Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte retning for det videre arbejde med ny klublokation i distrikt Slagelse Nord.

Børne- og Ungeudvalget kan desuden beslutte, om der skal indgå alternativer til det videre arbejde.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, hvilke muligheder der skal afdækkes nærmere i det videre arbejde.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, om der i en kommende sag også skal indgå alternativer til det videre arbejde. 

Sagens indhold

På Børne- og Ungeudvalgets møde 13. august 2024 blev Udvalget præsenteret for nye mulige klublokationer i Dalmose og Nordhallen.

Udvalget besluttede at udsætte beslutning om ny klub i distrikt Slagelse Nord, da muligheden havde et midlertidigt sigte. Udvalget ønsker en uddybning af mulige permanente løsninger. Udvalget tilkendegav desuden, at mulighederne på og i nærheden af Nymarkskolen skulle afdækkes yderligere.

Administrationen har været i dialog med distriktsleder i distrikt Slagelse Nord og med Center for Kommunale Ejendomme (herefter KE).

Generelle betragtninger

De fem muligheder til ny klublokation som præsenteres herunder, har alle fordele og ulemper.

Mulighed A og B er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Børne- og Ungeudvalget.

Mulighed C er et eksternt lejemål.

Mulighed D omfatter Nordhallen, som i dag benyttes midlertidigt til klubtilbud.

Mulighed E omfatter Rosenkildevej 92 i Slagelse, hvor der i dag er klubvirksomhed - anden målgruppe.

Mulighederne i distrikt Slagelse Nord er yderligere udfoldet herunder og tager alle udgangspunkt i den politisk vedtagne ejendomsstrategi, som blev besluttet på Økonomiudvalget den 21. marts 2022.

Mulighed A - pedelboligen på Nymarkskolen + andet tomt lokale på Nymarkskolen

Mulighed A indbefatter lokaler i den tidl. pedelbolig på Nymarkskolen, der fungerer som morgen-SFO. Bygningen er ca. 200 m2 stor og opfylder dermed ikke kravet om ca. 300 m2. Det vil kræve at nuværende morgen-SFO flyttes ind i skolens lokaler.

Estimerede udgifter

• 0,4 - 0,6 mio. kr. til ombygning.
• 0,2 - 0,4 mio. kr. til istandsættelse.
• 0,2 mio. kr. til inventar.

Total: 800.000 kr. - 1,2 mio. kr.

Fordele

• Bruger eksisterende bygninger og skolens/hallens øvrige faciliteter.
• Tæt på distriktsskolen.
• Kræver begrænset ombygning, primært inventar.

Ulemper

• Begrænser antallet af mulige indmeldte.

Mulighed B - kælder under hovedbygningen på Nymarkskolen

Estimerede udgifter

• 1,5 – 3,2 mio. kr. til ombygning.
• 0,2 - 0,4 mio. kr. til istandsættelse.
• 0,2 mio. kr. til inventar.

Total: 1,9 mio. kr. - 3,8 mio. kr.

Fordele

• Tæt på Nymarkskolen og faciliteterne omkring skolen.
• Investering i eksisterende arealer.

Ulemper

• Omkostningstung ombygning der bl.a. kræver ventilation, istandsættelse og en række dyre tiltag for at etablere nye flugtveje.
• Kælderlokaler og deraf risiko for efterfølgende problemer med indeklima.
• Nymarkskolen anvender for nuværende kælderen til depot.
• Der er et ønske om indendørs aktivitetsområde. Dette vurderes ikke muligt for nuværende, da et aktivitetsområde bl.a. vil kræve ændringer i bygningens kælderstruktur. Desuden gøres der opmærksom på, at en placering under jordniveau kan give udfordringer med indeklimaet - på trods af ventilation og andre tiltag.

Mulighed C - eksternt lejemål

Estimerede udgifter

• 84.075 kr. i årlig leje.
• 70.538 kr. i depositum.
• 26.570 kr. i årlig driftsudgift.
• 0,2 mio. kr. til inventar.

Total: 381.183 kr.

Fordele

• Tæt på Nymarkskolen og faciliteterne omkring skolen.
• En selvstændig bygning giver mulighed for at tilbuddet får sin egen identitet.
• Muligheden er i tråd med Børne- og Ungeudvalgets ambition om selvstændige klubber.
• Giver rigeligt antal m2 til et mangfoldigt og alsidigt klubtilbud.
• Gode faciliteter såsom toiletforhold m.v.
• Nedsat pris på leje af bygningen grundet forespørgsel.

