Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 4. maj 2020

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-527 Dok.nr.: 330-2020-170653 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at dagsorden godkendes.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Godkendt.

2. Genoptaget: Behandling af forslag til revideret Ø-politik (B)

Sagsnr.: 330-2018-18254 Dok.nr.: 330-2020-173197 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal behandle udkast til revideret Ø-politik og beslutte, om det vil sende udkastet i politisk høring.

Baggrund

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 7. maj 2018 besluttet, at der skulle igangsættes en proces om revision af kommunens Ø-politik, og at opgaven skulle forankres i Ø-udvalget. Ø-udvalget har nedsat en projektgruppe bestående af medlemmer af Ø-udvalget og repræsentanter for beboerforeningerne på Agersø og Omø. Opgaven er håndteret i regi af borgerdreven innovation i landdistrikterne. Der har været holdt stormøder på Agersø og Omø i to omgange, hvor der blev gjort status på de to øers handleplaner, og hvor deltagerne kom med input til Ø-politikken. Der er også holdt en vidensmesse i Magleby Forsamlingshus. Et udkast har været i høring på begge øer i september 2019.

Til Ø-politikken er der udarbejdet en hvidbog, som rummer:

· Beskrivelse af processen og input til Ø-politikken som fremsat i dialogen med borgerne på øerne.

· Høringssvar fra øerne.

Ø-udvalget og medlemmer af projektgruppen har foretræde for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og vil præsentere forslaget til den reviderede Ø-politik.

Ø-politikkens vision

Med respekt for de to øers forskellighed skal Agersø og Omø være naturmæssigt og socialt bæredygtige helårsbeboede lokalsamfund.

Målsætninger

Ø-politikkens temaer er tværgående og rummer følgende målsætninger:

· at langtidssikre en stabil og hyppig færgedrift til øerne.

· at understøtte og sikre Agersø og Omø som aktive helårssamfund med fysisk og digital infrastruktur.

· at fremme mulighederne for øget bosætning og et varieret udbud af boligmuligheder på øerne, samt tilstræbe at nybyggeri bliver energirigtigt. Udviklingen af alternative boformer som f.eks. bofællesskaber, tiny houses og husbåde er interessante, idet de små samfund på øerne på den måde kan tiltrække nye borgere til kommunen.

· at sikre et trygt liv for øboere i alle aldre og udvikle løsninger, der er tilpasset øerne uden at der af den grund gås på kompromis med kvaliteten.

· at fremme nytænkning indenfor økonomisk og bæredygtig erhvervsudvikling på øerne. Der arbejdes for at understøtte etablering og drift af håndværksvirksomheder, kreative og liberale erhverv, turisme samt landbrug og fiskeri. Der vil være fokus på samarbejde med relevante aktører, bl.a. Erhvervscentret og LAG Småøerne og fokus på nye produktions- og ejerskabsstrukturer. Ø-turisme skal udvikles i balance mellem øernes ressourcer og markedsefterspørgslen med fokus på det unikke.

· at genoprette og sikre øernes naturmæssige livsgrundlag for mennesker og dyr.

· at sikre rammer for varierede tilbud indenfor kultur, idræt og aftenskole.

· at sikre øboerne indflydelse bl.a. via det kommunale ø-udvalg og sikre, at ø-udvalget bliver hørt i alle sager vedrørende øerne.

Der forventes en opdatering af indbyggertallet på de to øer inden politikkens endelige vedtagelse i Byrådet.

Høring

Idet politikken er tværgående foreslår Ø-udvalget en politiske høringsrunde omfattende Erhvervs- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Forebyggelses- og Seniorudvalget med foretræde. Derudover Børne- og Ungeudvalget, Udvalget for specialiserede indsatser og Social og Beskæftigelsesudvalget uden foretræde.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder.

1. Udvalget kan sende forslaget til den reviderede Ø-politik i høring.

2. Udvalget kan sende forslaget til den reviderede Ø-politik tilbage til Ø-udvalget med bemærkninger, som der skal arbejdes videre med.

Vurdering

Forslaget til Ø-politikken har været sendt i administrativ høring med henblik på en vurdering af, hvorvidt indsatsområderne ligger indenfor lovens rammer. I forhold til afsnittet om offentlig service stilles der krav om, at sundhedspersonale skal være bosiddende på øerne. Dette vurderes at være lovligt, hvis kravet er driftsmæssigt begrundet, som eksempelvis hvis sundhedspersonale indgår i en vagtordning, hvor de skal kunne rykke ud akut.

Administrationen anbefaler, at Ø-politikken sendes i høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er endnu ikke udarbejdet handleplaner med overslag over, hvad det vil koste at implementere aktiviteter og projekter i regi af Ø-politikken.

Konsekvenser for andre udvalg

Ø-politikken er tværgående og rummer temaer, som overlapper med flere fagudvalgs ressortområder.

Indstilling

Centerchef for Miljø-, Plan- og Teknik indstiller,

1. at forslaget til den reviderede Ø-politik sendes i høring.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:

Fraværende:

Udvalget ønsker, at forslaget sendes tilbage til Ø-udvalget med ønske om at oplægget justeres med fokus på en Ø-politik, hvor visionerne er tydeligere suppleret med de mere konkrete handlinger (forpligtigelser).

Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) anbefaler centerchefens indstilling om høring i fagudvalg og forvaltning, ud fra det udstukne kommissorium og ud fra principperne om borgerdreven innovation.

GENOPTAGET – møde i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Sagen har været behandlet i Ø-udvalget den 20 januar 2020. Her besluttede udvalget blandt andet:

· at man ville arbejde videre på baggrund af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets anvisninger til justering af forslaget Ø-politikken. Projektgruppen har udarbejdet forslag, som blev drøftet i Ø-udvalget - herunder en omskrivning af forordet og opbrydning af den eksisterende struktur.

Ø-udvalget takkede projektgruppen for den store indsats.

Det blev besluttet, at administrationen skal lave et nyt forslag til Ø-poitikken på baggrund af de forelagte anvisninger, hvor forordet ændres og indsatsområderne sættes i et bilag, og vendingen om at 'kommunen skal sikre' erstattes af 'kommunen kan sikre'.

Når det nye forslag forelægger, skal der indkaldes til ekstraordinært møde i Ø-udvalget.

Der laves en evaluering af processen med fokus på anvendelsen af borgerdreven innovation i politikudvikling, når arbejdet er færdigt.

På møde den 16. april 2020 behandlede Ø-udvalget en ny struktur for Ø-politikken bestående af:

· Ø-politikken med målsætninger og beskrivelser af Agersø og Om

· Bilag 1: Indsatsområder

· Hvidbog med beskrivelse af proces, borgerinddragelse og høringssvar.

Der blev forelagt forslag til høringsproces (se vedlagt bilag), hvor Ø-politikken behandles i Byrådet den 31. august 2020.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at justeringer af Ø-politikken drøftes – herunder den forelagte struktur

2. at det nye forslag til Ø-politik sendes til behandling i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020

3. at den skitserede høringsproces anbefales overfor Miljø, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutning i Ø-udvalget den 16. april 2020:

Fraværende: Carsten M. Larsen

At 1 - Drøftet. Strukturen godkendt.

At 2- Godkendt.

At 3- Godkendt.

Udvalget tilkendegav ønske om at politikken holdes i A4 format.

Der ses frem til arbejdet med handleplanerne.

Til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 4. maj 2020 fremlægges således den tilrettede Ø-politik med ny struktur.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at forslaget til den reviderede Ø-politik sendes i høring.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag: Forslag til høringsproces for den reviderede Ø-politik

Bilag 1: Ø-politik - indsatsområder

Ø-politik - Hvidbog

Forslag til Ø-politik

3. Forslag til Lokalplan 1227 - daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse - supplerende høring (B)

Sagsnr.: 330-2019-53297 Dok.nr.: 330-2020-143431 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med forslag til kommuneplantillæg nr. 38 skal ændres og sendes i supplerende høring inden endelig vedtagelse.

Baggrund

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. juni 2019 at igangsætte en lokalplan for en daginstitution med op til 200 institutionspladser i området mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej. Planlægningen er igangsat på baggrund af et behov for at udvide daginstitutionskapaciteten i Slagelse by.

Lokalplan og kommuneplantillæg er vedtaget som forslag af Byrådet den 27. januar 2020 og fremlagt i offentlig høring i perioden 31. januar-27. marts 2020. Slagelse Kommune har i offentlighedsfasen modtaget 6 høringssvar. Høringssvarene omhandler:

· vej,

· forslag til fremtidig brug af området mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej,

· udledning af regnvand til Skovsø Å,

· beplantning,

· parkeringsarealer.

Høringssvarene fra den offentlige høring samt Slagelse Kommunes kommentarer ses i hvidbogen (vedlagt som bilag). Høringssvarene giver anledning til følgende ændring i lokalplanen:

· ændring af vejtilslutning til Bakkevej,

· præcisering i redegørelsen omkring hvordan regnvand ledes til Skovsø Å,

· præcisering om anvendelsen af hjemmehørende arter til hegn i skel,

· fjernelse af ikke-hjemmehørende arter i bilag 7,

· en bemærkning i redegørelsen om alternativ udkørsel fra Bakkevej.

Herudover er der foretaget følgende tekniske rettelser:

· lavere belysningshøjde på daginstitutionens udendørs opholdsarealer,

· advisering ud for bestemmelsen om skilte omkring skiltning i det åbne land,

· mulighed for to udstykninger indenfor delområde A,

· aflysning af tidligere lokalplan 1085 begrænses til at gælde indenfor lokalplan 1227’s områdeafgrænsning (se anden sag om aflysning af den resterende del af lokalplan 1085).

Endelig er der foretaget mindre sproglige rettelser.

Administrationen vurderer, at ændring af vejens tilslutning til Bakkevej forudsætter en supplerende høring af 2 uger inden Byrådet kan vedtage lokalplanen endeligt.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til lokalplan 1227 og tilhørende kommuneplantillæg 38, og sende lokalplanen i en supplerende høring på 2 uger.

Byrådet kan vælge at ikke godkende de foreslåede ændringer og sende lokalplanen tilbage til administration.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede lokalplan kan danne grundlag for realiseringen af en daginstitution af god kvalitet. Beliggenheden i rolige omgivelser med et grønt areal lige udenfor daginstitutionen, kan give mulighed for mange gode aktiviteter. Placeringen imellem Tidselbjerget og Skovbrynet, to bydele der er i vækst, vil opfylde et nuværende og kommende behov for flere institutionspladser.

Administrationen vurderer, at rettelserne i lokalplanforslaget forbedrer det tidligere forslag især på følgende områder:

Den tidligere foreslåede vejtilslutning var ikke hensigtsmæssig i forhold til udsyn og trafiksikkerhed. Vejtilslutningen mod Bakkevej og den sidste halvdel af vejforløbet vil nu blive mere fleksibel og lettere at tilpasse i forhold til projekteringen.

Den tidligere redegørelse af regnvands udledning til Skovsø Å var ikke tydelig. Redegørelsen er nu rettet, så det fremgår tydeligt, hvordan regnvand ledes til Skovsø Å.

Belysning i delområde A var tidligere fastsat til 3,5 m. for hele området. Der er nu differentieret mellem belysning på parkeringsarealer og belysning på daginstitutionens udendørs opholdsarealer, således at de udendørs opholdsarealer har en lavere placeret belysning.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet godkender det rettede lokalplanforslag og sender lokalplanen i 2 ugers supplerende høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i forbindelse med budget 2019-2022 afsat 19,9 mio. kr. i 2019 og 22,1 mio. kr. i 2020 til anlæg af ny daginstitution.

En forudsætning for etablering af daginstitution jf. denne lokalplan vil det være nødvendigt med etablering af ny vej mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej. På Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 4. maj 2020, vil der blive forelagt en sag, hvor det indstilles, at det overfor Byrådet anbefales, at der afsættes en anlægsramme på 9,8 mio. kr. til ”Ny vej mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej”.

Regnvandshåndtering inden for daginstitutionens område ligger inden for daginstitutionens budget. I forbindelse med projekteringen af vej og daginstitution vil økonomien for evt. yderligere regnvandshåndtering afklares.

Konsekvenser for andre udvalg

Sagen er sat på Børn og Ungeudvalgsmøde som orienteringspunkt.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at forslag til lokalplan 1227 vedtages til fremlæggelse i 2 ugers supplerende høring.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Godkendt.

