Økonomiudvalget – Referat – 23. maj 2016

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-247132 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Centerchef Flemming Birger Larsen indbydes til orientering på punkt 26 samt overvære behandlingen af de lukkede møder.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-247160 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra udvalgets medlemmer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Lis Tribler spurgte til processen for SEC's afrapportering til Byrådet på baggrund af udsendt orientering. Grundlaget for SEC's afrapportering i forhold til den nuværende samarbejdsaftale undersøges. Konstitueret direktør for SEC Flemming Hansen mødes med EPM-udvalget i juni, bl.a. med henblik på en drøftelse af den fremadrettede afrapportering til Byrådet fra SEC.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-247148 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra borgmester og kommunaldirektør.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Borgmesteren orienterede om

* Henvendelse fra Korsør Produktionsskole om køb/leje af Hulby Møllegaard

* Status for SEC´s økonomi 2016. Økonomiudvalget ønsker at blive indbudt til EPM´s møde den 6. juni d.å., hvor Flemming Hansen, SEC orienterer om bl.a. centerets økonomi.

* Økonomisk krav fra Vestsjællands Brandvæsen.

* Generalforsamling i SK-forsyning den 24. maj d.å. samt igangværende forhandlinger med SK-forsyning om prisen på gadelys, jfr. budgetaftalen.

Konstitueret kommunaldirektør orienterede om møde den 14. juni d.å. i Roskilde, hvor KL informerer om Kommuneaftale 2017.

4. Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2016 | Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2016-32683 Dok.nr.: 330-2016-256599 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2016.

Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Byrådet.

Baggrund

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2016 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 6,028 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 5,089 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2015 til 2016, som blev godkendt af Byrådet den 29. marts 2016, er indeholdt i det korrigerede budget.

De overordnede beløb for Økonomiudvalgets budgetopfølgning ser således ud:

Samlede indtægter, driftsudgifter og anlæg (1.000 kr.)	Korrigeret budget 2016	Forventet regnskab pr. ult. marts 2016	Afvigelse forventet pr. ult. marts 2016
Indtægter	-4.855.344	-4.851.288	-4.056
Renter	3.184	942	2.242
Drift udgifter	438.481	432.453	6.028
Anlæg	42.932	37.843	5.089

Anm: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en merudgift/mindreindtægt i forhold til korrigeret budget.

Indtægter og renter

Indtægter og renter forventes samlet at blive 1,8 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes følgende forhold:

· Efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2015 med en forventet mindreindtægt på 19 mio. kr.

· Efterregulering vedr. overskridelse af regionernes indtægtsloft for den aktivitetsbestemte medfinansiering giver en merindtægt på 11,8 mio. kr.

· Forhøjelse af ekstraordinært tilskud vedr. flygtninge på 3,1 mio. kr.

· Renteudgifter forventes at blive 2 mio. kr. lavere end budgetteret.

Øvrige tilskud og skatter forventes at blive som budgetteret, idet staten har meddelt, at kommunerne kompenseres individuelt for tab af indtægt fra den fastfrysning af grundskylden, som blev vedtaget med Finansloven for 2016.

Drift og anlæg

Center for Økonomi har på baggrund af Centerchefernes tilbagemeldinger udarbejdet en samlet budgetopfølgning for Økonomiudvalgets område.

Drift

Der er total set affrapporteret et forventet netto mindreforbrug på drift på 6,028 mio. kr.

Resultatet dækker over mindreforbrug/merindtægt på 8,1 mio. kr. som fordeler sig over en række enheder/områder og vedrører bl.a. overførte mindreforbrug fra 2015 som der ikke er taget stilling til anvendelse af samt merindtægter på administrationsbidrag ved salg af pladser på rammeaftaleinstitutioner.

Der forventes merforbrug/mindreindtægter på 2,1 mio. kr. til Udbetaling Danmark (1,0 mio. kr.), Forpagtning og Udvikling (0,4 mio. kr.) og Center for Uddannelse (0,68 mio. kr.). Der konkretiseres handleplan vedr. Udbetaling Danmark og Center for Uddannelse, mens der søges tillægsbevilling til dækning af mindreforbrug vedr. Forpagtning og Udvikling.

Anlæg

For anlæg forventes der et netto mindreforbrug på 5,089 mio. kr.

Resultatet dækker bl.a. over forventede merindtægter ved salg af ejendomme samt et mindreforbrug på Campus projektet som følge af, at en del af budgettet først forventes anvendt i 2017.

I bilag 1a er der redegjort nærmere for forventet resultat på drift og anlæg.

Tillægsbevillinger og omplaceringer/anlægsbevilling

I forbindelse med denne budgetopfølgning er der behov for ansøgning om følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer/anlægsbevilling:

1. Tillægsbevilling vedrørende forpagtningsindtægter

Center for Kommunale Ejendomme har de sidste par år konstateret, at deres forpagtningsindtægter har været støt faldende, og kan nu ikke mere dække det indtægtsbudget, der er for forpagtningsindtægter. Det skyldes til dels, at kapitelstaksten, som forpagtningsindtægter beregnes af, er faldet med 26 % fra 2012 til 2015, samt at der er solgt landbrugsarealer over årene, hvor budgettet for forpagtningsindtægterne ikke er reguleret tilsvarende. Det forventes at medføre en budgetubalance på 0,4 mio. kr. i 2016 samt på 0,5 mio. kr. i overslagsårene. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. i 2016 til nedsættelse af indtægtsbudgetter for forpagtningsudgifter. Det medtages endvidere til budgetforhandlingerne for 2017-2020.

2. Budgetomplacering vedr. ombygning af lokale til Frivillighedscenter

Der søges omplacering af 114.000 kr. fra centralt overførte midler (politikområde 1.03) til Kommunale Ejendomme (politiområde 6.03) til dækning af ombygningsarbejder til indretning af lokale til Frivillighedscenter på Østre Skole.

3. Budgetomplacering vedr. nedknusning og oprydning på Halsskov Færgehavn

Der søges omplacering af 250.000 kr. fra centralt overførte midler (politikområde 1.03) til rådighedsbeløb (anlæg) på Køb og Salg af jord og ejendomme (politiområde 1.05) til at fremme en hurtig nedknusning og oprydning på Halsskov Færgehavn. Samtidig søges en anlægsbevilling på 250.000 kr. til stednr. 005630 Areal Halsskov Færgehavn til entreprenørudgifter (økonomi fremgår af bilag 2). Ingen kassevirkning.

4. Ny kapitalforvaltningsaftale

Den kapitalforvaltningsaftale, som Økonomiudvalget godkendte den 15. december 2014 indebærer en merudgift på 650.000 kr. Samtidig forventes en forbedring af renteafkast på minimum samme størrelse. Der søges derfor om bevilling til merudgiften på politikområde 1.02 (Administration) finansieret af merindtægt på politikområde 1.04 (Finansiering). Ingen kassevirkning.

De nævnte punkter indarbejdes i særskilt sag om tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune regelsæt 1 punkt 1.2 er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger primo budgetåret, pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Der skal udarbejdes handleplan vedr. merudgifter til Udbetaling Danmark og Center for Uddannelse. Der søges tillægsbevilling til dækning af mindreindtægter vedr. forpagtning.

Vurdering

I lighed med tidligere års budgetopfølgninger er der på Økonomiudvalgets budgetområde forventninger om et mindreforbrug. Center for Økonomi vurderer, at der er god styring af udgiftsområderne og at de største mindreforbrug vedrører forskydninger i anlæggenes projektgennemførelser samt overførte driftsmidler fra 2015.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ansøgning om tillægsbevillinger og omplaceringer fremgår af den samlede sag ”Ansøgning om tillægsbevillinger vedr. budgetopfølgning pr. ult. marts 2016”.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og vicekommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets budgetområde pr. ult. marts 2016, herunder at ansøgning om tillægsbevillinger, omplaceringer og anlægsbevilling behandles i den samlede sag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - ØU Budgetopfølgning ult marts 2016.pdf

Bilag 1a - ØU Anlæg.pdf

Bilag 2 - Økonomiskema til anlægsbevilling vedr. Halsskov Færgehavn.pdf

5. Samlet budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-29387 Dok.nr.: 330-2016-229488 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Alle fagudvalg behandler budgetopfølgning pr. ultimo marts 2016 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2016. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen. Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag.

Baggrund

Fagudvalgene har gennemgået budget 2016 på baggrund af forbruget frem til ultimo marts samt forventninger for resten af året. I bilag 1 er budgetopfølgningen samlet beskrevet med henblik på den overordnede rapportering.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget (som indeholder overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2015 som godkendt af Byrådet den 29. marts 2016):

Samlede indtægter, udgifter og anlæg (1.000 kr.)	Korrigeret budget	Forventet resultat	Afvigelse
Indtægter	-4.855.344	-4.851.288	4.056
Renter m.v.	3.184	942	-2.242
Driftsudgifter	4.801.788	4.847.964	46.176
Heraf: Serviceudgifter	3.258.161	3.307.557	49.396
Øvrige driftsudgifter	1.543.627	1.540.407	-3.220
Anlæg	282.734	205.864	-76.870
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)	4.500	1.766	-2.734
I alt til finansiering	236.863	205.248	-31.615
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt

Tabellens beløb er nærmere specificeret således:

Indtægter (incl. Renter)

Indtægterne forventes 4 mio. kr. lavere end budgetteret som følge af:

· Efterregulering af beskæftigelsestilskud vedr. 2015 (et lavere tilskud på 19 mio. kr. pga. faldende ledighed)

· Efterregulering vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering giver en merindtægt på 11,8 mio. kr. (overskridelse af regionernes indtægtsloft for medfinansiering i 2015)

· Ekstraordinært tilskud vedr. flygtninge er øget med 3,1 mio. kr.

Folketinget besluttede i februar at fastfryse grundskylden i 2016. Mindreindtægten forventes kompenseret fuldtud af staten, men er endnu ikke afklaret.

Renteudgifterne forventes netto at være 2 mio. kr. lavere end budgetteret.

Driftsudgifter

Det forventes, at årets driftsudgifter samlet vil blive 46,2 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Det skyldes primært merudgifter på Handicap- og Psykiatriudvalget (16,1 mio. kr.) samt Uddannelsesudvalget (39,8 mio. kr.).

Serviceudgifterne forventes i budgetopfølgningen at blive på 3.308 mio. kr., hvilket er 77 mio. kr. (2,4 %) højere end den serviceramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget. På landsplan viser KL’s undersøgelser p.t. samme tendens.

Overskridelsen af servicerammen har baggrund i overførsel af mindreforbrug fra 2015 (som giver enhederne større forbrugsmulighed i 2016) og de nævnte forventninger til budgetoverskridelse under Handicap- og Psykiatriudvalget samt under Uddannelsesudvalget i 2016.

Erfaringerne fra tidligere år viser dog en tendens til, at der i årets første budgetopfølgning vurderes forsigtigt mht. mindreforbrug. På baggrund af forbrugsprocenten ultimo maj vil Center for Økonomi ajourføre vurderingen af overholdelse af servicerammen og evt. fremlægge forslag til modgående initiativer, hvis det skønnes nødvendigt.

Øvrige driftsudgifter på det skattefinansierede område forventes samlet at kunne holdes inden for det budgetterede- ikke mindst som følge af et fald i udgifterne til de forsikrede ledige.

Handleplaner

Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner fremgår af bilag 1, afsnit 7.

Særlige fokusområder

Byrådet besluttede den 29. februar 2016 månedlige opfølgninger i fagudvalg og Økonomiudvalg med data for udviklingen i aktivitet og økonomi inden for områderne:

· Beskæftigelse og Integration

· Handicap og Psykiatri

· Specialiserede skoleområde

· Specialiserede børn- og ungeområde

Bilag 2 viser opfølgning for de nævnte områder.

Anlægsudgifter

Der forventes anvendt 76,9 mio. kr. mindre på anlæg end afsat i det korrigerede budget. Da der ofte effektueres et lavere forbrug end de nuværende vurderinger, er det vigtigt at fastholde fagudvalgenes fokus på, at projekterne gennemføres som planlagt.

Tillægsbevillinger

Budgetopfølgningen indeholder ansøgning om tillægsbevillinger, der kassefinansieres i 2016 på samlet 3,356 mio. kr. Disse behandles i særskilt sag.

Likviditet

Budgetopfølgningen estimerer et kasseforbrug på ca. 180 mio. kr. Det er et kasseforbrug, der er knap 30 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Det store kasseforbrug skal ses i lyset af de mindreforbrug på drift og anlæg, der er overført fra 2015, og som nu forventes delvist brugt.

Den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage, som er Økonomi- og Indenrigsministeriets formelle metode til opgørelse af kommunens likviditet, er ved udgangen af april 2016 på 347 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet falder dermed fortsat. Med det forbrug, der er angivet ved budgetopfølgningen, forventes den gennemsnitlige likviditet ved årets udgang at være på ca. 274 mio. kr. Det er en forværring siden budgetorienteringen i marts på ca. 25 mio. kr.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. Halvårsregnskab udarbejdes i henhold til styrelseslovens § 45 a.

I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Med henblik på at genskabe balance mellem indtægter og udgifter kan Økonomiudvalget og Byrådet vælge at iværksætte initiativer, der giver udgiftsreduktioner.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at der fortsat er en vanskelig opgave med at sikre balance mellem budget og forbrug på handicap- og psykiatriområdet og på de specialiserede områder under Uddannelsesudvalget. Samtidig er det nødvendigt at have opmærksomhed på overholdelse af servicerammen. Udvalgenes forventninger til årets forbrug indeholder en samlet overskridelse af servicerammen, som Center for Økonomi anser for vanskelig at neutralisere uden at der tages yderligere styringsmæssige initiativer i brug. På grundlag af forbrugsprocenterne ultimo maj fremlægges initiativer, hvis det skønnes nødvendigt for at undgå overskridelse af servicerammen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetopfølgningens økonomiske konsekvenser i form af ansøgning om tillægsbevillinger fremgår af særskilt sag.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. Kommunaldirektør indstiller,

1. at Orienteringen om den samlede budgetopfølgning pr. ultimo marts 2016 tages til efterretning

2. at Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 indstilles til Byrådets godkendelse.

At 2 taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1 - Budgetopfølgning ultimo marts 2016.pdf

Bilag 2 - Økonomi- og aktivtetsoversigter.pdf

6. Ansøgning om tillægsbevillinger vedr. budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-31532 Dok.nr.: 330-2016-246475 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende ansøgning om og finansiering af tillægsbevillinger, som fagudvalgene har fremsendt i forbindelse med budgetopfølgning pr. ultimo marts 2016.

Baggrund

Fagudvalgene er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 fremkommet med ansøgning om tillægsbevillinger, som er samlet i denne sag. Der er nedenstående kort beskrevet de enkelte ansøgninger. Der er ansøgninger med en samlet merudgift i 2016 på netto 3,356 mio. kr., som foreslås finansieret af kassen. Oversigt over ansøgningerne fremgår af bilag 1.

1. Ny kapitalforvaltningsaftale

2. Mindreindtægt på forpagtningsaftaler

Der forventes en mindreindtægt på 400.000 kr. i 2016-19 vedr. kommunens forpagtningsaftaler for landbrugsarealer (politikområde 1.05). Mindreindtægten skyldes dels frasalg af arealer og dels lavere afregningstakst på forpagtningsaftalerne (prisen reguleres i henhold til aftalerne automatisk med kapitelstaksten, der har været faldende). Kassefinansiering.

3. Ombygning af lokaler til Frivillighedscenter

4. Nedknusning og oprydning Halskov Færgehavn

Der søges omplacering af 250.000 kr. fra centralt overførte midler (politikområde 1.03) til rådighedsbeløb (anlæg) på Køb og Salg af jord og ejendomme (politiområde 1.05) til at fremme en hurtig nedknusning og oprydning på Halsskov Færgehavn. Samtidig søges en anlægsbevilling på 250.000 kr. til stednr. 005.630 Areal Halsskov Færgehavn til entreprenørudgifter (specificeret i bilag 1). Ingen kassevirkning.

