Økonomiudvalget – Referat – 11. december 2023

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber pkt. A til pkt. L samt delanlægsregnskaber pkt. M til pkt. AF.

Byrådet kan beslutte at det samlede mindreforbrug på de afsluttende anlægsregnskaberne pkt. A til pkt. L tilføres kassen. 

Byrådet kan godkende korrektion af anlægsbevillinger på udvalgte projekter.

Indstilling

Ejendomschefen og Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaberne pkt. A til pkt. L.

2. at Byrådet godkender delanlægsregnskaberne pkt. M til pkt. AF.

3. at Byrådet godkender at det samlede mindreforbrug på 14.000 kr. tilføres kassen

4. at Byrådet godkender at der foretages korrektion af anlægsbevillinger.

5. at Byrådet godkender anlægsbevilling vedr. Velfærdsteknologi. 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud. På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

I sagen behandles godkendelse af anlægsbevillinger på projekter hørende under Køb og Salg, da der tidligere har været kutyme for ansøgning om anlægsbevilling i forbindelse med regnskabsaflæggelse på projekterne. Disse har i nedenstående tabel stjernemarkering. Endvidere behandles i sagen godkendelse af anlægsbevilling på anlægsprojekt Velfærdsteknologi.

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

 A. Byrådet kan godkende anlægsregnskaber pkt. A. til pkt. L på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

B. Byrådet kan godkende delanlægsregnskab pkt. M til pkt. AF.

C. Byrådet kan godkende at det samlede mindreforbrug tilføres kassen.

D. Byrådet kan godkende korrektion af anlægsbevillinger.

E. Byrådet kan godkende anlægsbevilling vedr. Velfærdsteknologi.

Vurdering

Administrationen anbefaler at anlægsregnskaberne og delanlægsregnskaberne godkendes og at mindreforbruget tilføres kassen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2024-2027 samt status på implementering af budgetforliget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2024-2027 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag

Sagens indhold

Byrådet vedtog i oktober budget 2024-2027. Da kommunens økonomi har været og fortsat er udfordret, har det været nødvendigt at indarbejde besparelser i budget 2024-2027.

I udvalgets endelige budget 2024-2027 er der indarbejdet prioriterings- drifts- og anlægsforslag fra Budgetforliget.  Et overblik over udvalgets budget findes i bilag 1, som er det opdaterede budgetgrundlag.

En stor del af ændringer til budget 2024 vil være implementeret 1. januar 2024. Nogle forslag vil dog først får virkning i løbet af 2024, fx fordi de kræver yderligere politisk behandling. 

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2 (såkaldt styringsark). Der vil i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2024 indgå status på implementeringen af budgetforliget.

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2024-2027.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende takster som opkræves kommunens borgere, samt takster som afregnes med private leverandører/andre kommuner i 2024.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster jf. bilag 1 til 3.

Sagens indhold

Byrådet godkendte i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2024-2027 en række takster for kommunale ydelser. Da flere takster først kan færdigberegnes efter vedtagelsen af budgettet for 2024-2027 er der forelagt takster til godkendelse i november 2023. De sidste takster gældende for 2024 forelægges nu til godkendelse.

I sagen forelægges takster på følgende udvalg:

Socialudvalget

- Tilbudstakster (Rammeaftale mellem kommuner m.m.)

- Servicebetalinger (borgere)

- Tilsynstakst 

- Korrektion af tidligere godkendt takst på Klostermarken og Slagelse Heldagsskole
   (Takster er nu opdelt før og efter sammenlægning pr. 1. august 2024)

Seniorudvalget 

- Servicebetalinger (borgere)

- Frit valg - afregning private leverandører

- Friplejehjem 

- Mellemkommunale betalinger  

Takster jf. Bilag 1 til 3. beregnet på grundlag af gældende beregningsprincipper, og dermed en tilpasning i forhold til det vedtagne budget for 2024.
Social- og Seniorudvalget har behandlet taksterne på deres møder i december 2023. Sagerne og grundlaget for taksterne er også indarbejdet i bilag 1 og 2. 

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov § 41 a, samt gældende love og regler for beregning af takster, som
fremgår af de enkelte takstoversigter f.eks. serviceloven, takstbekendtgørelsen, Rammeaftalen for Region Sjælland m.fl.

Handlemuligheder

 Ingen bemærkninger.

Vurdering 

De fremsendte takster anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Taksterne er beregnet i overensstemmelse med det godkendte budget 2024-2027 og budgetlagt som indtægt i det vedtagne budget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender taksterne for Agersø-, Bjergby Mark-, Bisserup-, Boeslunde-,  Dalmose-Flakkebjerg, Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup-Vester-, Omø-,  Stigsnæs Vandindvinding-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, Rosted og Omegns-, Rude-og  Ørslev vandværker

2. at Byrådet beslutter ikke at forhøje nye takster for Stillinge Strands Vandværk. 

Sagens indhold

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• At taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i      henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan  begrundes, hvad pengene skal bruges til.

• At taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

17 ud af 18 private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2024.  Syv private almene vandværker har søgt om takststigninger. Et vandværk har udelukkende søgt om prisfald vedrørende anlægsbidraget. De øvrige private almene vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster. Endelig mangler der at blive indsendt forslag for et enkelt vandværk (Eggeslevmagle Vandværk). Vandværket må derfor anvende de senest godkendte takster for vandværket.

De vandforsyninger, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2024, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandforsyninger, som har sendt uændrede takster for 2024 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 m³ drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 m³/år svarer til vandforbruget i en gennemsnitlig husstand.

For de vandværker, som har søgt om stigende takster, er begrundelsen overvejende stigende energiomkostninger samt udgifter til grundvandsbeskyttelse. For Omø Vandværk og Ørslev Vandværk er indregnet en målerleje i den faste afgift, som ikke tidligere er indregnet. Ørslev Vandværk opkræver ekstraordinært 1000 kr. om året i 3 år hos forbrugerne. Pengene er til opsætning af fjernaflæste, elektroniske vandmåler. Der er ikke lovkrav om fjernaflæste elektroniske målere på koldt vand, men mange vandværker har skiftet til sådanne målere. Målerne letter arbejdet i forbindelse med opkrævning af forbrugsafgiften og letter arbejdet med at opdage ledningsbrud.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

SK Vand kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune sent på året. Derfor vil taksterne for SK Vand for 2024 blive behandlet på en efterfølgende sag. 

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2024 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2022), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandforsyningerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for alle de private vandværker med undtagelse af Stillinge Strands Vandværk. 

Nye forhøjede takster på Stillinge Strands Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da vandværket allerede har opsparet en meget stor formue til kommende projekter, som endnu ikke er igangsat. Opsparingen er ca. 4 mio. kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. er afsat til erstatninger ved BNBO-arbejdet, og ca. 3 mio. kr. til nye boringer, som der endnu ikke er søgt eller givet tilladelse til. På nuværende tidspunkt stemmer deres opsparing således overens med deres investeringsplan. På den baggrund vurderes takststigning til yderligere opsparing at være ubegrundet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Byrådet har behandlet sagen, orienterer administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af Økonomiudvalgets indstilling godkende rammerne samt tids-og procesplan for budgetlægningen af budget 2025-2028.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender forslag til tids- og procesplan samt rammerne for budget 2025-2028 

Sagens indhold

Med budget 2024-2027 er de økonomiske mål er opfyldt i hele perioden. Derudover tyder det forventede regnskab for 2023 på et driftsoverskud, som ligger højere end budgetlagt, samt et vedtaget budget der samlet set holder, korrigeret for stigende priser og en generel stigning i overførelsesudgifterne. Der er dog på en række områder forsat pres på økonomien. Det gælder f.eks. på ældreplejen og det specialiserede voksenområde, hvor der er iværksat handleplaner for at skabe økonomisk balance.

Udgangspunktet for budget 2025-2028 er således en økonomi i balance, og hvor der er skabt det politisk ønskede økonomiske råderum til anlægsinvestering m.m.

Forslag til prioriteringskatalog
Det er fortsat nødvendigt at kigge på de økonomiske prioriteringer og effekten af de indsatser som er iværksat med henblik på at bruge pengene der hvor de gør mest gavn for borgerne. Kravene udefra og borgernes forventninger og behov ændrer sig løbende.

Skal der desuden være politisk mulighed for at realisere nye drifts- og anlægsforslag vil det være nødvendigt at arbejde med prioriteringsforslag. Det kan både handle om forslag der berører serviceniveau, investeringsforslag, samt omstillingsforslag. Det gælder både inden for fagudvalgenes egne rammer og forslag som går på tværs af fagudvalg og organisation.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et prioriteringskatalog til den kommende budgetproces på 50 mio. kr. for at give et politisk råderum til at kunne imødegå ukendte økonomiske udfordringer og iværksætte nye tiltag.

Den politiske budgetproces
Administrationen anbefalinger, at Byrådet og Økonomiudvalget forsat har en central rolle i den politiske del af budgetprocessen. Det sikrer, at alle i byrådet får samme indsigt og viden om udviklingstendenser, budgetforudsætninger, prioriteringskatalog, ligesom alle i byrådet har lige mulighed for at indgå i drøftelserne herom.

I foråret foreslås det, at byrådet mødes til 2-dages budgetseminar, hvor fokus er på de større politiske budgettemaer samt status på den økonomiske situation. Byrådet mødes igen i juni, hvor der gives en opdateret status på økonomien, herunder gennemgang af økonomiaftalen mellem stat og kommuner.

I foråret arbejder fagudvalgene med de indsatser/analyser som er relevant for det enkelte fagudvalg. Afsættet er de indsatser/analyser som fremgår af det seneste budgetforlig. Dertil kan der være områder som fagudvalget har sat politisk fokus på, og budgetemner som administration fremlægger til behandling – f.eks. nye demografimodeller. Fagudvalgenes arbejde forventes afsluttet inden sommerferien.

