Byrådet – Referat – 22. maj 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

John Dyrby Paulsen (A) havde afbud. Bodil Knudsen (A) deltog som stedfortræder.

Peter Lotinga (C) havde afbud. Lotte Brøns (C) deltog som stedfortræder.

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

 Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

 

 Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender dagsordenen.

2. Budgetopfølgning.1.for 2023 - Forventet resultat for alle udvalg (B)

Beslutning

At 1: Sagen taget til orientering.

At 2-3: Godkendt.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgning 1. for 2023, samt forventninger til forventet resultat og budgetudfordringer for 2023.

Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget og fagudvalgene godkende bevillingsansøgninger, samt budgetomplaceringer mellem udvalg.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget og fagudvalgene orienteres om forventet regnskab for 2023.

2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender bevillingsansøgninger i 2023 jf. sagens pkt. 1.a til 6.a, samt at bevillinger vedr. 2024-2026 indarbejdes i forslagsbudgettet for 2024-2027. 

3. at tillægsbevillinger på i alt 30,6 mio.kr. finansieres af kassen.

Sagens indhold

Konklusion

Resultatet af det skattefinansierede område viser et forventet driftsunderskud for 2023 på 105,5 mio.kr. – sammenholdes resultatet med det vedtagne budget har der været en negativ udvikling på 135 mio.kr. 

Ses resultatet i forhold til seneste budgetopfølgning pr. marts 2023 er resultatet på det skattefinansierede område efter besluttede tiltag på både drift og anlæg forværret med 35,9 mio.kr. som følge af stigende udgifter på især driften. 

Resultatet betyder også at servicerammen forventes overskredet med 66 mio.kr., samt at der inkl. finansiering forventes et kassetræk på 138,6 mio.kr. 

Det skal bemærkes, at det afrapporterede merforbrug vil kunne reduceres med 12,6 mio.kr. såfremt Socialudvalget og Økonomiudvalget godkender udarbejdede handleplaner.   

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt
(mio. kr.)

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet
resultat
BO1

Forventet
resultat
BS

Afvigelse
BO1

Resultatopgørelse

Indtægter

-5.941,7

-5.941,7

-5.940,7

-5.940,7

1,0

Driftsudgifter 

5.823,7

5.855,4

5.896,4

5.862,9

41,0

Heraf: serviceudgifter

3.994,7

4.040,0

4.060,7

4.022,5

20,7

Øvrige driftsudgifter

1.829,0

1.815,4

1.835,7

1.840,4

20,3

Renter m.v.

5,9

7,1

7,1

7,1

0,0

Anlæg

83,8

143,3

142,7

140,3

-0,6

Renovation (brugerfinansieret)

-3,1

-3,1

-3,1

-3,1

0,0

Resultat i alt

-31,5

61,0

102,4

66,5

41,4

Finansieringsoversigt

Resultat efter renter 

-31,5

61,0

102,4

66,5

41,4

Optagne lån

-63,0

-90,3

-72,3

-72,3

18,0

Afdrag på lån

103,2

103,2

103,2

103,2

0,0

Finansforskydninger

-38,1

5,3

5,3

7,3

0,0

Ændring af kassebeholdning

-29,4

79,2

138,6

104,7

59,4

* positive tal = udgifter eller kasseforbrug

Den negative udvikling skal ses i sammenhæng med særligt følgende faktorer (inkl. overførelser fra 2022 på drift og anlæg):

  • Tillægsbevillinger på anlæg 59,5 mio.kr. (efter redisponering i april 2023)
  • Tillægsbevillinger på drift for netto 31,7 mio.kr.
  • Forventet merforbrug på overførelses- og serviceudgifter

Udgangspunktet for budgetopfølgning 1.

Alle fagudvalg har i maj behandlet Budgetopfølgning 1. for 2023 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2023. Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i de forudsætninger, som Budget 2023-2026 bygger på, herunder implementering af besparelsesforslag.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist i ovenstående opstilling. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. ultimo marts 2023 på drift og anlæg inkl. overførsler fra 2022.  Desuden er Byrådets beslutning på mødet d. 24. april 2024 omkring redisponering af anlægsrammen også  indarbejdet i denne sag.

Resultatet af Budgetstatus er beskrevet nærmere i bilag 1.

Indtægter

Under indtægter er der på nuværende tidspunkt afsat en foreløbig kollektiv skattesanktion på 1,0 mio. kr. – afventer konkret udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring individuel/kollektiv sanktion.

Der er på nuværende tidspunkt ikke indregnet forventninger til evt. midtvejsregulering for 2023, da det på nuværende tidspunkt er usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne bliver kompenseret for stigende overførelsesudgifter grundet nyt beskæftigelsesskøn og stigende serviceudgifter grundet nye skøn for pris- og lønudvikling 

Seneste Økonomiske redegørelse fra marts 2023 kunne tyde på en kompensation - en evt. kompensation vil relatere sig til en række af af de nedenfor beskrevne budgetudfordringer. Midtvejsreguleringen kendes dog først når Økonomiaftalen for 2024 foreligger.

Resultat drift

Økonomiudvalget

Samlet forventes et mindreforbrug på 5,3 mio.kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på administration og tværgående områder på godt 13 mio.kr. Kommunale Ejendomme forventer et merforbrug på netto 7,9 mio.kr. primært afledt af stigende energipriser.   

Erhverv- og Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget

Der forventes et merforbrug på overførelsesudgifter netto på 19,1 mio. kr. Afvigelsen dækker over forskelle områder – hvor den primære årsag til afvigelsen skyldes forventninger til højere ledighed, flere på sygedagpenge end budgetlagt i alt 40,6 mio.kr.  På Resurseforløb, fleksjob og tilbud på til udlændinge er der til gengæld et mindreforbrug på 20,7 mio.kr.

Klima- og Miljøudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. som udskydelse af projekter vedr. Skovrejsning, oprensning af PFAS, og natur- og vandløbsprojekter samt ikke disponerede beløb som først forventes anvendt i 2024 

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug 8,1 mio.kr. som fordeler sig således:

  • Lukning af Rosenkildevej 87-89 forventes at medfører en merudgift på 15 mio.kr. i 2023
  • Center for Psykosocial Udvikling i Slagelse forventer merforbrug på 0,8 mio.kr.
  • Børn og Familie forventer mindreforbrug på 13,9 mio. kr. fordelt på forebyggende foranstaltninger og anbringelser.
  • På virksomhederne Klostermarken, Halseby og Havrebjerg forventes et merforbrug på omkring 5,1 mio.kr.
  • På Førtidspensioner og Boligstøtte forventes på Seniorpension et merforbrug på 2,1 mio.kr.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget 

Udvalget forventer et merforbrug på 0,7 mio.kr. som skydes merforbrug på drift af svømme-hallerne på 1,4 mio.kr.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 1,0 mio.kr.  På færgedrift forventes et merforbrug på 0,5 mio.kr. som følge af stigende priser på brændstof. Busdrift forventer et merforbrug på 7,4 mio.kr som følge af generelt højere udgifter til Movia, samt efterbetaling for regnskab 2022. Merforbruget oppevejes af mindreforbrug på vejbidrag til SK-forsyningen, samt Entreprenørservice.   

Seniorudvalget  

Udvalget forventer en stigning i merforbruget til 20,9 mio.kr.  Merforbruget fordeler sig over forskellige områder som f.eks. hjemme- og sygeplejen, plejecentre, mellemkommunale betalinger og midlertidige pladser på Blomstergården. Samtidig forventes mindreforbrug på hjælpemidler og elever. 
Udvalget søger tillægsbevillinger for 10,5 mio.kr. med henblik på  korrektion af manglende budget til drift af midlertidige boliger på Blomstergården, samt korrektion af manglende nulstilling af budgetramme på hjemmeplejen (0-budget)   

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et merforbrug på 5,9 mio.kr. fordelt med merforbrug på skoler med 11,3 mio.kr. og et mindreforbrug på 5,4 mio.kr. på Dagtilbud.

Merforbruget på skoler kan henføres til afledte udgifter til  ny skolestruktur samt merforbrug på specialundervisningen baseret på forbrug i 1. kvartal 2023. Til budgetopfølgning 2. forventes at foreligge et samlet overblik på de 2 områder – det forventes at igangsatte initiativer vil have en mærkbar positiv økonomisk påvirkning af økonomien på specialundervisningen.      

Sundhedsudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 2,6 mio.kr. som kan henføres til mindreforbrug på betalinger til regionen, samt mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering.  

Anlægsudgifter

Det forventes på anlæg efter redisponering afholdt udgifter for netto 142,7 mio.kr. og at 0,6 mio.kr. ikke vil blive anvendt i 2023.

Byrådet godkendte på mødet i april 2023 administrationens forslag til redisponering som betød at   anlægsrammen i 2023 kunne nedjusteres med 29,3 mio.kr. og omplaceres til 2024 til senere politisk prioritering.

Serviceramme

Servicerammen er i det vedtagne budget fastsat til 3.994,7 mio.kr. Med de givne tillægsbevillinger, og forventede merforbrug forventes et forbrug på serviceudgifter på 4.061 mio. kr. svarende til en forventet overskridelse af servicerammen på 66 mio.kr. 

Forbrugsprocenter 

I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. april 2023
1,8 % under sidste års niveau. Ses forbrugsprocenterne ifht. korrigeret budget ligger
forbrugsprocenten nogenlunde på sidste års niveau.

Udviklingen i månedlige forbrugsprocenter i henholdsvis 2021 og 2022 har været meget uens og det er derfor være svært at komme med en konklusion på baggrund af de 2 sidste års forbrugs-procenter. Forbrugsprocenten er dog forsat faldende ift. 2022 og begynder at ligge under 2021.

 

Der er afrapporteret en forventet overskridelse af servicerammen på 66 mio.kr. svarende til en forbrugsprocent på 101,7 % ift. vedtaget budget - som er lavere end både 2021 (103,0 %) og 2022 (103,6 %).

Forbrugsprocenter ift . vedtaget budget

 

Januar

Februar

Marts

April

2021

8,8

16,9

25,1

33,4

2022

9,7

18,0

26,4

34,9

2023

8,9

16,6

25,2

33,1

ift. korrigeret budget

 

Januar

Februar

Marts

April

2021

8,6

16,4

24,4

32,4

2022

9,1

16,8

24,7

32,7

2023

8,8

16,4

24,9

32,8

Likviditet

Budgetopfølgningen estimerer en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 126 mio.kr. Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 215 mio.kr. ved starten af 2023 og forventes med et fald på omkring 89 mio.kr. i løbet af 2023 - blandt andet som følge af tidligere kassetræk i 2021 og 2022, samt et fortsat kassetræk i 2023. (bilag 1. afsnit 3)

Langfristet gæld og forpligtigelser

Den langfristede gæld og øvrige forpligtigelser er fortsat faldende og forventes, inkl. forventet optagelse af lån på 72,3 mio.kr. at falde fra 1,466 mia.kr. til 1,412 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Ansøgning om bevillinger

  1. Økonomiudvalget
    1. I forbindelse med redisponering af anlægsrammen for 2023 og flytning af afsat anlægsbudget til elektrificering af Agersøfærgen til 2024 skal afsat budget til lånefinansiering på 18 mio.kr. omplaceres til 2024.
  2. Socialudvalget
    1. I forbindelse med overførsel fra 2022 til 2023 er der fejlagtigt på takstvirksomheder overført for meget merforbrug til 2023 på 1,1 mio.kr. Det drejer sig primært om merforbrug fra 2020, hvor det ikke har været muligt at indregne/opkræve merforbruget via takster for 2022.
  3. Kultur-, fritids- og Turismeudvalget
    1. I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab på Sørbyhallen er mindreforbrug på 0,9 mio.kr. fejlagtigt tilført kassen. Mindreforbruget er nemlig allerede tilført kassen i forbindelse med redisponering af anlægsrammen i 2022.
  4. Seniorudvalget
    1. Generelt nulstilles ubalance på såkaldte ”0 budgetter” opstået som følge af Pris- og lønfremskrivning ved budgetlægningen. Budgetrammen på Hjemmeplejen er til budget 2023 fejlagtigt ikke blevet nulstillet og udviser en budgetubalance på 5,6 mio.kr. som ikke vil kunne hentes driftsmæssigt.
    2. Midlertidige pladser på Blomstergården udviser et merforbrug på 4,9 mio.kr. og skal det nuværende serviceniveau fastholdes er der behov for en tillægsbevilling i 2023, samt tilsvarende forhøjelse i budgetoverslagsårene.
    3. En del af midler afsat til ”Initiativer i Sundhedsreformen” afsat under Seniorudvalget vedr. kronikertilbud på 1,3 mio.kr. skal budgetomplaceres til Sundhedsudvalget.
  5. Børne- og Ungeudvalget
    1. Der er modtaget tilsagn om tilskud på 8,8 mio.kr. i 2023-2025 til ”Puljen til flere pædagoger i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner”. Der er søges indtægts- og udgiftsbevilling på -8,8 mio. kr./8,8 mio.kr. i årene 2023 -2025.
  6. Sundhedsudvalget
    1. Det har vist sig at midler til ”Ensomme ældre” 0,3 mio.kr. i 2023 og 2024 ikke henhøre under Sundhedsudvalgets område og derfor skal budgetomplaceres til Seniorudvalget.

 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan tage orientering om forventet regnskabsresultat til orientering, samt godkende ansøgninger om bevillinger, samt igangsatte handleplaner m.m.

2. Byrådet kan vælge at godkende denne budgetstatus inkl. ansøgning om tillægsbevillinger, forslåede handlemuligheder, samt allerede igangsatte handleplaner m.m. - men samtidig beslutte yderligere initiativer med henblik på at nedbringe forventet merforbrug. 

3. Byrådet kan vælge ikke at godkende denne budgetstatus og komme med alternative forslag og beslutninger omkring den økonomiske styring for 2023.

Omkring handleplaner er der følgende bemærkninger 

Der er udarbejdet handleplaner hvor effekten af handleplanen ikke er indarbejdet i forventet resultat - da handleplanen kræver politiks godkendelse. Det betyder at hvis handleplanen godkendes vil det afrapporterede merforbrug kunne nedsættes med 12,6 mio. kr.   

 

Handleplaner som skal godkendes - som vil kunne forbedre forventet resultat

Udvalg

Område

Beløb      mio.kr.

Økonomiudvalget

Ejendomsservice

10,4

Socialudvalget

Familieinstitutionen Havrebjerg

0,8

Socialudvalget

Opholdsstedet Halseby

1,4

i alt

12,6

Igangværende handleplaner med mulighed for yderligere effekt

Seniorudvalget

Plejecentre -  effekt af tiltag kendes pt. ikke

Kultur-, og Fritids- og Turismeudvalget

Svømmehaller - forslag forelægges udvalget i maj 2023

Der er også på enkelte områder ikke udarbejdet konkret handleplan det drejer sig om følgende områder. 

  • Merforbrug på i forbindelse med lukning af Rosenkildevej 87-89 på omkring 15 mio.kr. hvor der forventes fremsendt ansøgning på tillægsbevilling. Det endelige beløb kendes først når regnskabet for den lukkede institution er kommet på plads. Omkostningerne fordeles forholdsmæssigt imellem kommuner som har haft borgere på institutionen og Slagelse kommunes borgere. (fordeling er pt. ikke opgjort)
  • Merforbrug på specialundervisningen på 21,9 mio.kr. - her er Børne- og Ungeudvalget forelagt notat om de budgetmæssige udfordringer. Frem til Budgetopfølgning 2. kommer et mere præcist billede af de økonomiske udfordringer på specialundervisningen og almenområdet som skal ses under et ift. den nye skolestruktur. 

Beslutning på Seniorudvalget omkring handleplaner:  

Handleplanen for plejecentre ønskes yderligere belyst i forhold til en nærmere konkretisering af
Indsatsområde 5: Løbende driftsudgifter - plejecentrenes busser, abonnementer m.m. Handleplanen træder i kraft fra politisk godkendelse.

Vurdering

Konklusionen ved budgetstatus primo 2023 var at økonomien fortsat var under stort pres og der var behov for at igangsætte yderligere tiltag for at få skabt økonomisk balance. Derfor anbefalede Direktionen Byrådet følgende tiltag som blev godkendt på mødet i marts 2023.

  • Driftsramme på service nedjusteres generelt med 0,5 % - svarende til 19,9 mio.kr.
  • Anlægsramme gennemgås med henblik på at udskyde anlægsprojekter til 2024 – anlægsprojekter for 29,3 mio.kr er i april 2023 besluttet udskudt til 2024.

Ved budgetopfølgning 1. og efter igangsatte tiltag er økonomien fortsat under stort pres og resultatet er yderligere forværret. Det betyder at både at både likviditet og overholdelse af servicerammen fortsat er udfordret.

Når der kigges på udviklingen i forbrugsprocenter i forhold til 2021 og 2022 ses der en positiv udvikling og indregnes forventet effekt iværksatte handleplaner, samt en mulig positiv midtvejsregulering for 2023 er der indikationer på at forventet resultat for 2023 vil kunne blive bedre end afrapporteret.

Udviklingen følges tæt frem mod budgetopfølgning 2 til august 2023 med henblik på vurdering af behov for yderligere tiltag som kan nedbringe merforbruget og forbedre det økonomiske resultat.       

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 Der er til denne budgetopfølgning søgt følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

2.a Takster regulering.

Social

1.129

 

 

 

4.a Hjemmeplejen

Senior

5.633

 

 

 

4.b Blomstergården

Senior

4.900

4.900 

4.900 

4.900

4.c Initiativer sundhedsreformen

Senior

Sundhed

-1.273

1.273

-1.324

1.324

-1.340

1.340

-1.361

1.361

5.a Pulje dagtilbud udsatte børn

BUU

-8.772

8.772

-8.772

8.772

-8.772

8.772

 

6.a Budget ensomme ældre

Sundhed

Senior

-316

316

-340

340

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

3.a

KFTU

941

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

1.a Lån

 ØU

18.000 

 -18.000

 

 

Kassen

 

-30.603 

 13.100

-4.900 

-4.900 

 * positive tal = styrkelse af kassen

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger  

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

 

 

 

Sagens forløb

15-05-2023 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til orientering i Byrådet.

At 2-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.


3. Nye overførselsregler for driftsudgifter (B)

Beslutning

(A) stillede følgende ændringsforslag:

At byrådet vælger handlemulighed C

For stemte 8: (A)

Imod stemte 22: (V), (C), (F), (B), (D), (I) og (O)

1 undlod at stemme: (Ø)

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

At 1: Handlemulighed A godkendt. 

For stemte 22: (V), (C), (F), (B), (D), (I) og (O)

Imod stemte 9: (A) og (Ø)

 



Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende nye regler for overførsel af driftsudgifter mellem årene fra og med Budget 2023. 

 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender nye overførselsregler for driftsudgifter i Kasse- og Regnskabsregulativet, således at de svarer til model B fra og med Budget 2023

 

Sagens indhold

De nuværende regler for overførsel af driftsudgifter mellem årene er beskrevet i kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ. Budgetramme A er driftsudgifter med overførselsadgang og indeholder serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og udgifter til ældreboliger.

Det nuværende regelsæt understøtter, at prioriteringer og tilrettelæggelse af økonomien sker bedst decentralt:

- mindre- eller merforbrug overføres fuldt ud
- handleplaner udarbejdes løbende ved forventet merforbrug over 1,0 mio. kr. eller mere end 5% af korrigeret budget og skal forelægges politisk

Administrationen foreslår, at reglerne ændres for at for at skabe større sikkerhed omkring serviceramme og likviditet og for at give bedre mulighed for prioritering på tværs.

På møde i november 2022 udsatte Økonomiudvalget drøftelsen af nye overførselsregler til foråret 2023. Oplæg til nye regler har senest været drøftet på Byrådets temamøde 27. marts 2023. 

