Børne- og Ungeudvalget (2018-2021) – Referat – 3. juni 2019



215. Godkendelse af dagsorden (B)

215. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89635               Dok.nr.: 330-2019-166974                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. juni 2019.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 3. juni 2019.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Udvalget beder om, at sagen om pædagoger i dagtilbud og sag om skoletoiletter kommer på dagsordenen på et ekstraordinært udvalgsmøde inden udgangen af juni.
Godkendt.

216. Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats (B)

216. Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats (B)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2019-228635                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende rammer for den Kommunale Ungeindsats, der starter op 1. august 2019.
Baggrund
I maj 2018 blev loven om den kommunale ungeindsats vedtaget på baggrund af ’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. Loven indebærer, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan ungeindsatsen tilrettelægges. Tilrettelæggelsen skal understøtte koordination på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
I lovgrundlaget er målgruppen for den kommunale ungeindsats defineret som unge under 25 år. I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at udvide målgruppen, så den omfatter unge fra 7. klasse til 30 år. Det skal bidrage til et yderligere fokus på henholdsvis den forebyggende tidlige indsats i grundskolen, på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og på uddannelse og beskæftigelse for unge op til 30 år.
Lokal proces
I 2018 og 2019 har en bred vifte af interessenter været inddraget i overvejelserne om tilrettelæggelse af ungeindsatsen. En række unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsrepræsentanter, medarbejdere og fagudvalg har givet deres input gennem interviews, arbejdsgrupper, konferencer mm.
Et forslag til principper for ungeindsatsen blev præsenteret for Byrådet den 26. januar 2019 og efterfølgende sendt i høring. Administrationens endelige oplæg samt høringssvarene blev behandlet i fagudvalgene og Byrådet i maj. Byrådet besluttede ikke at godkende principperne, og at fagudvalgene skulle drøfte et nyt oplæg i juni.
Revideret oplæg til ungeindsats
Det reviderede oplæg består af tre dele, der bliver foldet ud i de følgende afsnit:
·         Et fælles fundament, der beskriver, hvordan den unge bliver mødt.
·         Organisering af uddannelsesvejledningen, der beskriver to modeller
·         Opfølgning på ungeindsatsen
Et fælles fundament for ungeindsatsen
Ungeindsatsen baseres på et fælles fundament, der skal understøtte, at den unge er omdrejningspunkt for indsatsen. Fundamentet er baseret på seks elementer, og alle medarbejdere og afdelinger, der varetager opgaver med unge, arbejder med afsæt i dette fundament. Nøglemedarbejdere og mulige tovholdere i arbejdet med de unge er:
·         Uddannelses- og erhvervsvejledere (UU)
·         Rådgivere i Børn og Familie
·         Sagsbehandlere i Handicap og Psykiatri
·         Sagsbehandlere i Ungehuset
Andre relevante faggrupper, som kan indgå i indsatsen omkring en ung, er: Rusmiddelcenteret, SSP og skolekontaktpersoner, PUI-psykologer, Fokus, Rådgivning og Udbetaling samt Familiehuset. De seks elementer i fundamentet er: et fælles formål, et fælles mindset, en fælles plan, en fælles proces med beslutningskompetence tæt på den unge, en fælles hotline og en fælles kontaktpersonordning. Elementerne er beskrevet nedenfor.
Et fælles formål
Det overordnede formål med den sammenhængende kommunale ungeindsats er, at alle unge er i uddannelse eller beskæftigelse. Unge, som ikke er fast forankret i uddannelse eller beskæftigelse, skal have et målrettet løft. Ungeindsatsen skal sikre, at:
·         alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
·         den unge oplever sammenhæng i de kommunale tilbud
·         den unge får ejerskab til uddannelsesplanen, der bliver omdrejningspunktet for indsatsen og samarbejdet mellem den unge og de forskellige aktører
Et fælles mindset: Den unge i centrum
Omdrejningspunktet for ungeindsatsen er den unge og eventuelt den unges familie. Indsatsen skal tage afsæt i den unges ønsker og drømme i forhold til uddannelse og beskæftigelse og baseres på den unges motivation. Samtidig skal indsatsen bygge på den unges styrker, ressourcer og muligheder. Det forudsætter, at de fagprofessionelle er gode til at sætte den unge i centrum, inddrage den unge og eventuelt familien og styrke deres ejerskab. Gennem fælles kompetenceudvikling for de fagprofessionelle skal der udvikles et fælles mindset og tilgang, hvor den unge i centrum. 
En fælles plan: Ungeplanen
Alle unge, som har brug for indsatser fra flere enheder i kommunen, skal have tilbudt en fælles plan. Ungeplanen er først og fremmest den unges plan, som skal skabe overblik og give mening for den unge. Det er også den fælles overordnede plan på tværs af afdelinger og lovgivninger. Ungeplanen skal sætte en klar retning for den unge mod uddannelse og job og tage afsæt i den unges ønsker, motivation og styrker, men også være realistisk i forhold til, hvad der er muligt. I ungeplanen beskrives de udviklingsmål og indsatser, der skal til for at den unge på sigt kan få sin ønskede uddannelse eller job. Det kan fx være en indsats i rusmiddelcenteret, hjælp til bolig, uddannelsesvejledning eller sproglige kompetencer. Indsatser og mål formuleres på tværs af lovgivninger og afdelinger, så de er prioriterede i fællesskab, er så enkle som muligt og involverer så få fagpersoner som muligt. For at gøre den unge aktivt styrende i eget liv er det vigtigt, at den unge kan genkende sig selv i planen. Planen skal derfor skrives med den unges egne ord og formuleringer og et aktivt ’jeg-sprog’. 
En fælles kontaktpersonsordning
Når en ung har behov for støtte fra flere afdelinger i kommunen, udpeges en tovholder (koordinerende sagsbehandler) for den unge. Tovholderen har til opgave at støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan, følge den unge i overgang, være bindeled og koordinere andre kommunale indsatser mm. Unge, der har behov for støtte til at få hverdagen til at fungere og få struktur på livet, skal også tilbydes en kontaktperson, der varetager denne støtte. Kontaktpersonen anvendes i de tilfælde, hvor den unge ikke kan bevilges hjemmevejleder eller kontaktperson efter Serviceloven, og hvor den unge vurderes at have behov for støtte længere, end der kan bevilges mentor efter Beskæftigelsesloven.
Kontaktpersonen kan være en medarbejder i en af kommunens virksomheder eller en voksen fra den unges netværk. Det afgørende er, at vedkommende via sin relation til den unge kan medvirke til, at den unge bliver forankret i uddannelse eller job. Kontaktpersonen skal leve op til fælles kompetencekrav. Kontaktpersoner skal klædes på til opgaven gennem informationsmøder og løbende sparring fx via en kontaktpersons-netværksgruppe.
En fælles proces med beslutningskompetence tæt på den unge
Ungeplanen udarbejdes i tæt dialog med den unge og eventuelt familien. En god relation til den unge er forudsætningen for at kunne udarbejde en plan, som den unge føler ejerskab til. Det er tovholderen, som sammen med den unge, udfylder første del af ungeplanen. Tovholderen har et særligt ansvar for at have blik for den unge og understøtte, at den unges ønsker, drømme, ressourcer, styrker og motivation kommer frem. Det gælder både i tovholderens indledende dialog med den unge og i det efterfølgende samarbejde, herunder netværksmøder og opfølgning.
På et netværksmøde udfyldes de øvrige punkter i ungeplanen i dialog med den unge, eventuelt forældre og relevante fagpersoner fra andre afdelinger. Tovholderen er mødeleder og har ansvar for, at den unges perspektiver er i centrum. Fagpersonerne har faglig og økonomisk beslutningskompetence inden for eget område for at sikre, at de indsatser, som den unge og fagpersonerne bliver enige om, rent faktisk kan iværksættes. Hvis den unge har behov for en kontaktperson, besluttes det også på netværksmødet.
Efter netværksmødet kontakter tovholder den unge for at få den unges feedback på netværksmødet. Ved efterfølgende netværksmøder følger tovholder i dialog med den unge, eventuelt familien og netværksgruppen op på planen og justerer eventuelt planen til. Når den unge er fast forankret i uddannelse eller job, eller kun har behov for en indsats i én afdeling, kontakter tovholderen den unge for at følge op og undgå tilbagefald samt for at få den unges feedback på det samlede forløb.
En fælles hotline: Let tilgængelighed for alle unge
Alle unge skal have mulighed for let at kunne få hjælp, uanset deres alder og hvad de har brug for hjælp til. Der etableres en unge-hotline, som de unge kan skrive eller ringe til og få svar senest den førstkommende hverdag. Hotlinen guider den unge videre til det tilbud eller den fagperson, den unge skal tale med.
Organisering af uddannelsesvejledningen
Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde i juni 2018 at opsige samarbejdsaftalen om UU med UU Vestsjælland med virkning fra 1. januar 2018. Der skal træffes beslutning om den fremadrettede organisering af vejledningsopgaven. Administrationen foreslår to modeller, der er beskrevet nedenfor. Fordele og ulemper ved de to modeller fremgår af bilag 1.
Model 1:
Vejledningen opdeles i en grundskolevejledning og en unge/STUvejledning. Center for Børn og Unge får drift- og ledelsesansvaret for grundskolevejledningen, og Center for Arbejdsmarked og Integration (Ungehuset) får drifts- og ledelsesansvaret for unge/STUvejledningen. Dette for at sikre den bedste koordinering med øvrige tilbud og indsatser for unge i hvert af de to centre.
Vejledningen forbliver en organisatorisk kompetenceenhed under Center for Børn og Unge, der skal sikre, at de vejledningsfaglige kompetencer på tværs af målgruppen fastholdes og videreudvikles. Modellen imødeser høringssvar fra dele af organisationen.
Model 2:
Vejledningen forbliver en samlet enhed med drift- og ledelsesansvar for den samlede vejledningsopgave. Dette for at sikre sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge og i den vejledningsprofessionelle faglighed og hermed undgå overgange og overleveringer.
Vejledningsopgaverne organiseres sådan, at den enkelte unge så vidt muligt har den samme vejleder i hele forløbet fra grundskole til 25 år. Det indebærer, at vejlederne omkvalificeres til både at varetage grundskolevejledning og unge/STUvejledning. Modellen imødeser høringssvar fra andre dele af organisationen.
Opfølgning på ungeindsatsen
I lovgrundlaget er der opstillet tre nye nationale uddannelsespolitiske målsætninger for unge:
·         Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.
·         Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025 og 90% i 2030.
·         Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030.
I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at supplere de nationale målsætninger med en lokalpolitisk målsætning:
·         Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, er højst 6 % i 2025 og 5 % i 2030. 
Baseline for de fire målsætninger blev vedtaget på fagudvalgenes møder i juni 2018. Administrationen følger op på de fire målsætninger en gang årligt og afrapporterer til Byrådet.
Derudover udarbejder administrationen forslag til tre enkle effektmål, som beskriver den forventede effekt af ungeindsatsen og samtidig er trin henimod opfyldelse af de overordnede målsætninger. Et vigtigt parameter, der skal inddrages i effektmålene, er de unges oplevelser af indsatsen. Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene kvartalsvist. Effektmålene er samtidig en vigtig vejviser i administrationens arbejde med at implementere og udvikle ungeindsatsen. Forslaget til effektmål behandles på fagudvalgenes møder i september.  
Retligt grundlag
Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.
Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job.
Handlemuligheder
Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til fælles fundament for ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.
Fagudvalgene kan indstille model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen til beslutning i Byrådet.
Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til opfølgning på ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget til et fælles fundament for ungeindsatsen sætter den unge i centrum og kan skabe progression for den enkelte unge. Dette vil bidrage til, at flere unge fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse.
Samtidig vurderer administrationen, at forslaget til opfølgning bidrager til et løbende indblik i implementeringen af ungeindsatsen og progressionen hen imod de politiske målsætninger.
I forhold til de to modeller for organisering af uddannelsesvejledningen er det administrationens vurdering, at begge modeller vil tilgodese de unge. Model 1 vægter en vejledning, der er specialiseret i en målgruppe (elever i grundskole eller unge/STUelever) og tæt koordinering med basisorganisationen. Derimod model 2 vægter en vejledning, hvor der er sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Den samlede økonomi til kommunale ungeindsatser er på baggrund af de gældende budgetter opgjort til 130-152 mio. kr. årligt i perioden 2018- 2022 (Se bilag 3).
Væksten i udgifterne skyldes primært estimerede udgifter til FGU. Der pågår særskilt analyse heraf, der først kan gøres færdigt, når optaget til FGU pr. 1. august 2019 er kendt. Der fremlægges et oplæg i forbindelse med budget 2020-23.
Det er ikke muligt for indeværende at vurdere behovet for kontaktpersoner. Udgiften i 2019 afholdes derfor inden for Center for Børn og Unges og Center for Arbejdsmarkeds budgetter til indsatser. Der fremlægges et konkret forslag i forbindelse med budget 2020-23. For FGU-elever er der via DUT-midler tilført kommunen 0,5 mio. kr. i 2021 til kontaktpersoner. Disse vil indgå i budgetoplægget.
Personalemæssige konsekvenser
De primære personalemæssige konsekvenser vedrører uddannelsesvejlederne. Model 1 indebærer en opdeling af vejlederne i to grupper, hvoraf unge- og STUvejlederne vil få ny ledelsesmæssig forankring og fysisk placering. Der fastholdes kompetenceudvikling og sparring i en samlet enhed.
Model 2 indebærer ikke ændringer i ledelsesmæssig forankring eller fysisk placering. Derimod skal vejlederne omkvalificeres i forhold til at varetage en bredere vejledningsopgave. Det første år vil være en implementerings- og omstillingsproces, hvor vejlederne kommer grundigt ind i de nye vejledningsområder- og opgaver. Model 2 drøftes på personalemøde med MEDstatus i UU mandag den 3. juni, og deres høringssvar til modellen vil foreligge til fagudvalgenes møde. Høringssvar vedrørende model 2 fra SektorMED i Center for Arbejdsmarked og Integration samt Center for Børn og Unge vil foreligge til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Grundlæggende forudsætter fundamentet i ungeindsatsen en længerevarende kompetenceudviklingsindsats for alle medarbejdere, der varetager opgaver med unge. I dag er der forskellige tilgange til de unge og forskellige arbejdsgange i de forskellige afdelinger. Det fælles mindset, hvor den unge sættes i centrum, skal udvikles gennem fælles kompetenceudvikling og ledelsesunderstøttelse på tværs af alle afdelinger. Særligt nøglepersonerne har behov for fælles kompetenceudvikling understøttet af sparring i konkrete sager.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungeudvalget, Social- og beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler til Byrådets godkendelse: 
1.    at Fundamentet for ungeindsatsen godkendes
2.    at Enten model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen besluttes
3.    at Opfølgningen på ungeindsatsen godkendes
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådet godkendelse med bemærkning om, at forslaget bliver sendt i høring, således at høringssvarene kan foreligge forud for Byrådsmødet i juni.
At 2 - (A) er positivt indstillet over for model 1, men afventer høringssvarene og ønsker en nærmere beskrivelse af de to modeller. (F), (V) og (O) anbefaler model 2 til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om at involvere de unge. Udvalget ønsker, at der er halvårlige målinger frem for kvartalsvise.
Overordnet skitse til effektmålinger fremlægges ved byrådsbehandlingen i juni.

