Klima- og Miljøudvalget – Referat – 1. juni 2026

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima-og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender dagsordenen.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Sagen giver Klima- og Miljøudvalget en halvårlig status på udviklingen i virksomhedsteamet med fokus på opfølgning på kvalitetsvurderingen af miljøtilsyns- og godkendelsesarbejdet.
Status omfatter bemanding, kompetenceudvikling, miljøtilsynsplan, datakvalitet og gennemførelse af tilsyn.

Klima- og Miljøudvalget orienteres om den aktuelle status.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om den halvårlige status for udviklingen i virksomhedsteamet.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 6. marts 2024 at igangsætte en kvalitetsvurdering af kommunens miljøgodkendelses- og tilsynsarbejde. Vurderingen pegede på en række udfordringer vedrørende bemanding, arbejdsgange, dokumentation og datakvalitet i perioden 2020–2024.
Siden 2024 har forvaltningen arbejdet målrettet med at styrke kvalitet og robusthed i virksomhedsteamets opgaveløsning. Udvalget orienteres halvårligt om denne udvikling.

Udviklingen i virksomhedsteamet har i det seneste halve år haft særligt fokus på konsolidering og kvalitetsløft:

• Opnormeringen af virksomhedsteamet er nu gennemført, hvilket har styrket kapacitet og kontinuitet i opgaveløsningen.
• Et samlet kompetenceforløb er påbegyndt og omfatter undervisning, workshops og løbende faglig sparring efter behov.
• En ny Miljøtilsynsplan for perioden 2025-2028 er udarbejdet som grundlag for prioritering og planlægning af tilsyn.
• Samtlige miljørisikoscorer er nu opdaterede, hvilket understøtter en mere målrettet og korrekt udvælgelse af virksomheder til tilsyn.
• Miljøtilsyn gennemføres nu efter en højere og mere ensartet faglig standard med fokus på dokumentation og opfølgning.

Administrationen vurderer, at der er skabt et væsentligt bedre grundlag for kvalitet, ensartethed og faglighed i virksomhedsteamets. Arbejdet med at styrke virksomhedsteamet er fortsat i gang, og de igangsatte tiltag skal nu forankres i den daglige opgaveløsning. Forvaltningen arbejder derfor videre med løbende forbedringer, så virksomhederne møder en stabil og ensartet kvalitet i kommunens miljøtilsyn.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 65 og § 66 fastlægger kommunens forpligtelser i forhold til miljøtilsyn med virksomheder. Herudover reguleres planlægning og gennemførelse af tilsyn af miljøtilsynsbekendtgørelsen (BEK nr. 1536 af 09/12/2019 Bekendtgørelse om miljøtilsyn).
Sagen er en orienteringssag og indeholder ingen retlige afgørelser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima-  og Miljøudvalget

Beslutningstema

Med afsæt i de tidligere drøftelser skal Klima- og Miljøudvalget træffe beslutning om, hvilke tematikker og analyser der skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller

1.  at Klima- og Miljøudvalget beslutter hvilket af de beskrevne temaer i bilag 1, der skal oversendes til budgetforhandlingerne.

Sagens indhold

Byrådet besluttede på deres møde i februar, at de stående udvalg skal inddrages mere aktivt i de politiske drøftelser forud for budgetforhandlingerne om budget 2027-2030. Derfor er der i tidsplanen for budgetprocessen indlagt budgetmøder i udvalgene i maj og juni.

De tematikker og analyser, der ønskes belyst i forbindelse med budgetforhandlingerne, tager afsæt i tidligere drøftelser og skal omhandle væsentlige udfordringer eller udviklingstendenser med betydning for det nuværende serviceniveau og de økonomiske rammer, både på kort og længere sigt.

Det er ligeledes en forudsætning for fremsættelse af nye budgetforslag til budgetforhandlingerne, at der samtidig kan peges på et råderum, som kan sikre balance i økonomien.

Klima- og Miljøudvalget har i sit arbejde besluttet at have følgende særlige opmærksomheder.

1. Udvalget har særlig opmærksomhed på borgerinddragelse og involvering, og gerne så tidligt som muligt, på områderne udvalget har ansvaret for. Udvalget er opmærksomme på både at være myndighed, virksomhed, leverandør og facilitator, og generelt understøtte dialogen.
2. Udvalget har opmærksomhed på balancen mellem både at beskytte, men også at kunne benytte. Det handler f.eks. om at beskytte og genoprette natur, vandmiljø og grundvand, samtidig med udviklingen af kommunen, herunder by, land og erhverv. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.
3. Udvalget har opmærksom på en strategisk tilgang og forudseenhed, f.eks. ift. klimaforandringer-/tilpasning, håndtering af vand og grøn omstilling

På udvalgsmødet i maj, blev nedenstående temaer drøftet og som foreslås indarbejdet i de kommende budgetforhandlinger, jf. bilag 1, hvor temaerne og ønskede analyser er yderligere beskrevet:

• Vandløb
• Stenrev
• Kystsikringsprojekter
• Tude Å
• Ressourcer / Mandskab
• Grøn Trepart
• Renovation - affaldsløsninger

Budgetprocessen

Udvalgets ønsker til temaer og analyser, der skal indgå i budgetforhandlingerne, vil blive indarbejdet i budgetmaterialet til Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling samt til budgetforhandlingerne på budgetseminaret den 10. og 11. september 2026.