Retligt grundlag

Kommune styrelseslovens §40 stk. 2: Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

Model A:
- alle budgetenheder kan maksimalt overføre 3% af korrigeret budget
- budgetrammer til flerårige projekter overføres 
- merforbrug overføres fuldt ud og der udarbejdes handleplaner efter gældende  styringsregler
- følgende områder fritages for overførselsadgang: aktivitetsbestemt medfinansiering,      krisecentre, vintervedligehold, såkaldt "tværgående puljetræk" (forsikrings- og barselspuljen,  indefrosne feriepenge mm.), vippeafregningerne på dagtilbuds- og skoleområdet samt fri-,  privat- og efterskoler, skadedyrsbekæmpelse, Udbetaling Danmark, administrativt overhead  under ØU, støttet boligbyggeri, renovation, da der for disse områder sker en automatisk  regulering

Model B:
- alle budgetenheder kan maksimalt overføre 1% af korrigeret budget, dog mindst 100.000 kr. Det  er muligt at søge om overførsel over 1%, og ansøgninger herom behandles i direktionen  ultimo januar
budgetrammer til flerårige projekter overføres
merforbrug overføres fuldt ud og der udarbejdes handleplaner efter gældende  styringsregler
- følgende områder fritages for overførselsadgang: aktivitetsbestemt medfinansiering,  krisecentre, vintervedligehold, såkaldt "tværgående puljetræk" (forsikrings- og barselspuljen,  indefrosne feriepenge mm.), vippeafregningerne på dagtilbuds- og skoleområdet samt fri-,  privat- og efterskoler, skadedyrsbekæmpelse, Udbetaling Danmark, administrativt overhead  under ØU, støttet boligbyggeri, renovation, da der for disse områder sker en automatisk  regulering

Model C:

- beholde de nuværende regler

Vurdering

Med baggrund i kommunens økonomiske situation er det administrationens vurdering, at der er behov for nye overførselsregler for at mindske trækket på likviditeten og mindske risikoen for at overskride servicerammen.

Administrationen anbefaler derfor model B.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

15-05-2023 Økonomiudvalget

(V), (C), (F) og (B) stillede følgende ændringsforslag:

"At handlemulighed A indstilles til byrådets godkendelse"

For stemte 7: (V), (C), (F), (B), (I) og (O)

Imod stemte 1 : (A)

Ændringsforslaget blev vedtaget.

(A) ønsker model C,  for at sikre at virksomhederne budgetmæssigt kan planlægge over flere år. (A) mener, at den nye direktion i stedet skulle kunne gå tættere på den løbende drift for at sikre bedre afrapportering og drift.






4. Frigivelsessag - Offentligt tilgængelige ladestandere (B)

Beslutning

At 1-3: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Efter gennemført udbud på offentligt tilgængelige ladepunkter i Slagelse Kommune, skal Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget, beslutte hvordan fordeling af indtægter og udgifter samt godkende de nødvendige bevillinger. Det skal også besluttes hvordan koncessionsafgiften anvendes. 

 Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der meddeles en indtægtsbevilling fra koncessionsaftalen på 1.314.000 kr. i 2023 og at der indarbejdes en indtægt på 1.314.000 kr. i budgetbehandlingen for 2024-27.  

2at Byrådet godkender, at der meddeles udgiftsbevilling på de nødvendige udgifter til afmærkning af lade-parkeringsbåse og kontraktstyring på i alt 358.000 kr. i 2023, og at der indarbejdes en udgift å 358.000 kr. i 2024 til budgetbehandlingen for 2024-27.

3. at Byrådet godkender at udgifterne betales af indtægterne fra koncessionsaftalen og at restbeløbet tilføres kassen.

Sagens indhold

Ifm. vedtagelse af DK2020 klimaplanen var der afsat 1.100.000 kr. årligt i 2023 og 2024 til etablering af offentlig tilgængelige ladepunkter (ladestander). 

I efterår 2022 blev der udarbejdet et udbud på disse ladestander, som nu er afsluttet. Der er indgået kontrakt med den vindende tilbudsgiver som vandt udbuddet med en koncessionsafgift på i alt 2.628.000 kr. Det betyder, at frem for at ladepunkter koster kommunen penge, genererer de nu en indtægt. 

Klima- og Miljøudvalget blev på mødet den 1. november 2022 orienteret om udbudssagen. Der fremgik det, at udgifterne som kommunen skal afholde til skiltning og opmærkning af parkeringsbåsene vil beløbe sig til i alt ca. 316.000 kr. Efterfølgende er det vurderet, at det også er nødvendigt at afsætte i alt 400.000 kr. i alt fordelt over 2023 og 2024 til intern kontraktstyring og projektledelse. I alt udgør udgifterne i alt 716.000 kr. fordelt over 2 år som kommunen skal afholde. 

Derfor ser regnestykket noget anderledes ud:  

Koncessionsafgift (indtægt til kommunekassen)   -2.628.000 kr.
Afmærkning/skiltning (udgift)       316.000 kr.
Intern kontraktstyring /projektledelse (udgift)        400.000 kr.
Netto indtægt  -1.912.000 kr.

Dvs. at ladepunkterne som var estimeret til at koste 2.628.000 kr. genererer en indtægt på 1.912.000 kr.

Retligt grundlag

LBK nr. 1778 af 23.9.2016 (Byggeloven) med senere ændringer.
BEK nr. 181 af 5.3.2020 (Ladestanderbekendtgørelsen)
Lov nr. 1520 af 27.12.2014 (Vejloven) med senere ændringer
Lov nr. 412 af 4.4.2022 (Afi-loven)
Lov nr. 1564 af 15.12.2015 (Udbudsloven) med senere ændringer.

Handlemuligheder

Der er ikke forslag til handlemuligheder i forhold til punkt 1 og 2 i  indstillingen. 

Byrådet har dog mulighed for at tage stilling til hvordan koncessionsafgiften anvendes og hvordan udgifterne skal finansieres. Der er følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan beslutte, at koncessionsafgift på ca. 2.628.000 kr. anvendes til betaling af udgifterne på 716.000 kr., og at det resterende del af overskuddet på 1.912.000 kr. tilføres kassen.
  2. Byrådet kan beslutte, at hele koncessionsafgiften på ca. 2.628.000 kr. tilføres kassen og at udgifterne på 716.000 kr. finansernes af klima- og bæredygtighedspuljen. 

Vurdering

Administrationen anbefaler model A, og at kassen dermed tilføres overskuddet på ca. 1.912.000 kr.

I fald byrådet beslutter at bevare overskuddet i klima- og bæredygtighedspuljen, bør midlerne prioriteres til etablering af ladeinfrastruktur til de kommunale biler.

Administrationen anbefaler, at de i alt 2.628.000 kr., som var reserveret til udbredelse af lade-infrastruktur i DK2020 Klimaplanen forbliver i klima- og bæredygtighedspuljen.

Beslutningen iht. midlernes endelige disponering vil dog blive forelagt byrådet senere i 2023 som led i revisionen af bæredygtighedsstrategien. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift- Kontraktsyring (løn)

1.6. Kommunale Ej. 

200

200

 

 

Drift – Afmærkning / skiltning

1.6. Kommunale Ej. 

158

158

 

 

Drift- Indægtsbevilling koncessionsafgift

3.1 Klima og Miljø

-1.314

-1.314

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen (tilføres)

1.4. Finans.

956

956

 

 

Tværgående konsekvenser

Hele opgaven/projektet er løst i samarbejde på tværs i administrationen ligesom de relevante fagudvalg/økonomiudvalg har været involveret. Der er derfor ikke tværgående konsekvenser.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

03-05-2023 Klima- og Miljøudvalget

At 1-3: indstilles til Byrådets godkendelse. 

Udvalget ønsker i forbindelse med behandling af DK2020 planen at få undersøgt mulighederne for at fremme etableringen af ekstra ladestandere i de områder, hvor det ikke umiddelbart er borgerne selv, der etablerer private ladestandere


15-05-2023 Økonomiudvalget

At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.


5. Slagelse Boligselskab - afd. 40 Blomstervænget, Dalmose godkendelse af skema B (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet godkender på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget skema B med en samlet anskaffelsessum på 22.581.000 kr..

 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at skema B godkendes med en samlet anskaffelsessum på 22.581.000 kr.

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 30. januar 2023 skema A, opførsel af 10 seniorboliger, anskaffelsessummen på 22.581.000 kr., kommunal garantistillelse med 19,.971.280 kr. grundkapital med 2.258.100 kr. og fleksibel udlejningsaftale.

Boligerne bliver egen have og fælles parkeringsanlæg til boligerne og der vil blive opført 10 stk. 3 rums boliger på 95 m2. Lejerne skal selv stå for vedligeholdelse af udendørs arealerne. Boligerne opføres som almene familieboliger med fleksibel udlejningsaftale (forbeholdt til lejere 60+) 

Slagelse Boligselskab søger nu om godkendelse af skema B. Ansøgning vedhæftet i bilag 1.

Projektets økonomi:

Den samlede anskaffelsessum på 22.581.000 kr. for projektet er uændret fra Skema A til Skema B. Anskaffelsessummen finansieres således:

Støttet lån/realkreditlån                    19.871.280 kr.
Kommunal grundkapital (10%) 2.258.100 kr.
Beboerindskud (2%) 451.620 kr.

Den samlede anskaffelsessum svarer til det lovbestemte rammebeløb for almene familieboliger i 2020. Skema B fremgår af bilag 2.

Beboerdemokrati:

Skema B er godkendt af Organisationsbestyrelsen i Slagelse Boligselskab på møde den 12. april 2023.

Udbud:

Projektet har været udbudt i indbudt licitation til 3 entreprenører. Der er indgået totalentreprisekontrakt med JJ Tømrer & Snedker A/S, Jyderup.

Tidsplan for projektet:

Forventet byggestart 15. juni 2023 med forventet indflytning den 15. juni 2024.

 

Retligt grundlag

Behandling om tilsagn om støtte for opførsel af familieboliger er omfattet af lov om almene boliger.

Skema B er en ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse til alment boligbyggeri reguleret i bekendtgørelse af 14/12 2011 om støtte til almene boliger m.v.

 

Handlemuligheder

Byrådet kan godkendt projektet og Skema A, og da Skema B ikke afviger fra det oprindelige projekt skal Byrådet godkende Skema B.

 

Vurdering

Anbefales til Byrådets godkendelse.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tillægsbevilling i forbindelse med grundkapital er berigtiget i forbindelse med godkendelse af Skema A.

Der kan være øgede udgifter til kommunal medfinansiering af boligstøtte. Det afhænger af, om lejerne er berettiget til boligstøtte og hvilken boligtype lejerne kommer fra m.v.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Skema C godkendes efter indflytning i boligerne.

Sagens forløb

15-05-2023 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

6. Tilkendegivelse til AffaldPlus om mulig fremtidig etablering af fjernvarmeselskaber (B)

Beslutning

At 1-3: Godkendt

Byrådet bemærker, at der ikke er risiko for at tilkendegivelsen vil medføre en merudgift for Slagelse Kommunes borgere jævnfør bilag 3 og 4.


Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget beslutte, om AffaldPlus I/S (AffaldPlus)  kan etablere og drive et fjernvarmeværk som producerer varme på andre kilder end affald.

Byrådet kan, på baggrund af indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget, også beslutte om AffaldPlus kan arbejde videre med ikke-affalds-baseret fjernvarmeaktiviteter, herunder etablering af kraft-varme-værker og etablering af datterselskaber til fjernvarme-aktiviteterne. 

 

Indstilling

Miljø, Plan, og Teknikchefen indstiller

1. at Byrådet godkender, at AffaldPlus i én af ejerkommunerne kan igangsætte et arbejde med henblik på at etablere et selskab, som står for at planlægge, etablere og drive et anlæg til energiproduktion og distribution af energi, baseret på andet end affald med henblik på varmeforsyning. 

2. at Byrådet godkender, at AffaldPlus kan arbejde videre med etableringen af et datterselskab til produktion og distribution af fjernvarme baseret på andet end affald med henblik på varmeforsyning i Karrebæksminde i Næstved Kommune.

3. at Byrådet godkender, at AffaldPlus inden endelig beslutning om det konkrete anlægs opførelse fremlægger det konkrete udkast til selskabsdannelse samt oversigt over anlægsinvesteringer til endelig godkendelse i alle ejerkommuner.

 

Sagens indhold

AffaldPlus I/S besluttede på bestyrelsesmøde d. 28. oktober 2022, at selskabet ønsker at etablere og drive et fjernvarmeværk til brug for levering af fjernvarme. Produktion af varmen skal baseres på anden kilde end affald, hvorfor AffaldPlus I/S interessenter skal godkende aktiviteten i medfør af Vedtægt for AffaldPlus I/S § 3 stk. 1 nr. 7.

AffaldPlus I/S ønsker en principiel stillingtagen fra ejerkommunerne, om fjernvarmeaktiviteter, som er baseret på andet end affald, er en aktivitet som AffaldPlus I/S kan arbejde videre med. Det videre arbejde med etablering af kraftvarmeværk og leverancer af varme til borgerne vil finde sted i selskabsform, idet AffaldPlus I/S til det videre arbejde vil etablere datterselskaber i aktieform. Foruden den principielle tilkendegivelse fra ejerkommunerne, er etableringen af et datterselskab i Karrebæksminde i Næstved Kommune særligt aktuel for AffaldPlus I/S.

Det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus har seks ejerkommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg. Selskabet er reguleret af et sæt vedtægter, som senest er godkendt d. 15. december 2017. Det fremgår af vedtægterne, at AffaldPlus kan planlægge, etablere og drive anlæg til energiproduktion og distribution baseret på andet end affald, så længe dette vedtages og godkendes af kommunalbestyrelserne i samtlige ejerkommuner. Endvidere skal den endelig anlægsinvestering godkendes af samtlige ejerkommuner jf. vedtægtens § 8 pkt. 2.

AffaldPlus henvendelse af 18. november 2022.

AffaldPlus har d. 18. november 2022 fremsendt en anmodning til alle ejerkommunerne jf. bilag 1. Heraf fremgår, at bestyrelsen i AffaldPlus ønsker ejerkommunernes tilkendegivelse af, om ejerkommunerne stiller sig positive over for, at AffaldPlus, efter forespørgsel fra en ejerkommune, arbejder videre med at etablere fremtidige selskaber til produktion og distribution af fjernvarme, så længe den pågældende ejerkommune garanterer for investeringen. Af notat fra 26. januar 2023 fra AffaldPlus, fremgår der desuden at videre arbejde med detailprojektering af sådanne projekter sker under følgende forudsætninger:

  • Interessenterne er i positiv dialog om projektet med pågældende varmeplanmyndighed
  • Positivt tilsagn fra mindst halvdelen af de mulige tilslutninger

Indstillingen omfatter desuden en specifik forespørgsel om etablering af et selskab til produktion og distribution af fjernvarme i Karrebæksminde i Næstved Kommune.

AffaldPlus oplyser i den forbindelse, at AffaldPlus er af den opfattelse, at en fremtidig drift af et datterselskab til produktion og distribution af fjernvarme vil bidrage positivt til moderselskabets økonomi, idet alle administrative og tekniske ydelser købes i moderselskabet.

AffaldPlus oplyser derudover, at selskabet har modtaget flere henvendelser fra lokale bysamfund i ejerkommunerne med forespørgsler om at etablere og drive fjernvarme. Konkret er AffaldPlus blevet kontaktet om følgende områder: Karrebæksminde og Tappernøje/Brøderup i Næstved Kommune, Stenlille og Dianalund i Sorø Kommune og Jystrup i Ringsted Kommune.  

AffaldPlus ønsker ikke nogen vedtægtsmæssige ændringer, men en tilkendegivelse af om AffaldPlus må påbegynde detailprojektering af sådanne projekter jf. bilag 2. Den egentlige iværksættelse af sådanne projekter, ønskes stadig godkendt af ejerkommunerne som det fremgår af aktuelle vedtægter.

Konkret projekt i Karrebæksminde - en opgave for borgere i Næstved Kommune

Det fremgår af AffaldPlus henvendelse, at Næstved Kommune skal stille økonomisk sikkerhed for aktiviteter i forbindelse med projektet, og at det derfor ikke belaster de øvrige ejerkommuner. Denne opfattelse må korrigeres, da Næstved Kommune alene stiller sikkerhed som myndighed efter varmeforsyningslovens bestemmelser herom i forhold til det konkrete fjernvarmeanlæg, men ikke i forhold til selskabsdannelsen, jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser nedenfor. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for andre fremtidige projekter i de enkelte ejerkommuner. Ejerkommunerne kan ikke acceptere at stille sikkerhed ud over varmeforsyningslovens bestemmelser. Det ville i øvrigt mangle konkret lovhjemmel, hvis én af ejerkommunerne garanterede for en hvilken som helst disposition et privat selskab udøver.

Om vedtægtsændring

Det er administrationernes opfattelse, at en beslutning om etablering af en fjernvarmeforsyning til borgere i Karrebæksminde er i overensstemmelse med vedtægterne for AffaldPlus, når samtlige ejerkommuner har godkendt den konkrete konstruktion. Beslutningen vil medføre, at der til vedtægterne skal udarbejdes et bilag, som beskriver den konkrete opgave.

Se i øvrigt bilag 3 med juridiske bemærkninger til AffaldPlus henvendelse af 18. november 2022, samt bilag 4 med juridisk notat fra advokat Niels Thestrup.

 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven samt varmeforsyningsloven. 

 

Handlemuligheder

Byrådet kan, på baggrund af indstillingen fra Klima - og Miljøudvalget 

  1. Godkende, at AffaldPlus i én af ejerkommunerne kan igangsætte et arbejde med henblik på at etablere et selskab, og at AffaldPlus arbejder videre med etableringen af et datterselskab til produktion og distribution af fjernvarme i Karrebæksminde i Næstved Kommune.
  2. Afvise den nye selskabsmodel.

 

Vurdering

Administrationerne vurderer, at lokal løsning understøtter kommunernes varmeplaner

For, at de nationale målsætninger om at udfase fossile brændstoffer i varmeforsyningen inden 2035 skal opfyldes, er det centralt, at både det offentlige, civilsamfundet og virksomhederne bidrager til løsninger. Dette understreges yderligere af de store udfordringer samfundet pt. oplever med forsyningssikkerheden, ikke mindst på varmeområdet. Hertil skal det bemærkes, at kommunerne har fået hjemmel fra Staten til at påbyde de lokale fjernvarmeselskaber at udarbejde projektforslag til nye fjernvarmeområder. Hvis det skal give mening, skal der være en modtager, der aktivt vil gå ind i løsningen, og det har AffaldPlus I/S med deres henvendelse til ejerkommunerne tilbudt.

Administrationerne i ejerkommunerne er enige om, at der er brug for nye samarbejder med relevante aktører for, at kommunerne kan indfri målene på fjernvarmeområdet i kommunernes varmeplaner 2022-2030, og her kan AffaldPlus bidrage, hvorfor administrationerne med de bemærkninger, som anføres ovenfor, kan anbefale, at AffaldPlus I/S kan igangsætte et arbejde med henblik på at etablere et selskab, som står for at planlægge, etablere og drive et anlæg til energiproduktion og distribution af energi, baseret på andet end affald med henblik på varmeforsyning og dertil det konkrete projekt i Karrebæksminde.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For at det omtalte fjernvarmeprojekt i Karrebæksminde kan realiseres skal AffaldPlus I/S indskyde 400.000 kr. i selskabskapital i datterselskabet. Denne kapital risikeres af ejerkommunerne, hvis datterselskabet går konkurs. Umiddelbart kan ejerkommunerne ikke hæfte med andet end indskuddet i datterselskabet, med mindre AffaldPlus I/S ifalder ansvar over for datterselskabet.

 

Tværgående konsekvenser

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

29-03-2023 Klima- og Miljøudvalget

At 1-3: Indstillet til Byrådets godkendelse.

Udvalget bemærker, at der ikke er risiko for at tilkendegivelsen vil medføre en merudgift for Slagelse Kommunes borgere. Jævnfør bilag 3 og 4.
15-05-2023 Økonomiudvalget

At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget bemærker, at der ikke er risiko for at tilkendegivelsen vil medføre en merudgift for Slagelse Kommunes borgere, jf. bilag 3 og 4.


7. Licitationsresultat på entreprisen Cykelstier på Valbyvej (B)

Beslutning

At 1-4: Godkendt.

