Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 26. oktober 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-55738                                            Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

2. Det videre forløb - PFOS forurening ved brandskolen (D)

2.     Det videre forløb - PFOS forurening ved brandskolen (D)

Sagsnr.: 330-2021-25558               Dok.nr.: 330-2021-371445                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, hvilke tiltag der skal arbejdes videre med i forhold til:

·         Områdets afledning af forurenet overflade-, grøfte- og drænvand samt nedsivende vand fra Noret

·         Den konkrete jordforurening på brandskolen og de omkringliggende omgivelser

·         Kolonihaveforeningen �Rundingen�

Sagens indhold

Forvaltningen er efter modtagelse af Niras rapport �Indledende forureningsundersøgelse� udført på brandskolen for PFOS nu så vidt, at udvalget kan beslutte et muligt videre forløb om evt. afværgende tiltag for udledning af evt. forurenet grundvand til Noret, på brandskolen og i kolonihaven Rundingen. (Rapport findes på kommunens hjemmeside).

Der mangler dog fortsat en endelig afklaring af det juridiske ansvar.

Retligt grundlag

Bl.a. Lov om forurenet jord, §3 og §39.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har i forhold til afværge af afledning af forurenet overflade-, grøfte- og drænvand samt nedsivende vand fra Noret flg. muligheder:

A:
Udsivningen af PFOS til Noret vil kunne afværges gennem etablering af en eller flere afværge boringer. Det oppumpede vand skal renses på eks. Resinanlæg på brandskolen. Omkostning estimeret kr. 100.000/boring, men med trykledning m.m. vil den samlede omkostning beløbe sig til anslået kr. 500.000

B:
Løsning A suppleres med etablering af en 5 -6 m. og 150 – 200 m. dyb spunsvæg på brandskolen. Omkostning kr. 10.000/ m. spuns, anslået kr. 1.75 mio. og 0,5 mio. kr. til boringer.

C:
Der foretages for nuværende ingen yderligere afværge foranstaltninger, idet forureningen kun består af forurenet terrænnært grundvand. Alt overflade- og drænvand på brandskolen ledes i dag til Resinanlæg.
Af hensyn til fødesøgende dyr opsættes et vildthegn omkring grøften.
Omkostning anslået kr. 10.000

Udvalget har i henhold til den konkrete jordforurening på brandskolen og de omkringliggende omgivelser flg. muligheder:

D:

Der foretages for nuværende ingen yderligere afværge foranstaltninger, idet der ikke er nogen risiko ved den aktuelle arealanvendelse. Sagen genoptages, når det juridiske ansvar er afklaret.

Oprensning af arealet vurderes for nuværende ikke for realistisk, idet omkostningen vil blive uforholdsmæssig stor formentlig et 2 – 3 cifret mio. beløb.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har i henhold til Kolonihaveforeningen �Rundingen� flg. muligheder:

E:

Der foretages for nuværende ingen yderligere afværge foranstaltninger, idet der ikke er nogen risiko ved den aktuelle arealanvendelse. Dog udføres der en begrænset undersøgelse i 2 ikke tidligere undersøgte havelodder øst for brandskolen grundet særlige afstrømningsmønster af overfladevand i dette område. Omkostning ca. kr. 50.000.

F:

Det anbefales, at havelodder med overskridelse af jordkvalitetskravet for PFOS tilbydes levering af højbede, inkl. uforurenet jord, således at der kan dyrkes grøntsager. Omkostning ca. kr. 5.000/højbed, i alt kr. 25.000 – 50.000.

G: Det anbefales, at havelodder med overskridelse af jordkvalitetskravet for PFOS tilbydes udskiftning af 20 cm. jord på loddet og levering og udplanering af uforurenet jord. Omkostning estimeret kr. 100.000

H:

Det anbefales, at havelodder med overskridelse af jordkvalitetskravet for PFOS lukkes og lejerne får tilbudt anden lod et sted i kommunen

I:

Der udføres yderligere kortlægning af PFOS forureningen i kolonihaven, jf. oplæg fra Niras (bilag). Omkostning kr. 500.000 – 750.000

J:

Der udføres en begrænset undersøgelse i 2 ikke tidligere undersøgte havelodder øst for brandskolen grundet særlige afstrømningsmønster af overfladevand i dette område. Omkostning kr. 50.000.

På mødet vil forvaltningen nærmere redegøre for ovenstående muligheder.

Vurdering

Omkostninger til gennemførelse af punkterne A – B er ikke nødvendigvis en udgift kommune skal/må betale efter kommunalfuldmagten.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med punkt C, D, F og J, derved at der ikke er nogen risiko ved de nuværende arealanvendelser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgifter til gennemførelse af nødvendige afværge tiltag finansieres på en særskilt konto under miljøkontoen. Kommunens samlede udgifter til PFOS sagen vil blive opgjort i forbindelse med regnskab 2021.

Byrådet skal ansøges om bevilling for tiltag, som ikke kan finansieres indenfor udvalgets eget politikområde.

Tværgående konsekvenser

Erhvervs- og Teknikudvalget har kompetencen fsva. Kontraktforhold med kolonihaven Rundingen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget beslutter, at der arbejdes videre med punkterne C, D, F og J.

Bilag

330-2021-384731

Bilag 1 - Oplæg til supplerende undersøgelser - Kolonihaver

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med A, C (vildthegn), G herunder at det undersøges om det er muligt at udvide kolonihaverne med henblik på erstatningsparceller samt J.

Udvalget afventer stillingtagen til D før der foreligger en juridisk afklaring. I afventer J.

Anne Bjergvang (A) gjorde opmærksom på, at PFOS fra engen - uanset ovennævnte tiltag - fortsat udledes til Noret. Uanset de valgte løsninger ønsker Anne Bjergvang (A) at dette skal undersøges yderligere.

Anne Bjergvang (A) ønsker, at der sker yderligere involvering af haveforeningen Rundingen.

3. Anmodning om opstart af ny lokalplan for boliger ved Svenstrup Strandvej 3 i Svenstrup (B)

3.     Anmodning om opstart af ny lokalplan for boliger ved Svenstrup Strandvej 3 i Svenstrup (B)

Sagsnr.: 330-2021-80141               Dok.nr.: 330-2021-365693                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for et område til boliger på Svenstrup Strandvej 3 skal sættes i gang.

Sagens indhold

Tegnestuen DESIGN-PLAN fremsender på vegne af grundejer af matrikel 6a, Svenstrup By, Tårnborg, beliggende på Svenstrup Strandvej 3 i Svenstrup anmodning om opstart af lokalplan, der har til formål at gøre det muligt at omdanne dele af det nuværende vandrehjem og maskinhal til boliger.

Ejendommen er en landbrugsejendom på 15,5 ha, hvoraf der er fredskovspligt på 11,4 ha, beliggende i landzone og inden for kystnærhedszonen. Ejendommen er i kommuneplan 2017 og i Forslag til kommuneplan 2021 udlagt til rekreativt område. Ejendommen er ikke lokalplanlagt. En omdannelse til boliger forudsætter et kommuneplantillæg og ny lokalplan.

Ejendommen består i dag af fire bygninger – se bilag 1. Bygning 1 er godkendt som vandrehjem. Bygning 2 er det gamle stuehus, der rummer ejerens private bolig og en café til vandrehjemmet. Bygning 3 er godkendt som vandrehjem, og bygning 4 er den gamle maskinhal.

Lokalplananmodningen omhandler alene området omkring bygning 3 og 4, jf. lokalplananmodningen, som fremgår af bilag 2.

Bygning 3 rummer i dag 15 værelser med eget bad og fællesarealer på gange samt fælles køkken. Det er tanken, at værelserne skal overgå til at være permanente boliger. Af lokalplananmodningen fremgår det, at boligerne vil have en størrelse på 20-22 m2. Maskinhallen (bygning 4) skal på sigt omdannes til lejligheder.

I forbindelse med en ansøgning om landzonetilladelse til en udstykning af samme del af ejendommen til beboelse i 2017 blev administrationen gjort opmærksom på, at vandrehjemmet anvendes til permanent beboelse, hvilket ikke er lovligt. Det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg besluttede den 6. november 2017, at grundejer skulle lovliggøre de nuværende forhold, før udvalget ville tage stilling til en udstykning. Dette er endnu ikke sket, hvorfor områdets nuværende faktiske anvendelse til permanent beboelse er ulovlig. En ny lokalplan til boliger vil kunne lovliggøre forholdene.  

I forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til kommuneplan 2021 fremsendte grundejer endvidere ønske om at udstykke et større areal nord for maskinhallen til boliger. Med henvisning til områdets placering inden for kystnærhedszonen, der er forbeholdt arealer til ferie- og fritidsanlæg, områdets potentiale som vandrehjem i turistøjemed og det nuværende udbud af boligområder i Svenstrup, er dette ønske ikke blevet imødekommet. Den endelige Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i december 2021.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Tillæg til kommuneplanen tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    At imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at udarbejdelse af forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.

B.    At afvise lokalplananmodningen. Det vil betyde, at området fortsat vil være udlagt til rekreativt område i kommuneplanen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen afvises.

Ejendommen ligger naturskønt og kystnært omgivet af skov og med 350 m til Musholm Bugt. I forhold til at fremme kyst- og naturturisme, hvilket fremgår af kommunens turistpolitiske overvejelser, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at opgive et af de få arealer udlagt til turisterhvervet så tæt på kysten for at lave flere boliger. Og slet ikke når der er tale om små, mindre lejeboliger på 20 m2. Området bør fastholdes som rekreativt område til ferie- og fritidsanlæg, som arealer i kystnærhedszonen forbeholdes til, og så kan der planlægges for større og mere attraktive boligtyper i den øvrige del af Svenstrup, som vurderes at have tilstrækkelig med arealer til boligformål.

