trivsel. Understøttende undervisning kan fx være faglig fordybelse, lektiecafe, læsebånd eller fysisk aktivitet.

Muligheden for at nedsætte tiden til den understøttende undervisning kan anvendes for op til et skoleår ad gangen, hvorefter klassens behov skal genvurderes. Ordningen kan anvendes for klasser i indskolingen med én eller flere problemstillinger, og i helt særlige tilfælde i klasser på mellemtrinnet og i udskolingen.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udmeldt, at ordningen kan anvendes for en hel årgang eller skole, så længe at det sker ud fra en konkret vurdering af hver enkelt klasse.

Kommunen skal sikre et fritidstilbud til alle elever i de pågældende klasser i de timer, som skoledagen er blevet afkortet med – uanset om eleverne i forvejen er tilmeldt et fritidstilbud eller ej. Det skal ske uden særskilt betaling fra forældrene.

Byrådet har mulighed for at delegere kompetencen til at foretage den konkrete beslutning på klasseniveau til administrationen, skolelederen eller skolebestyrelsen.

Hvis ikke skolebestyrelsen har fået kompetencen, skal skolebestyrelsen afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med, at ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning, også bliver overført til flere voksne i fagundervisningen.

I februar 2016 lavede Folkeskolen.dk en research på, hvilke af landets 98 kommuner, der har åbnet op for anvendelsen af folkeskolelovens § 16b. 37 kommuner har åbnet op for muligheden. Heraf har 24 kommuner besluttet, at kommunalbestyrelsen eller skoleforvaltningen har kompetencen til at godkende skolers ansøgninger, og 13 kommuner har besluttet, at skolelederen eller skolebestyrelsen har kompetencen. 5 kommuner har besluttet, at der slet ikke skal åbnes op for anvendelsen af § 16b.

Ordningen kan give den enkelte skole endnu mere fleksibilitet i forhold til at sikre elevernes trivsel og faglige udvikling, og vil give skolebestyrelsen et større medansvar.

Ordningen vil i mange tilfælde betyde en merudgift for de skoler, der ønsker at benytte den. De ressourcer, der frigives ved at nedsætte den understøttende undervisning, skal anvendes til mere personale i fagundervisningen. Samtidig skal der sikres et fritidstilbud til eleverne i de timer, som skoledagen afkortes med. 

Behovet for udvidelse af fritidstilbuddet vil være afhængig af antallet af timer og klasser, samt på hvilke klassetrin, tilladelsen bliver givet.

Skolerne har meget forskellige vilkår, da skoler med SFO/SFOll til en vis grad har mulighed for at omprioritere ressourcer inden for egen virksomhed. Skoler, hvor eleverne benytter fritidshjem og klubber, har ikke denne mulighed. Her vil det være nødvendigt, at de pågældende virksomheder indgår en samarbejdsaftale.

Fritidstilbuddet kan komme ud for, at de også skal føre tilsyn med en gruppe børn, der ikke i forvejen er i deres system i de timer, som skoledagen er afkortet med. Det vil blandt andet betyde, at personalet ikke kender børn og forældre særlig godt, og de skal sørge for, at børnene sendes hjem, måske allerede efter en time.  Desuden vil det kræve god koordination mellem skole og fritidstilbud i forhold til, hvilke børn der kommer på hvilke dage, da ikke alle forældre vil benytte sig af pasningstilbuddet.

Det skal bemærkes, at den forlængede skoledag og den understøttende undervisning er et bærende element i folkeskolereformen, og derfor blev der overført ressourcer fra fritidsordningerne til skolerne. Det vil derfor være meget begrænset, i hvilket omfang et fritidstilbud kan udvides, uden at det vil medføre en forringelse af kvaliteten.

Intentionen med bestemmelsen, om at kunne fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, er derfor også, at det kun skal være muligt for bestemte klasser med særlige problemstillinger.

Center for Uddannelse har modtaget et åbent brev fra BUPL vedr. sagen, som er vedlagt som bilag.

Administrationen har udarbejdet forslag til retningslinjer for anvendelse af folkeskolens § 16b, som kan indskrives i styrelsesvedtægt for skoleområdet, hvis sagens indstillinger godkendes.