5. Ventilation i storkøkkenet Hashøj: omflytning fra drift til anlæg

Sundheds- og Seniorudvalget ansøger om, der gives anlægsbevilling på 600.000 kr. til nyt ventilationsanlæg i storkøkkenet Hashøj. Beløbet finansieres af driftsbevillingen overført fra 2015 på politikområde 7.01 (Pleje og Omsorg). Ingen kassevirkning.

6. Betaling for elever på private skoler, efterskoler og produktionsskoler

Elevtal for private skoler, efterskoler og produktionsskoler indebærer en samlet merudgift for kommunen i 2016 på 2,956 mio. kr. med følgende fordeling:

- private skoler: 4.470.000 kr.

- efterskoler: - 1.657.000 kr.

- produktionsskoler: 143.000 kr.

Uddannelsesudvalget søger tillægsbevilling på 2,956 mio. kr. finansieret af kassen. (Der sker i efteråret en regulering på kommunens egne skoler på baggrund af elevtallet pr. 5. september.)

7. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

På finansloven for 2016 er der afsat 127,8 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen. Slagelse Kommunes andel udgør i 2016 1,7 mio. kr. Uddannelsesudvalget søger om indtægts- og udgiftsbevilling på beløbet på politikområde 8.01. Ingen kassevirkning.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn fastlægger, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ult. marts, juni, og september.

Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget og Byrådet kan beslutte, om der skal gives tillægsbevilling. Bevillinger som følge af de nævnte merudgifter/mindreindtægter skal finansieres enten af kasseforbrug eller af modsvarende drifts- eller anlægsreduktioner.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at ansøgninger om tillægsbevillinger imødekommes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De enkelte tillægsbevillinger fremgår af ovenstående beskrivelse samt bilag 1:

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Pkt. 1: Drift	1.02	650	650	650	650
Pkt. 2: Drift	1.05	400
Pkt. 3: Drift	1.03	-114
Pkt. 3: Drift	6.03	114
Pkt. 4: Drift	1.03	-250
Pkt 4: Anlæg	1.05	250
Pkt. 5: Drift	7.01	-600
Pkt. 5: Anlæg	7.01	600
Pkt. 6: Drift	8.01	2.956
Pkt. 7: Drift	8.01	1.656
Pkt. 7: Drift	8.01	-1.656

Finansiering
Pkt. 1: Renter	1.04	-650	-650	-650	-650
Kassen		-3.356

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Økonomiudvalg og Byråd godkender tillægsbevillinger som beskrevet i pkt. 1-5 med en samlet finansiering af kassen på 3,356 mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. i hvert af overslagsårene 2017-19.

2. at Der gives anlægsbevilling på 250.000 kr. til stednr. 005630 Areal Halskov Færgehavn jfr. sagsfremstillingens punkt 4 med specifikation i bilag 1.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 og 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Tillægsbevillinger budgetopfølgning ult marts 2016.pdf

7. Resultatet af sagsgennemgangen på det specialiserede børne- og ungeområde (B)

Sagsnr.: 330-2016-29526 Dok.nr.: 330-2016-230726 Åbent

Kompetence: Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget skal tage orienteringen af resultatet af sagsgennemgangen på det specialiserede børne- og ungeområde til efterretning samt godkende videre tids- og procesplan og anbefale Økonomiudvalget tilførsel af budget til ekstra rådgivere, konsulentbistand og forebyggelsespulje.

Baggrund

Økonomiudvalget godkendte 22. februar 2016, at den eksterne sagsgennemgang bliver varetaget af BDO. Sagsgennemgangen blev iværksat, fordi regnskab 2015 viser et merforbrug på 18,1 mio. kr., og at den forventede regnskab for 2016 viser et yderligere merforbrug på 9,5 mio. kr.

BDO fik til opgave at lokalisere mulige reduktioner på både kort og længere sigt, blandt andet ved at afdække den administrative praksis af de vedtagne serviceniveauer samt give input til ændringer.

Sagsgennemgangen har et omfang på 80 sager med foranstaltninger. Der er fokuseret på anbringelsesområdet og anvendelsen af de mest indgribende forebyggende foranstaltninger – såsom aflastning på aflastningsinstitution og mor/barn-anbringelse på døgnophold. Fordelingen er sager er:

48 anbringelsesager

· 16 i plejefamilie

· 17 i private opholdssteder

· 15 i kommunale eller regionale døgntilbud

32 sager i forebyggende foranstaltninger

· 14 i forebyggende dagforanstaltninger med højt indsatsniveau

· 15 i aflastning (børn og unge med handicap)

· 3 forældre-barn anbringelser

Derudover er der gennemført en række fokusgruppeinterviews med rådgiverne i Afdeling for Børn og Unge for at kvalificere data fra sagsgennemgangen. Interviewene har haft fokus på fire temaer: organisering/samarbejde, retningslinier/processer, faglige kompetencer og kultur.

Der har været fokus på følgende i sagsgennemgangen:

· Om der er tilstrækkelig faglig styring i selve sagsbehandlingen og hvilke udfordringer, der eventuelt ses at være i styringen

· Om der er sammenhæng mellem det udmeldte serviceniveau herunder anbringelsesgrundlag og den praksis der udøves

· Om indholdet i foranstaltningerne indholdsmæssigt og prismæssigt svarer til formålet med indsatsen

Hovedkonklusionen i rapporten er, at retningslinierne for sagsbehandlingen overordnet set er hensigtsmæssige, men at kvaliteten af den faglige styring på enkeltsagsniveau er præget af store udfordringer og mangler.

De vedtagne serviceniveauer vurderes at være relevante, men i de gennemgåede sager ses de ikke at være implementerede.

BDO ser på baggrund af analysen tre overordnede udfordringer, som i nogen grad er internt forbundne, og som får en forstærket effekt, når de kombineres.

1. Den enkelte rådgiver har ansvaret for et særdeles stort antal sager, set i lyset af tyngden og kompleksiteten af sagerne.

2. Afdeling for Børn og Unge er en organisation præget af en overlevelseskultur, hvor kvaliteten i sagsbehandlingen nedprioriteres.

3. Der er utilstrækkelig kapacitet hos den interne leverandør, Slagelse Familie Center, og dermed uforholdsmæssig lang ventetid på indsatser.

Det er BDO’s vurdering, at der er en helt grundlæggende udfordring i det forhold, at der ikke er mulighed for at arbejde forebyggende på det specialiserede børn og unge område. Kombinationen af, at der er et højt sagsantal for den enkelte rådgiver og en utilstrækkelig kapacitet hos Slagelse Familie Center, betyder, at sagerne kommer til at ligge længe i alle dele af organisationen. Det betyder, at problematikkerne omkring barnet udvikler sig yderligere og ikke længere kan håndteres med forebyggende indsatser.

Retligt grundlag

Kasse- og regnskabsregulativet.

Handlemuligheder

I relation til de tre ovenstående hovedkonklusioner opstiller rapporten en række anbefalinger:

1. Personalemæssige ressourcer

Der skal være tilstrækkelige personaleressourcer til stede. En forudsætning for, at der kan ske hyppig og målrettet opfølgning i alle sager og med udgiftsreduktioner for øje, er, at den enkelte rådgiver har den fornødne tid til rådighed for at kunne sikre tilstrækkelig styring på enkeltsagsniveau og samtidig sikre tilstrækkelig kvalitet og lovmedholdelighed i sagerne. Sagstallet i Afdeling for Børn og Unge er gennemsnitligt omkring 50 sager pr. årsværk. BDO vurderer, at dette sagstal er for højt.

2. Organisering, roller og ansvar

BDO anser det centralt, at den nye organisering af Afdeling for Børn og Unge (iværksat 1. oktober 2015)s øges færdigimplementeret med et særligt fokus på accept af roller, ansvar og kompetencer på både ledelses- og medarbejderniveau. Dette bør ske med en høj grad af leder- og medarbejderinvolvering med henblik på forankring og kulturændring.

BDO anbefaler endvidere, at der sættes fokus på at få implementeret de udarbejdede retningslinier/arbejdsgange/serviceniveauer således at målet med disse rent faktisk kan indfries.

3. Udbygning af tilbud

Det bør afsøges om (eller hvordan) Slagelse Familie Center har tilstrækkeligt fokus på progression i familierne samt et skarpt fokus på afslutning af sager, når målet i sagen er nået. Det kræver, at der udvikles en klar og tydelig praksis for anvendelse af dokumentation i arbejdet, herunder udarbejdelse af pædagogiske handleplaner og statusnotater, der er målrettet rådgivernes handleplan i henhold til SEL § 140.

Det er BDO’s umiddelbare vurdering, at det bør undersøges hvorvidt og hvordan det vil være muligt at omlægge en del af indsatserne til interne leverandører. Det anses umiddelbart for sandsynligt, at der på trods af en investering i tilbud vil kunne opnås en samlet besparelse.

Elementerne vil indgå i den tids- og finansieringsplan som fremlægges på Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni 2016.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de ovenstående anbefalinger er aktuelle og relevante, og at dette vil kræve et længerevarende udviklingsarbejde over de næste 2-3 år. Det er afgørende, at dette udviklingsarbejde også bygger på kompetenceudvikling af rådgiverne og afdelingen, og at der afsættes ressourcer til, at forandringer bliver implementeret ”håndholdt” i samarbejde med den enkelte rådgiver, gruppe og hele afdelingen. Dette udviklingsarbejde er en forudsætning for, at området over tid kan opnå økonomisk balance og faglig bæredygtighed.

Rapporten peger ikke på initiativer til en handleplan, der kan imødekomme det overførte merforbrug fra 2015. Økonomiudvalget vil derfor få forelagt forslag fra administrationen til håndtering af overført merforbrug.

BDO’s rapport peger til gengæld på, at der er behov for en tidsafgrænset budgettilførsel, således der over de næste 2-3 år kan ske de nødvendige forandringer for at skabe langvarig økonomisk balance. Desuden vurderes sagsantallet pr. rådgiver til at være for højt. For at iværksætte de nødvendige forandringer anbefaler administrationen derfor, at der allerede tilføres midler i 2016.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at der her og nu er brug for følgende behov for budgettilførsel. Behovene vil blive yderligere beskrevet til udvalgsmødet 6. juni 2016.

· Tilførsel af 10 rådgivere, svarende til 2 mio. kr. i 2016 og derefter 4,5 mio. kr. årligt. Det forventes herved, at sagstallet kan reduceres til 30-40 sager pr. rådgiver. Dermed kan der tages hyppigere og mere målrettet hånd om den enkelte sag.

· Tilførsel af ressource til konsulentbistand med 0,5 mio. kr. i 2016 og 2017, som kan understøtte den nødvendige forandring samt kvalitets- og kompetenceopbygning.

· Etablering af 1-årig forebyggelsespulje på 5 mio. kr., således at der allerede i 2016 kan igangsættes tidlige indsatser for udsatte børn og unge.

Frem mod budgetforhandlingerne udarbejdes en opdateret perspektivanalyse som grundlag for at vurdere den samlede økonomi på Børne og Ungeområdet fra 2017. Rapporten forelægges politisk til august.

I mio. kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift (Sagsbehandlere)	1.2	2,0	4,5	4,5	4,5
Drift (Konsulentbistand)	1.2	0,5	0,5
Drift (Forebyggelsespulje)	8.4	5,0
Finansiering
Kassen	1.4	-7,5	-5,0	-4,5	-4,5

Konsekvenser for andre udvalg

Rapporten skal behandles på Økonomiudvalget.

Indstilling

Centerchef for Børn og Familie indstiller,

1. at Resultatet af sagsgennemgangen tages til efterretning.

2. at Udvalget godkender, at der på udvalgsmødet d. 6. juni 2016 bliver forelagt en samlet tidsplan i relation til den fremadrettede udvikling af området.

3. at Forslag til tillægsbevillinger til rådgivere, konsulentbistand til implementering af anbefalinger samt 1-årig forebyggelsespulje godkendes.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende:

Første til og med tredje "at" godkendes.

Tredje "at" bliver oversendt til Økonomiudvalget med Uddannelsesudvalgets anbefaling om, at forslag til tillægsbevillinger til rådgivere, konsulentbistand til implementering af anbefalinger samt 1-årig forebyggelsespulje godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Troels Christensen(I) stillede følgende forslag:

Med reference til indstillingspunktet om tilførsel af 10 nye medarbejdere - ønsker LA at præcisere, at ekstrabevillingen hertil primært skal findes ved besparelser på rådhuset, herunder ikke mindst de mange interne konsulenter. Videre ønskes en særskilt evaluering af ledelsesforholdene på området, herunder tilbagemeldingerne til direktionen og det politiske system samt forslag til nødvendige handlinger. Forslaget blev ikke sat til selvstændig afstemning, da det var indeholdt i senere forslag fra A.

A stillede følgende ændringsforslag til At 3:

"Anbefales til Byrådets godkendelse. Udvalget vil på næste møde vedtage konkrete finansieringsforslag for 2016, men beslutter allerede nu, som en del af finansieringen i 2016 og fremover, at nedlægge "Kommunikation og Marketing" afdelingen med det samme, således at der både spares mindst en chefstilling samt betydelige udgifter til annoncering, og således at afdelingens kerneopgaver decentraliseres.

Desuden vil udvalget tage initiativ til nedlæggelse af et antal administrativt prægede stillinger på rådhuset og i centraladministrationen, herunder interne konsulenter. Udvalget forventer således, at finansieringen fra og med 2017 kan findes ved besparelser, idet disse besparelser fastlægges endeligt i forbindelse med budget 2017 drøftelserne.

Udvalget bemærker, at det i rapporten fra BDO nævnes, at politisk fokus på enkelte sager i nogen grad præger prioriteringen af sagerne i afdelingen, og udvalget understreger i den sammenhæng på det kraftigste, at politisk fokus på enkelte sager ikke må medvirke til en opprioritering af sådanne sager fremfor andre enkeltsager. Udvalget bemærker desuden, at der vil blive lagt politisk vægt på, at de i BDO-rapporten nævnte sagsområder i højere grad skal udføres tæt på borgerne, herunder at medarbejdere inkl. myndighedskompetencer knyttes meget mere direkte til indsatser overfor de berørte familier i relevante skoler og daginstitutioner."

Anbefales til Byrådets godkendelse. For stemte A og I, imod stemte V og Michael Gram.

V og Michael Gram anbefalede At 3 og at finansieringen drøftes i Forligskredsen forud for behandlingen i Byrådet.

Bilag

Endelig rapport til Slagelse Kommune Faglig styring April 2016

8. Tidselbjerget, strukturplan - anmodning om midler til opstart (B)

Sagsnr.: 330-2016-26677 Dok.nr.: 330-2016-204904 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage beslutning om, om byggemodningsprojektet for Tidselbjerget i Slagelse skal igangsættes, og om der i den forbindelse kan bevilges midler til nødvendige forundersøgelser og udarbejdelse af nødvendig strukturplan mv.

Baggrund

Byrådet vedtog den 26. maj 2015 rammelokalplan 1111 for Tidselbjerget i Slagelses nordlige udkant. Dermed blev principperne for områdets udvikling fastlagt. Efterfølgende har der vist sig at være interesse for at bygge i området: 2 private grundejere har fået udarbejdet lokalplanforslag 1157 for 60-70 rækkehuse, en privat grundejer ønsker at bygge 3 villaer, et typehusfirma har udtrykt interesse for området, og Slagelse Boligselskab har udarbejdet idéforslag til ca. 100 almennyttige boliger i form af rækkehuse. Dette betegnes tilsammen som Tidselbjerget Syd og omfatter de første 3 etaper af byudviklingen med i alt 190-200 boliger (se vedhæftede bebyggelsesplanskitse). Derefter følger en senere udvikling mod nord, hvor der vil være mulighed for at opføre i alt ca. 300 boliger i takt med at behov og efterspørgsel måtte vise sig – oprindeligt set i et 20-25-årigt perspektiv.