Derefter er det Byrådet og Økonomiudvalget som varetager de politiske drøftelser og sikre koordinationen på tværs, på baggrund af det budgetoplæg direktionen fremlægger for Økonomiudvalget i august.

Budgetforhandlingsprocessen
Partierne har frem til 24. maj mulighed for i fortrolighed at få administrationen til at beregne og kvalitetssikret konkrete budgetforslag, som kan indgå i forhandlingerne om det endelige budget. Forslag, der fremsendes efter 24. maj. kan ikke indgå i budgetforhandlingerne. 

Inden Byrådets 1. behandling fremlægger Borgmesteren sit budgetforslag, og forestår
indkaldelse og koordinering af budgetforhandlingerne. I budgetforhandlingerne i august og
september udpeger partierne hver især en forhandler, som repræsentere partierne ved forhandlingerne.

På linje med tidligere år vil alle byrådsmedlemmer kunne stille spørgsmål til administrationen vedrørende det fremlagte budgetoplæg til 1. behandlingen. Svar offentliggøres til hele Byrådet.

Arbejdet omkring de politiske prioriteringer og budgetforhandlingerne vil i lighed med budget 2024-2027 foregå i Budgetportalen i en opdateret og mere brugervenlig version, som åbnes op 21. august 2024. Her vil være mulighed for prioritering inden for dels administrative og politisk fremsendte budgetforslag.

Den samlede budgetproces og tidsplan er beskrevet i bilag 1.

Direktionens budgetforslag
Direktionen fremlægger budgetforslag for økonomiudvalget til 1. behandling den 26. august. Budgetforslaget er et teknisk budgetoplæg som skal sikre, at de politiske budgetforhandlinger sker på baggrund af et retvisende økonomisk grundlag, med udgangspunkt i den viden som er til stede efter 3. budgetopfølgning samt økonomiaftalen med Regeringen.

Følgende tekniske korrektioner indarbejdes i basisbudgettet:

• Tilpasning til KL´s seneste pris - og lønskøn pr. juni 2024
• Administrative tilpasninger ( justeringer af evt. opståede fejl og mangler
• Demografi (områder tilpasset den demografiske udvikling)
• Overførelsesudgifter (tilpasning til forventet aktivitet)
• Budgetkorrektioner af rammer på områder med væsentlige ændringer i forudsætninger i aktivitetsniveau 
• Lov & cirkulære program 
• Brugerfinansieret område (Renovation)
• Indtægter tilpasset det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
• Renter, afdrag, lån og finansforskydninger tilpasses til aktuelle forventninger

Direktionen arbejder derudover frem til sommerferien med prioriteringskatalog, som kan indgå i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Det samledes katalog indgår i direktionens budgetoplæg, som direktionen forelægger for Økonomiudvalget den 26. august.

Budgetforslagene inkl. prioriteringskataloget skal som minimum sikre, at der kan skabes økonomisk balance mellem udgifter og indtægter i det administrative budgetoplæg.

Høring
Der indgår i budgetprocessen 2 forskellige processer:

• Maj - MED-organisationen drøfter budgettemaer og kan komme med bidrag som kan indgå i den videre proces 
• August-september - Efter 1. behandling i Økonomiudvalget i august sendes
  budgetforslaget i offentlig høring, hvor borgere, foreninger, råd, medarbejdere m.fl. kan give
  deres mening til kende, hvorefter høringssvarene vil indgå i Byrådets 1. behandling.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.
fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15.
september 2024 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Handlemuligheder 

Byrådet kan godkende administrationens forslag til tids- og procesplan samt rammerne for
budgetlægningen.
Det er alternativt muligt at foretage en række justeringer i administrationens forslag, så længe
budget 2025 -2028 kan vedtages senest 15. oktober 2024.

Vurdering 

Det er administrationens vurdering, at der med forslaget til budgetproces skabes gode rammer for at få skabt et grundigt og gennemarbejdet oplæg til de politiske budgetforhandlinger med mulighed for at rette mere fokus omstillings-/investeringsforslag, samt drifts- og anlægsforslag.

Da kommunernes økonomi fortsat er udfordret er det afgørende for at sikre et solidt grundlag økonomisk grundlag som muligt, at der fortsat arbejdes med omstilling og effektivisering af driften.

Processen skaber samtidig mulighed for en grundig politisk forhandling om budget 2025-2028, idet
hele Byrådet løbende bliver informeret og involveret, ligesom der er afsat god tid til
budgetforhandlingerne fra ultimo august og frem til medio september.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgninger om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til fire anlægsprojekter under Drift og Teknik samt et anlægsprojekt under Havne og Færgedrift.

Indstilling

Chef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillingerne jf. pkt. A-E, og at anlægsbevillingerne              finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende en anlægsbevilling.

Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb 1.000 kr.

Ansøgningerne er uddybet i bilag 1-5.

Pkt. A. 87 Asfalt og Øvrige belægninger.

Der er afsat 25,0 mio. kr. i 2024, der disponeres til overvågning af tilstanden og vedligeholdelsesindsatser på vejnettet: hovedeftersyn, databearbejdning, udbud af forstærknings- og genopretningsarbejder, slidlagsarbejder (kørebaner og cykelstier) samt afmærkning på kørebaner, rabatregulering og kantfyld m.v.

En del af det afsatte beløb benyttes til belægnings- og slidlagsarbejde i forbindelse med større ledningsarbejder, hvor det er en fordel for kommunen at gå med i den sidste del af reetableringen.

Der søges om anlægsbevilling på 25,0 mio. kr.
Se bilag 1.

Pkt. B. 307 Pulje til Broer og Bygningsværker 

Den årlige pulje til broer og bygværker vedrører drift, tilsyn og eftersyn.
Halsskovbroen med tilhørende drift, betjening, el, hydraulik, forsikring og mindre udskiftninger/reparationer ligger beslag på ca. 60% af det samlede budget.

Hertil kommer drift og vedligehold af kommunens mange broer og bygværker (renhold, afvanding, mindre udbedringer i.f.t. skader, gelændere, autoværn, skråningsanlæg m.v.).

Der udføres foruden ovenstående også generel- og særeftersyn af broerne og data vedligeholdes i et brosystem. Eftersynene danner grundlag for oplæg til politisk prioritering af de nødvendige renoveringer som broerne fra tid til anden skal gennemgå via særskilte anlægsbevillinger. Dette for at opretholde kapitalen i broerne, udskifte helt når levetiden ikke længere kan forlænges, men også for at kunne opretholde deres vigtige funktion i infrastrukturen.

Der søges om anlægsbevilling på 1,2 mio. kr.

Se bilag 2.

Pkt. C. 308 Pulje til renovering af fortove

Puljen går til alle større renoveringer af fortovsstræk, hvor belægningen typisk er forvitret væk, har kraftige skader med ansvarspådragende opspring, ødelagt bæreevne m.v.

Muligheden for at gå med i fælles projekter ved større opgravningsbehov for ledningsejere er minimal som følge af de budgetreduktioner der er gennemført på området.
Mindre udbedringer (korte stræk og enkeltfliser m.v.) varetages af driftsbudget på vejområdet.

Der søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr.

Se bilag 3.

Pkt. D. Uddybning af havneanlæg

Der er afsat en årlig pulje til at vedligeholde sejlrender ved de kommunale havne, hvor særligt Omø havn samt indsejlingen til Skælskør Havn løbende har brug for vedligeholdende indsats.
Puljen anvendes ad-hoc efter de konkrete behov og puljen udgør 200.000 årligt.

Der søges om anlægsbevilling på 0,2 mio. kr.

Se bilag 4.

Pkt. E. Stisystemer

Puljen til indsatsen på stier har i flere omgange været omprioriteret politisk og i den forbindelse også væsentligt reduceret. Det betyder også, at der tidligere er frigivet en del af rådighedsbeløbet i 2024.

Rådighedsbeløb i 2024 på 0,909 mio. kr. prioriteres til ansættelse og aflønning af en tværgående stillingsprofil knyttet til stier og til renoveringsindsatser på Slagelse Kommunes mange stier og det store efterslæb der er herpå.

Der søges om anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. finansieret af det resterende rådighedsbeløb.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Der er følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget godkende de ansøgte anlægsbevillinger eller bede om supplerende beskrivelse af anvendelsen af de enkelte anlægsrammer.

B. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at videresende de ansøgte anlægsbevillinger på det foreliggende grundlag til Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af anvendelsen af de enkelte anlægsrammer. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget sender ansøgningen om anlægsbevillingerne til Byrådet.

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender ansøgningen om anlægsbevillingerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ovenstående ansøgninger finansieres af afsatte rådighedsbeløb til de enkelte projekter.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte om ansøgning fra Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. om kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. skal imødekommes.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. for lån optaget i Kommunekredit til brug for afholdelse af omkostninger ved en moleændring i lystbådehavnen.

Sagens indhold

Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. søger om kommunal garanti for lån på 5,2 mio. kr. til delvis finansiering af en ændring af molen ved indsejlingen til lystbådehavn.

Lystbådehavnen har altid haft udfordringer med bølgeuro og tilsanding i havnebassinet på grund af molernes nuværende udformning med meget stort havneindsejlingshul og ruseformet struktur.

Lystbådehavnen har indgået aftale med eksterne rådgivere for at få realiset en optimal moleændring og har i august 2023 fremsendt ansøgning til Kystdirektoratet om ændring af molestrukturen - se bilag 2.

