Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 2. december 2019

Godkendelse af dagsorden.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Godkendt.

Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.

Orientering fra Administrationen:

·         Tilflytterboliger

·         Status Stignæs Havn

Orientering fra Udvalgsformanden:

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Anne Bjergvang (A) orienterede om møde i Ø-udvalget og at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget inviteres til 12-12 møde d. 28/29 maj.

Knud Vincents (V) orienterede om møde i Vandsynsrådet.

Steen Olsen (A) orienterede om landdistriktskonference på Gerlev og om møde i Bymidtegruppe i Skælskør.

Pernille Ivalo Frandsen (V) orienterede om møde i Kulturmiljørådet og møde i Bymidtegruppe i Slagelse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende en politik for afdelingen Byggeri.

Afdelingen for Byggeri behandler årligt ca. 4.500 sager fordelt på byggesager, landzonesager, udstykningssager, helårsbeboelse i sommerhuse, adressesager, flexboliger, BBR-ændringer og kloaktilslutningssager.

På baggrund af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets tilkendegivelser på temamødet i november 2018, har administrationen udarbejdet et forslag til politik for afdelingen Byggeri.

Udgangspunktet er, at de gældende servicemål skal overholdes. I øjeblikket overholder afdelingen ikke de servicemål, som er aftalt mellem regeringen og KL for byggesager. Det skyldes primært udskiftning af medarbejdere i afdelingen, og at det har været svært at rekruttere erfarne bygge- og landzonesagsbehandlere. Endvidere har en langtidssygemelding haft konsekvenser for sagsbehandlingstiden.

Der har samtidig været en stigning i antallet af byggesager i en periode, hvor bygningsreglementet 2018 er blevet implementeret, og hvor den tekniske byggesagsbehandling fortsat har været varetaget af kommunen/afdelingen.

I afdelingen pågår fortsat et stort arbejde med oprydning/verificering af oplysningerne i bygnings- og boligregisteret med hjælp fra skat som grundlag for den kommende ejendomsvurdering. Det har indtil videre afledt ca. 1.000 lovliggørelsessager, hvor sagsbehandlingen endnu ikke er påbegyndt.

Ifølge den seneste undersøgelse fra KL angiver 84 % af de adspurgte kommuner, at overgangen til BR 18 har øget sagsbehandlingstiden. 87 % af kommunerne angiver at de generelt mangler mandskab til byggesagsbehandlingen. Der er således tale om generelt landsdækkende udfordringer.

Med politikken prioriteres følgende grundprincipper:

·         Målrettet fokus på hastesager

·         Dialogbaseret sagsbehandling

·         Høj faglig kvalitet

·         Relationer og samarbejde

Forslaget indebære en vis prioritering af erhvervssager og en generel prioritering af hastesager, men hvor sager om personsikkerhed og borgernes sundhed prioritere forud for alle andre sager. Der vil således være en serviceforringelse i forhold til ikke hastende sager samt sager om lovliggørelse.

Administrationen vil nærmere redegøre for politikken.

Primært byggeloven og planloven samt mindst 50 andre love, bekendtgørelser, vejledninger, anvisninger og standarder, da afdelingen skal sikre at byggetilladelser og landzonetilladelser ikke er i strid med anden lovgivning.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende, ændre eller afvise den foreslåede politik for afdelingen Byggeri.

Administrationen vurderer, at forslag til politik for afdelingen Byggeri giver en klar retning for prioritering og behandling af sagerne i afdelingen. Administrationen anbefaler derfor, at forslaget godkendes.

Med Byrådets seneste bevilling forventes det i løbet af foråret, at afdelingen vil kunne løse dens opgaver, herunder påbegynde lovliggørelse af de af Skat generede sager, og overholde de mellem KL og regeringen aftalte servicemål indenfor det gældende budget.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at udkast til politik for afdelingen Byggeri godkendes.

Godkendt.

Byrådet skal beslutte politisk mødekalender for 2020 og 2021 herunder temamøder for byrådet og budgetseminarer.

Byrådet vedtog på møde den 26. august 2019 en foreløbig godkendelse af den politisk kalender (årshjul) for resten af 2019, 2020 og 2021, herunder at møder i skolernes (sommer)ferie så vidt muligt undgås. Byrådet besluttede, at byrådets temamøder blev evalueret inden videre stillingtagen til disse.

Den politiske kalender for 2020-2021 er justeret således, at byrådsmødet i juni begge år er rykket til uge 25, udvalgsmøderne i januar rykkes til uge 3 (2020) og uge 2 (2021) og udvalgsmøderne i august rykkes til uge 33 (2020) og uge 32 (2021). Se bilag 1 og 2.

Udvalgene beslutter selv planlægningen af møderne.

Forslag til mødekalender inkl. temamøder og budgetseminarer sendes til høring i de stående udvalg på deres decembermøder forud for behandling i byrådet 16. december 2019.

Det følger af Styrelseslovens § 2, at kommunens anliggender styres af byrådet.

Byrådet kan vælge at:

1.    Godkende forslag til politisk kalender for 2020 og 2021

2.    Ændre forslag til politisk kalender for 2020 og 2021

3.    Anmode om nyt forslag til politisk kalender

Administrationen anbefaler, at byrådet vedtager en politisk mødekalender

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Økonomiudvalget sender vedlagte politiske mødekalender i høring i de stående udvalg

2.    at Byrådet beslutter en politisk kalender for 2020 og 2021

At 1 - Godkendt.

At 2 - Der udarbejdes revideret mødekalender for 2020 og 2021, hvor der indarbejdes 4 årlige temamøder for Byrådet. Nyt forslag fremlægges for Økonomiudvalget i december 2019 med efterfølgende behandling i Byrådet.

(O) foreslog, ét budgetseminar, halvering af temamøderne, at temamøderne afholdes på Rådhuset og at der sker bred politisk involvering ved indholdet af møderne.

Administrationen fremlægger forslag til temaer på januar mødet.

Eks.

Cykelstier og fortov

Kollektiv trafik

Erhverv og uddannelse

Henrik Brodersen (O) fremsatte ændringsforslag om at fastholde udvalgsmøderne i første uge i januar og august.

Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Anne Bjergvang (A), Flemming Erichsen (A), Anders Koefoed (V) kunne ikke tilslutte sig ændringsforslaget.

Anbefales.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Godkendt med bemærkning om, at sikre koordinering imellem udvalgene.

Udvalget ønsker at erstatte mødedatoerne for Børne- og Ungeudvalget den 31. august 2020 og den 5. oktober 2020 til ét møde den 21. september 2020.

Udvalget henstiller til, at eventuelle aflysninger af byrådsseminarer/temamøder skal ske i god tid og ikke bør forekomme.

Søren Lund Hansen (O) opretholder forslag om kun ét budgetseminar, halvering af temamøderne, at temamøderne sker på rådhuset, og at der sker en bred politisk involvering ved indholdet af møderne.

Anbefales.

Fælles temamøde med Erhvervs- og Teknikudvalget d. 26/5 eller 27/5 - kl. 15-20.

Augustmødet i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget søges afholdt tirsdag d. 11.8 om morgenen.

Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1206, for børneinstitutionen Nygården i Vemmelev med tilhørende Tillæg nr. 26 til Slagelse Kommuneplan, samt miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 7. august 2018 at igangsætte lokalplanlægningen for børneinstitutionen Nygården i Vemmelev.

Lokalplanlægningen er igangsat på baggrund af konkrete ønsker om bedre mulighed for udvidelse og tilpasning af funktionerne i den kommunale daginstitution.

Ejendommen er i dag omfattet af lokalplan 1072. En stor del af lokalplanindholdet er videreført i lokalplanforslaget. Der hvor forslag til lokalplan 1206 er anderledes er primært vedrørende de bebyggelsesregulerende bestemmelser samt vej- og parkeringsforhold. Endvidere er der sket en generel opdatering og tilpasning til nutidige forhold samt gældende lovgivning.

Lokalplanforslaget fastholder at Nygårdens oprindelige stuehus bevares og at institutionen kan udvide med antallet af børn fra de 80 i dag og op til 150 børn, herunder også muligheder for udvidelse af institutionens bygningsmæssige rammer under forudsætning af, at ny bebyggelse i sin udformning tilpasses og respektere den oprindelige stuehusbygning.

