Byrådet – Referat – 28. august 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Der var afbud fra Sofie Janning (A). Bodil Knudsen (A) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Pernille Ivalo Frandsen (V). Michael Gram (UFP) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Jørgen Grüner (F). Maja Kunzendorf (F) deltog som suppleant.

At 1. Godkendt med bemærkning om at punkt nr. 15 tages af dagsordenen.


Kompetence

Byrådet

 

 Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

 

 Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender dagsordenen.

2. Pernille Frandsen søger om orlov (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Følgende blev udpeget for orlovsperioden:

Til Seniorudvalget blev Michael Gram (UFP) udpeget.

Til Korsør Havn (stedfortræder) blev Stine Søgaard (V) udpeget.

Til Lokalt kulturmiljøråd blev Nicki Ottevig (V) udpeget.


Kompetence

 

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal som følge af anmodning om orlov fra Pernille Frandsen godkende, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Pernille Frandsen er til stede. 

 

Indstilling

Det indstilles,

1. at Byrådet godkender, at betingelser for indkaldelse af en stedfortræder for Pernille Frandsen (V) er til stede. 

Sagens indhold

Pernille Frandsen har den 26. juli 2023 meddelt sin partigruppe, at hun ønsker at holde orlov fra sit hverv som byrådsmedlem af helbredsmæssige årsager. Indtil videre vil orloven vare til og med efterårsferien, dvs. søndag den 22. oktober 2023.

Borgmesteren skal foranledige indkaldelse af en stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når et medlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode på mindst en måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet hverv, forretninger eller lignende. 

For liste V er 1. stedfortræder Michael Gram. Byråds- og Direktionssekretariatet vurderer, at betingelserne for at indkalde Michael Gram er tilstede.  I henhold til Styrelseslovens § 28, stk. 2, er det valggruppen, der bestemmer, hvem der skal indtræde som suppleant for de poster, som Pernille Frandsen varetager. 

VCBF udpeger suppleanter til følgende poster:

  • Seniorudvalget
  • Korsør Havn (stedfortræder)
  • Lokalt kulturmiljøråd 

VCBF kan udpege suppleanter til følgende poster:

  • SK Forsyning Vand A/S
  • SK Forsyning A/S

 

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 15, stk. 2 og 4.

Styrelseslovens § 28, stk. 2. 

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

 

 

3. Budgetopfølgning 2 - Forventet regnskab 2023 for for alle udvalg

Beslutning

At 1: Sagen taget til orientering.

At 2-4: Godkendt.

”Indstilling uden nummer: at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender redisponering af anlægsrammen for 2023 og budgetomplacering til 2024 samt budgetomplacering af indtægtsbudget fra 2024 til 2023 jf. bilag 3” godkendt.


Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgning 2. for 2023 samt forventninger til forventet resultat og budgetudfordringer for 2023.

Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget godkende bevillingsansøgninger samt budgetomplaceringer mellem udvalg.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tager forventet regnskab for 2023 til orientering.

2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender bevillingsansøgninger i 2023 jf. sagens pkt. 1.a til 5.c

at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender redisponeirng af anlægsrammen for 2023 og budgetomplacering til 2024 samt budgetomplacering af indtægtsbudget fra 2024 til 2023 jf. bilag 3.

3. at tillægsbevillinger i 2023 på i alt -124,7 mio.kr. tilføres kassen og at tillægsbevillinger på 22,2 mio.kr. i 2024 finansieres i kassen.

4. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender følgende anlægsbevilling på 1,2 mio.kr. til anlægsprojekt PFAS Renseanlæg, 0,270 mio.kr. på Daginstitutionen Kildebakken og 0,250 mio.kr. på Slots Bjergby Daginstitution.

Sagens indhold 

Konklusion

Resultatet af det skattefinansierede område viser et forventet driftsoverskud for 2023 på 45,1 mio.kr. Sammenholdes resultatet med det vedtagne budget, har der været en positiv udvikling på 16,7 mio.kr.

 

Ses resultatet i forhold til budgetopfølgning 1 2023 er resultatet på det skattefinansierede område forbedret med 150,2 mio.kr., som følge af et fald i forventede drifts og anlægsudgifter samt en positiv midtvejsregulering.

 

Resultatet betyder også, at servicerammen forventes overskredet med 9,7 mio.kr., samt at der inkl. finansiering forventes en kassestyrkelse på 18,6 mio.kr.

Den positive udvikling skyldes hovedsageligt:

  • Positiv midtvejsregulering på 104,2 mio. kr. 
  • Fald i forventede udgifter på både drift og anlæg på i alt 47,2 mio.kr.  

 

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt
(mio. kr.)

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Forventet
resultat
BO2

Forventet
resultat
B01

Afvigelse
BO2

Resultatopgørelse

Indtægter

-5.941,7

-5.941,7

-6.044,1

-5.940,7

-102,4

Driftsudgifter 

5.823,7

5.866,2

5.874,2

5.896,4

8,0

Heraf: serviceudgifter

3.994,7

4.051,0

4.027,5

4.060,7

-23,5

Øvrige driftsudgifter

1.829,0

1.815,2

1.846,7

1.835,7

31,5

Renter m.v.

5,9

7,1

7,1

7,1

0,0

Anlæg

83,8

139,7

117,7

142,7

-22,0

Renovation (brugerfinansieret)

-3,1

-3,1

-5,4

-3,1

-2,3

Resultat i alt

-31,5

68,2

-50,5

102,4

-118,7

Finansieringsoversigt

Resultat efter renter 

-31,5

68,2

-50,5

102,4

-118,7

Optagne lån

-63,0

-72,3

-74,5

-72,3

-2,2

Afdrag på lån

103,2

103,2

100,9

103,2

-2,3

Finansforskydninger

-38,1

5,3

5,3

5,3

0,0

Ændring af kassebeholdning

-29,4

104,4

-18,8

138,6

-123,2

* positive tal = udgifter eller kasseforbrug

Udgangspunktet for budgetopfølgning 2.

Alle fagudvalg har i august behandlet Budgetopfølgning 2. for 2023 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2023. Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i de forudsætninger, som Budget 2023-2026 bygger på, herunder implementering af besparelsesforslag.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist i ovenstående opstilling. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. ultimo juni 2023 på drift og anlæg. 

Resultatet af Budgetopfølgning 2. er beskrevet nærmere i bilag 1. 

Resultat indtægter 

Der forventes en samlet merindtægt på -102,4 mio.kr. Merindtægten vedrører hovedsageligt midtvejsreguleringen for 2023 samt øvrige justeringer.

Midtvejsregulering består af følgende reguleringer:

  • Stigning i Priser og lønninger -23,1 mio.kr. 
  • Stigning i overførelsesudgifterne -44,7 mio.kr.                 
  • Kompensation for merudgifter til COVID-19 og Ukrainere i 2022 -19,1 mio.kr. 
  • Kompensation for merudgifter til Ukrainere i 2023 -12,1 mio.kr. 
  • Lov & Cirkulære og andre reguleringer -5,2 mio.kr. 

Øvrige justeringer 

  • Særligt tilskud som følge af høj ledighed (bidrag til ordningen) 1,3 mio.kr. 
  • Justering af skatteindtægter og skrå skatteloft i alt  0,4 mio.kr.  

Resultat drift

Økonomiudvalget

Samlet forventes et mindreforbrug på 10,9 mio.kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på administration 16. mio.kr., mens  de tværgående områder forventer et merforbrug på 5,1 mio.kr.  som relatere sig til merudgifter på forsikringsordninger. Kommunale Ejendomme forventer et budget i balance og at stigende energipriser kompenseres ved reduktion af udgifterne til bygningsvedligeholdelse.

Erhverv- og Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget

Der forventes et merforbrug på overførelsesudgifter og serviceudgifter på netto på 24,2 mio. kr. Afvigelsen dækker over forskelle områder, hvor den primære årsag til afvigelsen skyldes forventninger til højere ledighed, flere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb end budgetlagt. På resurseforløb, fleksjob og kontanthjælp er der til gengæld et mindreforbrug.

Klima- og Miljøudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 5,7 mio. kr., som følge af udskydelse af forskellige projekter samt ikke disponerede beløb, som først forventes anvendt i 2024. Det brugerfinansierede område forventer en stigning i overskuddet på 2,2 mio.kr. som følge af ekstra indtægter relateret til 2022.  

 

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug 11,5 mio.kr., som fordeler sig hovedsageligt på følgende områder:

  • Lukning af Rosenkildevej 87-89 forventes at medfører en merudgift på 17,3 mio.kr. i 2023
  • Myndighedsområder på Handicap og Psykiatri forventer merforbrug på godt 3,0 mio.kr.
  • Børn og Families myndighedsområde forventer mindreforbrug på 16,7 mio. kr.
  • På virksomhederne Klostermarken, Halseby og Havrebjerg forventes et merforbrug på omkring 4,4 mio.kr.
  • På Førtidspensioner og Boligstøtte forventes på Seniorpension et merforbrug på 6,5 mio.kr.
  •  

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Udvalget forventer et merforbrug på 1,0 mio.kr. som primært kan henføres til drift af svømmehallerne. 

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. På færgedrift forventes et merforbrug på 0,5 mio.kr. som følge af stigende priser på brændstof. Busdrift forventer et merforbrug på 8,9 mio.kr som følge en række forskellige faktorer, generelt højere udgifter til Movia, efterbetaling for regnskab 2022 og øgede udgifter til flexordning. Merforbruget oppevejes af mindreforbrug på vejbidrag til SK-forsyningen samt Entreprenørservice.

Seniorudvalget

Udvalget forventer et merforbruget på 10,6 mio.kr. Merforbruget fordeler sig over forskellige områder som f.eks. myndighedsområdet, hjemme- og sygeplejen, plejecentre, mellemkommunale betalinger. Hertil kommer forventet mindreforbrug på hjælpemidler og elever.