Udbygningen af Tidselbjerget med varieret bebyggelse i et naturskønt område og med bæredygtighed som grundtanke understøtter tiltrækningen af de målgrupper, der er beskrevet i hhv. Slagelse Kommunes Boligpolitik 2012-2020 og Bosætningsstrategi 2016. Her vil det være muligt at skabe moderne byggerier, der vil kunne dække meget forskellige boligbehov, tæt på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Slagelse by – men samtidig tæt på motorvej og hovedvejnettet, så det er let at pendle ud til arbejdspladser andre steder. De ca. 200 boliger i Tidselbjerget Syd kan forventes realiseret inden for et 5-årigt perspektiv, hvilket på nuværende tidspunkt skønnes at dække behovet for boligtilvækst i området. Dette tal ligger væsentligt over befolkningsprognosens fremskrivninger men skønnes at blive reguleret af den almindelige markedsudvikling.

Bortset fra førstnævnte rækkehusbebyggelse vil en realisering af de øvrige projekter kræve, at området byggemodnes. Dels skal infrastrukturen tilpasses de nye behov, dels skal der gennemføres et samlet LAR-projekt for hele området, og forsyningsforholdene skal forberedes. Det kræver omfattende undersøgelser at gennemføre disse forberedende delprojekter, underforstået at det kræver kommunal investering. Til gengæld ejer Slagelse Kommune store dele af arealet i området, og dermed kan opnås en indtægt ved grundsalg.

Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet en projekttidsplan med tilhørende notat, vedlagt som bilag, der beskriver processen frem til salg af de første kommunale byggemodninger/råjordsklumper i december 2017. Udarbejdelse af en strukturplan, indeholdende en investeringsplan, vil være rygraden i hele processen fra disponeringen, planlægningen og frem til udførelse af byggemodningen af Tidselbjerget og skal derfor udarbejdes af ekstern rådgivere i samarbejde med forvaltningen som det allerførste. Det vurderes, at udarbejdelse af en detaljeret strukturplan, med tilhørende undersøgelser, vil beløbe sig til 1.500.000,- kr. som skal tilvejebringes, før projektet kan igangsættes.

På baggrund af strukturplanen vil der senere i processen kunne ansøges om bevilling af midler til projektering og udførelse af forsinkelsesanlæg, veje, kloak og øvrig grundlæggende infrastruktur, en grundlæggende byggemodning. Her ud over skal der muligvis også søges midler til projektering og byggemodning af delområde 3, almene boliger (jf. vedlagte bebyggelsesplanskitse) og øvrige områder, der ønskes medtaget i første etape, salgsomkostninger samt evt. opkøb af jord. Størrelsen af bevillingen, der er nødvendig, kendes ikke, da forudsætningerne ikke er afklarede.

Retligt grundlag

LOV nr. 1564 af 15/12/2015, Udbudsloven, vil være gældende for indkøb af rådgiverydelsen for udarbejdelse af Strukturplanen.

Handlemuligheder

At bevilge 1.500.000,- kr. til udarbejdelse af strukturplan eller afslå den ønskede bevilling og dermed udsætte igangsættelse af Tidselbjerget til en bevilling kan gives.

Vurdering

Administrationen anbefaler at der bevilges 1.500.000,- kr. til udarbejdelse af strukturplan, med tilhørende undersøgelser. Den angivne projekttidsplan er, efter Center for Kommunale Ejendommes vurdering, det hurtigst mulige forsvarlige forløb der kan anbefales. Såfremt en bevilling ikke gives på nuværende tidspunkt, men på et senere tidspunkt, vil det udskyde salg af de første kommunale byggemodninger/råjordsklumper i dec. 2017 med min. 6 mdr. på grund af vinteren 2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den ansøgte bevilling vil skulle tages af kassen, men vil dog på sigt, formodentlig kunne dækkes af indtægter fra grundsalg.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	01.05	1.500
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		1.500

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet

1. at der gives en anlægsbevilling på 1.5 mio. kr. til indkøb af rådgiverydelser til udarbejdelse af strukturplan, med tilhørende nødvendige undersøgelser,

2. at udgift 1,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Administrationen undersøger alternativ finansiering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget forventer at efterfølgende indtægter i de kommende år kan finansiere udgiften.

Bilag

TidselbjergetEtape1-3_bebyggelsesplanprincipper

Projekttidsplan for byggemodningsprojekt - fra Kommunale Ejendomme

Notat om byggemodningsprojekt - fra Kommunale Ejendomme

Økonomiskema_til_anlægsbevilling_Tidselbjerget

9. Korsør Erhvervspark 4220 - Tildeling af rådighedsbeløb og anlægsbevilling til etablering af adgangsvej (B)

Sagsnr.: 330-2016-3286 Dok.nr.: 330-2016-212457 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Udvalget skal træffe beslutning, om det overfor Økonomiudvalget og Byrådet skal anbefales, at der ekstraordinært afsættes rådighedsbeløb og meddeles anlægsbevilling til etablering af adgangsvej til betjening af Korsør Erhvervspark. Samtidigt skal det besluttes, om der skal pålignes vejbidrag på ejendommene i lokalplanområdet Korsør Erhvervspark og tilstødende ejendomme, som fremadrettet måtte benytte nye veje i området.

Baggrund

Slagelse Kommune har gennem den senere tid modtaget henvendelser fra forskellige aktører, der er interesserede i arealer ved Korsør Erhvervspark. Da Servicevej 6, Korsør (Kodak-bygningen) fik nye ejere og ny anvendelse, opstod bl.a. et ønske om en vejtilslutning til Tårnborgvej, da ejendommen Servicevej 6, Korsør ikke kan betjenes af store køretøjer på grund af højdebegrænsning på den nuværende vejadgang under Vestmotorvejen.

Arealet indenfor den nugældende lokalplan - Lokalplan nr. 112, Erhvervsområde ved Tårnborgvej - er kommunalt ejet. I lokalplanen er vejbetjeningen af området forudsat udført til Tårnborgvej, men Center for Teknik og Miljø har haft indledende drøftelser med Vejdirektoratet med henblik på en vejbetjening af området via rundkørslen ved motorvejstilslutning 42. Hvis nærværende sag skal fremmes, vil dialogen genoptages med Vejdirektoratet med henblik på en godkendelse af vejtilslutning for området til rundkørslen.

Hvis der i området etableres et relativt kort vejforløb (ca. 200 m), vil det være muligt at byggemodne mellem 60.000 m² og 50.000 m² erhvervsareal samt vejbetjene ejendommen Servicevej 6.

De samlede etableringsomkostninger til vejbetjeningen af erhvervsområdet (ca. 200 m) er overslagsmæssigt beregnet til ca. 3,0 mio. kr. Dette beløb dækker alene etablering af vej og indeholder ikke udgifter til tilslutningsbidrag for forsyninger.

Med hjemmel i Vejloven kan vejmyndigheden påligne ejere af ejendomme at betale vejbidrag, hvis ejendommen grænser til eller kommer til at grænse til en offentlig vej. Ved vejbidrag kan ejere pålægges helt eller delvis at betale udgifterne til anlæg af nye offentlige veje.

Arealet af den ejendom, hvorpå Kodak-bygningen ligger, er registreret med ca. 22.000 m².

Ejerne af Kodak-huset har meddelt, at man alternativt vil etablere adgang til Kodak-huset via den eksisterende vejadgang, som i dag benyttes af SEAS-NVE. Center for Teknik og Miljø har vurderet, at en vejadgang på dette sted kan godkendes i henhold til bestemmelserne i lov om offentlige veje.

Retligt grundlag

Lov om offentlige veje.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der via træk fra kassen afsættes et rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. til etablering af adgangsvej for erhvervsområdet, alternativt kan udvalget vælge ikke at anbefale projektet.

Hvis det besluttes, at anbefale etableringen af adgangsvejen, skal det besluttes, om Vejlovens bestemmelser vedrørende vejbidrag skal tages i anvendelse eller ej. Med en beslutning om, at grundejere med nytte af vejadgangen skal betale vejbidrag, vil udgiftsfordelingen tage afsæt i størrelsen af de erhvervsarealer, der måtte få adgang via den nye adgangsvej.

Til denne sags behandling vil estimatet for en fordeling af vejbidraget kun være vejledende, da der med en beslutning om at påligne vejbidrag på alle ejendomme, der får adgang via den nye offentlige vej, skal udarbejdes en redegørelse med en eksakt fordeling af vejbidrag ved anlæg af ny offentlig vej i erhvervsområdet – Korsør Erhvervspark.

Med afsæt i de anslåede arealer for det af kommunen ejet erhvervsareal og Kodak-huset vil den skønnede fordelingsnøglen for de to parter være som følger:

Slagelse Kommune skal afholde ca. 73% af udgiften til nyt vejanlæg, svarende til ca. 2,2 mio. kr..

Ejeren af Kodak-huset skal afholde ca. 27% af udgiften til nyt vejanlæg, svarende til ca. 0,8 mio. kr.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales, at der afsættes et rådighedsbeløb på i alt 3,0 mio. kr. til etablering af vejadgang for Korsør Erhvervspark og Kodak-huset.

Center for Teknik og Miljø skal påpege, at der er fordele og ulemper i forhold til påligning af vejbidrag på tilgrænsende ejendomme.

Ved at påligne vejbidrag på de ejendomme, der fremadrettet får glæde af vejanlægget, vil udgiften til anlæg af nye veje helt eller delvist skulle afholdes af de tilgrænsende ejendomme. Derved kan kommunens omkostninger til etablering af vejanlæg nedbringes.

Omvendt vil der ved påligning af vejbidrag være en risiko for, at ejere af de tilgrænsende ejendomme vil se sig uretfærdigt behandlet, med henvisning til, at denne praksis ikke har været bragt i anvendelse i en årrække.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal tage stilling til, om der skal pålignes vejbidrag. Hvis udvalget vælger at følge indstillingen om at påligne vejbidrag, skal vejbidraget på 0,8 mio. kr. tilføres kassebeholdningen, så nettoudgiften for kommunen vil være 2,2 mio. kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i investeringsoversigten ikke afsat anlægsmidler til etablering af vejadgang til erhvervsområdet Korsør Erhvervspark.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	6.2	3.000
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen	6.2	-3.000

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales, at der ved træk fra kassen gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til etablering af vejadgang til Korsør Erhvervspark og Kodak-huset,

2. at udvalget tager stilling til, om Vejlovens bestemmelser om at påligne vejbidrag bringes i anvendelse.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende:

1. at anbefales.

2. at godkendes.

Kurt Rasmussen (A) kunne tilslutte sig indstillingen, men ønskede en alternativ finansiering.

Jørn Melchior Nielsen (Ø) kunne ikke tilslutte sig indstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Økonomiudvalget kan ikke gå ind for anbefalingen. Et mindretal bestående af V og I stemte for.

10. Vandsportscenter Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-219990 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal, på baggrund af arkitektskitser, tage stilling til, om der fortsat skal arbejdes med planer om et vandsportscenter på Halskov Færgehavn, samt om der derfor skal søges frigivelse af midler til projektarbejdet.

Baggrund

§ 17 stk. 4 udvalget: Korsør – byen møder vandet har til formål at skabe grundlag for vækst i Korsør og nærmeste opland, herunder sikre øget tilflytning, skabe og bevare arbejdspladser og skabe gode oplevelser for både borgere og besøgende.

Udvalget har som primær opgave:

- at gennemføre udarbejdelsen af en udviklingsplan for Korsør og nærmeste opland,

- at arbejde for, at planen eller dele af planen efterfølgende prioriteres og realiseres,

- at være rådgivende udvalg for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i forhold til anvendelsen af de i alt afsatte 30 mio. kr., samt

- at sikre lokal forankring i både proces og løsning.

§ 17 stk. 4 udvalget: Korsør – byen møder vandet arbejder derfor bl.a. på at udvikle Færgehavnen (Halsskov) til et attraktivt sted, der kan være med til at vækste Korsør.

Først arbejdes der med at udvikle et vandsportscenter på kajen og i havnebassinet. Det er planen, at vandsportscentret skal etableres i en klasse og størrelse, der kan være med til at løfte den resterende Færgehavn op til et interessant sted for kommende investorer.

Vandsportscentret skal være et sted for: Idræt, leg, bevægelse, hygge, undervisning og formidling. Stedet skal være så stort, smukt og rummende, at det er værd at rejse for at komme til. Det skal være et visionært sted for velkendte og upcomming vandsport. Der skal være spændende hele året – både dag og aften. Styrken er det meget store udbud af aktiviteter samlet på et sted. Der skal være adgang for klubber, individuelle og cafegæster.

Den internationalt anerkendte arkitekt Julien De Smedt har, på baggrund af bl.a. workshops med vandsportsklubberne i Korsør og Slagelse samt Danmarks Idrætsforbund og alle vandsports idrætsforbundene, Musholm Feriecenter, fonde m.fl., tegnet skitser til, hvordan et kommende vandsortscenter kan se ud. Skitserne fremlægges på § 17 stk. 4 udvalgsmødet den 28. april og på Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2016.

EPM skal tage stilling til, om der fortsat skal arbejdes med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt - indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget - samt om der derfor skal søges frigivelse af midler. § 17 stk. 4 udvalget Korsør – byen møder vandet´s indstilling vil foreligge på mødet.

Prospektet forventes at kunne fremlægges for § 17,4 udvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i september 2016, hvis der frigives midler i maj 2016. I det videre arbejde vil der blive taget højde for eventuelle politiske ønsker til tilretninger, og der vil blive arbejdet tæt sammen med brugerne, idrætsforbundene, fonde og mange flere.

Retligt grundlag

Det følger af de kommunalfuldmagtslige principper, at kommunen kan anvende midler i forbindelse med forarbejde til generel byudvikling – byudvikling er en kommunal opgave.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan:

- Indstille til Økonomiudvalget derefter Byrådet, at der arbejdes videre med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt - indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget, samt at der derfor skal søges frigivelse af midler til dette.

- Indstille til Økonomiudvalget og derefter Byrådet, at der ikke arbejdes videre med en del af projektet og en mindre økonomi.

- Indstille til Økonomiudvalget derefter Byrådet, at der ikke arbejdes videre med projektet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt, indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget, samt at der derfor frigives midler. Det anbefales, at der i det videre arbejde bliver lagt stor vægt på et tæt samarbejde med brugerne, idrætsforbundene, Korsørs borgere, eventuelle fonde og investorer m.fl.

Det vurderes, at arbejdet med vandsportscentret er fint i tråd med Slagelse Kommunes idrætspolitik, som beskriver indsatser i idrætten for alle aldre og niveauer samt at idrætten som udgangspunkt kan være med til at sætte Slagelse på landkortet i form af naturturisme og outdoorcentrum.

Færgehavnens vandsportscenter er primært tænkt udendørs saltvandssted, og derfor vil det supplere projekt AquaPark i Slagelse og sammen med dette kunne være med til at løfte hele Slagelse Kommune som en sports-kommune.

Der har vist sig stor interesse for projektet blandt vandsportsklubberne i Korsør og vandsports idrætsforbundene i Danmark generelt. Der er mange af dem, der kan se potentiale i projektet. Musholm Feriecenter kan se muligheder for synergi i stedet. Lokale- og Anlægsfonden har tilkendegivet interesse i projektet, da det vil være det første af sin art i Danmark.

