Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget – Referat – 11. august 2022

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende budgetopfølgning 3 og forventet regnskab 2022 for udvalgets økonomi, herunder skal udvalget beslutte nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme. Herunder skal udvalget godkende vedlagte handleplan for Slagelse Sprogcenter samt tillægsbevillingen på -0,3 mio. kr. vedrørende Slagelse Erhvervscenter og budgetomplaceringen til Socialudvalget.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.     at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning 3 og aktuelle handleplaner, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning, der godkendes af Byrådet.

2. at Byrådet godkender flytning af budgettet vedr. §100 Merudgift og §97 Ledsagerordning fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (Pol. 4.3 Ungeenheden) til Socialudvalget 

3. at Byrådet godkender ansøgning om tillægsbevilling på -0,3 mio. kr. som lægges i kassen, som følge af aftale om mindre tilskud til Erhvervscenter Slagelse (Pol. 2.2 Erhverv) i 2022.

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 3 for 2022 med rapportering og godkendelse af forventet regnskab for 2022 på udvalgets område.

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i:

• det korrigerede budget pr. 30. juni 2022 (dvs. inklusive driftsoverførsler 2021-2022 og konsekvenser af genåbning af budget 2022)
• aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

I budgetopfølgningen er der fokus på budgetområder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring. Der forelægges handleplaner for de områder, der kræver særlige indsatser i 2022 (se bilag 2). Handleplanen vedrørende Slagelse Sprogcenter er iværksat i 2021 og der forventes i 2022 at budget og forbrug balancerer. 

Der er fokus på, at det forventede resultat af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Det skærpede fokus skal ses i lyset af resultatet af budgetopfølgning 2, genåbning af budget 2022, udviklingen i forbrugsprocenterne, den forventede overskridelse af servicerammen samt de stigende priser.

Hermed sikres det, at udvalget har mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes, herunder at besparelsesforslagene fra genåbningen af budgettet kan udmøntes som beskrevet, og at der - hvor der måtte være budgetudfordringer - udarbejdes yderligere handleplaner eller justeringer i nuværende serviceniveau.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Center for Arbejdsmarked og Integration, Center for Kultur og Fritid, Center for Miljø, Plan og Teknik og Ungeenheden forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 58,2 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 og forventet resultat ved sidste budgetopfølgning opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Forventet resultat for politikområde 2.1, Forsørgelse, revalidering og aktivering

Politikområdet forventer et samlet mindreforbrug på 58,2 mio. kr. Dette skyldes særligt, at der forventes et mindreforbrug på 44,9 mio. kr. vedrørende dagpenge til forsikrede ledige og at der forventes et mindreforbrug på kontanthjælp på 10,6 mio. kr. Den aktuelle højkonjunktur gør, at der er færre modtagere af ydelserne end budgetteret.

På området vedrørende sygedagpenge og jobafklaring forventes derimod et merforbrug på 22,3 mio. kr., som følge af en stor stigning i antal sager og udbetaling til virksomheder med sygemeldte medarbejdere grundet covid-19. Den øgede udgift ifbm. covid-19 forventes dog ikke at have betydning for resten af året, da ordningen ophørte ultimo marts. Der er en stor stigning i antal sager på jobafklaring, hvorfor der forventes et større merforbrug end ved seneste budgetopfølgning.

Siden budgetopfølgning 2 er prognosen vedr. integrationsydelse også ændret, så der nu forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. i stedet for 19,4 mio. kr. På integrationsprogrammet forventes et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. i stedet for 9,7 mio. kr. Det skyldes, at der er sket en nedjustering i forventningen til antal ukrainske flygtninge.

Forventet resultat for politikområde 2.2, Erhverv

Der forventes et mindreforbrug på 0,371 mio. kr., som kan henføres til tilskuddet til kulturinstitutioner.

Forventet resultat for politikområde 2.3, Ungeenheden

Der forventes et samlet mindreforbrug på 1,085 mio. kr. Dette skyldes særligt en forventning om et mindreforbrug på 100 småjobs svarende til 1,5 mio. kr., som primært skyldes et arbejdsmarked med et stort arbejdsudbud til målgruppen. Ydermere forventes et mindreforbrug på Uddannelseshjælp på 2,748 mio. kr.

