Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget – Referat – 2. juni 2022

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen med bemærkning om, at sagen vedr. Afrapportering Slagelse Erhvervscenter 2021 behandles som punkt 3. 

Kompetence 

Byrådet 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget skal træffe beslutning om hvilke prioriteringsforslag som skal indgå den videre budgetproces for budget 2023-2026.

Med henblik på at få mest mulig sammenhæng imellem Genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026 orienteres udvalget om Økonomiudvalgets indstilling omkring, hvilke prioriteringsforslag på drift og anlæg, som indgår i Byrådets behandling af sagerne omkring Genåbning af budget 2022 (Bilag 1).

Udvalget orienteres om den foreløbige beregning af overførselsudgifter for budget 2023-2026. Overførselsudgifterne vil blive justeret efter aktuelle aktivitetstal og nyeste prognoser i august måned.

Udvalget skal beslutte, om det vedlagte driftsforslag vedrørende udsatte ledige skal indgå i budgetprocessen for 2023-2026.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget tager orientering omkring Genåbning af budget 2022 til efterretning
2. at Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget beslutter de prioriteringsforslag som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026
3. at Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget tager orientering omkring beregning af overførselsudgifter for budget 2023-2026 til efterretning
4. at Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget anbefaler, at driftsforslaget skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Sagens indhold

Byrådet godkendte på møde i januar 2022 processen for budget 2023-2026 – herunder at fagudvalgene på møderne i juni 2022 skal tage endelig stilling til de forslag som skal indgå i den kommende budgetproces.

På mødet i marts 2022 godkendte Byrådet rammerne for processen.

Drift

Som konsekvens af de økonomiske udfordringer til budget 2022 og genåbning af budget 2022 besluttede Byrådet, at fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8 % af serviceudgifterne svarende til i alt 322,4 mio. kr. i 2023-2026.

På Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget skal findes prioriteringsforslag på 8 %, svarende til 6,7 mio. kr.

Med udgangspunkt i prioriteringsforslag og høringssvar m.v. som indgår i drøftelserne af genåbning af budget 2022 og prioriteringsforlag til budget 2023-2026 (bilag 2) skal udvalget drøfte og beslutte, hvilke prioriteringsforslag der skal sendes videre til de kommende budgetforhandlinger.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 5. maj 2022 at lade det oprindelige prioriteringskatalog fra genåbning af budget 2022 gå videre i budgetprocessen for 2023-2026, suppleret af yderligere prioriteringsforslag. Det skal bemærkes, at beløbene i de enkelte prioriteringsforslag har ændret sig.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget bad ved deres møde den 1. april 2022 om, at administrationen i forbindelse med budget 2023-26 vurderede, hvilke besparelsesmuligheder der kan være i forhold til de fire kulturinstitutioner (Den erhvervsdrivende fond Slagelse Musikhus, Fonden Guldagergaard, Kongegaardsfonden og Trelleborg Museum). Denne vurdering er indarbejdet i prioriteringsforslaget vedr. Kulturinstitutioner. Kulturinstitutionerne er informeret om, at en 8% reduktion bliver rammen for genforhandling af deres aftaler. Administrationen afvikler enkeltvise dialogmøder med de fire kulturinstitutioner slut maj/start juni med henblik på at drøfte konsekvenser og afsøge muligheder indenfor en reduceret ramme. For Slagelse Musikhus gør sig gældende, at aftalen først kan genforhandles med effekt fra 2024, den kommende dialog vil afsøge evt. muligheder med tidligere effekt. Bemærk at forslagene vedrørende tilskud til kulturinstitutioner er samlet i et prioriteringsforslag.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres som beregning af overførselsudgifter vedr. budget 2023-2026. Budgettet til integrationsydelse er præget af forventning om, at Ukrainske flygtninge bliver her indtil 2023 og nogle helt frem til 2024, idet der er lagt 8,9 mio. kr. til i 2023 og 5 mio. kr. i 2024. Udgiften til dagpenge til forsikrede ledige forventes at fortsætte på et lavt niveau, hvorfor budgettet reduceres med -45,5 mio. kr. i 2023, -41,7 mio. kr. i 2024 og  -45,8 mio. kr. i 2025-2026. I bilag 3 ses beregning af overførselsudgifterne samt kommentarer til ændringerne. Forsørgelsesudgifterne er beregnet med afsæt i pris x mængde. 

I bilag 4 kan ses et kan/skal skema for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget for 2023.