217. Den videre proces for udmøntning af 0,7%-besparelsen - opfølgning på dialogmøde (B)

217. Den videre proces for udmøntning af 0,7%-besparelsen - opfølgning på dialogmøde (B)

Sagsnr.: 330-2019-39429               Dok.nr.: 330-2019-218500                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal træffe beslutning om den videre proces for udmøntning af 0,7%-besparelsen inden for udvalgets område i Budget 2020-2023.
Børne- og Ungeudvalget skal træffe beslutning om, hvilke konkrete forslag eller temaer administrationen kan arbejde videre med.
Baggrund
Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 1. april 2019 principper for udmøntning af 0,7%-besparelsen inden for udvalgets område. Principperne var som følger:
·         Strukturelle ændringer i forhold til tilbud, der ikke medfører serviceforringelser for
børn, unge og forældre
·         Ændringer af arbejdstilrettelæggelse, eksempelvis mere tid til kerneopgaven og mindre
til øvrige opgaver, ledelse m.v. Øget brug af interne kompetencer
·         Kompetenceudvikling og andre udviklingsaktiviteter integreret i de daglige arbejds-
funktioner, eksempelvis “on the job training”, prøvehandlinger integreret i praksis m.v.
·         Ensartet forældrebetaling for samme tilbud til børn og unge, for eksempel fritids- og
klubtilbud
·         Øvrige input til budget 2020 – 2023
I forbindelse med processen for udarbejdelse af Budget 2020-2023 afholdt Center for Børn og Unge et dialogmøde mellem Børne- og Ungeudvalget og interessenter på 0-18-årsområdet. Her var der lagt vægt på at invitere brugere og repræsentanter for medarbejdere og faglige organisationer. Virksomhedslederne deltog ikke, men var repræsenteret via SektorMED.
Ved mødet deltog 66 interessenter, der repræsenterede følgende ”grupper”:
·         Repræsentanter fra forældrebestyrelser i dagtilbud, skoler og klubber
·         Medlemmer af SektorMED for Børn og Unge
·         Repræsentanter fra faglige organisationer inden for Center for Børn og Unges område (FOA, SL, PLF, DS, BUPL, HK, AC, DLF, DSR)
·         Slagelse Kommunale Elevråd (SKE)
·         Udsatterådet
Deltagerne tog plads ved fem borde, og der var god dialog med afsæt i principperne.
I vedhæftede bilag findes en samling af notaterne fra dialogmødet.
Byrådet afholder den 20. juni 2019 budgetseminar. Her skal fagudvalgsformændene hver især præsentere resultatet af drøftelserne fra de dialogmøder, der har været afholdt.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan træffe beslutning om den videre proces for udmøntning af 0,7%-besparelsen inden for udvalgets område til Budget 2020-2023. Som en del af denne beslutning kan udvalget pege på konkrete forslag eller temaer, som administrationen kan arbejde videre med.
Beslutningen kan tage udgangspunkt i dels de vedtagne principper for 0,7%-besparelsen og dels opsamlingen fra dialogen med brugere og repræsentanter for medarbejdere og faglige organisationer. På baggrund af udvalgets beslutning kan administrationen konkretisere udvalgte forslag yderligere – herunder beregne forslagenes anslåede bidrag til 0,7 %-besparelsen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at der er behov for, at Børne- og Ungeudvalget peger på konkrete forslag eller temaer, som administrationen kan arbejde videre med og lave beregninger på.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget træffer beslutning om den videre proces for udmøntning af 0,7%-besparelsen inden for udvalgets område til Budget 2020-2023
2.    at Børne- og Ungeudvalget træffer beslutning om, hvilke konkrete forslag eller temaer administrationen kan arbejde videre med.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Udvalget udtrykte tilfredshed med det afholdte dialogmøde, men at grupperne dog gerne må være mindre næste gang.
Udvalget drøftede inputtene fra dialogmødet, samt hvilke forslag det ønskes, at administrationen arbejder videre med til brug for de kommende budgetforhandlinger. Forslagene grupperes, herunder i forhold til økonomiske potentialer.
Bruttoliste forelægges til udvalgets drøftelse og eventuelle prioritering på ekstraordinært møde i juni.

218. Opfølgning pr. maj 2019 - Specialundervisning Skole & Børn og Unge (E)

218. Opfølgning pr. maj 2019 - Specialundervisning Skole & Børn og Unge (E)

Sagsnr.: 330-2018-80646               Dok.nr.: 330-2019-195326                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Børne- og ungeområdet har i Slagelse Kommune et samlet budget i 2019 på 1.367 mio. kr. Heraf udgør skoleområdet 753,3 mio. kr. og det særlige børne- og ungeområde 257,2 mio. kr.
Specialundervisningsområdet og det specialiserede børne- og ungeområde er begge præget af udfordringer, der lægger kraftigt pres på områdernes økonomi. Der er af den grund behov for et stærkt administrativt og politisk fokus. I den månedlige opfølgning bliver Børne- og Ungeudvalget derfor præsenteret for den seneste udvikling på områderne.
På specialundervisningsområdet er der udarbejdet handleplan baseret på et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. i 2019. Handleplanen omhandler øget controlling i forhold til allerede visiterede elever til specialtilbud, iværksættelse af to re-visitationsrunder årligt, med henblik på at sikre at eleverne hurtigere kommer i mindre indgribende tilbud, hvis deres behov er ændret. Derudover iværksættes forsøg med nedtrapning af taksterne for elever i specialtilbud, efterhånden som deres behov bliver mindre. Endelig er der effektueret en takstnedsættelse på kommunens egne specialskoler med 1,5%.
På det specialiserede børne- og ungeområde er der fokus på mindre indgribende indsatser gennem en tidligere indsats, omorganisering af de interne familierettede tilbud og fokus på alternativer til anbringelser for de unge, der snart fylder 18 år. Der er iværksat en større gennemgang af de aktuelle indsatser med specifikke karakteristika, for at sikre at indsatsen er så effektiv som muligt.
Rapporteringen er udarbejdet, så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med de faste budgetopfølgninger eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage den månedlige rapportering omkring specialundervisning og det specialiserede børne- og ungeområde til efterretning.
Vurdering
I bilag 1 ses den månedlige opfølgning på økonomi og aktiviteter for specialundervisning.
I bilag 2 ses den månedlige opfølgning på økonomien på det specialiserede børne- og         ungeområde.
Månedlig opfølgning Specialundervisning
Udvikling i forbrug pr. ultimo maj 2019:
Det forventede forbrug på specialundervisningsområdet opgjort pr. maj måned er beregnet til 164,7 mio. kr. mod sidste måneds forventede forbrug på 163,9 mio. kr., hvilket vil betyde, at det forventede merforbrug er opjusteret til 4,6 mio. Opjusteringen er sket på baggrund af nyeste viden om forårets visitationsprocedure, hvor der forventes at komme flere elever på ACV efter sommerferien.
Pr. maj 2019 er ambitionen, at det i løbet af året lykkes at nedbringe det forventede merforbrug på 4,6 mio. kr. gennem de handlinger, der er oplistet i handleplanen.
Udvikling i aktiviteter:
Specialundervisning er et område præget af usikkerhed. Dette skyldes primært, at visitationen til kommende skoleår i første halvår altid er svær at forudse.
Tendensen med et stigende antal visitationer til specialundervisning forventes til skoleåret 2019/2020 at være tæt på stabiliseret, jf. handleplanerne.
Månedlig opfølgning Børn og Unge
Udvikling i forbrug pr. ultimo maj 2019:
Det forventede forbrug på det specialiserede børne- og ungeområde opgjort pr. april måned er beregnet til 264,9 mio. kr. Med byrådets beslutning om at overføre mindreforbrug på 2,2 mio. fra 2018 er budgettet på området justeret til 257,2 mio. kr.
Forventningen pr. april 2019 er derfor et merforbrug i 2019 på 7,7 mio. kr. efter overført mindreforbrug fra 2018.
Denne forventning er præget af en del usikkerhed. Med den aktuelle udvikling i disponeringerne på området kan der med uændret adfærd på området imødeses et højere merforbrug. Der er derfor behov for tiltag, der regulerer den nuværende adfærd på området.
Der er nedsat en ”taskforce” i forvaltningen, der skal foretage en grundig gennemgang af udgiftsmønstrene for at undersøge, om der via øget fokus på, hvilke af de tilbudte ydelser der kan reduceres i udgifterne uden at gå på kompromis med serviceniveauerne. Gennemgangen baseres på de konkrete udgifter til enkeltpersoner og forventes at resultere i, at uhensigtsmæssige forbrugsmønstre stoppes.
”Taskforcen” kommer i første omgang til at bestå af centerchefen, afdelingsleder og teamledere på området og relevante faglige ressourcer efter behov og med tæt sparring af direktøren for området.
Konkret arbejdes der indtil videre med følgende opmærksomhedspunkter/konkrete handlinger:
-      Gennemgang af kontrakter med eksterne leverandører af støtte- og kontaktpersoner, særligt priser og timetal
-      Gennemgang af opfølgning på efterværnssager, herunder fokus på handlemuligheder i de sager, hvor Slagelse Kommune kun er betalingskommune.
-      Gennemgang af sager med unge, der fylder 18 år i 2019, med henblik på en vurdering af, om disponering kan nedskrives.
-      Gennemgang af alle unge på opholdssted med henblik på en vurdering af, om anbringelsen kan konverteres til mindre indgribende foranstaltning/plejefamilie.
-      Gennemgang af alle, der er visiteret til familiebehandling, med henblik på en vurdering af antal timer.
Der arbejdes desuden med en række initiativer, der på længere sigt kan være med til at nedbringe udgifterne på området, herunder:
-      Fremrykning af indsats planlagt i forbindelse med Havrebjerg, med henblik på fokus på udsatte spædbørn/ufødte børn for at undgå anbringelse.
-      Øget samarbejde om misbrugsindsats for at sikre en sammenhængende indsats.
-      Øget samarbejde med eksempelvis Børns Vilkår om forebyggelse af vold i familien.
Herudover planlægger administrationen at iværksætte en hvervekampagne for at få flere plejefamilier, for at få flere muligheder for at konvertere anbringelser på opholdssted til anbringelse i plejefamilie og generelt gøre mere brug af plejefamilier som alternativ til nyanbringelser på opholdssted.
Endelig planlægger Center for Børn og Unge at opslå en toårig projektstilling, hvor indholdet i stillingen består i at styre og ensrette kontrakter med eksterne udbydere af ydelser på det specialiserede børne- og ungeområde.
Udvikling i aktiviteter:
Mange af aktiviteterne på det specialiserede børne- og ungeområde er langvarige aktiviteter, hvor den disponerede udgift er kendt. Der er dog usikkerhed i forhold til udgifterne til akutte anbringelser, som der ikke er disponeret med. 
Pr. ultimo april 2019 er der disponeret med 103 personer på opholdssteder, 637 i forbyggende aktiviteter, 175 i plejefamilier og 22 på døgninstitutioner. Herudover er der pt. 1 ung på en sikret institution.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager den månedlige rapportering til efterretning.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
Udvalget udtrykte ønske om, at der er fokus på, hvilke private tilbud der anvendes, og nye mulige alternativer til anbringelser.
Udvalget er bemærker, at det uagtet udgiftsudviklingen fortsat skal sikres, at der iværksættes de nødvendige tiltag, og at der er opmærksomhed på det langsigtede perspektiv.