I nedenstående beskrives aktuel og kommende budgetproces:

• Udvalgsdrøftelser i maj og juni - omkring tematikker og analyser til budgetforhandlingerne
• 9. juni – Byrådets temamøde – orientering om budgetarbejdet og evt. kommuneaftale
• 18.august – Byrådets temamøde – gennemgang af det tekniske budgetforslag
• 24. august og 8. september – Økonomiudvalgets og Byrådets 1.behandling
• 26. august til 4. september – høringsperiode
• 10.-11. september – Efterårets budgetseminar og budgetforhandlinger
• 17. og 22. september – Mulighed for ændrings- og underændringsforslag
• 28. september og 6. oktober Økonomiudvalgets og Byrådets 2. behandling

Retligt grundlag

Godkendt tids- og procesplan for budget 2027-2030

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser
 Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima-Skovfonden tilbyder kommuner at indgå i klima+partnerskaber (se bilag 1) for at understøtte kommunernes klimamål og målsætningerne i de lokale grønne treparter.

 Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om Slagelse Kommune skal indgå i et sådan samarbejde.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at indgå i et klima+partnerskab.   

Sagens indhold

Klimaskovfonden er en fond, der blev oprettet ved lov i 2020 med formålet om at fremme og finansiere skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, sikre dokumentation for de opnåede reduktioner af drivhusgasudledninger samt understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål. 

Klimaskovfondens arbejde

Klimaskovfonden arbejder for at reducere drivhusgasser ved at bidrage til især skovrejsningprojekter. Fonden sælger Co2-enheder fra projekterne, og giver på den måde virksomheder, privatpersoner og andre bidragsydere mulighed for at bidrage til klimaindsatsen gennem finansiering til fonden. Klimaskovfonden har mulighed for at finansiere kommunens skovrejsningsprojekter gennem fondens ansøgningsrunder, opkøbe jord (midlertidig ejerskab), facilitere samarbejder og bistå i lodsejerforhandlinger. 

I projekterne ønsker Klima-skovfonden at arbejde for at skabe synergieffekter, såsom sammenhængende skov og natur, beskytte drikkevand, rekreative formål og øge biodiversiteten. 

Klimaskovfonden har fastsatte rammer og retningslinjer for skovrejsning (se bilag 2).

Kommunens forpligtigelser

I henhold til samarbejdssamtalen  forpligter Slagelse Kommune sig til identificere egnede arealer, arbejde målrettet for at opnå kommunens arealbaserede mål samt etablere et samarbejde med forsyningen. Slagelse Kommune forpligter sig desuden til at projekterne overholder fondens rammer og retningslinjer.

Administrationen anbefaler at indgå i klima+samarbejde

Administrationen anbefaler, at Slagelse Kommune indgår et partnerskab med Klimaskovfonden, da det vil give kommunen flere værktøjer i projekterne. 

Slagelse Kommune vil dog fortsat skulle overveje de forskellige muligheder og formål for arealerne i de enkelte projekter. Det betyder, at kommunen stadig vil skulle prioritere de forskellige synergieffekter i projekter, fx om der ønskes skovrejsning med fokus på klima eller biodiversitet. 

Slagelse Kommune har dog ingen erfaring med at samarbejde med Klimaskovfonden. 

Retligt grundlag

Ikke relevant. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen udgifter forbundet med at indgå i et klima+partnerskab. Der kan dog være udgifter forbundet med de projekter, der måtte blive aktuelle i samarbejdet. Dette indebærer, at kommunen skal være indstillet på at undersøge mulighederne for medfinansiering i forbindelse med jordopkøb.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om miljøkonsekvensvurderingen for Højvandssikring ved Kobæk Strand kan fremlægges i offentlig høring. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget sender miljøkonsekvensvurderingen i 8 ugers offentlig høring i perioden den 4. juni - 30. juli 2026.

Sagens indhold

Baggrund

Sommerhusområdet ved Kobæk Strand er et meget lavtliggende område, med historiske oversvømmelser fra havet.

Grundejerforeningen for Sønder Strand tog i 2016 initiativ til et digeprojekt. Kystdirektoratet har i deres udtalelse til digeprojektet anbefalet en digeløsning for hele Kobæk Strand.