Steen Olsen (A) ønsker at der fremlægges redegørelse for:

1. Status på aftale mellem Slagelse Kommune og Sports og Lystfiskerne omkring neddrosling fra 100 til 60 liter pr. sekund - herunder status på udarbejdelse af ny opdateret

udledningstilladelse.

2. At senest opdateret robusthedsanalyse samt miljø målene for Skovsø Å vedlægges i den nye offentlige høring.

3. At det undersøges om det overskydende overfladevand kan ledes til det nye multifunktionelle jordfordelings område ved Gudum / Skovsø Å (pkt. 14 på udvalgsdagsordenen).

Administrationens bemærkning: Der forelægges sag om vejforløb til ETU på udvalgsmøde i juni.

Bilag

Bilag 1 Til fornyet høring lokalplanforslag nr 1227

Bilag 2 Hvidbog lokalplan 1227 kommuneplantillæg 38

4. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

Sagsnr.: 330-2018-73339 Dok.nr.: 330-2020-163586 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1213 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af vedlagte hvidbog.

Baggrund

Byrådet besluttede den 27. januar 2020, at sende Forslag til Lokalplan 1213 i offentlig høring fra den 31. januar til den 27. marts 2020. Lokalplanen står nu for at skulle vedtages endeligt.

Lokalplanen omfatter landsbyen Næsby ved Stranden der består af 13 bebyggede ejendomme, hvoraf der er 5 gårde og 7 landsby huse.

Lokalplanen skal sikre det bevaringsværdige landsbymiljø i Næsby ved Stranden. Endvidere skal lokalplanen give mulighed for udstykning af selvstændige grunde på matr. nr. 32, Næsby ved Stranden, Kirke Stillinge.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 12 høringssvar der bl.a. vedrører udstykningsmuligheder, nye ejendomme, eksisterende ejendomme og krav til dem, beplantning, krav til bygningers ydre, materialekrav og stensætninger.

Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:

· Matr. nr. 32 kan udstykkes i to selvstændige ejendomme,

· Der skal etableres et 5 meter bredt afskærmende beplantningsbælte på matr. nr. 32 mod de tre naboskel mod nord,

· Beboelsers bygningshøjde må maksimalt være 7 meter,

· Der må også etableres kviste i delområde 2, men de skal placeres mod vej,

· At der ved pludselige skader på vinduer eller tag kan benyttes samme materiale og udformning som den aktuelle ejendom har i dag,

· At solcelle- og varmeanlæg også kan placeres på sekundære bygninger,

· Museum Vestsjælland fremsendte supplerende bemærkninger,

Endelig er der foretaget nogen mindre fejlrettelser.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1213 med de foreslåede ændringer. Det vil betyde, at den til en hver tid gældende ejer af matr. nr. 32 kan udstykke og opdele grunden i to selvstændige beboelsesejendomme. Endelig vil den samlede landsby blive omfattet af en bevarende lokalplan.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1213. Det vil betyde, at landsbyen ikke bliver omfattet af lokalplan. I den sammenhæng vil kommunen ikke kunne stille krav til ændringer af ejendommenes ydre fremtræden og heller ikke forhindre fældning af større og karakterskabende træer.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages.

Med en lokalplan bliver det muligt fremadrettet, at kunne fastholde landsbyens bevaringsværdier, herunder landsbyens bygninger og beplantning. Lokalplanen sikre, at om- eller tilbygninger sker til et mere oprindeligt udseende og at nybyggeri for en udformning i form af et typisk landsbyhus, herunder længehus. Endelig sikre lokalplanen, at større og bevaringsværdige træer fastholdes.

I forbindelse med høringen har flere af de høringsberettiget stillet spørgsmål til udstykning. Det vedr. bl.a. urimelighed om at kun matr. nr. 32 må udstykkes. Hvor andres holdning er, at der ikke bør ske udstykning i landsbyen og at en øgning i antallet af boliger vil forringe landsbyen som helhed. Sidst nævnte mener overvejende, at matr. skal består midt i landsbyen og uden bebyggelse.

Administrationen mener ikke, at en opdeling af matriklen i tre selvstændige ejendomme vil forstyrre oplevelsen eller slører landsbyens fortæller- og bevaringsværdier. Forten har ikke i nyere tid fremstået synlig i landsbybilledet. På den baggrund er det ikke administrationens holdning, at en eventuel byggemulighed på matriklen bør hindres med lokalplanen. Endvidere er der i henhold til planloven ikke handlepligt på en lokalplan. Dvs. at matriklen behøver ikke bebygges såfremt ejer af matr. nr. 32 ikke ønsker at udnytte byggeretten. Enhver ejer vil kunne fælde juletræskulturen og i stedet lade arealet blive beplantet med løvfældende træer af hjemmehørende arter. Af de høringsberettiget er også bygherre og hans rådgiver der bl.a. har indsendt bemærkning om, at i stedet for lokalplanforslagets mulighed for 3 beboelser på matr. nr. 32 ønsker de i stedet to selvstændige beboelsesejendomme på matriklen. Administrationen bakker op om dette ønske.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Bilag - LP 1213

Bilag - Hvidbog

5. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for store solenergianlæg og sammenfattende redegørelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-62815 Dok.nr.: 330-2020-157069 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Tema-plan for solenergi og sammenfattende redegørelse skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Baggrund

Byrådet besluttede den 16. december 2019 at sende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplan for solenergi med tilhørende miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.

Hensigten med temaplanen er at opdatere kommuneplanens retningslinjer for solenergi og, som supplement til retningslinjerne, at foretage en positivudpegning til lokalisering af store fælles solenergianlæg. Retningslinjekortet udpeger ikke konkrete områder til lokalisering af store solenergianlæg. Udpegningen er en positiv udpegning af områder hvor der, på baggrund af konkrete ansøgninger og efter nærmere konkret vurdering, besigtigelse og politisk beslutning, kan planlægges for store solenergianlæg på terræn. Positivudpegningen viser samtidig, hvor der ikke bør placeres store solenergianlæg i Slagelse Kommune.

Udpegningen er foretaget, hvor andre planlægningsmæssige hensyn ikke bliver tilsidesat. Udpegningen omfatter eksempelvis ikke udpegningen af naturnetværk, beskyttede landskabsinteresser, fredninger, fortidsminder, kulturmiljøer, kirkebyggelinjer og fredskov.

Der er foretaget en prioritering inden for indsatsområder til grundvandsbeskyttelse, hvor el-producerende solcelleanlæg primært skal søges lokaliseret under forudsætning af, at disse anlæg ikke udgør en risiko for grundvandet. Disse udpegede områder benævnes Primær postivområder.

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 10 høringssvar som er behandlet i vedlagte hvidbog.

Høringssvarene handler overordnet om

· at konkrete områder skal indgå i positivudpegningen, herunder områder der er udpeget som BNBO (boringsnære beskyttelsesområder),

· positive tilkendegivelser til planlægningen,

· at udpegede Primær positivområder prioriteres højere,

· at der i højere grad tages hensyn til kulturarvsområdet langs med cykelruten N8 – Østersøruten (fra Korsør til Bisserup og videre),

· at der ikke må etableres energiparker langs med de skiltede cykel- og vandrerruter,

· at arealer inden for en afstand af 1.500 m til Eggeslevmagle udgår af hensyn til den visuelle oplevelse af landsbyen og kulturmiljøet samt dets omgivelser,

· to konkrete projekter ved hhv. Eggeslevmagle og Tystofte,

· at der skal være mulighed for at skabe sammenhængende solcelleparker på arealer, der ikke i sin helhed er udpeget som positiv område til solenergi,

· at den foreslåede planlægning giver for stor plads til en alt for ”tilfældig” placering af solcelleanlæg,

· at alle arealer indenfor kystnærhedszonen, skovbyggelinjen fjernes og at der sikres en rimelig afstand til samlet bebyggelse, landsbyer og byer på mindst 300 m og at der sikres en rimelig afstand til §3-områder og jord-og stendiger.

Bemærkningerne har givet anledning til justeringer i redegørelsen til retningslinje 2.6.4, hvor følgende tilføjes: ”Som udgangspunkt bør der sikres en afstand på min 100 m til enkeltstående boliger og min 300 m til samlet bebyggelse, afgrænsede landsbyer og byer.”

Der foretages samtidig en justering af retningslinjekortet, hvor udpegninger nærmere end 300 meter fra afgrænsede landsbyer og byer udgår. Derudover tilføjes i redegørelsen til retningslinje 2.6.4, at der, indenfor en afstand af 1.500 meter til byer og afgrænsede landsbyer, skal varetages et særligt hensyn til den landskabelige og visuelle oplevelse af landsbyerne ved indpasning store solenergianlæg.

Som oplysning, og som følge af høringssvaret fra Eggeslevmagle Landsbyråd, har administrationen udarbejdet vedlagte kortbilag, hvor der, som princip, friholdes en afstand på 1.500 meter til alle byer og afgrænsede landsbyer for indpasning af solenergianlæg. Med udgangspunkt dette princip vil konsekvensen være en markant reduktion i positivudpegningen.

Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen og som en del af den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Miljøvurderingen og den sammenfattende redegørelse tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Kommuneplantillæg nr. 25 med de foreslåede ændringer. Derved vil kommuneplanens retningslinjer for solenergi – retningslinjeafsnit 2.6 blive opdateret og retningslinjerne vil være understøttet af et retningslinjekort med udpegning af hhv. Positiv områder og Primær positivområder til lokalisering af store solenergianlæg (anlæg over 1 Ha).

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Kommuneplantillæg nr. 25 endeligt. Derved vil de gældende retningslinjer i Kommuneplan 2017 for lokalisering af solenergi fortsat være gældende.

Vurdering

Det er et nationalt mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler (kul, olie og gas). Af energiaftalen af juni 2018 fremgår det, at vedvarende energi, inden for en overskuelig fremtid, skal være de primære energikilder, og at der derfor fortsat skal ske en udbygning med vedvarende energi.

I forbindelse med udarbejdelsens af temaplanen er der foretaget en afvejning af en række planlægningsmæssige interesser, som således ikke er udpeget hvis det konflikter med tekniske anlæg. Eksempelvis er arealer inden for naturnetværket, beskyttede landskaber, fredninger og kulturmiljøer ikke udpeget.

Den offentlige høring understreger de mange forskellige interesser der skal varetages i det åbne land. På den ene side er der i offentlighedsfasen foreslået konkrete projektafgrænsninger, der søger at skabe sammenhængende arealer til solenergianlæg ved at inddrage ikke udpegede områder og som ønsker at konkrete områder skal indgå i positivudpegningen. Beskyttelse af grundvandet og BNBO er her et argument som benyttes for at inddrage nye arealer i positivudpegningen. På den anden side viser flere høringssvar, at der er en bekymring for at solenergianlæggene dels vil komme for tæt på byerne og landsbyerne og dels at anlæggene vil få en negativ indvirkning på den visuelle oplevelse af landsbyerne og deres nære omgivelser, herunder kirkernes betydning som landskabselement. Særligt er der en bekymring vedr. landsbyen Eggeslevmagle. Der er en bekymring for at der sikres tilstrækkelig afstand til beskyttede naturområder (§3 områder) og beskyttede sten- og jorddiger.

Administrationen vurderer, at bekymringen for indvirkningen af fremtidige solenergianlæg på byer og landsbyer er reel hvorfor det indstilles i hvidbogen, at der i temaplanens redegørelse indarbejdes, at der bør sikres en afstand på minimum 300 meter til byer, landsbyer og samlede bebyggelser i det åbne land samt at der bør sikres en afstand på minimum 100 meter til enkeltstående boliger i det åbne land. Dette har resulteret i en revision af retningslinjekortets udpegning.

Administrationen indstiller endvidere, at der i redegørelsen til retningslinje 2.6.4 tilføjes at der, indenfor en afstand af 1.500 meter til byer og afgrænsede landsbyer, skal varetages et særligt hensyn til den landskabelige og visuelle oplevelse af landsbyerne ved indpasning store solenergianlæg.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for solenergi endeligt. Det betyder at der overordnet er taget stilling til hvor der, efter en nærmere konkret vurdering og politisk beslutning, kan igangsættes konkret planlægning for konkrete projekter for store solenergianlæg.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at Kommuneplantillæg nr. 25 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,

2. at den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. marts 2020:

Fraværende:

Sagen udsat.

