4.     Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats (B)

Byrådet skal godkende rammer for den Kommunale Ungeindsats, der starter op 1. august 2019.

I maj 2018 blev loven om den kommunale ungeindsats vedtaget på baggrund af ’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. Loven indebærer, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan ungeindsatsen tilrettelægges. Tilrettelæggelsen skal understøtte koordination på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

I lovgrundlaget er målgruppen for den kommunale ungeindsats defineret som unge under 25 år. I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at udvide målgruppen, så den omfatter unge fra 7. klasse til 30 år. Det skal bidrage til et yderligere fokus på henholdsvis den forebyggende tidlige indsats i grundskolen, på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og på uddannelse og beskæftigelse for unge op til 30 år.

I 2018 og 2019 har en bred vifte af interessenter været inddraget i overvejelserne om tilrettelæggelse af ungeindsatsen. En række unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsrepræsentanter, medarbejdere og fagudvalg har givet deres input gennem interviews, arbejdsgrupper, konferencer mm.

Et forslag til principper for ungeindsatsen blev præsenteret for Byrådet den 26. januar 2019 og efterfølgende sendt i høring. Administrationens endelige oplæg samt høringssvarene blev behandlet i fagudvalgene og Byrådet i maj. Byrådet besluttede ikke at godkende principperne, og at fagudvalgene skulle drøfte et nyt oplæg i juni.

Det reviderede oplæg består af tre dele, der bliver foldet ud i de følgende afsnit:

·         Et fælles fundament, der beskriver, hvordan den unge bliver mødt.

·         Organisering af uddannelsesvejledningen, der beskriver to modeller

·         Opfølgning på ungeindsatsen

Ungeindsatsen baseres på et fælles fundament, der skal understøtte, at den unge er omdrejningspunkt for indsatsen. Fundamentet er baseret på seks elementer, og alle medarbejdere og afdelinger, der varetager opgaver med unge, arbejder med afsæt i dette fundament. Nøglemedarbejdere og mulige tovholdere i arbejdet med de unge er:

·         Uddannelses- og erhvervsvejledere (UU)

·         Rådgivere i Børn og Familie

·         Sagsbehandlere i Handicap og Psykiatri

·         Sagsbehandlere i Ungehuset

Andre relevante faggrupper, som kan indgå i indsatsen omkring en ung, er: Rusmiddelcenteret, SSP og skolekontaktpersoner, PUI-psykologer, Fokus, Rådgivning og Udbetaling samt Familiehuset. De seks elementer i fundamentet er: et fælles formål, et fælles mindset, en fælles plan, en fælles proces med beslutningskompetence tæt på den unge, en fælles hotline og en fælles kontaktpersonordning. Elementerne er beskrevet nedenfor.

Det overordnede formål med den sammenhængende kommunale ungeindsats er, at alle unge er i uddannelse eller beskæftigelse. Unge, som ikke er fast forankret i uddannelse eller beskæftigelse, skal have et målrettet løft. Ungeindsatsen skal sikre, at:

·         alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

·         den unge oplever sammenhæng i de kommunale tilbud

·         den unge får ejerskab til uddannelsesplanen, der bliver omdrejningspunktet for indsatsen og samarbejdet mellem den unge og de forskellige aktører

Omdrejningspunktet for ungeindsatsen er den unge og eventuelt den unges familie. Indsatsen skal tage afsæt i den unges ønsker og drømme i forhold til uddannelse og beskæftigelse og baseres på den unges motivation. Samtidig skal indsatsen bygge på den unges styrker, ressourcer og muligheder. Det forudsætter, at de fagprofessionelle er gode til at sætte den unge i centrum, inddrage den unge og eventuelt familien og styrke deres ejerskab. Gennem fælles kompetenceudvikling for de fagprofessionelle skal der udvikles et fælles mindset og tilgang, hvor den unge i centrum. 

