Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (2014-2017) – Referat – 3. april 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-89665               Dok.nr.: 330-2017-167346                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Dagsordenen godkendes.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2016-5388                 Dok.nr.: 330-2017-160105                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra
a. Udvalgsformanden
b. Udvalgets medlemmer
c. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør
d. Børn og Ungedirektør
e. Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration
1. Månedlige nøgletal for beskæftigelsesområdet (gammel opfølgning)
2. Nøgletal – april 2017 (ny model ift. opfølgning på overordnede effekter relateret til beskæftigelsesplanens mål)
3. Månedlig status på integrationsområdet
f. Centerchefen for Børn og Familie
1. Boligplacering af integrationsflygtninge
g. Centerchefen for Kultur, Fritid & Borgerservice
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orienteringerne tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Arbejdsmarkedschefen orienterede om personaleprocessen i forlængelse af det forventede merforbrug på konto 6.
Der fastsættes tid for møde om pixiudgaven til politikerne - meget gerne inden temamødet i byrådet.
Orienteringerne blev taget til efterretning.

3. Månedlig budgetopfølgning - ultimo februar 2017 (E)

3.     Månedlig budgetopfølgning -  ultimo februar 2017 (E)

Sagsnr.: 330-2017-20191               Dok.nr.: 330-2017-167134                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På baggrund af udvalgets tidligere beslutning om at følge udviklingen på arbejdsmarkedsområdet tæt fremlægges den månedlige budgetopfølgning – ultimo februar 2017.
Det samlede resultat for driften ultimo februar 2017 forventes at blive et mindre forbrug på 0,489 mio.  kr., jfr. vedlagte oversigt med bemærkninger.
Fordelingen af besparelsen på 25 mio. kr. er endnu ikke sket fuldt ud. Det betyder, at der ikke i budgetopfølgningen er taget højde for de endelige (forventede) konsekvenser af såvel besparelser som investeringer. Den endelige udmøntning – og konsekvenserne heraf – vil fremgå af budgetopfølgningen ultimo marts 2017.
Center
Serviceudgifter mio. kr.
Overførsels-udgifter mio. kr.
Anlæg       mio. kr.
Samlet mio.kr.
Forebyggende indsats for ældre og handicappede
-1,991
0
0
-1,991
Center for Børn, Unge og Familie
-2,205
-6,389
0
-8,594
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice
-0,032
0
0
-0,032
Jobcenter, forsikrede ledige
 3,412
-11,252
0
-7,840
Jobcenter, eks. Forsikrede ledige
 0,293
18,653
0
18,946
Samlet mer/mindre forbrug
-0,523
1,012
0
0,489
 
 
 
 
 
Merforbrug = - Mindre forbrug = +
Frivillige indskudslån
Der er pr. 28. februar 2017 ikke modtaget ansøgninger om frivillige indskudslån.
Boligsocial Helhedsindsats på beskæftigelsesområdet 2013-17
Økonomisk overblik over anvendelsen af kommunale midler (herunder ekstern finansiering) til boligsociale indsatser i den nuværende konstruktion fremgår af vedlagte notat af 23. marts 2017.
Retligt grundlag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning på møde den 5. maj 2015 om tæt opfølgning på arbejdsmarkedsområdet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De månedlige rapporteringer fremlægges til efterretning og danner dermed ikke grundlag for, at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Der fremlægges 4 budgetopfølgninger for Økonomiudvalget i 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Den månedlige budgetopfølgning ultimo februar 2017 tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

4. Implementering af budgetkatalog 2017 (O)

4.     Implementering af budgetkatalog 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-20975               Dok.nr.: 330-2017-172705                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres om status på den igangværende implementering af budgetkatalog 2017 .
Baggrund
Byrådet traf den 19. december 2016 beslutning om en række konkrete tiltag i forbindelse med budgetreduktionen på beskæftigelsesområdet.
Udvalget bliver løbende orienteret om implementeringen af budgetreduktionen. Sidste orientering var på mødet den 7. februar 2017.
Retligt grundlag
Byråds beslutning den 19. december 2016 vedrørende udmøntning af budgetreduktion på beskæftigelsesområdet.
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for at drøfte implementeringsstatus.
Vurdering
Center for Arbejdsmarked og Integration vurderer, at implementeringsplanen følges.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Statusorienteringen om den igangværende implementering af budgetkatalog 2017 tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

