160. Godkendelse af dagsorden (B)
160. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2017-89635 Dok.nr.: 330-2019-55707 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde
den. 4. marts 2019.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 4. marts 2019.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Godkendt, idet det bemærkes, at der er fejl i nummereringen
fra Åben til Lukket dagsorden - mangler sager nr. 179-197.
Sag nr. 177 overføres til Åben dagsorden.
Sten Knuth bemærkede, at der ikke er orienteringssag på
dagsordenen vedrørende status for anlægssager. Udvalget tilsluttede sig denne
bemærkning. Per Kensø oplyste, at der arbejdes på fremadrettet at få status på
udvalgets dagsorden.
161. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)
161. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)
Sagsnr.: 330-2017-90127 Dok.nr.: 330-2019-55967 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
1. Orientering fra
formand
2. Orientering fra
medlemmer
3. Orientering om
henvendelser fra borgere
4. Orientering fra
direktøren/centerchefen
a.
Udarbejdelse af håndbog for plejefamilier
b.
Lov om Bedre fordeling i dagtilbud
c.
Nyt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder
d.
Ny bekendtgørelse om dagtilbud
e.
Netværksmøde om Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber
f.
Åben Dagtilbud Partnerskab med Volleyklubben Vestsjælland
g.
Kompetence i byggeprojekter
h.
Brev fra KL vedrørende justeringer af folkeskoleloven
i.
Status for ny udførende enhed på børne- og ungeområdet
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget orienteres.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Orienteringen taget til efterretning.
Helle Blak spurgte til henvendelse fra B73. Administrationen
oplyste, at der er aftalt møde mellem B73, Center for Børn og Unge samt Center
for Kultur, Fritid og Borgerservice om henvendelsen.
Da Håndbog for plejefamilier ikke er knyttet til sagen,
udsættes orienteringspunk a) til næste møde.
Udvalget blev orienteret om indledende møde med Headspace,
jfr. Budgetaftalen. Der udsendes en skriftlig orientering. De berørte udvalg
vil senere få oplæg til beslutning.
Udvalget får supplerende status på på punkt i) - Ny
udførende enhed på børne- og ungeområdet på maj-mødet.
Udvalget fik orintering om stigning i indberetninger
vedrørende sårbare unge gravide. Følges løbende.
Orientering vedrørende punkt g) ses i sammenhæng med den
løbende opfølgning i udvalget på anlægssager, herunder tydeliggørelse af
udvalgets handlemuligheder.
Administrationen følger op på afholdelse af møde med
forældrene i Firkløveren omkring status på byggeprojektet, som er 3 måneder
forsinket i forhold til tidsplanen.
Administrationen omdelte til orientering pjecer vedrørende
FIF-projekt.
162. Godkendelse af procedure ved overgreb mod børn og unge (B)
162. Godkendelse af procedure ved overgreb mod børn og unge (B)
Sagsnr.: 330-2015-60781 Dok.nr.: 330-2019-63282 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte at godkende Slagelse Kommunes
procedure ved overgreb mod børn og unge.
Baggrund
Socialstyrelsen er ved at foretage en gennemgang af status
på kommunernes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af
sager om voldelige og seksuelle overgreb mod børn, herunder om kommunerne har
opdaterede, godkendte og offentliggjorte beredskaber.
Slagelse Kommune har en procedure
ved overgreb, som har været gældende siden februar 2016. Proceduren findes som
en folder på kommunens hjemmeside og er vedhæftet denne sag som bilag.
Socialstyrelsen har oplyst Slagelse Kommune, at beredskabet opfylder alle
lovkrav bortset fra kravet om, at beredskabet skal være politisk
vedtaget. Proceduren lægges derfor op til politisk godkendelse. Ifølge Slagelse Kommunes godkendte Kompetenceplan, der
følger af den Kommunale Styrelseslov, har Byrådet delegeret kompetencen til at
godkende beredskabsplanen jf. Servicelovens § 19 stk. 4, til fagudvalget.
Proceduren ved overgreb blev til
efter et samarbejde med Socialstyrelsen i efteråret 2015, hvor den eksisterende
beredskabsplan for håndtering af henvendelser om overgreb blev gennemgået og
revideret med særligt fokus på tidlig opsporing og handling.
Den ændrede procedure gav
anledning til fem temadage i 1. kvartal 2016 for berørte medarbejdere i Center
for Børn og Familie, dagtilbud, skoler, sundhedstjenesten, tandplejen, PPR
m.fl. Beredskabsplanen er tilgængelig for samtlige medarbejdere på hjemmesiden.
Retligt
grundlag
Servicelovens § 19, stk. 4.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte at godkende den foreliggende procedure
ved overgreb mod børn og unge.
Udvalget kan beslutte ikke at godkende den foreliggende
procedure ved overgreb mod børn og unge.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den foreliggende procedure ved
overgreb mod børn og unge kan godkendes. Proceduren opfylder lovkravene for
beredskab og er fuldt implementeret i organisationen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget godkender Slagelse Kommunes procedure ved
overgreb mod børn og unge.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Eksisterende procedure godkendt.
163. Kommissorium for uddannelsesrådets arbejde (B)
163. Kommissorium for uddannelsesrådets arbejde (B)
Sagsnr.: 330-2019-13652 Dok.nr.: 330-2019-73552 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal drøfte forslag til proces for
revision af kommissorium for Uddannelsesrådet.
Baggrund
Siden 2009 har der været etableret et Uddannelsesråd med
deltagelse af Slagelse Kommune, uddannelsesinstitutioner i kommunen og
erhvervslivet. Uddannelsesrådet har haft strategiske og udviklingsorienterede
opgaver, herunder i forhold til at understøtte Slagelse Kommunes visioner på
uddannelsesområdet. I tilknytning til Uddannelsesrådet har der været en
administrativ implementerings- og koordinationsorganisation, der bl.a. har
stået for tilrettelæggelse af Uddannelsesrådets arbejde og arrangementer
initieret af rådet, SUK og en række tværgående aktiviteter, der har
understøttet uddannelsesstrategien.
Der har årligt været afsat 0,5 mio. kr. til
Uddannelsesrådets aktiviteter. Disse midler er i de seneste år primært gået til
afvikling af SUK, afvikling af møder og konferencer for Uddannelsesrådet og
indbudte gæster samt sekretariatsbetjening af rådet.
Uddannelsesrådets kommissorium samt en beskrivelse af rådets
etablering og opgaver over årene uddybes i bilag til sagen.
Meget har ændret sig siden kommissoriet for Uddannelsesrådet
sidst blev revideret i 2011. Blandt andet har udbuddet af ungdomsuddannelser i
kommunen været i vækst, samarbejde om den fysiske udbygning af
uddannelsesinstitutionerne er intensiveret, der har været fusioner mellem flere
uddannelsesinstitutioner, FGU blev etableret pr. 1. 8. 2019 og kommunens
indsatser for at understøtte unge i uddannelse er samtidig blevet ændret.
Retligt
grundlag
Ifølge Kompetenceplanen er Uddannelsesrådet henlagt under
Børne- og Ungeudvalget.
Handlemuligheder
1. Udvalget kan
beslutte igangsætning af en proces, hvor en mindre gruppe med repræsentanter
fra det nuværende Uddannelsesråd anmodes om at komme med forslag til nyt
kommissorium for Uddannelsesrådet.
2. Udvalget kan
beslutte at der ikke skal ske ændringer i forhold til det nuværende
kommissorium for Uddannelsesrådet, og at kommissoriet dermed fortsætter
uændret.
Vurdering
Der har siden Uddannelsesrådets etablering været et
udbytterigt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og Slagelse
Kommune om initiativer, der understøtter, at flest mulige unge får en
uddannelse. Det vurderes, at der fortsat er behov for et tværgående strategisk
forum, der kan bidrage til, at målsætningerne på uddannelsesområdet opfyldes.
En række af de nyere initiativer, herunder særligt den
ændrede kommunale indsats for de unge, omstillingen af tilbud via FGU og
omlægningen af arbejdsmarkedsindsatser for de unge, vil på det operative plan
tage hånd om nogle af de opgaver, der tidligere har været varetaget i relation
til Uddannelsesrådet. Så det vil også være relevant at få vurderet, hvilke dele
af dette samarbejde, der skal fortsætte, og hvordan.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget drøfter og beslutter, hvorvidt der skal
igangsættes en proces, hvor der udarbejdes revideret forslag til kommissorium
for Uddannelsesrådet.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Udvalget godkendte, at repræsentanter fra Uddannelsesrådet
anmodes om at komme med revideret forslag til kommissorium for et
Uddannelsesråd. Begge sider af byrådet skal være repræsenteret tillige med
repræsentanter fra de unge.
Udvalget anbefaler, at der blandt de fremlagte forslag
beskrives et mindre uddannelsesråd med emneorienterede arbejdsgrupper.
164. Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival (B)
164. Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival (B)
Sagsnr.: 330-2019-13656 Dok.nr.: 330-2019-73574 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og ungeudvalget orienteres om afvikling af
SUK-festival 2019.