Indenfor et afgrænset byggefelt er det muligt med 800 m2 institutionsbebyggelse. Dertil giver lokalplanen mulighed for de nødvendige sekundære bygninger, såsom legehuse, hytter, udhuse o.lign. Disse bygninger må placeres udenfor byggefelt.

Lokalplanforslaget ledsages af et kommuneplantillæg der sikrer, at lokalplanområdet får sin egen offentligt udlagte ramme med en bebyggelsesprocent på 60, samt mulighed for byggeri i op til 2½ etage.

Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at planlægningen ikke udløser en miljøvurdering.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1206 med tilhørende kommuneplantillæg og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der vil være begrænsede muligheder for udvidelse og tilpasning af børnehavens funktionerne.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplanforslaget og sender det i 8 ugers offentlig høring, da lokalplanen vil muliggøre, at institutionen sikres de nødvendige sekundære bygninger som den eksisterende lokalplan ikke tillader. Samtidig med at lokalplanen sikrer, at institutionen bibeholder sin udvidelsesmulighed, samt sikrer at det oprindelige stuehus bevares og fastholdes til institutionsformål.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at forslag til Lokalplan 1206, Lokalplan for børneinstitutionen Nygården i Vemmelev med tilhørende kommuneplantillæg vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus, d. 14. eller 16. januar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

At 1-3: Anbefales med borgermøde d. 14. januar.

Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn samt Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

I forbindelse med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets behandling af en sag om etablering af en støjmur på Teilmanns Allé 1 den 4. februar 2019, fandt udvalget støjmuren for bastant i forhold til nabobyggeriet, og ønskede en mere blød overgang rent æstetisk ind mod byen. Udvalget besluttede derfor at nedlægge et § 14 forbud mod opførelse af muren og at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for området.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har efterfølgende på sit møde den 13. august 2019 godkendt et oplæg om principperne for lokalplanen i forhold til opdelingen af lokalplanområdet/zoneringen af området.

På baggrund af ovenstående beslutninger, er der udarbejdet et planforslag der opdaterer den gældende planlægning og dermed understøtter den udvikling der allerede er i gang i området med hensyn til indpasning af liberalt erhverv, uddannelse, butikker m.v. og derigennem bidrager til at åbne området mod byen. Samtidig fastholdes et område til tung erhverv i den østlige del af lokalplanområdet (øst for ”Glasværket”).

Som forudsætning for lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der afspejler de planlagte nye funktioner.

Der har været afholdt en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget. Administrationen modtog i alt 7 idéer, forslag eller øvrige kommentarer som fremgår af vedlagte hvidbog.

Idéerne og kommentarerne har bidraget til,

·         bestemmelser om sikkerhedsafstand på 5 m til perimeterhegnet omkring Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Korsør,

·         mulighed for udvidelse af det eksisterende p-areal ved Glasværket som også kan fungere som opholdsareal,

·         mulighed for at indrette parkeringshus,

·         bestemmelser om afskærmende foranstaltninger i forbindelse med det østlige delområde udlagt til tung erhverv.

Et høringssvar er fra advokaten for HJM Recycling A/S. Advokaten har efterfølgende i en stævning mod Slagelse Kommune nedlagt påstand om at § 14 forbuddet er ugyldigt og at Slagelse Kommune er erstatningsansvarlig for det tab som HJM Recycling A/S har som følge heraf.

Lokalplanen er opdelt i 4 delområder som derved udgør zoneringen af området.

·         Delområde 1 udgør den vestlige del af området ud mod Teilmanns Allé og udlægges til centerformål. Her er der mulighed for indpasning af butikker, kontor og administration, liberale erhverv, offentlig og privat service, parkeringshus, restaurant, café, og boliger.

·         Delområde 2 udlægges til let erhverv med mulighed for serviceerhverv som kontor og administration og mindre håndværksvirksomhed der svarer til virksomhedsklasse 1-3. Området kan derudover anvendes til parkering og ophold med god mulighed for adgang til havnefronten. Det er en forudsætning ved etablering af ny bebyggelse, at området fremstår åbent og transparent og derved medvirker til at området åbner sig mod byen.

·         Delområde 3 udlægges til offentlige formål med henblik på indpasning af uddannelsesinstitutioner, kontor og administration, liberale erhverv, offentlig og privat service, parkering, restaurant og café.

·         Delområde 4 må kun anvendes til erhvervsformål virksomhedsklasse 1-6 med mulighed for indpasning af havneerhverv.

Lokalplanområdet vejbetjenes via den eksisterende overkørsel ved krydset Teilmanns Allé og Caspar Brands Plads, samt via overkørsler fra hhv. Teilmanns Allé og Norvangen.

Området rummer store bygningsvolumener i hhv. delområde 1, 3 og 4 som lokalplanen fremadrettet giver mulighed for at udnytte. Eksempelvis er der mulighed for etagebebyggelse i delområde 1 i DLG silobebyggelsen. I delområde 1, 2 og 3 er der udlagt byggefelter til placering af ny bebyggelse. I delområde 4 reguleres bebyggelsen ikke af byggefelter, i stedet reguleres placeringen af bebyggelse af en byggelinje på 2,5 m til skel samt en byggelinje på 12 m til havnekajen.

Området er udpeget som risikoområde for oversvømmelse. Lokalplanen sikrer derfor mulighed for etablering af højvandssikring langs kajanlægget som ligeledes kan fungere som et byrum til ophold.

Der er gennemført en miljøvurderingsscreening af planforslaget (lokalplan og kommuneplantillæg). Screeningen er vedlagt lokalplanen som bilag og de væsentligste begrundelser for afgørelsen fremgår ligeledes af lokalplanens redegørelse. Samlet set vurderes der ikke at forekomme en væsentlig indvirkning på miljøet ved gennemførelse af planlægningen. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af planforslaget.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingsscreeninger tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn samt Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt. Samtidig opfyldes Planlovens krav om at vedtage et planforslag inden 1 år efter nedlæggelse af et § 14 forbud.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke sker en opdatering af plangrundlaget for området og gældende kommuneplanrammer og lokalplaner vil fortsat udgøre plangrundlaget. Det vil ligeledes betyde, at der ikke vedtages et planforslag inden for fristen på 1 år efter nedlæggelse af § 14 forbuddet. Herefter vil § 14 forbuddet bortfalde og der vil være intet til hinder for etablering af den op til 10 m høje støjvæg.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Området udgør et ældre erhvervsområde med tilknytning til havneerhverv. Området har dog med tiden udviklet sig til at være en mere blandet bydel. Der er således i området i dag uddannelsesinstitution, liberalt erhverv, herunder lægehus, kontorerhverv og butikker. Senest er ”Glasværket” indrettet som et større kontorbyggeri der også rummer mindre håndværksvirksomheder der er indpasset under hensyntagen til områdets støjfølsomme anvendelse.

Planforslaget understøtter den udvikling der har været i gang i området over tid og er første skridt mod en opdatering af plangrundlaget, så det i højere grad passer til områdets faktiske forhold og samtidig understøtter ønsket om at området bliver en mere integreret del af byen.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Forslag til lokalplan 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn samt Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017 og sender det i 8 ugers offentlig høring.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til Lokalplan 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn samt Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes i kantinen, Dahlsvej 3 i Korsør enten den 8. eller 9. januar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

At 1-3: Anbefales med borgermøde d. 9. januar.

Byrådet skal beslutte, om Forslag til udviklingsstrategi for Slagelse Kommune skal godkendes.

Slagelse Kommune skal, som alle andre kommuner, fremlægge en udviklingsstrategi inden udgangen af 2019. Udviklingsstrategien skal udarbejdes hvert fjerde år og er en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig de kommende år. Udviklingsstrategien skal skabe retning og stille skarpt på de indsatsområder, der skal prioriteres.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 4. februar 2019 igangsætning af udviklingsstrategi for Slagelse Kommune. Som følge af den beslutning blev der afholdt et temamøde i byrådet den 19. marts 2019, hvor byrådet drøftede mulige fokusområder i den kommende udviklingsstrategi.

Ud fra spørgsmålet ”Året er 2025 – hvad er Slagelse kendt for?” kom byrådet frem til følgende, overordnede emner: uddannelse, boliger, events, natur og kyst, erhverv, infrastruktur, velfærd samt kultur og fritid.