I 2017 besluttede repræsentanter for grundejerforeningerne i Kobæk Strand at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for højvandssikring af Kobæk Strand.

Den 4. juni 2018 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, efter anmodning fra arbejdsgruppen, at igangsætte en proces for at få afklaret, om der skal forsøges gennemført en højvandsbeskyttelse af hele Kobæk Strand.  

Højvandsprojektet sikrer ca. 310 bygninger til en 100 års stormflodshændelse. Højvandssikringens linjeføring ses på bilag 1.

Den 13. august 2025 besluttede Klima- og Miljøudvalget at fremme projektet så der kunne udarbejdes et mere detaljeret projekt. Klima- og Miljøudvalget besluttede samtidig at afholde et informationsmøde og indhente en interessetilkendegivelse til projektet. 

Informationsmøde

Den 20. september 2025 blev der afholdt informationsmøde. Til mødet deltog ca. 125 ejere af ejendomme i området.

Mødet bestod af et kort oplæg fra Slagelse Kommune med mulighed for spørgsmål, efterfulgt af besøg ved udstillingsstande med information om løsninger og bidragsfordeling.

Hvidbog fra interessetilkendegivelse

I forbindelse med interessetilkendegivelsen er der indkommet 13 høringssvar, som er samlet i en hvidbog, bilag 5. Der er generel opbakning til behovet for højvandssikring, men med forskellige ønsker til linjeføring og udformning. Flere foretrækker en kystnær løsning af hensyn til udsigt og adgang, mens andre peger på en tilbagetrukket linje. Naturhensyn, herunder påvirkning af strandeng og Natura 2000, vægtes højt, og løsninger med negative natur- eller driftsmæssige konsekvenser frarådes. Der rejses desuden spørgsmål om adgang, privatliv, ekspropriation og byrdefordeling. Samlet efterspørges en løsning, der balancerer effektiv sikring med hensyn til natur, landskab og berørte ejendomme.

Projektbeskrivelsen til miljøkonsekvensvurderingen er tilrettet på baggrund af bemærkningerne.

Høring af miljøkonsekvensvurderingen

Denne sag vedrører alene miljøkonsekvensvurderingen for projektet, og er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, se bilag 3. Vedlagt sagen er desuden et udkast til §25 tilladelse efter miljøvurderingsloven, se bilag 4.  

Den 19. marts 2026 udarbejdede kystmyndigheden i Slagelse Kommune en myndighedsudtalelse med afgrænsningsnotat som definerede, hvilke emner der som minimum skulle behandles i en miljøkonsekvensrapport om højvandssikring ved Kobæk Strand. Udtalelsen med vedlagt afgrænsningsnotat ses i bilag 2. Afgrænsningsnotatet er udarbejdet på baggrund af projektbeskrivelsen.

En hurtig indgang til det gennemførte arbejde kan fås ved at læse det ikke tekniske resumé på side 14 i bilag 3. 

Miljøkonsekvensrapporten skal fremlægges for offentligheden i mindst 8 uger, hvor der gives mulighed for at komme med bemærkninger til rapporten, og herunder om der er mangler, som yderligere bør undersøges forud for en endelig godkendelse og en tilladelse til projektet.

I miljøkonsekvensrapporten er følgende miljøemner undersøgt:

• Befolkning og menneskers sundhed er undersøgt nærmere i forhold til: Støj, vibrationer, trafik og rekreative forhold.

• Natur, biodiversitet, flora og fauna er undersøgt nærmere i forhold til: Beskyttet natur (herunder §3-natur), Natura 2000-områder, bilag IV-arter og fredede arter, fredskov.

• Jord, ressourcer, klima og vand er undersøgt nærmere i forhold til: Klima, materiale- og ressourceforbrug, overfladevand.

• Kulturarv er undersøgt nærmere i forhold til: Beskyttede sten- og jorddiger og kulturmiljø.

• Materielle goder er undersøgt nærmere.

• Landskab og visuelle forhold, herunder strandbeskyttelseslinjen er undersøgt nærmere.

Vurdering

Kommunens kystmyndighed vurderer samlet, at den fremlagte miljøkonsekvensrapport er fagligt dækkende og ligger inden for den afgrænsning, som kommunen på forhånd har fastlagt for opgaven. Rapporten beskriver både de væsentligste miljøpåvirkninger af projektet og de afværge- og tilpasningstiltag, der skal sikre, at påvirkningerne begrænses mest muligt – herunder i forhold til natur, naboer, rekreative interesser og landskabet.

Miljøkonsekvensrapporten belyser desuden flere alternative løsninger og linjeføringer for højvandssikringen. Den endelige valgte løsning er fastlagt på baggrund af en samlet afvejning af tekniske, økonomiske, landskabelige og naturmæssige hensyn samt dialog med de berørte grundejere. Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på at begrænse påvirkningen af Natura 2000-området og de kystnære naturarealer samt at vælge løsninger, der i størst muligt omfang kan indpasses i landskabet.