På området vedrørende STU forventes et merforbrug på 2,841 mio. kr. som følge af en stigning i efterspørgslen på tilbuddet.

Budgetopfølgningen for Ungeenheden er behæftet med usikkerhed, da der stadig er forbrug der endnu ikke er flyttet med budgettet og forbrug, der fortsat ikke konteres korrekt. Der er en proces i gang i forhold til at få endeligt styr på Ungeenhedens kontoplan og konteringer.

Anlæg  

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice forventer at forbrug er lig budget for anlægsudgifterne på 4,249 mio. kr. 

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det vurderes,  at det er muligt at overholde det korrigerede budget efter genåbning 2022 og implementering af prioriteringsforslag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med etablering af Ungeenheden blev der givet et budget på 145,774 t. kr. til §100 merudgift og §97 ledsagerordning fra Center for Handicap og Psykiatri. Det er dog senere aftalt, at Center for Handicap og Psykiatri fortsat har administrationen af §100 og §97, hvorfor Ungeenheden på nuværende tidspunkt kun konterer udgifterne. Det indstilles derfor, at budgettet tilbageføres til Center for Handicap og Psykiatri.

Erhvervsenter Slagelse har fundet en besparelse på 300 t. kr. i 2022, hvorfor budgettet kan reduceres. Der indstilles til, at pengene lægges i kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 3 for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 22. august 2022 og Byrådet den 31. august 2022. 

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkende, at Arbejdsmarkedschefen kan indgå partnerskaber om sociale investeringer for borgere med andre problemer end ledighed.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender anbefalingen fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget om, at Arbejdsmarkedschefen bemyndiges til at indgå partnerskaber med Den Sociale Investeringsfond og/eller Den Sociale Kapitalfond om sociale investeringer for relevante borgere med andre problemer end ledighed.
2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres, hvis det besluttes at indgå partnerskaber.
3. at Økonomiudvalget på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender partnerskabsaftalerne, hvis der skal ske omkontering mellem de to udvalg.

Sagens indhold

Sammenlignet med andre kommuner har Slagelse Kommune en meget høj andel borgere med andre problemer end ledighed. På det seneste har vi også, som resten af landet, set en stigning i sygemeldte borgere i længere tid (personer i jobafklaringsforløb).

For at borgere med andre problemer end ledighed kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse, er der behov for at kvalificere og intensivere indsatserne til målgrupperne med anvendelse af de bedste helhedsorienterede og tværfagligt mestrende metoder og indsatser. Sådanne indsatser er på kort sigt dyrere end de sædvanlige indsatser, men hvis indsatserne skaber de forventede effekter, vil de hurtigt blive en økonomisk gevinst for kommunen ved at understøtte, at borgerne igen bliver en del af et arbejdsfællesskab med mulighed for at leve et meningsfuld og selvstændigt liv.

Udfordringen er imidlertid, at det ikke er muligt at finansiere disse indsatser indenfor områdets aktuelle budget. Derfor er Center for Arbejdsmarked og Integration i gang med at afsøge mulighederne for at finansiere sådanne indsatser gennem et socialt investeringsprogram med eksterne investorer.

Med sociale investeringsprogrammer er det den eksterne investor, der betaler for indsatsen undervejs. Hvis indsatsen skaber de forventede effekter blandt målgruppen, betaler kommunen, som har modtaget investeringen, investeringen og en andel af den økonomiske gevinst tilbage til investoren. Hvis indsatsen mod forventning ikke skaber de ønskede effekter, betaler kommunen ikke, og investoren taber investeringen.

Hvis effekten indfrier forventningerne, opnår både kommunen og investor en økonomisk gevinst. Kommunens økonomiske gevinst indebærer, at tilbagebetalingen til investor kan rummes inden for det eksisterende budget til de kommunale forsørgelsesydelser.

En fordel for kommunen ved at anvende sociale investeringer er, at kommunen får mulighed for at afprøve mere kvalificerede og intensive metoder uden først at skulle finde budgettet til indsatsen. Kommunen skal først betale, når indsatsen medfører en besparelse for kommunen.

I forbindelse med afsøgningen er centret i dialog med Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond. Den Sociale Investeringsfond er en statslig organisation, der har til opgave at etablere og finansiere sociale investeringer. Den Sociale Kapitalfond er en privat organisation, der blev etableret i 2011 bl.a. med kapital fra Trygfonden, med henblik på at foretage investeringer, der skal bidrage til sociale formål og samtidig give et økonomisk afkast til investor.