Det anbefales, at der sendes påbud om at lovliggøre forholdene således, at ejendommen igen kan anvendes til det formål, den er udlagt til. Det vil sikre, at der på sigt fortsat vil være attraktive arealer til at understøtte turismeudvikling i kommunen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at afvise lokalplananmodningen.

Bilag

330-2021-370031

Bilag 1 - bygninger på Svenstrup Strandvej 3

330-2021-374673

Bilag 2 - Lokalplananmodning

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

4. Forslag til lokalplan 1258 for Krænkerupvej 14A Ertebjerggaard aktivitetsområde (B)

4.     Forslag til lokalplan 1258 for Krænkerupvej 14A Ertebjerggaard aktivitetsområde (B)

Sagsnr.: 330-2021-33033               Dok.nr.: 330-2021-367645                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til det videre arbejde med forslaget til lokalplan 1258 for Ertebjerggaard, Krænkerupvej 14a i Slagelse.

Sagens indhold

Anmodning om opstart af lokalplanen for Krænkerupvej 14a i Slagelse blev godkendt på udvalgsmødet d. 7. juni 2021.

Lokalplanens formål er at lovliggøre de allerede opførte bygninger og tilhørende aktiviteter på området, samt at sætte rammer for bygherres fremtidige planer for matriklen. Lovliggørelsen af de allerede opførte bygninger/aktiviteter omfatter bl.a. paintball bane, escaperooms, trætophytte, grillhytte, shelterplads og orangeri. Planlagte kommende projekter består bl.a. af en middelalderborg og put & take fiskesø.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 4. oktober 2021, at lokalplanen skal genbehandles.

I forbindelse med kommuneplantillægget er der afholdt en forudgående høring. Kommunen modtog 2 høringssvar, heraf en på vegne af ejendommens 3 nærmeste naboer. Høringssvarene og administrationens bemærkninger fremgår af vedhæftede hvidbog (Bilag 1).

Arbejdet med lokalplanen er undervejs, i samarbejde med rådgiver Fjerring A/S og Arkitekt Torben Wissing. Se bilag 2 for det foreløbige arbejde med lokalplanen.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Handlemuligheder

A.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende det videre arbejde med lokalplanen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen fortsættes, og at de allerede opførte bygninger dermed lovliggøres, samt at det tillades at opføre fremtidige projekter på matriklen.

B.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at godkende det videre arbejde med lokalplanen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen stoppes, og at de allerede opførte bygninger med tilhørende aktiviteter, ikke kan lovliggøres gennem lokalplanen, samt at fremtidige projekter ikke tillades.

Vurdering

På matriklen er der allerede opført mange nye bygninger, som kræver en lovliggørelse. Projektet i sit nuværende omfang, med de allerede opførte bygninger og de fremtidige projekter, er lokalplanpligtig, og vil ikke kunne godkendes gennem andre tilladelser. Med landzonetilladelser, er det kun muligt at lovliggøre de opførte skure og småbygningerne, men ikke de andre nyopførte bygninger, eller ejerens fremtidige projekter. Uden den rette godkendelse, er det ikke tilladt at tage de allerede opførte bygninger i brug, eller at realisere de fremtidige projekter.

Som det fremgår af hvidbogen er de nærmeste naboer imod udarbejdelsen af en lokalplan. Naboerne mener ikke at matriklen er stor nok til at huse alle de aktiviteter, som allerede er etableret. Det er naboernes oplevelse, at aktiviteterne medfører trafik-, støj- og lugtgener.

Administrationen vurderer at udarbejdelsen af en lokalplan, vil kunne sætte retningslinjerne for hvordan området skal udvikles. Gennem lokalplanen, er det muligt at sætte krav til bl.a. asfaltering af adgangsvejen, som kan være med til at sikre, at naboerne i mindre grad, generes af støj og støv. Lokalplanen kan også sætte krav om en tæt randbeplantning omkring matriklen, dette vil minimere naboernes visuelle påvirkning af gårdens aktiviteter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgt beslutter, at udarbejdelsen af lokalplanen for Ertebjerggaard, Krænkerupvej 14a fortsættes.

Bilag

330-2021-379685

Bilag 1 - Hvidbog Krænkerupvej 14a

330-2021-375840

Bilag 2 - Lokalplan Krænkerupvej 14A foreløbigt forslag

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Udvalget kunne ikke tilslutte sig indstillingen af hensyn til planforholdene i det åbne land ved Krænkerup.

5. Forslag til lokalplan 1241, Etageboligbebyggelse på Rytterstaldstræde 8, Slagelse, samt tillæg nr. 48 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøvurderingsscreening (B)

5.     Forslag til lokalplan 1241, Etageboligbebyggelse på Rytterstaldstræde 8, Slagelse, samt tillæg nr. 48 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøvurderingsscreening (B)

Sagsnr.: 330-2020-20245               Dok.nr.: 330-2021-367249                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Forslag til lokalplan 1241, Etageboligbebyggelse på Rytterstaldstræde 8, Slagelse, samt tillæg nr. 48 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 30. marts 2020 at igangsætte en lokalplan for en ny boligbebyggelse ved Rytterstaldstræde. Planlægningen er igangsat på anmodning fra køberen af den tidligere kommunalt ejede grund, som ønsker at opføre etageboliger, herunder ungdomsboliger. Lokalplanområdet omfatter området for den tidligere brandstation i Slagelse samt et areal med tidligere kolonihaver/nyttehaver (nedlagt i 2018). På området for brandstationen findes eksisterende bygninger, bl.a. garagebygning med slangetårn, som ønskes nedrevet i forbindelse med ny boligbebyggelse. En ny lokalplan med bebyggelsesregulerende bestemmelser vil aflyse gældende lokalplan 160, Bymidtens udseende, for det pågældende område.

Bebyggelsen placeres som en U-formet karrébebyggelse mellem Kærlighedsstien mod syd, Priorgade/Ridehuspladsen mod øst og eksisterende etageboliger i den tidligere politistation mod nord. Placeringen fastlægges med byggefelter, som efterlader kantzoner til varierende grøn beplantning mod omgivelserne. Mod Kærlighedsstien er byggefelterne desuden placeret, så der tages hensyn til den eksisterende trærække langs stien.

Det vil være muligt at opføre bebyggelse i 2 til 6 etager: Lavest mod Kærlighedsstien og det eksisterende villakvarter og højest på hjørnet mod parkeringspladsen på Ridehuspladsen. Sammen med en bebyggelsesprocent på 100 giver det mulighed for et bruttoetageareal på ca. 6600 m² og ca. 100 boliger alt efter fordelingen på boligtyper, herunder ungdomsboliger. Der vil være mulighed for tagterrasser på en del af tagfladerne nærmest Priorgade.

Udover det varierende etageantal er der af hensyn til indpasningen i omgivelserne en regulering af bebyggelsens udformning, så de øverste etager udføres med facader, der skråner indad. Dette gælder for bebyggelse i 3 etager fra 3. etage og for bebyggelse i 4-6 etager fra 4. etage. Bebyggelsen skal opføres med røde/brunlige teglsten på facaderne, indeliggende altaner samt lodrette elementer beklædt med træ eller metal langs altaner/vinduespartier, som dels skaber variation, dels rytme i facadeforløbene.

Bebyggelsen vil få vejadgang via eksisterende overkørsel til Rytterstaldstræde og en intern boligvej med tilstødende parkeringspladser. Areal til parkering udlægges i henhold til de gældende normer for etageboliger og ungdomsboliger. Området er i øvrigt disponeret med to større opholdsarealer: �Haven� midt i bebyggelsen og �Parken� i forlængelse af bebyggelsen mod vest.

Der er sammen med lokalplanforslaget udarbejdet forslag til et tillæg til Kommuneplan 2017 med nye rammebestemmelser for anvendelse, bebyggelsesprocent og etageantal. Området vil med kommuneplantillægget blive udlagt til boligformål. Bebyggelsesprocenten hæves fra 60 til 100 og maks. etageantal fra 3 til 6 etager (højest mod Ridehuspladsen).

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene været afholdt en lovpligtig for-offentlighedsfase i perioden fra den 21. august 2020 til den 4. september 2020. Kommunen har i foroffentlighedsfasen modtaget i alt 6 bemærkninger, idéer og forslag omhandlende især bebyggelsens omfang, parkeringsforhold og bevaring af trærækken langs Kærlighedsstien. Hvidbog og bemærkninger er vedlagt som bilag.

Administrationen har foretaget en miljøvurderingsscreening, hvori det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslagene ikke vil være væsentlig.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A.    Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1241, Etageboligbebyggelse på Rytterstaldstræde 8, Slagelse, samt tillæg nr. 48 til Kommuneplan 2017 og dermed sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planerne endeligt.

B.    Byrådet kan vælge at afvise planforslagene. Konsekvensen her af vil være, at der ikke etableres det nødvendige plangrundlag for opførelse af boligbebyggelse.

C.    Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslagene forud for beslutningen om at fremlægge dem i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den planlagte bebyggelse vil bidrage væsentligt til en udvikling, der øger udbuddet af lejligheder centralt i Slagelse by gennem fortætning af det eksisterende bykvarter. Lejlighederne kan etableres i forskellige størrelser som både familieboliger, seniorboliger og ungdomsboliger og kan derfor til tiltrække studerende, enlige, familier og ældre, som ønsker at bo centralt og stationsnært.