På baggrund af miljøkonsekvensrapportens konklusioner vurderer forvaltningen, at projektet – under forudsætning af, at de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres, og de fastsatte vilkår og forudsætninger overholdes – kan gennemføres uden uacceptable påvirkninger af miljøet. Der er desuden ikke identificeret væsentlige kumulative effekter fra andre planer eller projekter, som vurderes at kunne forstærke projektets miljøpåvirkninger væsentligt.

Det bemærkes dog, at den valgte løsning på strækning 1-3 indebærer permanent inddragelse af habitatnatur inden for Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Projektets endelige realisering forudsætter derfor en efterfølgende fravigelsesproces efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, som gennemføres efter afslutningen af den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten. I forbindelse med fravigelsesprocessen kan der blive stillet yderligere krav om afværgeforanstaltninger, overvågning eller kompenserende tiltag.

På den baggrund vurderer forvaltningen, at miljøkonsekvensrapporten giver et tilstrækkeligt grundlag for, at borgere, myndigheder og andre interessenter kan tage kvalificeret stilling til projektet i høringsfasen, og rapporten kan derfor anbefales sendt i offentlig høring.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven: LBK nr. 245 af 28/02/2025

Kystbeskyttelsesprojektet gennemføres som et kommunalt fællesprojekt efter kapitel 1a, hvor kommunen har kompetencen til at igangsætte, koordinere og træffe afgørelse om kystbeskyttelsen for flere ejendomme.

Miljøvurderingsloven: LBK nr. 4 af 03/01/2023

Efter miljøvurderingsloven skal projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes, herunder når de berører Natura 2000-områder og andre beskyttede naturinteresser. Miljøkonsekvensrapporten for højvandssikring ved Kobæk Strand er udarbejdet efter disse regler og skal sendes i offentlig høring, før der kan træffes endelig politisk beslutning om projektet og om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Miljøkonsekvensvurderingen sendes i høring i 8 uger fra den 4. juni - 30. juli 2026. Efter høring bliver sagen forelagt Klima- og Miljøudvalget til endelig godkendelse. Udvalget får hvidbog med høringssvar til deres orientering og eventuel behandling efter afsluttet høring.

Sagen vil forventeligt blive fremlagt i efteråret 2026, hvor Klima- og Miljøudvalget også skal beslutte, om der skal gennemføres en fravigelsessag i forhold til Natura2000. 

Bilag 1 - Kortbilag – Digets linjeføring med registreret fredninger

Bilag 2 - Udtalelse med afgrænsningsnotat om miljørapportens indhold og omfang - Højvandssikring ved Kobæk Strand

Bilag 3 - Miljøkonsekvensrapport - Højvandssikring ved Kobæk Strand

Bilag 3A - Naturkortlægningsrapport

Bilag 3B - Natura 2000-konsekvensvurdering

Bilag 3C - BilagIV-vurdering

Bilag 3D - Vurdering af påvirkning af målsatte vandomraade

Bilag 3E - Dige tværsnit

Bilag 4 - Udkast til §25 tilladelse efter miljøvurderingsloven for højvandssikring ved Kobæk Strand

Bilag 5 - Hvidbog for interessetilkendegivelse af projektet Højvandssikring ved Kobæk Strand

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal drøfte muligheder for at øge kommunal medfinansiering af højvandsprojektet i Skælskør, så de berørte borgeres andel kan nedbringes og deres bidragssats er mere på niveau med andre kapitel 1a projekter i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller

1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter muligheden for at der anvendes en bidragsmodel til højvandssikringen i Skælskør som er identisk med Korsør
2. at Klima- og Miljøudvalget drøfter muligheden for der indlægges et loft for betaling, så borgerne betaler bidrag i omfang af andre digelag i digelag i Slagelse Kommune

Sagens indhold

I det kommunale fællesprojekt for højvandssikring i Skælskør er der behov for at drøfte, hvordan udgifterne til projektet skal fordeles.

Klima- og Miljøudvalget kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes også af udvalget.

Der er i forsommeren 2025 nedsat en følgegruppe med godt 15 lodsejere, som opnår sikring, og der er indtil videre afholdt 4 møder med administrationen med formålet at afdække hvordan en bidragsmodel for Skælskør kan se ud. På et af møderne deltog CODEX advokaterne med et oplæg om nytte og bidragsmodeller. Referaterne kan ses på hjemmesiden.

I Skælskør by er der særlige kompleksiteter, som er blevet drøftet på møderækken med følgegruppe:

Byens terrænform medvirker at der er meget få bidragspligtige, idet terrænet stiger markant fra havneløbet og de nærliggende gader. Dermed gives de bidragspligtige en stor byrde ift. at sikre den samlede by ved havnen.

