Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende budgetopfølgning 4 og forventet regnskab 2022 for udvalgets økonomi, herunder skal udvalget beslutte nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme.  

Herudover skal Børne- og Ungeudvalget tage stilling til, om udvalget kan godkende de udarbejdede handleplaner, og at ansøgninger om kassefinansierede tillægsbevillinger sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. 

Indstilling

Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,

1.     at Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgning 4 og aktuelle handleplaner, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning, der godkendes af Byrådet.

2. at Børne- og Ungeudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 28,5 mio. kr. til Specialundervisningsområdet.

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 4 for 2022 med rapportering og godkendelse af forventet regnskab for 2022 på udvalgets område.

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i:

• det korrigerede budget pr. 30. september 2022
• aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
• igangsatte eller planlagte handleplaner
• hvis handleplaner ikke er tilstrækkelige, så andre tiltag for at overholde udvalgets budgetramme, herunder administrationens forslag til kompenserende besparelser

I budgetopfølgningen er der fokus på budgetområder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring. Der forelægges handleplaner for de områder, der kræver særlige indsatser i 2022 (se bilagene 2 og 3).

Der er fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Det skærpede fokus skal ses i lyset af resultatet af budgetopfølgning 3, udviklingen i forbrugsprocenterne, den forventede overskridelse af servicerammen samt de stigende priser.

På den baggrund har udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes. Derudover skal det sikres, at besparelsesforslagene fra genåbningen af budgettet kan udmøntes som beskrevet, og at der udarbejdes yderligere handleplaner eller justeringer i nuværende serviceniveau, såfremt dette er nødvendigt for at overholde udvalgets samlede budgetramme.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 19,5 mio. kr.

I forhold til servicerammen forventes en overskridelse på 19,5 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 4 og forventet resultat ved sidste budgetopfølgning opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Forventet resultat for Politikområde 8.1 Skole

Skoleområdet forventer et samlet merforbrug på 18,9 mio. kr. Det forventede resultat beskrives yderligere i bilag 1.

På Myndighed - Almen forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr.

På virksomhederne forventes samlet set et mindreforbrug på 7,3 mio. kr.

Det forventede merforbrug i denne budgetopfølgning er en forbedring på ca. 10 mio. kr. i forhold til Budgetopfølgning 3. Dette skyldes blandt andet en øget økonomisk tilbageholdenhed i virksomhederne på baggrund af henstillingen fra Byrådet i august.

Særligt for Specialundervisningsområdet

 På Specialundervisningsområdet forventes et merforbrug på 28,5 mio. kr. i 2022.

Der er ikke udarbejdet en handleplan for området, da situationen i 2022 sammenholdt med markante besparelser i de kommende budgetår vanskeliggør brugen af en handleplan som et styringsparameter. Situationen på Specialundervisningsområdet er beskrevet i bilag 3.

I forbindelse med genåbningen af Budget 2022 blev der givet en tillægsbevilling til Specialundervisningsområdet, der dækkede det overførte merforbrug fra 2021. Det overførte merforbrug fra 2021 påvirker dermed ikke resultatet i 2022.

Men Specialundervisningsområdet lider stadig under et grundlæggende misforhold mellem budgettets størrelse og aktivitetsniveauet. Derfor søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på 28,5 mio. kr., da det forventede merforbrug ikke forventes at kunne hentes i 2022 eller 2023 grundet de allerede vedtagne besparelser i 2023.

Specialundervisningsområdet skal jævnfør budgetforliget vedr. Budget 2023-26 spare 24,5 mio. kr. i 2023, stigende til 54,8 mio. kr. i 2026. Hvis det forventede merforbrug i 2022 på 28,5 mio. kr. trækkes med over i 2023, vil der samlet set skulle findes besparelser for 53 mio. kr. i 2023, hvilket vurderes som urealistisk. Hvis det nuværende aktivitetsniveau på Specialundervisningsområdet fortsætter i 2023, og 2023-budgettet nedjusteres med 53 mio. kr., vil det give en markant og uholdbar udfordring i 2023.

Gennem en tillægsbevilling beløbende til det forventede merforbrug vil Specialundervisningsområdet have et retvisende grundlag at gennemføre besparelserne på i 2023 og frem.

Forventet resultat for Politikområde 8.2 Dagtilbud

Politikområdet forventer et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr.

På myndighedsområdet forventes et merforbrug på 8,0 mio. kr. Det dækker over et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på centrale poster, samt et merforbrug på Vippen på 8,3 mio. kr., der ifølge kommunens retningslinjer søges finansieret af kassen ifm. Budgetopfølgning 4.

Merforbruget på Vippen skyldes en større stigning i antallet af 0-2 årige børn end forventet ved budgetlægningen i sommeren 2021.

På virksomhederne forventes samlet set et mindreforbrug på 7,4 mio. kr. 

Det er en forbedring på 4,4 mio. kr. i forhold til Budgetopfølgning 3 og skyldes blandt andet at virksomhederne følger henstillingen fra Byrådet i august om at udvise tilbageholdenhed med forbruget.

Anlæg  

Byrådet har efter indstilling fra Økonomiudvalget d. 31. oktober 2022 sideløbende med fagudvalgenes behandling af Budgetopfølgning 4 taget budgetmæssigt stilling til overførelse mindreforbrug til 2023, og anlægsbudgetter som skal til føres kassen.

Forskellen imellem korrigeret anlægsbudget og forventet forbrug vil således være overført til 2023 eller tilført kassen i 2022. 

På Børne- og Ungeudvalgets område forventes et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 16,844 mio. kr. 

Den væsentligste afvigelse er 'Ny daginstitution Skovsøbakken', som har et mindre forbrug på 11.648 mio. kr. Dette udsættes til budget 2023

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Der er udarbejdet handleplaner for følgende centre og virksomheder:

• Stillinge Børnehave
• Heltidsundervisning
• Hvilebjerg Skole
• Klubdistrikt Slagelse - Føniks
• Specialundervisning (Notat i bilag)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I denne budgetopfølgning søges om kassefinansierede tillægsbevillinger for følgende enheder:

Almenskoler - Vippen

Tildelingsmodellen for almenskoler indeholder en garantitildeling, som sikrer, at alle skoler kan tilbyde det højere minimumstimetal, der blev indført med skolereformen i 2014. Med denne garantideling er det ikke givet, at der er en én til én sammenhæng mellem ændring i antal elever og ændring i budgettet. Der foretages derfor en vippeafregning ud fra elevtallet pr. 5.9.

Pr. 5. september 2022 er der en stigning på 31 elever i forhold til budgetforudsætningerne. Vippeafregningen udgør 4,153 mio. kr., og merforbruget skal delvis finansieres af det afsatte budget til vippen på 3,575 mio. kr., og de resterende 0,578 mio. kr. finansieres af kassen.

SFO og klubområdet - Vippen

Det er forventningen, at der på ”vippen” for SFO- og klubområdet ved årets udgang er et mindreforbrug på ca. 0.645 mio. kr., der skal tilføres kassen jf. økonomiskema. Dette skyldes primært et fald i antal børn, i forhold til det prognosen indikerede ved budgetlægningen. ”Vippen” er i konstant bevægelse, da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning og til/afgang af børn i private skoler.

Statslige og private skoler  - Vippen

Merforbrug på i alt 2.136.000 kr. skal finansieres af kassen, jf. økonomiudvalgets beslutning fra april 2013

Drift - Specialundervisning

På området Skole Myndighed - Specialundervisning forventes et merforbrug på 28,5 mio. kr.

Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på 28,5 mio. kr. i denne sag.

Dagtilbud myndighed - Vippen:

 Ifølge beslutning i Økonomiudvalget d. 22. april 2013 skal merforbrug på ”Vippen” udlignes fra kassen ved regnskabsafslutningen. For at undgå store kassefinansierede bevillinger ved regnskabsårets afslutning anbefaler administrationen, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 8,3 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 4. Evt. afvigelser mellem den forventede vippeafregning på nuværende tidspunkt og den endelige afregning bevilliges ved regnskabsafslutningen.

Køb af gæstepladser

Der er indgået aftale mellem Dagplejen og Daginstitutionen Skovsøbakken om køb af 8 gæstepladser. Det medfører en budgetomplacering på 600.000 kr. der skal godkendes af Børne- og Ungeudvalget.

Nordlunden Idrætshus

Børnehuset Nord er i ressourcetildelingsmodellen blevet tildelt et beløb på ca. 0,9 mio. kr. pr. år til integration. Med overgangen til Nordlundens Idrætshus ønskes disse midler omlagt, så Nordlundens Idrætshus fremover bliver udpeget til ressourceinstitution med umiddelbar adgang til 4 pladser med mild specialisering. Omlægningen er udgiftsneutral og indarbejdes i ressourcetildelingsmodellen fra 2023. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 4 for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 21. november 2022 og Byrådet den 28. november 2022. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvorvidt Erhvervslinjen skal fortsætte som tilbud og hvorvidt tilbudsbeskrivelsen skal justeres for i højere grad at understøtte målgruppen.