Med lokalplanen lægges der op til en forholdsvist markant bebyggelsesmæssig fortætning i bykvarteret omkring Rytterstaldstræde og Priorgade, som ligger i forlængelse af centerområdet og den tætte bebyggelsesstruktur i bymidten. Lokalplanen fastlægger principperne for områdets anvendelse til boligformål, så der skabes sammenhæng og helhedsvirkning mellem de forskellige funktioner internt i området, sammen med en række principper for bebyggelsens og de ubebyggede arealers omfang og udformning, som skal medvirke til at sikre, at en ny bebyggelse indpasses i omgivelserne. På baggrund af bl.a. foreløbige skitser og visualiseringer samt skyggediagrammer er det administrationens vurdering, at indblik samt skyggepåvirkning af omgivelserne ikke kan undgås, men at omfanget ligger inden for det forventelige i tæt bymæssig bebyggelse.

Bestemmelserne for de ubebyggede arealer har et gennemgående grønt fokus, som skal gøre det muligt at vælge en udformning og beplantning, der bidrager med variation og gode forhold for biodiversitet. Lokalplanen lever dermed op til kommunens bæredygtighedsstrategi, hvor det bl.a. indgår i handlingsplanen at tænke naturen med som aktiv i planlægningen.

I forbindelse med lokalplanen forudsættes det, at de eksisterende bygninger fra den gamle brandstation kan nedrives. Den eksisterende garagebygning med det karakteristiske slangetårn er tidligere vurderet som bevaringsværdig med en middel bevaringsværdi (SAVE 5), og Museum Vestsjælland opfordrer til, at der udføres en bygningsdokumentation forud for nedrivning. Administrationen anbefaler, at opfordringen videregives til bygherre.

Administrationen gør opmærksom på, at lokalplanforslaget ikke angiver en specifik andel af ungdomsboliger, men fastlægger områdets anvendelse til boligformål generelt. Lokalplanens bestemmelser og disponering af området sikrer dog, at mindst 50 % af byggeretten etableres som permanente ungdomsboliger, hvilket er fremsat som ønske fra Slagelse Kommune i købsaftalen.

Administrationen gør ligeledes opmærksom på, at planlægningen udvider byggeretten i forhold til de forventede rammer i købsaftalen. Administrationen bemærker i den forbindelse, at det af lokalplanen fremgår, hvordan den øgede byggeret kan udnyttes, og at planprocessen sikrer både politisk stillingtagen og inddragelse af offentligheden i planlægningen.

Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 1241 samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den aktuelle planlægning har betydning for afslutningen af kommunens salg af grunden for den tidligere brandstation, da overdragelse er betinget af en endelig vedtaget lokalplan.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter, at Forslag til lokalplan 1241, Etageboligbebyggelse på Rytterstaldstræde 8, Slagelse, samt tillæg nr. 48 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøvurderingsscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslagene vedtages,

3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes den 14. december i tidsrummet mellem kl. 18.30 og 20.00 på Slagelse Rådhus.

Bilag

330-2021-378726

FORSLAG Lokalplan 1241 - Etageboliger på Rytterstaldstræde i Slagelse - med Kommuneplantillæg nr. 48 og miljøvurderingsscreening

330-2021-378723

HVIDBOG Foroffentlighedsfase for forslag til Lokalplan 1241 og Kommuneplantillæg nr. 48

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Ad 1; Anbefales.

Ad 2; Anbefales.

Udvalget ønsker, at der - i forhold til byrum og fællesarealer - arbejdes videre med det arkitektoniske udtryk, herunder bl.a. variation i antallet af etager, materialer og farvevalg.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (UFP) kunne ikke tilslutte sig en højde, som ligger udover 4 etager med fladt tag, vedr. byggefelt E1, E2 og F.

Ad 3; Godkendt.

6. Forslag til ny affaldsordning 2023 (B)

6.     Forslag til ny affaldsordning 2023 (B)

Sagsnr.: 330-2021-73855               Dok.nr.: 330-2021-363272                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende forslaget til udformning af ny affaldsordning 2023.

Sagens indhold

For at nå i mål med at indføre ny affaldsordning 2023, med lovbestemt sortering i 10 affaldsfraktioner, skal det besluttes hvordan affaldsordningen skal udformes.

Byrådets beslutning om udformning af ny affaldsordning, er en forudsætning for at gennemføre udbud af indsamling, samt bestilling af nye affaldsbeholdere.

Beslutningen om ny affaldsordning, skal implementeres ved ændring af Slagelse Kommunes affaldsregulativ. Administrationen vil udarbejde udkast til nye affaldsregulativer, der vil præcisere den kommende håndtering af affald. Regulativerne skal i høring og besluttes af byrådet i 2022. De skal træde i kraft senest 1. maj 2023, hvor den nye affaldsordning forventes udrullet.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte 7. juni 2021, hovedprincipper for affaldsordning 2023, samt den politiske tids- og procesplan.

På temamøde afholdt 14. september 2021, tilkendegav udvalget desuden retning, for valg af opdeling af affaldsfraktioner og tømmefrekvenser for den nye affaldsordning.

De godkendte hovedprincipper betyder overordnet at:

·         Det nuværende serviceniveau fastholdes

·         Der gennemføres offentligt EU-udbud efter samme principper som til affaldsordning 2018

·         De nuværende affaldsbeholdere indtænkes i den fremtidige affaldsordning

·         Genbrugsordningen fastholdes som en solidarisk ordning med betaling som del af grundgebyr

Den nye affaldsbekendtgørelse giver muligheder, men også begrænsninger i forhold til i dag, for sammenblanding og kombinationer af visse affaldsfraktioner. Eksempelvis skal sammenblanding af den nuværende MGP (metal, glas og hård plast), udfases.

Det vil være formålstjenligt, at der træffes en overordnet fælles beslutning i AffaldPlus kommunerne, for at sikre en ensartet håndtering af affald, ud fra økonomisk betragtning og afsætningsforhold. Desuden vil det sikre nødvendige fælleskommunale initiativer, i forhold til den omfattende formidlingsindsats, i forbindelse med implementering af den nye affaldsordning. Vi forventer at alle ejer-kommuner beslutter tilsvarende udformning, af ny affaldsordning.

Bilag 1 begrunder AffaldPlus’ valg, af en fælles udformning for medlemskommunerne.

En-familieboliger

På baggrund af ovenstående, anbefales i by-, sommerhus- og landområder samt på øerne, en ny standardløsning med tre 240 l dobbeltkammerbeholdere, så alle normalhusstande får én ny beholder. I de i alt tre dobbeltkammerbeholdere vil der indsamles otte af de 10 lovpligtige affaldsfraktioner: restaffald, madaffald, plast (hård og blød), mad- og drikkekartoner, småt pap, papir, glas og metal. Stort pap planlægges fortsat indsamlet ved storskraldsordningen. Farligt affald og tekstiler planlægges indsamlet med storskraldsordningen, i hhv. miljøbokse og poser. Indsamlingen suppleres med den nuværende pose-på-låg ordning, til batterier og småt elektronik.

Etageboliger

Ved etageboliger og andre boligtyper med fællesløsninger, er det ikke hensigtsmæssigt at have en standardløsning for beholdere. Derfor tilpasses antallet af beholdere eller nedgravede løsninger, til den enkelte bebyggelse. I tilfælde af nedgravede løsninger, er ejerskab til materiellet grundejers. Opdeling af affaldsfraktioner, vil være den samme som for en-familieboliger. I mindre etageboliger planlægges farligt affald indsamlet med storskraldsordningen, i miljøbokse. I større etageboliger, planlægges farligt affald indsamlet, i et miljøskab. Indsamlingen suppleres med nuværende batteribokse. Tekstiler planlægges indsamlet med storskraldsordningen, i poser.

Standardbeholderløsning og tømmefrekvenser

Følgende opdeling i tre rumopdelte 240 l beholdere anbefales som standard for en-familieboliger:

·         Beholder 1 (Uændret): Rest- og madaffald (dobbeltkammer, opdelt 60/40)

·         Beholder 2 (Mærkes om med andre piktogrammer): Hård og blød plast, samt mad- og drikkekartoner, småt pap og papir (dobbeltkammer, opdelt 60/40)

·         Beholder 3 (Ny beholder): Glas og metal (dobbeltkammer, opdelt 60/40)

Følgende tømmefrekvenser anbefales:

·         Beholder 1: Tømning hver 2. uge som standard, hver uge i fire måneder i sommerperioden

·         Beholder 2: Tømning hver 2. uge

·         Beholder 3: Tømning hver 12. uge

De anbefalede tømmefrekvenser, forventes at dække behovet, for 95-100% af en-familieboligerne. Derfor forventes det kun i få tilfælde, at borgerne vil opleve overfyldning af deres beholdere. Det tilstræbes at så få som muligt oplever overfyldning af beholderne, så den nye affaldsordning kommer godt fra start. Eventuelt nye beholder- og lågtyper vælges ud fra dét rammeudbud, som Slagelse Kommune er en del af, sammen med flere Sjællandske kommuner.

Særlige ejendomme

I midtbyerne eller andre særlige ejendomme, kan der blive udfordringer med plads, til de mange nye affaldsfraktioner. Administrationen vil i de tilfælde hvor det er nødvendigt, give individuelle dispensationer efter behov, til at afvige fra standardløsningen. Desuden vil etablering af beholdere på offentlige arealer indtænkes, hvor andre løsninger ikke er mulige.

Kommunale institutioner

Kommunale institutioner tilbydes samme service, som en-familieboliger. Det betyder at de tilbydes indsamling af samme opdeling af affaldsfraktioner, samt at de kan benytte storskralds og haveaffaldsordningerne, mod betaling efter �hvile i sig selv-princippet�.  Det vil for de kommunale institutioner desuden være muligt, at få afhentet tekstiler og farligt affald, som en del af storskraldsordningen.   