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, om SUK 2019 skal
evalueres med involvering af deltagende unge samt repræsentanter fra skolerne i
Slagelse Kommune, uddannelsesinstitutionerne, Jobcenteret og erhvervslivet.
Evalueringen forelægges Uddannelsesrådet til udtalelse, og der træffes politisk
beslutning inden udgangen af 2019 om fremadrettet afholdelse af SUK.
Baggrund
Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival (SUK) er et
samarbejde mellem Slagelse Kommune, uddannelsesinstitutionerne beliggende i
kommunen og erhvervslivet. Beslutningen om festivalen er truffet af
Uddannelsesrådet tilbage i 2010, hvor festivalen blev afholdt første gang. SUK
har siden været forankret i Uddannelsesrådet.
Formålet med SUK er defineret som følgende:
”At skabe og gennemføre en anderledes uddannelsesmesse i
Slagelse Kommune, som understøtter promoveringen af Slagelse som en
uddannelseskommune med henblik på at synliggørelse af tilbud fra
uddannelsesinstitutionerne, virksomheder og fritidslivet. Samtidig via
alternativ professionel vejledning på dagen, inspirere, informere og motivere
unge fra 8. klasse til og med 29 år til at tage en uddannelse”.
SUK er de seneste 3 år afviklet i ”Uddannelsesfirkanten”, og
det skønnede antal besøgende er fra 2010 til 2018 steget fra ca. 1000 til ca.
7000.
Ud over selve afholdelse af SUK for de unge har
arrangementet medvirket til at udvikle et tæt samarbejde og netværk mellem
uddannelsesinstitutionerne, virksomheder og Slagelse Kommune, som har positiv
betydning for det øvrige arbejde med at få flest mulige unge i uddannelse.
SUK-sekretariatet er forankret i Uddannelses- og
Virksomhedsservice i Center for Arbejdsmarked.
I bilag til sagen uddybes konceptet for SUK-festivalen og
udviklingen i besøgstal m.v.
Retligt
grundlag
Kompetenceplanen samt kommissorium for Uddannelsesrådet.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til
efterretning.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at der iværksættes en
evaluering af SUK 2019, og at der på baggrund heraf træffes beslutning om,
hvorvidt SUK fortsættes eventuelt i et justeret koncept.
Vurdering
SUK har gennem årene haft en stor opbakning blandt unge, de
deltagende uddannelsesinstitutioner samt virksomheder.
Siden opstarten af SUK er der sket en række ændringer i
forhold til unges uddannelsesvalg m.v. Adgangskravene er blevet skærpet i
forhold til erhvervsskoler og gymnasier, FGU er kommet til som nyt ”3. spor”,
og der er øget fokus på, at de unge søger erhvervsuddannelser.
Disse forhold gør det relevant at foretage en systematisk
evaluering af resultater og effekt af de unges deltagelse i SUK samt
overvejelser om, hvorvoidt der er andre veje til at give de unge det bedst
mulige beslutningsgrundlag for deres uddannelsesvalg.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
SUK afholdes i 2019 inden for det afsatte budget.
Udgifter til bistand til evaluering af SUK afholdes indenfor
rammen afsat til Uddannelsesrådet.
Konsekvenser
for andre udvalg
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres, idet en del af
målgruppen for SUK er unge ledige op til 29.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren og centerledelsen i Center for
Arbejdsmarked indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen om afholdelse af SUK 2019 til
efterretning.
1.
at der iværksættes en evaluering af SUK 2019, og at der på baggrund heraf
træffes inden udgangen af 2019 politisk træffes beslutning om, hvorvidt SUK
fortsættes eventuelt i et justeret koncept.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Taget til efterreetning.
At 2 - Godkendt.
165. Talentudvikling på skoleområdet - evaluering af kunsttalentklasser (B)
165. Talentudvikling på skoleområdet - evaluering af kunsttalentklasser (B)
Sagsnr.: 330-2014-36805 Dok.nr.: 330-2019-57753 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte at iværksætte
evaluering af kunsttalentklasserne på Skælskør Skole.
Baggrund
Byrådet besluttede i august 2015 at etablere en
kunsttalentklasse som led i kommunens talentstrategi på skoleområdet.
Talentstrategien retter sig mod tre områder: idræt, det boglige og det
kreative. Indenfor idræt er der etableret idrætstalentklasser på Nymarkskolen,
og indenfor det boglige felt er der etableret en række korte talentforløb i
samarbejde med blandt andet ungdomsuddannelserne. Kunsttalentklasserne udgør
det tredje område og er baseret på samme koncept som idrætstalentklasserne.
Efter en ansøgningsrunde blandt udskolingsskolerne
besluttede Byrådet at placere kunsttalentklasserne på Skælskør Skole. Klasserne
er etableret på 7.-9. årgang og udrullet fra 1. august 2016. I år er således
første år med en fuldt udrullet kunsttalentklasserække, og de første elever
afslutter deres afgangsprøve til sommer.
Formålet med kunsttalentklasserne er at give unge mulighed
for at forfølge deres talent indenfor de kunstneriske fag i folkeskoleregi.
Gennem et unikt tværfagligt talentmiljø indenfor det kreative felt får de unge
de bedste vilkår for at udvikle deres kunstneriske færdigheder i kombination
med deres skolegang. Kunsttalenteleverne vælger mellem to spor: kunst og design
eller musik og sang. I det oprindelige koncept var scenekunst og teater også
indtænkt, men der var meget få ansøgere til det spor.
I praksis er elevernes valgfag og understøttende
undervisning omlagt, så disse timer bruges til deres egen kunstart. Derudover
deltager eleverne i koncerter og udstillinger mm. Undervisningen varetages og
udvikles i samarbejde med det eksisterende kreative miljø i Skælskør, herunder
musikskole, billedskole, udøvende kunstnere mfl.
Der er opsat følgende succeskriterier for
kunsttalentklassen:
- Eleverne
fastholder eller forbedrer deres faglige præstationer – generelt og specifikt i
deres kunstart
- Eleverne
udtrykker tilfredshed med tilbuddet
- Eleverne
deltager i konkurrencer, koncerter, udstillinger mm. på højere niveau
Kunsttalentklasserne er rettet mod elever fra hele kommunen,
og eleverne optages ud fra en vurdering af deres kunstneriske færdigheder.
Optag ud fra kunstneriske færdigheder kræver en dispensation fra Undervisningsministeriet,
hvilket vi har fået for en fireårig periode 2016-2020. Med udgangen af den
fireårige periode skal vi sende en evaluering af tiltaget til
Undervisningsministeriet. Hvis kunsttalentklasserne fortsat skal optage elever
på baggrund af kunstneriske færdigheder, skal der søges om en fornyet
dispensation.
Retligt
grundlag
Folkeskolelovens § 36 stk. 3 om frit skolevalg og §25 stk. 2
om klassedannelse.
Handlemuligheder
Center for Børn og Unge anbefaler, at der iværksættes en
evaluering af kunsttalentklasserne i foråret 2019.
Evalueringen tager afsæt i succeskriterierne og kan omfatte:
- Elevernes
faglige præstationer i dansk, matematik samt deres kunstart
- En
spørgeskemaundersøgelse til elever og forældre om deres tilfredshed
- Et
fokusgruppeinterview med eksterne samarbejdspartnere om deres perspektiver
- Skolens
data om og perspektiver på rammerne, herunder elevtal, økonomi, lokalebrug m.m.
Evalueringen behandles politisk i efteråret 2019 med henblik
på stillingtagen til en fornyet dispensationsansøgning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at evalueringen vil give indblik
i opfyldelsen af de succeskriterier, der er opstillet for kunsttalentklasserne.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungechefen indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget beslutter at iværksætte evalueringen af
kunsttalentklasserne
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Godkendt.
I tillæg til evalueringen ønsker udvalget, at Skælskør skole
kommer med forslag til hvordan flere børn fra andre skoler rekrutteres til
talentklassen, eventuelt med en bredere faglig profil.
166. Procesplan for udarbejdelse af ny børne- og ungepolitik 2019 (B)
166. Procesplan for udarbejdelse af ny børne- og ungepolitik 2019 (B)
Sagsnr.: 330-2019-10523 Dok.nr.: 330-2019-58371 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal drøfte og beslutte procesplan
for udarbejdelse af ny Børne- og Ungepolitik.
Baggrund
Siden 2007 har alle kommuner skullet have en sammenhængende
børnepolitik. Formålet med børnepolitikken er at
sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den
målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt,
vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.
Slagelse Kommunes nuværende Børne- og Ungepolitik blev
vedtaget i 2013 og skal fornyes. Administrationen har udarbejdet tre forslag
til processer, som Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til.
Retligt
grundlag
Serviceloven §19 stk. 2.
Handlemuligheder
Administrationen foreslår, at Børne- og Ungepolitikken er
færdig til præsentation på Børne- og Ungekonferencen i efteråret. Her er
ledere, medarbejder og bestyrelser fra alle virksomheder på Børne- og
Ungeområdet og det politiske udvalg i forvejen samlet. Hvis Børne- og
Ungepolitikken skal kunne præsenteres på konferencen i efteråret, skal der
afvikles en høring inden sommerferien med henblik på politisk godkendelse i
september. Efterfølgende skal politikken layoutes og evt. trykkes.