For stemte 22: (V), (C), (F), (B), (D), (I) og (O)

Imod stemte 9: (A) og (Ø)

(A) bemærker, at de ønsker at godkende det fulde projekt og give en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. jævnfør handlemulighed A, da projektet i forvejen har været længe undervejs og trafiksikkerheden er vigtig, og der er tale et begrænset beløb.



Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal, på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, tage stilling til gennemførelse af projekt cykelstier på Valbyvej, samt eventuel tillægsbevilling til projektet.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet udskyder projektet med cykelstier i begge vejsider til nyt udbud 2025 samt gennemførelse i 2026

2. at det afsatte rådighedsbeløb fordeles med 0,6 mio. i 2023, 0,4 mio. i 2025 og 1,8 mio. i 2026.

3. at projektet indgår i budgetforhandlingerne for 2026 i forhold til en nødvendige tillægsbevilling for projektets gennemførelse.

4. at Byrådets principielle beslutning af 19. december 2022 om ekspropriation sættes i bero men genoptages, hvis projektet fremmes i det nye kommende byråd i 2026.

 

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 25. april 2022 at etablere delt gang- og cykelsti i begge sider af Valbyvej syd for Ndr. Ringgade. De nye cykelstier skal kobles på eksisterende cykelsti ved Hellig Andersvej på Valbyvejs Vestre side og lidt længere mod syd i den Østre side. Projektet skal sikre et sammenhængende cykelsti-net fra Ringparken, og frem mod centrum i Slagelse. Se eventuel billedillustration i bilag 1 eller de tekniske tegninger bilag 2-4. Projektet medfinansieres af statens cykelpuljemidler.

Efter licitationen er projektet ca. 2,3 mio. kr. dyrere, end de midler der er til rådighed i projektet. Anlægsbevillingen er på 2,8 mio. kr. samt et tilsagn fra statens cykelpulje på 2,8 mio. kr.

Det oprindelige anlægsbudget på 2,8 mio. kr. bunder i tal fra 2021. Siden har prisudviklingen på denne type anlægsprojekter gennemgået en voldsom og uforudsigelig prisudvikling i opadgående retning.

Allerede i den indledende fase blev alle muligheder for at nedbringe anlægsprisen afsøgt. Der blev kalkuleret med genbrug af eksisterende fortovsfliser med en restlevetid på 10-15 år. Slidlag på kørebanearealet blev holdt i egen drift, da det i forvejen står foran en udskiftning. Det er derfor ikke muligt at pege på besparelse i projektet uden at skulle reducere i omfanget.

Hvis projektet skal gennemføres, er det nødvendigt med en ekstra anlægsbevilling på 2,3 mio. kr., hermed dækkes også nye fliser på ca. 75.000 kr.

Som en alternativ løsning kan projektet reduceres, så der kun anlægges cykelsti i den vestlige side af Valbyvej, hvor den største koncentration af cyklister er ind mod centrum om morgenen. Denne løsning vil kræve en tillægsbevilling på 600.000 kr.

Anlægsprojektet kan også udskydes til opstart i 2026. Tilsagnsdatoen fra cykelpuljen er 28. februar 2022, og puljeprojekter skal blot være gennemført inden for 6 år. En udskydelse af projektet vil betyde, at det nuværende udbud må aflyses til fordel for et nyt på et senere tidspunkt, og der ville skulle afholdes yderligere udgifter til et nyt udbud. De økonomiske forudsætninger til den tid skal genberegnes i forbindelse med budgetforhandling. Tilsagnet fra Cykelpuljen er 2.776 mio. 

Ved udskydelse af projektet skal Byrådets ekspropriations beslutning af 19. december 2022 sættes i bero indtil projektet genoptages. Herefter skal Byrådet igen træffe beslutning om at kunne ekspropriere til formålet. Administrationen orienterer borgerne om beslutningen.

Hvis projektet aflyses, bortfalder hele cykelpuljens tilsagn og allerede afholdte udgifter til opmåling, projektering og udbud på ca. 0,6 mio. kr., må afholdes fuldt ud af Slagelse Kommune.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn:

Inden et anlægsprojekt kan sættes i gang, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. at det fulde projekt med stier i begge vejsider gennemføres. Dette kræver en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr.

B. at der alene etableres cykelsti i den vestlige vejside. Dette kan afholdes inden for en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr.

C. at udskyde projektet til 2025-2026 med projektopstart i 2025 for gennemførelse af nyt udbud, miljø vurdering, arealerhvervelse og anlæg af stier i 2026.

Normalt procedurekrav for cykelpuljeprojekter er, at de senest er udført indenfor 6 år, her inden februar 2028.

D. ikke at lade projektet udføre. Projekteringsomkostningerne vil være tabte.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at det fulde projekt gennemføres. Cykelpuljens tilsagn kan hermed udnyttes fuldt ud og den vigtige cykelforbindelse langs Valbyvej bliver komplet i begge sider. Dog udskydes projektet til færdiggørelse i 2026 af hensyn til kommunens likviditetsmæssige situation. 

Beslutningen om at kunne bruge ekspropriationsredskabet skal kunne opfylde et aktualitetskrav. Når en myndighed stiller borgerne i udsigt, at projektet kan blive gennemført med en ekspropriation, så skal Byrådet kunne stå inde for, at kommunen både vil og kan gennemføre projektet. Sagen må derfor genoptages til beslutning, når de fornødne anlægsmidler er tilvejebragt, og det bliver sikkert, at projektet overhovedet kan blive til noget.

Hvis projektet skal reduceres, anbefaler administrationen, at cykelstien i den vestlige side udføres, da cykeltrafikken er mest koncentreret om morgenen fra nord og ind mod bymidten.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved løsning A. Tillægsbevilling fordeles på 2023 og 2024.

Ved løsning B. Tillægsbevilling gives i 2023.

Ved løsning C. Kræver en omplacering af 2,2 mio. kr. af rådighedsbeløbet på 2,8 mio. kr., samt at projektet indgår i budgetforhandlingen for budget 2026 for tillægsbevilling i 2026. 

Ved løsning D. Et mindre forbrug kan tilgå kassen. 

Løsning A:

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg - udgift til anlæg 300
Cykelsti Valbyvej

TPL

 6.320  1.580

 

Anlæg 300 - tilskud fra
Statens cykelstipulje

TPL

 

-1.388

-1.388

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

2.800

 

 

Kassen

 

 

-2.132

-192

 

 

Løsning C:

I hele 1.000 kr.

 

Politikområde

 

2023

2024

2025

 2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

 
Anlæg 300 Cykelsti til Valbyvej - Afsat rådighedsbeløb omplaceres til 2025 og 2026

TPL

 -2.200

400

 1.800

 

  

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 


Kassen

 

 

 2.200 

-400

 -1.800

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Ikke behandlet. 
08-05-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1-4. Indstillet til Byrådets godkendelse.

Imod stemte 2: (A)

(A) bemærker, at de ønsker at godkende det fulde projekt og give en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. jævnfør handlemulighed A, da projektet i forvejen har været længe undervejs og trafiksikkerheden er vigtig, og der er tale et begrænset beløb.


15-05-2023 Økonomiudvalget

At 1-4. Indstilles til Byrådets godkendelse.

Imod stemte 1: (A)

(A) bemærker, at de ønsker at godkende det fulde projekt og give en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. jævnfør handlemulighed A, da projektet i forvejen har været længe undervejs og trafiksikkerheden er vigtig, og der er tale et begrænset beløb.


8. Finansiering af grundvandsbeskyttelsesindsats på Agersø og Omø (B)

Beslutning

At 1-3: Godkendt med bemærkning om, at spørgsmålet omkring ekstrafinansiering (op til 2.59 mio.) bringes ind i budgetforhandlingerne.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget beslutte i hvilket omfang Slagelse Kommune skal medfinansiere grundvandsbeskyttelsesindsatsen på Agersø og Omø.

Byrådet kan endvidere beslutte, om kommunen skal mellemfinansiere omkostninger, som der er givet tilsagn om dækning af via den statslige drikkevandspulje.

Byrådet kan tilkendegive velvillighed i forhold til at stille kommunegaranti for lån, som Agersø Vandværk og Omø Vandværk ønsker at optage til finansiering af grundvandsbeskyttelsesindsatsen.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet bekræfter at Slagelse Kommune udover egne lønudgifter afholder procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling, mens øvrige udgifter skal finansieres af Agersø Vandværk og Omø Vandværk.

2. at Byrådet beslutter, at Slagelse Kommune vil mellemfinansiere de af vandværkernes omkostninger, som der er givet tilsagn om dækning af via drikkevandspuljen

3. at Byrådet tilkendegiver velvillighed i forhold til, at Slagelse Kommune vil stille kommunegaranti for eventuelle lån, som Agersø Vandværk og Omø Vandværk ønsker at optage til finansiering af grundvandsbeskyttelsesindsatsen.

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 28. marts 2022 punkt 11 indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse på Agersø og Omø. En af de væsentligste indsatser i planen er udpegningen af beskyttelsesområder i oplandet til vandværksboringerne, indenfor hvilke brugen af pesticider skal ophøre og nitratudvaskningen reduceres. Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af planen, "at der ydes kommunal medfinansiering, såfremt der ikke opnås midler via fondssøgning".

Slagelse Kommune har efterfølgende ansøgt og fået tilsagn om tilskud til beskyttelsesindsatsen fra den nyoprettede statslige drikkevandspulje. Tilsagnet svarer til 40 % af omkostningerne, visse procesomkostninger undtaget. Tilsagnet lyder på op til kr. 1.000.322,40 for Agersø og op til kr. 1.626.822,40 for Omø.

De skønnede omkostninger til grundvandsbeskyttelsesindsatsen fremgår af bilag 1. 

Byrådet har tidligere tilført ressourcer til administrationens arbejde med grundvandsbeskyttelse og afsat midler til dækning af procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordfordeling. Det vurderes at disse midler kan dække procesomkostningerne og de kommunale lønudgifter.

Vandværkernes andel af omkostningerne til grundvandsbeskyttelsesindsatsen vil herefter alene være de 60 % af omkostningerne til lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner, som der er i rest efter tilskuddet fra Drikkevandspuljen. Dette svarer skønsmæssigt til 1.268.400 kr. for Agersø Vandværk og 1.320.000 kr. for Omø Vandværk. Vandværkernes omkostninger svarer til en stigning i vandprisen på ca. 6 kr. pr. m3 på Agersø og ca. 7,50 kr. pr. m3 på Omø, forudsat at omkostningerne finansieres over 20 år.

Selv efter tilskuddet fra drikkevandspuljen er omkostningerne uforholdsmæssigt store for de to vandværker. Det skyldes dels, at beskyttelsesbehovet er stort, dels at der er tale om relativt små vandværker med få forbrugere. Vandprisen på Agersø og Omø er i forvejen de højeste i kommunen.

Mellemfinansiering:

Tilskuddet fra Drikkevandspuljen udbetales til Slagelse Kommune, når projektet er gennemført og der er aflagt regnskab, i det omfang der er afholdt omkostninger som beskrevet i ansøgningen. Det forventes, at projektet vil være afsluttet om 3-4 år, og at vandværkerne ikke har mulighed for at stille så stor likviditet til rådighed. Det anbefales derfor, at der ydes lån til mellemfinansiering til henholdsvis Agersø Vandværk på 845.600 kr. og til Omø Vandværk på 880.000 kr. Beløbene svarer til drikkevandspuljens tilskud til lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner. Lånet afregnes løbende til vandværkerne efterhånden som behov for likviditet opstår i forbindelse med projektets fremdrift. Forventningen er, at halvdelen af lånene udbetales i 2023 og den anden halvdel i 2024. Lånene forventes tilbagebetalt i 2026. Der udarbejdes et lånedokument, der annulleres i forbindelse med udbetaling af tilskuddet.

Lånet forrentes med den af Kommunekredit fastsatte rente - pt. 3,38 % (pr. 7/3 2023).

 

Retligt grundlag

Grundvandsbeskyttelsesindsatsen gennemføres med hjemmel i vandforsyningslovens § 13d og/eller miljøbeskyttelseslovens § 26a. Dyrkningsaftaler og påbudte dyrkningsrestriktioner skal ske mod fuld erstatning til lodsejeren. Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af indsatsplanen, at erstatningerne finansieres af vandværkerne.

Vandforsyningslovens § 53a giver adgang til, at en kommune, når særlige forhold taler herfor, kan yde støtte til driften (lovhjemmel til mellemfinansiering).

Kommunalfuldmagten giver i forlængelse af Vandforsyningslovens § 53a mulighed for at stille kommunal garanti. De to vandværker er ikke omfattet af vandsektorloven og lånebekendtgørelsen giver derfor ikke adgang til kommunal garantistillelse efter § 3 stk. 3 uden, at der kræves kommunal deponering.

Den endelige godkendelse af kommunal garantistillelse behandles i Byrådet efter ansøgning fra det enkelte vandværk. Der opkræves p.t. kommunal garantiprovision på 0,5 %.  

En deponering bliver frigivet med 1/25-del pr. år.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder i forhold til finansiering af grundvandsbeskyttelsesindsatsen:

  1. Godkende den beskrevne finansiering, hvor Slagelse Kommune udover egne lønomkostninger finansierer procesomkostninger ved dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling, mens vandværkerne finansierer øvrige omkostninger, dvs. lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner.

  2. Beslutte at Slagelse Kommune vil finansiere en større del af grundvandsbeskyttelsesindsatsen ved at yde tilskud til vandværkernes omkostninger til lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner. Hvis Byrådet eksempelvis ønsker en kommunal medfinansiering svarende til, at vandværkernes omkostninger halveres, skal der ydes et tilskud til de to vandværker på samlet 1,3 mio. kr. Et sådant tilskud fordrer en særskilt budgetbevilling. Vandværkernes omkostninger til grundvandsbeskyttelse vil i givet fald blive reduceret til ca. 3 kr. pr. m3 på Agersø og ca. 3,75 kr. pr. m3 på Omø, finansieret over 20 år. 

  3. Beslutte at vandværkerne skal bidrage med en større del af finansieringen ved at de også finansierer procesomkostninger.

 

I relation til mellemfinansiering kan Byrådet beslutte, at Slagelse Kommune vil mellemfinansiere de omkostninger, der er givet tilsagn til dækning af fra Drikkevandspuljen. Alternativt må vandværkerne forventes at skulle optage lån for at mellemfinansiere omkostningerne i perioden indtil tilskuddet fra Drikkevandspuljen udbetales.

I relation til kommunegaranti kan Byrådet beslutte at tilkendegive vilje til at stille garanti for eventuelle lån, som vandværkerne ønsker at optage, for at kunne finansiere grundvandsbeskyttelsesindsatsen. Kommunen vil i givet fald skulle deponere et tilsvarende beløb. Stiller Slagelse Kommune ikke garanti, vil vandværkerne i givet fald skulle optage lån på almindelige markedsmæssige vilkår.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at den beskrevne model for finansiering af beskyttelsesindsatsen, hvor vandværkerne finansierer lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner, mens Slagelse Kommune udover egne lønudgifter finansierer procesomkostninger, er i overensstemmelse med den beslutning, som Byrådet traf i forbindelse med vedtagelsen af indsatsplanen den 22. marts 2022 og de bevillinger, som tidligere er givet til grundvandsbeskyttelsesområdet.

Administrationen hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at Byrådets tilkendegivelse om yderligere kommunal medfinansiering var betinget af, at der ikke blev opnået midler via fondssøgning. Drikkevandspuljen har efterfølgende givet tilsagn om dækning af 40 % af de fleste omkostninger.

Byrådet kan dog beslutte at bevilge yderligere økonomisk tilskud til beskyttelsesindsatsen overfor grundvandet på Agersø og Omø.

Administrationen finder det mest hensigtsmæssigt, at Slagelse Kommune mellemfinansierer de omkostninger, der er givet tilsagn om dækning af fra Drikkevandspuljen, men som først kommer til udbetaling, når projektet er gennemført og afrapporteret.

For at sikre vandværkernes muligheder for at finansiere grundvandsbeskyttelsesindsatsen gennem optagning af lån, foreslår administrationen, at det tilbydes at kommunen stiller garanti, og at den kommunale deponering finansieres af kassen.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved en kommunal mellemfinansiering og kommunal garantistillelse, der kræver deponering vil den økonomiske konsekvens være følgende:

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering (deponering)

1.04

2588,4

-103,5

-103,5

-103,5

Mellemfinansiering

1.04

862,8

862,8

 

-1.725,6

Kassen

 

-3451,2

-759,3

103,5

1829,1

Ovennævnte er med forbehold for Byrådets beslutning om finansiering, kommunal mellemfinansiering og en forudsætning om maksimal kommunal garantistillelse.

Garanti og mellemfinansiering påvirker ikke kommunens service- og anlægsramme, men alene kommunens likviditet.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrative bemærkninger pr. 03. maj 2023:

Bilag 2 er tilknyttet efter Klima- og Miljøudvalgets møde 29. marts 2023 på baggrund af udvalgets beslutning på dette møde. Bilag 2 beskriver 4 modeller for yderligere kommunal medfinansiering af Agersø Vandværks og Omø Vandværks omkostninger til grundvandsbeskyttelse, jf. handlemulighed B. Handlemulighed B er dermed konkretiseret i 4 handlemuligheder benævnt B1, B2, B3 og B4. Disse er beskrevet herunder, hvor der ligeledes er indsat økonomiske skemaer svarende til de 4 handlemuligheder.

Supplerende handlemuligheder:

B1: Kommunal finansiering af procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling samt omkostninger der dækkes af drikkevandspuljen. Ingen kommunal medfinansiering af de resterende 60 % af omkostningerne til lodsejererstatninger og værditab.

B2: Kommunal finansiering af procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling samt omkostninger der dækkes af drikkevandspuljen. Desuden 50 % kommunal medfinansiering af de resterende 60 % af omkostningerne til lodsejererstatninger og værditab. 

B3: Kommunal finansiering af procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling samt omkostninger der dækkes af drikkevandspuljen. Desuden 75 % kommunal medfinansiering af de resterende 60 % af omkostningerne til lodsejererstatninger og værditab. 

B4: Kommunal finansiering af procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling samt omkostninger der dækkes af drikkevandspuljen. Desuden 100 % kommunal finansiering af de resterende 60 % af omkostningerne til lodsejererstatninger og værditab. Slagelse Kommune finansierer dermed hele grundvandsbeskyttelsesindsatsen.

De økonomiske konsekvenser ved de 4 handlemuligheder er beskrevet herunder og i bilag 2. Betydningen af hver af de 4 modeller for vandværkernes omkostninger er ligeledes beskrevet i bilag 2, dels i kr., dels omregnet til kr. pr. kubikmeter vand.

Handlemulighed B1:

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

862,8

862,8

 

-1.725,6

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering (deponering)

1.04

2.588,4-103,5

-103,5

-103,5

Mellemfinansiering

1.04

 

 

 

 

Kassen

 

-3.451,2

-759,3

103,5

1.829,1

Handlemulighed B2:

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

1.509,9

1.509,9

 

-1.725,6

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering (deponering)

1.04

1.294,2-51,8

-51,8

-51,8

Mellemfinansiering

1.04

 

 

Kassen

 

-2.804,1

-1.458,1

51,8

1.777,4

Handlemulighed B3:

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

1.833,45

1.833,45

 

-1.725,6

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering (deponering)

1.04

647,1-25,9

-25,9

-25,9

Mellemfinansiering

1.04

 

 

 

 

Kassen

 

-2.480,55

-1.807,55

25,9

1.751,5

Handlemulighed B4:

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

2.157

2.157

 

-1.725,6

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering (deponering)

1.04

 

 

Mellemfinansiering

1.04

 

 

 

 

Kassen

 

-2.157

-2.157

 

1.725,6

 

Bemærk at en omkostning for Omø Vandværk på 1,32 mio. kr. i sagsfremstillingen og i bilag 1 fejlagtigt er omregnet til 7,5 kr./m3. Det skulle have været 5 kr./m3. Dette er rettet i bilag 2.