Tiltag ud over standardløsning 

De borgere der har behov ud over standardløsningen, kan tilbydes ekstra beholdere, rumopdelte- eller enkeltkammerbeholdere, til de nødvendige affaldsfraktioner. Dette er både gældende for en-familieboliger og etageboliger. Af hensyn til bl.a. logistik og økonomi, fastholdes tømmefrekvenser så vidt muligt.

Udformningen af den nye affaldsordning 2023, er udspecificeret i notat i bilag 2.

Borgerinddragelse og kommunikation

Der er fokuseret særligt, på borgerinddragelse af boligselskaberne, ved afholdelse af en række møder. Generelt vil alle borgere blive inddraget, i forbindelse med høring af de nye affaldsregulativer. Overordnet vil kommunikationsplanen, om den nye affaldsordning, indeholde målrettede sider på hjemmesiden, Facebook opslag, deltagelse i Store Genbrugsdag og lignende offentlige arrangementer, små videoer, bannerannoncer og nye sorteringsvejledninger.

Den endelige kommunikationsplan vil blive fremlagt på et senere møde, forventeligt i forbindelse med vedtagelse af nye affaldsregulativer, i starten af 2022.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25. november 2019, kapitel 6 og 7 om affald og affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere teknologi.

Affaldsbekendtgørelsen nr. 2159 af 9. december 2020, kapitel 6 om kommunale affaldsordninger.

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 2097 af 14. december 2020, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A.    at godkende udformningen af den nye affaldsordning 2023, med de foreslåede opdelinger af affaldsfraktioner, tømmefrekvenser, samt samme ikrafttrædelsestidspunkt for alle nye ordninger eller

B.    at godkende som A., men tømning af beholder 2 hver 3. uge eller

C.    at godkende som A., men indførelse af husstandsindsamling af farligt affald i etageboliger så tidligt som udbud for miljøskabe og miljøkasser tillader det eller

D.   at godkende som A., men tømning af beholder 2 hver 3. uge  samt indførelse af husstandsindsamling af farligt affald i etageboliger så tidligt som udbud for miljøskabe og miljøkasser tillader det eller

E.    at godkende et alternativ til den fælles standardløsning, i forhold til opdeling af affaldsfraktioner

Vurdering

Administrationen anbefaler, at handlemulighed A godkendes.

De foreslåede ensartede opdelinger af affaldsfraktioner i hele AffaldPlus’ opland vurderes at sikre den mest økonomisk og fordelagtige håndtering, behandling og afsætning. Desuden vil det muliggøre fælles-kommunale initiativer i forhold til den omfattende formidlingsindsats omkring ny affaldsordning. Derfor anbefales det også at alle ordninger iværksættes samtidig i 2023, herunder indsamling af farligt affald i boligselskaber.

Tømmefrekvenserne anbefales, på baggrund af undersøgelser af fyldningsgrader. Tømmefrekvenserne forventes at dække behovet, hos 95-100% af en-familieboligerne. Det vurderes hensigtsmæssigt at den nye ordning kommer godt fra start, med de rette tømmefrekvenser. Det anbefales at fastholde tømning af beholder 2 hver 2. uge, da tømning hver 3. uge, og dermed senere aflevering på behandlingsanlægget, erfaringsmæssigt kan påvirke muligheden for genanvendelse, af mad- og drikkekartoner. Desuden kan tømning hver 3. uge medføre, at flere vil opleve pladsproblemer i deres beholder, da mængderne af affaldsfraktionerne i beholderen, erfaringsmæssigt forventes store.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Renovationen er et brugerfinansieret område efter �hvile i sig selv-princippet�. Alle udgifter til affaldsordningerne skal over en årrække dækkes af de affaldsgebyrer, der opkræves hos borgerne/virksomhederne. Der er ikke afsat særlige midler, til implementering af nye affaldsordninger. Dog er der i forbindelse med budget 2022, påbegyndt opsparing til formålet. Den endelige pris for indkøb af beholdere samt tømning følger kommende udbud. Den forventede stigning på affaldsgebyret, inden udbudsprocessen er 500-1.000 kr. pr. husstand/år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter at godkende handlemulighed A, med den foreslåede udformning af den nye affaldsordning, de foreslåede opdelinger af affaldsfraktioner, tømmefrekvenser, samt samme ikrafttrædelsestidspunkt for alle nye ordninger, i forbindelse med indgåelse af nye indsamlingskontrakter.

Bilag

330-2021-367996

Bilag 1 - Notat AffaldPlus

330-2021-369156

Bilag 2 - Notat Forslag til ny affaldsordning 2023

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Anbefales.

Udvalget henleder opmærksomheden på de øgede mængder pap.

Udvalget konstaterer, at det ikke - på grund af lovgivningen - er muligt at tilbyde sortering for private virksomheder.

7. Budgetopfølgning 4 for 2021 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)

7.     Budgetopfølgning 4 for 2021 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-77143               Dok.nr.: 330-2021-363645                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 4. for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender budgetopfølgning samt ansøgning om bevillingsændring, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens indhold

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i aktuelle forbrugsdata, samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.

Budgetopfølgningerne har fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling eller forklaring.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2021, at have et samlet mindreforbrug for driftsudgifterne på 4,9 mio. kr. heraf udgør den skattefinansierede drift 1,8 mio. kr. Mindreforbrug for anlægsudgifterne forventes at være på 9,5 mio. kr. 

Bilag 1. angiver nærmere specifikation af forbruget.

Drift 

Mindreforbrug på driften kan henføres til færgedriften, hvor et forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. ønskes reserveret til færgevedligeholdelse i 2022.

På natur- og klimaområdet forventes et mindreforbrug på ca. 2,3 mio. kr.

Der er i forbindelse med digeprojekt Næsby Strand sket en tilbagebetaling af kommunens udlæg over årene, i alt 0,9 mio. kr. som foreslås tilgået kassen. Mindreforbruget på de øvrige områder skyldes bl.a. forsinkelse på en række mindre projekter, på klimaområdet og mindre driftsudgifter på vandløb, hvor udgifterne er afhængig af vejr- og afvandingsforhold

På miljøområdet forventes et merforbrug på ca. 1,8 mio. kr. primært grundet udgifter til PFOS sagen og ekstraudgifter til myndighedskontroller og konsulentbistand i forbindelse med revision af miljøgodkendelser.

Vedrørende PFOS sagen så vil Center for Miljø, Plan og Teknik sammen med Beredskabet fremsende en orienteringssag til Økonomiudvalget omkring forureningen, herunder opgørelse af forventning til udgifter samt eventuel behov for tillægsbevilling.

Øvrige områder forventes at balancere.

Anlæg

I forbindelse med Byrådets behandling af Budget 2022-2025 er der også foretaget en vurdering af mulighederne for nedjustering af omfanget af anlægsprojekter i 2021.

Endvidere er der foretaget en vurdering af afsatte anlægsbudgetter i 2021 i forhold til forventet forbrug, og behov at for at justere anlægsrammerne i 2021 og overslagsår. 

Der er ikke fortaget budgettilpasninger af udvalgets anlægsprojekter i 2021 siden budgetopfølgning 2.

Bilag 2 viser forventet resultat for anlæg.

Udmøntning af besparelse på 37,0 mio. kr.

Økonomiudvalget og Byrådet vil i forbindelse med Budgetopfølgning 4. blive forelagt udmøntning af besparelsen på 37,0 mio. kr. til godkendelse. Herefter vil besparelsen blive indarbejdet i budget 2021 på de berørte områder.

Udvalgets andel af besparelsen forventes afholdt indenfor klima- og naturområdet.

Bilag 3 viser forventet udmøntning af de 37,0 mio. kr. i 2021 jævnfør Økonomiudvalgets drøftelser den 11.10.2021.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Det fremgår ligeledes af den økonomiske politik, at i forbindelse med ansøgning om tillægsbevillinger skal der angives andre finansieringsmuligheder end kassefinansiering.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i forbindelse med digeprojekt Næsby Strand sket en tilbagebetaling af kommunens udlæg over årene, i alt 0,9 mio. kr. som foreslås tilgået kassen.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 3.1 Miljø og Natur

-900 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 1.4 Finansiering

900 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

 Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender Budgetopfølgning 4. for 2021 og videresender til Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at 0,9 mio. kr. vedrørende digeprojekt Næsby Strand tilføres kassen

Bilag

330-2021-367812

Bilag 1. Budgetopfølgning 4 for 2021 - MPL

330-2021-376308

Bilag 2. Forventet resultat anlæg - MPL

330-2021-363314

Bilag 3. Udmøntning af rammereduktion 2021

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Ad 1; Godkendt.

Ad 2; Anbefales.

8. Ansøgning om underskudsgaranti til Lagunesti-projektet (B)

8.     Ansøgning om underskudsgaranti til Lagunesti-projektet (B)

Sagsnr.: 330-2021-1619                 Dok.nr.: 330-2021-364980                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om udvalget vil imødekomme Skælskør Bykontors ansøgning om 244.000 kr. i underskudsgaranti til Lagunesti-projektet. Underskudsgarantien indebærer, at hvis Bykontoret ikke opnår restfinansiering via fonde, skal Slagelse Kommune sikre restfinansieringen på 244.000 kr.

Sagens indhold

Skælskør Bykontor har 5. juli 2021 henvendt sig til Slagelse Kommune med en ansøgning om en kommunal underskudsgaranti på 244.000 kr. i forbindelse med igangsætning af Lagunesti-projektet.

