Kultur- og Fritidsudvalget (2018-2021) – Referat – 14. januar 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89787               Dok.nr.: 330-2019-508212                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at  Dagsordenen godkendes
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt dagsorden og tillægsdagsorden.

2. Budget 2020 - Kultur- og Fritidsudvalget (B)

2.     Budget 2020 - Kultur- og Fritidsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2019-86569               Dok.nr.: 330-2019-511480                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal træffe beslutning om udmøntning af 0,7 % effektivisering for 2020 samt tilførsel af midler til Puljen til kulturelle formål i 2020.
Herudover orienteres udvalget om faldende lejeindtægter på Fritidsområdet.
Baggrund
Udmøntning af 0,7 % effektivisering
Forslag til udmøntning af 0,7 % effektiviseringen er vedlagt som bilag.
På udvalgets område er der tale om i alt ca. 660.000 kr. i 2020.
Tilførsel af midler til Puljen til kulturelle formål i 2020
Byrådet har i december 2017 besluttet at reducere Puljen til kulturelle formål med 228.500 kr. hvert år i årene 2018-2021. I 2020 udgør puljen 2.123.500 kr. og i 2021: 1.895.000 kr.
Da puljen er reduceret, er det for 2020 ikke muligt fuldt ud at imødekomme Kulturafdelingens indstillinger om tilskud, og udvalget har på mødet i december ønsket at finde midler til at rulle besparelsen tilbage samt tilføre yderligere midler til puljen i 2020. Overblik over samtlige ansøgninger, der behandles på dette møde, kan ses i sag 13: Overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud 2020.
Udvalget har foreslået, at 300.000 kr. fra Bibliotekernes forventede overførsel af mindreforbrug til 2020 disponeres til dette. Bemærkninger fra Leder af Biblioteker og Borgerservice til forslaget er vedlagt som bilag.
Faldende lejeindtægter vedr. arrangementer - Fritid
Indtægterne på Fritidsområdet falder, når Dyhrs Skole tager egen hal i brug primo 2020. Skolen har tidligere lejet "den lille gymnastiksal" i Herrestræde og er den største aktør, der har lejet sig ind i faciliteterne på Fritidsområdet. Den årlige indtægt er på ca. 450.000 kr.
Kompensation for den faldende lejeindtægt indgik som driftsforslag ved budgetforhandlingerne om Budget 2020, men blev ikke vedtaget. Ved den kommende budgetopfølgning vil det forventede regnskab derfor afspejle et mindreforbrug på dette område.
Indtægtsbudgettet udgør i 2020 ca. 920.000 kr. Udover indtægterne fra Dyhrs Skole stammer indtægterne fra udlejning af faciliteterne til især større, kommercielle arrangementer. En øget udlejning mhp. at øge indtægterne vil være til stor gene for foreningernes løbende aktiviteter, da disse arrangementer oftest medfører aflysning af klubbernes sædvanlige haltid.
Retligt grundlag
Det retlige grundlag for budgettet fremgår af Den kommunale Styrelseslov §§ 37-40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.
Handlemuligheder
Udvalget skal træffe beslutning vedr.
a)    Udmøntning af 0,7 % effektivisering:
                     I.        Effektiviseringen udmøntes som angivet i administrationens forslag.
                   II.        Effektiviseringen udmøntes med en anden prioritering.
b)    Tilførsel af midler til Puljen til kulturelle formål i 2020:
                  III.        Puljen kan i 2020 bibeholdes på det nuværende niveau på 2.150.064 kr. inkl. tilbagebetalte overskud af tilskud fra 2019.
Dette vil medføre, at Kulturafdelingens indstillinger om tilskud ikke kan imødekommes. Samtlige tilskud kan reduceres med 14 %, eller der kan foretages en individuel reduktion af de enkelte ansøgninger. Puljen vil være brugt op, og ansøgninger, der er modtaget efter 1. november, vil ikke kunne imødekommes.
                  IV.        Puljen kan forhøjes med 300.000 kr., hvorefter Kulturafdelingens indstillinger om tilskud kan imødekommes. Puljen vil være brugt op, og ansøgninger, der er modtaget efter 1. november, vil ikke kunne imødekommes.
                    V.        Puljen kan forhøjes med mere end 300.000 kr., hvorefter Kulturafdelingens indstillinger om tilskud kan imødekommes, og enkelte ansøgninger, der er modtaget efter 1. november, vil kunne imødekommes.
Vurdering
Administrationen indstiller, at udvalget træffer beslutning om udmøntning af 0,7 % effektivisering på baggrund af administrationens forslag. Forslagene forventes ikke at give anledning til serviceforringelse.
Effektiviseringen akkumuleres i overslagsårene, således at udvalget skal udmønte en tilsvarende reduktion i driftsbudgettet i 2021, 2022 og 2023, svarende til 660.000 kr. i hvert af de tre år.
Administrationen anbefaler, at der i 2020 afgrænses områder for effektiviseringerne i 2021, 2022 og 2023 Det forventes, at de 0,7 % i 2021, 2022 og 2023 ikke kan tilvejebringes ved effektiviseringer alene, hvorfor reduktioner og heraf mulige serviceforringelser er forventelige. Et strategisk valg og deraf en politisk prioritering anbefales derfor.
Administrationen indstiller, at udvalget træffer beslutning om tilførsel af midler til Puljen til kulturelle formål i 2020.
I 2021 reduceres Puljen til kulturelle formål yderligere til 1.895.000 kr. Hvis ansøgninger til puljen samt Kulturafdelingens indstillinger om tilskud i 2021 ligger på niveau med ansøgninger og bevillinger de seneste år, vil der mangle ca. 550.000 kr. i puljen i 2021.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Evt. omplacering af midler fra Bibliotekerne til Puljen til kulturelle formål forudsætter omplacering mellem de to enheder i økonomisystemet:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Kultur
5.01
300
 
 
 
Drift, Bibliotekerne
5.01
-300
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Udvalget træffer beslutning om udmøntning af 0,7 % reduktion for 2020.
2.    at Udvalget beslutter, om Puljen til kulturelle formål skal tilføres yderligere midler i 2020.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt
At 2: Godkendt, idet puljen tilføres 300.000 kr. fra Bibliotekets overskud fra 2019. Udvalget ønsker snarest en strategisk drøftelse om bibliotekets fremtid i bred forstand, senest 2. kvartal 2020.
Administrationen anbefales at finde andre lejere til den lille gymnastiksal i Herrestræde.

3. Skælskør Rådhus - fremtidig anvendelse (B)

3.     Skælskør Rådhus - fremtidig anvendelse (B)

Sagsnr.: 330-2019-42725               Dok.nr.: 330-2019-514210                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte Kulturafdelingens projektforslag til fremtidig anvendelse af Skælskør Rådhus og beslutte, om der skal arbejdes videre med dette forslag, eller om andre af de indsendte forslag skal inddrages i stedet.
Baggrund
I budgetaftale 2019-2022 er der afsat samlet 5 millioner kroner til udvikling og omdannelse af Skælskør Rådhus, så huset i fremtiden kan rumme kulturelle aktiviteter.
Siden foråret 2019 har Kulturafdelingen gennemført en proces, hvor alle interesserede aktører har haft mulighed for at komme med forslag til fremtidig brug af Skælskør Rådhus. Ni forslag blev indsendt, og Kulturafdelingen har siden november 2019, efter Kultur- og Fritidsudvalgets ønske, arbejdet på at skabe et projektforslag for fremtidig brug, der tager udgangspunkt i de forslag, hvor der er overlap, mulighed for synergi, og som flere har peget på. Et overblik over gennemførte trin i processen kan ses i bilaget Procesplan vers. Januar 2020 – Skælskør Rådhus 2019-2022.
Med udgangspunkt i de indsendte forslag og overvejelser omkring mulighederne i de fredede bygninger foreslår Kulturafdelingen, at der arbejdes videre med et projektforslag, der omdanner det gamle fængsel til vandrehjem og hovedbygningen til udstillings- og eventbygning.
Fængselsbygningen har pga. fredningen få muligheder for bygningsændringer, og idéen om omdannelse til et vandrehjem, der især henvender sig til vandreturisme, vurderer Kulturafdelingen og Kommunale Ejendomme umiddelbart som en mulighed indenfor fredningsbestemmelserne.
Udviklingen af et vandrehjem giver god synergi set i samspil med udviklingen af naturturisme og muligheden for nationalpark syd for Skælskør. Dette perspektiv kan også være relevant at forfølge ift. fundraising til omdannelsen.
Vandrehjemmet kunne, som flere forslagsstillere peger på, drives af en af de nuværende aktører i byen, som driver overnatningsmuligheder.
Muligheden for at etablere badefaciliteter og mindre køkkenfaciliteter for at understøtte vandrehjemsfunktionen skal undersøges.
Skælskør Rådhus har længe fungeret som udstillings- og eventbygning, hvor alle, der har været interesserede, kan låne lokaler til udstilling, foredrag e.l. En lang række af de indsendte forslag kræser på forskellig vis om en fortsat mulighed for at benytte rådhuset til dette formål. Kulturafdelingen vurderer, at dette forslag er det, der kommer flest mulige lokale borgere til gode, og som vil skabe mest muligt liv i bygningerne.
Kulturafdelingen og Kommunale Ejendomme vurderer, at rådhuset trænger til en opgradering for bedre at understøtte denne anvendelse, men at dette til en vis grad er muligt inden for fredningsbestemmelserne. I stueetagen kunne det f.eks. være bedre muligheder for ophæng og mobile udstillingsmontre. På 1. salen skal der arbejdes med nye løsninger for at udstille, uden at det kræver ophæng, da dette ikke er muligt at etablere pga. fredningen. Derudover skal der etableres køkkenforhold, indkøbes stole og måske borde o.l., der muliggør mindre events.
Organiseringen af udstillings- og eventbygningen kunne være gennem et brugerråd, lignende brugerrådet i Det Røde Pakhus.
Dette forslag til anvendelse ville fortsat muliggøre, at rådhusets 1. sal blev benyttet til vielser.
Kulturafdelingen og Kommunale Ejendomme gør opmærksom på, at der pga. bygningens store fredningsgrad stadig er en lang række bygningsmæssige forhold, der først kan afklares, når der er taget beslutning om, hvilke funktioner rådhuset skal indeholde i fremtiden.
Udvælgelsen af forslagene om vandrehjem og udstillings- og eventbygning betyder selvfølgelig, at andre forslag vælges fra. Det drejer sig især om:
-      Forslaget om ler-eksperimentarium, som Kulturafdelingen vurderer, er meget interessant, men ikke umiddelbart til at udføre uden en stærk lokal forankring, der ønsker at tage idéen videre til udførelse, hvilket ikke opleves er tilfældet.
-      Forslaget om et børne-kulturhus er også interessant, men kræver en større økonomi til drift, end der for nuværende er afsat.
-      Forslag om mere permanente lokalhistoriske udstillinger vil efter Kulturafdelingens vurdering dels optage en stor del af lokalerne, have minimal længerevarende interesse for besøgende og være bedre egnet til udstilling på Skælskør Bymuseum.
-      Samarbejde med store udstillingsaktører som Louisiana, Arken o.l. om vandreudstilling vil stille meget store krav til sikring af bygningen, udluftning og klimasystemer og dermed medføre både større udgifter til omdannelse og risiko for, at dette ikke kan tillades ift. fredningen. Derudover kan det også betyde store udgifter til forsikring af værkerne ved udlån til kommunen. En opgradering af rådhusbygningen til bedre at kunne huse udstillinger og events kan dog åbne mulighed for, at denne idé kan føres ud i livet, hvis udstillingsaktørerne er interesserede i at udstille under de givne forudsætninger.
En procesplan for udvikling af Skælskør Rådhus 2019-2022 er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper beskriver, at
·         Kommunen kan stille lokaler gratis til rådighed til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kunne stå for, fx kunstudstillinger, koncerter, teaterforestillinger m.m., der er åbne for alle, evt. mod betaling af entré.
·         Kommunen kan leje faciliteterne ud til en række aktiviteter, der falder uden for kommunale formål, fx velgørende eller kommercielle arrangementer. Dog udlejes de indendørs faciliteter ikke til private fester eller lignende.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    Beslutte, hvilken retning administrationen skal arbejde videre med i forhold til udvikling af Skælskør Rådhus.
Vurdering
Kulturafdelingen oplever en stor interesse i udviklingen af Skælskør Rådhus. Det kom både til udtryk ved åben hus-arrangementet og gennem de indsendte forslag, men også i en løbende, generel interesse fra borgere, foreninger og organisationer i byen.
Kulturafdelingen har med projektforslaget søgt at imødegå et flertal af de indsendte forslag, samtidig med at der tages højde for de begrænsninger, som fredningen af bygningerne opstiller. Derudover tages der med projektforslaget højde for, at driften af huset skal være så enkel som mulig og uden betydeligt større omkostninger end i dag. Samtidig kan huset understøtte en fortsat udvikling af Skælskørs identitet som kunst- og kulturby og kommunens ambition om at tiltrække turister.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De 5 millioner kroner afsat i budgetaftale 2019-2022 som anlægsmidler skal ”frigives”, inden renoveringen kan igangsættes.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter Kulturafdelingens projektforslag og beslutter, om der skal arbejdes videre med dette forslag, eller om andre af de indsendte forslag skal inddrages.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Kulturafdelingens faseopdelte idéoplæg og tidsplan med den tilpasning, at Event- og udstillingscenter iværksættes i 2020, og vandrehjemsdelen ibrugtages i juni 2021 - godkendt. Samarbejdet med arbejdsgrupperne fortsætter.