Driftsforslag

Administrationen har udarbejdet en business case med henblik på at nedbringe antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som Slagelse Kommune har en høj procentuel andel af. Det kræver en intensiveret indsats at hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, med at få helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet. Der vil desuden være flere sidegevinster ved, at få flere fra denne målgruppe tilknyttet arbejdsmarkedet, bl.a. vil det på sigt medvirke til at reducere tilgangen til førtidspension. På den baggrund lægges der op til, at udvalget med udgangspunkt i  bilag 5 anbefaler, af business casen skal indgå i den videre budgetproces 2023-2026.  

Sagens videre forløb

Byrådet orienteres omkring fagudvalgenes beslutninger på møde i juni 2022.  Herefter indarbejdes forslagene i budgetmaterialet til prioritering i den kommende budgetproces. Endelig godkendelse sker i forbindelse med Byrådets 2. behandlingen d.10. oktober 2022.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Vedtaget proces og rammer for genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget skal på juni mødet beslutte, hvilke prioriteringsforslag og driftsforslag der skal med videre i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Vurdering

 Ingen kommentarer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Gennemførsel af besparelser i 2023-2026 vil reducere det samlede budget, som udvalget har til rådighed. De konkrete økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår af de udarbejdede prioriteringsforslag.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkende, at den eksisterende samhandelsaftale mellem Slagelse Erhvervscenter og Slagelse Kommune opsiges pr. 31. december 2022, således at en ny samarbejdsaftale med Slagelse Erhvervscenter kan træde i kraft fra 1. januar 2023.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,

1. at Byrådet godkender opsigelse af eksisterende samhandelsaftale mellem Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervscenter.
2. at Byrådet godkender at der udarbejdes forslag til ny samarbejdsaftale med Slagelse Erhvervscenter med ikrafttrædelse 1. januar 2023.

Sagens indhold

Den 3. februar 2020 godkendte det daværende Erhvervs- og Teknikudvalg (punkt 5) en opdatering af samhandelsaftalen fra 2018. I forbindelse med godkendelsen blev det protokolleret, at aftalen skulle udløbe med udgangen af 2021.

Arbejdet med ny samarbejdsaftale, der blev igangsat medio 2021, blev efterfølgende udskudt, dels fordi det er hensigtsmæssigt, at det er det nye Byråd, som godkender aftalen. Dels fordi Erhvervsvision 2030, som Slagelse Erhvervscenter har arbejdet på det sidste års tid, bør afspejles i en ny aftale.

På den baggrund valgte den daværende Kommunaldirektør at bekræfte overfor Slagelse Erhvervscenter at samhandelsaftalen fra 2020 fortsætter indtil en ny aftale er på plads. Hermed bortfaldt protokolleringen, der fastsatte, at aftalen skulle udløbe med udgangen af 2021. Den anførte opsigelsesvarsel på 6. måneder, som er indskrevet i aftalen, vurderes dermed at være gældende.

I samhandelsaftalen fastsættes en basisydelse på 7.756.000 kr. De øvrige tillægsydelser, som fremgår af aftalen, var tidsbegrænsede og er derfor ikke længere gældende. I forbindelse med en mulig ændring i basisydelsen i forbindelse med budget 2023-2026, er kommunen derfor nødt til at opsige aftalen.

Sagens videre forløb

Udarbejdelse af forslag til ny samarbejdsaftale vil ske via dialog mellem Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Slagelse Erhvervscenter med henblik på fremlæggelse til Byrådets godkendelse i efteråret, når budget 2023-2026 er vedtaget.

Retligt grundlag

Erhvervsfremmeloven beskriver kommunernes ret til at yde basal erhvervsservice.

Handlemuligheder

Byrådet skal beslutte om man ønsker at opsige den eksisterende samhandelsaftale med Slagelse Erhvervscenter.

Opsiges kontrakten bliver det muligt at genforhandle en ny aftale på nye vilkår og Slagelse Kommune kan således, hvis det ønskes, beslutte om der skal afsættes en anden økonomisk ramme til den opgave, som Slagelse Erhvervscenter løser i dag.

Opsiges kontrakten ikke vil den nuværende aftale fortsætte uændret.

Byrådet skal beslutte om man vil godkende at der udarbejdes forslag til ny samhandelsaftale med Slagelse Erhvervscenter med henblik på at en ny aftale kan træde i kraft 1. januar 2023.