Økonomiudvalget og Byrådet skal beslutte, hvorvidt der skal tildeles midler til Erhvervslinjen fremadrettet i form af både garanti-klassetildeling og ekstra midler til understøttelse af den justerede målgruppe.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.     at Børne- og Ungeudvalget beslutter, hvorvidt Erhvervslinjen skal fortsætte som tilbud.

2.     at Børne- og Ungeudvalget beslutter, hvorvidt tilbudsbeskrivelsen skal justeres.

3.     at Børne- og Ungeudvalget indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet beslutter, hvorvidt Erhvervslinjen fremadrettet skal tildeles midler i form af garanti-klassetildeling og ekstra midler til understøttelse af målgruppen.

Sagens indhold

I forbindelse med indgåelse af budgettet for 2020 besluttede Byrådet at afsætte 500.000 kr. årligt til etablering af håndværkerklasser på skoleområdet. Midlerne er afsat i 2020 og i overslagsårene.

På baggrund heraf har administrationen tidligere udarbejdet forslag til rammebeskrivelse samt placering.

I rammebeskrivelsen nedenfor er klasserne omtalt som Erhvervslinjen for at signalere, at de er bredt rettet mod alle erhvervsuddannelser og ikke kun de traditionelle håndværkerfag.

Formål

Formålet med Erhvervslinjen er at etablere en tættere tilknytning mellem folkeskole og erhvervsuddannelser og understøtte, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse.

Derudover har Erhvervslinjen til formål at understøtte, at flere elever består folkeskolens afgangsprøve. I Slagelse Kommune er der i skoleåret 2018/19 13% af eleverne i 9. klasse, som ikke har været til den fulde afgangsprøve, og 14% har ikke fået mindst 2 i dansk og matematik.

Med erhvervsuddannelsesreformen, der blev vedtaget i 2014, følger desuden en klar målsætning om, at mindst 25% vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på minimum 30% i 2025. I Slagelse Kommune blev ca. 20% af eleverne optaget på en erhvervsuddannelse i perioden 2015 – 2019. I perioden 2020 – 2022 er tallet steget til 23%.

Indhold

Undervisningen på Erhvervslinjen omfatter de obligatoriske fag, erhvervsrettet undervisning på erhvervsuddannelserne samt erhvervspraktik.

I de obligatoriske fag er en stor del af undervisningen praksisorienteret. Samarbejde med lokale virksomheder vægtes også i undervisningen. Undervisningen varetages af folkeskolens lærere.

I værkstedsundervisningen bliver eleverne introduceret til erhvervsuddannelsernes fire hovedområder:

• Omsorg, sundhed og pædagogik
• Kontor, handel og forretningsservice
• Fødevarer, jordbrug og oplevelser
• Teknologi, byggeri og transport

Undervisningen varetages af erhvervsuddannelsernes undervisere og foregår på erhvervsuddannelserne. Tiden til værkstedsundervisningen sammenstykkes af den understøttende undervisning og valgfag.

Alle elever er i praktik i en lokal virksomhed i minimum 2 uger årligt. Derudover er der mulighed for, at elever kan komme i praktik i en del af skoletiden, hvis det i en periode er motivationsfremmende. Dette vil foregå som særligt tilrettelagte forløb.

Der er tilknyttet en koordinator og UU-vejleder til Erhvervslinjen, som er i løbende dialog med den enkelte elev og forældrene om elevens trivsel og læring. Koordinator varetager også samarbejdet med erhvervsuddannelserne. UU-vejleder varetager kontakten til lokale virksomheder.

Målgruppe

Målgruppen for Erhvervslinjen er elever, der er motiveret for praksisorienteret undervisning og kan se sig selv i en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Eleverne skal derfor være indstillet på at yde det, der skal til for at leve op til adgangskravene til en erhvervsuddannelse. I øjeblikket er adgangskravet minimum 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

Erhvervslinjen kan som udgangspunkt ikke imødekomme unge med behov for et vidtgående specialpædagogisk tilbud.

Optagelse

I henhold til folkeskoleloven er der ikke mulighed for at udvælge eleverne til en Erhvervslinje på baggrund af særlige kriterier. Alle elever i 8.-9. klasse i Slagelse Kommune, der er motiveret af praksisundervisning og er indstillet på at bestå folkeskolens afgangsprøve, kan derfor optages på Erhvervslinjen.

Erhvervslinjen afholder informationsmøder for interesserede elever og deres forældre. Forud for optagelse skal alle elever og forældre til en individuel samtale med henblik på at afklare elevens motivation og afstemme forventninger. 

Klassen oprettes kun, hvis der er mindst 10 elever tilmeldt.

Evaluering generelt

Der er opstillet følgende succeskriterier for erhvervsklasserne:

• Alle elever erklæres uddannelsesparate
• Elevfraværet er max 7,5%
• Eleverne består folkeskolens afgangsprøve med minimum 2 i dansk og matematik
• 80% af eleverne vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse

Erhvervslinjen evalueres løbende med afsæt i tilbagemeldinger fra elever, forældre og medarbejdere.

Evaluering af elevernes faglige udvikling

En klasse (11 elever) på Erhvervslinjen har nået at afslutte deres 9. klasses forløb på skolen. Nedenfor ses elevernes gennemsnitlige faglige udvikling fra afgivne standpunktskarakter i slutningen af 8. klasse, inden eleverne startede på Erhvervslinjen, til karaktererne afgivet ved afgangsprøven i 9. klasse.

En del af forklaringen på karaktergivningen i læsning og retskrivning kan skyldes, at 6 ud af de 11 elever på Erhvervslinjen er dyslektikere.

Der ses dog en samlet karakterfremgang på 1, hvor der er en større fremgang i matematik og mundtlig engelsk.

Det bemærkes, at volumen i datamængden ikke er stor nok, til endeligt at kunne konkludere på en entydig karaktertilbagegang eller fremgang. Dette skyldes, at Erhvervslinjen er et forholdsvist nyt tilbud, hvorfor der ikke er nok data at kunne trække på endnu.

Evaluering af elevernes uddannelsesparathed og optag efter 9. klasse

Data viser, at 2 af eleverne på Erhvervslinjen efter endt 8. klasse var erklæret uddannelsesparate. Dette tal steg til 5 efter endt 9. klasse for samme målgruppe. Af de 11 elever, som har færdiggjort Erhvervslinje forløbet, går 5 i dag på EUD, 5 på Xclass og 1 i 10. efterskole. De er alle fortsat i gang med disse forløb.

Udfordringer med eksisterende tilbud

Den løbende dialog mellem bl.a. skole og administrationen omkring erfaringer fra tilbuddet viser, at Marievangskolen, hvor Erhvervslinjen er placeret, har vanskeligt ved at rekruttere elever i den oprindelige målgruppe til tilbuddet. Erhvervslinjen har kørt optagelsesproces to gange til i alt 3 klasser. En stor procentdel af eleverne, der søger optagelse, har en eller flere af nedenstående udfordringer:

• Faglige udfordringer: Dysleksi, lav forståelse for matematiske strategier, generelt lave læringspotentialer, lav motivation for faglige udfordringer.
• Sociale udfordringer: høj andel af elever hvor der er tilknyttet en social sag; en del elever hvor samarbejde med forebyggende socialrådgiver har været nødvendig.
• Personlige udfordringer: høj andel af elever med diagnoser (primært ADHD og autisme); mange elever hvor samarbejde med PUI har været nødvendigt; psykisk sårbare elever; elever med mistanke om brug af euforiserende stoffer og derfor samarbejde med Perron 3.

Retligt grundlag

Erhvervslinjen etableres med afsæt i folkeskoleloven og lever op til minimumstimetal og vejledende timetal.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvorvidt Erhvervslinjen skal fortsætte som tilbud og hvorvidt tilbudsbeskrivelsen skal justeres for i højere grad at understøtte målgruppen.

Økonomiudvalget og Byrådet skal beslutte, hvorvidt der skal tildeles midler til Erhvervslinjen fremadrettet i form af både garanti-klassetildeling og ekstra midler til understøttelse af den justerede målgruppe.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Erhvervslinjen skal bestå med justeringer, for at imødekomme de udfordringer, som Marievangskolen oplever. Disse justeringer er:

• Erhvervslinjen i højere grad gør brug af særligt tilrettelagt praktikforløb som en motivationsfremmende faktor
• Erhvervslinjen i højere grad kan fravige folkeskolelovens rammer for fag og antal timer for enkelte elever. Dette vil også betyde fritagelse for dele af afgangseksamen for enkelte elever
• Erhvervslinjen har et tæt og formaliseret samarbejde med forebyggende socialrådgiver, KPE og Perron 3
• PUI har tilstrækkelige ressourcer til at bistå med forebyggende tiltag og sparring samt arbejde med undersøgelse af enkelte elever
• Socialpædagogisk arbejde bliver en del af Erhvervslinjen for at kunne imødekomme elevernes sociale og personlige udfordringer

I tilfælde af, at Erhvervslinjen består, vurderer administrationen fortsat, at Marievangskolen er det rette sted at placere Erhvervslinjen. Skolen ligger tættest på en stor del af erhvervsuddannelserne, den har plads til eleverne, og skolen har et godt, konstruktivt og tæt samarbejde med ZBC.