4. Egnsteater 2021-2024 (B)

4.     Egnsteater 2021-2024 (B)

Sagsnr.: 330-2018-39693               Dok.nr.: 330-2019-515061                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om der på baggrund af Sjællands Teaters egnsteater-forslag skal udarbejdes egnsteater-aftale med teatret og ansøgning til Statens Kunstfond om godkendelse af denne egnsteater-aftale. Udvalget skal ligeledes tage beslutning om finansiering af egnsteater-aftalen.
Baggrund
Kultur- og Fritidsudvalget og Kulturafdelingen har gennem 2019 arbejdet på at udpege en kandidat, der kan ansøge Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst om godkendelse som egnsteater i Slagelse Kommune.
Efter en længere proces, hvor 17 kandidater i første omgang viste interesse for projektet, pegede Kultur- og Fritidsudvalget ved udvalgsmødet d. 1. oktober 2019 på Peter Thieme og Holbæk Teaters fælles forslag til egnsteater – Sjællands Teater. Sjællands Teaters forslag til egnsteater-aftale samt en uddybning af forslaget er vedhæftet som bilag til denne sag.
Kultur- og Fritidsudvalget har ønsket, at egnsteatret lokaliseres på Slagelse Teater for herigennem at udnytte det ny-istandsatte teater i endnu højere grad end i dag. Slagelse Kommune stiller service- og administrationslokaler, der har tilknytning til teaterdriften, til rådighed for egnsteatret på Slagelse Teater efter nærmere aftale mellem egnsteatret og Slagelse Kommune.
Økonomi
Staten yder delvis refusion af kommunernes driftstilskud til egnsteatre, såfremt der er indgået en godkendt fireårig egnsteateraftale mellem egnsteatret og kommunen.
Refusionen varierer fra år til år ift. størrelsen på finanslovsbevillingen til egnsteatre, og hvor mange teatre der indgår i ordningen. I 2018 er refusionsprocenten 36,7%, mens den i 2017 var 36,3%.
Det årlige kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater skal ligge indenfor et minimums- og maksimumbeløb, som fastsættes på finansloven. Ved samarbejde mellem flere kommuner er maksimumbeløbet højere pr. kommune, mens begge kommuners samlede tilskud blot skal være højere end minimumsbeløbet.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 3. december 2019 at arbejde videre med et oplæg til egnsteater, der bygger på en finansieringsmodel, der er nærmere beskrevet i bilaget Finansieringsmodel – Egnsteater i Slagelse Kommune 2021-2024. Der afsættes samlet 1.000.000 kr. årligt i 2021-2024 i tilskud til egnsteater-aftalen, efter refusion. 250.000 kr. afsættes fra udviklingsmidlerne og 750.000 kr. afsættes fra kulturarvsmidlerne på udvalgets område.
Proces
Der kan indgås nye fireårige egnsteateraftaler med start fra 1. januar 2021. Ansøgning om godkendelse af nye fireårige egnsteateraftaler skal indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen senest den 1. april 2020.
Kulturafdelingen foreslår, at egnsteater-aftalen evalueres i starten af 2023, for at denne evaluering kan indgå i Kultur- og Fritidsudvalgets overvejelser om en ny egnsteater-aftale for 2025-2028, da dette i givet fald skal indgå i budgetforhandlingerne i 2. halvdel af 2023. I bilaget Tidsplan for egnsteater-aftaler 2020-2025 skitseres processen.
Retligt grundlag
Lov om scenekunst - LBK 30 af 14/01/2014
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a.    Beslutte, om der på baggrund af Sjællands Teaters forslag til egnsteater-aftale skal udarbejdes egnsteater-aftale med teatret og ansøgning til Statens Kunstfond.
b.    Beslutte, hvordan egnsteater-aftalen skal finansieres.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at muligheden for at indgå en egnsteater-aftale med den valgte kandidat, men med et mindre tilskud end det tidligere foreslåede, vil betyde, at der igangsættes en udvikling af konceptet bag et egnsteater i Slagelse Kommune. Idéer kan afprøves samtidig med, at samarbejdet formaliseres og netværk opbygges. Det betydeligt mindre tilskud betyder selvfølgelig, at der ikke kan igangsættes initiativer i det omfang, teatret i første omgang foreslog.
Slagelse Kommune har et rigt og alsidigt teaterliv, hvor de eksisterende producerende teatre drives af frivillige foreninger, hovedsageligt med ikke-professionelle. Et professionelt, lokalt forankret egnsteater vil potentielt kunne understøtte det nuværende teaterliv og bidrage til at udvikle kulturlivet generelt i kommunen. Et egnsteater vil også kunne udvikle tilbud, der er centreret om teatrets kvaliteter, men bidrager til udviklingen på f.eks. børne- og ungeområdet eller skoleområdet.
At egnsteatret har valgt, at de gerne vil påtage sig opgaven med Unge som (med)skaber-indsatsen, ser Kulturafdelingen derfor meget positivt på. Det vil styrke egnsteatrets rolle i kommunen, skabe forbindelse til unge i kommunen og samarbejde med de andre kulturaktører, der inddrages i indsatsen.
Etablering af et egnsteater i Slagelse Kommune vil være i nøje overensstemmelse med kommunens vision med fokus på erhverv, oplevelser og uddannelse, og et egnsteater vil kunne være medvirkende til at markedsføre Slagelse Kommune i kraft af et fyrtårn med kulturtilbud på højt fagligt niveau.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Jf. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på udvalgsmødet d. 3. december 2019 foreslås egnsteater-aftalen finansieret gennem udviklingsmidler og kulturarvsmidler på udvalgets område. Finansieringen er nærmere beskrevet i bilaget Finansieringsmodel – Egnsteater i Slagelse Kommune 2021-2024.
Der afsættes brutto 1.250.000 kr. som egnsteatret får i tilskud. Der forventes en refusion på ca. 250.000 kr., hvorved Kultur- og Fritidsudvalgets nettoudgift vil være ca. 1.000.000 kr.
Derudover kan der potentielt opnås yderligere refusion på ca. 170.000 kr. ift. unge-projektet, afhængig af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalgs vurdering. Hvis denne refusion opnås, vil der bliver fremlagt en sag for udvalget, hvor der tages stilling til, om denne refusion skal benyttes som et yderligere tilskud til egnsteatret for herigennem at sikre større aktivitet i teatret.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der skal udarbejdes egnsteater-aftale og ansøgning til Statens Kunstfond med Sjællands Teater på baggrund af teatrets forslag til egnsteater-aftale.
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at der samlet afsættes et nettobeløb på 1.000.000 kr. i tilskud til egnsteater-aftalen. 250.000 kr. afsættes fra udviklingsmidlerne og 750.000 kr. afsættes fra kulturarvsmidlerne på udvalgets område årligt i 2021-2024.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt.
At 2: Godkendt.
Der etableres en dialog mellem egnsteateraktørerne, de lokale teateraktører og Kultur- og Fritidsudvalget, hvis ansøgning til Statens Kunstfond godkendes, bl.a. med henblik på at følge udviklingen.

5. Guldagergaard - Midlertidig forlængelse af driftsaftale 2019 til 1. kvartal 2020 (B)

5.     Guldagergaard - Midlertidig forlængelse af driftsaftale 2019 til 1. kvartal 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2019-89257               Dok.nr.: 330-2019-542221                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om de kan godkende en midlertidig forlængelse af Guldagergaards driftsaftale med Slagelse Kommune i 2019 til 1. kvartal 2020.
Baggrund
Guldagergaard arbejder på at ændre juridisk status til ejerskab via erhvervsdrivende fond. Slagelse Byråd har tidligere principgodkendt ændringen i juridisk status og har i juni 2019 godkendt, at der indgås aftale med en erhvervsdrivende fond om tilskud, når denne er oprettet.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 5. november 2019, at udvalget ønskede at indgå en treårig samarbejdsaftale med Guldagergaard med start 1. januar 2020. Aftalen skulle ophøre, hvis Guldagergaard ændrede juridisk konstruktion. Guldagergaard forventede på daværende tidspunkt, at ændringen fra selvejende institution til erhvervsdrivende fond tidligst ville være gennemført i medio 2020.
Administrationen har været i dialog med Guldagergaard, som har oplyst, at de nu forventer at få gennemført ændringen til erhvervsdrivende fond allerede i starten af 2020. Guldagergaard ønsker derfor at forlænge driftsaftalen fra 2019 i første kvartal 2020 fremfor at indgå en ny treårig aftale (se vedlagte bilag).
Driftsaftalen med Guldagergaard 2019 blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget på udvalgsmødet d. 8. januar 2019. Aftalen er vedlagt som bilag. Guldagergaard modtog i 2019 1,2 mio. kr. i driftstilskud, hvilket betyder, at der kan udbetales 300.000 kr. i driftstilskud for 1. kvartal 2020, hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender en midlertidig forlængelse af driftsaftalen 2019.
Retligt grundlag
Kompetenceplanen for Slagelse Kommune angiver, at fagudvalgene har kompetencen ift. fagområdets økonomiske ramme. Kommunalfuldmagtens principper giver mulighed for at yde tilskud til kulturelle aktiviteter til gavn for borgerne og med henblik på at fremme den lokale turistudvikling.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    godkende en midlertidig forlængelse af Guldagergaards driftsaftale med Slagelse Kommune i 2019 til 1. kvartal 2020.
b)    afvise at forlænge Guldagergaards driftsaftale 2019.
Vurdering
Kulturafdelingen anbefaler, at der indgås en midlertidig forlængelse af driftsaftalen 2019 med den selvejende institution Guldagergaard for 1. kvartal 2020. En forlængelse vil give Guldagergaard tid til at komme endelig på plads med omdannelsen til erhvervsdrivende fond.
Hvis den nye fondskonstruktion falder på plads, inden den forlængede driftsaftale udløber, ophører denne. Der kan herefter indgås ny aftale mellem Guldagergaard og Slagelse Kommune om aktivitetstilskud.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender en midlertidig forlængelse af Guldagergaards driftsaftale med Slagelse Kommune i 2019 til 1. kvartal 2020, og at der udbetales 300.000 kr. i driftstilskud. Aftalen ophører, hvis Guldagergaard ændrer juridisk konstruktion.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
Udvalget besluttede, at Troels Brandt (B) var inhabil, og han deltog derfor ikke i behandlingen af punktet.
At 1: Godkendt.

6. Puljen til kulturelle formål - overblik over ansøgninger om driftstilskud 2020 (E)

6.     Puljen til kulturelle formål - overblik over ansøgninger om driftstilskud 2020 (E)

Sagsnr.: 330-2019-63641               Dok.nr.: 330-2019-403343                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Som baggrund for Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af de enkelte ansøgninger om driftstilskud for 2020 giver denne sag et samlet overblik over ansøgningerne, en sammenligning med 2019, et forslag til beslutningsprocessen samt en beskrivelse af principperne for administrationens vurdering af ansøgningerne.
Udvalget skal tage orienteringen og overblikket til efterretning.
Baggrund
Puljen udgør i 2020: 2.123.500 kr. I forhold til 2019 er beløbet reduceret med 228.500 kr. i forbindelse med puljereduktioner ved vedtagelsen af Budget 2018. Da puljen er reduceret, er det ikke muligt fuldt ud at imødekomme administrationens indstillinger til tilskud i 2020.
Retningslinjerne for puljen er vedlagt som bilag.
Der kan søges om tilskud til kulturelle aktiviteter enten som driftstilskud eller som aktivitetstilskud:
Driftstilskud defineres som tilskud til foreningers daglige drift som ramme for aktiviteterne.
Aktivitetstilskud defineres som tilskud til aktiviteter, hvor der kan være tale om en enkeltstående aktivitet, eksempelvis ét foredrag, eller en række af aktiviteter med indbyrdes sammenhæng, eksempelvis en foredragsrække eller en række koncerter.
Fristen for ansøgning om driftstilskud for 2020 var den 1. oktober 2019, og udvalget skal på dette møde tage stilling til ansøgningerne. Ansøgninger om aktivitetstilskud behandles på udvalgets møde i januar 2020.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, der bygger på kommunalfuldmagtens principper om tilskud til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Forslag til beslutningsproces
I de efterfølgende sager præsenteres de enkelte ansøgninger enkeltvis til udvalgets beslutning. Denne sag giver udvalget mulighed for at drøfte de enkelte sager og foretage en overordnet prioritering ud fra et samlet overblik inden beslutning i de enkelte sager.
Økonomi
Puljen til kulturelle formål for 2020 udgør kr. 2.123.500 kr.
Der er indkommet ansøgninger om driftstilskud for 1.135.593 kr., som det fremgår af bilaget.
Sidste år bevilgede udvalget ca. 900.000 kr. i driftstilskud og ca. 1.675.000 kr. i aktivitetstilskud, i alt ca. 2.575.000 kr.
Da puljen er reduceret, er det ikke muligt fuldt ud at imødekomme administrationens indstillinger i 2020.
Med det aktuelle overblik over ansøgninger om drifts- og aktivitetstilskud kan puljen ikke dække de beløb, som administrationen indstiller. I forlængelse af sagsbehandlingen af ansøgninger indstiller administrationen som udgangspunkt drifts- og aktivitetstilskud for ca. 2,4 mio. kr.; dette beløb er ca. 300.000 kr. højere end puljens samlede beløb.
På baggrund af kulturstrategiens mål om et aktivt og varieret kulturliv vurderer administrationen, at en ligelig reduktion i samtlige tilskud til være den bedste model for at muliggøre tilskud til flest mulige aktører; det er ikke umiddelbart muligt at reducere enkelte ansøgeres tilskud væsentligt højere end andres. Administrationens indstilling af tilskud er derfor reduceret med 14 % for samtlige ansøgninger. Samme reduktion vil gøre sig gældende for behandlingen af ansøgninger om aktivitetstilskud til januarmødet. De konkrete beløb, både de beløb administrationen indstiller og de reducerede indstillede beløb, fremgår af sagerne.
Som konsekvens af de reducerede tilskud må det forventes, at flere aktører ikke kan afvikle alle planlagte aktiviteter og arrangementer, og dette vil indgå i administrationens vurdering af foreningernes regnskab og beretninger for 2020.
I denne sag indstiller administrationen driftstilskud i 2020 for ca. 718.000 kr. Der er herefter ca. 1.400.000 kr. tilbage til aktivitetstilskud.
Principper for administrationens vurdering af ansøgningerne
Administrationen har vurderet ansøgningerne ud fra retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020 samt Visionen for Slagelse Kommune.
Der foretages en samlet vurdering af den enkelte forenings økonomi ud fra: Regnskab for tidligere år, budgettet for det kommende år samt den planlagte drift og aktiviteter. I vurderingen af foreningernes budget for 2020 har administrationen lagt vægt på, at budgetterne så vidt muligt skal balancere inklusiv driftstilskuddet fra Slagelse Kommune. Det medfører, at der som hovedregel ikke bevilges tilskud, hvis projektet hviler i sig selv uden kommunalt tilskud, og at driftstilskuddet reduceres med et budgetteret overskud. Derudover bliver foreninger med overskud af tilskud fra det seneste års regnskab bedt om at betale overskuddet tilbage, når regnskabet modtages.
Retningslinjer for Puljen til kulturelle formål
Retningslinjerne, som udvalget har vedtaget for 2020, er vedhæftet som bilag.
Formålet med retningslinjerne er at understøtte Slagelse Kommunes kulturstrategi, vedtaget i december 2016.
De overordnede principper i retningslinjerne er:
·         Kultur i det offentlige rum
·         Børn og unge
·         Arrangementer med lokalt særpræg
·         Frivillighed/Professionalisme
Derudover er der nogle generelle prioriteringer for tildelingen af midler:
·         Understøtte kommunens visioner – såsom erhvervsudvikling, uddannelse og oplevelser, turismepolitik og ø-politik.
·         Egen/anden finansiering
·         Traditionsbunden aktivitet
Overblik over ansøgninger
Ansøgninger om driftstilskud på over 50.000 kr. forelægges udvalget til beslutning på dette møde i henhold til kompetenceplanen. Ansøgninger om driftstilskud på eller under 50.000 kr. behandles administrativt, og Kulturafdelingen behandler disse sager i forlængelse af udvalgets beslutning på dette møde. Ansøgningerne omfatter derudover en enkelt ansøgning om aktivitetstilskud, da ansøgning fra Korsør Husflid medtages i sammenhæng med ansøgninger om driftstilskud fra de øvrige billedskoler for børn.
Når driftstilskuddene er bevilget, kan resten af Puljen til kulturelle formål fordeles til aktivitetstilskud.
Administrationen har vurderet ansøgningerne og indstillet bevilling af konkret tilskud.
Kulturafdelingen har orienteret foreningerne om ansøgningsfrister og principper for puljen via mail og nyhedsbrev.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget tager overblik og orientering til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2019:
Fraværende: 
At 1: Udvalget ønskede en nærmere afdækning af mulighederne for at undgå de beskrevne reduktioner på 300.000 kr. i forhold til puljen. Uddybende spørgsmål til brug for behandlingen på næste møde fremsendes til centeret med kopi til udvalget.
Udvalget behandler herefter driftstilskud i januar 2020 og aktivitetstilskud i februar 2020.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Taget til efterretning, idet de administrative bevillinger under 50.000 kr. gives med de indstillede beløb uden reduktioner (14 %). Oversigt gennemgået. Indstillet beløb fra Pulje til kulturelle formål er efter tilførsel af 300.000 kr.