Retningslinjerne skal hjælpe skolebestyrelsen til at træffe beslutning inden for lovgivningens rammer og sikre, at der foreligger dokumentation. Dette forslag til retningslinjer er vedlagt som bilag.  

Følgende muligheder angår, hvorvidt det skal være muligt at afkorte skoledagens længde efter folkeskolelovens § 16b:

1. Det skal være muligt, at konvertere en del af den understøttende undervisning til mere personale i den fagdelte undervisning for bestemte klasser.

2. Det skal ikke være muligt, at konvertere en del af den understøttende undervisning til mere personale i den fagdelte undervisning for bestemte klasser.

Følgende muligheder angår, hvem der i givet fald skal have kompetencen til at godkende skolers ansøgninger:

A. Byrådet delegerer kompetencen til skolebestyrelsen.

B. Byrådet delegerer kompetencen til Uddannelseschefen.

Følgende muligheder angår forslag til retningslinjer for anvendelse af folkeskolens § 16b:

a. Byrådet kan godkende forslag til retningslinjer, som indskrives i styrelsesvedtægten.

b. Byrådet kan beslutte ændringer i retningslinjerne.

Sagens indstilling er foretaget på baggrund af indledende drøftelser med Uddannelsesudvalget og virksomhedslederne. Administrationen vurderer, at hvis Byrådet godkender indstillingen, er der behov for et sæt retningslinjer, som skal hjælpe skolebestyrelserne til at kunne træffe beslutninger inden for lovgivningens rammer og sikre, at der foreligger dokumentation.

Center for Uddannelse indhenter en udtalelse fra SektorMED inden Byrådsmødet.

Ordningen vil ikke betyde en merudgift for Slagelse Kommune, da det forudsættes, at eventuelle merudgifter afholdes inden for virksomhedernes eget budget.

Ingen bemærkninger.

Uddannelseschefen indstiller,

1.    at det skal være muligt, at konvertere en del af den understøttende undervisning til mere personale i den fagdelte undervisning for bestemte klasser.

2.    at Byrådet delegerer kompetencen til at foretage den konkrete beslutning på klasseniveau til den enkelte skolebestyrelse.

3.    at forslag til retningslinjer godkendes og indskrives i styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

Udvalget besluttede endvidere, at der skal ske en evaluering ultimo 2016 med henblik på vurdering af behov for justering af retningslinjer.

Uddannelsesudvalget skal beslutte hvordan dialogen med ungdomsuddannelserne fremadrettet afvikles.

De seneste 3½ år har der været nedsat et Skolereformudvalg i Slagelse Kommune. Skolereformudvalget har været rådgivende overfor Uddannelsesudvalget i forhold til realisering af folkeskolereformen. Formålet med skolereformudvalget har været at involvere det politiske niveau i det forberedende arbejde for ud for de overordnede politiske beslutninger samt at involvere eksterne professionelle, herunder ungdomsuddannelser, og borgere i arbejdet.

Skolereformudvalget var berammet til at fungere frem til udgangen af 2015. På det afsluttende møde i Skolereformudvalget 10. december 2015 blev det drøftet, hvordan dialogen mellem Uddannelsesudvalget og ungdomsuddannelserne fremadrettet kan sikres. Der efterlyses et forum, hvor samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelser, samt overgangen herimellem kan drøftes. Nedenfor fremgår to modeller herfor.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesudvalget kan vælge en af følgende to modeller for den fremadrettede dialog med ungdomsuddannelserne:

Model A: Dialogen med ungdomsuddannelserne sker via det eksisterende Uddannelsesråd, hvor blandt andet to repræsentanter fra Uddannelsesudvalget, ungdomsuddannelserne, Skolelederforeningen og Center for Uddannelse deltager.

Model B: Dialogen med ungdomsuddannelserne sker på et årligt dialogmøde med Uddannelsesudvalget.

Administrationen vurderer, at der er følgende fordel og ulemper ved de to modeller:

Fordelen ved model A er, at det er et veletableret dialogforum mellem kommunen og ungdomsuddannelserne, samt at der sikres sammenhæng i drøftelserne, hvis dialogen placeres her. Ulempen ved modellen er, at det ikke er hele Uddannelsesudvalget der deltager. Administrationen gør opmærksom på, at der også deltager andre parter i Uddannelsesrådet.