5. Beskæftigelsesplan 2017 (B)

5.     Beskæftigelsesplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-6047                 Dok.nr.: 330-2017-167205                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende forslag til Beskæftigelsesplan 2017.
Baggrund
Beskæftigelsesplan 2016 var udtryk for et erkendt behov for at øge fokus på kerneopgaven, så indsatserne på beskæftigelsesområdet kunne optimeres med baggrund i bl.a. den forestående refusionsreform i 2016. Politisk blev der derfor lavet et grundigt og gennemarbejdet politisk afsæt til en ny og tydelig retning, der som udgangspunkt havde et flerårigt sigte, fordi der var tale om et paradigmeskifte i beskæftigelsesindsatsen.
I forhold til beskæftigelsesplanen for 2017 har der derfor været bred enighed om i både Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Det lokale Arbejdsmarkedsråd, at det kun var nødvendigt at foretage mindre politiske justeringer i planen for 2016.
Det kommunale budgetforlig for 2017 betød imidlertid en omfattende besparelse på beskæftigelsesområdet, som der skulle udarbejdes forslag til udmøntning af i 4. kvartal 2016 (budgetkatalog 2017). Den endelige politiske godkendelse af budgetkataloget og hermed retningen for besparelserne blev godkendt af Byrådet den 19. december 2016. Af samme grund har justeringen af Beskæftigelsesplan 2017 afventet indtil nu.
Retligt grundlag
Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., § 4, der handler om beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Handlemuligheder
Byrådet skal godkende forslag til Beskæftigelsesplan 2017 med mulighed for at tilføje eventuelle justeringer, som indarbejdes efterfølgende.
Vurdering
Center for Arbejdsmarked og Integration vurderer, at Budgetkataloget for 2017 i altovervejende grad følger den retning, som blev lagt i beskæftigelsesplanen for 2016. Dog betyder budgetkataloget, at der i forhold til selve udmøntningen af den politiske retning er kommet større driftsmæssige prioriteringer af de enkelte målgrupper og konkrete indsatser.
Justeringerne i beskæftigelsesplanen for 2017 omfatter:
· Indarbejdet nyt ministermål på integrationsområdet, hvormed flygtninge og familiesammenførte træder mere tydeligt frem i afsnittet om borgere tættest på arbejdsmarkedet. Med integrationsreformen skal flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt visiteres som jobparate, og målgruppen indgår i større grad som en integreret del af beskæftigelsesindsatsen.
· Indarbejdet justeret ministermål i forhold til langtidsledige, så fokus flyttes fra A-dagpengemodtagere til jobparate kontanthjælpsmodtagere med baggrund i markant faldende ledighed. Desuden er indarbejdet nye tiltag som følge af reformer i forhold til kontanthjælp og A-dagpengeområdet, der øger fokus på deltidsbeskæftigelse ved at tilskynde økonomisk til blot få timers beskæftigelse om ugen, indtil der kan opnås fuldtidsbeskæftigelse.
· Indarbejdet budgetforligets ønske om en ny tilgang til de svageste borgere, hvor det er formålsløst at fortsætte indsatsen i forhold til at udvikle arbejdsevnen inden for lovgivningens lempede krav i 2016. Herunder at muligheden for at anvende førtidspension skal anvendes i større grad end hidtil.
· Indarbejdet budgetkatalogets prioriteringer i forhold til mentorindsats, nedlæggelse af kommunale vejledningstilbud, oprettelse af nyt ret og pligt-tilbud til aktivitetsparate samt mere effektive indsatser for løntilskud og revalidering ved at have større fokus på det private arbejdsmarked og målrette revalidering til virksomhedernes efterspørgsel.
· Byrådet har ønsket, at der fremlægges en samlet plan for 0-30 års ungeområdet. Administrationen vil fremlægge et bud herpå til fagudvalgsmøderne i april 2017. I forbindelse hermed vil 15-18 års-indsatsen, som kort skitseres i udkastet til beskæftigelsesplanen, blive nærmere beskrevet. I afsnittet om unge uden en uddannelse er indskrevet Byrådets intentioner om en mere forebyggende indsats for de unge, inden de fylder 18 år, så færre når at blive en del af selve beskæftigelsesindsatsen.
· Indarbejdet generelle sproglige rettelser, så planen passer til 2017.
· Resultatkrav for 2017 indgår ikke, men forudsættes at indgå som en del af nyt opfølgningssystem for 2017. Det skal bemærkes, at det ikke længere er et lovkrav at opsætte resultatkrav og effektmål i beskæftigelsesplanen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Byrådet skal godkende Beskæftigelsesplan 2017. Det lokale Arbejdsmarkedsråd er orienteret om de foreløbige tanker om retningen i budgetkataloget ultimo oktober 2016.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget godkender Beskæftigelsesplan 2017,
2.    at Udvalget fremsender planen til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Godkendt med den kommentar, at der mangler indhold omkring Socialøkonomiske Virksomheder.
Genfremsættes på næste møde.

6. Ungeindsatsen i Jobcentret - 2017 (O)

6.     Ungeindsatsen i Jobcentret - 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-8250                 Dok.nr.: 330-2017-172488                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om den samlede indsats for unge i 2017 i Jobcentret.
Baggrund
Udvalget blev på mødet den 13. marts 2017 orienteret om nye tiltag for ungeindsatsen i Jobcentret. I den forbindelse har udvalget ønsket et overblik over den samlede ungeindsats ved mødet i april måned.
Den samlede indsats fremgår af vedlagte oversigt over Jobcentrets indsatser 2017.
Retligt grundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orientering om den samlede ungeindsats i Jobcentret 2017 tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Udvalget ønsker at følge anvendelsen af nytteindsatsen og effekterne heraf.
Udvalget ønsker, at der i den revitalisering af Ungehuset, der skal fremlægges politisk, også indgår en evaluering af Ungehusets opgaver og succes hidtil.

