Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende principper for garantistillelse og opkrævning af garantiprovision.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Principper for garantistillelse og opkrævning af garantiprovision.

Sagens indhold

Økonomiudvalget har senest den 19. marts 2018 godkendt principper for kommunal garantistillelse og Byrådet har senest den 16. september 2019 godkendt satsen for opkrævning af garantiprovision. 

Da principperne for kommunal garantistillelse og opkrævning af garantiprovision naturligt hænger sammen integreres principperne for garantistillelse og opkrævning af garantiprovision i et dokument.

Principperne for garantistillelse er blevet opgraderet med en tydeligere administrativ proces og en tydligere risikoprofil. Risikoprofilen beskriver i hvilke selskabsformer Slagelse Kommune har den højeste og fulde risiko. Derudover er tilføjet et afsnit, der beskriver hvilke forholdsregler Slagelse kommune skal tage for at minimere kommunens risiko, særligt ved lån, der ikke er tinglyst. Her er anbefalingen, at Slagelse Kommune kræver, at der stilles et ejerpantebrev tinglyst i ejendommen til sikkerhed. Ejerpantebrevet skal udgøre 2/3 af hovedstolen og omkostningerne skal afholdes af ansøger.   

Garantiprovisionen har siden september 2019 været fastsat til 0,5 % af Byrådet. Den 20. december 2023 kom Energistyrelsen med en vejledende udtalelse om kommunal garantistillelse efter varmeforsyningsloven med det formål, at vejlede kommunerne om pligten til at opkræve garantiprovision. Vejledningen går på varmeforsyning, men omfatter principielt al forsyningsvirksomhed. 

Ifølge vejledningen skal garantiprovisionen gives på markedsmæssige vilkår og det betyder, at kommunen skal foretage en faktisk vurdering af kommunens konkrete risiko i det enkelte tilfælde, inden den stiller en garanti for lånet. Det skyldes, at kommunen påtager sig en risiko på skatteydernes vegne. Hvis kommunen påtager sig denne risiko uden at opkræve garantiprovision (eller opkræve for lidt) vil kommunen yde et tilskud til forsyningsvirksomheden, som vil medføre en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv princippet forudsætter.

På den baggrund er der lagt op til nogle vejledende satser for opkrævning af garantiprovision alt efter virksomhedsform således:

Ovennævnte satser for garantiprovision er vejledende. Provisionssatsen skal tillige vurderes ud fra selskabets økonomi og projektets omfang. Ovennævnte differentiering vil gælde for nye ansøgninger om garanti.  

Den endelige garantiprovision fastsættes af Byrådet i forbindelse med bevilling af garantien.

Principper for garantistillelse med bilag vedhæftes.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41 stk. 1, hvoraf det fremgår, at 

"Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal træffes af kommunalbestyrelsen."

Garantiprovision reguleres af Artikel 107 stk. 1 i traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-Traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier.

Vejledende udtalelse om kommunal garantistillelse efter varmeforsyningsloven af 20. december 2023.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra SK Varme A/S om kommunal garanti for lån i KommuneKredit for maksimalt 190 mio. kr. til etablering af fjernvarme samt fastsættelse af garantiprovision.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender kommunal garanti for lån optaget i KommuneKredit for maksimalt 190 mio. kr. til etablering af fjernvarmenet i Korsør og Halskov.

2. At garantiprovisionen fastsættes til 0,5 % af hovedstolen/restgælden og opkræves forud og forholdsmæssigt.

Sagens indhold

SK Varme A/S søger om garantistillelse for i alt 190 mio. kr. fordelt på 2 lån i KommuneKredit. Lånene optages i forbindelse med konvertering af naturgasområder til fjernvarmeforsyning i Korsør og Halsskov og skal dække udgiften til etablering af fjernvarmenet/distribution. 

Fjernvarmeanlægget anvender energikilderne halm, flis, biogas, el og varmepumpe. Der er potentielt 1.378 kunder og i alt har 1.239 kunder tilsluttet sig fordelt med 531 kunder på Halsskov og 708 kunder i Korsør. Tilslutningsafgiften udgør 8.000 kr. pr. bruger eller ca. 10 mio. kr.

Finansiering i mio. kr.:

Garantiprovision

Byrådet har den 16. september 2019 besluttet, at Slagelse Kommune opkræver en garantiprovision på 0,5 %.

Efter statsstøttereglerne og dom afsagt i Vestre Landsret er kommunerne forpligtet til at opkræve en garantiprovision ved kommunal garantistillelse efter Varmeforsyningsloven m.v. og kan minimum udgøre 0,4 %. Garantiprovisionen skal fastsættes på markedsmæssige vilkår. Er garantiprovisionen lavere end markeds niveau sidestilles opkrævningen med ulovlig statsstøtte. Ulovlig statsstøtte vil blive krævet tilbagebetalt af Staten (risikoen ligger ved Sk Varme). Er garantiprovision højere end markeds niveau vil det blive sidestillet med en udlodning fra selskabet, der udløser en statsafgift på 60% (risikoen ligger ved Slagelse km.)

Det anbefales, at garantiprovisionen fastsættes til 0,5 % på grund af den lave risiko, og en tilslutningsprocent på 89,9 %. Der er dog jf. gældende lov ikke tilslutningspligt hvilket medfører, at risikoen øges en smule.

Garantiprovisionen opkræves forud ved stiftelse af hovedstolen (forholdsmæssigt) og primo kalenderåret og beregnes af restgælden pr. 1. januar.

Lånoptagelse

SK Varme A/S oplyser, at lånet ønskes delt op i to lån på følgende vilkår:

Lån 1 - fast rente:

Lån 2 - variabel rente:

Selskabet oplyser endvidere, at der er afviklet gæld for 66 mio. kr. i perioden 2021 - 2023, hvorefter den langfristede gæld udgør 196 mio. kr. ultimo 2023. Derudover er der optaget byggekredit (uden kommunal garanti) for 174 mio. kr., som vil blive indfriet ved lånoptagelse på 190 mio. kr.

På et bestyrelsesmøde den 19. december 2023 har Bestyrelsen i SK Varme A/S godkendt lånoptagelsen på de nævnte vilkår.

Retligt grundlag

Varmeforsyningslovens § 2 d:

En kommune kan i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnt i § 2 b med undtagelse af virksomhed, som driver varmepumper til kombineret produktion af varme og køling, jf. dog stk. 2-6.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 3.

Garantiprovision har hjemmel i Artikel 107 st. 1 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsområde. Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier og dom afsagt den 25. januar 2015 af Venstre Landsret V.L.B-1704-14.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er automatisk låneadgang til produktion og distribution af varme, hvilket betyder, at der ikke skal stilles deponering. 

Kommunen har pligt til at opkræve garantiprovision jf. statsstøttereglerne. Indtægten tilfalder Slagelse Kommune og konteres på konto 7 jf. Indenrigsministeriets autoriserede regler.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget beslutte at frigive anlægsbevilling på 0,750 mio. kr. til indledende undersøgelser i forbindelse med renoveringen af Korsør Svømmehal i 2024-2025.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller 

1. at Byrådet frigiver 0,750 mio. kr. til indledende undersøgelser og rådgivning i forbindelse med renovering af Korsør Svømmehal.

Sagens indhold

Der er afsat rådighedsbeløb i 2024 - 2025, på hhv. 17,835 mio. kr. og 4,5 mio. til renovering af Korsør Svømmehal til:

Bærende konstruktion for aluminiumsfacader.
Betonkonstruktionen ved bassin overløbs render og dæk omkring bassiner.
Forstærkning af den bærende betonkonstruktion.
Ny bærende beton konstruktion beskyttes af ny fleksibel vandtætningsmembran  

I 1. kvartal 2024 foretages indledende undersøgelser og rådgivning af Teknologisk Institut eller tilsvarende til fastlæggelse af omfang, prioritering og entrepriseform. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det ansøgte beløb finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2024.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når der foreligger et beslutningsgrundlag fra de indledende undersøgelser, vil Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget  på udvalgsmødet i april blive orienteret om  udbud- og entrepriseform og om projektorganisation herunder nedsættelse af bruger-følgegruppe. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekt 335 Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse. 

Indstilling

Teknik-, Plan- og Erhvervschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender en anlægsbevilling på 20,1 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløbet på anlægsprojektet 335 Udvidelse af Skælskørvej 

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende en anlægsbevilling.

I denne sag søges om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) på 20,1 mio. kr. til anlægsprojektet "335, udvidelse af Skælskørvej i Slagelse" finansiering af rådighedsbeløbet på anlægsprojektet. 

Anlægsprojektet er godkendt pr. 19. december 2022 i Byrådet.
 
Projektet indeholder et 4-benet signalreguleret kryds til servicering af Slagelse Erhvervspark og den kommende ny Slagelse arrest. Dette indebærer at projektet omfatter en mindre del af en kommende stamvej i Slagelse Erhvervspark. Bruttobudgettet anslås at være 28,45 mio. kr., hvoraf Slagelse Kommunes andel udgør 21,65 mio. kr og Kriminalforsorgens andel udgør 6,8 mio. kr.. Der udarbejdes et nyt overslag i forbindelse med udarbejdelse af udbudsprojektet. Derefter tages der stilling til om det forventes muligt at realisere projektet indenfor den afsatte bevilling.

I forbindelse med godkendelse af projektet i Byrådet, blev der godkendt en anlægsbevilling på 1,55 mio. kr. i 2023.

I denne sag søges en anlægsbevilling på 20,1 mio. kr. finansieret af det samlede rådighedsbeløb.

Anlægsarbejdet tilrettelægges i henhold til udviklingen af den kommende arrest og Kriminalforsorgens overtagelse af arealer samt udviklingen af Slagelse Erhvervspark. Anlægsarbejdet afhænger således af Kriminalforsorgens overtagelser af arealer og forskydninger i tidsplanen for dette, kan medføre ændringer i det forventede forbrug.   