Alle unge, som har brug for indsatser fra flere enheder i kommunen, skal have tilbudt en fælles plan. Ungeplanen er først og fremmest den unges plan, som skal skabe overblik og give mening for den unge. Det er også den fælles overordnede plan på tværs af afdelinger og lovgivninger. Ungeplanen skal sætte en klar retning for den unge mod uddannelse og job og tage afsæt i den unges ønsker, motivation og styrker, men også være realistisk i forhold til, hvad der er muligt. I ungeplanen beskrives de udviklingsmål og indsatser, der skal til for at den unge på sigt kan få sin ønskede uddannelse eller job. Det kan fx være en indsats i rusmiddelcenteret, hjælp til bolig, uddannelsesvejledning eller sproglige kompetencer. Indsatser og mål formuleres på tværs af lovgivninger og afdelinger, så de er prioriterede i fællesskab, er så enkle som muligt og involverer så få fagpersoner som muligt. For at gøre den unge aktivt styrende i eget liv er det vigtigt, at den unge kan genkende sig selv i planen. Planen skal derfor skrives med den unges egne ord og formuleringer og et aktivt ’jeg-sprog’. 

Når en ung har behov for støtte fra flere afdelinger i kommunen, udpeges en tovholder (koordinerende sagsbehandler) for den unge. Tovholderen har til opgave at støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan, følge den unge i overgang, være bindeled og koordinere andre kommunale indsatser mm. Unge, der har behov for støtte til at få hverdagen til at fungere og få struktur på livet, skal også tilbydes en kontaktperson, der varetager denne støtte. Kontaktpersonen anvendes i de tilfælde, hvor den unge ikke kan bevilges hjemmevejleder eller kontaktperson efter Serviceloven, og hvor den unge vurderes at have behov for støtte længere, end der kan bevilges mentor efter Beskæftigelsesloven.

Kontaktpersonen kan være en medarbejder i en af kommunens virksomheder eller en voksen fra den unges netværk. Det afgørende er, at vedkommende via sin relation til den unge kan medvirke til, at den unge bliver forankret i uddannelse eller job. Kontaktpersonen skal leve op til fælles kompetencekrav. Kontaktpersoner skal klædes på til opgaven gennem informationsmøder og løbende sparring fx via en kontaktpersons-netværksgruppe.

Ungeplanen udarbejdes i tæt dialog med den unge og eventuelt familien. En god relation til den unge er forudsætningen for at kunne udarbejde en plan, som den unge føler ejerskab til. Det er tovholderen, som sammen med den unge, udfylder første del af ungeplanen. Tovholderen har et særligt ansvar for at have blik for den unge og understøtte, at den unges ønsker, drømme, ressourcer, styrker og motivation kommer frem. Det gælder både i tovholderens indledende dialog med den unge og i det efterfølgende samarbejde, herunder netværksmøder og opfølgning.

På et netværksmøde udfyldes de øvrige punkter i ungeplanen i dialog med den unge, eventuelt forældre og relevante fagpersoner fra andre afdelinger. Tovholderen er mødeleder og har ansvar for, at den unges perspektiver er i centrum. Fagpersonerne har faglig og økonomisk beslutningskompetence inden for eget område for at sikre, at de indsatser, som den unge og fagpersonerne bliver enige om, rent faktisk kan iværksættes. Hvis den unge har behov for en kontaktperson, besluttes det også på netværksmødet.

Efter netværksmødet kontakter tovholder den unge for at få den unges feedback på netværksmødet. Ved efterfølgende netværksmøder følger tovholder i dialog med den unge, eventuelt familien og netværksgruppen op på planen og justerer eventuelt planen til. Når den unge er fast forankret i uddannelse eller job, eller kun har behov for en indsats i én afdeling, kontakter tovholderen den unge for at følge op og undgå tilbagefald samt for at få den unges feedback på det samlede forløb.

