Børne- og Ungeudvalget (2018-2021) – Referat – 4. februar 2019

144. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89635 Dok.nr.: 330-2019-18752 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. februar 2019.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 4. februar 2019.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Godkendt.

145. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-90127 Dok.nr.: 330-2019-18746 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

1. Orientering fra Formand

2. Orientering fra medlemmer

3. Orientering om henvendelser fra borgere

4. Orientering fra direktøren/Centerchefen

a) Afdækning af samarbejdsflader vedr. det kriminalpræventive område

b) Skolevalg 2019

c) CEPOS analyse af grundskolers undervisningseffekt

d) KL’s nøgletalskoncept ’Kend din kommune’

e) Opsamling på Åben Skole Idrætspartnerskaber for 2018

f) Opsamling på Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber for 2018

g) Orientering vedr. ny vederlagsmodel

h) Orientering vedr. ny lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

i) Net etik og unges brug af elektronisk kommunikation

Indstilling

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Helle Blak orienterede om møde med Fælleselevrådet - SKE.

Helle Blak henviste til oplæg på Børnetopmødet vedrørende KL's udspil om kommunale kerneværdier på Børne- og Ungeområdet. Emnerne kan indgå i den kommende Børne- og Ungepolitik, Skolepolitik og Temaanalyser.

Lis Tribler opfordrede til, at oplæg vedrørende Læringsrummet på Børnetopmødet tilsvarende indgår i udvalgets kommende arbejde.

Sten Knuth foreslog, at der udsendes pressemeddelelse om de positive placeringer i Cepos-analysen for folkeskolerne i Slagelse Kommune.

På baggrund af spørgsmål fra Sten Knuth blev der givet en supplerende oroientering om status for arbejde med ny lovgivning om ungdomskriminalitet. Udvalget vil løbende blive orienteret, når der er nyt.

Udvalget orienteres om KL temamøde den 28.3. om klub og fritidstilbud. Administrationen udsender indbydelse til udvalgets medlemmer.

Der afholdes temamøde for udvalget 2. mandag i april om klubområdet m.v.

Bilag

Bilag 1 - Orienteringsbilag til mødet 4. februar 2019

Bilag 2 - Brev til kommuner fra Ungdomskriminalitetsnævnet

Bilag 3 - Data vedr. undervisningseffekt fra CEPOS

146. Handlemuligheder på specialundervisningsområdet (B)

Sagsnr.: 330-2018-75519 Dok.nr.: 330-2019-41357 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til iværksættelse af handlemuligheder, der kan imødegå budgetubalance i 2019 på specialundervisningsområdet

Baggrund

I december 2018 blev Børne- og Ungeudvalget orienteret om, at der med den økonomiske udvikling, kunne forudses udfordringer med at overholde budgetterne på det specialiserede børne- og ungeområde og området for specialundervisning i 2019. Udvalget blev på samme møde præsenteret for handlemuligheder til at imødegå risikoen for budgetoverskridelser.

På Udvalgets møde i januar 2019 blev udvalget præsenteret for en uddybning af disse handlemuligheder.

Børne- og Ungeudvalget bad i forbindelse med udvalgsmødet i januar 2019 administrationen om en yderligere beskrivelse af effekter og mål for de præsenterede handlemuligheder.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn

Handlemuligheder

På specialundervisningsområdet viser prognosen, at der i 2019 forventeligt vil være en estimeret budgetubalance i størrelsesordenen 6,3 mio. kr. Denne prognose er givet ud fra budgettet på området for 2019 og den nuværende viden om aktivitetsniveauet i 2019.

Det vil derfor være nødvendigt at se nærmere på følgende 5 initiativer, der kan medvirke til at nedbringe udgifterne på området. Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til hvilke af disse handlemuligheder der tages i anvendelse.

1. Controlling af eksisterende indsatser

Der kan arbejdes med controlling af eksisterende indsatser, hvor der bliver kastet et nærmere blik på de nuværende elever i specialtilbuddene. Formålet vil være at undersøge, om nogle af disse elever eventuelt kan re-visiteres til et mindre indgribende og dermed også billigere tilbud.

Denne controlling kan foretages af fagpersoner fra for eksempel PUI eller Center for Børn og Unge, der gennem observationer af elever i specialklasser og på specialskoler, får et indtryk af, om der er elever, der kan sluses tilbage i almenskolerne.

I de senere år har vi arbejdet med at styrke forældresamarbejdet omkring de elever, der er visiteret til specialtilbud. Det er tanken, at der i dette samarbejde med forældrene lægges vægt på, at deres barns ophold i et specialtilbud er midlertidigt, indtil barnet har opnået de kompetencer, der skal til for at kunne indgå i en almenklasse eller et mindre specialiseret tilbud. Hvis man ikke lægger vægt på denne tilgang, kan det komme som en overraskelse for forældrene og ikke mindst børnene, når der påbegyndes en tilbageslusning til en almenklasse. Det vil altid være en vurdering om det er en god ide, at barnet vender tilbage til den klasse det kom fra, eller om det er bedre at komme til en ny klasse/skole.

Det er vanskeligt at forudsige et eventuelt økonomisk potentiale af et sådant initiativ, men for hver elev, der hjemtages fra et specialtilbud til almenskolen, falder udgifterne med 200.000 til 400.000 kr., alt efter, hvor indgribende specialtilbud der var visiteret til.
En revurdering af tilbud, skal naturligvis altid tage afsæt i en konkret og aktuel vurdering af det enkelte barns behov.

2. Ændring af visitationsprocedure

Visitationsproceduren kan ændres, så der i højere grad er fokus på hjemtagelse fra specialtilbud til almenskole eller fastholdelse i almenskolen. Det kunne konkret være gennem iværksættelse af 2 re-visitationsrunder årligt eller gennem en mere hyppig opfølgning på eksisterende visiteringer. Visitationerne vil fortsat tage udgangspunkt i eleven og dennes behov for støtte.

Vi taler om to forskellige typer af visitationsrunder. Der er hovedvisitationen, hvor der tages stilling til, hvilke elever der i almentilbuddene har brug for at komme i et specialtilbud. Som udgangspunkt er der hovedvisitation 2 gange årligt (efterår og forår), men der kan i helt særlige tilfælde visiteres løbende, for eksempel når der kommer tilflyttere til kommunen eller, hvis der opstår akutte situationer på en skole. Den anden type visitation er re-visitationen, hvor man vurderer om de elever, der er i et specialtilbud, skal fortsætte i specialtilbuddet, have et mindre indgribende specialtilbud eller måske skal tilbage i et almentilbud. Re-visitation foregår på nuværende tidspunkt én gang årligt. Hvis der re-visiteres hyppigere er en mulig effekt, at elever hurtigere kommer i et mindre indgribende tilbud. Dette giver en økonomisk effekt i forhold til de specialtilbud, hvor taksten afregnes pr. dag.

Forslag to kan hænge godt sammen med forslag 1, hvor erfaringerne fra den controlling, der er foretaget, kan bringes med ind i re-visitationsprocessen og dermed kvalificere denne.

Forslag 3 og 4 er forslag handler om at styrke incitamentet til øget inklusion gennem økonomiske incitamenter. Vi har de seneste 3-4 år arbejdet ud fra en tanke om, at vi kunne styrke inklusionen gennem kulturforandring – et ændret mindset omkring inklusion og gennem kompetenceudvikling på leder- og medarbejderniveau. Vi har her hentet inspiration fra Køge Kommune, der har formået at skabe gode resultater med denne tilgang.

Når vi i Slagelse Kommune har budgettet til specialundervisning liggende i en central pulje, kan man sige, at der ikke er noget økonomisk incitament for den enkelte skole til at prøve at inkludere elever, der har faglige vanskeligheder eller er kommet i vanskeligheder og dermed udviser en uhensigtsmæssig adfærd. Man kan sige, at det er nemmere at ekskludere eleven og sende regningen videre til den centrale pulje. Samtidig har specialtilbuddene et økonomisk incitament til at ”holde” på eleverne, da det er antallet af elever, der er grundlaget for deres økonomi.

Når vi over de senere år stadig har set en stigning i antallet af ekskluderede elever på trods af, at det samlede elevtal på skolerne er faldende, er vi endnu ikke lykkedes med denne model.