Den ændrede molestruktur bevirker, at den indadgående mole i havnebassinet rettes ud, hvorved der opnås en såkaldt by-pass mole i forhold til ophobning og reducerer hermed tilsanding markant. Indsejlingens åbning reduceres fra 70 m til 30 m og der etableres molehoveder på den nuværende nordlige og den nye sydlige mole. Derudover etableres der indre dækværk på den sydlige mole i havnebassinet  for at give ekstra beskyttelse.

En ændret molestruktur vil ifølge lystbådehavnen betyde:

• Mere ro i havnebassinet - der er særligt udsat i bestemte vindretninger. 
• Mindre tilsanding og dermed en økonomisk besparelse på ca. 100.000 kr. årligt
• Der vil på sigt kunne etableres yderligere 80-100 pladser. Det er dog ikke det primære formål.
• Eksisterende skader på ca. 5-700.000 kr. udbedes i forbindelse med projektets gennemførsel.
• En moleændring vil have en kystsikringsmæssig værdi på grund af den reducerede åbning ud til Storbælt.

Finansiering:

Det samlede projekt forventes at kunne udføres for maksimum 9,2 mio. kr., som finansieres ved egenbetaling på 4 mio. kr. og lånoptagelse i Kommunekredit for 5,2 mio. kr. (sidstnævnte kræver Byrådets godkendelse).

Omkostninger til anlægsarbejder i kommunale havne er omfattet af den automatiske lånegang i lånebekendtgørelsen. Lystbådehavnen sidestilles i denne sammenhæng med en kommunal havn og garantien udløser dermed ikke en deponeringspligt.

Tidshorisont:

Moleprojektet forventes gennemført i foråret 2024, men det forudsætter fornøden tilladelse fra Kystdirektoratet, generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen og at lånefinansieringen falder på plads. Lystbådehavnen har været i dialog med Kommunekredit og denne afventer kommunens godkendelse. 

Betingelser for lån:

Lån optages i Kommunekredit med en maksimal løbetid på 25 år og må ikke omfatte afdragsfrihed. Lånet er i øvrigt omfattet af de krav til kommunal lånoptagelse, der er beskrevet i lånebekendtgørelsen. Garantien er betinget af, at Korsør Lystbådehavn opnår de fornødne myndighedsgodkendelser.

Ansøgning fra Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. vedhæftes (Bilag 1).

Retligt grundlag

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 18 og vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. afsnit 4.14.

Handlemuligheder

Byrådet har har følgende handlemuligheder:

A. at give tilsagn om kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. på de nævnte betingelser 

 B. give afslag på ansøgningen om kommunal garantistillelse.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at ansøgning om kommunal garantistillelse på 5,2 mio. kr. imødekommes, da en moleændring vil bidrage til øget kystbeskyttelse og fremtidssikring af lystbådehavnen ved øget tilgang af brugere og turister på land og vand. Et afslag vil betyde, at projektet ikke kan gennemføres indenfor nær fremtid.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte omkostninger forbundet med en garantistillelse på grund af den automatiske låneadgang. Det vil få en økonomisk konsekvens såfremt lånet misligholdes.

Slagelse kommune har tidligere stillet garanti for 4 lån i Kommunekredit til lystbådehavnen, og hvor den samlede restgæld udgør 8,5 mio. kr.

Af regnskab 2022 fremgår det, at lystbådehavnen har haft et overskud på 454.595 kr. efter afskrivninger og skat. Aktiverne udgør 26,7 mio. kr. og egenkapitalen 14,6 mio. kr.

Lystbådehavnen har et tinglyst ejerpantebrev på 11,5 mio. kr. i ejendommen på Sylowsvej 10, Korsør, der ligger til sikkerhed for uudnyttet kredit på 750.000 kr. i Danske Bank. Slagelse kommune kan få sekundær pant i ejerpantebrevet efter 2 mio. kr. til Danske Bank. Lystbådehavnen får muligvis brug for yderligere kredit op til 2 mio. kr. fra Danske Bank i etableringsperioden.

Der opkræves ikke garantiprovision, da lystbådehavnen sidestilles med en forening.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende udarbejdelse af en ejerstrategi for Korsør Havn, herunder hovedlinjerne samt en tids- og procesplan for ejerstrategien.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet godkender rammerne for en ejerstrategi for Korsør Havn. 

2. at Byrådet godkender en tids- og procesplan for ejerstrategien.

Sagens indhold

Baggrund

En ejerstrategi for en kommunal selvstyrehavn fastlægger og tydeliggør en kommunes interesser som ejer af havnen.

Korsør Havn er en kommunal selvstyrehavn med eget ansvar for havnens løbende drift og udvikling. Korsør Havn ejes 100 procent af Slagelse Kommune, som opstiller de overordnede rammer og udpeger den strategiske retning for Korsør Havn i en ejerstrategi. Der har ikke hidtil været en ejerstrategi for Korsør Havn.

Med denne sag for Økonomiudvalget og Byrådet igangsættes arbejdet med at udforme en ejerstrategi for Korsør Havn.

Ejerstrategiens strategiske ophæng

Det er Slagelse Kommunes ambition, at udviklingen af Korsør Havn skal indgå i Udviklingsplanen for Korsør By og Havn, Halsskov og Stigsnæs (herefter Udviklingsplanen), der med budgetaftalen for 2024-2027 igangsættes. Der er afsat 8,5 mio. kr. over de næste fire år til udarbejdelse og realisering af Udviklingsplanen. Nøgleord i den forbindelse er inddragelse og målretning.

Ligeledes har Korsør Havn på et bestyrelsesmøde den 4. maj 2023 udarbejdet en ny strategi for 2023-2033; en strategi, der blev præsenteret for Økonomiudvalget den 12. maj 2023. Visionen for Havnen og tilhørende industriområder er at skabe udvikling i en grøn og bæredygtig retning, bidrage til udvikling af lokalområdet og skabe værdi for kommende generationer. Strategien opererer med seks fokusområder:

1. Udvidelse med flere lokationer ved erhvervelse af Halsskov Færgehavn og Stigsnæs Havn.
2. Etablering af erhvervsparker i forbindelse med havneområderne i Halsskov og Stigsnæs.
3. Ambitiøs grøn profil i havnedrift og ved etablering af havneområder og erhvervsparker.
4. Udvikling i samspil med omverden: En udvidelse af Korsør Havn til at omfatte Halsskov og Stigsnæs og tilhørende erhvervsparker vil på sigt åbne for, at erhvervshavnen kan afgive bynære arealer til Korsør by. En forudsætning er dog altid, at havnen har de nødvendige arealer til rådighed til at drive og udvikle sin forretning.
5. Synlighed i forhold til nøgleinteressenter og omverden.
6. Korsør Havn som en attraktiv arbejdsplads.

Ejerstrategien skal således også udformes i sammenhæng med Havnens strategi, den kommende erhvervsstrategi og med Kernefortællingen "Storebæltforbindelse - til det gode liv".

Herved skabes en sammenhængende plan for udviklingen af Korsør by og havn, hvor Udviklingsplanen danner ophæng for ejerstrategien, og hvor relevante aktører, interessenter og ambitioner inddrages. 

Forud for ejerstrategien anbefales det, at der gennemføres interessentanalyser i forhold til Havnens efterspørgsel og fremtid; et analysearbejde, ejerstrategien kan stå på skuldrene af. Havnen kan dels anvende resultaterne af analysearbejdet og dels de politiske ambitioner for området, herunder for havnearealerne, som afsæt for udviklingen af Havnen.

Med inspiration fra en tilsvarende proces gennemført for Aabenraa Havn vurderes det relevant at interviewe følgende interessenter:

• Havnebestyrelsen
• Havnens direktør
• Danske Havne
• Centrale havnekunder
• Korsør Erhvervsforening

Det foreslås at lade Slagelse Kommune stå for interviews og være pennefører på ejerstrategien. Der nedsættes i den forbindelse en intern arbejdsgruppe til at forestå processen.

Efter det forberedende arbejde vil udkast til ejerstrategi kunne sendes til høring i havnebestyrelsen med henblik på Byrådets vedtagelse medio 2024 af ejerstrategien.

Ejerstrategien kunne i hovedtræk indeholde følgende elementer:

• Indledning om grundlag for ejerstrategien og lidt om processen derhen
• Afsnit om Slagelse Kommunes formål med ejerstrategien og Havnens rolle heri, herunder ejerstrategiens strategiske ophæng
• Afsnit om visioner og mål for Havnen, hvor resultaterne fra interessentanalysen danner fundament samt tilsvarende eventuelle indsatser fra Udviklingsplanen
• Økonomi i forhold til målopfyldelse og sikker drift
• Fokus på bæredygtighed i havnedriften
• Samarbejdet mellem Havnen og Slagelse Kommune med fokus på dialog, tillid og fællesskabets sammen kommunens udviklingsinteresser. 
• Afsnit om evaluering af ejerstrategien

På bagkant af ejerstrategien og efter evaluering af denne kan et nyt Byråd i 2026 påbegynde en ny proces og vedtage en ny ejerstrategi med det længere perspektiv.

Proces- og tidsplan

Vedhæftet sagen findes som Bilag 1 udkast til proces- og tidsplan for ejerstrategi for Korsør Havn.

I korte træk forventes processen indledt med interessentanalysen ultimo 2023-primo 2024, hvorefter linjer i og forslag til ejerstrategi kan drøftes på politisk temamøde og vedtages politisk medio 2024 med evaluering primo 2026. En ny ejerstrategi kan efterfølgende være plads medio 2026.

Retligt grundlag

Havnelovens § 9, hvori rammerne for og driften af en kommunal selvstyrehavn beskrives.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende de overordnede linjer for en ejerstrategi for Korsør Havn og tids- og procesplanen herfor.