Knud Vincents (V) og Pernille Frandsen (V) ønsker en faglig begrundelse for afstanden på 300 m til nærmeste bebyggelse, hvor der så ikke kan opsættes solceller inden en for grundvandsbeskyttelsesområderne.

Knud Vincents (V) og Pernille Frandsen (V) ønsker genovervejelse fra de steder i planen, hvor der konkret har været indsigelser i forhold til grundvandsproblematikken.

Anne Bjergvang (A) ønsker solcelleområderne rykket fra Slagelse by af hensyn til udviklingen af Slagelse by mod vest.

Udvalget ønsker en differentieret og situationsbestemt planlægning afhængig af de lokale forhold.

Genoptaget

Administrationen har revurderet indstillingen i forhold til ønsket om at friholde arealer nærmere end 300 meter til byer og landsbyer. Hensynet til nabobeboelse, byer og landsbyer er varetaget gennem retningslinjerne 2.6.4. og 2.6.6. i temaplanen for solenergi. Der er dermed ikke behov for at ændre retningslinjekortet. Retningslinjekortet som det fremgik af planforslaget indstilles dermed fastholdt.

Redegørelsesteksten til retningslinje 2.6.4., som fremgår af planforslaget, fastholdes ligeledes dog indstilles følgende oplysende tekst tilføjet: ”ved planlægning for solenergianlæg i nærheden af byer og afgrænsede landsbyer, skal der varetages et særligt hensyn til den landskabelige og visuelle oplevelse af såvel byerne som landsbyerne. Planlægningen for og indpasningen af konkrete solenergianlæg vil ske på baggrund af en konkret vurdering med udgangspunkt i de lokale forhold.”

Administrationen har endvidere genovervejet høringssvarene i forhold til grundvandsproblematikken i relation til konkrete projekter. Der således foretaget en revision af hvidbogen (se bilag). Her fremgår det, at de konkrete projekter er i konflikt med udpegningen af Grønt Danmarkskort som udgør naturnetværket bestående af kerneområder og korridorer og potentielle kerneområder og korridorer. Flere af de konkrete projektforslag er ligeledes i konflikt med landskabsudpegningen beskyttet ådal. Disse konflikter har været tungtvejende årsager til at områderne ikke indgår i temaplanens udpegning af positivområder. Genovervejelsen af høringssvarene har ikke ført til en ændret indstilling.

På baggrund af ønsket om at rykke solcelleområderne vest for Slagelse længer væk fra Slagelse by, har administrationen revurderet positivudpegningen til lokalisering af store solenergianlæg vest for Slagelse by. For at varetage hensynet til fremtidig byudvikling vest for Slagelse, er der foretaget en justering af positivudpegningen til lokalisering af store solenergianlæg vest for Slagelse. Justeringen betyder, at en ca. 850 m bred zone langs den vestlige omfartsvej udtages af udpegningen. Zonen vest omkring Slagelse, fra Vestmotorvejen til Kalundborgvej, følger således samme bredde som udlægget til Megacenter vest.

Som følge af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets ønske om en differentieret og situationsbestemt planlægning afhængig af de lokale forhold, er der som en afsluttende del af den indledende tekst til retningslinjerne under 2.6 Solenergianlæg - solceller og solvarmeanlæg tilføjet følgende tekst: ”Lokalisering af konkrete solenergiprojekter vil ske på baggrund af en differentieret og situationsbestemt planlægning afhængig af de lokale forhold.”

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at Kommuneplantillæg nr. 25 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,

2. at den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Sagen genoptages på næste udvalgsmøde på baggrund af de faldne bemærkninger.

Bilag

Hvidbog offentlighedsfase Temaplan for Solenergi

Kommuneplantillæg 25 - Temaplan for Solenergi

Retningslinjekort 2.6

Sammenfattende redegørelse

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg 25 Temaplan for Solenergi

6. Kommuneplan 2021 - proces og tidsplan (B)

Sagsnr.: 330-2020-27731 Dok.nr.: 330-2020-164070 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om proces og tidsplan for Kommuneplan 2021 kan godkendes.

Baggrund

Det forventes, at Byrådet på mødet den 22. juni 2020 vedtager udviklingsstrategien endeligt samt, at Kommuneplan 2017 revideres frem mod Kommuneplan 2021 efter princippet om ”delvis revision”.

En kommuneplan består af tre dele; hovedstruktur, retningslinjer og rammer. Hovedstrukturen beskriver de ordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Retningslinjerne beskriver principper for arealanvendelsen i kommunen inden for forskellige temaer, og rammerne angiver, hvad der kan bestemmes i kommende lokalplaner.

Kommende revision tager udgangspunkt i udviklingen, der er sket siden sidst, og afsæt i fokusområderne, der er beskrevet i udviklingsstrategien.

Administrationen foreslår, at de 12 retningslinjetemaer behandles i bidder fra august 2020 til januar 2021 med to temaer pr. udvalgsmøde. Kommunens arealudlæg (rammer) behandles i februar 2021, når alle retningslinjer er på plads. Hovedstrukturens mål og strategi, herunder masterplaner for købstæderne og strategi for landsbyerne behandles i marts 2021. Det samlede Forslag til Kommuneplan 2021 med miljøvurdering præsenteres i april 2021 og sendes i offentlig høring i maj-juni 2021. Den endelige Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i august 2021. Tidsplanen er vedhæftet som bilag 1.

Administrationen vil inddrage eksterne interessenter, herunder lokalråd, bymidtegrupper og diverse foreninger i kommunen, med henblik på at skabe ejerskab til kommunens udvikling, kvalificering af fokus samt input til ændringsforslag. De udpegede interessenter vil derfor også efter hvert udvalgsmøde fra august til april få en orientering om de forestående ændringer, så de er klædt på i forhold til at komme med eventuelle bemærkninger i offentlighedsfasen.

For at sikre et bredt politisk ejerskab anbefales, at der afholdes to temamøder for byrådet. Et møde i august 2020, hvor formålet er at få input til fokus i kommuneplanen og sammenhængen mellem udviklingsstrategien og kommuneplanen og et møde i februar 2021, hvor større ændringer præsenteres og drøftes, inden et samlet forslag præsenteres i april 2021. Der planlægges et temamøde for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i november 2020 forud for behandlingen af retningslinjer og rammer for by-, bolig- og erhvervsudvikling.

I foråret 2021 vil administrationen, alt afhængig af ændringerne i kommuneplanen, komme med forslag til mulige arrangementer, der kan finde sted i offentlighedsfasen. Alle arrangementer vil blive annonceret og diverse foreninger, lokalråd og interessenter vil blive inviteret. Derudover vil der løbende være mulighed for at holde møder med administrationen.

Retligt grundlag

Planlovens kapitel 4 samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende proces og tidsplan for Kommuneplan 2021.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til proces og tidsplan for Kommuneplan 2021.

Vurdering

Processen og tidsplanen for Kommuneplan 2021 tager udgangspunkt i, at de enkelte retningslinjetemaer behandles i mindre bidder, ud fra emner der passer sammen, så revisionen af de enkelte temaer bliver nemmere at overskue. Temamøder i byrådet og i udvalget skal sørge for bredt ejerskab og fælles forståelse af retning.

Igennem hele processen vil relevante interessenter blive inddraget og orienteret, og i offentlighedsperioden vil administrationen sørge for at invitere til ét eller flere arrangementer i kommunens købstæder og udvalgte byer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender proces og tidsplan for Kommuneplan 2021.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Tidsplan for Kommuneplan 2021

7. Handleplan for byfornyelsesindsatsen (O)

Sagsnr.: 330-2019-7025 Dok.nr.: 330-2020-168519 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om handleplan for byfornyelsesindsatsen.

Baggrund

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 13. januar 2020 strategi for byfornyelse. Strategien tager udgangspunkt i de muligheder, der er i Lov om byfornyelse for byer og landsbyer på under 4000 indbyggere og forholder sig til fire indsatsområder; nedrivning af ejendomme, istandsættelse af ejendomme, områdefornyelse og tilflytterboliger.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om handleplanen for de enkelte indsatsområder.

Nedrivning af ejendomme

Administrationen vil på mødet nærmere redegøre for den konkrete udmøntning i overensstemmelse med strategiens kriterier. Udvalget vil løbende få sager til behandling.

Istandsættelse af ejendomme

Strategien har fokus på bevaringsværdige huse og forsamlingshuse. Som følge af corona-epidemien drøftede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget på mødet den 30. marts muligheder for at fremme tiltag, der kan sætte gang i landdistrikterne, herunder istandsættelse af forsamlingshuse. Der er derfor sendt informationsbreve til lokalråd og forsamlingshuse med opfordring til at søge midler til blandt andet istandsættelse af forsamlingshuse. Med ønske om at få igangsat tiltag hurtigst muligt er der fastsat en tidsfrist, der hedder 1. maj 2020. Administrationen følger op. Endvidere arbejdes der på at lave en pjece vedrørende istandsættelse af bevaringsværdige huse, der kan sendes til lokalråd og til ejere af bevaringsværdige huse. Pjecen sendes rundt i maj.

Områdefornyelse

Områdefornyelsesprojekter kan give en landsby et samlet løft. I henhold til strategien var det derfor planen at præsentere kortlægningen af de 17 større landsbyer for lokalrådene på deres dialogmøde i maj 2020 for derefter at vurdere, om der skulle være grundlag for at igangsætte områdefornyelsesprojekter. Processen revurderes med henblik på at delagtiggøre lokalrådene.

Tilflytterbolig

Der udarbejdes materiale, der sendes til lokalråd og andre relevante aktører i maj forud for et virtuelt møde i juni, der har til formål at orientere lokalrådene om mulighederne og inspirere til handlinger i forhold til at etablere tilflytterboliger. Der arbejdes på at holde et fysisk borgermøde i august, hvorefter der vil være deadline for ansøgninger i september med henblik på politisk behandling i oktober 2020.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget vil inden for alle fire indsatser løbende blive orienteret.

Retligt grundlag

Lov om byfornyelse.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Ovennævnte indsatser er i tråd med strategien for byfornyelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis kommunen vil gøre brug af midlerne i byfornyelsespuljen er det et krav, at der skal suppleres med kommunal medfinansiering.

Staten har tildelt Slagelse Kommune 6,8 mio. kr., som kan bruges frem mod 2022. Slagelse Kommune har afsat 2,4 mio. kr. Slagelse Kommune får, alt afhængig af det støttede projekt, helt op til 60 % refusion af udgifterne. Det vil sige, at for at kunne udnytte den fulde statslige ramme, skal kommunen bevilge et større beløb.

Udvalgets ønske om flere midler, så den statslige ramme kan udnyttes fuldt ud,

medtages i de kommende budgetforhandlinger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Taget til efterretning.

8. Udviklingsmuligheder på Ford-grunden i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2020-28077 Dok.nr.: 330-2020-166603 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til udviklingsmuligheder på Ford-grunden i Slagelse.

Baggrund

Administrationen har modtaget en forespørgsel om muligheder for byudvikling på Ford-grunden, beliggende på Smedegade 51, i Slagelse. Den eksisterende Ford-butik med tilhørende værksted lukker, og grundejer ønsker ikke længere at anvende ejendommen til erhvervsformål. Grundejer ønsker, i lighed med omkringliggende områder mod øst, nord og vest, at anvende ejendommen til boligformål. Mod syd, på den anden side af Smedegade, ligger Slagelse Kirkegård.

Grundejer har præsenteret et indledende oplæg, se bilag 1, hvor eksisterende bygninger er nedrevet, og hvor der er opført en karrélignende bebyggelse i 3-4 etager med gennemgående facader ud mod Smedegade og Rosenkildevej og med opholdsarealer i gårdrummet og parkering delvist i kælder og på terræn. Bebyggelsen forventes at kunne rumme omkring 100 boliger. Der vil være vejadgang, via eksisterende overkørsel, fra Smedegade.

Ejendommen er i dag omfattet af kommuneplanramme til erhvervsformål og lokalplan 173, der udlægger ejendommen til erhverv. En anvendelse af ejendommen til boligformål forudsætter ny lokalplan og kommuneplantillæg.

