Økonomiudvalget – Referat – 21. november 2022

Kompetence:

 Økonomiudvalget  

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende budgetopfølgning 4 og forventet regnskab 2022 for udvalgets økonomi, herunder skal udvalget beslutte nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme.

Økonomiudvalget skal endvidere tages stilling til ansøgninger om tillægsbevillinger vedrørende Beredskabet, IT-området, Center for Kommunale Ejendomme, centralt regnskabsværn (1. månedsløn) samt udmøntning fra pulje til COVID19 og Ukrainske flygtninge.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning 4, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning, der godkendes af Byrådet.
2. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at der bevilliges en kassefinansieret tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. til Beredskabet
3. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at der bevilliges en kassefinansieret tillægsbevilling på 2,2 mio. kr. til Center for Kommunale Ejendomme under Administrationen.
4. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at der bevilliges en kassefinansieret tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. til IT-Fælles koncern udgifter under Administrationen
5. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at der vedrørende centralt regnskabsværn tilføres kassen 4,9 mio. kr. Midlerne er 1 månedsløn trukket i perioden august og september ved stillingsledighed
6. at Økonomiudvalget godkender udmøntning fra pulje til COVID19 (0,8 mio. kr.) og Ukrainske flygtninge (3,5 mio. kr.) til ansøgere jævnfør bilag 2 og 3

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 4 for 2022 med rapportering og godkendelse af forventet regnskab for 2022 på udvalgets område.

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i:

• det korrigerede budget pr. 30. september 2022
• i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
• igangsatte eller planlagte handleplaner
• hvis handleplaner ikke er tilstrækkelige, så andre tiltag for at overholde udvalgets budgetramme, herunder administrationens forslag til kompenserende besparelser

I budgetopfølgningen er der fokus på budgetområder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring. Der forelægges handleplaner for de områder, der kræver særlige indsatser i 2022.

Der er fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Det skærpede fokus skal ses i lyset af resultatet af budgetopfølgning 3, udviklingen i forbrugsprocenterne, den forventede overskridelse af servicerammen samt de stigende priser.

På den baggrund har udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes. Derudover skal det sikres, at besparelsesforslagene fra genåbningen af budgettet kan udmøntes som beskrevet, og at der udarbejdes yderligere handleplaner eller justeringer i nuværende serviceniveau, såfremt dette er nødvendigt for at overholde udvalgets samlede budgetramme.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Økonomiudvalgets politikområder forventer ved denne budgetopfølgning et samlet forbrug på 631,3 mio. kr. og dermed et mindreforbrug for driftsudgifterne på 12,9 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 4 og forventet resultat ved sidste budgetopfølgning opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Bemærkninger til forventet driftsresultat

På politikområde Beredskabet forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. 
Det skyldes primært et overført merforbrug fra 2021, som ikke indhentes fuldt ud i 2022 samt besparelseskrav i forbindelse med Genåbningssagen.
Beredskabet søger i den forbindelse en kassefinansieret tillægsbevilling på 0,305 mio. kr. til dækning af merudgifter ved indgåelse af ny kontrakt med Falck. Der henvises til beslutning i byrådet den 25. april 2022 sag nr. 9 omkring Ny Falck kontrakt Skælskør-Korsør.

På politikområde Administrationen forventes et samlet mindreforbrug på 26,1 mio. kr.
Mindreforbrug  på de fleste enheder kan generelt henføres til tilbageholdenhed set i lyset af Genåbning af budget 2022, det generelle aktivitetsstop samt forventninger til 2023.

De væsentligste afvigelser på Administrationen:

• Center for Kommune Ejendomme: forventet et merforbrug på 2,2 mio. kr. Grundet anlægsstop og forskydning af anlægsprojekter til overslagsår mangler Center for Kommunale Ejendomme finansiering af sin bygherrerådgivning. Den godkendte model med 4% finansiering fra anlægsprojekter giver ikke et stort nok provenu og CKE anmoder derfor om at merforbruget finansieres af kassen.  
• Center for Arbejdsmarked og Integration: forventer et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.
• Center for Økonomi og Digitalisering: forventet mindreforbrug på 3,0 mio. kr.
• Center for Ledelse, Udvikling og HR: Forventet mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
• Direktion, centerchefer og puljer: forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr.
• Tjenestemandspensioner: forventet mindreforbrug i alt på 2,5 mio. kr.
• Tværgående Indsatser (elever, lederudvikling, sundhedsordning m.m.): mindreforbrug på tværgående indsatser på 5,5 mio. kr.
• Revision, gebyrer, bilpulje m.m.: forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr.
• IT Fælles koncern, -infrastruktur, kontrakter: forventet merforbrug på 4,5 mio. kr.
  Skyldes igangsatte men endnu ikke færdiggjorte projekter under Strategisk IT-Udvikling, bl.a. udvikling af nyt intranet og hjemmeside, ny serverplatform, reinvestering og opgradering af netværksudstyr samt implementering af MitID (ny NemID). Projekterne var oprindeligt forudsat finansieret af mindreforbrug i 2020, som blev tilført kassen. Der kan under Administrationen findes kompenserende besparelse på 1,0 mio. kr. i udisponerede puljemidler. Det resterende merforbrug 3,5 mio. kr. søges finansieret af kassen.

På politikområde Tværgående områder og Initiativer forventes et merforbrug på 9,8 mio. kr.
Forsikringsområdet forventer et merforbrug på ca. 10,8 mio. kr. Slagelse Kommune er selvforsikret og merforbruget søges indhentet ved at tilpasse præmieindbetalingerne. Der er overført et underskud på ca. 12 mio. kr. fra 2021. Præmier for 2022 er derfor steget betragteligt, især på arbejdsskade. Det er forventningen at præmiestigningen over 3 år kan udligne underskuddet.
Tilsvarende forventes et merforbrug på ca. 3,4 mio. kr. på Tværgående puljetræk, som skyldes merudgifter vedrørende den interne barselspuljeordning. Merforbruget overføres til 2023 og indregnes i enhedernes bidrag til ordningen.

Der er i forbindelse med midtvejsreguleringen 2022 tilført kommunen ekstra finansiering til Ukrainske flygtninge og COVID19. Midlerne er budgetlagt i 2 puljer og der skal i forbindelse med budgetopfølgning 4 træffes beslutning om udmøntning jævnfør fremsendte ansøgninger fra centre og virksomheder (bilag 2 og 3). Økonomiudvalget besluttede allerede den 24. oktober at disponerede 4,9 mio. kr. til busdriften fra puljen til COVID19 relaterede udgifter. Derfor er puljen reduceret fra oprindeligt 8,6 mio. kr. til 3,7 mio. kr.

På politikområde Kommunale Ejendomme forventes et merforbrug på 2,8 mio. kr.

Merforbruget er opstået under Ejendomsservice, hvor der forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. (ekskl. takstfinansierede bygninger) og skyldes primært stigende energipriser samt øgede udgifter til materialer og håndværkerydelser. Prisudviklingen for energi medfører alene ekstra udgifter for næsten 10,5 mio. kr. udover de 4,0 mio. kr., som allerede er tilført ekstra budget fra bygningsvedligeholdelsespuljen under anlæg. Der er udarbejdet en handleplan for Ejendomsservice (bilag 5)

Ansøgning om tillægsbevillinger

1. Beredskabet søger en kassefinansieret tillægsbevilling på 0,305 mio. kr. til dækning af merudgifter ved indgåelse af ny kontrakt med Falck.

2. Center for Kommunale Ejendomme søger en kassefinansieret tillægsbevilling på 2,2 mio. kr. til dækning af merforbrug, som skyldes det reducerede anlægsbudget / anlægsstop.

3. Stab for Økonomi og Digitalisering søger kassefinansieret tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. til dækning af forventet merforbrug på igangsatte IT-projekter. Udgifterne skulle oprindeligt have været finansieret af et mindreforbrug fra 2020. Mindreforbruget blev lagt i kassen i forbindelse med overførelsessagen, men med den garanti at udgifter til planlagte og igangsatte projekter, som ikke kunne finansieres indenfor rammen, kunne søges kassefinansieret ved budgetopfølgningen. 

4. Byrådet besluttede i forbindelse med budgetopfølgning 3, at der hver gang en stilling bliver ledig skulle trækkes 1 måneds løn til et central regnskabsværn for alle stillinger efter 1. august 2022 og frem til 31. december 2022. Der er for perioden august og september trukket i alt 4,9 mio. kr. til regnskabsværnet, som forslås tilført kassen.

5. Udmøntning af midler fra pulje til COVID19 og Ukrainske flygtninge. Økonomiudvalget skal godkende udmøntning af midler til områder, som har haft merudgifter, der ikke kan finansieres indenfor rammerne. Der søges om 0,8 mio. kr. vedrørende COVID19 relaterede udgifter (bilag 2) Der søges om 3,5 mio. kr. vedrørende merudgifter til ukrainske flygtninge (bilag 3). Udgifterne finansieres af de afsatte puljer til formål under Økonomiudvalget.

Anlæg  

Byrådet har efter indstilling fra Økonomiudvalget d. 31. oktober 2022 sideløbende med fagudvalgenes behandling af Budgetopfølgning 4. taget budgetmæssigt stilling til overførelse af forventet mindreforbrug til 2023, samt anlægsbudgetter som skal til føres kassen.

Forskellen imellem korrigeret anlægsbudget pr. 30. september 2022 og forventet forbrug vil således blive overført til 2023 eller tilført kassen i 2022. Der henvises til beslutning i sagen.

Økonomiudvalgets politikområder forventer ved budgetopfølgning 4 et samlet forbrug på 39,8 mio. kr. og dermed et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 39,1 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.  

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan overfor Byrådet at indstille godkendelse af tillægsbevillinger finansieret af kassen. Økonomiudvalget kan vælge at pege på anden finansiering af tillægsbevillinger indenfor udvalgets rammer eller bede Administrationen om alternative handlemuligheder. Herunder også at forventet merforbrug i 2022 skal afholdes indenfor enhedernes rammer i 2023.

Handleplaner:

Center for Kommunale Ejendomme (Adm.), merforbrug på 2,2 mio. kr. søges finansieret af kassen. Der er udarbejdet en handleplan (bilag 4), men det vurderes ikke at være realistisk at merforbrug kan indhentes. Alternativt kan finansiering af bygherrerådgivningen ske ved at træk fra anlægsprojekterne ændres fra 4% til 8%.

Ejendomsservice under politikområde Kommunale Ejendomme, merforbrug på 2,5 mio. kr. Der er udarbejdet handleplan (bilag 5).

IT-Fælles koncern udgifter under Administrationen, merforbrug på 4,5 mio. kr. Der er udarbejdet handleplan (bilag 6). Der kan under Administrationen findes kompenserende besparelse på 1,0 mio. kr. i udisponerede puljemidler. Det resterende merforbrug 3,5 mio. kr. søges finansieret af kassen.

Interne forsikringspuljer, underskud på 10,8 mio. kr. Der er udarbejdet handleplan (bilag 7)

Intern barselspuljeordning, underskud på 3,4 mio. kr. Der er udarbejdet handleplan (bilag 8)

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiudvalget skal indstille godkendelse af tillægsbevilling på 6,1 mio. kr. som foreslås finansieret af kassen. 4,9 mio. kr. vedr. regnskabsværn tilføres kassen. Der skal godkendes udmøntning fra puljer til COVID 19 og ukrainske flygtninge.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 4 for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 21. november 2022 og Byrådet den 28. november 2022.  

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende den samlede budgetopfølgning pr. 30.
september 2022 og forventet resultat for 2022.

Endvidere orienteres Byrådet omkring udvikling i likviditet, langfristet gæld, serviceramme, givne
bevillinger i 2022 samt handleplaner m.m., som har betydning for kommunens samlede økonomi i
2022.

Byrådet skal på baggrund af forventet resultat for 2022, udviklingen i den gennemsnitlige likviditet og effekt af besluttede tiltag ved budgetopfølgning 3 drøfte og beslutte behov for tiltag der kan være med til at imødegå forventede afledte budgetudfordringer til budget 2023.

Byrådet skal samtidig godkende ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer mellem
udvalg.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender den samlede budgetopfølgning 4 og            forventet resultat for 2022

2. at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender sagens bevillingspunkter 1.a til 5.e  i           alt 202,5 mio.kr. 

3. at givne bevillinger på 202,5 mio.kr. finansieres af kassen 

4. at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget drøfter behov for yderligere tiltag som kan                   imødegå afledte budgetudfordringer til budget 2023    

Sagens indhold

Fagudvalgene har gennemgået budget 2022 på baggrund af forbruget opgjort pr. ultimo september 2022 og forventninger for resten af året. I bilag 1. er budgetopfølgningen og forventet resultat beskrevet mere uddybende.

Der er i denne budgetopfølgning taget udgangspunkt i korrigeret budget pr. 30.september 2022 tillagt godkendte drifts- og anlægsbevillinger på Byrådet møde id. 31. oktober 2022, samt kendte forhold som har betydning for resultatet.

Driftsresultat 

Udgifter til drift og anlæg er set i forhold til sidste budgetopfølgning faldet med tilsammen 75,9 mio.kr. Der er sket en opbremsning i forbruget på driften, som kan aflæses med et fald i forbrugs-procenterne de 3 sidste måneder - initiativer som blev besluttet ifb. med budgetopfølgning 3 har medvirket til at områderne udviser tilbageholdenhed med hensyn disponeringer og forbrug.

På anlæg er der foretaget en gennemgribende gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik gennemførelse og tilpasning af budget til forventet forbrug. 

Når resultatet korrigeres for stigning i renter (inkl. kurstab) er driftsresultat forbedret med 58,2 mio.kr.

Ses resultatet i forhold til korrigeret budget viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug på driften på 154,4 mio.kr. Merforbruget skyldes primært forventet stigning i driftsudgifterne, samt kurstab i forbindelse med salg af en del af kommunens værdipapirer for at styrke den likvide bankbeholdning.

Sammenholdes det forventede driftsresultat med vedtaget budget vil der være et samlet merforbrug på 227,2 mio. kr. Merforbruget skyldes dels, at der er givet bevillinger for netto 70 mio. kr. på drift, anlæg og finansiering og dels en budgetafvigelse i forhold til det korrigerede budget på 155,4 mio.kr.

Driftsmæssigt overstiger de samlede forventede udgifter til drift og anlæg de samlede forventede
indtægter. Det betyder, at der i 2022 forventes et driftsmæssigt underskud på 213,2 mio. Ubalan-cen mellem indtægter og udgifter vil skulle finansieres af kassebeholdningen. Hertil kommer resultatet på det brugerfinansieret område og finansielle poster.

Skatter og tilskud/udligning 

Der forventes samlet på skatter og tilskud/udligning en merindtægt på 1,1 mio.kr.

Skatter

På skatter forventes en samlet mindreindtægt på netto 0,6 mio.kr. På ejendomsskatter er der i forhold til tidligere skøn flere tilbagebetalinger, samt tilbagereguleringer i forbindelse med udsendelse af nye vurderinger på samlet 1,3 mio.kr. På forskerskat og det skrå skatteloft er der en samlet netto merindtægt på -0,7 mio.kr.  

Tilskud og udligning

KL og regeringen er blevet enige om at afsætte 125 mio.kr. til fremrykning af varmeplanlægningen og omstilling til fjernvarme samt andre grønne opvarmningskilder. Slagelse kommune har derfor modtaget ekstra bloktilskud på -1,7 mio. kr. 

Renter  

Der forventes en netto merudgift på 19,7 mio.kr. som skyldes flere forskellige forhold. 

• Ekstraordinær udlodning af udbytte på værdipapirer i foråret 2022 på 10,5 mio.kr. 
• Kurstab i forbindelse salg af værdipapirer på 25 mio.kr. - heraf er 16 mio.kr. realiseret
  det er usikkerhed omkring kurstabet på salg af den resterende del af værdipapirer
  (er skønnet til 9 mio.kr. ) 
• Øgede renteudgifter til kassekredit m.m.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen bogføres aktuelt kurstab/-gevinst på værdipapirer. Med de nuværende kurser vil der være risiko for et yderligere tab/udgift som vil kunne påvirke det endelige regnskabsresultat.     

Lån, afdrag og finansforskydninger 

På finansiering er der en nettoafvigelse på 0,9 mio.kr.  som skyldes øget lånemulighed på handicapboliger, lavere afdrag end budgetlagt, og en stigning i indefrosne ejendomsskatter.  

Udgifter 

På driftsudgifterne har der været en positiv udvikling - det samlede forbrug er set i forhold til sidste budgetopfølgning faldet med 26 mio.kr. fra 5.843 mio. kr. til 5.817 mio.kr.  

Set i forhold til korrigeret budget er der et forventet merforbrug på 136,9 mio.kr. en stigning på 47,7 mio.kr. ifht. sidste budgetopfølgning. Stigningen er primært af teknisk karakter og skyldes blandt andet budgettilpasning af overførelsesudgifterne i forbindelse med midtvejsreguleringen - hvor budgettet er nedjusteret mere end det har været muligt at nedbringe de faktiske overførelsesudgifter med. 

Økonomiudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 12,9 mio. kr. på driften, hvilket hovedsageligt skyldes et
mindreforbrug på administrationsområdet på 26,1 mio. kr. og et merforbrug på 9,8 mio. kr. på
tværgående områder og initiativer, samt Kommunale Ejendomme med 2,9 mio.kr.

Stigning i merforbruget på tværgående områder skyldes stigende udgifter til arbejdsskade-forsikringer, kompensation af merudgifter til Ukraineflygtninge og COVID19, samt tværgående puljetræk 

På kommunale ejendomme er forventet resultat på kommunens udgifter til energi fortsat forbundet med stor usikkerhed som følge af store udsving i datagrundlaget for energi. Der forventes for 2022 en stigning i energiforbruget på godt 14 mio.kr.  Stigningen delvist er finansieret ved overførelse af budget fra anlæg, samt tilbageholdenhed ved besættelse af vakante stillinger og vedligeholdelses-opgaver.

Erhvervs-, Beskæftigelses- Uddannelsesudvalget
Der forventes et samlet merforbrug på 28,7 mio. kr. - heraf et merforbrug på overførelsesudgifter på 34 mio.kr.  Midtvejsreguleringen og en budgetreduktion på 91,1 mio.kr.  til budgetopfølgning 3 har været medvirkende årsag til at udvalget nu forventer et merforbrug - da det ikke har været muligt at opnå samme nedgang i udgifterne som forventet på landsplan.

Det samlede merforbrug dækker hovedsageligt over følgende områder med mindre- og merforbrug:

• Fald i udgifter til udlændinge
• Stigning i dagpenge til forsikrede ledige 
• Stigning i udgifter til Sygedagpenge og jobafklaring
• Fald i udgifter til resurseforløb 
• Stigning i udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger 
• Ungeenheden forventer stigning i udgifter til beskæftigelse og fald i udgifter til skole  

Klima- og Miljøudvalget 

 Der forventes et mindreforbrug på 9,1 mio.kr. inkl. brugerfinansieret område, som skyldes at en række projekter ikke kan igangsættes fuldt ud i 2022 eller som udskudt. Overskud på det brugerfinansierede område hensættes til indkøb af nye affaldsbeholdere i 2024. 

Socialudvalget
Der forventes et samlet merforbrug på 109,3 mio. kr. på driften.

Mer- og mindreforbruget på driften fordeler sig således:
• Handicap, Psykiatri og Misbrug forventer et merforbrug på 47,2 mio. kr., som følge af stigende udgifter til Botilbudsområdet under Handicap og Psykiatri Myndighed, samt Specialcenter Slagelse som forventer et merforbrug på 16,1 mio.kr.
• Børn og familie forventer et merforbrug på 85,1 mio. kr., som hovedsageligt skyldes et
samlet merforbrug på 83,1 mio. kr. på områderne forebyggende foranstaltninger og anbringelser
• Førtidspensioner og boligstøtte forventer et mindreforbrug på 23 mio. kr.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Der forventes et samlet minderforbrug på 4,1  mio.kr.  Der er generelt mindreforbrug på alle området undtagen fritidsområdet hvor der er budgetudfordringer på drift af svømmehallerne som forventer et merforbrug på omkring 1,9 mio.kr.  

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Der forventes et samlet mindreforbrug på 5,0 mio. kr., - der forventes mindreforbrug på blandt andet Busdrift, entreprenørservice Skadedyrsbekæmpelse og Landdistriktsudvikling. 

Seniorudvalget
Der forventes et samlet merforbrug på 17,7 mio. kr., som primært vedr. følgende områder:

• Fald i udgifterne til elever 
• Fald i udgifterne til centralt placerede opgaver og projekter 
• Stigning i udgifterne til plejecentre 
• Stigning i udgifter til hjemmeplejen og sygeplejen

Børne- og Ungeudvalget
Der forventes et samlet merforbrug på 19,5 mio. kr. om primært vedr. følgende områder:

• Specialundervisning forventer et merforbrug på 28,5 mio.kr.
• Virksomheder under skoleområdet forventer et samlet mindreforbrug på 7,3 mio.kr.
• Dagtilbud forventet merforbrug på 8,3 mio.kr. som kan henføres til vippeordning
(budgetkompensation ifm. BO4) som følge af flere børn (0-2 årige)
• Der er mindreforbrug på alm. skoler myndighed, samt virksomheder under Dagplejen

Sundhedsudvalget
Der forventes et samlet mindreforbrug på 8,7 mio. kr., som hovedsageligt skyldes forventede
mindreforbrug på områderne Sundhed og Forebyggelse og tandplejen.

Anlæg

Byrådet har d. 31. oktober 2022 godkendt administrationens forslag til prioritering af igangværende anlægsprojekter, budgettilpasning og redisponering af afsatte anlægsbudgetter. 

Den korrigerede budgetramme på 300 mio.kr. er godkendt nedjusteret med 87,3 mio.kr. til  212,7 mio.kr. svarende til forventet forbrug i 2022. Byrådets beslutning og administrationens forventninger forbrug på anlæg i 2022 er indarbejdet i denne budgetopfølgning. 

Serviceramme 

Servicerammen er i det vedtagne budget fastsat til 3.831,5 mio.kr., hertil kan lægges
midtvejsreguleringen for 2022. KL har beregnet den korrigerede serviceramme til 3.877,6 mio. kr.

Fagudvalgene forventer et forbrug på serviceudgifter på 4.065,4 mio.kr., svarende til en forventet
overskridelse af den korrigerede serviceramme på 187,8 mio.kr., hvilket er et fald på 28,6 mio.kr.
i forhold til sidste budgetopfølgning.
Stigningen i serviceudgifterne og overskridelsen af servicerammen i 2022 skal ses i sammenhæng
med det stigende udgiftspres i den sidste del af 2021 som er fortsat i 2022, samt en stigende inflation som regeringen ikke har kompenseret fuldt ud i forbindelse med midtvejsreguleringen (bilag 2.).   

Forbrugsprocenter - serviceudgifter 

I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. oktober 2022
2,3 % over sidste års niveau. Ses forbrugsprocenterne ifht. korrigeret budget ligger
forbrugsprocenten 2,8 % over sidste års niveau. 

Forbrugsprocenterne har været stigende ifht. udviklingen i 2021 frem til og med august 2022 hvor afvigelsen er faldende fra 3,5 % til 2,3 %. Forudsættes det at afvigelsen ifht. 2021 ligger fast på 2,3 % resten af året vil 2022 ende med en forbrugsprocent på 105,2 % svarende til et forbrug på servicerammen på 4.043,4 mio.kr 

Sammenlignes forventet forbrugsprocent og et estimeret forbrug på 4.031,9 med forventet forbrug på serviceudgifter på 4.065,4 mio.kr er der en forskel på 33,5 mio.kr. 

Forbrugsprocenter ifht . vedtaget budget

Fo*Forbrugsprocent i oktober 2022 er nedjusteret med 0,3 % da der mangler ompostering af driftsudgifter på 11,4 mio.kr. til anlæg for perioden juli til september2022 (afvigelse ifht. LIM)

enter ifht. korrigeret budget

Likviditet  

Likviditet 

Budgetopfølgningen estimerer en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 205 mio.kr.

Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 396 mio.kr. ved starten af
2022 og som pr. ultimo oktober 2022 er faldet til 240 mio.kr. Der forventes et yderligere et fald på omkring 35 mio. kr. de sidste måneder af 2022.

Årsagen til faldet i den gennemsnitlige kassebeholdning skyldes underskud og kassetræk i 2021, og et tilsvarende forventet stort underskud og kassetræk i 2022.

Langfristet gæld  

Den langfristede gæld forventes, inkl. forventet optagelse af lån på 92,4 mio.kr. at falde fra 1,478
mia.kr. til 1,455 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Bevillinger 

I forbindelse med budgetopfølgningen er der søgt om følgende bevillinger (bilag 1. afsnit 5.):

1. Økonomiudvalget (Drift, indtægter og finansiering)
   1. Beredskabet – merudgifter ifb. med Falck kontrakt, 0,3 mio.kr.
   2. Kommunale Ejendomme - merforbrug på administration, 2,2 mio.kr.
   3. Tilskud til fremrykning af varmeplanlægning, -1,7 mio.kr.
   4. Merindtægt og mindreudgift på skatter, -0,7 mio.kr.
   5. Ejendomsskatter – flere tilbagebetalinger og -reguleringer end forventet, 1,3 mio.kr.
   6. Flere renteindtægter netto -5,3 mio.kr. ifb. med udlodning på værdipapirer, samt kurstab ved salg af værdipapirer 25 mio.kr. netto, 19,7 mio.kr.
   7. Finansforskydninger indefrosne feriepenge 7,9 mio.kr.
   8. Budget på afdrag har været budgetlagt for højt, -5,3 mio.kr.
   9. Lov & cirkulæreprogram - budgettilpasninger for 2022, -1,5 mio.kr.
   10. Merforbrug på IT- investeringer opstået pga. manglende overførelse af mindreforbrug fra 2020 til 2021, 3,5 mio.kr.
   11. Budgettilpasning Anlægsprojekt Vejsgård alle 2-40 – boligdel er ikke budgetlagt afsat Rådighedsbeløb 2,0 mio.kr. som kan lånefinansieres -2,0 mio.kr.
   12. Effekt af regnskabsværn ifb. med fratrædelser -5,0 mio.kr.
2. Erhvervs-, Beskæftigelsesudvalget og Uddannelsesudvalget
   1. Ved midtvejsreguleringen er budgettet nedjusteret for meget i forhold til det faktiske forventede forbrug, 34,8 mio.kr.
3. Socialudvalget
   1. Merforbrug Myndighed - Handicap og Psykiatri, 26,7 mio.kr.
   2. Merforbrug Myndighed - Misbrug 3,7 mio.kr.
   3. Merforbrug Virksomhed – Rusmiddelcenter, 0,8 mio.kr. ’
   4. Merforbrug Myndighed - Børn og Familie, 83,1 mio.kr.
   5. Mindreforbrug på førtidspensioner, -25,7 mio.kr.
   6. Merforbrug på Kvindekrisecentre, 1,7 mio.kr.
4. Seniorudvalget
   1. Merforbrug på plejecentre og hjemme- og -sygeplejen, 15,7 mio.kr.
   2. Anlægsprojekt Træningsfaciliteter flyttes til Sundhedsudvalget, (+/- 25 mio.kr.)
   3. Merforbrug på huslejetab, 2,0 mio.kr.
5. Børne- og Ungeudvalget
   1. Vippeordning dagpleje, 8,3 mio.kr.
   2. Vippeordning skole, 0,6 mio.kr
   3. Vippeordning SFO og klub, -0,6 mio.kr.
   4. Vippeordning statslige og private skoler, 2,1 mio.kr.
   5. Merforbrug Specialundervisning, 28,5 mio.kr.

De forskellige fagudvalg har følgende særlige kommentarer til behandling af budgetopfølgning 4.

Beslutning: Børne og ungeudvalget

At 1: Godkendt

A bemærker, at det i lyset af de store besparelser i 2023 ikke forekommer hensigtsmæssigt også at stille krav om yderligere besparelser via handleplaner. A bemærker desuden, at genåbningen af budget 2022 ikke tog tråden op på de i sidste byrådsperiode definerede udfordringer.

Thomas Clausen (Ø) stemmer imod

At 2: Punktet oversendes til Økonomiudvalgets behandling uden anbefaling

A og Ø stemmer for indstillingen

Beslutning: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget  

At 1 til 2: Godkendt.

(A) bemærker, at det i lyset af de store besparelser i 2023 ikke forekommer hensigtsmæssigt også at stille krav om yderligere omfattende besparelser via handleplaner. (A) bemærker desuden, at genåbningen af budget 2022 ikke tog tråden op på de i sidste byrådsperiode definerede udfordringer, og at budgetoverskridelserne derfor ikke burde komme bag på det nye flertal. 

At 3 til 4: Oversendes til Byrådets behandling uden anbefaling.

At 5: Taget til orientering.

Beslutning: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget  

At 1: Godkendt.

Britta Huntley (A) stemte imod med henvisning til genåbning af budget 2022 med kommentar om, at handleplanen omkring svømmehallerne burde være iværksat start 2022.

At 2: Godkendt.

Beslutning: Seniorudvalget 

At 1: Godkendt.

(A) stemte imod, da de er imod genåbningen af budget 2022 og handleplanerne skulle have været igangsat fra starten af 2022.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Beslutning: Socialudvalget

Indstillingen begæres til delt afstemning.  

At 1: Indstillingen er godkendt. Sofie Janning (A) og Jørgen Andersen (A) stemmer i mod.  A stemmer imod, da de er imod budget 2022, og handleplanerne skulle have været igangsat fra starten af 2022.

At 2 til At 8: Indstillingen er godkendt. Helle Dalsgaard (F) og Sten Knuth (V) stemmer imod. F og V ønsker, at Økonomiudvalget tager samlet stilling til tillægsbevillingerne på tværs af alle udvalg.

Beslutning: Sundhedsudvalget.  

At 1: Godkendt med bemærkning om, at mindreforbruget på tandplejen på 4,4 mio. kr. i 2022 overføres til drift/anlæg i 2023 til tandplejens område.

Udvalget ønsker at bemærke, at udvalget er opmærksom på de manglende ubesatte stillinger og det store mindreforbrug i tandplejen, som har betydning for serviceniveauet.

Udvalget ønsker, at behandle en sag i januar 2023 om serviceniveauet i tandplejen, herunder oplæg til muligheder for at anvende det akkumulerede mindreforbrug.

At 2: Taget til orientering.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af
det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om,
at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

Handlemuligheder

Status på tiltag for at nedbringe det forventede merforbrug

I forbindelse med Budgetopfølgning 3. blev besluttet iværksat 5 forskellige foranstaltninger med henblik på at bremse forbruget resten af 2022, samt justere overførelsesreglerne fra 2023. 

ad 1+2 Aktivitetsstop og genbesættelse af stillinger

På driften har der været et fald i forventede udgifter på 26,5 mio.kr.  og på anlæg et fald i forbruget på 49,3 mio.kr.    

ad. 3. Træk i forbindelse med ledige stillinger 

Centre og virksomheder har fået reduceres deres budgetter ved ledige stillinger. På nuværende tidspunkt forventes en budgetreduktion på lønbudgetterne på godt -5 mio.kr. Beløbet indstilles i tilført kassen (pkt. 1.k)

Ad.4  Midtvejsregulering

Indtægter blev godkendt lagt i kassen ved budgetopfølgning 3. Der er til budgetopfølgning 4. foretaget en vurdering af behov for budgettilpasning af lov og cirkulæreprogrammet for 2022. Der indstilles en yderligere budgetjustering på -1,5 mio.kr. (pkt. 1.h)

ad 5. Justering af overførelsesregler fra 2023

Administrationen har udarbejdet forslag til justering af overførelsesreglerne fra og med 2023 som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet på møderne i november 2022 

Handleplaner 

Der er til denne budgetopfølgning udarbejdet handleplaner for 216,5 mio.kr.  Det skal bemærkes, at handleplanerne i vid udstrækning indeholder ansøgning om tillægsbevillinger dels for at få overensstemmelse imellem forventet forbrug og budget, og dels for at nedbringe omfanget af overførelser til 2023, hvor organisationen skal implementer en række besparelser fra budgetforliget 2023-2026.

Handleplaner på Specialundervisning, Plejecentre og Hjemme- og sygeplejen er på nuværende tidspunkt ikke beskrevet med konkrete initiativer som vil kunne imødegå et evt. merforbrug i 2023. 

Økonomiudvalget og Byrådet kan desuden vælge imellem følgende muligheder:

A: Nedenstående ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer godkendes.

B: Ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer drøftes med henblik på, hvorvidt
budgetomplaceringer skal imødekommes, eller finansieringen af tillægsbevilling kan ske indenfor egen budgetramme.

C: Der allerede på nuværende tidspunkt iværksættes yderligere tiltag for at sikre at budgetudfordrede områder med handleplaner i 2022 finansieret med tillægsbevillinger også kommer i mål med implementering af besparelsesforslag i 2023   

Vurdering

Der ses et fald i både forventede anlægsudgifter, samt  driftsudgifter og forbrugsprocenter som indikere en opbremsning i forbruget og en tilbageholdenhed i udgifterne. Den positive udviklingen skal også i sammenhæng med den stigende inflation og manglende kompensation (bilag 2)

Flere af de udarbejdede handleplaner til denne budgetopfølgning imødegår ikke de budgetudfordringer som områderne har og derfor kan der være udfordringer med at tilpasse driften i 2023 til de nye nedjusterede budgetrammer og opnå fuld effekt på de indlagte besparelser.

Omkring overskridelse af servicerammen på 187,8 mio.kr. vil der være en risiko for sanktion.  Mange kommuner har problemer med overholdelse af servicerammen på grund af stigende priser og udgiftspres. Det er vanskeligt at vurdere om en kommende regering med udgangspunkt i den svære økonomiske situation vil benytte muligheden for at iværksætte en sanktion over for kommunerne. Det skal også bemærkes, at kommunerne indtil videre har undgået en sanktion.     