Det vurderes, at beliggenheden nær motorvejen og betalingsanlægget, med en fin udsigt til Storebæltsbroen og havet samt den nære beliggenhed til byen kan være med til at generere vækst i Korsør.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 2,0 mio. kr. på anlægsbudget 2016 under Økonomiudvalgets politikområde 1.3 Tværgående områder og initiativer til arbejdet med Korsør – Byen møder vandet. Hvis arbejdet med vandsportscentret skal fortsætte hen mod udarbejdelsen af et prospekt, indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget mv. skal midlerne frigives. Det forventes, at arbejdet kan holdes indenfor 500.000 kr.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	1.3	500
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb stednr. 020575	1.3	500
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller at det overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,

1. at der arbejdes videre med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt, indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget

2. at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på stednr. 020575 Udvikling af Korsør/Strandparken under politikområde 1.3 Tværgående områder og initiativer,

3. at der i det videre arbejde bliver lagt stor vægt på et tæt samarbejde med brugerne, idrætsforbundene, Korsørs borgere samt eventuelle fonde og investorer m.fl.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag Anlægsbevilling - Vandsportscenter Halskov Færgehavn.pdf

11. Kollektiv Trafik - Movias regnskab 2015 for Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-27176 Dok.nr.: 330-2016-210898 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Movias regnskab for 2015 vedrørende Slagelse Kommune viser, at der for Slagelse Kommunes vedkommende vil ske en efterregulering i form af en merbetaling. Sagen forelægges af hensynet til finansiering af det manglende bidrag.

Baggrund

Center for Teknik og Miljø har fra Movia modtaget regnskabet for 2015. Regnskabet er godkendt af Movias bestyrelse på bestyrelsesmødet den 25. februar 2016.

For budgetområdet ”231002 – Buskørsel” viser regnskabet en efterregulering, som er forskellen mellem det betalte tilskud i 2015 og regnskabet, der betyder, at Slagelse Kommune vil modtage en faktura i størrelsesordenen 5,053 mio. kr. Efterreguleringen forfalder til betaling januar 2017. Med det nuværende budget for overslagsåret 2017 vil efterreguleringen medføre et merforbrug på ca. 4,0 mio. kr.

I foråret 2015 blev Center for Teknik og Miljø gjort bekendt med, at der kunne forventes en merbetaling i 2017 på mellem 5,0 og 6,0 mio. kr. for kørsel i året 2015. Merudgiften opstår med baggrund i, at Movia får mere valide trafiktællinger, som viser, at det hidtidige beregningsgrundlag på passagertrafikken for Slagelse Kommune har været overestimeret.

Foranlediget af blandt andet ny lovgivning for den kollektive bustrafik skete der en omfordeling af udvalgte buslinjer sammen med det forhold, at kommunerne fra og med 2016 skulle betale administrationsomkostninger. Dette forhold havde den konsekvens, at Slagelse Kommunes udgift til kollektiv bustrafik fra om med 2016 ville blive 2,8 mio. kr. dyrere med det på daværende tidspunkt fastsatte serviceniveau. Dette forhold medførte, at der i forbindelse med behandlingen af budgettet for 2016 blev besluttet at foretage servicereduktioner med en årlig virkning på skønnet 3,4 mio. kr.

Det samlede regnskab 2015 for politikområde 0159 Vej og Trafik viser et samlet mindreforbrug for 2015 på 3,121 mio. kr. Heraf er der i 2015 givet tilsagn på i alt 1,6 mio. kr. til indkøb og etablering af count down-moduler til en del stoppesteder. Da count down-modulerne først monteres i 2016, er der ikke afholdt udgifter i 2015.

Den samlede overførsel fra 2015 til 2016 på 3,121 mio. kr. er placeret på 231002 Buskørsel. Heraf er 1,6 mio. kr. som nævnt disponeret til count down-moduler og restbeløbet på 1,521 mio. kr. supplerer 2016-budgettet til buskørsel. Bilaget ”20160420 Kollektiv trafik – Økonomisk overblik” giver en sammenstilling for årene 2015 til 2017.

Movias Estimat 1 2016 – Slagelse Kommune

Movia har netop offentliggjort deres første estimat for 2016. For Slagelse Kommunes vedkomne viser det en positiv udvikling på særligt ruterne 901, 902 og 903. Estimat skønner, at Slagelse Kommunes udgift for 2016 vil blive ca. 3,65 mio. kr. mindre en først antaget. Dog har Movia anført det forbehold, at de på grund af forsinkelse på nyt økonomisystem, har valgt at bygger estimatet på to måneder ældre bogføringer end normalt, hvilket mindsker estimatets kvalitet, især hvad angår linjeindtægter. Movia meddeler, at der udarbejdes et halvårsregnskab for 2016, så data i deres nye system kvalitetssikres i god tid inden regnskabsaflæggelsen.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Movias regnskab 2015 for Slagelse Kommune tages til efterretning.

Udvalget skal yderligere forholde sig til den i regnskabet anførte efterregulering for Slagelse Kommune.

Det kan vælges, at meromkostningen til den kollektive bustrafik for 2015 afholdes på driftsområdet ”231002 – Buskørsel” i 2017. Dette vil medføre et forventet samlet merforbrug på driftsområdet i 2017. Alternativt kan udvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anmode om, at merudgiften til kollektiv trafik dækkes ind af ”kassen”.

Model 1: Efterreguleringen afholdes af 231002 Buskørsel i 2017

Hvis det vælges, at efterreguleringen for 2015 skal afholdes på 231002 – Buskørsel i 2017 og at der køres videre med det nugældende serviceniveau på kollektiv buskørsel, vil der, som det fremgår af bilaget ”20160420 Kollektiv trafik – Økonomisk oversigt”, kunne forventes et merforbrug i 2017 på ca. 4,0 mio. kr. Med denne model skal det godkendes, at politikområdet kan have et estimeret merforbrug på 4,0 mio. kr. i 2017.

Model 2: Merforbruget i 2017, som følger af efterregulering, ønskes dækket af kassen i 2017

Hvis udvalget vælger at bede Økonomiudvalget og Byrådet om, at det forventede merforbrug i 2017 på ca. 4,0 mio. kr. dækkes af kassen i 2017, vil der på 231002 Buskørsel kunne fortsættes med det nuværende serviceniveau. Hvis der skal foretages ændringer i forbindelse med trafikbestillingen for 2017, vil dette kun være muligt indenfor den afsatte budgetramme.

Model 3: Efterregulering dækkes ved servicereduktioner på det kollektive busnet i 2017

Hvis det vælges, at efterreguleringen for 2015 skal dækkes ved servicereduktioner på den kollektive trafik, er det Center for Teknik og Miljøs vurdering, at det vil få vidtrækkende konsekvenser for dele af den kollektive bustrafik i kommunen. Dette ud fra den betragtning, at der ved trafikbestillingen til 2016 blev reduceret køreplantimer for en skønnet samlet sum på 3,4 mio. kr. Center for Teknik og Miljø har overfor Movia meddelt, at der tidligst kan afgives Trafikbestilling for 2017 den 7. juni 2016, hvis det besluttes, at efterreguleringen skal findes ved servicereduktioner. Til dette meddeler Movia, at det må forventes, at der ikke kan findes fuld udnyttelse i 2017, hvis trafikbestillingen kommer senere end den 4. maj 2016.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø vil anbefale, at Movias regnskab 2015 for den kollektive bustrafik i Slagelse Kommune tages til efterretning. Vedrørende finansiering af efterreguleringen i 2017 anbefales model 1.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Regnskab 2015 for kollektiv trafik for Slagelse Kommune – 231002 Buskørsel – er anført herunder:

Slagelse Kommune	Lokale busruter	Handicap- kørsel	Flex-tur	Ydelse rejsekortlån	Total beløb i
1.000 kr.	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.
Movias regnskab 2015 for Slagelse Kommune	45.645	2.084	2.247	1.068	51.008
Aconto indbetalinger 2015 + Handicapkørsel og Flextur	40.375	2.132	2.361	1.087	45.955
Efterregulering 2015 (merforbrug) 1)					5.053

1) Efterreguleringen for 2015 skal afholdes af budgettet i 2017.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at regnskab 2015 for kollektiv trafik tages til efterretning,

2. at finansieringen af efterreguleringen for 2015 i 2017 sker ved et bevilliget merforbrug med tilnærmelsesvis udligning i 2018 – model 1,

3. at sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende:

Det seneste estimat fra Movia viser, at underskuddet er reduceret fra 4 mio. kr. til 0,9 mio. kr.. Nyt bilag vedlægges sagen.

Udvalget anbefaler model 1.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

20160420 Kollektiv trafik - Økonomisk overblik

20160502 Kollektiv trafik - Økonomisk overblik

12. Kontrakt mellem Røde Kors og Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-18088 Dok.nr.: 330-2016-260795 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet vedtog på sit møde den 29. marts 2016, at kontrakt mellem Røde Kors og Slagelse Kommune om ydelser til asylansøgere, skulle forelægges økonomiudvalget med indstilling til byrådet.

Baggrund

Røde Kors og Slagelse Kommune har efterfølgende udarbejdet forslag til kontrakt.

Kontrakten omhandler følgende ydelser:

Dagtilbud i børnehave til 3-5 årige asylansøgende børn.

Skole- og fritidstilbud til 6-16 årige asylansøgende børn.

Der er pt. 17 børnehavebørn og 66 skolebørn.

Grundlaget for kontraktens udarbejdelse er asylaftalekontrakt 2015 – Udlændingestyrelsen og Røde Kors samt operatørkontrakt 2016 – Udlændingestyrelsen og Røde Kors samt de muligheder Slagelse Kommune har tilbudt i forhold til håndtering af opgaver for Røde Kors.

Kontrakten træder i kraft den 1. juni 2016. Kontraktstart ligger helt op til byrådets behandling af sagen. Det betyder en del fleksibilitet og samarbejde mellem parterne, hvilket begge parter er indstillet på.

Som nævnt drejer ydelserne/opgaverne sig om dagtilbud til børnehavebørn samt skole- og fritidstilbud til skolebørn. Dagtilbudsopgaven vil blive varetaget af et antal børnehaver i Korsør, dog med opstart af ordningen i ’Gæstehuset’ også placeret i Korsør. Det forventes at dagtilbudsordningen kan starte op omkring den 15. juni 2016.

For så vidt angår undervisningsdelen og dele af fritidsdelen vil denne opgave blive varetaget af Eggeslevmagle Skole. Opstart sker for alle skolebørn på Eggeslevmagle Skole den 1. juni 2016, idet Røde Kors yder bistand til dele af undervisningen i opstartsperioden.

Afregning er aftalt på en sådan måde, at Slagelse Kommune bliver afregnet på samme grundlag som Røde Kors bliver afregnet af udlændingestyrelsen. Det vil sige der afregnes pr. dag pr. barn, månedsvis bagud. I den takst Slagelse Kommune modtager, skal alle udgifter til henholdsvis dagtilbud samt til skole- og fritidstilbud afholdes. Der er indarbejdet et overhead sådan, at udsving i antal børn samt eventuelle ekstraomkostninger kan afholdes af takstbeløbet. Denne afregningsmodel er valgt af hensyn til at begrænse administrative og bureaukratiske ansøgningsprocedurer mellem parterne.

Det bemærkes at udgiften til transport fra Asylcenter til skole afholdes af Røde Kors udover afregningstaksten.

Kontrakten er i udgangspunktet gældende så længe Asylcenter Korsør er i drift som Asylcenter. Kontrakten mellem parterne fornyes årligt i henhold til årets takster på Finanslov og Røde Kors operatørkontrakt med Udlændingestyrelsen. Den foreliggende kontrakt er derfor gældende fra 1. juni – 31. december 2016.

Retligt grundlag

Asylaftalen samt det grundlag som aftalen mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors er baseret på.

Handlemuligheder

Det foreliggende forslag til kontrakt er efter begge parters mening et godt grundlag for et fremtidigt samarbejde. Der foreslås derfor ikke andre handlingsmuligheder.

Det skal dog foreslås, at administrationen bemyndiges til at forny kontrakten, så længe indholdet i ydelserne er de samme som anført i forslag til kontrakt.

Vurdering

Administrationen anbefaler at byrådet godkender forslag til kontrakt.

Det skal bemærkes, at der oprettes selvstændige konti til håndtering af udgifter og indtægter på henholdsvis dagtilbud fællesudgifter/indtægter samt på Eggeslevmagle Skole.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgangspunktet for aftalen er at udgifter og indtægter set over kontraktperioden går i 0. Aftalen er forbundet med ansættelse af ekstra personale i dagtilbuddene i Korsør samt på Eggeslevmagle Skole.

Der forventes en omsætning i 2016 på ca. 4,7 mio.kr. incl. bustransport.

Konsekvenser for andre udvalg

De ydelser Slagelse Kommune skal levere ligger inden for Uddannelsesudvalgets ressort.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Forslag til kontrakt mellem Røde Kors og Slagelse Kommune om ydelser til asylansøgere (dagtilbud samt skole- og fritidstilbud) godkendes

2. at Der meddeles tillægsbevilling til politikområde 8.01 skoler på 4.050.000 kr.

3. at Der meddeles negativ tillægsbevilling til politikområde 8.1 Uddannelse på 4.050.000 kr.

4. at Der meddeles tillægsbevilling på 650.000 kr. til politikområde 8.2 Dagtilbud

5. at Der meddeles negativ tillægsbevilling på 650.000 kr. til politikområde 8.2 Dagtilbud

6. at Administrationen bemyndiges til at forny kontrakten så længe ydelserne er de samme som fremgår af det foreliggende forslag til kontrakt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 til 6 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Operatørkontrakt 2016 - Udlændingestyrelsen og Røde Kors.pdf

Asylaftalekontrakt 2015 - Udlændingestyrelsen og Røde Kors.pdf

Kontraktudkast Slagelse kommune og Røde Kors asylafdeling 13-05-16.docx

13. Økonomisk politik for Slagelse Kommune (2016) (B)

Sagsnr.: 330-2016-30363 Dok.nr.: 330-2016-237211 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende forslag til justering af Slagelse Kommunes økonomiske politik.

Baggrund

Byrådet vedtog den 25. august 2014 Økonomisk politik for Slagelse Kommune. Politikken indeholder mål indenfor følgende fokusområder:

- Økonomisk råderum

- Ordinært driftsresultat

- Anlægsinvesteringer

- Likviditet

- Langfristet gæld

Målene blev formuleret som trafiklys:

- ”rød” signalerer et pres på økonomien som bør ændres,

- ”gul” signalerer, at økonomien er tilfredsstillende men uden rum for nye tiltag, mens

- ”grøn” betyder, at der rum for udvikling

For to af fokusområderne, Anlægsinvesteringer og Likviditet har det vist sig at der er behov for justering af opgørelsesmetode og dermed også for rammerne for vurdering af områderne.

I den nuværende Økonomiske politik opgøres anlægsinvesteringerne netto. Det betyder at indtægter fra salg af jord og bygninger trækkes fra, når niveauet for anlægsinvesteringer opgøres. Vurderingen af hvorvidt anlægsniveauet er på et niveau hvor der er ”pres på økonomien” eller ”Rum for udvikling” bliver dermed negativt påvirket, hvis der budgetteres med indtægter fra salg.

Måltallene for fokusområdet Likviditet omhandler ”udisponeret gennemsnitlig kassebeholdning”. Udisponeret gns. kassebeholdning er hverken et officielt eller konkret defineret nøgletal. Nøgletallet kan således fortolkes og opgøres på flere måder. Med udgangspunkt i samme budget eller status kan der derfor være forskellige konklusioner i forhold til måltallet for likviditet.

Retligt grundlag

Styrelsesloven og Budgetloven

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at ændre på opgørelsesmetoderne for de to måltal Anlægsinvesteringer og Likviditet, således at de bliver mere retvisende i forhold til vurderingen af rammerne for de kommende års budgetter og løbende økonomistyring.

Anlægsinvesteringer kan fremadrettet opgøres brutto og måltallene for udgifter til anlægsinvesteringer kan fastholdes på de nuværende grænser ”over 125 mio. kr. ”, ”mellem 100 og 125 mio.kr.” og ”under 100 mio. kr.”.

Likviditeten kan opgøres efter 365-dages reglen, som er et officielt nøgletal for opgørelse af kommunens likviditet. Måltallene foreslås at være ”over 160 mio.kr.” – grøn, ”mellem 160 og 120 mio.kr.” – gul og ”under 120 mio.kr.” – rød.