219. Kapacitetsanalyse 2019: Skole og dagtilbud (B)

219. Kapacitetsanalyse 2019: Skole og dagtilbud (B)

Sagsnr.: 330-2019-31474               Dok.nr.: 330-2019-181245                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal på baggrund af konklusioner i kapacitetsanalysen beslutte, hvilke handlemuligheder administrationen skal arbejde videre med.
Baggrund
I Budget 2019-2022 fremgår, at der skal udarbejdes en kapacitetsanalyse på skole- og dagtilbudsområdet. Som en del af arbejdet med Budget 2020 skal analysen give et strategisk overblik over kapacitetsudfordringer og -muligheder på områderne.
Kapacitetsanalyserne er udarbejdet i april-maj 2019 og tager udgangspunkt i de nyeste Børnetalsprognoser for såvel skole som dagtilbud. Prognoserne for begge områder er ligeledes udarbejdet i april-maj 2019.
På dagtilbudsområdet strækker analysens konklusioner sig frem til 2023, mens prognosen på skoleområdet har et lidt længere sigte – til skoleåret 2032/33.
Kapacitetsanalysernes konklusioner og handlemuligheder uddybes i bilag 1. Selve kapacitetsanalysen for henholdsvis skole og dagtilbud er vedlagt som bilag 2 og 3.
Retligt grundlag
Folkeskolelovens §40, Dagtilbudsloven §4 og den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Formålet med kapacitetsanalysen er at pege på områder med udfordringer – henholdsvis pladsmangel eller pladsoverskud. For hver af disse udfordringer er det muligt at pege på en række handlemuligheder, der kan afhjælpe udfordringerne på kort og langt sigt. De gennemgås herunder i grupperet form og kan genfindes i bilag 1, hvor de gennemgås mere detaljeret.
Kapacitetsanalysen har tre konklusioner på skoleområdet:
1.    Forventet pladsmangel på Antvorskov Skole,
2.    Forventet overskudsplads på de øvrige skoler i Slagelse by samt Sørby,
3.    Forventet overskudsplads på skolerne i Korsør og Dalmose.
På dagtilbudsområdet giver analysen anledning til to konklusioner:
4.    Forventet pladsmangel i Slagelse by,
5.    Forventet pladsmangel i Korsør by – om end i mindre omfang end i Slagelse by.
Handlemuligheder på baggrund af konklusion 1: Pladsmangel på Antvorskov Skole
1a.   Bygge til ved at erhverve omkringliggende bygninger eller matrikler:
Der er i princippet ikke plads til flere bygninger på Antvorskov Skoles matrikel, men på de omkringliggende matrikler er der potentiale for udvidelse. Administrationen kan undersøge mulighederne for kapacitetsudvidelse ad den vej.
1b.   Flytte/justere skoledistriktsgrænser:
Det er muligt at justere på skoledistriktsgrænserne, så Antvorskov Skoles distrikt bliver mindre, og de øvrige skoler i Slagelse bys distrikter bliver større.
1c.   Justere, hvilke skoler der er fødeskoler eller overbygningsskoler:
Antvorskov Skole modtager lige nu elever i 7.-9. klasse fra tre skoler, der kun har elever til og med 6. klasse. Man kunne på forskellige måder ændre på dette, så Antvorskov Skole ville modtage færre elever i overbygningen.
1d.   Begrænse det frie skolevalg med større fokus på kapaciteten:
Det vil være muligt at forvalte det frie skolevalg mere snævert, så børn uden for Antvorskov Skoles distrikt i højere grad vil få afslag på at starte på skolen. Derigennem ville antallet af elever på Antvorskov Skole falde på sigt.
Handlemuligheder på baggrund af konklusion 2 og 3: Overskudsplads på flere skoler
2/3a. Reducere antallet af skoler:
Det vil være muligt at reducere antallet af skoler og samle eleverne på de skoler, der har pladsoverskud. I denne handlemulighed spiller geografien naturligvis en stor rolle.
2/3b. Samtænke pladsmangel med dagtilbudsområdet:
Der er ledig kapacitet/overskudsplads på almenskolerne i Slagelse by, mens det på dagtilbudsområdet er svært at finde kvadratmeter nok. Det ville derfor være en mulighed at undersøge potentialet for at anvende ledigt areal til ombygning til daginstitutioner.
Handlemuligheder på baggrund af konklusion 4 og 5: Pladsmangel i flere distrikter
4/5a. Konvertere ledig plads i andre kommunale bygninger:
Skal ses i sammenhæng med handlemulighed 2/3b. Administrationen kan undersøge potentialet for at anvende ledigt areal til ombygning til daginstitutioner.
4/5b. Bygge til eller bygge nyt:
Der er allerede byggeri undervejs for at imødekomme pladsmangel, og denne strategi kan fortsættes. Der kan igangsættes yderligere ny- og tilbygningsprojekter på dagtilbudsområdet.
Vurdering
Administrationen vurderer, at hver af de fem konklusioner fra kapacitetsanalysen har en sådan tyngde, at de kalder på handling. Det er derfor administrationens anbefaling, at Børne- og Ungeudvalget drøfter de fem konklusioner og udvælger de handlemuligheder, administrationen skal arbejde videre med. Administrationen vil derefter kunne fremlægge en række mere konkrete bud på, hvordan udfordringerne kan afhjælpes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved en kapacitetstilpasning af skoler og dagtilbud kan der være økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Når administrationen fremlægger konkrete forslag, vil de blive ledsaget af et økonomisk overslag.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, hvilke af de skitserede handlemuligheder administrationen skal arbejdes videre med.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Drøftet.
Administrationen arbejder videre i forlængelse af de faldne bemærkniner, og kvalificerede forslag fremlægges til udvalgets videre drøftelse.
Dagtilbuds- og skolebestyrelser, ledere m.fl. involveres herefter i dialog om mulige forslag.

220. Initiativsag - Forældrekompetenceundersøgelser (B)

220. Initiativsag - Forældrekompetenceundersøgelser (B)

Sagsnr.: 330-2019-31054               Dok.nr.: 330-2019-211314                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 21. april 2019 via sin initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til sagen om forældrekompetenceundersøgelser i forbindelse med tvangsfjernelsessager.
Baggrund
Børn skal have den bedste støtte i barndommen. Når kommunen griber ind over for deres familier, skal det ske med de mindst indgribende foranstaltninger og på det mest kvalificerede grundlag. Enhedslisten rejste i 2016 sagen om kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset i Fensmark. Det gjorde vi på baggrund af, at familier til de børn, som kommunen havde anbragt på Holmegaardshuset, i skarpe vendinger kritiserede behandlingen af børnene og deres forældre.
Aktuelt var børne- og ungeområdet til diskussion på byrådsmødet den 26. november 2018 i forbindelse med en budgetopfølgning, hvor der på mødet blev givet en tillægsbevilling til det specialiserede børne- og ungeområde på 37,7 millioner kroner for at dække den underfinansiering, området er udsat for.
I forbindelse med tvangsfjernelsessager spiller forældrekompetenceundersøgelser en rolle, hvor det er smerteligt, hvis en inkompetent undersøgelse fører til anbringelse imod forældrenes ønske.
På Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. december 2018 orienterede en embedsmand om ”problematikker i forhold til aktuel børnesag, der har været omtalt i pressen.”
Derfor stillede Enhedslisten på byrådsmødet den 17. december 2018 forslag om, at byrådet blev orienteret om de omtalte problematikker.
Byrådet blev orienteret i et fortroligt notat af 21. december 2018.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,
1.    at administrationen til byrådet udarbejder en redegørelse, som indeholder følgende punkter:
- status for forældrekompetenceundersøgelser i forbindelse med tvangsanbringelsessager ved behandlingen i kommunen og ved forelæggelsen for det særlige børn- og ungeudvalg
- udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser
- orientering til medlemmerne af det særlige børn- og ungeudvalg om de test, der indgår i forældrekompetenceundersøgelserne, samt om de teorier, der ligger til grund for disse test
Beslutning i Byrådet den 29. april 2019:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Børne- og Ungeudvalget til behandling med henblik på at få besvaret de rejste spørgsmål.
Kopi af besvarelsen til fagudvalget sendes til Byrådets orientering.
Administrationens bemærkninger:
En forældrekompetenceundersøgelse gennemføres for at afdække forældres evne til at tage vare på deres barn og anvendes i sager om støtte til børn og unge med særlige behov med henblik på at afklare, hvad der er til barnets bedste. Undersøgelsen gennemføres som oftest som led i en børnefaglig undersøgelse, der har til formål at afdække ressourcer og vanskeligheder hos barnet og familien, hvorfor også familieforholdene afdækkes som et selvstændigt punkt. Den børnefaglige undersøgelse skal altid gennemføres så skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Dette gælder således også for forældrekompetenceundersøgelsen.
Der kan være en lang række konkrete årsager til, at man ønsker at foretage en forældrekompetenceundersøgelse, herunder blandt andet når der skal træffes afgørelse om valg af foranstaltning overfor et udsat barn eller en udsat ung efter serviceloven, når der er tvivl om anbringelsesgrundlaget i en sag, eller i forbindelse med afgørelser om hjemgivelse eller samvær.
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om det vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt at igangsætte en forældrekompetenceundersøgelse. En forældrekompetenceundersøgelse skal ikke iværksættes med et bestemt formål for øje, f.eks. et ønske om fremskaffelse af oplysninger med det formål at kunne iværksætte en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.
En forældrekompetenceundersøgelse udføres ved hjælp fra eksempelvis en psykiater, psykolog eller anden relevant fagspecialist. Bestillingen af forældrekompetenceundersøgelsen skal være målrettet i forhold til behovet i den konkrete sag og på det konkrete barn, som sagen omhandler.
Undersøgelsen bør gennemføres ved brug af flere metoder, hvilket kan omfatte psykologiske tests, kliniske samtaler og observationer af familien.
Grundet undersøgelsernes omfang og kompleksitet anbefales i retningslinjerne, at undersøgelserne bør gennemføres af fagpersoner, der har et solidt kendskab til familiedynamik, udviklingspsykologi, tilknytningsteori og psykopatologi, og som kan sikre et fokus på afdækning og afprøvning af forældrenes ressourcer og udviklingspotentiale. Ligeledes bør undersøgelserne foretages af fagpersoner med betydelig undersøgelseserfaring. Det fremgår ligeledes, at fagpersonerne for den psykologfaglige undersøgelse bør være psykologer, der er autoriserede af Psykolognævnet. Ud over at sikre de faglige kvalifikationer hos undersøgeren bevirker autorisationen, at forældrene får mulighed for at klage over den ansvarlige psykolog til Psykolognævnet.
Der henvises til Socialministeriets retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, som kan findes her: https://socialministeriet.dk/publikationer/2011/jun/retningslinjer-for-foraeldrekompetenceundersoegelser/
Prisen for de seneste 10 forældrekompetenceundersøgelser foretaget for Center for Børn og Unge i forbindelse med sager om i sager om støtte til børn og unge med særlige behov varierer fra 37.921 kr. til 106.904 kr. Prisen afhænger af undersøgelsens opdrag, herunder blandt andet, om begge forældre skal inddrages i undersøgelsen, og om der skal foretages samspilsobservationer. Den gennemsnitlige pris for den senest foretagne 10 undersøgelser er 70.125,34 kr.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Taget til orientering.
Udvalget understreger vigtigheden af, at det i tilfælde, hvor der måtte foreligge urigtige forældrekompetenceerklæringer eller tilsvarende, tydeligt angives i sagen, at der skal ses bort herfra.
Oversendes til Byrådet.