Med henblik på at indskærpe fokus valgte byrådet på mødet den 26. august 2019, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de tre centrale emner i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune. Udvalgte indsatsområder inden for emnerne skal fremhæve det, som Slagelse Kommune ser som værende vigtigst at have fokus på. Indsatsområderne skal være overligger for administrationens arbejde og sende et klart signal om, hvad der prioriteres.

Alle fagudvalg har på deres udvalgsmøder i november 2019 taget stilling til, hvilke to indsatsområder inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse der skal prioriteres i udviklingsstrategien. Der er peget på flere gennemgående indsatsområder, herunder seniorbofællesskaber, flere boligtyper, fokus på ungdomsboliger, udvikling af campus, synergi mellem uddannelse og erhverv, flere arbejdspladser, tiltrækning af flere uddannelser samt fokus på bymidterne og forskønnelse.

Administrationen har sammenfattet et forslag til en udviklingsstrategi, på baggrund af de anbefalede indsatsområder, og til hvert af de overordnede emner koblet til FN’s verdensmål.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af udviklingsstrategien skal Slagelse Kommune også beslutte på hvilket niveau, kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen kan enten revideres helt, tematisk eller uden ændringer i forhold til den nuværende. Den nye kommuneplan skal vedtages senest ved udgangen af 2021.     

Planlovens §23a.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til udviklingsstrategien for Slagelse Kommune og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring strategien, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage strategien endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste Forslag til udviklingsstrategien for Slagelse Kommune. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at forslaget sendes retur til administrationen med henblik på en revision af udviklingsstrategien.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af udviklingsstrategien inden vedtagelsen om at fremlægge udviklingsstrategien i 8 ugers offentlig høring. 

Forudsætningen for at skabe vækst er, at kommunen kan tilbyde boliger og arbejdspladser. Det er essentielt i forhold til bosætning, hvorfor bolig- og erhvervsudvikling er fokusemner i udviklingsstrategien. Med de seneste års fokus på at udvikle Campus Slagelse og med henvisning til Slagelses profil som uddannelsesby er uddannelse et omdrejningspunkt for kommunens videre udvikling. Uddannelse kan også oplagt kobles på kommunens by-, bolig- og erhvervsudvikling. Endvidere kan en særlig indsats inden for uddannelse tage hånd om nogle af de udfordringer, Slagelse Kommune har på velfærdsområdet, herunder børn- og unge- samt beskæftigelsesområdet. Uddannelse er fundamentet for at skabe en kommune med ressourcestærke borgere.

De fem indsatsområder under ”Uddannelse” har som overordnet målsætning at gøre uddannelse til en fundamental søjle i udviklingen af kommunen. Campus Slagelse skal styrke byens uddannelsesprofil, flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, talentudviklingen skal fremmes, synergi mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunens institutioner skal højne uddannelsesniveauet, og det skal være attraktivt at lære og studere i Slagelse Kommune.

Under ”Erhvervsudvikling” stiller vi skarpt på kommunens styrker og potentialer. Attraktive erhvervsarealer skal prioriteres og udvikles, detailhandlen i særligt Slagelse by skal løftes, Campus Slagelse skal ses som vigtig aktør i erhvervsudviklingen, og Stigsnæs Havns potentialer skal udnyttes. Overordnet skal der investeres i det faktum, at Slagelse er centralt placeret; erhvervsarealer ved motorvejen, detailhandel og campus ved jernbane samt Stigsnæs Havn.

Inden for boligudvikling skal vi prioritere at bygge mere af det, vi ikke har nok af. Vi skal skabe rammerne for, at der kan bygges boliger til ældre ud fra, hvad de ældre efterspørger, at de studerende kan bo tæt på studie og byliv samt, at der kan bygges med fokus på at skabe alternative boformer. Bymidterne skal fremstå præsentable og være købstædernes visitkort, den almene sektor skal gives et løft i forhold til at sikre almene boligområder i balance, og i landdistrikterne vil kommune fortsat have fokus på borgerdreven innovation og indsatser, der kan understøtte landsbyernes udvikling.   

De valgte indsatser inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal skærpe arbejdet og gøre det muligt for alle at vide, i hvilken retning Slagelse Kommune vil arbejde. Udgangspunktet for strategien har været, at den er til at forstå og nem at operere ud fra.

Administrationen anbefaler, at kommuneplanen revideres tematisk med særligt fokus på forhold, der vedrører uddannelse, erhvervs- og boligudvikling – se bilag til udviklingsstrategien.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til udviklingsstrategi for Slagelse Kommune vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Anbefales.

Anne Bjergvang (A) ønsker at der under "Boliger" i bilag præciseres, at "Slagelse kommune vil understøtte borgerdreven innovation i kommunens landsbyer, øer samt bakke op om tiltag...osv."

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for solenergi og tilhørende miljøvurdering, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Administrationen oplever en øget interesse fra forskellige aktører, herunder Slagelse Kommunes ejet forsyningsselskab, for at etablere store solenergianlæg på arealer i Slagelse kommune.

Som følge af den øgede interesse, har administrationen anmodet Byrådet om at igangsætte et kommuneplantillæg for store solenergianlæg. Byrådet besluttede den 26. november 2018, at igangsætte udarbejdelsen af en temaplan for solenergi som et tillæg til Kommuneplan 2017, og at sammentænke beskyttelse af grundvand med lokalisering af solenergianlæg.

På Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 4. november 2019, blev udvalget orienteret om kommuneplanens retningslinjer for Landskab med henblik på udvalgets drøftelse af kommuneplanens landskabsinteresser i relation til den igangværende temaplan for solenergi.

Hensigten med temaplanen er at opdatere kommuneplanens retningslinjer for solenergi og, som supplement til retningslinjerne, at foretage en positivudpegning til lokalisering af store fælles solenergianlæg. Dvs. retningslinjekortet udpeger ikke konkrete områder til lokalisering af store solenergianlæg. Udpegningen er en positiv udpegning af områder, hvor der på baggrund af konkrete ansøgninger og efter nærmere konkret vurdering og besigtigelse kan planlægges for store solenergianlæg på terræn. Positivudpegningen viser samtidig, hvor der ikke bør placeres store solenergianlæg i Slagelse Kommune.

På baggrund af den politiske beslutning om at sammentænke beskyttelse af grundvand med lokalisering af solenergianlæg, er der foretaget en prioritering inden for indsatsområder til grundvandsbeskyttelse, hvor el-producerende solcelleanlæg primært skal søges lokaliseret under forudsætning af, at disse anlæg ikke udgør en risiko for grundvandet.

Udpegningen er foretaget, hvor andre planlægningsmæssige hensyn ikke bliver tilsidesat. Udpegningen omfatter eksempelvis ikke udpegningen af naturnetværk (Grønt Danmarkskort som også omfatter Natura 2000 områder), landskabsinteresser der ikke er forenelige med lokalisering af tekniske anlæg (typisk landskabstyper som ådale, småbakkede landskaber og kystforland), større uforstyrrede landskaber, fredninger, beskyttelseslinjer langs åer og fortidsminder, kulturmiljøer, herunder kulturmiljøet omkring Trelleborg, kirkebyggelinjer og fredskov.

Vedlagte notat uddyber afvejningen af de planlægningsmæssige interesser i det åbne land og forholdet til den overordnede nationale planlægning, herunder de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Notatet visser en række kort hvor retningslinjekortet til temaplanen for solenergi er sammenholdt med andre planlægningsmæssige interesser som har haft væsentlig betydning for udpegningen.

I forbindelse med foroffentlighedsfasen for kommuneplantillægget er der modtaget idéer og forslag fra SK Forsyning som handler om at arealer til solenergi skal lokaliseres tæt på den eksisterende forsyningsinfrastruktur, det anbefales at udlægge et større areal til solvarme tættere på varmeværket ved Stop 39 i Slagelse og den nye varmecentral på Halsskov og, at de mest sårbare drikkevandsområder omlægges fra landbrugsdrift til solenergi. I forhold til lokalisering af solenergi i sårbare drikkevandsområder anbefales det, at de miljømæssige forhold undersøges. Herunder om der er en risiko for at afsmitning fra solenergianlæggene kan skade grundvandet. Tilsvarende bør risikoen for udslip af glycol fra solvarmeanlæg kortlægges.