Fordelen ved model B er, at hele Uddannelsesudvalget kan deltage i drøftelserne. Ulempen er, at der er risiko for overlap i forhold til de drøftelser, der pågår i Uddannelsesrådet.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesrådet skal orienteres om Uddannelsesudvalgets beslutning.

Uddannelseschefen indstiller,

1.    at Uddannelsesudvalget beslutter en model for dialog med ungdomsuddannelserne

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Udvalget besluttede model A med bemærkning om, at udvalget altid er åben overfor at mødes med Ungdomsuddannelserne, hvis der viser sig behov for det.

Udvalget skal godkende evalueringen af dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner år 2014/2015

Det er femte gang, at udvalget får forelagt evaluering af læreplansarbejdet. Evalueringen er foretaget på baggrund af en gennemgang af tilsynsrapporter fra pædagogiske tilsyn, to praksiseksempler fra hver virksomheds konkrete læreplansarbejde, og en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedslederne. Spørgeskemaet tager afsæt i skemaet fra 2013, hvorfor der kan foretages en sammenligning imellem evalueringerne.

Evalueringsrapport er vedlagt sagsfremstilling som bilag.

Af Dagtilbudslovens § 10 stk. 2 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om evalueringen giver anledning til nye tiltag. I Slagelse Kommune er kompetence uddelegeret til fagudvalget.

Udvalget kan drøfte og godkende evalueringen med de identificerede opmærksomhedspunkter.

På baggrund af dette års evaluering konstaterer Afdeling for Dagtilbud, at mange dagtilbud har gennemført ændringer i deres struktur. Der er kommet større fokus på læringsmiljøets betydning såvel ude som inde, og der ses en fortsat stor bevågenhed i arbejdet med at udvikle børnenes sprog. Dette fokus skal fastholdes og udvikles.

Afdeling for Dagtilbud ser et behov for, at der bliver arbejdet med følgende fremadrettede opmærksomhedspunkter/ fokuspunkter:

- at der fortsat skal arbejdes med udvikling af pædagogiske metoder

- at der fortsat skal arbejdes med at udvikle dokumentations- og evalueringsmetoder til udvikling af den pædagogiske praksis

- at arbejdet med den pædagogiske læreplan fortsat skal integreres i det daglige pædagogiske arbejde

- at det digitale arbejde fortsat skal understøttes

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Børn og Familie indstiller,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender evalueringen

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Handicap og Psykiatriudvalget skal beslutte, om udvalget kan godkende afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet

Styregruppen for rammeaftalen, K17 og KKR anbefaler afrapporteringerne på de to centrale udmeldinger til kommunerne og Regionen.

I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. De to første centrale udmeldinger på det specialiserede område er:

1) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år og

2) Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Der er frist for afrapportering til Socialstyrelsen den 1. marts 2016 og inden skal afrapporteringen af de centrale udmeldinger behandles/godkendes i kommunalbestyrelserne. Fremadrettet vil afrapporteringerne foregå i sammenhæng med de årlige rammeaftaler. De centrale udmeldinger indeholder en række spørgsmål til, hvordan hver region planlægger og koordinerer højt specialiserede indsatser og tilbud til disse grupper.

Formålet med de centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til målgruppen for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser og målgruppen for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

De 17 kommuner og Region Sjælland har udarbejdet fælles rapporter på spørgsmålene i Socialstyrelsens centrale udmeldinger.

Rapporterne bygger på kommunernes svar, afholdelse af workshops med bestillere og udbydere på området samt inddragelse af en nedsat arbejdsgruppe (ekspertpanel), der har vurderet afrapporteringerne ud fra en faglig vinkel. Afslutningsvis er afrapporteringerne behandlet i styregruppen inden fremsendelse til K17.

Kommunernes besvarelser viser overordnet set en tilstrækkelig tilbudsvifte og en fornuftig forsyningssikkerhed, men der opleves også udfordringer.

Kommunerne i Region Sjælland melder om 114 børn/unge med synshandicap, heraf er 81 registreret i Synsregistret fordelt på 23 børn/unge med isoleret synshandicap, 43 børn/unge med sammensatte vanskeligheder og 15 børn/unge under udredning/datafejl.