Forslag 1:
Tidshorisont | Indhold | Deltagere |
Marts | Administration udarbejder oplæg til temaer/kerneværdier | Center for Børn og Unge |
April | Udvalget drøfter, udvælger og konkretiserer
temaer/kerneværdier | Børne- og Ungeudvalget |
April | Administration udarbejder første udkast | Center for Børn og Unge |
Maj | Skriftlig høring i alle lokale MED-udvalg og bestyrelser | Medarbejdere og bestyrelser i alle virksomheder samt
Center for Børn og Unge |
Juni | Administrationen samler høringssvar og udarbejder andet
udkast | Center for Børn og Unge |
Forslag 2:
Tidshorisont | Indhold | Deltagere |
Marts | Administration udarbejder oplæg til temaer/kerneværdier | Center for Børn og Unge |
April | Workshop, hvor temaer/kerneværdier udvælges og
konkretiseres | Repræsentanter for dagtilbuds-, klub- og skoleledere,
faglige organisationer samt Center for Børn og Unge. Evt. deltagelse af
Børne- og Ungeudvalget |
Maj | Administrationen udarbejder første udkast til Børne- og
Ungepolitik | Center for Børn og Unge |
Juni | Høringsworkshop | Repræsentanter for ledere, medarbejdere og bestyrelser i
skoler, klubber, dagtilbud, råd, Center for Børn og Unge samt Børne- og
Ungeudvalget |
August | Administrationen udarbejder andet udkast til Børne- og
Ungepolitik | Center for Børn og Unge |
Forslag 3:
Tidshorisont | Indhold | Deltagere |
Marts | Workshop, hvor temaer/ kerneværdier udvælges | Udvalgte ledere og medarbejdere fra virksomheder og Center
for Børn og Unge. Evt. deltagelse af Børne- og Ungeudvalget. |
April | Administrationen sender temaer/kerneværdier ud til alle
lokale MED-udvalg, bestyrelser og børnegrupper/elevråd, der drøfter forslag
til konkretisering af temaer/kerneværdier | MED-udvalg, bestyrelser og børnegrupper/elevråd i skoler,
dagtilbud og klubber samt Center for Børn og Unge |
Maj | Workshop med henblik på fælles drøftelse og fastlæggelse
af konkretisering af temaer/kerneværdier | Alle virksomhedsledere samt Center for Børn og Unge |
Maj | Administrationen udarbejder første udkast til Børne- og
Ungepolitik | Center for Børn og Unge |
Juni | Høringsworkshop | Repræsentanter for ledere, medarbejdere, bestyrelser og
børn/elever i skoler, dagtilbud, klubber, råd, Center for Børn og Unge samt
Børne- og Ungeudvalget |
Vurdering
Administrationen vurderer, at alle tre forslag til processer
sikrer involvering af medarbejdere og bestyrelser og danner grundlag for et
fælles ejerskab.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der vil være udgifter til forplejning og eventuelt lokaleleje,
samt layout og eventuelt trykning.
Konsekvenser
for andre udvalg
Børne- og Ungepolitikken skal endeligt vedtages i Byrådet.
Indstilling
Børne- og Ungechefen indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget beslutter procesplan for udarbejdelse af ny
Børne- og Ungepolitik
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes revideret
forslag med tidplan. Der skal indbygges yderligere invoverende processer udover
forslag 3. Mere inddragelse af borgere og repræsentanter for borgere. Formen
skal afspejle forskellige borgergruppers muligheder for dialog.
Målet kunne være en kortfattet politik med et begrænset
antal kommunale kerneværdier for Børne- og ungeområdet, der efterfølgende
foldes ud i handleplaner og initiativer. Gerne med inddragelse af
arbejdsgrupper m.fl.
167. Regnskabsresultat for 2018 og overførsel til 2019 (B)
167. Regnskabsresultat for 2018 og overførsel til 2019 (B)
Sagsnr.: 330-2018-83340 Dok.nr.: 330-2019-48020 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget/Økonomiudvalget/Byrådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt
regnskabsresultat for 2018. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg
og Byråd om overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2019.
Baggrund
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat
2018 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på
udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af
bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug
fra 2018 til 2019 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts
2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:
·
For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager
og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For
merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende
budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.
·
For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige,
aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke
mellem regnskabsårene.
·
For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og centre
mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres
fuldt ud.
·
For det brugerfinansierede område overføres
over-/underskud via status, og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og
anlægsbevillinger
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i
Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 18. marts 2019 de
enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til
Byrådet den 25. marts 2019.
A.
Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2018 viser for drift et samlet
forbrug på 1.339,4 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2018, som blev godkendt i
november 2018, var det forventede regnskab anslået til 1.360,3 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat,
drift Børne- og Ungeudvalget Mio. kr. | Korrigeret budget 2018 | Regnskab 2018 | Afvigelse (- = mer- forbrug) | |
8.1 Skole | ||||
Serviceudgifter | 744,6 | 734,8 | 9,8 | |
8.2 Dagtilbud | ||||
Serviceudgifter | 304,8 | 297,2 | 7,6 | |
Overførselsudgifter | 0,5 | 0,4 | 0,0 | |
8.3
Produktionsskoler | ||||
Serviceudgifter | 4,9 | 4,5 | 0,4 | |
Overførselsudgifter | 4,5 | 3,7 | 0,8 | |
8.4 Børn og
Unge | ||||
Serviceudgifter | 255,4 | 254,9 | 0,5 | |
Overførselsudgifter | 14,3 | 15,1 | -0,8 | |
Særligt dyre
enkeltsager | -7,5 | -10,5 | 3,0 | |
8.5
Sundhedspleje og Tandpleje | ||||
Serviceudgifter | 40,6 | 39,3 | 1,3 | |
Total | 1.362,0 | 1.339,4 | 22,5 |
8.1. Skole
Skole har et samlet regnskabsresultat på drift på 734,8 mio.
kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 var det
forventede regnskab anslået til 747,2 mio. kr.
8.2. Dagtilbud
Dagtilbud har et samlet regnskabsresultat på 297,7 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 var det
forventede regnskab anslået til 301,7 mio. kr.
8.3 Produktionsskoler (over 18 år)
Produktionsskoler har et samlet regnskabsresultat på 8,2
mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 var det
forventede regnskab anslået til 9,3 mio. kr.
8.4 Børn og Unge
Børn og Unge har et samlet regnskabsresultat på drift på 259,5
mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 var det
forventede regnskab anslået til 262,2 mio. kr.
8.5 Sundhedspleje og Tandpleje
Sundhedspleje og Tandpleje har et samlet regnskabsresultat
på drift på 39,3 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 var det
forventede regnskab anslået til 39,9 mio. kr.
B.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift
(Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af
mer-/mindreforbrug, drift Børne- og Ungeudvalget Mio. kr. | Overført fra 2017 til 2018 | Overføres fra 2018 til 2019 | Tilføres kassen | |
8.1 Skole | 17,3 | 9,8 | 0,0 | |
8.2 Dagtilbud | 11,2 | 7,6 | 0,0 | |
8.3
Produktionsskoler | 0,0 | 0,4 | 0,0 | |
8.4 Børn og Unge | -5,9 | 3,4 | 0,0 | |
8.5
Sundhedspleje og Tandpleje | 0,2 | 1,3 | 0,0 | |
Total | 22,9 | 22,5 | 0,0 |
Bilag 1 viser for hver
virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
8.1 Skole
Skole har i 2018 et samlet mindreforbrug på 9,8 mio. kr.
Mindreforbruget på Skole fordeler sig således:
·
Myndighed almenområde 1,0 mio. kr.
·
Myndighed specialundervisning 1,0 mio. kr.
·
Virksomhederne 7,8 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 var det
forventede merforbrug anslået til 9,6 mio. kr. I forbindelse med Byrådets
godkendelse af budgetopfølgningen blev der givet en tillægsbevilling til
skolemyndigheden på samlet 14,8 mio. kr. Beløbet skulle dække det forventede
merforbrug på almenområdet på 5,3 mio. kr. og på specialundervisningsområdet
9,5 mio. kr.
På myndighedens almenområde er
mindreforbruget 1,0 mio. kr. Hovedårsagerne til mindreforbruget er bl.a.
uforbrugte puljemidler på centrale myndighedskonti, primært på konti med midler
til øget linjefagsdækning og kompetenceudvikling af lærere.
Området for specialundervisning
udviser et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. efter tildelt tillægsbevilling på 9,5
mio. kr. i forbindelse med fjerde budgetopfølgning. Området har de seneste år
oplevet en tendens med kontinuerligt stigende søgning mod
specialundervisningstilbuddene, og den øgede aktivitet udgør den primære
udfordring på området. Med få undtagelser har
alle egne specialiserede tilbud oplevet en øget søgning i de sidste fem år.
Virksomhederne har et samlet mindreforbrug på 7,8 mio. kr.
Mindreforbruget fordeler sig således:
·
Almenskolerne 4,9 mio. kr.