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 13,6 mio.kr. fordelt med mindreforbrug på skoler med 8,4 mio.kr. og et mindreforbrug på 5,2 mio.kr. på Dagtilbud.

Sundhedsudvalget

Der forventes et mindreforbrug på 1,8 mio.kr., som kan henføres til mindreforbrug på betalinger til regionen samt mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Anlægsudgifter

Det forventes på anlæg efter redisponering afholdt udgifter for netto 117,7 mio.kr. samt at 0,2 mio.kr. ikke vil blive anvendt i 2023.

Administrationen har til denne sag udarbejdet forslag til redisponering af nuværende anlægsramme, som betyder at anlægsrammen i 2023 kan nedjusteres med 16,1 mio.kr. og at der omplaceres til 2024 til senere politisk prioritering. I forslaget indgår desuden at der overføres budgetlagt indtægtsbudget på 6,1 mio.kr. fra 2024 til 2023. Den samlede anlægsramme for 2023 vil herefter blive nedjusteret med 22,2 mio.kr. (bilag 3.) 

Det skal bemærkes, at forslag til redisponering af anlægsrammen for 2023 af hensyn til opdateret budgetrammer for budget 2024-2027 på forhånd er indarbejdet i Direktionens budgetforslag for 2024-2027. 

Serviceramme

KL´s vejledende serviceramme udgør efter korrektion for midtvejsreguleringen 4.017,8 mio.kr. Med et forventet forbrug på servicerammen på 4.027,5 mio.kr., er den forventede overskridelse af servicerammen faldet til 9,7 mio.kr. 

Forbrugsprocenter

 I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. ultimo juli 2023 på 60,3 %, dvs. lidt under forbrugsprocenten for 2021. Ses forbrugeprocenten i forhold til 2022, ligger forbrugsprocenten 3,9 % under sidste års niveau. Ses forbrugsprocenterne i forhold til korrigeret budget ligger forbrugsprocenten nogenlunde på sidste års niveau.

Udviklingen i månedlige forbrugsprocenter i henholdsvis 2021 og 2022 har været meget uens, og det er derfor være svært at komme med en konklusion på baggrund af de 2 sidste års forbrugs-procenter. Forbrugsprocenten er dog forsat faldende ift. 2022 og ligger under 2021.

Der er afrapporteret en forventet overskridelse af den vedtagne serviceramme på 32,8 mio.kr. svarende til en forbrugsprocent på 100,6 % ift. vedtaget budget, som er lavere end både 2021 (103,0 %) og 2022 (103,6 %).

Likviditet

 Budgetopfølgningen estimerer en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 176 mio.kr. Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 215 mio.kr. ved starten af 2023 og forventes med et fald på omkring 39 mio.kr. i løbet af 2023, blandt andet som følge af tidligere kassetræk i 2021 og 2022. (bilag 1. afsnit 3) 

Langfristet gæld og forpligtigelser

 Den langfristede gæld og øvrige forpligtigelser er fortsat faldende og forventes, inkl. forventet optagelse af lån på 74,5 mio.kr. at falde fra 1,456 mia.kr. til 1,417 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Ansøgning om bevillinger 

 1. Økonomiudvalget

  • I forbindelse med midtvejsreguleringen for 2023 søges en samlet indtægtsbevilling på -104,2 mio. kr. 
  • Slagelse kommune bidrager på beskæftigelsesområdet til særligt tilskud (Høj ledighed) med 1,3 mio.kr. 
  • Indtægtsbudgettet på indkomstskat og endelig afregning på det skrå skatteloft justeres med 0,4 mio.kr. 
  • Anlægsparken Livsparken har modtaget fondsmidler på 0,4 mio.kr. Projektets udgifts- og indtægtsbudget og anlægsbevilling forhøjes med +/- 0,4 mio.kr.

2. Erhvervs-, Beskæftigelses- og uddannelsesudvalget

  • På FGU og § 91 forventes mellem kommunale indtægter for 2,1 mio.kr. Der søges en indtægts- og udgiftsbevilling på +/- 2,1 mio.kr. 
  • På Ungeenheden er der behov for at tilpasse budgettet til administration under Økonomiudvalget. Der søges om at flytte administrationsudgifter på 1,6 mio.kr.  budgetlagt på indsatser under EBU til administration under Økonomiudvalget   


3. Socialudvalget

  • I forbindelse med overførelse af mer-og mindreforbrug på takstvirksomheder har det vist sig, at overførelse skal justeres med 0,1 mio.kr.

4. Seniorudvalget

  • Slagelse kommune har modtaget puljetilskud til nedbringelse af sygefravær i perioden 2023-2025. Der søges indtægts- og udgiftsbevilling i 2023 med +/- 1,1 mio. kr., 2024 med +/- 1,1 mio kr. og 2025 med +/- 0,3 mio.kr.

 

5. Børne- og Ungeudvalget

  • Slagelse kommune har modtaget ekstra puljetilskud vedr. indførelse af minimumsmidler i 2023. Der søges indtægts- og udgiftsbevilling i 2023 med +/- 3,2 mio. kr.
  • På Daginstitutionen Kildebakken søges anlægsbudget og anlægsbevilling til liggehal på 0,3 mio.kr. Udgiften finansieres ved overførelse af driftsmidler til anlæg.
  • På Daginstitutionen Kildebakken søges anlægsbudget og anlægsbevilling til liggehal på 0,270 mio.kr. Udgiften finansieres ved overførelse af driftsmidler til anlæg.
  • På Daginstitutionen Slots Bjergby Daginstitution søges anlægsbudget og anlægsbevilling til liggehal på 0,250 mio.kr. Udgiften finansieres ved overførelse af driftsmidler til anlæg

 

Øvrige bevillinger

Redisponering af anlægsrammer

På baggrund af administrationens redisponering (bilag 3) søges der overført rådighedsbeløb fra 2023 til 2024 på samlet 16,1 mio.kr. Samtidig søges der overført indtægtsbudget fra 2024 til 2023, som følge af at en række salgsindtægter allerede forventes i 2023.

Anlægsbevillinger  

I sagen søges også anlægsbevillinger som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb og derfor ikke har nogen kassevirkning det drejer sig om følgende anlægsprojekter:

  • PFAS -renseanlæg 1,2 mio.kr. 
  • Daginstitutionen Kildebakken 0,270 mio.kr. 
  • Slots Bjergby Daginstitution 0,250 mio.kr. 

 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  • Byrådet kan tage orientering om forventet regnskabsresultat til orientering samt godkende ansøgninger om bevillinger samt igangsatte handleplaner m.m.
  • Byrådet kan vælge at godkende denne budgetstatus inkl. ansøgning om bevillinger samt allerede igangsatte handleplaner m.m., men samtidig beslutte yderligere initiativer med henblik på at korrigere det afrapporterede forventede resultat.
  • Byrådet kan vælge ikke at godkende denne budgetstatus og komme med alternative forslag og beslutninger om den økonomiske styring for 2023.

 

Omkring handleplaner er der følgende bemærkninger 

Fagudvalgene har på udfordrede budgetområder godkendt handleplaner for 60,4 mio.kr. som på nuværende tidspunkt forventes overført til 2024. (bilag 1. afsnit 6.)  Det er især Seniorudvalget og Børne- og ungeudvalget som er udfordret på forventet merforbrug.  

I forbindelse med lukning af Rosenkildevej 87-89 og opstået merforbrug på omkring 17,3 mio.kr. forventes der fremsendt ansøgning på tillægsbevilling. Det endelige beløb kendes først, når regnskabet for den lukkede institution er kommet på plads. Omkostningerne fordeles forholdsmæssigt imellem kommuner som har haft borgere på institutionen og Slagelse kommunes borgere. (fordeling er pt. ikke opgjort)

Vurdering

Konklusionen ved budgetstatus primo 2023 var at økonomien fortsat var under stort pres og der var behov for at igangsætte yderligere tiltag for at få skabt økonomisk balance. Derfor anbefalede Direktionen Byrådet følgende tiltag som blev godkendt på mødet i marts 2023.

  • Driftsramme på service nedjusteres generelt med 0,5 % - svarende til 19,9 mio.kr.
  • Anlægsramme gennemgås med henblik på at udskyde anlægsprojekter til 2024 – anlægsprojekter for 29,3 mio.kr er i april 2023 besluttet udskudt til 2024.

Ved budgetopfølgning 2. og efter igangsatte tiltag samt midtvejsregulering er økonomien forbedret væsentligt i og med at forventede indtægter overstiger forventede udgifter og finansieringsposter. Det skal dog bemærkes, at en del af midtvejsreguleringen vedr. COVID19 og Ukrainere relaterer sig til afholdte udgifter i 2022.  

På baggrund af denne budgetopfølgning vurderes der på nuværende tidspunkt ikke behov for at udmønte kompensation for stigende priser og lønninger samt merudgifter forbundet med ukrainske flygtninge. I forbindelse med budgetopfølgning 3. vil der blive tages stilling til behov for tilpasning af budgetter på overførelsesudgifter som følge af en stigning i antal borgere på en række områder, samt tilpasning afledt af Lov- og cirkulæreprogrammet med virkning for 2023. 

I forhold til udviklingen i forbrugsprocenter i forhold til 2021 og 2022 ses der en positiv udvikling, som ligger væsentligt under 2022 på nuværende tidspunkt. Ses udviklingen i forbrugsprocenterne i sammenhæng med forventet regnskab 2023 er der indikationer på, at forbrugsprocenten vil komme til at ligge omkring 100 og 100,5 %  i forhold til vedtaget budget.   

