Uddannelsesudvalget (2017) – Referat – 7. august 2017

Godkendelse af dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 7. august 2017.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 7. august 2017 godkendes.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Uddannelsesudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 26,6 mio. kr. og et merforbrug for anlægsudgifterne på 0,15 mio. kr. 

Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.

Der foreligger i bilag 2 handleplaner for merforbrug på følgende enheder:

· Vidtgående specialundervisning, myndighed

· Boeslunde skole

· Dalmose skole

· Hashøjskolen

· Klostermarken skole

· Skælskør skole

· Søndermarksskolen

· Tårnborg skole

· UU-Vestsjælland

· Fritidsklubben Marievang

· Børnehaven Byskovgård

· Børnehuset Møllebakken

· Søbjerggård Børnehus

· Børnehaven Mariehønen

· Sct. Mikkels Børnehave

Center for Skole forventer ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug fordeler sig således:

Der forventes et samlet mindreforbrug på 5,1 mio. kr., blandt andet som følge af forventet mindreforbrug på midlerne til implementering af folkeskolereformen og på de centrale udviklingspuljer. Endvidere indeholder mindreforbruget en hensættelse på 2,6 mio. kr. til det specialiserede børneområde i Center for Børn og Familie, der blev beskrevet ved sidste budgetopfølgning.

Tildelingsmodellen for almenskoler indeholder en garantitildeling, som sikrer, at alle skoler kan tilbyde det højere minimumstimetal, der blev indført med den nye skolereform. Med denne garantideling er det ikke givet, at der er en én til én sammenhæng mellem ændring i antal elever og ændring i budgettet.

For at imødegå denne problematik omkring garantitildeling contra antal elever opgøres det faktiske elevtal hvert år i forbindelse med planlægning af skoleåret i september. Udsvinget i forhold til budgetforudsætningerne reguleres via kommunens kassebeholdning – en ”vippe”.

Den konkrete ”vippe” for almenskolen opgøres i forbindelse med budgetopfølgningen pr. ultimo september.

Der forventes et fald i antal elever og en ændring i garantitildelingen i forhold til budgetforudsætningerne. Udsvinget skønnes at udgøre ca. 4,5 mio. kr., der skal tilføres kassen, jf. økonomiudvalgets beslutning – marts 2014.

Det er forventningen, at der på ”vippen” for SFO- og klubområdet ved årets udgang er et mindreforbrug på ca. 2,5 mio. kr., der skal tilføres kassen. Dette skyldes primært et fald af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. ”Vippen” er i konstant bevægelse da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning og til/afgang af børn i private skoler.

Med Finansloven for 2017 blev tilskudsprocenten for frie grundskoler øget fra 71 % til 73 %. Det kommunale bidrag til staten blev ændret ved samme lejlighed. Udmeldingen var at ændringen blev udgiftsneutral for kommunerne. Det opleves ikke for Slagelse Kommune, bl.a. som følge af at Slagelse Kommune har en større andel, der vælger friskoler end landsgennemsnittet. Der forventes en nettomerudgift for kommunen på ca. 4,1 mio. kr.

Den faktiske afvigelse for frie grundskoler, efterskoler og produktionsskoler opgøres ved budgetopfølgningen pr. ultimo september, hvor udgiften er kendt. Merforbruget på i alt ca. 5,0 mio. kr. skal finansieres af kassen, jf. økonomiudvalgets beslutning fra april 2013.

Af overførslerne fra 2016 er der på Myndighed almenområdet henlagt 3,5 mio. kr. med henblik på at nedbringe det forventede merforbrug på vidtgående specialundervisning. Ved denne budgetopfølgning regnes disse midler for overført til Myndighed for vidtgående specialundervisning.

Vidtgående specialundervisning forventes i 2017 at have et merforbrug på driftsudgifterne på 2,8 mio. kr. Det forventede merforbrug er primært drevet af en øget søgning til området og et stigende elevtal i de specialiserede undervisningstilbud.

Indregnet i merforbruget er den ovennævnte overførsel på 3,5 mio. kr. fra Myndighed almenområdet, der således medvirker til at nedbringe det forventede merforbrug.

Området oplever stigende visitationer fra Børnepsykologisk Klinik i Holbæk, hvilket er en klar udfordring. Udviklingen i aktiviteter viser en tendens med stigende antal elever fordelt på dagskoler og autismecenter:

Der er udarbejdet en handleplan for den vidtgående specialundervisning.

Det forventede merforbrug for 2017 forventes hentet i 2018.

Der er samlet et forventet merforbrug på virksomhedsområdet på 0,7 mio. kr.

Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor rammerne for god økonomistyring. Dog er der en tendens til, at flere virksomheder end tidligere forventer et merforbrug.

Der er i relation til skoleområdet 9 virksomheder, der har iværksat handleplan i forhold til at opnå balance mellem budget og regnskab. Handleplanerne er relateret til 2017 og 2018. Effekten af de iværksatte tiltag bliver fulgt tæt af virksomhedsleder og administrationen. Der ses en mindre stigning af antallet af handleplaner.

Boeslunde skole forventer et merforbrug på 192.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Dalmose skole forventer et merforbrug på 557.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Hashøjskolen forventer et merforbrug på 157.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Skælskør skole forventer et merforbrug på 1.250.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Søndermarksskolen forventer et merforbrug på 587.000 kr. Det samlede merforbrug forventes hentet ved udgangen af 2018.

Tårnborg skole forventer et merforbrug på 338.000 kr. Af det samlede merforbrug forventes

180.000 indhentet i 2018. Der er således en manglende opfyldelse på 158.000 kr.

Klostermarken skole forventer et merforbrug på 210.000 kr. Det samlede merforbrug forventes hentet ved udgangen af 2018.