Om Lagunesti-projektet

Projektet handler om at opgradere den eksisterende kystnære vandrerute �Lagunestien�, der går fra Korsør via Skælskør og Bisserup til Næstved. Stien er i dag mere eller mindre tydeligt skiltet hele vejen, men ifølge Skælskør Bykontor er der ikke mange, hverken lokale eller turister, som kender stien. Det ønsker Bykontoret at ændre på gennem et projekt, hvor skiltning, turismefaciliteter og oplevelser langs Lagunestien opgraderes og stien gøres synlig på papir og digitalt. Projektet omfatter strækningen fra Korsør til Bisserup. Kort over stiforløbet er vedlagt i bilag 1.

Der ansættes i projektet en medarbejder til at involvere de lokale til et samarbejde om overnatning (sheltere og andre primitive overnatninger), spisemuligheder, lokale råvarer og lokal kultur- og naturformidling. Der lægges i projektet vægt på, at blandt andet de lokale skoler inddrages i arbejdet med information og formidling. Den projektansatte får til opgave at facilitere samarbejde mellem de lokale aktører.

En beskrivelse af projektets aktiviteter, succeskriterier og effekter fremgår af bilag 2.

Organisering:

Projektet forankres i Skælskør Bykontor. Der nedsættes en følgegruppe med relevante aktører, fx Destination Sjælland, Korsør Bykontor, Skælskør Erhvervsforening, Korsør Erhvervsforening, lokalråd, Dansk Vandrelaug, Slagelse Kommune, Næstved Kommune, m.fl.

Skælskør Bykontor er, jf. krav fra LAG, forpligtet til at opretholde alle fysiske investeringer i 5 ½ år efter projektets afslutning.

Økonomi og ansøgning om underskudsgaranti

Den samlede projektsum er på 1.014.000 kr. Der er på nuværende tidspunkt givet tilsagn om i alt 770.000 kr., heraf 490.000 kr. fra LAG, 80.000 kr. fra Friluftsrådet og 200.000 kr. fra Slagelse Kommune via anlægsmidler til stier. Projektet mangler 244.000 kr. for at være fuldt finansieret.

Skælskør Bykontor har søgt om de resterende midler hos Landdistriktspuljen. Der forventes svar i løbet af oktober/november 2021. 

Projektets budget og finansiering fremgår af bilag 2. De to største budgetposter er 837.000 kr. til en projektansættelse og 80.000 kr. til formidling og information.

Skælskør Bykontor oplyser, at det haster det med at komme i gang med projektet, da midlerne fra LAG betyder, at projektet skal være afsluttet senest den 1. februar 2023. Projektet er allerede forsinket, og et projekt af denne karakter kræver tid til at udvikle samarbejder og tiltag. Med en underskudsgaranti fra Slagelse Kommune vil projektet kunne starte umiddelbart, samtidig med at der stadig søges fonde for at skaffe de sidste midler. Skælskør Bykontor oplyser, at sker der ikke en afklaring af økonomien nu, er man nødsaget til at opgive projektet.

Underskudsgarantien indebærer, at Slagelse Kommune skal sikre restfinansieringen, såfremt at Bykontoret ikke opnår restfinansiering via fonde.

LAG oplyser, at der er mulighed for at nedskalere projektet, så det er afstemt med den nuværende finansiering. Skælskør Bykontor oplyser, at de ikke er interesseret i at nedskalere projektet, da det i så fald bliver et andet projekt end oprindelig tiltænkt.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at:

A.    Give underskudsgaranti på 244.000 kr. til projektet, som udløses, hvis projektet ikke opnår restfinansiering via fonde.

En underskudsgaranti sikrer, at projektet kan gennemføres og igangsættes med det samme. Slagelse Kommune har i forvejen givet tilsagn om 200.000 kr. til projektet og en eventuel yderligere finansiering på 244.000 kr. betyder, at kommunen potentielt skal finansiere projektet med 444.000 kr., svarende til lidt under halvdelen af den samlede projektsum.

B.    Give afslag til ansøgning om underskudsgaranti på 244.000 kr. og videresende sagen til Erhvervs- og Teknikudvalget med henblik på, at Erhvervs- og Teknikudvalget tager stilling til projektet og ansøgningen om underskudsgaranti inden for udvalgets eget område.

Konsekvensen er, at projektet opgives i det tilfælde, hvor der ikke opnås positivt tilsagn fra Landdistriktspuljen eller Erhvervs- og Teknikudvalget. Den opnåede eksterne medfinansiering på 570.000 kr. udnyttes dermed ikke.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der er uudnyttet potentiale i at få opgraderet Lagunestien med yderligere formidling og faciliteter mv. 

Projekt �Lagunestien� er et initiativ, som kan støtte op om Slagelse Kommunes ambitioner om at fremme borgernes mulighed for natur- og friluftsoplevelser, forbedre sundhedstilstanden blandt borgerne, skabe vækst i landdistrikter, udvikle naturpark mv. Projektets borgerdrevne tilgang og proces med involvering af mange samarbejdspartnere og lokale kræfter ligger i tråd med kommunens ønske om borgerdrevne stiprojekter.

Projektet er løntungt, og projektets succes afhænger af, om det lykkes at skabe resultater og konkrete fysiske tiltag gennem facilitering og netværksdannelse.

LAG stiller krav til, at Skælskør Bykontor sikrer, at fysiske investeringer opretholdes i minimum 5 ½ år efter projektet afsluttes. Det anbefales, at Slagelse Kommune på lignende vis stiller nogle betingelser og krav til leverancer og fastholdelse af projektets resultater, hvis det besluttes at give en underskudsgaranti. Som eksempel kunne Skælskør Bykontor forpligtes til at vedligeholde hjemmeside, skilte og kort i en nærmere defineret årrække.  

Administrationen er bekendt med, at Destination Sjælland, Destination SydkystDanmark og Dansk Kyst og Naturturisme, igennem deres fælles projekt �Vild med natur�, blandt andet også har fokus på udvikling af Lagunestien. Destination Sjælland oplyser, at de ikke kan støtte �Lagunesti-projektet� økonomisk. Afhængig af udkommet af projektet, kan der være elementer, som Destination Sjælland igennem �Vild med natur� kan have interesse i at arbejde videre med.   

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Erhvervs- og Teknikudvalget har den 1. marts 2020 bevilliget 200.000 kr. til Lagunesti-projektet, finansieret via stipuljen.

Tilsagnet kan finansieres af uforbrugte midler i 2021 inden for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget eget område.

Tværgående konsekvenser

Projektet har sammenhæng til flere af kommunens indsatser, herunder kyst- og naturturisme og stier under Erhvervs- og Teknikudvalget, og landdistriktsudvikling og naturpark under Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget. 

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at  Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, om udvalget vil give en underskuds-

garanti på 244.000 kr. til Lagunesti-projektet.

Bilag

330-2021-374398

Bilag 1 - Kort over Lagunestien

330-2021-374132

Bilag 2 - Projektets aktiviteter, budget og finansiering mv

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

9. Genoptaget - Nye principper for grødeskæringsbestemmelser ved revision af Slagelse Kommunes vandløbsregulativer (B)

9.     Genoptaget - Nye principper for grødeskæringsbestemmelser ved revision af Slagelse Kommunes vandløbsregulativer (B)

Sagsnr.: 330-2010-108384             Dok.nr.: 330-2021-363700                                          Åbent

Kompetence:

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til forslag om nye principper for grødeskæringsbestemmelser ved revision af Slagelse Kommunes vandløbsregulativer

Sagens indhold

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget vedtog på mødet d. 4. maj 2015, punkt 11 �Principper for revision af vandløbsregulativer (B)� (se bilag 5).

De principper, som omhandler grødeskæringsbestemmelserne i de nye regulativer, er blevet forældet, da der i april 2020 faldt en række afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet angående afgørelser for vandløbsregulativer, og der er kommet en ny vejledning på baggrund af en større faglig udredning om grødeskæring, som Slagelse Kommunes gældende principper for grødeskæringsbestemmelserne ikke lever op til.

Med udgangspunkt i drøftelser på Vandsynsrådets møder d. 2. december 2020 og 12. januar 2021, har administrationen udarbejdet et forslag for nye principper for grødeskæringsbestemmelser ved revision af Slagelse Kommunes vandløbsregulativer (se bilag 1).
Målet for forslaget til de nye principper for grødeskæringsbestemmelser har været at sikre, at vandløbene kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten (jf. Vandløbslovens formålsparagraf).

Vandsynsrådet har efterfølgende også haft forslaget til de nye principper i høring (se bilag 2, 3 og 4). På baggrund af høringssvarene fra Vandsynsrådet er der fortaget følgende ændringer i forslaget:

·         Byrådets beslutning fra 24. juni 2017 om valg af grødeskæringsredskaber skrives ind i bilaget til principperne.

·         Sætningen �Bestemmelserne i regulativerne, for de vandløb der ikke er målsat i Vandrammedirektivet, kan tage større hensyn til afvandingsbehovet end i de målsatte vandløb� slettes i principperne. Til gengæld uddybes det i bilaget, at der skal tages forskellige hensyn til vedligeholdelsesbestemmelserne i vandløb, der henholdsvis er målsat i vandrammedirektivet, §3 beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, eller uden beskyttelsesbestemmelser.

·         Det uddybes i bilaget at grødeskæringen skal sikre vandafledningen bedst muligt, under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

·         Vandløbslovens formålsparagraf, om at vandløbsmyndigheden skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, skrives ind i bilaget til principperne.

·         Princippet om behovsbestemt grødeskæring ændres til, at vandløbsmyndigheden kan undlade forårsskæringen i vandløb med 2 årlige grødeskæringer, hvis det vurderes at der ikke er behov for denne, det pågældende år. Hvorvidt dette princip implementeres i det enkelte regulativ kommer an på en konkret vurdering for den enkelte strækning.

