11. Budget 2018 - 2021 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (D)
11. Budget 2018 - 2021 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (D)
Sagsnr.: 330-2017-22385 Dok.nr.: 330-2017-187016 Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget drøfter temaer, som det vil være væsentligt at have
opmærksom på i forbindelse med budgetlægningen for 2018-2021, herunder om der
er emner, der skal nærmere belyses frem til udvalgets næste temamøde om
budgettet i juni måned.
Baggrund
Byrådet godkendte i sit møde den 27. februar 2017 proces for
udarbejdelse af Budget 2018-2021. Den overordnede politiske tidsplan for
budgetlægningen fremgår af vedlagte plan.
Som et indledende element i budgetlægningen indgår tematiske
drøftelser i alle fagudvalg om grundlaget for budgettet, herunder udfordringer
og muligheder på området.
Udvalget har mulighed for selv at vælge emner, der ønskes
drøftet. Alle fagudvalg forventes dog at drøfte, hvorvidt følgende forhold
giver anledning til budgetmæssige initiativer:
1. Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017
- Områder med ubalance i budgetramme
- Muligheder for at omprioriteringer
- Behov for yderligere analyse
2. Kapacitet
- Pres og efterspørgsel bl.a. på baggrund af
befolkningsprognose
3. Anlægsramme
- Har der været forudsætningsændringer vedr. strategiske
anlæg?
4. Udviklingsperspektiver
- Perspektiver i relation til digitalisering,
serviceudvikling, samspil med borgere eller andre strategiske forhold af
betydning
Udvalget kan i forlængelse heraf bestille oplæg og analyser
til junimødet vedr. de emner udvalget finder væsentlige.
Endvidere kan fagudvalget vælge at inddrage hele byrådet i
drøftelse af de emner, som udvalget lægger vægt på. Dette sker på byrådets
temamøde den 24. april 2017.
I maj er der mulighed for at inddrage brugerbestyrelser, råd
og andre interessenter, fx via dialogmøder.
Ad 1. Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017
Udfordringerne på området er betydelige. Byrådet har taget
de første skridt til forbedring af områdets økonomi i forbindelse med
budgetforliget for 2017. Der er taget nogle klare beslutninger om at lukke ned
for de aktiviteter, som det måske kunne være dejligt at fortsætte med, men som
der reelt ikke kan påvises nogen effekt af på borgernes selvforsørgelse. Ligesom
der er taget beslutninger om at opprioritere indsatser, som har påviselig
effekt i forhold til at flytte borgerne tættere på selvforsørgelse.
Udvalget har tidligere besluttet, at man ønsker at
understøtte udviklingen af Socialøkonomiske Virksomheder i Slagelse, så disse
kan være med til at løfte indsatsen for udsatte borgere, således at der også
findes plads på arbejdsmarkedet for denne gruppe. Der er en større gruppe af
borgere i Slagelse, som kan have brug for netop på denne måde at komme tilbage
på arbejdsmarkedet, så det vil helt klart være relevant at dyrke denne retning
yderligere. Et yderligere skridt for at understøtte udsatte borgeres vej
tilbage til arbejdsmarkedet kunne f.eks. være at indføre sociale klausuler ved kommunale
udbud eller andre modeller for samarbejde, hvor kommune og lokalsamfund i
fællesskab kan løfte væsentlige opgaver.
I nedenstående beskrives de økonomiske udfordringer, som kan
udledes af dels regnskab 2016 og første budgetopfølgning 2017.
Sygedagpenge
Sygedagpengeområdet bliver – på grund af et merforbrug -
løbende genstand for drøftelser af, om resultaterne er gode nok. Holder man
sygedagpengeområdet i Slagelse Kommune op mod national benchmarking viser det
sig, at sygedagpengeområdet i Slagelse har leveret resultatforbedringer over de
seneste år og i dag ligger resultatmæssigt pænt placeret. Tilsvarende billede
fremgår også af KORA-analysen. Der er derfor nu budgetomplaceret, så forbruget
på området fremstår mere realitisk.
Kontanthjælpsområdet
Slagelse har mange kontanthjælpsmodtagere. Næsten en
femtedel af udvalgets samlede budget går til forsørgelsesydelser til denne
gruppe. Hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er aktivitetsparate. Borgere i
denne gruppe har typisk flere udfordringer og har derfor brug for en nuanceret
indsats for at blive selvforsørgende/komme nærmere selvforsørgelse. Afgangen
til selvforsørgelse er i sagens natur betydelig mindre, end den er for
jobparate. Ikke desto mindre er der behov for at reetablere kontakten til
arbejdsmarkedet for så stor en del af denne gruppe som muligt, hvis udgifterne
på området også på sigt skal være faldende. Alternativet er, at en større del
af gruppen – med tiden – vil bevæge sig mod førtidspension.
Budgetforliget for 2017 valgte en vej, hvor midlerne primært
skulle fokuseres på den lidt kortere bane. Altså i forhold til gruppen af
borgere, hvor vejen til selvforsørgelse er relativ kort. I forhold til budget
2018 anbefaler administrationen, at indsatsen bredes ud, så der også tages fat
på de borgere, som ikke umiddelbart er klar til arbejdsmarkedet, men som med en
tværfaglig indsats - kombineret med små ordinære ansættelser - vil kunne gøres
selvforsørgende. Administrationen forventer at kunne fremlægge en nærmere
strategi herfor hen mod sommeren 2017. Strategien vil være en kombination af
egne initiativer samt et større samarbejde med eksterne aktører, som
specialiserer sig i – og har gode resultater med – netop denne indsats.