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra fagudvalget eller økonomiudvalget godkendte den ansøgte anlægsbevilling eller bede om supplerende beskrivelse af anvendelse af anlægsrammen.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieret af afsatte rådighedsbeløb i projekt 335.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende, at der gives anlægsbevilling til køleudstyr i madproduktionen på 930.000 kr. i 2024.

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 930.000 kr. i 2024 til køleudstyr i madproduktionen.

Sagens indhold

Administrationen søger om en anlægsbevilling på 930.000 kr. til indkøb af nyt køleudstyr til produktionskøkkenet Madservice Hashøj. Køkkenet producerer kølemad til ca. 400 hjemmeboende borgere og to af de kommunale plejecentre.

Kølemad skal nedkøles på under 4 timer efter at maden er produceret, og det sker ved hjælp af blæstkølere. Den generelle levetid på en blæstkøler er ca. 15 år, afhængigt af hvor meget den bruges, men blæstkølerne hos Madservice Hashøj er mere end 20 år gamle. De bliver brugt ca. 7 timer dagligt.

Det aktuelle behov for nyindkøb af blæstkølere er akut, da det ikke længere er muligt at købe reservedele til de eksisterende blæstkølere. Ved seneste nedbrud købte leverandøren en brugt reservedel fra en nedlagt blæstkøler andetsteds.

Der findes ingen alternativer til blæstkøler, og det anses for meget risikabelt at fortsætte med nuværende køleudstyr, da det er et spørgsmål om tid, før det ikke fungerer mere. 

Mulige leverandører oplyser, at der er en leveringstid på 6-8 uger for opstart af montering af ny blæstkøler. Det betyder, at montering af ny blæstkøler tidligst vil kunne påbegyndes i sidste halvdel af marts 2024, hvis Byrådet godkender anlægsbevilling i slutningen af januar 2024.

Der er indhentet tilbud fra to leverandører. De er udvalgt, da den ene yder al service på køle- og fryseudstyr i madproduktionen, og den anden yder service på alt andet udstyr i madproduktionen. I tilbud tages forbehold for eventuelle prisstigninger pr. 1. januar 2024.

Gældende for begge tilbud er, at kølemidlet er co2, og dermed mindre klimabelastende end nuværende blæstkølere. Der vil med denne investering kunne opnås en besparelse på el med ca. 65.000 kr. årligt. Blæstkølerne kan flyttes til en anden adresse, hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt.

Tilbud nr. 1: 924.600 kr. ekskl. moms

Tilbud nr. 2: 927.421 kr. ekskl. moms.

I bilag 1 ses specifikation af de to tilbud, som er anonymiserede i denne sag.

Begge tilbud indeholder en forudsætning om, at al montering finder sted uden for normal arbejdstid. Det sker for at sikre, at madproduktionen kan fortsætte uændret under monteringen af det nye køleudstyr. Monteringsarbejdet vil medføre et behov for en mindre reetablering af udendørsarealerne. Dette arbejde kan godt finde sted inden for normal arbejdstid, hvilket er tydeliggjort i tilbud. Tilbuddene omfatter opsætning/nedtagning af støvvæg, kølecontainer inkl. strømforsyning, malerarbejde og evt. reparation af gulvbelægning.

Såfremt der bevilges anlægsbevilling vælger administrationen det mest fordelagtige tilbud og igangsætter udskiftningen umiddelbart efter vedtagelsen.

Retligt grundlag

Bilag 2 til kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune beskriver regler for anlægsbevillinger. Kontrakter omkring anlægsarbejder og -investeringer kan ikke indgås, før anlægsbevilling er godkendt i Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende takst vedrørende indkøbsordning for budget 2024 på Seniorudvalgets område. 

Byrådet orienteres om taksten til friplejeboliger ikke længere er foreløbig og er vedhæftet i endelig form uden ændringer fra den foreløbige takst fremlagt på Byrådet d. 18.12.2023. 

Indstilling

Sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Byrådet godkender takst for indkøbsordning for 2024 på Seniorudvalgets område jf. Bilag 1.

2. at Byrådet tager endelig takst vedrørende friplejeboliger til orientering jf. Bilag 2.

Sagens indhold

Indkøbsordning

Taksten vedrørende indkøbsordning var ved en fejl ikke kommet med i takstsagen på Seniorudvalgets møde d. 05.12-2023. 

Taksten vedrørende indkøbsordning er for budget 2024 beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper, hvilket udgør en pris- og lønfremskrivning af 2023-taksten. Den oprindelige takstfastsættelse skete ud fra gennemsnittet af den pris som to kommuner i Region Sjælland havde opnået ved konkurrenceudsættelse af opgaven tillagt 10%. Begrundelsen for at der blev tillagt 10% er fordi man ønskede at fastholde lokale købmænd/leverandører. Taksten blev fastsat i efteråret 2021. 

Taksten vedrører indkøb med vareudbringning til borgere på baggrund af visitation. Borgere der visiteres til indkøbsordning kan hverken varetage indkøb, disponere en indkøbsseddel ej heller ringe til købmand og bestille varerne. Der henvises til kvalitetsstandarden som beskriver at kommunen skal sikre husholdningen.  

Friplejehjem

Taksten vedrørende friplejeboliger anses for endelige og uden ændringer til de foreløbige takster fremlagt for Seniorudvalget d. 05. december 2023 jf. Bilag 2. Friplejeboligstakst er beregnet ud fra vejledning og skabelon udarbejdet af BDO og KL. Taksten har været til gennemgang hos revisor fra BDO. 

Retligt grundlag

Takstregulerende bestemmelser i servicelovens § 83 og § 192.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. At Byrådet godkender taksterne for spildevand og tømningsordningen for 2024 for SK Spildevand A/S.

Sagens indhold

Den 16. november 2023 godkendte bestyrelsen i SK Spildevand A/S taksterne for 2024, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet i Slagelse Kommune. Se bilag 1. Desuden er vedlagt den budgetpræsentation som blev forelagt bestyrelsen i SK Spildevand A/S. Se bilag 2.

Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:
• at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål, og at der ikke opsamles store formuer
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” dvs. at ens borgere behandles lige
• at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Spildevand
overholder det prisloft (indtægtsrammen), der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Takster for spildevand

Takstbladet for spildevand ses i bilag 3. SK Spildevand A/S forventer at opkræve 13,5 mio.kr. mindre end den af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsatte økonomiske ramme for 2024. Bestyrelsen i SK Spildevand har ønsket at takststigningen holdes på max 8 %, svarende til det prisindeks, der er udmeldt for 2024. Takststigningen på den variable takst pr. m³ er på 7,8%

For den almindelige forbruger med et forbrug på 100 m³ vand betyder det en samlet meromkostning til vandforbrug og spildevandsafledning på 515 kr. svarende til 6,4 % i forhold til 2023.

Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand) opkræves a conto og fastsættes ud fra
realiserede omkostninger i 2023. Priser på el og kemi har medført, at taksterne på særbidrag er steget væsentligt.
Koncentrationsgrænser for, hvornår der skal betales særbidrag, samt taksten i kr./kg for de enkelte
stoffer ses i bilag 3 og prisudviklingen fra 2023 til 2024 på særbidrag ses i bilag 5.

Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht. betalingsvedtægten. Den forventede
omsætning afhænger her af de realiserede anlæg. Vejbidraget for Slagelse Kommune er på 6 % i 2024 er uændret i forhold til 2023.

Takster for Tømningsordningen

Taksbladet for tømningsordningen ses i bilag 4. Tømningsordningen har i 2023 været i udbud, og der er udarbejdet et nyt fælles regulativ for tømning af bundfældningstanke i Næstved og Slagelse Kommune, som træder i kraft 1. januar 2024.

Tømningsordningen omhandler fremover udelukkende bundfældningstanke.

De enkelte takster under tømningsordningen er i budget og takstblad for 2024 blevet tilpasset resultatet af udbuddet. Dette har medført, at prisen på en ordinær årlig tømning, som påvirker flertallet af kunderne, stiger med 35 % i forhold til taksterne for 2023 (fra 681 kr. til 920 kr. ekskl. moms). Takststruktur er forenklet som en konsekvens af udbuddet.

Tømningsordningen skal ”hvile i sig selv”. Et evt. overskud / underskud vil blive reguleret i efterfølgende år. Det er i budgettet forudsat at ordningen ved udgangen af 2023 er i balance.

Retligt grundlag

Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.

Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 1775 af 2. september 2021). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.

Takstregulering af tilslutningsbidragene er omfattet af betalingslovens § 2 stk. 9. Bidraget reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til, om taksterne for drikkevand for 2024 for SK Vand A/S kan godkendes.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. At Byrådet godkender taksterne for drikkevand for 2024 for SK Vand A/S.

Sagens indhold

SK Vand A/S (del af Envafors) har d. 4. december 2023 sendt drikkevandstakster for 2024 til godkendelse af Byrådet. Se bilag 1. 

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne består af et anlægsbidrag og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift (abonnement) samt en variabel udgift (kubikmeterpris). Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Byrådet skal ved vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

• at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelle store formuer
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige
• at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Vand A/S overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmeldinger om økonomiske rammer.

For 2024 udgør den variable del af driftsbidraget 13,87 kr. pr. kubikmeter og er uændret i forhold til 2023. Den faste afgift af driftsbidraget (det årlige abonnement) er på 900 kr. i 2024, hvilket er en stigning på 100 kr. i forhold til taksten for 2023. Priserne gælder laveste forbrugskategori, som er pr. boligenhed. Der betales efter en trappemodel, hvor det årlige abonnement afhænger af den indkøbte mængde vand, mens prisen pr. kubikmeter er ens. Anlægsbidraget, dvs. prisen for tilslutningen til vandværket, udgør 32.579,39 kr. pr. boligenhed. Prisen er uændret i forhold til 2023 og er udelukkende indeksreguleret. Anlægsbidraget består af et hovedanlægsbidrag, et forsyningsledningsbidrag og et stikledningsbidrag. Alle nævnte priser er eksklusive moms. Se bilag 2 og 3.