·         Reglerne for ekstraordinær grødeskæring skrives ind i principperne

De nye principper for grødeskæringsbestemmelser

�Forslag om nye principper for grødeskæringsbestemmelser ved revision af Slagelse Kommunes vandløbsregulativer� er vedhæftet som bilag.

På et overordnet plan ændres principperne om grødeskæringsbestemmelser fra at have et forudbestemt antal skæringer, som regulativerne skal indføre, til at der lægges op til en individuel vurdering på strækningsniveau af hvor mange årlige grødeskæringer, der kan indføres.

Der lægges også op til at der kan efterlades mindre grødeøer i strømrenden, hvor dette ikke hindrer vandføringen nævneværdigt, og hvor det kan være til gavn for vandløbets miljømål.

For at mindske de negative miljøeffekter af grødeskæringen indføres der et princip om behovsbestemt grødeskæring, hvor vandløbsmyndigheden kan undlade forårsskæringen i vandløb med 2 årlige grødeskæringer, hvis det vurderes at der ikke er behov for denne, det pågældende år.

De øvrige principper er ikke ændret i forhold til de gældende principper for grødeskæringsbestemmelserne.

Ændringerne i principperne for grødeskæringsbestemmelser er nødvendige for at de nye vandløbsregulativer kan leve op til Vandrammedirektivets krav om vandløbenes mulighed for målopfyldelse.

De fleste vandløb bliver i dag grødeskåret 2 gange årligt med en strømrendebredde på 60-100% af bundbredden, hvor den første skæring er mindre end den sidste, som oftest er i fuld bundbredde.

Med de nye grødeskæringsbestemmelser vil vandløbene som udgangspunkt stadig blive grødeskåret 2 gange årligt når der er behov for det, og 1 gang årligt, når der er lav vandføring i forsommeren, eller begrænset grødevækst. Strømrenden vil med de nye principper være omkring 30-60% af bundbredden, hvor den sidste skæring vil være på 60% og den første vil være lidt mindre. Derudover vil brinkerne blive skåret kraftigere og stivstænglet vegetation vil blive bekæmpet for at sikre vandafledningen.

Så overordnet set mener administrationen at de nye grødeskæringsprincipper vil være en nødvendig forbedring for vandløbenes mulighed for målopfyldelse uden at forringe afvandingen væsentligt.

Evaluering af de nye principper

Administrationen foreslår at de første 3 regulativer efter de nye principper bliver evalueret 1-2 år efter vedtagelsen. Det gælder i særdeleshed de afvandingsmæssige konsekvenser af principperne, for at undersøge om der er behov for at revidere principperne og regulativerne, indenfor hvad der er muligt jf. vandrammedirektivets krav om mulighed for målopfyldelse.

Regulativ-revisionen fremadrettet

Arbejdet med revisionen af Slagelse Kommunes vandløbsregulativer afventer pt. beslutningen om de nye grødeskæringsprincipper. Der arbejdes fortsat på at tilvejebringe data og analyser, som er nødvendige for det fremtidige regulativ-arbejde kan fortsætte, når der er kommet afklaring på de fremtidige grødeskæringsbestemmelser.

Der har tidligere været et ønske (jf. MPL 22. marts 2015) om at der kunne udarbejdes 10-12 regulativ-revisioner om året.

De seneste afgørelser fra klagenævnet betyder at regulativerne fremadrettet nu også skal:

·         miljøscreenes og miljøvurderes efter miljøvurderingsloven,

·         konsekvensvurderes jf. habitatdirektivet hvis vandløbet er i nærheden af et Natura2000-område

·         screenes og vurderes for mulig konsekvens for beskyttede arter jf. EU's naturbeskyttelsesdirektivers bilag IV i nærliggende vådområder.

Derudover er der generelt også et øget krav til omfanget af regulativernes redegørelser, hvor baggrunden, vurderingerne og begrundelserne for regulativets bestemmelser beskrives.

Ovenstående betyder at 10-12 regulativ-revisioner ikke er realistisk at nå.

Administrationen forventer pt. at kunne udarbejde 6-8 regulativ-revisioner om året, når der er kommet afklaring på grødeskæringsprincipperne.

Retligt grundlag

Lovgrundlaget for revisionen er vandløbsloven og miljømålsloven med tilhørende bekendtgørelser, samt vandplanerne.

Handlemuligheder

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende de foreslåede nye principper.

Alternativt kan udvalget vælge at fortsætte med de gældende principper. Man må dog forvente at regulativer ud fra de gældende principper vil blive påklaget.

Vurdering

Administrationen vurderer at de foreslåede ændringer af principperne om grødeskæringsbestemmelser ved revision af Slagelse Kommunes vandløbsregulativer, er tilstrækkelige for at de fremtidige regulativer kan leve op til kravene om vandløbenes mulighed for målopfyldelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslaget om nye principper for grødeskæringsbestemmelser ved revision af Slagelse Kommunes vandløbs-regulativer.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. maj 2021:

Fraværende: 

Udsat.

Administrationen har efterfølgende tilføjet bilag 4 og 5 og henvist til disse i teksten.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 17. maj 2021:

Fraværende: 

Forslaget sendes i høring i vandsynsrådet.

Steen Olsen (A) ønsker at:

1. Vandsynsrådet på sit førstkommende møde efter sommerferien, får forelagt revision af Politik for vandløb med tids og handlingsplaner samt med cc. MPL udvalget.

2. MPL udvalget får forelagt hvordan strategisk miljøvurdering tænkes implementeret og efterlevet.

3. Pincetten indskrives som værktøj i de nye principper.

4. Politik for vandløb holder sig til dansk og EU lovgivning med henvisninger til disse i teksten | bla. vandløbslovens formålsparagraf §1. herunder at feks. ordet tilstræbes indgår i teksten og ikke slettet som i nuværende Politik for vandløb.

5. At de nuværende regulativer alle skal tilrettes på baggrund af klagenævnsafgørelsen | tids og handlingsplan ønskes til august mødet 2021.

Steen Olsen (A) ønsker medtages til møde i vandsynsrådet.

Genoptaget.

Administrationens bemærkninger:

På vandsynsrådsmødet d. 23. juni blevet principperne endnu en gang drøftet (se bilag 6). Der var generel opbakning til de nye principper. Der var særlig fokus på den planlagte evaluering af konsekvenserne af de nye grødeskæringsprincipper. På baggrund af disse drøftelser har administrationen tilføjet følgende til afsnittet �Evaluering af de nye principper�:

Evaluering af de nye principper

Administrationen vil i denne forbindelse invitere lodsejere og relevante interessenter til åsyn af de berørte strækninger, hvor der vil være mulighed for at stile spørgsmål til grødeskæringen og lodsejernes observationer fra det foregående år vil kunne blive drøftet, og forslag til justeringer kan tages med til næste grødeskæringssæson.

Hvis det viser sig at de nye grødeskæringsbestemmelser forringer afvandingsforholdene markant, skal det undersøges om grødeskæringsbestemmelserne kan tilrettes, så afvandingen sikres uden at forringe vandløbets mulighed for at opnå målopfyldelse.

De 3 første vandløb der skal evalueres på vil blive udvalgt ud fra hvilke vandløb, der kan være med til at give det bedste billede af effekterne af de nye grødeskæringsmetoder. Der vil blive fokuseret på vandløb med ringe faldforhold, da det er her at grødeskæringen har størst effekt på afvandingsforholdene. Derudover vil det være hensigtsmæssigt hvis der er nærliggende sammenlignelige vandløb, som kan bruges til at vurdere ændringen for både plantesammensætningen og afvandingsforholdene.

Under �Vurdering� foreslår administrationen følgende ændringer:

De nye principper vil i mange tilfælde betyde at vandløbene vil blive grødeskåret mindre end de gør på nuværende tidspunkt, hvilket potentielt kan betyde dårligere afvanding, men når effekten af samtlige principper inddrages, vurderer administrationen umiddelbart at man fortsat i tilstrækkelig grad også kan sikre afvandingshensynet. For at få en objektiv vurdering af effekten af den nye grødeskæringspraksis skal effekten af den ændrede grødeskæringspraksis i de første 3 vandløb evalueres løbende både i forhold til afvanding og miljømålene.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende: 

Udsat.

Genoptaget:

Administrations bemærkninger:

Se svar på Steen Olsens (A) spørgsmål fra MPL-mødet d. 17. maj 2021 fremgår af Bilag 8.

Bilag

330-2021-101647

Bilag 1 - Notat Forslag til nye grødeskæringsprincipper med bilag

330-2021-132113

Bilag 2 - Alle høringssvar til forslag om nye grødeskæringsprincipper

330-2021-132112

Bilag 3 - Hvidbog Forslag til nye grødeskæringsprincipper

330-2021-165908

Bilag 4 - Høringsdokument Forslag til nye grødeskæringsbestemmelser

330-2021-165911

Bilag 5 - Gældende principper for revision af vandløbsregulativer 4. maj 2015

330-2021-355539

Bilag 6 - Vandsynsråd Mødenotat 23. juni 2021

330-2021-369952

Bilag 7 - Danmarks Sportsfiskerforbund Brev vedr. Forslag til nye principper for grødeskæringsbestemmelser  i Slagelse Kommune 211011v1

330-2021-381770

Bilag 8 - Svar på Steen Olsens spørgsmål

330-2021-384472

Bilag 9 - Endeligt Forslag til nye grødeskæringsprincipper

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Udsat.

10. Blå Flag, evaluering af 2021 og beslutning for 2022 (B)

10.   Blå Flag, evaluering af 2021 og beslutning for 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2020-150551             Dok.nr.: 330-2021-354682                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landistriktsudvalget

Beslutningstema

Der gives en kort evaluering af Blå Flag miljøaktiviteter i 2021.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal derudover træffe beslutning om antallet af Blå Flag strande og antallet af miljøaktiviteter i 2022.