UU Vestsjælland forventer et merforbrug på 228.000 kr. Det samlede merforbrug forventes hentet ved udgangen af 2018.

Fritidsklubben Marievang forventer et merforbrug på 400.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet i 2018.

Undervisningsministeriet har meddelt tilsagn om et tilskud på 443.000 kr. til brug for opbygning af specialpædagogisk kapacitet i almenskolerne.

Tilskuddet er opnået som følge af, at Slagelse Kommune har en lav inklusionsgrad og en høj andel af elever, der generelt er overrepræsenteret i de segregerede specialundervisnings-tilbud.

Tilskuddet udbetales i 5 rater og ydes til aktiviteter i skoleåret 2017/2018.

Uddannelsesudvalget søger i forbindelse med budgetopfølgningen - indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 0,443 mio. kr. Bevillingen er kasseneutral.

Der forventes et merforbrug på anlæg på samlet 0,151 mio. kr.

Merforbruget kan henføres til 3 anlæg, hvor der kan udarbejdes anlægsregnskaber ved udgangen af 3. kvartal.

Merforbruget søges finansieret af driftsbudgettet for indvendig vedligeholdelse i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaberne.

På dagtilbudsområdet forventer Center for Børn og Familie ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på serviceudgifterne (ekskl. vippen og PA-elever) på 7,9 mio. kr.

Dagtilbudsområdet forventer ved denne budgetopfølgning et samlet mindreforbrug på 5,9 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt en større indtægt på forældrebetaling og en mindre udgift til økonomisk friplads end forventet ved budgetlægningen. Baggrunden er, at det reelle antal børn i alderen 0-5 år i Slagelse Kommune overstiger forventningerne i prognosen i 2017.

Den 1. januar 2016 trådte ny lovgivning om regulering af økonomisk friplads i kraft. Tilskud til økonomisk friplads reguleres hver måned på baggrund af den indkomst, som forældre har haft i den pågældende måned. Den løbende regulering betyder, at den forventede udgift til økonomisk friplads vil variere fra måned til måned afhængigt af udsving i forældrenes månedlige indtægt. 2017 er første år, hvor dagtilbudsområdet kan se den fulde effekt af den nye lovgivning. Der er fortsat stor usikkerhed over den det endelige økonomiske resultat og udviklingen følges derfor tæt.

På dagtilbudsområdet opsamler demografireguleringen udsvinget i antallet af børn. Dermed sikres, at budgettet årligt bliver tilpasset befolkningsprognosen i enten opad- eller nedadgående retning.

For at imødekomme de årlige afvigelser mellem det forventede (og dermed budgetlagte) antal børn og det faktiske antal børn, er der centralt etableret en ”vippe”. Ved hjælp af ”vippen” tilføres virksomhederne mere budget, når de får flere indmeldte børn end forventet ved budgetlægningen og fratages budget, når de får færre indmeldte børn end forventet ved budgetlægningen.

Reguleringen sker én gang årligt, men virksomhederne kan ved hjælp af et styringsredskab løbende følge med i, hvorvidt de kan forvente en regulering af budgettet i op- eller nedadgående retning.

I perioder med stigende børnetal vil der være et merforbrug på ”vippen”. Ifølge beslutning i Økonomiudvalget pkt. 8 d. 22. april 2013 bliver merforbruget udlignet fra kassen ved endeligt regnskabsafslutning for 2017.

Det er forventningen, at der på ”vippen” ved årets udgang er et merforbrug på 9,5 mio. kr. Dette skyldes primært en væsentlig større tilgang af børn end prognosen indikerede ved budgetlægningen. ”Vippen” er i konstant bevægelse da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning, til/afgang af børn i private institutioner, stemning blandt forældre i forhold til tidspunkt for opstart i dagtilbud m.m.

Der er samlet et forventet mindreforbrug på virksomhedsområdet på 1,9 mio. kr.

Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor rammerne for god økonomistyring.

Der er i relation til dagtilbudsområdet 5 virksomheder, der har iværksat handleplan i forhold til at opnå balance mellem budget og regnskab. Handleplanerne er relateret til 2017 og 2018. Effekten af de iværksatte tiltag bliver fulgt tæt af virksomhedsleder og administrationen.

Byskovgård forventer i 2017 et merforbrug på 500.000 kr. Det samlede merforbrug forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Møllebakken forventer i 2017 et merforbrug på 340.000 kr. Merforbruget forventes indhentet ved udgangen af 2018.

Børnehaven Mariehønen forventer et merforbrug på 150.000 kr. Merforbruget forventes indhentet i 2018.

Søbjerggård Børnehus forventer et merforbrug på 175.000 kr. Merforbruget forventes indhentet i 2018.

Sct. Mikkels Børnehave forventer et merforbrug på 195.000 kr. Merforbruget forventes indhentet i 2018.

Byrådet besluttede d. 28. november 2016 at bevillige et lån til Børnehaven i Fredensgade på 250.000 kr. finansieret af Center for Børn og Familie. Ifølge indstillingen skulle lånet bevilliges i 2016, men grundet det sene tidspunkt på året, har Børnehaven i Fredensgade først kunne nå at færdiggøre projektbeskrivelsen i 2017. Derfor indstilles at lånet bevilliges i 2017 på samme vilkår som besluttet af Byrådet. Lånet er rentefrit og nedbringes over 10 år gældende fra 2018.

Anlægsprojektet Slots Bjergby – daginstitution og skole er placeret under Uddannelsesudvalget, men da det er Kommunale Ejendomme, som står for udførelsen af projektet foreslås det at rådighedsbeløbet for anlægsprojektet budgetomplaceres fra dagtilbud under Uddannelsesudvalget til Kommunale Ejendomme under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget med 1 mio. kr. i 2017 og 22,25 mio. kr. i 2018.