Taksterne er fastsat på baggrund af driftsbudgettet, de kommende investeringer og for at overholde den udmeldte indtægtsramme for SK Vand A/S. Takstfastsættelsen hos SK Vand A/S er i overensstemmelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om økonomiske rammer, jf. Vandsektorloven. Se bilag 2.

Den nuværende vandsektorlov tager udgangspunkt i en totaløkonomisk regulering. Vandsektorlovens muligheder for udjævning af taksterne inden for en reguleringsperiode er udnyttet til at sikre stabile takster. Se bilag 4.

Byrådet kan vælge at godkende eller ikke godkende taksterne for 2024. Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og kommune og forsyning må herefter indgå i en forhandling, så der kan blive godkendt et takstblad.

Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster end de, der er foreslået af SK Vand A/S.

Administrationen vurderer, at SK Vand A/S overholder gældende lovgivning og ovenstående principper og anbefaler, at taksterne kan godkendes.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 53.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takstændringer har betydning for kommunens udgifter til drikkevand.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget beslutte rammerne for etablering af det nye kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Indstilling

Cheferne for Børn og Unge, Skole og Dagtilbud, samt Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at det nye behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel forankres i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under Skole og Dagtilbud.

2. at Byrådet bevilger kr. 1,34 mio. fra kassen til etablering af behandlingstilbuddet.

Sagens indhold

Ny lovgivning

Alle landets kommuner skal i 2024 oprette et lettilgængeligt, ensartet kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i alderen fra 6-17 år, som er i psykisk mistrivsel eller i risiko for at udvikle psykisk lidelse.

Der er lavet ny lovgivning i forbindelse med den nye opgave, da det ikke tidligere har været en opgave, som kommunerne har været forpligtet til. Den nye lovgivning henhører under sundhedsloven og er pt. førstebehandlet i Folketinget. Andenbehandlingen forventes at ske ultimo februar måned.

Behandlingstilbuddet er opstået som en del af den politiske aftale ”10-årsplanen for Psykiatri” og skal være i drift fra august 2024. Psykiatriaftalen er vedlagt dagsordenen som bilag 1.

Forud for lovgivningen har der været et flerårigt forsøgsarbejde på tværs af Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen, samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Resultaterne fra forsøgsarbejderne og den politiske målsætning er samlet i en ramme for det nye tilbud på baggrund af det lovforberedende arbejde i arbejdsgrupper nedsat af de tre styrelser.

Den lovgivningsmæssige ramme definerer, at:

• Tilbuddet skal være gratis for borgerne og let tilgængeligt.
• Alle børn, unge og forældre skal kunne henvende sig uden henvisning.
• Aldersgruppen er Børnehaveklasse til 10. klasse
• Ved en forsamtale skal det afklares, om barnet/den unge er i målgruppen for behandling i tilbuddet. Hvis barnet ikke er det, guides der til anden relevant indsats på skolen, i kommunen eller i civilsamfundet.
• Afklaringen af behandlingsbehovet sker ved en manualbaseret screeningssamtale.
• Selve behandlingen i tilbuddet skal baseres på dokumenterede og manualbaserede metoder.
• Behandlingen i tilbuddet skal kobles til barnets hverdagsliv og skal hænge sammen med kommunens øvrige indsatser.
• Der skal samarbejdes tæt med den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
• Behandlingen skal dokumenteres og journaliseres.

Behandling skal være rettet mod forskellige tegn på psykisk mistrivsel. Det kan eksempelvis være behandling for let til moderat ADHD, depression, angst og tidlige tegn på spiseforstyrrelse. Behandlingen vil ofte have form af individuel behandling direkte til barnet/den unge, men kan også være gruppebehandling eller intensiv vejledning til forældre. De faglige anbefalinger er, at det er autoriserede psykologer, der varetager behandlingen og/eller psykologer på vej mod autorisation.

Styrelserne har udarbejdet et faktaark om den nye kommunale opgave. Dette er vedlagt dagsordenen som bilag 2.

Set i lyset af det lovforberedende udviklingsarbejde nedsatte de tre chefer i fællesskab en tværfaglig planlægningsgruppe da rammen blev offentliggjort den 29. november 2023. Planlægningsgruppen fik i opdrag at udarbejde en plan for etablering af tilbuddet med en foreløbig forankring i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). I løbet af december og januar måneder har den tværfaglige planlægningsgruppe udarbejdet en plan for etablering af behandlingstilbuddet. Den foreløbige plan er vedlagt dagsordenen som bilag 3. 

Hvorfor forankring i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning?

Centercheferne for de tre centre omkring børne- og ungeområdet anbefaler, at opgaven i Slagelse Kommune varetages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

PPR har allerede den faglige viden og erfaring med to af de behandlingsformer, der kommer til at høre under det kommunale behandlingstilbud (programmerne til at behandle lettere angst: "Cool Kids og "Chilled"). Desuden har PPR i dag opbygget et fagligt miljø med autoriserede psykologer, og PPR har godkendte autorisationsforløb for nyuddannede psykologer.

PPR arbejder dagligt sammen med Børne- og Ungepsykiatrien i Region Sjælland samt med medarbejderne i Børn og Unge og Sundhedstjenesten.

Det er et afgørende element i behandlingstilbuddet, at der er let adgang for børn og unge. Det betyder at der skal være en tæt forbindelse mellem almenmiljøet i skolerne og de mere specialiserede understøttende indsatser, som i forvejen kendetegner PPR's rolle i skolerne.

Forsøgsarbejderne forud for lovgivningen har været forankret i kommunernes PPR.

Organiseres opgaven i PPR, vil PPR skulle ansætte personale til den nye opgave og til dele af de opgaver, som PPR løser i forvejen. Tanken bag indsatsen er, at personalet tilknyttet behandlingstilbuddet samtidig løser de traditionelle PPR-opgaver i skolerne og dagtilbud. PPR vil også indgå i tæt samarbejde om bemanding med medarbejdere fra fx Familiehusene, der i dag varetager støtte og behandlingstilbud for målgruppen i Børn og unge, samt Sundhedstjenesten.

Behandlingstilbuddet

Da behandlingstilbuddet både skal være lettilgængeligt og af høj faglig kvalitet, arbejder planlægningsgruppen på en model, hvor den indledende del af tilbuddet, hvilket vil sige forsamtalen og screeningssamtalen, er tilgængeligt i Korsør, Skælskør og Slagelse, mens selve behandlingsdelen er samlet ét sted for hele kommunen.

Den tværfaglige planlægningsgruppe peger på muligheden for at arbejde tværfagligt og tværsektorielt omkring behandlingstilbuddet. Derfor vil det skitserede behandlingstilbud i Slagelse i forsamtalen og screeningssamtalen være bemandet med både en sagsbehandler og en psykolog, samt evt. en medarbejder fra Sundhedstjenesten. På den måde kan det sikres, dels at de rette børn og unge kommer i behandling, dels at de børn og unge, som ikke er i målgruppen for behandling, visiteres til eller vejledes om det rette tilbud i forhold til deres vanskeligheder.

Slagelse Kommune er parat til den første afprøvning af behandlingstilbuddets fire faser: forsamtale, screening, behandling og opfølgning fra marts 2024.

Samarbejde med Børne- og Ungepsykiatrien i Region Sjælland

Behandlingstilbuddet skal have et kvalitetsniveau tæt på niveauet i børne- og psykiatrien. Derfor forudsættes der i rammen for tilbuddet, at der er et løbende samarbejde med børne- og ungepsykiatrien.

PPR har indgået en aftale med Børne- og Ungepsykiatrien i Region Sjælland om uddannelse og supervision i regi af Regionens projekt STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges MEntale sundhed). Aftalen er uden udgift for Slagelse Kommune, på nær diverse omkostninger til licenser på behandlingsprogrammerne. 

Økonomi

Lovinitiativet giver en helt ny opgave for kommunerne. Som en del af psykiatriaftalen tildeles der særskilt midler til kommunerne til løsning af den nye opgave.

I 2023 fordelte staten 100 millioner mellem kommunerne til at begynde arbejdet med etablering, organisering og kompetenceudvikling, samt evt. iværksætte de første behandlingsindsatser. Slagelse Kommune modtog i juni måned 2023 kr. 1,34 mio. til dette. På det tidspunkt var rammerne for tilbuddet ikke kendte, og midlerne blev derfor lagt i kassen.

I 2024 får kommuner og regioner tilsammen 257 millioner til drift af opgaven. Det præcise beløb, der tilfalder Slagelse Kommune, forventes først kendt i løbet af foråret 2024.

I årene fra 2025 og frem er der på landsplan afsat 250 millioner årligt til kommunerne.

Der er udarbejdet et budget til etablering af behandlingstilbuddet på i alt kr. 1,743 mio. Som det fremgår af indstillingen, indstiller de tre chefer, at den i 2023 øremærkede tildeling fra staten på kr. 1,34 mio. bevilges nu til etablering af tilbuddet. Det resterende beløb kan dækkes af PPR's overførsel fra 2023.

Hovedparten af etableringsomkostningerne går til lønudgifter og udgifter til uddannelse i de manualbaserede behandlingsformer.  Når det statslige tilskud til drift fra august 2024 er kendt, kan der ske en endelig dimensionering af behandlingstilbuddet.

Retligt grundlag

Lovinitiativet er lavet i et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Social- og Boligministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet og udspringer af Psykiatriaftalen fra 2022

Lovgivningen bliver en del af Sundhedsloven og den statslige styring ligger i Sundhedsstyrelsen.

Andenbehandlingen af lovforslaget forventes ske ultimo februar måned.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Etableringsomkostninger januar til juli 2024: kr. 1,743 mio.

Medfinansiering af PPR (overførsel fra ordinær drift 2023): kr. 0,403 mio. 

Tværgående konsekvenser

Behandlingstilbuddet er en tværgående indsats, som berører de tre udvalg Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget. Den skitserede model involverer primært parter fra afdelingerne Børn og Unge, Sundhedstjenesten samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Sagens videre forløb

Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget vil på deres møder i december måned modtage en årsrapport om behandlingstilbuddets indsatser og effekt.