En omdannelse af ejendommen fra erhverv til boliger i det omfang, der lægges op til, vil dog hindre en mulig ændring af vejforløbet Parkvej/Rosenkildevej, da forlægningen af vejforløbet vil forudsætte, at kommunen ekspropriere dele af Ford-grunden, se bilag 2. En forlægning af vejforløbet, så Parkvej og Rosenkildevej mødes i et mere regulært fire-benet kryds, vurderes at være relevant ud fra den betragtning, at en ændret trafikafvikling mellem vejene Parkvej, Smedegade og Rosenkildevej vil understøtte en bedre trafikafvikling med en realisering af P-søgeringen. Dette har været drøftet i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af ny helhedsplan for Slagelse bymidte indbefattende omlægning af dele af den eksisterende trafik i og omkring Slagelse, hvilket også er relevant i forhold til arbejdet med de 12 torve i Slagelse.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c. Ekspropriation reguleres efter Lov om offentlige veje.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at Ford-grunden skal anvendes til boligformål ud fra de principper, som er skitseret i det indledende oplæg fra grundejer i bilag 1. Det vil betyde, at forlægningen af vejforløbet Parkvej/Rosenkildevej ikke kan realiseres.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at der skal arbejdes videre med en forlægning af vejforløbet Parkvej/Rosenkildevej som skitseret i bilag 2. Det vil betyde, at en mindre del af Ford-grunden vil kunne anvendes til boligformål.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at det undersøges, hvorvidt det er muligt at ekspropriere dele af Slagelse Kirkegård, så forlægningen kan få et andet forløb. Det vil betyde, at krydset kan optimeres, samt at en større del af Ford-grunden vil kunne anvendes til boligformål.

Vurdering

Ford-butikken med tilhørende værksted ligger i dag omkranset af boliger, hvorfor en omdannelse fra erhverv til boligformål virker hensigtsmæssigt, særligt med henblik på at fremme opførelse af bynære lejligheder og på at forskønne indfaldsvejen fra øst og gøre området omkring parkanlægget ved Parkvej og kirkegården mere attraktivt.

En ombygning af krydset vil medvirke til en simpel og velkendt løsning for trafikanterne, hvor signalgivningen er enkelt at forstå, og hvor det vil være nemt for alle trafikantgrupper at placere sig rigtigt i krydset, hvilket vil forbedre trafikflowet, reducere kødannelse og øge trafiksikkerheden.

Administrationen vurderer dog, at det er muligt at etablere boliger i et mindre omfang på Ford-grunden samtidig med, at der sker en forlægning af vejforløbet som skitseret i bilag 2. Der er, i det udarbejdede skitseforslag til en krydsombygning, ikke foretaget vurderinger i forhold til en eventuel erhvervelse af en del af Slagelse Kirkegård. Hvis der træffes beslutning om, at administrationen skal arbejde videre med en forlægning af vejforløbet, vil muligheden for erhvervelse af en del af kirkegårdens areal blive undersøgt. I så fald kan forlægningen af vejen få et andet forløb, hvilket vil give et give et bedre og mere reguleret kryds og betyde, at der skal eksproprieres et mindre areal af Ford-grunden.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En forlægning af Rosenkildevej og Parkvej med etablering af nyt kryds og ekspropriation af dele af Ford-grunden og eventuelt dele af Slagelse Kirkegård vil alene være en kommunal udgift i størrelsen 9 – 11 mio. kr. Der er i budgettet ikke afsat anlægsmidler til dette projekt.

Konsekvenser for andre udvalg

Sagen behandles sideløbende i Erhvervs- og Teknikudvalget. Sager vedrørende ekspropriation behandles i Erhvervs- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at der arbejdes videre med en forlægning af vejforløbet Parkvej/Rosenkildevej henover Ford-grunden i et scenarie, om muligt, hvor dele af forlægningen kan gå ind over et mindre areal på Slagelse Kirkegård.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Udvalget afventer undersøgelse af alternative trafikale løsninger.

Bilag

Bilag 1 - Boligbebyggelse på Ford-grunden

Bilag 2 - Forlægning af vejforløb

9. Ansøgning om byfornyelsesstøtte til udskiftning af taget på Sludstrup forsamlingshus, Sludstrupvej 1B (B)

Sagsnr.: 330-2019-18397 Dok.nr.: 330-2020-57682 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om kommunen skal yde støtte med byfornyelsesmidler til en delvis eller hel udskiftning af taget på ejendommen Sludstrupvej 1B (Forsamlingshuset i Sludstrup).

Baggrund

Bestyrelsen i Sludstrup Forsamlingshus søger byfornyelsesstøtte til istandsættelse af ejendommens tag. Ansøgningen skal træde i stedet for tidligere ansøgning som udvalget behandlede på møde den 4. marts 2019 hvor forsamlingshuset fik 355.938 kr. i støtte til tag og vinduer. Kommunen støttede i den forbindelse med 50 %.

Forsamlingshuset har ikke kunnet skaffe egenfinansiering og de har derfor ikke mulighed for at udnytte støtten. På den baggrund har bestyrelsen valgt at sende en ny ansøgning, hvor de søger om 100 % støtte til en delvis udskiftning af forsamlingshusets tag, således at støttebeløbet forbliver det samme (ca. halvdelen af taget vil kunne udskiftes med dette beløb).

Ny ansøgning samt supplerende oplysninger og materiale er vedlagt.

Retligt grundlag

Alle aktiviteterne kan støttes, jf. byfornyelseslovens §§ 38a-b, jf. §§ 22, 24 og 26 og i bekendtgørelse nr. 813 af 23.06.2016 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at yde støtte med op til 100 % såfremt det er dokumenteret, at projektet ellers ikke kan gennemføres. I den sammenhæng skal det gøres opmærksomt på, at 100 % tilskud kan skabe en præcedens.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har også mulighed for at yde støtte med en mindre % sats. Ifølge bestyrelsen vil projektet ikke kunne gennemføres. Ud fra de foreliggende oplysninger fra Forsamlingshuset vurderer administrationen, at det er dokumenteret, at Forsamlingshuset ikke selv har midler, der kan indgå i projektet,

Endelig kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget vælge ikke at yde støtte til renovering af ejendommen.

Vurdering

Som det fremgår af foreningens ansøgningsmateriale er især tagbelægningen i en meget dårlig stand. Forsamlingshuset vil efter en evt. istandsættelse, kunne bringe deres driftsudgifter væsentligt ned.

Ved gennemgang af ny ansøgning sammen med det supplerende materiale til ansøgningen kan der stilles spørgsmål til hvorvidt forsamlingshuset kan nå, at få midler til det resterende og nedslidte tag. Dertil er 1. salen en udlejningsbolig. Som det fremgår af ansøgningen er på nær lejligheden alle indtægter baseret på udlejning til f.eks. fester, bankospil etc. En indtægt som næppe vil indbringe indtægter i 2020 pga. Corona.

Endvidere skal kommunen være opmærksom på at, tilskud på 100% til et forsamlingshus kan give forventninger om tilsvarende tilskudsprocent hos de øvrige. Det er i den forbindelse vigtigt at fastholde, at der kun lovligt kan ydes støtte ud over den sædvanlige grænse på 50% (75 % i særligt bevaringsværdige bygninger), når det er dokumenteret, at projektet ikke kan gennemføres uden et forhøjet tilskud. Ellers risikerer Slagelse Kommune at miste statsrefusionen.

Vurdering af ansøgning om tilskud til udskiftning af halvdelen af taget:

Det er administrationens vurdering, at der i forhold med forsamlingshusets nu- og fremtidige økonomi og drift, er en betydelig risiko for, at der ikke bliver mulighed for at foretage den resterende og helt nødvendige udskiftning af resten af taget inden for en overskuelig årrække. Gives der kun støtte til en delvis tagudskiftning, vurderes der at være en meget stor risiko for, at tilskuddet til vil være forgæves.

Såfremt der ydes støtte til ejendommens tag med 100% af udgiften, bør støtten række til en hel tagudskiftning. Bestyrelsen har i den forbindelse indsendt tilbud på dette arbejde på 688.318,75 kr. (inkl. moms). Af tidligere ansøgning samt supplerende oplysninger til ny ansøgning fremgår det, at Sludstrup forsamlingshus i de kommende år vil få en del vedligeholdelsesudgifter og det vil derfor næppe være sandsynligt, at de vil kunne gennemføre dette arbejde uden støtte til taget. Derudover fremgår det også af ansøgningsmaterialet, at forsamlingshuset henvender sig til landsbyen og dens nærområde, hvilket er meget positivt og styrkende for lokalsamfundet.

Det er vigtigt, at det er lokalsamfundet, der er hovedaktør på planlægningen og det videre arbejde, og at kommunen blot er støttende og bidragsyder. På den baggrund mener administrationen, at kommunen skal støtte tagudskiftning med 100 % således projektet kan gennemføres i sin helhed, således bestyrelsen selv oparbejder kapital til de kommende vedligeholdelsesudgifter. Hertil må det også antages, at noget vedligeholdelsesarbejde kan håndteres med frivillig arbejdskraft og sponsorater mv.

En opretholdelse af et forsamlingshus i landsbyen er med til at forøge landsbyens værdier. På den baggrund bakker administrationen op om at bevarer forsamlingshuset i Sludstrup.

Såfremt der ikke ydes støtte til en udskiftning af den samlede tagbeklædning anbefaler administrationen, at der meddeles afslag på støtte, med henvisning til, at det ud fra en samlet teknisk og økonomisk vurdering vurderes, at et delvist tilskud ikke vil løse de udfordringer, der pt. er med forsamlingshuset.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budget:

Der er ingen øvrige afledte personalemæssige eller økonomiske konsekvenser

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at der ydes byfornyelsesstøtte med 100 % til en hel tagudskiftning.

2. at der tinglyses deklaration om, at tilskuddet skal tilbagebetales, såfremt bygningen får en ændret anvendelse eller sælges inden for 5 år.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Ad 1: Godkendt, på grund af de særlige omstændigheder.

Ad 2: Godkendt, idet tilskuddet tilbagebetales såfremt bygningen får en ændret anvendelse eller sælges inden for 10 år.

Bilag

Bilag - Oprindelig ansøgning

Bilag - Ny ansøgning

Bilag - Supplerende oplysn. til ny ansøgning

10. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget - Budget 2021 - 2024 (D)

Sagsnr.: 330-2020-29103 Dok.nr.: 330-2020-175082 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Fagudvalget skal for eget budgetområde fastlægge dialogprocessen – både form og hvem, der skal afvikles dialogmøder med.

På udvalgets møde i juni samles op på input og forslag. Derudover skal anlægsprogram, budgetrammer mv. drøftes på mødet i juni.

Baggrund

Økonomiudvalget har på sit møde den 16. marts 2020 og 20. april drøftet oplæg til rammer og proces for udarbejdelse af Budget 2020-2023.

Den politiske proces indeholder en række aktiviteter i fagudvalgene med henblik på afklaring af budgetgrundlag og sikring af effektiv udmøntning af de vedtagne budgetter.

Et af elementerne heri er, at fagudvalget i april -juni indgår i dialog med brugere og MED-udvalg om opgaveløsning og effekt m.v. Formålet er at drøfte nye input og ideer, som kan være med til at sikre den bedst mulige anvendelse af udvalgets resurser, og samt prioritering af nye anlægsprojekter, og justeringer af allerede afsatte anlægsrammer.

Udvalgsformanden har d. 17. april og 21. april sendt mails ud til en række organisationer, lokalråd og landsbyråd, samt formænd for bymidtegrupperne, med henblik på at komme med budgetforslag til budgetprocessen.

Der har i den forbindelse været forespørgsel om udvalgsformandens fremgangsmåde.

Mails vedlagt som bilag.

Den 20. maj er der planlagt fælles budgettemamøde med Erhvervs- og Teknikudvalget.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger den retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2020 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter initiativer, proces og tidsplan.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Proces drøftet.

Bilag

Bilag 1 - Budget 2021

Bilag 2 - Budget 2021

Bilag 3 - Budget 2021

Bilag 4 - Budget 2021

Bilag 5 - Budget 2021

11. Budgetopfølgning 2 for 2020 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2020-25892 Dok.nr.: 330-2020-169018 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2 for 2020 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2020, at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 3,3 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 15,1 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.

Grundet den ekstraordinære situation med COVID-19 vil denne budgetopfølgning være forbundet med en vis usikkerhed, idet de endelige konsekvenser endnu ikke kendes fuldt ud – herunder i hvilket omfang evt. ekstraudgifter foranlediget af COVID-19 bliver kompenseret kommunerne.