Da Slagelse Kommune ikke tidligere har arbejdet med sociale investeringsprogrammer, trækker kommunen på rådgivning fra en ekspert i sociale investeringer fra Komponent, så Slagelse Kommune får belyst konsekvenserne af aftalen, før den eventuelt indgås. Der indgås kun aftale med en investor, hvis aftalen vurderes at være gunstig for Slagelse Kommune. 

Der sigtes aktuelt mod at indgå en eller flere aftaler under udbudsgrænsen på 5,58 mio. kr. Varigheden af aftalerne forventes at være 2-4 år.

Der er også et langsigtet læringsperspektiv for Slagelse Kommune i arbejdet. Hvis indsatsen er succesfuld, kan Slagelse Kommune efter investeringsperioden vælge at fortsætte indsatserne uden om ekstern investor. Det vil dog kræve, at Slagelse Kommune kan finde det økonomiske råderum til at betale for indsatsen up front, evt. ved en omprioritering mellem indsats- og forsørgelsesbudgettet. Herudover opnår kommunen de første erfaringer med sociale investeringer som tilgang.

Retligt grundlag

§§ 1, 4 og 6 i lov om Den Sociale Investeringsfond om Fondens formål, tilskudsmuligheder og vederlag.

Kommunalfuldmagtsreglernes adgang for kommunerne til at samarbejde med private, herunder Den Sociale Kapitalfond, om varetagelse af kommunale opgaver, og kravene til kommunerne om økonomisk ansvarlighed.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at godkende anbefalingen fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget om, at Center for Arbejdsmarked og Integration kan indgå partnerskab om sociale investeringer for målgrupperne jobafklaringsforløb og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er muligt at kvalificere og intensivere indsatserne til målgrupperne med anvendelse af de bedste helhedsorienterede og tværfagligt mestrende metoder og indsatser. Det er en omkostningstung post, der ikke kan rummes inden for områdets nuværende budget. Derfor er den sociale investeringsmodel attraktiv, da den giver mulighed for:

• Bedre og/eller tidligere indsatser, end kommunen ellers ville have økonomisk mulighed for at iværksætte.
• Kommunen risikerer ikke et økonomisk tab, hvis indsatsen virker dårligere end forventet.
• Leverandør og investor får med investeringsaftalen incitament til at opnå gode og varige resultater for borgeren. Aftalen sikrer, at leverandøren ikke får incitament til at “holde” på borgeren.
• Kommunen får mulighed for at afprøve nye typer af indsatser. Hvis indsatsen er succesfuld, kan kommunen efter kontraktperioden vælge at fortsætte indsatserne uden det behøver være organiseret som en social investering.

Den sociale investeringsmodel gør, at der ikke vil være tale om en bevilling i sagen, da vi først betaler tilbage til investor, når der er opnået en besparelse. Det er således ydelserne der opnås besparelse på, vi tilbagebetaler med. Det er derfor administrationens vurdering, at kommunen aldrig vil komme til at tilbagebetale mere, end det vi sparer. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske og personalemæssige konsekvenser vil blive beskrevet i forbindelse med orienteringen til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, når der indgås et partnerskab, da vi først her kender de konkrete faktorer.

Der vil ikke være tale om en bevilling i sagen, da den sociale investeringsmodel gør, at vi først betaler tilbage til investor, når der er opnået en besparelse på ydelsen. 

Tværgående konsekvenser

Med den rette investering og indsats, vil en langsigtet gevinst være, at færre borgere tilkendes førtidspension, der henhører under Socialudvalget.

Sagens videre forløb

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres, hvis det besluttes at indgå partnerskaber.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget indstiller partnerskabsaftalerne til godkendelse i Økonomiudvalget, hvis der - mod forventning - skal ske omkontering mellem de to udvalg. 

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema 

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget kan godkende omplacering af midler til Økonomiudvalget i forbindelse med nyoprettede stillinger på integrationsområdet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget godkender omplacering af midler til økonomiudvalget i forbindelse med nyoprettede stillinger på integrationsområdet.