I tilfælde af, at Erhvervslinjen består, vurderer administrationen, at den økonomiske tildeling til tilbuddet bør følge rammerne for øvrige kommunale talentklasse-tilbud. Dette indebærer den ekstra tildeling, beskrevet i økonomiafsnittet ovenfor, samt ”garanti-klassetildelingen”, som kan medføre merudgifter for et sted mellem 0 og 1.000.000 kr. årligt fremadrettet.

I tilfælde af, at Erhvervslinjen består, vurderer administrationen, at tilbuddet som udgangspunkt oprettes hvert skoleår. Dog kun hvis der er mindst 10 elever tilmeldt.

Hvis Erhvervslinjen nedlægges, vurderer administrationen, at dette bl.a. vil medføre, at elever på Erhvervslinjen vender retur til almenundervisningen. Det er administrationens vurdering, at almenundervisningen ikke er det rette tilbud for målgruppen på Erhvervslinjen grundet målgruppens udfordringer. Derudover vil en nedlæggelse kunne resultere i, at Slagelse Kommune får sværere ved at indfri den nationale målsætning om 30 % optagelse på en erhvervsuddannelse i 2025 for elever, som har afsluttet 9. eller 10. klasse.

Administrationen vurderer ligeledes, at den tidligere vurdering, som blev forelagt Børne- og Ungeudvalget, beror på data, som ikke er retvisende for målgruppen i dag, og at der derfor ikke er tilstrækkeligt med elever i målgruppen til klasserne på nuværende tidspunkt. Det er derfor administrationens vurdering, at tilbuddet er nødt til at ændre karakter og bør justeres, hvis Marievangskolen skal lykkedes med at rekruttere motiverede elever til Erhvervslinjen fremadrettet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående er dækkende for yderligere omkostninger til 8. og 9. klasse. Ud over nedenstående bevilling tildeles skolen den almene takst pr. elev på det pågældende klassetrin samt garanteret oprettelse af Erhvervsklasserne som selvstændige klasser, selvom eleverne på Marievangskolens 8. og 9. årgang samlet set kunne rummes på færre klasser. Denne ”garanti-klassetildeling” er ligeledes gældende for kommunens øvrige talentlinjer på Nymarkskolen og Skælskør Skole.

Det bemærkes, at den nye udgift i ovenstående økonomiske oversigt, er posten til socialpædagogisk arbejde, som beløber sig til 200.000 kr. årligt fremadrettet.

Såfremt Erhvervslinjen skal fortsætte, vil det betyde, at Marievangskolen skal tildeles flere midler end i dag. Der tildeles i dag 450.000 kr. årligt til driften af Erhvervslinjen, ligesom der i ressourcemodellen garanteres oprettelse af Erhvervsklasserne, selvom eleverne på 8. og 9. årgang på Marievangskolen samlet set kunne rummes på færre klasser. Elever der søger Erhvervslinjen har mange udfordringer, som kræver et særligt socialt pædagogisk arbejde. For at lykkes med disse elever vil der som minimum skulle tilføres yderligere 215.000 kr. årligt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan godkende lokal ramme, jf. handlemulighed A, for skoleudviklingssamtalen, herunder dialogmøder mellem Børne- og Ungeudvalget og skolerne.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.     at Børne- og Ungeudvalget godkender lokal ramme for skoleudviklingssamtalen, herunder dialogmøder mellem Børne- og Ungeudvalget og skolerne.

Sagens indhold

På møde den 7. september 2022 indstillede Børne- og Ungeudvalget til Byrådet, at afholdelse af den nye lovpligtige skoleudviklingssamtale delegeres til skoleadministrationen. I den forbindelse gav Børne- og Ungeudvalget udtryk for et ønske om at komme i dialog med alle skoler i et rul over ca. 3 år med udgangspunkt i nogle fastlagte strategiske mål og indsatser.

Administrationen har udarbejdet et forslag til en lokal ramme for skoleudviklingssamtalen, hvor der samtidig indgår dialogmøder mellem Børne- og Ungeudvalget og skolerne. Administrationen har i rammen taget højde for både lovkrav samt skoleledernes og Børne- og Ungeudvalget ønsker.

Den lokale ramme består af 2 spor:

Spor 1: Administrationen og den enkelte skole afholder én årlig skoleudviklingssamtale. Fokus er på skolens udfordringer, udviklingsområder og indsatser med inddragelse af forskellige former for skoledata. Skolebestyrelsen er repræsenteret. Samtalerne afholdes i januar-marts.

Spor 2: Børne- og Ungeudvalget afholder to årlige dialogmøder på en skole med deltagelse af 2-4 skoler. Dialogen skal have fokus på, hvordan temaer fra budgettet og andre politiske fokuspunkter kan udmøntes i konkrete handlinger. Dialogmøderne afholdes i henholdsvis november og april. Alle skoler vil blive inviteret inden for en 3-årig periode.

Formålet med skoleudviklingssamtalen og dialogmøderne er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem skoler, administration og politikere.

Skoleudviklingssamtalen og dialogmøderne skal styrke den fælles viden og forståelse af udfordringer, udviklingsområder og indsatser. Der skal være fokus på konkrete løsninger og indsatser til gavn for elevernes læring og trivsel.

Skoleudviklingssamtalen og dialogmøderne indgår som elementer i det eksisterende samarbejde og den løbende dialog om skolernes udvikling i Slagelse Kommune, herunder med og mellem personale, skolebestyrelser, elevråd, faglige organisationer, politikere og administrationen.

Skoleudviklingssamtalen (spor 1) forventes opstartet i januar 2023. Dialogmøderne (spor 2) forventes opstartet i april 2023.

Forslag til lokal ramme for skoleudviklingssamtalen og dialogmøderne er vedlagt som bilag til sagen.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 40 a - Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, status på eventuelle udviklingsplaner og handleplaner og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Børne- og Ungeudvalget kan godkende det foreliggende udkast til lokal ramme for skoleudviklingssamtalen. Det indebærer, at Børne- og Ungeudvalget accepterer to årlige dialogmøder med skoler i henholdsvis april og november. 

2. Børne- og Ungeudvalget kan ændre elementer i det foreliggende udkast, fx antal eller placering af dialogmøder mellem Udvalget og skoler.

Vurdering

Forslag til lokal ramme for skoleudviklingssamtalen er forsøgt udarbejdet med respekt for intentionerne i lovgivningen samt den kommunale styringskæde.

Administrationen vurderer, at rammen for samtaler og dialogmøder, herunder deltagerkreds, kan styrke den fælles viden og forståelse af udfordringer, udviklingsområder og indsatser og bidrage til en endnu bedre sammenhæng mellem temaer fra budgettet og hverdagen på skolerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget på deres temamøde den 18./19. november fastsætter konkrete tidspunkter for dialogmøderne i april og november 2023. Samtidig kan Børne- og Ungeudvalget fastsætte temaer, der skal være omdrejningspunktet på de to dialogmøder.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

Indstilling

Socialchefen, Børne- og Familiechefen og Skolechefen indstiller,

1.   at Byrådet godkender Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og                              specialundervisningsområde.

Sagens indhold

Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for tilbud til borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet. Byrådet skal således sørge for, at der er de nødvendige tilbud tilstede. Byrådet kan opfylde sit forsyningsansvar ved selv at drive tilbud/levere ydelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområdet, eller det kan indgå aftale med andre kommuner, med en region eller med private om at levere ydelser/tilbud. Den kommunale forsyningsforpligtigelse løftes derfor på tværs af kommunerne via køb hos hinanden. KKR Sjælland har den koordinerende rolle i forhold til den samlede vifte af tilbud i region Sjælland. .

De 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland og regionsrådet skal hvert andet år senest den 1. december indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsdel (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsdel (kapacitets- og økonomistyringsdel). 

KKR Sjælland anbefalede den 22. marts 2022, at fokusområderne for 2021-22 forlænges, således at de også gælder rammeaftalen for den kommende to-årige periode 2023-24. 

KKR har den 7. september 2022 anbefalet kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland at tiltræde rammeaftalen, og samtidigt opfordrer de til, at taksterne på det specialiserede område holdes i ro. 

Rammeaftale 2023-2024 for specialiserede social- og specialundervisningsområde

Fokusområderne i rammeaftalen er blevet udarbejdet på baggrund af en proces med inddragelse af udvalgspolitikere, handicaprådsrepræsentanter, og fagdirektører. Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på mål, indhold og resultater, som skal fokusere arbejdet, og medvirke til at muliggøre administrativ samt politisk opfølgning.

Fokusområder med mål

KKR Sjælland anbefaler, at følgende 6 fokusområder også gælder for 2023 og 2024 i henholdsvis rammeaftalens udviklingsdel og styringsdel

Udviklingsdel

1. Styrket mellemkommunalt samarbejde

Mål: For at udvikle og sikre kvaliteten af vores tilbud, skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionen om de temaer, der er relevante og nødvendige for at kunne sikre de rette tilbud med de rette kompetencer til borgere med behov for støtte.

2. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder

Mål: Vi skal skabe bedre vilkår, for, at de sammenhængende forløb og indsatser for borgere med væsentlige psykiske vanskeligheder styrkes.

3. Styrket samarbejde med borgere og deres pårørende

Mål: Vi ønsker at styrke inddragelsen og samskabelsen med brugerne og deres pårørende for, at vi sammen kan udvikle og retningssætte på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt

Mål: Vi skal styrke den praksisnære metodeudvikling og videndeling for at skabe bedre kvalitet i indsatsen for brugerne, sammen med brugerne og deres pårørende og samtidig sikre en bedre anvendelse af de tilgængelige ressourcer. 

Styringsdel

5. Afdækning af kapacitet og behov for tilbud  

Mål: Vi ønsker en afdækning af den aktuelle kapacitet samt en prognose for sociale tilbud på kort og lang sigt som grundlag for en strategisk drøftelse af, hvordan KKR Sjælland bedst lever op til sin forsyningsforpligtigelse og sit samarbejde. 

6. Bedre styringsdata og ledelsesinformation

Mål: Vi ønsker at øge gennemsigtigheden på det specialiserede social- og specialundervisningsom-råde gennem udvikling af bedre data om økonomi, aktiviteter og effekten af vores indsatser. Som grundlag for kvalitetsudvikling, styring og bedre køb samt salg af pladser.

Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2023-2024. De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomhedspunkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale.

Behov for tilbud

Der skal i udviklingsdelen indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder (fokusområder), der skal arbejdes med i det pågældende år.  

Med hensyn til behov for tilbud er det generelle billede i kommunerne, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel samt mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på og herunder særligt i forhold til børn/unge med psykiske vanskeligheder og svære sociale problemer samt børn/unge med multiple og sjældent forekommende funktionsnedsættelser. Hos voksne er det særligt i relation til svære sociale problemer, sjældent forekommende og multiple funktionsnedsættelser samt psykiske vanskeligheder og kognitive forstyrrelser.  

Kommunernes tilbagemeldinger i forhold til behov for tilbud indgår i det videre arbejde med rammeaftale 2023-24 og herunder i arbejdet med rammeaftalens fokusområder. 

Styringsdel  

Styringsdelen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner, omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud

Takstanbefaling 2023-2024

I rammeaftale 2021-2022 indgik anbefaling om ikke at bruge ”takstinstrumentet” i form af henstilling over for kommunerne om en given procent takstreduktion, men i stedet opfordre alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private. En tilsvarende takstanbefaling for 2023-2024 er indarbejdet i fokusområde 6 i forslag til rammeaftale. 

Status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne

I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner. 

Rammeaftalen for 2023-2024 består af et kort hoveddokument, som er vedlagt som bilag 1. Herudover indgår i rammeaftalen en oversigt over de bilag, som indgår som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder takstaftalen. Bilagene kan ses på dette link til rammeaftalesekretariatets hjemmeside.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemulighed:

1. Byrådet kan efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget            godkende Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Kommunerne løser den koordinerende rolle via KKR Sjælland, som har nedsat en administrativ styregruppe for rammeaftalen med et tilhørende rammeaftalesekretariat. Kommunerne inddrages både politisk, administrativt samt via Handicapråd og Udsatteråd løbende i processer omkring såvel tilblivelsen af rammeaftalen samt arbejdet med fokusområderne. Ift. rammeaftale 2023-24 planlægges dialog-møde om arbejdet med fokusområderne.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Rammeaftalen berører fagudvalgene: Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget.

Sagens videre forløb

Sagen behandles i økonomiudvalget på møde den 21. november 2022.

Sagen fremsættes til Byrådets beslutning den 28.november 2022. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at tilpasse den ledelsesmæssige og strukturelle organisering i Dagtilbud Vemmelev.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at ændre organiseringen i Dagtilbud Vemmelev til én institution med to afdelinger (handlemulighed A).

Sagens indhold

Dagtilbud Vemmelev har hidtil været drevet som et fællesledet dagtilbud med to særskilte institutioner med én øverste leder med base i Nygården, og med en underordnet pædagogisk leder i Vejsgården. Tidligere har Område Vemmelev også omfattet Akaciegården og Bakkelygård, der gik ud af drift i henholdsvis 2015 og 2014.

Da såvel fælleslederen af Dagtilbud Vemmelev som den pædagogiske leder af Vejsgården har fratrådt deres stillinger i sommeren 2022, har Dagtilbud Vemmelev stået uden varig ledelse siden da. I mellemtiden har én af Slagelse Kommunes andre dagtilbudsledere varetaget interim-ledelse af området.

Pr. 1. oktober er der ansat ny leder af Dagtilbud Vemmelev under overskriften "Ét dagtilbud - to afdelinger".

Med afsæt i opsigelse fra den hidtidige ledelse i Dagtilbud Vemmelev er ledelse og organiseringen i daginstitutionen genbesøgt – dette også i lyset af udspil vedrørende tilpasning af Slagelse Kommunes ledelsesmæssige og administrative konstituering, hvor det betones, at administration og ledelse generelt skal søges nedbragt på alle niveauer.

Forud for sagsfremstillingen har administrationen været i dialog med såvel MED-udvalg som forældrebestyrelse i Dagtilbud Vemmelev. Hér ser man fordele i at ændre organiseringen til én institution med to afdelinger, dog ønsker man fortsat at kunne fastholde særkender i de enkelte afdelinger, ligesom forældreengagementet gennem forældreråd også ønskes bevaret.
Begge dele er stadig muligt og ligger, som det også har gjort hidtil, til lokal forhandling mellem ledelse, forældrebestyrelse og personalegruppen.

Hér skildres tre mulige organiseringsmodeller:

Tilpasning af organiseringen til én institution med to afdelinger

Hver institution i Slagelse Kommune får en grundtildeling på 570.000 kr. Ved at omlægge organiseringen til én institution med to afdelinger bortfalder den ene grundtildeling, således at det samlede budget i Dagtilbud Vemmelev fremadrettet vil få en grundtildeling på 570.000. kr.  (mod tidligere 2*570.000 kr.). Det anbefales, at ændringen i budgettildeling træder i kraft pr. 1. juli 2023, således, at det er muligt for den nye leder at etablere en ny struktur.

Hesselgården i Skælskør har en lignende konstruktion, med tre huse fordelt på to matrikler.
Hér sikres sammenhæng mellem husene gennem koordinerende funktioner i husene, ligesom personalemøder, herunder med kompetenceudvikling, afvikles fælles. Ligeledes trækkes der på personale på tværs af afdelingerne ved sygdom, ferieafvikling, faglige indsatser og lignende og herigennem opleves en vis rød tråd i dagligdagen.

Ved én samlet leder til to institutioner placeres et entydigt ledelsesmæssigt ansvar, der dækker begge afdelinger, hos én leder. Herigennem undgås forfordeling af en afdeling.

Denne model medfører en ændring i forhold til styrelsesvedtægterne, da der fremover vil være én samlet forældrebestyrelse for de to afdelinger, uden underliggende forældreråd og herigennem vil man harmonisere organiseringen med størstedelen af de øvrige kommunale institutioner.

To særskilte institutioner med to særskilte ledere

Ved adskillelse af de to institutioner rent organisatorisk, adskilles Nygården og Vejsgården formelt. Der skal i så fald ansættes en yderligere leder til den ene institution og begge institutioner vil fremadrettet modtage hver deres grundtildeling. Ligeledes vil hver institution skulle have egen forældrebestyrelse.

Vejsgården og Nygården er forskellige i deres pædagogiske struktur. Således er Vejsgården indrettet med aldersopdelte grupper, mens Nygården er indrettet med familiegrupper. Den pædagogiske struktur er uafhængig af organiseringen.

I en model med to selvstændige enheder bør det bemærkes, at både Vejsgården og Nygården er mindre daginstitutioner med plads til henholdsvis 81 og 88 børn (henholdsvis 60 og 69 børn indskrevet pr. 1. oktober 2022). 

Fastholdelse af nuværende organisering med én fællesleder, én pædagogisk leder; to institutioner, men fællesledet

Ved at fastholde nuværende organisering med én fællesleder og én pædagogisk leder vil begge institutioner fremadrettet modtage en grundtildeling hver, og der vil skulle ansættes en pædagogisk leder til at varetage den praktiske, daglige ledelse i den ene afdeling.

Fællesleder har det fulde økonomiske ansvar for begge institutioner og al personaleledelse.

Den fællesledede konstruktion medfører én forældrebestyrelse med to underliggende forældreråd.
Dagtilbud Tårnborg (Kildebakken og Storebæltsvej) er ligeledes et fællesledet dagtilbud. I Dagtilbud Tårnborg er afstanden mellem de to institutioner dog så stor, at det ikke giver mening at sammenlægge til en samlet daginstitution.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov §2 foreskriver, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, som kan uddelegere til rette udvalg.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder:

1. at ændre organiseringen i Dagtilbud Vemmelev til én institution med to afdelinger.