Det er derfor fortsat administrationens vurdering, at økonomien fortsat er under stort pres. Dette skal ses i sammenhæng med en udviklingen i kommunens likviditet og en estimeret kassebeholdning på 102,5 mio.kr. pr.  ultimo oktober 2023 som forudsætter budgetoverholdelse i 2023,  samt omfanget af besparelser til 2023, og handleplaner som ikke på alle områder er konkretiseret.  

Det bør derfor allerede nu  overvejes om der skal igangsættes yderligere tiltag for sikre, at en række områder får implementeret indlagte besparelser til budget 2023 med fuld effekt. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til denne budgetopfølgning søgt følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer for i alt 202,5 mio.kr., som jf. gældende budgetregler kræver Økonomiudvalgets eller Byrådets godkendelse.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende nye regler for overførsel af driftsudgifter mellem årene. Reglerne skal gælde ved overførsel af driftsudgifter fra og med Budget 2023 til Budget 2024.  

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender nye overførselsregler for driftsudgifter fra og med Budget 2023 til Budget 2024

2. at Byrådet godkender at Kasse- og Regnskabsregulativet opdateres med de nye overførselsregler for driftsudgifter

Sagens indhold

Administrationen foreslår, at overførselsreglerne for drift mellem årene ændres.

Formålet med de nye overførselsregler for drift er at:

• minimere overførsler til efterfølgende år, da store overførsler udfordrer økonomistyringen og øger risikoen for overskridelse af servicerammen
• understøtte tydelige budgetforudsætninger for næste budgetår
• mindske trækket på likviditeten

De nuværende regler for overførsel af driftsudgifter mellem årene er beskrevet i kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ. Budgetramme A er driftsudgifter med overførselsadgang og indeholder serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og udgifter til ældreboliger.

De nuværende regler er: 

• mindre- eller merforbrug overføres fuldt ud. Overførslerne sker med udgangspunkt i de organisatorisk fastlagte budgetenheder, eksempelvis myndighed børn og familie, klubber, entreprenørservice og bibliotekerne. 
• handleplaner udarbejdes ved merforbrug over 1,0 mio. kr. eller mere end 5% af korrigeret budget og skal forelægges politisk

Administrationen foreslår en ny model for overførselsregler:

• det vil højst være muligt at overføre 1% af korrigeret budget, så den automatiske bevillingsadgang mindskes (eksempelvis er 1% af 10 mio. kr. = 100.000 kr.). Overførslerne sker fortsat med udgangspunkt i de organisatorisk fastlagte budgetenheder
• hvis der er givet positive tillægsbevillinger til budgetenheden som følge af forventet merforbrug, så modregnes denne tillægsbevilling, inden der gives mulighed for overførsel
• hvis der skal overføres mere end 1% af korrigeret budget, så kræver dette en indstilling til fra administrationen til Økonomiudvalg og Byråd, og som er kvalificeret af direktion og centerchefer i forbindelse med budgetopfølgning 4. Begrundelsen kan være større investeringer, eksempelvis IT netværksudstyr, legepladser eller særlige indretning af faciliteter, der ikke kan rummes inden for et budgetår
• merforbrug overføres fortsat fuldt ud
• handleplaner udarbejdes ved alle merforbrug og forelægges budgetansvarlig centerchef. Hvis merforbruget er større end 1,0 mio. kr. eller større end 5% af korrigeret budget, så forelægges disse handleplaner politisk i forbindelse med budgetopfølgningerne
• følgende områder undtages for at lave handleplaner: FGU (Forberedende Grunduddannelse), krisecentre, vintervedligehold, såkaldt "tværgående puljetræk" (forsikrings- og barselspuljen, indefrosne feriepenge mm.), vippeafregningerne på dagtilbuds- og skoleområdet samt fri-, privat- og efterskoler, skadedyrsbekæmpelse, Udbetaling Danmark, administrativt overhead under ØU, støttet boligbyggeri, renovation, da der for disse områder sker en automatisk regulering

Til sammenligning er overførselsreglerne i K4-kommunerne følgende: 

Holbæk:

• Overførslerne sker pr. politikområde. Områderne kan maksimalt overføre 1 pct. af deres korrigerede budget (positivt, såvel som negativt).

• Reglerne for overførsel af driftsbevillinger betyder overførsler på omkring 40 mio. kr. årligt.

• Herudover afsættes en ramme på 15 mio. kr. til overførsel af helt eller delvist eksternt finansierede midler, IT udgifter samt særligt politisk besluttede projekter

Næstved:

• For virksomheder og centre gælder, at der må overføres +/-2% af virksomhedens eller centrets bruttobudget. 

• Der er dog ingen automatik i overførsel af overskud. Det er Byrådet, som afgør, hvem der kan få overført overskud. Direktionen giver byrådet en konkret anbefaling af, hvad der bør overføres. I tilfælde af, at der bevilges overført et overskud, skal udvalget som hovedregel afsætte beløbet som bufferpulje. Er der minimale budgetusikkerheder på udvalgets område, kan dette beløb herefter disponeres.

Køge:

• Overførselsadgangen er 2%. Overførselsadgangen er ikke formelt bindende, men har karakter af en hensigtserklæring fra Byrådet til de budgetansvarlige.

• Særligt vedr. serviceudgifterne: Overførsler på service kan højst udgøre 40 mio. kr. og må ikke svinge mere end 20 mio. kr. opad fra det ene år til det næste.

Sammenligningen viser, at de andre K4-kommuner har et væsentligt strammere regelsæt end Slagelse Kommune.

Retligt grundlag

Kommune styrelseslovens §40 stk. 2: Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte den forslåede model eller bede administrationen om at udarbejde andre modeller.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der er behov for at stramme overførselsreglerne for at minimere overførsler til efterfølgende år, understøtte tydelige budgetforudsætninger for næste budgetår og beskytte likviditeten.

De nye overførselsregler skaber ikke i sig selv en nødvendig balance mellem budgetter og forbrug, men bidrager til tydelige budgetforudsætninger i budgetåret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende takster som opkræves kommunens borgere, samt andre kommuner. 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster jf. bilag 1 og 2. 

Sagens indhold

Byrådet godkendte i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2023-2026 en række takster for kommunale ydelser. Da flere takster først kan færdigberegnes efter vedtagelsen af budgettet for 2023 - 2026 forelægges disse nu til godkendelse.

Der forelægges i denne sag takster på følgende områder:  

• Socialudvalget   
• Kultur-, Fritids-  og Turismeudvalget 
• Børne- og Ungeudvalget 

Takster jf. Bilag 1 og 2 er beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper, og er dermed en tilpasning i forhold til det vedtagne budget for 2023.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov § 41 a, samt gældende love og regler for  beregning af takster f.eks. dagtilbudsloven m.fl.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger 

Vurdering

De fremsendte takster anbefales godkendt

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser 

Taksterne er beregnet i overensstemmelse med det godkendte budget 2023-2026.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Der forelægges takster for Seniorudvalget på mødet i december 2022.

Takster som ikke blev godkendt i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2023-2026 behandles og forelægges i separate sager.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende udkast til ny styrelsesvedtægt med fordeling af rammebesparelsen på 300.000 kr. på vederlag til politikere jf. budgetaftalen 2023-2026 vedtaget 10. oktober.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender ny styrelsesvedtægt med fordelingen af rammebesparelsen som angivet i sagsfremstillingen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 10. oktober 2022 budgettet for 2023-2026. I budgettet indgik en rammebesparelse på 300.000 kr. på vederlag til politikere, og den ramme besparelse skal fordeles på de vederlag der ikke er faste.

De faste vederlag er vederlaget til borgmesteren, byrådsvederlaget og børnetillægget. De vederlag der kan justeres er således udvalgsvederlaget, formands- og næstformandsvederlaget, vederlag til viceborgmester samt formandsvederlag til Folkeoplysningsudvalget og Det Særlige Børn- og Ungeudvalg.

En rammereduktion på 300.000 kr. svarer til en reduktion på ca. 8% på alle de vederlag, der kan justeres: 

Med ovenstående reduktioner bliver den samlede udgift til vederlag til politikere inkl. de faste vederlag på i alt 7.427.929 kr. I den nuværende aftale er udgiften samlet set på 7.733.592 kr.

Ændringerne i vederlag vil ske med udbetalingen i februar 2023 inkl. en justering i forhold til de udbetalte vederlag i januar 2023.

Retligt grundlag

Budgetaftalen 2023-2026 vedtaget 10. oktober 2022

Handlemuligheder

Byrådet kan:

A. Beslutte ny styrelsesvedtægt med de ændrede procentsatser jf. fordelingen af rammebesparelsen som anvist i sagsfremstillingen 

B. Beslutte en anden fordeling af rammebesparelsen og dermed en anden justering i styrelsesvedtægten.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en reduktion på ca. 8 % på alle justerbare vederlag er den mest hensigtsmæssige tilgang idet besparelsen rammer bredt og ikke snævert på enkelte politikere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Da ændringer i politikervederlag er en ændring af styrelsesvedtægten, vil sagen skulle behandles på 2 byrådsmøder. Derfor vil sagen også behandles på byrådsmødet den 19. december 2022.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse for 14,5 mio. kr. i forbindelse med udskiftning af 2 varmecentraler, varmevekslere,  el- og brugsvandsinstallationer, ventilation og køkkener i FOB afd.44 og deraf følgende huslejestigning på 9,27 %.   

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse med 14,5 mio. kr. og en afledt huslejestigning på 9,23 %. 

Sagens indhold

FOB søger på vegne af afdeling 44, beliggende Snedkervej 1-14, Malervej 1-15, Tømrervej 1-17 og 2-4, Blikkenslagervej 1-35 og 2-50 i Slagelse om at optage lån for 14.481.701,64 kr. (provenu) med en afledt huslejestigning på 9,27 %. Renoveringen omfatter hele afdelingen.

Afdelingen består af 211 almene familieboliger, fordelt på etageboliger og rækkehuse. Boligerne er opført i perioden fra 1981 til 1983.

Beskrivelse af projekt

Tekniske anlæg:

De 2 varmecentraler på Snedkervej 1-14 er fra ejendommens oprindelse og den tekniske levealder er opbrugt og begyndende svigt og løbende udskiftninger har været nødvendig. Løbende renoveringer er fordyrende for afdelingens driftsøkonomi. En større renovering vil tillige medfører en energi optimering - der vil påvirke afdelingens økonomi positivt. Der benyttes fjernvarme til opvarmning.

Rækkehusene benytter individuelle varmevekslere, fra ejendommens oprindelse og hvor den tekniske levealder er overskredet. For perioden 2006 til 2021 er udskiftet 46 vekslere løbende, hvilket ofte har været forbundet med vandskade. En øget fokus fra boligselskabets forsikringsselskab på vandskader, samt energiforbruget gør, at de resterende vil blive udskiftet, samtidig med udskiftning af brugsvandsinstallationerne.

Brugsvandsinstallationerne vil blive udskiftet frem til og i køkkenet, og samtlige stigestrenge op mellem etagerne for etageboliger. For at efterleve kravet om individuelle vandmålere etableres disse i forbindelse med renoveringen. Udskiftning af brugsvandsinstallationer sker hovedsageligt på grund af den tekniske levealder og løbende brud med vandskader til følge.

Ventilationen vil for etageboligerne blive renset og indreguleret. Ventilationen er udskiftet inden for 5 år og restlevetiden og rentabiliteten er fortsat god. For rækkehusene vil motor i ventilationsaggregaterne blive udskiftet til tidssvarende og mere økonomiske motorer. Ventilationen er friskluftventilation. En teknisk gennemgang af rådgiver har konstateret at mange anlæg var ude af drift, i meget dårlig stand eller af en alder, hvor levetiden og rentabiliteten i en udskiftning vil være god for afdelingens økonomi.

El-installationerne lever ikke op til nutidige krav for el-installationer, og vil derfor blive opdateret med ny gruppetavle i boligerne.

Køkkenerne:

I de 211 lejemål er der udskiftet 108 køkkener på individuelle råderetssager i perioden 2010-2019. De resterende 103 køkkener er fra ejendommens oprindelse. Den tekniske levealder er 25-35 år og dermed overskredet. Da reservedele m.v. er udgået, så er en løbende renovering ikke en mulighed. Af de 108 udskiftede køkkener vurderes det, at ca. 50 % bør udskiftes tillige med de øvrige køkkener og for de resterende 50 % vil en delvis renovering være en nødvendighed på grund af udskiftningen af de tekniske installationer.

Den samlede udgift til projektet udgør 26.896.200,64 kr.

Finansiering

Den årlige ydelse på lånet udgør 830.000 kr., hertil kommer ydelse fra råderetten med 511.733 kr., eller i alt 1.341.733 kr. Ydelsen på råderetten (individuelle køkkener) overgår fra den enkelte lejer til en forpligtigelse for afdelingen. Ydelsen på 1,3 mio. kr. dækkes via en huslejestigning på 9,27 %.  

Realkreditlånet kræver ikke kommunal garanti.

Husleje

Afdelingen består af 211 lejemål fordelt på 2, 3 og 4 rums boliger med en størrelse på 70,62 m2 til 99,75 m2. Huslejestigningen på 9,27 % vil betyde, at en 2 rums-bolig på 70,62 m2 vil stige fra 5.221 kr. pr. md. til 5.705,19 kr. pr. md. svarende til 80 kr. pr. m2 pr. år.

Udlejningssituation

Der er venteliste til boligerne på op til 1 år eller længere og der er ingen udlejningsproblemer for afdelingen.

Beboerdemokrati

Projektforslag og anlægssummen med tilhørende huslejestigning er godkendt den 16/9 2022 af et byggeudvalg, som er udpeget af afdelingen.

Projektforslag og anlægssummen med tilhørende huslejestigning er godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 24/10 2022. På mødet var 80 beboere fremmødt - der repræsenterede 69 lejemål. Der blev afgivet 138 stemmer - hvor 118 stemte for, 14 stemte imod og 6 blanke.

Tidshorisont

Projektet starter op i 2022 med forslagsfase, forprojektfase og hovedprojektfase. I foråret 2023 forventes opstartsfase og projektaflevering i 2024.

Ansøgning og projektforslag vedhæftes sagen.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i afdelingerne skal godkendes af kommunens jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigninger over 5 % skal jf. Almenlejelovens § 10 stk. 3 godkendes af kommunen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan give tilsagn til lånoptagelse og huslejestigning i afdeling 44 i FOB eller ej.

Et afslag vil betyde, at projektet udskydes og ikke kan gennemføres indenfor nær fremtid.

Vurdering

Den tekniske levealder for varmecentraler, varmevekslere og køkkener er overskredet. Kravet til individuelle vandmålere skal efterleves, ligesom el-installationerne skal efterleve lovgivningens krav.  Det giver tillige god mening af vandinstallationer m.v. udskiftes når køkkenerne alligevel skal udskiftes til noget mere tidssvarende. Udskiftning af varmevekslere og vandinstallationer vil derudover minimere risikoen for vandskader, der i sidste ende kan blive meget dyr for afdelingen. Huslejestigningen er en forudsætning for projektets gennemførsel. 

Lånoptagelse og huslejestigning anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede huslejestigning for afdelingen udgør 1.337.840 kr. De lejere, der er berettiget til boligsikring eller boligydelse vil formentlig kunne få en del af huslejestigningen dækket ved øget boligstøtte. Beregning for boligstøtte er betinget af flere parametre blandt andet lejlighedens størrelse, husstandens sammensætning og antal, indkomst og formueforhold.

Er der ingen hjemmeboende børn uden 18 år eller pensionister i husstanden kan der maksimalt udbetales 15 % af huslejen i boligsikring. For husstande med 1-3 børn udgør den maksimale boligsikring 3.654 kr.

Da vi ikke har kendskab til, om lejerne er berettiget til boligstøtte eller ej kan den præcise beregning for kommunens medfinansiering ikke gøres op. Staten finansiere 50 % af udbetalt boligsikring og 75 % af udbetalt boligydelse (pensionister).

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse på 11,025 mio. kr. og huslejestigning med 5,1 % i afd. 5 i Slagelse Boligselskab i forbindelse med konvertering fra gas til varmepumper.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende 100 % kommunal garantistillelse for lån på 11.025.000 kr. 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse for 11.025.000 kr. i afd. 5 i Slagelse Boligselskab og afledt huslejestigning på 5,10 %.

2. at Byrådet godkender 100 % kommunal garantistillelse for lån på 11.025.000 kr. optaget i forbindelse med konvertering fra gas til varmepumpe.

Sagens indhold

Slagelse Boligselskab afd. 5 beliggende Byvangen 1-115, Bjergtoften 1-12, Stationsvej 4 A- 4 F, Rostedvej 27 A-F, Sørby Hovedgade 35 A-E og Snakagervej 2-42 i henholdsvis Slots Bjergby, Dalmose, Rosted og Sørbymagle søger om lånoptagelse på 11 mio. kr. med tilhørende kommunal garanti, samt godkendelse af huslejestigning på 5,1 %. Huslejestigningen er beregnet af huslejeniveauet pr. 1. januar 2023.