Sagens indhold

Blå Flag er et internationalt brand, som foruden god badevandskvalitet også handler om formidling af miljø og natur langs kysten. Friluftsrådet tildeler for et år af gangen Blå Flag til strande, som gør en ekstra indsats for miljøet og standarden på stedet.

Der har i 2021 været 365 deltagere til 20 miljøaktiviteter, se evt. Blå Flag aktivitetsprogrammet på slagelse.dk/blaaflag. Det gennemsnitlige deltagerantal ligger i år på 18, hvor det i 2020 lå på 16. Mange deltagere har givet positiv feedback på miljøaktiviteterne, både ude på aktiviteterne og på kommunens Blå Flag Facebook-side, Blå Flag Naturoplevelser i Slagelse Kommune.

De samme ni Blå Flag strande som i 2021 vurderes at kunne opnå Friluftsrådets godkendelse i 2022. I Slagelse Kommune havde følgende strande Blå Flag i 2021: Bildsø, Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Færgehavnen, Granskoven, Ceresstranden og Kobæk.

Næsby Strand har endvidere mulighed for at blive ny Blå Flag strand fra 2022. Her er sædvanligvis mange gæster og gode fysiske rammer. På sigt har denne strand mulighed for at blive kommunens handicapstrand, inkl. handicapbadebro.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan søge Friluftsrådet om ti strande eller færre. Blå Flag miljøaktiviteter kan gennemføres på mange niveauer, og det giver Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget frihed til at vælge fem (som er et minimum) eller flere miljøaktiviteter.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Blå Flag er et godt aktiv for kommunen til at promovere kyststrækningen både lokalt i kommunen og til at tiltrække turister. Administrationen anbefaler derfor, at der i 2022 søges om Blå Flag til ti strande, og at der tilrettelægges et aktivitetsprogram med 22 miljøaktiviteter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budget for ti Blå Flag strande og 22 miljøaktiviteter

 

Friluftsrådet for godkendelserne til strandene

60.000

Miljøaktiviteter leveret af Slagelse Naturskole

88.000

Entreprenørservice, diverse drift af Blå Flag strandene

96.000

Entreprenørservice, flytning af affaldsudstillingen til ny strand

10.000

Annoncering og diverse, bl.a. Corona foranstaltninger

25.000

I alt

279.000

Der er afsat 279.000 kr. på driftskonto til Blå Flag. Hertil kommer drift af strandene til bl.a. opsamling af affald langs strandene og rengøring af toiletter – denne udgift afholdes af Entreprenørservice uanset, om der er Blå Flag på strandene eller ej.

Altså de 279.000 kr. er rene udgifter i forbindelse med Blå Flag. Strandene skulle alligevel drives med det budget, som nu ligger i Entreprenørservice.

Tværgående konsekvenser

Entreprenørservice står for driften af alle de kommunale strande inkl. Blå Flag strande og refererer budgetmæssigt til Erhvervs- og Teknikudvalget.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager evalueringen for 2021 til efterretning.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at ansøge Friluftsrådet om ti Blå Flag   strande.

3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der tilrettelægges et aktivitetsprogram med 22 miljøaktiviteter.

Bilag

330-2021-355490

Bilag 1 - til indstillingen 2022, kort med Blå Flag strande

330-2021-386166

Bilag 2 - Potentielle Blå Flag strande

330-2021-386168

Bilag 3 - Referat TM 040110

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Ad 1 - 3; Godkendt.

Udvalget ønsker, at det undersøges om Omø, Agersø og Korsør lystbådehavne kan medtages i ordningen. Udvalget ønsker at støtte ordningen med 20.000 kr. pr. havn.

11. Slagelse Kommune - grønt regnskab 2019 (O)

11.   Slagelse Kommune - grønt regnskab 2019 (O)

Sagsnr.: 330-2021-78570               Dok.nr.: 330-2021-365925                                          Åbent

Kompetence:

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget/Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget skal orienteres om resultaterne på det Grønne Regnskab for kommunens egen drift for årene 2015-2019.

Sagens indhold

Byrådet godkendte i foråret 2021 kommunens bæredygtighedsstrategi og handleplan.

Jf. handleplanen skal Administrationen udarbejde et årligt grønt regnskab, som redegør for kommunens el-, varme- og vandforbrug, såvel som status på økologi i kommunens forplejning.

I løbet af 2020 blev energistyringssystemet i de kommunale bygninger omstillet til et nyt system. Men omstillingen fungerede ikke uden problemet, og arbejdet med at kvalificere de transfererede data er ikke færdig endnu. Derfor kan det grønne regnskab for 2020 først udarbejdes til næste år.

Men det Grønne regnskab for årene 2014-2019 er nu færdig og fremlægges til udvalgets orientering.

Resultater

Forbruget af el, vand og varme er faldet i perioden 2014-2019 med henholdsvis 8%, 7 % og 16 %. Kommunen ejer 51 solcelleanlæg på kommunens bygninger.

Kommunen ejer ca. 300 personbiler, 170 varebiler samt 2 færger. 6 af bilerne er rene el eller plug-in hybrider mens 2 biler kører på brint. Desuden ejer kommunen ca. 100 almindelige hybridbiler.

Den samlede CO2 udledningen fra el- og varmeforbrug og fra kørsel over årene er faldet, og faldet skyldes både det faldende energiforbrug men også at Danmarks elproduktion er blevet grønnere gennem årene.

Det er første gang, at kommunen udgiver et økologiregnskab, og det er derfor ikke muligt at sammenligne økologiprocenten med tidligere år. Økologiregnskabet for 2020 viser, at økologiprocenten for kommunens forplejning var på 29,1%. Året kan ikke anses som repræsentativ pga. corona-situationen men opgørelsen viser store forskelle på økologiprocenten mellem kommunens institutionstyper og institutionerne imellem. 

I 2022 arbejdes der fortsat med energirenovering i kommunale bygninger, og der er fokus på at udnytte data mere proaktivt. Arbejde med, ved løbende indkøb at udskifte fossile biler med elbiler fortsætter i 2020, og der vil blive sat fokus på at etablere den nødvendige infrastruktur til elbiler. I 2022 skal der arbejdes på at øge økologi procenten i den kommunale forplejning, hvor der også vil være fokus på at nedbringe klimaaftryk fra forplejningen jf. handlingen i bæredygtighedsstrategien.  

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om det grønne regnskab.

Vurdering

Det grønne regnskab for årene 2014 – 2019 er nu færdig, og danner grundlag for det videre arbejde med at nedbringe forbrug i de kommunale bygninger og reducerer kommunens klima-aftryk. Arbejdet med opgørelserne har tydeliggjort fokus på den måde vi på tværs af forvaltningerne arbejder med de tilgængelige data af el-, vand og varmeforbrug, kommunens bilpark og fokus på økologi i forplejningen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Arbejdet med det grønne regnskab er et led i kommunens arbejde for mere bæredygtighed i kommunens egen drift. Resultaterne af det grønne regnskab skal indgå i en informationskampagne over for kommunens medarbejdere. Den skal informere om kommunens arbejde med bæredygtighed, og skærpe de ansattes opmærksomhed i forhold til egen adfærd i forhold til forbrug af fossile ressourcer.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at det grønne regnskab tages til efterretning.

Bilag

330-2021-373079

Bilag 1 Grønt regnskab 2014-2019

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

12. Godkendelse af handlingsplan til Strategi for boliger til ældre 2021 (B), (E)

12.   Godkendelse af handlingsplan til Strategi for boliger til ældre 2021 (B), (E)

Sagsnr.: 330-2021-26090               Dok.nr.: 330-2021-359321                                          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan principgodkende handlingsplanen til Strategi for boliger til ældre.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan tage sagen til efterretning.

Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen til efterretning.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan sende handlingsplanen til Strategi for boliger til ældre i høring i Ældrerådet, Ældre Sagen og Handicaprådet.

Sagens indhold

Forebyggelses- og Seniorudvalget principgodkendte på møde den 4. maj 2021 pkt. 4. udkast til Strategi for boliger til ældre. Samtidig besluttede Forebyggelses- og Seniorudvalget, at der skulle udarbejdes en handlingsplan med tidsplan og økonomi til Strategien for boliger til ældre.

Med henblik på at udarbejde handlingsplanen har administrationen inviteret Ældreråd, Ældre Sagen, repræsentanter fra Center for Kommunale Ejendomme, Center for Miljø, Plan og Teknik samt repræsentanter fra plejecentre, hjemmepleje og visitationen til at deltage i en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen har mødtes tre gange i perioden juli til oktober 2021.

Arbejdsgruppens opgave har været at komme med input til, gennemlæse og kvalificere de enkelte handlinger i handlingsplanen.

Resultatet er blevet til 15 handlinger, der er beskrevet i handlingsplanen. Handlingsplanen er vedhæftet i bilag 1 og tidsoverblik i bilag 2.

Handlingsplanen beskriver handlinger, der skal tilvejebringe viden og grundlag for de fremadrettede politiske beslutninger og prioriteringer i forhold til at indfri målsætningerne i Strategien for boliger til ældre. Konkrete indsatser og projekter vil blive fremlagt til politisk behandling og beslutning løbende.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan principgodkende handlingsplanen til Strategien for boliger til ældre, som den foreligger eller komme med ændringsforslag.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan vælge, at sende handlingsplanen til Strategien for boliger til ældre i høring i Ældreråd, Ældresagen og Handicaprådet.

Hvis udvalget vælger, at sende handlingsplanen i høring vil den blive forelagt til Forebyggelses- og Seniorudvalgets endelige godkendelse i februar 2022.

Vurdering

Administrationen vurderer, at handlingsplanen sikrer konkret handling, der understøtter målsætningerne i Strategi for boliger til ældre.