2. at ændre organiseringen i Dagtilbud Vemmelev til to særskilte institutioner.

3. at fastholde nuværende organisering med to fællesledede institutioner i Dagtilbud Vemmelev.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at ændre organiseringen i Dagtilbud Vemmelev til én institution med to afdelinger og anbefaler derfor handlemulighed A. På grund af institutionernes fysiske nærhed og den samlede institutions størrelse vil det være en bæredygtig løsning, der tilmed opfylder ambitionen om mindre ledelse og administration i Slagelse Kommunes samlede organisation, mens en grundtildeling bortfalder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Af budgetforliget af 4. september 2022 fremgår, at der ønskes en ny organisering af dagplejen, som samtidigt kan give en besparelse på 1 mio. kr. i 2023 stigende til 2 mio. kr. i 2024 og fremadrettet.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om udmøntning af besparelse i 2023.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte indsatser, der kan understøtte et tættere samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen om udmøntning af besparelse i 2023 til efterretning.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at hver daginstitution skal stille gæsteplads(er) til rådighed (handlemulighed A).

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at udvalgte daginstitutioner skal arrangere fælles legestuer for dagplejere i lokalområdet (handlemulighed B).

Sagens indhold

Ny organisering af Slagelse Dagpleje er en del af det netop vedtagne budget 2023-2026. I budgetforliget står:

”Dagplejens administration og gæstefunktion samles under en række daginstitutioner. Der tilføres ekstra ressourcer til de institutioner, der får opgaven. Opgaven består blandt andet i personaleledelse og administration samt løbende tilsyn. Det forventes at den ændrede organisering medfører et provenu på i alt 2 mio. kr. når det er fuldt implementeret.”

Forslaget og besparelsen forstås som en kombination af fire tidligere fremsendte prioriteringsforslag, hvis konkrete udmøntning skal tænkes som et samlet hele fremadrettet. De fire tidligere fremsendte forslag er:

• Administrativ sammenlægning af Slagelse Dagpleje og Afdeling for Dagtilbud
• Reduktion i antallet af tilsynstimer i Slagelse Dagpleje
• Afvikling af Slagelse Dagpleje som selvstændig virksomhed
• Afvikling af Slagelse Dagplejes akuttelefon

Dagplejen er en forudsætning for Slagelse Kommunes mulighed for overholdelse af pladsgarantien. Derfor fylder hensynet til kapaciteten en del i tankerne omkring udmøntningen. I beskrivelsen er nævnt væsentlige hegnspæle, hvad kapacitet (såvel fysisk som medarbejdermæssigt) angår. Det er uomgængelige vilkår, som der nødvendigvis skal foreligge en løsning på forud for en fuld implementering af en ny organisering med Dagplejen som en del af daginstitutionerne.

Provenu på 1 mio. kr. hentes i 2023 ved:

• Nedlæggelse af vakant dagplejechefstilling: 0,5 mio.
• Nedlæggelse af vakant dagplejepædagogstilling: 0,315 mio.
• Afvikling af dagplejens akuttelefon - afviklet (2022): 0,185 mio.

Ved at indhente provenuet ved ovenstående i 2023 giver det tid og plads til, at de fornødne trin - herunder pilotprojekter - i procesplanen kan eksekveres, og at de fornødne forhandlinger med faglige organisationer og dagplejerne kan finde sted.

Formål med samdrift

Udover besparelsesperspektivet bør formålet være at skabe en større pædagogisk sammenhæng mellem dagpleje og vuggestue ved tværgående samarbejde, hvor der værnes om det særlige, som henholdsvis dagplejen og vuggestuen repræsenterer.

To initiativer kan for nuværende være med til at understøtte sammenhængen mellem de to tilbudstyper:

• Hver daginstitution skal stille gæsteplads(er) til rådighed, der kan anvendes til gæsteplacering af børn, der er indmeldt i dagplejen og er fyldt 2 år. De 2-årige, der tilbydes én af disse gæstepladser garanteres en plads i den pågældende daginstitution når de fylder 3 år.
• Fælles legestue, der arrangeres af udvalgte daginstitutioner for dagplejere i lokalområdet.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov § 2, som foreskriver, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, som kan uddelegere til rette udvalg. 

Dagtilbudslovens § 4, som foreskriver, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud.

Dagtilbudslovens §1 stk. 2, som foreskriver, at familien skal have mulighed for at vælge mellem forskellige typer af tilbud.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte:

A: at stille krav om at hver daginstitution skal stille gæsteplads(er) til rådighed, der kan anvendes til gæsteplacering af børn, der er indmeldt i dagplejen og er fyldt 2 år. De 2-årige, der tilbydes én af disse gæstepladser garanteres en plads i den pågældende daginstitution når de fylder 3 år.

B: at udvalgte daginstitutioner skal arrangere fælles legestuer for dagplejere i lokalområdet.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at et krav til alle institutioner om, at stille gæstepladser til rådighed kan styrke samarbejdet på tværs mellem dagplejere og daginstitutioner.

Det er endvidere administrationens vurdering, at en række daginstitutioner i samarbejde med grupper af dagplejere skal planlægge og afholde fælles legestuedage.

Dagplejens legestuefaciliteter er løbende blevet inddraget til udvidelse af daginstitutionernes faciliteter således, at det meget få steder i kommunen er muligt at afholde heldagslegestuer. Det er administrationens anbefaling, at behovet for heldagslegestuer fremadrettet bliver tænkt ind som en del af daginstitutionernes virke således, at det også bliver en brobygningsaktivitet for både børn og voksne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen yderligere bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte borgerrådgiverens årsrapport med henblik på evt. igangsættelse af indsatser, der kan tage hånd om de påpegede udfordringer.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter borgerrådgiverens årsrapport med henblik på igangsættelse af indsatser, der kan tage hånd om de påpegede udfordringer.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 30. maj 2022, at Borgerrådgiverens årsberetning for 2021 skal drøftes i alle relevante udvalg for at sikre implementering af de forslag og anbefalinger, som borgerrådgiveren har fremlagt i årsberetningen. Årsberetningen er vedlagt som bilag 1.

Borgerrådgiveren redegør i beretningen for antallet af henvendelser og klager.

I perioden fra 1. januar til 31. december 2021 har der været 391 henvendelser til Borgerrådgivningen. Til sammenligning var der 401 henvendelser i 2020 og 372 henvendelser i 2019. Antallet af klager over sagsbehandlingen i 2021 var 106. Til sammenligning var der 64 klager i 2020 og 90 i 2019.

Borgerrådgiveren konkluderer i årsberetningen, at kommunen på nogle specifikke områder ikke har levet op til god forvaltningsskik, lovgivningens krav og de vedtagne servicemål for borgerkontakt. Sagsbehandlingstiden er fortsat det område, som fører til flest klager, men borgerne klager også over, at de ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget i sagsforløbet, og at vejledningen ikke har været tilstrækkelig.

På baggrund af rapportens konklusioner fremsatte borgerrådgiveren slutteligt tre overordnede anbefalinger, der hver følges op med konkrete forslag til indsatser og initiativer:

1 - At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, hvor myndighedsrollen og grundlæggende forvaltningsretlige regler indgår.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, f.eks. i form af online kurser, tilpasset de opgaver, som medarbejderne skal varetage.
• At det bliver et særligt indsatsområde at sikre tilstrækkelige forvaltningsretlige kompetencer overalt i kommunen – tilpasset det enkelte fagområde.
• At der løbende tilbydes målrettet uddannelse i forvaltningsretlige regler, så det sikres, at medarbejderne er opdateret om reglerne.

2 - At forvaltningen giver konkrete tilbagemeldinger til det politiske niveau om, hvilke initiativer borgerrådgiverens anbefalinger har givet anledning til.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At det ledelsesmæssigt sikres, at det enkelte fagområde inddrager borgerrådgiverens anbefalinger og borgernes henvendelser samt hjemvisninger og ændringer fra klageinstanser i vurderingen af behovet for læring.
• At det enkelte fagområdes iværksatte initiativer indgår i en samlet tilbagemelding fra forvaltningen til Byrådet.

3 - At forvaltningen styrker sin indsats vedrørende sagsbehandlingstiden og kommunikationen med borgerne på dette område.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At der sikres en hurtig ledelsesmæssig opfølgning, når en uventet stigning i antallet af sager fører til en generel lang sagsbehandlingstid.
• At der laves en forventningsafstemning ved første kontakt, så borgeren er klar over, hvad han eller hun kan forvente i forhold til svartider m.v.

   

• At der altid gives besked ved sagsbehandlerskift.
• At der gives ny mødedato samtidig med aflysning af møde.
• At der gives besked til borgeren, hvis sagsbehandlingstiden overskrides.