Såfremt en anden proces eller andre rammer for ejerstrategien ønskes, kan Byrådet beslutte sådanne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med de anbefalede processer og linjer for ejerstrategien for Korsør Havn sikres Byrådet et solidt styringsdokument for den ønskede retning for og udvikling af Korsør Havn i de næste par år. Og, at processen tilfredsstiller ønsket om en grundig inddragelse af alle relevante politiske og administrative interessenter samt erhvervsdrivende i og omkring Korsør.

Processen vurderes videre at give Korsør Havn en pejling på sin drift og strategi i den nærmeste fremtid, og som kan bruges som afsæt for en ny ejerstrategi for en længerevarende periode.

Endelig vil ejerstrategien kunne udfylde et behov for klarhed omkring samarbejdet mellem Slagelse Kommune som ejer af Korsør Havn og havnebestyrelsen som ansvarlig for driften af Havnen. I den sammenhæng vil ejerstrategien fungere som et styringsdokument, Byrådet kan anvende i forhold til den ønskede udvikling af Havnen og havnearealerne. Og havnebestyrelsen vil tilsvarende kunne læne sig op ad strategien i deres ledelse af Havnen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Med henblik på at opnå synergi mellem Udviklingsplanen, Havnens strategi 2023-2033, erhvervsstrategien, kernefortællingen og ejerstrategien vurderes det mest optimalt at lade den kommende ejerstrategi have et kortere sigte på fx et par år (2024 og 2025). En periode, der kan anvendes til i sammenhæng med Udviklingsplanens udformning at danne rammen for en ny ejerstrategi med et længere perspektiv på fx fire år. 

Sagens videre forløb

Der henvises til bilaget om en tids- og procesplan.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B i forbindelse med Helhedsplanen for Afd. 35 i BoligKorsør med en samlet anskaffelsessum på 460 mio. kr. for det støttede byggeri og en samlet anlægssum på i alt 576,2 mio incl. det ustøttede byggeri. Afledt heraf forhøjes den kommunale garantistillelse med 41,1 mio. kr.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B for det støttede byggeri med en anskaffelsessum på 459.999.673 kr., og en samlet anlægssum på 576.185.474 kr. incl. det ustøttede byggeri.

2. at Byrådet godkender en forhøjelse af den kommunale garantistillelse med 41.126.685 kr. for det støttede byggeri . Den samlede garantistillelse udgør herefter 552.778.686 kr.

Sagens indhold

BoligKorsør, afd. 35 beliggende Motalavej 29-127, Korsør anmoder om godkendelse af Skema B i forbindelse med den godkendte Helhedsplan for afdelingen.

Byrådet godkendte Skema A, kommunal garantistillelse og nedrivning af 164 boliger den 19. december 2022.

Der har været afholdt licitation af totalentreprisen og de indkomne tilbud var væsentligt dyrere end  forventet jf. Skema A og Landsbyggefondens budget. Den øgede tilbudspris skyldes primært den stigende inflation og dermed øgede udgifter til materialer og lønninger. Det samlede budget er steget med ca. 65 mio. kr.

Boligforeningen har været i dialog med Landsbyggefonden om øgede støttede midler og har efter detaljeret gennemgang af omkostningsbudgettet kunne indgå aftale med lavestbydende.

Anlægssummen er incl. moms, da et Boligselskab ikke er momsregistreret. 

Merudgiften finansieres konkret med forhøjelse af det støttede lån fra Landsbyggefonden på 40 mio. kr. fra 420 mio. kr. til 460 mio. kr. og en egenfinansiering fra BoligKorsør på 25 mio. vedr. de ustøttede/private arbejder. Det ustøttede byggeri godkendes af Landsbyggefonden.

Renoveringsprojektet

Renovering/nedrivning indebærer fortsat at 164 boliger nedrives således, at boligmassen ændres fra 420 familieboliger til fremadrettet 256 familieboliger. 

Nedrivning af 164 boliger er godkendt af Social- og Boligstyrelsen den 11. september 2023.

Renoveringsprojektet i afd. 35 udføres samtidig med infrastrukturprojekt i afd. 15,21 og 35. 

Tidshorisont

Renoveringen af afd. 35 udføres i 4 etaper i umiddelbar forlængelse af hinanden

• Motalavej 115-127 med opstart juni/juli 2024 til september /oktober 2025
• Motalavej 87-113 med opstart oktober/november 2025 til februar/marts 2027
• Motalavej 59-85 med opstart marts/april 2027 til juli/august 2028
• Motalavej 29-55 med start august/september 2028 til januar/februar 2030

Hele projektet forventes færdig februar 2030.

Huslejeniveau

Ingen ændringer af huslejeniveau fra Skema A. Landbyggefonden har meddelt en gennemsnitlig årlig huslejeforhøjelse på 10 kr. pr. m2, som følge af de planlagte renoveringsarbejder. 

Kommunal garantistillelse

Der søges om fuld kommunal garanti for lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Omfang af garantikrav i forbindelse med lånoptagelse afventer en beregning fra långiver, hvorfor der på nuværende tidspunkt søges om 100% garantistillelse for støttede og ustøttede lån. Staten stiller regaranti for 50% af et eventuelt tab på de støttede lån. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.

Anmodning fra BoligKorsør (Bilag 1), Skema B for det støttede byggeri (Bilag 2) Skema B for det ustøttede byggeri (Bilag 3) vedhæftes. 

Retligt grundlag

Renovering af afdelingen sker i henhold til Almenlovens § 91.

Garanti ydes i henhold til Almenboliglovens § 91 og § 127.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende

• Skema B for det støttede byggeri med en anlægssum på 460 mio. mio., hvorefter den samlede anlægssum for projektet udgør 576,2 mio. kr. incl. det ustøttede byggeri og dermed en forhøjelse af den kommunale garantistillelse med 41,1 mio. kr. for det støttede byggeri. 
• Anmode om yderligere udredning for økonomien, såfremt det vurderes, at det er en økonomisk uforsvarlig disposition for afdelingen.

Projektets økonomi er godkendt af Landsbyggefonden.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Skema B godkendes med en afledt forhøjelse af den kommunal garantistillelse. Projektet er en forudsætning for at den samlede udviklingsplan for området kan realiseres og kravet om reduktion af almene familieboliger efterleves. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Da antallet af boliger reduceres, må der forventes et fald i den kommunale medfinansiering af boligstøtte.  

Slagelse kommune har i forbindelse med godkendelse af Skema A bevilget 300.000 kr. i kapitaltilførsel.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Projektet er delt op i 4 etaper og forventes færdig i 2030, hvorefter Skema C skal godkendes af Byrådet.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema C for afd. 3 i BoligKorsør med en anskaffelsessum på 43.137.000 kr. for det støttede byggeri.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema C for afd. 3 i BoligKorsør med en anskaffelsessum på 43.137.000 kr.  

Sagens indhold

BoligKorsør fik af Byrådet den 27. juni 2017 godkendt en helhedsplan for afd. 3, beliggende Møllevangen 5-27 og Egøgade 10-18, Korsør. Skema A blev godkendt med den forventning at Transport, Bygnings- og Boligministeriet ville godkende nedrivning af 12 boliger, men det fik boligselskabet afslag på og det har haft den konsekvens, at projektet skulle tænkes om. Planen blev af flere omgange drøftet med Landsbyggefonden med det formål at projektet skulle bidrage til kriminalpræventive tiltag, således af afdelingen fremadrettet fremstår mere lys, åben og med bedre adgangsforhold til boligerne. Byrådet godkendte garantistillelse for 43,434 mio. kr. for det støttede og 6,353 mio. kr. for det ustøttede byggeri.

Skema B blev godkendt af byrådet den 31. august 2020, hvor de oprindelige 68 boliger blev reduceret til 52 ved at opgradere og sammenlægge de eksisterende boliger til mere nutidssvarende boliger med blandt andet nye køkkener og badeværelse m.v.  De resterende lejligheder er renoveret i mindre omfang. Byrådet godkendte garantistillelse for 38,1 mio. kr. for det støttede og 18,5 mio. kr. for det ustøttede byggeri.

 BoligKorsør har anmodet om godkendelse af Skema C efter at helhedsplanen er gennemført. Den samlede anlægssum udgør for det støttede byggeri 43,1 mio. kr. og for det ustøttede 18,0 mio. kr.

Udviklingen af anlægssummen for det støttede og ustøttede byggeri fra Skema A-C:

Merforbruget på det støttede byggeri skyldes lejetab i perioden med 6,9 mio. kr. Merforbruget finansieres af reguleringskontoen.

Merforbruget vedrørende det ustøttede byggeri skyldes, at det midt i byggeperioden blev vurderet hensigtsmæssigt, at udskifte taget på ejendommen og denne udgift udgør 6,1 mio. kr. Merforbruget finansieres ved egenfinansiering. Skema C vedrørende det ustøttede byggeri godkendes alene af Landsbyggefonden. Slagelse Kommune stiller alene garanti til rådighed og denne forhøjes ikke i forhold til Skema B.

Skema C og revisionsrapport er godkendt af bestyrelsen i juli måned.

Skema C for det støttede (Bilag 1), Skema C for det ustøttede (bilag 2) og revisionsrapporten (bilag 3) vedhæftes sagen.

Retligt grundlag

Godkendelse af Skema C jf. bekendtgørelse om støtte til Almene Boliger § 46 og 47.

Garantistillelse jf. Almenboliglovens § 91.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende Skema C for det støttede byggeri med en anlægssum på 43,2 mio. kr. eller anmode om yderligere specifikation/bemærkninger ved Boligforeningen om projektet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Skema C godkendes, da projektet er gennemført.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunal garantistillelse udgør maksimalt 38,1 mio. kr. for det støttede byggeri og 18,5 mio. kr. for det ustøttede byggeri (godkendt ved Skema B). Kommunal garantistillelse påvirker ikke den kommunale låneramme jf. lånebekendtgørelsen. 