Såfremt Byrådet godkender at der udarbejdes forslag til ny samarbejdsaftale, igangsættes en dialog mellem Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Slagelse Erhvervscenter med henblik på at fremlægge en ny samarbejdsaftale til Byrådets godkendelse i november 2022, når budget 2023-2026 er vedtaget.

Hvis Byrådet ikke godkender, at der udarbejdes forslag til ny samarbejdsaftale med Slagelse Erhvervscenter, så er der behov for en afklaring af, hvad der skal ske med ejerskabet af Slagelse Erhvervscenter. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at en opsigelse af den eksisterende aftale skaber det største råderum for en politisk prioritering af erhvervsserviceopgaven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser ud over det, der besluttes i forbindelse med budget 2023-2026.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, at afholde ekstraordinært udvalgsmøde i august. 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter, at afholde ekstraordinært udvalgsmøde torsdag den 11. august 2022. 

Sagens indhold

Økonomiudvalget har på deres møde den 23. maj 2022 besluttet, at alle fagudvalg skal tage stilling til afholdes af ekstraordinært udvalgsmøde i uge 32, hvor de behandler Budgetopfølgning 3. 

Af planlægningshensyn lægges der fra administrationen op til, at udvalgene afholder møderne på samme ugedag, som de plejer. For Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget er det torsdag. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Retligt grundlag

Styrelsesloven § 20, stk. 1 - Økonomiudvalget og hvert stående udvalg træffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, at afholde ekstraordinært udvalgsmøde torsdag den 11. august 2022.

2. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, at afholde ekstraordinært udvalgsmøde mandag, tirsdag eller onsdag i uge 32. De dage må der imidlertid også forventes afholdelse af andre ekstraordinære udvalgsmøder. 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, hvordan der skal arbejdes videre med STU-området på baggrund af STU-analysen.

Indstilling

Afdelingsleder for Ungeenheden indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender, at STU-området analyseres yderligere, samt at området udvikles med afsæt i analysens anbefalinger. 

Sagens indhold

På økonomiudvalgets møde d. 21.2.22 blev det besluttet, at der i foråret 2022 skal foretages analyser på ungeområdet, herunder en analyse på STU-området, hvor bl.a. anvendelse, målgruppe og effekt analyseres nærmere. 
Behovet for en ekstern analyse blev vendt men det blev besluttet, at administrationen i første omgang udarbejder en intern analyse, som på sigt kan bidrage til evt. yderligere ekstern analyse af hele Ungeområdet. 

Kort om STU
STU er uddannelse til unge med særlige behov. Det er en 3-årig ungdomsuddannelse, der henvender sig til udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. 
STU er et koordineret og planlagt uddannelsesforløb, som skal sikre, at den unge opøver personlige, sociale og faglige kompetencer og kan forberede til en så selvstændig tilværelse som muligt. STU giver ikke adgang til øvrige uddannelser, men kan være afsæt til et ordinært uddannelsesforløb. 
STU-forløbet er individuelt tilrettelagt for den enkelte unge og baserer sig på en uddannelsesplan og forløbet tager derfor afsæt i den enkelte unges behov og ønsker, såvel som mål for kompetencetilegnelse mv. (Kilde: Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov)

Ansvaret for STU ligger i kommunen, der også har finansieringsansvaret og myndigheden for uddannelsen. I Slagelse Kommune ligger ansvaret for STU politisk i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, og administrativt i Ungeenheden i samarbejde med øvrige aktører på området, fx Center for Skole, Handicap og Psykiatri og Børn og Familie. 

Behov
STU-området er i vækst. Der er de seneste år sket en forøgelse af antallet af visiterede sager, ligesom forbruget på området er øget de seneste år. Der var sidste år (2021) budgetteret med 19 mio kr. til området, men det reelle forbrug ved udgangen af budgetåret var nærmere 22 mio kr. Der er budgetteret med 20 mio kr. for kommende budgetperiode, men med ca. 50 unge allerede i køen til indstilling til STU, står det klart at det budget bliver svært at holde. Derudover er der behov for at få et blik på, om der kan være nogle unge, der i højere grad vil kunne gennemføre et mere ordinært uddannelsesforløb (evt. med støtte). STU-forløbet er som nævnt for de unge, der ikke vil kunne gennemføre en ordinær uddannelse, men det er vigtig, at der er et øget fokus på den del af målgruppen, der måske vil kunne.

Disse faktorer understøtter behovet for, at der gennemføres et analysearbejde for hele området omkring STU og en efterfølgende udviklingsproces.