Administrationen vurderer, at den brede repræsentation i arbejdsgruppen vedrørende udarbejdelsen af handlingsplanen har medvirket til at kvalificere handlingerne i handlingsplanen, så den understøtter målsætningerne i Strategi for boliger til ældre.

Administrationen vurderer, at de to årlige opfølgninger på handlingsplanens indsatser medvirker til at sikre fremdrift i indsatserne.

Administrationen vurderer, at den årlige status på de aktuelle forhold omkring prognoser, ventelister, ansøgerfelt samt belægningsprocenter på pleje- og ældreboliger samt de midlertidige pladser sammen med status på handlingsplanen og spørgsmål om boligtilfredshed i brugerundersøgelsen giver et billede af om strategiens målsætninger opfyldes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En forudsætning for at strategien kan blive til virkelighed er, at der prioriteres midler til de konkrete initiativer, der kommer ud af handlingsplanens anbefalinger.

Økonomiske konsekvenser af handlingsplanens anbefalinger forelægges løbende til Forebyggelses- og Seniorudvalgets behandling sammen med konkrete beslutningsoplæg.

Tværgående konsekvenser

Handlingsplanen har tværgående tråde til Erhvervs- og Teknikudvalget samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget principgodkender handlingsplanen til Strategi for boliger til ældre.

2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget sender handlingsplanen i høring i Ældrerådet, Ældre Sagen og Handicaprådet.

3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager sagen til efterretning.

4.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager sagen til efterretning.

Bilag

330-2021-370885

Bilag 1 - Udkast til Handlingsplan til Strategi for boliger til ældre

330-2021-374224

Bilag 2 - Tidsoverblik til Handlingsplan for Strategi for boliger til ældre

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Sagen taget til efterretning.

13. Godkendelse af Strategi for boliger til ældre 2021 (B), (E)

13.   Godkendelse af Strategi for boliger til ældre 2021 (B), (E)

Sagsnr.: 330-2021-26090               Dok.nr.: 330-2021-359255                                          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan godkende den reviderede Strategi for boliger til ældre.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan tage sagen til efterretning.

Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen til efterretning.

Sagens indhold

Forebyggelses og Seniorudvalget besluttede på møde den 6. oktober 2020 pkt. 4, at den eksisterende strategi for boliger til ældre skulle revideres.

Den 9. marts 2021 blev der afholdt et virtuelt temamøde om boliger til ældre. Til temamødet deltog repræsentanter fra Forebyggelses- og Seniorudvalget, Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Ældrerådet, Ældre Sagen samt enkelte borgere.

På baggrund af input og drøftelser fra temamødet udarbejdede administrationen et forslag til en revideret Strategi for boliger til ældre (bilag 1). Forslaget blev principgodkendt på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 4. maj 2021 pkt. 4.

Samtidig besluttede Forebyggelses- og Seniorudvalget, at sende strategien i høring i Ældrerådet og Ældre Sagen. Udvalget besluttede desuden, at der skulle udarbejdes en handlingsplan med tidsplan og økonomi til Strategien for boliger til ældre. Handlingsplanen præsenteres som næste punkt på indeværende dagsorden.

I denne sag præsenteres høringssvarene fra Ældrerådet og Ældresagen samt en revideret Strategi for boliger til ældre, hvor dele af høringssvarene er indarbejdet.

Uddrag fra Høringssvar fra Ældrerådet (bilag 2)

Ældrerådet havde ikke yderligere bemærkninger til forslaget til den reviderede Strategi for boliger til ældre 2021.

Ældrerådet tilsluttede sig, at der udarbejdes en handlingsplan og at tidsplan for byggeri af manglende plejeboliger i Skælskør og Korsør fremgår af denne.

Ældrerådet ønsker indflydelse i planlægning af fremtidige plejecentre.

Uddrag fra Høringssvar fra Ældre Sagen (bilag 3)

Strategiplanen har mange gode visioner omkring målsætning, tilgængelighed og tidssvarende boliger.

Ældresagen savner oplysninger om hvilke ens dækningsgrad, der bør være på plejecentrene i de 3 købstæder.

Under initiativer savner Ældre Sagen en plan for, hvornår disse initiativer tænkes realiseret.

Det var ønskeligt, at det gerne løbene kunne oplyses, hvor langt man er kommet med målsætningen.

En strategi skulle gerne være målbar, således at man ved den nye opfølgning i 2023 kan oplyse om man virkelig et rykket på strategien.

Ændringer i Strategi for boliger til ældre på baggrund af høringssvarene

Under konkrete initiativer er der tilføjet:

I tillæg til Strategi for boliger til ældre er der lavet en handlingsplan, hvor de konkrete handlinger, som skal sættes i værk for at indfri målsætningerne i strategien, er uddybet.

I afsnittet om opfølgning er følgende tekst:

Administrationen udarbejder i 2023 en fornyet analyse af boligtilbud i kommunen. Analysen indeholder en oversigt over relevante boligtilbud til ældre, en prognose baseret på demografiudvikling, en opgørelse over venteliste og dækningsgrader på pleje- og ældreboliger, belægningsprocenter på de midlertidige pladser samt en vurdering af demensvenlighed på kommunens plejecentre.

Erstattet med:

Status på handlingsplanens indsatser fremlægges to gange årligt for Forebyggelses- og Seniorudvalget.

I forlængelse af den årlige befolkningsprognose laves en årlig status på de aktuelle forhold. Den årlige status indeholder prognose for behovet for ældre- og plejeboliger i fremtiden, udvikling i ventelister og ansøgerfelt, belægningsprocenter på pleje- og ældreboliger samt de midlertidige pladser.

Der indarbejdes spørgsmål om borgernes boligtilfredshed i brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmepleje og på plejecentre. Brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres i lige år.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan godkende Strategien for boliger til ældre, som den foreligger eller komme med ændringsforslag.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget til Strategi for boliger til ældre giver et godt grundlag for det fremadrettede arbejde med at sikre boliger til fremtidens ældre.

Administrationen vurderer, at de to årlige opfølgninger på handlingsplanens indsatser medvirker til at sikre fremdrift i indsatserne og dermed indfri målsætningerne i strategien.

Administrationen vurderer, at den årlige status på de aktuelle forhold omkring prognoser, ventelister, ansøgerfelt samt belægningsprocenter på pleje- og ældreboliger samt de midlertidige pladser sammen med status på handlingsplanen og spørgsmål om boligtilfredshed i brugerundersøgelsen giver et billede af om strategiens målsætninger opfyldes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En forudsætning for at strategien kan blive til virkelighed er, at der prioriteres midler til de konkrete initiativer, der kommer ud af handlingsplanens anbefalinger.

Økonomiske konsekvenser af handlingsplanens anbefalinger forelægges løbende til Forebyggelses- og Seniorudvalgets behandling sammen med konkrete beslutningsoplæg.

Tværgående konsekvenser

Strategi for boliger til ældre har tværgående tråde til Erhvervs- og Teknikudvalget samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender Strategi for boliger til ældre.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager sagen til efterretning.

3.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager sagen til efterretning.

Bilag

330-2021-370866

Bilag 1 - Endeligt udkast til Strategi for boliger til ældre

330-2021-189499

Bilag 2 - Høringssvar. Ældrerådet. Strategi for boliger til ældre. 27.5.2021

330-2021-359441

Bilag 3 - Høringssvar. Ældre Sagen. Strategi for boliger til ældre.12.07.2021

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Sagen taget til efterretning med følgende bemærkninger:

Udvalget finder ikke, at handlingsplan med tidsestimat og økonomi er tilstrækkeligt beskrevet og handlingsorienteret bl.a. med afsæt i FN`s Verdensmål, Slagelse kommuneplan revision og de fremsendte Masterplaner fra bl.a. Skælskør.

Omkring de økonomiske aspekter finder udvalget, at dette alene er omtalt i almindelig kendte terme og ikke ud fra det aktuelle finansielle marked og dermed betydningen for kommende beboere.  I handling 7 angives "at invitere investorer". Det er udvalgets indstilling, at Slagelse Kommune selv bør være opsøgende i det aktuelle marked bl.a. PFA, OK fonden m.fl.

Eventuel kommunale investeringer bør indgå i budget 2022 og overslagsårene for Slagelse Kommune.

Definitionen på boligtyper bør også omtale "generationsboliger" og boliger til det stigende antal ældre +80.

Opfølgning på handlingsplaner i kommende Forebyggelse og Seniorudvalg bør ligeledes tilgå MPL og øvrige hørte NGO`er.

Udvalget indstiller, at strategi- og handlingsplanerne indgår i Slagelse Kommunes kommuneplan med særskilt afsnit.

14. Gensidig orientering (O)

14.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-55739                                            Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3.    Orientering fra administrationen:

·         RGS 90

·         Trafiksikkerhedsmidler til Landdistrikterne

·         Plansager

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Bilag

330-2021-379203

Bilag 1 - Masterplan nov.

330-2021-379217

Bilag 2 - Mailliste nov

330-2021-379213

Bilag 3 - Lokalplanoversigt nov.

330-2021-379292

Bilag 4 - Afgørelser fra andre instanser

330-2021-386214

Bilag 5 - Fartviser projekt - MPL

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Flux og udflytning fra SK Forsynings arealer.

Næstvedvej 15 og muligheden for at indrette boliger.

Der blev givet en orientering om rensning af drænvand RGS, og at der ikke sker nogen udledning af PFOS efter behandling.

Status solcellesager.

Status færger og ansøgning om statens grønne puljer.

15. Godkendelse af referat (B)

15.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-55740                                            Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender referatet.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021:

Fraværende: 

Godkendt.