Slagelse kommunes økonomi udvikler sig positivt i forhold til det vedtagene budget 2024-2027. Der er dog forsat risiko for yderligere fald i likviditeten og overskridelse af serviceramme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til denne budgetopfølgning søgt følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer.

I hele 1.000 kr.

Politik-

område

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

1.a Midtvejsregulering

ØU 1.4

-104.200

 

 

 

1.b tilskud højledighed (bidrag)

ØU 1.4

1.272

 

 

 

1.c Justering af skatter/skrå skatteloft.

ØU 1.4

364

 

 

 

2.a Mellemkommunale indtægter på Ungeenheden

2.3 EBU
2.3 EBU

-2.100

2.100

 

 

 

2.b Ungeenheden omplacering af budget

2.3 EBU

1.2 ØU

-1.600

1.600

 

 

 

3.a Justering af overførte takster

4.1 Social

100

 

 

 

4.a Pulje nedsættelse af sygefravær

7.1 Senior

1.142

-1.142

1.054

-1.054

294

-294

 

5.a Ekstra tilskud minimumsnormeringer

 8.2 BUU

3.222

-3.222 

 

 

 

 5.b Finansiering af liggehal Daginstitution Kildebakken

 8.2 BUU

-270

 

 

 

5.c Finansiering af liggehal Daginstitution Slots Bjergby daginstitution

8.2 BUU

-250

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

5.b Anlægsprojekt vedr. Daginstitution Kildebakken (liggehal)

 8.2 BUU

270

 

 

 

5.c Anlægsprojekt vedr. Daginstitution Slots Bjergby daginstitution (liggehal)

8.2 BUU

250

 

 

 

Rediponering af anlægsramme (bilag 3.)

 Flere udvalg

-6.169 

-16.050

 6.169

16.050

 

 

Kassen

 

124.683

-22.200 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

 

Sagens forløb

21-08-2023 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til Byrådet.

At 2-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Indstilling uden nummer: at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender redisponeirng af anlægsrammen for 2023 og budgetomplacering til 2024 samt budgetomplacering af indtægtsbudget fra 2024 til 2023 jf. bilag 3” indstilles til Byrådets godkendelse.


4. Slagelse Boligselskab afd. 2 - forhøjelse af garantistillelse (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende om Slagelse Boligselskabs ansøgning om forhøjelse af kommunal garantistillelse kan imødekommes.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender, at tidligere stillet garanti på 20.560.000 kr. øges til 21.603.000 kr.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 24. februar 2020 en mini-helhedsplan, lånoptagelse og kommunalgarantistillelse for Slagelse Boligselskab afd. 2, beliggende Marievej 17-21 og Vestergade 31-35 Slagelse.

Projektet er blevet dyrere på grund af en række konstruktionstekniske problemer, der rækker ud over de forventede 10 % i uforudsete udgifter.

Følgende graverende konstruktionstekniske forhold blev fundet i forbindelse med renoveringen:

1. De pudsede oprindelige vinduesfalse viste sig at være udført i så ringe en kvalitet puds, at denne gik løs i forbindelse med nedrivningen af de gamle vinduer. Løsningen blev at montere helt nye isolerede lysninger i alle vinduesfalse, som isoleringsteknisk er en god, men også langt dyrere løsning end beregnet.

2. Det viste sig teknisk umuligt at bibeholde konstant vand og afløbsforhold til beboerne i de 36 lejemål. Rådgiverne på projektet havde beskrive, at der kunne bibeholdes vand og afløb i køkken, mens badeværelset blev renoveret, og derfor kunne man undgå at genhuse beboerne. Da der blev åbnet op for de gamle installationer i gulve og vægge, viste det sig teknisk umuligt at gennemføre denne plan, og derfor måtte man genhuse alle beboerne i beboelsesvogne opstillet på pladsen.

3. Da de gamle terrazzogulve på badeværelserne blev hugget op, fandt man den gamle underliggende betonkonstruktion var i så dårlig stand, at der måtte udføres ekstra stålforstærkninger under samtlige 36 badeværelsesgulve.

Oversigt over projektets økonomi og finansiering:

1.000 kr.godkendt i 2020regnskab 2023forskel
Samlede projektomkostninger22.85024.193 1.023
Egne trækningsretsmidler fra Landsbyggefonden-1.500-1.5000
Afdelingens henlæggelser-770-1.090410
Rest til belånning20.58021.6031.023
Årlig ydelse på lån8601.200340
Tilskud fra Boligselskabet-500-720-220
Beboernes egenandel i alt360480120
Huslejestigning i %9,03 %11,79%2,76 %
Huslejestigning pr. m2 85888123 

De oprindelige forudsætninger for lånoptagelse har ligeledes ændret sig siden 2020 og lånets ydelse er steget fra 860.000 kr. pr. år til 1.200.000 kr. pr. år. - en stigning på 340.000 kr. pr. år. Boligselskabet har derfor besluttet, at øge det årlige tilskud fra 500.000 kr. til 720.000 kr.  - hvorefter den årlige nettostigning for lejerne udgør 120.000 kr. svarende til en yderligere huslejestigning på 2,76 %. Den øgede husleje betyder for de små lejligheder 116 kr./md. og 166 kr. /md. for de største. Den gennemsnitlige husleje før ny lånoptagelse udgør 787 kr. pr./m2/år og huslejen før huslejestigning udgør pr. md. mellem 4.190 kr. til 6.182 kr. eller 50.280 kr. til 74.184 kr. pr. år. 

Der kan være individuelle energibesparelser for den enkelte lejer, der vil kunne reducere udgiften til husleje.

Retligt grundlag

Almenboliglovens § 29 stk. 1 og § 98.

Handlemuligheder

Byrådet skal tage stilling til anmodning fra Slagelse Boligselskab, om garanti godkendt i 2020 kan forhøjes fra 20,6 mio. kr. til 21,6 mio. kr. eller med 1 mio. kr.  i forbindelse med at mini-helhedsplan for afd. 2 er blevet dyrere end forventet i 2020.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anmodning fra Slagelse Boligselskab om forhøjelse af garantibeløbet med 1 mio. kr. imødekommes, da de øgede udgifter skyldes uforudsete omkostninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almene boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse og påvirker ikke kommunens låneramme.

Beboernes øgede huslejeandel på 120.000 kr. kan af nogen af lejerne delvis dækkes via øget boligstøtte.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Sagens forløb

21-08-2023 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

5. Revisionens beretning og endelig godkendelse af regnskab 2022 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Godkendt.

(Ø) stemte i mod på grund af formuleringerne omkring de økonomiske mål.

At 3-4: Godkendt.



Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende revisionens beretning for 2022, det endelige regnskab 2022, handleplan i forbindelse med revisionens bemærkninger og revisionsprotokollat for almene ældreboliger ejet af Slagelse kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Byrådet godkender revisionsberetning nr. 4 afgivet af kommunens revision EY

2. at Byrådet godkender handleplaner på baggrund af revisionens bemærkninger

3. at Byrådet godkender årsregnskab 2022 (årsrapport) 

4. at Byrådet godkender revisionsprotokollat vedrørende årsregnskab 2022 for almene ældreboliger ejet af Slagelse kommune, afgivet af revisionsselskabet PWC.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 24. april 2023, at årsregnskabet 2022 skulle oversendes til revision.

Revisionen har den 15. juni 2023 afsluttet revisionen af Slagelse kommunes årsregnskab for 2022. Revisionen afgav sidste år to revisionsbemærkninger vedrørende kommunens økonomiske situation og budgetopfølgningsproces. Revisionen har fulgt op på de to bemærkninger og har videreført dem til regnskab 2022. Revisionen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Revisionsbemærkning 1 om Kritisk økonomisk situation (punkt 3.2.1 i beretningen):

Revisionens opsummering af revisionsbemærkningen:

Overordnet kan det konkluderes, at det negative resultat af det skattefinansierede område er faldet fra 107 mio. kr. i 2021 til 77 mio. kr. i 2022. Dette i et år, hvor kommunens økonomi har været presset af stigende inflation, stigende udgiftspres på det sociale område m.v. Kommunen er altså lykkedes med en delvis opbremsning i udgiftsniveauet. For at sikre den nødvendige robusthed i økonomiens likviditetsmæssige situation er der behov for, at der i de kommende år opnås et positivt resultat af det skattefinansierede område. Dette forventes i budgetaftalen opnået ved en midlertidig opbremsning i anlægsudgifter. Det er dog vigtigt, at byrådet og direktionen fastholder fokus på, at der også opnås langsigtede effektiviseringer og herved stabilitet i kommunens økonomi. Dette er i overensstemmelse med forventningen om at vedtage yderligere driftsreduktioner på 105 mio. kr. i budget 2024-2027. Revisionen vurderer derfor fortsat, at kommunens økonomiske situation er kritisk, og at det er afgørende med en tæt budgetopfølgning på kommunens enheder (se næste afsnit herom). 

Revisionsbemærkning 2 Budgetopfølgningsproces (punkt 3.2.2 i revisionsberetningen)

Revisionens afgav sidste år en revisionsbemærkning vedrørende kommunens budgetopfølgningsprocedurer. Dette gik blandt andet på en usædvanlig stigning i forbrugsmønstret ultimo 2021, en overskridelse af servicerammen på 95 mio. kr., og at det forventede forbrug ikke i højere grad var baseret på decentrale indmeldinger. Det er efter revisionens mening afgørende, at økonomiafdelingen i højere grad forholder sig kritisk til og bør have bemyndigelse til at udfordre det indmeldte forventede forbrug fra de decentrale enheder.

Revisionen har i 2022 konstateret, at forbrugsprocenterne ultimo 2022 har fulgt et mere sædvanligt niveau, at der er realiseret en overskridelse af servicerammen på 93 mio. kr. Samlet set har udgiftsniveauet dog fulgt det oprindelige budget.                                   