Af højt specialiserede regionale tilbud anvender kommunerne Synscentralen (Vordingborg),

CSU Slagelse (Center for Specialundervisning), SCR Kommunikation (Specialcenter Roskilde) og Synscenter Refsnæs.

Inden for spektret af højt specialiserede indsatser varetages ”IKT-understøttelse” og ”Sproglig indsats” hovedsageligt lokalt på kommunens andre tilbud, mens andre typer indsatser varetages i samarbejde med andre specialiserede institutioner - herunder Synscenter Refsnæs. Der er indgået flere tværkommunale samarbejdsaftaler, og når der rekvireres indsatser uden for det kommunale netværk er det primært Synscenter Refsnæs, der anvendes i form af abonnementsaftaler, specialrådgivning i KaS samt takstfinansierede undervisnings- og botilbud, herunder efterskole og STU.

Generelt oplever kommunerne ikke udfordringer ift. at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud i regionen så længe synscenter Refsnæs kan varetage de indsatser som kommunerne ikke selv kan varetage. I arbejdet med den centrale udmelding er identificeret behov for: (1) At skabe klarhed over, hvor de forskellige opgaver løses mest hensigtsmæssigt, (2) At gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om etablering af en specialistuddannelse, (3) At etablere netværk, der kan generere/sprede viden, (4) At udvikle mere fleksible tilbud. I forhold til disse behov er igangsat en række initiativer.

Samlet kan det konkluderes, at for de ca. 100 synshandicappede børn, som er indrapporteret i forbindelse med den centrale udmelding i region Sjælland, løftes kommunernes vejlednings- og rådgivningsforpligtelse fornuftigt i de tre tilbud, som leverer ydelser inden for området.

Synscenter Refsnæs udgør en forudsætning for den mest specialiserede opgaveløsning med specialrådgivning i form af udredning, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle og vidensbasering af det synsfaglige arbejde. Hertil med facilitering af synsfaglige netværk for målgruppen, deres familier og synskonsulenterne.

I region Sjælland anvendes primært 3 højt specialiserede tilbud – BOMI, Kurhus og Kildebo.

Status er, at alle kommuner i region Sjælland anvender specialiserede tilbud i de sager, hvor det er nødvendigt. Der er hjerneskadekoordinatorer i 15 ud af 17 kommuner. Mange har gennemført kompetenceudvikling via puljemidler.

Kommunerne i region Sjælland har ca. 100 borgere med kompleks erhvervet hjerneskade og disse behandles primært inden for regionens egne højt specialiserede tilbud både kommunale og private tilbud og kun i mindre grad på andre tilbud udenfor regionen.

Tilbudsviften inden for dette specialiserede område i region Sjælland vurderes at have en god dækningsgrad i forhold til målgruppens behov for højt specialiserede tilbud. Generelt opleves ikke udfordringer ift. forsyningssikkerheden, men der kan være potentielle økonomiske udfordringer.

Af udfordringer nævner nogle kommuner bekymring for at tilbuddene bliver sårbare i forhold til faglighed og økonomi på grund af den lille målgruppe og den høje pris. Det er her vigtigt at udvikle tilbuddene, opretholde fagligheden og understøtte tilbuddene med fokus på stabil efterspørgsel.

Generelt er billedet at kommunerne samarbejder indenfor dette specialiserede område herunder via køb af pladser og kompetenceudvikling mv. på hinandens specialiserede tilbud.

Det kommunerne ikke kan klare selv, købes oftest hos de andre kommuner i regionen eller eksternt.

Generelt er indsatsen på området tilfredsstillende. I perioden fra 2013 og fremover har kommunerne oplevet en række forbedringer med bedre visitation via bedre koordinering områderne imellem, flere og bedre genoptræningsplaner, større inddragelse af borgere og pårørende og mere samarbejde på tværs af kommunerne, hvilket skyldes at der har været øget fokus på området.

Samlet set er det vurderingen, at kommunerne i forhold til den lille målgruppe som den centrale udmelding dækker over, varetager opgaven tilfredsstillende. Kommunerne anvender de højt specialiserede tilbud og koordinerer mellem hjerneskadekoordinatorerne, som generelt har løftet opgaven i forhold til målgruppen.

