Møde i udvalget d. 2. oktober 2017
14. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo (B)
Sagsnr.: 330-2017-16442 Dok.nr.: 330-2017-135709 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- Plan og Miljøudvalget skal godkende, at forslag
til indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo sendes i offentlig høring
samt om kommunen skal anvende muligheden for at foretage bekæmpelse på ejerens
eller brugerens regning.
Baggrund
Indtil udgangen af 2016 havde Slagelse Kommune fire
indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo:
·
Indsatsplan for Bækkerenden og Hulhøjrenden med opland 2006-2016
·
Indsatsplan for Skovsø og Gudum Å 2006-2016
·
Indsatsplan for Skælskørområdet 2006-2016
·
Indsatsplan for Tude Å 2006-2016
Alle planerne udløb ved udgangen af 2016, men fremlæggelse
af forslag til en ny indsatsplan har afventet et opdateret lovgrundlag per 23.
juni 2017.
De fire gamle indsatsplaner omfatter tre mindre afgrænsede
områder samt hele gl. Skælskør Kommune. Det nye forslag til indsatsplan
omfatter hele det geografiske område i Slagelse Kommune underopdelt i fire
delområder. Kort vist med både de nye og de gamle indsatsområder samt steder
med registrerede bjørnekloplanter kan ses af bilag i sagen. Det nye kort kan ses
i selve forslaget til indsatsplan. Skematisk oversigt over de gamle og de nye
regler er bilagt.
Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv plante, som med sin kraftige
og skyggende blade udkonkurrerer vores naturligt hjemmehørende arter. Arten er
desuden giftig og kan forårsage alvorlige udslæt på huden, som bliver følsom
over for sollys i op til ½ år efter kontakt med saft fra Kæmpe-Bjørneklo.
Det vil formentlig være svært at udrydde Kæmpe-Bjørneklo
helt, uanset hvad man gør. En vedholdende bekæmpelsespraksis på de kommunale
arealer viser dog, at bekæmpelse betaler sig, og at plantens udbredelse kan
bringes ned på et acceptabelt niveau. Det er med andre ord ikke spildt arbejde
at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo.
Selv om de fleste lodsejere tager opgaven alvorlig, så er der
enkelte, der er ligeglade, og blot lader planten brede sig. Disse lokaliteter
bliver hermed frøbank for yderligere spredning. Det har ikke været muligt at
håndhæve en bekæmpelse uden for indsatsområderne, og endelig har den eneste
mulighed for at sikre en manglende bekæmpelse inden for indsatsområderne været,
at kommunen eventuelt kunne bekæmpe planterne for egen regning (hvilket kun
sker på kommunale arealer) eller at politianmelde ejeren, hvilket ikke har
været praktiseret.
Med den nye lovgivning får kommunerne mulighed for at
bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo på private arealer og sende regningen videre til
lodsejerne, hvis de ikke af egen kraft bekæmper planterne, eller følger
kommunens påbud om at bekæmpe. Samtidig bortfalder kommunernes mulighed for at
politianmelde ejere, der ikke efterlever et påbud om bekæmpelse.
For at sikre bekæmpelse alle vegne foreslås det, at den nye
indsatsplan kommer til at dække hele det geografiske område i Slagelse Kommune,
og at kommunen bruger muligheden for at bekæmpe på lodsejers regning.
Retligt
grundlag
Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af
kæmpebjørneklo samt 958 af 10. juli 2017 om drift af landbrugsjorder.
Handlemuligheder
På plandelen kan kommunen vælge at:
Lade
hele kommunens geografiske areal være omfattet af indsatsplan (som i Kalundborg
og Sorø)
Genvedtage
de eksisterende handleplaner
Helt
opgive at have indsatsplaner
Med det fremlagte forslag lægges der op til at udpege hele
kommunen som indsatsområde. Kommunen inddeles i fire delområder, hvor man
administrativt kan vælge at fokusere indsatserne i en fire årig cyklus.
Den nye lov giver mulighed for, at kommunen kan gennemføre
bekæmpelse som en selvhjælpshandling, hvis det ikke lykkes at få lodsejeren til
at bekæmpe af egen kraft.
Det kan besluttes, at foretage bekæmpelse for ejers eller
brugers regning, men det kan også besluttes, at man ikke vil tage denne
mulighed i brug.
Vurdering
Kæmpe-Bjørneklo bør bekæmpes alle steder i kommunen, hvis
den skal være effektiv. Samtidig er det svært at forklare lodsejere inden for
et bekæmpelsesområde, at de skal bekæmpe, hvis naboen ved siden af, men uden
for indsatsplanens område, kan lade sine bjørneklo stå helt uden konsekvenser.
Ligebehandling af borgerne taler for, at der enten gennemføres indsats i hele
kommunen eller også, at der slet ikke gennemføres bekæmpelse.