Revisionen finder det dog kritisk, at der i 2022 ikke har eksisteret en formaliseret forretningsgang, og at der ikke har været formel kompetence til økonomiafdelingen til at udfordre kvaliteten af de decentrale indmeldinger inden forelæggelse for byrådet. Dette for at sikre, at det er kvalitetssikrede skøn over forventet forbrug, som byrådet træffer beslutninger på baggrund af.

Dette er særligt afgørende i en situation, hvor kommunens økonomi, jf. afsnit 3.2.1, er presset, og der er stort fokus på sikre den nødvendige balance mellem forbrug, bevillinger, serviceramme og finansielle formåen

Revisionen anbefaler derfor, at der etableres sådan forretningsgange og formel kompetence i økonomiafdelingen.

Revisionsbemærkningerne fremgår af bilag 1 i vedhæftede bilag. 

----------

På foranledning af styrelseslovens bestemmelser har Byrådet modtaget revisionsberetningen pr. mail den 21. juni 2023. 

Endelig godkendelse af regnskabet for 2022:

I henhold til til styrelseslovens skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet, når resultatet af den udførte revision foreligger.

Revisionsprotokollat vedrørende de almene ældreboliger ejet af Slagelse Kommune:

Administration af kommunens almene ældre- og handicapboliger er outsourcet til Slagelse Boligselskab. Regnskaberne bliver derfor revideret af boligselskabets revision PWC. Regnskaberne bliver optaget i kommunens regnskab.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionsprotokollatet vedhæftes til orientering.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 42 angående om revisionsberetningen og dennes håndtering.

Styrelseslovens § 45 stk. 2 (endelig godkendelse af årsregnskab).

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 113.

Handlemuligheder

Byrådet kan enten følge økonomiudvalgets indstilling eller træffe beslutning om alternative tiltag i forhold til handleplanen. Derudover skal Byrådet godkende følgende:

Revisionsberetning nr. 4 afgivet af kommunens revision EY

Endelig godkende årsregnskab for 2022

Revisionsprotokollat vedrørende årsregnskab 2022 for almene ældreboliger ejet af Slagelse kommune afgivet af revisionsselskabet PWC.

Vurdering

På baggrund af revisionens bemærkninger vurderer direktionen at følgende handleplan er tilstrækkelig for at imødegå revisionens kritik:

  • Byrådet fastholder at den eksisterende handleplan vedrørende revisionsberetning 2021, godkendt juni 2023
  • Byrådet fastholder de økonomiske mål og ambitioner om budgettilpasninger af driften, som blev aftalt i forbindelse med Budget 2023-2026 med henblik på at realisere målene i ressourcepolitikken fuldt ud fra og med 2027
  • Byrådet fastholder de gældende styringsregler i kasse- og regnskabsregulativet, hvorefter det er centerchefen, som er budgetansvarlig på de enkelte områder.
  • Byrådet godkender forslag til styrkelse af økonomistyring, som er fremkommet i forbindelse med den gennemførte administrationsanalyse

Det betyder, at direktionen ligger op til, at Byrådet ikke følger revisionens anbefaling om at give økonomi en særlig kompetence i forbindelse med budgetopfølgningen. Direktionens argumenter er følgende:

  • Byrådet har med ny organisering pr. 1. april 2023 og justering af styringsregler besluttet, at det økonomiske ansvar er hos centerchefen på de enkelte områder. Derfor skal kompetence til at vurdere budgetopfølgning også være her. De enkelte budgetansvarlige ledere under centerchefen kan således ikke længere indmelde et forventet regnskab som er i strid med centerchefens vurdering. For så vidt angår Økonomi, så har de med organiseringen allerede en forpligtelse til at være i tæt dialog med centercheferne herom, ligesom økonomi vejleder og orienterer direktionen, såfremt de finder forhold bekymrende.
  • Administrationsanalysen har peget på en række relevante tiltag for at styrke økonomistyringen, herunder etablering af ensartede fælles forretningsgange for budgetopfølgning. Dette indstilles implementeret i efteråret 2023, og vil betyde, at der skabes en klar forretningsgang som understøtter den rolle- og ansvarsfordeling, som er beskrevet ovenfor.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Årsregnskab, revisionsberetning og Byrådets godkendelse skal oversendes til Ankestyrelsen senest 31. august 2023.

Sagens forløb

21-08-2023 Økonomiudvalget

At 1-4: Indstilles til byrådets godkendelse.


6. Forretningsorden for Slagelse Byråd (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om at for § 4 stk. 5 beslutter byrådet, at den oprindelige formulering fastholdes, så der i forretningsordenen står:

Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til borgmesteren.

Når borgmesteren finder anledning dertil, eller når det begæres af 1 medlem, skal det under afstemning(...)


Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte en revidering af byrådets forretningsorden for perioden 2022-2025.  

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at byrådet godkender de foreslåede ændringer til forretningsordenen.

 

Sagens indhold

Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjorde i juni 2023 en ny normalforretningsorden for byråd samt en tilhørende vejledning. Sigtet har været at bringe normalforretningsordenens indhold i overensstemmelse med gældende lovgivning i kommunestyrelsesloven.  

Administrationen har i den forbindelse fundet anledning til at gennemgå Slagelse byråds forretningsorden samt fundet anledning til at komme med forslag til nogle justeringer. Nogle af justeringerne er lovbestemt jf. kommunestyrelsesloven og andre er valgfrie. 

De valgfrie ændringer er et produkt af den vejledende normalforretningsorden. Den vejledende normalforretningsorden afspejler imidlertid en række regler, som udgør lovgivning og derfor ikke kan fraviges af det enkelte byråd. Det er navnlig regler i kommunestyrelsesloven og almindelige retsgrundsætninger

Forslag følger af nedenstående men kan også læses i bilag 1.

 

Bestemmelse

Nuværende formulering

Revideret formulering

§ 4, stk. 5

Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til borgmesteren.

Når borgmesteren finder anledning dertil, eller når det begæres af 1 medlem, skal det under afstemning(...)

Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til borgmesteren. Når borgmesteren finder anledning dertil, eller når det begæres af 3 medlemmer, skal det under afstemning(...)

 

Valgfri ændring

§ 10, stk. 4

Valg foregår ved skriftlig afstemning på stemmesedler, der tilvejebringes og udleveres af borgmesteren.

Valg foregår ved skriftlig afstemning, der ikke må være hemmelig. Stemmesedler tilvejebringes og udleveres af borgmesteren.

 

Ikke valgfri ændring

§ 11, stk. 3

Hvis ændrings- og underændringsforslag ikke er bragt til medlemmernes kundskab førend 2. behandling, giver borgmesteren ved forhandlingens begyndelse meddelelse om forslagene, for så vidt de da foreligger. Borgmesteren bestemmer i hvilken orden der skal stemmes over ændringsforslagene, men således, at afstemningen om disse altid sker før afstemningen om hovedforslaget. 

Er ændrings- og underændringsforslag ikke bragt til medlemmernes kundskab før 2. behandlingen af en sag, giver borgmesteren ved forhandlingens begyndelse meddelelse om forslagene, for så vidt de da foreligger. Borgmesteren bestemmer, i hvilken orden der skal stemmes om ændringsforslagene, men afstemningen om disse skal altid ske før afstemningen om hovedforslaget, og afstemningen om underændringsforslag skal altid ske før afstemning om ændringsforslag. Dette kan fraviges af et enigt byråd.

 

Ikke valgfri ændring 

§ 11, stk. 4

Forslag om nedsættelse af udvalg, om en sags henvisning til et tidligere nedsat udvalg eller til fortsat behandling i et udvalg, kan fremsættes, så længe afstemning om sagen ikke er begyndt. Når sådant forslag fremsættes, efter at forhandlingerne om sagen er begyndt standses disse, hvorefter byrådet afgør spørgsmålet om udvalgsbehandling. 

Forslag om nedsættelse af udvalg, om en sags henvisning til et udvalg eller til fortsat behandling i et udvalg og andre procedureforslag kan fremsættes, så længe afstemning om sagen ikke er begyndt. Når sådant forslag fremsættes, efter at forhandlingerne om sagen er begyndt, standses disse, hvorefter byrådet træffer beslutning om procedureforslaget. 

 

Ikke valgfri ændring

§ 13, stk. 4

Ved byrådets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelse eller lignende, hvori borgmesteren skal have sæde, regnes borgmesterens plads som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for byrådet, til hvilken borgmesteren hører. 

Ved byrådets valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori borgmesteren eller en udvalgsformand skal have sæde, regnes den pågældendes plads som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for byrådet, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre jf. styrelsesloven § 25, stk. 2.

 

Valgfri ændring

§ 14, stk. 2

Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen(...)

Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen.

 

Ikke valgfri ændring

§ 16, stk. 2

 

Ændringer af forretningsordenen skal behandles i to på hinanden følgende ordinære byrådsmøder.

 

Valgfri ændring

§ 16, stk. 3

 

Forretningsordenen skal være offentlig tilgængelig.

 

Valgfri ændring

 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven § 2, stk. 4, som foreskriver, at byrådet selv vedtager sin forretningsorden.

Kommunestyrelsesloven § 12 foreskriver, at en sags vedtagelse kun kræver en behandling i byrådet, medmindre andet er særligt bestemt.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Godkende administrationens forslag til revidering af byrådets forretningsorden.
  2. Delvis godkende administrationens forslag til revidering af byrådets forretningsorden.
  3. Ikke godkende administrationens revidering af byrådets forretningsorden.

 

Vurdering

Det vil efter administrationens opfattelse være hensigtsmæssigt, at byrådet reviderer sin forretningsorden. 