·
Specialskolerne 1,6 mio. kr.
·
Øvrige virksomheder, herunder PUI, ungdomsskole og
UU-Vestsjælland 2,5 mio. kr.
Merforbrug:
·
Klubber 1,2 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 var der
forventet et mindreforbrug på 5,1 mio. kr.
Afvigelse fra hovedprincipperne
I forbindelse med endeligt ledelsestilsyn for 2018 på
skolerne, er det konstateret, at Tårnborg Skole har betalt for varer og ydelser
for 182.000 kr., som er leveret til Stillinge Skole. Konsekvensen heraf
er, at årets resultat for Stillinge Skole bør ændres fra 640.000 kr. til
458.000 kr. og for Tårnborg Skole bør årets resultat ændres fra 132.000 kr. til
314.000 kr.
8.2 Dagtilbud
Dagtilbud har i 2018 et samlet mindreforbrug på 7,6 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september 2018 forventedes et
merforbrug på 2,3 mio. kr. før vippeafregning. I forbindelse ved Byrådets godkendelse
af budgetopfølgningen blev der givet en kassefinansieret bevilling på 7,1 mio.
kr. til at dække vippeafregningen, jf. beslutning i Økonomiudvalget pkt. 8 d.
22. april 2013. Merforbrug på vippen i 2018 skyldes et væsentligt større antal
børn i 2018, end prognosen for 2018 indikerede ved budgetlægningen.
De centrale poster:
På de centrale poster er der i 2018 et mindreforbrug på 2,5
mio. kr.
Forklaringen på mindreforbruget i 2018 er bl.a. overførsel
af mindreforbrug for året 2017, en merindtægt fra forældrebetaling som følge af
et højere børnetal end forventet ved budgetlægningen og et samtidigt fald i
udgifterne til søskendetilskud samt PA-elever.
Virksomhedsområdet:
Der er i 2018 et samlet forventet mindreforbrug på
virksomhedsområdet på 5,1 mio. kr.
Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af
økonomien. Størstedelen af virksom-hederne forventer et acceptabelt
mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger indenfor rammerne for
god økonomistyring.
8.3 Produktionsskoler (over 18 år)
Regnskabsresultatet for 2018 for produktionsskoler med
elever over 18 år og erhvervsgrunduddannelse (EGU) udviser et mindreforbrug på
1,2 mio. kr.
Kommunen har ikke mulighed for at ændre antallet af
produktionsskoleelever. Ophold på produktionsskoler bevilges ikke af kommunal
myndighed, men opnås enten ved henvisning fra Undervisningsministeriet eller
ansøgning om direkte optagelse.
8.4 Børn og Unge
Regnskabsresultatet for 2018 viser et samlet forbrug på
259,5 mio. kr. Det korrigerede budget var på 262,2 mio. kr., efter at Byrådet i
november 2018 vedtog en tillægsbevilling på 37,7 mio. kr. Det giver Børn og
Unge et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. ift. det korrigerede budget. På
overførselsudgifterne, der ifølge ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn
for Slagelse Kommune” ikke overføres mellem årene, er der i 2018 et merforbrug
på 0,8 mio. kr.
Det betyder, at det overførte mindreforbrug fra 2018 til
2019, ifølge kommunens retningslinjer, udgør 3,4 mio. kr.
Ved månedsopfølgningen pr. ultimo november, der blev
forelagt Børne- og Ungeudvalget i januar, forventedes et mindreforbrug på 2
mio. kr., efter tilførslen af de 37,7 mio. kr.
Forbedringen i resultatet siden budgettilførslen skyldes
større refusioner for særligt dyre enkeltsager end forventet samt en begyndende
effekt af de tiltag, der er igangsat på området i 2018, og som der arbejdes
videre med i 2019.
Afvigelse fra hovedprincipperne:
Administrationen anbefaler at 1,2 mio. ud af det overførte
mindreforbrug på 3,4 mio. kr. på Politikområde 8.4 Børn og Unge overføres til
Center for Børn og Unges administrationsområde på Politikområde 1.2
Administration.
I sag 167. Opfølgning pr.
februar 2019 - Specialundervisning Skole og Børn & Unge er fremlagt en
handleplan for at løse budgetudfordringen på det specialiserede børne- og
ungeområde uden indregning af overført mindreforbrug fra 2018.
På Center for Børn og Unge er
også fremlagt en handleplan, der alene kan indhentes ved reduktion af
personaleudgifter. I Center for Børn og Unge udgør personaleudgifterne til
fagpersonale på det specialiserede børne- og ungeområde knap 85 % af de samlede
administrationsudgifter. Ved at reducere personaleudgifterne til fagpersonale
vanskeliggøres samtidig det arbejde, der er beskrevet i handleplan for at løse
budgetudfordringen på det specialiserede børne- og ungeområde. Derfor vil en
overførsel fra Politikområde 8.4 Børn og Unge kunne medvirke til at opretholde
den iværksatte indsats.
8.5 Sundhedspleje og Tandpleje
Regnskabsresultatet for områdets
drift viser et samlet forbrug på 39,3 mio. kr. hvilket er 1,3 mio. kr. under
det korrigerede budget på 40,5 mio. kr.
Sundhedstjenesten og Tandplejen
har hver især et mindreforbrug lige i underkanten af 0,7 mio. kr. i 2018.
C.
Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2018 viser for anlæg samlet uforbrugte
rådighedsbeløb på 12,8 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2018 forventedes uforbrugt
rådighedsbeløb på 5,2 mio. kr.
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på anlæg
overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret
oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af
uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg Børne- og Ungeudvalget Mio. kr. | Overføres fra 2018 til 2019 | |
8.1 Skole | 5,2 | |
8.2 Dagtilbud 8.4 Børn og Unge | 7,3 0,3 | |
Total | 12,8 |
8.1. Skole
Skole har et samlet mindreforbrug på 5,2 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes primært, at de uforbrugte
anlægsmidler til skoleudbygning på 4,0 mio. kr. ikke er disponeret. Børne- og
Ungeudvalget har godkendt tre projekter til igangsætning i 2019. Anlægsmidlerne
skal anvendes til forbedring af skolerne og er prioriteret til tilpasning og
modernisering af skolernes faglokaler.
8.2 Dagtilbud
Dagtilbud har et samlet
mindreforbrug på anlæg på 7,3 mio. kr.
Mindreforbruget fordeler sig på
fire anlægsprojekter, hvoraf udbygningen af Daginstitutionen Lilleskov tegner
sig for ca. halvdelen af det overførte beløb.
8.4 Børn og Unge
Børn og Unge har et samlet
mindreforbrug på 0,3 mio. kr., der vedrører etablering af eget specialtilbud i
Havrebjerg.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf.
styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens
kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang
af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for
Slagelse Kommune” afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende
indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for
drift og anlæg, eller udvalget kan for specifikke områder anbefale
Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte
hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at
kommunens styringsregler følges, og at der overføres uforbrugte budgetrammer
fra 2018 til 2019 som angivet i bilag 1 (drift) og bilag 2 (anlæg).
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Indstilling
fra administrationen indebærer, at der vedrørende drift skal overføres mindreforbrug
på netto 22,5 mio. kr. fra 2018 til 2019.
Tilsvarende
betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb på
anlægsprojekter for samlet 12,8 mio. kr.
Overførslerne
finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | 8.1 Skole | 9.801 | |||
Drift | 8.2 Dagtilbud | 7.580 | |||
Drift | 8.3 Produktionsskoler | 351 | |||
Drift | 8.4 Børn og Unge | 3.439 | |||
Drift | 8.5 Sundhedspleje og Tandpleje | 1.322 | |||
Drift | 8.4 Børn og Unge 1.2 Administration | -1.189 1.189 | |||
Anlæg (rådighedsbeløb) | 8.1 Skole | 5.176 | |||
Anlæg (rådighedsbeløb) | 8.2 Dagtilbud | 7.333 | |||
Anlæg (rådighedsbeløb) | 8.4 Børn og Unge | 338 | |||
Finansiering | |||||
Kassen | 1.4 Finansiering | -35.340 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1. at orientering
om foreløbigt regnskabsresultat for 2018 tages til efterretning
2.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til
drift på politikområde 8.1 Skole til fordeling på de respektive enheder
overføres et samlet mindreforbrug på i alt 9,8 mio. kr.
3.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på
politikområde 8.1 Skole overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg
på i alt 5,2 mio.kr.
4.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til
drift på politikområde 8.2 Dagtilbud til fordeling på de respektive enheder
overføres et samlet mindreforbrug på i alt 7,6 mio. kr.
5. at Børne- og
Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.2 Dagtilbud
overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 7,3 mio.kr.
6.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på
politikområde 8.3 Produktionsskoler til fordeling på de respektive enheder
overføres et samlet mindreforbrug på i alt 0,4 mio. kr.
7.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til
drift på politikområde 8.4 Børn og Unge til fordeling på de respektive enheder
overføres et samlet mindreforbrug på i alt 3,4 mio. kr.
8. at Børne- og
Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 8.4 Børn og
Unge overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 0,4
mio.kr.