Andre kommuner for eksempel Næstved og Tåstrup har taget udgangspunkt i modeller, hvor man lægger økonomien til specialundervisning helt eller delvist ud på skolerne. De følgende to forslag er forskellige måder at indføre et økonomisk incitament til at tage imod elever, der er klar til udslusning i almentilbud (forslag 3) og et økonomisk incitament til at fastholde elever i almentilbud ved at lægge en del af specialundervisningspuljen ud til skolerne, så de har en ressource til at arbejde med inklusion decentralt og dermed mindske antallet af elever der ekskluderes.

3. Øget incitament til hjemtagelse fra specialtilbud

På nuværende tidspunkt skal vi være sikre på, at elever der revisiteres tilbage til en almenskole skal kunne inkluderes uden støtte. Man kan altså sige, at eleven går fra en høj grad af støtte (i specialtilbuddet) til stort set ingen støtte i almentilbuddet.

Incitamentet til hjemtagelse fra specialskole til almenskole kan forøges, hvis en andel af ressourcerne følger med eleven til almenskolen. Dette kunne f.eks. være gennem hjemtagelse af elever fra specialtilbuddet til almenskole, hvor almenskolen får tildelt nogle af de ressourcer, der ellers ville have været tildelt specialtilbud.

Almenskolen kan f.eks. modtage 50% af ressourcen det første år og 25% det andet år. Ved hver hjemtagelse af netop denne type ville udgifterne falde med ca. 175.000 kr. det første år og ca. 262.500 kr. det andet år.
Der ville også kunne laves en lignende ordning, hvor der hjemtages elever fra specialskoler til specialklasser i almenskolerne. Her ville den hjemtagende skole ligeledes kunne beholde 50% af differencen af prisen på de to tilbud det første år og 25% det andet år. I dette tilfælde vil udgifterne kunne falde mellem 40.000 og 250.000 kr. det første år og mellem 60.000 og 375.000 kr. det andet år – alt efter hvor indgribende tilbud der var visiteret til.

Der er altså to positive effekter: Den enkelte elev vil få en mere ”glidende” overgang fra det specialiserede til en almene, og der vil kunne hentes en økonomisk effekt, hvis denne model afstedkommer en hurtigere tilbageslusning af elever til almenområdet.

4. Øget incitament til fastholdelse i almentilbud

Som nævnt tidligere er der i vores nuværende model ikke et økonomisk incitament til at prøve at fastholde elever i almentilbud. I nogle kommuner har man lagt hele budgettet til den vidtgående specialundervisning ud på skolerne. I Slagelse Kommune har vi mange små skoler, hvilket kan gøre det vanskeligt at lægge hele budgettet ud. Jo mindre skolerne er, desto sværere kan det være at håndtere, hvis man pludselig har en elevgruppe, hvor mange elever har brug for vidtgående specialundervisning. Lægger man hele budgettet ud, kan der også være en risiko for, at økonomien kommer til at gå forud for den enkelte elevs behov.

En mulighed kan være at indføre en mellemløsning. Man kan vælge at almenskolerne forpligtes til at medfinansiere udgiften til de elever, der visiteres fra almenskolen eller almenskolens distrikt til et specialtilbud. Medfinansieringen kunne for eksempel være 100.000 kr. pr. elev, der visiteres væk fra almen og til specialskole. Dette ville forøge incitamentet til at finde lokale, mindre indgribende løsninger og give et mere decentralt ledelsesrum til den enkelte skole.

En sådan model vil kræve ændringer i ressourcetildelingsmodellen for almenskolerne, hvor en del af budgettet til den vidtgående specialundervisning lægges ud på skolerne og den enkelte almenskole får ansvaret for – og budgettet til – alle elever i det givne skoledistrikt. Som modellen er nu, har almenskolen kun ansvaret for og budgettet til de elever, der reelt går på skolen.

5. Takstnedsættelse på egne specialskoler

I 2016, 2017 og 2018 har taksterne for kommunens egne specialskoler på grund af den generelle økonomiske udfordring pa° området været sat ned med 1,5 %. Dette har hvert år betydet en sænkning af udgifterne pa° ca. 1 mio. kr. Der er ikke truffet beslutning om takstnedsættelse i 2019, men det vil være en af de muligheder, der kan peges på igen i 2019. Besparelsen forventes at være på niveau med tidligere år, dvs. ca. 1 mio. kr. Det oprindelige argument for at indføre denne takstnedsættelse var at få balance i budgettet til specialundervisning. Denne balance er endnu ikke opnået, hvilket kan argumentere for at bibeholde takstnedsættelsen yderlige et år.

Skoler	Økonomisk konsekvens af takstnedsættelse på 1,5 % i 2019 (kr.)
Stillinge autistklasse	199.204
Eventen	64.701
Slagelse Heldagsskole	299.346
Klostermarken, skoledel	146.787
Storebæltsskolen	422.762
Samlet effekt af takstreduktion i 2019	1.132.800

Det er efterfølgende op til skolerne at udmønte konsekvenserne af takstnedsættelsen, men den vil eksempelvis kunne udmøntes via reduktion i kompetenceudvikling, større hold i skolerne, besparelser på aktiviteter for eleverne m.m.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget beslutter at tage handlemulighed 1-5 i anvendelse, så det bliver muligt at nedbringe budgetubalancen i 2019 på specialundervisningsområdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Iværksættelse af de beskrevne handlemuligheder vil have den konsekvens, at udgifterne til den vidtgående specialundervisning reduceres. Sandsynligvis vil dette betyde en reduktion i antallet af medarbejdere i specialtilbuddene.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at iværksætte handlemulighed 1: Controlling af eksisterende indsatser.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at iværksætte handlemulighed 2: Ændring af visitationsprocedure.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at iværksætte handlemulighed 3: Øget incitament til hjemtagelse fra specialtilbud.

4. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at iværksætte handlemulighed 4: Øget incitament til fastholdelse i almentilbud.

5. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at iværksætte handlemulighed 5: Takstnedsættelse på egne specialskoler.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

At 1 - Godkendt

At 2 - Godkendt

At 3 - Nedtrapning i specialtilbuddene skal afprøves i forbindelse med revisitationerne.

At 4 - Ikke godkendt, men kan afprøves i et skoledistrikt i forbindelse med Temaanalyserne.

At 5 - Godkendt for skoleåret 2019/20 som en del af handleplanen.

Alle beslutninger følges tæt. Revideret skøn over økonomisk effekt forelægges ved 2. budgetopfølgning 2019.

, og at forskellige virkemidler bringes i anvendelse.

Udvalget ønsker, at der skaffes data, som belyser effekten af specialindsateserne på individniveau.

147. Uddybning af mål og effekter ved gennemførsel af handlemuligheder på det specialiserede børne- og ungeområde (B)

Sagsnr.: 330-2018-75519 Dok.nr.: 330-2019-29095 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om tiltag i forbindelse iværksættelse af handlemuligheder, der kan imødegå budgetubalance i 2019 på det specialiserede børne- og ungeområde.

Børne- og Ungeudvalget at kan beslutte, at der iværksættes en målgruppeanalyse på området, som kan bidrage til at udpege måltal for indsatsen, der efterfølgende kan danne grundlag for en løbende opfølgning til Børne- og ungeudvalget.

Baggrund

På Udvalgets møde i januar 2019 blev udvalget præsenteret for en uddybning af disse handlemuligheder.

Børne- og Ungeudvalget bad i forbindelse med udvalgsmødet i januar 2019 administrationen om en yderligere beskrivelse af effekter og mål for de præsenterede handlemuligheder.

Det specialiserede børne- og ungeområde

I KLK-rapporten om udviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde i Slagelse Kommune fra december 2016, var en af de væsentligste konklusioner, at en stigende sagsmængde var med til at øge sagsbehandlingstiden og dermed medvirkende til at der opstod forsinkelser og flaskehalse i sagsarbejdet. Når sagsbehandlingen bliver forsinket, betyder det, at håndteringen af det enkelte barns udfordringer bliver forsinket. Udfordringerne vokser sig større og den påkrævede indsats vokser både i omfang og i tid.