Socialstyrelsen har udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser til kommunerne 2. november 2015. Denne afrapporteres i sammenhæng med rammeaftale 2017.

Socialstyrelsen udsender de centrale udmeldinger med hjemmel i lov om social service § 13 b, stk. 2.

Ingen bemærkninger

Administrationen anbefaler en godkendelse af afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger.

Ingen bemærkninger

Uddannelsesudvalget.

Centerchefen indstiller,

1.    at Udvalget godkender afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på synsområdet.

2.    at Udvalget godkender afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hjerneskadeområdet

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

Handicap- og Psykiatriudvalget samt Uddannelsesudvalget orienteres om antallet og udviklingen af magtanvendelser i år 2015 på tilbud for børn & unge og voksne, som drives af Slagelse Kommune, samt for Slagelse Kommunes borgere med ophold på private og udenbys tilbud.

Årsrapporteringen forelægges ligeledes til orientering i Handicaprådet. 

Handicap- og Psykiatriudvalget har besluttet, at antallet af magtanvendelser på kommunens virksomheder samlet set skal nedbringes, og har i den forbindelse iværksat en politisk handleplan (august 2014). I henhold hertil orienteres udvalget om udviklingen af magtanvendelser gennem hele år 2015.

Samlet set, er der et markant fald i antallet af magtanvendelser generelt, dog særlig signifikant på voksenområdet, hvor faldet i antal magtanvendelser udgør 41 % over året 2015.

Udviklingen i de ikke tilladte magtanvendelser er i de første tre kvartaler af 2015 i gennemsnit 25 pr kvartal. I 4 kvartal 2015 falder disse ligeledes markant således, at på Slagelse kommunes tilbud var der i 4. kvartal 6 ikke- tilladte magtanvendelser, mens der i samme kvartal var 2 ikke- tilladte magtanvendelser overfor Slagelse borgere på udenbys tilbud.  

På voksenområdet henhører de fleste magtanvendelser under Autisme Center Vestsjælland(ACV). Særligt tre borgere har tegnet sig for størstedelen af det samlede antal magtanvendelser på ACV.

Borger x, med flest magtanvendelser er dog flyttet til andet tilbud på ACV i 4. kvartal af 2015, hvor der opleves er markant fald i antallet af magtanvendelser i borgerens nye tilbud, da borgeren har fået et tilbud, der tilgodeser borgerens behov for en større fysisk ramme med færre stimuli og færre medbeboere.   

På børneområdet er der ligeledes et fald i magtanvendelser over året 2015. Ligeså kan der her identificeres et fald i de ikke-tilladte magtanvendelser fra 2. – 4. kvartal. Det er endvidere tydeligt, at en del af magtanvendelserne er foretaget i ACVs skole, og derfor henhører under Folkeskoleloven, og ikke Serviceloven.

Der er væsentlig større variation af antallet af børn med magtanvendelser på ACVs tilbud, hvorfor det ikke særligt, er de samme børn, der har mange anvendelser.

På udenbys tilbud er der et X-Slagelsebarn, der i 2014 havde 32 magtanvendelser til i 2015 at have 16. Det er planlagt, at der skal findes et andet tilbud, der matcher dette Slagelsebarns behov bedre.     

Lovgrundlaget på børne- & ungeområdet er Lov om social service (SEL) § 123 og bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015.

Lovgrundlaget på voksenområdet er Lov om social service (SEL) §§ 124-137 og bekendtgørelse nr. 392 af 24. april 2014.

I 2015 har administrationen arbejdet med at understøtte centrets virksomheder i arbejdet med at forebygge magtanvendelserne i henhold til elementerne i den politiske handleplan.

Herunder:

• Afholdt to temadage om forebyggelse af magtanvendelse og pædagogisk konfliktløsning.

• Kontakt til borgernes handlekommuner, når der er uacceptabelt mange magtanvendelser på konkrete borgere, med henblik på en vurdering af om borgeren får det rigtige tilbud.