Sagens indhold

Integration og netværk er koordinerende forvaltning på integrationsområdet, og er blandt andet ansvarlig for modtagelse af nyankomne udlændinge, koordinering på tværs af forvaltninger, samarbejde med frivillige, forebyggende familiekonsulentindsats samt den beskæftigelsesrettede integrationsindsats efter integrationsloven (integrationsprogrammet).

Pr. 22. juni 2022 har Integration og Netværk modtaget 279 opholdstilladelser på flygtninge fra Ukraine fordelt med 181 voksne og 98 børn. Slagelse Kommune modtog til sammenligning 249 flygtninge, da Syrienkrisen var på sit højeste i 2015 og 2016. Ergo er der på tre måneder modtaget flere flygtninge, end Slagelse Kommune modtog på to år under forrige flygtningestrøm. Der afventes forsat 110 flygtninge på kvoten i 2022 ved nuværende antal ansøgere på 28.800 efter særloven for flygtninge fra Ukraine.

Som følge af den høje eksponering af nyankomne flygtninge, herunder det ansvar der følger med de nævnte ansvarsområder, har integrationsindsatsen pr. 1/7 ansat to integrationskonsulenter på fuld tid, som primært indgår i den beskæftigelsesrettede aktivitet. Integrationskonsulenter er både sagsbehandlende og virksomhedsunderstøttende efter integrationsloven og ansættes derfor på en 50/50 ordning konto 5/konto 6.

Som følge af belastningsgrad ved de mange modtagelser i foråret, har flere medarbejdere ligeledes haft merarbejde, som vanskeligt vil kunne afspadseres i 2022 uden, at det medfører driftsforstyrrelser.

Retligt grundlag

Integrationslovens §10 - Modtagelse og Visitation fra Udlændingestyrelsen, §19 a - Ansvarlig koordinerende forvaltning, Kapitel 4 - beskæftigelsesrettede aktiviteter / 5-årigt Integrationsprogram

Handlemuligheder 

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget kan godkende omplacering af midler til økonomiudvalget i forbindelse med nyoprettede stillinger på integrationsområdet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er muligt at omplacere midler fra det grundtilskud, som modtages til integrationsopgaven på konto 5, således at det kan dække de merudgifter det er nødvendigt at afholde på konto 6 som led i ansættelse af to integrationskonsulenter og eventuel udbetaling af overarbejde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Under integrationsprogrammet på Erhvervs- Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget modtages et grundtilskud for modtagne flygtninge. Grundtilskuddet skal dække de udgifter der er til integrationsindsatsen herunder lønudgiften til medarbejdere. Da medarbejderes lønudgift er placeret under 2 udvalg, er der behov for at flytte midler fra grundtilskuddet under Erhvervs- Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget til Økonomiudvalget, hvor den anden del af lønudgiften afholdes. Da flygtningene fra Ukraine modtager et 2 årigt ophold, er der tale om tidsbegrænsede stillinger, der løber fra medio 2022 til medio 2024. Udover lønudgiften til 2 nyoprettede stillinger, så vil der i 2022 bliver udbetalt merarbejde til medarbejdere i indsatsen, der hvor det vil give for store driftsforstyrrelser at skulle afholde den optjente frihed.

Det bemærkes, at budgetomplaceringen fra overførelsesudgifter til serviceudgifter vil kunne medvirke til pres på servicerammen, og potentielt påvirke forbruget på andre områder.

Tværgående konsekvenser

Budgetomplaceringen fra overførelsesudgifter til serviceudgifter vil kunne medvirke til pres på servicerammen, og potentielt påvirke forbruget på andre områder – hvis det skulle blive aktuelt med begrænsninger i centres og virksomheders forbrug.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte at vedtage Udviklingsstrategi 2022 for Slagelse Kommune endeligt.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet vedtager Udviklingsstrategi 2022 for Slagelse Kommune endeligt med de bemærkninger, der fremgår af hvidbogen.

Sagens indhold

Slagelse Kommune skal, som alle andre kommuner, fremlægge en udviklingsstrategi inden udgangen af 2023. Udviklingsstrategien skal udarbejdes senest hvert fjerde år og er en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig de kommende år.

Udviklingsstrategien er Byrådets vision for Slagelse Kommune og skal skabe retning og stille skarpt på de indsatsområder, der skal prioriteres. Udviklingsstrategien danner grundlaget for den efterfølgende revision af kommuneplanen.