I forlængelse af KLK-rapportens anbefalinger, er der tilført flere sagsbehandlerressourcer til området og dette har nedbragt antallet af sager pr. medarbejder.

Der er fortsat behov for at tilpasse indsatsen for at imødegå de økonomiske udfordringer, der er, særligt i de sager, der resulterer i de mere indgribende indsatser. Helt overordnet er der på baggrund af KLK-rapportens anbefalinger og tilførslen af flere ressourcer arbejdet på, at sætte tidligere ind - og prioritere den forebyggende indsats.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

På det specialiserede børne- og ungeområde vil et forbrug i 2019 svarende til forbruget i 2018 medføre en budgetubalance på 6,5 mio. kr.

Mål

Der arbejdes på at omlægge indsatser fra meget indgribende, når børn og unge er i store udfordringer til mindre indgribende og forebyggende indsatser, når børn og unge oplever at være i små eller mindre udfordringer. De handlemuligheder, som udvalget er præsenteret for december og januar, støtter op om denne bevægelse. Flere af handlemulighederne er blevet iværksat i løbet af 2018, dog forventes effekten først at slå igennem i løbet af 2019.

Nedenfor oplistes arbejdet med at omlægge til en mere forebyggende indsats under fire overskrifter. For hver overskrift er den forventede effekt for børnene/de unge beskrevet.

1. Udvikling af den forebyggende indsats

Center for Børn og Unge har i sidste halvdel af 2018 arbejdet på et tættere samarbejde mellem myndighedssagsbehandlingen på det specialiserede børne- og ungeområde og almenskolerne.

Yderligere 14 socialrådgivere er ultimo 2018 blevet tilknyttet almenområdets skoler og dagtilbud, med henblik på, at de i 50 % af deres arbejdstid skal arbejde forebyggende. Det betyder, at de kommer tættere på børnene – og tættere på det fagpersonale i dagtilbud og skoler, der kender børnene og dermed kan spotte begyndende mistrivsel. Det er her fra skolen/dagtilbuddet skal handle på den spottede mistrivsel ved inddragelse af forældre og med understøttelse fra den socialrådgiver, som er tilknyttet dagtilbuddet/skolen. Tidlig indsats – mindst mulig indgriben i barnets og familiens liv og hverdag.

En tidligere indsats vil øge sandsynligheden for, at barnets/den unges udfordringer opdages inden, der er behov for en indgribende indsats. Dette vil sandsynligvis medvirke til, at der kan sættes ind med tidligt forebyggende tiltag, der sikrer at barnet/den unge kan fastholdes i familien. Indsatsen gavner det enkelte barn – men er også økonomisk en bedre løsning.

2. Mindre indgribende indsatser

Der er og skal fortsat være fokus på de mindre indgribende indsatser på det specialiserede børne- og ungeområde. Jo mindre indgribende indsatsen for barnet/den unge er, jo større er sandsynligheden for, at varigheden og dermed også de økonomiske omkostninger ved indsatsen minimeres.

At sætte tidligere ind med mindre indgribende indsatser vil lette den socialfaglige tyngde i en andel af sagerne. Det frigiver ressourcer til at kunne bistå de børn/unge, der er i massive udfordringer endnu bedre.

En mindre indgribende indsats vil reducere risikoen for, at barnet/den unge eller familien havner i et langt forløb med sociale indsatser. Indsatsen gavner det enkelte barn – men er også økonomisk en bedre løsning.

3. Omorganisering af de interne forebyggende tilbud

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 1. oktober at omorganisere de interne forebyggende tilbud. Formålet er at udvikle de interne tilbud til de aktuelle behov og derved begrænse behovet for købe eksterne tilbud.

Når tilbuddene er interne og målrettede, er det forventningen, at varigheden af for eksempel familiebehandling eller tilbud om støttekontaktperson kan reduceres.

Kortere og mere målrettede forløb vil reducere de samlede udgifter til familiebehandling, og det vil samtidig kunne være medvirkende til, at barnets/den unges udfordringer bliver håndteret inden, der bliver behov for mere indgribende foranstaltninger. Den samlede varighed på kontakt til myndigheden reduceres. Indsatsen gavner det enkelte barn – men er også økonomisk en bedre løsning.

4. Alternativer til anbringelse i fokus

Når en anbringelse er løsningen for en ung, kan målet være at holde den unge i egen bolig med støtte-/kontakt som alternativ til anbringelse. Særligt for 16-18 årige kan indsatsen målrettes løsninger, hvor den unge placeres i egen bolig med støtte.

Der vil fremadrettet være fokus på et tættere samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri om en sammenhængende indsats for de unge, der snart fylder 18 år, men som også efter det 18. år vil have behov for en støtte- kontaktpersonordning. Samarbejdet skal sikre en kontinuitet i indsatsen for den unge og et fastholdt fokus på vejen mod, at den unge skal kunne klare sig selv.

Samlet set bliver der iværksat initiativer, der alle har til hensigt at minimere den tid borgeren er i kontakt med Børne- og Ungeafdelingen.

Strukturen internt i Børne- og Ungeafdelingen er også løbende tilpasset. Senest har socialrådgiverne fået en øget kompetence i forhold til bevilling af en række ydelser. Hermed elimineres flaskehalse og unødvendige forsinkelser i håndteringen af det enkelte barns udfordringer.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen om forventede effekter ved iværksættelse af handlemuligheder, der kan imødegå budgetubalance i 2019 på det specialiserede børne- og ungeområde til orientering.

Administrationen anbefaler endvidere, at der iværksættes målgruppeanalyse på området, som kan bidrage til at udpege måltal for indsatsen, der følges gennem en løbende opfølgning til Børne- og ungeudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager orientering om forventede effekter ved iværksættelse af handlemuligheder, der kan imødegå budgetubalance i 2019 på det specialiserede børne- og ungeområde til orientering

2. at Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, om der skal iværksættes en målgruppeanalyse på området, som kan bidrage til at udpege måltal for indsatsen, der efterfølgende kan danne grundlag for en løbende opfølgning til Børne- og ungeudvalget

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende: Helle Blak (F)

at 1) Orienteringen taget til orientering.

at 2) Godkendt.

148. Budgetopfølgning 1 for 2019 - Børne- og Ungeudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2018-83074 Dok.nr.: 330-2018-657961 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende budgetopfølgning 1, som efterfølgende indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

Børne- og Ungeudvalget skal overfor Økonomiudvalget anbefale, at 11.300 kr. til drift af legeplads på Antvorskov Skole overføres fra Politikområde 8.1 (Skole) til Politikområde 6.3 (Kommunale Ejendomme).

Baggrund

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.

Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:

• Væsentlige ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2018, som også har effekt i 2019

• Status vedr. de særligt budgetudfordrede områder

• Forventet realisering af anlægsbudget

Der sættes således primært fokus på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2019, forelægges ligeledes.

Den overordnede forventning er, at almenområderne ”skoler”, ”dagtilbud” samt ”sundhedspleje” og ”tandpleje” er i balance ved udgangen af 2019.

For så vidt angår de budgetudfordrede områder ”specialundervisning” og ”det specialiserede børne- og ungeområde”, vil en fremskrivning af forbrug på baggrund af aktivitetsniveauet i 2018 og de aktuelle priser betyde, at området står med et merforbrug ved udgangen af 2019 på i alt 12,8 mio. kr. Baggrunden for dette er, at budgettet på de to områder i 2019 er 12,8 mio. kr. mindre end det forventede forbrug 2018. (Det endelig forbrug 2018 afventer opgørelse af refusioner på særligt dyre enkeltsager.)

Der er på de to områder igangsat initiativer eller udarbejdet forslag til initiativer/handlemuligheder, der kan reducere det aktuelle pris og aktivitetsniveau således, at områderne kan opnå budgetbalance i 2019.

Børne- og Ungeudvalget er præsenteret for disse initiativer og disses forventede effekt i sagerne vedrørende handlemuligheder og effekter på det specialiserede børne- og ungeområde og specialundervisning.

8.1 Skole

Center for Børn og Unge forventer ved denne budgetopfølgning budgetoverholdelse på almenområdet ”skole”. Dog er der ved uændret aktivitets- og prisniveau på ”specialundervisning” risiko for et samlet merforbrug på 6,3 mio. kr. i 2019.