221. Ny vederlagsmodel for plejefamilier (B)

221. Ny vederlagsmodel for plejefamilier (B)

Sagsnr.: 330-2018-48375               Dok.nr.: 330-2019-202173                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, om Slagelse Kommune skal indføre gennemsnitsmodellen som ny vederlagsmodel for plejefamilier.
Baggrund
I Slagelse Kommune er der blandt både plejefamilier og administrationen et ønske om at udvikle en ny vederlagsmodel for plejefamilier, idet den nuværende vederlagsmodel har nogle væsentlige uhensigtsmæssigheder. Disse belyses i KL’s undersøgelse af honorering af plejefamilier fra april 2019 (vedlagt som bilag 1) og en analyse af leverandørstyringen på socialområdet i Slagelse Kommune, som Deloitte udarbejdede i juni 2018 (vedlagt som bilag 2).
En arbejdsgruppe bestående af tre kontraktansatte fuldtidsplejefamilier, en plejefamiliekonsulent og en udviklingskonsulent har i en arbejdsgruppe undersøgt mulighederne for at overgå til en anden model for aflønning. Arbejdsgruppens anbefaling er, at plejefamilier i Slagelse Kommune fremadrettet aflønnes i henhold til den såkaldte ”gennemsnitsmodel”.
Slagelse Kommunes nuværende model for aflønning af plejefamilier
På nuværende tidspunkt anvender Slagelse Kommune KL’s vederlagsmodel. Inden for denne vederlagsmodel er det meningen, at kontrakten genforhandles hvert år ud fra barnets belastningsindikatorer. Dette medfører nogle uhensigtsmæssigheder i forhandlingen, da plejefamilierne blandt andet risikerer at blive sat ned i vederlag, hvis barnet udvikler sig i en positiv retning, idet vederlaget vurderes ud fra barnets belastningsindikatorer.
Usikkerheden omkring den årlige genforhandling kan fylde meget for plejefamilierne i forhold til den reelle risiko for at blive sat ned i vederlag. KL fastslår i deres rapport om honorering af plejefamilier, at genforhandlingen i sig selv påvirker dialogen mellem plejefamilie og kommune negativt (Bilag 1, side 8). Genforhandlingerne har en negativ sideeffekt i forhold til samarbejdet, dialogen, tilliden m.v. mellem plejefamilien og kommunen, og begge parter ønsker derfor færre eller ingen genforhandlinger. Dette vil samtidig nedbringe konflikt- og trusselniveauet i forhold til opsigelse af aftaler (Bilag 1, side 9).
Gennemsnitsmodellen
Aarhus Kommune introducerede som de første gennemsnitsmodellen, og en evaluering viser, at både ledere, familieplejekonsulenter, familierådgivere og plejefamilier har positive erfaringer med denne model. Det styrende princip i gennemsnitsmodellen er, at vederlaget fastsættes ud fra den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over hele den forventede anbringelsestid. I stedet for at starte med eksempelvis en høj aflønning, som løbende reduceres, starter plejefamilien på en middelindplacering, som fastholdes gennem hele anbringelsesperioden. Derved opstår der ikke usikkerhed omkring plejefamiliens økonomi. I en opstartsfase på et halvt til et helt år kan der være mulighed for en forhøjet sats, hvis en af forældrene i denne periode skal være på barnet fuld tid – for eksempel hvis der er tale om et spædbarn. Efter denne opstartsfase justeres vederlaget efterfølgende til gennemsnitsvurderingen. Ligeledes kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en udredningsperiode på 6-12 måneder, inden niveauet fastsættes endeligt. Kun rent undtagelsesvist kan lønindplaceringen genforhandles, og dette kun i opadgående retning, hvilket igen sikrer plejefamilierne økonomisk sikkerhed.
Deloittes rapport vedrørende leverandørstyringen på socialområdet i Slagelse Kommune indikerer ligeledes, at en overgang til gennemsnitsmodellen kan bidrage til at skabe større ensartethed og gennemsigtighed i vederlagsniveauet. (Bilag 2, side 35). Derudover vil det skabe et kvalitativt løft, fordi plejefamiliernes fokus på at skabe progression for det anbragte barn styrkes, når der ikke er risiko for en vederlagsnedsættelse. Dette underbygges af erfaringer fra Aarhus Kommune, hvor plejefamilierne med udsigt til en årlig genforhandling ubevidst risikerer at fastholde et uhensigtsmæssigt stort fokus på barnets vanskeligheder i deres beskrivelser af barnet fremfor dets kompetencer og udviklingsmuligheder.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at Slagelse Kommune beholder den eksisterende honoreringsmodel.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at Slagelse Kommune skal indføre gennemsnitsmodellen som ny vederlagsmodel for plejefamilier.
Administrationen anbefaler en fleksibel indfasning over en årrække, hvor nye plejefamilier altid indplaceres efter den nye model, mens nuværende plejefamilier inden august 2019 skal tage aktiv stilling til, om de ønsker at fortsætte på den eksisterende vederlagsmodel eller overgå til den nye vederlagsmodel. Denne længere indfasning vil betyde, at administrationen i en årrække skal arbejde med to modeller.
Baseret på erfaringer fra andre kommuner samt analyserne i Deloitte-rapporten fra 2018 forventes gennemsnitsmodellen at være udgiftsneutral eller at generere en mindre besparelse. Dette skyldes (jf. Bilag 1 og 2), at der kan påvises en vis bias i det nuværende lønniveau, idet plejefamilier med et øget støttebehov ofte selv presser på for en genforhandling. Samtidig tager plejefamilier, der trives, ikke selv initiativ til en genforhandling med mulig vederlagsreduktion til følge. Genforhandling har i disse tilfælde ikke foregået, medmindre kommunen selv har taget initiativ. Disse forhold taget i betragtning kan det antages, at overgang til gennemsnitsmodellen kan generere en mindre besparelse.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at foreslåede gennemsnitsmodel vil skabe større stabilitet og økonomisk sikkerhed for plejefamilierne. Erfaringer viser desuden, at de færre vederlagsniveauer og gennemsnitsmodellens beskrivelser af beregningsgrundlaget for hvert niveau skaber mere overskuelighed og gennemsigtighed. Da fokus flyttes fra økonomiske diskussioner til kun at dreje sig om barnets trivsel og udvikling, risikerer plejefamilierne heller ikke i deres beskrivelser af barnet at fastholde et uhensigtsmæssigt stort fokus på barnets vanskeligheder fremfor dets kompetencer og udviklingsmuligheder.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Baseret på data fra KL og Deloitte-rapporten forventes overgangen til en gennemsnitsmodel at være udgiftsneutral eller generere en mindre besparelse.  
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.       at Børne- og Ungeudvalget vedtager, at Slagelse Kommune indfører gennemsnitsmodellen som ny vederlagsmodel for plejefamilier.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

222. Placering af ny daginstitution i Slagelse (B)

222. Placering af ny daginstitution i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-46598               Dok.nr.: 330-2019-218335                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med yderligere en af de mulige løsninger til placering af dagtilbud i Slagelse by. 
Baggrund
Dagtilbudsområdet har siden 2015 oplevet stigning i antallet af børn, og selvom der løbende er sket en yderligere udnyttelse af eksisterende bygninger samt udvidelser af bygninger, hvor det har været muligt, så er kapaciteten fortsat presset – særligt i Slagelse by.
Administrationen har i foråret 2019 udarbejdet en kapacitetsanalyse på både skole- og dagtilbudsområdet, som viser, at antallet af børn i alderen 0-5 år fortsat forventes at stige, og at der derfor også fremadrettet kan forventes yderligere pres på kapaciteten på dagtilbudsområdet.
Der er i forbindelse med budget 2019-2022 afsat 19,9 mio. kr. i 2019 og 22,1 mio. kr. i 2020 til anlæg af ny daginstitution.
Børne- og Ungeudvalget besluttede på møde den 1. april 2019, at der i prioriteret rækkefølge skal arbejdes videre med området ved Ndr. Ringgade (lige vest for det nye boligområde Skovbrynet i Slagelse øst) og området ved Kassebjerggård (i Slagelse øst). Denne beslutning har Erhvervs- og Teknikudvalget på møde den 6. maj 2019 valgt at tilslutte sig.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandler på den baggrund på mødet i juni 2019 anmodning om igangsætning af ny lokalplan med tilhørende kommuneplantilllæg for en daginstitution på Ndr. Ringgade lige vest for det nye boligområde Skovbrynet i Slagelse.
Af sagen i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget fremgår:
·         At området ved Ndr. Ringgade ikke er kommuneplanlagt, hvorfor der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, hvori der skal argumenteres for, at der udlægges et nyt areal til byudvikling.
·         At der ikke er vejadgang til området, hvorfor der skal afsættes midler til byggemodning.
·         At støjforholdene i forbindelse med en nærmere planlægning for området bør undersøges, da området ligger tæt på Ndr. Ringgade.
En daginstitution med placering på Ndr. Ringgade kan – såfremt der ikke opstår noget uforudset – stå klar til ubrugtagning i foråret 2022.
Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 6. maj 2019, at oplæg til udpegning af yderligere grund skal fremlægges på møde den 3. juni 2019. En fortsat prioritering af området ved Kassebjerggård i Slagelse øst er en del af beslutningsoplægget.
Der er to forslag til en yderligere placering af et dagtilbud
1.    Jonslunden
Området ved Jonslunden er placeret i et område, hvor der ikke i forvejen er en daginstitution. Området er lokalplanlagt til formålet. Daginstitution kan være klar til ibrugtagning i foråret 2021
2.    Kassebjerggård
Området er i overensstemmelse med kommuneplanen, men der er ingen lokalplan for området. Daginstitution kan være klar til ibrugtagning i foråret 2022
Retligt grundlag
Dagtilbudslovens § 4 og den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan vælge at godkende en af de mulige løsninger og bede administrationen arbejde videre med at realisere beslutning om placering og etablering af et dagtilbud i Slagelse by.
Vurdering
Administrationen anbefaler placering af ny daginstitution i Jonslunden i Slagelse.
Området er lokalplanlagt til formålet, og et nyt dagtilbud kan dermed stå klar i foråret 2021.
Det er administrationens vurdering, at der er brug for yderligere kapacitet så hurtigt som muligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Som beskrevet i sagen er der afsat i alt ca. 40 mio. kr. til ny daginstitution.
Beslutning om yderligere dagtilbud i Jonslunden vil fordre, at der afsættes yderligere midler til en daginstitution.
Det er administrationens vurdering, at det udpegning af en grund til etablering af yderligere en daginstitution er nødvendig for at imødekomme behovet for dagtilbud i Slagelse by.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med yderligere en af de mulige løsninger til placering af dagtilbud i Slagelse by. 
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Udvalget besluttede, at der etableres et nyt dagtilbud i Jonslunden. Arbejdet forventes igangsat omgående.
Lis Tribler indgår i byggeudvalg.