Samarbejdet med andre aktører vil blive en del af den kommende udbudsproces.
Førtidspensioner
Isoleret set forventes der et merforbrug på førtidspensioner
svarende til ca. 7 mio. kr. i 2017. På baggrund af den nuværende positive
udvikling på andre ydelsesområder forventes dette dog ikke at medføre et
merforbrug i regnskab 2017.
Merforbruget på førtidspensionsområdet kan primært henføres
til, at der har været arbejdet med afklaring af en række ophobede sager.
Således forventes antallet af tilkendte førtidspensioner i 2017 at blive ca. dobbelt
så mange end budgetmæssigt forventet. Ophobningen af sager forventes afviklet i
løbet af 2017, så niveauet for tilkendelser af førtidspensioner fra 2018 igen
kan antage et mere normalt niveau. For at lykkes med denne ændring skal
indsatsen for især de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ændres, jf.
ovenstående. Ligeledes skal dele af indsatsen for flygtninge/indvandrere overvejes
(denne gruppe udgjorde i 2016 ca. 20% af tilkendelserne til førtidspension).
Primært er der tale om, at en større del af indsatsen skal drejes væk fra
specialområdet og over mod normalområdet. De indsatser, der i dag gives
borgerne i et ressourceforløb, kan fint anvendes allerede mens borgerne er på
en ”almindelig” ydelse (typisk kontanthjælp).
Administrationen arbejder pt. med en plan for dette. Planen
forventes at kunne fremlægges for udvalget hen mod sommeren 2017.
Kvindekrisecentre
Kommunens udgifter til krisecentre
er lovbundne udgifter. Det er suverænt krisecentrene, som styrer visitation til
ophold af borgere fra kommunerne og opholdets længde. Kommunen har derfor stort
set ingen indflydelse på udgifterne. Kommunen kan tilbyde borgeren udflytning,
men hvis krisecentrene ikke er enige, er kommunen forpligtet til fortsat at
betale for opholdet.
Det budgetbeløb, der var afsat til
krisecentre i 2011-2012 var for højt. Overskuddet brugte udvalget til et andet
serviceområde (midlertidige boligudgifter). De seneste par år er budgettet til
kvindekrisecentre blevet reduceret som en del af udvalgets samlede spareramme.
Området er nu så lavt budgetteret, at det ikke svarer til det faktiske forbrug.
Administrationen anbefaler, at budget 2018 tilføres 1 mio. kr. svarende til forventet
forbrug + det overførte merforbrug fra 2016 og 2017. Endvidere anbefales det,
at budgettet i overslagsårene tilføres 0,6 mio. kr. årligt svarende til
forventet forbrug.
Udgifter til midlertidige boligplaceringer af flygtninge
Der er ikke afsat budget til
kommunens udgifter til midlertidige boliger.
Kommunen råder over 42 værelser på
Vimarhus og 19 værelser på Kastanjegården + et par lejemål i den almene sektor.
I 2017 skal kommunen modtage 111 flygtninge. Antallet af modtagelser i 2018
kendes endnu ikke.
Der modtages fra 2016
statsrefusion til kommunale merudgifter til boligerne over 12.000 kr. årligt,
dog kun når boligerne er udlejet. Refusionen tilføres udvalgets budgetområde.
Der arbejdes løbende med at
tilpasse kapacitet (antal midlertidige boliger) efter flygtningestrømmen.
Behovet for boliger er styret af antal flygtninge, om det er enlige eller
familier, sammenhæng til integrationsplanen, om der afventes
familiesammenføring m.v.
Kommunen orienteres med meget kort
varsel om, hvornår flygtningene kommer, og har derfor behov for et beredskab af
boliger, som står klar til indflytning.
Længden på flygtningenes ophold i
de midlertidige boliger er stigende, fordi det er vanskeligt at finde billige
permanente lejemål inden for privat udlejning og almensektoren.
Der forventes derfor et
stagnerende eller mindre flow i ind- og udflytninger i de midlertidige boliger.
Det er bl.a. af den grund vanskeligt at anslå behovet for, hvor mange tomme
midlertidige boliger, der er brug for at have til rådighed.
Administrationen anbefaler, at der
i budgettet for 2018 afsættes 0,6 mio. kr. svarende til forventet forbrug.
Endvidere anbefales det, at der i overslagsårene afsættes 0,6 mio. kr. årligt.
Ad 2.
Kapacitet
Ikke relevant.
Ad 3.
Anlægsramme
Ikke relevant.
Ad 4.
Udviklingsperspektiver
Se ovenstående.
Retligt
grundlag
Den kommunale Styrelseslov.
Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.
fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for at
drøfte emner, der vurderes relevante for udarbejdelse af budgetforslag, samt
hvordan områdets interessenter, herunder brugerbestyrelser og råd, skal
involveres i budgetprocessen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne,
1. at Udvalget
drøfter hvilke emner, der ønskes drøftet på byrådets temadrøftelse i april
måned.
2. at Udvalget
drøfter hvilke oplæg og analyser, der ønskes udarbejdet til budgetdrøftelse på
udvalgsmødet i juni måned.
Beslutning i Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:
Til drøftelse på temamødet i april:
Borgere på kanten af arbejdsmarkedet/kontanthjælpsområdet
FØP
Behov for efteruddannelse/kompetenceudvikling af mødet med
borgerne, jvf. borgerrådgiverens rapport.
Til juni mødet:
Unge med dobbeltdiagnoser.