Derfor er der udarbejdet analyse baseret på gennemgang af 60 aktuelle STU-sager (ca. halvdelen af de aktuelle sager i alt), hvor der blandt andet er undersøgt målgrupper, indstillinger, økonomi og bevillinger. 

Analysen munder ud i en række opmærksomhedspunkter vedr. varetagelsen af STU-området, samt en række konkrete anbefalinger til handlinger, der kan iværksættes som næste skridt.
Disse anbefalinger er oplistet herunder tematisk og skematisk med angivelse af såvel forvaltningens handlinger og de politiske handlinger. 

Indstilling og Bevilling:

• Der bør foretages revision af kvalitetsstandard og kravspecifikation, som skal politisk godkendes. Forvaltningen vil udarbejde nye udkast til politisk godkendelse. 
• Der bør træffes beslutning om procedure for indstillinger og bevillinger, herunder repræsentation i visitationsudvalg. Ligeledes politisk godkendelse.
• Der bør skabes et langt mere jobrettet fokus i STU-indsatsen. 

Yderlige analyse:

• Iværksætte dybdegående analyse af to mere specifikke målgrupper: De unge der efter STU får offentlig forsørgelse eller pension, samt de unge der bevilges STU med baggrund i sociale og miljømæssige udfordringer. 
• Dialog med STU-udbyderne omkring takster for STU-forløb. Alternativt iværksættelse af udbudsproces (og evt. i samarbejde med nabokommuner)

Kompetencer og tværfagligt fokus:

• Iværksættelse af forløb der øger kompetencen til at lave målbare mål. 
Undersøge mulighederne for et tidligere, tværfagligt samarbejde om målgruppen, så der i samarbejde kan arbejdes mod en FGU, et jobrettet tilbud eller et mere ordinært uddannelsestilbud med evt. støtte.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget orienteres om sagen ved deres møder hhv. den 1. og 2. juni 2022. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende, at STU-området analyseres yderligere, samt at området udvikles med afsæt i analysens anbefalinger

Såfremt udvalget træffer beslutning om, at der skal ske revidering af kvalitetsstandard, kravspecifikation og visitationsprocedure/-udvalgssammensætning, vil disse revideringer blive lagt til politisk godkendelse i efteråret.

Vurdering

Administrationen vurderer, at udvalgets godkendelse af de beskrevne handlinger og proces vedr. de konkrete næste skridt i udviklingen af STU-området har stor vigtighed, da en politisk godkendelse sætter retning for administrationens videre arbejde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om iværksættelse af analyse af ungeområdet.

Indstilling

Afdelingsleder for Ungeenheden indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Nu iværksættes den analyse af ungeområdet, som blev besluttet på Økonomiudvalgets møde d. 21. februar 2022.

Den Kommunale Ungeindsats er forankret i Ungeenheden. Ungeenheden er en ny enhed, der er etableret i august 2021 som en helhedsorienteret og tværfaglig enhed, der samler flere af de relevante fagligheder, heriblandt sagsbehandlere fra hhv. beskæftigelsesområdet, ydelsesområdet, Børn og Familie samt Handicap og Psykiatri, UU-vejledere, jobkonsulenter, mentorer mv.

Ungeenheden er etableret med formål om at lykkes med at få flere unge i uddannelse og selvforsørgelse og dermed afledt blandt andet sænke udgifterne til forsørgelse på unge-området.

For at skabe et solidt og veldokumenteret afsæt for det strategiske arbejde på tværs med unge-målgruppen, vil der blive foretaget en ungeanalyse, der dels skal skabe et solidt overblik over unge-målgruppen i Slagelse Kommune, de indsatser der tilbydes de unge, samt hvilke effekter der opnås med indsatserne. Samlet set skal analysen bidrage til at der kan peges på konkrete potentialer til en styrket kommunal ungeindsats med afsæt i Ungeenheden.

Analysen vil bestå af 3 faser, hvor der dels trækkes data fra forskellige relevante databaser, ligesom der laves sagsscreening og afholdes workshops med involverede faggrupper.

Analysen vil resultere i en konkret rapport med sammenfatning af resultater og optimeringsforslag, og den vil bidrage til det strategiske arbejde med unge-målgruppen.