Ideerne og kommentarerne har givet anledning til mindre præciseringer i retningslinjerne omkring nærhed til forsyningsinfrastruktur og forbehold i forhold til beskyttelse af grundvand.

Der er udarbejdet en miljøvurdering af kommuneplantillægget der forholder sig til indvirkningen på miljøet ved en endelig vedtagelse af planlægningen. Miljøvurderingen er afgrænset til at vurdere indvirkningen på følgende miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, Flora og fauna, Befolkningen og menneskers sundhed, Vand, Luft, Klimatiske faktorer, Landskab, Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt Ressource-effektivitet.

Kommuneplantillægget er en overordnet plan, derfor er miljøvurderingen gennemført på et overordnet niveau. I lyset af, at den gældende planlægning allerede rummer mulighed for lokalisering af store solenergianlæg og at der, med den nye planlægning, ikke udpeges konkrete arealer til store solenergianlæg, er det vurderingen, at den nye planlægning vil få en neutral indvirkning på de undersøgte miljøfaktorer.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Miljøvurderingen tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 til Slagelse Kommuneplan 2017, Temaplan for solenergi og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Det vil betyde, at der strategisk ikke er taget stilling til, hvor der, på baggrund af en konkret vurdering og planlægning, er mulighed for at placere store solenergianlæg.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring. Større justeringer kan føre til uoverensstemmelse med andre retningslinjetemaer i kommuneplanen. I det tilfælde vil disse retningslinjetemaer, som en forudsætning, skulle revideres under hensyntagen til de nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Det er et nationalt mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler (kul, olie og gas). Af energiaftalen af juni 2018 fremgår det, at vedvarende energi, inden for en overskuelig fremtid, skal være de primære energikilder, og at der derfor fortsat skal ske en udbygning med vedvarende energi.

Store solenergianlæg vil, i kraft af deres arealmæssige størrelse kunne virke dominerende i landskabet særligt når de betragtes på afstand. Det er derfor vigtigt, at disse anlæg indpasses på en måde så der i størst muligt omfang tages hensyn til omgivelserne, herunder at hensynet til landskabet og dets oplevelsesmuligheder bliver varetaget.

Naturstyrelsen har i 2013 udgivet et notat ”Vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg”. Her vurderes solenergianlæg ”som udgangspunkt ikke at kunne rummes inden for en række af de særlige beskyttelsesområder, som skal udpeges i kommuneplanen: Landskab, naturnetværket, kulturmiljø og geologi m.v., idet solenergianlæg ofte vil udgøre markante fremmedelementer i landskaberne, der som udgangspunkt må betragtes som uforenelige med de hensyn, som udpegningerne i kommuneplanen skal varetage”.

Overordnet set, beskriver temaplanens retningslinjer hvor lokalisering af store solenergianlæg kan finde sted efter en nærmere konkret vurdering. Der er fokus på, at store solenergianlæg fortrinsvis skal lokaliseres hvor der samtidig skal varetages et særligt hensyn til beskyttelse af grundvand – de såkaldte indsatsområder til grundvandsbeskyttelse – og hvor der samtidig ikke tilsidesættes væsentlige beskyttelsesinteresser. Retningslinjerne åbner en mulighed for at der kan planlægges for store solenergianlæg i områder som kræver en særlig indsats for beskyttelse af grundvandet og som ligger uden for positivudpegningen. Det er en forudsætning her, at det, på baggrund af en konkret vurdering, kan godtgøres, at der ikke tilsidesættes andre beskyttelsesinteresser eks. beskyttede landskaber, naturnetværk, kulturmiljøer m.v.

Det fremgår endvidere af retningslinjerne hvilke hensyn der skal varetages ved lokalisering af konkrete solenergianlæg, herunder eksempelvis nærheden til forsyningsinfrastruktur, hensynet til nabobeboelse og landbrugets arronderingsforhold, nærhed til andre store solenergianlæg, hensynet til beskyttelsesinteresser (f.eks. natur, landskab, kulturmiljø, fredning), afskærmning af anlægget, refleksion fra anlægget, samt nedtagning af anlægget og tilbageførsel af arealet til natur- og landbrugsformål når anlægget tages ud af drift.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplanen for solenergi og sender det i 8 ugers offentlig høring. Derved skabes mulighed for en offentlig debat om revisionen af kommuneplanens retningslinjer for solenergi som understøtter energiaftalen af juni 2018 og den nationale målsætning om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplan for solenergi samt miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 15. eller 16. januar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

At 1-2: Anbefales med borgermøde d. 22/1 kl. 18.30-20.00.

Udvalget bemærker, at retningslinjerne åbner en mulighed for at der kan planlægges for store solenergianlæg i områder, som kræver en særlig beskyttelse af grundvandet.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1211 og Kommuneplantillæg nr. 23 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 1. oktober 2018 at igangsætte lokalplanlægning for byomdannelse ved Sorøvej i Slagelse.

Lokalplanen giver mulighed for at omdanne et gammelt erhvervsområde til et område med boliger, liberalt erhverv, mindre butikker samt en institution med botilbud.

Der planlægges for etageboligbebyggelse mod Sorøvej og Gl. Holbækvej. Bebyggelsen mod Sorøvej kan opføres i 3,5 etage og bebyggelsen mod Gl. Holbækvej i 2 etager. Mod Sorøvej kan der desuden etableres liberalt erhverv og mindre butikker i stueetagen og kælderen, og mod Gl. Holbækvej kan der etableres en institution samt en almindelig parcelhusbebyggelse.

Egentlig udvikling af den øvrige del af området, som i dag omfatter Popz-fabrikken i delområde 3, forudsætter mere detaljerede lokalplaner. Lokalplanen udstikker kun principper og generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser for områdets udvikling: bebyggelsesprocenten fastsættes til maks. 85 % med etageboligbebyggelse i op til 24,5 meter og i maks. 7 etager. Området som helhed skal have arkitektonisk kvalitet, f.eks. ved variation i facadeudtrykket, bygningskroppen eller varierende bygningshøjder.

Boligerne i området skal vejbetjenes fra Gl. Holbækvej. Liberalt erhverv og mindre butikker i stueetagen har vejadgang direkte fra Sorøvej ad eksisterende overkørsler.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 1. juli 2019 til den 26. august 2019. I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 6 høringssvar, som omhandler støjforhold, trafiksikkerhed og indkigsgener. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:

·         Redegørelsen for støjforhold er blevet uddybet

·         Enkelte delområder og byggefelter har fået nye afgrænsninger

·         § 10.2 vedrørende støj er blevet præciseret

Lokalplanlægning tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1211 og Kommuneplantillæg nr. 23 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for at kunne starte en omdannelse af området fra erhvervsområde til boligområde.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1211 og Kommuneplantillæg nr. 23. Derved vil der ikke kunne opføres boliger i området.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse. 

Med en placering ud til Sorøvej, som er østlig indfaldsvej til Slagelse, er området det første og sidste man ser, når man kører ind og ud af Slagelse by, hvorfor området fungerer som et slags visitkort for byen.

Slagelse by skal følge med udviklingen og turde omdanne sig, når efterspørgslen og markedet kalder på nye tiltag. Det tidligere erhvervsområde kan med fordel omdannes med henblik på at fortætte og forskønne området, så området kan bindes op på resten af byen og være en præsentabel indgang til byen fra øst.

De indkomne høringssvar peger på udfordringer i forhold til støj fra omkringliggende virksomheder. Frese vil med en udvikling af byomdannelsesområdet blive mødt med andre krav i forhold til, at anvendelsen af lokalplanområdet ændres fra erhverv til boligformål. Men efter en nærmere vurdering og beregning af Freses støjkilder og de mulige påvirkninger ind i lokalplanområdet konkluderer administrationen, at eksisterende støjkilder hos Frese ikke vil give anledning til overskridelse af støjgrænser i lokalplanområdet. Vurderingen er vedhæftet som bilag 1. 

Der er endvidere foretaget en vurdering af vejstøjen fra Sorøvej, der viser, at bygningerne ud mod Sorøvej vil blive støjbelastet over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Lokalplanen forudsætter derfor, at bygningerne ud mod Sorøvej ikke må tages i brug, før grænseværdierne for vejstøj kan overholdes. Det betyder helt konkret, at der stilles krav om vinduestyper, facadeåbninger og/eller krav til ventilation.  