Kompetence

Byrådet og Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal indstille til Byrådet, at Udkast til Regulativ for erhvervsaffald, gældende fra 1. maj 2024, sendes i offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Udkast til Regulativ for erhvervsaffald sendes i offentlig høring i 4 uger.

Sagens indhold

Det kommunale Regulativ for erhvervsaffald er kommunens regler for håndtering af affald der genereres af erhverv. Regulativet er lovpligtigt, og har en fast struktur for opbygning, og til dels også fast formuleret tekst og layout. 

Administrationen har udarbejdet et udkast til nyt regulativ. Den væsentligste ændring i regulativet er §18, der omhandler ordningen for særskilt indsamlet genanvendeligt affald og hvor erhverv tillades at få indsamlet genanvendelige fraktioner i den kommunale ordning.

Den kommunale ordning tilbyder allerede i dag indsamling af restaffald for erhverv.

Med udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen besluttede byrådet den 28. november 2022, at virksomheder beliggende i kommunen fremover skal tilbydes at kunne benytte de kommunale ordninger for genanvendeligt affald. Det betyder, at erhverv også får mulighed for at få indsamlet madaffald, pap, papir, plast, mad- og drikkekartoner, glas og metal.

Tilbuddet gælder, hvor virksomheder producerer genanvendeligt affald i art og mængde svarende til en husstand. Det kan tolkes på flere måder, og bliver tolket forskelligt i forskellige kommuner.

For at gøre det så nemt som muligt at vurdere på art og mængde, tilbydes erhverv de samme størrelser beholdere til genbrug, med samme tømmefrekvens, som en almindelig husstand. En almindelig husstand får en 240 l. beholder til plast og mad- og drikkekartoner, som tømmes hver 2. uge, de får også en 240 l. beholder til glas og metal, der tømmes hver 12. uge.

Erhverv har dog mulighed for at have flere beholdere til de samme fraktioner. Derfor kan der være  flere 240 l. beholdere til fx glas og metal.

Ordningen tilbydes som en fritvalgsordning. Erhverv har altså mulighed for selv at vurdere hvilke fraktioner, de ønsker indsamlet i den kommunale ordning, alternativt skal de få indsamlet affald af private renovatører.

Den nationale lovgivning tydeliggør, at den kommunale ordning ikke må konkurrere med det private marked. Begrænses indsamlingen af genanvendelige fraktioner til 240 l. beholdere, vil Slagelse Kommune med sikkerhed overholde lovgivningen. Samme løsning er valgt af mange andre kommuner, for eksempel Næstved Kommune, som vi ofte sammenligner os med.

Regulativ for erhvervsaffald træder i kraft 1. maj 2024. Udkast til Regulativ for erhvervsaffald er vedlagt som bilag 1.

Retligt grundlag

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet nr. 898 af 21. juni 2022, samt affaldsbekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget har følgende handlemuligheder:

A. at indstille til Byrådet at Udkast til Regulativ for erhvervsaffald sendes i offentlig høring eller,

B. at indstille til Byrådet at komme med ændringer til Udkast til Regulativ for erhvervsaffald inden det sendes i offentlig høring.

Vurdering

På baggrund af den  offentlige høring, vil Klima- og miljøudvalget , Økonomiudvalget og Byrådet blive forelagt et endelig regulativ efter høringsperiodens udløb.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget træffe beslutning om ansøgt anlægsbevilling til projektet Den Genskabte Borg. Byrådet orienteres om de vilkår der følger med de forskellige fondsbevillinger, dermed også den risiko der er ved resultatet af entrepriseudbud, at Slagelse Kommune vil skulle afholde eventuelle merudgifter til projektet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 25 mio. kr. til anlæg 355 Trelleborg - Den Genskabte Borg- Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

2. at Byrådet tager fondsvilkår til efterretning.  

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 19. december 2022 at stille 25.0 mio. kr. i egenfinansiering til rekonstruktionsprojektet Den Genskabte Borg – etablering af kvart ringborg (vold, palisade, voldgrav og tre langhuse). Egenfinansieringen indgik i budgetforhandlingerne i 2023, og blev tildelt anlæg 355 Trelleborg – Den Genskabte Borg 24/27.

Byrådet godkendte 30. maj 2022 at projektet Den Genskabte Borg blev indstillet, og at der i den forbindelse blev igangsat dialoger med de fonde der har givet tilsagn om bevillinger til projektet. At der skulle igangsættes supplerende fondssøgninger til at dække den manglende finansiering til det endelige projekt. Slutteligt blev der indgået en allonge med projektets rådgivere om at pause projekteringen frem til udgangen af 1. kvartal 2023.

Allongen med rådgiver er igennem 2023 blevet forlænget, og udløber nu med udgangen af marts 2024. Vi skal derfor ikke ud i fornyet rådgiverudbud, og vi fastholder dermed den viden og kompetence der er blevet oparbejdet i projektet, inden pausen af projekteringen i maj 2022.

I oktober 2023 ansøgte Slagelse Kommune A.P. Møller fonden 15.0 mio. kr. til fuld og endelig finansiering af projektet. Ansøgningen blev i december 2023 honoreret med positivt tilsagn, dermed er den fulde finansiering af rekonstruktionsprojektet Den Genskabte Borg på plads.

Projektorganisering
Til projektet Den Genskabte Borg bliver der oprettet en fælles styregruppe, mellem Slagelse Kommune, Nationalmuseet og de af fondene der ønsker en plads.

I styregruppen sidder fra Slagelse kommune: Kommunaldirektør Anders Thønning Bjældager og Direktør for Børn, Unge og Kultur Marianne Stentebjerg. Kommunaldirektøren er projektejer/bygherre og dermed styregruppeformand.

Fondenes vilkår for deltagelse i projektet

Fondsvilkårene fra Augustinus, Lokale- og Anlægsfonden samt A.P. Møller er vedlagt sagen til orientering.

De væsentligste vilkår omhandler, at Lokale- og Anlægsfonden kræver, at der udarbejdes brugsaftale for mindst 10 år, mellem ejer og bruger af det fremtidige byggeri.   

Desuden betinger alle fondene, at deres tilsagn ikke øges, selvom projektets budget skulle overskrides. Slagelse Kommune vil således skulle afholde eventuelle merudgifter til projektet.

Administrationen vurderer det ikke muligt at skaffe de nødvendige fondsdonationer til at realisere projektet, hvis ikke fondsvilkårene godkendes.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For at sikre opførelse af et udsnit af Harald Blåtands ringborg, er der samlet fra Slagelse Kommune, Augustinus Fonden, Lokale- og Anlægsfonden og A.P. Møller fonden bevillinger på 59,5 mio. kr. Det samlede budget skal dække: intern og ekstern rådgivning, etableringsudgifter herunder nødvendige arkæologiske forundersøgelser, uforudsete udgifter samt betaling af fondsmoms.

Baggrunden for budgettet er overslaget fra dispositionsforslaget til Den Genskabte Borg. Overslaget er udarbejdet tilbage i oktober 2021, administrationen har pristalsreguleret overslaget, samt pris og lønfremskrevet budgettet til 2025.

Det kan dog vise sig, efter endt entrepriseudbud i løbet af efteråret 2024, at budgettet ser anderledes ud. Hvis resultatet af udbuddet er lavere end estimeret, forbeholder fondene sig ret til at foretage pro rata reduktion af bevillingen.

Hvis resultatet af udbuddet er højere end estimeret skal Slagelse Kommune dække den manglende finansiering, så projektet Den Genskabte Borg opretholder et stabilt økonomisk fundament for realisering.

Anlægsbevillingen finansieres indenfor det afsatte rådighedsbeløb til anlæg 355 Trelleborg – Den Genskabte Borg 24/27. Anlægsprojektet Trelleborg - Den Genskabte Borg 24/27 er således placeret i Økonomiudvalget.

Se bilag 1. Anlægsbevilling.

Til orientering er vedlagt ansøgningsbudgettet til A.P. Møller, som bilag 2.

Tværgående konsekvenser

Museet ved Trelleborg er organisatorisk placeret under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Den 10-årige brugsaftale mellem Slagelse Kommune og Nationalmuseet, som Lokale- og Anlægsfonden kræver har således betydning for udvalgets muligheder for prioritering af økonomi til driftstilskud. Udvalget får forelagt sag, når der skal indgås ny driftsaftale.

Sagens videre forløb

Rekonstruktionsprojektet forelægges igen politisk i slutningen af foråret 2024, hvor der skal søges indtægtsbevilling for fondsdonationerne.

Samtidigt fremlægges indstilling til entrepriseudbud, som afhænger af dialog med A.P. Møller Fonden, der blandt andet stiller som vilkår at de inddrages ved dette, inden der træffes beslutning.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet orienteres om status for arbejdet med Bæredygtighedsstrategien 2021 og Handlingsplanen for perioden 2021-2023. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende  Bæredygtighedsstrategi 2024-2025 og Handleplan 2024-2025.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tager status for arbejdet med bæredygtighed for perioden 2021-2023 til orientering 

2. at Byrådet godkender Bæredygtighedsstrategien 2024-2025

3. at Byrådet godkender Handleplan til Bæredygtighedsstrategien 2024-2025 

Sagens indhold

Bæredygtighedsstrategien og den tilhørende handleplan indeholder de indsatser, som Slagelse Kommune de kommende to år vil prioritere særligt højt for at fremme den bæredygtige udvikling. 

Byrådet præsenteres for status for arbejdet med bæredygtighed og forslag til revideret Bæredygtighedsstrategi og Handleplan for Bæredygtighedsstrategien. 