Særlige opmærksomhedspunkter for Børne- og Ungeudvalget

Det fremgår af Borgerrådgiverens årsrapport s. 9, at Borgerrådgivningen har modtaget 78 henvendelser på Center for Børn og Unges område. Af disse omfatter 5 henvendelser (heraf 4 klager) Afdeling for Skole og 8 henvendelser (heraf er 3 klager)  Afdeling for Dagtilbud.

Borgerrådgiveren bad i februar fagcentrene om en oversigt over de initiativer, der var iværksat for at forbedre sagsbehandlingen/servicen i 2021. Af Borgerrådgiverens årsrapport s. 22-23 fremgår Afdeling for Skole og Afdeling for Dagtilbuds tilbagemelding om iværksatte initiativer til forebyggelse samt forbedring af sagsbehandlingen:

• To pædagogiske udviklingskonsulenter fra PUI er blevet uddannet til antimobbekonsulenter gennem Dansk Center for Undervisningsmiljø. Antimobbekonsulenterne skal rådgive og sparre med skoleledelse, ressourcepersoner og lærere lokalt om mobning/undervisningsmiljø og de regler, der eksisterer på området. Desuden skal de indgå i håndtering af evt. klagesager.
• Afdelingen har i langt højere grad hurtigere og mere direkte kontakt til borgere. I nogle tilfælde foretages en hurtig telefonopringning, men ofte væges at invitere borgeren til et dialogmøde. Desuden er der i PUI/PPR blevet ansat en pædagogisk-psykologisk sagsbehandler, der tager hånd om alle henvendelser inden for det specialpædagogiske område – som regel samme dag, senest dagen efter.
• Afdelingen er opmærksom på, at de decentrale ledere skal have tilstrækkelig viden om og kompetencer til at anvende grundlæggende forvaltningsretlige regler. Det har ikke været muligt at afholde et temamøde omkring grundlæggende forvaltningsretlige regler i 2021, men afdelingen håber at tage fat i det i 2022.

Retligt grundlag

Kommunestyrelseslovens § 2, hvoraf det fremgår, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelsen.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Afdeling for Skole og Afdeling for Dagtilbud er enig i Borgerrådgiverens pointer og anbefalinger:

Vedr. ’At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, hvor myndighedsrollen og grundlæggende forvaltningsretlige regler indgår’.

Administrationen vurderer, at der med fordel kunne iværksættes centrale introkurser om grundlæggende forvaltningsretlige regler. Desuden vurderer administrationen, at der er et behov for løbende fagspecifikke brushup-kurser, hvor målgruppen er medarbejdere i administrationen samt ledelse og  evt. sekretærer på vores virksomheder.

I løbet af 2022 har administrationen iværksat små ’kampagner’ til virksomhedslederne bl.a. via mail, online-møder og vejledninger på InSlag. Som eksempler kan nævnes: 'Korrekt håndtering af områder inden for styrelsesvedtægt for skoleområdet og Handleguiden', 'Fraværsregler i folkeskolen', 'Hvad gælder ved afgørelser i forvaltningsretlig forstand' samt 'Videregivelse af oplysninger og samtykkeregler'.

Når administrationen observerer et område, hvor der vurderes at være behov for et brushup,  herunder omkring de forvaltningsretslige regler, så vil vi fortsat følge op, bl.a. med hjælp fra relevante medarbejdere i kommunen.

Vedr. ’At forvaltningen giver konkrete tilbagemeldinger til det politiske niveau om, hvilke initiativer borgerrådgiverens anbefalinger har givet anledning til’.

Afdeling for Skole og Afdeling for Dagtilbud vurderer, at det er vigtigt med synlighed omkring iværksatte indsatser på dette område fra de enkelte fagområder. Det kan bidrage til større tillid mellem borgere og myndigheder. På den måde bliver det tydeligt at fagcentrene tager borgerne alvorligt og  bestræber sig på at lære og blive bedre.

I Afdeling for Skole og Afdeling for Dagtilbud er vi meget optaget af, at borgere, vi kommer i berøring med, oplever tillid til os. Tillid forudsætter ordentlighed. Det betyder bl.a., at vi beklager, hvis en borger har oplevet sig uretfærdigt behandlet el. lign., vi forsøger at finde løsninger i fællesskab, og vi gør borgeren opmærksom på om dennes henvendelse har givet os anledning til refleksion og læring. Vi bestræber os samtidig på, at de decentrale virksomheder også har et mind-set om ordentlighed.

Vedr.’ at forvaltningen styrker sin indsats vedr. sagsbehandlingstiden og kommunikationen med borgerne på dette område’.

Afdeling for Skole og Afdeling for Dagtilbud er i berøring med et meget stort antal borgere hver dag. Vi bestræber på hurtig kontakt (gerne samme dag eller senest dagen efter), når vi modtager en henvendelse. Det kan være ved en telefonopringning eller ved en mail afhængig af karakteren af henvendelsen. I administrationen er der altid en fast tovholder på borgerhenvendelser, så det sikres, at der bliver forventningsafstemt, kvitteret, journaliseret, at frister overholdes, og at de rette personer kommer ind over. Samtidig skal borgeren altid opleve sig taget alvorligt. Det har haft den effekt, at vi kan løse sager hurtigt og oftest med borgerens tilfredshed.

I øvrigt vurdere Afdeling for Skole og Afdeling for Dagtilbud at særligt ét afsnit i Borgerrådgiverens rapporten har en væsentlig pointe. Afsnittet på side 21 starter med: ’Den rette balance mellem kompetence, kultur og ressourcer er afgørende for at kunne leve op til borgernes forventninger, lovgivningens krav og en effektiv forvaltning.’ Det er netop kompetence, kultur og ressourcer, som vi i det daglige forsøger at balancere bedst muligt, både i administrationen og ude i de enkelte virksomheder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget kan drøfte KLs budskaber til regeringen.

Sagens indhold

I forbindelse med Børn og Unge topmødet i januar 2023, har KL henvendt sig til landets kommuner og fremsendt 8 budskaber til regeringen, som KL har udarbejdet. Budskaberne omhandler særligt udfordringen med mistrivsel blandt børn og unge og den stigende segregering til specialområdet.

Intentionen bag henvendelsen er, at kommunerne hjælper KL med at kvalificere budskaberne.

Budskaberne er vedlagt sagen som bilag 1.

Retligt grundlag

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Eventuelle input til KLs budskaber vil blive samlet af administrationen og oversendt til KL. Der er deadline 17. november 2022.

De forskellige inputs vil herefter indgå i programmet for Børn og Unge topmødet i Aalborg i januar 2023.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage sagen om udmøntning af beslutning om ændring af fritidshjem til SFO til efterretning.

Indstilling

Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen om udmøntning af beslutning om ændring af fritidshjem til SFO til efterretning.

Sagens indhold

Der er med godkendelsen af budget 2023-2026 den 10. oktober 2022 truffet beslutning om at ændre de 4 fritidshjem i Slagelse Kommune til SFO.

Med nærværende sag orienteres Børne- og Ungeudvalget om elementer i udmøntning af beslutningen.

Beslutningen:

Der skal etableres SFO, som erstatter de nuværende fritidshjem (0.-4. klasse) og SFO II for de nuværende klubbørn (5. og 6. klasse) pr. 1. januar 2023.

De nuværende landklubber (5. og 6. klasse) følger med til skolerne og bliver pr. 1. januar 2023 til SFO II. Dette er en midlertidig konstruktion, da der som følge af budgetaftalen skal igangsættes en proces på skoleområdet for at samle alle 10-18-årige i en ny struktur (fra og med 4. klasse), der vil sigte mod opstart pr. august 2023.

Der arbejdes fra alle sider på at opnå så god og smidig en overgang som muligt.

Alle delelementer er beskrevet i bilag 1 "Konvertering af fritidshjem til SFO", herunder implementering og uafklaretheder. Nedenfor er relevante uddrag, som beskriver konkrete elementer i forbindelse med implementeringen.

Der er samlet knap 500 børn indmeldt i fritidshjem og klub i de fire daginstitutioner, der lige nu er ansvarlig for tilbuddene. Antallet af børn har betydning for budgettet i fritidshjemmene, hvor der tildeles et budget pr. barn afhængigt af barnets alder.

Antallet af børn indmeldt i klub har ikke betydning for budgettets størrelse. Institutionerne tildeles en ramme på godt 340.000 kr. uanset antallet af børn, der bruger tilbuddet.

Budget i SFO og SFO II pr. 1. januar 2023
SFO og SFO II i de fire områder tildeles budget efter gældende ressourcetildelingsmodel. Ressourcetildelingsmodellen for samtlige SFO’er i kommunen skal efterfølgende reguleres jævnfør budgetaftalen og der skal reguleres i den samlede tildeling (jævnfør teksten i budgetforliget er det ca. 8%). Endeligt skal der etableres et tilbud på tværs af kommunen for de 10-18 årige. Dette betyder, at tildeling til SFO vil blive reduceret yderligere, når denne struktur er besluttet og bliver implementeret.