9. at Børne- og Ungeudvalget anbefaler
Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 8.5 Sundhedspleje og
Tandpleje til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet
mindreforbrug på i alt 1,3 mio. kr.
10.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at på
politikområde 8.1 ændres overførslen til Stillinge Skole til 458.000 kr. og
overførslen til Tårnborg Skole ændres til 314.000 kr.
11.
at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der flyttes
1,189 mio. kr. fra Politikområde 8.4 Børn og Unge til Politikområde 1.2
Administration
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Godkendt, idet udvalget ønsker, at administrationen
har opmærksomhed på de takstfinansierede virksomheders overskud.
At 2 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 3 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse med bemærkning om, hurtigere realisering af
anlægsprojekter
At 4 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 5 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
byrådets godkendelse med bemærkning om, hurtigere realisering af
anlægsprojekter.
At 6 til 10 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 11 - Anbefales til Økonomiudvalgets indstilling og
Byrådets godkendelse, idet det handler om at dække et efterslæb. Der er ikke
fremadrettet ublance i politikområde 1.2 Administration.
168. Udmøntning af 0,7% effektivisering fra Budgetaftalen - Børne- og Ungeudvalget (B)
168. Udmøntning af 0,7% effektivisering fra Budgetaftalen - Børne- og Ungeudvalget (B)
Sagsnr.: 330-2018-82458 Dok.nr.: 330-2019-64850 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Med Budgetaftalen for 2019 besluttede Byrådet, at der i de kommende
år ikke skal udarbejdes råderumskatalog til at sikre balance og
prioriteringsmulighed i budgetlægningen. I stedet indeholder budgettet for alle
udvalg og politikområder et årligt effektiviseringskrav på 0,7 % af
nettoudgifterne i perioden 2020-2022, jfr. bilag 1.
For Børne- og Ungeudvalget udgør
effektiviseringskravet i 2020 i alt 9,2 mio. kr., som fordeler sig på udvalgets
politikområder med følgende:
Politikområde | Årligt effektiviseringskrav (Beløb i 1.000 kr.) |
8.01 Skole | -5.074 |
8.02 Dagtilbud | -2.088 |
8.03 Produktionsskoler over 18
år m.v. | -67 |
8.04 Børn og Unge | -1.678 |
8.05 Sundhedspleje og
Tandpleje | -286 |
Det er udvalgets kompetence at
beslutte, hvorledes effektiviseringerne skal udmøntes og fordeles, herunder
hvorvidt beløb skal omflyttes mellem egne politikområder. Det skal dog samtidig
bemærkes, at udmøntningen af effektiviseringerne i Budgetaftalen bygger på en
involverende proces, hvor den daglige viden og kontakt med borgerne danner
grundlag for valg af de rigtige løsninger.
Budgetaftalen indeholder en
klausul om tilbageførsel af de effektiviserede serviceudgifter på 9,1 mio. kr.,
således at udvalget får mulighed for at disponere over effektiviseringsbeløbet
i det efterfølgende år, såfremt effektiviseringen dokumenteres. Udvalget
beslutter selv, hvorledes disse midler skal anvendes.
Administrationen fremlægger på
møde oplæg til elementer i den videre proces.
Retligt
grundlag
Budgetaftalen for 2019 angiver den ramme, som Byrådet har
besluttet for opgaven.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte hvorledes
udmøntningen skal gribes an, herunder former for involvering af brugere,
medarbejdere og ledere. Af hensyn til processen for Budget 2020-2023 skal
udmøntningen være budgetmæssigt afklaret senest i juni 2019.
Vurdering
Administrationen indstiller, at skolerne skal indregne denne
budgetreduktion i deres planlægning af skoleåret 2019/20.
Endvidere skal der tages forbehold for udvalgets
efterfølgende beslutninger vedrørende disponering af den samlede reduktion i
2020.
Økonomiske og personalemæssige
konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Det forudsættes, at de initiativer, der iværksættes, ikke
har negative konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge
indstiller,
1. at det
besluttes, hvorledes udvalget ønsker at blive involveret i den generelle 0,7 %
effektivisering samt eventuelle initiativer, der kan indgå i proces med
udmøntning af effektiviseringer
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Udvalget beslutter på møde i april, hvordan reduktionen med
0,7 % findes og hvordan de indhentede midler efterfølgende fordeles.
Mulighederne drøftes på temamøde den 11. marts 2019.
169. Opfølgning pr. februar 2019 - Specialundervisning Skole og Børn og Unge (B)
169. Opfølgning pr. februar 2019 - Specialundervisning Skole og Børn og Unge (B)
Sagsnr.: 330-2018-80646 Dok.nr.: 330-2019-51984 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Børne- og ungeområdet har i
Slagelse Kommune et samlet budget i 2019 på 1.346 mio. kr. Her udgør skoleområdet
743,5 mio. kr. og det særlige børne- og ungeområde 255 mio. kr.
Specialundervisningsområdet og
det specialiserede børne- og ungeområde er begge præget af udfordringer, der
lægger kraftigt pres på områdernes økonomi. Der er af den grund behov for et
stærkt administrativt og politisk fokus. I den månedlige opfølgning bliver
Børne- og Ungeudvalget derfor præsenteret for den seneste udvikling på
områderne.
Budgetudfordringerne på
specialundervisningsområdet og på det specialiserede børne- og ungeområde udgør
dermed henholdsvis 1% og 2,5% af budgettet på de to områder. Den samlede
budgetudfordring på de to områder udgør samlet 12,5 mio. kr.
På specialundervisningsområdet
er der udarbejdet handleplan baseret på et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr.
i 2019. Handleplanen omhandler øget controlling i forhold til allerede
visiterede elever til specialtilbud, iværksættelse af to re-visitationsrunder
årligt, med henblik på at sikre at eleverne hurtigere kommer i mindre
indgribende tilbud, hvis deres behov er ændret. Derudover iværksættes forsøg
med nedtrapning af taksterne for elever i specialtilbud, efterhånden som deres
behov bliver mindre. Der effektueres desuden en takstnedsættelse på kommunens
egne specialskoler med 1,5%. Handleplanen er vedlagt som bilag 3.
På det specialiserede børne- og
ungeområde er der udarbejdet handleplan baseret på et forventet merforbrug på
6,5 mio. kr. i 2019. De enkelte elementer i handleplanen omhandler udvikling af
de forebyggende indsatser, fokus på mindre indgribende indsatser gennem en
tidligere indsats, omorganisering af de interne familierettede tilbud og fokus
på alternativer til anbringelser for de unge, der snart fylder 18 år. Handleplanen
er vedlagt som bilag 4.
Rapporteringen er udarbejdet, så den giver et enkelt
overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter. Dermed opbygges der viden
om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge
beslutninger, der træffes enten i forbindelse med de faste budgetopfølgninger
eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af
områderne.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage den månedlige rapportering omkring
specialundervisning og det specialiserede børne- og ungeområde til
efterretning.
De udarbejdede handleplaner er senest drøftet på Børne- og
Ungeudvalgets møde d. 4. februar 2019 og er vedlagt denne sag med henblik på
udvalgets godkendelse. Handleplanerne videresendes til Økonomiudvalg og Byråd i
forbindelse med Budgetopfølgning 2
Vurdering
I bilag 1 ses månedlig opfølgning på økonomi og aktiviteter
for specialundervisning.
I bilag 2 ses den månedlige opfølgning på økonomien på det
specialiserede børne- og ungeområde.
Månedlig opfølgning
Specialundervisning
Udvikling i forbrug pr. ultimo februar:
Det forventede forbrug på
specialundervisningsområdet opgjort pr. februar måned er beregnet til 165,1
mio. kr., hvilket vil betyde et forventet merforbrug før handleplanen er
igangsat på 5,9 mio. kr.
Denne beregning er baseret på det
vedtagne budget for 2019 og ud fra, at handleplaner endnu ikke er iværksat.
Hvis Byrådet vælger at overføre
mindreforbrug fra 2018 på 1,0 mio. kr., vil budgettet for 2019 blive opjusteret
og budgetudfordringen i 2019 tilsvarende reduceret.
Pr. februar 2019 er ambitionen at
nedbringe det forventede merforbrug på 5,9 mio. kr. gennem de handlinger, der
er oplistet i handleplanen.
Udvikling
i aktiviteter:
Specialundervisning er et område
præget af usikkerhed. Dette skyldes primært at visitationen til kommende
skoleår i starten af første halvår altid er svær at forudse.
Tendensen med et stigende antal
visitationer til specialundervisning, forventes til skoleåret 2019/2020 at være
standardiseret, jf. handleplanerne.
Månedlig opfølgning Børn
og Unge
Udvikling i forbrug pr. ultimo februar 2019:
Det forventede forbrug på det
specialiserede børne- og ungeområde opgjort pr. februar måned er beregnet til
261,5 mio. kr., hvilket vil betyde et forventet merforbrug før handleplanen er
igangsat på 6,5 mio. kr.
Denne beregning er baseret på det
vedtagne budget for 2019 og ud fra de tiltag, der er en del af handleplanen på
området.