Kystbeskyttelsesloven giver kun mulighed for at tildele en bidragspligt til de lodsejere, som har direkte nytte af projektet. Det har i følgegruppen været drøftet om man kunne sætte andre i bidrag ift. at byen som hele opnår at være sikret. Det er dog en mulighed som klagenævnet oftest afviser, netop med baggrund i nytteprincippet. Nytte skal være direkte i form af en sikring af bebyggelse/grund, eller indirekte i forhold til beskyttelse af f.eks. vejadgang.

Rambøll Danmark A/S har udarbejdet et notat med flere forskellige scenarier. Anvendes samme model som i Korsør pålægges de berørte beboere en bidragspligt på mellem ca. 75.000 - 1.030.000 kr. Udsvinget i nogle af modellerne kan ses af bilag 5 og ligger generelt fra ca. 40.000 kr.- og op til 1.310.000 kr.

Til sammenligning betaler man i de øvrige fælles projekter i Slagelse Kommune mellem ca. 5.000 – 50.000 kr.

Administration har sammen med følgegruppen derfor set på en mulighed, hvor man anvender samme princip som er anvendt i Korsør, hvor man betaler et bidrag for grund og et for bebyggelse. I Skælskør så med en øvre grænse for hvor meget der skal bidrages, sådan at man betaler cirka det samme omfang som beboere i de øvrige fælles projekter i Slagelse Kommune.

Ændringen af modellen til at omfatte en øvre grænse vil medvirke at Slagelse kommunes bidrag til området/højvandssikringen øges. I bilag 5 ses en model med de samme enhedspriser for boligareal og grundareal som i Korsør og med en trinvis forøgelse af kommunal medfinansiering på 15 procentpoint, samt yderligere også 200% og 400%. Modellen giver et udtryk for hvor stor en omkostning der ligger for bidragskredsen i Skælskør.

Der er en risiko for at projektet ikke kan finde tilslutning, hvis beboerne skal bidrage det fulde beløb, og dermed en risiko for boliger ikke kan sælges, belånes eller forsikres.

Bidragskredsen

Igennem forløbet med at udvikle projektet har man forsøgt at have så bred en bidragskreds som muligt. På baggrund af vandringer med borgere i området vil det være nødvendigt at kredsen gennemgås yderligere inden en endelig bidragskreds kan fastlåses. Blandt andet synes det ud fra nytteprincippet ikke muligt at sætte grundejere langs Skovvej og Harboes Vænge i bidrag, idet deres det kun er en meget begrænset del af deres haver, der påvirkes. 

Retligt grundlag

 Lov om Kystbeskyttelse, LBK nr. 245 af 28/02/2025

Kystbeskyttelsesprojektet er et såkaldt Kap. 1a projekt, hvormed kommunen løfter og facilitere processen.

Kystbeskyttelseslovens §§ 9 og 9a giver kommunen mulighed for at pålægge grundejere, der opnår nytte af diget, en bidragspligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er bevilget 15, 5 mio. kr. i 2024 til byrumsprojekter i Skælskør, som skal kæde højvandssikring og by sammen.

Der er i Kystbeskyttelsesloven ikke nogen øvre grænse for hvor meget en kommune kan bidrage med i forhold til medfinansiering.

Hvis udvalget anbefaler, at der afsættes midler til en øget kommunal medfinansiering, skal dette indarbejdes i de kommende budgetår for 2028/2029.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Projektets rådgiverydelse forventes udbudt i totalrådgivning i 3. kvartal 2026, så der kan udarbejdes et mere detaljeret projekt med opdateret økonomi. Udvalget vil blive forelagt dette projektet til behandling når det foreligger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Området Hvilebjerg i Sørbymagle er i spildevandsplanen 2024 planlagt separatkloakeret (husspildevand og tag-/overfladevand løber i hver sin ledning). Tillæg nr. 14 ændrer status fra ukloakeret til spildevandskloakeret (én ledning til husspildevand).

Vedtagelsen medfører, at SK Forsyning etablerer spildevandsledninger og brønde frem til matrikelskel samt står for drift og vedligeholdelse. Tillægget udgør sammen med spildevandsplanen plangrundlaget for tilladelser til projektets gennemførelse.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 14 til Spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Hvilebjerg, Sørbymagle og sender forslag til tillæg 14 i offentlig høring i 8 uger. 

2. at Byrådet godkender, at forslag til tillæg 14 til Spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Hvilebjerg, Sørbymagle ikke miljøvurderes. 

Sagens indhold

Det foreslås, at området Hvilebjerg ændres fra ukloakeret status til spildevandskloakeret område. Ændringen indebærer, at der etableres spildevandskloakering, mens regnvand håndteres lokalt via LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Forslaget til tillæg 14 til Spildevandsplan 2024 findes i bilag 1. 