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt, så det bliver muligt at starte en omdannelse af det tidligere erhvervsområde ved Sorøvej i Slagelse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1211 – Byomdannelsesområde ved Sorøvej i Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 23 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Anbefales.

Udvalget er opmærksom på, at der er stillet krav i relation til støj, herunder til bygningens udformning.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1217 og kommuneplantillæg nr. 27 skal vedtages endeligt.

Fuglebjerg Kistefabrik ligger i Harrested Mark lidt uden for Slagelse. Virksomheden ønsker mulighed for at udvide med større lagerkapacitet og mere plads til produktionsapparatet og dermed fremtidssikre virksomheden. Derfor ønsker virksomheden en lokalplan, der skal give mulighed for at opføre 2 nye haller på hver ca. 400 m² og med en højde på ca. 6 meter.

Byrådet besluttede den 26. august 2019, at sende planforslaget i offentlig høring.

Som forudsætning for lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 27, der fastsætter et nyt rammeområde L.BE2 svarende til lokalplanområdet, som alene ændrer bebyggelsesprocenten fra 25% til 40%.

Lokalplanen fastholder områdets anvendelse til blandet bolig og erhvervsformål med mulighed for håndværksvirksomhed, produktionsvirksomhed og tilhørende administration og én bolig under forudsætning af, at virksomhedens aktiviteter ikke rummer potentielt grundvandstruende aktiviteter. Lokalplanområdet vejbetjenes via eksisterende overkørsel til Nøddebovej. Der er fastlagt et byggefelt omkring eksisterende bebyggelse med plads til ny bebyggelse. Mod øst er der friholdt et areal for bebyggelse/befæstelse som rummer en beskyttet sø.

Den offentlig høring er nu afsluttet og Slagelse Kommune modtog 1 høringssvar fra Banedanmark som handler om, at Banedanmark ikke har nogen bemærkninger.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1217 og Kommuneplantillæg nr. 27. Derved skabes plangrundlaget for virksomhedens udvidelsesmuligheder i forhold til etablering af op til ca. 800 m² ny bebyggelse til lager og produktion.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1217 og Kommuneplantillæg nr. 27 endeligt. Derved vil plangrundlaget for den påtænkte udvidelse ikke være tilstede og fremtidig bebyggelse vil skulle behandles som landzonetilladelser fra sag til sag.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Lokalplan 1217 og Kommuneplantillæg nr. 27 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for virksomhedens fortsatte udvikling, der fastlægger en samlet disponering af virksomhedens areal mht. placering af bebyggelse, friarealer og befæstede arealer herunder kørearealer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1217, Kistefabrikken ved Nøddebovej - Harrested Mark samt Kommuneplantillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 vedtages endeligt uden ændringer.

Anbefales.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om der må anvendes et reduceret parkeringskrav i forslag til lokalplan 1228, der er under udarbejdelse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte den 1. april 2019 opstart af en lokalplan for etageboliger på Bjergbygade 20A i Slagelse. Skitseoplægget viste et nyt forhus i 2 ½ etage og et nyt baghus i 3 etager med tagterrasse – begge indrettet til ungdomsboliger. Det eksisterende bevaringsværdige hus ud til vejen skulle nedrives.

Administration noterede under ’Vurdering’, at de mere præcise krav til bebyggelsens omfang og udseende samt parkerings- og tilkørselsforhold vil kunne klarlægges efter tilretning af projektet under lokalplanprocessen.

Bygherrens rådgiver arbejder nu med et projekt, der lægger op til et forhus i 3½ etager og et baghus i 3 etager. Til de 48 ungdomsboliger er der anvist 14 p-pladser på grunden. Rådgiveren oplyser, at der ikke vil være behov for flere p-pladser. Rådgiveren ser ikke en parkeringskælder som rentabel.

Kommunens hidtil anvendt parkeringsnorm for studieboliger er 0,85 p-pladser per bolig. Det svarer til et krav på 41 p-pladser.

Der er for lokalplanområdet ikke mulighed for indbetaling til parkeringsfond idet ejendommen ligger uden for fondens geografiske afgrænsning.

Rådgiveren anmoder om en dispensation fra parkeringsnormen.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at fastholde parkeringskrav. Hvis bygherren fastholder ønsket om 48 boliger, skal der finde plads til parkering på andre måder end på terræn ved etagebebyggelsen. Dette kan f.eks. være i kælder/i konstruktion eller på anden grund i nærheden.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at anvende en reduceret parkeringsnorm. Det vil danne præcedens for sagsbehandling fremover.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har senest september 2019 under behandling af lokalplanforslag 1222 for boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse fastholdt, at parkeringsnorm for studieboliger skal ligge på 0,85 per bolig – trods ejendommens bymidte- og stationsnære beliggenhed.

Bjergbygade 20A ligger uden for bymidten og forholdsvist langt fra stationen.

Administration anbefaler derfor, at parkeringsnormen fastholdes. Anbefalingen begrundes i, at antallet af biler i Slagelse Kommune er stigende og erfaringer viser, at flere og flere i målgruppen til denne type boliger enten ejer eller har adgang til en bil.

Hvis der ikke etableres tilstrækkelig parkering til ejendommen er der risiko for, at det vil medføre negative konsekvenser i forhold til den parkering som i dag er mulig på østsiden af Bjergbygade, da der på vestsiden (udfor Bjergbygade 20A) alene er mulighed for af- og pålæsning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at parkeringsnormen fastholdes.

Godkendt.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om der skal igangsættes arbejde med et kommuneplantillæg, der fastsætter en rækkefølgeplan for udvikling af Tidselbjerget, samt en lokalplan for etape 2, der fastlægger byggemuligheder og præciserer kravene til de tekniske anlæg.  

Det bæredygtige boligområde, Tidselbjerget, har udviklet sig positivt. Planlægningen af etape 1 er afsluttet, og væsentlige dele af området er realiseret. Der er bygget ca. 150 boliger, og der er planlagt for yderligere 50 boliger, der forventes opført inden for en overskuelig tid.

Det betyder, at vi skal til at planlægge for etape 2, der er en nordlig udbygning af området. Størstedelen af arealet i etape 2 er kommunalt ejet, men en ikke ubetydelig del, primært langs Holbækvej, er privat ejet. For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af området, herunder ikke mindst den tekniske betjening af området (vej og forsyning), skal der laves en rækkefølgeplan, der beskriver udbygningstakten. For at gøre rækkefølgeplanen juridisk bindende, skal den fastlægges i et kommuneplantillæg. Udvalget bedes beslutte, om arbejdet med et sådant kommuneplantillæg skal igangsættes nu.

For at forberede muligheden for et fremtidigt salg og udnyttelse af de kommunale arealer, der tilsammen udgør ca. 73.500 m² (bruttoareal, altså inklusiv vej, afvandingsområde mv.), skal som minimum Hvedevej forlænges og udvides (byrådet har med seneste budgetaftale fremrykket investeringerne i dette vejanlæg til 2020-21). Herefter vil der være adgang til grundene, og det vil derfor være muligt at udbyde dem til salg. Efterfølgende skal Hirsevej og det store engområde til forsinkelse af regnvand før udledning etableres.

For at skabe det bedst mulige grundlag for realiseringen anbefaler administration, at der udarbejdes en samlet lokalplan for hele etape 2, der fastlægger byggemuligheder og præciserer kravene til de tekniske anlæg. Lokalplanen kan i så fald vedtages i efteråret 2020. 

Kommuneplantillægget afventer ikke lokalplanen, da det er væsentligt at få fastlagt rækkefølgeplanen hurtigst muligt.

Kortbilaget, der er vedlagt sagen som bilag, viser Tidselbjergets etapedeling, som den defineres herefter. Af noterne til kortet ses status af de forskellige delområder og delprojekter i de tre etaper.  

Planloven fastlægger, at byrådet kan igangsætte kommune- og kommuneplantillæg samt lokalplaner.

Udvalget skal tage stilling til, om arbejdet med kommuneplantillæg, der fastlægger en rækkefølgeplan, ønskes igangsat. Hvis dette besluttes, gennemføres en normal planlægningsproces med 4 til 8 ugers offentlig høring. Kommuneplantillægget kan forventes godkendt til foråret.

Udvalget skal desuden tage stilling til, om arbejdet med lokalplan for etape 2, ønskes igangsat.