Når analysen er afsluttet og der foreligger rapport, vil Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blive orienterede om resultaterne, ligesom der vil blive lagt op til drøftelse af, hvordan potentialer kan realiseres politisk.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan tage afrapporteringen for 2021 fra Slagelse Erhvervscenter til orientering.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Slagelse Erhvervscenter har på generalforsamling den 11. maj 2022 godkendt årsregnskab samt  årsberetning for 2021. Bestyrelsesformand, Morten Gaardboe og Erhvervschef, Per Birkegaard Madsen fremlægger årsberetning og årsregnskab for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

I følge lov om erhvervsfremme ligger det inden for kommunens kompetenceområde at bedrive basal erhvervsservice.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

I forhold til Årsberetning og årsregnskab bemærkes at kendskabsgrad er faldende og ligger væsentligt under målsætningen i samhandelsaftalen. Til gengæld er tilfredsheden høj og antal virksomhedskontakter overstiger målsætningen.

En af de væsentlige aktiviteter i 2021 har været Erhvervsvision 2030, etablering af Fødevareklynge samt normalisering efter Corona.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner og status herpå i Jobcentret.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Ankestyrelsen har i april 2022 afsluttet første af tre planlagte praksisundersøgelser om sanktioner. 

Baggrunden for undersøgelserne er, at der fra 2020 med ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger”, blev indført skærpede regler om sanktioner ved udeblivelse fra tilbud eller samtale for at understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere herpå. Skærpelserne blev indført under forudsætning af, at der følges op på kommunernes brug af sanktioner for at sikre, at de nye regler ikke medfører uhensigtsmæssig sanktionering af særligt aktivitetsparate modtagere af hjælp.

Undersøgelserne følger kommunernes anvendelse af de nye regler med særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate borgere for at afdække, om kommunernes afgørelser om sanktioner er rigtige.

Den nu afsluttede undersøgelse er baseret på en gennemgang af 95 sager fra 10 udvalgte kommuner, hvor Slagelse ikke er en af dem. Ankestyrelsen understreger, at undersøgelsen ikke afdækker, om den praksis, der er observeret i undersøgelsen, gør sig gældende generelt. 

Resultaterne af undersøgelsen viser:
- 53 % af sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis afgørelsen var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Hovedparten af disse afgørelser er truffet over for aktivitetsparate borgere.

- At kommunerne i mange tilfælde ikke foretager de nødvendige vurderinger, før de sanktionerer aktivitetsparate borgere. Dertil er der i sagerne mangel på overholdelse af forvaltningsretlige regler. 

Status i Jobcentret
I forbindelse med sanktionering for udeblivelse fra tilbud eller samtale, skal det bemærkes, at kommunerne har pligt til at sanktionere, når der ikke er rimelige grunde til udeblivelse eller andre omstændigheder, der kan begrunde at undlade sanktion. I tilsynet med kommunerne indgår derfor også, om der sanktioneres, når der bør. 
Det vigtige er derfor at sikre en korrekt sanktionspraksis, herunder både at rådighedsreglerne følges, og at sårbare borgere ikke oversanktioneres.

I Jobcentret er arbejdsgange og retningslinjer for sanktionering tidligere blevet justeret for netop at imødekomme de udfordringer, som sanktionspraksis har givet anledning til. Jobcentret har på baggrund af konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen løbende tilpasset praksis særligt med øget fokus på den orientering og vejledning borgere modtager, for derved at styrke borgernes retssikkerhed og gøre det gennemsigtigt, hvad reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed er.

I anledning af Ankestyrelsens praksisundersøgelse har Jobcentret iværksat en systematisk opfølgning på alle sanktionsafgørelser fra Ankestyrelsen i Jobcentrets sager. Ved at inddrage både afgørelser, hvor Ankestyrelsen har givet medhold og ikke medhold i Jobcentrets afgørelse opnås bedste baggrund for rigtige afgørelser, hvor alle saglige hensyn indgår.
Her vil et særligt fokus være hensynet til, om der for aktivitetsparate borgere er andre forhold end de rimelige grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder om en sanktion vil fremme rådigheden. 

Derudover sættes der ekstra fokus på sagsoplysning og begrundelse af afgørelserne, som anbefalet af Ankestyrelsen. Det sker i naturlig forlængelse af det allerede eksisterende fokus, som Jobcentret har på sanktioner.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Retligt grundlag

Lov om Aktiv Socialpolitik §§ 36 og 37, sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er Jobcentrets vurdering, at det fokus og de arbejdsgange, der i dag ligger til grund for sanktionspraksis, langt hen ad vejen betyder, at vi gør det, vi skal. Når det er sagt, giver en undersøgelse som denne altid grund til, at vi ser os selv efter i sømmene. 