7. Tilbudsvifte på beskæftigelsesområdet 2017 (B)

7.     Tilbudsvifte på beskæftigelsesområdet 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-21383               Dok.nr.: 330-2017-177657                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget drøfter udkast til ny tilbudsvifte og beslutter, om der skal arbejdes videre med afklaring og forberedelse til en udbudsproces for bestemte tilbudstyper.
Baggrund
På baggrund af udvalgets beslutning på mødet den 13. marts 2017 fremlægges udkast til ny tilbudsvifte for 2017 på beskæftigelsesområdet, herunder en beskrivelse af lovgrundlag for, hvornår tilbud skal i udbud og det politiske råderum ved en eventuel udbudsproces.
Retligt grundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 8 om tilbudsmuligheder på beskæftigelsesområdet.
Lov nr. 1564 af 15. december 2015, Udbudsloven, afsnit 3, kapitel 16.
Handlemuligheder
Lovgrundlag for udbud og politisk råderum
Reglerne for en kommunes indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser er reguleret via Udbudsloven.
På beskæftigelsesområdet betyder det, at når der samlet købes beskæftigelsesrettede ydelser hos private leverandører for mere end kr. 5.592.375, hvor ydelsen (tilbuddet) har samme overordnede formål, så skal ydelsen sendes i udbud. Ydelser som andre centre i kommunen leverer til Center for Arbejdsmarked og Integrations indsatser er ikke opfattet af udbudsreglerne, da der er tale om en kommunal enhedsforvaltning.
Bestemmelserne for denne type af udbud er fastlagt nærmere i Udbudslovens afsnit III, kapitel 16. Offentliggørelse af en bekendtgørelse af udbud kan enten være en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke konkrete ydelser centret ønsker tilbud på, målgruppebeskrivelse, tildelingskriterium (pris og kvalitet) med eventuelle underkriterier, betingelser for at deltage og tidsfrister i forbindelse med udbudsprocessen.
Herefter indledes en dialog med de leverandører, der viser interesse for udbudsforretningen. Denne dialogproces kan indledes med et fælles møde, hvor alle interesserede leverandører er tilstede. Her kan også det politiske udvalg deltage for at tilkendegive de politiske målsætninger med beskæftigelsesindsatsen.
Resten af processen skal udelukkende foregå administrativt i henhold til en fastlagt proces- og tidsplan, som er kendt af tilbudsgiverne.
Udkast til tilbudsvifte
Udvalget har mulighed for at tage stilling til udkast til tilbudsvifte, som skal anvendes på beskæftigelsesområdet, herunder hvilken type aktør der ønskes anvendt til at levere de forskellige typer af tilbud (se vedlagte oversigt).
I den nye tilbudsvifte har Center for Arbejdsmarked og Integration opstillet de forskellige tilbudstyper efter overordnet formål. Denne tydelighed er nødvendig for at sikre sammenhæng mellem forskellige målgruppers udfordringer og sandsynligheden for at få borgerne hurtigst muligt i selvforsørgelse. Det har bl.a. den konsekvens, at virksomhedspraktikker er blevet kategoriseret i forskellige former for tilbudstyper, hvor formålene med samt indholdet i og varigheden af praktikken er vidt forskellige.
Alle tilbud beskrives i en standard tilbudsskabelon for at sikre tydelighed om, hvilke målgrupper som kan opnå de største gevinster af de enkelte tilbud (Se vedlagte 4 eksempler på typer af tilbud). Der er tydelighed om de udviklingsområder, som der forudsættes at blive arbejdet med i de enkelte tilbud, da det er en forudsætning for at kunne følge op på og vurdere tilbuddets evne til at skabe den ønskede progression eller effekt. Tilbudsbeskrivelsen skal desuden bidrage til medarbejderbevidsthed om relevante muligheder for at kombinere tilbud, så der kan opnås synergieffekt. Herudover gøres opmærksom på mulige effektmæssige risici ved de enkelte tilbud, som ofte kan afhjælpes eller forhindres ved blot lidt ekstra opmærksomhed fra medarbejdernes side. Endelig ønskes en større bevidsthed om prisniveau versus forventet effekt, når der er flere ligestillede og relevante muligheder for indsats.
Idet omfang at det er et politisk ønske at anvende leverandører uden for kommunens regi, så skal der iværksættes en udbudsproces, når ensartede tilbud overskrider den samlede økonomiske ramme. Det gælder dog ikke for enkeltydelser som ordinære uddannelseskøb på uddannelsesinstitutionerne eller ved ordinære støttemuligheder til arbejdsgivere (løntilskud, mentor, voksenelev).
Vurdering
Administrationen vurderer, at byrådets ønsker og prioriteringer i forbindelse med budget 2017 og tilhørende budgetkatalog for beskæftigelsesområdet er indarbejdet i udkast til tilbudsviften. Den politiske prioritering handler især om at øge den samlede effekt gennem mere målrettede virksomhedsindsatser, intensiveret jobformidling med efterværn samt målrettet uddannelse og omlægning af mentortilbud. Herudover etableres et nyt ret- og pligt-tilbud og de oprindelige intentioner med citykorpset revitaliseres, så tilbuddet får status af at være et midlertidigt forberedende redskab forud for en individuel virksomhedspraktik for borgere, som befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet.
Ud for hver enkelt tilbudstype i tilbudsviften er angivet brugen af nuværende typer af aktører. Center for Arbejdsmarked og Integration har ikke på forhånd frasorteret bestemte aktørtyper for at sikre et reelt politisk valg mellem, hvad der ønskes løst ”inhouse” i kommunen og hvad der ønskes løst af andre leverandører.
Administrationen anbefaler en endelig:
· Tilbudsvifte, hvor udgangspunktet er ét tilbud (det bedste tilbud) til målgrupper med samme behov på tværs af ydelser. Der kan kun anvendes mere end én leverandør, der løser samme behov, hvis målgruppen er meget stor, eller det giver mening at lave adskillelse mellem unge og voksne, samt hvis der er begrænset kapacitet ved leverandører.
· Tilbudsvifte, hvor udgangspunktet er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet. Det betyder, at udviklings- og afklaringsforløb samt helbredsforløb fra andre kommunale centre bør have fortrinsret for denne målgruppe, så længe centrene kan løse behovene på konkurrencedygtige vilkår i forhold til både pris, indhold, effekt og fleksibilitet.
· Tilbudsvifte, der indeholder få udviklings- og afklaringstilbud i regi af Center for Arbejdsmarked og Integration. I videst muligt omfang bør sådanne tilbud finde sted ude i selve virksomhederne og på uddannelsesinstitutionerne.
  • Tilbudsvifte, der opprioriterer og målretter brugen af de virksomhedsrettede tilbud (løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation, voksenlærlinge, målrettet uddannelse og virksomhedsmentor). Der skal skabes større tydelighed om, at virksomhedstilbud skal opfylde forskellige behov for forskellige målgrupper. Det har dermed betydning, hvilke virksomhedstyper og brancher, der bruges til forskellige målgrupper.
  • Tilbudsvifte, hvor Jobcentrets egen indsats konkurrenceudsættes for en større gruppe aktivitetsparate borgere. Interesserede aktører kan byde ind på denne indsats i forbindelse med en udbudsproces.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Politisk op- eller nedprioritering af tilbud, der købes i andre centre i kommunen, vil have konsekvenser for disse centres økonomi.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter udkast til ny tilbudsvifte
2.    at Udvalget beslutter, om administrationen skal fortsætte afklaring og forberedelse af udbudsproces for bestemte tilbudstyper.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Udvalget ønsker endvidere, at den kommende udbudssag tilrettelægges efter følgende principper:
- At der kun udbydes opgaver, som pt. har begrænset effekt, eller hvor der ikke er kapacitet nok, eller hvor opgaven er ny. Endvidere ønsker udvalget ikke, at udbudet resulterer i uforholdsmæssige konsekvenser for sårbare borgere.
Helle Blak (F) ønsker, at når der udbydes opgaver, at de også opslås på Inslag, så kommunale virksomheder også har mulighed for at byde ind på opgaven.
Der fremsendes beskrivelser til udvalget om socialøkonomiske virksomheder samt de på mødet aftalte (afkrydsede) tilbud.