Det skal yderligere bemærkes, at finansierings mellemværende mellem det skattefinansierede område (kommunen) og det brugerfinansierede område (vandværkerne) skal ske på markedsmæssige vilkår.

Sagens forløb

29-03-2023 Klima- og Miljøudvalget

Sag udsat.

Udvalget beder om, at administrationen præsenterer en konkret model for udgifter til finansiering af grundvandsbeskyttelsen på Agersø og Omø på næste møde, hvor sagen behandles igen.

 


03-05-2023 Klima- og Miljøudvalget

Torben Hald og Brian Thomsen deltog under oplysning af punktet.

 
At 1-3: indstilles til Byrådets godkendelse.

Derudover indstiller udvalget til Byrådet, at spørgsmålet omkring ekstrafinansiering (op til 2.59 mio.) bringes ind i budgetforhandlingerne.

 


15-05-2023 Økonomiudvalget

At 1-3: indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om, at spørgsmålet omkring ekstrafinansiering (op til 2.59 mio.) bringes ind i budgetforhandlingerne.


9. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2019 - kloakering af Dalvang

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende bemærkning:

Der skal i den fremtidige spildevandsplan tages hensyn til miljøtilstanden i Gudum Å. Der skal således findes en løsning, så vand der udledes fra Skovsøbassinet ikke forringer miljøkvaliteten i å-systemet.

(Ø) stemte i mod.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema      

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til, om Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 for kloakering af Dalvang kan vedtages.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,                     

  1. at Byrådet beslutter, at Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 vedtages endeligt uden ændringer.

 

Sagens indhold

Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 omhandler separat kloakering i forbindelse med en byggemodning. Da byggemodningen ligger uden for kloakopland, er et spildevandstillæg nødvendigt for at have et retligt grundlag for kloakeringen. Med tillægget medtages området som kloakopland. Tillægget omfatter Dalvang 2 og Bakkevej 13A-H, hvor der opføres 8 ejendomme, der er udført som 4 dobbelthuse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde d. 4. oktober 2021 at sende Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 i offentlig høring.

Forslag til Tillæg 8 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger, fra den 5. oktober til den 30. november 2021.

Kommunen har modtaget et høringssvar fra Udsætterforeningen Vestsjælland 95 (US95), som især omhandler påvirkningen af recipienten og det eksisterende regnvandsbassin. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i tillægget, men Slagelse Kommune vil indgå i et samarbejde med SK Forsyning A/S - nu EnvaFors, som skal belyse mulighederne for at ombygge det eksisterende regnvandsbassin til gældende retningslinjer. Høringssvar og hvidbog fremgår af Bilag 2.

US95 har indsigelser mod rensevolumen og afledte mængder pr. ha fra Skovsøbassinet.
Bassinet er anlagt i 2012, før nye BAT regler (regler for at virksomheder, der forurener, skal begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker) blev introduceret.
Afløbstallet er i dag droslet til 1 l/sek/ha.
Den udførte robusthedsanalyse viser, at den pågældende vandløbstrækning kan modtage op til 5 l/sek/ha.

I Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse nr. 18/05374 (tidl. NMK-10-01097), er det fastslået, at når der er udarbejdet en robusthedsanalyse af vandløbet finder nævnet, at det på baggrund af analysen kan lægges til grund, at det i tilladelsen fastsatte afløbstal respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet.

Da eksisterende udledningstilladelse ligger under 5 l/sek/ha og den med tillægget yderligere modtagne mængde er negligibel anses rensekrav og udløbsmængder for værende overholdt.

I det endelige tillæg er der foretaget mindre rettelser i forhold til forslaget: Matrikelkort og numre er rettet i forhold til udstykningen og bilag 2 i tillægget er opdateret med nye ledningskort. 

Håndtering af overfladevand for hele det større byområde vil være indeholdt i den kommende spildevandsplan.

 

Retligt grundlag

§ 32 i Miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsen.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan godkende kloakeringen af 8 ejendomme i en ny udstykning på Dalvang/Bakkevej i Slagelse.
  2. Byrådet kan vælge ikke at godkende kloakeringen af 8 ejendomme i en ny udstykning på Dalvang/Bakkevej i Slagelse.

 

Vurdering

Separatkloakering af de nye ejendomme forventes at få en positiv effekt på miljøet, når spildevandet ledes til renseanlæg og regnvandet bortledes til rensebassin ved Skovsø og videre til Skovsø Å.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kloakeringen med tilhørende skelbrønde anlægges af Forsyningen.

Der skal betales et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 64.788,00 kr. inklusive moms (2021-priser). Tilslutningsbidraget opkræves før arbejdet påbegyndes. Ud over tilslutningsbidraget kommer udgifter ledningsarbejder på hver ejendom.

Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter Forsyningens gældende takster.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Tillæg 8 træder i kraft efter Byrådets vedtagelse og planen kan ikke påklages.

Sagens forløb

29-03-2023 Klima- og Miljøudvalget

At 1: Indstillet til Byrådets godkendelse med følgende bemærkning:

Der skal i den fremtidige spildevandsplan tages hensyn til miljøtilstanden i Gudum Å. Der skal således findes en løsning, så vand der udledes fra Skovsøbassinet ikke forringer miljøkvaliteten i å-systemet.
15-05-2023 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med følgende bemærkning:

Der skal i den fremtidige spildevandsplan tages hensyn til miljøtilstanden i Gudum Å. Der skal således findes en løsning, så vand der udledes fra Skovsøbassinet ikke forringer miljøkvaliteten i å-systemet.


10. Tillæg til vandforsyningsplan 2010-2020 - Nyt vandværk (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at sende Tillæg 3 til vandforsyningsplan 2010-2020 i minimum 4 ugers offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse på byrådsmødet i september

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender, at Tillæg 3 til vandforsyningsplan 2010-2020 sendes i minimum 4 ugers offentlig høring.

 

Sagens indhold

Administrationen har udarbejdet Tillæg 3 til vandforsyningsplan 2010-2020 for at etablere de planmæssige rammer for etablering af et nyt vandværk til SK Vand A/S samt etablering af nye råvands- og rentvandsledninger til og fra det nye vandværk.

SK Vand A/S ønsker at nedlægge Valbygård Vandværk og erstatte det med et nyt vandværk. Valbygård Vandværk er opført i 1934. Det ligger lavt i terrænet ca. 2 km nordvest for Slagelse By. Vandværket producerer ca. 40 % af alt drikkevand i kommunen. Valbygård Vandværk er baseret på datidige principper med åbne filtre til vandbehandling og nedgravede rentvandsbeholdere, hvilket medfører en forhøjet forureningsrisiko i forhold til de nutidige vandbehandlingsprincipper med lukkede systemer. Behandlingskapaciteten på Valbygård Vandværk er ikke tilstrækkelig i forhold til den forventede udvikling i vandbehovet.

SK Vand A/S ønsker at erstatte Valbygård Vandværk med et nyt vandværk med en mere hensigtsmæssig placering og med en indretning og kapacitet, som lever op til nutidige og fremtidige krav. Det nye Antvorskov Vandværk ønskes etableret ved Trafikcenter Allé i den sydlige kant af Slagelse By.

Ved en placering af vandværket på Trafikcenter Allé opnås mulighed for at vandværket forbindes med de transportledninger, der i dag forbinder Slagelse, Korsør og Skælskør byers større vandbeholdere og vandværker. Dette øger fleksibiliteten i forbindelse med udveksling af vand mellem forsyningsområderne i forhold til den nuværende placering ved Valbygård. Placeringen ved Trafikcenter Allé ligger højt i terrænet sammenlignet med Valbygård. Det giver forbedrede muligheder for energioptimering og styring i ledningsnettet ud mod forbrugerne. Placeringen ved siden af varmeværket giver mulighed for i fremtiden at udnytte varmen fra grundvandet. For at tilgodese vandforbruget i de kommende år er det nødvendigt for SK Vand A/S at identificere nye kildefelter. Screeningen for nye mulige kildefelter indikerer, at disse vil ligge øst for Slagelse, hvorfor en placering af vandværket ved Trafikcenter Allé vil være mere central end den nuværende placering ved Valbygård. Fordelene ved placeringen ved Trafikcenter Allé er yderligere uddybet i afsnit 6 i Tillæg 3 til vandforsyningsplan 2010-2020, vedhæftet som Bilag 1.

For at føre råvandet fra de eksisterende boringer frem til det nye vandværk, er det nødvendigt at konvertere eksisterende rentvandsledninger til råvandsledninger samt etablere nye råvandsledninger.

For at koble drikkevandet fra det nye vandværk på forsyningsnettet til drikkevand, er det nødvendigt at etablere nye rentvandsledninger. De nye råvands- og rentvandsledninger etableres i vejarealer, udyrket areal langs motorvejen samt i Fodsporet.

Byrådet har på møde den 27. februar 2023, pkt. 14 vedtaget lokalplan for Vandværk ved Trafikcenter Allé, Slagelse, lokalplan nr. 1280 med kommuneplantillæg nr. 17. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for etablering af et vandværk i det eksisterende erhvervsområde ved Trafikcenter Allé.

 

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 14 og Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning.

Det fremgår af vandforsyningslovens § 14a, stk. 2, at almene vandforsyninger ikke må anlægge vandledninger i strid med vandforsyningsplaner. Det fremgår af bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning § 3, stk. 7, at vandforsyningsplanen skal angive, om der skal etableres, nedlægges eller udbygges almene vandforsyninger for at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig forsyning i kommunen. Ved behov for at etablere nye almene behandlingsanlæg og ledningsanlæg, udarbejder kommunen tillæg til vandforsyningsplanen.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Vedtage at sende forslag til Tillæg 3 til vandforsyningsplan 2010-2020 i offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse af tillægget.

B. Forkaster det fremlagte forslag med henblik på, at der udarbejdes et alternativt forslag til plantillæg.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at tillægget til vandforsyningsplanen sendes i høring med henblik på endelig vedtagelse. Administrationen er enig i, at Valbygård Vandværk ikke er tidssvarende. Der skal enten foretages en gennemgribende renovering af vandværket eller etableres et nyt vandværk. Placering af et nyt vandværk ved Trafikcenter Allé har en række fordele som beskrevet under Sagens indhold – fordele, som ikke kan opnås ved den nuværende placering ved Valbygård. Som konsekvens af vandværkets ændrede placering er det nødvendigt at etablere flere nye råvands- og rentvandsledninger. Administrationen vurderer, at både vandværkets og ledningernes placering er hensigtsmæssig.

Byrådet har allerede vedtaget en lokalplan, som giver mulighed for placering af et vandværk på Trafikcenter Allé. Dette taler også for, at Byrådet sender Tillæg 3 til vandforsyningsplan 2010-2020 i offentlig høring.

Hvis Byrådet undlader at vedtage tillægget, vil etablering af det nye vandværk ikke være i overensstemmelse med vandforsyningsplanen, og anlæggelse af de nødvendige ledninger vil være i direkte strid med bestemmelsen i vandforsyningsloven.

Administrationen ser ikke nogen oplagte alternativer til det fremlagte plantillæg.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Forudsat, at tillægget til vandforsyningsplanen sendes i offentlig høring, skal tillægget efter endt høring vedtages endeligt af Byrådet.

Sagens forløb

03-05-2023 Klima- og Miljøudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

11. Kommuneplan 2022 - ændringsforslag inden endelig vedtagelse af Kommuneplan 2022 (B)

Beslutning

Anne Bjergvang (A) stillede følgende 9 ændringsforslag:

  1. Korsør – udlæg i kystnærhedszonen ved Skovåsen. (A) foreslår, at dette udlæg udgår af kommuneplanen og at der i stedet planlægges for et nye arealudlæg ved Bonderupvej – bag ved børnehaven Børnehuset Lilleskov.

     

    For stemte 9: (A), (Ø)

    Imod stemte 20: (V), Christopher Trung (C), Jane Dahl (C), Philip West Weirup (C), (F), (B), (D), og (I)

    2 undlod at stemme: (O), Lotte Brøns (C)

     

    Ændringsforslaget bortfaldt.

     

  2. Tidligere seminarium på Ingemannsvej. (A) kan ikke tilslutte sig 5 etager i et boligområde med villaer og foreslår, at der max. må udbygges med 2 etager og at bebyggelsesprocenten på 40 fastholdes.

     

    For stemte 10: (A), (O) og (Ø)

    Imod stemte 18: (V), Christopher Trung (C), Jane Dahl (C), Philip West Weirup, (F) og (B)

    3 undlod at stemme: (D), (I) og Lotte Brøns (C)

     

    Ændringsforslaget bortfaldt.

     

     

  3. Slagelse - Sydlig grund nord for stationen i forlængelse af busholdepladsen. (A) foreslår ændring til 3 fra 8 etager med heraf lavere bebyggelsesprocent ca. 200.

     

    10 For stemte 10: (A), (O), (Ø)

    Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (I) og (D)

     

    Ændringsforslaget bortfaldt.

     

  4. Slagelse - Kvægtorvsgrunden på hjørnet af Sdr. Stationsvej og Kalundborgvej. (A) foreslår ændring fra 8 til 5 med fastholdelse af byggeprocent på 100.

     

    For stemte 10: (A), (O) og (Ø)

    Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (D) og (I)

     

    Ændringsforslaget bortfaldt.

     

  5. Slagelse - Den gamle remissegrund beliggende op til Stormbroen. (A) foreslår i stedet området udlagt til parkeringshus.

     

    For stemte 9: (A) og (Ø)

    Imod stemte 20: (V), Christopher Trung (C), Jane Dahl (C), Philip West Weirup (C), (F), (B), (D) og (I)

    2 undlod at stemme: (O) og Lotte Brøns (C)

     

     

  6. Slagelse - Ændring i bebyggelsesprocent - Facaderne ud mod Gørtlergade, Rådhuspladsen og Torvegade. (A) foreslår fastholdelse af bebyggelsesprocent på 110 (pga. parkeringsforhold/trafikafvikling)

     

    For stemte 10: (A), (O) og (Ø)

    Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (I) og (D)

     

    Ændringsforslaget bortfaldt.

     

  7. Slagelse - Facaderne mod Rådhuspladsen, Nygade og Schweitzerpladsen. (A) foreslår fastholdelse af bebyggelsesprocent på 185 (pga. parkeringsforhold/trafikafvikling)

     

    For stemte 10: (A), (O) og (Ø)

    Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (I) og (D)

     

    Ændringsforslaget bortfaldt.

     

  8. Slagelse - Smedegade 6-8 Slagelse. (A) foreslår max. 6 etager og af parkeringsforhold og trafikafvikling.

     

    For stemte 10: (A), (O) og (Ø)

    Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (I) og (D)

     

    Ændringsforslaget bortfaldt.

     

  9. Slagelse - Byomdannelsesramme 1.2E15 Kalundborgvej. (A) foreslår, at byomdannelsesområde Kalundborgvej i Slagelse ændres til max. 7 etager. (A) kan ikke tilslutte sig 16 etager i dette område.

         For stemte 10: (A), (O) og (Ø)

         Imod stemte 21: (V), (C), (F), (B), (I) og (D)

At 1: Godkendt.

Imod stemte 10: (A), (Ø) og (O).

At 2: Godkendt med bemærkning om at høringssvar fra 1. høringsrunde overføres til den videre politiske behandling af sagen.

(Ø) undlod at stemme.

At 3: Godkendt med borgermøde den 12. juni 2023 kl. 19.00.

(Ø) undlod at stemme.

(V) stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til Teknik-, Plan, og Landdistriktsudvalgets indstilling:

"At Konge Åsen 1, 4230 Skælskør matrikel 88b Skælskør Markjorder udlægges til åben lav og tæt lav boligbebyggelse som en del af en ny ramme"

For stemte 30: (V), (C), (F), (A), (D), (I), (B) og (O)

1 undlod at stemme: (Ø)



Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, hvilke ændringsforslag til Kommuneplan 2022, som fremgår af hvidbogen (bilag 1), der skal godkendes, og om Forslag til kommuneplan 2022 skal sendes i supplerende høring (14 dage) eller i fornyet, offentlig høring (8 uger).

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter at vedtage alle ændringsforslag, der fremgår af hvidbogen (bilag 1),

2. at Byrådet beslutter at sende Forslag til kommuneplan 2022 i 8 ugers fornyet høring,

3. at Byrådet beslutter, at der holdes borgermøde i loungen på Slagelse Stadion den 12. eller 13. juni 2023. 

Sagens indhold

Kommuneplanen er kommunens overordnede strategiske rettesnor med et 12 årigt sigte. Kommuneplan 2022 er udarbejdet med fokus på bæredygtig byudvikling i købstæderne og omfatter som noget nyt en boligpolitik, en arkitekturpolitik og en arkitekturguide samt tilpasninger af arealer til boligudvikling.

Byrådet vedtog Forslag til kommuneplan 2022 den 28. november 2022. Forslag til kommuneplan 2022 har været i offentlig høring i perioden fra den 2. december 2022 til den 24. februar 2023. Der blev afholdt borgermøde og investormøde den 5. januar i Slagelse.

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 57 høringssvar. Der er afholdt et dialogmøde med Plan- og Landdistriktsstyrelsen i høringsperioden, som har resulteret i en række ændringer, som fremgår af Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringssvar. Alle høringssvarene er samlet i en hvidbog (bilag 1), som også giver et overblik over alle de ændringer, administrationen foreslår.

Bilag 2 indeholder en oversigt over ændringer til kommuneplanen (uddrag af bilag 1), som administrationen vurderer kræver supplerende høring (14 dage) eller fornyet, offentlig høring (8 uger) forud for en endelig vedtagelse af kommuneplanen. Det er alene et nyt boligudlæg ved Stibjergvej i Korsør, som administrationen vurderer giver anledning til en fornyet, offentlig høring af kommuneplanforslaget. 

De 57 høringssvar omhandler følgende overordnede temaer:

Arealudlæg og ændret anvendelse
Bemærkningerne omhandler ønske til ændringer af arealudlæg på Sverigesvej, ved Dalvang, Galgebakkevej og ved Korsørvej i Slagelse, ønske om ændring af arealudlæg ved Konge-Åsen i Skælskør, ønske om nyt boligudlæg ved Stibjergvej i Korsør, ønske om tilpasninger af ramme ved Slots Bjergby og modstand mod, at der udlægges et nyt område til boligformål ved Skovåsen i Korsør.

Byfortætning i Slagelse
En del høringssvar vedrører modstand mod fortætning på den tidligere seminariegrund ved Ingemannsvej i Slagelse. De øvrige bemærkninger omhandler ønsker til at fortætte i og omkring bymidten i Slagelse, bekymringer om parkering i bymidten samt forskellige holdninger til at bygge højere i Slagelse.

Boligpolitik
Bemærkningerne vedrører ønsker til ændring af boligpolitikken, herunder forslag om at ændre en række principper vedrørende blandt andet krav om gennemsnitlig boligstørrelser på etageboliger i udvalgte områder i Slagelse.

Detailhandel
Bemærkningerne handler om ønske om at fastholde Algade i Skælskør som en butiksgade med dagligvarebutikker koncentreret på ”dagligvaretorvet” samt konkrete ønsker om nye arealudlæg til dagligvarebutikker i Korsør og Sørbymagle.

Landdistrikter
Bemærkningerne omhandler fokus på flere bosætningsmuligheder på øerne, større fokus på landdistriktsudvikling og ønsket om en særskilt landdistriktspolitik samt bekymring og modstand mod solceller i det åbne land.

Kulturmiljø og bevaring
Bemærkningerne drejer sig om bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og fokus på at sikre attraktive landdistrikter.