Administrationen vurderer, at de valgfrie ændringer også vil være hensigtsmæssige at få ændret, da de for det meste omhandler sproglige formuleringer og vil herefter være i overensstemmelse med normalforretningsordenen.

Den foreslåede formulering i § 16, stk. 2, vedrørende ændring af byrådets forretningsorden, lægger sig op ad fagudvalgenes bestemmelse om, at ændring af de respektive fagudvalgs forretningsordener skal behandles på to på hinanden følgende ordinære møder. Derudover vil det også være i overensstemmelse med normalforretningsordenen.   

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

7. Forslag til Lokalplan 1259, Ungdomsboliger ved Valbyvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2021 og tilhørende miljøscreening (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Borgermødet afholdes 5. oktober 2023 kl. 17.00-18.00.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1259, Ungdomsboliger ved Valbyvej, Slagelse samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2021 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1259 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 22 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus den 4. eller 5. oktober i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 18.30.

 

Sagens indhold

Den 6. april 2021 besluttede det daværende Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalg at igangsætte lokalplanlægningen af ungdomsboliger på Valbyvej 71 i Slagelse.

På Valbyvej 71 i Slagelse er der opført en bygning på 2 etager, som tidligere har været anvendt som kontor. Med afsæt i ønsket om at fremme etablering af studieboliger i Slagelse by har kommunen i marts 2019 meddelt en midlertidig dispensation til, at bygningen må anvendes til ungdomsboliger. Dispensationen udløber den 19 marts 2029, hvorved brugen af boligerne inden denne dato skal være indstillet, hvis der ikke i den mellemliggende periode er udarbejdet en ny lokalplan, der tillader boliger i området.

Der er på nuværende tidspunkt indrettet 47 ungdomsboliger i etagebygningen.  

Med lokalplan 1259 gøres den midlertidige tilladelse til ungdomsboliger permanent. Herudover giver lokalplanen mulighed for at opføre 10 nye ungdomsboliger i form af 1 etages rækkehuse, som placeres i den nordlige del af lokalplanområdet. 

Byggefeltet for den nye rækkehusbebyggelse er på 378 m². Såfremt der indrettes 10 ungdomsboliger, vil gennemsnitsstørrelsen pr. bolig være 37,8 m². 

Området vejbetjenes fra Valbyvej via den eksisterende overkørsel og interne vej, som er i den sydligste del af lokalplanområdet. Den interne vej er udformet således, at en renovationsbil kan vende ved renovationspladsen, der er placeret i det sydvestlige hjørne. 

Der udlægges parkeringspladser svarende til 0,7 p-plads pr. bolig. Dette svarer til 40 p-pladser, hvoraf 36 anlægges. Herudover etableres 1 cykelparkeringsplads pr. bolig på de udlagte arealer til cykelparkering. 

Den eksisterende randbeplantning langs Valbyvej og langs områdets sydlige skel mod offentlig sti bevares. De øvrige ubebyggede arealer udlægges til fælles friareal og fælles terrasse til ophold for områdets beboere. En del af friarealet må indrettes som private haver tilknyttet rækkehusbebyggelsen. 

Regnvand fra den nye rækkehusbebyggelse forsinkes inden for lokalplanområdet inden udledning til eksisterende kloaknet. 

Lokalplanområdet ligger inden for et udpeget konsekvensområde omkring et erhvervsområde forbeholdt produktionserhverv. Lokalplanen muliggør, der kan etableres støjhegn mod virksomhedsområdet, i tilfælde af at virksomheden mod vest vælger at udvide. For at sikre, at dette støjhegn bliver etableret, når virksomheden udvider, tinglyses en deklaration på Valbyvej 71. Støjhegnet skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomheden. Denne deklaration tinglyses inden eller i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. 

Området er i dag omfattet af Lokalplan 126, Uddannelsesområde ved Valbyvej/Elmedalsvej. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af Lokalplan 1259.

Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, der muliggør tæt-lav boligbebyggelse. Med Kommuneplantillæg nr. 22 gives der mulighed for både etageboligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse inden for eksisterende rammeområde 1.2B48.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige påvirkninger af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.

 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1261, Ungdomsboliger ved Valbyvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 22 til Slagelse Kommuneplan 2021 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

  2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der hverken kan opføres eller indrettes ungdomsboliger på matriklen efter den midlertidige tilladelses udløb. 

  3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

 

Vurdering

I forbindelse med den midlertidige tilladelse har Slagelse Kommune vurderet, at etablering af ungdomsboliger ikke vil give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Det blev desuden vurderet at være hensigtsmæssigt i forhold til kommunens overordnede planlægning for ungdoms- og studieboliger i Slagelse By. Området er beliggende under 2 km fra centrum og på nuværende tidspunkt i umiddelbar nærhed af bl.a. Kokke- og Tjenerskolen.

Antallet af boliger er siden lokalplananmodningen blevet reduceret. Ved anmodningen ønskede bygherre at etablere 16 nye ungdomsboliger i 2 etager. Dette er blevet reduceret til 10 ungdomsboliger i form af 1 etages rækkehuse. Med det reducerede antal boliger kan de påkrævede parkeringspladser anlægges inden for det eksisterende parkeringsareal. Desuden er renovationspladsen blevet flyttet fra nord for parkeringsarealet til syd for parkeringsarealet. Flytning af renovation og etablering af parkeringspladser inden for eksisterende parkeringsareal har muliggjort, at arealerne omkring den fælles terrasse kan friholdes for veje, biler og renovationsbiler. Hermed er kvaliteten af opholdsarealerne blevet ophøjet siden lokalplananmodningen.  

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Sagens forløb

07-08-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1: Godkendt.

At 2: Godkendt.

At 3: Borgermødet afholdes 5. oktober 2023 kl. 17.00-18.00.

8. Samarbejde om etablering af skov og natur til beskyttelse af drikkevand (B)

Beslutning

Ole Drost (V) blev erklæret inhabil og deltog ikke under punktets behandling.

At 1-2: Godkendt med den bemærkning, at Byrådet ønsker, at kontraktens punkt 4.4 uddybes med en faglig begrundelse.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende rammeaftalen for samarbejdet mellem Naturstyrelsen, SK Vand A/S og Slagelse Kommune om etablering af skov og natur.

Byrådet kan herunder godkende, at formål og varighed af Slagelse Kommunes jordfond udvides til at kunne dække ekstraordinære likviditetsbehov i relation til samarbejdsaftalen.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender forslag til "Rammeaftale om etablering af skov og natur til beskyttelse af drikkevand i Slagelse Kommune" vedlagt som bilag 1

2. at Byrådet godkender, at formålet med og varigheden af den eksisterende kommunale jordpulje/"Jordfond" på 43 mio. kr. udvides således, at den kan anvendes til dækning af ekstraordinære likviditetsbehov ved projekter indenfor samarbejdsaftalen i hele aftalens 20-årige løbetid.

 

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 3. maj 2022 (punkt 12), at Slagelse Kommune skulle arbejde for at indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og SK Forsyning (SK Vand A/S) om skovrejsning og etablering af lysåben natur for at beskytte de vigtigste drikkevandsressourcer. Der er i budget 2023-2026 afsat 1,775 mio. kr. pr. år til Slagelse Kommunes deltagelse i et sådant samarbejde.

Naturstyrelsen, SK Vand A/S og Slagelse Kommunes administration har nu i fællesskab udarbejdet et forslag til en 20-årig rammeaftale. Aftaleudkastet er vedlagt som bilag 1. Et tidligere udkast til aftale har været forelagt bestyrelsen i SK Vand samt Direktionen i Naturstyrelsen.

De 3 parter skal ifølge aftaleudkastet i fællesskab etablere minimum 500 hektar skov og natur i oplandet til SK vand A/S' vigtigste kildepladser, med det formål at beskytte drikkevandsressourcen til disse kildepladser. Andre natur- og miljømål samt rekreative og lokale interesser skal i videst muligt omfang indarbejdes. Aftalen vil understøtte Slagelse Kommunes arbejde med grundvandsbeskyttelse, bæredygtighed, biodiversitet, bosætning og klima.

Udmøntningen af aftalen sker ved, at der i fællesskab udpeges ét eller nogle få projektområder, hvor der over en kortere eller længere årrække opkøbes jord for at etablere skov og natur. Naturstyrelsen bliver ejer af de erhvervede arealer. Udover fredskovspligt på nye skovarealer tinglyses der deklarationer på de erhvervede projektarealer med forbud mod brug af pesticider, gødskning mv. Slagelse Kommune er påtaleberettiget på disse deklarationer.

Omkostningerne til erhvervelse af arealer til ny skov og natur, fordeles efter følgende nøgle: Naturstyrelsen 30 %, SK Vand A/S 45 % og Slagelse Kommune 25 %. Omkostningerne til erhvervelse af arealer er skønnet til 100 mio. kr.

Naturstyrelsen står for at opkøbe arealer og finansierer etableringen af skov på de arealer, hvor det er muligt at etablere skov. Hvor der ikke kan rejses skov, etableres lysåben natur. Konvertering af landbrugsjord til lysåben natur finansieres af Naturstyrelsen og Slagelse Kommune i fællesskab (50/50 %). De samlede omkostninger hertil er skønnet til 6 mio. kr. Naturstyrelsen står for driften af de erhvervede arealer.

Procesomkostninger finansieres som udgangspunkt af Naturstyrelsen. Procesomkostninger dækker tab på gensolgte arealer og bygninger, handels- og berigtigelsesomkostninger. Overstiger procesomkostningerne 10 % i en konkret ejendomshandel, fordeles den del af omkostningerne, der overstiger 10 % dog efter følgende nøgle: Naturstyrelsen 39 %, SK Vand A/S 37,5 % og Slagelse Kommune 23,5 %. Sådanne ekstraordinære omkostninger er konservativt skønnet til 10 mio. kr.