8. Initiativretssag - Oprettelse af "småjobs" for unge arbejdsløse (B)

8.     Initiativretssag - Oprettelse af "småjobs" for unge arbejdsløse (B)

Sagsnr.: 330-2017-14672               Dok.nr.: 330-2017-207234                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. februar 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen oprettelse af ”småjobs” for unge arbejdsløse.
Byrådet har den 27. februar 2017 oversendt sagen til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Baggrund
Enhedslisten foreslår, at der skabes 100 ”småjobs” for unge arbejdsløse.
Den konkrete anledning til Enhedslistens forslag er Jobcentrets succes med i løbet af fem måneder at finde 100 ”småjobs” i private virksomheder til kontanthjælpsmodtagere, som har været på kontanthjælp igennem længere tid, jævnfør pressemeddelelse fra den 13. februar 2017.
Hvis ikke de 100 ”småjobs” til unge arbejdsløse kan findes i private virksomheder, skal de skabes på kommunale arbejdspladser.
Mindstelønnen for 3Fs medlemmer på det offentlige område som for eksempel for rengøringsassistenter er 119,97 kroner i timen per 1. marts 2016.
Hvis man er under 30 år, hjemmeboende og af Jobcentret erklæret for at være uddannelsesparat, modtager man 2.631 kroner i uddannelseshjælp.
Hvis man vælger mindsteløn plus feriepenge for jobbet som rengøringsassistent, skal der findes et job på 19,5 timer, ikke om ugen, men om måneden, hvilket giver en ugentlig arbejdstid på under fem timer.
Hvis man er under 30 år, udeboende og af Jobcentret erklæret for at være uddannelsesparat, modtager man 6.106 kroner i uddannelseshjælp. I så fald bliver arbejdstiden under 11 timer om ugen.
Der var i Slagelse Kommune i december 2016 eksempelvis 88 ”åbenlyst uddannelsesparate og 180 uddannelsesparate” på uddannelseshjælp ud af i alt 770 unge på uddannelseshjælp, jævnfør nøgletal til Beskæftigelsesudvalgets møde 7. februar 2017.
Hvis oprettelsen af ”småjobs” også omfatter ”aktivitetsparate” på uddannelseshjælp, vil timetallet også variere, afhængigt af de forskellige satser fra 3.465 kroner til 14.808 kroner om måneden.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen, indstiller
1.    at Slagelse Byråd beslutter, at jobcentret arbejder aktivt for inden 1. juni 2017 at skabe 100 jobs på ordinære vilkår til unge arbejdsløse på uddannelseshjælp og i et omfang, så timetallet svarer til satserne for henholdsvis uddannelseshjælp og uddannelseshjælp plus aktiveringstillæg.
2.    at De 100 ”småjobs” ikke må erstatte eksisterende, ordinære stillinger. 
Beslutning i Byrådet den 27. februar 2017:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V)
Byrådet godkendte at oversende sagen til BIU.
Administrationens bemærkninger:
Administrationen har efterfølgende udarbejdet vedlagte notat til orientering for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedr. oprettelse af småjob for unge arbejdsløse.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Udvalget (V, A og O) stemmer imod indstillingen.
Sagen sendes i byrådet.
Helle Blak (F)  finder,  at Enhedslistens forslag læner sig flot op ad beskæftigelsessplanen og de af Jobcentret beskrevne mål om, at unge skal motiveres til at blive selvforsørgende.
Helle Blak (F) anbefaler varmt forslaget.