Staten stiller regaranti for 50% af et eventuelt tab på de støttede lån. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B vedrørende Infrastrukturprojektet for afdeling 15, 21 og 35 i BoligKorsør med en anskaffelsessum på henholdsvis 18,333 mio. kr., 15,667 mio. kr. og 35 mio. kr. eller i alt 69 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B for henholdsvis afdeling 15, 21 og 35 i BoligKorsør med en samlet anlægssum på 69 mio. kr. finansieret af Landsbyggefonden.

Sagens indhold

BDO søger på vegne af BoligKorsør om godkendelse af Skema B for Infrastrukturprojektet for området omkring Motalavej, Korsør. Der er tale om et projekt på tværs af 3 afdelinger - alle beliggende på Motalavej området i Korsør.

Infrastrukturprojektet er et led i den samlede Helhedsplan for Motalavej området, som er under udvikling med udspring i den godkendte udviklingsplan.

Planen for fremtiden er at sikre bedre og opdaterede boliger og nye udeområder. Det sker ved en sideløbende omfattende ændring af infrastrukturen i Motalavej området og den igangværende fysiske helhedsplan for hele området. De to planer kommer på mange måder til at understøtte hinanden.

Infrastrukturændringerne skal modvirke isolation og åbne det udsatte boligområde op mod nord til Korsør Station og mod syd til selve Korsør By.

Der vil i selve Motalavej området blive skabt et mere varieret landskab med parkområder og områder, som fremstår som motions- og oplevelsesstier samt nye beplantede områder til brug for fælles udnyttelse. Områderne deles op i mindre delområder, som resultere i en større variation af forskellige landskaber. Den nuværende parkdel i boligområdet skal tilpasses, således at den fremstår mere varieret i sin topografi med stierne, der slynger sig mellem små bakker.

Infrastrukturprojektet ønsker at udvikle:

• Infrastrukturændringerne åbner op og knytter boligområdet sammen med omverdenen
• Tryghedsskabende foranstaltninger gennem superstier, belysning, opholdssteder samt sammensmeltning med naturen
• Infrastrukturændringer byder folk indenfor i boligområdet på og ved Motalavej og øger trygheden i hele området
• Infrastrukturændringer er en del af en større strategi for at omdanne det udsatte boligområde
• Sociale og fysiske initiativer går hånd i hånd
• Udviklingen vil - i videst muligt omfang - vil foregå udefra og ind og indefra og ud.
• Projektet er udarbejdet i tæt dialog mellem boligorganisation og Slagelse Kommune.

Infrastrukturprojektet er godkendt af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med 100 % finansiering af Landsbyggefonden den 14. januar 2020.

Rådgiver oplyser, at der har været afholdt licitation i totalentreprise. Efter forhandling med de bydende entreprenører kan der entreres med lavestbydende, der overholder de godkendte bevillinger fra Trafik- Bygge og Boligstyrelsen. 

Anskaffelsessummen på skema B er for alle afdelinger er identisk med Skema A, blot er udgifterne specificeret mere ud og fordeler sig således:

Hele kr.

Den samlede byggeudgift for alle tre afdelinger udgør 69 mio. kr. incl. moms og finansieres 100 % af Landsbyggefonden og medfører derfor ikke huslejestigning for beboerne.

Der er ingen fysiske ændringer i projektet fra Skema A til Skema B. Projektet vedhæftes til orientering (Bilag 5).

Projektet forventes gennemført fra medio 2024 og forventes færdiggjort i foråret 2030. Projektet gennemføres sideløbende med renoveringsprojektet for afd. 35.

Der er i Slagelse kommunes budget 2023-2026 afsat rådighedsbeløb til omlægning af infrastrukturen i Motalavej-området. Konkret er der afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026. En realisering af projektet vil forudsætte, at der afsættes yderligere 2 mio. kr. Der er i budgetaftale 2024-2027 indarbejdet følgende: Endelig skal der til budgetforhandlingerne 2025-2028 ses ind i udmøntningen af Udviklingsplanen for Ringparken og Motalavej og de nødvendige midler hertil. 

Skema B for hver af de 3 afdelinger (bilag 2-4) og ansøgning fra BoligKorsør (Bilag 1) vedlægges.

Retligt grundlag

Almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og § 92.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende Skema B for de 3 afdelinger med en samlet anskaffelsessum på 69 mio. kr. Projektet er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Skema B for de 3 afdelinger godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Infrastrukturprojektet der ligger indenfor boligselskabet areal er 100 % finansieret af Landsbyggefonden.

Infrastrukturprojektet skal støde på den offentlige infrastruktur og den del skal Slagelse Kommune afholde omkostningerne til. Den samlede omkostning er estimeret til 12 mio. kr., hvor der er afsat et rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026, eller i alt 10 mio. kr. De resterende 2 mio. kr. tages op i forbindelse med budget 2025 jf. Budgetaftalen 2024-2027.

Tværgående konsekvenser

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget skal stå for, at den kommunale infrastruktur bliver realiseret. 

Sagens videre forløb

Skema C skal godkendes af Byrådet forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget anvise og godkende den resterende finansiering til nødvendig udbedring af bundsikringen i Agersø Færgeleje samt godkende anlægsbevilling til det samlede rådighedsbeløb.

Indstilling

Chef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender omplacering af rådighedsbeløb inkl. anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. fra anlægsprojekt 240 Ramme for nødvendig infrastruktur til anlæg 357 Udbedring af bundsikring i Agersø Færgehavn

2. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. finansieret af det allerede godkendte rådighedsbeløb på anlæg 357 udbedring af bundsikring i Agersø Færgeleje

Sagens indhold

Bundsikringen i Agersø Færgehavn er i en tilstand, hvor der er behov for at iværksætte en udbedring.

Der har været konstateret skader på bundsikringen i Agersø Færgeleje, hvilket har bevirket, at der til budgetforhandlingerne vedr. 2024-2027 er fremsendt et anlægsønske til at kunne foretage den nødvendige reparation. I 3. kvartal blev der iværksat en dykkerundersøgelse og rådgivningsvirksomheden WSP blev bedt om belyse skadernes omfang samt få beskrevet en udbedringsstrategi.

Det er konkluderet, at nuværende bundsikring er i en tilstand, hvor det ikke kan forsvares at anbefale reparation, men derimod at foretage en udskiftning af hele bundsikringen.

Konklusionen bygger på, at det generelt er konstateret, at gabionernes net, stænger, låseclips m.v. mange steder er helt korroderet over. De dele der er løse kan komme i konflikt med færgens skruer. Det betyder endvidere at det stenfyld som tidligere var i nettene er og bliver spredt ud over færgelejets bund, hvor de slynges rundt, når færgen manøvrerer i havnen. Betonbundsikringen er flere steder væsentligt undermineret. Værst omkring klapgrav, hvor der er store huller mellem spuns og beton på op til 2x2 m. og med en væsentlig underminering til følge.

Spunsvæggene i færgelejet vurderes for nuværende ikke umiddelbart at være truet af undermineringen. Men en fortsat udvikling vil medfører en markant risiko for en påvirkning af spunsvæggenes bæreevne.

Det fremsatte anlægsforslag på 800.000 kr. til budgetforhandling 2024-2027 var baseret på en forventning om reparationer på nuværende bundsikring og ikke en fuld udskiftning. Det estimeres, at en fuld udskiftning inkl. allerede afholdte omkostninger, rådgivning, tilbudsindhentning og anlæg vil koste 2,7 mio. kr. Der skal på den baggrund anvises finansiering af yderligere 1,9 mio. kr.

Arbejdet skal udføres udenfor højsæsonen, da arbejdet vil medfører færre daglige afgange i anlægsperioden, flere afgange alene med passager-/afløserfærge samt som minimum et døgn v/hærdning af ny bundplade, hvor færgelejet ikke kan benyttes. Det vurderes, at anlægsperioden fra anstilling til afslutning vil være på 3-4 uger.

Det anbefales, at få opgaven løst sidst på vinteren/først på foråret. Det forudsætter forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet. Alternativet er en anlægsperiode sidst på efteråret.

Der er afsat 11,55 mio. kr. til etablering af vej ved den nye Daginstitution Skovsøbakken (anlæg 240 ramme for nødvendig infrastruktur), hvor det er vurderet, at der er et forventet mindre forbrug på 1,9 mio. kr.  

Se bilag 1 for ansøgning om anlægsbevilling.

Retligt grundlag

Der skal indhentes anlægstilladelse hos Kystdirektoratet.

Inden et anlægsprojekt kan sættes i gang, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan finansiere de 1,9 mio. kr. til udbedring af bundsikring i Agersø Færgehavn ved en omprioritering fra nuværende anlægsprojekt 240 Ramme for nødvendig Infrastruktur samt give anlægsbevilling hertil.

2. Byrådet kan pege på anden finansiering på 1,9 mio. kr., og samtidig give den nødvendige bevilling, så arbejdet kan sættes i gang. 

Vurdering

På baggrund af de forelagte undersøgelser inkl. foto og videodokumentation m.v. er det administrationens vurdering, at rådgivervirksomheden WSP's anbefaling og vurdering bør følges og der igangsættes en udbedring af bundsikringen snarest muligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende omdisponering af godkendt rådighedsbeløb.

Indstilling

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender omplacering af rådighedsbeløb på 3,437 mio. kr. imellem årene 2023 og 2024.