Administrationen vurderer, at en rækkefølgeplan (kommuneplantillæg) er nødvendig for at styre bydelens fremtidige udvikling.

Lokalplanlægningen af Tidselbjergets etape 2 bør igangsættes så den følger de fremrykkede investeringer til vejanlæg.

Byrådet har med seneste budgetaftale besluttet at fremrykke anlægsinvesteringen i 2022 til Hvedevejs udvidelse og forlængelse til 5,9 mio. kr. i 2020 og 1,4 mio. kr. i 2021. Senere skal der afsættes midler til forlægning af Hirsevej og færdiggørelse af regnvandsområdet (LAR). Der kalkuleres i 2021 med en indtægt for de kommunale arealer, der frigøres til udvikling, når Hvedevejs forlængelse er afsluttet.

Erhvervs- og Teknikudvalget har ikke kompetence for så vidt angår planlægningen, men da der overvejende er tale om kommunale arealer, vil de blive hørt som led i den eventuelle godkendelse af planerne i området.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at  et kommuneplantillæg, der fastsætter en rækkefølgeplan for udvikling af Tidselbjerget, sættes i gang.

2.    at  en lokalplan for etape 2, der fastlægger byggemuligheder og præciserer kravene til de tekniske anlæg, sættes i gang.

At 1-2: Godkendt.

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 4 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2019 at have et mindreforbrug på driftsudgifterne på 12,9 mio. kr., heraf udgør det brugerfinansierede område 3,6 mio. kr. På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.

For politikområde Miljø og Natur forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på den skattefinansierede drift primært på naturprojekter.

Restaureringsprojekt ved Harrested sø forventes forsinket, da lodsejere indenfor projektområdet endnu ikke har givet deres endelig accept til projektets udførelse. Det samme er gældende for projektet i Øllemoserenden.

På den brugerfinansierede drift forventes der et mindreforbrug på 3,6 mio. kr., primært grundet indtægter fra 2018, som er bogført i 2019.

For politikområdet forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Det er midler vedrørende kommuneplan og projektpuljen, som ikke når at blive anvendt i 2019.

1,5 mio. kr. er disponeret til projekter, der er igangsat. Herunder arbejde med opdatering af kulturmiljøudpegninger i forbindelse med kommuneplan, samt planlægning generelt.

For politikområde Landdistriktsudvikling forventes et mindreforbrug på 2,8 mio. kr., som primært udgøres af udisponerede midler vedrørende landdistriktsudvikling og byfornyelse.

For byfornyelse forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som delvis er disponeret til politiske godkendte nedrivningsprojekter og istandsættelsessager, som først bliver udført i 2020.

For politikområde Færger forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som primært skyldes disponerede midler til periodisk vedligeholdelse af begge færger i 2020 samt manglende anvendelse af statstilskud til nedsættelse af færgetakster.

På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. primært på naturparkprojektet, som er i en afklaringsfase, samt mobilbredbånd / etablering af fire sendemaster. Der er pr. 1. august ansat en bredbåndkonsulent i en tidsbegrænset stilling, indsatsområder samt projektaktiviteter i øvrigt er udarbejdet.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Centerchef- og Stabschefer anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Stabs- og centerchefer indstiller,

1.    at Budgetopfølgning 4 for 2019 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

Godkendt og videresendes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte styringsark for udvalgets punkter i budgetaftale 2020-2023 samt budgetaftale 2019 – 2022. 

Byrådet har vedtaget budget 2020-2023 og budget 2019-2002.

Som opfølgning på budgetaftalerne for de to sidste år er der udarbejdet styringsark, som er vedlagt som bilag.

Det retslige grundlag for budgettet fremgår af Den kommunale Styrelseslov §§ 37-40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter punkterne i budgetaftalen og den løbende opfølgning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at udvalget drøfter styringsarkene.

Drøftet.

Knud Vincents (V) og Pernille Ivalo Frandsen (V) bemærkede, at da Venstre ikke er en del af budgetaftale 2020, tages der forbehold for opfølgning af styringsark 2020-2023.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om der kan gives nedrivningstilladelse, og i givet fald tage stilling til vilkår for genopførelse af ejendommen Slottensgade 23, Korsør.

Sagen har været oppe på tidligere udvalgsmøde den 30. september pkt. 11.

Tegnestuen DESIGN-PLAN har for Ronnie og Jane Larsen søgt om tilladelse til nedrivning af byhuset Slottensgade 23, 4220 Korsør, med henblik på genopførelse af huset magen til det gamle i 2 plan og med samme beliggenhed. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har tidligere bedt om at få forelagt alle nedrivningssager i bevarende lokalplanområder.

Ansøgningen om nedrivning begrundes med bygningens forfaldne tilstand, og at en istandsættelse vil være tvivlsom. Huset er opført på syldsten uden fugtspærre med stor ophobning af fugt i alle vægge, og der er råd i næsten alt træværk.

Det nye hus afviger i udseende fra det eksisterende forhus i den overordnede opdeling af facaden. Det ansøgte projekt viser en fagdeling med 3 fag i stedet for de nuværende 4 samt symmetri over facadens midterlinje. Der tilføjes desuden en synlig sokkel. Tag, skorsten, facader, farver, vinduer og yderdøre udføres i henhold til lokalplanen.

Nedrivningen kræver dispensation fra § 8.1 i lokalplanen som angiver, at eksisterende bygninger ikke må nedrives uden tilladelse fra Slagelse Kommune.

Det nye hus vil kræve følgende dispensationer fra lokalplanen:

·         § 7.3 da bebyggelsesprocenten bliver ca. 118 imod krav om max 60.

·         § 7.4 da bygningen opføres i 2 etager imod krav om max 1½ etage.

·         § 7.6 da husets dybde er ca. 8,3 m imod krav om max 8 m.

·         § 8.7 da bygningen opføres med en delvis asymmetrisk taghældning på kun 25 grader imod krav om mindst 40-50 grader.

Naboorienteringen har medført reaktion fra Slottensgade 25, som er bekymret for at byggearbejdet vil medføre revner eller sætningsskader på ejendommen, men har ingen bemærkninger til projektets dispensationer.

Kulturmiljørådet udtaler, at hvis der kan opføres et nyt byhus, der som følge af nyt fundament bliver sundere end det eksisterende hus, som fører bygningens facade og tag tilbage til et mere oprindeligt udtryk med sprossevinduer og hoveddør i ældre stil, tegltag og skorsten, ses der ikke at være grund til at fraråde en nedrivning og genopførelse.

4 af kulturmiljøudvalgets medlemmer udtaler særskilt, at hvis der tillades nedrivning, bør der under ingen omstændigheder tillades afvigelser fra det oprindelige udseende for så vidt angår udformning og placering af vinduer og døre.

Museum Vestsjælland anbefaler at der indhentes udtalelse fra museet inden byggearbejdet påbegyndes for at undgå uplanlagte og fordyrende standsninger og udgifter til arkæologiske undersøgelser.

Bevarende lokalplan 1184 for Korsør bymidte.

1.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan give tilladelse til nedrivning af det eksisterende byhus, som vil udløse krav om et erstatningsbyggeri, hvor Udvalget kan stille krav til udseendet.

2.    Kommunen kan give afslag til nedrivning af det bestående byhus, som vil betyde, at ejeren måske vil forsøge at istandsætte det bestående hus, eller lade huset stå ubenyttet med forfald til følge.

Den eksisterende bygning er i meget dårlig stand både ude og inde, og en renovering vurderes ikke at være rentabel. Forhuset er registreret med bevaringsværdi 5 – altså middel, og er således ikke bevaringsværdig. Forhuset indgår dog i en bevaringsværdig sammenhæng, som en del af facaderækken i Slottensgade, og som en del af det overordnede bebyggelsesmønster i Korsørs historiske bykerne.

Det vurderes dog at de nutidige byggetekniske krav til blandt andet varmeisolering gør det nødvendigt at nytænke facadeudtrykket, så det tillades at antallet af vinduesfag reduceres fra 4 til 3, men at den asymmetriske opdeling af facaden, som ses i det eksisterende hus videreføres. Det vil sige 3 vinduer i facaden for oven og 1 dør og 2 vinduer for neden sådan, at døren placeres i den ene side af facaden.