Status på arbejdet med bæredygtighed for perioden 2021-2023

Arbejdet med at udmønte Bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen, der blev vedtaget i 2021, er godt i gang. Strategien indeholder tre temaer, som sætter en langsigtet, strategisk ramme for arbejdet med bæredygtighed. De tre temaer er: klima (reduktion af drivhusgasser), biodiversitet samt ressourceforbrug og cirkulær økonomi. I tilknytning til temaerne er der udvalgt en række indsatsområder og konkrete handlinger, som er udfoldet i en handlingsplan. 

Der arbejdes på næsten alle handlinger. En del handlinger er fortløbende, nogle handlinger er helt afsluttet, mens få ikke har været igangsat på grund af særlige forhold. Det er særligt tilfældet hvor økonomiske besparelser, anlægsstop, organisationsændringer og afledte usikkerheder har haft indvirkning på indsatserne og paratheden hos vores interne samarbejdspartnere. Dette til trods er det administrationens vurdering, at arbejdet med bæredygtighed i stadig stigende grad finder fodfæste bredt i organisationen. Status på alle handlinger fremgår af bilag 1.

Baggrund for revision af Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan 2021

Byrådet godkendte den 22. marts 2021, punkt nr. 10, Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan.

Udviklingen på området går stærkt. Der sker løbende ændringer i rammevilkår, teknologiske udviklinger mv. inden for bæredygtighedsområdet. Derfor blev det i forbindelse med vedtagelsen besluttet, at bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen efter et par år genbesøges med henblik på at foretage nødvendige opdateringer, tilpasninger og videreudvikling. Da klimadelen blev revideret i forbindelse med DK2020 Klimaplanen, omhandler revisionen primært temaerne biodiversitet og ressourceforbrug. 

Den 19. december 2022, punkt nr. 26, godkendte byrådet en særskilt klimaplan (DK2020 Klimaplanen), som fastlægger mål, indsatsområder og konkrete handlinger for klimaområdet. Klimaplanen er en udvidelse af klimadelen i handlingsplanen til bæredygtighedsstrategien. 

Klima- og Miljøudvalget har den 31. maj 2023, punkt nr. 3, og 14. november 2023, punkt nr. 4, drøftet status og ønsker til revision af strategien og handleplanen. Administrationen har med afsæt i disse drøftelser udarbejdet en revideret bæredygtighedsstrategi for 2024-2025 og handleplan til strategien, se bilag 2 og 3. 

Få ændringer i Bæredygtighedsstrategi 2024

Administrationen lægger op til, at der foretages få ændringer i strategien og derfor er de nuværende temaer (klima, biodiversitet og ressourcer) fastholdt.

Der er tilføjet et nyt tema "Tværgående forankring og udbredelse". Målet er at få styrket kendskabet til og forankring af bæredygtighed og klima i organisationen, hos borgere og erhvervslivet og derigennem få mobiliseret så mange som muligt til at bidrage til en bæredygtig udvikling af kommunen. 

Indsatsområderne under de enkelte temaer er fastholdt, mens enkelt indsatsområder er flyttet til temaet Tværgående forankring og udbredelse. Indsatsområderne er følgende:

Indsatsområder under Tværgående forankring og udbredelse:

• Tværgående forankring
• Grønne regnskaber og klimabudgetter
• Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning
• Et bæredygtigt lokalt erhvervsliv

Indsatsområder under Klima: 

• Energi: Fossilfri varmeforsyning, produktion af vedvarende energi og energibesparelser
• Transport: Mere transport på el og bedre lademuligheder, miljøvenlig færgedrift og mere cykling og fremme af fælles transport
• Landbrug og arealanvendelse: Udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og samarbejde & udvikling

Indsatsområder under Biodiversitet

• Formidling og inspiration: Formidle kommunens biodiversitetsindsatser og inspirere til handling
• Mere natur i egen drift: Vejkanter, købstæder, landsbyer, skove og kommunale ejendomme
• Mere natur i det åbne land: Pleje og udvikle vores beskyttede naturtyper og etablere nye naturområder, der understøtter grundvands- og klimainteresser
• Et bedre havmiljø: Mindske udledninger til havmiljøet og etablere marine naturgenopretningsprojekter

Indsatsområder under Ressourceforbrug 

• Bæredygtigt indkøb: Styrke krav til bæredygtighed i kommunens indkøb 
• Bæredygtigt byggeri og anlæg: Nedbringe ressourceforbrug og CO2
• Fødevarer: Mindske madspild og øge andelen af økologisk og klimavenlig mad 
• Affald og genbrug: Mindre affald og mere genbrug

Derudover er der udarbejdet et nyt forord og foretaget mindre indholdsmæssige, sproglige og layoutmæssige ændringer af strategien. 

Hovedparten af handlingerne er fastholdt og udvidet i den reviderede Handleplan 2024-2025

Handlingsplanen benævnes i den reviderede version Handleplan. Hovedparten af handlingerne er fastholdt og videreudviklet i den reviderede handleplan. Enkelte handlinger er udgået, da de er realiseret, og der er tilføjet et par nye. Handleplanen rummer i alt 47 handlinger fordelt på de fire temaer. 

Tværgående forankring og udbredelse: Der er i perioden 2023-2026 tilført ressourcer til målrettet at arbejde med at udbrede bæredygtighed i hele organisationen. 

Klimaindsatserne fra DK2020 Klimaplanen er indarbejdet i handleplanen og er blevet opdateret med ny viden/status. Der er tilføjet en enkelt ny handling. 

Handlingerne under biodiversitet fortsætter og er generelt blevet udvidet. Den væsentligste ændring er i forhold til havmiljøet, hvor en ny indsats skal sikre, at der udvikles og gennemføres konkrete maritime naturgenopretningsprojekter. Derudover styrkes indsatsen for mere natur ved de kommunale ejendomme gennem ekstensiv drift og udvikling af vilde naturrum i samarbejde med brugerne. 

Under ressourceforbrug styrkes indsatsen inden for bæredygtigt indkøb og fødevarer de kommende år, bl.a. gennem opkvalificering og kapacitetsopbygning i organisationen. Derudover videreudvikles arbejdet med og kravene til bæredygtighed i forbindelse med nybyggeri, renovering, nedrivning og anlæg.

Revideres næste gang i 2026

Klima- og Miljøudvalget vil primo 2024 modtage en nærmere plan næste og mere gennemgribende revision af strategi og handleplan. Revisionen skal så vidt muligt koordineres med revisionen af kommuneplanen og opstarten af en ny byrådsperiode samt revisionen af DK2020 Klimaplanen som Byrådet har forpligtet sin til at foretage i 2026.

Retligt grundlag

Slagelse Kommune skal i henhold til Planloves § 33a udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i 2024 og 2025 afsat hhv. 9,8 mio. kr. og 7,7 mio. kr. som anlægs- og driftsmidler til arbejdet med klima og bæredygtighed. Der er til bæredygtighedsstrategien og handleplanen alene disponeret ca. 8 mio. kr. i 2024 og ca. 6,4 mio. kr. i 2025. 

Den reviderede handleplan er tilpasset den økonomiske bevillingsramme. Administrationen foreslår, at midlerne disponeres således (i afrundede tal):

Tværgående konsekvenser

Bæredygtighedsstrategien og handleplanen er tværgående og har relevans for alle fagudvalg, dog især Klima- og Miljøudvalget, Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 14. februar 2024

Der er foretaget rettelser i handleplanen 2024-25 efter behandling i Klima- og Miljøudvalget, hvorfor bilag 5 erstatter bilag 3.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1287 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1287, Nye Stillinge Børnehus, Kirke Stillinge vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede på deres møde den 30. oktober at sende forslag til Lokalplan 1287 i 4 ugers offentlig høring. 

Lokalplan 1287 er udarbejdet på baggrund af behovet for opførelsen af en ny daginstitution i Kirke Stillinge, da den tidligere institutionsbygning, som er placeret ved Stillingevej, ikke længere kan benyttes. Slagelse Kommune har opkøbt et stykke land i forlængelse af byens skole og idrætshal, hvor daginstitutionen planlægges opført, dermed forbindes byens offentlige institutioner for børn og unge. 

Daginstitutionen planlægges at kunne rumme 60 børn i en bygning på ca. 400 m². Bebyggelsen planlægges opført som en vinkelbygning med sadeltag. Bygningen placeres som skærm mod de tilstødende boliger mod øst, så beboerne i boligerne ikke generes af støj fra det primære legeområde. Dette skaber samtidig et skærmet og velbelyst uderum mod syd og vest, hvor der kan etableres et godt legeområde, som åbner sig op mod landskabet på den 3.500 m² store grund. Lokalplanen giver desuden mulighed for, at institutionen kan udvides i fremtiden, så der bliver plads til 100 børn.

Vejadgang til den nye daginstitution planlægges via eksisterende indkørsel til Stillingehallen fra Bildsøvej og derfra videre til daginstitutionen. Der er blevet udarbejdet en trafikanalyse, der belyser, at der samlet er et parkeringsbehov på 58 p-båse til anvendelse for både skole og daginstitution. Den fremtidige trafik er beregnet ud fra erfaringstal fra andre børneinstitutioner samt trafiktælling ved besigtigelse af parkeringsforholdene ved Stillinge Hallen og Stillinge Skole.

Daginstitutionen planlægges stiforbundet til eksisterende stinet vest om Stillinge Hallen.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. november 2023 til den 1. december 2023. Slagelse Kommune har modtaget 6 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet trafiksikkerhed, parkering, arealanvendelse og renovation.

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

• Formålsparagraffen er ændret for at muliggøre at daginstitutionens område også kan anvendes til skoleformål mv.
• Brandvejen er indtegnet på arealanvendelseskortet.

Vurdering

Med lokalplanen skabes mulighed for en ny daginstitution i Kirke Stillinge, som placeres i forlængelse af Stillinge Skole og Stillingehallen, hvilket giver gode muligheder for samarbejde imellem de forskellige institutioner. Med udvidelsen af anvendelsesbestemmelsen forøges synergieffekten, så skolen f.eks. får mulighed for at etablere en del af indskolingen i forlængelse af børnehaven.