I budgetopfølgningen er indarbejdet overførte mer-/og mindreforbrug på drift, samt uforbrugte anlægsbudgetter fra 2019 godkendt af byrådet den 23. marts 2020.

Lokal hjælpepakke i forbindelse med COVID19

Økonomiudvalget har på ekstraordinært møde d. 2. april 2020 besluttet, at udisponerede overførelser tilbageføres til særlig pulje under økonomiudvalget til hjælpepakke til understøttelse erhvervs-, kultur og foreningslivet i Slagelse kommune. For udvalget udgør det 2,9 mio. kr. jf. nedenstående oversigt.

Enheder som bidrager til COVID19 hjælpepakke (1.000 kr.)	Overført til hjælpepakke
3.3 - Landdistriktsudvikling	2.357
3.4 Færger	514
i alt	2.871

Miljø og Natur

For politikområde Miljø og Natur forventes det at budget og regnskab vil balancere ved ud årets udgang.

På den brugerfinansierede drift forventes på nuværende et merforbrug på 0,9 mio. kr.

Planlægning og Byggesager

For politikområdet forventes der balance mellem regnskab og budget for driften i 2020.

Landdistriktsudvikling

For politikområde Landdistriktsudvikling forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som vedrører de borgerstyrede budgetter, hvor der ikke forventes yderligere aktiviteter end de, der allerede er i gang og planlagt for resten af året.

Færger

For politikområde Færger forventes et mindreforbrug på 3,8 mio. kr., som primært skyldes disponerede midler til periodisk vedligeholdelse af begge færger, som ikke forventes anvendt i 2020 samt et overført statstilskud til nedsættelse af færgetakster, som afventer Ø-udvalget beslutning om anvendelse.

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 13,6 mio. kr.

Det er primært på naturprojekter, som fortsat er i afklaringsfasen, Tude å projektet afventer afgørelse i ministeriet, Højvandssikring forventes først igangsat i 2021. Projekt vedrørende Bæredygtighed mv. er i proces og udvalget forventes orienteret i maj. IT i landdistrikterne, her er ikke planlagt investeringer på nuværende tidspunkt.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Centerchefer- og Stabschefer anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Grundet den ekstraordinære COVID19 situation har administrationen på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning d. 2 april på forhånd indarbejdet de overførelser, som udvalget søger tilbageført til finansiering af Hjælpepakken i udvalgets korrigerede budget (Bilag 1).

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Stabs- og centerchefer indstiller,

1. at Budgetopfølgning 2 for 2020 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Godkendt.

Videresendes til orientering til Økonomiudvalg og Byrådet.

I lyset af den nuværende krisesituation foreslår udvalget, at der foretages en budgetopfølgning, som forelægges udvalgene igen i juni.

Venstre tager sagen til orientering, da Venstre ikke er med i budgettet.

Bilag

Bilag 1. MPL Budgetopfølgning 2

12. Godkendelse af procesplan til indsats i boringsnære beskyttelsesområder (B)

Sagsnr.: 330-2020-26265 Dok.nr.: 330-2020-175578 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Slagelse Kommune skal vurdere beskyttelsesbehovet og træffe beslutning om hvilke indsatser, der skal gennemføres for at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

Byrådet anmodes om at godkende administrationens forslag til hvilke BNBO, der skal beskyttes.

Byrådet anmodes ligeledes om at godkende administrationens forslag til procesplan for denne opgave.

Byrådet anmodes om at træffe beslutning om, at kommunen om nødvendigt vil gennemføre indsatsen ved påbud, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler på rimelige vilkår.

Baggrund

Staten har afgrænset boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om de 22 almene vandværkers indvindingsboringer. BNBO er et nærområde omkring boringen, hvor der kan være en relativt ringe fortynding af en eventuel forurening. Der er også relativt kort transporttid for grundvandet til boringen og dermed kort tid at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet. En forureningshændelse i BNBO kan i værste fald føre til, at grundvandsmagasinet forurenes i et omfang, så indvindingen må ophøre. Indvindingen kan desuden medføre, at grundvandsdannelsen i BNBO øges og at forurenende stoffer dermed hurtigere vil nå grundvandet. Disse forhold er ikke fuldt ud håndteret i forbindelse med godkendelsen af pesticider.

Partierne bag Pesticidstrategi 2017-2021 indgik i januar 2019 en tillægsaftale, der bl.a. har som mål at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO.

Aftalen blev fulgt op af et hyrdebrev til kommunerne fra den daværende Miljø- og Fødevareminister, hvori han blandt andet fremhæver, ”at det som det helt klare udgangspunkt skal være slut med at sprøjte i BNBO”.

Aftalen er udmøntet i en bekendtgørelse, der pålægger kommunerne at vurdere behovet for indsatser mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider for hvert enkelt BNBO. Kommunen skal på baggrund af denne vurdering træffe beslutning om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal ophøre. Der skal foretages en årlig indrapportering om status til Miljøstyrelsen.

Kommunerne opfordres til at forsøge at gennemføre indsatserne via frivillige aftaler med lodsejerne. Er det ikke muligt at opnå aftaler på rimelige vilkår, kan indsatserne gennemføres ved påbud til de enkelte lodsejere.

Politisk stillingtagen til påbudsvilje er særlig vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen.

Det vil ifølge Miljøstyrelsen være i både lodsejernes og vandværkernes interesse at indgå frivillige aftaler, da det giver muligheder for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad vil kunne tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og det individuelle behov for beskyttelse.

Restriktioner i brugen af pesticider skal ske mod fuld erstatning. Erstatningerne skal fastlægges på markedsvilkår efter en individuel vurdering.

Erstatningen forsøges fastsæt ”i mindelighed” på baggrund af en konkret vurdering, hvor den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af restriktioner indgår i vurderingen. Niveauet skal tage udgangspunkt i tidligere praksis på området samt afgørelser fra Taksationskommissionen. Vandværket kan også købe arealet, ligesom arealet kan indgå i en jordfordeling.

Erstatningerne betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen. Taksationsmyndighederne kan dog træffe bestemmelse om, at det er kommunen der helt eller delvist skal betale erstatningen, hvis indsatsen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere.

Det er kommunen, der er ansvarlig for, at den indsats, som kommunen finder nødvendig, gennemføres. Der findes ingen faste regler for, hvem der skal forestå forhandlingerne. Frivillige aftaler kan indgås af de enkelte vandværker, men vandværket kan også vælge at lade kommunen påtage sig forhandlingsopgaven.

For hvert BNBO, hvor kommunen beslutter ikke at iværksætte indsatser, skal kommunen begrunde beslutningen overfor Miljøstyrelsen og i den forbindelse redegøre for en række forhold vedrørende indvindingens forsyningsmæssige betydning, den naturlige beskyttelse i området, betydningen for grundvandet af spild af pesticider mv. Bekendtgørelsen oplister 18 forhold, som kommunen skal redegøre for.

Kommunerne har fået en frist til udgangen af 2022 til at løse opgaven. Af den statslige aftale fremgår det, at aftaleparterne er enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO, hvis kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen af BNBO inden udgangen af 2022.

Erhvervsmæssig brug af pesticider udgøres primært af brugen i konventionel jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion mv.) Andre former for erhvervsmæssig brug – f.eks. i forbindelse med golfklubber og hoteller - vil dog også være omfattet. Private hus- og haveejere er ikke omfattet.

Forslag til løsning af opgaven i Slagelse Kommune

I Slagelse Kommune er der 31 kildepladser med i alt 103 boringer – og dermed 103 BNBO, der skal vurderes. BNBO-arealerne udgør ca. 300 hektar. Størstedelen af BNBO er landbrugsarealer, bortset fra ved de få boringer, der er beliggende i byområder. Ca. 110 lodsejere vurderes at være berørt af indsatsen. BNBO er et cirkulært eller ovalt område, der ofte medfører halve eller kvarte cirkler i en mark. I forbindelse med frivillige aftaler eller påbud, skal arealerne tilpasses markdriften. Derfor vil det samlede erstatningsareal blive større.

Det vedlagte forslag til procesplan har taget udgangspunkt i et fælles forslag, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af kommunerne i Region Sjælland. Forslaget er dog i vid udstrækning tilpasset de lokale forhold i Slagelse Kommune og de ønsker og forslag, der er fremkommet ved de lokale drøftelser i Grundvandsrådet og ved møder med lodsejere og vandværker. Forslaget findes i bilag 1.

Det vedlagte forslag til proces indebærer blandt andet:

· At alle de eksisterende vandværker beskyttes, hvis erhvervsmæssig brug af pesticider vurderes at kunne udgøre en risiko – bortset fra boringer, der planlægges nedlagt indenfor 3-5 år.

· At indsatserne vil blive forsøgt gennemført via frivillige aftaler, hvor dette er muligt

· At indsatserne vil blive gennemført via påbud, hvis det ikke er muligt at opnå aftaler på rimelige vilkår

· At vandværkerne opfordres til at påtage sig rollen med at forhandle aftaler med lodsejerne

· At Slagelse Kommune i vid udstrækning bistår ved forhandlingerne. Kommunen kan f.eks. tilbyde ekstern vejledningsbistand om økologiomlægning og jordfordeling.

· At Grundvandsrådet inddrages som følgegruppe, der løbende kan komme med ønsker og forslag til processen

Vurdering af indsatsbehovet i BNBO i Slagelse Kommune

Administrationen har gennemgået de 103 BNBO og vurderet behovet for indsats (bilag 2). Vurderingen er ikke færdig for alle BNBO. Vurderingen har taget udgangspunkt i, at alle de nuværende vandværker indgår i den fremtidige vandforsyningsstruktur, medmindre vandværket har konkrete planer om at nedlægge deres egen indvinding. Fremgangsmåden er beskrevet i appendix 1 i procesplanen (bilag 1). Resultatet af administrationens vurdering af indsatsbehovet fremgår af bilag 2 til denne sagsfremstilling.

Vurderingen af indsatsbehovet (ophør med brug af pesticider) er:

· At der skal ske indsats i 66 BNBO, som efter en samlet vurdering af geologi, grundvandsforhold og vandkemi ikke vurderes at være velbeskyttede. I de 5 BNBO skal der dog kun ske indsats, hvis der forekommer erhvervsmæssig anvendelse af pesticider (ikke landbrugsområde).

· At indsatsbehovet i yderligere 30 BNBO, som efter den indledende screening vurderes geologisk mindre sårbare, bør afklares på baggrund af en supplerende sårbarhedsvurdering og en vurdering af konsekvenserne af et spild i BNBO. Der bør ske indsats i de BNBO, der vurderes geologisk sårbare eller hvis risikoberegninger ikke kan udelukke, at et spild vil udgøre en grundvandsrisiko.

· At der ikke skal ske indsats i 7 BNBO, da der ikke forekommer erhvervsmæssig anvendelse af pesticider

Når indsatsbehovet i de sidste 30 BNBO er vurderet, vil administrationen forelægge spørgsmålet om indsats i disse for Byrådet.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 36 af juli 2019 om indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Miljøbeskyttelsesloven § 24 og § 64.

I forhold til erstatningsfastsættelse anvendes vejlovens bestemmelser om ekspropriation.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende forslaget til procesplan henholdsvis vurderingen af indsatsbehovet, eventuelt med visse ønsker til tilretning. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling, f.eks. hvis der ønskes mere omfattende ændringer.

Byrådet kan beslutte, at mindre vigtige vandværker, der let kan erstattes, ikke skal beskyttes, selvom anvendelse af pesticider i de pågældende BNBO kan udgøre en risiko. Konsekvensen kan blive, at vandværkerne ikke kan overholde grænseværdierne i det vand der leveres til forbrugerne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at vurderingen af indsatsbehov er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning og i tråd med de politiske ønsker i den statslige aftale. Forslaget om at beskytte alle de eksisterende vandværker, hvor anvendelse af pesticider kan udgøre en risiko, er i overensstemmelse med vandforsyningsplanens mål om at bibeholde en decentral vandindvinding, baseret på de eksisterende vandværker.