Produktionsskoler elever over 18 år

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 1,452 mio. kr., hvor de 1,293 mio. kr. er overført fra regnskab 2016.

Der forventes færre helårspersoner end budgetlagt. Der er budgetlagt med 69,7 helårspersoner, forventningen er nedjusteret til 66,4. Gennemsnitsprisen er tillige nedjusteret fra 61.106 kr. til 60.746 kr. jf. finansloven 2017.

I henhold til EGU-aftale forventes budgettet for 2017 overholdt.

Handleplan for produktionsskoler for elever over 18 år.

Det ses ikke muligt at udarbejde en objektiv handleplan, der imødekommer de udfordringer området står overfor.

På det specialiserede børne- og ungeområde forventer Center for Børn og Familie ved denne budgetopfølgning et samlet merforbrug på serviceudgifterne på 25,6 mio. kr. Heraf er 5,1 mio. kr. overført merforbrug fra 2016.

Det forventede merforbrug er 1,4 mio. kr. mindre end det, der blev fremlagt i notat til Uddannelsesudvalgets møde d. 6. juni. Notatet er til orientering også vedhæftet som Bilag 4 i denne sag.

Det forventede merforbrug relaterer sig primært til anbringelsesområdet. Der er fra 2016 til 2017 sket et markant skred, hvor udgifterne til anbringelser er gået fra at udgøre 58% af områdets samlede udgifter til 70%. Udviklingen eksemplificeres også ved at der i 2017 er sket en markant stigning i antallet af meget dyre anbringelsessager over 700.000 kr. pr. år.

Der arbejdes fortsat på udviklingen af et bedre styringsredskab – og der er flere igangværende aktiviteter, der bidrager til opnåelsen af dette. Dels sker der i øjeblikket en kvalitetssikring af data – herunder sagsgange og procedurer fra sagsbehandling, til bevilling og kontering, dels er Børne- og ungeområdet i målgruppen for første rul af det forestående fælles ”ledelsesinformationssystem”. Det er forventningen, at dette arbejde sammen med en målrettet videreudvikling af områdets brug af fagsystemet DUBU vil bidrage positivt til styringsdelen.

Den aktuelle forbrugsprocent på området viser et højere forbrug i 2017 sammenlignet med samme måneder i 2016. Alle udgiftsdrivende foranstaltninger er derfor gennemgået, og der er i den forbindelse peget på mulige tiltag. Den fortsatte løbende sagsgennemgang intensiveres med fokus på indsatsernes målopfyldelse og fortsatte relevans for det udækkede behov hos barnet eller den unge. Ved alle visitationer bliver der fremlagt alternativer til de foreslåede foranstaltninger – både i forhold til foranstaltningstype og i forhold til graden af kompensation for de givne udækkede behov.

Børne- og ungeområdet arbejder endvidere fortsat målfokuseret med KLK’s anbefalinger og de af UU godkendte ”mål, succeskriterier og indikatorer” på området.

Resultatet af den ekstraordinære sagsgennemgang kan kort sammenfattes med, at der er identificeret en række anbefalede handlinger i forhold til videreudvikling af visitationsprocedure, forhandling af kontrakt- og prisvilkår for eksterne særlige tilbud, oprettelse af døgntilbud og fastholdelse af tidlige og forebyggende indsatser. Handlingerne vil antageligvis kunne medføre en udgiftsreduktion på 0,3 mio. kr. i 2017 stigende til 3,2 mio. kr. i 2018.

Økonomidata er blevet opdateret og medfører, at det forventede regnskab 2017 landet på 228 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 25,6 mio. kr., hvoraf de 5,1 er overførsel fra 2016. Det indikerer et behov for en budgettilførsel på 21 mio. kr. i budgetårene 2018-2021.

Resultatet af den ekstraordinære sagsgennemgang er nærmere beskrevet i opfølgende notat, der er vedhæftet som bilag 5 i denne sag.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Der henvises til udarbejdede handleplaner i bilag.

Budgetopfølgningen vil indgå i det Halvårsregnskab for 2017, som skal godkendes i Økonomiudvalg og Byråd

Budgetomplaceringen af rådighedsbeløbet vedrørende anlægsprojektet Slots Bjergby – daginstitution og skole vil betyde at anlægsbudgettet for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget vil blive forøget med 1 mio. kr. i 2017 og 22,25 mio. kr. i 2018.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Budgetopfølgningen ultimo juni 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

2.    at Handleplaner godkendes

3.    at Indtægtsbevilling og udgiftsbevilling på 178.000 kr. i 2017 og 265.000 kr. i 2018 til opbygning af specialpædagogisk kapacitet i almenskolerne anbefales og videresendes til Økonomiudvalget

4.    at Lån til Børnehaven i Fredensgade på 250.000 til udvidelse af kapaciteten anbefales og videresendes til Økonomiudvalget

5.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet at rådighedsbeløbet for anlægsprojektet Slots Bjergby – daginstitution og skole budgetomplaceres fra Uddannelsesudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget med 1 mio. kr. i 2017 og 22,25 mio. kr. i 2018.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Uddannelsesudvalget fik udleveret supplerende bilag vedrørende handleplan for Skælskør Skole.

Udvalget anbefaler, at budget 2018-2021 bliver retvisende for Produktionsskolen, således at merforbruget bliver neutraliseret.

Første "at":

Udvalget godkendte og videresender til Økonomiudvalg og Byråd.

Niels Christian Nielsen (A) tager forbehold for første "at". Begrundelsen er, at der bliver overført penge fra almenområdet for at dække det særlige område.

Thomas Clausen (Ø) kan ikke godkende første "at".

Andet "at":

Godkendt.

Thomas Clausen (Ø) kan ikke godkende andet "at".

Tredje til femte "at":

Anbefales og videresendes.