Prognosen bygger på antagelsen om et uændret forbrug i 2019 i forhold til 2018

Specialundervisningsområdet er fortsat præget af betydelige udfordringer, primært drevet af øget søgning til området og et stigende antal elever i de specialiserede undervisningstilbud.

Udvalget har under foregående sag 146 behandlet forslag til handlemuligheder til imødegåelse af områdets merforbrug.

Der er pr. januar 2019 fire virksomheder på skoleområdet med økonomisk handleplan:

Det drejer sig om Boeslunde Skole, Hvilebjergskolen, Fritidsklubben Marievang og Rosenkildegården. Med udmøntning af handleplaner forventer alle fire virksomheder budgetoverholdelse i 2019. Handleplaner er vedlagt denne sag som bilag.

Bevilling, der flyttes mellem fagudvalg

Antvorskov Skole har fået opført en ny legeplads ved M-bygning. Driften af legepladsen er overtaget af Ejendomsservice og der skal derfor overføres et budget fra Antvorskov Skole til Ejendomsservice. Den årlige driftsudgift udgør 11.300 kr.

Det anbefales, at 11.300 kr. overføres til Politikområde 6.3 Kommunale ejendomme, der hører under udvalget Erhvervs- og Teknikudvalget.

8.2 Dagtilbud

Politikområdet forventer budgetoverholdelse i 2019.

Der er pr. januar 2019 én virksomheder på dagtilbudsområdet med økonomisk handleplan:

Det drejer sig om Børnehuset Møllebakken. Med udmøntning af handleplaner forventer Børnehuset Møllebakken budgetoverholdelse i 2019. Handleplanen er vedlagt denne sag som bilag.

8.3 Produktionsskoler

Politikområdet forventer budgetoverholdelse i 2019.

8.4 – Børn og Unge

Ved et uændret aktivitets- og prisniveau er der en risiko for et merforbrug på 6,5 mio. kr. på ”det specialiserede børne- og ungeområde” i 2019.

Budgetudfordringen på 6,5 mio. er uændret i forhold til den udfordring, der blev beskrevet på Børne- og Ungeudvalgets møde d. 3. december 2018.

“Udvalget er under foregående punkt 147 orienteret om den forventede effekt af iværksatte handlemuligheder til imødegåelse af områdets merforbrug.

8.5 – Sundhedspleje og Tandpleje

Politikområdet forventer budgetoverholdelse i 2019.

Anlæg

Det samlede anlægsbudget forventes realiseret i 2019.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan godkende Budgetopfølgning 1 herunder handleplaner for dagtilbud og skole samt overfor Økonomiudvalget anbefale overførsel af driftsbudget til Ejendomsservice

Børne- og Ungeudvalget kan alternativt vælge ikke at godkende Budgetopfølgning 1

Børne- og Ungeudvalget kan vælge ikke at anbefale overførsel af driftsbudget til Ejendomsservice. Konsekvensen vil være, at Antvorskov Skole selv skal vedligeholde området.

Sagerne 146 og 147 på Børne- og Ungeudvalgets dagsorden den 4. februar vedlægges budgetopfølgning 1 som bilag, når opfølgning videresendes til Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2019	2020	2021	2022
Bevillingsønske
Drift	8.1 Skole 6.3 Kommunale ejendomme	- 11 11	-11 11	-11 11	-11 11
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Børn- og Unge indstiller,

1. at Budgetopfølgning 1 for 2019 herunder handleplaner for dagtilbud og skole godkendes og videresendes til orientering til Økonomiudvalg og Byråd

2. at Udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at 11.300 kr. til drift af legeplads på Antvorskov Skole flyttes fra Politikområde 8.1 Skole til Politikområde 6.3 Kommunale ejendomme

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende: Helle Blak (F)

At 1 - Godkendt og anbefales til Økonomiudvalgets- og Byrådets orientering.

At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets godkendelse.

Bilag

Handleplaner Skole - Budgetopfølgning 1

Handleplan Dagtilbud - Budgetopfølgning 1

149. Flytning og ombygning af pavillon til Dagtilbud (B)

Sagsnr.: 330-2018-31971 Dok.nr.: 330-2019-14702 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget/Økonomiudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte finansiering af ombygning og flytning af pavillon, så den fremadrettet kan anvendes til fleksibel midlertidig kapacitetsudvidelse på daginstitutionsområdet.

Baggrund

I forbindelse med beslutningen om at frasælge den tidl. Brandstation på Rytterstaldsstræde 8, Slagelse, har Center for Kommunale Ejendomme undersøgt hvilke anvendelsesmuligheder der er for den opstillede undervisningspavillon på matriklen. Pavillonen er på 84 m², bygget i 2008 og er opvarmet med nyere varmepumpe.

Dagtilbud og Kommunale Ejendomme har drøftet muligheden for at etablere pavillonen som en fleksibel kapacitet, der bl.a. kan sættes ind ved til/ombygninger og kapacitetsudfordringer indtil en permanent løsning er på plads.

Fra 2015 har Slagelse Kommune oplevet en stigning i antallet af 0-5 årige og dagtilbudsområdet har oplevet stigende efterspørgsel efter pladser og pres på kapaciteten. Særligt er det antallet af børn i alderen 0-3 år i Slagelse Kommune, der er og har været højere end forventet.

Skal pavillonen anvendes til daginstitutionsformål, vil det kræve en række tilpasninger. Dels skal den indrettes med garderober, te-køkken og børnetoilet/pusleplade og dels skal den opfylde skærpede brandkrav til daginstitutionsbrug. Den vil blive indrettet til at kunne rumme op til 25 børnehavebørn. De flytterelaterede udgifter er estimeret til 168.000 kr., mens udgifterne til ombygning og opfyldelse af brandkrav er estimeret til 355.000 kr. - i alt ca. 523.000 kr.

Når pavillonen efter endt brug skal flyttes til ny placering, vil flytteudgifterne ligeledes blive i omegnen af 165.000 kr.

Såfremt det besluttes ikke at anvende pavillonen, foreligger der et tilbagekøbstilbud fra leverandøren og provenuet vil indgå i salget af ejendommen Rytterstaldsstræde 8.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov

Handlemuligheder

Et stigende børnetal i Slagelse Kommune siden 2015 og en fortsat stigning i prognoserne betyder, at der er behov for at udvide kapaciteten/etablere flere pladser i dagtilbud.

Som en del af budgetaftalen besluttede Byrådet i oktober 2016, at løfte området i Slots Bjergby både i forhold til lokalplaner og institutionsudbygning, og der blev afsat 20 mio. kr. til daginstitution og skole i Slots Bjergby.

Den oprindelige tidsplan på udbygningen er undervejs blevet forsinket med ca. 15 måneder. Det betyder, at Slotsbjergby Daginstitution ”Slottet” for nuværende ikke har mulighed for at tilbyde plads til alle de børn, der ønsker en plads i institutionen. En midlertidig opsætning af en pavillon i tilknytning til de nuværende bygninger kan give flere af områdets børn og familier mulighed for at få en plads på Slottet.

Alternativet er, at børn og forældre fra Slotsbjergby må henvises til daginstitutioner andre steder i kommunen indtil daginstitutionen forventeligt er klar til ibrugtagning i 2020.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at etablere pavillonen, som en fleksibel kapacitet, der kan sættes ind ved til/ombygninger og kapacitetsudfordringer indtil en permanent løsning er på plads.

I forhold til finansiering kan Børne- og Ungeudvalget

1) Indstille til Økonomiudvalget, at der anvendes ca. 0,5 mio. kr. ud af de 40 mio. kr. som blev bevilliget ved Budget 2019 til udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet. Hertil 23.055 kr. i årlig drift.

2) Beslutte, at etableringen og opsætning af pavillonen til ca. 0,5 mio. kr. finansieres af midler inden for området.

Indstille til Økonomiudvalget, at der fra 2020 afsættes 45.000 kr. til årlig drift af pavillonen.

3) Beslutte, at både finansiering af etablering og opsætning, samt løbende drift finansieres af midler inden for området.

Vurdering

For at sikre, at pavillonen kan opsættes hurtigst muligt, anbefaler administration handlemulighed 2 i forhold til finansieringen.

