5. Projekt Ringparken/Motalavej - sammenhæng med den kommende boligsociale helhedsplan (B)
5.     Projekt Ringparken/Motalavej - sammenhæng med den kommende
 boligsociale helhedsplan (B)
Sagsnr.: 330-2016-34946               Dok.nr.: 330-2016-535261                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte Projekt
 Ringparken/Motalavej´s fremtid bl.a. i forhold til én kommende fælles
 boligsocial helhedsplan.
Baggrund
Byrådet besluttede på møde den 25. august 2014 at forlænge
 den helhedsorienterede kommunale indsats i 2 boligområder, Ringparken i
 Slagelse og Motalavej i Korsør, frem til udgangen af 2018. Projektet omfatter
 dele af den kommunale indsats i forhold til job/uddannelse, tidlig indsats for
 børn/familie samt opsøgende indsats og tilbud til børn og unge.
Flere af indsatserne indgår som en del af kommunens andel i
 de boligsociale helhedsplaner i de to boligområder. Den opsøgende indsats og
 tilbud til børn og unge understøtter de ordinære kommunale tilbud og supplerer
 indsatserne under helhedsplanerne.
Byrådet godkendte den 27. juni 2016 som del af ”Strategi for
 den almene sektor – Slagelse Kommune”, at medvirke i arbejdet for én
 boligsocial helhedsplan, der omfatter de nuværende 4 boligsociale
 helhedsplaner; Ringparken i Slagelse, Motalavej i Korsør, Parkvej i Skælskør og
 Sydbyen i Slagelse. Forslag til prækvalifikation er godkendt af byrådet den 31.
 oktober 2016. Prækvalifikationen beskriver de overordnede mål og indsatser samt
 organiseringen heraf.
Projekt Ringparken/Motalavej´s oprindelige målsætninger:
·  At mindste kriminaliteten
·  At øge trygheden
·  At øge den gennemsnitlige indkomst og
·  Øge uddannelsesniveauet
er stort set identiske med målsætningerne for den kommende
 fælles helhedsplan for de fire boligområder.
De seneste års erfaringer fra helhedsplanerne og projektet
 er bl.a., at der har været en række parallelle indsatser og uklarhed omkring
 opgavernes indbyrdes sammenhæng og vilkår. I forhold til de opgaver, der er
 placeret i projektet, har udviklingen vist, at der er behov for en stærkere
 forankring i de faglige miljøer i fagcentrene. I særlig grad på børne/familie
 og beskæftigelsesområdet. Af afrapporteringen til Beskæftigelses- og
 Integrationsudvalget fra juni 2016 fremgik det tillige, at det med den
 nuværende organisering af projektet ikke har været muligt til fulde at sikre
 den helhedsorienterede indsats på tværs af områderne.
I konsekvens heraf indeholder prækvalifikationen forslag
 til, at den kommende helhedsplan omfatter to kategorier af indsatser;
·  Indsatser, der supplerer den kommunale kerneopgave, varetaget af
 den kommunale organisation, finansieret af helhedsplanen,
·  Boligsociale indsatser, der skal understøtte social stabilitet i
 områderne samt brobygning til civilsamfundet, varetaget lokalt af de fire
 boligselskaber, finansieret af helhedsplanen.
Hovedformålet er at skabe en klar og effektiv organisering
 af opgaverne, der kan sikre målopfyldelse og de ønskede effekter i forhold til
 de overordnede målsætninger.
De kommunale opgaver vil fortsat kunne løses ude i
 boligområderne som fremrykkede indsatser, i lokaler stillet til rådighed af
 boligselskaberne efter konkret aftale m.v. eller i kommunale lokaliteter.
Projekt Ringparken/Motalavej har siden 1. august 2016 været
 uden fælles leder, herunder direkte ledelse af den beskæftigelsesrettede og
 tidlige indsats for børn og unge i de to områder. Den faglige ledelse forestås
 af henholdsvis Jobcentret og Center for Børn og Familie. Den opsøgende indsats
 og tilbud til børn og unge er forankret i Rosen, Basen, gadeplan og Firebirds.
 Disse indsatser er samlet som én virksomhed under projektet med egen leder.
Retligt
 grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
1.  Projekt
 Ringparken/Motalavej opløses som samlet projekt pr. 1. januar 2017. Opgaver,
 medarbejdere og ressourcer overføres til fagcentrene, der skal sikre opgavernes
 videreførelse og udvikling, herunder sikre en sammenhængende
 helhedsorienterende indsats. Opgaver, medarbejdere (incl. administration og
 ledelse) og ressourcer vedrørende ”Job/uddannelse” overføres til
 Arbejdsmarkedsområdet. Opgaver, medarbejdere (omfatter socialrådgivere og
 familiekoordinatorer) og ressourcer vedrørende ”Tidlig indsats for børn og
 familie” overføres til Center for Børn og Familie. Opgaver, ressourcer og
 medarbejdere (Rosen, Basen, Firebirds og Gadeplan) vedrørende opsøgende indsats
 og tilbud til børn og unge overføres som samlet virksomhed til Center for
 Skole. SSP-stilling tilknyttet Center for Skole fastholder denne tilknytning.
 Opgaverne kan indgå som en del af kommunens medfinansiering i den kommende
 helhedsplan.
2.  Projekt Ringparken/Motalavej
 opløses delvis som samlet enhed pr. 1. januar 2017. Opgaver, medarbejdere og
 ressourcer vedrørende ”Job/uddannelse” overføres til Arbejdsmarkedsområdet, og
 opgaver, medarbejdere og ressourcer vedrørende Tidlig indsats for børn og
 familie overføres til Center for Børn og Familie. Begge områder skal sikre en
 sammenhængende helhedsorienterende indsats. Opgaver, ressourcer og medarbejdere
 vedrørende opsøgende indsats og tilbud til børn og unge opretholdes uændret til
 projektperiodens udløb som selvstændigt projekt med reference til direktør.