Udvalget skal tage stilling til de økonomiske konsekvenser ved overgangen til drift af 3 års besøg og rejsehold i rygeforebyggelse og seksuel sundhed.

På tidligere udvalgsmøde i juni 2017 blev evalueringerne af 3 års besøg og de 2 rejsehold drøftet på Uddannelsesudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget samt Handicap- og Psykiatriudvalget. Uddannelses-, og Sundheds- og Seniorudvalget har på baggrund af evalueringerne ønsket at få fremlagt en prioritering af indsatserne, samt at få belyst de økonomiske konsekvenser ved overgangen til drift.

3 års besøgene blev i sin tid vedtaget på baggrund af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt. Forebyggelsespakkerne er baseret på evidensbaseret forskning og er lavet for at understøtte kommunerne i at målrette indsatser. 3 års besøg skal også ses i sammenhæng med Sundhedstjenestens generelle indsats mod overvægt, idet det primært er sundhedsplejerskerne, der opsporer overvægtige børn og henviser til kommunens behandlingstilbud BOBU.

· At opspore overvægt hos småbørn ved 3-års alderen, herunder fokus på sunde vaner bl.a. mad og bevægelse.

· At forebygge overvægt senere i livet.

· At vurdere motorik, trivsel og sprogudvikling og derudover inddrage/vurdere emner, som familien finder relevante i forhold til deres 3-årige barn, fx opdragelse, søvn, renlighed.

Et andet formål med 3 års besøgene er, foruden opsporing af overvægt, at vurdere barnets trivsel, motorik og sproglige udvikling. Hvert femte besøgte barn, var udfordret på minimum ét af disse parametre, særligt det sproglige. Forskningen indikerer en tæt sammenhæng mellem barnets sproglige udvikling og motorik. Er et barn motorisk udfordret, har det generelt dårligere forudsætninger for at indgå i fællesskaber med andre børn og har sværere ved at knytte venskaber, fordi barnet oftest ikke kan deltage på lige fod med andre i fysiske aktiviteter. Dårlig motorik har derfor betydning for børns sociale relationer, men også deres læring, fordi det, at indgå i aktiviteter med andre, bidrager til deres læring.

Tobaksrygning udgør den største trussel mod folkesundheden. Rygning medfører en tidligere død, større risiko for sygdom, forringet livskvalitet, foruden dertil hørende samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er desuden en tæt sammenhæng mellem rygning og senere misbrugsproblematikker. Jo tidligere en person starter med at ryge, jo sværere har personen ved at stoppe senere i sit voksenliv. En tidlig forebyggende indsats overfor børn og unge med henblik på at hindre rygestart og hjælpe med rygestop er derfor vigtig. 

Formålet med rejseholdet er, at

· Fastholde de unge i Slagelse Kommune som ikke-rygere af tobak og hash.

· At flere stopper med at ryge, før de når at blive psykisk, fysisk og socialt afhængige.

Hvis vi skal mindske antallet af storrygere i Slagelse kommune er det nødvendigt med et helhedsperspektiv på rygeforebyggelse, hvor der især er fokus på at forhindre rygestart hos børn og unge. Den største effekt af det tobaksforbyggende arbejde ses, når indsatserne er omfattende, flerstrengede og spiller sammen. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Rejseholdet løfter med deres indsats alle 3 elementer for målgruppen unge i Slagelse.

Der er evidens for, at misbrugsproblemer ofte starter med rygning og hash, der senere kan udvikle sig til en afhængighed af hårdere stoffer og andre misbrug, f.eks. alkohol.

Fokus på den seksuelle sundhed blandt unge reducerer forekomsten og spredningen af sexsygdomme, reducerer antallet af uønskede graviditeter og som voksen, reducerer behovet for fertilitetsbehandling.

Formålet med rejseholdet er, at fremme unges handlekompetence i relation til seksualitet, sundhed, trivsel og rettigheder. Målgruppen er unge i alderen 13-25 år, herunder primært unge på ungdomsuddannelserne og specialområdet.

Rejseholdet underviser også i tidsaktuelle emner, som hævnporno og grænsesætning. Særlig grænsesætning har også vist sig relevant for de unge i andre sammenhænge end seksuel sundhed.

Med rejseholdet i seksuel sundhed lever vi op til flere af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke i seksuel sundhed. Rejseholdet opfylder en opgave med at styrke de unges seksuelle trivsel. Gennem undervisning fokuseres der også på seksuel grænsesætning.

Videreføres rejseholdet ikke, kan det på sigt medføre flere seksuelt overførte sygdomme og flere uønskede graviditeter. Særligt målgruppen af sårbare unge, og unge på specialområdet har vist sig at have et særligt behov for den undervisning, som rejseholdet tilbyder. Nedlægges rejseholdet betyder det, at det behov, specialområdet har for undervisning i seksuel sundhed, skal dækkes på anden vis.

Ingen bemærkninger.

Alle 3 indsatser har vist sig at have en værdifuld effekt og samtidig et stort potentiale til at forbedre folkesundheden for børn og unge på både kort og lang sigt (og derved også en effekt i voksenlivet).

Nedenstående er en oversigt over mulige scenarier for videreførelse af indsatserne i prioriteret rækkefølge. Forslag til finansiering fremgår af afsnittet økonomiske og personalemæssige konsekvenser.  

Indsatser: 3-års besøg, rejsehold i rygeforebyggelse & rejsehold i seksuel sundhed videreføres.

Samlet økonomi: 718.000 kr.

Indsatser: 3-års besøg og rejsehold i rygeforebyggelse videreføres.

Samlet økonomi: 584.000 kr.

Indsats: 3-års besøg videreføres.

Samlet økonomi: 450.000 kr.