Den høje næsten kvadratiske facade kan bære en forholdsvis stor asymmetri uden at virke skæv eller i ubalance. Omvendt vil en symmetrisk opdeling med indgangsdøren placeret i midten gøre facadeudtrykket tungt og stift. I vurderingen er der lagt særlig vægt på at fastholde og understøtte oplevelsen af gadebilledet i Slottensgade, som er karakteriseret ved stor variation i både etageantal, facadelængder og facadernes udformning.

Der vil ved nedrivning af huset blive stillet krav om udførelse af de nødvendige foranstaltninger til sikring af de omliggende bygninger i henhold til byggelovens § 12.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender den ønskede nedrivning og meddeler de anførte nødvendige dispensationer fra lokalplan 1184 til genopførelse af ejendommen Slottensgade 23 som ansøgt på vilkår, at facadedøren placeres i den ene side af facaden. 

Godkendt.

HARBOES BRYGGERI A/S søger som ejer om nedrivning af alle bygninger på ejendommen som ligger inden for den bevarende lokalplan 62-. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har tidligere bedt om at få forelagt alle nedrivningssager i bevarende lokalplanområder.

Ejer oplyser at ejendommen der er opført i 1957 er i et sådant forfald at den ikke længere er egnet til beboelse, og ønsker at foretage nedrivning for at forskønne området.  Ejendommen er ikke registreret som bevaringsværdig. Der ønskes senere opført en ny bolig på ejendommen. Der er dog ikke krav i lokalplanen om opførelse af erstatningsbolig. Se vedhæftede billeder af ejendommen.

I henhold til lokalplanen må boligen ikke nedrives uden byrådets tilladelse. Naboorientering er iværksat, og eventuelle reaktioner vil blive meddelt på mødet.

Retligt grundlag

Lokalplan nr. 62 for Skælskør bymidte.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal vurdere om der kan gives tilladelse til nedrivning, for eksempel med den begrundelse at det vil kunne forskønne området.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan sige nej, hvis de vurderer at nedrivningen for eksempel vil påvirke områdets karakter uhensigtsmæssigt.

Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til nedrivning af ejendommen der ikke er bevaringsværdig eller på anden måde udgør en kvalitet for området. Der vil eventuelt senere kunne opføres en ny bolig på grunden i henhold til bygningsreglementet og den gældende lokalplan.

Ingen.

Ingen.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at der gives tilladelse til nedrivning af ejendommen.

Godkendt.

Den 17. januar 2019 indsendte Hashøj Kraftvarmeforsyning (HKF) et projektforslag for etablering af en 2,1 MW varmepumpe, et 2 MW biomassefyr og et varmelager. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalg godkendte projektet på sit møde den 1. april 2019. Det nye anlæg skulle gøre det muligt for HKF, at imødegå en fremtid uden biogas, som skulle opgraderes og sendes til naturgasnettet.

I sommers meddelte Hashøj Biogas (HB), at selskabet fortsat ønsker at levere biogas til HKF. Da selskabet ikke var blevet hørt i sagen før, har administrationen genoptaget sagsbehandlingen. Flere mulige fremtidsscenarier (heriblandt fortsat levering af biogas) blev undersøgt, der blev gennemført supplerende beregninger og afholdt en ekstra høringsrunde hos Dansk Gasdistribution og Hashøj Biogas.

Høringsrunden er nu afsluttet. Dansk Gasdistribution har ingen bemærkninger. HB har fremsendt et høringssvar. Både HB og HKF har mulighed for at klage over kommunens afgørelse.

Grundlæggende beror denne sag på en konflikt mellem HB og HKF. Hashøj Biogas har i årevis leveret biogas til HKF. Den nuværende leveringskontrakt på biogas udløber i slutningen af 2019 og selskaberne kan ikke enes om en ny kontrakt.

Baggrunden for konflikten er, at biogas selskabet tilbage i 2017 har meddelt varmeværket, at biogassen skulle opgraderes og sendes til naturgasnettet og man derfor ikke ville levere biogas efter 2019. Derfor undersøgte HKF alternativer og fremsendte i januar 2019 projektforslaget til kommunen. Kort efter gik biogas selskabet konkurs. Biogasselskabet blev overtaget og videreføres nu som Hashøj Biogas ApS (HB). HB ønsker dog fortsat at levere biogas til HKF.  

Med til historikken hører også, at biogasselskabet i 2017 blev fritaget fra varmeforsyningslovens prisregulering. Det betyder, at HB ikke på samme måde er reguleret i sin prisdannelse af biogassen. HKF er stadig underlagt varmeforsyningslovens ”hvile-i-sig-selv” princip, samtidigt med at en del af HKF’s kunder er bundet af en kommunal pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt, og det fratager dem reelt muligheden for at fravælge fjernvarme.

Værkerne har forskellige syn på fremtidens udfordringer og ønsker:

·         HB ønsker at udvide biogasanlægget og etablere et opgraderingsanlæg for biogas, således at biogassen kan fødes i naturgasnettet. For at komme dertil, har HB behov for at HKF fortsat aftager biogassen, i det mindste i en overgangsperiode frem til at opgraderingsanlægget er etableret. Alternativt kan HKF også blive ved med at aftage biogas de næste 20 år. I dette fremtidsscenarie er det også muligt at restvarme fra diverse processer udnyttes.

·         HKF har taget udgangspunkt i, at leveringskontrakten for biogas ophører, og at HB ønsker at opgraderer biogassen. Såfremt leveringen af biogassen stopper, vil HKF være tvunget til at fyre med naturgas og træpiller, og det vil øge prisen på varmen. For at imødekomme denne prisstigning ønsker HKF at etablere en varmepumpe og et biomassefyr. Men inden HKF kan etablere disse anlæg, skal projektet godkendes iht. varmeforsyningsloven.

Begge selskaber har oplyst over for kommunen, at man siden forår 2019 har forsøgt at nå til enighed om et fortsat samarbejde og leveringsaftalte for biogas, hvilket ikke har været muligt indtil nu.

Slagelse Kommune har ikke som opgave at mægle mellem to selskaber. Men ifm. myndighedsrollen ift. varmeforsyningsloven har Slagelse Kommune en opgave med at belyse og vurdere de relevante scenarie ift. deres samfundsøkonomiske-, selskabs- og forbrugerøkonomiske konsekvenser. På den baggrund skal der bagefter træffes en politisk beslutning.

Ifm. genbehandlingen af sagen blev følgende fremtidsscenarier belyst:

·         Scenarie 1: I dette scenarie fortsætter HKF med at aftage biogas de næste 20 år. Det svarer til, at driften fortsætter som hidtil. Ift. at kunne gennemføre isolerede samfundsøkonomiske beregninger, antages det, at biogas anlægget forbliver i drift som det er i dag, dvs. anlægget udvides ikke og der etableres ingen opgraderingsanlæg.

·         Scenarie 2: Selskaberne enes ikke om en ny leveringsaftale og biogasleverancen til HKF stopper i slutningen af 2019. Derefter producerer HKF alt varme på naturgas og træpiller.

·         Scenarie 3: Selskaberne enes ikke om en ny leveringsaftale og biogasleverancen til HKF stopper i slutningen af 2019. HKF etablere bl.a. en luft-til-vand varmepumpe og et flisfyr jf. projektforslaget.

Derudover er der flere scenarier, som forudsætter at biogasanlægget udvides og der etableres et opgraderingsanlæg.

·         Scenarie 4a: HKF fortsætter i en periode med at aftage biogas, biogasanlægget udvides og der etableres et opgraderingsanlæg. Efter 3 år, som er den periode HB forventer at bruge på udvidelsen, stopper samarbejde mellem selskaber. HKF etablerer en varmepumpe og et flisfyr jf. scenarie 3 og HB sælger alt biogas til naturgasnettet.

·         Scenarie 4b: HKF fortsætter i en periode med at aftage biogas, biogasanlægget udvides og der etableres et opgraderingsanlæg. HB har selv beskrevet dette scenarie, hvor HB fortsætter med at leverer biogas til HKF som derudover også modtager overskudsvarme fra HB. Dette scenarie er dog ikke belyst i beregningerne af de grunde, som fremgår nedenfor.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at fastholde den oprindelige beslutning (godkendelse af projektet). Projektforslaget (scenarie 3) er stadig det samfundsøkonomiske mest fordelagtige scenarie, da den udviser et robust samfundsøkonomisk overskud ift. referencen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også underkende den oprindelige beslutning. Som konsekvens heraf, må HKF ikke etablere projektet, men kan stadig producere varmen på naturgas og træpiller (jf. scenarie 2). Det er i dette tilfælde også muligt at HB og HKF enes om en aftale, og som følge heraf kan HKF også anvende biogas til varmeproduktion.