223. Godkendelse af reviderede styrelsesvedtægter på dagtilbudsområdet 2019 (B)

223. Godkendelse af reviderede styrelsesvedtægter på dagtilbudsområdet 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-60887               Dok.nr.: 330-2019-196685                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal godkende endeligt forslag til reviderede styrelsesvedtægter for forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje og i de kommunale og selvejende daginstitutioner.
Baggrund
Folketinget vedtog den 24. maj 2018 forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. Lovændringerne indebærer, at forældreindflydelsen i forældrebestyrelser i både den kommunale dagpleje og de kommunale og selvejende daginstitutioner styrkes.
På den baggrund udarbejdede administrationen forslag til reviderede styrelsesvedtægter på dagtilbudsområdet. Udover at tage højde for de lovgivningsmæssige ændringer, er der i forslaget til de reviderede styrelsesvedtægter lagt vægt på at foretage en række faktuelle ændringer, så styrelsesvedtægterne afspejler den gældende organisering af og rammer for dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune. Styrelsesvedtægterne er desuden blevet opdateret rent sprogligt og visuelt for at gøre dem mere læsevenlige og målrettet forældrene. Som et supplement til styrelsesvedtægterne har administrationen udarbejdet en hjemmeside særligt henvendt til forældrebestyrelserne www.slagelse.dk/foraeldrebestyrelseridagtilbud
Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde 1. april 2019 at sende forslaget i høring hos forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet i perioden 1. april – 7. maj 2019. Det er inden for høringsfristen kommet i alt 15 høringssvar.
Samtlige indkomne høringssvar fremgår af bilag 1.
Administrationen har på baggrund af de indkomne høringssvar fortaget en række ændringer i styrelsesvedtægterne, som nu bliver forelagt for udvalget til endelig godkendelse.
Endeligt forslag til reviderede styrelsesvedtægter på dagtilbudsområdet fremgår af bilag 2.
Retligt grundlag
Dagtilbudsloven §§ 14-16
Handlemuligheder
Som tidligere beskrevet er der indenfor høringsfristen kommet i alt 15 høringssvar. Af dem er der 11 høringssvar, der ikke har nogen bemærkninger, eller bemærker, at de finder det udsendte udkast godt, overskueligt, brugbart og læsevenligt. De resterende 4 høringssvar har både en række generelle og mere konkrete bemærkninger og ændringsforslag til udkastet.
Administrationen har på baggrund af de indkomne høringssvar fortaget række mindre redaktionelle ændringer, i form af korrektur og præciseringer, som ikke har afgørende betydning for styrelsesvedtægternes indhold. Samtidig er der foretaget en række indholdsmæssige ændringer, som er beskrevet herunder:
·         I det fremsendte udkast til høring, er det beskrevet at én af forældrebestyrelsens opgaver er at fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Disse principper kan for eksempel vedrøre dagtilbud/hjem-samtaler, børnenes afholdelse af ferie og hente-/bringetider. Dette er ændret, så børnenes afholdelse af ferie ikke længere indgår som et eksempel på noget, som forældrebestyrelsen kan fastsætte principper omkring. Det er administrationens vurdering, at det er for uklart, på hvilken måde forældrebestyrelserne kan fastsætte principper om dette.

·         I forhold til dagtilbud med fælles ledelse er det præciseret i det endelige udkast, at der fra forældrerådene i begge institutioner skal vælges 2-3 medlemmer til den fælles forældrebestyrelse. Herudover er følgende formulering slettet, da administrationen vurderer at præciseringen gør den overflødig: ”Alle institutioner skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Antal repræsentanter fra de enkelte institutioner fastlægges efter institutionens størrelse”.
Børne- og ungeudvalget kan godkende endeligt forslag til reviderede styrelsesvedtægter uden yderligere bemærkninger.
Børne- og ungeudvalget kan godkende endeligt forslag til reviderede styrelsesvedtægter med bemærkninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at der, baseret på de indkomne høringssvar, generelt er stor tilfredshed med de reviderede styrelsesvedtægter. Med de få rettelser som høringssvarene har givet anledning til, vurderer administrationen derfor at det endelige forslag til reviderede styrelsesvedtægter kan godkendes, med virkning fra 1. august 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender endeligt forslag til reviderede styrelsesvedtægter for forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje og i de kommunale og selvejende dagtilbud med virkning fra 1. august 2019.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt med virkning fra 1. august 2019.