• Dialog med sagsbehandlere og rådgivere i Center for Børn og Familie i forhold til anbragte Slagelsebørn med flere magtanvendelser. Ligeså på voksenområdet

• Konkret sparring af virksomhederne i forhold til den pædagogiske indsats og metoder til konfliktløsning og forebyggelse af magtanvendelse.

• Intensiveret opfølgning i sager, hvor borgeren har haft mere end 8 magtanvendelser pr. måned jfr. Virksomhedernes handleplaner.

Det er administrationens vurdering, at den politiske handleplan spiller en tydelig og effektiv rolle i nedbringelsen af antallet af magtanvendelser generelt - både de tilladte og de ikke-tilladte.

En tættere dialog og pædagogisk sparring mellem administration og virksomheder, har haft betydning for forståelsen af, hvornår det er tilladt at anvende magt og mulighederne for at forebygge magtanvendelse.

Ligeledes har en tættere dialog mellem administration og rådgivere/sagsbehandlere, medført, at det personrettede tilsyn har et skærpet fokus på forebyggelse af magtanvendelser og pædagogiske tiltag i denne forbindelse.

Det er endvidere administrationens vurdering, at det er en grundlæggende forudsætning, at tilbuddet skal matche borgerens behov, for at nedbringe magtanvendelserne. 

Fremadrettet vil administrationen styrke nedbringelse af magtanvendelser ved fortsat at:

· Styrke samarbejdet med rådgiverne for en styrket visitation til tilbud, der matcher borgerens behov

· Styrke dialogen med andre kommuner, hvor borgeren har mange magtanvendelser for at sikre borgeren den rette indsats.

· Støtte virksomhederne i arbejdet med handleplaner version 2 i 2016, da disse vil kunne medvirke til øget reduktion af magtanvendelser hos de borgere, der har mange magtanvendelser, eller hvor magtanvendelserne er ikke-tilladte.

· Styrke indsatsen og øge dialogen med virksomhederne omkring magtanvendelser, der ikke er omfattet af Serviceloven, men henhører under anden lovgivning eksempelvis Sundhedsloven, Straffeloven eller Folkeskoleloven.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen af magtanvendelser i år 2015.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Drøftet.

I forbindelse med Budgetopfølgning primo budgetåret besluttede Byrådet, at der på områderne beskæftigelse- og integration, handicap- og psykiatri (myndighedsdelen), specialiserede skoletilbud og på det specialiserede børn- og ungeområde skal udarbejdes månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi.

Den månedlige rapportering fremlægges for fagudvalget til efterretning, og videresendes til Økonomiudvalget i en samlet sag for de fire fagområder.

På grund af stigende økonomiske udfordringer, blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne endnu ikke er løst, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.

Ingen bemærkninger.

Rapporteringen er udarbejdet så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter, ligesom der hvor det er muligt er beregnet gennemsnitspriser på anvendte indsatser. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.

I bilag 1 og 2 ses månedlig opfølgning på økonomi og aktiviteter for hhv. vidtgående specialundervisning og det specialiserede børne- og ungeområde.

Der forventes pr. ultimo februar et merforbrug i 2016 på 0,2 mio. kr. Hertil kommer et overført merforbrug fra 2015 på 8,6 mio. kr. (afventer Byrådets beslutning den 29. marts 2016). Dette giver således en forventet udfordring i 2016 på 8,8 mio. kr.

Udviklingen i aktiviteter viser en tendens med stigende antal, fordelt på private dagskoler og Autismecenter. Herudover har priserne en svag stigende tendens, især på områderne regionale tilbud og undervisning dagskoler. Samlet set viser udviklingen en svag negativ tendens, med lidt højere udgifter end det budgetterede.

Der forventes pr. ultimo februar et merforbrug i 2016 på 8,7 mio. kr. Hertil kommer et overført merforbrug fra 2015 på 18,1 mio. kr. (afventer Byrådets beslutning den 29. marts 2016). Dette giver således en forventet udfordring i 2016 på 26,8 mio. kr.

Udviklingen i aktiviteter viser en faldende tendens fra januar til marts måned. Det er dog nødvendigt at kunne vise dette fald over en længere periode før der kan drages egentlige konklusioner på udviklingen. Samlet set viser aktivitetsrapporten fortsat, at der er en højere aktivitet end budgetteret.