Byrådet kan alternativt vælge at fastholde opgørelsesmetoder og måltal i den Økonomiske Politik, sådan som det blev vedtaget i 2014.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer at den foreslåede ændring af opgørelsen af de to fokusområder vil give et mere retvisende billede af rammerne for kommunens budgetlægning og økonomistyring, idet der ikke vil være tvivl om hvad måltallene indeholder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Politikken har ikke direkte økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Den faktiske økonomiske udvikling og udmøntningen af politikken i praksis vil afgøre de økonomiske og personalemæssige effekter.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at De foreslåede ændringer i opgørelsen af hhv. Anlægsinvesteringer og Likviditet indarbejdes i den Økonomiske Politik for 2016

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

A fremsatte forslag til ændret indstilling:

"Socialdemokraterne kan støtte de indstillede ændringer for så vidt angår anlægsinvesteringer.

Socialdemokraterne kan ikke støtte indstillingen for så vidt angår opgørelsen af likviditeten. Den indtil nu anvendte opgørelse viser en negativ disponibel likviditet ved udgangen af regnskabsåret 2015, og det er et uheldigt signal, at måltallet droppes, samtidig med at der nu viser sig en negativ likviditet.

En økonomisk politik alene baseret på det bagudskuende 365-dages likviditetsgennemsnit vil ikke i tilstrækkelig grad afspejle den aktuelle likviditetsudvikling og er derfor ikke egnet som et styringsredskab, når der er stærkt og konstant faldende likviditet, som det har været tilfældet i Slagelse Kommune de sidste par år, hvor den gennemsnitlige likviditet er faldet fra ca. 600 mio. kr. ved begyndelsen af 2014 til forventeligt ca. 280 mio. kr. ved udgangen af 2016.

Socialdemokraterne opfordrer derfor til at den eksisterende opgørelse af den disponible likviditet bibeholdes."

For stemte A. Imod stemte, I, V og Michael Gram.

At 1 anbefales til Byrådets godkendelse. For stemte V, I og Michael Gram, imod stemte A.

14. Indkøbspolitik (B)

Sagsnr.: 330-2014-34343 Dok.nr.: 330-2016-247834 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Godkendelse af ændringer i bilag til den eksisterende indkøbspolitik.

Baggrund

Byrådet valgte ved godkendelse af nuværende indkøbspolitik i august 2014, at vedtage en indkøbspolitik som sætter den retning som byrådet ønsker for området. For at gøre indkøbspolitikken operationel, valgte Byrådet samtidigt med politikken at godkende 5 understøttende bilag.

Efter Folketingets vedtagelse af ny Udbudslov og ændringer i den danske tilbudslov, skal der foretages nogle ændringer i Slagelse Kommunes indkøbspolitik, eller mere præcist i nogle af de til indkøbspolitikken tilhørende bilag.

Sagen var på Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2016 i forhold til godkendelse af proces for ændringer i politikken/bilagene, herunder høring i det eksterne samarbejdsudvalg for Bygge- og anlægsopgaver.

Den nye udbudslov indeholder ikke ændringer der påvirker Slagelse Kommunes indkøbspolitik, hvorfor der alene lægges op til at nogle af bilagene ændres.

Forslag til ændringer i de understøttende bilag har været behandlet i det eksterne samarbejdsudvalg for bygge- og anlægsopgaver i marts måned. Udvalget havde et par enkelte bemærkninger der nu er indarbejdet i de nye bilag. Det skal videre oplyses, at bilagene efterfølgende layoutmæssigt er ændret. Formålet med ændring i layout er at få beskrevet de nye forhold i den nye udbudslov som er forskellig fra tidligere.

Det er derfor vigtigt, at der i bilagene, der jo danner en del af det operationelle grundlag for et indkøb, foretages en præcisering af de ændringer der især er omkring køb på under/over 500.000 kr., herunder en præcisering af de almindelige forvaltningsretsregler.

Den tidligere lovgivning opererede med 2 elementer for køb under/over 500.000 kr. Den nye lov arbejder i stedet med 3 elementer, nemlig køb over/under 500.000 kr., men samtidigt skal købet vurderes i forhold til om det har grænseoverskridende interesse. Vurdering af køb med eller uden grænseoverskridende interesse gælder alle køb optil EU-tærskelværdien, for køb over tærskelværdien (1.558.409 kr.) sker købet via offentligt udbud, jf. udbudsloven.

Der er derfor reelt tale om, at den nye udbudslov i højere grad end de gamle regler, regulerer hvordan indkøb skal foretages. Dette er en væsentlig pointe, al den stund, at den nye udbudslov har kommunikeret en lempelse på netop køb under EU-tærskelværdien.

Det skal videre nævnes, at der pågår et arbejde på udvikling af en CSR-strategi for Slagelse Kommune. Denne strategi kan få indvirkning på indkøbspolitikken. Det anbefales i den forbindelse, at afvente godkendelse af en CSR-strategi forinden der eventuelt foretages ændringer i forhold hertil.

Retligt grundlag

Udbudsloven og den danske tilbudslov.

Handlemuligheder

Som nævnt ovenfor foreslås alene ændringer i nogle af bilagene til indkøbspolitikken.

Nedenfor nævnes alle fem bilag med angivelse af hvor der er ændringer:

Retningslinjer for køb af tjenesteydelser – Ændringer foretaget, vedlægges som bilag.

Retningslinjer for køb af varer – Ændringer foretaget, vedlægges som bilag.

Retningslinjer for køb af bygge- og anlægsopgaver – Alene ændringer af tærskelværdi for EU-udbud, bilag vedlægges.

Konkurrencestrategi – Ingen ændringer

Sociale klausuler mv. – evt. ændringer afventer vedtagelse af en CSR-strategi for Slagelse Kommune.

Vurdering

Det anbefales at godkende forslag til ændringer.

Det skal bemærkes, at der for køb af tjenesteydelser og for køb af varer er foretaget ændringer i forhold til køb for over-/ under 500.000 kr., idet der foretages en vurdering om købet er med eller uden grænseoverskridende interesse. Det er en ændring i forhold til vurdering af hvordan en tjeneste eller en vare indkøbes. De vedlagte bilag indeholder disse forhold. Det skal dog bemærkes, at de overordnede principper om køb uden klar grænseoverskridende interesse på under 500.000 kr. (de fremgår af kolonne 1 i køb af varer og køb af tjenesteydelser) er fastsat i de almindelige forvaltningsretsregler. Det vurderes at sådanne køb yderligere kan operationaliseres ved udarbejdelse af en administrativ vejledning. Det skal derfor foreslås, at der udarbejdes en administrativ vejledning for disse køb. Det skal bemærkes at mange af Slagelse Kommunes indkøb ligger i den kategori, det er derfor vigtigt, at der er en vejledning at støtte sig op af.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen yderligere bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Udbudsloven, den danske tilbudslov, Slagelse Kommunes indkøbspolitik samt understøttende bilag gælder for hele organisationen.

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Ændringer som følge af ny udbudslovgivning alene foretages i de relevante understøttende bilag til Indkøbspolitikken,

2. at Der udarbejdes efterfølgende en administrativ vejledning til brug for køb uden grænseoverskridende interesse på under 500.000 kr.

3. at Eventuelle ændringer i indkøbspolitik og understøttende bilag, som følge af vedtagelse af en CSR-strategi, afventer beslutning heraf.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Retningslinjer for køb af bygge-anlægsopgaver.docx

Retningslinjer 2 for køb af tjenesteydelser ny udbudslov.docx

Retningslinjer 2 for varekøb ny udbudslov.docx

15. Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 - endelig godkendelse (B)

Sagsnr.: Dok.nr.: 330-2016-212117 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at forslaget til Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 endelig godkendes. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal godkende principperne for prioritering af tryghedsønsker.

Baggrund

Byrådet besluttede på den 25. januar 2016 at sende forslaget til Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 i 8 ugers høring frem til den 29. marts, inden en endelig godkendelse af planen.

Der har været et stort engagement og interesse, for at forbedre trafiksikkerheden i Slagelse Kommune, gennem høringssvarerne, men ikke mindst ved indberetningerne om trafikfarlige steder i kommunen. I alt er der indkommet 10 høringssvar fra enkelt borgere, lokalråd og arbejdsgrupper og knap 300 ønsker til tryghed. Høringssvarerne er samlet i en hvidbog for Trafiksikkerhedsplan 2016-2020, hvor de er kommenteret med anbefaling af Center for Teknik og Miljø.

Høringssvarerne spænder vidt, men går primært på anlægsarbejder såsom; nye og allerede fremsendte anlægsønsker, driftsspørgsmål. Et enkelt høringssvar forholder sig omkring trafiksikkerhed kontra fremkommelighed og målsætninger.

Målsætning og handleplan.

Trafiksikkerhedsudvalget og Center for Teknik og Miljø anbefaler, at principperne for målsætning i Trafiksikkerhedsplanen fastholdes, og høringssvarerne indarbejdes i handleplanen, som beskrevet i hvidbogen.

Tryghedsprojekter.

Tryghedsprojekter er tiltag, der prioriteres ved siden af handleplanen. Projekter i handleplanen er udpeget pga. af uheld. De indkomne ønsker om tryghedsprojekter prioriteres af Center for Teknik og Miljø efter de udarbejdede principper for prioritering af tryghedsønsker.

Den digitale plan kan ses på Slagelse Kommunes hjemmeside under Politik – Planer og Regulativer – Trafik og Veje – Trafiksikkerhedsplan.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan overfor Byrådet vælge at anbefale at Slagelse Kommune fastholder forslaget uændret eller indarbejder forslag fra høringssvarerne helt eller delvist.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vedtage udkastet til principper for prioritering af tryghedsønsker eller vælge at forkaste forslaget.

Vurdering

Trafiksikkerhedsudvalget og Center for Teknik og Miljø anbefaler, at planen godkendes med høringssvarerne indarbejdet som beskrevet i hvidbogen.

For at holde fremdrift på tryghedsprojekterne anbefaler Trafiksikkerhedsudvalget og Center for Teknik og Miljø, at tryghedsprojekterne vurderes og prioriteres af Center for Teknik og Miljø efter de fremlagte retningslinjer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb	Drift og Teknik	4.633.000	5.000.000	5.000.000	5.000.000
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger .

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at det overfor Byrådet anbefales, at planen godkendes med hørringssvarerne indarbejdet som beskrevet i hvidbogen,

2. at Center for Teknik og Miljø prioriterer og udfører tryghedsønskerne efter: Principper for prioritering af tryghedsønsker.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Der vedlægges nyt bilag - Trafiksikkerhedsplan med handleplan.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 til 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Hvidbog-TSP2016-2020

Udkast til principper for prioritering af tryghedsønsker

Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 med handleplan, pdf-udgave

16. Del-anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Tude å projekt (B)

Sagsnr.: 330-2014-12547 Dok.nr.: 330-2016-79525 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal de udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet ledsages af regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.

Baggrund

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet del-anlægsregnskab for:

071550 Tude å projekt

Bevilling 2.546.000 kr.

Bevilling overføres til 2016 -472.000 kr. 2.074.000 kr.

Afholdt udgift 2015 2.123.663 kr.

Afholdt indtægt 2015 -49.341 kr. 2.074.322 kr.

Netto-merudgift 322 kr.

Naturgenopretning af Tude å er påbegyndt i 2011 og projektet forventes færdig i 2018. Der er tidligere aflagt del-anlægsregnskaber for udgifter afholdt i 2011 – 2014 med 4.954.189 kr. Med dette regnskab er aflagt for samlet sum på 7.028.511 kr. Der er overført 472.000 kr. til brug i 2016 sammen med de i budgettet afsatte 400.000 kr.

I 2015 er afholdt udgifter til primært udarbejdelse af det endelige projektmateriale, samt aflønning af projektledelsen.

Retligt grundlag

Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at del-anlægsregnskabet anbefales godkendt over for Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at del-anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

17. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 4. kvt. 2015 og 1. kvt. 2016 godkendt i fagudvalg (B)

Sagsnr.: 330-2016-32567 Dok.nr.: 330-2016-255924 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende tillægsbevilling til de anlægsregnskaber under 2 mio. kr., som er godkendt i fagudvalgene i perioden oktober 2015 – marts 2016, og hvor der er et mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af driften eller kassen.

Baggrund

Ifølge reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune skal anlægsregnskaber med bruttoudgifter eller –indtægter på 2 mio. kr. eller derunder kun godkendes i de respektive fagudvalg. Da flere af anlægsregnskaberne har enten mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af driften eller kassen, skal sagerne forelægges Byrådet til godkendelse.

Der er i 4. kvt. 2015 godkendt 9 anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber og 1. kvt. 2016 er der godkendt 2 anlægsregnskaber på under 2 mio. kr. med mer- eller mindreforbrug i fagudvalgene. Den samlede økonomi for de godkendte regnskaber er således:

4. kvt. 15 1. kvt. 16

1.000 kr. 1.000 kr.

Samlet nettoanlægsbevilling 7.739 1.265

Samlet nettoudgifter 1.133 1.054

Mindre forbrug i alt 6.606 211

Heraf vedrørende delanlægsprojekter 7.039 0

Mer-/mindre forbrug -433 211

I bilag 1 og bilag 2 fremgår de anlægsregnskaber med mer- eller mindreforbrug, der er godkendt i fagudvalgene for henholdsvis 4. kvt. 2015 og 1. kvt. 2016.

Retligt grundlag

Styrelsesloven og reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Center for Økonomi anbefaler at anlægsregnskaberne godkendes, således at alle formelle krav er opfyldt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ifølge reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et evt. mindreforbrug tilføres kassen og et evt. merforbrug skal finansieres inden for udvalgets egen budgetramme. Anlægsregnskaber vedrørende køb/salg af jord finansieres dog altid via kassen.

Af det samlede mindreforbrug vedrører 7.039.000 kr. delanlægsprojekter, som fortsætter. For et enkelt anlægsprojekt er merforbruget på 10.000 kr. finansieret af driften, som foreskrevet i reglerne, således at der samlet er finansieret 212.000 kr. af kassen.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift (Ombygning Skælskør rådhus)	06.03	-10
Anlæg, jf. bilag 1+2		222
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		-212

Konsekvenser for andre udvalg

Mer- eller mindreforbruget, jf. bilag 1 og 2, reguleres i fagudvalgenes anlægsrammer.

Indstilling

Økonomichefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender mer- eller mindreforbruget på anlægsregnskaberne i bilag 1 og 2

2. at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender at 212.000 kr. finansieres af kassebeholdningen og at 10.000 kr. finansieres af driften

3. at Sagen sendes videre til behandling i Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Aflagte anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 4. kvartal 2015

Bilag 2 - Aflagte anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 1. kvartal 2016

18. Ansøgning om deltagelse i frikommuneforsøg 2016-2019

Sagsnr.: 330-2016-7439 Dok.nr.: 330-2016-254459 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om Slagelse Kommune skal søge om at blive frikommune i den kommende frikommunerunde.

Byrådet skal i givet fald også beslutte om der ønskes frikommuneforsøg ud fra alle de foreslåede temaer eller enkelte af dem.

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede på møde den 22. februar, at der administrativt skulle arbejdes med forberedelse af ansøgning om deltagelse i statens frikommuneforsøg 2016-2019. Økonomiudvalget ønskede, at der blev arbejdet videre på muligheden for samarbejde med andre kommuner, herunder f.eks. med temaer som kystsikring, lokalråd, nemmere tilladelser i landdistrikter og Offentlig-privat samarbejde (OPS). Endvidere ønskede udvalget afdækket, om tidligere frikommuneforsøg har givet merværdi svarende til indsatsen. Udvalget ønskede, at der blev arbejdet videre med sag til godkendelse i Byrådet vedrørende frikommuneforsøg 2016-2019.