 Disse opgaver kan indgå som en del af den kommunale medfinansiering i den
 kommende fælles boligsociale helhedsplan.
3.  Projekt
 Ringparken/Motalavej opretholdes som selvstændig enhed med den nuværende
 opgaveportefølje og reference til direktør til projektets udløb. Opgaverne kan
 indgå som en del af kommunens medfinansiering i den kommende helhedsplan.
I relation til alle handlemuligheder skal de opgaver, der
 indgår som en del af helhedsplanen, beskrives i beslutningsoplægget, der
 forelægges Byrådet i foråret 2017.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at målsætningerne for de
 udsatte boligområder og målene, der siden 2012 har været lagt ind i Projekt
 Ringparken/Motalavej, bedst understøttes ved at styrke medarbejdernes faglighed
 gennem forankring i fagcentrene samtidig med, at tydelige og veldefinerede
 samarbejdsflader på tværs af de faglige områder, sikrer den helhedsorienterede
 tilgang til arbejdet med børn, unge og familier i boligområderne. Denne model
 afprøves p.t. i Task Force projektet, der i forlængelse af budget 2016-19 er
 iværksat i regi af Uddannelsesudvalget. AP Møllerfonden er søgt om midler til
 at opjustere dette projekt.
Der er tillige tale om mange specialiserede faglige
 kompetenceområder, det er vanskeligt at rumme i én organisatorisk enhed og
 ledelse heraf.
I lyset af projektets resterende periode, den manglende
 fælles ledelse og ambitionerne for den kommende helhedsplan, er det
 administrationens vurdering, at de mange opgaver i området bedst løses ved, at
 projektet allerede nu opløses og fordeles med de beskæftigelsesrettede og
 administrative opgaver til Jobcentret, tidlig indsats for børn og unge
 (socialfaglige indsats) til Center for Børn og Familie og de opsøgende
 indsatser og tilbud til børn og ung (gadeplan, Rosen, Basen og Firebirds)
 overføres samlet i den nuværende virksomhed til Center for Skole. Det samme
 gælder SSP-medarbejder, der allerede nu er tilknyttet Center for Skole.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Når projektet ophører, skal medarbejderne i overensstemmelse
 med Byrådets beslutning fra 2014 overføres til de centre, der i 2012 afgav
 ressourcer til projektet. 
For medarbejdere, der tidligere var ansat på
 Rosenkildegården, gør det særlige forhold sig gældende, at fritidsklubber m.v.
 fra 1. juli 2015 blev flyttet fra Center for Dagtilbud til Center for Skole.
 Det foreslås, at medarbejdere og leder, der i projektet varetager opgaverne
 vedrørende opsøgende indsats og tilbud til børn og unge, bevarer ansættelse i
 nuværende virksomhed, men under Center for Skole.
Med denne modifikation overføres medarbejdere, opgaver og
 bevillinger til fagcentrene/fagudvalg.
SektorMEDfor Rosen, Basen og gadeplan samt Personalemøde med
 MED-status for de øvrige områder har drøftet forslaget om projektets fremtid.
 Fra begge områder anbefales model 1.
Bevillingerne til projektet har været placeret under
 Arbejdsmarkedsområdet. Ved overflytning til øvrige centre, jfr. handlemulighed
 1, foreslås bevillingerne fordelt som følgende fra 2017. Mer-/mindreforbrug fra
 2016 overføres til de respektive enheder, der har genereret dette.
I hele 1.000 kr.  | Politikområde  | 2017  | 2018  | 2019  | 2020  | 
Bevillingsønske  |    |    |    |    |    | 
Drift, Rosenkildegården  | 08.01  | 4.434  | 4.434  | 4.434  | 4.434  | 
Drift, Sagsbehandlere/ familiekoordinatorer  | 08.04  | 2.007  | 2.007  | 2.007  | 2.007  | 
Drift, SSP  | 08.01  |    477  |   477  |   477  |   477  | 
Drift, Jobcenter  | 02.01  | 4.353  | 3.353  | 3.353  | 3.353  | 
Drift, Sagsbehandlere/ Familiekoordinatorer  | 01.02 (CBF)  |   948  |   948  |   948  |   948  | 
Finansiering  |    | (12.219)  | (11.219)  | (11.219)  | (11.219)  | 
Jobcenter  | 02.01  | -11.271  | -10.271  | -10.271  | -10.271  | 
Administration, Konto 6  | 01.02 (Uddannelses- direktøren)  |     -948  |  -948  |     -948  |     -948  | 
   |    |    |    |    |    | 
Konsekvenser
 for andre udvalg
Uddannelsesudvalget får overført opgaver og ressourcer, som
 tidligere har været udvalgets ansvar.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.   
 at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler til Økonomiudvalgets
 og Byrådets godkendelse, at Projekt Ringparken/Motalavej nedlægges som samlet
 enhed pr. 1. januar 2017, og at opgaver, medarbejdere og ressourcer overføres
 til fagcentrene, jfr. handlemulighed 1.
Beslutning i Beskæftigelses-
 og Integrationsudvalget den 8. november 2016:
Fraværende: 
V, A og Ø anbefaler handlemulighed 1 til Økonomiudvalget og
 Byrådets godkendelse.
Ann Sibbern (O) stemte imod, da der også i
 sagsfremstillingen skulle have været taget stilling til den økonomiske ramme
 for indsatserne, nu da prækvalifikationen for den boligsociale helhedsplan er
 besluttet.