7. Driftstilskud 2020: Korsør Kunstforening (B)

7.     Driftstilskud 2020: Korsør Kunstforening (B)

Sagsnr.: 330-2019-70157               Dok.nr.: 330-2019-411627                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Korsør Kunstforening søger om 60.000 kr. i driftstilskud i 2020.
Baggrund
Korsør Kunstforening søger tilskud til ni udstillinger i 2020. Foreningen arrangerer udstillinger, hovedsageligt i Korsør Kulturhus. Foreningen er stiftet i 1966 og har ca. 200 medlemmer.
Foreningen planlægger seks ”udefrakommende” udstillinger og tre udstillinger med udpluk af foreningens egen samling af professionelle kunstneres grafik og enkelte originale værker.
Foreningen tilbyder en medlemsgave til alle betalende medlemmer hvert år.
Korsør Kunstforenings budget 2020 er vedlagt som bilag. Der budgetteres med et overskud på 200 kr., hvis det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges.
Korsør Kunstforening modtog 40.000 kr. i driftstilskud i 2019.
Foreningens regnskab for 2018/19 viser et overskud på ca. 8.800 kr. og en egenkapital på ca. 55.800 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 60.000 kr. i driftstilskud for 2020
b)    bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2020
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Korsør Kunstforenings udstillinger fremmer og bevarer lokale traditioner i form af at være en kulturel aktivitet, der nyder stor lokal opbakning. Udstillingerne er en velkendt tradition i Korsør året rundt og bidrager til udbuddet af oplevelser i kommunen.
Det er Kulturafdelingens vurdering, at udstillingerne og foreningens aktiviteter ikke direkte understøtter fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål: Kultur i det offentlige rum, Børn og unge, Arrangementer med lokalt særpræg og Frivillighed/Professionalisme. Men da der er tale om en traditionsrig aktivitet med et stort publikum arrangeret af en lokal forening, anbefaler Kulturafdelingen, at udvalget bevilger tilskud til foreningen på baggrund af Korsør Kunstforenings lokale forankring og tradition.
Herudover lever foreningens aktiviteter op til kommunens vision om øget bosætning og vækst via alsidige, attraktive oplevelser for borgere, gæster og turister. Foreningens aktiviteter har endvidere en høj grad af egenfinansiering i form af kontingent og salg af bl.a. tidligere års medlemsgaver.
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål beskriver, at der kan bevilges tilskud til udstillinger, der har et formidlende fokus, og Kulturafdelingen anbefaler, at det ved bevillingen af tilskud understreges, at foreningen skal øge fokus på dette element i form af fx formidling og debat i forbindelse med ferniseringen, fx om tema, materialevalg, udtryksform el. lign. Herudover anbefaler Kulturafdelingen, at foreningen fokuserer på formidling, der er målrettet børn og unge for at understøtte dette fokusområde i retningslinjerne for puljen.
Foreningen har tidligere fået tilskud via Kongegaarden, men søger siden 2019 tilskud via Puljen til kulturelle formål i lighed med øvrige aktører. Tilskuddet fra puljen gives til foreningens samlede drift og er ikke øremærket fx udelukkende til udstillingerne.
Kulturafdelingen vurderer, at Korsør Kunstforening søger om et tilskud, der overstiger niveauet for tilskud til kunstforeningerne i Skælskør og Slagelse. Aktiviteterne i de tre kunstforeninger ligner på mange områder hinanden, men er dog ikke direkte sammenlignelige på alle punkter, fx har Korsør Kunstforening forholdsvis store udgifter til medlemsgaven, men opkræver tilsvarende det højeste kontingent. Tilsvarende prioriterer foreningerne forskelligt i forhold til omfanget af markedsføring, herunder tryk af foldere og plakater.
I 2020 søger Slagelse Kunstforening 22.000 kr. i tilskud, og Skælskør Kunstforening søger 25.000 kr. i tilskud; disse ansøgninger behandles administrativt. Korsør Kunstforening planlægger ni udstillinger, hvorimod Slagelse Kunstforening og Skælskør Kunstforening planlægger fire-fem udstillinger i 2020.
Ud fra en vurdering af foregående års økonomi samt de planlagte aktiviteter anbefaler Kulturafdelingen, at Korsør Kunstforening får bevilget et driftstilskud på 40.000 kr. til foreningens aktiviteter i 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14% indstilles et reduceret tilskud på 34.400 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 34.400 kr. i driftstilskud til Korsør Kunstforening i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2019:
Fraværende: 
Udsat til januarmøde.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med 35.000 kr.
Administrationen anmodes om en sammenligning mellem de tre kunstforeninger i Korsør, Skælskør og Slagelse i forhold til aktiviteter, udgiftsdisponeringer m.v. med henblik på vurdering af tilskud for 2021.
Udvalget ønsker, at det tilkendegives overfor foreningen, at de bevilgede midler skal anvendes på borgerrettede aktiviteter og ikke medlemsgoder.

8. Driftstilskud 2020: Musicalscenen (B)

8.     Driftstilskud 2020: Musicalscenen (B)

Sagsnr.: 330-2019-70171               Dok.nr.: 330-2019-411593                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Musicalscenen søger om 110.000 kr. i driftstilskud i 2020.
Baggrund
Musicalscenen søger driftstilskud til opførelse af årets musicalproduktioner samt foreningens øvrige drift.
Foreningen arbejder med egenproduktion af nye eller kendte musicals og planlægger i 2020 opførelse af forestillingen Chess, der bliver foreningens største produktion til dato. Forestillingen var planlagt til opførelse i 2019, men måtte udskydes pga. afbud fra et par centrale skuespillere. Foreningens beskrivelse af forestillingen er: Scenografi, hvor store dele består af LED-skærme, levende orkester med professionel kapelmester og en række musikere samt 28 skuespillere, der leverer den hæsblæsende historie om verdensmesterskaberne i skak, der foregår i en tid, hvor den kolde krig er på sit højeste.
Derudover opfører Musicalscenen juleforestillingen, MølleJul i slutningen af november og starten af december. Forestillingen er skrevet af foreningens medlemmer og blev første gang opført i 2017. Foreningen oplever stor tilstrømning af især børn til at deltage i stykket, der har mange børn, unge og voksne på scenen.
Foreningen lejer Slagelse Teater til forestillingen i foråret, når sæsonen for Vestsjællands Teaterkreds er slut. Forestillingerne spiller som regel i april-maj måned for ca. 2.500-3.000 publikummer fra hele landet. Foreningen lejer Slagelse Teater på særlige vilkår, således at foreningen ikke betaler for øvedage forud for forestillingens spilledage.
Juleforestillingen spilles på Det lille teater, der stilles gratis til rådighed for kulturelle aktiviteter og foreninger. Billetsalget til denne forestilling giver ikke mulighed for at leje faciliteterne i Slagelse Teater.
Foreningen holder til i lokaler på Elmedalsvej, hvor der øves og arbejdes med kulisser og kostumer. Foreningen afholder leje- og driftsudgifterne til lokalerne og har et stort ønske om at kunne flytte i lokaler, der er større og bedre egnede til teateraktiviteterne, samt ligger tættere på Slagelse Teater, hvor øveaftener og –weekender foregår i Det lille teater og gymnastiksal. Slagelse Kommune arbejder løbende på at kunne tilbyde foreningen lån eller leje af kommunale lokaler, der udelukkende kan anvendes af foreningen, men det har ikke været muligt at finde lokaler, der egner sig til teateraktiviteterne.
Musicalscenens budget 2020 er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Musicalscenen modtog i 2019 et driftstilskud på 105.000 kr.
Foreningens regnskab for 2018 viser et overskud på ca. 45.000 kr. og en egenkapital på ca. 57.000 kr.
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål beskriver, at foreninger kan blive pålagt at betale overskud af tilskud tilbage. Foreningen havde et underskud på ca. 105.000 kr. i 2017 og har brug for en vis likviditet til fx forudbetalinger af royalty til forestillinger og investeringer i udstyr m.m. og derfor kræves overskuddet fra 2018 ikke tilbagebetalt, men anvendes til at sikre foreningens økonomiske råderum.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 110.000 kr. i driftstilskud for 2020
b)    bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2020
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Musicalscenen understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Fokusområdet Frivillighed og professionalisme understøttes af foreningens aktiviteter, der til daglig udelukkende er båret af frivillig arbejdskraft, men hvor der ved enkelte opsætninger hyres fx professionel korleder/kapelmester, der arbejder sammen med de frivillige aktører. Fokusområdet Børn og Unge understøtter foreningen ved inddragelse af børn og unge i forestillingerne – senest udvidet mulighed for deltagelse i juleforestillingen. Fokusområdet Kultur i det offentlige rum bidrager foreningen til via deltagelse i bl.a. Skt. Michaels Nat og fra og med 2019 i De Dødes Nat med ”Escape Room” i VestSjællandscentret.
Herudover lever foreningens aktiviteter op til kommunens vision om øget bosætning og vækst via alsidige, attraktive oplevelser for borgerne, både som aktive deltagere og som publikum.
Foreningens aktiviteter har en høj grad af egenfinansiering i form af billetsalg, sponsorer og medlemmernes kontingent. Foreningen afholder samtlige udgifter til husleje og driftsudgifter, hvor andre foreninger som supplement til driftstilskud får stillet kommunale lokaler gratis til rådighed.
Administrationen indstiller, at foreningen får bevilget tilskud på 110.000 kr. i 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14% indstilles et reduceret tilskud på 94.600 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 94.600 kr. i driftstilskud til Musicalscenen i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2019:
Fraværende: 
Udsat til januarmøde.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med 110.000 kr.

9. Driftstilskud 2020: Nærradio Korsør (B)

9.     Driftstilskud 2020: Nærradio Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2019-70184               Dok.nr.: 330-2019-411612                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Nærradio Korsør søger om driftstilskud på 120.000 kr. i 2020.
Baggrund
Nærradio Korsør er i slutningen af 2018 udvidet med lokalredaktion i Skælskør. Radioen drives af ca. 25 frivillige, som sammen står for udsendelserne inkl. bankospil hver tirsdag aften.
Sendetilladelsen giver mulighed for 50 timers sendetid ugentligt, der udnyttes fuldt ud: 5 timer på hverdage og 10 timer lørdag og søndag.
Teknikken har ændret sig de seneste år, og Nærradio Korsør kan nu høres live via radio på frekvensen 105,7 MHz samt live eller via podcast på internettet. Derudover sendes programmerne live via TV-kanal gennem Korsør Antenneselskab, der dækker hovedparten af Korsør by. På TV suppleres lydsporet af billedinformation, og radioen sender desuden musik resten af døgnet hele ugen.
Radioen sender en bred vifte af programmer, og Kultur- og Fritidsudvalget kan støtte den kulturelle del af sendefladen.
Det er en forudsætning for radioens drift og udsendelser, at der er en stor gruppe frivillige til at producere og sende udsendelser. Arbejdet med at udvide programrækken til også at omfatte Skælskørområdet har krævet en del forarbejde, og der arbejdes fortsat aktivt på at tiltrække flere frivillige, også gerne unge.
Slagelse Kommune stiller lokaler gratis til rådighed for Nærradio Korsør i Korsør Kulturhus og i det tidligere rådhus i Skælskør på Sorøvej/Næstvedvej.
Nærradio Korsørs budget for 2020 er vedlagt som bilag. Der budgetteres med et underskud på 2.000 kr., hvis det ansøgte tilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges.
Nærradio Korsør modtog i 2019 driftstilskud på 150.000 kr.
Foreningens regnskab for 2018 viser et overskud på ca. 6.000 kr.
Tilskud fra Mediesekretariatet bevilges under forudsætning af, at et evt. overskud over 10.000 kr. skal modregnes i årets tilskud. Derfor har foreningen en begrænset opsparing.
Aftale om kulturel del af sendefladen
Tilskud fra Puljen til kulturelle formål kan kun bevilges til den del af lokalradioens aktiviteter, der har et kulturelt formål og sigte.
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har i de seneste år indgået aftale med Nærradio Korsør, som konkret viser de aktiviteter med kulturelle formål, som lokalradioen modtager tilskud til. Aftalen er etårig for at sikre en fortsat dynamisk udvikling, samt at aftalen er tidssvarende. Aftalen har tidligere været baseret på, at den kulturelle del af sendefladen skulle udgøre en vis procentdel af den samlede sendetid, men fra og med 2019 fokuseres mere overordnet på programmer med kulturelt indhold, generel formidling af kulturaktiviteter samt arbejdet med at drive radioen som grundlag for disse udsendelser.
Det fremgår af aftalen, at Nærradio Korsør er forpligtet til løbende at indsende dokumentation i form af oversigt over den kulturelle del af sendefladen. Dette er sket i henhold til aftalen, og oversigterne har løbende været fremlagt til udvalgets orientering og er vedhæftet som bilag.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 120.000 kr. i driftstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2020
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Radioen dækker aktiviteter i Korsørområdet og siden efteråret 2018 også Skælskørområdet.
Nærradio Korsørs aktiviteter i form af den kulturelle del af sendefladen understøtter hovedsageligt ét af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål: Fokusområdet Arrangementer med lokalt særpræg understøttes af, at radioen sender live fra en række kulturarrangementer.
Kulturafdelingen vurderer, at Nærradio Korsør opfylder aftalens forpligtigelser i relation til den indgåede aftale. Ud fra rapporteringerne for 1.-3. kvartal 2019 vurderer Kulturafdelingen, at den kulturelle del af sendefladen bidrager væsentligt til at profilere og sætte fokus på kulturlivet i kommunen. Kulturafdelingen har løbende drøftet rapporteringerne med Nærradio Korsør i forhold til, hvilke udsendelser der kan kendetegnes som ”kulturelle”, og radioen udformer fremadrettet rapporteringerne, så de kulturelle aktiviteter fremgår separat, og øvrige udsendelser om fx erhvervsdrivende, folketingsvalg, trafik, brandregler, autisme m.m. medtages til generel orientering om radioens mange aktiviteter.
Forslag til aftale med Nærradio Korsør for 2020 er vedlagt som bilag.
Kulturafdelingen anbefaler et tilskud på 120.000 kr., hvilket er på samme niveau som afdelingens indstilling i de foregående år, men efter reduktion af tilskuddet med 14% indstilles et reduceret tilskud på 103.200 kr. i 2020.
Kulturafdelingen har i 2019 være i dialog med foreningen for at afklare andre muligheder for tilskud. Foreningen arbejder på øgede indtægter fra reklamesalg ved transmissionen via tv og undersøger mulighederne for støtte til socialøkonomiske aktiviteter og tiltag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 103.200 kr. i tilskud til Nærradio Korsør i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2019:
Fraværende: 
Udsat til januarmøde.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med 120.000 kr.

10. Driftstilskud 2020: Skælskør Billedskole (B)

10.   Driftstilskud 2020: Skælskør Billedskole (B)

Sagsnr.: 330-2019-70489               Dok.nr.: 330-2019-415762                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør Billedskole søger om 215.750 kr. i driftstilskud i 2020.
Baggrund
Skælskør Billedskole tilbyder billedskoleforløb for Slagelse Kommunes børn og unge samt ferie- og kultureventworkshops også rettet mod turister. Billedskolen har indsendt driftstilskudsansøgning på både forløb og workshops. Da Byrådet har afsat midler til en pulje til børn og unges møde med kunsten, har Kulturafdelingen vurderet, at det er relevant at opdele ansøgningen i to, således at ansøgningen om tilskud til billedskoleforløb på 156.000 kr. behandles ift. retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, og ansøgningen om tilskud til workshops på 59.750 kr. behandles ift. retningslinjerne for Puljen til børn og unges møde med kunsten. Begge tilskud behandles i denne sag.
Skælskør Billedskoles formål er at stimulere glæden ved billedskabende arbejde og sikre børns mulighed for kreativ udfoldelse gennem professionel undervisning i billed- og formanalyse, kunstforståelse mv. Der undervises inden for en bred vifte af kunstformer og stilarter.
Billedskolen er et anderledes læringstilbud, end det børn og unge får i skolen. Her er der tid til fordybelse og til at undre sig sammen, og der er støtte og sparring ift. den kunstneriske proces.
For at skabe engagement hos eleverne lægger billedskolen vægt på, at eleverne skal inspireres. Det sker i den daglige undervisning ved, at den varetages af professionelle undervisere – kunstnere, designere eller undervisere med kunstpædagogisk faglighed – som brænder for formidling af deres fag. Billedskolen mener, det er vigtigt, at eleverne både møder kunsten og kulturen i nærmiljøet og nationalt. Derfor tager de på tur i nærmiljøet og til de store kunstmuseer. Tidligere har billedskolen derfor besøgt Brandts i Odense, Louisiana i Nordsjælland og Statens Museum for Kunst i København. Oplevelser, der inspirerer eleverne i deres eget kunstneriske arbejde.
I Skælskør Billedskole prioriterer de at have plads til børn og unge i et bredt aldersspænd. Billedskolen oplever, at yngre elever end tidligere ønsker at være med, og flere ældre elever ønsker også at fortsætte i billedskolen for at holde fast i deres interesse for kreative processer. Derfor er det også nødvendigt med tre undervisere på holdene for at imødekomme de meget forskellige behov fra de forskellige aldersgrupper. Samtidig er der på billedskolens hold plads til 30 elever, hvilket kræver flere undervisere.
Skælskør Billedskole oplever god tilslutning fra både Skælskør og opland, men også fra andre områder af kommunen.
Skælskør Billedskole planlægger at opretholde samme høje aktivitetsniveau som sidste år. Se overblik over programmet for 2020 i bilaget Skælskør Billedskole: Ansøgning 2020.
Billedskolen afholder et forårsforløb og et efterårsforløb samt sammenlagt 20 dages ferie- og kultureventsworkshop.
Skælskør Billedskoles budget for 2020 er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Skælskør Billedskole blev i 2019 tildelt i alt 215.800 kr. i tilskud.
156.000 kr. i driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål og 59.800 kr. i tilskud til ferie- og kultureventsworkshop fra Puljen til børn og unges møde med kunsten (tidligere kaldet Billedskolepuljen til særlige aktiviteter).
Skælskør Billedskoles regnskab for 2018 viser et underskud på 6.765 kr.
Skælskør Billedskole havde ved regnskabets afslutning i 2018 en egenkapital på 22.565 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 156.000 kr. i driftstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2020.
c)    bevilge de ansøgte 59.800 kr. i tilskud fra Puljen til børn og unges møde med kunsten til ferie- og kultureventsworkshop.
d)    bevilge et andet beløb i tilskud fra Puljen til børn og unges møde med kunsten til ferie- og kultureventsworkshop.
e)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Forløb
Kulturafdelingen vurderer, at Skælskør Billedskole understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Fokusområdet Børn og Unge understøttes af Skælskør Billedskoles aktiviteter, hvor kommunens børn og unge får mulighed for selv at udforske og eksperimentere med forskellige former for kunstneriske udtryksformer. Oplevelser, der kan vække deres interesse for kunst og kultur.
Fokusområdet Frivillighed/ikke-professionelle og professionalisme understøtter Skælskør Billedskole ved at tiltrække professionelle kunstnere som undervisere på billedskolen. Det betyder, at billedskolen kan tilbyde en kreativ og kunstnerisk aktivitet af høj faglig kvalitet, hvor børn og unges kunstneriske færdigheder udvikles gennem mødet med en professionel kunstner.
Foreningens drift lever op til retningslinjernes fokus på egenfinansiering, da en del af driften finansieres ved deltagerbetaling. Kulturafdelingen opfordrer billedskolen til fremover at afsøge mulighederne for sponsorater, f.eks. fra det lokale erhvervsliv i forbindelse med forplejning til fernisering og forløb.
Skælskør Billedskole har både store hold i forløbene, op til 30 elever og stor aldersspredning på deltagerne. Derfor er der et behov for 3 undervisere på hvert hold.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Skælskør Billedskole bevilges et driftstilskud på 156.000 kr. i 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14% indstilles et reduceret tilskud på 134.160 kr. i 2020.
Workshop
Skælskør Billedskoles workshops understøtter Puljen til børn og unges møde med kunstens formål ved at skabe aktiviteter, der giver børn og unge mulighed for et undersøgende og sansende møde med kunsten. Billedskolen inddrager professionelle kunstnere, herunder Kunstnerlavet KIT, som undervisere på workshops.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Skælskør Billedskole bevilges et tilskud på 59.800 kr. til særlige aktiviteter i form af workshops i 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 134.160 kr. i driftstilskud til Skælskør Billedskole i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 59.800 kr. i tilskud til Skælskør Billedskoles workshops i 2020 fra Puljen til børn og unges møde med kunsten.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2019:
Fraværende: 
Udsat til januarmøde.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt bevilling på 140.000 Kr.
At 2: Godkendt.
Udvalget opfordrer Billedskolen til at undersøge muligheden for at reducere lønudgifterne med henblik på ansøgning i 2021 og fremover eventuelt at finde supplerende ekstern finansiering samt øge elevtallet.