Trafiksikkerhed og parkeringsbehov er de væsentligste bekymringer i de fremsendte høringssvar. Slagelse Kommune har fået udarbejdet en trafikanalyse, som en del af lokalplanarbejdet, for at få vurderet de trafikale forhold. Analysen konkluderer, at adgangsvej og parkeringsareal godt kan håndtere den øgede trafik, hvis parkeringsarealet formaliseres ved at asfaltere og opstrege parkeringsbåse. På denne måde sikres bl.a. en kørebane med en vejbredde på 7 m og en bedre udnyttelse af parkeringspladsen. Der er i dag ingen afmærkninger af kørebane og parkeringsbåde, hvilket medfører, at vejbredden visse steder bliver for smal til, at biler og minibusser kan passere hinanden inde på arealet.

Der er i høringssvarene stillet forslag om strategisk opkøb af Bildsøvej 74A eller yderligere af Møllegårdens jord, for at skabe en bredere adgangsvej og flere p-pladser. Trafikanalysen peger ikke på et behov for en bredere adgangsvej eller andre behov for afværgeanstaltninger i krydset Bildsøvej/adgangsvej. Der er dog i dag dårlige oversigtsforhold i krydset, som bør forbedres ved beskæring af beplantning. Lokalplan 1287 hindrer ikke, at parkeringsplads og adgangsvej udvides.

Der er i høringssvarene stillet forslag om, at parkeringsbåsene for minibusser flyttes. Trafikanalysen peger også på en flytning af minibusserne som en forbedringsmulighed. Lokalplan 1287 hindrer ikke, at minibusserne flyttes.

Der er i høringssvarene stillet forslag om etablering af en sti langs fodboldbanen som kobler børnehaven mere direkte på eksisterende stisystem i Kirke Stillinge. Stiforbindelsen er i tråd med gældende planlægning og vurderes at være en forbedring af forholdene. Lokalplan 1287 påvirker ikke muligheden for at etablere stien.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt med de foreslåede ændringer. Lokalplanen muliggør, at institutionen kan etableres og hindrer ikke, at øvrige foreslåede tiltag kan realiseres.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat kommunale midler til opførelse af den nye daginstitution og asfaltering af parkeringsplads.

Der er mulige forbedringstiltag som f.eks. opkøb af areal til flere parkeringspladser og opkobling til stisystem, som kan etableres uafhængig af lokalplanen.

Hvis daginstitutionen i fremtiden udvides fra 60 børn til 100 børn, er der behov for at antallet af parkeringsbåse øges med 8 båse. Dette kan f.eks. gøres ved at flytte minibusser eller opkøbe mere areal. 

Tværgående konsekvenser

Når lokalplanen er vedtaget, kan Center for Kommunale Ejendomme igangsætte anlægsprojekt.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1172A skal vedtages endeligt uden ændringer. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1172A, Campus Vest, Slagelse vedtages endeligt uden ændringer. 

Sagens indhold

Den 30. oktober 2023 besluttede Byrådet at vedtage Lokalplan 1172A som forslag og sende det i 6 ugers offentlig høring. 

Lokalplan 1172A er en ændring af Lokalplan 1172. Formålet med ændringen af lokalplanen er at muliggøre opsætningen af en mast med tilhørende antenner og teknikskabe til IoT-teknologi (internet of things) samt mobil- og datadækning. 

IoT-teknologi handler om opsamling af data. Disse data transmitteres fra små IoT-sensorer til modtageren, som sidder i topppen af masten. IoT er således fællesbetegnelsen for apparater, som kan overføre data, og som er forbundet til hinanden eller til internettet eller et andet digitalt netværk. 

Lokalplanen giver mulighed for at opsætte én mast på 42 meter inden for et byggefelt, der er 8 m x 15 m. Byggefeltet er placeret på matr.nr. 476s, Slagelse Markjorder. 

Masten udføres som en gittermast i grå nuancer uden blank eller reflekterende overflade. Den nederste del af masten bliver skjult af den eksisterende randbeplantning i området. 

Teknikskabe udføres i farver som hvid, grå, sort eller mørkegrøn og afskærmes med beplantning.

Ved servicering af masten vil vejen langs lokalplanområdets nordlige skel blive anvendt. 

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. november 2023 til den 15. december 2023. Slagelse Kommune har modtaget 4 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet utilfredshed med nuværende bebyggelse og kommende mast ved Campusområdet. 

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder: 

• Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1172A endeligt uden ændringer. Derved skabes plangrundlaget for en ny mast ved Campus i Slagelse. 
• Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1172A endeligt. Derved vil den påtænkte mast ikke kunne opføres. 
• Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

Vurdering

Masteoperatøren ønsker masten placeret i det pågældende område grundet manglende IoT-dækning i Slagelse by samt grundet manglende mobil- og datadækning ved Campus.

Administrationen vurderer, at IoT-teknologien vil muliggøre at skabe smarte og effektive løsninger. Slagelse Kommune vil med denne teknologi få mulighed for at placere sensorer i byrum, parkeringspladser, skoler, plejehjem og lignende. Hermed vil det være muligt at indsamle og analysere data let og effektivt.  

Udover IoT-teknologi vil masten også blive anvendt til mobil- og datadækning. En mobiloperatør har blandt andet forhåndsreserveret en plads i masten på grund af den manglende mobil- og datadækning omkring Campusområdet. Bedre dækning kan være med til at gøre hverdagen nemmere for de studerende, der dagligt bruger internet i forbindelse med opgaver, eksamener mv. 

En ny mast i Slagelse by vil således understøtte dem fremadrettede digitale udvikling med to digitale løsninger; IoT-teknologi samt mobil- og datadækning. 

Et par af høringssvarene omhandler en generel utilfredshed med eksisterende og kommende bebyggelse ved Campusområdet. Ny bebyggelse samt tekniske anlæg vil oftest kunne opfattes som et forværrende indgreb for de nærmeste naboer. I midten af en by, der løbende udvikles og fortættes, må man dog som beboer forvente at skulle acceptere ændringer, så længe de ikke forekommer urimelige. 

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanen vedtages endeligt uden ændringer. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er pr. 1. april 2022 indgået en brugsretsaftale mellem Slagelse Kommune og Professionshøjskolen Absalon, som omhandler en midlertidig brugsret over den kommunale matrikel 476s for at etablere parkeringspladser. 

Administrationen har været i dialog med Professionshøjskolen Absalon med henblik på en mulig revision af brugsretsaftalen fsva. arealet, hvor masten placeres. 

Professionshøjskolen Absalon har accepteret at afgive 64 m², som er det areal, masteoperatøren ønsker at leje til opstilling af masten.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte, at forslag til handleplaner for Natura 2000-områderne N116 og N162 vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter at vedtage forslag til Natura 2000-handleplanerne til 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold 

Miljøstyrelsen udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. For skovbevoksede fredskovpligtige arealer udarbejdes planerne for hvert 12. år.

Formålet med Natura 2000-planerne er at sikre og forbedre forholdene for en række særlige dyrearter og naturtyper, som områderne er udpeget for (udpegningsgrundlagene). Planerne beskriver målene for hvert enkelt Natura 2000-område og fastlægger krav til de overordnede indsatser, der skal ske inden for planperioden. Miljøstyrelsen offentliggjorde den 3. juli 2023 tredje generation af Natura 2000-planer gældende for perioden 2022-2027.

På baggrund af de statslige Natura 2000-planer skal kommunerne og Miljøstyrelsen i fællesskab udarbejde Natura 2000-handleplaner. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanerne, der vedrører kommunens geografiske område på land dog ikke skovbevoksede fredskovpligtige arealer, som Miljøstyrelsen er ansvarlig for. Kommunernes handleplan og Miljøstyrelsens skovhandleplan sammenskrives og udmøntes i en samlet Natura 2000-handleplan. For de kommuner, der indgår i handleplanerne, godkender de enkelte byråd de dele af planerne, som vedrører deres respektive geografiske område (For N116 er Nyborg Kommune myndighed for et lille areal på Knudshoved, og for N162 er Næstved Kommune myndighed på et mindre areal ved Bisserup).

Offentlige lodsejere kan vælge at udarbejde drifts- eller plejeplaner for egne arealer. Sådanne indgår ikke som del af handleplanerne, men vedlægges blot i resumé som bilag. (For N116 og N162 er sådanne resuméer endnu ikke modtaget fra Naturstyrelsen og Sund & Bælt, og de vil blive vedhæftet efterfølgende).

Handleplanerne udarbejdes på baggrund af et fælles paradigme, som er udarbejdet af KL og Miljøstyrelsen. Det er et statsligt krav, at handleplanerne skal være så konkrete, at gennemførslen kan vurderes, men de må ikke foregribe indholdet af aftaler eller afgørelser på den enkelte ejendom. Handleplanerne beskriver derfor kun den forventede indsats på et overordnet niveau.

Forslagene til handleplanerne sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. De endelige handleplaner skal være vedtaget senest 12 måneder efter offentliggørelsen dvs. senest 3. juli 2024.

Miljøstyrelsen har i denne planperiode især fokus på at sikre sammenhæng, mere naturlige dynamikker og robusthed bl.a. mod klimaforandringer. Desuden at sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder (brandmandens lov), samt en indsats mod invasive arter.

Natura 2000-handleplanerne for N116 og N162

Administrationen har i samarbejde med Miljøstyrelsen, Næstved og Nyborg kommuner udarbejdet forslag til handleplan for Natura 2000-område nr. N116 ”Centrale Storebælt og Vresen” og nr. N162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”. Forslagene er vedlagt som bilag 1 og 2. 

Natura 2000-område N116 har et areal på ca. 63.000 ha, hvoraf godt 99 % er hav. Det udgøres af habitatområde H100 og fuglebeskyttelsesområderne F73 og F98. Landområderne udgøres af Lejodde nord for Korsør, øerne Sprogø og Vresen samt et mindre landareal på Knudshoved på Fyn. Området er udpeget for en række fuglearter som edderfugl, splitterne, dværgterne og klyde samt for naturtyperne kystklint/klippe og strandvold med flerårige planter.  Også marsvin og en række marine naturtyper som lagune og rev er udpeget for området.