Hvis Byrådet vælger at overføre
mindreforbrug fra 2018 på 3,4 mio. kr., vil budgettet for 2019 blive opjusteret
og budgetudfordringen i 2019 tilsvarende reduceret.
Udvikling i aktiviteter:
Mange af aktiviteterne på det specialiserede børne- og ungeområde
er langvarige aktiviteter, hvor den disponerede udgift er kendt. Der er dog
usikkerhed i forhold til udgifterne til akutte anbringelser, som der ikke er
disponeret med. Pr. ultimo februar 2019 er der i alt 2229 igangværende
ydelser, hvor funktion 5.22 – plejefamilier udgør knap halvdelen af disse
aktiviteter og indeholder både udgifter til anbringelser og følgeaktiviteter
relateret hertil.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Børn og Unge indstiller på forvaltningens
vegne,
1.
at den månedlige rapportering tages til efterretning
2.
at Handleplanerne godkendes og videresendes til orientering til
Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med budgetopfølgning 2.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Taget til efterretning.
At 2 - Godkendes og videresendes til Økonomiudvalgets- og
Byrådets godkendelse.
Opmærksomheden henledes på at overførsler fra 2018 vil
bidrage positivt i forhold til forventningerne vedrørende 2019.
170. Dialogproces i foråret forud for Budget 2020 (D)
170. Dialogproces i foråret forud for Budget 2020 (D)
Sagsnr.: 330-2019-5049 Dok.nr.: 330-2019-80549 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte
initiativer, proces og tidsplan for at arbejde med budgetgrundlag og effektiv
udmøntning af vedtagne budgetrammer.
Baggrund
Økonomiudvalget har på i sit
møde den 18. februar 2019 drøftet oplæg til rammer og proces for udarbejdelse
af Budget 2020-2023, som med få bemærkninger og suppleringer vil udgøre det
endelige grundlag for beslutningssag i marts.
Udvalgene ønskes hurtigst muligt
at påbegynde denne proces, således at der kan afsættes den fornødne tid til
inddragelsen i processen.
Den politiske proces indeholder
en række aktiviteter i fagudvalgene med henblik på afklaring af budgetgrundlag
og sikring af effektiv udmøntning af de vedtagne budgetter. Et af elementerne
heri er, at fagudvalgene i marts-juni indgår i dialog med brugere og MED-udvalg
om opgaveløsning og effekt m.v. Det sker med henblik på at sikre den bedst
mulige anvendelse af de ressourcer, som udvalget disponerer over, og opfyldelse
af de politiske mål for indsatserne.
Heri indgår samtidig, at
grundlaget fra den løbende budgetopfølgning indgår i prioriteringen for de
kommende budgetår.
Retligt
grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt
Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det
retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september
2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget drøfter initiativer, proces og tidsplan for
videre behandling.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Udvalget ønsker dialogprocesser, der på nye måder
inddrager borgere og brugere i bred forstand.
171. Status på udmøntning af Budgetaftalen og Børne- og Ungeudvalgets øvrige opgaver (O)
171. Status på udmøntning af Budgetaftalen og Børne- og Ungeudvalgets øvrige opgaver (O)
Sagsnr.: 330-2019-5049 Dok.nr.: 330-2019-80046 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres i denne sag om status på
udmøntningen af aftalepunkterne i budget 2019-2022 samt øvrige opgaver, der
ligger inden for udvalgets område. Til baggrund for denne orientering ligger en
sammenskrevet oversigt over både aftalepunkter og førnævnte opgaver.
Baggrund
Børne- og Ungeudvalget blev den
7. januar præsenteret for et styringsark, der beskriver aftalepunkterne i
budgetaftalen. Efter udvalgets ønske udarbejdede administrationen forud for
udvalgsmødet den 4. februar en særskilt oversigt kun indeholdende
aftalepunkter, der hører under Børne- og Ungeudvalgets område. På samme møde
blev udvalget præsenteret for en oversigt over øvrige store opgave inden for
udvalgets område. Udvalget bad i den forbindelse administrationen om at
udarbejde en sammenskrevet oversigt indeholdende både aftalepunkterne fra
budgetaftalen og de øvrige opgaver på udvalgets område.
Den nye samlede oversigt over er
vedhæftet som bilag i denne sag. Oversigten kaldes fremadrettet ”Samlet oversigt
over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område”.
Oversigten giver et overblik
over aktiviteterne inden for Børne- og Ungeudvalgets område, og den vil
fremover danne grundlag for en fast orienteringssag på Børne- og Ungeudvalgets
dagsorden omhandlende status på budgetsaftalen og de samlede aktiviteter inden
for udvalgets område. Oversigten vil derfor løbende blive opdateret.
Retligt
grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den samlede oversigt
over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område er dynamisk og overskuelig.
Den kan med fordel benyttes fremadrettet, når udvalget orienteres om status på
udmøntning af Budgetaftalen og øvrige opgaver inden for udvalgets område.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Orienteringen taget til efterretning.
172. Implementering af retningslinjer for deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov (O)
172. Implementering af retningslinjer for deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov (O)
Sagsnr.: 330-2019-13749 Dok.nr.: 330-2019-74188 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalg
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget
orienteres om den administrative implementering af deltidspladser for forældre
på barsels- eller forældreorlov.
Baggrund
Som konsekvens af Lov om ændring
af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget
fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.) skal kommunerne tilbyde forældre
mulighed for deltidsplads i deres barns dagtilbud mod en reduceret
egenbetaling. Retten til en deltidsplads skal tilbydes til forældre, der kan
dokumentere, at de er på barsels- eller forældreorlov. Tilbuddet gælder for
alle børn i husstanden fra 26 uger og indtil skolestart. Lovændringen er trådt
i kraft pr. 1. januar 2019.
Loven stiller følgende krav til
ordningen:
·
Deltidspladsen er på 30 timer om ugen
·
Deltidspladen skal være for en sammenhængende periode. Forældrene
kan dog have op til fem uger, hvor barslen eller forældreorloven er afbrudt,
uden at miste retten til en deltidsplads.
Loven indebærer, at kommunerne
skal træffe en række valg i forhold til tilrettelæggelse af ordningen og den
konkrete udmøntning af ovenstående krav. Afdelingen for Dagtilbud foreslår, at
lovgivningens bestemmelser opfyldes på følgende vis:
Takster dagtilbud og
reduceret egenbetaling
Taksten for anvendelse af en deltidsplads
bliver fastsat med udgangspunkt i benyttelse af en andel af en fuld takst. I
loven er det fastlagt, at andelen er på 30 timer om uger.
Udvalget har på deres møde den
1. oktober 2018 behandlet en sag vedrørende ’Godkendelse af retningslinjer for
kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider’. Som en del af
denne sag har administrationen udarbejdet takstberegninger, som fastsætter
størrelsen på forældrebetalingen, hvis forældrene ikke benytter pladsen fuld
tid. For en plads, der benyttes op til 30 timer, udgør forældrebetalingen 80%
af prisen for en fuldtidsplads. Takstberegningerne er efterfølgende behandlet
og godkendt i Byrådet.
Det er de samme
takstberegninger, der i denne sag tages udgangspunkt i.
Prisforskellen på en fuldtidsplads
og en deltidsplads er illustreret i tabellen nedenfor.
Alle takster er gældende for
2019.
Forældrebetaling (takst) i
kroner pr. måned | Dagpleje | Aldersintegreret 0-2 år | Aldersintegreret 3 år -
skolestart |
Deltidsplads | 2.059 | 2.306 | 1.098 |
Fuldtidsplads | 2.574 | 2.882 | 1.373 |
Afdelingen for Dagtilbud vil
beskrive og synliggøre muligheden for deltidsplads på kommunens hjemmeside.
Retligt
grundlag
Dagtilbudsloven § § 27 b.
Forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør
af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud
efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, til børn i husstanden i
aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage
orienteringen om den administrative implementering til orientering.
Børne- og Ungeudvalget kan komme
med bemærkninger til orienteringen.
Vurdering
Administrationen har i forbindelse med udarbejdelsen af
oplægget undersøgt, hvordan andre kommuner har implementeret denne del af
dagtilbudsloven. Administrationen har i oplægget lænet sig op ad de principper,
som andre kommuner har besluttet.
Administrationen anbefaler, at deltidspladser for forældre
på barsels- eller forældreorlov implementeres som beskrevet.
Det er endvidere administrationens anbefaling, at
dagtilbuddet fortsat får ressourcetildeling svarende til en fuldtidsplads.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der vil være udgifter forbundet med ordningen jf. den
reducerede forældrebetaling. Udgifterne afhænger af antallet af forældre, som
vælger at benytte sig af ordningen, samt børnenes alder.
Administrationen har pr. medio februar 2019 modtaget to
henvendelser om muligheden for deltidsplads. Administrationen vil følge
søgningen til ordningen henover 2019. På den baggrund vil udvalget få en status
på ordningen primo 2020.
Der vil desuden være nye administrative opgaver forbundet
med opgaven – herunder administration af ansøgninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Børn og Unge indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen om den administrative
implementering af deltidsplader for forældre på barsels- eller forældreorlov
til orientering
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Taget til orientering.