11. Driftstilskud 2020: Skælskør Marinegarde (B)

11.   Driftstilskud 2020: Skælskør Marinegarde (B)

Sagsnr.: 330-2019-71872               Dok.nr.: 330-2019-505370                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør Marinegarde søger om 295.000 kr. i driftstilskud i 2020.
Baggrund
Siden 1970 har Skælskør Marinegarde underholdt ved diverse arrangementer i Skælskør og omegn og tilbudt børn og unge undervisning i musik, march og tattoo.
Skælskør Marinegarde har et fokus på gardernes musikalske udvikling, og derfor søger de at skabe muligheder både for de elever, der ønsker mere tid til fordybelse og flere udfordringer, samt de nye, mindre elever, der modtager undervisning i grundforståelse af musikken.
Men også det sociale og det frivillige engagement vægtes utroligt højt i garden. Eleverne inddrages f.eks. i diverse udvalg som nodeudvalg, sociale medier-udvalg, eventudvalg og i bestyrelsen. Målet er at udvikle elever, der i fremtiden kan stå for den fortsatte drift og udvikling af garden. Marinegarden lægger stor vægt på, at der skal være plads til alle i garden. De ”store” tager sig derfor også af de ”små” – alle skal være med, uanset om de allerede er dygtige eller på vej. Garden rummer da også elever i et bredt aldersspænd mellem 4-23 år.
Marinegarden deltager i en række lokale arrangementer, f.eks. Keramikfestivalen, Kulturel Folkefest, Børnefugleskydning o.l. og har et tæt samarbejde med Skælskør Erhvervsforening. Gennem denne deltagelse ønsker marinegarden at medvirke til at skabe liv i Skælskør by og repræsentere Slagelse Kommune på bedste vis. Til andre arrangementer lægger marinegarden uniformerne på hylden og leger med for at vise, hvad musikken og garderlivet også er.
Skælskør Marinegarde planlægger derudover en storstilet fejring af deres 50 års jubilæum i 2020. Garden ønsker at invitere andre garder til fejringen, der skal indeholde marcher i Skælskør, koncerter eller show på Borreby Teater for alle interesserede samt festmiddag for alle inviterede bygarder, samarbejdspartnere og selvfølgelig tidligere og nuværende garder.
Fejringen har et særskilt budget, hvor der budgetteres med udgifter på 247.170 kr., som planlægges finansieret gennem sponsorater, fonde o.l.
Skælskør Marinegarde har pt. 35 medlemmer. De fleste medlemmer betaler 280 kr. om måneden. De seks små superholdselever betaler dog kun 100 kr. om måneden.
Skælskør Marinegardes budget for 2020 er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Skælskør Marinegarde modtager dog også medlemstilskud som folkeoplysende forening. Dette tilskud har garden ikke indregnet i deres budget, da de ikke mener, de kan regne det med på nuværende tidspunkt, da det varierer fra år til år. I 2018 modtog garden 10.025 kr. i medlemstilskud og i 2019 8.855 kr. i medlemstilskud.
Skælskør Marinegarde blev i 2019 tildelt 137.000 kr. i driftstilskud.
Skælskør Marinegardes regnskab for 2018 viser et overskud på 1.676 kr. Garden fik i 2018 110.000 kr. i driftstilskud.
Skælskør Marinegarde havde ved regnskabets afslutning i 2018 en likvid kapital på 233.304 kr.
Kulturafdelingen har de seneste to år foreslået et tilskud opdelt som medlemstilskud og tilskud til aktiviteter, hvilket ville medføre et differentieret tilskud. Kultur- og Fritidsudvalget har dog begge år valgt at sidestille gardernes tilskud – i 2018 modtog begge garder 110.000 kr. i tilskud og 137.000 kr. i 2019.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 290.000 kr. i driftstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Skælskør Marinegarde understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Fokusområdet Børn og Unge understøttes af Skælskør Marinegardes aktiviteter, hvor kommunens børn og unge får mulighed for selv at udforske og eksperimentere med musikken som en kunstnerisk udtryksform. Gardens aktiviteter understøtter samtidig Slagelse Kommunes kulturstrategis ambition om, at alle i en tidlig alder skal møde kunst og kultur og have mulighed for at undersøge, sanse og eksperimentere med selv at skabe kultur.
Fokusområdet Kultur i det offentlige rum understøttes af Skælskør Marinegardes deltagelse i en lang række lokale arrangementer, f.eks. Keramikfestivalen, Kulturel Folkefest, Børnefugleskydning og Juletræstænding. Garden bidrager herigennem til at styrke de autentiske events, der knytter sig til Skælskør. Samtidig bringer marinegarden musikken ud af øvelokalerne og ud, hvor borgerne er.
På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets tidligere beslutninger om at sidestille tilskuddet til Slagelse Garden og Skælskør Marinegarde vurderer Kulturafdelingen, at en sidestilling af tilskuddet baseret på medlemstal vil være den mest hensigtsmæssige løsning. Gennemsnittet af de tildelte tilskud i 2018 og 2019, hvor tilskuddene er blevet sidestillet, er ca. 2.700 kr. per garder. Kulturafdelingen indstiller derfor, at der fremover ydes tilskud på 2.700 kr. per garder til både Slagelse Garden og Skælskør Marinegarde.
For Skælskør Marinegarde vil det betyde et samlet tilskud på 94.500 kr., da de har 35 medlemmer på ansøgningstidspunktet.
Som det er beskrevet i den foregående sag med overblik over ansøgninger om driftstilskud, er Puljen til kulturelle formål reduceret i 2020, og midlerne i puljen muliggør derfor ikke at administrationens indstilling til tilskud imødekommes fuldt ud. Administrationens indstilling af tilskud er derfor reduceret med 14 % for samtlige ansøgninger.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at foreningen får bevilget tilskud på 94.500 kr. i 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14% indstilles et reduceret tilskud på 81.270 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 81.270 kr. i driftstilskud til Skælskør Marinegarde i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2019:
Fraværende: 
Udsat til januarmøde.
Tilføjelser ift. Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen på udvalgsmødet d. 3. december.
Skælskør Marinegarde har tidligere haft en aftale med Slagelse Musikskole om undervisning, men har valgt at stoppe samarbejdet for to år siden, da de ikke var tilfredse med underviserne og ikke selv kunne vælge, hvem der underviste. Gardens udgifter til instruktørlønninger er ifølge Marinegarden de samme i dag, som da det var musikskolen, der leverede noget af undervisningen.
Skælskør Marinegarde vurderer, at et højere kontingent vil betyde, at mange af deres elever ikke længere vil have mulighed for at deltage.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt bevilling på 95.000 kr.
Der ydes herudover et engangstilskud på 16.000 kr. i overgangsbeløb i forbindelse med indførelse af "rygsæksmodellen".
Udvalget ønsker afklaret, om Slagelse Musikskole udbyder undervisning i Skælskør, selv om elevtallet er mindre i Skælskør, og om Slagelse Musikskole har de fornødne kompetencer til de to forskellige korps.

12. Driftstilskud 2020: Slagelse Garden (B)

12.   Driftstilskud 2020: Slagelse Garden (B)

Sagsnr.: 330-2019-70486               Dok.nr.: 330-2019-429737                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Slagelse Garden søger om 145.000 kr. i driftstilskud i 2020.
Baggrund
Slagelse Garden er for børn og unge mellem 9-25 år, der ønsker at udvikle deres musikalske evner gennem det at være med i et uniformeret orkester.
Medlemmerne modtager både enkelt- og samspilsundervisning. Derudover er der både undervisning for trommekorps og march- og tattootræning af kvalificerede undervisere. De yngste medlemmer indgår i gardens Juniororkester, der modtager musikundervisning af Slagelse Musikskole og separat march-træning. Herigennem opnås hurtigere musikalske færdigheder, og deres glæde ved musikken fastholdes. Det kræver heller ingen musikalske forudsætninger at starte i Slagelse Garden, da der er udviklet en grundskole for nye gardere uden musikalsk erfaring.
Sammenhold, fællesskab og glæde er grundstenene i Slagelse Garden.
Det sociale samvær er kernen i garden. Der skal være plads til alle, samtidig med at deltagelsen i garden lærer de unge spilleregler for godt socialt samvær. For at understøtte dette har garden nedsat et trivselsudvalg, der udelukkende beskæftiger sig med trivselsfremmende aktiviteter.
Slagelse Gardens fokus på det sociale fællesskab og høje ambitioner på det musikalske plan lønnede sig ved DM for Bygarder i sommeren 2019, hvor Slagelse Garden blev Danmarks 2. bedste bygarde. Udover den flotte samlede placering fik garden også en 2. plads i konkurrencen for harmoniorkestre, en 2. plads i Tattoo-konkurrencen og en 3. plads i bymarch. Sidst, men ikke mindst, vandt gardens major titlen som Danmarks bedste tamburmajor.
Slagelse Garden deltager både i en lang række lokale arrangementer som f.eks. Sct. Michaels Nat. Derudover gennemfører garden fredagsmarcher i bymidten i maj og juni og deltager ved arrangementer i andre kommuner, hvor Slagelse Garden indbydes. Derudover afholder garden nytårskoncerter i Korsør Kulturhus og i Slagelse Musikhus.
I 2019 afholdte Slagelse Garden en gardercamp i påsken, hvor 21 unge deltog. Der blev både undervist i fløjte, tromme og march. Campen var en stor succes og forventes gentaget i 2020.
Slagelse Garden har pt. 59 medlemmer, der månedligt betaler 290 kr. i kontingent (75 kr. månedligt for medlemmer, der går på efterskole). Derudover er der deltagerbetaling for stævner, ture m.m.
Slagelse Gardens budget for 2020 er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Slagelse Garden blev i 2019 tildelt 137.000 kr. i driftstilskud.
Slagelse Gardens regnskab for 2018 viser et overskud på 20.678 kr. Garden fik i 2018 110.000 kr. i driftstilskud.
Slagelse Garden havde ved regnskabets afslutning i 2018 en egenkapital på 20.867 kr. Derudover har foreningen henlæggelser på i alt 55.000 kr. i 2018 til uniformer og instrumenter. Henlæggelserne er foreningens opsparing, men de er øremærket til de nævnte formål.
Kulturafdelingen har de seneste to år foreslået et tilskud opdelt som medlemstilskud og tilskud til aktiviteter, hvilket ville medføre et differentieret tilskud. Kultur- og Fritidsudvalget har dog begge år valgt at sidestille gardernes tilskud – i 2018 modtog begge garder 110.000 kr. i tilskud og 137.000 kr. i 2019.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 145.000 kr. i driftstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Slagelse Garden understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Fokusområdet Børn og Unge understøttes af Slagelse Gardens aktiviteter, hvor kommunens børn og unge får mulighed for selv at udforske og eksperimentere med musikken som en kunstnerisk udtryksform. Gardens aktiviteter understøtter samtidig Slagelse Kommunes kulturstrategis ambition om, at alle i en tidlig alder skal møde kunst og kultur og have mulighed for at undersøge, sanse og eksperimentere med selv at skabe kultur.
Fokusområdet Kultur i det offentlige rum understøttes af Slagelse Gardens deltagelse i en lang række lokale arrangementer, f.eks. Sct. Michaels Nat, Festugen, fredagsmarcher i bymidten i sommeren og ved arrangementer i andre kommuner, hvor garden indbydes.
Derudover bemærker Kulturafdelingen, at Slagelse Garden har stort fokus på at udvikle deres arbejde og tilbud ved f.eks. at tilbyde gratis prøvemedlemsskaber og igangsætte nye initiativer som et trivselsudvalg og en gardercamp.
Slagelse Gardens fine præstationer ved årets DM er samtidig medvirkende til at skabe positiv opmærksomhed omkring Slagelse Kommune.
På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets tidligere beslutninger om at sidestille tilskuddet til Slagelse Garden og Skælskør Marinegarde vurderer Kulturafdelingen, at en sidestilling af tilskuddet baseret på medlemstal vil være den mest hensigtsmæssige løsning. Gennemsnittet af de tildelte tilskud i 2018 og 2019, hvor tilskuddene er blevet sidestillet, er ca. 2.700 kr. per garder. Kulturafdelingen indstiller derfor, at der fremover ydes tilskud på 2.700 kr. per garder til både Slagelse Garden og Skælskør Marinegarde.
For Slagelse Garden vil det betyde et samlet tilskud på 159.300 kr., da de har 59 medlemmer på ansøgningstidspunktet.
Administrationen indstiller, at foreningen får bevilget tilskud på 159.300 kr. i 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14% indstilles et reduceret tilskud på 136.998 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 136.998 kr. i driftstilskud til Slagelse Garden i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2019:
Fraværende: 
Udsat til januarmøde.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt bevilling på 145.000 kr.