Slagelse Boligselskabs organisationsbestyrelse har vedtaget en strategi om, at alle gasfyrede afdelinger skal udskiftes til varmepumper. Boligselskabet anser projektet for akut grundet de stigende gaspriser og usikkerhed vedrørende fremtidige forsyninger af gas og har udarbejdet en handleplan for konvertering fra gas til varmepumper. Der er ved Energistyrelsen søgt om tilskud til opsætning af varmepumper i almene boliger og afdelingen har fået et tilskud på 517.000 kr. Derudover er der indledt et samarbejde med OK-nærvarme, der har specialiseret sig i at opstille både større og mindre varmepumpeanlæg for både private, erhverv og offentlige institutioner. OK står for hele processen med projektering, montering og 1. års drift. Sørby VVS er fast samarbejdspartner og står for monteringer for OK i hele landet. Derudover har OK leverandøraftaler med varmepumpefabrikanter, der sikre leverancer indenfor en fornuftlig tidshorisont.

Boligselskabet har undersøgt muligheden for fjernvarme ved SK Forsyning og der er ingen planer om fjernvarme for området på nuværende tidspunkt.

Afdelingen består af 195 lejemål fordelt med 177 familieboliger, 15 ungdomsboliger og 3 ældreboliger. Familieboligerne består af 2-4 rums-boliger med undtagelse af en enkelt et-rums. Ungdomsboligerne består af 12 1-rums og 3 2-rums og ældreboligerne består af 3 2-rums boliger. 

Økonomi

Den samlede økonomi for projektet incl. tilskud fra Energistyrelsen:

Håndværkerudgifter 10.530.000 kr.

Administrationsomkostninger      495.000 kr.

I alt 11.025.000 kr.

Den årlige ydelse på lånet udgør 772.000 kr., hvoraf lejerne i afdelingen skal afholde 417.000 kr.  Den resterende finansiering kommer fra afdelingens henlæggelser med 155.000 kr. og Boligselskabets dispositionsfond med 200.000 kr.

Afledt huslejestigning

Den gennemsnitlige huslejestigning udgør 5,1 % og betyder, at et lejemål på 24,3 m2 stiger med 101 kr. pr. måned til 1.987 kr., og et lejemål på 94 m2 stiger med 315 kr. pr. måned til 6.173 kr.

Huslejeniveauet for afdelingen pr. 1. januar 2023 ligger på mellem 1.886 kr. til 8.646 kr. pr. måned før lånoptagelse stigende til henholdsvis 1.987 kr. og 9.110 kr.  

Installering af varmepumper vil betyde en gennemsnitlig varmebesparelse for den enkelte lejer på  mellem 400-600 kr. pr. måned.

Beboerdemokrati

Projektet blev godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 6. september 2022. Antal fremmødte var 46, der repræsenterede 34 lejemål. Hver husstand havde to stemmer og 57 stemte for og 11 imod. Derudover blev det besluttet, at nedsætte et byggeudvalg, der tiltræder når Slagelse kommune har godkendt projektet.

Udlejningssituation

Der er venteliste på minimum 2,5 års varighed og ingen problemer med udlejning.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigninger over 5 % skal godkendes af kommunen jf. Almenlejelovens § 10 stk. 3.

Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. Almenboliglovens § 98.

Handlemuligheder

Det er muligt ikke at godkende lånoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen af optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende lånoptagelse uden kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog, at være en betingelse for projektets gennemførsel.

Huslejestigningen er en forudsætning for projektets gennemførsel, da ydelsen på lånet skal afholdes af lejerne.

Vurdering

Stab for Økonomi og Digitalisering anbefaler, at det ansøgte imødekommes. Både af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed for afdelingen og regeringens klimaaftale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lånoptagelsen forudsætter kommunal garanti. Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse (belaster ikke den kommunale låneramme).

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune, såfremt lånet misligholdes. Men så længe det er muligt, at leje boligerne ud, så vil det ikke være videre sandsynligt. Risikoen vurderes til at være meget lille.

Den samlede huslejestigning for afdelingen udgør 417.000 kr. pr. år. De lejere, der er berettiget til boligsikring eller boligydelse vil formentlig kunne få en del af huslejestigningen dækket via øget boligstøtte. Beregning på boligstøtte er betinget af flere parametre blandt andet lejlighedens størrelse, husstandens antal og sammensætning, indkomst og formueforhold.

Er der ingen hjemmeboende børn under 18 år eller pensionister i husstanden kan der maksimalt udbetales 15 % af huslejen i boligsikring og maksimalt 1.039 kr. pr. md.. For husstande med 1-3 børn udgør den maksimale boligsikring 3.654 kr. pr. md.

Den maksimale boligydelse udgør 4.280 kr. pr. md., og der er ikke noget maksimum for, hvad man kan få i boligydelse, såfremt borgeren er visiteret af kommunen til en pleje- eller ældrebolig.

Staten dækker 75 % af udgiften til boligydelse (pensionister) og 50 % af udgiften til boligsikring. Den kommunale medfinansiering vil maksimalt kunne udgør 208.500 kr. pr. år, men kræver en situation, hvor alle lejere kan modtage boligsikring og ingen rammer maksimum og det er ikke videre sandsynligt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om anlægsprojektet vedrørende træningsfaciliteterne ved Blomstergården skal tilføres yderligere kr. 700.000 kr. til etablering af forbindelsesgang mellem Blomstergården og træningsfaciliteterne.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.   at Byrådet godkender, at der gives anlægsbevilling til færdiggørelse af træningsfaciliteter på Blomstergården i form af forbindelsesgang på 700.000 kr. 

2.   at Byrådet godkender, at anlægsbevilling på 700.000 kr. finansieres ved konvertering af mindre forbrug på drift under Sundhedstilbud i 2022.

Sagens indhold

Træningsfaciliteterne ved Blomstergården er ved at være færdigbygget og klar til ibrugtagning. Det er forventningen, at byggeriet overdrages den 31. oktober 2022.

Anlægsprojektet har flere gange været udfordret i forhold til at overholde anlægsbevillingen, hvorefter der er givet ekstra bevillinger, da projektforløbet har været præget af flere uforudsete forhold.

På nuværende tidspunkt er status, at der samlet set mangler økonomi til at opføre forbindelsesgangen mellem Blomstergårdens boliger og træningsfaciliteterne. Denne forbindelsesgang i form af en overdækning er afgørende for, at beboerne på Blomstergården ubesværet kan komme til træningshallen og dermed få gavn samt glæde af de nye træningsmuligheder. Det drejer sig om et udgiftsbehov på 700.000 kr.

Årsagen til, at der ikke er dækning til forbindelsesgangen i den nuværende anlægsbevilling er, at der er modtaget en række ekstra regninger fra entreprenøren i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. Der er forhandlet et forlig i forhold til disse ekstraregninger. Da byggeriet er tæt på færdiggørelse, har det været vanskeligt at skabe finansiering til at betale dette forlig via besparelser i projektet. Der er fundet besparelser på ca. 300.000 kr. uden at forringe projektets funktionalitet. Tilbage står imidlertid, at der ikke er finansiering til etablering af forbindelsesgangen mellem Blomstergården og træningsfaciliteterne. 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til kommunestyrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Kommunestyrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, der ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden Byrådets bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Godkende, at der gives anlægsbevilling til anlægsprojektet vedrørende træningsfaciliteter på Blomstergården med 700.000 kr. i alt for årene 2022 og 2023 samt, at bevillingen finansieres ved driftsbesparelser på virksomheden Sundhedstilbud i 2022.

2. Beslutte, at der ikke gives yderligere anlægsbevillinger til anlægsprojektet træningsfaciliteter på Blomstergården, hvorefter der ikke etableres forbindelsesgang.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er afgørende for at opnå den oprindeligt vedtagne effekt af træningsfaciliteterne, at der etableres forbindelsesgang mellem træningsfaciliteterne og Blomstergården. Begrundelsen er, at beboerne i de somatiske plejeboliger samt ikke mindst beboerne i de midlertidige boliger på Blomstergården vil have stor gavn og glæde af at kunne benytte træningsfaciliteterne.

Hvis forbindelsesgangen ikke etableres, vil dårligt gående, kørestolsbrugere m.fl. skulle udendørs på ujævnt underlag, hvorved faldrisiko øges. Derudover vil det forudsætte, at beboerne og medarbejderne skal have overtøj på mm., hvilket vil besværliggøre deres anvendelse af træningsfaciliteterne.

Administrationen har gennemgået reserverede anlægsmidler i projektet til brug for træningsmaskiner, inventar mm. med henblik på at finde yderligere besparelser i projektet. Dette ses imidlertid ikke realistisk, idet priserne er steget markant siden budgettet på den del blev godkendt.

Virksomheden Sundhedstilbud forventer mindre forbrug i regnskab 2022 på ca. 1,1 mio. kr., hvorfor der vurderes at være rum til finansiering af anlægsbevilling på 700.000 kr. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Da der forventes mindre forbrug på drift i virksomheden Sundhedstilbud, har det ingen konsekvens for kassen, at der gives en anlægsbevilling til træningsfaciliteterne, som finansieres af drift.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Forslag til kommuneplan 2022 – 2033 med tilhørende miljøvurdering skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Forslag til kommuneplan 2022 – 2033 med tilhørende miljøvurdering vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde på Sportscollege i Slagelse enten den 4. januar eller den 9. januar 2023.

Sagens indhold

Med byrådets endelige vedtagelse af udviklingsstrategien den 31. august 2022 blev det besluttet, at der skal gennemføres en tematisk revision af kommuneplanen med fokus på bæredygtig byudvikling i købstæderne.

Revisionen består hovedsageligt af 3 dele: en boligpolitik, en arkitekturpolitik og nye arealer til boligudvikling.

Boligpolitikken (bilag 1) er byrådets aktive stillingtagen til og vision for boligudbygningen i købstæderne. Den skal ses i sammenhæng med kommunens målsætninger for bosætning.  Boligpolitikken forholder sig til status for boligsammensætning i dag, hvilke målgrupper vi ønsker at tiltrække, hvilke typer af boliger der skal være fokus på at bygge flere af, og så beskriver boligpolitikken en række principper for boligudvikling, herunder krav til variation af boligtyper og boligstørrelser. 

Arkitekturpolitikken (bilag 2) bygger på 5 principper, der lægges til grund for fremtidens indsatser for at benytte arkitektur som løftestang for en effektiv, langtidsholdbar og bæredygtig udvikling af Slagelse Kommune. Denne første udgave gælder for Slagelse by, men det er intentionen, at den skal efterfølges af en udgave for kystbyerne, Korsør og Skælskør. Arkitekturpolitikken i sig selv er kortfattet. Den suppleres derfor af separate bilag med hvert sit fokus. De kaldes arkitekturguider, der skal bruges som et redskab til konstruktive dialoger mellem myndighed, bygherre, rådgivere og borgere. På nuværende tidspunkt fremlægges Arkitekturguide nr. 1 (bilag 3), der handler om bebyggelsesplanlægning. Den peger på en række opmærksomhedspunkter, når man bygger i byen. Her er det især spørgsmålet om bygningshøjder, der optager mange – og derfor har fået et særskilt fokus i den første arkitekturguide. Senere arkitekturguider kan f.eks. handle om ’bæredygtige bebyggelser’ og om ’brug og indretning af byens rum’.

Der er udlagt nye arealer til boligudvikling i Slagelse, Korsør og Skælskør. I Slagelse øst udvides den nye bydel, Kløverbakken, så der kan ske en samlet planlægningen for hele området inden for de større veje, der afgrænser området. I Skælskør øst udvides rammen for Trestensgården, så der er større mulighed for at etablere flere boligklynger ud fra en samlet planlægning. Og i Korsør syd udlægges et nyt areal mod øst, så der er mulighed for at bygge nyt tæt på skov og kyst.

Med arkitekturpolitikkens stillingtagen til bygningshøjder og fortætning i Slagelse by er der også sket en række tilpasninger til eksisterende rammer i Slagelse bymidte. Det vil sige, at Forslag til Kommuneplan 2022 giver mulighed for, at der kan bygges højere, end tilfældet er i dag omkring Slagelse Station, ved Jernbanegade, ved Vestsjællandscentret, ved Rådhuspladsen og Gørtlergården og ved Ingemannsvej. 

Alle forslag til nye og ændrede udlæg kan ses af "Redegørelse for arealudlæg", som fremgår af bilag 4.

Der er sket enkelte redaktionelle ændringer af retningslinjerne, så de er ajourførte, og så er en enkelt retningslinje under "1.2 Boliger" blevet ændret, så den henviser til boligpolitikkens nye principper, herunder krav til variation af boligtyper og boligstørrelser.

I Kommuneplan 2021 blev der vedtaget en rækkefølgeplan for udviklingen af den nye bydel, Kløverbakken i Slagelse øst. Denne rækkefølgeplan fastholdes i Kommuneplan 2022 og udvides med et nyt rammeområde, og udviklingen af hele området inddeles i tre nye etaper henover kommuneplanens 12-årige sigte.  

Alle kommunale planer og programmer skal som udgangspunkt miljøvurderes. Miljøvurdering af Forslag til kommuneplan 2022 – 2033 er vedlagt som bilag 5. Miljøvurderingen er gennemført på et overordnet niveau, idet kommuneplanen er en overordnet plan.

I forhold til kommuneplanens overordnede fokusområder; uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed, konkluderer miljøvurderingen samlet set, at planlægningen vil få en neutral til positiv indvirkning på miljøet. I forhold til nye arealudlæg konkluderer miljøvurderingen samlet set, at planlægningen vil få en neutral indvirkning på miljøet.

Kommuneplanen er en digital kommuneplan, som fra den 26. oktober 2022, og i offentlighedsfasen, kan tilgås via nedenstående link:

www.slagelsekp22.dk. 

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Miljøvurdering af Forslag til kommuneplan 2022-2033 skal, jf. Lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 af lov om miljøvurdering af planer og programmer, offentliggøres i minimum 8 uger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, vælge at vedtage Forslag til kommuneplan 2022 – 2033 med tilhørende miljøvurdering og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

2. Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag.

3. Byrådet har også mulighed for, evt. med afsæt i bemærkninger fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Intentionen med boligpolitikken er at skabe grundlag for, at der kan bygges flere af de boliger, vi vurderer, der er behov for ud fra en aktiv stillingtagen til, hvordan kommunen skal udvikle sig. Det lægger op til, at fremtidens byudvikling ikke alene baserer sig på markedets efterspørgsel i et øjebliksbillede men ud fra en betragtning af, hvad der på den lange bane vurderes at være de rigtige løsninger, blandt andet i forhold til en hensigtsmæssig demografisk udvikling.

Hvis vi ønsker at tiltrække de målgrupper, som der tages afsæt i i kommunens kernefortælling om det gode liv, så skal vi også kunne tilbyde de boliger, de efterspøger. På den måde kan boligpolitikken italesætte ønske om at skabe variation i boligmassen og dermed sikre en balanceret beboersammensætning, som kan være afgørende i forhold til at sikre velfærd for kommunens borgere. 

Med afsæt i den boligmasse der er, og de ønsker, målgrupperne har til boliger i købstæderne, fokuserer boligpolitikken på 5 overordnede fokusområder for boligudvikling; flere parcelhuse/hus med have, flere større rækkehuse, flere større lejligheder, blanding af boligtyper og etablering af nye spændende boformer.

Arkitekturpolitikken vil først og fremmest styrke dialogen om arkitektur mellem forskellige parter, og den vil pege på en række mulige, konkrete indsatser, der skal bidrage til bedre arkitektur i alle skalaer: by, byrum, bebyggelse og bygning. Arkitekturpolitikken har et meget overordnet sigte, mens arkitekturguiden bliver mere konkret. Mest konkret er den, når den opstiller en række principper for, hvor højt man kan forvente at få lov til at bygge – både generelt i Slagelse by og mere specifikt på en række udpegede steder. Værdien af arkitekturpolitikken er først og fremmest, at den kan udgøre en fælles referenceramme i dialogen mellem interessenter, f.eks. bygherre og kommune. Dermed kan man afstemme forventningerne til et byggeri tidligt i processen, der derved kræver færre ressourcer – og forhåbentlig kan ende med en højere arkitektonisk kvalitet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis kommuneplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig kommuneplan efter høringsperiodens udløb.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 16. november 2022:

Bilag 6 – Forslag til KP – udvalget - 311022 er administrationens præsentation ved behandling af sagen på udvalgsmødet den 31. oktober.

Bilag 7 – oversigt over nye og ændrede arealudlæg i købstæderne giver et samlet overblik over ændringer i hver købstad. Bilaget er udarbejdet som følge af drøftelser på udvalgsmødet den 31. oktober. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget godkende vedlagte regulativ.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, at godkende revision af gældende af gældende regulativ for jord som er affald.

 Sagens indhold

I henhold til bekendtgørelsen om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører mv. skal Byrådet fastsætte og opkræve gebyr hos erhverv, der anmelder jordflytning.

Gebyret opkræves hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som erhvervsaffald, i henhold til jordflytningsbekendtgørelsens regler om anmeldelsespligt.