173. Status på foreløbig implementering af Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (O)
173. Status på foreløbig implementering af Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (O)
Sagsnr.: 330-2019-6198 Dok.nr.: 330-2019-63793 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om den foreløbige
implementering af Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Baggrund
Folketinget vedtog i 2018 en reform af
indsatsen mod ungdomskriminalitet, som har som formål at bringe børn og unge ud
af kriminalitet og tilbage i trivsel. Dette skal sikres gennem en
helhedsorienteret indsats med mærkbar og hurtig konsekvens, hvor børn og unge
bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet, samtidig med at de
understøttes i en kriminalitetsfri tilværelse fremover.
Det i sagen vedhæftede bilag beskriver i detaljer
sagsforløbet i en ungdomskriminalitetssag. Den overordnede implementering i den
nuværende organisering i Center for Børn og Unge er som følger:
Før sagen:
Anmodning om screening modtages på den fælles
underretningsmail. Center for Børn og Unge har derefter fire dage til at
udfylde relevante oplysninger i screeningsskemaet.
Under sagsbehandlingen:
Anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) om
udarbejdelse af ungefaglig undersøgelse samt indstilling modtages på den fælles
underretningsmail. Ved nye sager sendes anmodningen med det samme til teamleder
i Ungegruppen, hvorefter sagen fordeles. Ved kendte sager sendes anmodningen
til rådgiver. Alle rådgivere skal kunne varetage sagsbehandlingen i disse
sager, da det skønnes at være en force, at rådgiver i de fleste sager vil have
et indgående kendskab til den unge og dennes familie og derfor vil kunne
udarbejde et mere kvalificeret sagsmateriale.
Rådgiver planlægger derefter udarbejdelse af ungefaglig
undersøgelse, herunder hvilke samtaler der er nødvendige at afholde, samt
hvilke øvrige oplysninger der skal indhentes.
Jf. lovgivningen har rådgiver tre uger til at udarbejde det
samlede materiale til UKN, i form af ungefaglig undersøgelse, indstilling samt
relevante bilag.
Rådgiver afdækker ligeledes i perioden, hvilke
ressourcepersoner den unge/familien ønsker repræsenteret ved nævnsmødet.
Endvidere forholder rådgiver sig til, om disse personer anses for at være en
eventuel hindring ved nævnsmødet eller vil kunne udgøre en støttende funktion.
Rådgiver deltager i nævnsmødet.
Efter sagens forelæggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet:
Rådgiver iværksætter efter nævnsmødet hurtigst muligt den/de
foranstaltninger, der er truffet afgørelse om.
Senest syv dage efter sagen blev forelagt
Ungekriminalitetsnævnet, afholdes møde med den unge/familien og den
tilsynsførende fra kriminalforsorgen.
Mindst en gang om måneden kontaktes rådgiver af den
tilsynsførende for at koordinere og levere relevante oplysninger til den
tilsynsførende. Der skal i alle sager afholdes en tæt opfølgning.
I tilfælde af at den unge ikke profiterer af den iværksatte
foranstaltning, eller det ikke er muligt at iværksætte foranstaltningen, skal
sagen genhenvises til UKN.
Retligt
grundlag
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Handlemuligheder
Børne- og ungeudvalget kan tage orienteringen om den
foreløbige implementering til orientering.
Vurdering
Center for Børn og Unge vurderer, at det fremadrettede
arbejde med bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal samskabes med etablering af
kriminalpræventiv enhed jf. Børne- og Ungeudvalget drøftelser på udvalgsmødet
7/1-2019. I denne proces vil der også være opmærksomhed på udvikling af egne
tilbud, så de står mål med de behov, der kan opstå på baggrund af den nye
lovgivning.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Center for Børn og Unge vurderer, at det endnu er for
tidligt sige noget om de fulde økonomiske konsekvenser af implementeringen af
den nye lovgivning. Som udgangspunkt vil centeret bruge eksisterende tilbud til
indsatserne, men det må foreløbigt antages, at håndteringen af den nye
lovgivning vil kræve ekstra personalemæssige ressourcer. På kort sigt skal
samtlige rådgivere oplæres i at udarbejde en indstilling til UKN, herunder at
få opbygget et indgående kendskab til, hvad der er indeholdt i henholdsvis en
straksreaktion og et forbedringsforløb.
På længere sigt har to parametre indflydelse på, at der
vurderes at være behov for ekstra personalemæssige ressourcer: de korte
tidsfrister i sagsbehandlingen samt de øgede krav til opfølgning. Det skyldes,
at indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet sidestilles med en indstilling
til det Særlige Børne- og Ungeudvalg.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Orienteringen taget til orientering.
Der samles løbende op på erfaringerne i forhold til de
bahndlede sager, herunder udgifter til indsatser og personaleforbrug, så det
kan videregives til KL.
174. Status på ungeindsats og forberedende grunduddannelse (O)
174. Status på ungeindsats og forberedende grunduddannelse (O)
Sagsnr.: 330-2017-77212 Dok.nr.: 330-2019-60570 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Høring af principper for tilrettelæggelse af
ungeindsatsen
I februar blev Byrådet på et temamøde præsenteret for nogle
foreløbige principper for tilrettelæggelse af den sammenhængende ungeindsats.
Administrationen har arbejdet videre med principperne, og de er nu sendt i
høring i MED-systemet i de respektive afdelinger samt i relevante råd.
Principperne omhandler:
Grundlæggende principper for den
tværfaglige ungeindsats:
·
Fælles arbejdsmetoder og tilgang
til de unge
·
Tidlige forebyggende indsatser og
mindsteindgrebsprincippet
·
Stærk faglighed – både fagfagligt
og tværfagligt
·
Tværgående mål i kombination med
fagspecifikke målsætninger
·
Decentral beslutningskompetence på
sagsbehandlerniveau
·
Sammenhæng og kontinuitet i
indsatser
Principper for organisering:
·
Basisorganisationen har ansvaret for driftsopgaverne
·
Kontaktpersonordningen placeres i den driftsenhed, der har den
væsentligste kontakt med den unge
·
Uddannelsesplanen er
omdrejningspunkt for den tværfaglige indsats
·
Et tværgående fagligt
team sikrer de helhedsorienterede løsninger og muligheder for og med den unge
·
Faste strukturer understøtter
overgange
·
Ét visitationsudvalg
til FGU – fra 15 til 25 år
·
Uddannelses- og
erhvervsvejledningsopgaver forankres i tilknytning til driftsopgaverne i
basisorganisationen
·
Koordineret virksomhedssamarbejde
– én indgang
·
Støttefunktioner/indsatser
på tværs af sektorer
På baggrund af høringssvarene lægger administrationen en sag
op til politisk beslutning i april.
Implementeringsstrategi
Samtidig har administrationen nedsat en række arbejdsgrupper
med deltagere fra de forskellige afdelinger. Arbejdsgrupperne skal komme med
bud på, hvordan en række opgaver i ungeindsatsen og en fælles kultur
implementeres. Det omhandler blandt andet:
·
Nærmere afklaring af målgruppe og afdækning af eksisterende tilbud
·
Opbygning af det tværfaglige samarbejde
·
IT-koordinationsværktøj
·
Ledelsesforankring
·
Fælles kultur/tilgang til de unge
·
Opsporing af de unge
·
Faste strukturer for overgange
·
Ressourcer/økonomi
·
Kontaktpersonsordning
·
Samarbejde med ungdomsuddannelser
·
Samarbejde med psykiatri, egen læge m.fl.
·
Koordination af forskellige praktikordninger
·
Indhold i og brug af uddannelsesplanen
·
Indhold i uddannelsesvejledningen
·
Kommunikation / brand
·
Samarbejde med FGU
·
Ungehuset
KL-partnerskab
Som en del af partnerskabet faciliterer KL en lokal proces i
Slagelse, som skal bidrage til at blive skarpere på tilrettelæggelsen af
ungeindsatsen. I Slagelse er der ønske om at bruge KL’s ekspertise til at finde
gode løsninger på tværfaglig styring og ledelse. Administrationen har haft et
indledende møde med KL, hvor den lokale proces blev drøftet.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalgene kan tage orienteringen til orientering.
Vurdering
Administrationen vurderer, at statussen er dækkende for den
nuværende arbejde med ungeindsatsen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget tager
orienteringen til orientering.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Taget til orientering.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Orienteringen taget til efterretning.
Ved byrådets godkendelse af principper for Ungeindsatsen i
april/maj ønsker udvalget medtaget, hvilke tilbud der fremadrettet tilbydes ved
siden af FGU'en.
175. Pressemeddelelser (B)
175. Pressemeddelelser (B)
Sagsnr.: 330-2017-92251 Dok.nr.: 330-2019-56181 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af
eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens
udvalgsmøde.
Baggrund
I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden §8 er anført, at
der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.
at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i
forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Der udarbejdes en pressemeddelelse om udbygning af dagtilbud
med et enigt Børne- og Ungeudvalg som afsender.