9. Ejendomsstrategien - ny tilgang til ejendomsudvikling (B)

9.     Ejendomsstrategien - ny tilgang til ejendomsudvikling (B)

Sagsnr.: 330-2013-61797               Dok.nr.: 330-2017-155457                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om de skitserede rammer for en ny involverende tilgang til arbejdet med kommunens Ejendomsstrategi og ejendomsudvikling, kan godkendes og oversendes til fagudvalgenes videre drøftelse.
Baggrund
Direktionen har arbejdet med at skitsere en ny bottom-up proces - med en involverende og decentral tilgang til ejendomsstrategi og anvendelse af vores bygninger. Dette efter drøftelser i efteråret 2016 i økonomiudvalget, da oplægget til en ejendomsstrategisk udviklingsplan bortfaldt. (Se desuden tilknyttede notat vedr. udmøntning af Ejendomsstrategien 2014-2016).
Forslaget til den fremtidige tilgang til arbejdet med Ejendomsstrategi lægger vægt på tre parametre:
1. En case-baseret tilgang
Udmøntningen af Ejendomsstrategien skal være case-baseret. Det vil sige at initiativer skal tage udgangspunkt i konkrete forhold, hvor kommunale bygninger er i spil, fordi de ikke længere kan anvendes og derfor står tomme. Det kan eksempelvis være fordi en institution eller botilbud fraflyttes eller at kommunal administration flyttes og samles. Initiativet til en case kan komme fra et fagudvalg eller kommunale fagcentre.
Der tilstræbes en kobling mellem civilsamfundet og det politiske niveau. Casen udvikles i en samskabende og bottom-up baseret tilgang med tidlig og bred involvering. Kommunen faciliterer processen – gerne med en arbejdsgruppe eller en anden form for ad hoc baseret gruppering hvor relevante faggrupper er repræsenteret.
Processen forsøges så vidt muligt tænkt sammen med andre igangværende processer i kommunen, som eksempelvis borgerdreven innovation i landdistrikterne eller processer i regi af fx Center for Børn & Familie eller Center for Skole. Gennem en tværfaglig tilgang fås en bedre mulighed for at indkredse og adressere forskellige problemstillinger, som er i spil og udnytte vores ressourcer. Tværfagligt samarbejde giver desuden en bredere indgangsvinkel i forhold til definition af målgruppen.
Målgruppen defineres omhyggeligt forud for processen. Hvem er interesseret i beslutninger om den konkrete kommunale ejendommes fremtid? Hvem har noget i klemme? Hvem ser potentialerne, og kan opnå benefit i forhold til afledte effekter? Hvem ser udfordringer? Brugere eller borgerne i et geografisk område, lokalrådet, interesseorganisationer, foreninger eller bymidtegruppen?
2. Gennemsigtighed og beslutningsrum
Der skal lægges vægt på gennemsigtighed. Der kan være gode grunde til at holde lav profil, hvis en institution skal lukkes eller flyttes, fordi brugere kan begynde at sive væk, hvis der opstår usikkerhed om dens fremtid. Men lav profil kan give anledning til mistro og forestillinger om skjulte dagsordener, hvilket på ingen måde er befordrende for involverende processer.
Som led i ønsket om transparens fremlægges fakta som eksempelvis politiske beslutninger, budgetaftaler samt budgettal, prognosetal og fagområders relevante viden, som kan bidrage til en kvalificeret drøftelse af casen.
Det er nødvendigt med en klar definition af det beslutningsrum, som de involverede bliver inviteret ind i, og det er derfor centralt at forventningsafstemme med de involverede. Hvordan ser beslutningsprocessen ud, og hvad kan de involverede få indflydelse på? Derfor skal der udarbejdes et kommissorium med beskrivelse af arbejdsgruppens opgave, hvem der deltager samt beskrivelse af processen. Arbejdsgruppen skal klædes på til at sætte sig ind i komplekse forhold og træffe kvalificerede beslutninger. Deres input kan indgå i den administrative og politiske proces i forbindelse med behandlingen af sagen.
3. Finansieringsplan er obligatorisk
Økonomi indgår i arbejdet med alle cases. Derfor skal det fremgå af kommissoriet at en del af arbejdsgruppens opgave er at undersøge økonomiske forhold, udarbejde budgetter og opstille en finansieringsplan for de løsninger, den måtte nå frem til.
Den fremtidige proces for frigjorte ejendomme
Den proces der tilstræbes fremadrettet er illustreret i Bilag 2. Når en bygning frigøres, orienteres Ejendomsnetværket, som er de medarbejdere de enkelte fagcentre har udpeget til at være Center for Kommunale Ejendommes kontaktperson. Disse melder tilbage, såfremt fagcenteret har en interesse i den frigjorte ejendom.
Ligeledes orienteres Samskabelsesnetværket, der er et internt netværk med fokus på den tværgående koordinering og samarbejdet mellem fagcentrene i forhold til borgerinddragelse og borgerprocesser generelt. Kendskab til interesser og ønsker i ejendommens lokalområdet meldes tilbage.
På baggrund af ovenstående udarbejdes sager til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og de relevante fagudvalg, der redegør for ønsker, formål og økonomi. Udvalgene drøfter herefter sagerne, hvorefter sagen sendes til kommentering hos de relevante institutioners bestyrelser, brugergrupper, lokalråd mv. Disse input samles og behandles af Samskabelsesnetværket og præsenteres igen på Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og de relevante fagudvalg. Her kan enten besluttes at
a) At de nye anvendelsesforslag skal oversendes til Økonomiudvalget, der tager stilling til forhold vedr. driftsøkonomi.
b) At ejendommen ikke skal have en ny anvendelse og afviklingsproceduren iværksættes, med henblik på frasalg, udlejning eller nedrivning.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget skal tage stilling til hvorvidt de beskrevne rammer og tilgange til Ejendomsstrategi, skal godkendes og forelægges for fagudvalgene.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Gennem de seneste år har man igennem arbejdet med Ejendomsstrategi høstet en stor del af de lavthængende frugter, og der er primo 2017 indhentet en årlig vedvarende driftsbesparelse på 4,3 mio. kr. Det må dog forventes at det fremadrettet, vil blive mere udfordrende at opnå de vedtagne besparelser via arbejdet med Ejendomsstrategien. Den foreslåede tilgang, vil i flere tilfælde end tidligere, medføre at en ejendom får en ny funktion og dermed ikke bidrager til salgsindtægter og driftsbesparelser.
Konsekvenser for andre udvalg
Den beskrevne tilgang er udviklet med fokus på bruger- og borgerinddragelse og stiller høje krav til koordinering imellem fagudvalg, fagcentre og eksterne interessenter.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget godkender den beskrevne fremgangsmåde til det videre arbejde med Ejendomsstrategien
2.    at Økonomiudvalget sender sagen til drøftelse i fagudvalgene
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. marts 2017:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Godkendt med bemærkning om, at økonomiudvalget ønsker at se sagen igen når den har været drøftet i fagudvalgene.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Uddannelsesudvalget bemærker, at det politiske niveau skal ind på et tidligere tidspunkt end det, der er forslået i oplægget. Der er ligeledes et ønske om forenkling af de bureaukratiske processer.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