Natura 2000-område N162 har et areal er 18.200 ha, hvoraf landarealet udgør ca. 4.453 ha, større søer udgør ca. 47 ha og havarealer udgør ca. 13.700 ha. Det udgøres af habitatområde H143 samt fuglebeskyttelsesområderne F95 og F96. Området strækker sig fra Kobæk Strand ved Skælskør til Klinteby Klint øst for Bisserup og omfatter desuden Agersø og Omø og et betydeligt havareal. Området er udpeget for de tre habitatarter klokkefrø, stor vandsalamander og marsvin. Det er desuden udpeget for 29 naturtyper heraf 15 terrestriske naturtyper som strandeng, grågrøn klit og klithede, 5 skov-naturtyper som ege-blandskov og bøg på muld, 4 sø-naturtyper, 5 marine naturtyper som rev, bugt og lagune samt vandløb. 

De samlede udpegningsgrundlag for områderne fremgår af handleplanernes bilag 4 (se bilag 1 og 2).

Handleplanerne beskriver en indsats for at forbedre og fastholde tilstanden af lysåbne naturtype, skovnatur og levesteder for fuglearter og habitatarter. Der er fokus på at sikre sammenhæng, mere naturlige dynamikker og robusthed bl.a. overfor klimaforandringer.

Handleplanerne beskriver en række mulige indsatser som afgræsning, anlæggelse af vandhuller, sikre naturlig hydrologi, naturfremmende skovdrift, bekæmpelse af invasive arter med mere.

Tiltag, som er målrettet marine naturtyper, søer > 5 ha og vandløb sikres via vandområdeplanerne og havstrategiplanen.

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne. Indsatserne gennemføres som udgangspunkt via frivillige aftaler med relevante lodsejere. Byrådet skal dog pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås aftale på rimelige vilkår. For et eventuelt tab i den forbindelse ydes der erstatning. I de foregående to planperioder er alle udførte tiltag på private ejendomme sket via frivillighed. Der er en umiddelbar forventning om, at en fremadrettet indsats fortsat kan gennemføres via frivillighed.

Administrationen vurderer, at handleplanerne opfylder de lovgivningsmæssige krav til beskrivelsen af den indsats, der skal prioriteres og udføres indenfor planperioden.

Byrådet kan beslutte at komme med tilføjelser eller justeringer af handleplanernes indhold såfremt det ikke er i konflikt med de statslige Natura 2000-planer eller bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne.

Retligt grundlag

Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i

• miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023)
• naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelsen nr. 1392 af 2. oktober 2022)
• bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016)
• bekendtgørelse af lov om skove (lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023)
• bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016.

Iværksættelsen af de foranstaltninger, som fremgår af Natura 2000-handleplanerne sker med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 19 a.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En væsentlig del af indsatsen, der udføres på baggrund af handleplanerne, herunder hegning og afgræsning, gennemføres via Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger. Øvrige indsatser som anlæggelse af vådområder, bekæmpelse af invasive arter, projektledelse, lovadministration m.m. finansieres via tildelte DUT-midler. I skrivende stund har kommunerne endnu ikke modtaget DUT-midler til opgaven for 2024. I en forventning om at DUT-midlerne vil være på samme niveau som hidtil, er der i det kommunale budget for 2024 afsat 728.000 kr. til opgaven. Administrationen vurderer, at DUT midler på dette niveau i store træk vil kunne dække de omkostninger, der er forbundet med gennemførsel af fysiske tiltag og undersøgelser. Hertil kommer at der skal afsættes ressourcer til projektledelse og lovadministration svarende til et årsværk frem til 2027. Disse opgaver har hidtidig være løst inden for eksisterende ressourcer.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Byrådene, i Næstved og Nyborg kommuner, skal ligesom Slagelse Kommunes byråd godkende de dele af forslagene til handleplanerne, som vedrører deres respektive geografiske områder. Handleplanerne tilrettes efter eventuelle ønsker fra det enkelte byråd, inden de sendes i offentlig høring.

Forslagene skal offentliggøres senest den 3. marts 2024, og er herefter i 8 ugers offentlig høring. Handleplanerne offentliggøres af både Miljøstyrelsen og de respektive kommuner, som er ansvarlige for planerne. De enkelte kommuner og Miljøstyrelsen håndterer herefter høringssvar for de dele af handleplanerne, de hver især er ansvarlige for. Slagelse Kommune udarbejder en fælles hvidbog for hver handleplan og foretager den endelige tilretning af planerne.

De endelige handleplaner skal efter anbefaling fra Klima- og Miljøudvalget vedtages i Byrådet den 24. juni 2024.

Kompetence

Byrådet
 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget træffe beslutning om, hvilken af de fire beskrevne modeller der bedst muligt understøtter de politiske udviklingsperspektiver og det kulturelle liv i og omkring Slagelse Teater. 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Byrådet beslutter, hvilken af de fire beskrevne modeller der bedst muligt understøtter de politiske udviklingsperspektiver og det kulturelle liv i og omkring Slagelse Teater.  

Sagens indhold

Slagelse Teater er Slagelse Kommunes største teatersal med plads til 612 siddende gæster. Bygningen er ejet af Slagelse Kommune. Slagelse Teater er hjemsted for teateraktører i Slagelse Kommune, heriblandt egnsteateret; Sjællands Teater, teaterforeningen Vestsjællands Teaterkreds samt en række mindre, lokale aktører. Herudover kommer adskillige eksterne aktører, som lejer sig ind på teateret.

Indtil 2022 stod Slagelse Musikhus som forpagter af Slagelse Teater, som derefter ikke ønskede at fortsætte driften af Slagelse Teater. Derfor blev forpagtningen sendt i udbud og vundet af Vestsjællands Teaterkreds, der fra 2022 til og med 2024 er forpagter af Slagelse Teater.

Slagelse Kommune sigter efter bedst udnyttelse af kommunens faciliteter og bygninger, og det har været en politisk ambition i det udbudte forpagtningsmateriale at skabe mest muligt liv med aktiviteter og publikum i Slagelse Teater.

I lyset af forestående proces om forlængelse af Egnsteateraftale for 2025-2028 samt de politiske ambitioner på kulturområdet er formålet med denne sagsfremstilling at skitsere forskellige muligheder for at sikre understøttelse og berigelse af det samlede kulturliv i Slagelse Kommune med afsæt i Slagelse Teaters muligheder og potentialer.

Mulighed 1: Udlån som del af kommende egnsteateraftale

I 2021 indgik Slagelse Kommune i en fire-årig egnsteateraftale sammen med Holbæk Kommune og Sjællands Teater. Der er afsat penge i budget 2024-2027 til forlængelse af denne aftale for 2025-2028 samt indledt dialog med Sjællands Teater og Holbæk Kommune om processen.

Sjællands Teater er Danmarks største egnsteater. Sjællands Teater er et professionelt, producerende teater som siden 2021, hvor den nuværende egnsteateraftale trådte i kraft, har været aktive på Slagelse Teater.

Sjællands Teaters professionelle produktion af forestillinger og aktiviteter med lokal forankring betyder, at Sjællands Teater er med til at sikre, at borgerne i Vestsjælland får vedkommende og aktuelle forestillinger. Sjællands Teater er et afgørende, professionelt bidrag ind i et teaterlandskab af stærke, indkøbende teaterforeninger, amatørteatre og en masse frivillige ildsjæle. Som professionelt teater besidder de en stærk teaterfaglighed, erfaring med ledelse og drift og samarbejder med det øvrige kulturliv og kulturforeninger.

Udlån forstået som, at Sjællands Teater står for hele driften af Slagelse Teater, vil kræve en nærmere beskrivelse for at sikre, at kommunens øvrige teateraktører understøttes og tilgodeses ind i denne model ift. brug af Slagelse Teater. Derudover vil fremtidig økonomi forbundet med udlån til Sjællands Teater skulle præciseres. Dette skal afklares endeligt i det videre forløb, bl.a. i dialog med Sjællands Teater.

Når planlægningen af brugerrådets og egnsteaterets forestillinger er fastlagt, vil der være en overskudskapacitet i form af frie forestillingsdage, som giver mulighed for, at eksterne aktører kan booke sig ind på Slagelse Teater. Indtægterne fra disse udlejninger kan være med til at udligne udgifterne, der er forbundet med driften af Slagelse Teater. Et eventuelt overskud skal indgå i den videre drift med at drive og udvikle kulturelle aktiviteter. Dette gør sig også gældende på Holbæk Teater.  

Administrationens vurdering af mulighed 1

Administrationen vurderer, at det vil være værdiskabende, at Sjællands Teater som egnsteater står for hele teaterdriften af Slagelse Teater. Sjællands Teater kan derigennem sikre udviklingen af hele Slagelse Teater som en markant kulturaktør, der kan være medspiller i tværgående kommunale indsatser - fx i forhold til børn og unge.

Administrationen vurderer, at som professionelt teater med den kunstneriske ledelse kan Sjællands Teater tegne profilen for Slagelse Teater og sætte fokus på synergi og optimal udnyttelse af teaterbygningen med de øvrige teateraktører samt skabe bedst mulige teateroplevelser for Slagelse Kommunes borgere og besøgende.

Slagelse Kommune kan i egnsteateraftalen indskrive, at Slagelse Teater skal udvikles og anvendes mest muligt, samt indskrive at brugerråd eller tilsvarende konstellation skal sikre indflydelse fra øvrige teateraktører. 

Udlån i forbindelse med egnsteateraftalen vil betyde, at det er Sjællands Teater, der står for driften af Slagelse Teater i en fire-årig periode med opsigelsesvarsel, hvis ikke betingelserne for udlån opfyldes. Administrationen vil i forbindelse med eventuelt udlån til Sjællands Teater arbejde for, at lokale, herboende teateraktører i Slagelse Kommune får bedst mulige vilkår på Slagelse Teater, dette i tæt dialog med Sjællands Teater, samt øvrige aktører.   