Administrationen vurderer, at man ved at følge den foreslåede procesplan opnår en smidig og ensartet måde at løse BNBO-opgaven på, hvor vandværker, lodsejere og interesseorganisationer oplever en genkendelig sagsvurdering. Fremgangsmåden lægger op til en tæt dialog mellem lodsejere, vandværk og kommunen, hvor kommunen i et vist omfang har mulighed for at støtte op om lodsejerforhandlingerne med intern og ekstern vejledning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budgetaftalen for 2020-2023 har Byrådet afsat ekstra midler til løsning af opgaven. Det vurderes, at opgaven kan løses indenfor budgettet.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at godkende den vedlagte procesplan

2. at godkende vurderingen af indsatsbehovet i bilag 2 for de BNBO, hvor indsatsbehovet på nuværende tidspunkt er vurderet

3. at tilkendegive, at kommunen vil gennemføre indsatsen via påbud/forbud efter miljøbeskyttelseslovens, hvis der ikke opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Procesplan for BNBO

Bilag 2 - Vurdering af indsatsbehov

13. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring (B)

Sagsnr.: 330-2016-25256 Dok.nr.: 330-2020-151425 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Byrådet anmodes om at godkende, at det udarbejdede forslag til indsatsplan sendes i offentlig høring.

I forslaget er der lagt op til, at indsatser for at beskytte grundvandet mod pesticider om nødvendigt vil blive gennemført med påbud samt, at erstatningerne til lodsejerne skal betales af vandværkerne. Byrådet anmodes om specifikt at tage stilling til disse spørgsmål.

Baggrund

Staten har udpeget 4382 ha indsatsområder i Slagelse Kommune, svarende til 8 % af kommunens areal. Det er områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe. Derfor kan der være behov for at gøre noget særligt for at beskytte grundvandet mod forurening, herunder pesticider og nitrat. Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan, der beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet i indsatsområderne.

Da der er tale om et fagligt komplekst emne, er der i bilag 3 givet en forklaring på en række af de anvendte begreber.

Generelt om indsatsplaner

I Danmark er grundvandet beskyttet af generelle regler, f.eks. om hvilke pesticider landbruget må anvende, mindstekrav til hvordan benzinstationer skal være indrettet osv. Det er regler, der gælder alle steder. Som supplement til de generelle regler, skal kommunerne lave planer for målrettet beskyttelse i de områder, hvor grundvandet er særligt sårbart.

Staten har udpeget to typer områder, hvor grundvandet kan være særlig sårbart:

1) Indsatsområder, der kan være særligt sårbare, fordi den naturlige, geologiske beskyttelse af grundvandet er ringe

2) Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der kan være særligt sårbare, fordi et alment vandværk pumper grundvand op centralt i området. Der er udarbejdet en særskilt sagsfremstilling om indsats for beskyttelse af BNBO mod pesticider.

Indsatsplanen skal beskrive de indsatser, som kommunen vurderer nødvendige for at beskytte grundvandet i indsatsområderne. Der skal være vedtaget en indsatsplan før kommunen kan pålægge ejere af jord i indsatsområder udenfor BNBO at begrænse anvendelsen af kvælstofgødning eller at ophøre med at anvende pesticider.

Indsatsplaner blev indført for at differentiere grundvandsbeskyttelsen. Denne form for regulering gør det muligt at have generelle krav til, hvor meget man må forurene i størstedelen af landet, og kun lægge ekstra begrænsninger på forureningen i de særligt sårbare områder.

Den målrettede indsats for at beskytte grundvandet handler især om nitrat og pesticider, men en indsatsplan skal forholde sig til alle aktiviteter og stoffer, der kan udgøre en risiko for grundvandet i området. I indsatsplanen kan kommunen derfor beskrive indsatser, der har betydning for grundvandet i større områder, f.eks. retningslinjer for tilladelser eller for sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Indsatsplanen kan også beskrive, hvad der skal ske for at beskytte grundvandet i BNBO, selvom indsatsen i BNBO ikke er afhængig af, at der er vedtaget en indsatsplan.

Forslag til indsatsplan for Slagelse-området

· Denne indsatsplan gælder for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD i Slagelse Kommune, bortset fra Agersø og Omø hvor administrationen er i gang med at udarbejde en særskilt indsatsplan. De indsatser, der vedrører indskrænkninger i anvendelsen af pesticider, gælder dog alene BNBO og de ca. 7 % af indsatsområderne, der benævnes prioriterede indsatsområder. De prioriterede indsatsområder er de dele af indsatsområderne, hvor beskyttelsen har størst betydning for de eksisterende vandforsyninger. Områderne er vist på bilag 2.

Planforslaget har fokus på at beskytte grundvandet i de områder, hvor det i dag indvindes af SK Forsyning og de 16 andre almene vandværker. Dette skyldes primært, at vandværkerne har store værdier investeret i de nuværende kildepladser, og at der ikke er dokumentation for store uudnyttede grundvandsforekomster andre steder i kommunen. Det er derfor usikkert, om de større kildepladser kan erstattes med nye kildepladser indenfor kommunens grænser.

Planforslaget beskriver desuden en række generelle retningslinjer for grundvandsbeskyttelse.

Planforslaget er udarbejdet på baggrund af en række beslutninger i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i perioden 2018-2019, herunder Udvalgets beslutning fra 13. august 2019 om det indholdsmæssige og geografiske omfang af indsatsen overfor pesticider og nitrat.

Bilag 3 indeholder en liste over og links til de politiske beslutninger.

De væsentligste indsatser i planforslaget er:

· Stop for erhvervsmæssig anvendelse, håndtering, opbevaring og transport af pesticider i de prioriterede indsatsområder

· Stop for udbringning af spildevandsslam o.l. på landbrugsjord i de prioriterede indsatsområder

· Mål om at udvaskningen af nitrat i de prioriterede indsatsområder i oplandet til SK Forsynings Nordre kildeplads ved Eggeslevmagle ikke overstiger 50 mg/l, der er grænseværdien for drikkevand. Udviklingen i nitratudvaskningen vil blive fulgt ved regelmæssige beregninger af udvaskningen.

· Retningslinjer om, at kommunen gennem sin planlægning og administration vil arbejde for at friholde indsatsområder og BNBO for nye virksomheder og aktiviteter, der kan udgøre en risiko overfor grundvandet

· En styrket miljøtilsynsindsats overfor virksomheder og landbrug, der ligger i indsatsområder og BNBO

· En styrket indsats for at få sløjfet ubenyttede brønde og boringer nær vandværksboringer – i første omgang indenfor 1000 m

· En styrket tilsynsindsats med aktive boringer på og nær vandværkernes kildepladser

· Fokus på at forebygge, at utætte kloakker og spildevandsanlæg kan udgøre en forureningsrisiko overfor grundvandet i særligt sårbare områder.

Disse og andre retningslinjer og indsatser er oplistet i planforslagets kapitel 2.

Indsatser der begrænser muligheden for at anvende pesticider eller gødning skal ske mod fuld erstatning til lodsejeren. Erstatningen betales af kommunen, medmindre kommunen beslutter, at det er de vandværker, der har fordel af indsatsen, der skal betale erstatningerne. Planforslaget lægger op til, at det er vandværkerne, der skal betale erstatningerne.

Det er SK Forsyning og Stigsnæs Vandindvinding samt i mindre omfang 4 mindre almene vandværker, der i givet fald skal finansiere indsatsen i de prioriterede indsatsområder.

Indsatsen for at få brugen af pesticider til at ophøre i de prioriterede områder skal forsøges gennemført via frivillige aftaler med de enkelte lodsejere. Er dette ikke muligt at opnå på rimelige vilkår, indeholder lovgivningen mulighed for, at kommunen gennemfører indsatsen via påbud til lodsejerne. Planforslaget lægger op til, at kommunen i planen tilkendegiver, at indsatserne om nødvendigt vil blive gennemført via påbud. Dette er afgørende for SK Forsynings mulighed for at finansiere indsatserne via en forhøjelse af vandprisen og har tillige den betydning, at lodsejerne som udgangspunkt kan modtage erstatningerne skattefrit.

Baggrunden for indsatserne overfor pesticider og nitrat er beskrevet i bilag 3.

Grundvandsrådet, som består af interesseorganisationerne på området, har fra starten været inddraget i udarbejdelsen af planen. Der har ligeledes været en tidlig orientering og dialog med direkte berørte lodsejere og vandværker. En række vandværker, landmænd og interesseorganisationer er kommet med bemærkninger til planforslaget eller de delelementer, der indgår heri – primært pesticidindsatsen. De modtagne bemærkninger er samlet i bilag 4.

SK Forsyning har anbefalet, at den beskrevne indsats overfor pesticider gennemføres. Danmarks Naturfredningsforening har opfordret til indsats i større områder. Gefion og en række landmænd mener derimod ikke, at der er fagligt belæg for at indføre sprøjteforbud i de prioriterede indsatsområder udenfor BNBO. Flere landmænd har desuden udtrykt bekymring for, om de vil få udbetalt fuld erstatning for de tab de vil lide.

Retligt grundlag

Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13 indenfor de områder, som Staten har udpeget som indsatsområder. Hvis kommunen vurderer, at udpegningen er utilstrækkelig, kan kommunen efter lovens § 13a udpege yderligere indsatsområder. Planfor-slaget indeholder ikke indsatsområder udpeget af Slagelse Kommune.

Kravene til indholdet af indsatsplaner er beskrevet i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner.

Den seneste udgave af Miljøstyrelsens vejledning om indsatsplaner er fra februar 2018.

Kommunen kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26a – og mod fuld erstatning - pålægge ejeren af en ejendom i et indsatsområde rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod nitrat og/eller pesticider.

Erstatningerne betales af kommunen, medmindre kommunen beslutter, at erstatningerne skal betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen (vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a).

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at sende forslaget til indsatsplan i offentlig høring, eventuelt med visse ændringer. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling, f.eks. hvis der ønskes mere omfattende ændringer af retningslinjer eller indsatser.

Det er op til Slagelse Kommune at vurdere og beslutte hvilke grundvandsbeskyttelsesindsatser, der er nødvendige for at sikre den nuværende og fremtidige vandforsyning. Det er herunder kommunen, der fastlægger det indholdsmæssige og geografiske omfang af en eventuel indsats overfor pesticider. Byrådet kan således beslutte, at de sprøjtefrie områder skal have et større eller mindre omfang end prioriterede områder baseret på en strømningstid fra terræn til boring på 50 år. Områderne kan eksempelvis afgrænses ud fra en anden strømningstid. Byrådet kan også vælge ikke at udpege sprøjtefrie områder udenfor BNBO.

Byrådet kan beslutte, at indsatserne overfor anvendelse af pesticider i de udvalgte områder vil blive gennemført ved påbud, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler herom på rimelige vilkår. Byrådet kan også undlade at træffe en sådan beslutning.

Byrådet kan beslutte, at kommunen betaler erstatningerne til lodsejerne, eller som planforslaget lægger op til, at erstatningerne betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at planforslaget lever op til kravene for en indsatsplan og giver et godt grundlag for det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse. Forslaget er i overensstemmelse med de tidligere trufne beslutninger i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Administrationen anbefaler, at forslaget til indsatsplan med den tilhørende miljøvurdering sendes i 12 ugers offentlig høring.

Administrationen vurderer, at det er vigtigt at beskytte de eksisterende kildepladser mod forurening. Det er usikkert, om det er muligt indenfor kommunens grænser at finde uudnyttede grundvandsreserver, der kan erstatte eksisterende større kildepladser. Det vil endvidere være forbundet med store omkostninger at etablere nye kildepladser.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at beskytte også mindre almene vandværker for at bevare en så decentral vandindvinding som muligt.

Administrationen vurderer, at det er relevant, at planen indeholder indsatser, der har til formål at sikre grundvandet mod forurening med pesticider. Tilgangen med at udpege sprøjtefrie områder, i de dele af indsatsområderne, hvor den væsentligste grundvandsdannelse til vandværksboringerne sker, vurderes at være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning samt praksis i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det vil altid kunne diskuteres, hvilken indsats der er den rigtige. Det er i vid udstrækning et politisk spørgsmål. Der vil ikke kunne fremskaffes dokumentation for, at den valgte afgrænsning af de sprøjtefrie områder er det ”korrekte” valg i forhold til hvad der er ”netop nødvendigt og tilstrækkeligt”. Det er dog administrationens vurdering, at man ved at fokusere på de prioriterede indsatsområder, beskytter de dele af indsatsområderne, der har størst betydning for vandforsyningen i kommunen.