Jorden er ifølge affaldsbekendtgørelsen affald, når man planlægger at skille sig af med den eller er forpligtiget til at skille sig af med den.

Jordflytningsbekendtgørelsens anmeldepligt omfatter:

• Flytning af jord, der er forurenet,
• Flytning af jord fra et kortlagt område eller fra et område der er klassificeret,
• Flytning af jord fra et areal, som anvendes til offentlig vej og
• Flytning af jord bort fra et godkendt modtageranlæg for jord.

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2023 – 2026 10. oktober, at der pr. 1. januar 2023, indføres et fast jordflytningsgebyrer på 140 kr. pr, anvisning og 520 kr. pr. påbegyndt 0.30 time.

For at kunne opkræve gebyret skal nuværende regulativ fra 2012 for jord som er affald revideres: 

Revideringen omfatter udelukkende en henvisning til rette lov, hvor gebyrpligten indføres.

[1] Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyr og –aktører m.v. BEK nr. 938 af 20/06/2022

[2] Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med jordflytning, BEK. nr. 1452 af 07/12/2015

Handlemuligheder

Byrådet kan

1. Godkende udkast til revideret regulativ for jord, som er affald,
2. Komme med justeringer til regulativet.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ca. i gennemsnit 350 jordflytningsanmeldelser pr. år, som er omfattet af gebyrordning.

Ved vedtagelse af regulativet og de angivne takster forventes en indtægt på ca. kr. 300.000.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe endelig beslutning om trafikbestilling til den kollektive trafik for de ændringer der skal ske i forbindelse med køreplanskiftet i juni 2023. Udvalget har med beslutning af sag nr. 2 på mødet den 25. august 2022 ønsket, at den endelige trafikbestilling videresendes til Byrådets godkendelse. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller:

1.     at Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget godkender alle tilpasninger på den kollektive bustrafik der fremgår af Bilag 1 ”Sparekatalog – Slagelse Kommune – August 2022”, dog med følgende undtagelse for reduktioner på buslinjerne 431, 902 og 907, hvor reduktionen på;

• 431 ændres så der opretholdes busdrift i tidsrummet kl. 19 til kl. 20,
• 902 ændres så der opretholdes busdrift i tidsrummet kl. 19 til kl. 20 og
• 907 udtages af sparekataloget.

Hvormed der implementeres reduktioner for en samlet ramme på 11,0 mio. kr. i helårsvirkning.

2.     at Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget fremsender sagen til godkendelse i Byrådet.. 

Sagens indhold

Trafikbestillingssagen der blev behandlet på Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 10. oktober 2022 med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget den 24. oktober 2022 (Bilag 3), blev følgende indstillet til Udvalget.

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstillede følgende:

1.     at Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget godkender alle tilpasninger på den kollektive bustrafik der fremgår af Bilag 1 ”Sparekatalog – Slagelse Kommune – August 2022”.

2.     at Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller, at budgettilpasningen vedrørende bustrafik kan ske over en 3- årig periode fra 2023 til 2025. 

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning blev som følger:

At 1: Godkendt.

Udvalget ønsker at:

• det undersøges om reduktion af rute 907 kan afbødes ved at købe sig ind på rute 470R eller ved tilbud af et flexprodukt.  
• 903 og 431 indtænkes i trafikbestilling for 2024  
• undersøge prisen for fastholdelse af rute 902 og 431 til kl. 20 på hverdage.

Udvalget ønsker udspecificering af underskuddet på de 4.9 mio. kr. i 2021.

(A) kan ikke tiltræde besparelserne som anført i 1. at., da denne beslutning rammer landdistrikterne for hårdt.

(A) kan tiltræde besparelser på kr. 7 mio. jf. eget budgetforslag, idet følgerne af Covid på kr. 4.9 mio. ikke skal belaste borgerne. Eftervirkningerne af Covid fra 2023 kr. 4,9 mio. bør være kassefinansierede.

(O) kunne ikke træffe beslutning på det foreliggende grundlag.

At 2: Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.

Udvalget anmoder Økonomiudvalget om at tage stilling til at budgettilpasning sker over en 4. årig periode.

Administrationens bemærkninger til beslutningerne fra mødet den 10. oktober 2022.

Afbødning af reduktionen på rute 907 i forhold til betjening af Stigsnæs havn

Busbetjeningen ønskes opretholdt med samme betjeningsniveau som i dag mellem Skælskør og Stigsnæs havn på hverdage efter 19, og i weekender samt helligdage.

Administrationen har anmodet Movia om at medvirke til at finde løsninger for en opretholdelse af busbetjeningen af Stigsnæs havn for at opnå korrespondance mellem kollektiv bustrafik og færgerne til Agersø og Omø, og at ønsket er et uændret serviceniveau i forhold til færgekorrespondancen. Movia har meddelt, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være muligt at koordinere en løsning, hvor det er Regionens buslinje 470R der overtager forbindelsen mellem Skælskør og Stigsnæs havn i den situation hvor forbindelserne er taget ud af 907’s drift. Movia foreslår, at det i forbindelse med Trafikbestilling 2024 undersøges om der kan opnås en ønsket effekt i forhold til opnåelse af budgetoptimering uden væsentlige serviceforringelser.

Movia/Flextrafik har følgende kommentarer vedrørende muligheden for at inddrage Flextrafik som erstatning for reduktionen på 907. Flexrute kan være et alternativ til den afbødning af den kørsel der er foreslået nedlagt. Movia kan dog ikke konsekvensvurdere Flexrute som alternativ til rute 907 i indeværende trafikbestillingsproces. Forslaget kan medtages i forbindelse med Trafikbestilling 2024.

903 og 431 indtænkes i trafikbestilling for 2024

Administrationen har noteret sig, at en sammentænkning af linjerne 903 og 431 skal være en del af arbejdet frem imod udvalgets trafikbestilling for 2024.

Fastholdelse af kørsel på linjerne 902 og 431 frem til kl. 20 på hverdage

Movia estimerer, at tilskudsbesparelsen på linje 431 reduceres fra 1,1 mio. kr. til 0,95 mio. kr. årligt, når linjen reduceres til en daglinje med timedrift alle hverdage mellem kl. 6 og kl. 20. Udvidelsen af busdriften fra kl. 19 til kl. 20 vil medføre, at den årlige reduktion bliver 0,150 mio. kr. mindre end det der fremgår af sparekataloget. Passagereffekten (passagertabet) ændres fra 45.000 passagerer til 35.000 passagerer årligt.

Tilskudsbesparelsen på buslinje 902 reduceres fra 1,7 mio. kr. til 1,55,- mio. kr. årligt, når linje 902 reduceres til en daglinje der kun kører hverdage mellem kl. 6 og kl. 20, samtidig med at linjen afkortes til kun at betjene byerne mellem Korsør og Vemmelev. Driftsudvidelsen vil medføre, at den årlige reduktion bliver 0,150 mio. kr. mindre end det der fremgår af sparekataloget. Passagereffekten (passagertabet) ændres fra 25.000 passagerer til 22.000 passagerer årligt.

Økonomiudvalgets beslutning

Foranlediget af Udvalgets anmodning til Økonomiudvalget om muligheden for at foretage budgettilpasning over en 4-årig periode har Økonomiudvalget på mødet den 24. oktober 2022 besluttet følgende:

• Der gives bevilling på 4,9 mio. kr. (Bevillingen anvendes til dækning af efterreguleringen for 2021, som modtages fra Movia ved dette årsskifte).
• Økonomiudvalget giver på baggrund af ovenstående tillægsbevilling Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 2-3 år til at realisere budgettilpasningen. 

Med beslutningen i Økonomiudvalget, gives der mulighed for, at reduktionen i den kollektive trafik kan ske med en samlet helårsvirkning på 9,6 mio. kr. Det betyder med udgangspunkt i Bilag 1 ” Sparekatalog – Slagelse Kommune – August 2022”, at der som minimum skal anvises reduktioner for 9,6 mio. kr. af de samlede forslag til i alt 12,0 mio. kr. (Bilag 3 - Handlemuligheder). Det vil være muligt at undtage reduktionsforslag svarende til 2,4 mio. kr.

Med beslutningen om en tilpasning over 2-3 år, tages afsæt i en 2-årig perioden fra juni 2023 til juni 2025 (dette vil være lign med; halvårseffekt i 2023, helårseffekt i 2024 og halvårseffekt i 2025, samlet set 2 år med helårseffekt).

Høring i Ældrerådet og Handicaprådet

Udvalgets beslutning om trafikbestilling 2023 har været sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet - Bilag 2.

Formanden for Handicaprådet oplyser at Handicaprådet ikke ønsker at afgive høringssvar.

Et uddrag af Ældrerådets høringssvar er gengivet herefter: Ældrerådet ønsker at understrege, at besparelser, som beslutningen om trafikbestillingen, i Teknik- Plan og Landdistriktsudvalgets møde den 10.10.2022 medfører, fortsat giver anledning til helt generelt at udtrykke stor bekymring for omfanget af den negative påvirkning af bl.a. ældre borgeres livskvalitet, når tilbuddet om kollektiv trafik i hele Slagelse kommune udsættes for så massive besparelser, som sparekataloget er et udtryk for.  

Det står ganske klart, at virkninger af de oplistede besparelser rejser en begrundet frygt for at disse kommer til i betydeligt omfang at påvirke ældres mulighed for at deltage i aktiviteter og andet, hvor borgeren er afhængig af at benytte den kollektive trafik. Det er ikke alle borgere der selv har bil eller kan få kørelejlighed til f.eks. læge, sygehus, Borgerservice. Borgerne, herunder også ældre borgere, der bor i landdistrikterne synes at blive særlig hårdt ramt. Hvorfor forslaget bør gennemtænkes en gang til.

Med hensyn til betjening af Aktivitetscentret Rådmandshaven, Skælskør ser det ud til, at selv om busrute 909 nedlægges, så vil busrute 907 kunne omlægges til at køre ad Lovsøvej i stedet for Skovvej. Den løsning, forventer Ældrerådet, vil imødekomme brugere og frivilliges behov for at kunne komme til og fra aktivitetscenteret.

Administrationens kommentarer:

Reduktioner på de lokale buslinjer i en størrelsesorden som det fremgår af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning den 10. oktober 2022, vil utvivlsomt påvirke mange passagergrupper. Herunder også ældre medborgere.

Ældrerådet noterer sig, at selv om busrute 909 nedlægges, så vil en omlægning af buslinje 907 så den køre ad Lovsøvej i stedet for Skovvej, forventes at kunne imødekomme brugeres og frivilliges behov for at komme til og fra Rådmandshaven, Skælskør.

Administrationen vurderer, at høringssvaret ikke bør have konsekvens for sagens indstilling.

Retligt grundlag

Lov om trafikselskaber.

Handlemuligheder

Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge:

A. Justere beslutningen der blev truffet på Udvalgets møde den 10. oktober 2022, hvor effekten af reduktioner jf. sparekataloget (Bilag 1 og 3 - Handlemuligheder) reduceres fra 12,0 mio. kr. til 9,6 mio. kr., ved at undtage reduktioner for 2,4 mio. kr. (i helårsvirkning).

B. At gennemføre sparekataloget (Bilag 1 og 3 - Handlemuligheder) dog med ændringer i forhold til buslinjerne 431, 902 og 907, så reduktionen på buslinje; 431 ændres så der opretholdes busdrift i tidsrummet kl. 19 til kl. 20, 902 ændres så der opretholdes busdrift i tidsrummet kl. 19 til kl. 20 og 907 udtages af sparekataloget. Denne tilpasninger medfører en mindre reduktion svarende til ca. 1,0 mio. kr. (i helårsvirkning), hvilket medfører reduktioner for 11,0 mio. kr. (i helårsvirkning). 

C. Gennemføre justeringer på alle buslinjer som de fremgår i sparekataloget (Bilag 1 og 3 - Handlemuligheder), hvor der reduceres i den kollektive bustrafik med 12 mio. kr. (i helårsvirkning).

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Udvalget vælger handlemulighed B, hvor linjerne 431, 902 og 907 tilgodeses. Derved reduceres der i den kollektive bustrafik med en helårsvirkning på 11,0 mio. kr. Baggrunden for, at det ikke anbefales at udtage yderligere reduktioner er, at Movia ved deres fremlæggelse af sparekataloget (Bilag 1) den 25. august 2022 oplyste, at fem af prioriteringsforslagene medfører, at der vil være el-busser i overskud, disse skal forsøges omplaceret til anden drift eller der skal betales kompensation for, at de udtages. Movia vurderer på nuværende tidspunkt om el-busserne kan omplaceres til andre ruter, og dermed medvirke til, at der ikke skal betales kompensation. Det er endnu ikke klarlagt i hvilken udstrækning el-busser kan omplaceres. Movia har tidligere oplyst, at kompensationen for udtagelse af én el-bus vil beløbe sig til ca. 1,3 mio. kr. Ved valg af handlemulighed B vil der, set over en 2-årig periode, være budget til kompensation for to el-busser som ikke kan omplaceres. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med Økonomiudvalgets beslutning om at bevillige 4,9 mio. kr. samt give Udvalget mulighed for at realisere budgettilpasning over 2-3 år. Gives der en ramme for, at budgettilpasning kan ske med en samlet helårsvirkning svarende til 9,7 mio. kr.

Det vurderes dog, at rammen ikke bør udnyttes fuldt ud, da der foreligger en risiko for, at der skal betales kompensation for el-busser der ikke kan omplaceres til andre ruter indenfor Movias betjeningsområde. Movia arbejder på at minimere denne risiko.

Når Slagelse Kommune skal trafikbestille til 2025 (med virkning fra juni 2025), vil budgetreduktionen på 7,0 mio. kr. (som følge af budgetaftale for 2023) være indpasset. 

Tværgående konsekvenser

Reduktioner i den kollektive bustrafik vil have en række negative konsekvenser for mobilitet der efterspørges i stort set alle de øvrige fagudvalg i kommunen. Idet persongrupper under de forskellige udvalg mister kollektive bustrafik de er vant til at benytte.

Det skal her bemærkes, at en eventuel lukning af distriktsskoler i kommunen, med den konsekvens, at skoledistrikter ændres/udvides, kan medføre øgede udgifter forbundet med et ændret kørselsmønster i den kollektive bustrafik og/eller skolebuskørslen (herunder Fribusserne). 

Sagens videre forløb

Sagen sendes til endelig beslutning i Byrådet. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 11. november 2022:

Til opfølgning på Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning den 31. oktober 2022, har administrationen udarbejdet et konsekvensnotat der er vedhæftet sagen som Bilag 4.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget, samt Økonomiudvalget beslutte, om erhverv skal have mulighed for at benytte de kommunale ordninger for indsamling af genanvendeligt affald.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.     at handlemulighed A vælges, at erhverv får mulighed for at benytte de kommunale ordninger for indsamling af genanvendeligt affald.

Sagens indhold

Det er kommunens opgave, at indsamle affald hos alle private husstande i Slagelse Kommune. Hidtil har der været lovhjemmel til at tilbyde erhverv, typisk mindre erhverv, at de kunne få afhentet dagrenovationslignende affald til forbrænding, hvis det svarer i mængde til hvad en almindelig husstand har. Der har hidtil ikke været lovhjemmel til at tilbyde erhverv at få hentet de genanvendelige fraktioner, som madaffald, pap/papir, plast, metal og glas. Erhverv har derfor været nødt til at få afhentet deres genanvendelige fraktioner af private renovatører, da de er forpligtet til at bortskaffe disse til genanvendelse.

Det er nu blevet muligt for kommunerne, at tilbyde erhverv at få afhentet genanvendeligt affald, så længe art og mængde af de genanvendelige fraktioner svarer til det, der produceres i en almindelig husstand. Denne mulighed er en kan-opgave, hvorfor det skal besluttes om det ønskes at gøre brug af denne mulighed i Slagelse Kommune. 

De kommunale institutioner har hele tiden været undtaget, og har derfor haft mulighed for at få afhentet genanvendelige fraktioner i den kommunale ordning.

Hvis ordningen for indsamling af genanvendeligt affald hos erhverv ønskes indført, vil det være hensigtsmæssigt at dette bliver en mulighed, når den nye affaldsordning træder i kraft i 2024, da det vil give et godt samspil med arbejdet med udrulning af den nye affaldsordning.

Administrationen vurderer hvilke typer beholdere der kan tilbydes til erhverv, for at overholde kravet til, at art og mængde skal svare til, hvad der produceres i en almindelig husstand.

Retligt grundlag

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet nr. 898 af 21. juni 2022.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. at erhverv får mulighed for at benytte de kommunale ordninger for indsamling af genanvendeligt affald eller,

2. at erhverv ikke får mulighed for at benytte de kommunale ordninger for indsamling af genanvendeligt affald.

Vurdering

Der er mulighed for at det vil bidrage positivt til genanvendelsen at lade erhverv benytte den kommunale ordning, og det forventes at være en stor hjælp for de mindre erhverv, da det kan være både omstændigt og dyrt at lave en aftale med en privat renovatør om afhentning af deres mindre mængder af affald. Dette er dog et skøn, da der ikke er data for de mængder der ikke indsamles i dag.