13. Puljen til kulturelle formål - overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud 2020 (E)

13.   Puljen til kulturelle formål - overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud 2020 (E)

Sagsnr.: 330-2019-63641               Dok.nr.: 330-2019-460941                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Som baggrund for Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af de enkelte ansøgninger om aktivitetstilskud i 2020 giver denne sag et samlet overblik over ansøgningerne, indstillinger for 2020 og sammenligning med 2019, forslag til beslutningsprocessen samt en beskrivelse af principperne for Kulturafdelingens vurdering af ansøgningerne.
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage orienteringen og overblikket til efterretning.
Baggrund
Fra Puljen til kulturelle formål kan der søges om tilskud til kulturelle aktiviteter enten som driftstilskud eller som aktivitetstilskud:
Driftstilskud defineres som tilskud til foreningers daglige drift som ramme for aktiviteterne.
Aktivitetstilskud defineres som tilskud til aktiviteter, hvor der kan være tale om en enkeltstående aktivitet, eksempelvis ét foredrag, eller en række af aktiviteter med indbyrdes sammenhæng, eksempelvis en foredragsrække.
Udvalget skal på dette møde tage stilling til ansøgninger om aktivitetstilskud for 2020. Aktivitetstilskud kan søges løbende igennem året, og i lighed med tidligere år må det forventes, at der modtages flere ansøgninger efter den første ansøgningsfrist.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle og turismefremmende aktiviteter.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Forslag til beslutningsproces
I de efterfølgende sager præsenteres de enkelte ansøgninger enkeltvis til udvalgets beslutning. Denne sag giver mulighed for at drøfte de enkelte sager og foretage en overordnet prioritering ud fra et samlet overblik, inden udvalget tager endelig stilling til de konkrete ansøgninger.
Økonomi
Puljen til kulturelle formål for 2020 udgør kr. 2.150.064 kr. inkl. tilbagebetalte overskud af tilskud fra 2019.
Udvalget behandler både ansøgninger om driftstilskud og aktivitetstilskud på dette møde. Der er indkommet ansøgninger for i alt 2.707.598 kr., som det fremgår af bilaget.
Sidste år bevilgede udvalget ca. 900.000 kr. i driftstilskud og ca. 1.675.000 kr. i aktivitetstilskud, i alt ca. 2.575.000 kr.
Da puljen er reduceret, er det ikke muligt fuldt ud at imødekomme Kulturafdelingens indstillinger i 2020. I forlængelse af sagsbehandlingen af ansøgninger indstiller Kulturafdelingen som udgangspunkt drifts- og aktivitetstilskud for ca. 2,45 mio. kr.; dette beløb er ca. 300.000 kr. højere end puljens samlede beløb. I denne sag indstiller Kulturafdelingen aktivitetstilskud i 2020 for ca. 1,58 mio. kr., som overstiger puljens midler. Der vil således ikke være midler til efterfølgende ansøgninger om aktivitetstilskud.
På baggrund af kulturstrategiens mål om et aktivt og varieret kulturliv vurderer Kulturafdelingen, at en ligelig reduktion i samtlige tilskud vil være den bedste model for at muliggøre tilskud til flest mulige aktører; det er ikke umiddelbart muligt at reducere enkelte ansøgeres tilskud væsentligt højere end andres. Kulturafdelingens indstilling af tilskud er derfor reduceret med 14 % for samtlige ansøgninger. De konkrete beløb, både de beløb, Kulturafdelingen indstiller, og de reducerede indstillede beløb, fremgår af sagerne.
Som konsekvens af de reducerede tilskud må det forventes, at flere aktører ikke kan afvikle alle planlagte aktiviteter og arrangementer, og dette vil indgå i Kulturafdelingens vurdering af foreningernes regnskab og beretninger for 2020.
Principper for Kulturafdelingens vurdering af ansøgningerne
Kulturafdelingen har vurderet ansøgningerne ud fra retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020 samt Visionen for Slagelse Kommune.
Der foretages en samlet vurdering af den enkelte forenings økonomi ud fra: Regnskab for tidligere år, budgettet for det kommende år samt den planlagte drift og aktiviteter. I vurderingen af foreningernes budget for 2020 har Kulturafdelingen lagt vægt på, at budgetterne så vidt muligt skal balancere inklusiv driftstilskuddet fra Slagelse Kommune. Det medfører, at der som hovedregel ikke bevilges tilskud, hvis projektet hviler i sig selv uden kommunalt tilskud, og at driftstilskuddet reduceres med et budgetteret overskud. Derudover bliver foreninger med overskud på mere end 10 % af tilskud fra det seneste års regnskab bedt om at betale overskuddet tilbage, når regnskabet modtages.
Retningslinjer for Puljen til kulturelle formål
Retningslinjerne, som udvalget har vedtaget for 2020, er vedhæftet som bilag.
Formålet med retningslinjerne er at understøtte Slagelse Kommunes kulturstrategi, vedtaget i efteråret 2019.
De overordnede principper i retningslinjerne er:
·         Kultur i det offentlige rum
·         Børn og unge
·         Arrangementer med lokalt særpræg
·         Frivillighed/Professionalisme
Derudover er der nogle generelle prioriteringer for tildelingen af midler:
·         Understøtte kommunens visioner – såsom erhvervsudvikling, uddannelse og oplevelser, turismepolitik og ø-politik.
·         Egen/anden finansiering
·         Traditionsbunden aktivitet
Overblik over ansøgninger
Ansøgninger om aktivitetstilskud på over 50.000 kr. forelægges udvalget til beslutning på dette møde i henhold til kompetenceplanen. Ansøgninger om aktivitetstilskud på eller under 50.000 kr. behandles administrativt, og Kulturafdelingen behandler disse sager i forlængelse af udvalgets beslutning i denne sag.
Ansøgningerne fremgår af den vedhæftede oversigt. Af praktiske hensyn rundes indstillede beløb op til nærmeste 100 kr.
Af oversigten fremgår det ansøgte beløb, Kulturafdelingens indstilling, det reducerede tilskud samt det bevilgede tilskud i 2019. Ansøgninger, der behandles administrativt, er markeret med gråt. Ansøgningerne er grupperet i temaer. Ansøgningerne vurderes individuelt, så foreninger i samme gruppe kan ikke umiddelbart ligestilles eller sammenlignes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Udvalget tager overblik og orientering til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Taget til efterretning, idet de administrative bevillinger under 50.000 kr. gives med de indstillede beløb uden reduktioner (14 %).

14. Aktivitetstilskud 2020: Korsør Picnickoncerter (B)

14.   Aktivitetstilskud 2020: Korsør Picnickoncerter (B)

Sagsnr.: 330-2019-75966               Dok.nr.: 330-2019-460034                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Korsør Picnickoncerter har eksisteret i 16 år og afholder koncerter på Korsør Fæstning i løbet af sommeren. Der afholdes hvert år 10 koncerter med solister og bands inden for dansk top, rock, blues – musik, som publikum kan synge med på.
Der er gratis adgang til koncerterne, og publikum køber mad og drikkevarer i arrangørernes boder eller medbringer det selv. Foreningens fortjeneste ved dette salg bidrager til koncerterne det efterfølgende år. Herudover får foreningen i varierende omfang tilskud fra sponsorer.
På grund af de særlige forhold omkring fortidsmindefredning på Korsør Fæstning stiller Kultur- og Fritidsudvalget mobilscene gratis til rådighed for kulturelle aktiviteter på området. Udgiften i 2019 beløb sig til ca. 60.000 kr. som et indirekte tilskud. Herudover står foreningen selv for lydanlæg m.m.
Budget for Picnickoncerterne i Korsør 2020 er vedlagt som bilag.
I 2019 modtog Korsør Picnickoncerter et tilskud på 42.000 kr.
Foreningens regnskab viser et underskud på ca. 8.300 kr. i 2019. Foreningen har en likvid kapital på ca. 70.000 kr. ved udgangen af 2019.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de ansøgte 70.000 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at koncerterne og foreningens aktiviteter falder ind under fokusområdet: Kultur i det offentlige rum, da aktiviteten foregår i ”Gryden” på Korsør Fæstning. Arrangementerne er en velkendt og populær aktivitet, der er med til at skabe liv i Korsør i sommermånederne, og som bidrager til udbuddet af oplevelser i kommunen.
Derudover er der tale om en traditionsrig aktivitet med et stort publikum i alle aldre, arrangeret af en lokal forening. Picnickoncerterne fremmer og bevarer lokale traditioner i form af at være en kulturel aktivitet, der nyder stor lokal opbakning, og koncerterne er en tradition, der appellerer til både lokale borgere og gæster samt turister.
Foreningen har en høj grad af egenfinansiering gennem salg af mad og drikke, og foreningen er dermed i tråd med udvalgets fokus på dette område.
Foreningen søger et væsentligt højere tilskud end tidligere år, da foreningen oplever, at udgifterne til bands, lydudstyr og renovation er stigende.
Administrationen anbefaler, at foreningen åbner sig yderligere mod segmentet af udenlandske turister gennem markedsføring af arrangementerne på engelsk og evt. tysk.
Kulturafdelingen anbefaler på baggrund af en samlet vurdering, at foreningen får bevilget tilskud på 70.000 kr. til aktiviteterne i 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 60.200 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 60.200 kr. i aktivitetstilskud til Picnickoncerterne i Korsør i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med en bevilling på 70.000 kr.

15. Aktivitetstilskud 2020: Picnicforeningen i Slagelse (B)

15.   Aktivitetstilskud 2020: Picnicforeningen i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2019-80383               Dok.nr.: 330-2019-475964                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Picnickoncerterne i Slagelse har i 2020 deres 24. sæson med koncerter i Slagelse Lystanlæg. Der afholdes hvert år 10 koncerter, primært lokal musik med tilknytning til Slagelse Kommune.
Der er gratis adgang til koncerterne. Publikum medbringer selv mad og drikkevarer, da konceptet har fokus på netop picnicprincippet. Foreningen afholder selv udgift til leje af scene.
Foreningen havde ved årets udgang knap 300 medlemmer, som betaler 100 kr. årligt i kontingent. Derudover indsamler foreningen donationer under koncerterne, hvor publikum kan lægge penge i ”syltetøjsglasset”. Derudover får foreningen støtte fra sponsorer, og antallet af sponsorer er øget fra år til år. Dette giver foreningen en indtægt, som er uafhængig af sommervejret. Foreningen har i de seneste år arbejdet aktivt med markedsføring og brug af sociale medier.
Budgettet for Picnickoncerterne i Slagelse er vedlagt som bilag. Budgettet viser et underskud inkl. ansøgt tilskud på 4.750 kr.
I 2019 modtog Picnickoncerterne i Slagelse et tilskud på 60.000 kr.
Foreningens regnskab for 2018 viser et overskud på ca. 2.000 kr. Foreningen har en kontant beholdning på ca. 44.000 kr. ved udgangen af 2018.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle og turismefremmende aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de ansøgte 60.000 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at koncerterne og foreningens aktiviteter falder ind under fokusområdet: Kultur i det offentlige rum. Arrangementerne er en velkendt og populær aktivitet, der er med til at skabe liv i Lystanlægget i Slagelse i sommermånederne, og som bidrager til udbuddet af oplevelser i kommunen.
Derudover er der tale om en traditionsrig aktivitet med et stort publikum i alle aldre, arrangeret af en lokal forening. Picnickoncerterne fremmer og bevarer lokale traditioner i form af at være en kulturel aktivitet, der nyder stor lokal opbakning, og koncerterne er en tradition, der appellerer til såvel turister som lokale borgere og gæster.
Foreningen har en høj grad af egenfinansiering fra deltagere og sponsorer og er dermed i tråd med udvalgets fokus på dette område.
Foreningen oplever, at antallet af gæster har udvidet sig væsentligt, og foreningen har derfor udgifter til større lydanlæg samt øgede KODA-afgifter for musikken. Foreningen har derfor fra 2019 søgt højere tilskud end tidligere år.
Kulturafdelingen anbefaler, at foreningen åbner sig yderligere mod segmentet af udenlandske turister gennem markedsføring af arrangementerne på engelsk og evt. tysk.
Som det er beskrevet i den foregående sag med overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud, er Puljen til kulturelle formål reduceret i 2020, og midlerne i puljen muliggør derfor ikke, at administrationens indstilling til tilskud imødekommes fuldt ud. Administrationens indstilling af tilskud er derfor reduceret med 14 % for samtlige ansøgninger.
Kulturafdelingen indstiller på baggrund af den store publikumssucces og de deraf følgende ekstra omkostninger, at Picnicforeningen i Slagelse Lystanlæg bevilges et aktivitetstilskud på 60.000 kr. for 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 51.600 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 51.600 kr. i aktivitetstilskud til Picnicforeningen i Slagelse Lystanlæg i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med en bevilling på 60.000 kr.

16. Aktivitetstilskud 2020: Korsør Koncerterne (B)

16.   Aktivitetstilskud 2020: Korsør Koncerterne (B)

Sagsnr.: 330-2019-64219               Dok.nr.: 330-2019-460377                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Korsør Koncerterne søger 89.005 kr. i aktivitetstilskud i 2020.
Baggrund
Korsør Koncerterne søger om tilskud til 9 koncerter i Kongegaarden samt til dobbeltkoncert med Flakkebjerg Symfoniorkester og Copenhagen Phil.
Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til og forståelsen for den klassiske og ny kompositionsmusik. Foreningen beskriver koncerterne som professionelle koncerter på højt kunstnerisk niveau med kendte/berømte danske og udenlandske solister og ensembler, herunder unge vindere fra Steinway-festivalerne.
Koncerterne afvikles i Kongegaarden i løbet af hele året, oftest fredag aften eller søndag eftermiddag. 2020 er foreningens 24. sæson.
Foreningen har i en årrække samarbejdet med Copenhagen Phil om klassiske koncerter, og i 2020 planlægger foreningen en koncert i et samarbejde mellem Flakkebjerg Skoles Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Arrangementet har Sigurd Barrett som konferencier.
Korsør Koncerternes budget for 2020 er vedlagt som bilag. Foreningen budgetterer med et underskud på 16.000 kr., som finansieres af foreningens egenkapital.
Korsør Koncerterne modtog ikke direkte tilskud i 2018, men afviklede aktiviteterne i samarbejde med Kongegaardsfonden.
Foreningens regnskab for 2018 viser et overskud på ca. 19.000 kr. Nytårskoncerten med Copenhagen Phil gav underskud, da foreningen ikke var opmærksom på udgifter til moms. Kulturafdelingen kan ikke se, at udgifter og indtægter indgår i det samlede regnskab for foreningen. Foreningen har en egenkapital på ca. 175.000 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de ansøgte 89.005 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Korsør Koncerternes arrangementer fremmer og bevarer lokale traditioner i form af at være en kulturel aktivitet, der nyder stor lokal opbakning. Koncerterne er en velkendt tradition i Kongegaarden i Korsør året rundt og bidrager til udbuddet af oplevelser i kommunen.
Det er Kulturafdelingens vurdering, at koncertrækken i Kongegaarden ikke direkte understøtter fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål: Kultur i det offentlige rum, Børn og unge, Arrangementer med lokalt særpræg og Frivillighed/Professionalisme. Men da der er tale om en traditionsrig aktivitet med et stort publikum, arrangeret af en lokal forening, anbefaler Kulturafdelingen, at udvalget bevilger tilskud til foreningen på baggrund af foreningens lokale forankring og tradition.
Dobbeltkoncerten med Flakkebjerg Symfoniorkester og Copenhagen Phil lever i høj grad op til puljens fokusområde Børn og unge, da eleverne er medvirkende i koncerten og gennem samspillet med det professionelle orkester får en oplevelse af mulighederne for at blive professionel musiker.
Foreningen har en høj grad af egenfinansiering gennem billetindtægter, og foreningen er dermed i tråd med udvalgets fokus på dette område.
Kulturafdelingen anbefaler, at foreningen får bevilget tilskud på 89.005 kr. til aktiviteterne i 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 76.626 kr. i 2020.
Tilskuddet er ikke opdelt eller øremærket til koncertrækken eller til dobbeltkoncerten. Tilskuddet bevilges som en samlet bevilling til foreningens aktiviteter i løbet af året. Når foreningen indsender beretning og regnskab for 2020, vurderes årets overskud/underskud samlet i forhold til regnskab for alle aktiviteterne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 76.626 kr. i aktivitetstilskud til Korsør Koncerterne til ni koncerter samt koncert i samarbejde med Cph. Phil. og Flakkebjerg Skole i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med en bevilling på 60.000 kr. Udvalget opfordrer til, at der skaffes yderligere entréindtægter.

