Møde i udvalget d. 4. maj 2021

6.     Genoptagelse - Puljen til Ensomme Ældre 2021 - Fordeling af puljemidler (B)

Sagsnr.: 330-2021-16090                 Dok.nr.: 330-2021-123930          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte fordelingen af værdighedsmidlerne fra puljen Ensomme ældre.

Sagens indhold

Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede den 3. november 2020, at afsætte 300.000 kr. af værdighedsmidlerne i 2021 til puljen Ensomme ældre.

Indkomne ansøgninger med beskrivelse af målgruppe og formål fremgår af bilag 2.

Om puljen

Formålet med puljen jfr. bilag 1 er, at forebygge og modvirke ensomhed blandt ældre borgere i lokalområderne i kommunen. Målgruppen er ældre borgere, der er ensomme eller i risiko for at blive det. Puljen er primært tiltænkt aktiviteter, drevet af lokalråd, foreninger med videre i Slagelse Kommune. Aktiviteterne skal være afviklet og midlerne brugt inden udgangen af 2021.

Der har været annonceret om puljen på www.slagelse.dk. Derudover er der sendt direkte besked til Lokal- og Landsbyråd.

Ansøgningsfristen var den 28. februar 2021, og der er indkommet 9 ansøgninger, der opfylder kriterierne for puljens anvendelse. 2 af ansøgningerne er fra samme CVR.nr.

Det samlede ansøgte beløb er på 216.750 kr., hvilket er under det afsatte beløb til puljen på i alt 300.000 kr.

Ansøger

Beløb

Slagelse Tennisklub

8750 kr.

Ældre Sagen i Slagelse Kommune

55000 kr.

Ældre Sagen i Skælskør

25000 kr.

BIS'koppen

42000 kr.

Tårnborg Lokalråd

25000 kr.

Landsbyrådet Ørslev By og Omegn

11000 kr.

Eggeslevmagle Landsbyråd - seniorgruppe

20000 kr.

Danske Seniorer Korsør

20000 kr.

Rude Beboerforening

10000 kr.

I alt

216.750 kr.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Udvalget skal beslutte fordelingen af puljemidlerne til Ensomme Ældre.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at udvalget godkender det samlede ansøgte beløb på 216.750 kr. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter fordelingen af midlerne som foreslået af administrationen.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 6. april 2021:

Fraværende: 

Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede at udsætte sagen til næste møde. Administrationen undersøger om ansøgere har modtaget støtte fra andre puljer i Slagelse Kommune; jfr. Kriterier for puljens anvendelse.

Genoptagelse i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. maj 2021:

Administrative bemærkninger

På Forebyggelses- og Seniorudvalgets mødet den 6. april 2021, besluttede udvalget at udsætte sagen til næste udvalgsmøde. Administrationen skulle undersøge om ansøgerne har modtaget støtte fra andre puljer i Slagelse Kommune til samme aktivitet. Alle ansøgere har i forbindelse med ansøgning af midler i puljen til ensomme ældre svaret nej til, at de har modtaget støtte til samme indsats/aktivitet. Administrationen har efterfølgende taget kontakt til fire foreninger, hvor administrationen har været i tvivl om der var tale om samme type aktivitet for, at sikre at der er tale om en ny aktivitet. Alle fire foreninger har bekræftet, at der er tale om nye aktiviteter. Ud af de ni ansøgninger i puljen til ensomme ældre har fem af ansøgerne modtaget §18 midler til andre aktiviteter.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter fordelingen af midlerne som foreslået af administrationen.

Bilag

330-2021-102887

Bilag 1 - Model og kriterier for puljen ensomme ældre

330-2021-102281

Bilag 2 - Ansøgninger - Forebyggelse af ensomhed blandt ældre 2021

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. maj 2021:

Fraværende: 

At 1 - Godkendt.

(V) og Ann Sibbern (Udenfor parti), godkender indstillingen i lyset af, at denne pulje skal fordeles - og har den bemærkning, at de finder det forkert at have 2 puljer med samme formål. I stedet bør denne pulje indgå i §18 - midlerne.