Beslutningen om at fravige den tidligere plan om separatkloakering er truffet på baggrund af en faglig vurdering fra Slagelse Kommune samt efter ønske fra udvikler. 

Kommuneplan 2022 og Klimaplanen fremhæver LAR-løsninger som et effektivt værktøj til at skabe grønne og blå byelementer og samtidig reducere overløb, der belaster vandmiljøet og oversvømmer ejendomme. Det er Slagelse Kommunes vurdering at det vil være hensigtsmæssigt at området spildevandskloakeres og at tag- og overfladevand fra området håndteres privat med LAR-løsninger. Tilladelser til etablering af LAR-anlæg bliver behandlet separat fra dette tillæg af tilladelsesmyndigheden (Slagelse Kommunes Spildevandsafdeling).

Der afholdes ikke borgermøder for dette tillæg, da der er tale om et barmarksprojekt. 

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført ultimo 2026 efter endelig vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 14 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22. december 2025), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at ukloakerede grundejere kan forvente et påbud om at tilslutte spildevand til det nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved spildevandskloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. 

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 14 til Spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i september 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Parkvænget er et område i Slagelse, der jf. lokalplan 1236 giver mulighed ny etagebebyggelse. Området er i Spildevandsplan 2024 planlagt separatkloakeret. Tillæg nr. 15 ændrer den forhenværende status fra fælleskloakeret (husspildevand og tag-/overfladevand løber i samme ledning) til separatkloakeret (husspildevand og tag-/overfladevand løber i hver sin ledning). 

Vedtagelsen medfører, at SK Forsyning etablerer skelbrønde for regn- og spildevand frem til matrikelskel samt står for drift og vedligeholdelse af ledningsnetværket der aftager vand fra skelbrøndene. Tillægget udgør sammen med spildevandsplanen plangrundlaget for tilladelser til projektets gennemførelse.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 15 til Spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Parkvænget, Slagelse og sender forslag til tillæg 15 i offentlig høring i 8 uger. 

2. at Byrådet godkender, at forslag til tillæg 15 til Spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Parkvænget, Slagelse ikke miljøvurderes. 

Sagens indhold

Det foreslås, at området ved Parkvænget, Slagelse ændres fra fælleskloakeret status til separatkloakeret område. Ændringen indebærer, at SK Forsyning etablerer to skelbrønde ved matrikelskel, én til husspildevand og én til tag- og overfladevand. Spildevand skal tilsluttes forsyningens ledningsanlæg mod syd i Ingemannsvej og ledes til Slagelse Renseanlæg. Tag- og overfladevand skal ligeledes tilsluttes forsyningens ledningsanlæg mod syd i Ingemannsvej. Forinden tilslutning skal tag- og overflade vand forsinkes ned til 2 l/s/ha i henhold til Slagelse Kommunes administrationsgrundlag for forsinkelse af regnvand. Forslaget til tillæg 15 til Spildevandsplan 2024 findes i bilag 1. 

Der afholdes ikke borgermøder for dette tillæg, da lokalplanen er vedtaget

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført i 2026 efter endelig vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 15 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22. december 2025), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at grundejer kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved separatkloakering.

Da tillægsområdet er fælleskloakeret skal der ikke betales tilslutningsbidrag. Det må forventes at der kommer udgifter for grundejere til evt. ledningsarbejde og forsinkelse af regnvand indenfor tillægsområdet frem til skelbrønd. 

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 15 til spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 15 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i september 2026.

Kompetence 

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Som et led i forberedelsen af det politiske arbejde i 2026 har Klima- og Miljøudvalget den 5. januar 2026 besluttet ordinære møder for 2026 og den 23. marts 2026 indledt drøftelserne om ønsker til temamøder og konferencedeltagelse samt øvrig mødeaktivitet i 2026.

På mødet den 13. april 2026 drøftede udvalget mere specifikt konferencedeltagelse, emner til temamøder og andre aktiviteter i 2026.  Hermed fremlægges en beslutningssag om deltagelse i konferencer, dato for temamøder samt forslag til studietur for 2026.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender plan for temamøder, konferencedeltagelse samt emne for studietur i 2026.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2026 skal alle fagudvalg beslutte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder. Det vil sige deltagelse i konferencer, temamøder samt forslag til eventuel studietur.

Temamøder

Udvalget ønsker, at temamøder afholdes i umiddelbar forlængelse af ordinære udvalgsmøder og har en varighed af minimum 1 ½ time.

Temamøderne foreslås planlagt som følger:

• 10. august  kl. 11.00 - 14.30 Klimaplan
• 31. august  kl. 11.00 - 14.00 Drikkevandsbeskyttelse - med SK Forsyning

Konferencer

Udvalget har deltaget i Klima- og Miljøtopmødet i regi af Kommunernes Landsforening den 16. og 17. april 2026. Der er ikke umiddelbart planer for andre konferencer i 2026.