Byrådet godkendte på mødet den 28. marts 2022 Forslag til udviklingsstrategi 2022 med fokus på fire overordnede temaer: Uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed med tilknyttede indsatsområder. Som en del af behandlingen blev det også besluttet, at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanen med fokus på bæredygtig byudvikling i købstæderne. 

Udviklingsstrategien har været i offentlig høring fra den 1. april 2022 til den 27. maj 2022. I forbindelse med høringen modtog kommunen seks høringssvar, som er samlet i hvidbogen tilknyttet denne sag. Høringssvarene har givet anledning til, at indledningen til erhvervsafsnittet er skrevet om.

Retligt grundlag

Planlovens § 23a.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Udviklingsstrategi 2022 med de bemærkninger, der fremgår af hvidbogen. Dermed skabes grundlaget for at kunne vedtage Forslag til kommuneplan 2022.

2. Byrådet kan, som en del af den endelige vedtagelse af Udviklingsstrategi 2022, vælge at foretage mindre justeringer af Udviklingsstrategi 2022.

3. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Udviklingsstrategi 2022 endeligt. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at udviklingsstrategien sendes retur til administrationen med henblik på en revision af udviklingsstrategien.

Vurdering

En udviklingsstrategi er et vigtigt redskab for både administrationen og byrådet i forhold til at arbejde ud fra en given retning og et fælles mål. Samtidig kan en udviklingsstrategi have en signalværdi i forhold til eksterne samarbejdspartnere, borgere i Slagelse Kommune samt kommende tilflyttere. 

Udviklingsstrategi 2022 stiller skarpt på fire overordnede temaer; uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed med hver deres indsatsområder, som bør prioriteres.

De fem indsatsområder under ”Uddannelse” har som overordnet målsætning at gøre uddannelse til en fundamental søjle i udviklingen af kommunen. Campus Slagelse og koblingen til de øvrige uddannelsesinstitutioner skal styrke byens uddannelsesprofil, flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, talentudviklingen skal fremmes, synergi mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunens institutioner skal højne uddannelsesniveauet, og det skal være attraktivt at lære og studere i Slagelse Kommune. 

Under ”Erhvervsudvikling” stiller vi skarpt på kommunens styrker og potentialer. Attraktive erhvervsarealer skal prioriteres og udvikles, detailhandlen i særligt Slagelse by skal løftes, Campus Slagelse skal ses som vigtig aktør i erhvervsudviklingen, kommunen som hjemsted for mange offentlige arbejdspladser skal profileres, og Stigsnæs Havns potentialer skal udnyttes. Overordnet skal der investeres i det faktum, at Slagelse er centralt placeret; erhvervsarealer ved motorvejen, detailhandel og campus ved jernbane samt Stigsnæs Havn. Dette er i fin overensstemmelse med de visioner for kommunens erhvervsudvikling, der er kommet efter en større inddragelsesproces med private virksomheder og eksterne aktører i 2022. 

Inden for boligudvikling skal vi prioritere at bygge mere af det, vi ikke har nok af. Vi skal skabe rammerne for, at der kan bygges boliger til ældre ud fra, hvad de ældre efterspørger, at de studerende kan bo tæt på studie og byliv samt, at der kan bygges med fokus på at skabe alternative boformer. Bymidterne skal fremstå præsentable og være købstædernes visitkort, den almene sektor skal gives et løft i forhold til at sikre almene boligområder i balance, og i landdistrikterne vil kommune fortsat have fokus på borgerdreven innovation og indsatser, der kan understøtte landsbyernes udvikling.

Udviklingen af kommunen skal ske på et bæredygtigt grundlag med fokus på synergi og merværdi, der skaber handling her og nu til glæde for de kommende generationer. I alle typer af planer, projekter og indsatser skal det sikres, at alle bidrager til løsninger, der reducerer energiforbruget, øger genanvendelsen, beskytter grundvandet, sikrer biodiversiteten og mindsker miljøbelastningen. Det overordnede mål er at reducere CO2-udledningen med mindst 70 % frem mod 2030 og være CO2-neutral i 2050.