224. Udmøntning af aftale om obligatoriske læringstilbud for 1-årige i udsatte boligområder (B)

224. Udmøntning af aftale om obligatoriske læringstilbud for 1-årige i udsatte boligområder (B)

Sagsnr.: 330-2019-28917               Dok.nr.: 330-2019-192958                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal godkende administrationens forslag til udmøntning af lovændringen omkring obligatoriske læringstilbud for 1-årige i udsatte boligområder.
Børne- og Ungeudvalget skal desuden træffe beslutning omkring ressourcetildelingen til de daginstitutioner, som skal varetage de obligatoriske læringstilbud.
Baggrund
Den 1. juli 2019 træder lovændringen om obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen i et dagtilbud til alle 1-årige børn med bopæl i udsatte boligområder i kraft. Loven er en del af Regeringens ghettoplan ’Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030’, og er er målrettet børn i udsatte boligområder, som opfylder følgende kriterier:
·         Børn, som ikke allerede er optaget i en daginstitution eller en dagpleje, når barnet fylder 1 år
·         Børn, som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud og ikke optages i et andet dagtilbud
·         Børn, som er i alderen mellem 1 og 2 år og flytter ind et udsat boligområde, og som ikke er optaget i et dagtilbud.
I Slagelse Kommune er der aktuelt to udsatte boligområder: Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør. Den seneste opgørelse over antallet af børn, som efter lovens ikrafttræden vil være i målgruppen for det obligatoriske læringstilbud, stammer fra juni 2018. På daværende tidspunkt var der tale om i alt 11 børn.
Formålet med loven om obligatoriske læringstilbud for 1-årige i udsatte boligområder er at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud, hvilket blandt andet kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed.
Det obligatoriske læringstilbud skal som udgangspunkt foregå i en af de kommunale eller selvejende daginstitutioner. Forældrene har dog mulighed for at blive fritaget for tilbuddet, hvis de selv kan forestå en indsats, der står mål med den indsats, der tilbydes i et obligatorisk læringstilbud. Vælger forældrene at forestå indsatsen selv, skal Slagelse Kommune inden for den første måned, efter at barnet er fyldt 1 år, tage på tilsynsbesøg for at vurdere, om indsatsen i hjemmet står mål med indsatsen i et obligatoriske læringstilbud.
Barnet skal være i det obligatoriske læringstilbud 25 timer om ugen, indtil Slagelse Kommune gennemfører den obligatoriske sprogvurdering af barnet, inden barnet er fyldt 3 år.
Som en del af barnets deltagelse i det obligatoriske læringstilbud skal der være målrettede forløb både for det enkelte barn og for barnets forældre. Formålet med de målrettede forløb henvendt til forældrene er, at de her vejledes om, hvordan de kan støtte op om deres barns deltagelse i det obligatoriske læringstilbud.
Hvis forældrene ikke overholder deres pligt til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud – eller forestår en tilsvarende indsats i hjemmet - skal Slagelse Kommune stoppe udbetalingen af børneydelsen på det barn/de børn, som er omfattet af målgruppen for de obligatoriske læringstilbud.
Forældrene kan til enhver tid lade barnet optage i et almindeligt dagtilbud i stedet for det obligatoriske læringstilbud.
Bilag 1 indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige elementer af lovændringen, herunder kravene til indholdet af det obligatorisk læringstilbud, forældrenes rolle, kravene om sprogvurdering af barnet og kommunens muligheder for at standse børneydelsen. Endvidere beskrives forslag til organiseringen af det obligatoriske læringstilbud i Slagelse Kommune, herunder hvilke konkrete aktiviteter der skal iværksættes i forhold til 1-årige børn fra de to udsatte boligområder, som ikke er optaget i et dagtilbud.
I lovændringen er der fire forhold, som den enkelte kommune skal træffe beslutning omkring. Disse forhold betegnes A1-A4 og er som følger:
A1 - Den fysiske placering af de obligatoriske læringstilbud
Af § 44 a.  Stk. 2. følger at:Det obligatoriske læringstilbud til børn omfattet af stk. 1 skal foregå i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer kan understøtte barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling og demokratiske dannelse.”
Administrationen vurderer, at samtlige af kommunens kommunale og selvejende daginstitutioner vil være i stand til at varetage et obligatorisk læringstilbud til børnene med de krav, der stilles i loven. Administrationen anbefaler derfor, at de obligatoriske læringstilbud skal kunne placeres i samtlige af kommunens kommunale og selvejende daginstitutioner, i stedet for at samle de obligatoriske læringstilbud i f.eks. daginstitutioner, der ligger geografisk tæt på de to udsatte boligområder.
Anbefalingen om at sprede de obligatoriske læringstilbud bredt ud over kommunen skal desuden ses i sammenhæng med en kommende lovændring i Regeringens ghettoplan, som handler om ’Bedre fordeling i daginstitutioner’. Af denne lovændring følger, at der pr. 1. januar 2020 ikke må nyindskrives mere end 30% børn fra et udsat boligområde i en institution i løbet af et kalenderår. I denne beregning indgår også børn i obligatoriske læringstilbud.
Uanset om de obligatoriske læringstilbud placeres i et større eller mindre antal daginstitutioner, vil konsekvenserne af loven om obligatoriske læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder være, at der vil skulle reserveres pladser til eventuelt kommende børn, der skal indskrives i det obligatoriske læringstilbud. Med implementeringen vil der – på trods af at der er tale om et relativt lille antal børn – dermed blive lagt yderligere pres på kapaciteten på dagtilbudsområdet.
A2 - Placering af de 25 timer om ugen
Af § 44 b. Stk. 2. følger at: ”Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De 25 timer skal fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktiviteter.”
Administrationen anbefaler, at de 25 timer om ugen fordeles ligeligligt over ugens fem hverdage, fra kl. 8.00-13.00 hver dag. Det er i dette tidsrum, hvor børn i et obligatorisk læringstilbud vil have bedst mulighed for at indgå i daginstitutionens øvrige aktiviteter og rutiner. Ligeledes er det dette tidsrum – når timerne skal fordeles ligeligt – som bedst tager hensyn til at forstyrre børnenes søvn mindst muligt. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i Børne- og Socialministeriets orienteringsskrivelse til kommunerne. Denne orienteringsskrivelse er vedlagt som bilag 2.
A3 - Rammer for udmeldelse af et obligatorisk læringstilbud
Af § 44 c. Stk. 2 følger at: ”Et barn kan udmeldes af et obligatorisk læringstilbud, hvis barnet fraflytter et udsat boligområde eller optages i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Udmeldelse skal ske efter kommunalbestyrelsens retningslinjer for udmeldelse af et obligatorisk læringstilbud, jf. stk.4.
Ind- og udmeldelse af et obligatorisk læringstilbud sker på baggrund af tre objektive kriterier: alder, bopæl og indmeldelse i et dagtilbud. Således hverken skal eller kan forældrene til barnet selv forestå ind- og udmeldelse. Et barn indmeldes i et obligatorisk læringstilbud, hvis det opfylder kriterierne, og forældrene ikke selv ønsker at varetage indsatsen.
Et barn falder automatisk uden for målgruppen for det obligatoriske læringstilbud, når det fylder tre år, eller hvis familien flytter til en adresse uden for det udsatte boligområde. Ligeledes udmeldes barnet automatisk, hvis det indmeldes i et ordinært dagtilbud.
Retningslinjerne for udmeldelse af et obligatorisk dagtilbud følger derfor af lovgivningen.
For børn, der overgår fra et obligatorisk læringstilbud til et almindeligt dagtilbud i kommunen, vil der være tale om overflytninger fremfor udmeldelser. I sådanne tilfælde er der allerede i dag etableret en administrativ praksis, som gør det muligt at overflytte børnene med ganske kort varsel.
A4 - Rammer for standsning af børneydelsen
Af § 44 e., Stk. 2. følger, at:Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1 og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene. Afgørelsen efter 1. pkt. er gældende for et kvartal.
Der eksisterer i dag en lignende lovgivning med tilhørende praksis på dagtilbudsområdet for de børn, der er indskrevet i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud på 30 timer om ugen. Her har dagtilbudsområdet et samarbejde med kommunens kontrolgruppe og Udbetaling Danmark. Administrationen anbefaler, at der etableres et lignende samarbejde i forhold til de obligatoriske tilbud.
Lovgivningen tilsiger, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om de fire førnævnte forhold (placering af de obligatoriske dagtilbud, placeringen af de 25 timer om ugen, rammerne for udmeldelse samt rammerne for standsning af børneydelsen). For at sikre de økonomiske rammer for de obligatoriske læringstilbud, skal der desuden også træffes beslutning om ressourcetildelingen til de daginstitutioner, der varetager et obligatorisk læringstilbud. Dette forhold betegnes B.
B - Ressourcetildeling til daginstitutioner, hvor der er obligatoriske læringstilbud
Det obligatoriske læringstilbud skal ifølge lovgivningen stilles gratis til rådighed for forældrene. Kommunens tilskud til pladsen udgør dermed 100% af udgiften til pladsen.
Kommunens udgifter til obligatorisk læringstilbud skal fremgå særskilt og må ikke indgå i beregningen af bruttodriftstilskuddet. Det betyder, at det bliver kommunen alene, der skal finansiere pladserne. Udgiften kommer ikke til at indgå i takstgrundlaget - og bliver dermed ikke en del af forældrebetalingen i de ordinære dagtilbud.
Det er administrationens anbefaling, at der friholdes 11 pladser i alt i år 1 – stigende til 22 pladser i år 2. Denne anbefaling er baseret på antallet af børn i målgruppen i 2018.
Antallet af friholdte pladser bør følges nøje – og afstemmes med behovet.
Administrationen vil i tæt samarbejde med Sundhedstjenesten fortsat arbejde målrettet på, at børn – særligt fra de udsatte boligområder – opskrives til og indmeldes i ordinært dagtilbud. Dette samarbejder sikrer allerede, at en stor andel af kommunens børn er tilknyttet dagtilbud.
De institutioner, som bliver bedt om at friholde en plads til obligatorisk dagtilbud skal tildeles en ressource til denne plads uagtet om der er et barn, der bruger pladsen. På den måde kommer det til at foregå lige som de pladser, der er friholdt til mild specialisering, hvor der også er behov for, at der fra den ene dag til den næste kan indskrives et barn.
Administrationens forslag er, at dagtilbuddet tildeles en ressourcetildeling svarende til en fuldtidsplads, uanset om pladsen benyttes. Dagtilbuddet forventes til gengæld at udvise høj grad af fleksibilitet i forbindelse med indskrivning – herunder eventuelt også at tage del i hjemmebesøg i forbindelse med opstart.
Kommunerne afventer fortsat beregninger fra ministeriet i forhold til forventet økonomisk kompensation.
Som et sidste forhold anbefaler administrationen, at der også træffes beslutning om forvaltning af udgifter, der påhviler forældrene til et barn i et obligatorisk læringstilbud. Dette forhold betegnes C:
C - Forvaltning af de udgifter, som påhviler forældrene – frokost og bleer
I Børne- og Socialministeriets orienteringsskrivelse til kommunerne vedrørende lovændringen følger, at: ”Det obligatoriske læringstilbud skal stilles gratis til rådighed for forældrene, og derfor skal kommunalbestyrelsens tilskud til pladsen skulle udgøre 100% af udgiften til pladsen. […] Forældrene skal selv sørge for eller særskilt betale for bleer og frokost.”
Det er i dag op til den enkelte daginstitution at træffe beslutning om, hvordan de forvalter både evt. frokostordning og indkøb af bleer. Nogle steder skal forældrene selv have bleer med til eget barn, mens der andre steder stilles bleer til rådighed for forældrene. Ligeledes er der i de enkelte daginstitutioner truffet lokale beslutninger om tilvalg af frokostordning.
Administrationen anbefaler, at forældrene til børn i et obligatorisk læringstilbud skal have de samme vilkår som forældrene til de øvrige børn i daginstitutionen, der varetager læringstilbuddet. På den måde sikres ens vilkår for alle i samme daginstitution – både børn og forældre. Det vil desuden være vanskeligt – og uhensigtsmæssigt i forhold til daginstitutionernes og forældrebestyrelsernes egenkompetence - at træffe en fælleskommunal beslutning på dette område.
Retligt grundlag
Dagtilbudslovens § 44a til § 44g.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan godkende administrationens forslag til udmøntning af lovændringen omkring obligatoriske læringstilbud for 1-årige i udsatte boligområder. Alternativt kan Børne- og Ungeudvalget beslutte ikke at godkende administrationens forslag, hvorved administrationen pålægges at udarbejde alternative løsningsforslag.
Administrationens forslag jf. A1-A4:
·         De obligatoriske læringstilbud skal kunne placeres i samtlige af kommunens kommunale og selvejende daginstitutioner.
·         De 25 timer om ugen fordeles ligeligligt over ugens fem hverdage, fra kl. 8.00-13.00 hver dag.
·         Retningslinjerne for ind- og udmeldelse af et obligatorisk læringstilbud følger lovgivningens målgruppekriterier: barnets alder og bopæl, samt hvorvidt barnet er indmeldt i et ordinært dagtilbud.
·         Der etableres et samarbejde med kommunens kontrolgruppe og Udbetaling Danmark i forhold til standsning af børneydelsen.
Administrationens forslag jf. B:
·         Daginstitutioner, der varetager et obligatorisk læringstilbud, tildeles ressourcer svarende til en fuldtidsplads.
Administrationens forslag jf. C:
·         I forhold til eventuel frokostordning og indkøb af bleer skal forældrene til børn i et obligatorisk læringstilbud have de samme vilkår som forældrene til de øvrige børn i daginstitutionen.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at de skitserede løsningsforslag bedst muligt imødekommer de mange hensyn og overvejelser, som følger af en kompleks lovændring med vide rammer for lokal fortolkning. For at arbejdet med udmøntningen kan fortsætte som hidtil, anbefaler administrationen derfor, at udvalget godkender de anbefalede løsningsforslag.
Det er administrationens anbefaling, at brugen af obligatorisk læringstilbud følges nøje – både i forhold til indhold i tilbuddet – og dermed effekten for det enkelte barns sprogudvikling, men også i forhold til anvendelsen – og dermed den økonomiske udgift forbundet med ordningen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I den seneste opgørelse over antallet af børn, som efter lovens ikrafttræden vil være i målgruppen for det obligatoriske læringstilbud i kommunens to udsatte boligområdet, var der tale om i alt 11 børn. Med afsæt i disse tal forudsættes det, at der i gennemsnit er 11 børn, der gennem et helt kalenderår skal have plads i et obligatorisk læringstilbud på i Slagelse Kommune.
Børnene kan være indskrevet i et obligatorisk læringstilbud i to år (fra de er 1-3 år), og den årlige udgift for en fuldtidsplads er 102.500 kr. (2019-priser). Over en treårig periode vil antallet af børn i et obligatorisk dagtilbud og udgiften hertil være som følger:
·         År 1: 11 børn              1.127.500 kr.
·         År 2: 22 børn             2.255.000 kr.
·         År 3: 22 børn             2.255.000 kr.
Udover de skitserede udgifter til selve pladserne i daginstitutionen er der også forventede ekstraudgifter i forbindelse med nye administrative arbejdsgange – både i forhold til indmeldelse og tilsyn i de tilfælde, hvor forældrene vælger at varetage indsatsen selv. Disse udgifter vurderer administrationen til at svare til en fuldtidsstilling fordelt således:
·         En halv stilling til en administrativ medarbejder: 250.000 kr.
·         En halv stilling til en pædagogisk konsulent/sprogkonsulent: 250.000 kr.
De samlede udgifter i relation til obligatoriske læringstilbud forventes derfor at være:
·         År 1: 1.627.500 kr.
·         År 2: 2.755.000 kr.
·         År 3: 2.755.000 kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Der er nedsat et § 17, stk. 4-udvalg ’Indsatsen mod Parallelsamfund’, som har et samlet fokus på de forskellige områder, hvor Slagelse Kommune bliver berørt af de lovændringer, der er indeholdt i ghettoplanen.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender administrationens forslag til udmøntning af de forhold, som der i henhold til lovgivningen skal træffes beslutning om jf. forhold A1-A4
2.    at Børne- og Ungeudvalget godkender administrationens forslag til ressourcetildeling til daginstitutioner, der varetager et obligatorisk læringstilbud jf. forhold B
3.    at Børne- og Ungeudvalget godkender administrationens forslag til forvaltning af udgifter, der påhviler forældrene jf. forhold C
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
(A), (V) og (O) bemærkede, at der er tale om implementering af lovgivning, og ønskede, at det sikres, at kommunerne får den nødvendige økonomi til tilbuddene.
Helle Blak (F) stemte imod, idet SF er imod obligatoriske læringstilbud, da det er spild af ressourcer for at ramme målgruppen på 11 børn, og efterlyste den økonomiske kompensation.
At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets- og Byrådets godkendelse.
(A), (V) og (O) bemærkede, at der er tale om implementering af lovgivning og ønskede at det sikres at kommunerne får den nødvendige økonomi til tilbuddene.
Helle Blak (F) stemte imod, idet SF er imod obligatoriske læringstilbud, da det er spild af ressourcer for at ramme målgruppen på 11 børn, og efterlyste den økonomiske kompensation.
Helle Blak (F) stemte imod.
At 3 - Anbefales til Økonomiiudvalgets- og Byrådets godkendelse.
(A), (V) og (O) bemærkede, at der er tale om implementering af lovgivning, og ønskede, at det sikres, at kommunerne får den nødvendige økonomi til tilbuddene.
Helle Blak (F) stemte imod, idet SF er imod obligatoriske læringstilbud, da det er spild af ressourcer for at ramme målgruppen på 11 børn, og efterlyste den økonomiske kompensation.