Studietur

Udvalget har udtrykt ønske om en studietur i 2026. Der vil være tale om en studietur af 1 dags varighed fra kl. 08 – 17.

Administrationen forslår, at udvalget deltager i en studietur sammen med Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, hvor det overordnede tema bliver Grøn Trepart – herunder arealanvendelse og fremtidig kommuneplan.

• Tidligt efterår 2026

Økonomi

Udvalget har kr. 138.801 til rådighed til mødeaktivitet i 2026.

Forventet udgift til mødeforplejning estimeres til kr. 13.000/år.

Det er normal praksis at udvalgene i den fireårige byrådsperiode får overført alle deres uforbrugte midler til næstkommende år.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen udarbejder på baggrund af beslutningen oplæg til temamøder samt program for en studietur.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om, at det udførte vedligeholdelsesarbejde og den etablerede kystbeskyttelse på Bisserup Diget efter forvaltningens vurdering kræver en lovliggørende tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. På baggrund af tilsyn og opmåling af diget vurderes det, at arbejdet samlet set indebærer en forstærkning og ændring af det eksisterende dige og dermed ligger uden for rammerne af den oprindelige tilladelse fra 1998. Alternativet til en lovliggørende tilladelse er et påbud om fysisk lovliggørelse, hvor diget retableres til dimensionerne i den oprindelige tilladelse.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om, at Bisserup Digelag har udført vedligeholdelsesarbejde og etableret kystbeskyttelse på Bisserup Diget, som efter forvaltningens vurdering kræver en lovliggørende tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven.

Sagens indhold

Baggrund

Bisserup Diget er et ca. 1,7 km. langt dige der er anlagt i 1998. Digets formål er at beskytte de lavereliggende områder nord og øst for Bisserup Havn mod oversvømmelser under ekstreme højvandssituationer. Det påhviler Bisserup Digelag, at påse og sørge for, at diget holder sine mål, samt at der sker vedligeholdelse og udbedring af eventuelle skader på diget.

Bisserup Digelag har i 2025 udført et større vedligeholdelsesarbejde på det eksisterende dige, som er etableret på baggrund af en tilladelse fra 1998. Tilladelsen indebærer, at digelaget kan vedligeholde diget inden for de i tilladelsen fastsatte dimensioner, herunder en maksimal digekronehøjde (topkote) på 1,92 m DVR90.

Ved efterfølgende tilsyn og opmåling har forvaltningen konstateret, at arbejdet indebærer både en væsentlig forhøjelse af diget i forhold til den oprindelige tilladelse og etablering af ny kystbeskyttelse på selve diget. Administrativt er det derfor vurderet, at der ikke alene er tale om almindeligt vedligeholdelsesarbejde, men om en forstærkning og ændring af kystbeskyttelsesanlægget. Efter kystbeskyttelsesloven kræver sådanne tiltag enten et påbud om fysisk lovliggørelse (fjernelse/tilbageførsel) eller en lovliggørende tilladelse.

Bisserup Diget er placeret i et Natura 2000-område og i strandeng, som er et § 3-beskyttet naturområde. Efter reglerne må der ikke gennemføres projekter, der kan skade et EU-beskyttet naturområde (Natura 2000) eller forringe beskyttet natur, herunder strandenge. En eventuel lovliggørende tilladelse vil derfor forudsætte en habitatvurdering samt en vurdering efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Herudover skal det sikres, at Bisserup Digelag indhenter den nødvendige landzonetilladelse, samt at der foreligger samtykke fra ejeren af matr.nr. 36gz. Da diget er placeret ovenpå fredede fortidsminder (skanser), kræver Slots- og Kulturstyrelsen ligeledes en dispensation fra Museumsloven.

Udført vedligeholdelse af Bisserup Diget
Stormfloden i oktober 2023 påførte Bisserup Diget skader, og Bisserup Digelag iværksatte derfor en opmåling af diget i november 2024. Opmålingen viste, at diget generelt havde sat sig på længere strækninger, og at digekronens højde flere steder havde været kritisk i forhold til at sikre baglandet mod stormfloden i 2023.

På baggrund af opmålingen fik digelaget i 2025 udført vedligeholdelsesarbejde, hvor der blev tilført lerjord på diget med henblik på at bringe digekronen op til den i tilladelsen angivne kote 1,92 m DVR90 og med en overhøjde på ca. 20 cm. Entreprenøren har oplyst, at overhøjden blev etableret under forudsætning af, at lerjorden over tid ville sætte sig, bl.a. som følge af færdsel på diget.