I forhold til den nuværende proces med etablering af SFO’er, er der taget afsæt i gældende ressourcetildelinger. Da der ikke er en udspecificeret model omkring SFO II, er der taget afsæt i, at skolerne får det samme beløb, som der hidtil har været tildelt daginstitutionerne, reduceret med den forventede besparelse på 8%.

SFO’erne vippeafregnes ved flere eller færre børn end budgetlagt. Da forældre til børn indmeldt i de fire tilbud ved overgang til SFO vil opleve en højere takst/opkrævning, må det formodes, at nogle vil vælge tilbuddet fra. For ikke at udhule tilbuddet i det første halve år bør det overvejes, ikke at vippeafregne nedad.

Særligt omkring Flakkebjerg (og Dalmose)

Der har været særlig opmærksomhed på Flakkebjerg fritidshjem og konvertering af medarbejdere herfra, da Flakkebjerg Skole i budgetaftalen er indstillet til lukning medio 2023.
Flakkebjerg Skoles SFO bliver i den bygning, der indtil nu har rummet fritidshjemmet indtil sommeren 2023, hvor børn indskrevet i Flakkebjerg Skole forventes at blive flyttet til Dalmose Skole. SFO på Dalmose Skole og SFO på Flakkebjerg Skole vil fra starten indlede et samarbejde, således at forventet sammenlægning i august 2023 kan ske så naturligt som muligt med børn og voksne, der allerede har opbygget kendskab til hinanden.


Bygninger/lokaler

Der er forskellige forhold, der gør sig gældende i de fire områder.

Flakkebjerg:

SFO og SFO II kan indtil sommeren 2023 anvende lokaler, der pt. rummer fritidshjem og klub. Bygningen bør fra august 2023 rumme en stor del af Daginstitutionen Flakkehaven, da denne er i markant bedre stand end de øvrige bygninger.
Daginstitutionen har pt. venteliste for børn under 3 år. Det vil være muligt at tilbyde flere børn en plads, når/hvis SFO sammenlægges med Dalmose på Dalmose Skole.

Dalmose:

Klublokaler ligger allerede på skolen. Der skal udvides med plads til SFO. Det er muligt at udvide ved siden af klubben i de lokaler, der i dag rummer en af dagplejens eneste tilbageværende heldagslegestuer. 
Der må forventes etableringsomkostninger til indretning samt indkøb af materialer/inventar.

Hashøj:

Skole og Daginstitution har til huse i samme bygning, og nuværende placering fastholdes.

Hvilebjerg:

Egnede lokaler skal indrettes på skolen. Der må forventes etableringsomkostninger til indretning samt indkøb af materialer/inventar.Skovbrynet (daginstitutionen som i dag rummer fritidshjemmet) har pladsproblemer og venteliste. Når fritidshjemmet lukkes og SFO åbner i lokaler på skolen vil det åbne for yderligere indskrivning i Skovbrynet.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov §2 foreskriver, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, som kan uddelegere til rette udvalg.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at implementeringen som beskrevet i sagen og uddybet i bilag 1, på alle måder lever op til intentionen i den politiske beslutning om at ændre fritidshjem til SFO'er.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med overgangen søges så mange medarbejdere som muligt, der p.t. er ansat ved de fire fritidshjem, ansat ved SFO’erne. Medarbejdere, der har været tilknyttet fritidshjemmene i de fire tilbud, har for hovedpartens vedkommende haft timer i både fritidshjem og børnehave/vuggestue eller skole.

De skoler, der nu overtager opgaven med at etablere SFO, har defineret hvilke stillinger, der skal varetage det nye tilbud. Samtidigt har de dagtilbud, der afgiver opgaven med fritidshjem, indstillet medarbejdere til omplacering til SFO.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

I 2023 skal der igangsættes proces omkring ny klubstruktur/tilbudsstruktur til 10-18-årige. Børne- og Ungeudvalget orienteres om tids- og procesplan for reorganisering af tilbud 10 – 18-årige på udvalgsmødet den 2. november 2022.

Børne- og Ungeudvalget skal på kommende møde træffe beslutning om, hvordan udgifter til etablering og efterfølgende drift skal finansieres. Sagen præsenteres hurtigst muligt.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om proces for skoleindskrivning af kommende elever til 0. klasse, herunder om sænket klasseloft på de yngste klassetrin. 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.     at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I forbindelse med finansloven 2022 har forligskredsen besluttet, at klasseloftet i 0.-2. klasse skal sænkes fra 28 til 26 elever. Det skal gælde fra næste skoleår for de nye 0.klasser, og skal dermed være fuldt implementeret efter 3 år. Det vil have betydning for den kommende skoleindskrivning af de nye 0.klasser.

Samtidig vil den kommende skoleindskrivning blive påvirket af beslutninger i forbindelse med budget 2023-26 vedr. skolenedlæggelser, ændrede skoledistrikter og grænse for optag af elever efter frit skolevalg.

Normalt sker skoleindskrivning af kommende 0. klasser i november-februar forud for skolestart i august. Stort set alle forældre, der har søgt efter det frie skolevalg, har tidligere fået deres ønske opfyldt.

For at tage alle beslutninger, der træder i kraft pr. 1. august 2023, i betragtning, har administrationen udarbejdet en tids- og procesplan for skoleindskrivning af kommende elever til 0. klasse.

Tids- og procesplan, der vedrører skoleindskrivning af kommende elever til 0. klasse.

For at fastholde muligheden for tidligt at kende det forventede elevtal på de forskellige skoler, har administrationen vurderet, at vi skal fastholde forældres skoleindskrivning i samme periode som normalt.

Der vil i brev til forældrene om skoleindskrivning fremgå, at såfremt forældrene vælger distriktsskolen, og Byrådet beslutter den nedlagt, vil eleverne overgå til deres nye distriktsskole, når de nye distrikter er kendt. Det vil også gælde, såfremt Byrådet træffer beslutning om at ændre på distriktsgrænser andre steder i kommunen. Samtidig kan forældrene forvente en politisk beslutning om antallet af 0. klasser pr. skole samt en grænse for optag af elever ved frit skolevalg. Det vil bl.a. ske med udgangspunkt i Regeringens beslutning om at sænke klasseloftet på de yngste klassetrin. Det kan betyde, at der ikke er plads til alle på en skole, der har søgt om optag efter frit skolevalg. Forældrene orienteres desuden om, at de vil modtage besked om endelig skoleplacering senest i maj.

Denne orientering vil også fremgå af annonce i Ugeavisen om skoleindskrivning, samt når forældrene indskriver digitalt.

De kommende politiske beslutninger vil blive ført ind i styrelsesvedtægten for skoleområdet.

Administrationen tager forbehold for denne tids- og procesplan, da den vil afhænge af andre processer, tekniske ændringer i elevadministrations-systemet og kommende politiske beslutninger.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 36-38 – Om indskrivning i folkeskolen, herunder om frit skolevalg.

Relevante noter hertil fra ”Folkeskoleloven med kommentarer”: Kommunen har mulighed for at gennemføre justeringer af en skoles distrikt i perioden mellem indskrivningsfristens afslutning og skoleårets begyndelse under hensyn til antallet af optagelse i børnehaveklassen det pågældende år.
Det er imidlertid en forudsætning, at der er optaget forbehold for en sådan justering i den meddelelse om indskrivning, som indrykkes i lokalpressen forud for hvert skoleår.

Folkeskolelovens § 24, stk.4 – her fremgår, at endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet seneste d. 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Den 30. november 2022 skal Børne-og Ungeudvalget indstille til Byrådet den 19. december 2022 en grænse for optag efter frit skolevalg for elever i 0.-2. klasse (gældende for de klassetrin, der løbende får et klasseloft på 26 elever implementeret over 3 år).

Det fremgår af budget-teksten, at Børne- og Ungeudvalget skal træffe beslutning om antallet af 0. klasser for skoleåret 2023-2024. Administrationen forventer, at det kan ske 8. marts 2023, når der er truffet beslutning om grænse for optag efter frit skolevalg for de kommende 0. klasser, samt skabt overblik over, hvilke elever der har søgt henholdsvis distriktsskole, privatskole, skole efter frit skolevalg samt skoleudsatte elever.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om definitionen af mellemformer, herunder procesplan for udvikling af mellemformer i almenområdet.

Indstilling

Skolechefen indstiller

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om procesplan for udvikling af mellemformer i almenområdet.

Sagens indhold

I forbindelse med budgetforliget 2023-2026 er det besluttet at der skal oprettes flere specialklasserækker, autismetilbud, mellemformer og lignende tilbud så almenområdet i højere grad end i dag, på tværs af skoler kan tilbyde specialundervisning. Målet er at Slagelse Kommune fremover kan rumme og inkludere 2/3 af børnene med særlige undervisningsbehov som en del af almenområdet, mens den sidste 1/3 tilbydes specialundervisning på egentlige specialskoler. I dag har ca. 900 elever brug for specialundervisning, hvor 600 af disse børn tilbydes specialundervisning på specialskoler.