Offentlige myndigheder
Bemærkninger fra offentlige myndigheder der omhandler ledningsanlæg, veje og trafikanliggender, strategisk planlægning, Forsvarets arealer, klimatilpasning og aftalepunkter vedrørende møde med Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Blandet
Bemærkningerne omhandler ønsket om større fokus på ældrevenlige boliger, ønsker til en mere ambitiøs kommuneplan, bekymringer vedrørende trafikale forhold både i Slagelse og på Bildsøvej, bemærkninger til Grønt Danmarkskort, forslag om at udvikle Korsør Lystbådehavn samt bemærkninger til at forbedre formidlingen omkring cyklisme.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
  Efter planlovens § 27, stk. 2 kan der foretages ændring af planforslaget i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Hvis ændringerne berører andre end dem, der er kommet med indsigelse, skal der foretages en supplerende høring af berørte borgere og virksomheder. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt er tale om et nyt planforslag, skal forslaget i fornyet, offentlig høring, jf. planlovens §§ 24 - 26. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at godkende alle de foreslåede ændringer til Kommuneplan 2022, der fremgår af hvidbogen (bilag 1). Det vil betyde, at hele Forslag til kommuneplan 2022 sendes i 8 ugers fornyet, offentlig høring.

B. Byrådet kan vælge at godkende de ændringer til Kommuneplan 2022, der fremgår af hvidbogen (bilag 1), som ikke giver anledning til fornyet, offentlig høring på 8 uger. Dermed udgår boligudlægget ved Stibjergvej i Korsør, og de væsentligste ændringsforslag, der fremgår af bilag 2, sendes i 14 dages supplerende høring hos berørte borgere/virksomheder.

C. Byrådet kan vælge at pege på andre ændringer til Kommuneplan 2022. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at de skal sendes i supplerende/fornyet høring.

D. Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbogen, hvormed Kommuneplan 2022 sendes tilbage til administrationen.

Vurdering

Høringssvar fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændring til Kommuneplan 2022, som administrationen vurderer, kræver fornyet, offentlig høring af kommuneplanforslaget (8 uger):

  • Ved Stibjergvej i Korsør udlægges et nyt areal til boligformål

Høringssvarene fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændringer til Kommuneplan 2022, som administrationen vurderer, kræver supplerende høring af berørte borgere/virksomheder (14 dage):

  • Centerrammen 1.1C9, som omfatter Vestsjællandscentret og som giver mulighed for op til 6 etager nord for Østerbro i Slagelse, ændres, så det bliver muligt at bygge dele af byggeriet i op til 7 etager, og bebyggelsesprocenten ændres fra 150 til 180
  • Ramme 1.2E15 til byomdannelse af Kalundborgvej i Slagelse ændrer afgrænsning, og etageantallet ændres fra 6 til 16 etager med en bemærkning om, at det kun er enkelte steder inden for området, at der kan planlægges for et byggeri i op til 16 etager
  • Ved Sverigesvej i Slagelse udvides boligramme 1.3B22, så rammen inddrager noget rekreativt areal, og bebyggelsesprocenten ændres fra 60 til 75 i overensstemmelse med igangværende lokalplanlægning
  • I boligrammen 1.4B21 ved Galgebakkevej i Slagelse gives mulighed for tæt-lav bebyggelse
  • I Slots Bjergby udvides boligramme 9.B7 en smule mod syd, og øst for boligrammen udlægges et areal til rekreativt formål, der kan indgå som rekreativt areal i forbindelse med lokalplanlægningen af området
  • Eggeslevmagles landsbyafgrænsning tilpasses i henhold til lokalrådets ønske

Igangværende planlægning og projekter under opstart, der ikke til fulde var afklaret, da Forslag til kommuneplan blev sendt i høring, indarbejdes i Kommuneplan 2022. Det drejer sig om nedenstående ændringer, som administrationen vurderer, kræver supplerende høring af berørte borgere og virksomheder (14 dage):

  • Ny boligramme 1.5B27 for ungdomsboliger på Løvegade i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1277
  • Ny boligramme 1.5B28 for ungdomsboliger på Marievangsvej i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1261
  • Ny boligramme 1.5B29 for boliger på Løvegade i Slagelse i tråd med igangsat lokalplan 1275
  • Ændring af erhvervsramme til offentlige formål ved Skælskørvej/Omfartsvejen i Slagelse i tråd med igangværende lokalplan 1283 for arresten
  • Ændring af rammen for Trelleborg Golfhotel fra rekreativt område til boligformål i tråd med igangværende revision af gældende lokalplan for området
  • Udlæg af ny erhvervsramme ved Stenrøjlervej øst for Slagelse i tråd med netop igangsat lokalplan for området
  • Ændring af maks. etageantal fra 1½ til 5 for Panzermuseum East i tråd med igangværende lokalplan 1285
  • Udvidelse af boligramme 2.3B3 ved Halsskov Færgehavn og reduktion af bolig- og erhvervsramme ved Halsskov Færgehavn i tråd med igangværende lokalplan 1268
  • Udvidelse af boligramme 1.2B15 for Tidselbjerget mod nordøst i tråd med tankerne om udarbejdelse af ny lokalplan
  • Udvidelse af centerramme 1.1C21 ved Klosterhaven i Slagelse og omplacering af rekreativ ramme 1.1R4 i Klosterhaven i tråd med tankerne om udarbejdelse af ny lokalplan
  • Udvidelse af ramme 2.1D5 til offentlige formål ved Helms Skole i Korsør i tråd med skolens ønske om at inddrage naboejendomme til skoleformål
  • Ny centerramme 1.1C30 for Smedegade 4 - 14 ved Rådhuspladsen i Slagelse, der muliggør, at "lægehuset" kan omdannes med enkelte bygninger i op til 7 etager

Endvidere foreslår administrationen, som det fremgår af begge bilag, at der tilføjes rækkefølgebestemmelser for erhvervsudviklingen i Slagelse, som sendes i supplerende høring i 14 dage. Konkret betyder det, at der stilles forslag om, at erhvervsområdet syd for Omfartsvejen, der kan ses i naturlig forlængelse af lokalplanen for Slagelse Erhvervspark (Lokalplan 1254) og den nye arrest øst for Skælskørvej, prioriteres som næste område, der skal lokalplanlægges. Dernæst følger lokalplanlægning af Megacenter Vest. Med henvisning til erhvervsrummeligheden i kommunen, der fremgår af kommuneplanens hovedstruktur, er der ikke udlagt nye erhvervsarealer i Kommuneplan 2022.

Høringssvarene fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændringer til Kommuneplan 2022, som administrationen vurderer, kan ændres uden supplerende høring eller fornyet, offentlig høring:

  • Mindre præciseringer af enkelte afsnit under kommuneplanens hovedstruktur, herunder afsnit om råstofplan og vandområdeplan
  • I boligpolitikken revideres enkelte af principperne for boligudvikling, hvilket blandt andet betyder, at udviklingen af Ringparken og Sverigesvej ikke underlægges kravet om en gennemsnitlig boligstørrelse på 90 m2. Principperne om omdannelse af ejendomme i Slagelse bymidte og forhold vedrørende etablering af flere ungdomsboliger i Slagelse omskrives
  • I arkitekturpolitikken foretages en mindre redaktionel ændring
  • I arkitekturguiden foretages redaktionelle ændringer, der tilføjes et afsnit om bevaringsværdige bygninger, kortbilag og skema med oversigt over områder, hvor der kan bygges højere, er revideret
  • Mindre tilretninger af retningslinjer og redegørelser vedrørende antennemaster, ledningsanlæg, vindmøller, stier, bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer, internationale beskyttelsesområder, landskab, Grønt Danmarkskort, større uforstyrrede landskaber og trafik og veje
  • Mindre tilretninger af kortbilag vedrørende ledningsanlæg, stier, særlig værdifulde landbrugsområder, landskab og skovrejsning
  • I boligområdet, Kløverbakken, ændres afgrænsningen af ramme 1.2B41, som udgør etape 1 af udviklingen af området, så et mindre areal mod nord tilføjes rammen
  • I enkelte rammer tilføjes bemærkninger om grundvands- og forsyningsinteresser

I forhold til bemærkninger vedrørende Ingemannsvej i Slagelse anbefaler administrationen, at de nuværende rammebestemmelser (1.1B11) fastholdes og kan danne grundlag for en videre dialog med bygherre og omkringliggende grundejere.

I forhold til boligudlægget ved Skovåsen i Korsør anbefaler administrationen, at boligudlægget fastholdes, og at alle relevante forhold undersøges nærmere i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning for området. 

I forhold til boligpolitikken anerkender administrationen boligselskabernes bekymring om, at en gennemsnitsstørrelse på 90 m2 for etageboliger i udvalgte områder i Slagelse by, vil medføre en opbremsning i udviklingen. Med henvisning til kommuneplanens strategiske sigte på 12 år mener administrationen fortsat, at det er vigtigt, at der i få, bynære områder, hvor der også er mulighed for at bygge lidt højere, er fokus på at bygge lidt større lejligheder, der kan appellere til et segment, der ikke kan få dækket deres ønsker og behov for en bolig på det nuværende boligmarked i Slagelse.  

Administrationen anbefaler, at alle ændringer, der fremgår af hvidbogen, godkendes, hvormed Forslag til kommuneplan 2022 sendes i 8 ugers fornyet, offentlig høring. I den forbindelse vil der blive afholdt et nyt borgermøde.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis byrådet vælger at godkende alle ændringsforslagene, der fremgår af hvidbogen, sendes hele Forslag til kommuneplan 2022 i 8 ugers fornyet, offentlig høring, og der vil blive afholdt et borgermøde i juni måned. Den endelige Kommuneplan 2022 vil forventeligt kunne blive vedtaget i september 2023. 

Hvis byrådet vælger at godkende de mindre ændringer og ændringer, der giver anledning til supplerende høring, jf. bilag 2, sendes de væsentligste ændringsforslag i 14 dages supplerende høring hos berørte borgere og virksomheder. Den endelige Kommuneplan 2022 forventes, alt afhængig af omfanget af høringssvar, at blive vedtaget i august-september 2023.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 17. maj 2023. 

Det bemærkes, at TPL anbefalede, at der afholdes borgermøde i loungen på Slagelse Stadion 12. juni kl. 19.00

Sagens forløb

26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Moritz Faloota deltog under oplysning af punktet.

Anne Bjergvang (A) stillede følgende 9 ændringsforslag:

  1. Korsør – udlæg i kystnærhedszonen ved Skovåsen

    A foreslår, at dette udlæg udgår af kommuneplanen og at der istedet planlægges for et nye arealudlæg ved Bonderupvej – bag ved børnehaven Børnehuset Lilleskov.

  2. Tidligere seminarium på Ingemannsvej.

    A kan ikke tilslutte sig 5 etager i et boligområde med villaer og foreslår, at der max. må udbygges med 2 etager og at bebyggelsesprocenten på 40 fastholdes.

  3. Slagelse - Sydlig grund nord for stationen i forlængelse af busholdepladsen

    A foreslår ændring til 3 fra 8 etager med heraf lavere bebyggelsesprocent ca. 200.

  4. Slagelse - Kvægtorvsgrunden på hjørnet af Sdr. Stationsvej og Kalundborgvej

    A foreslår ændring fra 8 til 5 med fastholdelse af byggeprocent på 100.

  5. Slagelse - Den gamle remissegrund beliggende op til Stormbroen

    A foreslår i stedet området udlagt til parkeringshus.

  6. Slagelse - Ændring i bebyggelsesprocent - Facaderne ud mod Gørtlergade, Rådhuspladsen og Torvegade

    A foreslår fastholdelse af bebyggelsesprocent på 110 (pga. parkeringsforhold/trafikafvikling)

  7. Slagelse - Facaderne mod Rådhuspladsen, Nygade og Schweitzerpladsen

    A foreslår fastholdelse af bebyggelsesprocent på 185 (pga. parkeringsforhold/trafikafvikling)  

  8. Slagelse - Smedegade 6-8 Slagelse - A foreslår max. 6 etager og af parkeringsforhold og trafikafvikling.
  9. Slagelse - Byomdannelsesramme 1.2E15 Kalundborgvej. A foreslår, at byomdannelsesområde Kalundborgvej i Slagelse ændres til max. 7 etager. A kan ikke tilslutte sig 16 etager i dette område.

For alle ændringsforslag stemte: 1 Anne Bjergvang (A). Derudover stemte Henrik Brodersen (O) for følgende ændringsforslag 2,3,4,6,7,8,9. 

Henrik Brodersen (O) undlod at stemme i forhold til ændringsforslag 1. og 5. 

Imod de 9 ændringsforslag stemte: 3 Stine Søgaard (V) og Nicki Ottevig (V) samt Poul Bek-Pedersen (B).

De 9 ændringsforslag bortfaldt. 

 

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

Imod stemte: 2, Anne Bjergvang (A) Henrik Brodersen (O). 

- (A) bemærker at ændringerne blandt andet øger parkeringsproblemerne i byen. 

 

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

At 3: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

 

Derudover stillede (V) følgende ændringsforslag som tilføjelse til Teknik-, Plan, og Landdistriktsudvalgets indstilling:

- at Konge Åsen 1, 4230 Skælskør matrikel 88b Skælskør Markjorder udlægges til åben lav og tæt lav boligbebyggelse som en del af en ny ramme.

Ændringsforslaget blev vedtaget enstemmigt. 

 

Teknik-, Plan, og Landdistriktsudvalget bemærker derudover: 

  • Høringssvar fra 1. høringsrunde overføres til den videre politiske behandling af sagen.
  • Bilag ligges på sagen som følgende: rettet side 13-14 i Arkitekturguiden og rettet side 11 i Boligpolitikken samt tilhørende kort.
  • Udvalget har i sinde at foretage korrektioner af kommuneplanen ved kommende behandling af sagen.   

 

 

 

 


15-05-2023 Økonomiudvalget
Anne Bjergvang stillede følgende 9 ændringsforslag:

1.Korsør – udlæg i kystnærhedszonen ved Skovåsen. (A) foreslår, at dette udlæg udgår af kommuneplanen og at der i stedet planlægges for et nye arealudlæg ved Bonderupvej – bag ved børnehaven Børnehuset Lilleskov.

For stemte 1: (A),

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I)

1 undlod at stemme: (O)

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

2.Tidligere seminarium på Ingemannsvej. (A) kan ikke tilslutte sig 5 etager i et boligområde med villaer og foreslår, at der max. må udbygges med 2 etager og at bebyggelsesprocenten på 40 fastholdes.

For stemte 2: (A), (O)

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I)

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

3. Slagelse - Sydlig grund nord for stationen i forlængelse af busholdepladsen. (A) foreslår ændring til 3 fra 8 etager med heraf lavere bebyggelsesprocent ca. 200.

For stemte 2: (A), (O)

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I)

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

4.Slagelse - Kvægtorvsgrunden på hjørnet af Sdr. Stationsvej og Kalundborgvej. (A) foreslår ændring fra 8 til 5 med fastholdelse af byggeprocent på 100.

For stemte 2: (A), (O)

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I)

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

5.Slagelse - Den gamle remissegrund beliggende op til Stormbroen. (A) foreslår i stedet området udlagt til parkeringshus.

For stemte 1: (A),

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I)

1 undlod at stemme: (O) 

Ændringsforslaget bortfaldt

   

6.Slagelse - Ændring i bebyggelsesprocent - Facaderne ud mod Gørtlergade, Rådhuspladsen og Torvegade. (A) foreslår fastholdelse af bebyggelsesprocent på 110 (pga. parkeringsforhold/trafikafvikling)

For stemte 2: (A), (O)

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I)

Ændringsforslaget bortfaldt

 

7.Slagelse - Facaderne mod Rådhuspladsen, Nygade og Schweitzerpladsen. (A) foreslår fastholdelse af bebyggelsesprocent på 185 (pga. parkeringsforhold/trafikafvikling)

For stemte 2: (A), (O)

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I)

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

8.Slagelse - Smedegade 6-8 Slagelse. (A) foreslår max. 6 etager og af parkeringsforhold og trafikafvikling.

For stemte 2: (A), (O)

Imod stemte 6: (V), (C), (F), (B) og (I) 

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

9.Slagelse - Byomdannelsesramme 1.2E15 Kalundborgvej. (A) foreslår, at byomdannelsesområde Kalundborgvej i Slagelse ændres til max. 7 etager. (A) kan ikke tilslutte sig 16 etager i dette område.

For stemte 2: (A), (O)

Imod stemte ?: (V), (C), (F), (B) og (I)

Ændringsforslaget bortfaldt.

 

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Imod stemte 2: (A), (O).

(A) bemærker at ændringerne blandt andet øger parkeringsproblemerne i byen.

 

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

(V) stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til Teknik-, Plan, og Landdistriktsudvalgets indstilling:

"At Konge Åsen 1, 4230 Skælskør matrikel 88b Skælskør Markjorder udlægges til åben lav og tæt lav boligbebyggelse som en del af en ny ramme"

Ændringsforslaget blev vedtaget enstemmigt.


12. Fremtidigt ejerskab af kystbeskyttelsesanlæg (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget træffe principiel beslutning om fremtidigt ejerskab af kystbeskyttelsesanlæg til beskyttelse af by- og havneområder, hvor kommunen er bygherre.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beholder ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæg i by- og havnemiljøer, hvor kommunen har valgt at være bygherre. Dermed bliver kommunen ansvarlig for den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæggene.

2. at Byrådet sætter ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen, i bidrag i samtlige kommunale fællesprojekter.

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune arbejder på en række kommunale fællesprojekter, for at sikre en større kreds af grundejere mod stormflod i Korsør bymidte, Halsskov, Kobæk og Skælskør. Ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel af projekterne, sættes i bidrag og er dermed med til at finansiere projekterne.

Som udgangspunkt overdrages projekterne til et digelag, der står for etablering og drift af anlæggene. Grundejernes andel af udgiften kan lånefinansieres via et samlet lån optaget af digelaget. Slagelse Kommune kan stille garanti for lånet, uden at det belaster kommunens låneramme.

I projekterne i Korsør bymidte og i Skælskør vil kommunen være bygherre, da projekterne beskytter komplekse bymidte-miljøer med mange offentlige interesser.

Efter etablering af bymidte-projekterne vil der fortsat være mange offentlige interesser og hensyn, der skal varetages i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæggene, og i forbindelse med by- og havneområdernes fortsatte benyttelse og udvikling. Højvandssikring i by- og havneområder vil endvidere indeholde en del beredskabsløsninger for bl.a. at kunne opretholde adgang til og langs havnen.

For at sikre de kommunale interesser og bedst mulige rammer for den fremtidige udvikling af by- og havneområderne, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen beholder ejerskabet og driften af de kystbeskyttelsesanlæg, der skal beskytte disse områder.

Med denne model betyder det, at kommunen afholder den fulde anlægsudgift til kystbeskyttelsesanlæggene, da anlæg ejet af kommunen ikke kan lånefinansieres. Ejerne af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden nytte af projekterne, vil efterfølgende blive sat i bidrag for både anlægs- og vedligeholdelsesudgifter. Bidrag til anlægsudgiften vil blive opkrævet over ejendomsskatten over f.eks. 20 år. 

 

Retligt grundlag

I henhold til kystbeskyttelseslovens § 1 a kan kommunen bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Kommunen kan ifølge kystbeskyttelseslovens § 9 bestemme, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften.

Kommunen kan i afgørelsen om tilladelse til et kommunalt fællesprojekt, pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen, kystbeskyttelseslovens § 9a.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Overdrage samtlige kommunale fællesprojekter til digelag, der efter etablering, står for drift og vedligeholdelse af anlæggene. 

  2. Beholde ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæg i by- og havneområder, hvor kommunen i forvejen er bygherre og dermed bliver ansvarlig for den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæggene. 

 

Vurdering

I de højvandssikringsprojekter, hvor kommunen har valgt at være bygherre, er der mange offentlige interesser og hensyn, der skal varetages i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæggene. Projekterne kommer til at indeholde en del beredskabsløsninger, for at sikre byen og havnens funktion, som det kommunale beredskab bør håndtere i stormflodssituationer.

Administrationen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen beholder ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæggene i bymidte-projekterne i Korsør og Skælskør, for at sikre by- og havneområdernes forsatte benyttelse og udvikling.

Øvrige fælles kystbeskyttelsesanlæg overdrages til etablerede digelag.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved kommunens fortsatte ejerskab vil anlæggene belaste kommunens likviditet og anlægsramme, og de løbende vedligeholdelsesudgifter vil belaste kommunens serviceramme. 

Ved at beholde ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæggene, kan der opnås fuld momsrefusion. Dette gælder uanset, at der opkræves betaling fra de berørte ejere af fast ejendom. Denne opkrævning er en myndighedsopgave, der er undtaget fra momspligt.