Kommunen bør udnytte muligheden for at gennemføre bekæmpelse
på en lodsejers regning, der ikke har overholdt et påbud om bekæmpelse.
Muligheden vurderes, at gøre det lettere at fastholde grundejerne på opgaven
med at bjørneklo skal bekæmpes. Hermed sikres også en rettidig bekæmpelse, så
planten ikke spredes fx til naboarealer. Muligheden for selvhjælpshandling
tages dog først i brug efter dialog med lodsejer, så vidt det er muligt.
Dialogen skal handle om pligten til bekæmpelse og vejledning om bekæmpelse.
Hvis dialog, vejledning og påbudsfrister om bekæmpelse ikke resulterer i, at
lodsejer bekæmper Kæmpe-Bjørneklo, kan kommunen tage muligheden for
selvhjælpshandling i brug.
Den nye lov fastsætter en maksimumpris, som kommunen kan
opkræve for bekæmpelse. Prisen (3,81 kr./m2) dækker ikke de reelle
udgifter til en bekæmpelse, så anvendelse af selvhjælpshandling sker kun i de
tilfælde, hvor gentagende dialog og vejledning ikke bærer frugt.
Den nye lov giver ikke mulighed for at anmelde manglende
overholdelse af et påbud om at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo til politiet. Eneste
alternative mulighed er derfor, at kommunen bekæmper planten på grundejerens
regning. Hvis denne mulighed fravælges, vil myndigheden i praksis ikke have
mulighed for at følge op på manglende overholdelse af et påbud.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Hvis kommunen i praksis gennemfører en bekæmpelse på
grundejerens regning, vil der være en meromkostning svarende til forskellen i
kostpris og det beløb (3,81 kr./m2) kommunen har mulighed for at
opkræve efter bekendtgørelsen. Kostprisen afhænger af arealtype,
bekæmpelsestidspunkt og bekæmpelsesmetoder, men bekæmpelse vil typisk koste
væsentligt mere, end det der kan opkræves hos grundejer. Kommunerne påpegede
problemstillingen under høringen af den nu gældende lov, og emnet diskuteres
fortsat. Efter et møde først i september, har ministeren udtalt, at man ville
være indstillet på at lave loven om, hvis kommunerne får brug for en mere
kostægte opkrævning for bekæmpelse af KæmpeBjørneklo. Som forberedelse til en
eventuel lovændring vil KL høre kommunerne om prisen for bekæmpelse og
erfaringerne med den nye lov.
Selve opgaven med bekæmpelse og opkrævning for
selvhjælpshandlinger er kendt, så der skal ikke oprettes nye administrative
funktioner.
Omkostningen til den praktiske bekæmpelse på de kommunale
arealer udgjorde i 2016 ca. 70.000 kroner, hvilket er næsten en halvering ift.
for 10 år siden. Det må forventes at gennemførelse af den fremlagte indsatsplan
vil betyde øgede omkostninger til bekæmpelse i forbindelse med
selvhjælpshandlinger, men også et faldende omkostningsniveau efter nogle år,
hvis der gennemføres en konsekvent administrativ og praksis på området. Det
forventes at have en vis præventiv effekt, når grundejer véd, at myndigheden
kan udføre arbejdet på hans regning, også selv om det er under kostprisen.
Afhængigt af mængden af selvhjælpshandlinger, vil der
desuden være ekstra administrative omkostninger til opkrævningsarbejdet.
Kæmpe-Bjørneklo findes især på de arealer, der ligger inden
for de oprindelige indsatsområder, så selv om hele kommunen nu bliver
indsatsområde, betyder det ikke nødvendigvis væsentligt flere henvendelser
fremover. Hidtil har borgerne reelt også anmeldt forekomster overalt i
kommunen, så henvendelsesmønsteret og trækket på personaleresursen på det
administrative uden selvhjælpshandlinger forventes at være nogenlunde det samme
eller kun svagt stigende i en periode. Det forventes, at der skal anvendes ca.
3 uger årligt til den administrative del af opgaven uden selvhjælpshandlinger.
Det forventes at der vil være ca. 40 egentlige sager om
året, hvoraf det forudsættes at ca. 4-5 sager kan ende med en egentlig
selvhjælpshandling. Hvis det antages at kommunens underskud til
selvhjælpshandlinger beløber sig til 10.000 kroner per sag, må det forventes at
denne del af myndighedsarbejdet vil koste 40-50.000 kroner om året.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller:
1.
at Forslaget til indsatsplan godkendes
2.
at Forslaget sendes i offentlig høring i perioden 18. september 2017 til
19. november 2017
3.
at Kommunen anvender lovgivningens mulighed for at foretage bekæmpelse på
ejerens eller brugerens regning
4.
at sagen sendes til Økonomiudvalget og Byrådet med anbefaling
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober 2017:
Fraværende:
Johnny Persson (V)
Anbefales.
Forslaget sendes i offentlig høring 01. november - 27.
december 2017.