Med udviklingsstrategiens fokus tages fat på en revision af kommuneplanen, hvor der alene fokuseres på at skabe en entydig retning i forhold til bæredygtig byudvikling i købstæderne. Det vil kunne give investorerne en vis form for sikkerhed og dermed sikre, at der fortsat investeres i Slagelse Kommune.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse følger senere på året en behandling af forslag til en revideret kommuneplan. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender oversigten over punkter til behandling på udvalgets kommende møder.

Sagens indhold

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på kommende møder i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Oversigten opdateres forud for hvert møde.

Kompetence 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om Trelleborg, Guldagergaard, Kongegaarden og Musikhusets beskrivelser af konsekvenserne ved en 8% reduktion af deres tilskud.

Indstilling

Udviklingschefen indstiller;

1.     at Erhvervs-, Beskæftigelses-, og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Som konsekvens af de økonomiske udfordringer i budget 2022 og overslagsårene og med genåbningen af budget 2022 besluttede Byrådet, at fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8% af serviceudgifterne, svarende til i alt 322,4 mio. kr. i hvert af årene 2023-2026.

De fire kulturinstitutioner henhørende under EBU; Trelleborg, Guldagergaard, Kongegaarden og Musikhuset, har alle en aftale med Slagelse Kommune om årligt tilskud. For Trelleborg, Guldagergaard og Kongegaarden skal der laves nye aftaler i år for 2023 og frem. For Musikhuset gælder den nuværende aftale til og med 2023. 

Trelleborg: 2,6 mio. kr. årligt (2022).  

Guldagergaard: 1,4 mio. kr. årligt (2022).

Kongegaarden: 1,2 mio. kr. årligt (2022).

Musikhuset: 3,7 mio. kr. årligt (2022), nedskrives med 50.000 kr. pr. år. (Her går også 1,2 mio. kr. til husleje i de kommunalt ejede bygninger) 

EBU har efterspurgt konsekvenserne for de fire kulturinstitutioner og efter forårets individuelle dialogmøder med kulturforvaltningen og udviklingschefen, er kulturinstitutionerne blevet anmodet om at indlevere en konsekvensbeskrivelse af en 8% reduktion af tilskuddet i deres nuværende aftaler. Konsekvensbeskrivelserne kan læses i de tilhørende bilag. Det er institutionerne, der bedst kan beskrive betydningen af en 8% reduktion i deres tilskud, derfor er konsekvensbeskrivelserne også tænkt som et uddybet vidensgrundlag ift. den kommende budgetproces.  

Kulturinstitutionerne er blevet opfordret til at indtænke følgende spørgsmål i deres konsekvensbeskrivelse:

• Hvad er direkte og afledte konsekvenser af en reduktion? 
• Hvordan påvirker en reduktion kulturens ”flere” bundlinjer? Eks. bidrag til øvrige fokusområder eks. bosætning, fællesskaber, studieliv mv.
• Kan konsekvenser også skabe udvikling? 

Konsekvensbeskrivelse fra Trelleborg - bilag 1. 

Konsekvensbeskrivelse fra Guldagergaard - bilag 2. 

Konsekvensbeskrivelse fra Kongegaarden - bilag 3. 

Konsekvensbeskrivelse fra Musikhuset - bilag 4. 

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper om støtte til kultur. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Konsekvensbeskrivelserne af en 8% reduktion af tilskuddet i de nuværende aftaler med kulturinstitutionerne giver et klart indblik i, at det vil have en omfattende betydning for institutionernes tilbud til borgerne og kan få direkte indflydelse på de enkelte kulturinstitutioners overlevelse i nuværende form. I særdeleshed fremhæves det, at mulighederne for ekstern finansiering forringes betragteligt med reduktion af det kommunale tilskud. I en situation, hvor stigende materiale- og energipriser presser økonomierne yderligere, vil besparelser ramme endnu hårdere.
De fire kulturinstitutioner er hver især markante fyrtårne for kulturlivet i hele Slagelse Kommune. De er alle stærke medskabere af en kommune med et levende kulturliv til børn, unge og ældre indenfor og udenfor kommune- og landegrænser. Kulturinstitutionerne understøtter direkte kernefortællingens fokus på det gode liv og forbindelsen til de mangeartede kulturelle oplevelser i både by og land. Kulturinstitutionerne bidrager med at tiltrække nye borgere, skabe oplevelser og fællesskaber.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Afledte konsekvenser ved en gennemførsel af 8% reduktion af tilskud fremgår af de respektive beskrivelser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.