Anlægsudgiften til højvandssikring af Korsør bymidte forventes at blive ca. 26 mio. kr. Kystdirektoratet har meddelt tilsagn om 4,525 mio. kr. fra statens kystpuljemidler til projektet. Kommunen har afsat 10 mio. kr. i anlægsbudgettet. Projektet forventes anlagt i 2025, hvor de sidste ca. 12 mio. kr. skal bruges.

Administrationen forventer en årlig udgift til drift og vedligeholdelse på 2,5 % af anlægsomkostningerne, dvs. 650.000 kr.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Anlægsønsket på ca. 12 mio. kr. i 2025 vil blive fremsendt i forbindelse med budgetforhandlingerne. 

Bidragsfordelingen af ejere af fast ejendom behandles i forbindelse med godkendelse af projekterne. Projektforslaget for højvandssikring af Korsør bymidte forventes at blive indstillet til godkendelse af Klima- og Miljøudvalget den 31. maj 2023.

Sagens forløb

29-03-2023 Klima- og Miljøudvalget

At 1-2: Indstillet til Byrådets godkendelse.


15-05-2023 Økonomiudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

13. SK Forsyning - Udpegning af kommunens repræsentant på generalforsamling 2023 (B)

Beslutning

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag:

"Generalforsamlingen i SK Forsynings A/S udsættes, da vedtægterne ikke er overholdt, idet årsrapporterne først er indhentet til kapitalejerne den 17. maj 2023, efter vedtægterne skal dette ske mindst 14 dage før generalforsamlingen. Som byrådsmedlem har man ikke haft en jordisk chance for at sætte ind i regnskaberne, de er ikke sendt til os og de er ikke vedhæftet som bilag til vores dagsorden."

For stemte 1: (I)

Imod stemte 29: (V); (C), (F), (A), (D), (B) og (O)

At 1: Godkendt.

For stemte 30: (V), (C), (F), (A), (Ø), (D), (I), (B) og (O).

At 2: Godkendt.

For stemte 29: (V), (C), (F), (A), (Ø), (D), (B) og (O).

1 undlod at stemme: (I)

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget udpege, hvem der skal være Slagelse Kommunes repræsentant på SK Forsynings generalforsamling den 23. maj 2023. Derudover skal det besluttes, hvordan ejerskabet skal varetages. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at byrådet på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget udpeger borgmesteren til at være Slagelse Kommunes repræsentant ved SK Forsynings generalforsamling den 23. maj 2023.

2. at byrådet på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvorledes der skal ageres på generalforsamlingen.

 

Sagens indhold

SK Forsyning A/S afholder generalforsamling den 23. maj 2023. Slagelse Kommune har modtaget indkaldelse samt dagsorden til generalforsamlingen. Årsrapport samt regnskab godkendes af bestyrelsen den 10. maj 2023.  

Generalforsamlingen er Slagelse kommunes mulighed for som ejer at udøve indflydelse på SK Forsyning A/S. Ejerrepræsentantens opgave er at agere i overensstemmelse med Slagelse kommunes instruks, herunder at påse at generalforsamlingen afvikles i overensstemmelse med vedtægterne.

Byrådet skal beslutte nærmere om, hvordan Slagelse kommune vil forvalte ejerskabet i forbindelse med generalforsamlingen. For det første skal det besluttes, hvem der skal være Slagelse kommunes ejerrepræsentant på generalforsamlingen. Dernæst skal bemyndigelsen til ejerrepræsentanten besluttes, dvs. hvordan vedkommende SKAL agere på generalforsamlingen.

Dagsordenen er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse herunder fastsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer, næstformand og formand.
  4. Beslutning om décharge for direktion og bestyrelse.
  5. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen herunder valg af bestyrelsens formand og næstformand.
  7. Valg af revisor.
  8. Eventuelt. 

Ejerrepræsentantens bemyndigelse går på følgende (standard): 

  • Punkter som er offentliggjort med dagsordenen som f.eks. valg til hverv, godkendelse af regnskab osv. kan ejerrepræsentanten stemme for. Ejerrepræsentanten bør dog bruge sin stemme på at få afstemningen udsat, hvis der på mødet præsenteres væsentligt nyt i forhold til sådanne rutinepunkter, som væsentligt ændrer billedet. Det vil sige udsættelse, indtil Slagelse kommune har haft mulighed for at tage stilling.
  • Opstår behovet for at behandle punkter uden for dagsordenen, herunder f.eks. beslutningspunkter under eventuelt, omfatter bemyndigelsen alene, at ejerrepræsentanten tilkendegiver, at behandlingen af punktet må udsættes, således at Slagelse kommunes stillingtagen kan indhentes. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor dette må fraviges, f.eks. hvis en umiddelbar beslutning er påkrævet. I givet fald er ejerrepræsentanten nødt til at agere ud fra sin personlige overbevisning, herunder bør Slagelse kommune orienteres umiddelbart efter mødet.

Byrådet skal beslutte om årsrapporten eller andet gør, at der for de enkelte punkter på dagsordenen skal ske ændringer i forhold til den standardbemyndigelse, som ejerrepræsentanten allerede har. 

 

Retligt grundlag

Byrådet varetager ejerskabet omkring SK Forsyning A/S.

Slagelse kommunes repræsentant på generalforsamlingen er underlagt Slagelse kommunes ubegrænsede instruktionsbeføjelse. 

 

Handlemuligheder

A. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget udpege borgmesteren til at være Slagelse Kommunes repræsentant ved SK Forsynings generalforsamling den 23. maj 2023.

B. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget tilkendegive overfor ejerrepræsentanten, hvorledes der skal ageres på  generalforsamlingen.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet udpeger borgmesteren til at repræsentere Slagelse Kommune ved generalforsamlingen.

Administrationen anbefaler, at Byrådet tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvordan vedkommende skal agere på generalforsamlingen. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

15-05-2023 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 2: Videresendes til Byrådets behandling.

Økonomiudvalget ønsker, at koncernregneskabet og de underliggende regnskaber fra datterselskaberne forelægges for Byrådet.

Spørgsmål fremsendt af (I) og (C) vedlægges som bilag i forbindelse med referatet. De spørgsmål, der kan besvares inden dagsorden til byrådet offentliggøres lægges på sagen som bilag.



14. Forslag til Lokalplan 1261, Ungdomsboliger ved Marievangsvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2021 og tilhørende miljøscreening (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

At 3: Godkendt med borgermøde den 15. juni. kl. 17.00.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1261, Ungdomsboliger ved Marievangsvej, Slagelse samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2021 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at forslag til Lokalplan 1261 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 20 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring, 

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus den 14. eller 15. juni i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 18.30. 

 

Sagens indhold

Den 22. juni 2021 besluttede det daværende Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalg at igangsætte lokalplanlægningen af ungdomsboliger ved Marievangsvej i Slagelse.

Forslag til Lokalplan 1261 giver mulighed for at opføre etageboligbebyggelse i form af 18 ungdomsboliger på 25-40 m² på Marievangsvej 10, der tidligere har været anvendt som en erhvervsejendom, og som i dag ligger i et område bestående af boliger samt over for Slagelse Gymnasium. 

Etageboligbebyggelsen vil fremstå i 2½ etager med svalegange og sadeltage. Omkring og imellem boligerne sikres grønne arealer til fælles ophold. Svalegangene placeres, så de vender imod fællesarealet imellem de to bygninger for at sikre naboerne mod indbliksgener. Et beplantningsbælte på min. 1,5 meter langs det vestlige skel skal ligeledes sikre naboerne mod indbliksgener. 

Området får vejadgang fra Willemoesvej. Fra Marievangsvej vil der være stiadgang til boligerne for cyklister og fodgængere. Langs boligbebyggelsen etableres stier, der kobler sig til adgangsvejen og til stiadgangen. 

Der udlægges parkeringspladser svarende til 0,7 p-plads pr. bolig. Dette svarer til 13 parkeringspladser, hvoraf 8 anlægges. I tilknytning til boligerne etableres der også 18 cykelparkeringspladser. 

Regnvand forsinkes inden for lokalplanområdet inden udledning til eksisterende kloaknet. 

Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt nr. 12 for uddannelsesområdet i Vestbyen. Denne byplanvedtægt ophæves for det område, der er omfattet af Lokalplan 1261.

Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, der muliggør etageboligbebyggelse på 2,5 etager og med en bebyggelsesprocent på 40. Der er gennemført en idéfase fra den 3. september 2021 til den 17. september 2021. Kommunen modtog bemærkninger fra Miljøstyrelsen, der gør Slagelse Kommune opmærksom på diverse natur- og miljøforhold. Der er blevet redegjort for disse forhold i både lokalplan og kommuneplantillæg.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige påvirkninger af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.

 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 126, Ungdomsboliger ved Marievangsvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 20 til Slagelse Kommuneplan 2021 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

B. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at ungdomsboligerne ikke kan opføres.

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg vedtages og sendes 8 ugers offentlig høring.

Administrationen vurderer, at lokalplanområdet er egnet til nye ungdomsboliger. I henhold til masterplanen for Slagelse er der mangel på flere ungdomsboliger, der ligger tæt på uddannelsesinstitutionerne. Med Slagelse Gymnasium på den anden side af Willemoesvej er det derfor oplagt at opføre ungdomsboliger på Marievangsvej 10. 

Det vurderes desuden, at ungdomsboliger falder mere naturligt ind end det tidligere erhverv, da naboejendommene omkring lokalplanområdet er boliger i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. 

Antallet af boliger er siden lokalplananmodningen blevet reduceret. Dette har medført, at der nu kun er to længer, hvor der ved anmodningen var tre. Det reducerede boligantal har ophøjet kvaliteten af opholdsarealerne. Med to længer er det også blevet muligt at have god afstand til naboejendommene. 

Længerne harmonerer med den eksisterende rækkehusbebyggelse mod øst, da de i vis omfang har samme formsprog. Længen mod øst kan også ses som en forlængelse af den eksisterende parcelhusbebyggelse mod nord. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

 

 

Sagens forløb

26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 3: Der afholdes borgermøde den 15. juni. kl. 17.00.


15. Forslag til Lokalplan 1277, Ungdomsboliger på Løvegade 53, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 13 til Kommuneplan 2021 og tilhørende miljøscreening (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

At 3: Godkendt med borgermøde den 15. juni kl. 18.30.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1277, Ungdomsboliger på Løvegade 53, Slagelse samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 til Kommuneplan 2021 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1277 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 13 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. 

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

3. at Byrådet beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus den 14. eller 15. juni i tidsrummet mellem kl. 18.30 og 20.00. 

 

Sagens indhold

Den 30. maj 2022 besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte lokalplanlægningen af ungdomsboliger på Løvegade 53 i Slagelse.

Forslag til Lokalplan 1277 giver mulighed for at opføre etageboligbebyggelse i form af 12 ungdomsboliger fordelt i et forhus og et baghus.

Lokalplanen omfatter ejendommen Løvegade 53 og et mindre areal af ejendommen Løvegade 51, så der er mulighed for at sammenbygge både forhus og baghus med de eksisterende bygninger på Løvegade 51. Ejerforeningen af Løvegade 51 har givet tilladelse til, at en del af deres ejendom gerne må indgå i lokalplanlægningen. 

Området øst for ejendommen består af etageboligbebyggelse i 2½ og 3½ etager. Området vest for ejendommen består af etageboligbebyggelse i 2½ etager og boligbebyggelse i 1½ plan.

Forhuset opføres i 3½ etager som randbebyggelse mod Løvegade og rummer 7 ungdomsboliger på 32-59 m². Baghuset opføres i 2½ etager og rummer 5 ungdomsboliger på 39-68 m². Omkring halvdelen er boligerne er større end 40 m², da der er mulighed for at udnytte tagetagerne.

Etagebebyggelsens facader udføres som blank mur af lertegl i røde eller rødbrune nuancer. Baghusets facader kan dog også udføres som blank mur af lertegl i gule nuancer eller som pudsede eller vandskurede facader i farven hvid.  Forhusets tag udføres som mansardtag, og baghusets tag udføres som saddeltag. Begge tage udføres i røde teglsten.

Der sikres friarealer til fælles ophold imellem de to bygninger samt et mindre opholdsareal bag baghuset. Elevatortårn og udvendige trapper placeres på friarealet mellem forhuset og baghuset.

Området vejbetjenes fra Løvegade via en port. Langs det vestlige skel sydligst på matriklen etableres parkeringspladser svarende til 0,7 p-plads pr. ungdomsbolig.

Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, der øger etageantallet og bebyggelsesprocenten. Med Kommuneplantillæg nr. 13 øges bebyggelsesprocenten til 80 og maks. antal etager øges til 2,5 - dog til 3,5 etager ud mod Løvegade. Kommuneplantillægget omfatter både Løvegade 51 og 53, da bygningerne på Løvegade 53 opføres i tilsvarende etager som på Løvegade 51.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige påvirkninger af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.

 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1277, Ungdomsboliger på Løvegade 53, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2021 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

  2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at ungdomsboligerne ikke kan opføres.

  3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg vedtages og sendes 8 ugers offentlig høring.

Slagelse Kommune gør meget for studielivet og uddannelsesmulighederne i byen. Der findes rigtig mange gode studie- og ungdomsboliger såvel som kollegieværelser i Slagelse og omegn. Der er dog ikke så mange, og der er derfor rift om dem. 

Administrationen er opmærksom på, at nogle af boligerne er lidt større end typiske ungdomsboliger. Den centrale beliggenhed i Slagelse tæt på Slagelse Campus, HF & VUC Klar og Slagelse Station samt til Slagelse bys øvrige faciliteter taler dog for lidt større boliger, da det vurderes, at de lidt større boliger vil være attraktive for studerende par, som ønsker at bo centralt i et studiemiljø. Med bebyggelsen etableres et mindre ungdomsboligmiljø med fælles opholdsarealer og gode parkeringsmuligheder.  

I dag er ejendommen bebygget med bygninger til parkerings- og transportanlæg, som bryder det sammenhængende gadebillede på Løvegade. Med nye etageboliger til unge og studerende vil gadebilledet mod Løvegade forskønnes og fremstå sammenhængende. Byggeriet vil desuden bidrage til en fortætning af Slagelse by.

Den høje bebyggelsesprocent og antallet af etager skal ses i lyset af, at etagebyggeriet tilpasses nabobyggeriet på Løvegade 51, som fremstår i 3½ etager mod Løvegade og 2½ etager ca. midt på matriklen. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Sagens forløb

26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1-2 Indstilles til Byrådets godkendelse.

At. 3 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget indstiller, at der afholdes borgermøde den 15. juni kl. 18.30.


16. Forslag til Lokalplan 1281, Boligbebyggelsen Nyelandsgård, Korsør og tilhørende miljøscreening (B)

Beslutning

(Ø) stillede følgende ændringsforslag:

"At sagen sendes tilbage til udvalget"

For stemte 1: (Ø)

Imod stemte 29: (V); (C), (F), (A), (I), (D), (B) og (O)

Ændringsforslaget bortfaldt.

At 1-2: Godkendt.

At 3: Godkendt med borgermøde den 20. juni 17.00.

 


Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1281, Boligbebyggelsen Nyelandsgård, Korsør og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 4 ugers offentlig høring.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til lokalplan 1281, Boligbebyggelsen Nyelandsgård, Korsør vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring,

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Dahlsvej 3 i Korsør d. 14. eller 15. juni 2023 i tidsrummet mellem kl. 18.30 og 20.00.

Sagens indhold

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 5. september 2022 under pkt. 7 at igangsætte lokalplanlægningen for en ny boligbebyggelse i Korsør bymidte, hvor den tidligere Nyelandsgård lå. Bebyggelsen skal erstatte to tidligere bevaringsværdige forhuse mod Algade og Jens Baggesens Gade, som blev godkendt til nedrivning i 2022.

Der er nu udarbejdet et lokalplanforslag, der giver mulighed for etablering af to nye forhuse mod Algade og et nyt forhus mod Jens Baggesens Gade. I gårdmiljøet herimellem planlægges to længer i 1½ plan med i alt ca. 20 boliger.

Forhusene mod Algade planlægges opført i 1½ plan med 4 boliger i hver bygning. Der planlægges en åbning mellem de to forhuse, der giver adgang til det bagvedliggende gårdmiljø. Adgang til 1. sal sker fra gårdrummet via udvendige trapper. Der er direkte adgang til stueetager fra Algade. Forhusene mod Algade skal udføres med forskellige facadeudtryk så de fremstår som individuelle forhuse. Kviste skal indpasses i forhold til opdeling og vinduestakt i underliggende facade.

Forhuset mod Jens Baggesens Gade planlægges opført i 2 etager med sadeltag indeholdende 2 boliger. Fra Jens Baggesens Gade vil der være direkte adgang til stueetagen. Adgang til 1. sal sker fra gårdrummet via udvendig trappe. Beboerne i bebyggelsen har adgang til depotrum, friareal og parkering i det fælles gårdrum.

Det bagvedliggende gårdrum planlægges indrettet med to længer i 1½ plan parallelt med skel mod nord og syd. Alle boliger planlægges med private haver eller altaner orienteret mod syd. Private haver skal indhegnes med levende hegn. Adgang til boliger sker fra nord - 1. sal tilgås via udvendige trapper.

For boligbebyggelse gælder, at ydermure skal fremtræde som blank mur i teglsten, vandskurede teglsten, filtsede teglsten eller glatpudset mur. Vandskuret, filtset eller glatpudset mur kan desuden kalkes eller males. Facadebeklædning, herunder skærmtegl, tillades ikke. Tage skal udføres som ubehandlede, røde vingeteglsten (model ”gammel dansk”).

Lokalplanen giver mulighed for, at baghuse kan opføres med trempel. Forhuse må dog ikke opføres med trempel.

Gårdrummet planlægges indrettet med 3 mindre, fælles friarealer. På hvert friareal skal plantes et træ, for at give gårdrummet et grønt præg. Den øvrige del af gårdrummet planlægges anvendt til parkering, depotrum og renovationsplads. Renovationspladsen placeres nær adgangen fra Algade, så den kan tilgås af en renovationsbil. Renovation planlægges indhegnet med levende hegn eller træhegn, som begrønnes med klatreplanter.

Gårdrummet planlægges befæstet med belægningssten, parkeringspladser med græsarmering og stier med belægningssten eller fliser. Stibelægningen for gående skal udføres med en anden belægning end den, der er anvendt til kørsel.

Der skal etableres min. 1,5 p-båse pr. etagebolig. Heraf skal to af båsene etableres som handicapparkering. Der planlægges desuden plads til parkering af cykler.

Regnvand skal forsinkes på egen grund inden udledning til kloak.

Der er udarbejdet en miljøscreening i tilknytning til lokalplanforslaget. Samlet set vurderes der ikke at forekomme en væsentlig indvirkning på miljøet.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

  1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1281, Boligbebyggelsen Nyelandsgård, Korsør og dermed sende det i 4 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

  2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den påtænkte bebyggelse ikke kan opføres.

  3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 4 ugers offentlig høring.

Vurdering

Med lokalplanen planlægges tre nye forhuse, der skal indgå i Korsørs historiske bykerne langs Algade og Jens Baggesens Gade. Forhusene ligger omkranset af bevaringsværdige bygninger, og det er derfor af stor vigtighed, at de indpasses respektfuldt. For at opnå dette er lokalplanen udarbejdet i overensstemmelse med eksisterende bevarende lokalplan for Korsør bymidte samtidig med, at der er tilføjet enkelte skærpende bestemmelser. 

Lokalplanen giver desuden mulighed for etablering af ca. 20 boliger i gårdmiljøet. Da baghusbebyggelsen vil være mindre synlig fra vejen, er der her fastlagt mindre stramme bestemmelser f.eks. mulighed for trempel.

Bygherre ønsker at etablere en tæt bebyggelse med i alt ca. 30 boliger, hvilket udløser et parkeringskrav på 45 p-pladser i gårdmiljøet. Dette vil sammen med ønsket om udvendige trapper definere gårdrummet meget. 