I vedtægterne for Bisserup Digelag fremgår det, at diget skal vedligeholdes med de højder og dimensioner, som til enhver tid er fastsat i tilladelsen og at diget skal være i en sådan stand, at det kan modstå påvirkninger under højvandssituationer. Under tilsyn i januar 2026 viste forvaltningens opmåling af diget, at digekronens topkote for hele strækningen i gennemsnit ligger ca. 35 cm over den angivne kote i tilladelsen.

Erosionssikring af dige med stenkastning

På baggrund af tilsyn er forvaltningen blevet opmærksom på, at der på ca. 300 m af diget, på siden ud mod havet, er etableret kystbeskyttende foranstaltninger i form af stenkastning (skråningsbeskyttelse). Ud fra luftfotos kan det konstateres, at stenkastningen på de 300 m er anlagt af flere omgange i perioden 2011-2025. Bisserup Digelag har oplyst, at stranden foran diget over en årrække er blevet smallere, og at bølgepåvirkningen derfor har medført erosion af digeskråningen. For at modvirke denne erosion er der anlagt skråningsbeskyttelse, og digelaget har tilkendegivet interesse i at etablere yderligere ca. 100 m skråningsbeskyttelse på en særligt udsat strækning ved skanserne.

Den oprindelige tilladelse fra 1998 omfatter ikke kystbeskyttelse af selve digekonstruktionen. Slagelse Kommune har siden 2018 været myndighed på kystbeskyttelsesområdet; før dette var Kystdirektoratet tilladelsesmyndighed. Forvaltningen har gennemført aktindsigt hos Kystdirektoratet og har ikke kunnet identificere historiske tilladelser til den etablerede skråningsbeskyttelse. Etableringen vurderes derfor som et nyt kystbeskyttelsesanlæg, der som udgangspunkt kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

Forvaltningen har meddelt Bisserup Digelag, at der ikke må etableres yderligere kystbeskyttelse på diget uden forudgående tilladelse fra Slagelse Kommune. Digelaget er samtidig blevet vejledt om processen for at få det eksisterende skråningsbeskyttelse retsligt lovliggjort på baggrund af en ansøgning om kystbeskyttelse.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven § 3 og § 3 a om krav om tilladelse til etablering, ændring og forstærkning af kystbeskyttelsesforanstaltninger samt om, at tilladelsen kan erstatte afgørelser efter anden lovgivning.

Naturbeskyttelsesloven § 3 om forbud mod tilstandsændringer i beskyttede naturtyper, herunder strandenge.

Habitatbekendtgørelsen §§ 6-8 om vurdering og konsekvensvurdering af projekters påvirkning af Natura 2000-områder, så det sikres, at områdets integritet ikke påvirkes væsentligt.

Planloven § 35 om krav om landzonetilladelse til ændret anvendelse og anlæg i landzone.

Museumsloven §§ 29 a og 29 j om forbud mod ændring af sten- og jorddiger m.v. og om dispensation i særlige tilfælde (fortidsminder/skanser).

Naturbeskyttelsesloven § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, i det omfang der også er en 100 m-zone omkring fortidsmindet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Udvalget vil blive orienteret i forbindelse med høring og afgørelse.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Med denne sag orienteres Klima- og Miljøudvalget om status på samarbejdet i KIMO.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om KIMO 2026.

Sagens indhold

KIMO står for Kommunernes Internationale Miljø Organisation. Organisationen blev etableret af 4 kommuner i 1990. I dag tæller organisationen over 120 kommuner i de nordeuropæiske lande. 

KIMO har siden etableringen arbejdet for beskyttelse, bevarelse og forbedring af havmiljøet i det nordlige Europa. Det arbejder på at finde varige løsninger på de mange forureningsproblemer, der truer havmiljøet.

Det internationale KIMO-samarbejde for lokale myndigheder strækker sig i dag fra det nordøstlige Atlanterhav til Østersøen.

Organisationens arbejde er tværpolitisk og drevet af medlemskommunernes kollektive holdninger og ambitioner. Det er også et netværk og forum til vidensdeling, hvor man kan øge bevidstheden om de problemstillinger, som truer kysterne og havene. KIMO arbejder med at sætte havmiljø på dagsordenen og kan via samarbejdspartnere og forbindelser påvirke national og international lovgivning.

Jørgen Grüner (F), formand for Klima- og Miljøudvalget er pt. formand for organisationen KIMO Danmark. Han vil på mødet give en kort status på samarbejdet, samt orientere om arbejdet med KIMO´s årlige generalforsamling 7.-8. oktober, som i år beværtes at Slagelse og Nyborg i fællesskab 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Udvalget forventes at blive orienteret om køreplan for KIMO´s årlige Generalforsamling ultimo august.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

• Orientering om kommunens indberetning til indsatsprogrammet (genbesøg af vandområdeplan).

• Orientering om høring i forhold til Industrial Water Solution, se bilag 1 og 2.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.