Erfaringer fra tidligere frikommuneforsøg:

Pjecen ”9 kommuners erfaringer som frikommune” er udarbejdet af Indenrigsministeriet som opsamling på frikommuneforsøg 2012-2015. Blandt konklusionerne på frikommuneforsøg 2012-2015 er følgende udsagn:

· Styrker samarbejdet mellem kommunerne også på områder med faglige udfordringer som ligger ud over frikommuneforsøgene

· Når kommunerne sættes fri for proceskrav skabes der engagement og nytænkning blandt medarbejderne og højere udnyttelse af frihedsgraderne.

· Erfaringer fra frikommuneforsøg om byzonetilladelser har givet muligheder for hurtigere og mindre sagsbehandling, og mere præcis og forståelig kommunikation mellem kommunen og borgerne.

· Erfaringer fra forsøg hvor kommunen blev frigjort fra regler om skoledistrikter har kommunen kunne håndtere presset på kapaciteten på nye og mere effektive måder, og dette uden at det er gået ud over tilfredsheden hos borgerne.

· Mere kvalitet for pengene

· Større fleksibilitet

· Bedre tilpasning af forløb til den enkelte borger, ikke så meget autopilot

· Når kommunerne får mulighed for at bøje reglerne og tilpasse dem de enkelte sager opleves generelt en større tilfredshed blandt borgerne.

Pjecen er vedlagt denne sag som bilag.

Den videre proces:

Hvis det besluttes at gå videre med en eller flere ansøgninger, så vil administrationen i samarbejde med de øvrige netværkskommuner udarbejde ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet senest den 1. juni 2016 hvor der er deadline for ansøgning til kommunenetværket. For de ansøgninger som godkendes af ministeriet, vil der være deadline for de helt konkrete projektansøgninger 1. november 2016, 1. maj 2017 og 1. november 2017. Formålet med den første ansøgning er således hovedsageligt at blive tildelt frikommunestatus på de ønskede områder.

Det foreslås, at der ansøges om deltagelse i Frikommuneforsøget på følgende områder:

1. Det specialiserede socialområde - ”Botilbud skal matche borgernes behov” (netværk med Næstved, evt. også Århus)

Borgere visiteret til boliger efter Almenboliglovens § 105, indgår en lejekontrakt med boligselskabet. Det betyder, at det udelukkende er udlejer, der kan opsige borgeren under særlige betingelser, mens den visiterende myndighed, kommunen, ingen mulighed har for at flytte borgeren til en boligform, der matcher borgerens behov.

I frikommuneforsøget ønsker Slagelse at udfordre Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger LBK nr. 228 af 9. marts 2016, således at kommunen kan ophæve lejekontrakten, når borgerens behov ikke længere kan dækkes i den visiterede boligform.

2. Kystbeskyttelseslovgivningen - ”Afkortning af processen i kystbeskyttelsessager” (netværk med Odsherred, evt. også Kolding)

I frikommuneforsøget ønsker Slagelse Kommune, at blive fritaget for den første klagemulighed, der er beskrevet i den proces, som en kommune er ansvarlig for, når en kreds af grundejere er uenige.

I frikommuneforsøget forventer Slagels Kommune, at kunne afkorte processen for kystbeskyttelsessager. Dels den almindelige klageperiode på 4 uger. Dels sagsbehandlingstiden for klagerne i Fødevare- og Miljøministeriet, som på nuværende tidspunkt er på over et år. I fremtiden forventes klagerne at skulle behandles i Natur- og Miljøklagenævnet, som flytter til Viborg, forventeligt uden medarbejdere, hvorved det forventes at sagsbehandlingstiden må blive endnu længere i opstartsperioden. Det er derfor et ønske, at kunne sætte undersøgelser om kystbeskyttelse i gang uden, at der kan klages før der er et konkret projekt, at klage over

3. Øget borgerinvolvering og samskabelse (netværk med Holbæk, Assens, Nordfyn og Ringkøbing-Skjern)

Formålet med netværket er at videreudvikle arbejdet med borgerinvolveringen og samskabelse med borgerne samt i stigende grad at inkorporere borgerinvolvering og samskabelse som metode i det kommunale arbejdsfelt. Alle fire kommuner i netværket er optaget af, hvordan vi kan finde nye måder at angribe vores udfordringer på, og hvordan vi kan udfordrelovgivningsmæssige barrierer for den nye styringstilgang.

Vi vil arbejde på at forbedre den oplevede distance mellem borgerne og ”kommunen” gennem udvikling af nye løsninger og metoder, hvor borgerens involvering og engagement i kommunens opgaveløsning sættes i fokus, og hvor der lægges vægt på samskabelse med borgerne.

Både i forhold til de allerede oplevede barrierer og i forhold mulige fremtidige barrierer vil en frikommuneforsøgsordning medvirke til, at vi kan arbejde videre med henblik på at skabe den bedste kommune for og med borgerne.

4. Frikommuneforsøg med BID i Slagelse Kommune (netværk med Varde, Odense, Århus og Frederiksberg)

Slagelse Kommune har mulighed for at indgå i et frikommuneforsøg hvor Business Improvement District modellen – BID, indgår som værktøj til, at udvikle bymidten i Slagelse og skabe synergi til den igangsatte arkitektkonkurrence og et muligt væksttiltaget for udviklingen af detailhandlen i Slagelse by.

BID handler om, at erhvervslejere/grundejere etc. i et bestemt område beslutter sig for, at de sammen skal investere i tiltag som styrker området. Gennem en BID-ordning skal alle betale en andel af omsætningen til en organisation, som får ansvaret for at forbedre området. Pengene kan blandt andet bidrage til, at forstærke kommunale opgaver såsom at rengøre gader, øge sikkerheden, tilrettelægge aktiviteter som kan skabe omsætningsvækst, udbedre fortov, gader og torve - kort sagt udvikle bymiljøet. I Danmark kræver det en lovændring før det er muligt at lave en fuld BID.

BID udfordrer især Planloven og i en vis grad Byfornyelsesloven. KL står bag frikommune initiativet og Realdania By & BYG er også involveret.

Retligt grundlag

LBK nr 1027 af 20/08/2013

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at Slagelse kommune skal ansøge om deltagelse i alle tre frikommuneforsøg, nogle af forsøgene, eller at Slagelse ikke skal deltage i frikommuneforsøg 2016-2019.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at udvalget godkender, at der ansøges om at deltage i alle fire frikommuneforsøg. Hvis vi vælges som frikommune af Indenrigsministeriet vil vi kunne spare tid og ressourcer ved forsøg 1 og 2, og vi vil have muligheden åben for at udfordre eventuelle lovmæssige barrierer som vi møder hen ad vejen inden for landdistriktsudviklingen og et evt. BID projekt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Deltagelse i frikommuneforsøg vil kræve personalemæssige ressourcer i et endnu ikke estimeret omfang, men det anslås ikke at ville på virke den nuværende normering inden for områderne.

Konsekvenser for andre udvalg

Intet at bemærke

Indstilling

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Det besluttes at ansøge om frikommunestatus på de fire skitserede emner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

På Byrådets møde vil der blive forelagt yderligere et forslag til frikommuneforsøg vedrørende havne og vækstmuligheder.

Bilag

9 kommuners erfaringer som frikommune.pdf

19. Nyt navn til Nørrevangsskolen (B)

Sagsnr.: 330-2016-23857 Dok.nr.: 330-2016-184231 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om det vil ændre navnet på Nørrevangsskolen til Nørrevang.

Baggrund

Nørrevangsskolen blev lukket som folkeskole i 2012. Siden er skolen blevet tilpasset nutidens krav og nye brugere. De nye brugere er Center for Specialundervisning (CSU) og to specialskoler (Havrebjerg og Kolstermarken).

Der er i forbindelse med indflytningen mv. blevet nedsat et brugerråd, der består af repræsentanter fra ovenstående tre enheder samt Kommunale Ejendomme.

Brugerne ønsker med det nye navn at skabe distance til bygningernes tid som folkeskole. Brugerne mener også, at det nye navn vil være med til at skabe en større fællesskabsfølelse med skolerne og de mange idrætsudøvere, som har fået etableret faciliteter på arealerne (Fx hockey, amerikansk fodbold, atletik osv.).

Brugerne er enige om, at de ønsker, at bygningerne fremover skal kaldes Nørrevang.

Altså forslås en navneændring fra Nørrevangsskolen til Nørrevang.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Administrationen ser, at Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At beslutte at følge brugernes ønske om at ændre navnet til Nørrevang

2. At beslutte er andet navn

3. At give afslag på navneændring, så bygningerne fortsat hedder Nørrevangsskolen

Vurdering

Administrationen vurderer, at brugernes ønske om navneændring er fornuftigt, da man herved distancere sig fra dengang, da skolen var folkeskole, og nu signaliserer, at der foregår en anden aktivitet i bygningerne.

Desuden er navnet ikke ændret så meget, at den geografiske henvisning forstummer. Man vil stadig forbinde Nørrevang med et sted i det nordlige Slagelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget overfor Byrådet anbefaler handlemulighed 1 - navneændringen fra Nørrevangsskolen til Nørrevang,

2. at Byrådet beslutter handlemulighed 1 - navneændringen fra Nørrevangsskolen til Nørrevang,

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

20. Borgerrådgiverens rapport for januar til april 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-33340 Dok.nr.: 330-2016-263508 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Orientering om aktiviteter hos borgerrådgiveren i perioden fra 1. januar til og med 30. april 2016.

Baggrund

Borgerrådgiveren afrapporterer løbende til Byrådet om sine aktiviteter.

Rapporten for perioden fra 1. januar til og med 30. april 2016 indeholder statistiske oplysninger om henvendelserne til borgerrådgiveren, indsatser på området samt en konklusion.

Det fremgår blandt andet af rapporten, at der i perioden har været i alt 116 henvendelser til borgerrådgiveren. Det er et fald på 13 procent i forhold til samme periode i 2015. 102 af henvendelserne er blevet registreret på de enkelte centre og danner grundlag for de statistiske oplysninger. Der har været 46 klager over sagsbehandlingen i perioden, og den største andel af klagerne – 41 procent – vedrører lang sagsbehandlingstid. Det konkluderes i rapporten, at den positive udvikling med fald i andelen af klager over lang sagsbehandlingstid synes at fortsætte.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6, stk. 1, i Vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afrapportere hver 4. måned til Byrådet om sine aktiviteter. Afrapporteringen omfatter et overblik over antal henvendelser til borgerrådgiveren, hvilke typer af henvendelser, der er tale om, samt eventuelle igangværende indsatser.

På byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Borgerrådgiverens rapport forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage borgerrådgiverens rapport for januar til april 2016 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Borgerrådgiverens rapport for januar til april 2016

21. Studieliv i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-26470 Dok.nr.: 330-2016-263233 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende, at der på grundlag af anbefalingerne i rapporten ”Studieliv i Slagelse” påbegyndes arbejdet med en fælles portal/hjemmeside i samarbejde, og at Slagelse Kommune bidrag til en evt. portal finansieres af Økonomiudvalgets udviklingspulje.

Baggrund

Uddannelse er et af fokusområderne i Slagelse Kommunes vision, hvori det bl.a. handler om at styrke uddannelsesmiljøet i Slagelse, og styrke Slagelse som uddannelsesby.

Et administrativt uddannelsesnetværk har gennemført en studielivsundersøgelse med henblik på at belyse, hvordan de studerende i Slagelse oplever byen, herunder byens potentiale, samt behov og ønsker til fremtidens studieby. Spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews er foretaget blandt de studerende fra ungdomsuddannelserne og op til de videregående uddannelsesinstitutioner. Vi modtog i alt 514 besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen, og ca. 40 studerende deltog i de 4 fokusgruppeinterview, som efterfølgende blev gennemført.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviews er samlet i rapporten ”Studieliv i Slagelse”. Rapporten peger på 5 centrale temaer, som Slagelse på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner, private, erhvervsdrivende m. fl. fremadrettet bør rette blikket imod.

Temaerne er følgende:

Information og kommunikation

De studerende efterspørger fælles og målrettet information og kommunikation om de ting, der vedrører deres liv. De nævner information om events, tilbud, studieboliger, studiejobs, muligt samarbejde med erhvervslivet, studierabatter, fritids- og sportsfaciliteter, mødesteder på tværs af uddannelsessteder m.v.

Studieboliger

De studerende efterspørger billige boliger, der er mere funktionelle end supermoderne. De efterspørger billige boliger til studerende med børn, der ligger tæt på de øvrige studieboliger.

De studerende ønsker rum til at dyrke fællesskaber både indenfor som i uderummet. De savner grønne områder som små haver eller små rum i det grønne, der let kan benyttes sammen med andre.

De studerende savner et samlet overblik over beliggenhed, huslejepriser, størrelse, venteliste m.v.

Studiejobs

Der er stor interesse blandt de studerende i at finde studiejob i Slagelse, men de oplever at det er svært at finde et studiejob.

De studerende savner en større viden om Slagelses virksomheder, og muligheder for studiejob eller andet samarbejde ift. uddannelse.

Events

De studerende efterspørger sociale arrangementer og events både på og udenfor uddannelsesstederne, og meget gerne i form af fælles arrangementer på tværs af uddannelser. De savner events, som er målrettet de studerende, og ikke kun handler om fest og druk.

De efterspørger tilbagevendende unikke Slagelse-traditioner, som i andre universitetsbyer, og savner generelt den ”campus-stemning”, der findes i andre studiebyer, hvor mange unge er samlet på ét sted.

Studiemiljø

Sports- og fritidsfaciliteter

De studerende efterspørger rum, som imødekommer deres forskellige interesser og behov – både i forhold til studiet, til at dyrke fællesskaber og til at dyrke individuelle interesser.

De efterspørger en større tilgængelighed til sports- og fritidsfaciliteter – både udendørs og indendørs faciliteter. Generelt opleves de udendørs faciliteter i en dårlig stand.

Uderummet

De studerende oplever, at Slagelse har mange grønne områder at byde på, men områderne opleves ikke særligt indbydende at benytte, og områderne opleves ikke som oplagte at benytte til studiegruppe eller fællesskaber, bl.a. på grund af manglende siddepladser/borde.

Studiemiljø på uddannelsesstederne

De studerende oplever, at uddannelsesstederne ikke er gode nok til at skabe rammerne til fællesskaber. De mangler generelt plads til at sidde sammen både indendørs og i uderummet. Uddannelsesstedernes aktiviteter handler meget om fester, imens mange af de studerende efterspørger andre typer af aktiviteter.

Byens studiemiljø

De studerende efterspørger generelt bedre rammer for studiemiljø i byrummet. De studerende føler sig generelt ikke velkommen hos byens cafeer m.v., bl.a. fordi der kun er få muligheder for studierabatter, og det opleves at der ikke er plads til studiegruppearbejde på byens cafeer og bibliotek.

Overordnede anbefalinger

Der er kommet mange ideer og anbefalinger til at udvikle Slagelse til en attraktiv studieby. Alle disse ideer og anbefalinger peger på det store potentiale, der er i byen. Ud fra ideerne og anbefalinger kan der uddrages følgende:

En fælles portal eller hjemmeside

Hvor relevant information til de ca. 8000 studerende er samlet. Her formidles tilbud, events, studiejobs, studieboliger, puljer, studierabatter m.v. Dette vil være en nyttig informationskanal til Slagelses studerende, og et udstillingsvindue i forhold til potentielle studerende.

Bredt funderet samarbejde omkring et studiemiljø

Et fremadrettet arbejde med at skabe et attraktivt studiemiljø i Slagelse tager udgangspunkt i et bredt funderet samarbejde med de studerende og øvrige interessenter.

Rammer, der understøtter fællesskaber

Forbedring af de fysiske rammer – i uderummet og inden døre, således at disse rammer indbyder til events, arrangementer og fællesskaber på tværs.

Mindset – De studerende i byrummet

At der tænkes studerende og studiemiljø meget mere aktivt ind i byrummet og i de aktiviteter, der igangsættes.