Med lokalplanforslaget er der udarbejdet en lokalplan, der skal balancere mellem at beskytte det historiske bymiljø i Korsør og nødvendigheden for udvikling heriblandt at sikre, at de huller, der er opstået i randbebyggelsen langs Algade og Jens Baggesens Gade, bliver lukket. Den planlagte bebyggelse vurderes i tæthed, bygningsplacering og overordnet udtryk at kunne indgå tilfredsstillende i den historiske bymidte. Bebyggelsen vil skille sig ud, idet nutidens krav til parkering, affaldshåndtering ol. ændrer måden, der kan bygges på, samtidig med at nye materialer til belægning, facader, trapper mm. tillades anvendt. Alt i alt vil bebyggelsen tydeligt adskille sig fra de historiske nabohuse og gårdrum, men underordne sig de væsentligste principper som kendetegner bebyggelsen i Korsør bymidte.

Administrationen anbefaler, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i 4 ugers offentlig høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Sagens forløb

26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1-2. Indstillet til Byrådets godkendelse

At. 3. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget indstiller, at der afholdes borgermøde den 20. juni 17.00. 

Udvalget beder om at høringssvar fra Kulturmiljørådet og Bevaringsforeningen i Korsør kommer med til Byrådets behandling som bilag 2. 


17. Endelig vedtagelse af Lokalplan 319A, Boligområde Øst for indre Skælskør Landevej i Slots Bjergby (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 319A skal vedtages endeligt.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 319A, Boligområde Øst for indre Skælskør Landevej i Slots Bjergby, vedtages endeligt.

 

Sagens indhold

Den 30. januar 2023 besluttede Byrådet at vedtage Lokalplan 319A som forslag og sende det i 4 ugers offentlig høring.  

Formålet med ændringen af lokalplanen er at fjerne bestemmelser, der åbner op for andre typer erhverv end liberale erhverv. Derfor er § 4, stk. 2 blevet fjernet i Lokalplan 319A.

Der er i lokalplanområdet blevet drevet erhverv, som har været til gene for en del naboejendomme i lokalplanområdet. Naboerne har blandt andet påpeget, at den pågældende virksomhed har medført støjgener i forbindelse med erhvervsaktiviteterne, herunder kørsel til og fra ejendommen med firmabiler og byggematerialer.

Administrationen har i forbindelse med ovenstående nedlagt § 14-forbud mod en ansøgning om indretning af erhverv i privat garage. Administrationen har heraf revideret lokalplanen, således at der fra åben-lav parcelhusbebyggelse kun er mulighed for at drive liberale erhverv (f.eks. revisor, arkitekt, frisør). 

Ændringerne og tilføjelserne i lokalplanen er markeret med gul.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. februar 2023 til den 3. marts 2023. Slagelse Kommune har i høringsperioden modtaget 7 høringssvar. Høringssvarene omhandler både beboere, som er for, og beboere, som imod lokalplanændringen. Størstedelen er dog for lokalplanændringen. 

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen. Administrationen har kun foretaget mindre, redaktionelle rettelser i lokalplanen.

 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. 

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 319A. Derved vil det fra boligområdet kun være muligt at drive liberale erhverv.

B. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 319A endeligt. Derved vil den gældende Lokalplan 319 fortsat danne plangrundlaget for området. Dette vil betyde, at der kan drives erhvervstyper, som ikke er hjemmehørende i boligområder.

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse. 

 

Vurdering

Ændringen af lokalplanen skal sikre, at området fremstår som et boligområde og ikke et område med blandet bolig og erhverv.

Med ændringen af lokalplanen, herunder fjernelsen af § 4, stk. 2, vil det derfor fortsat være muligt at drive liberalt erhverv (f.eks. revisor, arkitekt, frisør) fra hjemmet ved åben-lav parcelhusbebyggelse.

Erhverv, hvor der foregår produktion, salg/levering af materialer og lignende, vil dog ikke være mulig. Disse typer af erhverv medfører gener i form af lugt og støj, hvilket påvirker kvarterets præg af boligområde.

Administrationen vil fremadrettet ikke tilføje bestemmelser om liberale erhverv i boliglokalplaner, da det er en selvfølge, at der må drives liberale erhverv som eksempelvis revisor, arkitekt og frisør i boligområder. 

Da der ikke er en entydig definition af liberalt erhverv, vurderer administrationen, at en bestemmelse om, at der må drives liberalt erhverv, medfører forvirring. Hvis beboerne i området vil drive liberale erhverv fra hjemmet, vil det ikke blive hindret, så længe erhvervet udøves af beboeren uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanen vedtages endeligt. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

18. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Lokalplan 1278, Dagligvarebutik og boligområde ved Ndr. Ringgade, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 16 til Kommuneplan 2021 (B)

Beslutning

Ø stillede følgende ændringsforslag:

At sagen sendes tilbage til behandling i udvalget med oplysning om klagesag.

For stemte 1: (Ø)

Imod stemte 29 (V), (C), (F), (B), (D), (I) og (O)

 

At 1-2: Godkendt.

(Ø) stemte imod.



Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1278, Dagligvarebutik og boligområde ved Ndr. Ringgade, Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 16 til Kommuneplan 2021 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Samtidig skal Byrådet tage stilling til om indgåelse af den tilhørende udbygningsaftale skal vedtages.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1278, Dagligvarebutik og boligområde ved Ndr. Ringgade, Slagelse, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 16 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen

2. at Byrådet beslutter, at indgåelse af den tilhørende udbygningsaftale vedtages. 

 

Sagens indhold

Den 28. november 2022 besluttede Byrådet at sende forslag til Lokalplan 1278 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 16 til Kommuneplan 2021 i 8 ugers offentlig høring.  

Lokalplanen omfatter matr.nr. 19h, Skovsø, Slagelse Jorder, der er beliggende på Ndr. Ringgade 83 i Slagelse.

Lokalplanen inddeler matriklen i to delområder. I delområde A giver lokalplanen mulighed for, at der kan opføres en dagligvarebutik på maks. 1.200 m2 i 1 etage med en maksimumshøjde på 8,5 meter. I delområde B giver lokalplanen mulighed for, at der kan opføres tæt-lav boligbebyggelse i form af ca. 25 rækkehuse i 1 etage med en maksimumshøjde på 5,5 meter.

Mellem de to delområder etableres en støjvold med en højde på mindst 2 meter, som skal sikre, at boligområdet og tilhørende opholdsarealer ikke generes af støj fra dagligvarebutikken. Desuden skal der i delområde B etableres støjværn med en højde på mindst 2 meter langs det østlige og vestlige skel for at sikre boligområdet mod trafikstøj fra Nykøbing Landevej og virksomhedsstøj fra Dagrofa Foodservice, som er beliggende vest for lokalplanområdet. Ved delområde A etableres en støjafskærmning med en sluse langs det vestlige skel for at sikre naboområdet mod støj fra dagligvarebutikken. Slusen skal sikre stigennemføring til fremtidigt boligområde mod vest. 

Lokalplanen sikrer en sammenhængende grøn struktur gennem området med et beplantningsbælte langs Nykøbing Landevej, beplantning på støjvolden mellem delområderne, begrønning af støjværn i øst og vest samt udlæg af grønne fællesområder til boligbebyggelsen.

I lokalplanområdets østlige del etableres en hovedsti, som er en offentlig, rekreativ sti. Hovedstien løber primært i en nord-sydgående retning. Øvrige hovedstier etableres i en øst-vestgående retning for at sikre forbindelse til boligområdet Skovbrynet.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Ndr. Ringgade via en fælles adgangsvej. Der etableres 2 parkeringspladser pr. bolig, og der udlægges 1 parkeringsplads pr. 25 m2 bruttoetageareal til butiksformål.

Området er i dag omfattet af Lokalplan 1011, som udlægger området til erhvervsformål. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af Lokalplan 1278.

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, der udlægger en del af matr.nr. 19h, Skovsø, Slagelse Jorder, til centerområde. 

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 2. december 2022 til den 27. januar 2023. Slagelse Kommune har modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet trafikale forhold på Ndr. Ringgade, uoverensstemmelse mellem bestemmelser og kortbilag, støjforhold, udstykning, regnvandshåndtering og friarealer.

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

  • Dagligvarebutikkens afstand til hovedstien er ændret.
  • Bestemmelsen om grundstørrelser i delområde B er blevet omformuleret.
  • Der er tilføjet en ny bestemmelse om støjafskærmning mod vest samt ny bestemmelse om ibrugtagning for delområde A.
  • Redegørelsen om støjforhold er uddybet.
  • Redegørelsen om butikker og planlovens § 16, stk. 6 er uddybet vedr. trafikale forhold. 
  • Bestemmelsen om regnvandshåndtering for delområde B er tilrettet.
  • Mindre rettelser af kortbilag 2 og 3. 

Høringssvarene har desuden givet anledning til følgende ændring i kommuneplantillægget:

  • Redegørelse jf. planlovens § 11 e, stk. 4 er uddybet vedrørende trafikale forhold.

Endvidere har administrationen foretaget en mindre rettelse af kommuneplantillægget, således at der ikke gives mulighed for udvalgsvarer. 

 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Frivillige udbygningsaftaler tilvejebringes efter Planlovens § 21b.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1278, Dagligvarebutik og boligområde ved Ndr. Ringgade, Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 16 med de forslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for en ny dagligvarebutik og et nyt boligområde i den nordøstlige del af Slagelse. Byrådet kan samtidig vælge at vedtage indgåelse af den tilhørende udbygningsaftale.

B. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1278 endeligt. Det vil betyde, at Lokalplan 1011, der giver mulig for erhverv, fortsat danner plangrundlaget for området. Derved vil dagligvarebutikken og boligbebyggelsen ikke kunne opføres. 

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Med lokalplanen bygges der videre på den boligudvikling, der allerede er igangsat i Slagelses nordøstlige del, herunder boligområdet Skovbrynet. Heraf vurderes det, at der i takt med udviklingen vil opstå et behov for en nærliggende dagligvarebutik, der kan forsyne lokalområdet.

Boliger i form af rækkehuse vurderes at være en god løsning på det pågældende område, idet lokalplanområdet er formet som en trekant. Trekantsformen med en vej til venstre og en sti til højre lægger op til rækkehuse med et fælles gårdrum i midten. 

Det vurderes desuden, at lokalplanområdets korte afstand til den nye daginstitution ved Bakkevej og til den kommende dagligvarebutik kan være med til at tiltrække børnefamilier, der ønsker at bo i et område med fællesskaber. 

Stierne, der er udlagt i lokalplanen, skal sikre, at man på sigt kan forbinde dagligvarebutikken med de boligområder, der er udpeget i kommuneplanen, hhv. nord og vest for lokalplanområdet. Stierne uden for lokalplanens afgrænsning skal afvente udviklingen af naboområderne. Tilgængeligheden for de bløde trafikanter vil imidlertid være begrænset grundet afventning af udvikling af naboområderne samt mangel på fortov langs Ndr. Ringgade.

En dagligvarebutik inden for en naturlig gåafstand bør dog prioriteres, da det vil forbedre hverdagens indkøbsmuligheder samt forbedre tilgængeligheden for lokalområdets beboere, der på nuværende tidspunkt har mangel på en nærliggende dagligvarebutik.  

Diverse støjforanstaltninger er nødvendige for at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i området og omgivelserne. De skal begrønnes med beplantning for at give lokalplanområdet et grønt præg.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bygherre skal betale alle vejudgifter til omlægning af den trafikale infrastruktur i forbindelse med realiseringen af butiksbebyggelsen, herunder etableringen af et lysreguleret kryds ud for Ndr. Ringgade 83 samt flytning af naboejendommens indkørsel.

Der er i forbindelse med ovenstående indgået en frivillig udbygningsaftale med bygherren, som er vedlagt som bilag 3.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrative bemærkninger 

Den 6. marts besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget at udsætte sagen, da udvalget ville have undersøgt muligheden for vejbetjening fra Nykøbing Landevej i stedet for Ndr. Ringgade. 

I forbindelse med ovenstående har administrationen afholdt møde med bygherrerne, som efterfølgende har fremsendt deres bemærkninger (bilag 4) samt en trafikvurdering fra Viatrafik (bilag 5). 

Bygherrerne påpeger, at det allerede ved lokalplananmodningen var en forudsætning, at området blev vejbetjent fra Ndr. Ringgade. 

Viatrafik vurderer, at det er mindre oplagt at ændre karakteren af Nykøbing Landevej, da det er en klassisk landevej. Viatrafik vurderer desuden, at Nykøbing Landevej bør være en ren gennemfartsvej, hvor trafikafvikling og høj hastighed prioriteres. 

Viatrafik konkluderer, at den bedste placering af et signalkryds er på Ndr. Ringgade, da den igangværende udvikling i nærområderne medfører større behov for adgang mellem de indre dele af Slagelse og de nye boligområder. Heraf nævnes, at en placering af et kryds til lokalplanområdet fra Nykøbing Landevej vil betyde, at rundkørslen belastes yderligere, da beboerne og kunderne, der kommer kørende fra Slagelse by, skal gennem rundkørslen. 

Administrationen er enig i trafikvurderingen fra Viatrafik. 

Ndr. Ringgade har og vil med udviklingen af Skovbrynet og Kløverbakken få større karakter som byvej, hvorfor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere et lyskryds på Ndr. Ringgade. Administrationen vurderer ligeledes, at Nykøbing Landevej bør friholdes fra yderligere vejtilslutninger, da det er en omfartsvej med høj hastighed.

I tilknytning til trafikvurderingen påpeger bygherrerne, at et eventuelt lyskryds på Nykøbing Landevej vil medføre en helt ny lokalplan med en del udfordringer. Blandt andet vil boligantallet reduceres, stien langs Nykøbing Landevej vil blive brudt, og det vil være svært at overholde vejledende støjkrav. Det vil betyde, at projektet muligvis ikke gennemføres. 

Administrationen anbefaler fortsat, at lokalplanen vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Sagens forløb

06-03-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Sagen udsat. 


26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Moritz Faloota deltog under oplysning af punktet.

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

19. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1276, Byomdannelsesområde ved Sorøvej i Slagelse - Etape 2 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1276 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1276, Byomdannelse ved Sorøvej i Slagelse - etape 2, vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen (Handlemulighed A).

Sagens indhold

Byrådet besluttede på mødet den 30. januar 2023 under pkt. 9 at vedtage Lokalplan 1276 som forslag og sende det i 4 ugers offentlig høring med bemærkning om, at bygherre skulle redegøre for den fremtidige vejbetjening i forbindelse med udbygning af området.

Området er i dag omfattet af Lokalplan 1211, Byomdannelse ved Sorøvej i Slagelse, hvis formål var at omdanne et tidligere erhvervsområde til et bynært boligområde i den østlige del af Slagelse. Lokalplan 1211 udstikker rammerne for området men giver ikke byggeret. Lokalplan 1276 er udarbejdet som en byggeretsgivende lokalplan for etape 2 af omdannelsen.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af en ny etageejendom i 4,5-5,5 etager ud til Sorøvej med mulighed for liberalt erhverv og mindre butikker i stueetagen og i alt mellem 30-45 lejligheder på de øvrige etager. Stueetagen kan også indrettes til boliger. Bygningen kommer til at ligge som nabo til bebyggelsen på Sorøvej 9 opført i 3,5 etager.

Stueetagen vil fremstå pudset eller som blank mur, og de øvrige etager vil fremstå med skiffer eller facadeplader i mørke farver. Variationen i bygningshøjden markeres i stueetagen ved at lade facaderne fremstå i forskellige farver. Den øverste etage udformes med kviste og mørk tagbeklædning med tagpap. På den øverste etage etableres altaner orienteret mod gården.

Der etableres et samlet fælles friareal for eksisterende bebyggelse på Sorøvej 9 og kommende bebyggelse på Sorøvej 11. Friarealet omfatter opholdsarealer, legeplads, træer og buske.

Området vejbetjenes fra Gl. Holbækvej. Der skal etableres min. 1,5 p-pladser pr. etagebolig. Heraf skal min. 1,0 anlægges. De resterende p-pladser udlægges nord for bebyggelsen og skal anlægges ved behov. Til erhverv skal der etableres min. 1,0 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal.

En stor del af parkeringsarealet planlægges anlagt ud mod Sorøvej. Af hensyn til oplevelsen af indfaldsvejen, planlægges parkeringspladsen etableret med vejtræer og afgrænset med hæk. Resterende parkering anlægges i konstruktion og nord for bebyggelsen.

Slagelse Kommune har ikke modtaget nogen høringssvar i forbindelse med den offentlige høring. Administrationen har dog foretaget følgende ændringer til lokalplanen:

  • § 4.1 er ændret, så lokalplanområdet kan sammenlægges med nabomatriklen
  • § 5.2 er ændret, så der ikke længere defineres en vejbredde. Vejbredden fastsættes af vejmyndigheden.
  • En del af friarealet, der støder op til erhvervsområdet mod øst, er ændret til grønt område, da området potentielt kan blive støjpåvirket. Området planlægges beplantet med træer og buske.
  • § 5.7 er udvidet, så cykelparkering også må placeres inden for området udlagt til renovation og inden for byggefeltet.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

A. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1276 med de foreslåede ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen. Derved skabes plangrundlaget for en ny etageboligbebyggelse ved Sorøvej.

B. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1276 endeligt. Det vil betyde, at den planlagte bebyggelse ikke kan opføres.

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Vurdering

Lokalplan 1276 er udarbejdet i overensstemmelse med gældende rammelokalplan for området (Lokalplan 1211). Med lokalplanen skabes mulighed for at fortsætte omdannelsen af det ældre erhvervsområde ved Sorøvej 9-11. Der planlægges en bebyggelse, der i udtryk og udformning harmonerer med etagebebyggelsen på Sorøvej 9, som udgjorde første etape af omdannelsen. Af hensyn til Sorøvejs betydning som indfaldsvej til Slagelse planlægges parkeringsarealet mod Sorøvej forskønnet med beplantning.

I forlængelse af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets og byrådets beslutning om at bede om en redegørelse for en alternativ vejbetjening har administrationen været i dialog med bygherre. Vejbetjeningen af området blev tilbage i 2019 vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af rammelokalplanen for området. Her blev det vurderet at området bedst vejbetjenes fra Gl. Holbækvej. I forbindelse med den offentlige høring af Lokalplan 1276 har administrationen foretaget en fornyet vurdering, hvor det fortsat vurderes ud fra flere hensyn, at lokalplanområdet bedst vejbetjenes fra Gl. Holbækvej i overensstemmelse med bestemmelserne i Lokalplan 1211. Se vedlagte notat (bilag 2).

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Administrationen vurderer, at der kan opstå farlige situationer, hvor stiforbindelsen mellem Gl. Holbækvej og Sorøvej møder adgangsvejen til byomdannelsesområdet. Cyklister på stien kan opnå en forholdsvis høj hastighed, da terrænet falder fra Sorøvej og ned mod Gl. Holbækvej. Kommunen bør derfor foretage en trafiksikkerhedsvurdering ved en udvidet anvendelse af adgangsvejen til byomdannelsesområdet, inden ny bebyggelse tages i brug. Der kan komme udgifter til ombygning eller justering af den kommunale cykelsti.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

26-04-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

20. Solskinsskolen - Etablering af to nye klasselokaler (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende at der afsættes kassefinansieret rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 400.000 kr. til 'Etablering af to nye klasselokaler på Solskinsskolen'.

 

Indstilling

Chef for Kommunale ejendomme indstiller:

1. at Byrådet beslutter at der afsættes kassefinansieret rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 400.000 kr. i 2023 til 'Etablering af to nye klasselokaler på Solskinsskolen'.

2. at ombygningen gennemføres snarest, så løsningen står klar til skolestart.

 

Sagens indhold

Byrådet besluttede i forbindelse med Budget 2023-2026 at lukke Eggeslevmagle-, Skælskør- og Boeslunde Skoler, for derefter at oprette en ny skole i de bygninger, der på nuværende tidspunkt rummer Eggeslevmagle Skole.

Byrådet besluttede herefter på Byrådsmødet den 27. marts 2023 at Skælskør Ny Skole (herefter Solskinsskolen) alene anvender nuværende Eggeslevmagle Skoles matrikel pr. 1. august 2023.