Alle unge skal have mulighed for let at kunne få hjælp, uanset deres alder og hvad de har brug for hjælp til. Der etableres en unge-hotline, som de unge kan skrive eller ringe til og få svar senest den førstkommende hverdag. Hotlinen guider den unge videre til det tilbud eller den fagperson, den unge skal tale med.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde i juni 2018 at opsige samarbejdsaftalen om UU med UU Vestsjælland med virkning fra 1. januar 2018. Der skal træffes beslutning om den fremadrettede organisering af vejledningsopgaven. Administrationen foreslår to modeller, der er beskrevet nedenfor. Fordele og ulemper ved de to modeller fremgår af bilag 1.

Vejledningen opdeles i en grundskolevejledning og en unge/STUvejledning. Center for Børn og Unge får drift- og ledelsesansvaret for grundskolevejledningen, og Center for Arbejdsmarked og Integration (Ungehuset) får drifts- og ledelsesansvaret for unge/STUvejledningen. Dette for at sikre den bedste koordinering med øvrige tilbud og indsatser for unge i hvert af de to centre.

Vejledningen forbliver en organisatorisk kompetenceenhed under Center for Børn og Unge, der skal sikre, at de vejledningsfaglige kompetencer på tværs af målgruppen fastholdes og videreudvikles. Modellen imødeser høringssvar fra dele af organisationen.

Vejledningen forbliver en samlet enhed med drift- og ledelsesansvar for den samlede vejledningsopgave. Dette for at sikre sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge og i den vejledningsprofessionelle faglighed og hermed undgå overgange og overleveringer.

Vejledningsopgaverne organiseres sådan, at den enkelte unge så vidt muligt har den samme vejleder i hele forløbet fra grundskole til 25 år. Det indebærer, at vejlederne omkvalificeres til både at varetage grundskolevejledning og unge/STUvejledning. Modellen imødeser høringssvar fra andre dele af organisationen.

I lovgrundlaget er der opstillet tre nye nationale uddannelsespolitiske målsætninger for unge:

·         Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.

·         Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025 og 90% i 2030.

·         Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030.

I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at supplere de nationale målsætninger med en lokalpolitisk målsætning:

·         Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, er højst 6 % i 2025 og 5 % i 2030. 

Baseline for de fire målsætninger blev vedtaget på fagudvalgenes møder i juni 2018. Administrationen følger op på de fire målsætninger en gang årligt og afrapporterer til Byrådet.

Derudover udarbejder administrationen forslag til tre enkle effektmål, som beskriver den forventede effekt af ungeindsatsen og samtidig er trin henimod opfyldelse af de overordnede målsætninger. Et vigtigt parameter, der skal inddrages i effektmålene, er de unges oplevelser af indsatsen. Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene kvartalsvist. Effektmålene er samtidig en vigtig vejviser i administrationens arbejde med at implementere og udvikle ungeindsatsen. Forslaget til effektmål behandles på fagudvalgenes møder i september.  

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.

Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job.

Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til fælles fundament for ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.

Fagudvalgene kan indstille model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen til beslutning i Byrådet.

Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til opfølgning på ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.

Administrationen vurderer, at forslaget til et fælles fundament for ungeindsatsen sætter den unge i centrum og kan skabe progression for den enkelte unge. Dette vil bidrage til, at flere unge fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse.

Samtidig vurderer administrationen, at forslaget til opfølgning bidrager til et løbende indblik i implementeringen af ungeindsatsen og progressionen hen imod de politiske målsætninger.

I forhold til de to modeller for organisering af uddannelsesvejledningen er det administrationens vurdering, at begge modeller vil tilgodese de unge. Model 1 vægter en vejledning, der er specialiseret i en målgruppe (elever i grundskole eller unge/STUelever) og tæt koordinering med basisorganisationen. Derimod model 2 vægter en vejledning, hvor der er sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge.

Den samlede økonomi til kommunale ungeindsatser er på baggrund af de gældende budgetter opgjort til 130-152 mio. kr. årligt i perioden 2018- 2022 (Se bilag 3).