17. Aktivitetstilskud 2020: Borreby Teaters Fond (B)

17.   Aktivitetstilskud 2020: Borreby Teaters Fond (B)

Sagsnr.: 330-2019-77218               Dok.nr.: 330-2019-460552                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Borreby Teaters Fond søger om tilskud på i alt 193.400 kr. til aktiviteter i 2020.
Baggrund
Borreby Teater, Skælskør, er etableret i 2012. Teatret afvikler historiske events med inddragelse af frivillige og producerer forestillinger i et samspil mellem professionelle og frivillige.
Borreby Teaters Fond søger tilskud til de kulturelle aktiviteter, der afvikles på Borreby Teater.
Borreby Teater søger om tilskud på 193.400 kr. til ”Rædslernes Borg” og ”Høstfesten” i 2020.
Aktiviteterne og budget for disse er nærmere beskrevet i bilagene. Øvrigt behov for tilskud tilvejebringer teatret via fonde og sponsorater.
Rædslernes Borg er afviklet flere gange med undtagelse af 2017. Forestillingen spilles ude og inde i efterårsferien og formidler kulturhistoriske hændelser og personer fra området.
Høstfesten blev spillet første gang i 2018. I 2020 er antal forestillinger øget fra 9 til 12 – tre forestillinger i fire weekender. Da publikum er begejstrede for at danse under/efter forestillingen reserveres mere plads til dette og dermed færre siddepladser/billetter. Forestillingen kaldes også Det store Morten Korch Show og udføres som totalteater med ny fortolkning af de folkekære Morten Korch-film.
I 2019 modtog Borreby Teater aktivitetstilskud på 193.400 kr. til de to aktiviteter.
Foreløbige regnskaber for Høstfesten 2019 og Rædslernes Borg 2019 er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan                                         
a.    bevilge de ansøgte 193.400 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b.    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c.    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at de to aktiviteter, som Borreby Teater søger tilskud til, understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål:
·         Rædslernes Borg understøtter fokusområdet Arrangementer med lokalt særpræg, da arrangementet er en autentisk event, der tager udgangspunkt i Borreby Herreborgs historie og unikke kulturarv. Derudover understøttes fokusområdet Børn og Unge, da eventen især henvender sig til unge og familier, og flere unge medvirker i at skabe forestillingen.
·         Høstfest - Morten Korch Show understøtter også fokusområdet Arrangementer med lokalt særpræg, da der er tale om et Arrangement med lokalt særpræg med fokus på kulturarven og den landbrugstradition, som findes på Borreby Herregaard. Derudover understøttes fokusområdet Frivillighed/Professionalisme, da både frivillige og professionelle teateraktører medvirker i forestillingen, således at der sker en stor udvikling og udveksling af færdigheder omkring skuespil og opsætning. Fokusområdet Børn og Unge understøttes også, da unge frivillige ned til 11 år deltager og introduceres til teaterlivet som medvirkende.
Kulturafdelingen vurderer, at kommunen rummer mange muligheder for arrangementer med lokalt særpræg med fokus på områdets rige kulturarv; her har Borreby Teater et stort potentiale som aktiv aktør i forhold til at aktivere og formidle områdets kulturarv og historie.
Kulturafdelingen anbefaler, at udvalget bevilger de ansøgte 193.400 kr. til to autentiske events på Borreby, men efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 166.324 kr. i 2020.
Borreby Teater Fond har tidligere fået driftstilskud, men har de seneste år fået aktivitetstilskud. Fonden afvikler fx en række kommercielle arrangementer, så kommunen kan ikke støtte den samlede drift, og aktivitetstilskuddet er derfor øremærket til de konkrete kulturelle aktiviteter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 166.324 kr. i aktivitetstilskud til Borreby Teaters Fond i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med en bevilling på 180.000 kr. Udvalget forventer, at der arbejdes videre på, at egenindtægterne forøges.

18. Aktivitetstilskud 2020: Metal i Byen (B)

18.   Aktivitetstilskud 2020: Metal i Byen (B)

Sagsnr.: 330-2019-77544               Dok.nr.: 330-2019-485981                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Metal i Byen søger 200.000 kr. i aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål i 2020.
Baggrund
Metal i Byen har siden 2017 arbejdet for at skabe flere musikoplevelser i Slagelse Kommune. Metal i Byen skaber arrangementer omkring metalmusik til glæde for både borgere med denne musikinteresse og besøgende. Metalmusik tiltrækker et publikum i alle aldre, som brænder for netop denne genre. 
Musikken leveres af både lokale, nationale og internationale kunstnere. Der sættes både fokus på ny dansk undergrundsmusik og større udenlandske navne, der kan tiltrække flere folk. Metal i Byen håber herved også på at trække turister til byen.
Metal i Byen drives af frivillige kræfter både i bestyrelsen og under arrangementerne.
Metal i Byen indgår i 2020 et samarbejde med Slagelse Musikhus om afholdelse af koncerterne. Musikhuset lægger hus til og står for barsalget, mens Metal i Byen bl.a. booker bands og står for PR.
I 2020 planlægger Metal i Byen at afholde 5-10 koncerter og en eller flere 1-dags-festivaler.
Metal i Byens budget for 2020 er vedlagt som bilag. Der budgetteres med et overskud på 10.000 kr., hvis det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges.
Metal i Byens regnskab for 2018 viste et underskud på 13.145 kr.
Foreningen fik 31.500 kr. i aktivitetstilskud i 2018 og afholdte 4 koncerter.
I 2019 ansøgte foreningen om 150.000 kr. i aktivitetstilskud, men blev bevilget 100.000 kr. Dette beløb blev dog reduceret til 80.350 kr., da der ikke var flere midler tilbage i puljen, da foreningens ansøgning kom til behandling i udvalget.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 200.000 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Metal i Byen understøtter fokusområdet Arrangementer med lokalt særpræg i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Metal i Byens koncerter bidrager til et alsidigt musiktilbud i Slagelse, der i forvejen er kendt som en god musikby. Et alsidigt musikliv bidrager til Slagelses ambition om at være en attraktiv by for studerende og er medvirkende til at udvikle Slagelse som Vestsjællands hovedstad.
Den særlige, mere nicheprægede musikgenre, som Metal i Byen har fokus på, trækker både besøgende til byen, men sikrer også, at de af kommunens borgere, der gerne vil opleve koncerter inden for denne genre, ikke altid behøver at søge andre steder hen.
Foreningens aktiviteter understøtter derfor også kommunens vision om øget bosætning og vækst samt ambitionen om at tiltrække turister til området.
Metal i Byen er et relativt nystartet initiativ, der også har en grad af egenfinansiering i form af både kontingenter og billetindtægter, hvilket er en generel prioritering i vurderingen af ansøgninger til Puljen til kulturelle formål. Metal i Byen har fra start haft en ambition om at blive selvfinansierende, og Kulturafdelingen opfordrede sidste år foreningen til at udvikle på disse aspekter og måske tage kontakt til kommunens erhvervscenter for sparring. Kulturafdelingen har forståelse for, at det kan tage tid at blive etableret som forening og øge egenfinansieringen. Men det er beklageligt, at foreningen både i 2019 og i 2020 søger om 50.000 kr. mere end det ansøgte beløb året før. Det er en 100 % stigning i ansøgte beløb siden 2018 til stort set de samme aktiviteter. Andre indtægter øges ikke tilsvarende.
Kulturafdelingen ser meget positivt på samarbejdet, der er etableret mellem Metal i Byen og Slagelse Musikhus, da musikhuset i højere grad er egnet til denne form for koncerter end f.eks. Det lille teater, hvor foreningen tidligere har afholdt arrangementer.
Dog vurderer Kulturafdelingen, på baggrund af foreningens udfordringer med at få gennemført de planlagte aktiviteter de foregående år, at det er urealistisk for foreningen at gennemføre op til 10 koncerter og derudover 1-dagsfestivaler. Kulturafdelingen opfordrer foreningen til at fokusere på at udvikle aktiviteten uden nødvendigvis at fokusere på en stor mængde koncerter. I udviklingen skal der samtidig være fokus på at udvikle forretningen omkring koncerterne, så potentielt flere koncerter i fremtiden ikke afhænger af et øget kommunalt tilskud.
Som det er beskrevet i den foregående sag med overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud, er Puljen til kulturelle formål reduceret i 2020, og midlerne i puljen muliggør derfor ikke, at administrationens indstilling til tilskud imødekommes fuldt ud. Administrationens indstilling af tilskud er derfor reduceret med 14 % for samtlige ansøgninger.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Metal i Byen bevilges et aktivitetstilskud på 80.000 kr. for 2020 til gennemførelse af 5 koncerter, eller 2-3 koncerter og en 1-dagsfestival. Efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 68.800 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 68.800 kr. i aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål til Metal i Byen i 2020. Tilskuddet ydes til gennemførelse af 5 koncerter, eller 2-3 koncerter og en 1-dagsfestival.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt bevilling på 35.000 kr. for 1. halvår 2020. Udvalget vil behandle ansøgning for 2. halvår, når der foreligger en konkret ansøgning med aktiviteter.

19. Aktivitetstilskud 2020: Skælskør Biografforening "Kosmorama" (B)

19.   Aktivitetstilskud 2020: Skælskør Biografforening "Kosmorama" (B)

Sagsnr.: 330-2019-78743               Dok.nr.: 330-2019-487388                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør Biografforening ”Kosmorama” søger om 97.500 kr. i aktivitetstilskud i 2020.
Baggrund
Kosmorama drives af en gruppe frivillige og engagerede borgere, som sikrer, at der kan vises film i biografen næsten dagligt hele året. I weekender og ferier er der som regel flere film dagligt.
Kosmorama samarbejder med en lang række lokale aktører, bl.a. i forbindelse med oplæg og foredrag i biografen, og ved deltagelse i andre kulturelle aktiviteter i Skælskør. Derudover udvikler biografen løbende nye initiativer til glæde for kommunens borgere.
Udover almindelig biografdrift tilbyder Kosmorama en lang række kulturelle aktiviteter, hvor film på forskellig vis er omdrejningspunktet – f.eks. dokumentarfilm, ballet- og operafilm samt børnefilm med og uden historieoplæsning.
Kosmorama søger tilskud til en række kulturelle aktiviteter i 2020, som samlet udgør 40 filmforevisninger og et nyt initiativ omkring radiobiograf. Rækken af aktiviteter kan ses i bilaget Skælskør Biografforening "Kosmorama": Ansøgning 2020.
Kosmoramas budget for de forventede kulturelle aktiviteter i 2020 er vedlagt som bilag.
Budgettet giver et overskud på 43.900 kr. med det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Et budget med udgifter og indtægter for de kulturelle aktiviteter, som Kulturafdelingen vurderer, at der kan ydes støtte til, er også vedlagt som bilag. Dette budget giver et underskud på 34.950 kr.
Kosmorama blev i 2019 tildelt 60.000 kr. i aktivitetstilskud. 54.000 kr. blev givet i støtte til tre forskellige kulturelle aktiviteter – pyjamas-bio, opera-, ballet- eller anden musikfilm og 2 musikarrangementer i forbindelse med Kulturel Folkefest. Derudover blev der givet et betinget tilskud på 6.000 kr. til fire filmfremvisninger med oplæg/oplevelser, som Kosmorama skulle fremsende beskrivelse af til Kulturafdelingen, når disse arrangementer var planlagt, hvorefter Kulturafdelingen har vurderet muligheden for tilskud ift. retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. De fire arrangementer er afholdt, og midlerne bevilget af Kulturafdelingen.
Kosmoramas regnskab for 2018 viser et overskud på 2.329 kr. I 2018 blev Kosmorama tildelt 58.000 kr. i aktivitetstilskud.
Kosmorama havde ved regnskabets afslutning i 2018 en egenkapital på 169.327 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 97.500 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Kosmorama understøtter fokusområderne Børn og unge og Frivillighed og professionalisme i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Kulturafdelingen vurderer, at der kan ydes støtte til følgende tre aktiviteter:
·         Pyjamas-bio – 6 filmfremvisninger i 2020.
Aktiviteten kobler historiefortælling og film og understøtter børnenes oplevelse af filmen. Aktiviteten lever derved op til princippet om støtte til aktiviteter med børn og unge.
·         Opera- eller balletfilm, samt Dox-bio – 19 fremvisninger i 2020.
Aktiviteten er medvirkende til at sikre et smalt, professionelt kulturtilbud til en målgruppe, der ellers ikke ville have mulighed for at få denne oplevelse. Aktiviteten lever derved op til princippet om støtte til frivillighed og professionalisme.
·         Stemmer i Mørket – Kosmorama afprøver med dette initiativ en ny måde at bruge biografens intime rum.
·         Derudover vurderer Kulturafdelingen, at der kan være mulighed for at støtte de fire filmfremvisninger med oplæg/oplevelse. Da det endnu ikke er planlagt, hvilke type arrangementer der vil blive afholdt i 2020, afventer Kulturafdelingen, i lighed med 2019, nærmere beskrivelse af arrangementerne, før der kan tages stilling til, om disse understøtter fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Kosmorama skal fremsende beskrivelse af arrangementerne til Kulturafdelingen, når arrangementerne er nærmere planlagt, hvorefter Kulturafdelingen vil vurdere arrangementerne ift. retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Skælskør Biografforening ”Kosmorama” bevilges et aktivitetstilskud på 34.950 kr. til kulturelle aktiviteter i 2020 til de ovenover udpegede aktiviteter. Efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 30.057 kr. i 2020.Tilskuddet ydes til filmleje, annoncer, PR, kontorhold og til lokaleomkostninger. Kulturafdelingen og Kosmorama aftalte i 2017, at Kosmorama kan søge om lokaletilskud på 500 kr. i timen til aktiviteter. Disse omkostninger indeholder udgifter til vand, varme, el, administration, forsikring, slid af inventar o.l. Der gives derfor ikke yderligere tilskud til disse poster i Kosmoramas budget for kulturelle aktiviteter.
Aktivitetstilskuddet er øremærket til de udpegede kulturelle aktiviteter. Vurderingen er foretaget ud fra budget for de udpegede aktiviteter, da foreningens eget budget over forventede kulturelle aktiviteter indeholder aktiviteter, som Kulturafdelingen vurderer ikke kan støttes på baggrund af retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Der er ligeledes taget højde for det samlede regnskab for Skælskør Biografforening ”Kosmorama” 2018.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 30.057 kr. i aktivitetstilskud til Skælskør Biografforening ”Kosmorama” i 2020 til de aktiviteter, som Kulturafdelingen har vurderet kan opnå aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
2.    at Skælskør Biografforening ”Kosmorama” skal indsende nærmere beskrivelse af de fire filmfremvisninger med oplæg/oplevelse til Kulturafdelingens vurdering ift. fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med bevilling på 60.000 kr.
At 2: Godkendt.

20. Aktivitetstilskud 2020: Maritime Kulturdage (B)

20.   Aktivitetstilskud 2020: Maritime Kulturdage (B)

Sagsnr.: 330-2019-80588               Dok.nr.: 330-2019-510461                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Maritime Kulturdage i Korsør søger om 305.000 kr. i aktivitetstilskud i 2020.
Baggrund
Maritime Kulturdage i Korsør har siden 2003 været afholdt i uge 34.
Formålet med kulturdagene er at skabe fokus på det maritime miljø i Korsør og dermed også på Slagelse Kommune som en maritim kommune med både en spændende overfartshistorie og mange havne. Med særligt afsæt i det maritime skabes aktiviteter, samvær og oplevelser for hele Vestsjælland, der henvender sig til både børn og voksne.
Maritime Kulturdage drives af frivillige. Derudover deltager bl.a. erhvervslivet i byen, Korsør Havn, Flådestationen, Korsør Produktionsskole, Fiskerihavnen, Korsør Cityforening, Korsør Bykontor, Lystbådehavnen og sejlklubben samt foreninger og institutioner på Korsør Fæstning i kulturdagene.
Maritime Kulturdage deltager derudover i arbejdsgruppen bag Det Maritime Folkemøde, der afholdes om lørdagen i forbindelse med kulturdagene.
De seneste par år har kulturdagene søgt at styrke det maritime islæt og den fysiske sammenhæng mellem de enkelte lokationer, der indgår i kulturdagene. Det har bl.a. betydet en øget sejlads rundt i havnen og et større maritimt fokus fra de deltagende foreninger og institutioner.
Maritime Kulturdage fik i 2019 et tilskud på 230.000 kr., der var en stigning på 40.000 kr. ift. tilskuddet i 2018. Det øgede tilskud blev givet for at styrke sejladsen og dermed styrke kulturdagenes autenticitet.
Maritime Kulturdages budget for 2020 er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Maritime Kulturdages regnskab for 2018 viser et overskud på 6.308 kr.
Maritime Kulturdage havde ved regnskabets afslutning i 2018 en egenkapital på 13.865 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 305.000 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Maritime Kulturdage understøtter fokusområdet Arrangementer med lokalt særpræg i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Maritime Kulturdages store fokus på Korsørs maritime historie, og formidlingen af denne, understøtter fokusområdet Arrangementer med lokalt særprægs målsætning om at styrke arrangementer med indhold, der er autentisk og særligt unikt for kommunen. I dette tilfælde Korsørs maritime historie.
Maritime Kulturdages engagement i Det Maritime Folkemøde er yderligere medvirkende til at styrke denne fortælling.
Maritime Kulturdage har en grad af egenfinansiering, hvilket er en af de generelle prioriteringer i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Kulturafdelingen opfordrer igen i år kulturdagene til at øge egne indtægter, så der i fremtiden kan søges et mindre beløb. Et øget aktivitetsniveau eller større kvalitet i aktiviteten skal samtidig kunne udvikles uden et nødvendigvis større tilskud fra kommunen.
Herudover lever Maritime Kulturdage op til kommunens vision om øget bosætning og vækst ved at skabe alsidige, attraktive oplevelser for borgerne.
Maritime Kulturdage understøtter derudover Slagelse Kommunes ambition om at trække turister til området.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Maritime Kulturdage bevilges et aktivitetstilskud på 230.000 kr. for 2020, men efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 197.800 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 197.800 kr. i aktivitetstilskud til Maritime Kulturdage i Korsør i 2020 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med en bevilling på 230.000 kr.