10. Boligsocial helhedsplan 2017-2021 - Forslag til kommunale indsatser (D)

10.   Boligsocial helhedsplan 2017-2021 - Forslag til kommunale indsatser (D)

Sagsnr.: 330-2016-67060               Dok.nr.: 330-2017-181226                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget /Beskæftigelses-og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet godkendte den 31. oktober 2016 indstilling til prækvalifikation af den nye fælles boligsociale helhedsplan 2017-2021. Herefter behandlede Landsbyggefonden indstilling og i december 2016 traf de beslutning om at prækvalificere de boligområder, der indgår i helhedsplanen, i første omgang med et reduceret tilskud på 24 mio. kr. ud fra de oprindelige 40 mio. kr, der var søgt. Beløbets størrelse ligger endnu ikke endelig fast, men beror på helhedsplanens endelige udformning.
Som led i helhedsplanens udarbejdelse har Slagelse Kommune til opgave at byde ind med forslag til kommunale indsatser, der kan være med til at styrke de boligsociale områder.
På det fælles temamøde mellem Uddannelsesudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 9. marts 2017, præsenterede administrationen en række forslag til indsatser, der kan styrke igangværende eller planlagte kommunale initiativer, i de boligsociale områder, der er blevet prækvalificeret. På baggrund af dialogen og input fra den fælles drøftelse, har administrationen arbejdet videre med forslag til indsatser.
Forslagene koncentrerer sig om 5 aktiviteter, der vurderes at kunne bidrage effektfuld til de indsatsområder, der er identificeret som relevante i prækvalifikationen.
Forslagene består af:
Forebyggelse og forældreansvar
Aktivitet: Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere og længere omfang end sædvanligt.
Målgruppe: Alle familier i områderne med børn i alderen 0-1,5 år.
Indhold: I forhold til helhedsplanens målgruppe medtænkes behovsbesøg som en del af det almene tilbud. Sundhedsplejerskerne tager både afsæt i systematiske iagttagelser fra ”Tidligere opsporing” og i generelle iagttagelser til den givne familie.
Uddannelse og beskæftigelse
Aktivitet:  ”Fra Drop Out til Stay in”
Målgruppe: Elever i folkeskolen med bekymrende fravær og relevante fagpersoner.
Indhold: Der nedsættes 4 tværfaglige grupper i 4 distrikter, Slagelse Syd, Slagelse Nord, Korsør og Skælskør, samt ansættelse af 4 skolekontaktpersoner til de 4 distrikter, der skal arbejde med at børnene kommer i skole.
Aktivitet: Livsduelighed og parat til fremtiden
Målgruppe: Elever i 6. kl. i de boligsociale områder.
Indhold: Projekt ”Livsduelighed” løber over 10 uger med forskellige temaer i fokus, f.eks. trivsel, flertalsmisforståelser og uddannelsesparathed for 6. klasser i boligområderne.
Aktivitet: En opnormering af det virksomhedsnære samarbejde
Målgruppe: De over 18 årige, men med særlig fokus på de 18-30 årige
Indhold: Virksomhedspraktikker og løntilskud skal i højere grad være lokalt forankret, virksomhedspraktikker og løntilskud skal indgås med klare aftaler om progression i forløbene. Håndholdt indsats vil være i fokus for store dele af gruppen, efterværn – virksomhederne skal have adgang til hjælp fra Jobcentret, også efter det formelle forløb er afsluttet, et tættere forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne.
Aktivitet: Mental sundhedsfremme – tidlig opsporing og indsats overfor mentale helbredsproblemer.
Målgruppe: Borgere under 30 år, alle nyledige/revisiterede i grupperne ”aktivitetsparate” og uddannelsesparate screenes. Borgere over 30 år, alle nyledige/revisiterede i grupperne ”aktivitetsparate” screenes.
Indhold: Initiativet styrker sundhedsindsatsen for udsatte og sårbare borgere i boligsociale områder som et middel til at opnå selvforsørgelse.
Forslagene uddybes i vedhæftede bilag.
På baggrund af drøftelse i de to udvalg, vil forvaltningen præsentere forslagene for Landsbyggefonden.
De to udvalg får sammen med det øvrige Byråd mulighed for endnu engang at forholde sig til forslagene i forbindelse med fællesmødet for Boligorganisationerne og Byrådet den 27. april 2017. Herefter færdiggøres forslag til Boligsocial Helhedsplan, inden Landsbyggefonden, fagudvalg og Byråd skal behandle forslaget i juni måned.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Udvalgene kan drøfte de skitserede forslag og kan pege på andre forslag til aktiviteter.
Vurdering
Administrationen anbefaler at de skitserede forslag præsenteres for Landsbyggefonden
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Sagen drøftes.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Drøftet med følgende bemærkning:
Uddannelsesudvalget opfordrer til at arbejde på tværs af fagudvalg og involvere relevante områder.
Parrallet med Helhedsplanen bør der ske en generel styrkelse af arbejdet omkring misbrugsproblematikker. Ligeledes indsatser målrettet kriminalitetsforebyggende tiltag.
Der er ønske om, at Kultur- og Fritidsområdet - herunder foreningslivet - bliver tænkt med ind i den Boligsociale Helhedsplan.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Sagen blev udsat.
Udvalget ønsker, at der arrangeres et ekstraordinært møde tirsdag den 18. april, kl. 16.00, hvor punktet skal drøftes. Udvalgsmedlemmerne har flere spørgsmål til punktet. Udvalgsmedlemmerne fremsender spørgsmål til administrationen inden påske, som så kan drøftes på det ekstraordinære møde.