De studerende som medskabere af studieliv

At de studerende selv i større grad får ansvar for at arrangere events, aktiviteter og at formidle disse.

Retligt grundlag

Ikke relevant

Handlemuligheder

En fælles portal / hjemmeside

Den vil have stor betydning for de nuværende studerende, som det fælles formidlingssted, hvor alt det, der er vigtigt for en studerende at vide, er samlet. Det vil være et fælles formidlingssted på tværs af uddannelsessteder, der skaber grobund for fællesskaber.

En fælles portal/hjemmeside vil fungere som Slagelses vindue udadtil, rettet mod potentielle studerende. Med denne portal/hjemmeside skabes der synlighed om Slagelse som studieby.

Erfaringer fra andre studiebyer, bl.a. Esbjerg, har vist, at det er vigtigt at tænke organisering, involvering og samarbejde ind fra begyndelsen, når der arbejdes med et fælles set up, som en studieportal/hjemmeside er. Etablering af en fælles portal/hjemmeside betragtes som en fælles opgave, hvor både uddannelsessteder, kommunen og andre samarbejdsparter sammen udvikler og drifter. For at tydeliggøre portalen/hjemmesiden som en fælles opgave og for at skabe ejerskab til portalen er det vigtigt, at der fra begyndelsen tænkes en bred organisering omkring udvikling, etablering og driften af portalen/hjemmesiden.

Bredt funderet samarbejde omkring et studiemiljø

Slagelse Kommune har allerede taget de første skridt i at samarbejde omkring et studiemiljø i Slagelse. Bylivskoordinatoren arbejder allerede med borgerinvolvering, studieliv og byliv omkring Campus Slagelse i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Rammer, der understøtter fællesskaber

Slagelse Kommune arbejder målrettet med indsatsen ”Nye tider, Nye haller” Lokale- og Anlægsfonden støtter udvikling af ny idrætshal på en del af det tidligere DSB-areal.

Idrætshallen kan danne rammen om en lang række idrætsaktiviteter, kulturtiltag, kreative udfoldelser og sociale fællesskaber.

Forventningen er, at hallen i dagtimerne vil blive brugt af uddannelserne, mens borgere og lokale foreninger vil benytte hallen i eftermiddags- og aftentimerne. Udviklingen sker i tæt samarbejde med SDU og UCSJ.

Der forventes beslutning om etablering af en evt. hal i 2. halvår af 2016.

Mindset - De studerende i byrummet

De studerende ser nye potentialer i de mange små rum, der er i byen. De studerende tænkes ind i det miljø, som er ved at blive skabt omkring Campus Slagelse. Derudover anbefales det, at de påpegede potentialer og ideer fra rapporten ”Studieliv i Slagelse” inddrages i det fremtidige arbejde med byrummet.

De studerende som medskabere af studieliv

De studerende har i dag mulighed for at søge midler fra kommunale puljer til forskellige aktiviteter og events fra Bylivspuljen, Puljen til kulturelle formål, og fritids- og Idrætspuljen. Det anbefales derfor, at de studerende får bedre viden om disse muligheder.

Vurdering

Det anbefales at det første skridt i arbejdet med studielivet i Slagelse er at arbejde videre med uddannelsesstederne og de studerende om etablering af en fælles portal/hjemmeside.

Dette skal være det første skridt i et fremtidigt bredt samarbejde om et attraktivt studiemiljø, der er med til at synliggøre Slagelse som en studieby, både ift. nuværende og fremtidige studerende.

Samarbejdet forventes at indgås mellem Slagelse Kommune, Slagelses uddannelsessteder (fra ungdomsuddannelserne og opefter) og andre relevante samarbejdspartere, men at det i øvrigt er frivilligt at indgå i dette samarbejde. Det anbefales, at samarbejdet indbefatter både udvikling, etablering og drift af portalen/hjemmesiden.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vurderes, at en portal/hjemmeside koster ca. 40.000 kr. at udvikle og etablere.

Fremtidige driftsomkostninger afdækkes og bør finansieres i fællesskab mellem Slagelse Kommune og uddannelsesinstitutionerne.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borger- og udviklingsdirektør indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning

2. at Økonomiudvalget godkender, at arbejdet med ”En fælles portal/hjemmeside” påbegyndes

3. at Slagelse Kommunes bidrag til en evt. portal finansieres af Økonomiudvalgets udviklingspulje

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

At 1 taget til efterretning.

At 2 til 3 godkendt. For stemte A, V og Michael Gram. I stemte imod.

Bilag

Rapporten Studieliv i Slagelse.pdf

Studielivsanalyse 2015 - opsamling på fritekstbesvarelser.pdf

Studielivsanalyse 2015 - grafer.pdf

22. Anmodning om optagelse af sag: Udsendelse af pressemeddelelser med politisk reference (B)

Sagsnr.: 330-2016-23493 Dok.nr.: 330-2016-244696 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte, om der for udvalgets egne sager og Byrådets skal fastsættes særlige retningslinjer omkring den politiske reference.

Baggrund

Udvalgsmedlem Troels Christensen (I) har den anmodet om optagelse af sag på dagsordenen.

Økonomiudvalget behandlede senest den 20. oktober 2014 et forslag til pressestrategi for Byrådet (sag nr. 330-2014-34031). Udvalget besluttede at anbefale, at udvalgenes håndtering af pressen sker med baggrund i intern dialog i det enkelte udvalg.

Troels Christensen (I) foreslår, at Økonomiudvalget vedtager det udgangspunkt, at det er det byrådsmedlem, som har initieret den konkrete sag eller den vinkel på sagen, som aktualiseres via en pressemeddelelse, som anføres i pressemeddelelsen som politisk kontaktperson, herunder som ”afsender” af eventuelle citater.

Retligt grundlag

Det følger af § 3, stk. 4 i udvalgets forretningsorden, vedtaget den 20. januar 2014, at et udvalgsmedlem som udgangspunkt har krav på at få sit forslag til behandling af sag medtaget i det udkast til dagsorden, som udsendes til udvalgets medlemmer.

Det er fortsat udvalget, som beslutter på mødet, i lighed med det som gælder for de øvrige sager på dagsordenen, om sagen behandles.

Det følger af styrelsesvedtægten, at Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning i forhold til kommunikationsstrategien. Økonomiudvalget kan derfor i almindelige driftsspørgsmål som f.eks. udsendelse af pressemeddelelser fastsætte retningslinjer ikke kun i relation til udvalget selv men også i nogen udstrækning omkring Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen – sagen omhandler Byrådets og Økonomiudvalgets egne anliggender.

Indstilling

Troels Christensen (I) indstiller,

1. at Økonomiudvalget vedtager, at udgangspunktet for udvalgets egne og Byrådets sager er, at det er det byrådsmedlem, som har initieret den konkrete sag eller den vinkel på sagen, som aktualiseres via en pressemeddelelse, som anføres i pressemeddelelsen som politisk kontaktperson.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2016:

Fraværende: Lis Tribler (A), Michael Gram (FB)

Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagens behandling til næste møde for at overveje de mulige konsekvenser af at følge indstillingen. Indstillingen tilrettes, således at det er klart, at det udelukkede er Økonomiudvalgets egne sager, som sagen omhandler og ikke Byrådets.

Indstilling

Troels Christensen (I) indstiller,

1. at Økonomiudvalget vedtager, at udgangspunktet for udvalgets egne sager er, at det er det byrådsmedlem, som har initieret den konkrete sag eller den vinkel på sagen, som aktualiseres via en pressemeddelelse, som anføres i pressemeddelelsen som politisk kontaktperson.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Troels Christensen (I) trak sagen fra dagsordenen.

23. Orientering om overordnede nøgletal - maj 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-11735 Dok.nr.: 330-2016-247629 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Overordnede nøgletal for Slagelse Kommune forelægges til orientering for Økonomiudvalget.

Baggrund

Økonomiudvalget orienteres om overordnede nøgletal for kommunens udvikling gennem en række udvalgte og kommenterede data, jfr. Bilag 1 ”Generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune – maj 2016”.

Økonomiudvalget modtager en ajourføring af rapporten i de møder, hvor der fremlægges budgetopfølgning. De bagvedliggende statistiske data opgøres med forskellig kadence, hvorfor ikke alle oplysninger vil være ændret i forhold til det foregående kvartal. Det fremgår af bilaget, hvorvidt data er fornyet i forhold til data fremlagt for Økonomiudvalget den 22. februar 2016.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vurdere, hvorvidt de valgte data skal suppleres.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Konst. Kommunaldirektør indstiller,

1. at Notat om ”Generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune – maj 2016” tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1 - Generelle udviklingsdata maj 2016.pdf

24. Kapitalpleje 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-31447 Dok.nr.: 330-2016-246231 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Afrapportering af Slagelse Kommunens kapital og gældspleje for 1. kvartal 2016 forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Baggrund

Kommunens kapital- og gældspleje skal ifølge kommunens finansielle strategi/politik afrapporteres overfor Økonomiudvalget kvartalvis bagud. Hermed afrapportering for 1. kvartal 2016.

Kommunens værdipapirbeholdning er fordelt med lige store andele mellem Nordea og SEB. Hvor hver kapitalforvalter har 2 depoter – 1 depot med frie midler (indgår som en del af kommunens kassebeholdning) og 1 depot med deponerede midler.

Frie midler:

Den samlede markedsværdi for de frie depoter ved begge kapitalforvalterne udgør ved udgangen af 1. kvartal 2016, i alt 373,6 mio. kr. Depoterne har for 1. kvartal 2016 givet et afkast på 1,33 % i SEB og 1,60 % i Nordea.

Dette til sammenligning med tidligere år:

Afkast opgjort i % ultimo 1. kvartal:
	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016
SEB						2,58 %	1,33 %
Nordea	3,08 %	-0,66 %	2,00 %	2,13 %	2,03 %	2,85 %	1,60 %

SEB er ny samarbejdspartner fra 1. januar 2015

Det har været endnu et turbulent kvartal på de finansielle markeder. Januar og første halvdel af februar bød på kraftige fald på aktier og obligationer. Sammenfaldende med en stabilisering i olieprisen vendte stemningen midt i februar, og siden da er aktier og obligationer steget mere eller mindre synkront. Første kvartal har desuden været kendetegnet ved kraftigt faldende renter, hvilket har ført til pæne afkast på stats- og realkreditobligationer

Deponerede midler:

Den samlede markedsværdi for de deponerede midler ved begge kapitalforvalterne udgør ved udgangen af 1. kvartal 2016, i alt 141,4 mio. kr. Depoterne har for 1. kvartal givet et afkast på 1,81 % i SEB og 1,87 % i Nordea.

Dette til sammenligning med tidligere år:

Afkast opgjort ultimo 1. kvartal:
	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016
Sydbank						0,84 %	1,81 %
Nordea	2,80 %	-0,74 %	1,35 %	0,21 %	1,93 %	1,93 %	1,87 %

SEB er ny samarbejdspartner fra 1. januar 2015

Afkastet på deponerede midler har været en anelse højere end depoterne med frie midler og det skyldes, at størstedelen af de deponerede midler ligger i realkreditobligationer – der har været påvirket af den faldende rente jf. ovenfor.

Afrapporteringer fra kapitalforvaltere vedlægges.

Gældspleje:

Slagelse Kommunes langfristede gæld udgår 1.219,6 mio. kr. pr. 11. maj og kan klassificeres således:

Låntype:	opgjort pr. 11. maj 2016
Kommunekredit lån – incl. færgelån	456.760.867
Kommunekredit lån m/støtte (ældre og handicapboliger)	514.483.281
Selvejende institutioner	14.138.931
Delingsaftale med Vestsjællands amt (regionen)	3.704.977
Realkreditlån	6.229.693
Banklån	16.663.828
*Finansiel leasing -Kommuneleasing og Nordania Leasing	206.451.124
Langfristet gæld i alt	1.219.575.681

*Gælden vedrørende finansiel leasing reguleres en gang årligt pr. 31. december

Slagelse Kommune har kun ordinære lån i danske kr. – vi har dog 5 leasingkontrakter med Nordania leasing aftalt i Euro og værdien heraf udgør ca. 199,6 mio. danske kroner.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41 og 44, samt Slagelse Kommunens finansielle strategi.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Konstitu. kommunaldirektør indstiller,

1. at afrapporteringen for 1. kvartal 2016 tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Nordea - Frie midler Q1 2016.pdf

SEB Q1.2016 frie midler.pdf

Nordea - Deponerede midler Q1 2016.pdf

SEb Q1 - deponerede midler.pdf

25. Status på opkrævningsopgaven (O)

Sagsnr.: 330-2013-53629 Dok.nr.: 330-2016-263890 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om effekten af opkrævningstiltag på baggrund af økonomiudvalgets beslutning i december 2015.

Baggrund

Økonomiudvalget har anmodet om en situationsrapport vedrørende den manglende inddrivelse af kommunens tilgodehavender i SKAT og effekten af de kommunale tiltag Økonomiudvalget tidligere har besluttet:

· Styrkelse af opgaven ved en midlertidig ansættelse af en medarbejder med kendskab til området

· Udsendelse af saldoopgørelse til alle med gæld til Slagelse Kommune på papir.

· Servicebesøg hos borgere – der ignorerer kommunens øvrige henvendelser pr. brev, mail eller telefon.

· Udsendelse af rykker 2 på ejendomsskat

· Indgåelse af kortere afdragsaftaler på ejendomsskat.

· Modregning i børn og ungeydelsen

Styrkelse af opgaven

Finans, Betaling og Revision har i opkrævningsteamet ansat en tidligere pantefoged med erfaring af inddrivelse af kommunal gæld. Ansættelsen er på 25 timer pr. uge og er gældende til udgangen af juni måned. Den ekstra ressource har koncentreret sig om, at kontakte borgere med gæld til Slagelse Kommune for at få etableret en betalingsaftale. Er det ikke lykkedes, at komme i dialog med borgeren enten pr. mail, brev eller telefon har vi opsøgt borgerne på bopælen – ene og alene, som en service og vi er blevet taget godt imod.

Saldoopgørelse

Der er over 3 måneder sendt 7.057 saldoopgørelser ud til borgere med gæld til Slagelse Kommune via alm. post. Vi har på denne måde erfaret, at en stor del af borgere ikke får set sin digitale post efter, for mange har ikke været klar over, at de havde skyldige beløb til kommunen. En stor del af gælden har været til inddrivelse i SKAT i lang tid. Meget tyder på, at SKAT ikke har formået, at tydeliggøre kravene overfor borgerne.

Udsendelsen af saldoopgørelser medførte 858 henvendelser og indgåelse af 238 betalingsaftaler.

Ejendomsskatter

Vi har haft særlig fokus på de fortrinsberettigede krav (ejendomsskat og øvrige bidrag, der opkræves via ejendomsskattebilletten)

Der er rykket for betaling første gang den 20. januar 2016 med 3.449 rykkerbreve. Der er sendt 1 rykker for hvert ejendomsskatteår – der skyldes for.

Der er rykket for betaling for anden gang den 18. februar vedrørende 1. rate 2016 – og her er udsendt 875 rykkerbreve – hvoraf der er indgået betalingsaftaler med 214 personer, hvoraf 61 har misligholdt aftalen. Pr. 2. maj har vi modtaget indbetalte afdrag for 652.336,91 kr.

Samlet set, har vi kontaktet 260 borgere – 157 pr. telefon, 103 pr. brev eller mail. Der er noteret 84 betalinger på baggrund af de samtaler/henvendelser der er sket – 40 har betalt det fulde beløb.7 har tilkendegivet, at de ikke ønsker, at deltage i en ordning. Disse sager vil typisk ende med en tvangsauktion.

En del borgere har valgt, at betale gælden efter 2. rykker uden, at der har været taget kontakt til kommunen herom.