Det er administrationens vurdering, at alle initiativer viser sundhedsmæssig effekt – dog først synligt på længere sigt – og at initiativerne taler ind i de udfordringer, kommunen står overfor. Dette gælder såvel overvægtsproblematikker, mistrivsel, arbejdsmarkedstilknytning og misbrugsproblematikker. Administrationen anbefaler derfor model A.

Det er administrationens vurdering, at 3 års besøg som minimum bør fortsætte i drift på baggrund af de positive erfaringer fra evalueringen og det langsigtede forebyggelsesperspektiv.

Sundhedstjenesten afholder en egenfinansiering på 175.000 kr. da 3 års besøg anses for at være en del af kerneopgaven. Udvalgene skal derfor finansiere de resterende 275.000 kr. op til finansieringsbehovet på 450.000 kr. årligt.

Indsatserne har en direkte relation til Sundhedspolitikken og Idrætspolitikken, og med indsatserne kan en del af målene i politikkerne indfries. Derudover taler indsatserne ind som en af flere handlinger på Byrådets tidligere definerede 6 udfordringer.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalgene beslutter, at 3-års besøg og rejseholdene overgår til drift.

2.    at Såfremt udvalgene ikke beslutter at videreføre alle tre initiativer, at udvalgene så beslutter at videreføre 3-års besøgene.

3.    at  Udvalget tager beslutning om finansiering af initiativerne ved overgang til drift.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Første og andet "at" godkendt.

I forhold til tredje "at" godkendte udvalget finansieringen for så vidt angår udvalgets område.

Der er i foråret 2017 udarbejdet en 360 graders analyse på skoleområdet med temaerne:

· Kvalitetsrapport – koncept og mulighed for metodeudvikling – samt generel brug af data på skoleområder

· Inklusion og brobygning til dagtilbud og ungdomsuddannelser

· Specialpædagogiske tilbud – tilbudsvifte og visitationsmodel

· Tildelingsmodeller – almenskoler, SFO, UngSlagelse, specialskoler og klubber

Uddannelsesudvalget drøftede den samlede analyse på deres møde den 6. juni 2017. Økonomiudvalget drøftede analysen og besluttede på deres møde den 19. juni 2017, at analyserne vedrørende tildelingsmodeller på almenområdet og det specialiserede skoleområde indgår i det videre arbejde med budget 2018-2021. Derudover besluttede de, at der bliver udarbejdet en tids- og procesplan omfattende alle ovenstående temaer til Uddannelsesudvalgets møde i august. Tids- og procesplan indgår som bilag 1 til sagen.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesudvalget kan beslutte den opstillede tids- og procesplan.

Uddannelsesudvalget kan foretage ændringer i tids- og procesplanen.

Administrationen anbefaler, at Uddannelsesudvalget beslutter den opstillede tids- og procesplan.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget træffer beslutning om tids- og procesplan for det videre arbejde i forlængelse af 360 graders analysen på skoleområdet.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Uddannelsesudvalget kan godkende orienteringen.

Tilsynsbesøgene har alle givet et positivt indtryk af skolernes undervisning. Center for Skole vurderer, at undervisningen svarer til det som kræves i folkeskolen. Tilsynsbesøgene giver ikke anledning til anmærkninger. Der er blevet indgået nogle enkelte aftaler, som Center for Skole følger op på.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender orienteringen om tilsynet på de interne skoler.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år med godkendelse senest den 31. marts det efterfølgende kalenderår. Desuden er det angivet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, hvilke andre krav der er til udarbejdelse og indhold. Det er en politisk beslutning, om der skal indgå andre indikatorer i rapporten, end dem der er bestemt i bekendtgørelsen.

Kvalitetsrapporten er et tema i 360 graders analysen på skoleområdet. Formålet med analysen har været, at belyse muligheder for at gøre processen med den kommende kvalitetsrapport mere effektiv og meningsfuld.

Den 6. juni 2017 behandlede Uddannelsesudvalget 360 graders analysen på skoleområdet. Her anbefalede Udvalget, at kvalitetsrapporten bliver så enkel som mulig, og gerne med bilag der favner de fokusområder, som Udvalget ønsker at holde fast i.

Den 19. juni 2017 godkendte Økonomiudvalget, at der udarbejdes en tidsplan til Uddannelsesudvalgets møde i august, der bl.a. omfatter kvalitetsrapporten.

Af områder belyst i 360 graders analysen vedr. kvalitetsrapporten har især antallet af indikatorer samt antallet af rapporter betydning for, hvor effektiv arbejdsprocessen med kvalitetsrapporten kan blive.

Opfølgningen på resultater af de nationale og kommunale mål har især betydning for, hvor meningsfuldt arbejdet med rapporten vil blive oplevet.

Administrationen anbefaler, at der kun udarbejdes én rapport. I stedet for at udarbejde skolerapporter, kan resultater der er obligatoriske på skoleniveau fremgå af et samlet tillæg til kvalitetsrapporten.

Det vil spare tid for både administrationen og skolelederne, og det vil give politikkerne lettere adgang til at se de enkelte skolers resultater ved behandlingen af kvalitetsrapporten.

Desuden har der været en oplevelse af, at anvendelsen af skolerapporterne ikke helt har stået mål med det store arbejde, det har været at udarbejde dem. Det nye ledelsesinformationssystem(LIM) forventes også at kunne erstatte skolerapporternes funktion på en mere effektiv måde.

Administrationen anbefaler, at der ud over de lovpligtige indikatorer, fortsat følges op på resultatmålene i den gældende skolepolitik via kvalitetsrapporten. Dette forhindrer dobbeltrapportering.

Skolerne har oplevet, at det er ressourcekrævende at skaffe data i forhold til de to temaer ’Den åbne skole’ og ’Globalt udsyn, innovation og entreprenørskab’. Derfor vil administrationen se på, hvordan opfølgningen kan forenkles.