Mulighed 2: Forpagtningsaftale vedrørende Slagelse Teater

Vestsjællands Teaterkreds er tildelt forpagtningen for 2024 efter tilbudsindhentning hos hele brugerrådet på Slagelse Teater, som alle har fået mulighed for at give et tilbud på forpagtningen af Slagelse Teater på lige vilkår.

Et nyt udbud på forpagtningen af Slagelse Teater for 2025 vil også være en mulighed for at sikre driften af Slagelse Teater. Her kan udviklingsperspektivet indskrives endnu tydeligere i udbudsmaterialet, så en kommende forpagter skal udvikle Slagelse Teater til flest mulige målgrupper indenfor og udenfor kommunen.

Alle relevante teateraktører opfordres til at give et tilbud, og det vil være på lige vilkår. Forpagter besluttes administrativt efter de objektive kriterier i udbudsmaterialet.

Administrationens vurdering af mulighed 2

En forpagtningsaftale giver alle relevante teateraktører i Slagelse Kommune mulighed for at give et tilbud på forpagtningen ud fra de objektive kriterier og krav i forpagtningsmaterialet. Yderligere udvikling kan skrives ind i udbudsmaterialet.

På baggrund af den nuværende erfaring med forpagtningsaftaler er det administrationens vurdering, at forpagtningsperioden skal forlænges til fx fire år. De hidtidige et-årige aftaler giver netop ikke mulighed for at udvikle og tænke strategisk langsigtet og harmonerer ikke med teatres lange planlægningstid.

Det kommercielle- og indtægtsmæssige grundlag i forpagtningen begrænses af brugerråd og øvrige hensyn. Derfor vil der, efter administrationens vurdering, ikke være eksterne aktører, der er interesseret i forpagtningen. Det har heller ikke vist sig ved de foregående udbud. Sjællands Teater ville lige som alle de øvrige lokale, teateraktører kunne byde ind på forpagtningen, men det ville ikke være en mulighed direkte at kombinere ind i selve egnsteateraftalen.

Mulighed 3: Udlejning på markedsvilkår
Det er også en mulighed at udleje Slagelse Teater på markedsvilkår til en ekstern aktør, der skal stå for driften af bygningen. Det vil fritage Slagelse Kommune i forhold til at understøtte den økonomiske drift af Slagelse Teater og give mulighed for at opkræve husleje. Til gengæld vil det være ren bygningsleje, hvor Slagelse Kommune vil kunne stille krav i en lejekontrakt, om at det skal bruges til teater. Dette krav kan forventeligt reducere antallet af interessenter i lejemålet.
Det vil ikke være sikkert, der er mulighed for at sikre de lokale teateraktørers muligheder for at være på Slagelse Teater. Det vil ikke kunne stilles krav om brugerråd, bidrag til det øvrige kulturliv eller indvirkning på profil, der i værste fald kunne betyde, at Slagelse Teater ikke blev brugt til teater i særligt stort omfang og/eller ikke kom borgerne i Slagelse Kommune til gode.

Administrationens vurdering af mulighed 3:

Administrationen vurderer, at udlejning på markedsvilkår potentielt vil give Slagelse Kommune mulighed for lejeindtægter, men baseret på erfaring med bortforpagtning er forretningsgrundlaget usikkert. Udlejning på markedsvilkår vil også betyde, at lokale teateraktører kan få vanskelig adgang til en teaterscene, hvor kommunen ikke ville have mulighed for indflydelse. Det ville skabe vanskelige vilkår for teaterlivet i Slagelse Kommune og også gå imod ambitionen om egnsteater på Slagelse Teater.

Mulighed 4:Hjemtagning af driften på Slagelse Teater til Slagelse Kommune
Slagelse Kommune har mulighed for at hjemtage teaterdriften af Slagelse Teater. Dette vil betyde, at Slagelse Kommune kan generere en indtægt i forhold til eksterne brugere. Dog skal der indtænkes, at Slagelse Kommune skal have en scenetekniker tilknyttet alle forestillinger, sørge for åbne/lukke-funktion og sikre den administrative indgang. Det har betydning, at Slagelse Kommune ikke er teaterprofessionel og dermed kan have vanskeligt ved at tilrettelægge en profil, der sikrer bredde og kvalitet på Slagelse Teater.

Administrationens vurdering af mulighed 4

Administrationen vurderer, at hjemtagning vil betyde, at Slagelse Kommune skal afsætte personalemæssige og økonomiske ressourcer til at sikre optimal drift af Slagelse Teater. Ved ikke at have den teaterfaglige profil eller selv at være aktør i Slagelse Kommune, vil det betyde et omfattende relationelt arbejde med de lokale teateraktører for at kunne sikre et velfungerende teater, der skaber kulturelle oplevelser for borgere og turister.

Administrationens opmærksomheder/betingelser i forhold til lige muligheder

Bygning
I forhold til de fire muligheder vil det for mulighederne 1-3, det vil sige udeladt mulighed 4, som er hjemtagning, gøre sig gældende, at det vil være en ikke-kommunal aktør, der står for hele teaterdriften i Slagelse Teater.

Slagelse Teater er Slagelse Kommunes ejendom. Slagelse Kommune står for udvendigt og indvendigt vedligehold af Slagelse Teater. Her vil være et samarbejde med Kommunale Ejendomme og Kulturafdelingen i forhold til bygningsdelen af Slagelse Teater. Tilsvarende skal der til de tre muligheder indskrives et opsigelsesvarsel fra begge parter.

Sikring af mest mulig aktivitet og udvikling
Slagelse Teater skal være et teater, der er synligt, aktivt og vedkommende for flest mulige borgere i Slagelse Kommune. Derfor er det også vigtigt at sikre et årligt program, der rummer det brede og det smalle, henvendt til både børn og voksne. 

Booking og planlægning = brugerråd
Producerende teatre planlægger flere år frem. Indkøbende teaterforening planlægger for et år ad gangen. Dette giver udfordringer omkring planlægningen.

Administrationen anbefaler derfor, at brugerrådet fastholdes som betingelse fra Slagelse Kommune i mulighederne 1, 2 og 4. Brugerrådet skal fortsat danne rammen omkring planlægning af booking og planlægning for at styrke teaterlivet i Slagelse Kommune. Formålet er gensidig dialog om sammenhæng mellem de forskelligartede kulturelle aktiviteter. 

Lokale herboende teateraktører
Lokale herboende teateraktører, der er aktive på Slagelse Teater, har en plads i det nuværende brugerråd. 
I mulighederne 1,2 og 4: udlån som del af kommende egnsteateraftale, mulighed for forpagtningsaftale og ved hjemtagelse af administrationen af Slagelse Teater vil det være muligt at indskrive som kriterie, at de lokale herboende teateraktører har særlige privilegier i forhold til brug af Slagelse Teater og skal have forrang for eksterne brugere. Det kan også undersøges nærmere om lokale, herboende teateraktører skal have lov til at bruge teateret gratis i en vis procentdel af året.

Teatercafé
Administrationen anbefaler, at det i forhold til cafédrift skal være en betingelse i relation til mulighederne 1, 2 og 4, at de forskellige teateraktører kan entrere med egne leverandører i forbindelse med forestillinger eller aktiviteter. Dette anbefales for at sikre muligheden for at skabe en helhedsoplevelse for aftenen af den enkelte teateraktør. 

Konsekvenser, fordele og ulemper for de centrale aktører under de forskellige løsningsmuligheder er skitseret i bilag 1.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Rammerne for egnsteateraftale fastlægges ud fra bekendtgørelsen om egnsteatre BEK nr. 1099 af 26/10/2019

En kommende egnsteateraftale skal godkendes af Kulturstyrelsen og Ankestyrelsen. 

I tilfælde af, at en aktør f.eks. Sjællands Teater har et rent kommunalt formål, kan kommunen stille faciliteter til rådighed (udlån). Når foreningen og andre samarbejdende aktører selv har booket sig ind på det, de skal bruge, kan aktøren udleje resttider (overskudskapacitet) til kommercielle aktører.

I henhold til kommunens principper for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler vil der ikke være noget til hinder for at stille faciliteten til rådighed i de tilfælde, hvor den eksterne bruger anvender faciliteten til sin primære aktivitet kategoriseret som en aktivitet, kommunen lovligt kan støtte (har et kommunalt formål). Det vil i den henseende være krævet, at brugeren dækker forbrug såsom el, vand, varme og vedligehold.

I tilfælde, hvor der er tale om egentlig kommerciel aktivitet (ikke-kommunal opgave), vil det være påkrævet, at aktiviteten kan kategoriseres som tilfældigt opstået og ikke kan afhændes (overskudskapacitet), hvorefter brugeren skal betale markedsleje for at anvende/eller udleje faciliteten til det formål; dette kan enten være på timebasis eller ud fra en dagspris beregnet på baggrund af en egentlig markedsvurdering.

Sagen er lukket grundet kontraktligt indhold, og den forbliver lukket, indtil sagen er endeligt afklaret. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I en kommende egnsteateraftale vil Slagelse Kommune yde tilskud på ca. 1,25 mio. kr., og Holbæk Kommune vil yde tilskud på ca. ni mio. kr. Økonomi i forhold til evt. udlån af Slagelse Teater vil Sjællands Teater vil skulle præciseres. 

I den nuværende forpagtningsaftale for 2024 med Vestsjællands Teaterkreds modtager forpagter 50.000 kr. driftstilskud og 50.000 kr. til vedligehold af mindre inventar. Årets resultat på over 600.000 kr. deles mellem forpagter og Slagelse Kommune med 25% til forpagter og 75% til Slagelse Kommune. Dette har endnu ikke været tilfældet og dermed ikke genereret en indtægt for Slagelse Kommune.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, samt Økonomiudvalget og Byrådet ser udkast til den endelige egnsteateraftale i marts 2024, hvorefter den skal fremsendes til godkendelse hos Kulturministeriet og Ankestyrelsen.