11. Budget 2018 - 2021 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (D)

11.   Budget 2018 - 2021 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (D)

Sagsnr.: 330-2017-22385               Dok.nr.: 330-2017-187016                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget drøfter temaer, som det vil være væsentligt at have opmærksom på i forbindelse med budgetlægningen for 2018-2021, herunder om der er emner, der skal nærmere belyses frem til udvalgets næste temamøde om budgettet i juni måned.
Baggrund
Byrådet godkendte i sit møde den 27. februar 2017 proces for udarbejdelse af Budget 2018-2021. Den overordnede politiske tidsplan for budgetlægningen fremgår af vedlagte plan.
Som et indledende element i budgetlægningen indgår tematiske drøftelser i alle fagudvalg om grundlaget for budgettet, herunder udfordringer og muligheder på området.
Udvalget har mulighed for selv at vælge emner, der ønskes drøftet. Alle fagudvalg forventes dog at drøfte, hvorvidt følgende forhold giver anledning til budgetmæssige initiativer:
1. Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017  
- Områder med ubalance i budgetramme
- Muligheder for at omprioriteringer
- Behov for yderligere analyse
2. Kapacitet
- Pres og efterspørgsel bl.a. på baggrund af befolkningsprognose
3. Anlægsramme
- Har der været forudsætningsændringer vedr. strategiske anlæg?
4. Udviklingsperspektiver
- Perspektiver i relation til digitalisering, serviceudvikling, samspil med borgere eller andre strategiske forhold af betydning
Udvalget kan i forlængelse heraf bestille oplæg og analyser til junimødet vedr. de emner udvalget finder væsentlige.
Endvidere kan fagudvalget vælge at inddrage hele byrådet i drøftelse af de emner, som udvalget lægger vægt på. Dette sker på byrådets temamøde den 24. april 2017.
I maj er der mulighed for at inddrage brugerbestyrelser, råd og andre interessenter, fx via dialogmøder.
Ad 1. Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017
Udfordringerne på området er betydelige. Byrådet har taget de første skridt til forbedring af områdets økonomi i forbindelse med budgetforliget for 2017. Der er taget nogle klare beslutninger om at lukke ned for de aktiviteter, som det måske kunne være dejligt at fortsætte med, men som der reelt ikke kan påvises nogen effekt af på borgernes selvforsørgelse. Ligesom der er taget beslutninger om at opprioritere indsatser, som har påviselig effekt i forhold til at flytte borgerne tættere på selvforsørgelse.
Udvalget har tidligere besluttet, at man ønsker at understøtte udviklingen af Socialøkonomiske Virksomheder i Slagelse, så disse kan være med til at løfte indsatsen for udsatte borgere, således at der også findes plads på arbejdsmarkedet for denne gruppe. Der er en større gruppe af borgere i Slagelse, som kan have brug for netop på denne måde at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så det vil helt klart være relevant at dyrke denne retning yderligere. Et yderligere skridt for at understøtte udsatte borgeres vej tilbage til arbejdsmarkedet kunne f.eks. være at indføre sociale klausuler ved kommunale udbud eller andre modeller for samarbejde, hvor kommune og lokalsamfund i fællesskab kan løfte væsentlige opgaver.
I nedenstående beskrives de økonomiske udfordringer, som kan udledes af dels regnskab 2016 og første budgetopfølgning 2017.
Sygedagpenge
Sygedagpengeområdet bliver – på grund af et merforbrug - løbende genstand for drøftelser af, om resultaterne er gode nok. Holder man sygedagpengeområdet i Slagelse Kommune op mod national benchmarking viser det sig, at sygedagpengeområdet i Slagelse har leveret resultatforbedringer over de seneste år og i dag ligger resultatmæssigt pænt placeret. Tilsvarende billede fremgår også af KORA-analysen. Der er derfor nu budgetomplaceret, så forbruget på området fremstår mere realitisk.
Kontanthjælpsområdet
Slagelse har mange kontanthjælpsmodtagere. Næsten en femtedel af udvalgets samlede budget går til forsørgelsesydelser til denne gruppe. Hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er aktivitetsparate. Borgere i denne gruppe har typisk flere udfordringer og har derfor brug for en nuanceret indsats for at blive selvforsørgende/komme nærmere selvforsørgelse. Afgangen til selvforsørgelse er i sagens natur betydelig mindre, end den er for jobparate. Ikke desto mindre er der behov for at reetablere kontakten til arbejdsmarkedet for så stor en del af denne gruppe som muligt, hvis udgifterne på området også på sigt skal være faldende. Alternativet er, at en større del af gruppen – med tiden – vil bevæge sig mod førtidspension.  
Budgetforliget for 2017 valgte en vej, hvor midlerne primært skulle fokuseres på den lidt kortere bane. Altså i forhold til gruppen af borgere, hvor vejen til selvforsørgelse er relativ kort. I forhold til budget 2018 anbefaler administrationen, at indsatsen bredes ud, så der også tages fat på de borgere, som ikke umiddelbart er klar til arbejdsmarkedet, men som med en tværfaglig indsats - kombineret med små ordinære ansættelser - vil kunne gøres selvforsørgende. Administrationen forventer at kunne fremlægge en nærmere strategi herfor hen mod sommeren 2017. Strategien vil være en kombination af egne initiativer samt et større samarbejde med eksterne aktører, som specialiserer sig i – og har gode resultater med – netop denne indsats. Samarbejdet med andre aktører vil blive en del af den kommende udbudsproces.