Administrationen foreslår, at der skæres ned på afsnit og indikatorer, der ikke er obligatoriske eller indgår i skolepolitikken. Indikatorerne ’Elevfravær’ og ’Uddannelsesparathed’ bevares. Indikatorerne ’Kommunale læsetest’, ’Antal elever i specialklasser’ samt ’Prøvekarakterer i 10. klasse’ udgår.

Desuden foreslår administrationen, at afsnittet ’Centrale understøttende indsatser til forbedring af kvaliteten’ udgår, da det ikke er obligatorisk. Administrationen har også mulighed for at skære lidt ned på de forklarende tekster, så omfanget af rapporten bliver mindre.

Administrationen anbefaler, at der i tillægget til kvalitetsrapporten kun indgår de resultater på skoleniveau, der er et krav i bekendtgørelsen.

Færre indikatorer vil gøre udarbejdelse af kvalitetsrapporten mere effektiv og rapporten mere læsevenlig og fokuseret på de kommunale og nationale resultatmål. Opstår der interesse for flere eller supplerende oplysninger, kan de hentes i Undervisningsministeriets Datavarehus (LIS), der er offentlig tilgængelig. Desuden kan Center for Skole være behjælpelig med at fremskaffe oplysninger som ikke er tilgængelige i datavarehuset, f.eks. resultater af de kommunale læsetest.  

Administrationen anbefaler, at skolelederne fortsat udarbejder en samlet vurdering af egen skole, og at vurderingerne kommer til at fremgå i tillægget til kvalitetsrapporten, sammen med skoleresultaterne. Alternativt skulle administrationen vurdere skolerne, da vurderingerne er et krav i bekendtgørelsen.

Forslag til rammer og opbygning fremgår af bilag 1.

De lovpligtige indikatorer fremgår af bilag 2.

En systematisk feedback-proces mellem politikere, administration og skolens interessenter om opfølgningen på de nationale og kommunale mål kan bidrage til en øget fælles forståelse for succeser, udfordringer og barrierer, så organisationen kan træffe bedre beslutninger.

Der har været gode erfaringer med årlige dialogmøder mellem skolechef og skoleledere, hvor kvalitetsrapporten har været en del af grundlaget for samtalerne. I dette skoleår har der været afholdt tematiserede læringssamtaler med alle skoleledere.

Administrationen vil fortsat udvikle på de tematiserede læringssamtaler og anbefaler, at der også bliver mulighed for en opfølgende feedback-proces om resultater og mål mellem Uddannelsesudvalget og skolerne. Det kommende Uddannelsesudvalg bør være med til at beslutte, på hvilken måde det skal ske. Det kunne f.eks. være i forbindelse med ét af de to årlige dialogmøder mellem Udvalget og skolebestyrelserne.

I forhold til, hvem der skal have mulighed for at udtale sig om kvalitetsrapporten inden den behandles politisk, er det administrationens forslag, at det kun bliver de nærmeste interessenter. Dette vil også bidrage til at gøre arbejdsprocessen mere effektiv og meningsfuld. Administrationen anbefaler derfor, at kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelserne (lovpligtigt), de relevante faglige organisationer (BUPL og DLF) og det fælles elevråd (SKE). Tidligere har kvalitetsrapporten også været sendt i høring i Ungerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Tidsplanen adskiller sig kun på et enkelt punkt i forhold til tidligere år.

Det fremgår, at der skal være en opfølgning på kvalitetsrapporten, efter at den er blevet godkendt af Byrådet.

Processen med udarbejdelse af kvalitetsrapporten forløber over samme periode som tidligere. Med forslag til om ændrede rammer er der en klar forventning om, at arbejdet vil kræve færre ressourcer for administrationen og skolelederne.  

Uddannelsesudvalget kan godkende administrationens forslag til rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten eller beslutte ændringer i forslaget.

Med de ændrede rammer til kvalitetsrapporten har Center for Skole en forventning om, at processen med den kommende kvalitetsrapport bliver mere effektiv og meningsfuld.

Center for Skole vurderer, at der i kvalitetsrapporten fortsat skal følges op på resultatmålene i den nuværende skolepolitik, for at undgå dobbeltrapportering. Den nuværende skolepolitik gælder til og med 2018.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at der kun udarbejdes én rapport, hvor skoleresultater på de obligatoriske indikatorer fremgår af et samlet tillæg til rapporten.

2.    at forslag til indikatorer godkendes.

3.    at der bliver en opfølgende feedback-proces mellem Uddannelsesudvalget og skolerne. Det kommende Uddannelsesudvalg beslutter, på hvilken måde det skal foregå.

4.    at kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelserne, BUPL, DLF og det fælles elevråd (SKE).

5.    at forslag til tidsplan godkendes.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Rammeaftale 2018 og 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde forelægges til byrådets godkendelse.

KKR Sjælland har på deres møde den 12. juni tiltrådt følgende indstilling:

Center for Handicap og Psykiatri fremhæver at processen med dette års forslag til rammeaftale har været særdeles positiv. Dette års rammeaftale er i forhold til tidligere år er mere fokuseret og handlingsrettet. Den direkte inddragelse af såvel politikere, fagpersoner m.v. i rammeaftale arbejdet afspejles bl.a. i at der er overensstemmelse mellem såvel fagcentrets samt Handicap og Psykiatriudvalgets politiske pejlemærker omkring recovery/rehabilitering, socialt udsatte og stigende udgiftspres og rammeaftalens faglige mål.

Center for Børn og Familie fremhæver, at processen med dette års forslag til rammeaftale har været særdeles positiv. Processen med rammeaftalen har i forhold til tidligere år været mere fokuseret og handlingsrettet. Den direkte inddragelse af såvel politikere, fagpersoner og brugere har bidraget til en positiv proces, og sat sit aftryk på rammeaftalens indhold.