Som opfølgning på denne beslutning, har Center for Kommunale Ejendomme, i samarbejde med den nye ledelse på Solskinsskolen, afdækket mulighederne for at kunne rumme alle skolens elever efter sommerferien.

Der er i den forbindelse fundet en løsning, der kan fungere indtil videre, idet der forventes et større projekt senere.

Den midlertidige løsning kan etableres ved at lukke et håndarbejdslokale og ombygge dette til to klasselokaler. 

Denne ombygning er budgetteret til at kunne etableres for 400.000kr. Beløbet foreslås finansieret som et kassetræk.

 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til kommunestyrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Kommunestyrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, der ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden Byrådets bevilling.

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. At godkende kassefinansieret rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 400.000 kr. til etablering to nye klasselokaler på Solskinsskolen.
  2. Beslutte, at der ikke afsættes kassefinansieret rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling, hvorefter ombygningen ikke kan laves.

Vurdering

Administrationen vurderer at den foreslåede løsning er det bedste kompromis mellem at kunne tilvejebringe de nødvendige klasselokaler på Solskinsskolen inden skolestart til skoleåret 23/24, og ønsket om at finde i billig midlertidig løsning.

Solskinsskolen er en af skolerne i Skælskør, der indgår i en Sale & Lease back konstruktion, hvor skolen kan tilbagekøbes pr. 1. juni 2025, eller aftalen forlænges til 2030, hvor nøglerne i sidste ende kan lægges uden et tilbagekøb. Tilbagekøbsprisen er indarbejdet i budgetoverslagsåret 2025. Ved afholdelse af udgiften til ombygning på 0,4 mio. kr. må det være en forudsætning, at Solskinsskolen tilbagekøbes i 2025, da kommunen ikke bliver godtgjort for de forbedringer vi afholder, og dermed formentlig forøger værdien af bygningerne for leasinggiver (det vil være at sidestille med et ulovligt tilskud).

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen anbefaler at der afsættes rådighedsbeløb, som beskrevet i økonomiskemaet nedenfor og at der samtidig frigives anlægsbevilling.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

1.6 Kom.Ejd.

400

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

-400

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen Bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen Bemærkninger

Sagens forløb

15-05-2023 Økonomiudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

21. Sagsbehandlingsfrister (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget, Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende foreslåede sagsbehandlingsfrister.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen og Børn- og Ungechefen indstiller,

  1. at Byrådet godkender sagsbehandlingsfristerne.

 

Sagens indhold

Kommunalbestyrelsen skal på det social- og beskæftigelsesretlige område fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for kommunens behandling af ansøgningsager på det sociale- og beskæftigelsesrettede område, så borgerne let kan få kendskab til behandlingstiden.

Fristerne fremgår af bilag 1-3. Enkelte frister er lovbestemte. Disse er medtaget i bilagene for helheden.  

Der er ikke i lovgivningen retningslinjer for, hvor korte eller hvor lange fristerne må være. Dog gælder et lovfæstet hurtighedsprincip, som indebærer, at en sag skal behandles så hurtigt som muligt. ”Så hurtigt som muligt” afhænger bl.a. af, hvor kompliceret sagen er, det sociale problems karakter, hvor mange erklæringer og andre oplysninger, der skal indhentes, om afgørelsen må afvente udfaldet af andre tiltag m.m.

Rimelig behandlingstid kan således variere meget, tre uger kan være for lang tid i nogle sagstyper, mens et halvt år kan være passende i andre.

Ved fastsættelsen af fristerne skal forskellige hensyn iagttages og afvejes. På den ene side borgernes rimelige ønsker om at få svar hurtigt, og på den anden side hensynet til korrekt sagsbehandling, herunder tilstrækkelig sagsoplysning samt kommunens prioriteringer af, hvordan de samlede kommunale ressourcer bedst anvendes.

Kommunens fastsatte sagsbehandlingsfrister skal være realistiske og afspejle den tid, der i hovedparten (ca. 90 %) af tilsvarende sager bruges på behandling.

Administrationens foreslåede sagsbehandlingstider har været i høring hos interessenter inden for Center for Børn og Unge og Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration for disses vurdering og bemærkninger. Administrationen har modtaget høringssvar fra DH Slagelse, Danske Handicaporganisationer og Rådet for Socialt Udsatte, Slagelse. Bemærkningerne fremgår af bilag 4 og 5.

Rådet for Socialt Udsatte tilkendegav, at det det vanskeligt at vurdere, hvilke arbejdsopgaver og processer en sag skal igennem, som er bestemmende for fristen og havde derfor ikke bemærkninger til fristerne.

DH Slagelse henledte generelt opmærksomheden på hurtighedsprincippet i retssikkerhedslovens § 3, som det sociale områdes afgørelsesvaretagelse er underlagt. Derudover havde DL Slagelse bemærkninger til tre specifikke frister, herunder en positiv tilkendegivelse af en kort frist, hvis den efterkommes. Der udtryktes bekymring mht. to fristændringer. Fristen for tabt arbejdsfortjeneste, der ændres fra 6 til 8 uger, og fristen for klargøring af sagen ved ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, der foresloges ændret fra 1 måned til 10 uger.

Administrationen har på baggrund af høringssvaret undersøgt sagsgangen, der danner baggrund for pågældende frister igen.

Mht. tabt arbejdsfortjeneste er det ikke realistisk at undgå den foreslåede ændring.

For så vidt angår jobcenterets behandling af en ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrund, er det væsentligt at bemærke, at det ikke drejer sig om de sager, hvor forvaltningen har vurderet, at borgeren skal tilkendes førtidspension. Der er således ikke tale om en længere sagsbehandlingstid, når borgere er afklaret til førtidspension. Jobcenteret har på baggrund af høringssvaret nedsat sagsbehandlingsfristen fra 10 uger til 8 uger. Den tidligere frist på en måned vurderes at være sat forkert, da det ikke er muligt at nå de sagsgange, der er påkrævet på den tid.

Dog henleder administrationen opmærksomheden på, at sager altid behandles hurtigst muligt, så der vil være en stor del af afgørelserne også mht. til disse to frister, der træffes på kortere tid end den fastsatte maksimale frist.

 

Retligt grundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 3, stk. 2.

Af denne bestemmelse fremgår det, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning til afgørelsen skal være truffet.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

B. Byrådet ikke godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

C. Byrådet godkender nogle af de reviderede sagsbehandlingsfrister og beder administrationen udarbejdet oplæg på ikke-godkendte frister.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de foreslåede sagsbehandlingsfrister afspejler en hensynsafvejning, hvorved borgerne hurtigst muligt og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag får afgjort om og hvilken hjælp, de har ret til.

Fristerne er realistiske for størstedelen af ansøgninger, og kun konkrete omstændigheder i den enkelte sag vil kunne forlænge sagsbehandlingstiden udover fastsatte frister. I tilfælde af længere sagsbehandlingstid orienteres borger om årsagen til forlængelsen samt den konkrete forventede sagsbehandlingstid.

De foreslåede frister er den længste forventede sagsbehandlingstid for størstedelen af ansøgningerne. Ansøgninger, der kan behandles hurtigere, vil blive det, hvilket også er i overensstemmelse med hurtighedsprincippet.

Høringssvar har bidraget med yderligere indsigt i betydningen af en særlig hurtig afklaring af muligheder og rettigheder for borgere, der har et særligt akut behov for hjælp – eller risikerer at rammes hårdt, hvis der ikke i den konkrete situation tages særligt hensyn til akutte behov. Der vil fortsat blive taget særlige hensyn til fremskyndelse af afgørelsen, når konkrete individuelle hensyn tilsiger det.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at de foreslåede sagsbehandlingsfrister godkendes.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Sagsbehandlingsfristerne vil blive gennemgået og vurderet af administrationen løbende. Hvis gennemgangen giver anledning til behov for ændring, vil fristerne blive forelagt Byrådet for vurdering og godkendelse.

 

Læsevejledning bilag:

- De frister, hvor der ikke er angivet en tidligere frist, har der ikke tidligere være godkendt en frist.

- De lovbestemte frister, der er medtaget, er angivet som lovbestemte.

Sagens forløb

03-05-2023 Socialudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med handlemulighed A. Socialudvalget ønsker en status på sagsbehandlingsfristerne minimum hvert andet år. Socialudvalget bemærker, at bilagene skal konsekvensrettes forud for Byrådets behandling, således at der står sagsbehandlingsfrister og ikke sagsbehandlingstider. 

 
04-05-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med handlemulighed A.

Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget ønsker en status på sagsbehandlingsfristerne minimum hvert andet år. Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget bemærker, at de ønsker at bilag skal konsekvensrettes forud for Byrådets behandling, således at der står sagsbehandlingsfrister og ikke sagsbehandlingstider

 


15-05-2023 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget bemærker, at bilagene skal konsekvensrettes forud for Byrådets behandling, således at der står sagsbehandlingsfrister og ikke sagsbehandlingstider. 

22. Evaluering af aftale om tilskud målrettet kulturelle aktiviteter mellem Slagelse Musikhus og Slagelse Kommune 2021-2023 (O)

Beslutning

At 1: Sagen taget til orientering.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet orienteres på anbefaling af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget om evaluering af aftale om tilskud målrettet kulturelle aktiviteter mellem Slagelse Musikhus og Slagelse Kommune.  

Indstilling

Direktøren børn, unge og kultur indstiller, 

1. at Byrådet på anbefaling af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager evaluering af aftale om tilskud målrettet kulturelle aktiviteter mellem Slagelse Musikhus og Slagelse Kommune til orientering.

 

Sagens indhold

Slagelse Musikhus og Badeanstalten har med Slagelse Kommune indgået aftale om tilskud målrettet kulturelle aktiviteter for perioden 1.1. 2021 til udgangen af 2023. (Bilag 1) 

I 2023 udgør tilskuddet 3.840.233,08 kr. og er PL-reguleret. Ifølge aftalen bliver tilskuddet nedjusteret med 50.000 kr. pr. år med henblik på, at Slagelse Musikhus løbende bliver mere selvfinansierende.

500.000 kr. af tilskuddet er øremærket koncerthonorarer, hvortil Slagelse Musikhus kan søge støtte fra Projektstøtteudvalget for Musik under Statens Kunstfond. 

Aftalens krav om aktiviteter er:

  1. Et varieret udbud af kvalitetsprægede koncerter – min. 50 koncerter om året - inden for forskellige stilarter og genre.
  2. Arrangementer, der er målrettede børn og unge, fx årlig børnemusikfestival samt enkeltstående koncerter eller lignende.
  3.  Samarbejde med Slagelse Musikskole i forhold til koncerter/arrangementer med eleverne, der understøtter den lokale talentudvikling – herunder afvikling af jamaftener
  4.  Understøttelse af en musikkultur med faciliteter og aktiviteter for unge talenter både nationalt og lokalt.
  5. Regionalt og kommunalt samarbejde om musikaktiviteter
  6.  Markedsføringsværdi i forhold til branding af Slagelse Kommune som musikalsk kraftcenter

Slagelse Musikhus har en særskilt kontrakt med Kommunale Ejendomme på lejeforholdet af ejendommene Sdr. Stationsvej 3-5, 4200 Slagelse. Udgør årligt ifølge kontrakten 1.2 mio. kr.

I den nuværende aftale fremgår det, at evalueringen skal foretages medio 2023 og fungere som grundlag for evt. genforhandling af en ny aftale. Evalueringen er foretaget på baggrund af årsberetningen for 2021 og 2022 og to dialogmøder mellem Musikhuset og administrationen i løbet af foråret 2023. Evalueringen er primært baseret på årsberetningen for 2022, da 2021 ikke repræsenterer et "normalt" år pga. coronanedlukninger og restriktioner. Evaluering, årsberetning 2021 og 2022 samt årsregnskab 2022 er hhv. bilag 2, 3, 4 og 5.

Evalueringen skal i følge aftalen forelægges Slagelse Byråd og bestyrelsen for Fonden for Slagelse Musikhus. 

Tidsplan ift. evt. genforhandling af ny aftale aftales mellem Slagelse Kommune og Slagelse Musikhus. 

Bemærk, at årsregnskab og årsberetning for 2022 ikke er nået at blive underskrevet af bestyrelsen og er dermed ikke endelige. Derfor er bilagene til disse to lukket. Underskrevet årsregnskab og årsberetning 2022 kan eftersendes på et senere tidspunkt.  

Retligt grundlag

Aftalen om tilskud målrettet kulturelle formål mellem Slagelse Musikhus og Badeanstalten og Slagelse Kommune. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Slagelse Musik og Badeanstalten er en meget central spiller i Slagelse Kommunes kulturliv - og regionalt som Vestsjællands største spillested. Slagelse Musikhus er en aktiv part i kommunens strategi om at være et attraktivt sted at studere, bo og drive virksomhed. 
Administrationen vurderer, at Slagelse Musikhus og Badeanstalten lever op til aftalens mål og krav om (se evaluering, bilag 2):

  1. Et varieret udbud af kvalitetsprægede koncerter – min. 50 koncerter om året - inden for forskellige stilarter og genre.
  2. Arrangementer, der er målrettede børn og unge, fx årlig børnemusikfestival samt enkeltstående koncerter eller lignende.
  3.  Samarbejde med Slagelse Musikskole i forhold til koncerter/arrangementer med eleverne, der understøtter den lokale talentudvikling – herunder afvikling af jamaftener
  4.  Understøttelse af en musikkultur med faciliteter og aktiviteter for unge talenter både nationalt og lokalt.
  5. Regionalt og kommunalt samarbejde om musikaktiviteter
  6.  Markedsføringsværdi i forhold til branding af Slagelse Kommune som musikalsk kraftcenter

Som professionel kulturinstitution understøtter Slagelse Musikhus det lokale musikliv, hvor det især er unge talenter og lokale bands, der kan blive støttet i deres vej ind et professionelt musikmiljø og netværk. 
Slagelse Musikhus og Badeanstalten leverer koncerter, aktiviteter og arrangementer, som både formår at være i høj grad for de unge - og for de lidt ældre. Administrationen vurderer, at Slagelse Musikhus lever fuldt op til de opgaver, der er indeholdt i aftalen - også når det kan give økonomiske udfordringer, som fx de indtægtsløse børnearrangementer. 
Med deres markedsføring, som nu også er intensiveret på de sociale medier, når Musikhuset meget længere ud end kommunegrænsen og bidrager til en synlighed i hele landet. 
Slagelse Musikhus arbejder mod at blive regionalt spillested, hvilket vil skabe en betydelig synlighed regionalt og nationalt. Der vil være mulighed for at søge igen i 2024. 
Slagelse Musikhus bidrager til udviklingen generelt af kulturlivet i Slagelse Kommune med stærke samarbejder med Slagelse Musikskole, som bidragsyder til Kulturnatten, samarbejder med festivalen Sommerlyd, deltager i Kulturlederforum mm. Endvidere arbejder Musikhuset også på at få flere arrangementer ind af anden type, som fx firmajulefrokoster. I forhold til det forventede underskud på årsregnskabet, betyder det også, at det er nødvendigt at tænke nye muligheder for indtjening ind - som Musikhuset også gør ved bl.a. udlejning til fx kontorlokaler mv. 

Økonomi: 

Årets resultat i 2021 var 430.497 kr. 

I følge årsregnskabet 2022 er årets resultat et underskud på -651.897 kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Evalueringen danner baggrund for en forhandling af evt. ny aftale. Den nuværende aftale udløber med udgangen af 2023.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 9. maj 2023

Bilag 4 erstattes af justeret årsberetning 2022 fra Slagelse Musikhus, hvor årets resultat på -651.879 kr. er skrevet korrekt ind. 

Sagens forløb

04-05-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

 

At 1: Taget til orientering.


15-05-2023 Økonomiudvalget
At 1: Sagen taget til orientering og indstiller at Byrådet tager sagen til orientering.

23. Initiativsag - Neble og andre særligt bevaringsværdige landbyer (B)

Beslutning

At 1-2: Videresendes til behandling i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 14. maj 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om Neble som særligt bevaringsværdig landsby.

 

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Slagelse Kommune snarest muligt udarbejder lokalplan for Neble som særligt bevaringsværdig landsby med vægt på bygningskultur og biodiversitet.

2. at administrationen udarbejder status over planarbejdet med særligt bevaringsværdige landsbyer.

 

Sagens indhold

Vestsjællands Amtsråd vedtog den 24. november 1997 Regionplan 1997-2008. Heri hed det om bevaringsværdige landsbyer: ”Der skal i kommuneplanen fastsættes rammer for bevaring af bebyggelser og bymiljøer for alle udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer og stationsbyer. Der skal efter kommunalbestyrelsens skøn udarbejdes bevarende lokalplaner så betids, at byerne sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne. (side 61)

De fire kommuner, som nu udgør Slagelse Kommune, udpegede mere end 20 særligt bevaringsværdige landsbyer, herunder Neble.

Neble er særligt bevaringsværdig på grund af sin struktur med oprindelige landbrugsejendomme, som er beliggende inden for landsbyen, med ejendomme fra 1800-tallet og fremefter, som repræsenterer byggeskik fra de forskellige årtier, og med træer, beplantning og bevoksning, som giver grundlag for mangfoldighed og megen biodiversitet.

Nu er der gået 25 år siden regionplanen fra sidst i 1990’erne. Der er behov for, at arbejdet med at sikre de særligt bevaringsværdige landsbyer intensiveres i kommuneplanen med dertil hørende bevarende lokalplaner.

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

24. Initiativsag - Miljøgodkendelse for RGS Nordic (B)

Beslutning

At 1: Videresendes til behandling i Klima- og Miljøudvalget.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 14. maj 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om miljøgodkendelsen for RGS Nordic.

 

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Slagelse Kommune træffer de nødvendige forholdsregler for at sikre, at miljøgodkendelsen for RGS Nordic overholdes, når det gælder udledning af COD-indhold per liter renset/nyttiggjort/bortskaffet spildevand såvel baseret på en døgnprøve som på det aritmetiske gennemsnit for et helt år.

 

Sagens indhold

På mødet i Klima- og Miljøudvalget den 6. september 2022 blev der forelagt et bilag med en indskærpelse af miljøgodkendelsen for RGS Nordic. Heri stod blandt andet: ”Slagelse Kommune skal indskærpe at der ikke må udledes spildevand med et COD-indhold højere end 175 mg/l renset spildevand. COD-indholdet skal være målt på en døgnprøve. Indskærpelsen skal være opfyldt seneste 1. maj 2022. Rensekravet skal i øvrigt også overholde 175 mg/l – målt som aritmetisk gennemsnit over 1 år.”

Da udvalget hverken på sit møde den 6. september 2022 eller på et senere møde har forholdt sig til resultatet af indskærpelsen, stillede jeg den 12. april 2023 på vegne af Enhedslisten spørgsmål om overholdelsen af påbuddet.

Svaret af 24. april 2023 fra administrationen lyder således: ”Virksomheden kunne ikke pr. 1. maj 2022 nedbringe koncentrationen af COD i udløbet til 175 mig COD/l idet det lå på 230 mg COD/l.

Slagelse kommunes vurdering var, at der var væsentlig bedring at spore, ligeledes som det daglige og vigtige transportkrav på < 479/d eller 14.385 kg/måned var overholdt.

Det aritmetiske gennemsnit for 2022 endte på 340 COD/l og for maj-december på 223 mg COD/l.

Vigtigt er dog at månedsmængden er under de 14.385 kg, som der er tilladelse til. Udledningen svarer til 163 tons COD mod de tilladte 175 tons.”

Tilbage står dog, at udledningen af COD ikke var nedbragt til 175 mg per liter renset/nyttiggjort/bortskaffet spildevand, hverken baseret på en døgnprøve per 1. maj 2023 eller som et aritmetisk gennemsnit for perioden januar-december 2023. Der er derfor fortsat behov for, at påbuddet overholdes af hensyn til havmiljøet og af hensyn til mennesker. Der er i den grad brug for, at forureningen af Agersø Sund begrænses med det samme.

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

25. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende referatet.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender referatet.