Sagens indhold

Byrådet gav den 27. februar 2023 bevilling på 3,7 mio. til byggemodning af området i Korsør Bypark i henhold til lokalplan 1253, "Boligbebyggelse i Korsør Bypark", og Byrådet godkendte den 30. januar 2023 at sælge ca. 6.984 m2 (område 1) i Korsør Bypark til BoligKorsør til opførelse af senior-/familieboliger.

BoligKorsørs projekt er forsinket på grund af økonomiske udfordringer der skyldes ekstraordinære udgifter til jord-, funderings- og forureningshåndtering, hvilket igen har forsinket Slagelse Kommunes byggemodningen af området, da de to projekter er tæt koordineret. 

For byggemodningen forventer Kommunale Ejendomme nu, at det kommunale byggemodningsarbejde (område 3 og vej/sti i område 2) gennemføres fra december 2023 til medio 2024.

Det er, efter forhandlinger med forsyningen, blevet afklaret, at det ikke er nødvendigt for Slagelse Kommune at forudbetale tilslutningsbidrag for at sikre etablering af forsyning til hele lokalplansområdet. Tilslutningsbidragene afholdes således af BoligKorsør og fremtidige købere af område 2 mod at grundsalgsprisen nedjusteres i forhold til dette.

Det seneste budgetoverslag, fra rådgiver, viser at regnvandsanlæg (område 3) og etablering af vej overstiger de første kalkulationer. På baggrund af disse forhold foreslås de afsatte midler omdisponeret fra tilslutningsbidrag til entreprenørudgifter.

I det seneste budgetoverslag, fra rådgiver, beløber byggemodningen sig til 4.070.000 kr. En merudgift på 370.000 kr. i forhold til bevilling, til evt. flytning af eksisterende regningsledning på grunden. Der arbejdes dog på at finde en løsning, således at byggemodningen kan holdes inden for den afsatte anlægsøkonomi.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. 

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

Handlemuligheder

Ingen bemærkning.

Vurdering

Ingen bemærkning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Forsinkelsen af anlægsprojektet medfører omplacering af det afsatte rådighedsbeløb fra 2023 til 2024.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkning.

Sagens videre forløb

Der vil på et senere udvalgsmøde blive fremlagt en sag, såfremt der trods de aktuelle bestræbelser opstår behov for en tillægsbevilling for at gennemføre byggemodningen.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstillingen fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget vedtage Erhvervsstrategien.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet vedtager Erhvervsstrategien.

Sagens indhold

I forbindelse med udmøntningen af Budget 2023 besluttede Byrådet, at nytænke erhvervsserviceopgaven i Slagelse Kommune med det formål for øje at sikre en tættere relation imellem erhvervslivet, den kommunale erhvervsservice og de erhvervsrettede myndighedsområder. I forbindelse med nytænkningen blev det bl.a. besluttet,  at der skulle udarbejdes en erhvervsstrategi.

Erhvervsstrategien(bilag 1) ligger nu klar til vedtagelse godt et år efter beslutningen om at hjemtage erhvervsservicen, efter en god udviklingsproces, hvor Byrådet, Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt mange interne og eksterne aktører er blevet inddraget. I processen har der været fokus på at bygge ovenpå de eksisterende aktiviteter og strategiske rammer samt favne de tværgående temaer imellem områderne for erhverv, beskæftigelse, plan, teknik, uddannelse, bosætning, kultur og turisme.

Målet var at lave en erhvervsstrategi, der kan skabe:

• En fælles forståelse af Slagelse Kommunes erhvervs-DNA.
• En fælles retning og tydelige mål for erhvervsudviklingen.
• Et værktøj til at prioritere ud fra.
• Et tydeligt administrationsgrundlag for kommunens erhvervsservice og erhvervsfremme.
• En handleplan for implementering af strategiske målsætninger.
• En struktur for dialog og samarbejde 

Det blev besluttet at Erhvervsstrategien skulle stå på et solidt vidensgrundlag, der kunne være afsæt for at fastlægge centrale indsatsområder og udviklingsspor i Erhvervsstrategien. Vidensgrundlaget (bilag 2), er dels en kvantitativ analyse af erhvervsstrukturer, -styrker og -potentialer og dels en kvalitativ analyse af særlige stedbundne styrker med inddragelse af dybdegående interviews med udvalgte nøgleaktører.

Vidensgrundlaget dannede baggrund for temadrøftelser i både Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Byrådet, hvor man valgte fokus og ramme for den nye Erhvervsstrategi. En strategi, der sætter retning for erhvervsudviklingen i Slagelse Kommune de kommende år, hvor ambitionen er at gøre Slagelse Kommune til en af Danmarks mest dynamiske erhvervskommuner målt på fremgang i erhvervsvenlighed og privat jobskabelse.

For at indfri ambitionen bygger erhvervsstrategien på to hovedspor. Det første handler om at styrke erhvervsvenligheden og levere en enkel, fokuseret og sammenhængende erhvervsservice.

Det andet hovedspor tager fat på, hvordan vi skaber rammerne for en bæredygtig vækst med udgangspunkt i fem stedbundne styrker.

Erhvervsstrategien er ikke kun et dokument med strategiske ambitioner; det er en forpligtelse til at skabe sammenhæng og resultater. Resultater igennem 23 indsatser, der konkret viser de første skridt i den ønskede retning. Sammenhæng ved at bygge bro imellem vores erhvervsindsats, uddannelsespolitik, kultur- og turismeindsats, vores målrettede arbejde for at sikre kvalificeret arbejdskraft gennem vores virksomhedsrettede arbejde på arbejdsmarkedsområdet.

Med den nye erhvervsstrategi skal Slagelse Kommune på landkortet som en attraktiv erhvervskommune, hvor vi arbejder for at tilbyde kvalificeret arbejdskraft, god infrastruktur, byggemodnede erhvervsarealer og smidig kommunal service. Vi har fokus på udvikling af attraktive erhvervsarealer, forbedring af erhvervslivets rammer for både offentlige og private virksomheder og at synergien mellem uddannelse og erhverv løfter beskæftigelsen.

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøftede første udkast til  Erhvervsstrategien på udvalgsmødet den 13. november, hvor der blev givet input til den sidste revision af strategien og det endelige forslag til Erhvervsstrategien som nu foreligger.

Når Erhvervsstrategien er vedtaget, så går arbejdet i gang med såvel indsatser som en struktur for implementering og udmøntningen af Erhvervsstrategien. En af de første beslutninger, som skal træffes bliver etablering af Advisory Board, som forventes forelagt til beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i februar/marts 2024.

Retligt grundlag

I henhold til Lov om erhvervsfremme ligger Erhvervsstrategiens formål indenfor kommunens kompetenceområde jf. kapitel 6 § 14 Kommunerne kan efter denne lov varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Erhvervsstrategien bygger bro på tværs af politiske udvalg via de tværgående indsatser. For eksempel de afsnit, der handler om turisme, som bevæger sig ind i Kultur- Fritids- og Turismeudvalgets resortområde. Samt de dele der handler om arealudvikling rækker ind i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget resortområde. Der er en særlig opmærksomhed ved implementering og udmøntningen af strategien på at få det tværgående arbejde til at virke og skabe værdi.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Kultur- Fritids- og Turismeudvalget har på november-møderne besluttet (punkt 5. på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 13. november og punkt 7. på Kultur- Fritids- og Turismeudvalgets møde den 9. november) at holde et fælles temamøde den 24. januar 2024 med fokus på de fælles potentialer, herunder turisme.

Sagens videre forløb

Såfremt Erhvervsstrategien vedtages i Byrådet, skal der nedsættes et Advisory Board for Erhvervsstrategien. Det forventes, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges en sag til beslutning om nedsættelse af Advisory Board i februar/ marts 2024.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende udgifts- og indtægtsbevilling i forbindelse med Slagelse Kommunes deltagelse i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed.

Indstilling

Børne- og Ungechefen indstiller

1. at Byrådet godkender udgifts- og indtægtsbevilling for projektet på i alt 5,3 mio. kr. løbende i perioden ultimo 2023 til udgangen af 2025.

Sagens indhold

Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har godkendt at Slagelse Kommune deltager i projekt via Social- og Boligstyrelsen. Projektets formål er at udvikle en indsats med intensiv case management (ICM) for unge mellem 17 og 25 år, som lever i hjemløshed eller er i risiko for hjemløshed. Ud over alderskriteriet skal unge med grønlandsk herkomst være en del af målgruppen. Ansøgningsfrist til puljen var d. 28. september og Slagelse Kommune forventer tilbagemelding på fremsendt ansøgning i starten af november 2023.

Ud over implementering af ICM, er en del af Slagelse Kommunes målsætning med projektet, at udvikle en opsporings- og indsatsmodel, der kan anvendes af de fagpersoner som unge er i kontakt med, bl.a. uddannelsesvejledere, ydelses- og beskæftigelsesmedarbejdere, ungeguides, rådgivere på børne- og ungeområdet mfl. Modellen skal sikre en mere systematisk afdækning af unges boligforhold og øvrige risikofaktorer, så der sikres en tidligere og mere helhedsorienteret indsats med afsæt i ICM-støtten suppleret med øvrige indsatser fra Ungeenhedens tilbudsvifte og fra civilsamfundet.

Projektet og ICM-indsatsen forankres i Ungeenheden, og bliver dermed en del af den samlede ungeindsats. Der er bl.a. ansøgt og givet tilsagn om projektmidler til dels ansættelse af en projektleder og fire projektmedarbejdere og til administrativ understøttelse af projektet. Projektperioden er ultimo 2023 - 2025.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende udgifts- og indtægtsbevilling for projektet på i alt 5,3 mio. kr. løbende i perioden ultimo 2023 til udgangen af 2025.