For at opnå sikkerhed for at de vedtagne indsatser gennemføres, anbefaler administrationen, at Byrådet træffer beslutning om, at indsatsen om nødvendigt vil blive gennemført via påbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vurderes, at der i oplandet til de 6 vandværker, der er berørt af prioriterede indsatsområder, skal udbetales erstatninger til lodsejerne for sprøjtefri drift på i størrelsesordenen 24 mio. kr., hvoraf 15 mio. kr. dækker arealer i prioriterede indsatsområder og 9 mio. kr. dækker arealer i BNBO. Skønnet er for så vidt angår SK Forsyning baseret på selskabets eget skøn. SK Forsyning vurderer, at det kan blive nødvendigt at betale erstatning for braklægning eller at opkøbe en større del af arealet for at opnå frivillige aftaler. De samlede omkostninger vil i givet fald være væsentlig højere.

Hvis Byrådet beslutter at kommunen skal betale erstatningerne til lodsejerne i de prioriterede områder, vil dette betyde en omkostning for kommunen på i størrelsesordenen 15 mio. kr.

Hvis Byrådet beslutter, at vandværket, der har fordel af indsatsen, skal betale erstatningerne, vil dette medføre omkostninger for SK Forsyning, Stigsnæs Vandindvinding, Boeslunde Vandværk, Eggeslevmagle Vandværk, Hashøj Vandindvinding Vest og Stillinge Strand Vandværk, der svarer til en stigning i vandprisen for de pågældende vandværker på mellem 0,30 kr./m³ og 1,40 kr./m³, omkostninger til beskyttelse af BNBO medregnet. Dette er uddybet i bilag 3.

Det vil under alle omstændigheder være en stor administrativ opgave for kommunen at udmønte indsatsplanen, særligt pesticidindsatsen i de prioriterede indsatsområder. Kommunen vil skulle bistå ved forhandlingerne mellem vandværker og lodsejere - eventuelt stå i spidsen for forhandlingerne. Individuelle afgørelser om dyrkningsrestriktioner, i tilfælde af at frivillige aftaler ikke opnås, vil ligeledes være en betydelig administrativ opgave. Pesticidindsatsen i prioriterede indsatsområder vil blive forsøgt koordineret med den tilsvarende indsats i BNBO.

Byrådet har i budgetaftalen for 2020-2023 bevilget ekstra midler til miljøområdet, blandt andet til løsning af opgaver indenfor grundvandsbeskyttelsesområdet. Det vurderes, at de opgaver der følger af indsatsplanen, kan gennemføres indenfor det afsatte budget.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at træffe beslutning om at sende det foreliggende planforslag i offentlig høring

2. at træffe beslutning om at indsatsen for at få stoppet brugen af pesticider i de prioriterede indsatsområder, om nødvendigt vil blive gennemført ved påbud, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår

3. at træffe beslutning om, at det, som det fremgår af planforslaget, skal være vandværket, der har fordel af indsatsen, der skal betale erstatningerne til lodsejerne.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Udsat.

Bilag

Bilag 1 - Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Bilag 2 - Indsatsområder, prioriterede indsatsområder og BNBO

Bilag 3 - Uddybende notat

Bilag 4 - Indkomne bemærkninger og referater

14. Ansøgning om multifunktionel jordfordeling ved Nordskoven (B)

Sagsnr.: 330-2020-18816 Dok.nr.: 330-2020-159307 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende at Slagelse Kommune sammen med Naturstyrelsen sender en ansøgning om projekt multifunktionel jordfordeling ved Nordskoven. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende ansøgningens projektelementer, økonomi og proces.

Baggrund

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 30. marts 2020, at der indgås en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om multifunktionel jordfordeling ved Nordskoven. Samtidig anbefalede udvalget overfor Byrådet, at samarbejdsaftalen om Nordskoven udvides til etape 2.

Igennem den multifunktionelle jordfordeling er det målet at opnå en bedre arrondering af landbrugsjorden samt få en permanent ændret arealanvendelse i dele af projektområdet (etape 1 og 2), der tilgodeser natur- og miljøinteresser, samt friluftslivet.

Ordningen om multifunktionel jordfordeling indebærer en fri (gratis) jordfordeling. Det betyder, at Landbrugsstyrelsen gennemfører en jordfordeling og afholder alle omkostningerne i forbindelse med jordfordelingsprocessen. Projektets øvrige udgifter skal finansieres på anden vis.

Jordfordelingen er frivillig for lodsejerne at deltage i. Derfor kan projektet kun gennemføres, hvis de berørte lodsejere accepterer vilkår for at indgå i jordfordelingen. Landboforeningen Gefion bakker op om projektet. Alle lodsejere indenfor området er blevet orienteret om projektet i et brev den 2. april 2020. Naturforum, Vandsynsråd, samt Brugerrådet for Nordskoven er alle blevet orienteret om projektet og har fået mulighed for at komme med input.

Administrationen og Naturstyrelsen foreslår, at et multifunktionel jordfordelingsprojekt ved Nordskoven består af følgende konkrete projektelementer:

· Skovrejsning: At få etableret yderligere ca. 60 ha offentlig, bynær skov, der binder CO2, øger biodiversiteten og skaber et rekreativt rum.

· Rent vandmiljø: Genslyngning og restaurering at Gudum Å, til gavn for natur og biodiversitet i vandløbet og i ådalen. Genslyngning kan forsinke vandet og skaber en mere naturlig hydrologi i ådalen.

· Natur og biodiversitet: At skabe gunstige vilkår for et varieret plante- og dyreliv i projektområdet, gennem offentlig erhvervelse af ca. 40 ha naturarealer, etablering af ca. 30 ha til græsning, samt anlæggelse af 10 vandhuller inden for det samlede projektområde.

· Rent drikkevand: At beskytte drikkevandet i de boringsnære beskyttelsesområder gennem aftaler om ophør af sprøjtemidler. Derudover vil der være en generel beskyttelse af drikkevandet gennem skovrejsning og ekstensivering.

· Friluftsliv: At etablere stier og faciliteter der skaber sammenhæng i området, samt udvikle natursociale projekter med Specialcenter Slagelse og borgere fra sociale boligbyggerier.

· Økologisk jordbrug: Omlægning af ZBC Jernbjerggaard til økologisk landbrugsskole.

De enkelte projektelementer er nærmere beskrevet i bilaget. Projektelementerne kan i princippet realiseres uafhængigt af hinanden og kommunen er forpligtiget til at gennemføre flere af elementerne i forvejen. Der er dog mulighed for at opnå stor synergieffekt ved at sammentænke projektelementerne i et multifunktionelt jordfordelingsprojekt. Det kan fx give god mening at etablere ny skov eller ekstensivere arealdriften i de boringsnære beskyttelsesområder, hvor der fremadrettet ikke må anvendes sprøjtemidler.

Græsningsfolde med vandhuller kan med fordel placeres i de ånære arealer i forbindelse med genslyngning af Gudum Å og anlægges i lysninger i skoven.

Den videre proces

Landbrugsstyrelsen skal træffe afgørelse om betinget samtykke til en multifunktionel jordfordeling på baggrund af den samlede ansøgning.

Såfremt vi opnår betinget samtykke til jordfordeling, vil vi tage direkte kontakt til de væsentligste lodsejere i området for at orientere nærmere om projektet og skabe større chance for opbakning til jordfordelingen.

Herefter gennemfører Landbrugsstyrelsen en forundersøgelse og vurderer jordfordelingspotentialet og lodsejer-opbakningen til projektet. På baggrund af resultatet af forundersøgelsen giver Landbrugsstyrelsen endelig samtykke.

Landbrugsstyrelsen gennemfører herefter jordfordelingen. Når jordfordelingen er berigtiget, der er afsagt jordfordelingskendelse, og denne er tinglyst, kan anlæg af projektet i fuldt omfang gå i gang.

Vi forventer, at selve jordfordelingen tager ca. 2 år og realisering af de enkelte projektelementer tager ca. 2-3 år.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at:

· Godkende at der sendes en ansøgning om multifunktionel jordfordeling med de beskrevne projektelementer og tilhørende økonomi.

· Godkende at der sendes en ansøgning, men fravælge projektelementer.

· Beslutte at der ikke skal sendes en ansøgning.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der sendes en ansøgning med de beskrevne projektelementer. Kommunen er i forvejen forpligtet til at gennemføre flere af indsatserne. Ved at sammentænke projektelementerne og økonomien opnås en større synergi.

Det er endvidere administrationens vurdering, at der vil være større chance for at få lodsejerne som positive medspillere, idet jordfordeling indgår som et redskab til gennemførelse af projektelementerne. Det kan give dem mulighed for at erhverve bedre jord og eller opnå en bedre arrondering af deres ejendom.

Vælger Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at fravælge nogle af projektelementerne, forringes muligheden for at vi opnår tilsagn til ansøgningen.

At gennemføre en jordfordeling er en stor opgave, og det vil være en stor administrativ og økonomisk lettelse, hvis Landbrugsstyrelsen giver tilsagn om at gennemføre denne del for projektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De enkelte projektelementernes estimerede økonomi og finansiering er beskrevet nedenfor. Realiseringen af de enkelte elementer forventes at ske i perioden 2022-2024.

Skovrejsning:

Jordkøb: 10 mio. kr., hvoraf Slagelse Kommune betaler 60 % og Naturstyrelsen 40%. Naturstyrelsen lægger ud, så finansieringsaftalen med årlig indbetaling fra Slagelse Kommune på 1 mio. kr. i den 30-årige aftaleperiode frem til 2042 opretholdes.

Slagelse Kommunes andel finansieres af klimakontoen. Tilplantning og vedligehold af skovkultur: 2 mio. kr., som finansieres af Naturstyrelsen.

Rent vandmiljø:

Der er ansøgt om tilsagn til udarbejdelse af en teknisk forundersøgelse. Hvis der opnås tilsagn forventes denne at være færdig i sommeren 2021. Projektet finansieres af statslige midler og EU’s hav- og fiskerifond. Det forventede tilsagnsbeløb til forundersøgelse af restaurering af Gudum Å og detailprojekt er ca. 260.000 kr. og ca. 1 mio. kr. til anlæg. Dertil kommer evt. arealerstatning til de involverede lodsejere.

Natur og biodiversitet:

Samarbejdsprojektet Nordskoven målsætter i jordfordelingen opkøb af 40 ha landbrugsjord til ny natur. Jordkøbet finansieres tilsvarende som skovrejsningsarealerne. Der prioriteres arealer i Gudum Ådal, som kan understøtte og muliggøre nedenstående projektelement.

Der afsættes 535.000 kr. til hegning og anlæggelse af vandhuller. Udgiften afholdes af Natur-kontoen. Der afsøges muligheder for at supplere indsatsen med yderligere hegning og flere vandhuller via ekstern finansiering.

Rent drikkevand:

Erstatningerne til lodsejerne for tinglysning af sprøjteforbud i de boringsnære beskyttelsesområder betales af vandforbrugerne (vandforsyningen), jf. miljøbeskyttelseslovens § 64. Erstatningerne fastsættes i overensstemmelse med taksationskommissionens praksis. Jordfordeling kan indgå som en mulighed til at opnå målet. Denne mulighed vil øge chancen for, at indsatsen kan gennemføres via frivillige aftaler, blandt andet fordi det giver mulighed for, at lodsejerne får erstatningsjord.

Friluftsliv:

Der afsættes 650.000 kr. til stier, som finansieres af Naturstyrelsen. Udvikling af natursociale indsatser (på Højstrupvej 5): 270.000 kr. til nedrivning af beboelsesejendom som finansieres af Naturstyrelsen og 300.000 kr. til frikøb af grund, som finansieres 60/40 % af Slagelse Kommune og Naturstyrelsen. Der afsættes 300.000 kr. til udvikling af området med faciliteter mv., som finansieres af Slagelse Kommune. Slagelse Kommunes andel finansieres af eksisterende driftsmidler. Projektet vil søge fonde med interesse i natursociale projekter til gearing af Naturstyrelsens og Slagelse Kommunes afsatte godt 1,5 mio. kr.

Økologisk jordbrug:

Omlægning til økologisk landbrugsskole, både uddannelse og drift. Udgifter hertil finansieres af ZBC, Jernbjerggaard.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at der sendes en ansøgning om multifunktionel jordfordeling ved Nordskoven.

2. at projektelementerne, økonomien og den videre proces godkendes.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Ad 1 og Ad 2: Godkendt.

Udvalget ønsker, at der indgår et ekstra projektelement om vådlægning af enge langs med Gudum Å, med det formål at forbedre udledning af urenset overfladevand og øget kvælstofreducering for nuværende og kommende boligudstykninger.