225. Implementering af Lov om ændring af folkeskoleloven - Forslag til delegering af beslutningskompetence (B)

225. Implementering af Lov om ændring af folkeskoleloven - Forslag til delegering af beslutningskompetence (B)

Sagsnr.: 330-2019-36824               Dok.nr.: 330-2019-205417                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
1.    afkortning af elevernes undervisningstid på mellemtrinnet og i udskolingen
2.    toårige valgperioder for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser
Baggrund
Den 2. maj 2019 vedtog Folketinget en justering af folkeskoleloven. Det indebærer blandt andet, at minimumstimetallet i indskolingen bliver 1.110 timer i stedet for 1.200 timer årligt. Her udover har grundskoler pr. august 2019 mulighed for:
·         Fleksibel brug af afkortning af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen med op til 2 timers understøttende undervisning om ugen. Formålet er at anvende de frigivne ressourcer til andre aktiviteter, der kan bidrage til et fagligt kvalitetsløft.
·         Afkortning af undervisningstiden i 7. eller 8. klassetrin med op til 1,5 timers understøttende undervisning om ugen. Formålet er at give tid til konfirmationsforberedelse.
·         Toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser. Valgperioden skal i dag skal være fireårig. Formålet er at gøre det lettere at få besat alle pladser til forældrerepræsentanter.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere kompetencen til at beslutte, om bestemmelserne skal anvendes.
Administrationen kan oplyse, at Uddannelsesudvalget i 2014 besluttede at delegere kompetencen til skolebestyrelsen vedrørende konvertering af understøttende undervisning til to voksne i fagundervisningen for klasser med særlige behov. Med justering af folkeskoleloven pr. 2. maj vil denne bestemmelse kun gælde for indskolingen, samt specialklasser og specialskoler.
Retligt grundlag
·         § 16 d, stk. 1: På 4.-9. kl. kan undervisningstiden afkortes med op til 2 timer om ugen med henblik på andre aktiviteter i undervisningen.
·         § 16 d, stk. 2: På 7. eller 8. kl. kan undervisningstiden afkortes med op til 60 timer årligt med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelsen.
·         § 42, stk. 12, 2. pkt.: Mulighed for toårig valgperiode til de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at delegere kompetencen til skolerne. Det kan enten være til
a)    skolebestyrelsen
eller
b)    skolelederen
Vurdering
Slagelse Kommune bevæger sig mod mere decentralisering og ønske om mere lokalt råderum. Derfor foreslår administrationen, at kompetencen delegeres til skolerne.  En delegering til skolerne vil give større fleksibilitet og mindre bureaukrati. Beslutningen kan træffes tæt på borgerne ud fra en faglig vurdering på den enkelte skole.
Administrationen anbefaler, at kompetencen delegeres til skolebestyrelsen for at styrke bestyrelsens ansvar og beføjelser. Skolebestyrelsen skal under alle omstændigheder høres om beslutningen og har i forvejen beslutningskompetencen for konvertering af undervisning til to-voksen-ordning for klasser med særlige behov. Herudover skal bestyrelsen deltage i beslutning om ansættelse af ny skoleleder, jf. justeringer af folkeskoleloven.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Beslutningskompetence for afkortning af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen delegeres til skolebestyrelsen.
2.    at Beslutningskompetence for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen delegeres til skolebestyrelsen.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Udsat med henblik på nærmere redegørelse for de økonomiske konsekvenser ved afkortning af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen.

226. Anmodning om ændring af ungdomsskoleplanen (B)

226. Anmodning om ændring af ungdomsskoleplanen (B)

Sagsnr.: 330-2015-66666               Dok.nr.: 330-2019-201827                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget/ Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, at ledelsesressourcerne omfordeles internt i Ung-Slagelse efter behov, og at der således ikke skal ske en ændring af Ungdomsskoleplanen.
Baggrund
Bestyrelsen i UngSlagelse har henvendt sig til Børne- og Ungeudvalget med en anmodning om at ændre Ungdomsskoleplanen §11.1, så det bliver muligt for UngSlagelse at opnormere ledelsen af heltidsundervisningen. Denne henvendelse er vedlagt som bilag 1. Ungdomsskoleplanen beskriver ledelsesnormeringen i UngSlagelse og er vedlagt som bilag 2. Det fremgår af planens §11.1, at én afdelingsleder deler en afdelingslederstilling mellem heltidsundervisningen og 10. klasse. Hvis bestyrelsens anmodning skal efterkommes, skal §11.1 i ungdomsskoleplanen ændres.
Anmodningen om en opnormering af ledelsen af heltidsundervisningen er motiveret af, at der, siden ungdomsskoleplanen blev besluttet, er sket en markant stigning i antallet af indskrevne elever i heltidsundervisningen. Bestyrelsen i UngSlagelse ønsker derfor heltidsundervisningens ledelse opnormeret til en fuld afdelingslederstilling. De oplyser i den forbindelse, at afdelingslederens løn er takstfinansieret, og vurderer, at opnormeringen vil være udgiftsneutral.
Udviklingen i elevtallet i heltidsundervisningen og på Xclass er således:
 
Sep. 2014
Sep. 2015
Sep. 2016
Sep. 2017
Sep. 2018
 
Xclass
 
357
 
306
309
261
279
Inklusive EUD10, autistklasse, specialklasse
Eventen
 
 
19
29
33
OBS: 49 elever pr. maj 2019
Som bestyrelsen også fremhæver i deres henvendelse, er antallet af elever i heltidsundervisningen steget markant 19 elever i 2016 til 49 elever pr. 1. maj 2019.
Derimod er der sket en nedgang af elever til 10. klasse. Hvis man går tilbage til 2015, hvor ungdomsskoleplanen blev vedtaget, var der pr. 5. sep. 306 elever i 10. klasse, mens der pr. 5. sep. 2014 var 357 elever. Dermed har der gennem de sidste fem år været et faldende elevtal til 10. klasse – fra 357 elever i 2014 til 279 elever i 2018.
Ungdomsskolen har de sidste tre år haft et stabilt elevtal.
Retligt grundlag
Slagelses Kommunes ungdomsskoleplan.
Handlemuligheder
A.    Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at ledelsesressourcerne omfordeles internt i UngSlagelse efter behov, og at der således ikke skal ske en ændring af Ungdomsskoleplanen
B.    Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at efterkomme anmodningen fra bestyrelsen i UngSlagelse om en opnormering af ledelsen af heltidsundervisningen og således videresende anmodningen om ændring af ungdomsskoleplanen til Byrådet, som har kompetencen til at ændre Ungdomsskoleplanen. 
Vurdering
Som det fremgår af ungdomsskoleplanen, er der pt. 1 skoleleder samt ½ afdelingsleder for 10. klasse. I lyset af at der er sket både en opgang i elevtallet i heltidsundervisningen og en nedgang i elevtallet 10. klasse, er det administrationens vurdering, at ændringerne kan ske i form af en omfordeling af ledelsestid internt i UngSlagelse, og at der således ikke skal ske en ændring af Ungdomsskoleplanen.
Det er ligeledes administrationens vurdering, at stigningen i elevtallet til heltidsundervisningen er af midlertidig karakter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I henhold til begge handlemuligheder vil der ikke være nogen økonomiske konsekvenser, idet den foreslåede ændring af ungdomsskoleplanen vil ligge inden for UngSlagelses budgetramme.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at ledelsesressourcerne omfordeles internt i Ung-Slagelse efter behov, og at der således ikke skal ske en ændring af Ungdomsskoleplanen.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Udsat. Revideret forslag fremlægges.

227. Sagsoversigt 2019 (B)

227. Sagsoversigt 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-6642                 Dok.nr.: 330-2019-166980                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget godkender løbende sagsoversigt 2019 med punkter til behandling i kommende år.
Baggrund
Administrationen udarbejder og opdaterer løbende sagsoversigten til Børne- og Ungeudvalgets møder.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder:
a)    Udvalget godkender sagsoversigten, som den foreligger
b)    Udvalget ændrer i sagsoversigten.
Vurdering
Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsredskab.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender sagsoversigten.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Godkendt.

228. Pressemeddelelser (B)

228. Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2017-92251               Dok.nr.: 330-2019-167012                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.
Baggrund
I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden §8 er anført, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Der udarbejdes pressemeddelelse vedrørende valg af placering af nyt dagtilbud.

229. Status på arbejdet med udlægning af forebyggende medarbejdere i områderne (O)

229. Status på arbejdet med udlægning af forebyggende medarbejdere i områderne (O)

Sagsnr.: 330-2019-40691               Dok.nr.: 330-2019-225989                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på arbejdet med udlægning af forebyggende medarbejdere i områderne.
Baggrund
I budgetaftalen for 2019-2022 fremgår det af punkt 45, at ”En væsentlig del af arbejdet med decentralisering skal endvidere være, at der flyttes fx social- og sagsbehandlerfunktioner, der i dag er placeret centralt, ud til de decentrale enheder med henblik på tidlig indsats og forebyggelse, og parterne er i den forbindelse opmærksom på, at myndighedsopgaven og den tilhørende kompetence til at træffe beslutninger flyttes med. Dette forventes gennemført på en række områder senest med udgangen af 2019.”
Afdelingen for Børn og Unge har i sidste halvår 2018 arbejdet på et tættere samarbejde mellem myndighedssagsbehandlingen på det specialiserede børne- og ungeområde og almenskolerne.
Det har medført, at 14 socialrådgivere ultimo 2018 blev tilknyttet almenområdets skoler og dagtilbud, med henblik på at 50 % af deres arbejdstid skal gå til forebyggende arbejde. Det betyder, at de kommer tættere på både børnene og det fagpersonale i dagtilbud og skoler, der kender børnene og kan spotte begyndende mistrivsel. Denne tidlige indsats sigter efter mindst mulig indgriben i barnets og familiens liv og hverdag.
Konkret har det forebyggende arbejde været tilrettelagt sådan, at skolen eller dagtilbuddet inddrager forældrene og den forebyggende socialrådgiver, hvis de observerer mistrivsel.
Dette har været med henblik på afklaring af, om et forebyggende tiltag efter servicelovens §11 (f.eks. familierådgivning, samtaler m.v.) eventuelt ville kunne afhjælpe problemstillingen, så en bekymring ikke udvikler sig til at blive en underretning. Hvis bekymringen er af alvorlig karakter, sendes en underretning altid afsted med det samme. 
Den forebyggende socialrådgiver på skolen eller i daginstitutionen har også haft til opgave at lave den målgruppeafklarende del af underretningssagsgangen. Dermed oplever familierne ikke et unødigt socialrådgiverskift, og der kan ske en afmystificering af, at der bliver sendt en underretning.
Samtidig med udlægningen af de forebyggende medarbejdere på skoler og i dagtilbud er der blevet etableret en praksis, hvor de forebyggende sager registreres med henblik på at følge udvikling og forbrug. I april 2019 var status, at der var 108 forebyggelsessager, og at antallet af underretninger i første kvartal var reduceret med 5 % i forhold til 2018.
Det er afdelingen for Børn og Unges vurdering, at de forebyggende tiltag har vist sig at have en effekt i forhold til både familierne og det samlede antal underretninger og aktive børnesager på sigt.
Succesen med det forebyggende arbejde har imidlertid også haft den konsekvens, at de forebyggende socialrådgivere har oplevet en stigende udfordring med at håndtere mængden af underretninger set i forhold til servicelovens krav om, at underretninger skal vurderes inden for 24 timer. For at overholde de lovpligtige handlinger har det derfor været nødvendigt at reducere det forebyggende arbejde.
I forbindelse med budgettilsynet i april, er Center for Børn og Unge blevet opmærksomme på en overdisponering af ansatte på konto 6 inden for det særlige børne- og ungeområde. For at bringe balance i budgettet er 3 vakante stillinger på dette område derfor ikke blevet genbesat. Lige nu ses der nærmere på, om det er muligt at foretage en intern omprioritering af medarbejderressourcer til det forebyggende arbejde.
Det forventes dog ikke, at det forebyggende arbejde vil kunne prioriteres i samme omfang som tidligere før tidligst i slutningen af 2019.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering.
Vurdering
Administrationen vurderer, at orienteringen er dækkende for den aktuelle status for arbejdet med udlægning af forebyggende medarbejdere i områderne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget får på førstkommende ordinære udvalgsmøde forelagt en plan for genetablere udlægningen af de forebyggende medarbejdere på dagtilbud og skoler, herunder en beskrivelse af eventuelle økonomiske konsekvenser.