Det betyder bl.a. at vi vil skærpe vores fokus på den dataregistrering vi foretager vedr. sager, der behandles af Ankestyrelsen. Formålet er, at vi får tydeliggjort, om vi får rettet op på de fejl og mangler, som Ankestyrelsen konstaterer, ligesom det giver os bedre mulighed for løbende at bruge Ankestyrelsens afgørelser som værktøj på den rette måde. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på udbudsproces på beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på udbudsproces på beskæftigelsesområdet.

Sagens indhold

I forlængelse af, at udvalget på mødet d. 5. maj 2022 modtog orientering om Strateginotat for beskæftigelsesområdet gives her status på udbudsprocessen.

Formålet med udbuddet er at få en tilbudsvifte der er relevant, har høj effekt og er omkostningseffektiv.

Vi sigter mod en model, hvor leverandørerne påtager sig en del af ansvaret, enten i form af en resultatafhængig betalingsmodel eller en tildelingsmodel, der løbende favoriserer leverandører med gode resultater. Det gør vi både for at flytte en del af den økonomiske risiko, men også for at forpligte vores leverandører til at performe.

Center for Arbejdsmarkeds og Integration har sideløbende med udbudsprocessen fokus på:

• Hvad vi bedst løser selv
• Hvor vi med fordel kan inddrage private leverandører
• Hvor civilsamfundet kan spille en rolle

I første kvartal af 2022 har jobcentret iværksat en proces med henblik på at afdække hvilke indsatser, der giver mening at udlægge til private leverandører. Dette arbejde udmøntes i kravsspecifikationer, der sendes i offentligt udbud i 2. halvår af 2022. Vi har en forventning om, at kontrakterne er på plads fra 1. januar 2023.

De private leverandørers indsatser skal understøtte beskæftigelsesindsatsen, hvor jobcentrets egen indsats eller indsats fra Slagelse kommunes andre centre vurderes ikke at kunne løfte opgaven. Enten på grund af manglende kapacitet eller manglende kompetencer.

Vi har fokus på indsatsen for følgende fire grupper af borgere:

• Jobparate: dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere
• Borgere med problemer ud over ledighed
• Sygemeldte borgere
• Unge, der har brug for en beskæftigelses – og uddannelsesrettet indsats

Udbuddet har fokus på job- og uddannelsessøgning, afklaring og livsmestring.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Lov nr. 1564 af 15. december 2015 – Udbudsloven

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget (O).

Beslutningstema

Fagudvalgene orienteres om Sundhedsprofilen 2021, herunder udviklingen i borgernes sundhed, trivsel og sygdom fra 2010 til 2021.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at udvalgene tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I denne sag orienteres relevante fagudvalg om resultaterne af Sundhedsprofilen, som blev gennemført i 2021.

Baggrund for Sundhedsprofilen 2021

Sundhedsprofilen er en stor spørgeskemaundersøgelse af sundhed, trivsel og sygdom i den unge og voksne befolkning (16+ årige). Sundhedsprofilen laves på baggrund af en national aftale fra 2009, om udarbejdelse af sammenlignelige sundhedsprofiler i alle regioner og kommuner. Den første Sundhedsprofil blev gennemført i 2010 og siden er der udarbejdet sundhedsprofiler i 2013, 2017 og 2021. I Slagelse Kommune er det Folkesundhed, der er tovholder for indsamling af data og formidling af resultaterne fra Sundhedsprofilen.

Sundhedsprofilen giver mulighed for, at følge danskernes sundhed, trivsel og sygdom over tid. Sammenholdt med oplysninger om borgernes køn, alder, uddannelsesniveau og arbejdssituation, kan sundhedsprofilen pege på sundhedsmæssige udfordringer i forskellige befolkningsgrupper, og dermed vise, hvor der er behov for indsatser.

Socioøkonomi, demografi og ulighed i sundhed

I Sundhedsprofilen opdeles kommunerne i tre kommunesocialgrupper baseret på uddannelsesniveau, andel udenfor arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst. I flg. denne inddeling kategoriseres Slagelse Kommune som en socioøkonomisk udfordret kommune dvs. Slagelse Kommune placeres i den laveste kommunesocialgruppe. Den socioøkonomiske position hænger sammen med forskellige sundhedsparametre fx er svær overvægt mere udbredt i socioøkonomisk dårligt stillede kommuner end i de bedre stillede kommuner.