For at vurdere et projektforslag ift. varmeforsyningsloven skal man først tage stilling til et reference scenarie, som beskriver den situation, der vil opstår hvis projektet ikke bliver realiseret. Derefter er det iht. loven et krav for godkendelsen at projektet, i et samfundsøkonomisk perspektiv skal være bedre end reference scenariet.

I det konkrete tilfælde vil det være nærliggende at antage referencen som et scenarie hvor alt fortsætter som hidtil og HB leverer biogas til HKF de næste 20 år (scenarie 1). Som forudsætning dertil skal selskaberne enes om en leveringsaftale og HB skal fortsætte driften. Hertil har HB gentagende gange givet udtryk for, at det er uøkonomisk og usandsynligt at biogas anlægget fortsætter driften i sin nuværende udformning.

Der findes p.t. ingen leveringskontrakt mellem HB og HKF, hvilket i praksis er en hindring for leverance af biogas. Derfor vurderer Slagelse Kommune, at scenarie 1 ikke er et relevant referencescenarie.

I scenarie 2 kan selskaberne enes ikke om en ny leveringsaftale og biogasleverancen til HKF stopper i slutningen af 2019. HKF skal producere alt varme på naturgas og træpiller på de eksisterende produktionsanlæg. Scenariet er teknisk muligt og der er ingen præmisser (godkendelser, finansieringsbehov mv.) forbundet med det. Derfor vurderer Slagelse Kommune, at scenarie 2 er et realistisk referencescenarie.

Kommunen skal udover et reference scenarie også inddrage andre relevante alternativer.

HB anser scenarie 4 for et sådan relevant alternativ. Ved vurdering af, hvad relevante alternativer er, indgår også, om scenariet må antages at have en vis realitet.

Kommunen anser alle variationer af scenarie 4 som forbundet med et række usikkerheder (bl.a. godkendelser som endnu ikke er givet, fremtidige markedsforhold for opgraderet biogas, stor finansieringsbehov). Biogas anlægget næsten 20 år gammel, og det gamle selskab gik konkurs. Og der er kommet en række nye biogasanlæg på Sjælland, og det øger efterspørgsel på råvarer til biogas anlæg.

Samlet vurderer Slagelse Kommune derfor, at alle variationer af scenarie 4 er forbundet med en væsentlig risiko og det er langt fra sikkert, at biogas anlægget udvides og der bygges et opgraderingsanlæg. Derfor anser Slagelse Kommune ingen af variationer af scenarie 4 som relevante scenarier, om end scenarie 4a samfundsøkonomisk udviser en marginal fordel ift. referencen.

Samlet anser kommunen scenarie 2 (drift med naturgas / træpiller) for et realistisk reference scenarie. I forhold til det, udviser projektforslaget (scenarie 3- varmepumpe mv.) et samfundsøkonomisk robust overskud på ca. 25 mio. kr. Varmeprisen i scenarie 3 vil være en smule lavere end den er i dag, men ift. reference scenarie vil der være en besparelse på ca. 6.300 kr. årligt.

Det indgår også i kommunens samlede vurdering af sagen, at biogas anlægget er fritaget fra varmeforsyningslovens ”hvile-i-sig selv princip”, hvilket gør det muligt at øge prisen på biogassen. Såfremt HKF ikke kan realiserer det ansøgte projektet, kan det i sidste ende betyde at der skabes en monopol lignende situation, hvor HB frit kan danne en biogas pris, og HKF er tvunget til at betale den pris (som kan går op til naturgasprisen), samtidigt med at kunderne i den anden ende er bundet af en forblivelsespligt.

Forvaltningen anbefaler derfor at udvalget fastholder beslutningen fra april, hvor scenarie 3 blev godkendt.

Selve godkendelsen af projektforslaget har ingen direkte effekt på kommunens budget.

Hashøj Kraftvarmeforsyning har søgt om kommunegaranti, som den 27. maj 2019 blev godkendt i byrådet. Som følge af genoptagelse af sagen blev sagen om kommunegarantien sat i bero. Godkendelsen af projektforslaget vil medføre at sagen om kommunegarantien også videreføres.

Centerchefen for Center for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at den oprindelige beslutning om at godkende projektforslaget (scenarie 3) fastholdes.

Sagen udsættes.

Der gives en kort evaluering af Blå Flag miljøaktiviteter i 2019, og der skal træffes beslutning om antallet af Blå Flag strande og antallet af miljøaktiviteter i 2020.

Blå Flag er et internationalt brand, som foruden god badevandskvalitet også handler om formidling af miljø og natur langs kysten. Friluftsrådet tildeler for et år af gangen Blå Flag til strande, som gør en ekstra indsats for miljøet og standarden på stedet.

Der har i 2019 været 491 deltagere til 16 miljøaktiviteter. Se evt. Blå Flag aktivitetsprogrammet på slagelse.dk/blaaflag. Det gennemsnitlige deltagerantal ligger i år på 31, i 2018 var det 23 og i 2017 var det 29. Der ses ingen sammenhæng med vejrliget generelt - bortset fra, når det er virkelig dårligt vejr.

De samme syv Blå Flag strande som i 2019 vurderes at kunne opnå Friluftsrådets godkendelse i 2020. I Slagelse Kommune havde følgende strande Blå Flag i 2019: Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Færgehavnen, Granskoven og Kobæk.

Bildsø Strand og Ceresstranden vurderes igen fra 2020 at kunne opnå Friluftsrådet godkendelse til Blå Flag – efter en pause på 4 år på grund af spildevandspåvirkning i badevandet.

Den nye affaldssorteringsordning på Blå Flag strandene har fungeret fint efter hensigten, idet affaldet rent faktisk er blevet sorteret i beholderne. Der har, sandsynligvis som følge heraf, været meget lidt affald på strandene til manuel opsamling i forhold til tidligere sæsoner.

Ingen bemærkninger.

Friluftsrådet kan søges om ni strande eller færre. Blå Flag miljøaktiviteter kan gennemføres på mange niveauer, og det giver frihed til at vælge fem (som er et minimum) eller flere miljøaktiviteter.

Der er mulighed for at opsætte en udstilling om affalds nedbrydning i naturen på fx Ceresstranden. Udstillingen om affalds nedbrydning i naturen understøtter bl.a. verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Administrationen vurderer, at Blå Flag er et godt aktiv for kommunen til at promovere kyststrækningen både lokalt i kommunen og for at tiltrække turister.

Administrationen vurderer endvidere, at udstillingen om affalds nedbrydning i naturen taler fint ind i aktuelle bæredygtighedsemner om at passe på naturen og om at kunne gøre en forskel som enkeltperson – og, at miljøaktiviteterne generelt kan inddrage og formidle viden om verdensmålene og dermed understøtte kommunens arbejde med disse.

Hvis Bildsø Strand og Ceresstranden godkendes som Blå Flag strande i 2020, skal der etableres affaldssortering som på de øvrige Blå Flag strande – ligesom der skal opsættes nye infotavler.

Der er afsat 275.000 kr. på driftskonto til Blå Flag. Hertil kommer drift af strandene til bl.a. opsamling af affald langs strandene og rengøring af toiletter, denne udgift afholdes af Entreprenørservice uanset, om der er Blå Flag på strandene eller ej.

Entreprenørservice står for driften af alle de kommunale strande inkl. de Blå Flag strande og refererer budgetmæssigt til Erhvervs- og Teknikudvalget.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at evaluering for 2019 tages til efterretning.

2.    at Friluftsrådet ansøges om ni Blå Flag strande, og der tilrettelægges et aktivitetsprogram med 20 miljøaktiviteter, 2 på hver strand og to i kystnære skove.

At 1: Taget til efterretning.

At 2: Godkendt.

Udvalget ønsker en udstilling om affalds nedbrydning.

Der gives en nærmere status for strandenes tilstand.

Intet.

Godkendelse af referat.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at referatet godkendes.

Godkendt.