Førtidspensioner
Isoleret set forventes der et merforbrug på førtidspensioner svarende til ca. 7 mio. kr.  i 2017. På baggrund af den nuværende positive udvikling på andre ydelsesområder forventes dette dog ikke at medføre et merforbrug i regnskab 2017.
Merforbruget på førtidspensionsområdet kan primært henføres til, at der har været arbejdet med afklaring af en række ophobede sager. Således forventes antallet af tilkendte førtidspensioner i 2017 at blive ca. dobbelt så mange end budgetmæssigt forventet. Ophobningen af sager forventes afviklet i løbet af 2017, så niveauet for tilkendelser af førtidspensioner fra 2018 igen kan antage et mere normalt niveau. For at lykkes med denne ændring skal indsatsen for især de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ændres, jf. ovenstående. Ligeledes skal dele af indsatsen for flygtninge/indvandrere overvejes (denne gruppe udgjorde i 2016 ca. 20% af tilkendelserne til førtidspension). Primært er der tale om, at en større del af indsatsen skal drejes væk fra specialområdet og over mod normalområdet. De indsatser, der i dag gives borgerne i et ressourceforløb, kan fint anvendes allerede mens borgerne er på en ”almindelig” ydelse (typisk kontanthjælp).
Administrationen arbejder pt. med en plan for dette. Planen forventes at kunne fremlægges for udvalget hen mod sommeren 2017.
Kvindekrisecentre
Kommunens udgifter til krisecentre er lovbundne udgifter. Det er suverænt krisecentrene, som styrer visitation til ophold af borgere fra kommunerne og opholdets længde. Kommunen har derfor stort set ingen indflydelse på udgifterne. Kommunen kan tilbyde borgeren udflytning, men hvis krisecentrene ikke er enige, er kommunen forpligtet til fortsat at betale for opholdet.
Det budgetbeløb, der var afsat til krisecentre i 2011-2012 var for højt. Overskuddet brugte udvalget til et andet serviceområde (midlertidige boligudgifter). De seneste par år er budgettet til kvindekrisecentre blevet reduceret som en del af udvalgets samlede spareramme. Området er nu så lavt budgetteret, at det ikke svarer til det faktiske forbrug.
Administrationen anbefaler, at budget 2018 tilføres 1 mio. kr. svarende til forventet forbrug + det overførte merforbrug fra 2016 og 2017. Endvidere anbefales det, at budgettet i overslagsårene tilføres 0,6 mio. kr. årligt svarende til forventet forbrug.
Udgifter til midlertidige boligplaceringer af flygtninge
Der er ikke afsat budget til kommunens udgifter til midlertidige boliger.
Kommunen råder over 42 værelser på Vimarhus og 19 værelser på Kastanjegården + et par lejemål i den almene sektor. I 2017 skal kommunen modtage 111 flygtninge. Antallet af modtagelser i 2018 kendes endnu ikke.
Der modtages fra 2016 statsrefusion til kommunale merudgifter til boligerne over 12.000 kr. årligt, dog kun når boligerne er udlejet. Refusionen tilføres udvalgets budgetområde.
Der arbejdes løbende med at tilpasse kapacitet (antal midlertidige boliger) efter flygtningestrømmen. Behovet for boliger er styret af antal flygtninge, om det er enlige eller familier, sammenhæng til integrationsplanen, om der afventes familiesammenføring m.v.
Kommunen orienteres med meget kort varsel om, hvornår flygtningene kommer, og har derfor behov for et beredskab af boliger, som står klar til indflytning.
Længden på flygtningenes ophold i de midlertidige boliger er stigende, fordi det er vanskeligt at finde billige permanente lejemål inden for privat udlejning og almensektoren.
Der forventes derfor et stagnerende eller mindre flow i ind- og udflytninger i de midlertidige boliger. Det er bl.a. af den grund vanskeligt at anslå behovet for, hvor mange tomme midlertidige boliger, der er brug for at have til rådighed.
Administrationen anbefaler, at der i budgettet for 2018 afsættes 0,6 mio. kr. svarende til forventet forbrug. Endvidere anbefales det, at der i overslagsårene afsættes 0,6 mio. kr. årligt.
Ad 2. Kapacitet
Ikke relevant.
Ad 3. Anlægsramme
Ikke relevant.
Ad 4. Udviklingsperspektiver
Se ovenstående.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov.
Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for at drøfte emner, der vurderes relevante for udarbejdelse af budgetforslag, samt hvordan områdets interessenter, herunder brugerbestyrelser og råd, skal involveres i budgetprocessen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.   at  Udvalget drøfter hvilke emner, der ønskes drøftet på byrådets temadrøftelse i april måned.
2.   at  Udvalget drøfter hvilke oplæg og analyser, der ønskes udarbejdet til budgetdrøftelse på udvalgsmødet i juni måned.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Til drøftelse på temamødet i april:
Borgere på kanten af arbejdsmarkedet/kontanthjælpsområdet
FØP
Behov for efteruddannelse/kompetenceudvikling af mødet med borgerne, jvf. borgerrådgiverens rapport.
Til juni mødet:
Unge med dobbeltdiagnoser.

12. Punkter til kommende møder (B)

12.   Punkter til kommende møder (B)

Sagsnr.: 330-2016-88674               Dok.nr.: 330-2017-167359                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2017.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte eventuelle punkter til behandling eller orientering på kommende møder.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder godkendes.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Godkendt.