Dagtilbudsområdet har i 2018 haft afsat driftsmidler til løbende kapacitetstilpasning. Heraf er 0,5 mio. kr. disponeret til eventuel midlertidig kapacitetsudvidelse i Slots Bjergby. Beløbet er ikke anvendt i 2018 og forventes overført til 2019.

En anvendelse af midlerne vil ikke have betydning for nogen anden planlagt aktivitet.

Da tanken i forbindelse med etableringen af pavillonen er, at den efterfølgende kan flyttes til en ny lokation, er det endvidere administrationens vurdering, at det drejer sig om en permanent midlertidig kapacitetsudvidelse – og at den løbende drift fra 2020 skal finansieres af de midler, der i budgettet er afsat til drift i forbindelse med kapacitetsudvidelse.

Det er administrationens vurdering, at pavillonen skal etableres og opsættes i Slots Bjergby så hurtigt som muligt, således, at forsinkelsen af tidsplan for byggeri i Slots Bjergby får mindst mulig konsekvens for de børn og familier, der lige nu ønsker plads i det lokale dagtilbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiskemaet viser de bevillingsmæssige konsekvenser ved valg af mulighed 2.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2019	2020	2021	2022
Bevillingsønske
Drift	8.2 Dagtilbud	-523	-45	-45	-45
Anlæg	8.2 Dagtilbud	523
Afledt drift	6.3 Kommunale ejendomme		45	45	45
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Såfremt det besluttes ikke at anvende pavillonen, som foreslået i sagsfremstillingen, foreligger der et tilbagekøbstilbud fra leverandøren og provenuet vil indgå i salget af ejendommen Rytterstaldsstræde 8.

Indstilling

Centerchef for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at etableringen og opsætning af pavillonen til ca. 0,5 mio. kr. finansieres af midler inden for området

2. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at der fra 2020 afsættes 45.000kr. til årlig drift af pavillonen. De 45.000 kr. pr. år afsættes af de midler, som blev bevilliget ved Budget 2019 til drift i forbindelse med permanent udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet. Når der sker en permanent udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet afvikles pavillonen – og driftsmidlerne overgår til drift af permanent løsning.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

At 1 - Godkendt. Administrationen tager spørgsmål vedrørende pladsering med i beslutning om endelig placering af pavillionen.

At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets godkendelse.

150. Genoptagelse: Offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter på udvalgsmøder (B)

Sagsnr.: 330-2018-42027 Dok.nr.: 330-2019-23920 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte retningslinjer for offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter på udvalgsmøder. De stående udvalg skal drøfte og anbefale retningslinjer til Byrådet

Baggrund

I Slagelse Kommune har det ved udvalgsmøder længe været praksis, at der ved åbne punkter offentliggøres dagsorden, indstillinger, bilag og beslutninger. Mens vi der ved lukkede punkter kun offentliggøres overskriften på punktet og ikke andet; heller ikke beslutningen og afstemningsforhold.

Der har været et ønske om større åbenhed i udvalgene, og at beslutninger fra lukkede sager bliver offentliggjort.

I august 2018 drøftede Økonomiudvalget og de stående udvalg retningslinjer for offentliggørelse af lukkede punkter på udvalgsmøder. Udvalgene ønskede overordnet set størst mulig åbenhed, men ønskede samtidigt at få forelagt konkrete retningslinjer.

Økonomiudvalget besluttede den 20. august 2018, at administrationen skulle udarbejde konkrete retningslinjer for offentliggørelse af lukkede punkter, og at disse retningslinjer efterfølgende skulle drøftes og godkendes i de stående udvalg og Økonomiudvalget forud for beslutning i Byrådet.

Derudover besluttede Økonomiudvalget, at der generelt blev vejledt om reglerne for fortrolighed og lukkede sager.

Offentliggørelse af lukkede punkter på udvalg

Byrådet har ret til at fastsætte retningslinjer for hvor meget udvalgene skal offentliggøre, herunder om der skal offentliggøres dagsorden, indstillinger eller beslutninger.

Byrådets retningslinjer for offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter kunne være:

- Det skal anføres i sagsfremstillingen, hvorfor en sag behandles som et lukket punkt, f.eks. hvilke oplysninger der er tavshedsbelagte/personfølsomme, priser eller forhandlingssituationer m.m.

- Der skal samtidigt tages stilling til om hele sagen kan åbnes eller offentliggøres efter mødet

- Overskriften for det lukkede punkt bør udformes, så borgerne kan se hvad punktet handler om

- Når der er truffet beslutning på et lukket punkt, skal protokollen udformes, så beslutningerne bliver forståelige for borgerne, selv om indstillingen ikke er offentliggjort, samtidig med, at der ikke røbes fortrolige oplysninger.

For at sikre at Byrådet træffer beslutning om retningslinjerne på et oplyst grundlag, får de stående udvalg og Økonomiudvalget mulighed for at afgive høringssvar til Byrådet, hvor fordele og ulemper kan beskrives, inden Byrådet træffer beslutning.

Vejledning om fortrolige oplysninger og lukkede sager:

I modsætning til byrådsmøder er alle udvalgsmøder er i princippet lukkede møder. Men det betyder ikke, at alt på møderne er fortroligt, tværtimod.

Hovedreglen er nemlig, at langt de fleste oplysninger ikke er fortrolige eller tavshedsbelagte, og det gælder både for åbne og lukkede punkter.

- Der er kun tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, f.eks. personfølsomme oplysninger eller forretningshemmeligheder.

- Derudover må man ikke gengive hvad andre udvalgsmedlemmer har sagt under forhandlingerne på mødet.

- Man må gerne gengive/referere beslutningen, hvem der har stemt for eller imod, indstillingen fra forvaltningen, bilag i sagen m.m. (så længe der ikke er fortrolige oplysninger i fx bilagene)

Grunden til at enkelte punkter typisk bliver ”lukkede punkter” er, at sagerne handler om bedømmelse af personlige forhold, køb og salg af fast ejendom eller tilbud og forhandlinger. At et punkt er et ”lukket” punkt, er dog ikke ensbetydende med, at der er tavshedspligt for hele sagen, men der vil typisk være konkrete oplysninger, der er undergivet tavshedspligt.

Retligt grundlag

Styrelseslovens §§ 8 og 20

Handlemuligheder

Byrådet har kompetence til at beslutte retningslinjerne for de stående udvalgs offentliggørelse af dagsorden, indstillinger og beslutninger. Byrådet kan beslutte at fastholde de nuværende retningslinjer eller fastsætte nye retningslinjer.

Byrådet kan overlade det til de stående udvalg og Økonomiudvalget selv at fastsætte egne retningslinjer for offentliggørelse af lukkede punkter

Vurdering

Administrationen vurderer, at offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter vil give offentligheden bedre indsigt i de kommunale beslutningsprocesser. Samtidigt vil offentliggørelsen af beslutninger fra lukkede punkter gøre det lettere for udvalgsmedlemmerne efterfølgende at diskutere udvalgets beslutninger med borgere eller pressen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Udvalgene drøfter retningslinjer for offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter og afgiver høringssvar til Byrådets videre behandling

2. at Byrådet beslutter nye retningslinjer for offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter på stående udvalg og Økonomiudvalg

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende: Henrik Brodersen (O)

Ad 1: Drøftet.

Udvalget ønsker størst muligt offentlighed. Som minimum bør det af sagen fremgå, hvad den handler om. Der tages konkret stilling til offentliggørelse af beslutningsteksten i hver enkelt lukket sag.

Ad 2: Godkendt.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Drøftet.

Udvalget peger på muligheden for, at et punkt skal kunne lukkes (efter behandling).

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Udvalget ønsker at fastholde nuværende praksis for lukkede dagsordner/referater.

151. Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Sjælland og 17 kommuner (B)

Sagsnr.: 330-2018-8126 Dok.nr.: 330-2019-33765 Åbent

Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udkastet til Sundhedsaftalen 2019-2023 er en politisk aftale, som er indgået mellem de kommunale politikere, regionspolitikere og PLO-repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedsaftalen har stor betydning for den enkelte kommune lokalt, da aftalen sætter retning og mål for, hvordan samarbejdet mellem kommunen, Region og praktiserende læger skal forløbe over de næste fire år. I sagen lægges der op til en drøftelse af Sundhedsaftalen med henblik på at afgive et høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget senest 1. marts 2019.