Væksten i udgifterne skyldes primært estimerede udgifter til FGU. Der pågår særskilt analyse heraf, der først kan gøres færdigt, når optaget til FGU pr. 1. august 2019 er kendt. Der fremlægges et oplæg i forbindelse med budget 2020-23.

Det er ikke muligt for indeværende at vurdere behovet for kontaktpersoner. Udgiften i 2019 afholdes derfor inden for Center for Børn og Unges og Center for Arbejdsmarkeds budgetter til indsatser. Der fremlægges et konkret forslag i forbindelse med budget 2020-23. For FGU-elever er der via DUT-midler tilført kommunen 0,5 mio. kr. i 2021 til kontaktpersoner. Disse vil indgå i budgetoplægget.

De primære personalemæssige konsekvenser vedrører uddannelsesvejlederne. Model 1 indebærer en opdeling af vejlederne i to grupper, hvoraf unge- og STUvejlederne vil få ny ledelsesmæssig forankring og fysisk placering. Der fastholdes kompetenceudvikling og sparring i en samlet enhed.

Model 2 indebærer ikke ændringer i ledelsesmæssig forankring eller fysisk placering. Derimod skal vejlederne omkvalificeres i forhold til at varetage en bredere vejledningsopgave. Det første år vil være en implementerings- og omstillingsproces, hvor vejlederne kommer grundigt ind i de nye vejledningsområder- og opgaver. Model 2 drøftes på personalemøde med MEDstatus i UU mandag den 3. juni, og deres høringssvar til modellen vil foreligge til fagudvalgenes møde. Høringssvar vedrørende model 2 fra SektorMED i Center for Arbejdsmarked og Integration samt Center for Børn og Unge vil foreligge til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Grundlæggende forudsætter fundamentet i ungeindsatsen en længerevarende kompetenceudviklingsindsats for alle medarbejdere, der varetager opgaver med unge. I dag er der forskellige tilgange til de unge og forskellige arbejdsgange i de forskellige afdelinger. Det fælles mindset, hvor den unge sættes i centrum, skal udvikles gennem fælles kompetenceudvikling og ledelsesunderstøttelse på tværs af alle afdelinger. Særligt nøglepersonerne har behov for fælles kompetenceudvikling understøttet af sparring i konkrete sager.

Ingen bemærkninger.

Børne- og Ungedirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungeudvalget, Social- og beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler til Byrådets godkendelse: 

1.    at Fundamentet for ungeindsatsen godkendes

2.    at Enten model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen besluttes

3.    at Opfølgningen på ungeindsatsen godkendes

At 1 - Anbefales til Byrådet godkendelse med bemærkning om, at forslaget bliver sendt i høring, således at høringssvarene kan foreligge forud for Byrådsmødet i juni.

At 2 - (A) er positivt indstillet over for model 1, men afventer høringssvarene og ønsker en nærmere beskrivelse af de to modeller. (F), (V) og (O) anbefaler model 2 til Byrådets godkendelse.

At 3 - Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om at involvere de unge. Udvalget ønsker, at der er halvårlige målinger frem for kvartalsvise.

Overordnet skitse til effektmålinger fremlægges ved byrådsbehandlingen i juni.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Udvalget besluttede, at sagen skal genoptages på udvalgets augustmøde, da det foreliggende grundlag er ændret markant i forhold til det, der tidligere er fremlagt for Byrådet. Administrationen bedes forholde sig til de fremsendte forslag fra Christopher Trung omkring indarbejdelse af høringssvarene.

Ad 1. Anbefales til byrådets godkendelse.

Ad 2. (A) anbefaler model 1. (F), (V), (Ø) og (O) anbefaler model 2.

Ad 3. Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om, at forslaget bliver sendt i høring og med bemærkninger om, at involvere de unge.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der er halvårlige målinger frem for kvartalsvise.