De månedlige rapporteringer foreligges til efterretning, og danner dermed ikke grundlag for at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Udvikling i aktivitet og økonomi er kommenteret efter behov i bilagene.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne for Center for Uddannelse og Center for Børn og Familie indstiller,

1.    at den månedlige rapportering tages til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Til efterretning.

Uddannelsesudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at Byrådet tager Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra december 2015 om behandling af underretninger til efterretning.

Center for Børn og Familie, Afdelingen for Børn og Unge har deltaget i Ankestyrelsens praksisundersøgelse ved, at Ankestyrelsen har gennemgået 5 sager samt afdelingen har besvaret spørgeskema om implementering af de nye regler fra 1. oktober 2013 (Overgrebspakken): Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes, mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt samt der skal fokuseres på den forebyggende og tværfaglige indsats.

Praksisundersøgelsen blev gennemført i 1. kvartal 2015 og endelig rapport blev offentlig i december 2015.

Uddannelsesudvalget og Byrådet skal tage resultatet af praksisundersøgelsen til efterretning. Afdelingen for Børn og Unge har ikke modtaget anmærkninger på baggrund af praksisundersøgelsen og Uddannelsesudvalget og Byrådet skal derfor ikke komme med bemærkninger til Ankestyrelsen.

Det overordnede formål med Ankestyrelsens evaluering er at beskrive kommunernes arbejde med at anvende de ændrede regler og herunder beskrive såvel positive erfaringer som oplevede udfordringer. Ankestyrelsens evaluering har imidlertid særlig fokus på kommunernes anvendelse af de lovændringer, som relaterer sig til følgende tre konkrete mål:

· Hurtig vurdering af og styrket opfølgning på underretninger

· Styrket tværfagligt samarbejde om indsatsen

· Øget børneinddragelse via nye og tydeliggjorte krav om samtaler med barnet eller den unge

Hovedindholdet i praksisundersøgelsen for alle deltagende kommuner er:

· Kommunerne skal have et beredskab mod forebyggelse af overgreb

· Underretninger skal vurderes inden for 24 timer

· Børnehusene skal inddrages i sager om overgreb

· Børn og unge skal inddrages og høres i udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser

· Fokus på tidlig udveksling af oplysninger mellem politi og myndighedsområdet

Hovedkonklusionerne i praksisundersøgelsen for alle deltagende kommuner er:

· Kommunerne skal huske at behandle en underretning i løbet af 24 timer fra det tidspunkt, kommunen første gang får kendskab til underretningens indhold – uanset, at underretningen modtages mundtligt eller skriftligt.

· Kommunerne skal være ekstra opmærksom på at lave en børnefaglig undersøgelse i sager med en underretning om mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung. Sager om viden eller mistanke om overgreb vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen for serviceloven § 11.

· Kommunerne skal benytte børnehusenes bistand til den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant at inddrage og samarbejde med politiet eller sundhedsvæsenet.

Retssikkerhedsloven § 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde.

Uddannelsesudvalget kan vælge af tage resultatet af praksisundersøgelsen til efterretning eller undlade at anbefale det overfor Byrådet.

Afdelingen for Børn og Unge har taget praksisundersøgelsens konklusioner til efterretning og har følgende ydereligere oplysninger til udvalget.

Afdelingen har i samarbejde med Socialstyrelsen i efteråret 2015 gennemgået eksisterede beredskabsplan for håndtering af henvendelser om overgreb (vold eller seksuel karakter). Dette har betydet en revideret beredskabsplan gældende fra februar 2016 med endnu mere fokus på tidlig opsporing og handling. Der er afholdt 5 temadag i 1. kvartal 2016 for medarbejdere fra afdelingen, dagtilbud, skoler, sundhedstjenesten, tandplejen, PPR mv.

Afdeling for Børn og Unge arbejder efter fast procedure for håndtering af underretninger indenfor 24 timer. Alle underretninger blive kategoriseret også i weekender/ferie året rundt af afdelingsleder/fagspecialister med henblik på vurdering af problemstillingen og hvordan og hvornår, der skal reageres af rådgiver. Der laves kvartalsvis ledelsesrapportering på underretninger, så udviklingen følges tæt. Afdelingen deltager i april 2016 i møde med Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi og Børnehus Næstved med henblik på optimering af fælles samarbejde i overgrebssager.