Baggrund

Sundhedsaftalen handler om de opgaver, som skal løses i et samarbejde på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommunale tilbud. For kommunerne vedrører sundhedsaftalen fx hjemmesygeplejen, de kommunale akutfunktioner, genoptræningen, psykiatrien og forebyggelsesområdet m.fl. Sundhedsaftalen er vigtig for kommunerne, da den overordnet set beskriver målene for samarbejdet i de næste fire år, men også, hvad der lægges vægt på i samarbejdet og i fordelingen af sundhedsopgaver mellem kommune, sygehus og læger mv.

Det kommunale sundhedsområde er i rivende vækst og fylder stadig mere i den kommunale økonomi. De kommunale repræsentanter for Sundhedskoordinationsudvalget har derfor lagt et koncentreret arbejde i at få sat et så stort kommunalt aftryk som muligt i den nye sundhedsaftale. Blandt andet har de fået tydeliggjort, at der skal være fokus på klare aftaler, arbejdsgange og procedurer i overgangene fra sygehus til kommune i den nye aftaleperiode. De har fået tilført et princip om fælles ledelse til sikring af, at alle tager ansvar – også ved uenighed om ansvarsplacering og økonomi. Men også et princip om, at Regionen både skal involvere kommuner og praktiserende læger i dialogen og processen ved udflytning af nye opgaver til kommunerne.

Udkastet til Sundhedsaftalen er et resultat af en forhandling mellem region og kommuner, og med input fra de praktiserende læger i Sundhedskoordinationsudvalget. Selvom der har været lagt et stort arbejde i Sundhedsaftalen fra de kommunale repræsentanters side, er der enkelte vigtige prioriteter, som ikke fremstår så klart i aftalen, som ønsket. Det gælder især forhold om klare aftaler om procedurer og ansvarsplacering i forbindelse med udskrivning fra sygehusindlæggelser. Det er et område, som har stor betydning for den kommunale opgaveløsning og for, hvordan de faglige medarbejdere i kommunerne, kompetent og med tryghed kan håndtere indsatser for borgerne.

Sundhedsaftalen 2019-2023

Sundhedskoordinationsudvalget har valgt at holde sundhedsaftalen på et visionært og overordnet niveau, hvor de politiske ambitioner tager afsæt i de væsentligste sundhedsudfordringer for befolkningen i Region Sjælland.

Vision for Sundhedsaftale 2019-2023 er ”Fælles med borgeren om bedre sundhed”. Ambitionen er, at sundhedsaktørerne, uden skelen til fag- og sektorgrænser, sammen med borgeren benytter de samlede ressourcer bedst muligt til at opnå bedre sundhed.

På basis af udfordringerne i Region Sjælland er der formuleret fire regionale mål:

· Fælles om borgerens livsudfordringer

· Tryghed og mestring i eget hjem

· Effektiv forebyggelse – sunde borgere

· Mental sundhed og psykisk trivsel

I Sundhedsaftalen tages der samtidig afsæt i tre nationale kvalitetsmål, som kræver et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af sektorerne. Det gælder de nationale mål om:

· Bedre sammenhængende patientforløb

· Styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter

· Flere sunde leveår

Herudover er der aftalt en række principper for samarbejdet med henblik på fortsat at udvikle kvaliteten og skabe sammenhæng og tydelig arbejdsdeling.

For hvert mål i Sundhedsaftalen er der defineret og udviklet indikatorer med henblik på løbende monitorering og fastholdelse af fokus og retning for udviklingen af et fælles sundhedsvæsen.

Sundhedsaftalens implementering og samarbejdet i praksis understøttes af en fælles værktøjskasse, som består af samarbejdsaftaler og beskrevne arbejdsgange og procedurer. Desuden udarbejdes en implementeringsplan, som revideres årligt på baggrund af en status på indsatser og indikatorer.

Høringsprocessen

Sundhedskoordinationsudvalget opfordrer til at skærpe fokus på den nye Sundhedsaftale 2019-2023 i høringssvaret, da aftalen vil få stor betydning for løsning af sundhedsopgaverne i kommunen og i det tværsektorielle samarbejde de næste fire år. Der opfordres samtidig til, at bruge aftalen som vision og ramme for arbejdet på sundhedsområdet.

Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 er sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og i Rådet for Socialt Udsatte, hvor frist for afgivelse af høringssvar er den 1. februar 2019. De indkomne høringssvar vil foreligge til udvalgsbehandlingen.

Fristen for kommunens afgivelse af de samlede høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget er den 1. marts 2019.

Alle høringssvar indgår i det videre arbejde med Sundhedsaftalen 2019-2023, som vil gælde fra 1. juli 2019. Efter høringen vil Sundhedskoordinationsudvalget drøfte behov for justeringer. Herefter vil Sundhedsaftalen vil blive sendt til godkendelse i de 17 kommunalbestyrelser og i Regionsrådet.

Sundhedsaftalen skal sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest den 30. juni 2019.

Retligt grundlag

Sundhedslovens §§ 203-205 samt Bekendtgørelse nr. 1569 af 16. dec. 2013 om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Handlemuligheder

Udvalget drøfter og beslutter eventuelle bemærkninger til et høringssvar.

Vurdering

Såfremt udvalget ønsker at afgive bemærkninger til høringssvar gøres dette.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Sagsfremstillingen behandles i Forebyggelses- og Seniorudvalget, Børne og Ungeudvalget samt Udvalget for specialiserede borgerindsatser.

Indstilling

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Udkastet til Sundhedsaftale 2019-2023 drøftes med henblik på at afgive bemærkninger til et fælles politisk høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

At 1 - udvalget anbefaler udkastet til Sundhedsaftale til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Høringsbrev Sundhedsaftalen 2019-2023.pdf

Bilag 2 - Høringsparter - Sundhedsaftale 2019-2023.pdf

Bilag 3 - Sundhedsaftale 2019-2023 - høringsudkast.pdf

Bilag 4 - Høringssvar fra Ældrerådet til Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023.pdf

Bilag 5 - Høringsvar fra Rådet for Socialt Udsatte til Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023.pdf

Bilag 6 - Høringsvar fra Handicaprådet til Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023.pdf

152. Budget 2019 - udmøntning på Børne- og Ungeudvalgets område (D)

Sagsnr.: 330-2019-5049 Dok.nr.: 330-2019-29241 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres i denne sag om de opgaver i styringsarket, der vedrører Børne- og Ungeudvalgets område.

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte og prioritere de opgaver, der vedrører Børne- og Ungeudvalgets område.

Baggrund

Som grundlag for udmøntningen af aftalen om budget 2019-2022 er der administrativt udarbejdet et budgetdokument (styringsark). Styringsarket skal anvendes som styringsdokument i forhold til aftalepunkterne i budgetaftalen og som grundlag for orientering om status til fagudvalget.

Styringsarket har været præsenteret på Børne- og Ungeudvalgets dagsorden den 7. januar 2019. Udvalget bad ved denne lejlighed om, at administrationen til mødet i februar 2019 udarbejder en særskilt oversigt over de forslag, som Børne- og Ungeudvalget har ansvaret for samt tilkendegivelser om eventuelle afvigelser i forhold til det beskrevne.

En særskilt oversigt over de forslag, som hører under Børne- og Ungeudvalget kompetence fremgår af bilag 1.

En oversigt over øvrige store opgaver på Børne- og Ungeudvalgets område fremgår af bilag 2.

Af temaanalyserne, som i styringsdokumentet hører under Økonomiudvalgets kompetence, vedrører flere børne- og ungeområdet. De fire temaanalyser vedrørende området, som der i 2018 er udarbejdet kommissorier til, behandles i en særskilt sag.

Retligt grundlag

Det retslige grundlag for budgettet fremgår af Den kommunale Styrelseslov §§ 37-40.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte de forslag fra budgetaftalen, som hører under Børne- og Ungeudvalget kompetence.

Børne – og Ungeudvalget kan vælge at inddrage de øvrige store opgaver på børne- og ungeområdet i drøftelsen.