Administrationen anbefaler at handlemulighed A besluttes, så der gives mulighed for at lade erhverv benytte de kommunale ordninger for indsamling af genanvendeligt affald.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der skal fastsættes og opkræves en pris svarende til markedsprisen, hvis kommunen tilbyder indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald. Det kræver at der føres særskilte regnskaber for de omfattende aktiviteter, og at omkostninger og indtægter opgøres efter opdelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem. 

Alternativt kan markedsprisen fastsættes ved at tillægge de samlede omkostninger, forbundet med en ordning, et rimeligt procentuelt overskudstillæg. Overskuddet for ordningerne må ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for andre affaldsordninger, som skal hvile i sig selv.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, beslutte om AffaldPlus har kompetencen til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet, på vegne af Slagelse Kommune, om den fortsatte drift af AffaldPlus' KOD-anlæg og Næstved Biobrændsel.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.     at handlemulighed A, at AffaldPlus har kompetencen til at foretage anmeldelsen om deltagelse i overgangsperioden til Forsyningstilsynet, på vegne af Slagelse Kommune, besluttes.

Sagens indhold

I Lov om ændring af Lov om miljøbeskyttelse og Lov om Forsyningstilsynet er der fastsat et forbud mod, at kommunerne kan deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Forbuddet er gældende fra 1. juli 2022, hvor loven træder i kraft.

Loven indeholder en overgangsordning, som sikrer en overgangsperiode på fem år, hvor kommunerne fortsat kan deltage i aktiviteterne omkring behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Kommuner har pligt til at anmelde om deltagelse i overgangsordningen til Forsyningstilsynet. 

Anmeldelsen er indgivet af AffaldPlus, til Forsyningstilsynet indenfor tidsfristen, og er vedlagt som bilag 1.

Forsyningstilsynet angiver, at hvis anmeldelsen foretages af et kommunalt fællesskab (efter kommunestyrelseslovens § 60), skal der fremsendes bekræftelse på at man har fået overdraget den tilstrækkelige kompetence til at foretage anmeldelsen og den efterfølgende kommunikation med Forsyningstilsynet herom, på vegne af kommunalbestyrelsen i ejerkommunerne. Denne bekræftelse skal sendes til Forsyningstilsynet senest 31. december 2022.

AffaldPlus har anmodet Slagelse kommune om overdragelse af kompetence til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet  om deltagelse i ordningerne, samt den efterfølgende kommunikation med Forsyningstilsynet herom, Behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse og Fortsat ejerskab af automatiserede forsyningsanlæg.

Retligt grundlag

Lov om ændring af Lov om miljøbeskyttelse og Lov om Forsyningstilsynet nr. 898 af 21. juni 2022.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1.  at det besluttes at AffaldPlus har kompetencen til at foretage anmeldelsen om deltagelse i overgangsperioden til Forsyningstilsynet, på vegne af Slagelse Kommune eller,

2. at det besluttes at AffaldPlus ikke har kompetencen til at foretage anmeldelsen om deltagelse i overgangsperioden til Forsyningstilsynet, på vegne af Slagelse Kommune.

Vurdering

Administrationen vurderer at kompetenceoverdragelsen til AffaldPlus, om at foretage anmeldelse på vegne af Slagelse Kommune, er omfattet af §3 i vedtægterne for AffaldPlus, som er vedlagt som bilag 2. I vedtægterne er det beskrevet at AFfaldPlus bl.a. skal planlægge, etablere og drive de fornødne anlæg, og desuden skal løse administrative og driftsmæssige opgaver (jf. §3, pkt. 1 og 7).

Hvis det besluttes at AffaldPlus ikke har kompetencen til at foretage anmeldelsen på vegne af Slagelse Kommune, vil det betyde at der ikke er indgivet anmeldelse indenfor tidsfristen, og dermed at der ikke kan deltages i overgangsperioden med fortsat brug af de nævnte anlæg. Dermed kan Forsyningstilsynet beslutte at anlæggene ikke længere må anvendes. 

AffaldPlus har igangsat en proces omkring frasalg af anlæggene, som loven foreskriver, men det er vigtigt for bl.a. behandlingen af madaffald fra AffaldPlus kommunerne at driften fortsætter indtil frasalget er realiseret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om frivillig opsætning af ladestandere på offentlige vejarealer jf. Bilag 1, kan sendes i udbud. Udvalget skal samtidig overfor Økonomiudvalget anbefale udbud af ladestandere kommunen skal etablere på kommunale ejendomme jf. Ladestanderbekendtgørelsen (Bilag 2), samt at disse gøres offentligt tilgængelige. Der skal endvidere træffes beslutning om eventuel opsætning af frivillige ladestandere på kommunale arealer, jf. Bilag 3.

Udvalget skal træffe beslutning om antal parkeringsbåse som skal kunne betjene opladning af el-biler og plug-in-hybridbiler, samt eventuelle tidsrestriktioner for hvor lang tid parkeringsbåsene må benyttes.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at udvalget godkender udbud af de frivillige ladelokationer på offentlige vejarealer i Bilag 1 med de i nærværende beslutning anførte ændringer.

2. at udvalget godkender, at der på offentlige parkeringspladser med op til 100 p-båse maksimalt kan etableres 4 p-båse for el-biler og plug-in-hybridbiler, samt at der på offentlige parkeringspladser med mere end 100 p-båse maksimalt kan etableres 10 p-båse for el-biler og plug-in-hybridbiler.

3. at udvalget godkender, at der etableres 3 timers tidsrestriktion i p-båse for el-biler og plug-in-hybridbiler og at restriktionen på hverdage gælder i tidsrummet kl. 8:00 til 18:00 og lørdage i tidsrummet 8:00 til 14:00 for så vidt angår offentlige ladelokationer.

4. at udvalget godkender genudbud af de frivillige ladelokationer på offentlige parkeringspladser i Bilag 1 med de i nærværende beslutning anførte ændringer uden fornyet politisk behandling.

5. at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at de obligatoriske ladelokationer på kommunale arealer anført i Bilag 2 udbydes.

6. at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at de frivillige ladepunkter på kommunale arealer anført i Bilag 3 udbydes.

7. at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at de ladepunkter der udbydes på kommunale arealer gøres offentligt tilgængelige.

8. at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at det bliver muligt at opstille flere ladepunkter end de lovpligtige pr. lokation på de obligatoriske ladelokationer.

9. at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at der etableres 3 timers tidsrestriktion i p-båse for el-biler og plug-in-hybridbiler og at restriktionen på hverdage gælder i tidsrummet kl. 8:00 til 18:00 og lørdage i tidsrummet 8:00 til 14:00 for så vidt angår ladelokationer på kommunale arealer.

10. at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at de obligatoriske ladelokationer på kommunale arealer anført i Bilag 2 kan genudbydes uden fornyet politisk behandling.

11. at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at de frivillige ladelokationer på kommunale arealer anført i Bilag 3, såfremt det vedtages at udbyde disse, kan genudbydes uden fornyet politisk behandling.

Sagens indhold

Slagelse Kommune skal implementere Ladestanderbekendtgørelsen regler om opsætning af ladestandere på lokationer rundt om i Slagelse Kommune (Obligatoriske lokationer på kommunale arealer). Det er ladestanderbekendtgørelsen, som beskriver Slagelse Kommunes forpligtelse til at etablere ladestandere på en række af kommunens matrikler. Se Bilag 2.

Lov om infrastruktur for alternative drivmidler (AFI-loven) beskriver en række processuelle regler for etablering af ladestandere og indeholder en række bekendtgørelser, som beskriver blandt andet tekniske krav, indkøbsregler mm. AFI-loven gør det endvidere muligt at gøre ladestandere offentligt tilgængelige. AFI-loven åbner endvidere op for muligheden for at udpege lokationer ud over de obligatoriske til opsætning af ladestandere (frivillige lokationer på kommunalt ejede arealer, som kan være ejendomme eller vejarealer).

Både kommunens overholdelse af ladestanderbekendtgørelsen (obligatorisk), samt beslutningen om at gøre ladestandere offentligt tilgængelige og i tillæg om Slagelse Kommunes valg af ’frivillige’ lokationer for ladepunkter er dermed omfattet i nærværende dagsordenspunkt.

De 'frivillige' ladelokationer er udvalgt blandt andet på baggrund af en online borgerdialog.

Slagelse Kommune har i august gennemført markedsdialog omhandlende etableringen af ladeinfrastruktur i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune har via annoncering inviteret interesserede operatører til at indgå i dialog. Fire ladestanderoperatører har deltaget i dialogen. Baseret på denne markedsdialog, vurderer administrationen, at det formentlig er muligt at etablere ladestandere som en koncessionskontrakt.

Koncessionskontrakten indebærer, at Slagelse Kommune alene stiller arealer til rådighed for en ladestanderoperatør. Som udgangspunkt uden medfinansiering fra kommunens side, således at udgiften for Slagelse Kommune minimeres.

Overordnet set er det vigtigt at formidle, at Slagelse kommune ikke er sikret bud på opgaven som ’ren’ koncessionskontrakt. Dvs. helt uden kommunal medfinansiering. Det har derfor været opgaven for administrationen at understøtte en mulig kommende leverandør bedst mulige grundlag, for derved at sikre mindst mulig kommunal medfinansiering til løsning af opgaven.

Af disse årsager er Slagelse Kommune også nødt til at imødekomme leverandørerne på blandt andet følgende punkter:

1. Leverandøren skal have mulighed for at opsætte flere ladepunkter på lokationerne ud over de lovpligtige.
2. Leverandøren skal have mulighed for at vælge, hvilken ladestandertype, det er relevant at opstille på de enkelte lokationer (Hurtig/langsom/antallet af udtag mv.).
3. Slagelse Kommune står for alle udgifter i forbindelse med skiltning og afmærkning af parkeringsbåse som alene kan anvendes af el-biler og plug-in-hybridbiler i forbindelse med opladning.

Opgaven inddeles i delaftaler af hensyn til den fremtidige konkurrencesituation. Den inddeles i ’klumper’ af lokationer. Hver ’Klump’ af lokationer får derved deres egen aftale (en delaftale). De to største delaftaler bliver uden mulighed for kommunal medfinansiering.

Den tredje delaftale indeholder de lokationer, hvor kommunen forventer, at forretningsgrundlaget er så begrænset, at der bør gives mulighed for kommunal medfinansiering. Udbuddet tilrettelægges således, at hvis en tilbudsgiver tilbyder en lav grad (eller måske ingen) af medfinansiering på den tredje delaftale, så vil denne med meget stor sandsynlighed vinde delaftalen. Der tildeles med andre ord med stor vægt på at minimere kommunens medfinansiering.

Administrationen forventer offentliggørelse af udbuddet primo december 2022 og forventer at have tilbud i hænde primo januar 2023.

Slagelse Kommune modtager en etableringsplan fra leverandøren indeholdende oplysninger om, hvor og hvornår de forskellige ladepunkter etableres. Udrulningen forventes at forløbe med ca. 50% i 2023 og 50% i 2024, men med mulighed for at leverandøren etablerer ladestandere tidligere, hvis denne har mulighed for det.

Såfremt Slagelse Kommune skal yde medfinansiering på projektet, så vil der være mulighed for at søge om midler fra puljen til grøn transport. Ansøgningsperioden er åben mellem 6. april 2022 og 30. april 2023. Her vil det være muligt at modtage støtte på op til 50% af medfinansieringer eller op til maksimum DKK 2.7 mio. Derfor er der også behov for, at det godkendes, at administrationen har mulighed for at genudbyde uden forudgående politisk proces, så genudbuddet kan gennemføres inden fristen for ansøgning om puljemidler.

Retligt grundlag

LBK nr. 1178 af 23/09/2016 (Byggeloven) med senere ændringer og følgende bekendtgørelse:

BEK nr. 181 af 05/03/2020 (Ladestanderbekendtgørelsen)

Lov nr. 1520 af 27/12/2014 (Vejloven) med senere ændringer

Lov nr. 412 af 04/04/2022 (AFI-loven)

Lov nr. 1564 af 15/12/2015 (Udbudsloven) med senere ændringer.

Handlemuligheder

Udvalget har følgende handlemuligheder:

1. at anbefale Økonomiudvalget alene at udbyde en koncessionskontrakt med de obligatoriske ladepunkter på de obligatoriske ladelokationer, som Slagelse kommune er forpligtet til.
2. At udbyde en koncessionskontrakt på de i nærværende dagsordenspunkt beskrevne vilkår og principper. (Administrationen anbefaler).

Vurdering

Tilrettelæggelse af udbuddet af ladestandere vurderes af forvaltningen at være med til at minimere udgiften for Slagelse Kommune. Samtidig giver det, uden -eller med minimal- merudgift for kommunen, mulighed for at imødekomme den ekstra efterspørgsel på ladepunkter der måtte komme.

Administrationen anbefaler handlemulighed 2, idet det giver den bedste dækning/service for borgerne og minimerer udgiften i form af kommunal medfinansiering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgifterne til både drift og anlæg dækkes af bæredygtighedspuljen. Midlerne skal frigives af Klima- og Miljøudvalget, når vi har en vindende tilbudsgiver.

De samlede omkostninger til etablering af skiltning og afmærkning for én parkeringsbås til opladning af el-bil og plug-in-hybridbiler vil overslagsmæssigt beløbe sig til DKK 5.850,00 (prisniveau 2022). Den anslåede årlige drift pr. p-bås anslås til at beløbe sig til DKK 300,00 (prisniveau 2022).

Tværgående konsekvenser

Såfremt det bliver aktuelt med medfinansiering, så oppebæres denne udgift af bæredygtighedspuljen. Derfor skal Klima- og Miljøudvalget frigive midler, når tid er. Der er også en mindre udgift til skiltning og afmærkning (se ovenfor). En række beslutninger i henhold til dette dagsordenspunkt skal sendes videre til Økonomiudvalget, idet Økonomiudvalget repræsenterer matrikelejeren.

Kræver i administrationen koordinering på tværs af flere områder. F.eks. ejendomsområdet, entreprenørservice, vejområdet, mm. Opgaven med denne koordinering overleveres til kontraktansvarlig, når kontrakten er indgået.

Sagens videre forløb

Sagen overgår til Økonomiudvalget til beslutning, jf. de anførte punkter i indstillingen. Når både Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget har truffet beslutning, udbydes opgaven umiddelbart derefter. 

Klima og Miljøudvalget modtager orienteringssag sideløbende med behandlingen af nærværende dagsordenpunkt. Klima og Miljøudvalget modtager sag om frigivelse af midler, efter endt udbudsprocedure, hvis det bliver aktuelt at frigive midler til opgaven.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

Indstilling

Socialchefen, Børne- og Familiechefen og Skolechefen indstiller,

1.   at Byrådet godkender Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og                              specialundervisningsområde.

Sagens indhold

Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for tilbud til borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet. Byrådet skal således sørge for, at der er de nødvendige tilbud tilstede. Byrådet kan opfylde sit forsyningsansvar ved selv at drive tilbud/levere ydelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområdet, eller det kan indgå aftale med andre kommuner, med en region eller med private om at levere ydelser/tilbud. Den kommunale forsyningsforpligtigelse løftes derfor på tværs af kommunerne via køb hos hinanden. KKR Sjælland har den koordinerende rolle i forhold til den samlede vifte af tilbud i region Sjælland. .

De 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland og regionsrådet skal hvert andet år senest den 1. december indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsdel (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsdel (kapacitets- og økonomistyringsdel). 

KKR Sjælland anbefalede den 22. marts 2022, at fokusområderne for 2021-22 forlænges, således at de også gælder rammeaftalen for den kommende to-årige periode 2023-24. 

KKR har den 7. september 2022 anbefalet kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland at tiltræde rammeaftalen, og samtidigt opfordrer de til, at taksterne på det specialiserede område holdes i ro. 

Rammeaftale 2023-2024 for specialiserede social- og specialundervisningsområde

Fokusområderne i rammeaftalen er blevet udarbejdet på baggrund af en proces med inddragelse af udvalgspolitikere, handicaprådsrepræsentanter, og fagdirektører. Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på mål, indhold og resultater, som skal fokusere arbejdet, og medvirke til at muliggøre administrativ samt politisk opfølgning.

Fokusområder med mål

KKR Sjælland anbefaler, at følgende 6 fokusområder også gælder for 2023 og 2024 i henholdsvis rammeaftalens udviklingsdel og styringsdel

Udviklingsdel

1. Styrket mellemkommunalt samarbejde

Mål: For at udvikle og sikre kvaliteten af vores tilbud, skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionen om de temaer, der er relevante og nødvendige for at kunne sikre de rette tilbud med de rette kompetencer til borgere med behov for støtte.

2. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder

Mål: Vi skal skabe bedre vilkår, for, at de sammenhængende forløb og indsatser for borgere med væsentlige psykiske vanskeligheder styrkes.

3. Styrket samarbejde med borgere og deres pårørende

Mål: Vi ønsker at styrke inddragelsen og samskabelsen med brugerne og deres pårørende for, at vi sammen kan udvikle og retningssætte på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt

Mål: Vi skal styrke den praksisnære metodeudvikling og videndeling for at skabe bedre kvalitet i indsatsen for brugerne, sammen med brugerne og deres pårørende og samtidig sikre en bedre anvendelse af de tilgængelige ressourcer. 