Slagelse Kommune udarbejdede i 2007 en sammenhængende børne- og ungepolitik og en handleguide til alle medarbejdere på børne- og ungeområdet, der angiver hvordan man som medarbejder skal handle, når man har en bekymring for et barn. Denne handleguide er siden 2007 blevet revideret flere gange – senest i 2013. Handleguiden er velindarbejdet i dagtilbud og skoler. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at den enkelte medarbejder i dagtilbud og skoler dagligt ser barnet/den unge og har handleansvaret og også taler og har fokus på barnet, hvis der er bekymring for et barn. Der er oprettet særlige fora, hvor dagtilbud og skoler hver måned sammen med sundhedsplejerske, PPR-medarbejder og rådgiver kan drøfte børn i vanskeligheder og sammen lave en koordineret indsats.

Derudover har der siden sommeren 2012 været rådgivere tilgængelig for medarbejdere i dagtilbud og skoler på en fast dag om ugen. Det har også været muligt for børn og forældre selv at henvende sig. Det betyder, at barnet selv kan henvende sig til en rådgiver og tale om de vanskeligheder, der måtte være.

Der er med alle disse tiltag altid fokus på barnet, når det er i vanskeligheder, og der er mange faggrupper, der har fælles opmærksomhed på barnet og taler med barnet. Dette skal gerne gøre, at barnet oplever sig set og hørt – og at den rigtige indsats kan iværksættes. Det er igennem relationen til barnet og mange samtaler med barnet, at vanskelighederne udfolder sig.

Derudover er det ifølge Serviceloven lovpligtig at holde børnesamtale 2 gange om året med de børn, der er anbragt uden for hjemmet. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Alle rådgivere er i 2014 undervist i gennemførelse af børnesamtale.

Afdelingen arbejder kontinuerligt og vedholdende med at nedsætte sagsbehandlingstiden, da det ifølge borgerrådgiverens årsrapport 2015, er det, der alene rettes kritik af fra borgernes side.

Afdelingen har fra 1. oktober 2015 ændret på organisationen, således at sagsbehandlerne blev specialiseret på den måde, at de enten har fokus på at udarbejde børnefaglige undersøgelser, eller at foretage opfølgning af sagerne. Ændringen har også betydet en styrket understøttelse af grupper med en fagspecialiset pr. gruppe, der har til opgave at understøtte den enkelte sagsbehandler i systematisk opfølgning, effektiv tilrettelæggelse af sagsgange samt prioritering af sagerne.

Ingen bemærkninger.

Sagen skal behandles i Byrådet.

Centerchefen for Børn og Familie indstiller,

1.    at Uddannelsesudvalget anbefaler overfor Byrådet, at praksisundersøgelsen tages til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

1. Orientering fra direktøren/centercheferne

a) Bogstart & Sprogstart – et element i den sproglige indsats

b) Status for renovering af toiletter på skolerne

c) Opfølgning på Uddannelsesudvalgets temamøde den 5. februar 2016

Centercheferne indstiller,

1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Orienteringen taget til orientering.

Udvalget ønsker at få præsenteret "samling af de gode eksempler/faglig praksis" inden sommerferien.

På kommende udvalgsmøde forelægger Uddannelseschefen orientering omkring arbejde med læringsplatform.

Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.

Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.

Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.

Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde. 

Ingen bemærkninger.

Udvalget har følgende handlemuligheder:

a. Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger

b. Udvalget ændrer i sagsoversigten

Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsredskab.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Udvalget besluttede at invitere til dialogmøder med skolebestyrelserne og dagtilbudsbestyrelserne i relation til Budgetprocessens 1. høringsrunde. Møderne bliver afviklet tirsdag den 16. august 2016 -  kl. 16.30-18.30 for Skoleområdet og kl. 19.00-21.00 for Dagtilbudsområdet.

Udvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens § 8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsorden er en sag om pressemeddelelser.

Slagelse Kommune forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendt den 3. februar 2014 og revideret den 2. juni 2014.

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Udvalget udsender pressemeddelelse omkring mulighed for afkortning af skoledagens længde.