Børne- og Ungevalget kan på baggrund af den politiske drøftelse prioritere elementer, som udvalget ønsker behandlet i første halvår 2019 – eller udvalget kan give administrationen mandat til at udarbejde et forslag til prioritering.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Børne- og Ungeudvalget i drøftelserne bør inddrage både elementer fra budgetaftalen herunder også temaanalyser samt øvrige store opgaver på området.

Det er administrationens vurdering, at der på baggrund af drøftelserne skal ske en prioritering af opgaverne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Børn- og ungedirektøren indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter udmøntningen af Budget 2019 på udvalgets område.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Drøftet.

På martsmøde fremlægges udkast til procesplan for kommende Børne- og ungepolitik. Et element heri vil være en børne- og ungekonference.

Udvalget får løbende status i forhold til de beskrevne indsatser. De to oversigter skrives sammen til en fælles årsplan/flerårsplan. Indsatserne samles i hovedgrupperinger.

Bilag

Bilag 1 Styringsark - Oversigt over forslag i budget 2019-2022, der hører under Børne- og Ungeudvalget kompetence

Bilag 2 - styringsark øvrige opgaver

153. Budgetaftalens temaanalyser (D)

Sagsnr.: 330-2019-6984 Dok.nr.: 330-2019-40763 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte de udarbejdede kommissorier for de af budgetaftalens temaanalyser, der vedrører børne- og ungeområdet.

Baggrund

I Budgetaftalen for 2019-2022 er der aftalt gennemførsel af 11 temaanalyser inden for en række udfordrede områder. De kommunale ydelser til borgere er under pres, og temaanalyserne skal derfor bidrage til at finde nye løsninger på udfordringerne ved at have fokus på nye veje at gå i opgaveløsningen.

Administrationen har udarbejdet udkast til kommissorier for de 8 af temaanalyserne.

I bilag 1-4 findes kommissorier for temaanalyser om Det særlige børne- og ungeområde (bilag 1), Specialundervisning (bilag 2), Folkeskolen (bilag 3) og Dagtilbud (bilag 4). I bilag 5 findes kommissorie for temaanalyse vedrørende befordring. Befordring vedrører også børne- og ungeområdet, men ansvaret for analysen er placeret i Staben for Økonomi og Digitalisering.

1. Det særlige Børn- og Ungeområde

2. Specialundervisning

3. Folkeskolen

4. Dagtilbud

5. Befordring

6. De specialiserede borgerindsatser

7. Beskæftigelse

8. Hjemmesygepleje

I forbindelse med udarbejdelsen af kommissorierne, har der været afholdt 2 workshops, hvor fagprofessionelle fra forvaltningerne og kommunale institutioner samt eksterne interessenter/aktører via brainstorm har bidraget med idéer og nye vinkler på konkrete områder og opgaver. Disse er formuleret som prøvehandlinger, hvor der i mindre skala kan afprøves nye måder at løse opgaver på.

Kommissorierne er i deres form ikke endelige, og skal i den videre bearbejdning uddybes og justeres alt afhængig af den yderligere konkretisering og de sammenhænge, prøvehandlingerne vil skulle gennemføres i.

De i alt 8 kommissorier, er blevet drøftet i Økonomiudvalget den 21. januar 2019 og skal nu danne grundlag for fagcentrenes og fagudvalgenes videre bearbejdning.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 2

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter kommissorierne for de 5 temaanalyser, der vedrører børne- og ungeområdet

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Udvalget drøfter oplæg til temaanalyser på temamøde i marts. Der arbejdes med overordnede målsætninger, behov for datagrundlag og effekter. I lyset heraf drøftes de fremlagte forslag samt udvalgets egne ønsker til prøvehandlinger.

På mødet fremlægger administrationen forslag til én prøvehandling på hvert af de fire områder der umiddelbart kan iværksættes. Befordring udsættes.

Bilag

Bilag 1: Kommissorium Temaanalyse Det særlige Børne- og Ungeområde

Bilag 2: Kommissorium Temaanalyse Specialundervisning

Bilag 3: Kommissorium Temaanalyse Folkeskolen

Bilag 4: Kommissorium Temaanalyse Dagtilbud

Bilag 5: Kommissorium Temaanalyse Befordring

154. Fremtid for kompetencecenter (B)

Sagsnr.: 330-2017-47576 Dok.nr.: 330-2019-18816 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget beslutter model for finansiering af Kompetencecenter

Baggrund

Almen skolerne har gennem en årrække haft mulighed for at bruge udvalgte medarbejdere fra specialskolerne til rådgivning i forbindelse med inklusionsindsatser i klasserne. Ordningen har været koordineret af PUI og gratis for almenskolerne. Ordningen har gået under betegnelsen ”Kompetencecenter”.

Ordningen med kompetencecentret begyndte som et forsøgsarbejde finansieret af statens inklusionspulje i 2015-16 og igen i 2016-17. I skoleårene 2017-18 og 2018-19 er frikøbet finansieret af kompetenceudviklingspuljen under Center for Børn og Unge. Kompetenceudviklingspuljen – der er en tidsbegrænset, statslig pulje – udløber til sommerferien 2019, hvorfor der ikke længere findes centrale midler til at finansiere frikøbet af medarbejderne.

Kompetencecentret har fungeret på den måde, at der årligt er frikøbt tilsammen to årsværk fra de tre specialskoler: Storebæltsskolen, Slagelse Heldagsskole og Klostermarkens Skole. I forbindelse med konkrete elevudfordringer har de almene skoler haft mulighed for at inddrage den specialpædagogiske ekspertise til at understøtte og vejlede skolens lærere og pædagoger i at inkludere børn i vanskeligheder.

Kompetencecenterets medarbejdere har i løbet af de fire år udført opgaver på stort set alle skoler i kommunen.

Evalueringen i forrige skoleår viste, at ordningen er en succes ift de konkrete elever og konkrete klasser, hvor indsatserne sker. Evalueringen viste også, at det er vanskeligt at tage ved lære af indsatserne, så den indhentede erfaring kan bruges på skolerne i andre, lignende situationer.

Statens inklusionseftersyn anbefalede i maj 2016, at kommunerne brugte specialskolemedarbejderes ekspertise i almenskolerne

Retligt grundlag

Ingen

Handlemuligheder

Der er flere valgmuligheder:

1. Udvalget beslutter at nedlægge ordningen

2. Udvalget beslutter at ordningen fortsætter som en service specialskolerne er forpligtet til at yde inden for deres ramme

3. Udvalget beslutter at ordningen fortsætter og finansieres af almenskolerne på den måde, at almenskolerne køber ydelsen hos specialskolerne

Vurdering

Administrationen vurderer, at ordningen med brug af medarbejdere fra specialskolerne i almenskolerne er en god ordning, der tjener formålet med at inkludere flere børn i almenskolerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den nuværende ordning omfatter sammenlagt 2 årsværk, hvilket svarer til kr. 1 mio. Uanset, hvilken af de 3 valgmuligheder udvalget vælger, så vil der være tale om en besparelse.

I øjeblikket er 4 medarbejdere fra de 3 skoler involveret i ordningen. Hvis ordningen ophører skal der findes andet arbejde til de 4 medarbejdere og evt. overtallige på de 3 specialskoler skal forflyttes / afskediges.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Chefen for Center for Børn og Unge indstiller,

1. at Udvalget for Børn og Unge vælger model to, hvor specialskolerne stiller medarbejdere til rådighed for almenskolerne inden for egen ramme.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

At 1 - Godkendt. Udvalget få på august-mødet en orientering med erfaringerne ved ændringen.

Søren Lund Hansen(O) stemte imod og pegede på model tre.

155. Skolefravær - Fraværsguide (B)

Sagsnr.: 330-2019-2566 Dok.nr.: 330-2019-16786 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende ny fraværsguide.

Baggrund

I forhold til elevers ulovlige og/eller bekymrende skolefravær har skolerne hidtil benyttet sig af en fraværsprocedure, der blev godkendt at Uddannelsesudvalget februar 2016 (vedlagt som bilag 2). Der har været et politisk ønske om en ny og mere forenklet fraværsguide, da den eksisterende er blevet vurderet for omfattende og bureaukratisk.