Finansieringen sker i udgangspunktet via en årlig indbetaling fra de 3 parter - for Slagelse Kommunes vedkommende 1.250.000,-/år til jordkøb og 275.000,-/år til etablering af natur og ekstraordinære procesomkostninger. Denne finansieringsmodel minder om den, der gælder for "Nordskoven".

Naturstyrelsen kan fungere som kassekredit på mindre arealopkøb. Ved eventuelle større opkøb, hvor der er et ekstraordinært likviditetsbehov, foreslås det i aftaleudkastet, at likviditeten sikres via et ekstraordinært indskud fra Slagelse Kommune via Slagelse Kommunes "jordfond", som efterfølgende tilbagebetales via reduktion i de årlige indbetalinger.

"Jordfonden" i Slagelse Kommune blev oprettet i tilknytning til vedtagelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for at understøtte jordfordeling som redskab til at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder og prioriterede indsatsområder. I budgetaftalen 2021-2024 blev der til dette formål reserveret 43 mio. kr. til en "Jordfond". Byrådet traf på mødet 25. januar 2021 (punkt 20) beslutning om rammer og kompetenceforhold i relation til jordfonden/jordpuljen - se bilag 2.

For at give mulighed for at anvende denne "Jordfond" i relation til erhvervelser indenfor rammeaftalen med Naturstyrelsen og SK Vand A/S, er det nødvendigt, at Byrådet godkender denne ændring af jordfondens formål og godkender, at beløbet til jordfonden reserveres i hele rammeaftalens 20-årige løbetid.

Det første projekt, der vil blive igangsat, er en sondering af muligheder og interesse hos lodsejere i oplandet til SK Vands Nordre Kildeplads ved Eggeslevmagle. SK Vand A/S har tilladelse til årligt at indvinde godt 1 mio. m3 drikkevand på denne kildeplads.

Der vil ske politisk inddragelse, når der er udarbejdet et forslag til projektafgrænsning og -plan.

Det skal bemærkes, at SK Vand A/S i aftalen har taget forbehold for, at SK Vand A/S kan opnå fuldt tillæg til indtægtsrammen for SK Vands omkostninger i medfør af aftalen, og at omkostningerne holdes uden for benchmarking og effektiviseringskrav. Afgørelse herom træffes af Forsyningssekretariatet i medfør af vandsektorloven. Bliver disse betingelser ikke oplyst vil rammeaftalen derfor bortfalde eller alternativt skulle genforhandles. SK Vand A/S vil så snart der foreligger en endelige aftale anmode Forsyningssekretariatet om en forhåndsgodkendelse om spørgsmålet.

 

Retligt grundlag

Slagelse Kommune kan i medfør af kommunalfuldmagten iværksætte lokale tiltag, der har til formål at forbedre miljø, natur eller klima, når dette har almennyttig karakter.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Godkende at Slagelse Kommune indgår samarbejdsaftalen som den fremgår af bilag 1 og herunder godkende ændringerne af rammer og varigheden af "Jordfonden", så den kan indgå som beskrevet i aftalen.

B. Godkende at Slagelse Kommune indgår samarbejdsaftalen i bilag 1 med visse mindre ændringer, herunder ændringer i forhold at anvende jordfonden. Ændringer af aftalen forudsætter, at de to øvrige parter er indforstået med ændringerne. Er de ikke det, kan konsekvensen i yderste fald være, at aftalen bortfalder.

C. Afvise det nuværende udkast til samarbejdsaftale, herunder den foreslåede brug af jordfonden, og anmode administrationen om at forsøge at opnå en anden aftale

D. Beslutte at Slagelse Kommune ikke skal indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og SK Vand A/S om etablering af skov og natur.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Slagelse Kommune indenfor kommunalfuldmagtens rammer kan indgå aftalen med Naturstyrelsen og SK Vand A/S.

Aftalen vurderes at kunne være et væsentligt bidrag til at opnå en bedre beskyttelse af de vigtigste drikkevandsressourcer i Slagelse Kommune. Det arealmæssige omfang af ny skov og natur, der sigtes efter med aftalen, vil være væsentligt større, end hvad der sikres via beskyttelsesindsatsen i de boringsnære beskyttelsesområder og via indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Slagelse-området. Aftalen vil derfor være et vigtigt supplement til de nuværende beskyttelsesindsatser.

Aftalen vil desuden være et vigtigt redskab i kommunens arbejde indenfor biodiversitet og klima, og vil kunne give nye rekreative områder i kommunen til gavn for de nuværende borgere og bosætningen i Slagelse Kommune.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som tidligere nævnt er der afsat 1,775 mio. kr. pr. år i budgetaftalen for 2023-2026 til at indgå i samarbejdet. Der er derfor ikke behov for yderligere bevilling i disse år. Da aftalen imidlertid gælder i 20 år, vil der være behov for, at bevillingen videreføres i hele aftalens 20-årige løbetid. 

De samlede omkostninger for Slagelse Kommune er skønnet til 35,5 mio. kr. over 20 år. Omkostningerne fordeler sig således: Jordkøb (25 mio. kr.), etablering af natur (3 mio. kr.), procesomkostninger (2,5 mio. kr.) og egen konsulentbistand (5 mio. kr.). De årlige beløb, der er afsat på budget 2023-2026, dækker 1/20 af disse omkostninger.

Opkøb forudsætter at parterne har opnået fornøden bevilling. Slagelse Kommune har endvidere betinget sig, at opkøb, som kræver ekstraordinær likviditet så jordfonden skal aktiveres, forinden skal godkendes politisk. I så fald vil der som en del af den pågældende sag, skulle indgå en vurdering af, om købet vil påvirke Slagelse Kommunes anlægsramme.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Når der foreligger et konkret forslag til projektafgrænsning og -plan, vil dette forslag blive forelagt for Klima- og Miljøudvalget.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrative bemærkninger pr. 21. august 2023

På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger, foreslås følgende tekst tilføjet til rammeaftalens vilkår 4.4:

"Nordre Kildeplads er SKV's næstvigtigste kildeplads, og samtidig den kildeplads, der vurderes at være mest sårbar overfor forurening fra terræn".

Sagens forløb

09-08-2023 Klima- og Miljøudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse, med den bemærkning, at Klima- og Miljøudvalget ønsker, at kontraktens punkt 4.4 uddybes med en faglig begrundelse.

21-08-2023 Økonomiudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse, med den bemærkning, at Økonomiudvalget ønsker, at kontraktens punkt 4.4 uddybes med en faglig begrundelse.

9. Nedrivning, Gerdrupvej 135A-C, 4230 Skælskør (B)

Beslutning

Beslutningen fra Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget:

At Byrådet tillader nedrivning af de to længer, hvilket betyder at varsling om § 14 forbud bortfalder” blev sat til afstemning.

For stemte 20: (V), (C), (F), (B), (D) og Michael Gram (UFP).

Imod stemte 11: (A), (O), (Ø) og (I)

Beslutningen blev vedtaget.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget skal beslutte om udvalget vil tillade nedrivning af to bevaringsværdige bygninger på Herregården Gerdrup, Gerdrupvej 135 A-C, 4230 Skælskør.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

  1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der ikke gives nedrivningstilladelse.

Sagens indhold

Ansøger Vkst har på vegne af ejer af ejendommen Gerdrupvej 135 A-C, 4230 Skælskør søgt om tilladelse til nedrivning af to bevaringsværdige driftsbygninger (se bilag 1 - nedrivningsansøgning). Begge bygninger er blevet overflødiggjorte i forhold til ejers landbrugsdrift.

Bygningerne har gennem flere år stået ubenyttet hen og er i forfald. Ejers ønske om nedrivning er en overvejelse der løber over flere år. Dertil er omkostningerne til bevaring for store set i et landbrugsøjemed.

Ejer har i forbindelse med at finde anden anvendelse søgt fondsmidler, hvilket ikke er lykkedes. På den baggrund søger de nu kommunen om tilladelse til nedrivning af de to driftslænger. Det er planen at reetablere arealet i form af en beplantning og belægning, så der genskabes en sammenhængende og et flot anlæg omkring den eksisterende gårdsplads.  

Begge bygninger er noteret bevaringsværdige i henhold til Slagelse Kommuneplan 2021. Begge bygninger er tilmed SAVE-vurderet med høj bevaringsværdig (3) (se bilag 2 - SAVE-vurderinger).

Kommunens administration har i forlængelse af modtaget ansøgning haft ansøgningen offentligt bekendtgjort og ansøgningen har været sendt i høring til de høringsberettiget. På den baggrund har kommunen modtaget 4 høringssvar. Alle argumenterer mod en nedrivning (se bilag 3 - samlet høringssvar).

På baggrund af modtaget høringssvar har kommunen orienteret ejer og dennes ansøger, som har sendt kommentering på høringssvar. De fastholder ansøgning om nedrivning og uddyber deres planer efter en nedrivning (se bilag 4 - ejer/ansøgers kommentering).

Ejendommen er ikke omfattet af en bevarende lokalplan. Et afslag på nedrivningstilladelse forudsætter derfor et forbud efter Planlovens § 14 og derefter udarbejdelse af en lokalplan inden for 12 måneder. Administrationen har varslet et forbud efter § 14. Ejerens kommentarer til dette er vedhæftet som bilag 5.

 

Retligt grundlag

Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer §§ 17 og 18.

Planlovens § 14.

 

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget kan beslutte at give afslag på nedrivning. Administration vil derefter arbejde videre med et § 14 forbud og ny lokalplan for ejendommen.

     

  2. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at tillade nedrivning af de to længer, hvilket betyder at varsling om § 14 forbud bortfalder og at bygningerne efterfølgende kan nedrives.