    

2. Byrådet kan afvise udgifts- og indtægtsbevillingen, hvormed Slagelse Kommune vil afstå fra at deltage i Social- og boligstyrelsens projekt vedrørende ICM-støtte til unge i hjemløshed, og unge i risiko for hjemløshed.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der både er et stort potentiale og et stort behov for at styrke indsatsen for unge i hjemløshed eller i risiko for at ende i hjemløshed. Administrationen vurderer også at Slagelse Kommunes deltagelse i projektet vil styrke det langsigtede arbejde med opsporing, og dermed understøtte at flere unge hjælpes og støttes i overgangen til et selvstændigt voksenliv i egen bolig.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ansøgningen til puljen om ICM støtte til unge hjemløse indebærer ansættelse af 1 projektleder og 4 projektmedarbejdere. Herudover er der indeholdt puljemidler til aktiviteter i projektperioden. Som led i projektbeskrivelsen tildeles Slagelse Kommune puljemidler og dermed et samlet tilskudsbeløb på 5,3 mio. kr. i projektperioden, der løber fra ultimo 2023 til udgangen af 2025.

Jf. kompetenceplanen, er der behov for en indtægtsbevilling på samlet 5,3 mio. kr. samt en udgiftsbevilling på samme beløb jf. ovenstående. Projektet forankres i Ungeenheden under Børn og unge, hvor også indtægts- og udgiftsrammen håndteres og vil indgå i de løbende budgetopfølgninger i projektperioden.

Tværgående konsekvenser

Projektet er i tråd med de øvrige initiativer der er igangsat i Slagelse Kommune, herunder det forestående Task Force forløb på hjemløseområdet samt den faglige og strategiske udvikling på børne- og ungeområde, hvor der skal arbejdes mere vidensbaseret med henblik på at sikre systematisk opsporing og en tidlig og forbyggende tilgang, og samtidig sikre helhed i de indsatser der igangsættes.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet godkender udgifts- og indtægtsbevillingen, igangsættes projektet straks jf. projektplan fremsendt til Social- og boligstyrelsen og økonomidelen vil i projektperioden fremgå og behandles i de løbende budgetopfølgninger.

Kompetence

Økonomiudvalget 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende rammerne for en kommende fundraisers arbejde med fundraising i Slagelse Kommune. 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender oplægget. 

Sagens indhold

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2024-2027 besluttede Byrådet at; "Der ansættes en fundraiser, der har fokus på særligt vigtige kommunale projekter, som understøtter kommunens politikker og strategier. Fundraising bliver stadig mere kompliceret, og projektbeskrivelserne skal passe præcis til den ansøgte fond eller pulje, og projektet skal have de rigtige samarbejdspartnere, den rette timing og en effekt."

Som oplæg til en proces, hvor stillingen som fundraiser skal oprettes og besættes, skal Økonomiudvalget tage stilling til administrationens oplæg til fundraising-arbejdet, som denne nye funktion skal indgå i.

Rammen for fundraising-opgaven

Udgangspunktet for arbejdet vil være, at den kommunale fundraiser understøtter Slagelse Kommunes organisation.

En fremtidig fundraiserfunktion skal understøtte strategiske samarbejder med diverse fonde og puljer. Dvs. de projekter, indsatser og tiltag, vi som kommune skal eller ønsker at drive eller deltage i med ekstern støtte. 

Fagområderne ligger til en vis grad allerede inde med inde med kompetencer til at udarbejde ansøgninger til større fonde. Fundraiserens indsats skal understøtte og yderligere professionalisere dette arbejde. En fundraiser ville for eksempel kunne understøtte og komme med input til proces, samarbejde og fondsansøgning. Eksisterende arbejde med ansøgninger og lignende skal dog ikke afvente ansættelsen af en fundraiser. 

Fundraiseren vil i forbindelse med arbejdet alene fungere som fundraiser i relation til de projekter og tiltag der understøttes. Fundraiseren vil derudover have en vigtig opgave i at koordinere og vidensdele i organisationen. I forlængelse heraf skal fundraiseren arbejde på kompetenceudvikling i forhold til fundraisingområdet i hele kommunen. Derigennem skal fundraiseren understøtte, at fundraising-indsatsen udbredes til- og professionaliseres yderligere i hele organisationen.

Fundraiseren vil afslutningsvis have en rolle med at styrke relationerne i forhold til de større fonde, og agere kommunens kontaktperson i forhold hertil. Fundraiseren skal orientere sig om, hvad der rører sig, og hvilke fonde der kan søges til hvornår og i forhold til hvad, og skal holde sig ajour med, hvad fondene har fokus på.  

Prioritering, beslutningskompetence og ansvar for projekter

Fundraiseren yder støtte til organisationen i forbindelse med ansøgninger og afrapporteringer. Den interne prioritering af fundraiserens ressourcer håndteres i administrationen med udgangspunkt i besluttede kommunale politikker og strategier. Den politiske og administrative behandling og godkendelse af de enkelte ansøgninger, projekter og tiltag, der søges støtte til, følger kompetenceplanen og eventuel særlovgivning. 

Beslutningskompetence, forankring og ansvaret for eksternt støttede projekter og tiltag forbliver ude i organisationen. Det vil sige på center- og eventuelt på virksomhedsniveau, hvor projekterne gennemføres.

Økonomi i projekter

Krav om medfinansiering følger typisk med eksternt støttede projekter. Modeller for kommunens egenfinansiering og koordinering eller rådgivning i forhold hertil vil derfor være et element, der indgår i fundraiserens arbejde.

Udgangspunktet vil også her være, at ansvaret forbliver på fagområdets eller virksomhedsniveauet.

Positive og negative økonomiske bevillinger i forbindelse med ansøgninger og projekter/ tiltag behandles efter de allerede gældende regler herfor. 

Der lægges ikke op til, at Kommunens interne pulje til strategisk fundraising, som behandles i dagsordenens punkt 17, øremærkes fundraiserens arbejde. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan godkende rammerne for fundraiserens arbejde med fundraising med eller uden ændringer. 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat midler til ansættelse af en fundraiser i budget 2024-2027. Her er der afsat 400.000 kr. i 2024 og 650.000 kr. i de efterfølgende år. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte at ændre kompetencen for puljen til strategisk fundraising, så den fremover ligger i Sundhedsudvalget i stedet for i Økonomiudvalget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter at ændre kompetencen for puljen til strategisk fundraising, så den fremover ligger i Sundhedsudvalget.

Sagens indhold

I Budgetaftalen 2023-2026 blev der afsat en pulje til strategisk fundraising. Der blev afsat 2 mio. kr. i 2024, 3 mio. kr. 2025 og 3 mio. kr. i 2026. Kompetencen til udmøntning af puljen ligger i Økonomiudvalget. 

I den tilhørende budgettekst står der:

Vi ønsker at investere i forebyggelse bredt set i vores kommune, herunder særligt på sundhedsområdet, hvor der er stort social ulighed. Grundet den økonomiske situation ønsker vi at afsøge alternative finansieringskilder, herunder om Den Sociale Investeringsfond, private virksomheder eller organisationer ønsker at investere i Slagelse Kommune eller indgå i strategiske samarbejder. Partierne bemærker, at der er afsat en pulje til strategisk fundraising under økonomiudvalget, som kan komme i spil til ovenstående formål.

Hertil kommer budgetforliget 2024 - 2027, som beskriver følgende i forhold til puljen til strategisk fundraising:

En ny sundhedspolitik ser snart dagens lys – og den er længe ventet. Vi sætter politisk retning for at forbedre sundhedstilstanden blandt kommunens borgere. Både børn og voksne - både fysisk og mentalt.

Vi vil være en kommune, hvor det er muligt at leve det gode liv. Det gode liv defineres af den enkelte, men vi ved, at den fysiske og mentale sundhed er vigtig for et godt liv. Det er vores fælles ansvar, at vi sammen skaber mulighederne og rammerne for et sundt liv for alle, som bor i kommunen. Derfor sætter vi også ind med ønske om strukturelle ændringer, men med respekt for den enkeltes valg. Vi skal gøre det sunde valg til det lette valg.

Vi investerer og omstiller den borgerrettede sundhedsindsats og har fortsat stort fokus på børn og unge. Det er lige fra rammer til bevægelse, som f.eks. renovering af Korsør Svømmehal, vedligeholdelse af idrætsfaciliteter over naturens imødekommenhed for mental trivsel til direkte indsatser for at styrke vores sundhedsprofil. Derfor er forligspartierne enige om at afsætte midler, der kan understøtte indsatser i de handleplaner, der laves for at implementere den nye sundhedspolitik. Midler som kan samtænkes med de allerede afsatte puljer til strategisk samarbejde særligt på sundhedsområdet.

Implementering af den nye sundhedspolitik

I 2023 har der pågået en bredt involverende proces i forhold til at udvikle den nye sundhedspolitik. Sundhedsudvalget har aktuelt sendt sundhedspolitikken til godkendelse i byrådet på møde den 18. december 2023.

Det koordinerende og opfølgende ansvar for implementering af sundhedspolitikkens indsatser er jf. Styrelsesvedtægten placeret i Sundhedsudvalget.

Med henblik på at lette sags- og beslutningsgange, og derved kunne sikre hurtig eksekvering af de kommende handleplaner under den nye sundhedspolitik, skal Økonomiudvalget derfor tage stilling til, om kompetencen for puljen til strategisk fundraising skal flyttes til Sundhedsudvalget. Det bemærkes at Sundhedsudvalget, til stadighed, har et tværgående ansvar og skal have øje for at involvere bredt i forhold til implementering af Sundhedspolitikken. 

Sundhedsudvalget får forelagt sag på deres møde i januar 2024 med proces for udvikling af de kommende fælles handleplaner under sundhedspolitikken. Heri indgår spirende samarbejder med blandt andet NGO'er omkring fundraising. Et fondsstøttet samarbejde med en NGO eller andre aktører, forudsætter, med stor sandsynlighed, egenfinansiering fra Slagelse Kommune. 