Ingen bemærkninger

Rammeaftalen berører fagudvalgene: Handicap og Psykiatriudvalget og Uddannelsesudvalget

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Rammeaftalen for 2018 og 2019 godkendes

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Uddannelsesudvalget drøfter ønsker til oplæg om den kriminalpræventive indsats i de udsatte boligområder i Slagelse og Korsør.

Byrådet godkendte den 26. juni 2017, pkt. 26 -  Indsatserne i Rosenkildegården og Basen – ”at Uddannelsesudvalget snarest muligt forelægger og tager stilling til et oplæg, der nytænker den kriminalpræventive indsats inden for Helhedsplanens rammer, under hensyntagen til medfinansieringen fra Landsbyggefonden”.

På samme byrådsmøde godkendte Byrådet Boligsocial Helhedsplan 2017-2021 pkt. 14. I delaftale for indsatsområdet kriminalpræventiv indsats (bilag 5) beskrives de konkrete indsatser som følgende:

1. Tryghedsvandringer

2. Fritidsjobindsats

3. Idrætspartnerskaber

4. Værested og Klub – med og uden tag.

Ifølge Helhedsplanen og delaftalen har boligselskaberne ansvaret for indsatserne 1 til 3, mens Slagelse Kommune, ved Center for Skole skal varetage indsats 4, Værested og Klub – med og uden tag. Helhedsplanen og delaftalen beskriver rammevilkårene for denne indsats på følgende parametre:

· Formål og lokalt opstillede målinger

· Målgruppe

· Succeskriterier

· Datakilder for målinger

Herefter beskrives der i delaftalen de nærmere kriminalpræventive kommunale indsatser med følgende hovedgrupper:

· Drift af væresteder/klubber (Rosenkildegården og Basen)

· Opsøgende arbejde på gaderne og synlighed områderne

· Brobygning ind i normalsamfundet og systemet

· Tilstedeværelse ved akutte uroligheder/situationer

· Den digitale gadeplansmedarbejder

· Tværgående projekter

· Udsatte unger 18+ med komplekse problemstillinger.

Det årlige ressourceforbrug til kriminalitetsforebyggende indsatser angives til 2,8 årsværk, hvoraf Landsbyggefonden finansierer 1 årsværk i perioden 2017-2021. Her ud over er der en ren kommunal finansiering af yderligere indsatser i forbindelse med Rosenkildegården og Basen på ca. 3 mio. kr. årligt. Det skal bemærkes, at kriminalpræventive indsatser og klubaktiviteter hidtil er set som en integreret indsats.

Kommunalfuldmagten og Almenboligloven.

Uddannelsesudvalget drøfter ønsker til oplæg vedrørende kriminalpræventive indsatser i de udsatte boligområder i Slagelse og Korsør.

Det er administrationens vurdering, at der inden for rammen af den godkendte Boligsociale Helhedsplan kan foretages en justering og prioritering af kommunale kriminalitetsforebyggende indsatser i de udsatte boligområder i Slagelse og Korsør. Det forudsættes, at der ikke ændres på de angivne formål, målgrupper, succeskriterier og datakilder til opfølgning.

Uddannelsesudvalget blev på møde den 6. juni 2017 pkt. 14, orienteret om, at der i administrationen arbejdes på forslag til udviklingsforløb og tidsplan for ”Fremtidig gadeplan/SSP og klubber”. Forslag hertil forelægges på udvalgets møde 7. august 2017, pkt. 8 under titlen ”Drøftelse af udkast til procesplan og kommissorium for ungeområdet”. Den kriminalpræventive indsats i de udsatte boligområder i Slagelse og Korsør vil være en del af disse indsatser, som dog kan behandles særskilt nu, og så eventuelt senere justeres.

En nytænkning af de kriminalpræventive indsatser vil involvere en række af de samarbejdspartnere kommunen har på området, herunder politiet, boligselskaberne, omkringliggende klubber og skoler og SSP. Dialog med unge fra målgruppen kan også anbefales. Medarbejdere og MED skal tillige inddrages. Konkret forslag vil derfor først kunne foreligge på udvalgets møde den 2. oktober 2017. Udvalget kan gives en midtvejsstatus for arbejdet på mødet den 4. september 2017.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget drøfter input til det kommende forslag vedrørende kriminalpræventive indsatser i de udsatte boligområder i Slagelse og Korsør til brug for administrationens videre arbejde.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Udvalget anmoder administrationen om at fremlægge et oplæg, der favner de tidligere givne bemærkninger på Byrådsmødet den 26. juni 2017.

Uddannelsesudvalget drøfter udkast til kommissorium og procesplan for fremtidens ungeområde jf. bilag 1.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesudvalget drøfter udkast til kommissorium og procesplan og evt. kommer med bemærkninger til kommissorium og procesplan inden endelig beslutning i udvalgsmødet i september.

Administrationen vurderer, at den forslåede procesplan og kommissorium danner en ”god” ramme for udvikling og fremtidssikring af ungeområdet – der inddrages mange interessenter i forløbet og Uddannelsesudvalget vil løbende blive orienteret/inddraget. Det vil bl.a. give processen kontinuerlig legitimitet og give ejerskab til output af processen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udkast til procesplan og kommissorium drøftes.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Drøftet med bemærkning om, at der bør ske en afgrænsning og præcisering af målgruppen.

Gerne synliggørelse af det historiske tilbageblik på perioden fra 2010 til nu.

Udvalget godkender tids- og procesplan for kommissoriet endeligt på udvalgets møde i september.

Kompetence: Økonomiudvalget

KORA har offentliggjort nye analyser på det specialiserede socialområde juni 2017. Sagen fremsendes til fagudvalgets og Økonomiudvalgets orientering. 

· Bilag 1: Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede Voksenområde 2014-2015.

