4. Forslag til principper for indsatsen for nedbringelse af langtidsforsørgede borgere (B)
4.     Forslag til principper for indsatsen for nedbringelse af
 langtidsforsørgede borgere (B)
Sagsnr.: 330-2017-58368               Dok.nr.: 330-2017-523760                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal godkende forslag til overordnede principper
 for indsatsen for nedbringelse af langtidsforsørgede borgere, herunder borgere
 med ikke-vestlig baggrund og med begrænsede sprogkundskaber.
Baggrund
Udvalget har på mødet den 8. august 2017 fremsat ønske om,
 at forvaltningen udarbejder et forslag til, hvordan Slagelse Kommune kan
 nedbringe antallet af langtidsforsørgede borgere, med ikke-vestlig baggrund og
 med begrænsede sprogkundskaber. Der skal bl.a. tages stilling til deltagelse i
 sprogundervisning og nytteindsatslignende aktiviteter.
De overordnede principper for indsatsen skal forelægges
 udvalget på mødet den 5. september 2017 og endeligt oplæg på mødet den 3.
 oktober 2017. I det endelige oplæg skal også fremgå en forventet
 ressourceanvendelse holdt op mod forventet effekt.
Antallet af langtidsforsørgede personer (over 3
 sammenhængende år på kommunal forsørgelse) udgør 1.756 personer, jfr.
 effektindikatorer på Jobcentrets beskæftigelsesindsats -  april 2017.
I Slagelse Kommune er der i
 marts 2017 i alt 294 langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år),
 hvor herkomsten er ikke-vestlig.
Forvaltningen foreslår herefter følgende overordnede
 principper for nedbringelse af langtidsforsørgede borgere, hvoraf borgere med
 ikke-vestlig baggrund er en delmængde af:
a)  Projekt ”Flere
 skal med” - 2 årigt projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
 (STAR)
Målgruppen for Projekt ”Flere skal med” er
 aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og
 integrationsydelse, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet. Slagelse
 Kommunes andel svarer til 520 personer. 
Formålet er at understøtte, at flest mulige borgere i
 målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af
 ordinære timer. 
Projektet, som løbende understøttes af STAR med
 netværksaktiviteter, workshops og konkrete værktøjer er landsdækkende og består
 i, at de deltagende kommuner implementerer projektets indsatsmodel.
 Indsatsmodellen indeholder tre trin (faser) og seks kerneelementer, jf. bilag. Slagelse Kommune har i den forbindelse søgt og modtaget
 puljemidler på kr. 4.911.000. Midlerne benyttes primært til ansættelse
 af jobkonsulenter med henblik på etablering af reelle jobåbninger.
b)  Den
 virksomhedsrettede indsats herunder ”Små-jobs”
Landsdækkende
 projekter, såsom JobFirst og ”dag-til-dag job” peger på, at jobtilknytning til
 arbejdsmarkedet, via ordinære timer, er den korteste vej til selvforsørgelse.
 Fælles for småjobs er, at de typisk findes på det ufaglærte område. Jobcentrets
 virksomhedsrettede indsats skal derfor have større fokus på forløb med ordinære
 timer fremfor gentagne praktikforløb.
Fokuseret
 tankegang og tilgang til virksomheder
·  Tro på, at virksomheder vil åbne for
 målgruppen 
·  Dialog om ordinære timer og ordinært
 job 
·  Markedsføring ift. arbejdskraft,
 værdiskabelse og socialt ansvar
·  Tro på, at der kan opdyrkes mindre,
 ikke specialiserede opgaver, som virksomheden har brug for at få løst
·  Fokus på ordinære timer, når der er
 progression
·  Stor tilgængelighed og beredskab for
 virksomheder
c)  Langtidsforsørgede,
 hvor herkomsten er ikke-vestlig 
Denne
 gruppe er udfordret af ringe sprogkundskaber, ofte også fysiske, psykiske eller
 kulturelle problemstillinger, manglende arbejdsidentitet og manglende erfaring
 fra arbejdsmarkedet. En væsentlig del af de etniske udfordringer vurderes at
 være begrænsede danskkundskaber, men der er ikke foretaget en isoleret
 registrering af selve sprogudfordringen.
Indsatsen
 overfor denne gruppe af borgere er på landsplan mangfoldig. Overordnet
 konkluderes, at indsatsen skal forventes at kræve specialiserede ressourcer
 over en længere periode, hvis varig effekt ønskes.
En
 tilknytning til arbejdsmarkedet vil modvirke en del af de nævnte problematikker,
 men udfordringernes kompleksitet kalder på specialiserede ressourcer, som
 Jobcentret ikke aktuelt besidder.
Flere
 eksterne leverandører tilbyder indsats i forhold til denne målgruppe.
d)  Sagsbehandlers
 tilgang og kompetencer
Sagsbehandleren er hjørnestenen i den kommunale indsats for
 borgerne. For at lykkes med ovenstående tilgang skal sagsbehandlerne sætte
 langt større fokus på job med ordinære timer fremfor aktivering. Dette kræver
 kompetenceudvikling af medarbejderstaben. 
Projekt ”Flere skal med” indeholder netværksaktiviteter,
 workshops og konkrete værktøjer til brug for det daglige arbejde, som i et vist
 omfang understøtter processen.
Fokuseret tankegang og tilgang
 til borger
·  Tro på at borgeren kan og vil 
·  Reel jobfokus – fra aktiveringsfokus
 til jobfokus 
·  Fokus på job, jobfunktioner,
 realkompetencer m.v. 
·  Trinvis indgang til job – få ordinære
 timer er godt 
·  Ressourcefokus og borgerens aktive
 tilvalg 
·  Fokus på borgernes kompetencer ift. job
·  Jobmål, Jobnet CV, Kompetence CV 
Retligt
 grundlag
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.
Lov om Aktiv Socialpolitik.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
De personalemæssige konsekvenser forelægges udvalget på
 mødet i oktober.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.   
 at Udvalget godkender forslag til overordnede principper for indsatsen for
 nedbringelse af langtidsforsørgede borgere.
Beslutning i Beskæftigelses-
 og Integrationsudvalget den 5. september 2017:
Fraværende: 
Udvalget godkender de overordnede principper.
Udvalget afventer en sag til oktober mødet ift. målgruppe c
 med forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt
 nyttelignende indsatser, samt en større sag ultimo 2017 om mere dybdegående
 indsatser, herunder erfaringer fra andre kommuner.
Med de begrænsede ressourcer, som Jobcentret har på
 nuværende tidspunkt, finder Ali Yavuz (A) og Helle Blak (F) det ikke relevant
 at anvende ekstraordinære ressourcer på gruppen af 294 langtidsforsørgede
 ikke-vestlige personer.