Mellemformer er initiativer og undervisningsformer, der retter sig mod både børn med specialpædagogiske behov og børn med almenpædagogiske behov. Udgangspunktet er elevens tilknytning til stamklassen.

Mellemformer er i Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om mellemformer identificeret som en pædagogisk tilgang til undervisningen med henblik på at skabe et inkluderende læringsmiljø til glæde for alle børn.

Mellemformer indebærer organisering, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder i almenundervisningen, eller der er et tilrettelagt samarbejde mellem undervisningen i de almene klasser og specialklasser. Mellemformer foregår i og uden for stamklassen. Eleven er i stamklassen mindst halvdelen af undervisningstiden.

Administrationen har defineret "mellemformer" til at være alle de særlige indsatser, som ikke kræver en visitationsafgørelse, jf. Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Se grafisk fremstilling i bilag 1.

Skolerne og administrationen er optaget af at undersøge og afprøve hvordan mellemformer kan bidrage til at øge fleksibiliteten i organisering af undervisningen, så elever med særlige behov lettere kan rummes i det almene klassefællesskab, herunder hvordan de kan bidrage til at styrke skolernes mulighed for at handle hurtigt og effektivt for at hjælpe elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning. Se eksempler på mellemformer i Slagelse i bilag 2. En oversigt over de specialpædagogiske foranstaltninger der kræver visitation findes i bilag 3.

Det vurderes at PUI’s funktion har en afgørende rolle i udviklingen af mellemformer mellem almen- og specialundervisning. PUIs medarbejdere skal understøtte almenområdet med indføring af en systematisk specialpædagogisk tilgang i læringssammenhæng. Specialtilbuddene, Sundhedstjenesten, Afdeling for Børn og Familie, samt øvrige understøttende funktioner kan ligeledes bidrage til dette.

Administrationen har udarbejdet en tids- og procesplan for udvikling af mellemformer på almenskolerne. Udvikling af mellemformer forudsætter muligheder for fleksible organisationsformer på skolerne, med formålet at øge fleksibiliteten i undervisningen og styrke kapacitetsopbygning på almenområdet, herunder i form af samarbejds- og sparringsmuligheder for lærer og pædagoger med kollegaer med specialpædagogiske kompetencer. Udvikling af mellemformer forudsætter derudover at kompetencen for oprettelse af specialtilbud iht. Folkeskolelovens §20.2 foreligges visitationsudvalget.

Tids- og procesplan, der vedrører udvikling af mellemformer

Administrationen gør opmærksom på, at der må tages forbehold for denne tids- og procesplan, da den vil afhænge af andre processer og kommende politiske beslutninger.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven, som indeholder redskaber der muliggør tilrettelæggelse af relevant undervisningstilbud til elever med særlige behov, og som kan understøtte inklusionen i almenklassen. Folkeskoleloven beskriver rammerne for følgende muligheder: holddannelse, undervisningsdifferentiering, supplerende undervisning, tolærerordninger og undervisningsassistenter.

Vejledning om mellemformer, Børne- og Undervisningsministeriet, 2021. Mellemformer er ikke et begreb, der er defineret i lovgivningen på skoleområdet. Vejledningen indeholder en indkredsning af begrebet mellemformer, og belyser en række muligheder for at skabe inkluderende læringsmiljøer gennem almenundervisningen og specialpædagogiske metoder.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand bestemmer rammerne for specialundervisningen, som bådes kan gives i almenklassen, specialklasse eller på en specialskole.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget er tidligere orienteret om historik på dette område, som ad flere omgange i de seneste 12 år har været på den politiske dagsorden. Der har været et ønske om at se på muligheder for en mere sammenhængende organisering af fritidstilbuddene. Strukturen på området er dog forblevet stort set uændret. Historik på området er vedlagt sagen som bilag 1.

Byrådet har i budgetprocessen 2023 – 2026 i tillæg hertil besluttet at reorganisere ungdomsskole, klub-tilbud mm. fra og med 4. klasse, gældende for de 10 - 18 årige og med effektuering fra 1. august 2023.

Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet en foreløbig tids- og procesplan, som er vedlagt sagen som bilag 2.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov § 2 foreskriver, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, som kan uddelegere til rette udvalg.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at arbejdet med at samle og organisere området er en kompleks størrelse, som har gensidige afhængigheder til de øvrige opgaver, som er afledt af budgetvedtagelsen og gælder for skoleområdet.

Derudover bemærker administrationen, at tidsrammen i forhold til besparelse og en ordentlig inddragelse af interessenter i forvejen er stram, hvorfor det kan blive aktuelt med løbende justeringer for at nå målsætningerne, som er vedtaget politisk.

Administrationen vurderer ligeledes, at det er afgørende med løbende inddragelse af interessenter i processen, for at kvalificere og nå målsætningen om den endelig organisering af området.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Administrationen har været i dialog med en række relevante centre, herunder Center for Kommunale Ejendomme, Center for Miljø, Plan og Teknik m.v. I den sammenhæng bemærkes det, at drøftelserne har belyst en række opmærksomhedspunkter og afledte konsekvenser ved en omorganisering af området. Disse gælder bl.a. potentielt nye udgifter til kapacitetsflytning og nye udgifter til transportmuligheder for de berørte børn og unge, som risikerer at miste deres nuværende fritidstilbud.

Sagens videre forløb

Administrationen forventer at have et eller flere oplæg til organisering af området klar til præsentation for Børne- og Ungeudvalget i februar 2023.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om tilpasning af administrative, centrale og understøttende funktioner på dagtilbudsområdet på baggrund af beslutning om budget 2023-2026.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller,

1.     at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Af budget 2023-2026 fremgår seks særskilte tiltag, der indebærer tilpasninger af administrative, centrale eller understøttende funktioner på dagtilbudsområdet:

• Reduktion af pædagogiske konsulenter (3 til 2)
• Administrativ sammenlægning af Afdeling for Dagtilbud og Slagelse Kommunes Sundhedstjeneste
• Reduktion af central pulje til kompetenceudvikling
• Reduktion af central pulje til driftsunderstøttelse
• Halvering af antallet af inklusionsvejledere (PUI)
• Halvering af antallet af flersprogspædagoger (Nordbycenteret)

Reduktionen af pædagogiske konsulenter udmøntes ved ikke at genbesætte den ene stilling som pædagogisk konsulent, der bliver vakant primo 2023. Tilsynspraksis og understøttende funktioner, der varetages af de pædagogiske konsulenter tilpasses tilsvarende.
Der iværksættes en evaluerings- og tilpasningsproces af det eksisterende tilsynskoncept. Det tilpassede koncept forventes at kunne forelægges Børne- og Ungeudvalget den 1. februar 2023 (se bilag 1).

Den administrative sammenlægning af Afdeling for Dagtilbud og Slagelse Kommunes Sundhedstjeneste udmøntes ved at sundhedstjenestens ledelse og administration flytter lokalitet til Willemoesvej 2C, hvor Afdeling for Dagtilbud har til huse. Opgavefællesskab og synergieffekter af fælles administration indhenter det prospektuerede provenu i 2023(se bilag 1).

Reduktion af centrale puljer (kompetenceudvikling og driftsunderstøttelse) udmøntes ved aktivitetsnedgang på de konkrete poster og forskydning af ansvar og opgaver til de decentrale enheder. Tilkoblingen til Rambølls Hjernen & Hjertet ophører dog først ved udgangen af 2023, med henvisning til høringssvar fra decentrale virksomheder, der ønsker fortsat adgang til værktøjerne indtil et passende alternativ er tilvejebragt (se bilag 1).

Halvering af antallet af inklusionsvejledere udmøntes ved ikke at genbesætte vakante stillinger. Tilpasningen er allerede foregået i en samtænkt proces, hvor yderligere reducering af PUI's økonomiske ramme er inkluderet (se bilag 2).

Halvering af antallet af flersprogspædagoger udmøntes ved ikke at genbesætte vakante stillinger og ved yderligere afskedigelser svarende til 2,4 fuldtidsstillinger (se bilag 2).

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov §2 foreskriver, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, som kan uddelegere til rette udvalg.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

De beskrevne tiltag vil ved gennemførelse resultere i de anførte besparelser. Administrationen vurderer, at udmøntningen lever op til intentionen i budgetforliget af 4. september 2022 og Budget 2023-2026.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen yderligere bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

 

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagens indhold

Fra udvalgets tidligere møder resterer flg. punkter at blive behandlet:

Møde den 2. februar 2022: Drøftelse af de aktuelle skoledata, med særligt fokus på udskoling og overgangen til ungdomsuddannelserne

Følgende datoer er lagt i udvalgets kalender:

2. november 2022: Udvalgsmøde

18. og 19. november 2022: Temamøde

30. november 2022: Udvalgsmøde

7. december 2022: Ekstraordinært udvalgsmøde

plus møderække i 2023: 11/1 + 1/2 + 8/3 + 29/3 + 3/5 + 31/5 + 9/8 + 6/9 + 4/10

Der er udarbejdet et årshjul, der illustrerer udvalgets arbejde i 2022 og 2023. (Bilag 1)

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.