· Bilag 2: Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede Børne- og ungeområde 2013-2015.

· Bilag 3: Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde 2014-2015.

RS17 – Sekretariatet Rammeaftale Sjælland har på baggrund af rapporterne udarbejdet et notat. Dette notat er ligeledes vedlagt sagen som bilag 4.

· Bilag 4: Notat om KORA analyserne 2017.

Ingen bemærkninger.

I rapporterne (Bilag 1, 2 og 3) findes samtlige af KORAs konklusionen. Nedenfor er hovedkonklusionerne i forhold til det specialiserede børne- og ungeområdet trukket frem.

Generelt stigende enhedsudgifter og faldende brugertal

Fra 2013 til 2015 er udgifterne til det specialiserede børne- og ungeområde pr. 0-22-årig indbygger steget med 3 % i Region Sjælland. På landsplan har der været en stigning på 1 % i samme periode.

Det tal dækker over, at antallet af brugere generelt er faldet, mens udgifterne pr. bruger er steget. Der er således færre børn og unge i 2015, der modtager en anbringelse eller en individrettet forebyggende foranstaltning, end der var i 2013, set i forhold til det samlede antal 0-17-årige indbyggere. Brugerandelen er samlet set faldet med 8 pct. fra 2013 til 2015. Det fald er lidt større end faldet på landsplan, der har været 6 pct.

Brugerandelene er generelt faldet på det specialiserede børne- og ungeområde i kommunerne i Region Sjælland. Der er således færre børn og unge i 2015, der modtager en social foranstaltning, end der var i 2013, set i forhold til det samlede antal 0-17-årige indbyggere.

Fra 2013 til 2015 er det samlede antal foranstaltningsmodtagere på det specialiserede børne- og ungeområde (eksklusive familierettede forebyggende foranstaltninger) faldet med 8 % i kommunerne i Region Sjælland. Dette fald er lidt større end faldet på landsplan (6 %) og i Region Hovedstaden (7 %). Faldet i den samlede brugerandel i RS17 dækker over et fald på 6 % i brugerandelen på anbringelsesområdet og et fald på 10 % i andelen af modtagere af individrettede forebyggende foranstaltninger.

Kommunerne i Region Sjælland brugte i 2015 en relativt stor del af deres samlede anbringelsesudgifter til at købe pladser hos eksterne leverandører. I Region Sjælland var købsandelen 60 %, mens den i de fire øvrige regioner lå mellem 40 og 50 %. Den større samlede købsandel i Region Sjællands kommuner dækker ligesom på voksenområdet over et relativt højt niveau af køb hos private leverandører (36 %). Region Sjællands kommuner har fra 2014-2015 ligget nogenlunde stabilt, hvad angår eksterne køb af pladser, hvor der på landsgennemsnit var et fald på 5 procentpoint.

Udvalget har mulighed for at drøfte analyserne fra 2013-2015 og tage dem til efterretning.

KKR Sjælland besluttede i juni 2016 en flerårig strategi for styring af takst- og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Strategien betyder, at der fremover sættes et fælles fokus på styring og kvalitetsudvikling.

Der skal være mere nuancerede takstanalyser, samarbejde om effektivisering, benchmarking mellem kommuner og bedre datagrundlag, samt markedsafprøvning. Kommunerne har i år, udover medvirken til KORAs analyser, bl.a. bidraget med oplysninger til et notat om styringstiltag og en ny økonomianalyse. Fælles for alle analyserne er, at de er med til at bidrage til det samlede billede og vurdering af det specialiserede socialområde.

Kommunerne har fået flere forskellige former for styringsinformation, der viser udfordringer, konkrete tiltag og løsningsforslag. Hver kommune har beskrevet, hvad de hver især har gjort for at bidrage til en effektiv udvikling på det samlede område, som andre kommuner kan gøre brug af. Kommunerne opfordres til, på baggrund af de forskellige økonomianalyser, at anvende de ideer, kommunerne har indberettet.

KKR Sjælland har på deres møde den 12. juni tiltrådt følgende anbefalinger:

Ingen bemærkninger.

Analyserne forelægges ligeledes Handicap- og Psykiatriudvalget til orientering.

Børn og Unge direktøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget drøfter og videresender med bemærkninger til Økonomiudvalget.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Videresendes til Økonomiudvalget uden bemærkninger.

Thomas Clausen (Ø) ønsker at henlede Økonomiudvalget på de tabeller, der viser udgiftsniveauet på de specialiserede områder. Herunder på indikation af underfinansiering.

a) Evaluering af UJ forløb og Intensive Læringscamps

b) KORA anlysen

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Orienteringen taget til orientering.

Johnny Persson (V) orienterede om henvendelse fra Skovbørnehuset.

Johnny Persson (V) orienterede om henvendelse fra Magleby Skolecenter. Henvendelsen vil blive videregivet til kommende fagudvalg.

Udvalget ser meget positivt på de beskrevne evalueringer | og de positive resultater UU og UngSlagelse er rammen for.

Thomas Clausen (Ø) bemærker, at forløbene anvender et stort ressourceforbrug og har en lav "klassekvotient" - og at der for lærings camp nr. 1 er 18 %, der ikke gennemfører.

Thomas Clausen (Ø) fandt ikke, at der af udvalgets tidligere protokoller fremgår udvalgets beslutning om finansiering.

Administrationen bemærkede, at finansiering af forløbene fremgår af udvalgets protokol af 2. maj 2016, 6. juni 2016 og 3. oktober 2016.

Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.

Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.

Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.  Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde.

Udvalget har følgende handlemuligheder:

a) Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger.

b) Udvalget ændrer i sagsoversigten.

Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsværktøj.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Godkendt.

Uddannelsesudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde. 

I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens § 8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendt den 3. februar 2014 og revideret den 2. juni 2014.

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde. 

Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Intet til protokol