Styringsdel

5. Afdækning af kapacitet og behov for tilbud  

Mål: Vi ønsker en afdækning af den aktuelle kapacitet samt en prognose for sociale tilbud på kort og lang sigt som grundlag for en strategisk drøftelse af, hvordan KKR Sjælland bedst lever op til sin forsyningsforpligtigelse og sit samarbejde. 

6. Bedre styringsdata og ledelsesinformation

Mål: Vi ønsker at øge gennemsigtigheden på det specialiserede social- og specialundervisningsom-råde gennem udvikling af bedre data om økonomi, aktiviteter og effekten af vores indsatser. Som grundlag for kvalitetsudvikling, styring og bedre køb samt salg af pladser.

Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2023-2024. De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomhedspunkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale.

Behov for tilbud

Der skal i udviklingsdelen indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder (fokusområder), der skal arbejdes med i det pågældende år.  

Med hensyn til behov for tilbud er det generelle billede i kommunerne, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel samt mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på og herunder særligt i forhold til børn/unge med psykiske vanskeligheder og svære sociale problemer samt børn/unge med multiple og sjældent forekommende funktionsnedsættelser. Hos voksne er det særligt i relation til svære sociale problemer, sjældent forekommende og multiple funktionsnedsættelser samt psykiske vanskeligheder og kognitive forstyrrelser.  

Kommunernes tilbagemeldinger i forhold til behov for tilbud indgår i det videre arbejde med rammeaftale 2023-24 og herunder i arbejdet med rammeaftalens fokusområder. 

Styringsdel  

Styringsdelen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner, omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud

Takstanbefaling 2023-2024

I rammeaftale 2021-2022 indgik anbefaling om ikke at bruge ”takstinstrumentet” i form af henstilling over for kommunerne om en given procent takstreduktion, men i stedet opfordre alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private. En tilsvarende takstanbefaling for 2023-2024 er indarbejdet i fokusområde 6 i forslag til rammeaftale. 

Status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne

I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner. 

Rammeaftalen for 2023-2024 består af et kort hoveddokument, som er vedlagt som bilag 1. Herudover indgår i rammeaftalen en oversigt over de bilag, som indgår som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder takstaftalen. Bilagene kan ses på dette link til rammeaftalesekretariatets hjemmeside.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemulighed:

1. Byrådet kan efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget            godkende Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Kommunerne løser den koordinerende rolle via KKR Sjælland, som har nedsat en administrativ styregruppe for rammeaftalen med et tilhørende rammeaftalesekretariat. Kommunerne inddrages både politisk, administrativt samt via Handicapråd og Udsatteråd løbende i processer omkring såvel tilblivelsen af rammeaftalen samt arbejdet med fokusområderne. Ift. rammeaftale 2023-24 planlægges dialog-møde om arbejdet med fokusområderne.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Rammeaftalen berører fagudvalgene: Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget.

Sagens videre forløb

Sagen behandles i økonomiudvalget på møde den 21. november 2022.

Sagen fremsættes til Byrådets beslutning den 28.november 2022. 

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte hvorvidt forpagtningsaftalen med KFUMs Sociale Arbejde for Kongelyset 39, Slagelse skal forlænges i yderligere 35 år.  

Den selvejende daginstitution Kongelyset har siden 1970 lejet deres lokaler af KFUMs Sociale Arbejde, mens KFUM har forpagtet arealet af Slagelse Kommune. I forbindelse med et ønske fra Daginstitutionen Kongelyset om at udvide deres brugsareal, beder KFUMs Sociale Arbejde om at en fornyet 35-årig forpagtningsaftale med Slagelse Kommune, således at ombygningen kan finansieres via realkredit.

Indstilling

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender en 35 årig forlængelse af forpagtningsaftalen med KFUMs Sociale Arbejde.

Sagens indhold

Den selvejende daginstitution Kongelyset har siden 1970 lejet deres lokaler af KFUMs Sociale Arbejde, mens KFUM har forpagtet arealet af Slagelse Kommune. I forbindelse med et ønske fra Daginstitutionen Kongelyset om at udvide deres brugsareal, beder KFUMs Sociale Arbejde om at en fornyet 35-årig forpagtningsaftale med Slagelse Kommune, således at ombygningen kan finansieres via realkredit.

Indstilling fra KFUMs Sociale Arbejde:

Der er etableret 3 bygninger på matriklen. Den ene af disse er en ældre træbygning som ikke længere er i brugbar stand og derfor pt. ikke anvendes og bygningen står tom. Denne bygning ønskes totalrenoveret således, at der kan etableres kontor for lederen, souschefen og administrationen, samt personalefaciliteter og mødelokaler. Dette vil frigøre lokaler i en af de øvrige bygninger således at der i den bygning kan etableres bedre faciliteter til børnene.

De ekstra kvadratmeter skal anvendes i forbindelse med implementeringen af Nest som gennemgående princip i institutionen. Den ekstra plads giver rum til fordybelse, nærvær og leg. Der skabes rum til mindre læringsmiljøer hvor der er fokus på børnenes nærmeste udviklingszone.

Der er et stigende antal børn fra hjem i udsatte livssituationer i institutionen, hvilket medfører flere netværksmøder med et stigende antal faggrupper. Det giver et øget behov for mødefaciliteter, som skabes i bygningen der renoveres.

I forbindelse med ombygningen er der behov for at få forpagtningsaftalen forlænget således, at der er sikkerhed at jorden er til rådighed i hele investeringens afskrivningsperiode. Da der skal optages lån i ejendommen for at finansiere investeringen, er det tilsvarende et krav fra kreditforenings side, at forpagtningsaftalen er gældende i hele låneperioden.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

1. At godkende en 35 årig forlængelse af forpagtningsaftalen med KFUMs Sociale Arbejde.

2. At bede Administrationen om at afsøge alternative handlemuligheder.

Vurdering

Med den løbende udbygning af Slagelse bymidte, ses der et fortsat behov for daginstitutioner nær centrum, også i fremtiden. Ombygning med henblik på at understøtte nyere pædagogiske metoder er med til at sikre at tidssvarende rammer omkring børnene.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En forlænget aftale er en forudsætning for at KFUMs Sociale Arbejde vil lave en langsigtet investering i at løfte vedligeholdsstandarden på træbygningen. Der forventes ikke øgede udgifter for kommunen i form af øget driftstilskud.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Byrådet

Beslutningstema

Ejendomschefen indstiller,

Den 23. november 2020 gav Byrådet en anlægsbevilling, på 1.245.000kr til etablering af Livsparken i Slots Bjergby. En forudsætning for denne anlægsbevilling var at der blev indsamlet en tilsvarende ekstern finansiering.

Denne eksterne finansiering er rejst og ønskes nu overført til den verserende anlægssag 244 - Livsparken i Slots-Bjergby.

Der er indsamlet nedenstående donationer:

Nordea-Fonden 973.000kr

Nordea-Fonden 340.000kr (tillægsdonation som følge af generelle prisstigninger)

Landudvikling Slagelse 400.000

Private sponsorater 95.000kr

Brand af 1848 Fond 50.000kr

Samlet set er der indsamlet 1.858.000kr, som snarest overføres til Slagelse Kommune.

Kommunalfuldmagtens principper, der giver kommunen hjemmel til drift, vedligehold og udvikling af idrætsfaciliteter.

I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet godkende anlægsbevillingen samt godkende overførsel af fondsdonationer og sponsorater til anlægsmidler.

Byrådet har følgende handlemuligheder:

Administrationen anbefaler handlemulighed A da denne sikre færdiggørelse af projekt Livsparken, på en omkostningsneutral måde, da sagen alene omhandler en overførsel af indkomne fondsdonationen og sponsorater til den eksisterende anlægssag.

Anlægsbevillingen finansieres af indkommende fondsdonationer og private sponsorater.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte at indføre Røgfri arbejdstid og de gældende retningslinjer herfor. 

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Økonomiudvalget beslutter at indføre Røgfri arbejdstid.

2.  at Økonomiudvalget godkender retningslinjerne for Røgfri arbejdstid, som beskrevet i "Retningslinjer for Røgfri arbejdstid" (bilag 2).

Sagens indhold

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 15. juni 2022, at sende principperne for Røgfri arbejdstid i høring i MED-organisationen. Dette på opfordring fra Sundhedsudvalget, som drøftede principper, forskellige modeller og proces for indførelse af Røgfri arbejdstid på udvalgsmødet den 30. maj 2022.

Baggrund for at indføre Røgfri arbejdstid

Rygning er den enkeltstående faktor, som har størst negativ indflydelse på danskernes helbred. Hvert år dør cirka 13.000 danskere på grund af rygning. Hertil kommer at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og kræft. Rygning er ligeledes den væsentligste årsag til den stigende sociale ulighed i sundhed.

Tal fra Sundhedsprofilen 2021 viser, at 17,4 % af borgerne i Slagelse Kommune ryger dagligt. I følge Region Sjælland ønsker cirka 73 % af dagligrygerne, at holde op med at ryge.

Langt størstedelen af alle kommuner (69 ud af 98) har på nuværende tidspunkt indført Røgfri arbejdstid og flere er på vej. Erfaringerne viser, at Røgfri arbejdstid kan bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø, forebygge rygestart og støtte dem, som ønsker at stoppe med at ryge.

Formålet med at indføre Røgfri arbejdstid er at forebygge rygestart og støtte de daglige rygere, som ønsker at stoppe med at ryge. Røgfri arbejdstid skal regulere at brugen af tobaksprodukter kun foregår udenfor arbejdstiden og ikke i kommunale bygninger eller på kommunale matrikler.

Røgfri arbejdstid skal også bidrage til at skabe et sundere arbejdsmiljø og styrke medarbejdernes status som gode rollemodeller for borgerne. Undersøgelser viser at en medarbejder der ryger, i gennemsnit har otte sygedage mere end en medarbejder der ikke ryger (Røgfri fremtid, 2018). 

Opbakning til Røgfri arbejdstid i MED-organisationen

Principperne for Røgfri arbejdstid har i perioden fra den 25. august 2022 til den 30. september 2022 været i høring i MED-organisationen. Der er modtaget i alt 49 høringssvar (se bilag 1).

Af de indkomne høringssvar fordeler tilkendegivelserne sig som følger:

Af de 40 MED-udvalg, som ønsker indførsel af Røgfri arbejdstid, har seks MED-udvalg ønsket Røgfri arbejdstid uden undtagelser, 32 MED-udvalg har ønsket med undtagelser og to MED-udvalg har ikke tilkendegivet om de ønsker med eller uden undtagelser, dog at de bakker op om principperne for Røgfri arbejdstid. 

Tilkendegivelser ift. Røgfri arbejdstid med undtagelser

Af bilag 1 fremgår det at 80 % af MED-udvalgene ønsker Røgfri arbejdstid med undtagelser. Blandt høringssvarene er der overvejende opbakning til følgende undtagelser:

• Røgfri arbejdstid gælder ikke ved deltagelse i konferencer, temadage mm., som afholdes udenfor Slagelse Kommunes lokaler/matrikler. Ved disse lejligheder opfordres til Røgfri arbejdstid.
• Røgfri arbejdstid gælder ikke ved hjemmearbejde. Ved hjemmearbejde opfordres til Røgfri arbejdstid.
• Det skal være muligt at lave lokale aftaler med medarbejdere på døgnvagt samt ved weekend- eller ugeophold med overnatning mm.

Blandt høringssvarene er der ikke entydighed omkring følgende:

• Om Røgfri arbejdstid kun skal omfatte tobaksprodukter, der udleder røg eller om det skal omfatte ”alle tobaksrelaterede produkter dvs. alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler fx snus, tyggetobak, e-cigaretter, nikotinposer m.fl.”
• Om det skal være muligt at flekse ud for at ryge eller ej.

Af flere høringssvar fremgår det yderligere at der, såfremt der indføres Røgfri arbejdstid, ønskes ensartethed i implementeringen af tiltaget, for at skabe størst mulig forståelse og gennemsigtighed for medarbejderne.

Ligeledes opfordres der i flere høringssvar til, at der tilbydes rygestophold til de medarbejdere der ønsker at stoppe med at ryge eller benytte andre tobaks- og nikotinprodukter såsom e-cigaretter, snus eller tyggetobak.

Retningslinjer for Røgfri arbejdstid

Med afsæt i de indkomne høringssvar, personalejuridiske forhold og en sundhedsmæssig vurdering, har administrationen udarbejdet et forslag til retningslinjer for Røgfri arbejdstid i Slagelse Kommune. Forslaget fremgår af bilag 2. 

Retningslinjerne for Røgfri arbejdstid adresserer blandt andet, hvad der menes med Røgfri arbejdstid, hvilke tobaks- og nikotinprodukter der er omfattet af Røgfri arbejdstid, hvem Røgfri arbejdstid er gældende for, hvor og hvornår Røgfri arbejdstid er gældende, samt hvilke undtagelser der er for Røgfri arbejdstid. Retningslinjerne adresserer også de steder, hvor lov om Røgfrie miljøer angiver særlige forhold.

Hvis retningslinjerne for Røgfri arbejdstid godkendes, vil administrationen igangsætte en forberedende fase frem mod implementeringsdatoen den 1. august 2023. I den forberedende fase orienteres alle ledere, MED-udvalg og medarbejdere blandt andet om retningslinjerne for Røgfri arbejdstid.

Administrationen vil ligeledes udarbejde en vejledning til, hvordan kommunen, som arbejdsplads, bedst understøtter røgfrie miljøer både ude og inde.

Sagens videre forløb

Hvis Økonomiudvalget indfører Røgfri arbejdstid, orienteres Økonomiudvalget løbende om, hvordan det går med implementeringen af Røgfri arbejdstid.

Lov om røgfrie miljøer, Lov nr. 581 af 26. marts 2021: Definerer rammerne for at beskytte mod passiv rygning indendørs på arbejdspladser og i det offentlige rum. Loven indeholder dog undtagelser som omfatter dagplejehjem, omsorgs- og plejesektoren samt værtshuse. Loven indebærer også Røgfri skoletid. 

Lov om elektroniske cigaretetter m.v., Lov nr. 426 af 18. maj 2016: Definerer rammerne for at beskytte mod e-røg indendørs på skoler, i daginstitutioner og i offentlig transport. 

Personalepolitisk retningslinje om rygning (Slagelse Kommunes personalepolitik): Definerer de nuværende retningslinjer om rygning og brug af E-cigaretter på Slagelse Kommunes arbejdspladser.

MED-aftalen: Forud for beslutning om indførelse af røgfri arbejdstid, skal MED-organisationen have mulighed for at komme med bemærkninger jævnfør MED-aftalen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

A. At beslutte at indføre Røgfri arbejdstid.

B. Ikke at indføre Røgfri arbejdstid.

Hvis Økonomiudvalget beslutter at indføre Røgfri arbejdstid, har Økonomiudvalget følgende handlemuligheder:

A. Godkende "Retningslinjer for Røgfri arbejdstid" (bilag 2).

B. Ikke godkende "Retningslinjer for Røgfri arbejdstid" (bilag 2). Hvis Økonomiudvalget vælger denne handlemulighed, skal Økonomiudvalget tilkendegive, hvilke retningslinjer der skal gælde for Røgfri arbejdstid.  

Vurdering

Det er administrationens vurdering at Røgfri arbejdstid vil bidrage til at opfylde målene på tobaksområdet i Sundhedspolitikken og bidrage til bedre sundhed blandt Kommunens medarbejdere og borgere. Røgfri arbejdstid vil ligeledes skabe sammenhæng mellem medarbejdernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme for borgerne, og medarbejdernes egen adfærd.

Administrationen vurderer, at Røgfri arbejdstid kan træde i kraft den 1. august 2023. Hermed gives der god tid til at forberede medarbejderne på rammerne for Røgfri arbejdstid, som er vigtig for en succesfuld implementering. Kræftens Bekæmpelse anbefaler som minimum, at afsætte 6 måneder fra beslutningen om indførelse af Røgfri arbejdstid til tiltaget træder i kraft.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis der indføres Røgfri arbejdstid, anbefaler Hjerteforeningen og Sund By Netværket at medarbejdere, der ønsker det skal have mulighed for at deltage i et rygestopforløb. Medarbejdere har mulighed for at deltage på Kommunens ordinære rygestophold, som har opstart cirka 18 gange årligt.

Hvis indførslen af Røgfri arbejdstid medfører større søgning på rygestophold, skal der tilføres midler, hvis der skal afholdes yderligere rygestophold. De estimerede udgifter til afholdelse af et enkelt rygestophold er cirka 12.000 kr. Hertil kommer cirka 7.500 kr. i nikotinsubstitution per hold. 

Retningslinjerne for Røgfri arbejdstid vil være gældende for alle medarbejdere i Slagelse Kommune. Overtrædelse af retningslinjerne for Røgfri arbejdstid kan få ansættelsesretlige konsekvenser. 

Tværgående konsekvenser

Indførelse af Røgfri arbejdstid understøtter arbejdet med at nå målene på tobaksområdet i Sundhedspolitikken 2015-2025.