De borgere, der ikke har betalt eller reageret på kommunens henvendelser vil få et service besøg af kommunens opkrævningsmedarbejdere – indtil dato har vi aflagt besøg hos 18 og truffet 13 hjemme – hvor der er truffet aftale om enten afdragsvis eller fuld betaling.

Modregning i børn- og ungeydelsen

Der har været lidt udfordringer med hensyn til at foretage modregning af daginstitutionsrestancer i Børn og Ungeydelsen. Både lovtekstfortolkninger og systemmæssige udfordringer og efter forhandling mellem KL, Udbetaling Danmark og Skatteministeriet blev der for april kvartal givet grønt lys for, at kommunerne kunne modregne. Modregningen og efterfølgende bogføring er sket i en manuel udgave, men det har været det hele værd – for i april kvartal fik Slagelse Kommune over 1 mio. kr. i kassen på denne måde.

Det er endnu uafklaret om SKAT bliver klar til modregning i juli kvartal, men det har de en forventning om.

Effektvurdering

Indgåede betalingsaftaler på ejendomsskat har indtil 2. maj 2016 indbragt kr. 652.336,91.

Efter ændring af procedure på opkrævning af ejendomsskatter har Slagelse Kommune på samme tidspunkt sidste år modtaget 10,1 mio. kr. i år mod 7,2 mio. kr. sidste år.

Hovedstolsrestance for 2015 pr. 2. maj 2015 var 3,1 mio. kr.

Hovedstolsrestance for 2016 pr. 2. maj 2016 er 2,7 mio. kr.

Effekten i forbindelse med ændret opkrævningsprocedure har betydet en likviditetsforbedring på 2,9 mio. kr. og en nedbringelse af gælden med 0,4 mio. kr.

Efter udsendelse af 1. rykker ejendomsskat har vi modtaget 1,6 mio. kr. til dækning af ejendomsskat for tidligere år - hvoraf 1,1 mio. kr. indbetalt efter udsendelse af 2. rykker, hvor gæld til inddrivelse i Skat blev medtaget. Der synes derfor at være en effekt ved, at orientere om gæld, der er til inddrivelse i SKAT.

Der er rykket 2 gange i 2016 for 1. rate. I 2015 blev der rykket 1 gang. Som følge heraf vil der være øget gebyrindtægter. Der vil dog være et mindre rentetab – idet kommunen forrenter gælden med 0,5 % pr. påbegyndt måned og SKAT opkræver inddrivelsesrenter med 8,2 % p.a. Renterne opkrævet i SKAT tilfalder kommunen ved indbetaling.

Ikke betalte renter og gebyrer tilskrevet i kommunen, vil blive pålagt 1. rate ejendomsskat i efterkommende år. Indtægten er derfor forholdsvis sikker.

Samlet set, vurderes indsatsen indtil nu, at have haft rigtig god effekt. De ”lette” penge er hjemtaget, der er stadig borgere der skal ringes og skrives til, ligesom servicebesøg hos borgerne intensiveres frem til sommerferien.

Fremtiden

Den intensiverede opkrævning af ejendomsskat fortsætter hen over 2. rate 2016. Til efteråret, forventes det, at der bliver fremstillet et lovforslag om, at inddrivelse af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettiget krav, tilbageføres til kommunerne. Det vil i givet fald være ejendomsskattegæld som opstår fra 2017 og fremadrettet, kommunerne skal inddrive. Hvorledes inddrivelse af ejendomsskatterne skal ske, er ikke tilrettelagt endnu. Men med mulighed for tvangsinddrivelse vil der kunne sættes ekstra pres på de borgere der ikke betaler til tiden.

En fyldestgørende rapport er vedhæftet til orientering.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 21

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konsti. kommunaldirektør indstiller,

1. at Status på opkrævningsopgaven for de første 4 måneder af 2016 tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

rapport til Økonomiudvalget

26. Status på bygningsdrift (O)

Sagsnr.: 330-2016-21275 Dok.nr.: 330-2016-225942 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalg

Beslutningstema

Udvalget orienteres om status på omlægning af bygningsdriften, med henblik på at afdække og drøfte bekymrings- og fokuspunkter, indenfor fagudvalgets område. Samtidig orienteres om fagudvalgenes tilbagemeldinger, i forbindelse med deres behandling af orienteringssagen.

Baggrund

Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015-18 en total omlægning af bygningsdriften med henblik på udmøntning af en besparelse på 10 mio. kr. fra 2019.

Pr. 1. januar 2016 blev alle servicemedarbejdere overflyttet til den nye serviceorganisation Ejendomsservice. 2016 vil være et overgangsår hvor de fremtidige snitflader (SLA) skal udvikles i samarbejde med medarbejderne og de decentrale virksomheder.

Centerchefen for kommunale Ejendomme vil deltage på mødet og orientere om status og udfordringer i forbindelse med omlægningen.

Omlægning af bygningsdriften bygger på en række delelementer. Disse delelementer er nærmere beskrevet nedenfor:

Ny serviceorganisation - Ejendomsservive

Ejendomsservice er opbygget af et tværgående team og 4 lokale serviceområder, som er den bærende akse i Ejendomsservice. De fremtidige snitflader forventes at blive således:

· Opgaver der er uændret i forbindelse med omlægning af bygningsdrift.

· Opgaver der er ændret i forbindelse med omlægning af bygningsdrift.

Decentrale virksomheder og institutioner

· Indholdsdrift (passe børn, undervise, ældrepleje osv.)

· Udvikling af det faglige indhold

· Sparring og samarbejdspartner i forhold til driften og udviklingen af bygninger

· Adfærd i forhold til energiforbrug

Lokale serviceområder

· Serviceopgaver (en bred vifte af forskellige serviceopgaver, herunder klargøring af lokaler til aktiviteter, opstilling af borde, sportsanlæg, kørselsopgaver mm.)

· Mindre flytteopgaver, oprydning, ophængning af tavler mm.

· Daglig dialog med brugerne (adgang, oprydning, glemte ting mv.)

· Opsyn med bygningerne tilknyttet området, herunder grundejerforpligtigelser (renhold, snerydning mm.)

· Almindelige driftsopgaver (skifte pærer, test af ABA-anlæg, alarmer mv.)

· Daglig drift af tekniske anlæg, varmestyring, varmeanlæg mv.

· Åbne/lukke funktion (hvor det løses af servicemedarbejder)

· Mindre planlagte vedligeholdelsesopgaver og rekvirering af håndværkere – indvendig

· Akut og alm. bygningsvedligeholdelse – indvendig (toiletter og vandhaner der løber, rense vandlåse, afløb og lignende)

· Akut og alm. bygningsvedligeholdelse – udvendig (klimaskærm og tekniske installationer)

· Mindre planlagte vedligeholdelsesopgaver og rekvirering af håndværkere - udvendig

· Løbende dialog med brugerne om energiforbrug

· Tæt dialog med de decentrale virksomheder

· Kørsel til alarmer i bestemte tidsrum

Tværgående opgaver (Tidligere ”Kommunale Ejendomme”)

· Planlagt bygningsvedligeholdelse - indvendig

· Udsving i energipriser og graddage

· Planlagt bygningsvedligeholdelse - udvendig

· Større vedligeholdelses- og ombygningsopgaver

· Service af ventilationsanlæg

· Tværgående serviceaftaler (elevator, andre lovpligtige service mv.)

· CTS-anlæg og energioptimering

· Energiprojekter

· Alarmsystem og overordnet ansvar for alarmkørsel

· Risikovurdering af kommunens ejendomme

· Elektroniske låse/adgangskontrol

· Bygningssyn

· Støttefunktion for serviceområderne

Udover den nye serviceorganisation består omlægningen af bygningsdriften af følgende primære elementer: Arealdisponering, udearealer, boligadministration og intern husleje.

Arealdisponering

Arealdisponeringen vil fremover blive mere koncernstyret – som et led i den vedtagne ejendomsstrategi. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal vedtage retningslinjer for arealoptimering/-anvendelse, gældende for alle bygninger i Slagelse Kommune (en del af udmøntningsplanen for ejendomsstrategien). Center for Kommunale Ejendomme vil efterfølgende - i en periode på 2-3 år - registrere anvendelsen af alle arealer i basisbygninger, og med henblik på at arealanvendelsen optimeres.

Udearealer

Drift af udearealer og grundejerforpligtigelser (ikke sportsgræs) samles, på samme måde som det er gjort med rengøringen. Området opmåles, beskrives og udliciteres, helt eller delvist. Opgaven med at samle og udbyde driften i samarbejde med Entreprenørservice, da kompetencerne til denne type opgave er bedst her. Der udarbejdes en særskilt politisk sag for selve udliciteringen. Udliciteringen skal udover en konkurrenceudsættelse af opgaven medvirke til en betydelig sæsonudjævning i den fremtidige bygningsdrift.

Boligadministration og intern husleje

Udover en række forskellige udlejningsejendomme har Slagelse Kommune ca. 500 boligenheder, der er opført efter lov om almene boliger. Det er plejeboliger (ældreboliger) og handicapboliger. Den tekniske og administrative drift af disse boliger har tidligere været delt ud over 3 forskellige kommunale centre og en ekstern aftale med et boligselskab i Roskilde (huslejeopkrævning, regnskab iht. særlig lovgivning mv.). Denne opgave samles i én enhed (Boligadministration) i Center for Kommunale Ejendomme, og den tekniske servicedel integreres i den nye serviceorganisation (beskrevet ovenfor). Administrationsaftalen med boligselskabet i Roskilde fornyes derfor ikke, når den udløber i 2017.

Der indføres intern husleje indenfor det tunge takstfinansierede område (handicap- og psykiatriområdet). Modellen udarbejdes i tæt samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri og Økonomicenteret. Intern husleje vil betyde, at områdets økonomi til bygningsdrift og vedligeholdelse bliver én lukket økonomisk enhed. Det er endnu ikke fastsat hvornår, intern husleje skal indføres, men målsætningen er 2017.

Tilbagemeldinger fra fagudvalg – april/maj 2016

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 4. april 2016:

Udvalget drøftede orienteringen og har følgende fokuspunkter:

· Der skal arbejdes på at tydeliggøre, hvad hver enkelt udvalg har ansvar for, og hvilke roller de enkelte udvalg spiller i en politisk sagsbehandling.

· Der skal være en skarphed i den administrative koordinering af sager.

A foreslog her ud over, at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:

· En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomheder.

· En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne.

· En vurdering af bureaukrati i rekvirering af serviceydelser.

· En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger.

· En vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.

V, I og O tilsluttede sig A|s forslag.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 4. april 2016:

Orienteringen tages til efterretning og Handicap- og Psykiatriudvalget foreslår at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:

· En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomhederne.

· En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne.

· En vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser.

· En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger.

· En tydeliggørelse af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 5. april 2016:

Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning.

Ali Yavuz (A) foreslog herudover, at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:

· En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomheder.

· En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne

· En vurdering af bureaukrati i rekvirering af serviceydelser.

· En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger.

· En vurdering af beslutningskompetencen for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.

V, O og Ø tilsluttede sig forslaget.

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 8. april 2016:

Orienteringen er drøftet og Udvalget udpeger følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde;

· En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomhederne.

· En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne,

· En vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser.

· En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger.

· En vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.

Beslutning i Erhverv, plan- og miljøudvalget den 2. maj 2016:

Sagen ikke behandlet (Udvalget har ingen ejendomme).

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 2. maj 2016:

Orienteringen blev drøftet og udvalget udpegede følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:

· Vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomhederne,

· Skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne,

· Vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser,

· Vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger.

· Vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti bemærker, at de er imod udlicitering af serviceopgaver vedrørende udearealer - jf. budgetaften 2016.

Konklusion på tilbagemeldingerne fra fagudvalgene

Det er stort set de samme tilbagemeldinger fra alle fagudvalg. Center for kommunale Ejendomme har kommenteret på de 5 gennemgående fokuspunkter fra fagudvalgene:

· Vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomhederne.

Oplevelsen af serviceniveauet vil indgå i de kommende evalueringer, hvor alle virksomheder vil blive inddraget.

· Skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne.

Der vil være svært at skelne imellem, men omlægningen af bygningsdriften indeholder både effektiviseringer og rene besparelser. Der vil være fokus på at synliggøre begge dele.

· Vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser.

Det vil det indgå i de kommende evalueringer, hvor alle virksomheder vil blive inddraget. Det er endvidere et stort fokuspunkt for Ejendomsservice.

· Vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger.

Et betydeligt fokus punkt i det fremadrettede samarbejde mellem Ejendomsservice og virksomhederne.

· Vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.

Fokuspunkt, der primært skal løses i kompetencefordelingsplanen og via information og dialog – både administrativt og politisk.

Opfølgningsplan vedtaget af Landdistrikts-, teknik- og ejendomsudvalget

Landdistrikts-, teknik og ejendomsudvalget har d. 4. april 2016 vedtaget følgende plan for opfølgning af omlægning af bygningsdriften (Etablering af Ejendomsservice).

April-maj 2016

Rundtur til fagudvalg med opsamling af utryghedselementer, OBS-punker og ønsker til ændringer af arbejdsgange (nærværende sag).

1. opfølgning - juni 2016

Opfølgningen til Byrådet med tilbagemeldinger fra fagudvalg og de 6 referencegrupper:

· Skoler

· Daginstitutioner

· Kultur og Fritid

· Handicap

· Sundhed/Omsorg

· Servicemedarbejde, herunder Sektor-Med

Repræsentanterne i de forskellige referencegrupper er valgt/udpeget af områderne. Eksempelvis er repræsentanterne i referencegruppen for skoler udepeget blandt skolelederne.

Opfølgningen vil indeholde tilbagemeldinger på konkrete og generelle forhold omkring omlægningen af bygningsdriften fra de 6 referencegrupper samt en opsamling på rundturen til de forskellige fagudvalg.

2. opfølgning – oktober/november 2016

Opfølgningen til Byrådet med tilbagemeldinger fra medarbejderne, institutionsledere og øvrige brugeroplevelser:

· Tilbagemeldinger fra medarbejderne i Ejendomsservice

· Tilbagemeldinger fra de decentrale virksomheder

· Opsamling på alle tilbagemeldinger om gode og dårlige oplevelser

Ejendomsservice opfordrer løbende alle ledere og brugere til at komme med konkrete og generelle oplevelser – gode og dårlige – i forbindelse med omlægning af bygningsdriften. Alle tilbagemeldinger registreres og vil indgå i opfølgningen.

Forud for opfølgningen får alle virksomhedsledere tilbuddet om en konkret tilbagemelding på deres oplevelser af Ejendomsservice, forslag til ændringer og forbedringer. Alle tilbagemeldinger vil indgå i opfølgningen.

3. opfølgning – januar/februar 2017

De endelige snitflader (SLA) mellem virksomhederne og Ejendomsservice udarbejdes i løbet af 2016. De endelige snitflader vil derfor ikke være fuldt kendt ved 1. og 2. opfølgning. Derfor gentages 2. opfølgning med udgangspunkt i de endelige snitflader (SLA).

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omlægningen af bygningsdriften skal udmønte en samlet driftsbesparelse på 10 mio. kr., som er en del af en større effektiviseringsproces på ejendomsområdet.

Konsekvenser for andre udvalg

Omlægning af bygningsdriften omfatter alle politiske fagudvalg med bygninger.

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

· Orienteringen drøftes med henblik på at udpege eventuelle fokuspunkter i det videre arbejde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23. maj 2016:

Fraværende:

Orienteringen taget til efterretning.

27. Lukket: Spørgsmål om ændring af salgspris og udbudsform ved salg af ejendom i Skælskør (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

28. Lukket: Stillingtagen til salg og prisfastsættelse af mindre areal i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

29. Lukket: Genoptagelse - Prisfastsættelse af ejendom (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

30. Lukket: Salg af areal ved Møllevangen i Korsør (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

31. Lukket: Stillingtagen til udnyttelse af forkøbsret på ejendom i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

32. Lukket: Klage over vilkår i forbindelse med alkoholbevilling (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.