Vurdering

Med afsæt i ejendommens kulturhistoriske værdier er det administrationens vurdering at bygningerne bør bevares.

Slagelse Kommune har flere herregårde hvilket vidner om tidligere storhedstid og meget rige og arbejdsom egne. De imponerende bygningsanlæg er sammen med de større landbrugsejendomme, godser og de firlængede gårde vigtige at bevare intakte i form af et hovedhus med tilhørende længer, der enten er sammenbygget eller står adskilte omkring et indre gårdrum. Det er et traditionelt motiv i dansk byggeskik og håndværk. Endvidere er bygningerne med deres indbyrdes placering smukt indpasset i den danske natur og landskab.

Landsforeningen for landets bevaringsforeninger bemærker, at Gerdrup Herregård har nationale bevaringsværdier. Gården har fortsat sine længer selvom de er i forfald. Længerne danner sammen med hovedhuset ét stort centralt gårdrum. Længerne er i øvrigt meget dominerende i gårdrummet. Gården er sin egen identitet både for lokalområdet (Eggeslevmagleområdet), og for Slagelse Kommune.

I følge ejer er der flere grunde, der taler for en nedrivning. Af ansøgningen fremgår det, at bygninger ikke længere er egnet til moderne landbrug, at istandsættelse er for omfattende, samt at det ikke har været muligt at skaffe fondsmidler til restaurering eller anden anvendelse.

Fordi bygningerne ikke er fredet, men kun noteret som bevaringsværdige er der ingen garanti for et afslag på nedrivning og ny lokalplan vil sikre bygninger, idet ejeren ikke vil være forpligtet til at istandsætte eller vedligeholde de 2 længer. Effekten af en bevarende lokalplan kan derfor blive at bygninger bare langsomt forfalde.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis udvalget vælger at give afslag på nedrivning skal administrationen i samråd med ejerne udarbejde et lokalplanforslag med henblik på en bevaring af bygningerne samt en fremtidig anvendelse.

Hvis udvalget vælger at tillade en nedrivning, meddeles der nedrivningstilladelse og sagen afsluttes.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sagen genoptaget idet Udvalget besluttede, at administrationen tager en dialog med ejer om en uvildig undersøgelse af ejendommens bærende konstruktioner.

Ejeren har i første omgang ikke ønsket at bekoste en undersøgelse af bygningernes tilstand. Som grundlag for den videre politisk behandling har kommunens Center for Kommunale Ejendomme derfor udarbejdet en undersøgelse af ejendommens bærende konstruktioner. Rapporten er vedlagt som bilag 6. 

Rapporten konkluderer, at de to længer bærer tydelig præg af manglende vedligehold og opretning ved skader. 

Dele af konstruktionen, fundament, dele af søjler og bjælkelag, dele af murværk og
dele af tag kræver afhjælpning og forebyggende vedligehold, mens der flere steder er bygningsdele der er nedslidte (med behov for udskiftning eller genopretning snarest muligt) eller defekte (med akut behov for udskiftning).

Det vurderes, at det vil koste et ikke uanseligt beløb at bringe bygningen tilbage til en god stand, og betydelig mere hvis bygningen skal ombygges til anden brug der kræver opvarmning og som skal overholde gældende bygningsreglement. 

Ejeren har i juli måned fremsendt en rapport om bygningernes tilstand udarbejdet af Skark arkitekter. Skark arkitekter vurderer, at det ikke er almindelige reparations- og vedligeholdelsesarbejder der skal til for at genoprette bygningernes stand til et acceptabelt niveau, men derimod gennemgribende restaureringsarbejder, hvor størstedelen af bygningsmassen vil skulle udskiftes. Rapporten er vedlagt som bilag 7. 

 

Vurdering af kommunal overtagelsespligt:

Hvis kommunen nægter tilladelse til nedrivning, kan ejeren i henhold til planlovens § 49, stk. 1 og stk. 2, begære, at kommunen overtager ejendommen mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.

I praksis berør overtagelsespligten på en vurdering af mulighederne for at anvende ejendommen, som den er tænkt, uden at det medfører urimelige udgifter for ejerne, som dog ikke kan tilskrives ejerens manglende opfyldelse af sin vedligeholdelsesforpligtigelse af bygningerne efter byggeloven.

Dvs. at hvis de udgifter, der påføres ejendommens ejer udelukkende skyldes dårlig vedligeholdelse, vil kommunen ikke blive forpligtet til at overtage ejendommen. Omvendt, hvis de udgifter skyldes uforudsete ting, fx manglende fundering med medfølgende sætningsskader, som gør, at det er nødvendigt at fundere under bygningen for at kunne bruge den, så vil det formentlig medføre overtagelsespligt.

Administrationen vurderer, at betingelserne for overtagelsespligt ikke er opfyldte.

 

 

Sagens forløb

23-03-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1: Udvalget ønsker, at administrationen tager en dialog med ejer om en uvildig undersøgelse af ejendommens bærende konstruktioner.

Sagen tages op på et kommende møde.


07-08-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1:

V stillede følgende ændringsforslag: at udvalget tillader nedrivning af de to længer, hvilket betyder at varsling om § 14 forbud bortfalder.

For stemte: V, B i alt 3.

Imod stemte A, O i alt 2.

Ændringsforslaget blev vedtaget og dermed bortfaldt administrationens indstilling. 

Henrik Broderson (O) anvendte sin standsningsret og begærede sagen i Byrådet. 

10. Social- og Boligstyrelsens taskforce på handicapområdet (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget beslutte at indgå i et samarbejde med taskforcen på voksenhandicapområdet udbudt af Social- og Boligstyrelsen.    

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet beslutter at indgå i samarbejde med taskforcen på voksenhandicapområdet. 

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune har den 29. marts 2023 modtaget henvendelse fra Social- og Boligstyrelsen om tilbud om samarbejde på handicapområdet gennem et taskforce-forløb. På den baggrund er der den 2. maj 2023 afholdt et dialogmøde mellem Handicap og Psykiatri og Social- og Boligstyrelsen. 

Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen.

I alt 8 kommuner tilbydes et taskforce-forløb om et længerevarende analyse- og udviklingsforløb på voksenhandicapområdet med opstart i 2023. Såfremt en kommune takker nej til taskforce-forløbet orienteres Folketingets Social- og Indenrigsudvalg herom. 

Formålet med taskforcen er:

  • at støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling
  • at bidrage til en helhedsorienteret forståelse af kvalitet i kommunerne 
  • at fremme læring og kapacitetsopbygning i kommunerne

Taskforce-forløbet strækker sig over 2 år og indeholder: 

  • Et længere analyse- og udviklingsforløb
  • Korte formidlings- og læringsforløb
  • Temadage
  • Erfaringsopsamlingsredskab 

Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen har på baggrund af Danmarkskortet udvalgt voksenhandicapområdet i Slagelse Kommune for at styrke alle elementer i sagsbehandlingen, som skal støtte kommunen i at nedbringe antallet af sager, som der klages over til Ankestyrelsen.

Der har været et lignende taskforce-forløb i Børn- og Unge i perioden 2020-2022, som har bevirket et stort kvalitetsløft i sagsbehandlingen gennem en systematisk tilgang.

 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Beslutte at deltage i taskforce-forløbet.

  2. Beslutte ikke at deltage i taskforce-forløbet.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommune med fordel kan indgå i taskforce samarbejdet, da det fremadrettet vil kunne styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på det specialiserede voksenområde. 

Administrationen vurderer, at de ressourcer, som skal anvendes på deltagelse i taskforce-forløbet vil kunne betyde forlængelse af sagsbehandlingstider og vil have betydning for, om målet for de budgetterede besparelser igennem revisitationer kan indfries. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommunes finansiering er inden for den eksisterende ramme via allerede ansat personale.

Der vil i taskforce-forløbet løbende være et ressource-træk i forhold til myndighedsrådgivernes deltagelse i temadage, myndighedsleders deltagelse og projektmedarbejders deltagelse i den fulde proces med overdragelse og belysning af de sager, Ankestyrelsen ønsker at analysere og generere læring ud fra.  Samt ressourcer til den efterfølgende implementering af erfaringsredskaber.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

09-08-2023 Socialudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

11. Bevillingsnævnets sammensætning (B)

Beslutning

At 3: Følgende blev udpeget efter indstilling fra:

  • Horesta: Susanne Schmidt Hansen
  • 3F: Anne-Marie Lund

At 4: Byrådet udpegede Steen Aggergaard Sørensen, Anne Knudsen og Morten Danielson.

At 5: Susanne Onstrup fra administrationen (Finans og Regnskab) blev udpeget.



Kompetence

Økonomiudvalget, Byrådet

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte sammensætningen af Bevillingsnævnet herunder antallet af brancherepræsentanter og antallet af politisk udpegede medlemmer i nævnet.

Byrådet skal udpege det af Økonomiudvalget besluttede antal brancherepræsentanter til Bevillingsnævnet. 

Byrådet skal udpege det af Økonomiudvalget besluttede antal politisk udpegede medlemmer til Bevillingsnævnet.

Byrådet skal udpege et sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter at reducere antallet af brancherepræsentanter, således at alene Horesta og 3F er repræsenteret i Bevillingsnævnet.

2. at Økonomiudvalget beslutter at fastholde tre politisk udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet. 

3. at Byrådet udpeger to medlemmer på baggrund af indstilling fra Horesta og 3F til Bevillingsnævnet.

4. at Byrådet udpeger det af Økonomiudvalget besluttede antal politisk udpegede medlemmer til Bevillingsnævnet.

5. at Byrådet udpeger et sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet. 