Det bemærkes, at puljen til strategisk fundraising skal ses i sammenhæng med sagen om rammer for fundraising punkt 16 på Økonomiudvalgets dagsorden den 11. december 2023.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2023-2026.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

1. At ændre kompetencen for puljen til strategisk fundraising, så den fremover ligger i Sundhedsudvalget

3. At ændre kompetencen for puljen til strategisk fundraising, så den fremover ligger i andre fagudvalg

2. At fastholde kompetencen for puljen til strategisk fundraising, så den fortsat ligger i Økonomiudvalget.

Vurdering

Administrationen anbefaler, jævnfør de politiske intentioner for puljen til strategisk fundraising beskrevet i Budgetaftale 2023-26 og Budgetaftale 2024-27, at kompetencen for puljen til strategisk fundraising flyttes til Sundhedsudvalget. Dette vil lette sags- og beslutningsgange for implementering af indsatser under sundhedspolitikken, hvormed der hurtigere vil kunne eksekveres på de kommende handleplaner under den nye sundhedspolitik.

Administrationen vurderer, at det vil øge chancerne for støtte, hvis der i et samarbejde omkring fundraising kan indgå egenfinansiering. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

I Budgetaftale 2024-27 forslås puljen til strategisk fundraising anvendt i forbindelse med udmøntning af konkrete indsatser i den nye sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en tværgående politik for hele kommunen og skal ses i tæt sammenhæng med kommunens kernefortælling og øvrige strategier og politikker.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstillinger fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Sundhedsudvalget beslutte, om Slagelse Kommune skal sende vedhæftede høringssvar til Region Sjællands Forslag til udviklingsstrategi 2024 - 2033.   

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at vedhæftede høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033 sendes til Region Sjælland.

Sagens indhold

Region Sjælland har udarbejdet et udkast til en udviklingsstrategi for Region Sjælland 2024 - 2033 (bilag 1). Udviklingsstrategien er i offentlig høring fra den 6. november til den 31. december 2023.

Udviklingsstrategien er bygget op om fem temaer: den attraktive region, den kompetente region, den sammenhængende region, den grønne region og den internationale Femern Bælt region. 

Temaerne spiller indbyrdes sammen og skal alle bidrage til en bæredygtig udvikling af Region Sjælland, så det fortsat er attraktivt at bo, arbejde, uddanne sig og leve i regionen.

Under hvert tema udpeges centrale udfordringer og potentialer og de fælles ambitioner og strategiske målsætninger for den regionale udvikling.

Region Sjællands udviklingsstrategi skal ses i sammenhæng med blandt andet kommunernes kommuneplaner og udvalgte strategier, så regionens overordnede målsætninger stemmer overens med de respektive kommuners strategiske sigte. 

Slagelse Kommunes udviklingsstrategi forholder sig til fire primære fokusområder: uddannelse, erhvervsudvikling, boligudvikling og bæredygtighed. Udviklingsstrategiens fokusområder danner grundlag for indholdet i Kommuneplan 2022, som angiver kommunens overordnede strategiske retning for fysisk planlægning de næste 12 år.

Kommuneplan 2022 forholder sig også til Region Sjællands gældende Udviklingsstrategi 2020 - 2024, som er bygget op omkring fire temaer: den attraktive region, den kompetente region, den sammenhængende region og den grønne og bæredygtige region. 

Regionens nye udviklingsstrategi fastholder de fire samme temaer, og der tilføjes et nyt overordnet tema: "Den internationale Femern Bælt region".

Administrationen har lavet vedhæftede udkast til høringssvar (bilag 2), der forholder sig til de mest relevante indsatser under hvert tema.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommune- og regionplanlægning (kapitel 4).

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at godkende forslag til høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033.

B. Byrådet kan vælge at komme med ændringer til det foreslåede høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033.

C. Byrådet kan beslutte, at Slagelse Kommune ikke skal sende et høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033, hvormed der ikke skal arbejdes videre med et høringssvar. 

Vurdering

Kommunens udviklingsstrategi og kommuneplan understøtter det gode liv og bæredygtig vækst ved at have attraktive rammer for blandt andet uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning. Dette er i overensstemmelse med regionens fem temaer med dertilhørende strategiske målsætninger, hvor fokus er at sikre, at regionen fremstår attraktiv, med de rette ressourcer, med gode partnerskaber og med øje for den grønne omstilling og de nye muligheder, der ligger i at være tættere forbundet med Tyskland, når Femern Bælt forbindelsen forventeligt er færdig i 2029.

Ligeledes er de beskrevne indsatser under "Den Grønne Region" i fin tråd med Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi og DK2020 Klimaplan.

Administrationen mener samlet set, at der er mange gode intentioner i udviklingsstrategien og meget at arbejde med, som taler ind i mange af de indsatser, der arbejdes med i Slagelse Kommune. 

Slagelse Kommune er enig med Region Sjælland om at italesætte regionen som den attraktive region. Kun ved at være fælles om at fortælle de gode historier og være stolte af vores region, kan vi få andre til at flytte hertil og dermed skabe grundlaget for en fremtidig udvikling.

Sammenfattende mener administrationen, at regionens udviklingsstrategi overordnet mangler at forholde sig til en række punkter, herunder:

• Sammenhæng mellem kulturliv og turisme og fokus på alt det vi har i stedet for kun at tænke i nye tiltag
• Fokus på sundhed og forebyggelse samt potentiale og værdi af fritidslivet
• Fokus på at understøtte de stærke uddannelsesbyer så man undgår de unges udflytning
• Større fokus rettet mod faglærte uddannelser og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
• Italesættelse af fælles forpligtigelser region og kommuner imellem i forhold til nye mobilitetsløsninger

• Udfordringer med havmiljøet og en stillingtagen til, hvordan regionen vil arbejde for at fremme natur og biodiversitet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033 går på tværs af mange indsatser og arbejdsområder, hvorfor udviklingsstrategien har berøring med mange af kommunens fagudvalg.  

Sagens videre forløb

Hvis byrådet godkender, at der skal sendes et høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033, så sender administrationen et høringssvar efter byrådets møde den 18. december. Hvis byrådet beslutter, at der ikke skal sendes et høringssvar, gør administrationen ikke yderligere. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte antal temamøder, tidspunkt for afholdelse og længden af møderne for 2024.  

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

1. at Byrådet godkender temamøder for 2024.

Sagens indhold

Den 20. november 2023 drøftede Gruppeformændene byrådets temamøder for 2024. Der var altovervejende et ønske om, at temamøderne afholdes samme mandag, som der er ordinært byrådsmøde. Der er dog behov for at starte senere på dagen med temamøderne af hensyn til de byrådsmedlemmer som skal have det til at passe med deres arbejde.

Ligeledes skal der fortsat være tid til gruppemøder samt fælles spisning inden byrådsmøderne. Det betyder i praksis, at temamøderne afkortes. Der vil derfor kun være plads til 1 tema på et temamøder.

• Kl. 15-16.15:Byrådets temamøde
• Kl. 16.15-17.15:Gruppemøder
• Kl. 17.15-18.00:Middag
• Kl. 18 - Byrådsmøde

Gruppeformændene vil gerne forsat give mulighed for enkelte mere dybdegående temamøder, hvor der er mulighed for at få perspektiveret det politiske arbejde eller komme i dybden med elementer af byrådets arbejde – og gerne med eksterne oplægsholdere som kan berige med ny viden/nye perspektiver.

Der planlægges derfor i 2024 2 fredagsmøder, som starter kl. 14.00 eller 15.00  og der afsluttes med fælles middag og tid til socialt samvær. Den ene fredag er byrådets budgetdag den 23. august og den anden fredag planlægges til den 1. november 2024. 

Retligt grundlag

Styrelsesloven § 2.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget udpege, hvem der skal være Slagelse
Kommunes repræsentant på SK Forsyning A/S' ekstraordinære generalforsamling den 19. december 2023. Derudover skal det besluttes, hvordan ejerskabet skal varetages.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget udpeger borgmesteren til at være Slagelse Kommunes repræsentant ved SK Forsyning A/S ekstraordinære generalforsamling den 19. december 2023.

2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvorledes der skal ageres på generalforsamlingen.

Sagens indhold

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i SK Forsyning A/S, da der foreslås en ændring af selskabets honorarpolitik. I dag dækker SK Forsyning A/S's honorarpolitik samtlige datterselskaber i SK Forsyning A/S. Dette vil ikke skulle være gældende pr. 1. januar 2024, da bestyrelsen for Zeanet A/S ikke længere vil bestå af samme personkreds som i de øvrige datterselskaber i koncernen. 

Honoreringen af det enkelte bestyrelsesmedlem, næstformand og formanden i moderselskabet SK Forsyning A/S vil blive uændret. Men politikken vil fremover kun dække enhedsbestyrelsen i SK Forsyning A/S, SK Vand A/S, SK Spildevand A/S, SK Varme A/S, SK Energi A/S og SK Gadelys A/S.

Elnetselskabet Zeanet A/S vil få fastlagt sin egen honorarpolitik på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes samme dag. 

Administrationen anbefaler, at Byrådet udpeger borgmesteren til at repræsentere ejeren, Slagelse Kommune, ved den ekstraordinære generalforsamling samt tilkendegiver overfor ham, hvordan han skal agere på på den ekstraordinære generalforsamling. 

Retligt grundlag

Byrådet varetager ejerskabet omkring SK Forsyning A/S.

Slagelse Kommunes repræsentant på generalforsamlingen er underlagt Slagelse Kommunes ubegrænsede instruktionsbeføjelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.