176. Sagsoversigt 2019 (B)
176. Sagsoversigt 2019 (B)
Sagsnr.: 330-2018-6642 Dok.nr.: 330-2019-56128 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget godkender løbende
sagsoversigt 2019 med punkter til behandling i kommende år.
Baggrund
Administrationen udarbejder og opdaterer løbende
sagsoversigten til Børne- og Ungeudvalgets møder.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:
a) Udvalget
godkender sagsoversigten, som den foreligger.
b) Udvalget ændrer
i sagsoversigten.
Vurdering
Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt
planlægningsredskab.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget godkender sagsoversigten.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
At 1 - Taget til efterretning.
177. Lukket: Grund til opførelse af ny daginstitution (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.178. Lukket: Orientering om sag vedr. flytning af plejebarn (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.179. Inddragelse af arealer til Antvorskov Børnegård samt bevillinger til kapacitetsudvidelse (B)
179. Inddragelse af arealer til Antvorskov Børnegård samt bevillinger til kapacitetsudvidelse (B)
Sagsnr.: 330-2018-31971 Dok.nr.: 330-2019-65501 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, om man fortsat ønsker
at inddrage arealer på Antvorskov Børnegård ud fra det økonomiske overslag og
muligheder for midlertidigt at omplacere Antvorskov Skoles klub. Endvidere skal
bevillinger vedrørende udvidelser godkendes af Byrådet.
Baggrund
Fra 2015 har Slagelse Kommune oplevet en stigning i antallet
af 0-5 årige, og dagtilbudsområdet har oplevet stigende efterspørgsel efter
pladser og pres på kapaciteten. Særligt er det antallet af børn i alderen 0-3
år, der er og har været højere end forventet
Et stigende børnetal i Slagelse by siden 2015 og en fortsat
stigning i prognoserne betyder, at der er behov for at udvide kapaciteten ved
at etablere flere pladser i dagtilbud. I budget 2019 blev der afsat samlet set
42 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten i Slagelse by i 2019 og 2020.
Børne– og Ungeudvalget besluttede på mødet 5. november 2018,
at der skulle ses på muligheden for at inddrage arealerne på Antvorskov
Børnegård.
Antvorskov Børnegård er en institution med samlet 129 børn i
en bygning på 1.498 m², hvoraf Antvorskov Skole benytter de ca. 440 m² til
klub.
Det vurderes, at de 440 m² vil kunne give plads til 60 flere
børn med dertilhørende garderober, toiletfaciliteter samt
personalerum.
Der har tidligere været undersøgt, om det er muligt at
flytte klubben tilbage på Antvorskov Skole, men dette vil kræve, at der findes
andre lokaler til de to foreninger, der lige nu benytter lokaler i kælderen.
Center for Kommunale Ejendomme har sammen med
Fritidsafdelingen undersøgt mulighederne for at finde andre lokaliteter til de
to foreninger. Det har ikke vist sig muligt at finde andre lokaliteter indenfor
kommunens eksisterende ejendomsportefølje.
Center for Kommunale Ejendomme har sammen med skolelederen
på Antvorskov Skole drøftet muligheden for opsætning af pavilloner på
græsarealet ved skolens boldbaner i en midlertidig periode, således at arbejdet
med tilpasning af Antvorskov Børnegård kan gå i gang. På den måde skabes tid
til at finde en god og langtidssigtet løsning til de to foreninger. Skolederen
er positiv overfor en midlertidig løsning, såfremt at der findes en god
permanent løsning efterfølgende.
Center for Kommunale Ejendomme har sammen med lederen af
Antvorskov Børnegård kigget på lokalerne, hvor klubben i dag holder til, og der
vil være behov for ombygning og mindre tilpasninger af den eksisterende
institution for at skabe samspil i hele huset.
Ved at inddrage klubbens lokaler skabes der 60 flere
pladser, og det forventes at ombygningen kan være færdig december 2019.
Retligt
grundlag
Dagtilbudslovens § 4, Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at:
1. Godkende
projektet og anmode om at sætte ombygningen af Antvorskov Børnegård i gang.
a. Indstille til
Økonomiudvalget, at der anvendes 7,6 mio. kr. til ombygning af Antvorskov
Børnegård og 1,5 mio. kr. til opstilling og senere nedtagning af pavilloner.
Samlet set 9,1 mio. kr. frem til 2021 ud af de 42 mio. kr., som blev bevilliget
ved Budget 2019 til udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet.
b. Indstille til
Økonomiudvalget, at der gives driftsbevilling på samlet 2,4 mio. kr. til leje
af pavilloner samt årlig bygningsdrift i perioden 2019-2021. Driftsbevillingen
finansieres af det rådighedsbeløb på 42 mio. kr., der er afsat i Budget
2019-21. Driftsbevillingen overføres til Center for Kommunale Ejendomme, som
derefter afholder driftsudgiften.
c. Indstille til
Økonomiudvalget, at der afsættes rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2021 til
ombygning af kælderlokalerne på Antvorskov Skole til en permanent løsning for
klubben. De 4,0 mio. kr. finansieres ligeledes ud af de 42 mio. kr. som blev
bevilliget ved Budget 2019 til udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet.
d. Indstille til
Byrådet, at der samtidig gives anlægsbevilling på samlet 9,1 mio. kr. til
Antvorskov Børnegård samt etablering af pavillon. Anlægsbevilling på 4,0 mio.
kr. vedr. Antvorskov Skole søges først, når der foreligger konkretiseret
projekt.
2. Bede
administrationen undersøge andre muligheder.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget træffer beslutning
om at give anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb, så kapaciteten i
Slagelse hurtigst muligt udvides.
Administrationen anbefaler, at processen med ombygning og
tilpasning af Antvorskov Børnegård påbegyndes. For at løse placeringen af
Antvorskov Skoles klub er den hurtigste løsning, at der opsættes pavilloner til
brug for klubben. På længere sigt, er det hensigten, at klubben etableres i
kælderplan under Antvorskov Skole. Denne ombygning er estimeret til at koste 4
mio. kr.
Den samlede investering til etableringen af de ca. 60
daginstitutionspladser på Antvorskov Børnegård beløber sig til ca. 15,5 mio.
kr. Hertil kommer eventuelle omkostninger til at etablere fritidsforeningerne,
der i dag er placeret i kælder under Antvorskov Skole, på en ny lokation.
Den foreslåede løsning er den
hurtigste mulighed for at etablere permanent kapacitet på
daginstitutionsområdet. Grundet de afledte omkostninger ved flytning og
midlertidig placering af klubben overstiger udgiften pr. plads dog nybyggeri.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Tilpasning og ombygning af Antvorskov Børnegård er estimeret
til 7,6 mio. kr.
En pavillonløsning med leje af 14 pavilloner vil medføre en
samlet udgift på 4,0 mio. kr. over to år inklusive opstilling, tilslutning,
nedtagning og alm. bygningsdriftsomkostninger.
Det skal understreges, at der er tale om en midlertidig
løsning på to år med mulighed for at ansøge om et års forlængelse.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
Bevillingsønske | |||||
Anlæg Børnegård (pkt. 1a) | 8.2 | 7.588 | |||
Anlæg Pavillon (pkt. 1a) | 8.2 | 1.098 | 450 | ||
Afledt drift pavillon (pkt. 1b) | 6.3 | 596 | 1.192 | 596 | |
Anlæg Antvorskov skole (pkt. 1c) | 8.2 | 4.000 | |||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | 8.2 | -8.686 | -4.450 | ||
Afsat rådighedsbeløb | 8.2 | -596 | -1.192 | -596 | |
Kassen | 4.450 | -4.450 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Da der ikke er fundet en samlet løsning og andre faciliteter
til de to foreninger i kælderen på Antvorskov Skole, anbefales dette tænkt ind
i budgetprocessen, eksempelvis sammentænkt med svømmehalsprojektet eller andre
egnede lokaliteter.
Da der er tale om en løsning, hvor Antvorskov Skoles klub
flyttes ud i en tidsbegrænset løsning, bør en proces for ny placering af
fritidsforeningerne påbegyndes hurtigst muligt.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.
at Børne- og Ungeudvalget beslutter, hvorvidt der opsættes en
pavillonløsning til brug for klubben, og at processen med ombygning af
Antvorskov Børnegård påbegyndes.
2.
at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet, at der bevilges
rådighedsbeløb og anlægsbevilling til Anvorskov Børnegård på 7,588 mio. kr. og
til Pavillion på 1,548 mio. kr.
3.
at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet, at der afsættes
rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. til Antvorskov Skole i 2021
4.
at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet, at der i perioden fra
2019 til 2021 gives driftsbevilling til Kommunale Ejendomme (politikområde 6.3)
på samlet 2,4 mio. kr. til leje af pavilloner samt årlig drift.
5.
at Rådighedsbeløb og driftsbevilling på samlet 15,530 mio. kr. i henhold
ovenstående finansieres af det afsatte budget på 42 mio. kr. vedr. udvidelse af
kapacitet i Slagelse by.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Udvalget kunne ikke godkende at 1 til 5, men ønsker forslag
til udvidelse af andre eksisterende dagtilbud, evt. med pavilionløsninger.