 

Sagens indhold

Bevillingsnævnet har i april 2023, i forbindelse med behandling af ansøgning om alkoholbevilling fra formanden for Bevillingsnævnet, udtrykt bekymring for, om der, udover den konkrete habilitetsproblematik i forhold formandens ansøgning, også kunne være andre mere generelle habilitetsspørgsmål, som burde belyses. Byråds- og Direktionssekretariatet har på baggrund heraf udarbejdet et notat, som blev forelagt på Bevillingsnævnets møde den 15. juni 2023. 

Notatet indeholder en gennemgang af habilitetsreglerne sammenholdt med Bevillingsnævnets sammensætning og konkluderer, at Bevillingsnævnet, såfremt det imødekommer formandens ansøgning om en alkoholbevilling, herefter ville være at betragte som generelt inhabilt, dvs. at Bevillingsnævnet vil være inhabil i alle sager. Konklusionen følger af, at antallet af medlemmer i nævnet med alkoholbevilling vurderes at betyde stor risiko for, at det påvirker det samlede nævns fremtidige vurderinger af virksomheder, som søger alkoholbevillinger.

Bevillingsnævnet godkendte på seneste møde ansøgning om alkoholbevilling fra formanden, og der er derfor behov for en ny udpegning til Bevillingsnævnet. Samtidig giver det anledning til at sammensætningen af Bevillingsnævnet revurderes, således at der ikke fremadrettet vil kunne opstå en situation med generel inhabilitet.

Nævnet kan jf. Restaurationsloven maksimalt bestå af op til otte personer og med krav om, at et medlem skal bemyndiges af politiet, og et medlem skal besidde kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi. 

Sagkyndigt medlem

Det sagkyndige medlem skal så vidt muligt have kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi. I lyset af, at en virksomheds økonomi er af afgørende betydning i forhold til f.eks. bevillingens længde, er det vigtigt at sikre, at bevillingsnævnene har den fornødne virksomhedsøkonomiske indsigt.

Op til 3 politisk udpegede medlemmer

De 3 politisk udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet har til opgave at sikre den politiske vision for restaurationsplanens udmøntning i Slagelse Kommune, herunder varetagelsen af de hensyn der ligger til grund for planen. 

De 3 politisk udpegede medlemmer behøver ikke være medlemmer af Byrådet.

Medlemmer med branchekendskab (Horesta, nattelivet, 3F)

Det er relevant og sagligt, at der i Bevillingsnævnet er valgt repræsentanter, der har praktisk erfaring med restaurationsbranchen, herunder selv er i besiddelse af en alkoholbevilling. Det bidrager sagligt til Nævnets behandling af sager, at der er den erfaring til stede. Antallet med egen alkoholbevilling skal dog ikke dominere, og det foreslås derfor, at antallet med branchekendskab reduseres fra de nuværende 3 til 2. .

I det nuværende Bevillingsnævn sidder der 3 med branchekendskab, hvor 1 er udpeget af Horesta, 1 er repræsentant for "nattelivet" og 1 er udpeget af 3F. 

Ved udpegning af 1 fra henholdsvis Horesta og 3F opnår Bevillingsnævnet branchekendskab uden at der vil være risiko for generel inhabilitet. 

 

Retligt grundlag

Restaurationslovens § 10, stk. 3.

 

Handlemuligheder

I forhold til brancherepræsentation har Økonomiudvalget følgende handlemuligheder:

A. at godkende den foreslåede justering, hvorved Horesta og 3F repræsenteres i Bevillingsnævnet. 

B. at beslutte en anden sammensætning, herunder at der eventuelt ikke skal være brancherepræsentation i Bevillingsnævnet.

 

I forhold til antallet af politisk udpegede medlemmer har Økonomiudvalget følgende valgmuligheder: 

A. at fastholde de nuværende tre pladser til politisk udpegede medlemmer af Nævnet. 

B. at beslutte et andet antal af politisk udpegede medlemmer af Nævnet, dog så Nævnet maksimalt består af otte medlemmer. 

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at antallet af brancherepræsentanter bør justeres fra tre til to for at sikre, at bevillingsnævnet ikke kommer i en situation med generel inhabilitet.

Såfremt Økonomiudvalget beslutter at justere antallet af brancherepræsentanter fra 3 til 2, vil det efter administrationens vurdering få den konsekvens, at det vil stride imod Økonomiudvalgets beslutning at udpege politiske medlemmer til Bevillingsnævnet, som har alkoholbevilling. 

Det er ydermere administrationens vurdering, at antallet af politisk udpegede medlemmer ikke har behov for justering, idet det nuværende antal anses for at være passende. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Sagens forløb

21-08-2023 Økonomiudvalget

At 1-2: Godkendt.

At 3-5: Indstilles til Byrådets godkendelse.


12. Ny udpegning til Korsør Lystbådehavn a.m.b.a. (B)

Beslutning

At 1: Nikolaj Bjørk Christensen (V) blev udpeget.

Kompetence

 

Byrådet

 

Beslutningstema

 

Byrådet skal udpege et nyt medlem til Korsør Lystbådehavns bestyrelse, idet Troels Christensen (C) har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen. 

 

Indstilling

Det indstilles, 

1. at Byrådet udpeger et nyt medlem til Korsør Lystbådehavn a.m.b.a's bestyrelse

 

Sagens indhold

 

Korsør Lystbådehavn er et andelsselskab med begrænset ansvar og har hjemsted i Slagelse Kommune. I Korsør Lystbådehavns vedtægter fremgår det, at Slagelse Kommune skal udpege 1 medlem til bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Slagelse kommune og Korsør Sejlklub udpeger hvert 1 medlem. Resten vælges af generalforsamlingen.

Der er ikke krav om at medlemmet skal være et byrådsmedlem.

Troels Christensen (C) overtog bestyrelsesposten fra Ida Lynge.

 

Retligt grundlag

 

Vedtægter for Korsør Lystbådehavn a.m.b.a.

 

Handlemuligheder

 

Ingen bemærkninger

 

Vurdering

 

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

 

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

 

Ingen bemærkninger. 

13. Mødekalender 2024 (B)

Beslutning

Borgmesteren stillede følgende ændringsforslag:

”At der planlægges med et selvstændigt møde i Økonomiudvalget den 26. august 2024, hvor budget 2025-2028 1. behandles.”

For stemte 31: (V), (C), (F), (B), (D), (I), Michael Gram (UFP), (A), (Ø), (O), (D) og (I).

Ændringsforslaget blev godkendt og mødet føres ind i mødekalenderen.

At 1: Godkendt med tilføjelsen jf. afstemning samt med bemærkning om, at fagudvalgenes ordinære møder først besluttes på et kommende byrådsmøde. 

 


Kompetence

Byrådet, Økonomiudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Kultur-, Fritids-, og Turismeudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

 

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte den politiske mødestruktur for 2024. 

Økonomiudvalg og fagudvalg skal på baggrund af Byrådets beslutning træffe beslutning om egne møder i 2024. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, 

1. at Byrådet godkender oplægget til den politiske mødestruktur for 2024.

2. at Økonomiudvalg og fagudvalg på baggrund af Byrådets beslutning godkender oplægget til egne mødedatoer i mødestrukturen. 

 

Sagens indhold

 

Byrådet vedtog den 9. december 2021 en række principper for den politiske mødestruktur i 2022-2025. Den 26. september 2022 vedtog Byrådet en række ændringer til principperne. Herefter er de gældende principper for den politiske mødekalender i Slagelse Kommune således:

  • Møder i de stående udvalg afholdes som udgangspunkt hver måned med undtagelse af juli måned. 
  • Byrådsmøder og Økonomiudvalgsmøder afholdes hver måned med undtagelse af juli måned
  • Byrådsmøder lægges som udgangspunkt den sidste mandag i måneden. Mødet er sat til tidsrummet fra kl. 18-20. 
  • Økonomiudvalgsmøder lægges som udgangspunkt den næstsidste mandag i måneden.
  • Møderne i de stående udvalg lægges som udgangspunkt i den første uge i måneden
  • Der afholdes byrådstemamøder hver måned samme dag som Byrådsmødet. Som udgangspunkt i tidsrummet kl. 14-16.

Administrationen har udarbejdet et oplæg til en politisk mødestruktur 2024 for Byråd, Økonomiudvalg samt de stående udvalg. Oplægget til mødestruktur for 2024 fremgår af bilag 1. 

Mødestrukturen tager udgangspunkt i ovennævnte principper, og tager derudover hensyn til kendte kommunalpolitiske møder og konferencer i 2024, således der ikke er sammenfald, hvor dette kan undgås.

Mødestrukturen tager dertil hensyn til det politiske dagsordensflow i Slagelse Kommune. 

 

Retligt grundlag

Styrelseslovens §§ 2, 8 og 20 fastsætter regler og rammer for de politiske møder og mødestruktur.  

 

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte den politiske mødestruktur for Byråd, Økonomiudvalg samt stående udvalg for 2024 med eller uden ændringer. 

Økonomiudvalg og fagudvalg kan på baggrund af Byrådets beslutning om mødestruktur træffe beslutning om at godkende oplægget til egne møder i mødestrukturen med eller uden ændringer. 

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at oplægget til den politiske mødestruktur lever op til besluttede principper, og sikrer et godt politisk flow for 2024.

Mødestrukturen tager hensyn til den gensidige afhængighed og koordineringsbehov, der eksisterer i forhold til udvalgsmedlemmernes deltagelse i flere politiske udvalg. Ændringer i et eller flere udvalgsmøder kan derfor medføre uoverensstemmelser i forhold til udvalgsmedlemmernes mulighed deltagelse i andre udvalgsmøder.   

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

14. Lukket: Aftale om Slagelse Affaldsenergi mellem Slagelse Kommune og AffaldPlus
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
15. Lukket: Slagelse svømmehal nyt 50-meters bassin - Rådgiversamarbejde (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

16. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende referatet.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender referatet.