230. Status på implementering af ny dagtilbudslov (O)

230. Status på implementering af ny dagtilbudslov (O)

Sagsnr.: 330-2018-40261               Dok.nr.: 330-2019-154232                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på implementeringen af den nye dagtilbudslov.
Baggrund
Med udgangspunkt i regeringens udspil ”Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i fællesskabet” indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og
Radikale Venstre i juni 2017 en aftale om en dagtilbudsreform.
Temaerne i dagtilbudsreformen er nu udmøntet dels i ansøgningspuljer og dels i en række ændringer til dagtilbudsloven. Den nye dagtilbudslov trådte med enkelte undtagelser i kraft den 1. juli 2018.
Børne- og Ungeudvalget blev senest på mødet 6. august 2018 orienteret om arbejdet med implementeringen af den nye dagtilbudslov, herunder status på Slagelse Kommunes puljeansøgninger til samt en plan for de forventede tidspunkter for politisk behandling af de forskellige elementer af lovgivningen.
Ansøgningspuljer
Slagelse Kommunes ansøgning om tilskud fra puljen til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne er imødekommet. Tilskuddet udgør i projektperioden august 2018 til august 2022 i alt 2.130.897,13 kr.  
Ligeledes er Slagelse Kommunes ansøgning om midler fra puljen til flere pædagoger i institutioner med mange børn i udsatte positioner imødekommet. Børnehuset Nord har for projektperioden 1. september 2018 til 31. august 2021 fået i alt 3.985.605 kr. i tilskud.
Ændringer af dagtilbudsloven
Siden den nye dagtilbudslov trådte i kraft, er følgende delelementer blevet politisk behandlet i Børne- og Ungeudvalget:
·         Godkendelse af retningslinjer for kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider (oktober 2018)
·         Politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet. Fastsættelse og offentliggørelse af rammer for dagtilbuddene. Herunder stillingtagen til prioriterede indsatser, der kan medvirke til udmøntning af den sammenhængende børnepolitik (november 2018)
·         Godkendelse af retningslinjer for tilskud til pasning af eget barn (november 2018)
·         Orientering om implementering af retningslinjer for deltidspladser til forældre på barsel (marts 2019)
Derudover skal følgende delelementer politisk behandles på fremtidige møder i Børne- og Ungeudvalget:
·         Nye styrelsesvedtægter på dagtilbudsområdet (juni 2019)
·         Godkendelse af administrationens forslag til udmøntning af lovændringen omkring obligatoriske læringstilbud for 1-årige i udsatte boligområder (juni 2019)
·         Godkendelse af administrationens forslag til udmøntning af lovændringen omkring bedre fordeling i daginstitutioner (september 2019)
·         Godkendelse af retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud – tilpasning af visitationspraksis (oktober 2019)
·         Godkendelse af retningslinjer for private pasningsordninger – herunder information omkring forskelle mellem private pasningsordninger og øvrige tilbud (oktober 2019)
Den politiske behandling af retningslinjer for private pasningsordninger og tilpasning af visitationspraksis vil ske, når Børne- og Ungeudvalget har truffet beslutning om udmøntning af den nye lovgivning vedrørende Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder og Bedre fordeling i daginstitutioner. I henhold til disse dellovgivninger indføres der restriktioner på optaget af børn i visse dagtilbud.
Retligt grundlag
Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering eller komme med bemærkninger til orienteringen.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at arbejdet med implementeringen af delelementerne af den nye dagtilbudslov forløber planmæssigt.
Den politiske behandling af retningslinjer for private pasningsordninger og tilpasning af visitationspraksis er blevet udskudt til efteråret 2019, da administrationen har vurderet det hensigtsmæssigt at afvente politisk godkendelse af administrationens forslag til udmøntning af det obligatoriske læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder samt aftalen om Bedre fordeling i daginstitutioner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen om status på implementeringen af den nye dagtilbudslov til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Taget til orientering.

231. Status på ordblindeindsatsen på skoleområdet (O)

231. Status på ordblindeindsatsen på skoleområdet (O)

Sagsnr.: 330-2019-38191               Dok.nr.: 330-2019-212870                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om Slagelse Kommunes ordblindeindsats på skoleområdet.
Baggrund
På baggrund af en drøftelse om ordblindeindsatsen på udvalgsmødet i maj 2019 ønskede Unnie Oldenburg (A) en nærmere udredning vedrørende støtte til unge ordblinde.
En elevs vanskeligheder skal altid ses i den sammenhæng, som vanskelighederne viser sig i. Dette gælder også, når opmærksomhed er på ordblindhed.  Omkring fem procent af eleverne i en klasse er mere eller mindre ordblinde. Dette sætter dem i en udsat position i forhold til det, som foregår i timerne. Hovedparten af disse elever kan få et godt udbytte ud af undervisningen, hvis undervisningen er justeret efter det. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at eleverne kompenseres med it-redskaber. Det er afgørende, at de også modtager kvalificeret læse-, stave- og skriveundervisning, der bidrager til, at den ordblinde fortsat udvikler sine færdigheder.
Det er skolelederens ansvar at have et beredskab, som gør det muligt at vurdere en elevs undervisningsmæssige behov, hvor der kan være anledning til bekymring. Ordblindeindsatser besluttes lokalt på den enkelte skole. På mange skoler – men ikke alle – er der uddannede læsevejledere, der i samarbejde med skolelederen koordinerer og gennemfører ordblindeindsatsen.
I Slagelse Kommune er der til støtte for skoleledelsen og læsevejlederne udarbejdet en guide – ”Elever i store specifikke skriftsproglige vanskeligheder” – som beskriver ordblindeproblematikken og kommer med forslag til indsatser og systematik. Guiden skal suppleres med lokale handleplaner på den enkelte skole.
Guiden beskriver, hvilke indsatser der skal ske på de enkelte klassetrin, hvilke test der skal gennemføres, og hvordan der skal følges op på testene. Guiden revideres hvert år og gennemarbejdes med skolernes læsevejledere i netværket af læsevejledere. Desuden præsenteres den hvert år for skolelederne. Udover guiden støttes skolerne af en central læsekonsulent på fuld tid, som er ansat i PUI.
Ordblindhed imødegås bedst som særlig tilrettelagt undervisning i relation til den almindelige undervisning. Derfor er det praksis i Slagelse Kommune, at al støtte til ordblinde elever gives i tæt sammenhæng på den øvrige undervisning. Ordblindhed angår alle fag – ikke kun danskfaget – og på skolerne er der gennem de sidste tre år gennemført kurser til at opkvalificere lærerne i alle fagene til at tilrettelægge undervisningen, så også ordblinde elever har udbytte af det. Kompetenceudviklingen gennemføres i samarbejde med CSU og hedder Next Level.
Der er i Slagelse Kommune ikke praksis for, at elever sendes i eksterne specialpædagogiske tilbud for ordblinde elever. Begrundelsen er, at ordblindhed er et udbredt alment handicap, som eleverne kan lære at leve med, og at denne læring bedst sker i sammenhæng med det almene miljø, som eleven er en del af. Udskillelse til ordblindeklasser og ordblindeskoler/-efterskoler vil ikke være i overensstemmelse med kravet om inklusion, og at eleverne i videst mulig omfang skal modtage undervisning i tilknytning til almenklassen.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at hvis der skal ske en styrkelse af ordblindeindsatsen i Slagelse Kommune, så bør den ske i form af yderligere kompetenceudvikling, samt sikring af læsevejledere på alle skoler. Desuden bør der afholdes læsekonferencer på alle skoler, hvor klassens elevers læseudvikling gennemgås.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Orienteringen taget til orientering.
Udvalget får forelagt forslag til styrkelse af indsatsen, herunder sikring af nødvendig kompetenceudvikling for lærerne, så eleverne kan blive i almenklasserne.  Forslaget skal kunne medtages til budgetforhandlingerne.
De støttende samtaler, som er omtalt i vejledningsmaterialet, skal både have fokus på anvendelse af teknikken samt de ordblinde elevers håndtering af selvværd og egenudvikling.

232. Status på aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område (O)

232. Status på aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område (O)

Sagsnr.: 330-2019-5049                 Dok.nr.: 330-2019-205360                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på aktiviteter inden for udvalgets område. En samlet oversigt over aktiviteter inden for udvalgets område danner grundlag for denne orientering.
Baggrund
På mødet den 4. marts 2019 blev Børne- og Ungeudvalget præsenteret for en samlet oversigt over aktiviteter inden for udvalgets område. Denne oversigt indeholder en sammenskrivning af aftalepunkterne i Budget 2019-2022 og de øvrige store opgaver inden for Børne- og Ungeudvalgets område. Oversigten danner grundlag for en månedlig orientering om status på de samlede aktiviteter inden for udvalgets område. Den bliver løbende opdateret, så status for aktiviteterne er retvisende.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering.
Vurdering
Administrationen vurderer, at orienteringen er dækkende for den aktuelle status over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Taget til orientering.

233. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)

233. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-90127               Dok.nr.: 330-2019-171700                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
1.    Orientering fra formand
2.    Orientering fra medlemmer
3.    Orientering om henvendelser fra borgere
4.    Orientering fra direktøren/centerchefen
a.    Orientering om Lov om ændring af folkeskoleloven
b.    Status på Eget specialtilbud – Havrebjerg
c.    Orientering om den lukkede skolebusrute fra Nordbyen til Marievangsskolen
d.    Korsør Atletik- og Motionsklub har afviklet spotkursus med fokus på atletik i skolen for idrætslærere
e.    Kvalitetstilsyn med folkeskolen – Tårnborg Skole er udtaget til tilsyn
f.     Status på antallet af sager i Ungdomskriminalitetsnævnet
g.    Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for afgørelser inden for social- og børnehandicapområdet
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget orienteres.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Administrationen oplyste, at tilsynsrapporter for dagtilbuddene gøres offentligt tilgængelige på kommunens hjemmesiden og Tabulex. Udvalget får en orientering om tilsynskonceptet.
Administrationen orienterede om lukning af talentforløb på Musikskolen. Der optages dialog med MGK angående eventuelt fremtidigt samarbejde.
Der skal udarbejdes nye vedtægter og udpeges nye bestyrelsesmedlemmer.
Helle Blak orienterede om, at hun ikke modtager indkaldelser og materialer til bestyrelsesmøderne.
Stén Knuth efterlyste redegørelse for udvidelse af ungdomsskolens aktiviteter og dertil knyttet økonomi samt referater fra FGU-bestyrelsesmøder. Redegørelse eftersendes, og referater vil fremadrettet blive sendt til udvalget.
Sten Knuth spurgte til baggrund for sag på KF omkring uro i forbindelse med biblioteket i Skælskør. Administrationen oplyste, at der sættes særligt ind i forhold til unge i samarbejde med Oliemøllen og SSP.
Administrationen orienterede om, at Forlev Friskole har fremsendt ansøgning om godkendelse af dagtilbud.
På næste møde gives en uddybende status for arbejdet med Ungdomskriminalitetsnævnet.
Tårnborg Skole skal have ny leder pr. 1. august 2019. Viceskolelederen konstitueres fra 1. august 2019.
I forhold til punkt 4 g) ønsker udvalget på næste møde oplysninger om omgørelsesprocenterne i de foregående år.
Udvalget blev orienteret om kommunens muligheder for at finansiere forældres valg af specialefterskole, ud over fast tilskud på ca. 14.000 kr.
Orienteringen taget til orientering.

234. Underskriftark (B)

234. Underskriftark (B)

Sagsnr.: 330-2017-89569               Dok.nr.: 330-2019-205876                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet af udvalgsmødet.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet af udvalgsmødet.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Godkendt.