21. Aktivitetstilskud 2020: Kunstnerlavet KIT - Keramikfestival (B)

21.   Aktivitetstilskud 2020: Kunstnerlavet KIT - Keramikfestival (B)

Sagsnr.: 330-2019-77432               Dok.nr.: 330-2019-514851                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kunstnerlavet KIT søger om 110.000 kr. i aktivitetstilskud til Keramikfestival 2020.
Baggrund
Keramikfestivalen er en årligt tilbagevendende event, der har eksisteret siden 2015. Hver sommer samles keramikere fra både ind- og udland en dag på havnen i Skælskør, hvor der i boder udstilles og sælges keramik. Det første år deltog 30 keramikere. I 2020 forventer KIT, at 80 keramikere vil deltage. I 2019 besøgte over 10.000 gæster Keramikfestivalen ifølge arrangørerne.
Formålet med Keramikfestivalen er mangesidet. Festivalen ønsker at sætte Skælskør på landkortet som kunstnernes by og sætte fokus på kunsten og kulturens betydning for lokalsamfundet. Derudover skabes der videndeling, netværk og forretningsmuligheder, ikke blot for de lokale kunstnere, men også for danske og udenlandske keramikere. Det er desuden vigtigt, at lokalsamfundet inddrages. Det sker både gennem workshops, hvor de besøgende selv får mulighed for at prøve kræfter med keramikken, men også gennem de omkring 100 frivilliges indsats og gennem samarbejde med erhvervslivet og institutionerne i byen. Sidst men ikke mindst er det festivalens ønske at give de mange besøgende udefra en fantastisk oplevelse af Skælskør og af Slagelse Kommune.
Udover de deltagende keramikeres boder ved havnen vil der være workshop, hvor de besøgende kan producere udsmykkede brosten, der senere lægges i fortovet rundt i byen, og der vil være forskellige keramiske indslag, udstillinger o.l. rundt omkring i byen.
KIT afholder en workshop-dag for de deltagende keramikere dagen efter festivalen. Her vil der blive afholdt en række workshops, og der vil være fokus på videndeling og netværk. Deltagerbetalingen for keramikerne har KIT valgt at øge med 50% i år for at skabe større egenfinansiering.
Erhvervs- og Teknikudvalget har indgået samarbejdsaftale med KIT om køb af ydelser for 500.000 kr. årligt fra 2019. Tidligere lød samarbejdsaftalen på 400.000 kr.
KIT søgte i 2019 om 80.000 kr. i aktivitetstilskud og fik bevilget 45.000 kr. Omfanget af keramikfestivalen er blevet så stort, at de lokale keramikere, der tidligere har stået for planlægningen på frivillig basis, ikke længere magter opgaven. Derfor ønsker KIT at ansætte en lønnet projektleder i gennemsnit 10 timer ugentligt i 2020. Denne projektmedarbejder har også til opgave at udvikle festivalen til at være økonomisk bæredygtig. Ansættelsen af en lønnet projektmedarbejder betyder, at arrangementets udgifter stiger fra 290.000 kr. i 2019 til 370.000 kr. i 2020, på trods af at deltagerbetalingen stiger med 50% i samme periode.
KIT’s budget for Keramikfestival 2020 er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
KIT’s regnskab for Keramikfestivalen i 2018 viser et underskud på 47.192 kr.
KIT havde ved regnskabets afslutning i 2018 en egenkapital på 64.971 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 110.000 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at KIT med aktiviteten Keramikfestival understøtter retningslinjerne for Puljen til kulturelle formåls fokusområde Arrangementer med lokalt særpræg. For Skælskør gælder dette især arrangementer, der synliggør byens særlige miljø for kunsthåndværk og i særdeleshed keramik.
Keramikfestivalen sætter netop fokus på Skælskør som hjemsted for en lang række keramikere og andre kunstnere samt som en kreativ klynge i Slagelse Kommune. Ved at afholde Keramikfestivalen trækker KIT både en lang række keramikere til byen, der oplever det særlige kunstneriske miljø, som byen byder på, og mange besøgende, der får en god oplevelse af byen og kommunen. Besøgende, der også kan være potentielt fremtidige borgere i kommunen.
KIT understøtter dermed gennem Keramikfestivalen også Slagelse Kommunes vision om øget bosætning og turisme.
Keramikfestivalen er gennem frivillige ildsjæles store indsats på få år blevet en stor succes, der tiltrækker mange besøgende til kommunen. I en periode, hvor de frivillige kræfter er ved at være udtømte, vurderer Kulturafdelingen, at en støtte til projektledelse kan være nødvendig, hvis man vil sikre kontinuiteten og den høje kvalitet i festivalen. Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål giver mulighed for støtte til honorar i særlige tilfælde, hvor det vurderes, at honoraret er en væsentlig forudsætning for gennemførelse. Kulturafdelingen ser samtidig positivt på, at KIT arbejder på at udvikle en forretningsmodel, der skal gøre Skælskør Keramikfestival økonomisk bæredygtig i fremtiden, herunder generere midler til aflønning af projektleder.
Erhvervs- og Teknikudvalget behandler samtidig en ansøgning fra KIT om støtte til ansættelse af en lønnet projektleder for arrangementet.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at KIT bevilges et aktivitetstilskud på 40.000 kr. til Keramikfestival 2020 til projektledelse i forbindelse med Keramikfestivalen 2020 i en overgangsperiode, mens der arbejdes på at gøre festivalen økonomisk bæredygtig fra 2021. Derudover anbefaler Kulturafdelingen, at KIT finder projektmidlerne inden for rammerne af den eksisterende samarbejdsaftale med Erhvervs- og Teknikudvalget. Efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 34.400 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Kunstnerlavet KIT har også ansøgt Erhvervs- og Teknikudvalget om støtte til ansættelse af en lønnet projektleder for arrangementet. Erhvervs- og Teknikudvalget behandler denne ansøgning d. 13. januar med indstilling om, at der bevilges 40.000 kr. til projektledelse i en overgangsperiode i 2020, mens der arbejdes på at gøre festivalen økonomisk bæredygtig fra 2021.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 34.400 kr. i aktivitetstilskud til KIT i 2020 til projektledelse i en overgangsperiode, mens der arbejdes på at udvikle festivalen til at være økonomisk bæredygtig.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med bevilling på 34.000 kr. til kulturelle aktiviteter i forbindelse med festivalen. Udvalget henviser til, at der arbejdes mod at skabe øgede egenindtægter.

22. Aktivitetstilskud 2020: Skælskør År 2000 - Kulturel Folkefest (B)

22.   Aktivitetstilskud 2020: Skælskør År 2000 - Kulturel Folkefest (B)

Sagsnr.: 330-2019-77296               Dok.nr.: 330-2019-481914                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør År 2000 søger om 227.700 kr. i aktivitetstilskud i 2020 til Kulturel Folkefest.
Baggrund
Foreningen Skælskør År 2000 planlægger i uge 25 for 21. gang at afholde Kulturel Folkefest i Skælskør. Folkefesten er åben for alle borgere i kommunen og besøgende udefra og nyder stor opbakning fra både lokale, foreninger og erhvervslivet.
Skælskør År 2000 har kulturen i fokus og forsøger at planlægge et alsidigt program med deltagelse af både lokale og nationale aktører og med tilbud til alle aldre. Skælskør År 2000 ønsker med Kulturel Folkefest at koble den professionelle del af kulturlivet med de mange engagerede frivillige og at vise det særlige unikke miljø, som Skælskør byder på, frem til alle besøgende.
Skælskør År 2000 og de mange deltagende aktører forsøger hvert år at skabe nye aktiviteter og oplevelser og udvikle folkefesten til glæde for de besøgende.
Børn og unge er målgruppen for mange af arrangementerne under folkefesten. F.eks. afholder Skælskør Billedskole workshops, Gerlev Legepark laver aktiviteter på havnen, der er alkoholfrit diskotek i Oliemøllen, teaterforestillinger for børn og klatretårn i samarbejde med Skælskør Klatreklub Crux.
Der vil være en række musikarrangementer med både professionelle og amatører på torve og gader, i Det Røde Pakhus, biografen og hos caféer og restaurationer i byen. Fredag aften afholdes koncert i kirken med en kendt kunstner, hvor der tages 100 kr. for billetten.
Derudover inddrages Guldagergaard og Kunstnerlavet KIT med aktiviteter til folkefesten, samtidig med at flere af byens kunstnere holder åbent på værkstederne under folkefesten.
I 2020 sætter Skælskør År 2000 særligt fokus på de 17 verdensmål. Det gøres bl.a. i samarbejde med Parkvejshuset, Skælskør Bibliotek, Skælskør Billedskole, daginstitutioner og skoler. Der planlægges f.eks.:
o    Affaldsskulptur udformet sammen med børn og voksne.
o    Teater for hele familien om verdensmålene.
o    Konkurrence om affaldssortering.
Skælskør År 2000’s budget for 2020 er vedlagt som bilag.
Der budgetteres med et underskud på 45.500 kr., hvis det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges. Skælskør År 2000 kalkulerer årligt med et underskud for folkefesten, der forsøges dækket ved afholdelse af en vin- og livsstilsmesse senere på året, hvor overskuddet går til afholdelse af Kulturel Folkefest.
Skælskør År 2000 blev i 2019 tildelt 231.200 kr. i aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Skælskør År 2000’s regnskab for 2018 viser et overskud på 22.038 kr. Foreningen fik 232.100 kr. i aktivitetstilskud i 2018.
Skælskør År 2000 havde ved regnskabets afslutning i 2018 en egenkapital på 150.962 kr.
Regnskabet er samlet for både Kulturel Folkefest og Livsstilsmesse.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2020, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 227.700 kr. i aktivitetstilskud for 2020.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2020.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Skælskør År 2000 med Kulturel Folkefest understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
For det første er den kulturelle folkefest i sit udgangspunkt et forsøg på at skabe kultur i det offentlige rum, da de kulturelle oplevelser i høj grad trækkes ud på gader og pladser i byen.
Fokusområdet Børn og unge understøttes af, at Skælskør År 2000 igen i år har et stærkt fokus på aktiviteter til børn og unge. Der er aktiviteter for alle aldersgrupper og et bredt udbud af forskelligartede tilbud, der tiltrækker forskellige børn og unge. Der er eksempelvis alkoholfrit diskotek, virtual reality-oplevelser og kor-workshops.
Aktiviteterne har både en underholdende karakter, men der er også aktiviteter, hvor børn og unge inddrages og ikke blot er tilskuere, bl.a. i samarbejde med Skælskør Billedskole og Boeslunde Børne- og Ungekor.
Derudover inddrager foreningen de lokale kunstnere i folkefesten. Dermed sikrer foreningen, at arrangementet har et lokalt særpræg ved at bygge videre på Skælskørs kendetegn som hjemsted for en lang række kunstnere. Dette styrker både Skælskør som kunsthåndværkets by, den kreative klynge, byen udgør, men også folkefestens brand.
Hvert år arbejder Skælskør År 2000 derudover på at udvikle og udvide programmet med nye aktiviteter, hvor der er plads til nytænkning. Det betyder, at besøgende har lyst til at komme igen, da de kan være sikre på, at der hvert år er nye oplevelser.
Herudover lever Skælskør År 2000 med Kulturel Folkefest både op til kommunens vision om øget bosætning og vækst ved at skabe alsidige, attraktive oplevelser for borgerne samt kommunens ambition om at tiltrække turister til området.
Skælskør År 2000 har en grad af egenfinansiering, både i form af billetsalg (til koncerten i kirken), annoncesalg, salg af drikkevarer og de midler, der genereres gennem Livsstilsmessen, hvilket er en generel prioritering i vurderingen af ansøgninger til Puljen til kulturelle formål. Kulturafdelingen bemærker, at foreningen i år søger en smule mindre i tilskud end de seneste år, hvilket Kulturafdelingen ser som en positiv udvikling.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Skælskør År 2000 bevilges et aktivitetstilskud på 227.700 kr. for 2020 til Kulturel Folkefest, men efter reduktion af tilskuddet med 14 % indstilles et reduceret tilskud på 195.822 kr. i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 195.822 kr. i aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål til Skælskør År 2000 til Kulturel Folkefest i 2020.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med en bevilling på 227.700 kr.

23. Ansøgning om tilskud til markedsføring af "Drengerøvsaften": Skælskør Erhvervsforening (B)

23.   Ansøgning om tilskud til markedsføring af "Drengerøvsaften": Skælskør Erhvervsforening (B)

Sagsnr.: 330-2019-77056               Dok.nr.: 330-2019-512491                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør Erhvervsforening søger 60.000 kr. i tilskud til ”Drengerøvsaften” i Skælskør 2020 fra Puljen til markedsføring af events på kulturområdet.
Baggrund
Skælskør Erhvervsforening planlægger Drengerøvsaften i Skælskør for 12. gang i 2020.
Overskriften for arrangementet er ”Motorbrøl – Mennesker – Fest og Fadøl – så er der Drengerøvsaften”. Foreningen beskriver arrangementet som et kulturelt arrangement med underholdning og spændende aktiviteter – der har afsmittende effekt på erhverv, turisme m.m. til gavn for mad- og udskænkningssteder, overnatningssteder, forretninger, foreninger m.m.
Foreningen søger tilskud til gennemførelsen og øget synlighed for arrangementet i form af bannere, tryksager og annoncering.
Foreningen oplyser, at der er mere end 1.000 udstillere, og i 2019 er antallet af besøgende skønnet til 15.000, i alle aldre, såvel lokale borgere som gæster langvejs fra.
Budgettet for Drengerøvsaften 2020 er vedhæftet. Budgettet balancerer med det ansøgte tilskud på 60.000 kr. Det fremgår ikke af budgettet, at foreningen selv bidrager økonomisk til arrangementet. Indtægterne fra salg af drikkevarer er budgetteret ret tilbageholdende; i 2017 var indtægten fra salg på ca. 170.000 kr. og i 2018 på ca. 218.000 kr.
Regnskabet for Drengerøvsaften i 2018 viser et underskud på ca. 1.000 kr. (bilag).
Regnskabet indgår i det samlede regnskab for Skælskør Erhvervsforening, der viser et underskud på ca. 34.000 kr. i 2018 og en egenkapital på ca. 140.000 kr.
Skælskør Erhvervsforening fik 75.000 kr. i generelt tilskud i 2019 fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til foreningens aktiviteter, og tilskuddet i 2020 forventes at ligge på tilsvarende niveau.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper giver kommunen adgang til at yde støtte til arrangementer af generel kulturel karakter samt almindelige folkeforlystelser.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de ansøgte 60.000 kr. som markedsføringsmæssig værdi af arrangementet for 2020
b)    bevilge et andet beløb for den markedsføringsmæssige værdi for 2020
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer i lighed med tidligere år, at arrangementet i højere grad har karakter af et erhvervsarrangement end et kulturarrangement, og at ansøgningen dermed ikke falder ind under retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Arrangementet har tidligere fået tilskud fra den såkaldte Turismepulje, der er nedlagt i forlængelse af omkonstitueringen af fagudvalgene.  
Kultur- og Fritidsudvalget har med virkning fra 2019 etableret en pulje til markedsføring af events på kulturområdet. Puljen inkl. udgift til vurdering af arrangementer/events udgør 100.000 kr. i 2020.
Formålet med puljen er at give mulighed for tilskud til aktører, der ikke har søgt/fået bevilget andre tilskud fra Slagelse Kommune til deres arrangement/event. Arrangementet/eventen skal have markedsføringsværdi for Slagelse Kommune.
Kulturafdelingen vurderer, at ansøgningen falder ind under retningslinjerne for puljen. Retningslinjerne er vedlagt som bilag. Ansøgninger til puljen vurderes af et uvildigt konsulentbureau, og vurderingen er vedlagt som bilag. Bureauet tager i vurderingen forbehold, da der ikke foreligger dokumentation eller undersøgelser af besøgstal, antal turister, mediedækning eller omsætning for de lokale erhvervsdrivende.
I 2019 indstillede administrationen tilskud på 30.000 kr. fra puljen til markedsføring af events på kulturområdet. Udvalget bevilgede tilskud på 60.000 kr., heraf halvdelen fra Puljen til kulturelle formål.
Kulturafdelingen indstiller, at udvalget træffer beslutning om tilskud til Skælskør Erhvervsforening ud fra vurderingen af markedsføringsværdien af ”Drengerøvsaften”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om tilskud til Skælskør Erhvervsforening ud fra vurderingen af markedsføringsværdien af ”Drengerøvsaften”.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Godkendt med en bevilling på 60.000 kr.

24. Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

24.   Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

Sagsnr.: 330-2017-89794               Dok.nr.: 330-2019-508247                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra formanden og udvalgets øvrige medlemmer samt inspirationsopsamling fra deltagelse i konferencer mv.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
Ebbe Ahlgren (V) orienterede om forespørgsel vedrørende taget på Storebæltshallen. Han udtrykte bekymring omkring hastigheden for renovering af taget. Administrationen orienterede om, at halvdelen af taget udskiftes ca. foråret 2020. Der "dryplappes" indtil da. Brugerne kontaktes mht. muligheden for flytning af tider. Det kan blive aktuelt at aflyse aktiviteter.
Ebbe Ahlgren (V) efterspurgte nærmere oplysninger på næste møde om samarbejdet mellem Slagelse Håndboldklub og Antvorskovhallen. Der er løbende dialog mellem Fritidsafdelingen og klubben.
Anne Bjergvang (A) opfordrede til, at mulighederne for at flytte anlægsmidler så hele taget på Storebæltshallen renoveres på én gang, undersøges nærmere.

25. Centerets orientering til Udvalget (O)

25.   Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-89818               Dok.nr.: 330-2019-507792                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål
2.123.000
0
2.123.000
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
708.516
0
708.516
Markedsføringspuljen
 1.063.297
0
1.063.297
Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse
237.506
0
237.506
Udviklingspuljen (FOU)
158.789
0
158.789
Styringsdokument
Overblik over status for projekter på Kultur- og Fritidsudvalgets område fra Budget 2019 og 2020 er vedlagt som bilag.
Fritidsområdet:
Status vedr. renoveringer og udbygning af svømmehal
Ekstern rådgiver er i gang med at udarbejde de 3 aftalte notater, som Økonomiudvalget efterspørger. Det har været et større arbejde end først antaget med blandt andet at tilstandsvurdere taget på eksisterende bygning, og rådgiver er derfor lidt forsinket. Tilstandsvurderingen for Slagelse Svømmehal, med oplistning af hastetiltag og det, der bør udføres snarest, kommer lige efter nytår, mens rapporten for Korsør Svømmehal kommer først i januar måned 2020.
Notatet fra rådgiver, der kvalificerer de to tidligere fremlagte løsningsforslag for en ny hal, samt beskriver et mellemalternativ, vil vi modtage ultimo januar.
Notaterne bliver sendt til styregruppen, så snart de foreligger, og det forventes, at der afholdes styregruppemøde medio februar.
Arbejdsgruppen - bestående af svømmehallernes brugere - indkaldes til statusmøde primo 2020.
Etablering af kunstbane hos B73 Slagelse
Der er afholdt møder med klubben, drift og miljøafdeling i Slagelse Kommune.
Brugerne har været på tur for at besigtige de såkaldte 4G-baner, Kunstgræs uden infill.
Der er engageret totalrådgiver, som har påbegyndt arbejdet.
Totalrådgiver vil i januar fremsende forslag til tidsplan for processen. Denne vil også indeholde afklaring med naboer, miljøforhold og tidspunkter for overordnede afklaringer.
Udbudsmæssigt vil det give mest værdi at udbyde i en eller flere storentrepriser. Rådgiver vil komme med deres forslag, når de kommer længere ned i opgaven.
HEL Fritid – Evaluering 2019
HEL Fritidskoordinator har nu evalueret indsatsen for 2019. Der har været stor efterspørgsel på hjælpen, og dermed er hele 179 børn og unge hjulpet i løvet af 2019. Nogle er forløbene er forsat i gang. For fremtiden vil koordinatoren arbejde med at få en frivilligindsats i HEL Fritid. Læs mere om dette i evalueringen, som er vedhæftet som bilag.
DIF Get2Sport
Korsør Amatør Bokseklub har i samarbejde med DIF Get2Sport oprettet et pigeboksehold, som har stor succes (mellem 20-25 deltagende hver gang). Onsdag d. 11. december havde holdet besøg af TV2 ØST, som satte fokus på nogle af de ildsjæle, der er i Motalavej i forbindelse med den nye ghettoliste. (Link til indslag)
Volleyklubben Vestsjælland afholdt 27.-29. december en camp i Nordhallen for at give de mange unge, herunder unge fra Ringparken, mulighed for at lave noget sjovt mellem jul og nytår. Campen var gratis for ikke at ekskludere nogle.
FC Storebælt og B73 sender samlet set 15 trænere på B1-kursus i starten af det nye år, som DIF Get2Sport har etableret muligheden for.
Åben Dagtilbud og Skole Partnerskab med Volleyklubben Vestsjælland
Der er indgået nye partnerskabsaftaler mellem Volleyklubben Vestsjælland og Slagelse Kommune for 2020. I løbet af 2020 vil VKV afvikle 15 partnerskabsforløb i dagtilbud samt bidrage med 350 lektioner til undervisningsforløb og –stævner på kommunale folkeskoler.
Åben Skole Partnerskab med Trelleborg Golfklub
Der er indgået en ny partnerskabsaftale mellem Trelleborg Golfklub og Slagelse Kommune, som indbefatter, at klubben i løbet af 2020 afvikler seks partnerskabsforløb med fokus på golf for kommunens folkeskoler.
Tilskud fra Partnerskabspuljen til Skælskør Tennisklub i december 2019
Efter ansøgning til Fritidsafdelingens Partnerskabspulje modtog Skælskør Tennisklub i slutningen af 2019 et tilskud på 9.500 kr. Tilskuddet er målrettet opstart af et partnerskabssamarbejde på tværs af Eggeslevmagle Skole og Skælskør Tennisklub, hvor klubben yderligere samarbejder med DGI om konceptet ”Klar, Parat, Tennisstart”. Klubbens intention er, at partnerskabsindsatsen vil bidrage positivt til at styrke børn- og unge aktiviteterne i foreningen. 
Evaluering af Bright Over Night 2019
Innovationssamarbejdet med Slagelse Gymnasium og SDU blev med stor succes afviklet den 12.-13. december, hvor en af klasserne med Idræt på A-niveau arbejdede med en case omhandlende piger og bevægelse. Eleverne kom med flere gode forslag til initiativer, heriblandt forslaget ”EduMotion” – et initiativ med fokus på bevægelse i skoletiden i gymnasiet, ”Træning for Tøser” – en YouTubekanal med træningsvideoer koblet sammen med et fysisk træningsfællesskab, ”SHS – SammenHoldsSport” – en forening for piger, hvor der er træning hver søndag, fællesspisninger, fokus på sociale medier mv. Alle idéerne samles og anvendes i forbindelse med Fritidsafdelingens fremtidige pige-indsatser.
Kulturområdet:
Omø Forsamlingshus
Aftalen mellem Slagelse Kommune og Omø Forsamlingshus med henblik på øgede aktiviteter i huset har nu været gældende i ét år. Aftalen omfatter et fast tilskud till brugen af huset til kulturelle aktiviteter, idræt og undervisning under Folkeoplysningsloven samt et rammebeløb til aktiviteter, der styrker fællesskabet og øger sammenhængskraften på øen. Brugergruppen, der arrangerer og koordinerer aktiviteterne, udtrykker begejstring for aftalen, der har medvirket til, at aktiviteterne på alle områder er steget væsentligt.
Kabeldepotet, Korsør
På baggrund af input og ønsker fra møder med brugerne af Kabeldepotet har Bygherrerådgivningen og rådgivende ingeniørfirma/arkitektfirma udarbejdet forslag til isolering til helårsbrug. Forslaget bevarer bygningens facade og tag intakt, da der etableres et stort, isoleret arbejdsrum inde i bygningen med et uopvarmet udstillingsrum uden om. Projektet giver mulighed for etablering af handicaptoilet, særskilt rum til ovne af hensyn til brandsikkerhed samt køkken/depotfaciliteter. Skitse over projektet er vedlagt. Brugergruppen er meget positiv over for forslaget, der giver gode muligheder for fælles aktiviteter i værkstedet samtidig med løbende udstillinger.
Det forventes, at projektet kan udføres inden for de afsatte 5 mio. kr. i anlægsmidler, inkl. udskiftning af enkelte tagvinduer m.m.
Da isoleringen/ombygningen foregår inde i bygningen, er det planen, at arbejdet skal udføres i vinteren 2020/21 efter ønske fra brugerne, da udstillingsaktiviteterne er størst i sommerhalvåret.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende: 
Anders Nielsen (A) opfordrede til, at arkitekten på Kabeldepotet arbejder videre sammen med brugerne, og at udvalget senere får forelagt det endelige projekt.
På martsmødet drøftes afvikling af Slagelse Guld.

26. Emner til pressen (B)

26.   Emner til pressen (B)

Sagsnr.: 330-2017-89840               Dok.nr.: 330-2019-512836                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte hvilket/hvilke af mødets punkter, der skal laves presseomtale på.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Drøftet.

27. Markedsføringspulje Fritid 2020-2021 (B)

27.   Markedsføringspulje Fritid 2020-2021 (B)

Sagsnr.: 330-2019-73956               Dok.nr.: 330-2019-507592                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, hvilke markedsføringsaftaler Slagelse Kommune skal indgå på baggrund af de tilbud, som Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har modtaget.
Baggrund
Markedsføringspuljen har til formål at markedsføre og synliggøre Slagelse Kommune som en attraktiv kommune med særligt fokus på eliteidræt. Markedsføringspuljen skal være med til at styrke den positive omtale af Slagelse Kommune og fremme den branding og profilering af kommunen, der til stadighed arbejdes på fra mange sider. Ligeledes skal puljen styrke business to business samt Slagelse Kommunes generelle imagepleje i forhold til at tiltrække nye borgere.
Retningslinjerne for Markedsføringspuljen er vedlagt som bilag.
Rammen for Markedsføringspuljen er i 2020/2021 på 1.063.297 kr. Der er indkomne tilbud på i alt ca. 2,9 mio. kr.
Slagelse Kommune har de seneste 7 år benyttet en ekstern partner, Sport One, til at vurdere de indkomne tilbud ud fra deres reelle markedsføringsværdi. Dette giver en objektiv vurdering, der er legitimeringsgrundlag for, at vi som offentlig myndighed kan anvende midlerne på baggrund af markedsføringsværdien. I dialog med Sport One vurderes det også, om et tilbud ligger inden for retningslinjerne for puljen, eksempelvis niveauet af elitesport i tilbuddet. Når midlerne er fordelt, indgås der efterfølgende kontrakter med hver tilbudsgiver med konkret indhold, som svarer til det beløb, der købes markedsføring for.
Sport One har fået stillet en ramme på 1.000.000 kr. til rådighed, da kommunen tilbageholder midler til Sport Ones honorar samt til løbende tilbud om markedsføring.
Indkomne tilbud om markedsføring til sæson 2020-2021:
7 idrætsforeninger med fokus på talentudvikling eller konkret elitesport
3 individuelle atleter med OL-potentiale/internationalt potentiale
4 events – Alle sportslige – 2 nationale topevents, 1 kommerciel og 1 byfest
Yderligere til behandlingen:
Alle aftaler vil i perioden 2020-2021 indeholde et islæt af Tour de France, som 3. juli 2021 kommer gennem kommunen.
Budgetår 2020
 
1.063.297
Restende beløb
   kr. 113.297
Sport One ramme
950.000
 
 
 
 
 
 
 
Tilbud om markedsføring:
Vedrørende
Periode
Tilbud
Tildeling
Holdindsatser
 
 
 
 
Team Skælskør/Slagelse (TSS)
Liga hold i Badminton
20/21
kr. 860.000
kr. 235.000
Golfteam Korsør (GTK)
Golf Team Korsør - 1.division
20/21
kr. 175.000
kr. 45.000
VK Vestsjælland (VKV)
Liga hold (Dame og Herre)
20/21
kr. 150.000
kr. 125.000
Slagelse Boldklub og I (SBI)
2.division i Fodbold (herre)
20/21
kr. 592.500
kr. 140.000
Slagelse Cykle Ring (SCR)
A-hold
20/21
kr. 100.000
kr. 50.000
Sørby E-Sport
E-Sport center i Slagelse Kommune
20/21
kr. 280.000
kr. 125.000
Slagelse Håndboldklub
3. division damer
20/21
kr. 0
kr. 25.000
Individuelle
 
 
 
 
Victor Hald Thorup
Speedskater
20/21
kr. 60.000
kr. 25.000
Mikkel C. Johansen
Racerkører internationalt
20/21
kr. 150.000
kr. 55.000
Niklas Larsen 
Cykelrytter - Banelandsholdet i DK
20/21
kr. 40.000
kr. 25.000
Events:
 
 
 
 
Sørby IF
Sørby Markedet
sommer 21
kr. 200.000
kr. 0
Slagelse Cykle Ring (SCR)
Slagelse Løbet
apr-21
kr. 50.000
kr. 25.000
Korsør Atletik og Motion (KAM)
Broløbet
21. juni 2020
kr. 200.000
kr. 75.000
Veggerby Sport og Kultur
Århus-København
5. sep. 2019
kr. 50.000
kr. 0
 
 
 
 
 
Ansøgninger i alt
 
 
kr. 2.907.500
kr. 950.000
Retligt grundlag
Loven om eliteidræt lovliggør, at kommuner kan indgå aftale om markedsføring med foreninger, som i modydelse brander kommunen.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    Følge Sport Ones vurdering
b)    Vælge en anden ramme for at indgå markedsføringsaftaler
Vurdering
Markedsføringsmidlerne bør gå til de indsatser med sportsligt præg, som bedst brander kommunen ud over kommunegrænsen. Der bør skelnes mellem rigtig gode indsatser og indsatser, som i den grad brander kommunen i national og international sammenhæng efter formålet.
I det forgangne år har der været stor brug af de individuelle atleter som ambassadører for Slagelse Talent & Elite og dermed Slagelse Kommune. Der har været satset korrekt ved at købe markedsføring af OL-atleterne, da det har givet national og international TV-eksponering.
Administrationen vurderer, at Sport One giver en vurdering på baggrund af den konkrete markedsføringsværdi, som atleten, eventen eller foreningen kan give Slagelse Kommune.
Sport One har afgivet en anbefaling til hvordan Slagelse Kommune bedst fordeler det afsatte beløb, så Slagelse Kommune får bedst mulig markedsføring for midlerne.
Sport One sammenligner konkret med markedsgrundlaget for sporten, dens niveauet og potentialet samt undersøger den reelle effekt af seneste års markedsføring ved brug af eksempelvis Infomedia, som udgangspunkt for anbefalingen.
Administrationen har indledningsvist vurderet, at Sørby Marked og udviklingen af dette ikke ligger indenfor retningslinjerne for puljen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.    at Udvalget vælger handlemulighed A og dermed godkender Sports Ones vurdering
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2020:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
At 1: Udvalget godkendte indstilling fra Sport One.