Bilag

BILAG Projektelementer

15. Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 5 - Kloakering af Skalsbjerg (B)

Sagsnr.: 330-2019-85610 Dok.nr.: 330-2020-147890 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 5 for spildevandskloakering af Skalsbjerg kan godkendes.

Baggrund

Tillæg 5 til spildevandsplan 2019 omhandler spildevandskloakeringen af Skalsbjerg med afsæt i spildevandsplanen fokusområde; kloakering af landsbyer.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. februar 2020 at sende tillæg 5 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring i perioden 4. februar 2020 til 31. marts 2020.

Kloakeringen af Skalsbjerg omfatter 21 ejendomme.

Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der i høringsperioden blevet afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere var inviteret.

Efter endt høring er der modtaget 1 høringssvar, som omhandler forslag til pumpestationens placering. Høringssvaret er blevet kommenteret af SK Forsyning, der umiddelbart vurderer, at den foreslåede placering godt kan lade sig gøre.

Høringssvaret kan ses i hvidbogen, der er vedlagt sagen.

Retligt grundlag

§ 32 i Miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende kloakeringen af Skalsbjerg.

Vurdering

Kloakeringsprojektet i Skalsbjerg forventes at få en positiv effekt på Harrested Å, når der fremadrettet ikke ledes spildevand til vandløbet.

Administrationen anbefaler, at det vedlagte tillæg 5 til spildevandsplanen godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 4 mil. Kr. for kloakeringsprojektet i Skalsbjerg.

Der opkræves tilslutningsbidrag for alle ejendomme (kr. 39.049,50). Lodsejeren skal endvidere selv afholde udgifter til sløjfning af septiktanken og ledningsarbejdet på egen grund samt betale vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at tillæg 5 til spildevandsplan 2019 godkendes.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Spildevandstillæg 5 - Kloakering af Skalsbjerg

Hvidbog til spildevandsplantillæg 5

16. Initiativsag - Vestermose Å (D)

Sagsnr.: 330-2020-31039 Dok.nr.: 330-2020-190731 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Byrådsmedlem Steen Olsen (A) har via sin initiativret ønsket, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandler sag om vandløbsregulativ – Vestermose Å.

Baggrund

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Slagelse Kommunes afgørelse af 8. august 2016 – erstattet af byrådets beslutning 24. april 2017 - om vedtagelse af nyt regulativ for Vestermose Å og derfor hjemvist sagen til fornyet behandling i førsteinstansen jf. vedhæftede.

Ønsket vurdering og redegørelse af konsekvenserne for hjemsendelsen:

1. Administrationens refleksioner over afgørelsen og det forudgående arbejde?

2. Hvordan vil afgørelsen påvirke tidligere vedtagne vandløbsregulativer?

3. Hvordan vil afgørelsen påvirke det fremadrettede regulativ arbejde?

4. Hvordan vil afførelsen påvirke nuværende og kommende lokalplaner?

5. Hvordan og hvornår vil kommunen – administrativt som politisk – ændre praksis ”i marken” for anvendelse af grødeskæringsredskaber?

6. Vil afgørelsen give anledning til justeringer i Politik for vandløb?

7. Hvilke tiltag vil ske over for personalet for opdatering?

Indstilling

Steen Olsen (A) indstiller,

1. at der gives en administrativ mundtlig vurdering og redegørelse – herunder den fornyede behandling.

2. at der ønskes politisk dialog og tilkendegivelser

3. at der udarbejdes et skriftligt notat til byrådets medlemmer.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Administrationen giver en skriftlig redegørelse for konsekvensen af afgørelserne.

Sagen tages op i Vandsynsrådet og det næstkommende udvalgsmøde.

Bilag

Afgørelse - regulativsag Vestermose Å

Byrådsmøde 3. Grødeskæringsredskaber i regulativer

17. Strategi for bekæmpelse af måger i byområder (D)

Sagsnr.: 330-2020-29583 Dok.nr.: 330-2020-179885 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget / Erhvervs- og Teknikudvalget.

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget skal drøfte, om Slagelse Kommune skal udarbejde en analyse og handleplan for mågeregulering i byerne samt gennemføre måge-regulering.

Baggrund

Administrationen modtager af og til henvendelser fra borgere og erhvervsdrivende, om gener fra måger, som slår sig ned i byområder. Problemerne omfatter mågernes larmende adfærd, ekskrementer, fysisk skade ved at hakke i installationer, redemateriale i tagrender osv.. Mågerne kan også være direkte aggressive i yngletiden.

Mågerne har tilpasset sig livet i byområder, hvor de nyder godt af henkastet affald og områder med mange flade tage eller fremspring, hvor de kan bygge reder, uden at blive forstyrret af rovdyr.

Aktuelt har der været henvendelser fra området ved Karolinevej i Slagelse, og ved hallen i Vemmelev, men tidligere har der også været henvendelser ved skolerne på Brehdalsvej.

Slagelse Kommune har ingen systematisk bekæmpelsesplan for måger.

Mågerne kan reguleres til et tåleligt niveau. En meningsfuld regulering skal være koordineret og vedholdende over en årrække og på flest mulig lokaliteter i byområdet, hvor mågerne holder til, ellers ville vi højest kunne flytte problemet lokalt.

Normalt er mågerne fredet, men der kan opnås en tilladelse til at regulere mågerne. En tilladelse forudsætter, at ansøger har anvendt alternative afværgemetoder forud for reguleringen. Problemet med afværgeforanstaltninger er at mågerne hurtigt vænner sig til dem, så de taber deres skræmmevirkning.

En effektiv bekæmpelse skal derfor følges op med direkte bekæmpelse som typisk er:

· Fjernelse af reder (januar-marts) (effektivt, da mågerne må opgive at yngle på stedet og søge andre ”græsgange”)

· Skydning af voksne individer (kan og må ikke stå alene,- primær effekt er at gøre det utrygt for mågerne)

· Indsamling af æg april-juli (ny yngel og aggressive måger forhindres)

· Evt. pensling af æg, eller erstatning med ”snydeæg” (mågerne ruger indtil det går op for dem, at ægget ikke duer. Så længe der er æg i reden, er der rimelig ro på mågerne, så det er en god løsning både på kort og lang sigt)

· Opfølgende indsats år efter år.

Indsats skal gennemføres hver 14. dag i 1. halvår, så opgaven er tidskrævende.

Kommunen kan regulere måger på egne bygninger, men har ikke hjemmel til at bekæmpe på private ejendomme.

For alligevel at sikre en koordineret og systematisk regulering kan kommunen fx:

· sikre en fælles ansøgning til Naturstyrelsen om tilladelse til regulering, som virksomhederne kan dækkes ind under,

· holde styr på de tilmeldte ejendomme, hvor der reguleres og

· sikre en fælles indrapportering om indsatsen til Naturstyrelsen.

Gennemførelse af en indsatsplan vil være tids- og mandskabskrævende, men andre kommuner har med held etableret et samarbejde med lokale jagtforeninger til at varetage skydning af voksne individer, og indsamling af æg og reder.

Sagsfremstillingen behandler ikke regulering af duer, råger og alliker, som også kan forårsage problemer, men der vil tilsvarende kunne laves handleplaner for disse arter, hvis et behov skulle vise sig.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr. 971 af 27/06/2018)

Kommunalfuldmagten

Handlemuligheder

Det kan besluttes:

1. at indsatsen begrænses til lejlighedsvis bekæmpelse på kommunens egne bygninger, hvis mågerne skaber væsentlige problemer. Ved borgerklager over måger fra private bygninger henvises klager til de pågældende grundejere med mågekolonier, så de af egen kraft kan regulere

2. at kommunen udarbejder et overblik over problemet omfang fx med fysisk drone-registrering af reder på egne bygninger, henvendelser til relevante private ejendomme og registrering af henvendelser fra borgere. Herefter vurderes behovet for indsats som kan være:

- et samarbejde med relevante ejere af ejendomme, handelsstandsforeninger mv. med indsatsbehov

- et samarbejde med lokale jagtforeninger om at stille reguleringsjægere til rådighed

- at kommunen koordinerer en ansøgning til Naturstyrelsen om tilladelse til regulering, som også kan gælde for private ejendomme

- kommunen sørger for relevant orientering til borgerne, og kan være koordinerende instans for indsatsen, fx ved at borgerne kan anvende ”giv et praj” til at anmelde gener, og ved at formidle kontakten til lokale jægere.

Vurdering

Kommunen kan kun gennemføre regulering af måger på de kommunale ejendomme.

Kommunen har ikke hjemmel til at regulere måger på private ejendomme eller fabriksanlæg, som det fx er tilfældet med rottebekæmpelse. Kommunen må ikke gå i konkurrence med private firmaer om at regulere måger på private ejendomme. Regulering hos private skal ske på ejernes foranledning, fx ved et samarbejde med frivillige eller ved et privat bekæmpelsesfirmas mellemkomst.

Kommunen kan evt. formidle og understøtte et samarbejde med frivillige jægere, der vil hjælpe med regulering. Kommunen kan også sikre en ansøgning til Naturstyrelsen om fælles tilladelse til at regulere måger samt stille it-værktøj til rådighed, hvor borgere kan indmelde problemer med måger. Kommunen kan desuden informere om regulering af måger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der foreligger ingen erfaringer over omkostningsniveauet på en bekæmpelse som beskrevet, men der må forventes et tidsforbrug til arbejdet. Et estimat på den kommunale indsats til forberedelse af indsatsen i opstartsårene 2020 og 2021 kunne være i alt ca. 300 mandetimer til etablering af tværgående samarbejder med frivillige og private ejere, indarbejde opgaven i IT-selvbetjening, informere, udarbejde skabeloner, lave registrering på egne bygninger osv.

Efterfølgende år vil der primært være tale om tidsforbrug til vedligeholdelse af ovenstående arbejde og en vedholdende reguleringsindsats.

Tidsforbrug og omkostningsniveau bør evalueres efter et par år.

Der er ikke afsat midler til mågebekæmpelse i nuværende driftsbudget.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2020	2021	2022	2023
Bevillingsønske
Drift	Skadedyrsbekæmpelse	100	100	50	50
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		100	100	50	50

Konsekvenser for andre udvalg

Arbejdet med måge-regulering kræver et tæt samarbejde med Center for Kultur og Fritid samt Kommunale Ejendomme som administrerer de kommunale bygninger, haller og sportspladser, hvor måger kan være et problem. De kommunale bygninger og anlæg hører under Erhvervs- og Teknikudvalget. Arbejdet og kontakten med private virksomheder samt skadedyrsbekæmpelse i almindelighed ligger under Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Sagen forelægges derfor til drøftelse i begge udvalg.

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at sagen drøftes.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Udvalget ønsker, at kommunen faciliterer indsatsen og at der gøres en ekstra indsats ved de kommunale ejendomme.

Erhvervscentret bør inddrages i indsatsen.

Det bør undersøges om Jobcentret (Nytteindsatsen) kan indgå i arbejdet, evt. ved at indsamle æg.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Drøftet.

18. Orientering fra Udvalgsmedlemmer og Administrationen (O)

Sagsnr.: 330-2020-527 Dok.nr.: 330-2020-170660 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.

Baggrund

Orientering fra udvalgsformanden, administrationen og udvalgsmedlemmer:

· Tude Å

Indstilling

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Jørgen Gruner (F) orienterede om årsmøde i landdistrikternes Fællesråd.

Anne Bjergvang (A) orienterede om nedsatte færgetakster i sommerferieperioden.

Udvalget drøftede trafiksikkerhedsprojekter i landsbyer.

Udvalget spurgte ind til sagsbehandlingstider for byggetilladelser.

Administrationen orienterede om plansager: Ingemannsvej, Bauhaus og om Forsvarets indsigelse Parkvej / Sverigesvej.

Bilag

Mailliste maj. docx

Masterplan Maj

Afgørelser fra andre instanser - maj

Lokalplanoversigt maj

19. Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2020-527 Dok.nr.: 330-2020-170667 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:

Fraværende:

Intet.

20. Lukket: P-Pladser på Gasværksgrunden, Ndr. Ringgade 14 (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

21. Lukket: Prioritering af byfornyelsemidler (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

22. Lukket: Behandling af sag vedr. 2 ejendomme i Slagelse Kommune (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

23. Lukket: Godkendelse af referat (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.