Demografi er vigtigt at have for øje fx er multisygdom mere udbredt i kommuner med mange ældre borgere, og den demografiske udvikling med et stadigt stigende antal ældre påvirker udviklingen på sundhedsområdet, fordi forekomsten af langvarig sygdom stiger i takt med stigende alder.   

På langt de fleste parametre i Sundhedsprofilen er der social ulighed i sundhed. Dette ses bl.a. i forekomsten af forskellige sygdomme, tobaksbrug og overvægt, som alt sammen er mest udbredt blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet. 

I det følgende beskrives udvalgte resultater og indsigter fra Sundhedsprofilen 2021. I bilag 1 ses et udsnit af data fra Sundhedsprofilen for Slagelse Kommune. 

Rygning og tobak

De seneste ti år er der sket et fald i andelen af daglige rygere i Slagelse Kommune. I 2010 røg knap hver 4. borger dagligt (23,6%) hvilket i 2021 er faldet til mindre end hver 5. borger (17,4%). Samme positive udvikling ses i forhold til ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning (fra 14,5% i 2010 til 4,2% i 2021). Den positive udvikling på tobaksområdet er et resultat af både nationale, regionale og lokale indsatser og tiltag. 

Det største fald i andelen af daglige rygere, er sket blandt de 16-24-årige (fra ca. 20% i 2010 til 11,4% i 2021). Dog er den daglige brug af snus, nikotinposer eller anden røgfri tobak tilsvarende højest i denne aldersgruppe (7,4%) (Regionstal).

Daglig rygning er mest udbredt blandt mænd, borgere i alderen 45-64 år, borgere med udelukkende grundskole/gymnasial uddannelse, førtidspensionister, arbejdsløse, øvrige ikke-erhvervsaktive og borgere, der ikke bor med en partner eller børn.   

Overvægt, kost og fysisk aktivitet

I Slagelse Kommune angiver knap hver 4. borger at være svært overvægtig (BMI over 30). I 2010 var dette tal 15,4%. Inkluderes tallene for moderat overvægt (BMI mellem 25-30) er 59,6% af den voksne befolkning i Slagelse Kommune overvægtige.

Svær overvægt er især udbredt blandt de 35-64 årige, borgere udelukkende med grundskole/gymnasial uddannelse eller kort uddannelse samt førtidspensionister, arbejdsløse og øvrige ikke-erhvervsaktive. Der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og sundhedsadfærd, herunder kost og fysisk aktivitet, men også dårligt mentalt helbred (Regionstal).

Mere end hver femte borger i Slagelse Kommune, har et usundt kostmønster (21,2%). Dette er steget fra 2010, hvor andelen var 13,8%. Et usundt kostmønster er karakteriseret ved lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af mættet fedt. Hertil kommer at næsten to ud af tre borgere (62,6%) ikke lever op til WHO's anbefalinger for fysisk aktivitet på 2,5 til 5 timers fysisk aktivitet om ugen.

Alkohol og stoffer

Der er generelt en positiv tendens over tid i forbruget af alkohol. I 2010 havde 24% af borgerne i Slagelse Kommune et alkoholforbrug på over 10 genstande, hvilket er faldet til 15,1% i 2021. Tilsvarende er ugentligt rusdrikkeri (mere end 5 genstande ved samme lejlighed) faldet fra 12% i 2013 til 8,5% i 2021. Andelen af borgere med tegn på problematisk alkoholadfærd i Slagelse Kommune var i 2010 13,5% mod 11,4% i 2021. 

Problematisk alkoholadfærd er mest udbredt blandt mænd, de 55-79 årige, borgere med kort eller lang videregående uddannelse, arbejdsløse samt borgere med dansk eller anden vestlig baggrund. Rusdrikkeri er mest udbredt blandt de 16-24 årige (Regionstal). 

Ca. 2% af adspurgte borgere i Region Sjælland har prøvet hash indenfor den seneste måned. Tilsvarende har 0,6% prøvet andre stoffer den seneste måned. Dette er stort set uændret fra 2013 og 2017. Data på stofområdet findes ikke på kommune-niveau. 

Mental sundhed og ensomhed

Den mentale sundhed har udviklet sig i en negativ retning over flere år. I 2013 angav 81,4% af borgerne i Slagelse Kommune, at de var tilfredse med livet. Denne andel er faldet til 74,6% i 2021. Andelen af borgere med dårlig mentalt helbred er tilsvarende steget fra 11,5% i 2010 til 17,9% i 2021. Næsten en tredjedel af borgerne i Slagelse Kommune oplever en højere grad af stress (32,2% i 2021 mod 25,5% i 2010) og 13,7% føler sig ensomme (11,3% i 2017). 