Indførsel af Røgfri arbejdstid understøtter Kommunens partnerskab i Røgfri Fremtid. Røgfri Fremtid er et nationalt partnerskab, stiftet i 2017, som arbejder for at ingen børn og unge skal ryge i 2030, og at kun 5 % af den voksne befolkning ryger. Slagelse Kommune har været partner i Røgfri Fremtid siden 2018.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget beslutte at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på eventuelle problemramte områder i serviceloven.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen, Socialchefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, om og i givet fald på hvilke områder i serviceloven, der skal udarbejdes handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Sagens indhold

Baggrund

Social- og Ældreministeriet udarbejder hvert år inden 1. juli en oversigt over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser af klagesager efter lov om social service (serviceloven). Det kaldes populært for Danmarkskortet.

Der offentliggøres en samlet omgørelsesprocent for alle kommunens klagesager på servicelovsområdet og konkrete procenter på 14 specifikke bestemmelser på børne- og voksenhandicapområdet.

En omgørelse er defineret som en ændret eller ophævet kommunal afgørelse samt en hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

Omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune skal behandles på et byrådsmøde inden årets udgang. På mødet skal Byrådet drøfte og tage stilling til, om der på baggrund af Danmarkskortet er behov for at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere områder i serviceloven.

Der er ikke formkrav til indholdet af en handlingsplan eller krav til på hvilket niveau i kommunen, planen skal vedtages. Behovet for en handlingsplan kan imidlertid opstå på et specifikt område, såfremt omgørelsesprocenten sammenholdt med andre oplysninger tyder på problemer på området; problemer, der forventes at kunne løses ved en handlingsplan.

Såfremt Byrådet ikke finder behov for iværksættelse af en eller flere handlingsplaner, skal Ankestyrelsen orienteres om fravalget og begrundelsen herfor.

Afgørelser efter serviceloven hører under tre fagudvalg i Slagelse Kommune. Det drejer sig om Seniorudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Med denne sag forelægges således Danmarkskortet for 2021 for disse udvalg til Byrådets behandling.

Handicaprådet og Ældrerådet orienteres om Danmarkskortet.

Samlet overblik

Det fremgår af Danmarkskortet for 2021, at Ankestyrelsen har afgjort 108 sager på servicelovens område for hele Slagelse Kommune. I 35 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Dette giver en omgørelsesprocent på 32 % på det samlede sociale område. Landsgennemsnittet var i 2021 31,8 %. 

I forhold til de omkringliggende kommuner er omgørelsesprocenten således:

Seniorudvalget

Center for Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har truffet afgørelse i 37 ud af de 108 sager. Siden 2020 er der derved sket en stigning i antal sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2020 udgjorde 27 sager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor centrets område. Stadfæstede afgørelser er, hvor kommunen har truffet korrekt afgørelse.

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 37 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i Center for Sundhed og Ældre.

I den ændrede afgørelse efter § 113 om forbrugsgoder har kommunen i afgørelsen givet afslag på el-køretøj. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, således at borger har ret til et 3-hjulet el-køretøj som forbrugsgode med 50 procents støtte til køb af el-køretøjet.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Endvidere har Ankestyrelsen i en sag kritiseret kommunen for utilstrækkelig begrundelse og genvurdering.

Det er kommunens pligt at sørge for, at der forud for, at der træffes afgørelse i en sag, indhentes tilstrækkelige oplysninger. Dette er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som ligeledes er indarbejdet i den sociale retssikkerhedslov.

Kommunen har endvidere pligt til at opfylde kravene i forvaltningsloven om, at afgørelsen skal indeholde en tilstrækkelig begrundelse og i genvurderingen tage stilling til relevante klagepunkter samt forklare, hvorfor disse ikke ændrer afgørelsens resultat.

Socialudvalget

Center for Handicap og Psykiatri

Center for Handicap og Psykiatri har truffet afgørelse i 18 ud af de 108 sager. Siden 2020 er der derved næsten sket en halvering af sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2020 udgjorde 31 sager. Der var ca. 1900 aktive sager i Center for Handicap og Psykiatri i 2021.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne voksen/handicap.

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 18 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Handicap og Psykiatri.

I ovenstående afgørelse om ledsagerordning har kommunen i afgørelsen nedsat det månedlige antal ledsagertimer. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, således at borger har ret til 15 timers ledsagelse om måneden.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Center for Børn og Unge

Center for Børn og Unge har truffet afgørelse i 53 af de 108 sager, som Ankestyrelsen har afgjort. Der er således sendt 8 sager mere til Ankestyrelsen end i 2020, idet der i 2020 blev sendt 45 sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

Der var i 2021 i alt 1.162 verserende sager, hvoraf ca. 211 sager var børnehandicapsager.

Der er i 2021 truffet samlet 3.193 afgørelser (inkluderet i dette antal er afgørelser udenfor nærværende emne, eksempelvis aktindsigter og afgørelser om anbringelser, beslutninger fra Det Særlige Børn- og Ungeudvalg mm.)

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne i Center for Børn og Unge.

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 53 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Børn og Unge.

Antallet af sager, der er ophævet/ændret er faldet fra 6,7 % i 2020 til 5,7 % i 2021; antallet af hjemviste sager er faldet fra 26,7 % i 2020 til 20,8 % i 2021; og antallet af sager, der er stadfæstet, er steget fra 66,6 % i 2020 til 73,6 % 2021. Der er således sket mærkbar forbedring på området.

27 af de 53 sager vedrører børnehandicapområdet. Ud af disse har Ankestyrelsen stadfæstet 20, ændret/ophævet 1 og hjemvist 6. En stor del af de omgjorte afgørelser er typisk sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Ungeenheden

Ungeenheden varetager ydelser efter serviceloven for en afgrænset målgruppe af såvel de unge under 18 år som de unge over 18 år.

For så vidt angår de unge under 18 år ligger afgørelseskompetencen for servicelovens bestemmelser i afdeling Børn og Familie, da de udarbejder børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50 samt handleplan og derefter oversender sagen til opfølgning i Ungeenheden.

For så vidt angår de unge over 18 år ligger afgørelseskompetencen for socialpædagogisk bistand efter SEL § 85 delvist i Ungeenheden.

Der er i 2021 ikke modtaget klager over afgørelser efter SEL § 85 i Ungeenheden.

Retligt grundlag

Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social- og Ældreministeriet årligt en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for klagesager på servicelovsområdet året forinden.

Det fremgår af § 79b i den sociale retssikkerhedslov, at Danmarkskortet skal behandles på et byrådsmøde, hvor Byrådet skal forholde sig til behovet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere servicelovsområder gennem handlingsplaner.

Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for kommunerne med henblik på at tydeliggøre de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kommune skal fortolke servicelovens bestemmelser, når kommunen skal træffe en afgørelse. Ankestyrelsens afgørelser er samtidig også vigtige med hensyn til at sikre ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne og retssikkerhed for borgerne.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal udarbejdes handlingsplaner på et eller flere servicelovsområder, hvis det vurderes, at Danmarkskortet for 2021 for Slagelse Kommune sammenholdt med andre oplysninger i administrationen påviser behov herfor.

Vurdering

Samlet vurderes, at der fra 2020 til 2021 er sket et markant fald i omgørelsesprocenten fra 44 % i 2020 til 32 % i 2021, hvilket tilsvarer landsgennemsnittet og er under benchmark (de omkringliggende kommuner).

Center for Sundhed og Ældre

Der arbejdes på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. Dette stemmer også overens med nogle af Borgerrådgiverens anbefalinger i Årsberetning 2021.

Center for Handicap og Psykiatri

Det vurderes, at begrundelserne for de hjemviste sager udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring, idet kommunen har truffet afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag. Denne udfordring skal løses for at leve op til reglerne i den sociale retssikkerhedslov.

Der arbejdes i centret på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. Dette stemmer også overens med nogle af Borgerrådgiverens anbefalinger i dennes Årsberetning 2021.

Center for Børn og Unge

Center for Børn og Unge har i oktober 2022 igangsat processen ”Faglig Udvikling”, hvorefter målet er at udvikle afdelingens faglighed med henblik på at sikre det faglige niveau i afdelingen, styrke samarbejdet med familierne, følge op på forløbet med Task Forcen på området for udsatte børn og unge og påbegynde implementeringen af principperne i ”Barnets Lov”, således at centret er forberedt til ”Barnets Lov”s ikrafttræden. Forløbet vil forventeligt strække sig over resten af 2022 og hele 2023.

Centret forventer, at processen på sigt vil medføre yderligere fald i antallet af sager, der bliver hjemvist og ophævet/ændret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet beslutter udarbejdelse af handlingsplaner, vil planerne blive forelagt til godkendelse i de respektive fagudvalg.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at godkende de reviderede sagsbehandlingsfrister i Center for Handicap og Psykiatri gældende fra den 1. januar 2023. 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister. 

Sagens indhold

Socialudvalget blev på udvalgets møde den 4. maj 2022 orienteret om de aktuelle sagsbehandlingstider i Center for Handicap og Psykiatri: Socialudvalget ønskede på den baggrund at få forelagt en beslutningssag om reviderede sagsbehandlingsfristerne med indstilling til Byrådets godkendelse.    

Kommunen er juridisk forpligtiget til at offentliggøre de politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister på socialområdet på kommunens hjemmeside, så det altid er offentligt kendt, hvor lang sagsbehandlingstid borgerne kan forvente i de sagerne. 

De nuværende offentliggjorte sagsbehandlingstider har ikke været revideret i 7 år.

Grundet stor sagsmængde, indhentelse af dokumentation hos læger og samarbejdspartnere og sagskompleksitet hos den enkelte sagsbehandler kan Center for Handicap og Psykiatri ikke overholde de nuværende sagsbehandlingsfrister.  

Der er derfor ikke overensstemmelse mellem de nuværende oplyste sagsbehandlingstider på kommunens hjemmeside og de reelle sagsbehandlingstider, som borgerne oplever. Det medfører utilfredshed hos borgerne, og deraf klager over for lang sagsbehandlingstid.

Med de foreslåede reviderede sagsbehandlingsfrister vil Slagelse Kommune i forhold til de omkringliggende kommuner og kommuner af samme størrelse have sagsbehandlingsfrister, der er i den høje ende, men de vil ikke være de længste. Dette fremgår af skemaet nedenfor i forhold til udvalgte paragraffer. Det skal i den sammenhæng ligeledes bemærkes, at det ikke kan vides om sagsbehandlingsfristerne overholdes i de øvrige kommuner. 

I forhold til revideringen af sagsbehandlingsfristerne, er der foretaget en repræsentativ stikprøvemåling på alle paragrafområderne for at afdække den faktuelle og reelle sagsbehandlingstid i myndighed i Center for Handicap og Psykiatri. På den baggrund anbefales nedenstående reviderede sagsbehandlingstider at gælde i myndighed for Center for Handicap og Psykiatri fra den 1. januar 2023.     

Sagsbehandlingsfristerne vil blive evalueret inden 2 år for ikrafttrædelsen. 

* Fra borger henvender sig i Center for Handicap og Psykiatri og til borger er henvist til et forløb i FOKUS.

Retligt grundlag

Lovbekendtgørelse 2022-02-25 nr. 265 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 3.

Af denne bestemmelse fremgår det, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes frister for, hvor lang tid, der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til afgørelsen skal være truffet. 

Handlemuligheder

1. At Byrådet godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

2. At Byrådet ikke godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

3. At Byrådet godkender nogle af de reviderede sagsbehandlingsfrister. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de nye sagsbehandlingsfrister imødekommer lovgivningens krav og ligger på linje med de øvrige sammenlignelige kommuner. Der er på området ikke fastsat en lovgivningsmæssig øvre grænse for sagsbehandlingstiden. Center for Handicap og Psykiatri behandler sagerne hurtigst muligt, hvilket er i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens § 3.  

Når der er overensstemmelse imellem de vedtagne sagsbehandlingsfrister og den reelle sagsbehandlingstid, skaber dette en tydeligere forventningsafstemning for borgerne i forhold til, hvornår de kan forvente en afgørelse. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 Sagens videre forløb

Sagen er i Økonomiudvalget den 21. november 2022. 

Sagen er til beslutning i Byrådet den 28. november 2022. 

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte borgerrådgiverens årsrapport med henblik på eventuel igangsættelse af indsatser, der kan tage hånd om de påpegede udfordringer.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter borgerrådgiverens årsrapport med henblik på eventuel igangsættelse af indsatser, der kan tage hånd om de påpegede udfordringer.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 30. maj 2022, at Borgerrådgiverens årsberetning for 2021 skal drøftes i alle relevante udvalg for at sikre implementering af de forslag og anbefalinger, som borgerrådgiveren har fremlagt i årsberetningen. Årsberetningen er vedlagt som bilag 1.

Borgerrådgiveren redegør i beretningen for antallet af henvendelser og klager.

I perioden fra 1. januar til 31. december 2021 har der været 391 henvendelser til Borgerrådgivningen. Til sammenligning var der 401 henvendelser i 2020 og 372 henvendelser i 2019. Antallet af klager over sagsbehandlingen i 2021 var 106. Til sammenligning var der 64 klager i 2020 og 90 i 2019.

Borgerrådgiveren konkluderer i årsberetningen, at kommunen på nogle specifikke områder ikke har levet op til god forvaltningsskik, lovgivningens krav og de vedtagne servicemål for borgerkontakt. Sagsbehandlingstiden er fortsat det område, som fører til flest klager, men borgerne klager også over, at de ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget i sagsforløbet, og at vejledningen ikke har været tilstrækkelig.

På baggrund af rapportens konklusioner fremsatte borgerrådgiveren slutteligt tre overordnede anbefalinger, der hver følges op med konkrete forslag til indsatser og initiativer:

1 - At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, hvor myndighedsrollen og grundlæggende forvaltningsretlige regler indgår.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At nye medarbejdere gennemgår et introduktionsforløb, f.eks. i form af online kurser, tilpasset de opgaver, som medarbejderne skal varetage.
• At det bliver et særligt indsatsområde at sikre tilstrækkelige forvaltningsretlige kompetencer overalt i kommunen – tilpasset det enkelte fagområde.
• At der løbende tilbydes målrettet uddannelse i forvaltningsretlige regler, så det sikres, at medarbejderne er opdateret om reglerne.

2 - At forvaltningen giver konkrete tilbagemeldinger til det politiske niveau om, hvilke initiativer borgerrådgiverens anbefalinger har givet anledning til.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At det ledelsesmæssigt sikres, at det enkelte fagområde inddrager borgerrådgiverens anbefalinger og borgernes henvendelser samt hjemvisninger og ændringer fra klageinstanser i vurderingen af behovet for læring.
• At det enkelte fagområdes iværksatte initiativer indgår i en samlet tilbagemelding fra forvaltningen til Byrådet.

3 - At forvaltningen styrker sin indsats vedrørende sagsbehandlingstiden og kommunikationen med borgerne på dette område.

Anbefalingen kan udmøntes i følgende forslag:

• At der sikres en hurtig ledelsesmæssig opfølgning, når en uventet stigning i antallet af sager fører til en generel lang sagsbehandlingstid.
• At der laves en forventningsafstemning ved første kontakt, så borgeren er klar over, hvad han eller hun kan forvente i forhold til svartider m.v.

   

• At der altid gives besked ved sagsbehandlerskift.
• At der gives ny mødedato samtidig med aflysning af møde.
• At der gives besked til borgeren, hvis sagsbehandlingstiden overskrides.

Særlige opmærksomhedspunkter for Økonomiudvalget

Borgerrådgiveren har modtaget 27 henvendelser vedrørende området 'Bibliotek og Borgerservice', hvoraf forvaltningen af Borgerservice ligger inden for Økonomiudvalgets kompetenceområde. Borgerrådgivningen har oplyst, at der altovervejende er tale om såkaldte vejvisninger, hvor borgere har haft behov for vejledning om, hvor i organisationen de kunne få afklaret et givet ærinde. Øvrige henvendelser til Borgerrådgivningen har været af en ikke-alvorlig karakter.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Henvendelserne vedrørende borgerservice har hovedsageligt haft at gøre med vejledning i forhold til indgange til kommunen. Den primære læring heraf er, at der både i den samlede organisation og i Borgerservice skal være øget fokus på at sikre, at borgerens indgang til kommunen er så klar og overskuelig som muligt. I den aktuelle sammenhæng oplyser borgerrådgiverfunktionen, at det har hjulpet betydeligt på antallet af henvendelser, at der er sket en præcisering på hjemmesiden af, at henvendelser om pas, kørekort, NemID, MitID, vielser og sundhedskort skal ske til Borgerservice.

De få henvendelser til Borgerrådgiveren, der ikke har haft at gøre med ren vejvisning, har ikke givet anledning til igangsættelse af særlige indsatser eller initiativer i Borgerservice. Idet der er tale om enkeltstående henvendelser af ikke-alvorlig karakter, vurderes det, at et generelt styrket fokus på at imødekomme borgernes behov for information m.m. i tilstrækkelig grad tager hånd om borgernes oplevede udfordringer i forhold til Borgerservice. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.