Et udkast til ny fraværsguide er blevet udarbejdet efter en involverende proces, hvor forskellige interessenter har bidraget (vedlagt som bilag 1).

Som følge af et politisk ønske om at nedbringe elevfraværet, blev der ansat fire skolekontaktpersoner i maj 2017. Skolekontaktpersonerne har erfaret, at der er meget stor forskel på, hvordan og hvornår skoler og lærere registrerer elevfravær. Det vurderes, at der reelt har være mere fravær end først antaget. De statistiske oplysninger på fravær kan derfor ikke betragtes som valide, hvilket de først bliver, når der er skabt en ensartet registreringspraksis. Det skal den nye fraværsguide bidrage til. Det vil sandsynligvis fremstå som om, der har været et stigende elevfravær efter ansættelsen af skolekontaktpersonerne, men det skyldes, at det registrerede fravær flere steder har været mangelfuldt.

Den nye fraværsguide har taget afsæt i den tidligere procedure, men er blevet væsentlig forsimplet og mindre bureaukratisk, så kun essensen fremgår. Desuden er skolekontaktpersonernes funktion blevet indarbejdet. Fraværsguiden består af en overskuelig guide på side 2, der kan kopieres, lamineres og hænges op på skolerne. Det minimerer risikoen for, at guiden ryger ned i en skuffe og bliver glemt. På side 3-4 er en skabelon til henholdsvis fraværsbrev og til mødeindkaldelse.

Den nye fraværsguide skal give ens retningslinjer, der er kendt af alle. Samtidig skal den bidrage til at nedbringe det ulovlige og bekymrende fravær. Fokus er at arbejde helhedsorienteret og sikre den tidlige indsats. Her er det vigtigt at understrege, at ikke to sager er ens, og derfor vil indsatser være individuelle. Der vil være et større tværfagligt samarbejde mellem skolekontaktpersonerne og de tre teamledere på det socialfaglige område.

Fraværsguiden beskriver kort og konkret, hvordan der skal registreres fravær i elevadministrationssystemet, hvornår og hvordan der skal handles på bekymrende fravær, hvem der skal kontaktes hvornår, og hvornår der skal sendes underretning om fravær til Center for Børn og Unge.

I udgangspunktet skal der som hidtil handles fra skolernes side ved et ulovligt og/eller bekymrende fravær på 15 %. Det er planen, at procentsatsen over en årrække vil blive nedsat, så der i 2021 skal handles på fravær over 12 %.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 39, hvor det fremgår, at skolens leder skal påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen.

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 696 af 23/06/2014).

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan vælge at godkende den nye fraværsguide som den foreligger eller komme med forslag til ændringer.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den nye forenklede fraværsguide kan bidrage til en mere ensrettet registrering og et tidligere fokus på ulovlig og/eller bekymrende fravær. Derved kan iværksættes en mere rettidig og målrettet indsats.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1. at den nye fraværsguide godkendes.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

At 1 - Godkendt. Udvalget forudsætter hermed en ensartet indberetning af fravær i overensstemmelse med forslaget på samtlige skoler.

Bilag

Bilag 1 - Fraværsguide 2019

Bilag 2 - Procedure-ved-elevers-fravaer - febr. 2016

156. Status på ungeindsatsen og den forberedende grunduddannelse FGU (O)

Sagsnr.: 330-2017-77212 Dok.nr.: 330-2019-27813 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på arbejdet med at etablere den kommunale ungeindsats og den forberedende grunduddannelse (FGU).

Baggrund

Tilrettelæggelse af ungeindsatsen

Administrationen arbejder på et oplæg til principper for ungeindsatsen og organisering heraf. Der er løbende dialog med afdelingsledere på alle berørte fagområder for at kvalificere oplægget og skabe ejerskab. Oplægget præsenteres for Byrådet den 26/1 og forventes at sendes i skriftlig høring i MEDsystemet i slutningen af februar. Den endelige sag planlægges at blive lagt op til politisk beslutning i april eller maj.

Sideløbende arbejdes på en implementeringsplan, der skal beskrive håndteringen af en række centrale forhold og opgaver i ungeindsatsen. Det drejer sig bl.a. om:

· Etablering af fælles kultur og tilgang til de unge

· Nærmere afgrænsning af målgruppen

· Tværfaglig ledelsesforankring og ressourcestyring

· Opbygning af det tværfaglige samarbejde

· Forskellige typer praktik

· Indhold i Ungehuset

· It-koordinationssystem

· Sikring af gode overgange

· Samarbejdet med eksterne aktører herunder ungdomsuddannelser, psykiatri, kriminalforsorg, egen læge mfl

KL Partnerskabet om ungeindsatsen

KL Partnerskabet blev formelt startet op med et Kick off seminar den 23/1. Her deltog administrationen sammen med de 11 andre tilmeldte kommuner. På seminaret kvitterede KL og undervisningsminister Merethe Risager for det store arbejde med at tilrettelægge ungeindsatsen, som er lagt ud til kommunerne. Kommunerne rejste en del spørgsmål vedrørende den forberedende grunduddannelse, og KL opfordrede til tæt og løbende dialog med FGU’erne med henblik på at afstemme målgruppen, indhold og tilbud.

Sorø Kommune præsenterede en samarbejdsmodel for det tværfaglige samarbejde, som er udviklet med afsæt i socialstyrelsens anbefalinger. Her sikrer en mødeleder, at relevante fagpersoner og den unge i fællesskab lægger én fælles plan for den unge. Ligeledes sikrer et tværfagligt lederforum kontinuerlig opfølgning på og udvikling af samarbejdsmodellen.

It-koordinationssystem

Administrationen har haft møde med KMD, hvor it-systemet NOVA Link blev præsenteret. Systemet kan betragtes som en paraply, der trækker udvalgte data fra kommunens fagsystemer om en given borger. Systemet giver et samlet overblik over de indsatser, der er iværksat for en borger, samt oplysninger om hvilke fagpersoner, der er tilknyttet borgeren. Desuden kan der i systemet udarbejdes en fælles plan med delmål og indsatser for borgeren. Borgeren kan via en mobil, pc eller tablet også få adgang til systemet og her se en kalender med de aftalte indsatser og aktiviteter samt kontaktoplysninger på fagpersonerne. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at systemet kan give et efterspurgt overblik og lette koordinering på tværs af afdelinger. Ligeledes vil systemet bidrage til, at borgeren ikke behøver at fortælle sin historie igen, hver gang vedkommende møder en ny fagperson, idet et overordnet indblik vil være tilgængeligt. Systemet er forholdsvist nyt og udvikles løbende i tæt dialog med de kommuner, der benytter det. For at det er relevant at benytte i Slagelse Kommune kræver det, at der indgås aftaler mellem KMD og de virksomheder, som vores fagsystemer er udviklet af. Dette pågår i øjeblikket. Administrationen undersøger systemet nærmere, herunder andre kommuners erfaringer.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Udvalgene kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Administrationen vurderer at orienteringen er dækkende for den aktuelle status på arbejdet med den kommunale ungeindsats og den forberedende grunduddannelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og ungedirektøren indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Udvalget henleder opmærksomheden på, at FGU bliver omdrejningspunktet for ungeindsatsen, samt at der holdes fokus på kontaktpersonrollen.

157. Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2017-92251 Dok.nr.: 330-2019-18742 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

Baggrund

I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden § 8, er anført at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Udvalget ønsker en pressemedelelse om folkeskolernes anerkendelsesværdige placering i Cepos-anaysen.

Udvalgets medlemmer ønsker, at der er plads til, at alle kan udtale sig.

158. Sagsoversigt 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-6642 Dok.nr.: 330-2019-18756 Åbent

Kompetence: Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget godkender løbende sagsoversigt 2019 med punkter til behandling i kommende år.

Baggrund

Administrationen udarbejder og opdaterer løbende sagsoversigten til Børne- og Ungeudvalgets møder.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Udvalget har følgende handlemuligheder:

a. Udvalget godkender sagsoversigten som det foreligger.

b. Udvalget ændrer i sagsoversigten.

Vurdering

Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsredskab.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender sagsoversigten.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1 - Sagsoversigt 2019 - februar mødet

159. Lukket: Initiativsag - Daginstitutionen Firkløveren i Slagelse (D)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.