Det er særligt de unge i alderen 16-24 år, som er udfordret på deres mentale sundhed, hvor kun 59,8% er tilfredse med livet, mod 76,1% samlet set for alle borgere i regionen. Tilsvarende oplever 43% af de unge en højere grad af stress, mod 28,7% samlet (Regionstal).

Kroniske sygdomme og multisygdom

Multisygdom dvs. forekomsten af mindst to samtidige, langvarige sygdomme hos den enkelte borger er et stigende problem. Ud over større dødelighed forbindes multisygdom også med bl.a. fysisk funktionsnedsættelse, større behov for hjælp og nedsat livskvalitet. Forekomsten er tæt forbundet med alder og sociale forhold.

I Slagelse Kommune er andelen af borgere med multisygdom steget fra 27% i 2013 til 35% i 2021. Dvs. mere end hver tredje borger har mindst to langvarige sygdomme som fx KOL, diabetes, kræft, psykiske lidelser, gigt, astma, allergi el.lign.

Forekomsten af enkeltsygdomme er også steget. Andelen af borgere i Slagelse Kommune som har KOL er 6,9%, andelen med diabetes er 8,1% og andelen med hjertekarsygdom er 5,9%. 

Forekomsten af de fleste langvarige sygdomme øges markant med stigende alder. Multisygdom er mest udbredt blandt borgere over 55 år, borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet.

Forslag til fokusområder på baggrund af undersøgelsens resultater

På bagrund af resultaterne har Folkesundhed opstillet følgende forslag til sundhedsindsatser, der kan understøtte at sundhedsprofilen i Slagelse Kommune forbedres:

- styrke indsatsen for mental sundhed fx gennem en systematisk implementering af værktøjet ABC for mental sundhed i kommunens dagtilbud, skoler, jobcenter, specialområdet m.m. ABC for mental sundhed er et evidensbaseret redskab til at styrke den mentale sundhed og kan anvendes til både medarbejdere og borgere.

- forebygge overvægt ved at sikre relevante behandlingstilbud til børn og voksne, og samtidig understøtte sunde vaner generelt fx gennem madordninger i daginstitutioner, sund skolemad, styrke forældrekompetencer samt sikre muligheder for at aktivt liv i alle livsfaser.

- styrke tobaksindsatsen fx ved at øge udbuddet af snus- og rygestopkurser samt sikre røgfrie miljøer fx røgfri arbejdstid, røgfrie virksomheder og røgfrie udearealer fx stadion, idrætspladser m.m.

- sikre tidlig opsporing af borgere med risiko for at udvikle kronisk sygdom eller risiko for forværring af kroniske sygdomme på steder hvor udsatte målgrupper kommer fx jobcentret.

- sikre henvisning til og relevante tilbud til borgere med kroniske sygdomme gennem øget samarbejde mellem jobcenter og sundhedstilbud. Sundhedstilbud kan både være i kommunalt regi og foreningsregi.

Sagens videre forløb

På baggrund af sundhedsprofilens resultater kan Folkesundhed udarbejde uddybende oplæg til konkrete sundhedsindsatser og sikre gennemførsel og opfølgning på indsatserne, afhængig af den politiske drøftelse og beslutning. 

Retligt grundlag

Sundhedslovens § 119, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Sundhedsprofilen 2021 giver en status på udvalgte mål i Sundhedspolitikken 2015-2025.

Det er administrationens vurdering, at Sundhedsprofilen 2021 er et vigtigt prioriteringsværktøj ift. den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedsprofilens resultater har relevans på tværs af fagområder og politiske udvalg, fordi sundhed og trivsel blandt borgerne kan indtænkes aktivt i tilrettelæggelsen af kommunens ydelser på tværs af hele organisationen.  

Sagen behandles på Sundhedsudvalget samt Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget 30. maj 2022, på Seniorudvalget 31. maj 2022, på Børne- og Ungeudvalget 1. juni 2022, på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 2. juni 2022.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

• Status vedr. Ukraine-situationen 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender oversigten over punkter til behandling på udvalgets kommende møder.

Sagens indhold

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på kommende møder i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Oversigten opdateres forud for hvert møde.

Kompetence 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.