Ulemper

• Der anvendes i denne mulighed ikke eksisterende kommunale arealer, men der indgås nyt lejemål.
• Der er ikke adgang til egne udearealer og de omkringliggende lejere i ejendommens bygninger, er erhvervslejere.
• Det kan forventes at anvendelsesændringen til fritidsklub vil kræve investeringer i en lejet bygning for at opnå tilladelse til at ændre anvendelsen til fritidsklub. På nuværende vidensniveau vurderes omkostningen at være mellem 4.000 – 8.000 kr./m2, svarende til mellem 1,1 - 2,3 mio. kr. Det præcise tal vil dog afhænge af den konkrete byggesagsbehandling.
• Der er eksisterende erhvervslejemål i den bygning, som omtales herover. Der deles således udearealer og adgangsveje og der vil skulle laves sikkerhedsforanstaltninger for at undgå ulykker.

Når en erhvervsejendom skal omdannes til et nyt formål, i dette tilfælde en fritidsklub, træder nye krav om brandforhold, handicapadgang, indeklima mm. i kraft. Det er først i den endelige byggesagsbehandling, på baggrund af en ny lokalplan, at der opnås vished for de endelige krav.

Ved indgået af lejemål, skal kommunen deponere midler svarende til ejendomsværdien, hvilket for dette lejemål udgør ca. 1,4 mio. kr.

Administrationen er blevet oplyst om, at den pågældende ejendom kun er til udlejning.

Såfremt administrationen får til opgave, at afklare denne mulighed nærmere, skal følgende belyses:

• Mulighed for midlertidig godkendelse til fritidsklubformål, da området er kommuneplanlagt til erhverv og butiksformål.
• Omdannelse til fritidsklubformål kan forudsætte en ny lokalplan, som forventeligt tager 12 - 18 måneder, hvorefter der kan søges byggetilladelse.
• Det skal undersøge om udlejer kan forestå udbedringer.

Mulighed D - Nordhallens café

Klubben booker i dag kantinen og en række haltider via kommunens bookingsystem, Winkas. Dog mangler de plads og et selvstændigt kontor for at det kan fungere på permanent basis.

Dette kræver at foreningerne frigiver yderligere plads og et mødelokale, ligesom det tidl. halinspektørkontor skal frigøres, så personalet kan have et aflåst lokale, bl.a. af GDPR-hensyn. Dette vil blive afklaret nærmere, såfremt denne mulighed prioriteres politisk. 

Estimerede udgifter

• 0,4 - 0,6 mio. kr. til ombygning.
• 0,6 – 1,2 mio. kr. til istandsættelse, brandsikringstiltag og øvr. myndighedskrav.
• 0,2 mio. kr. til inventar.

Total: 1,2 mio. kr. - 2 mio. kr.

Fordele

• Bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter inde og ude.
• Mulighed for at skabe en fritidsklub med fokus på sport og bevægelse.
• Mulighed for fælles indkøb af udstyr.
• Mulighed for at fritidsklubberne kan undervise og tiltrække nye unge medlemmer.
• Placeringen er tæt på de større eksisterende boligområder og de udviklingsområder i Slagelse NV, hvor der ses stor tilvækst af boliger.

• Fra et fritidsperspektiv vil et klubtilbud i Nordhallen skabe mere aktivitet og give mulighed for, at flere brugere kan kombinere brugen af samme bygning. I dag står lokalet tomt de fleste dage og aftener. Der henvises i denne forbindelse til drøftelsessagen om køkkener i kommunale haller på Kultur- Fritids, og Turismeudvalgets møde den 7. marts 2024, som er vedlagt sagen som bilag 1.

• Udover lokalerne og tider i Nordhallen, vil klubtilbuddet have mulighed for at bruge de nærliggende idrætsfaciliteter (de mindre gymnastiksale på Nordskolen, BMX-bane, multibaner, fodboldbaner, amerikansk fodboldbane mm.).

Ulemper

• Det vil være nødvendigt at foreningerne, som benytter Nordhallen, i højere grad deler fællesskab med klubben for at frigive yderligere plads.
• Der er mulighed for permanent samlokalisering, som både vil have positive og negative effekter for foreningerne.
• Etablering af fritidsklub vil reducere fællesarealerne, der bliver brugt fx ved større idrætsarrangementer. Der bør derfor arbejdes med mulighed for booking af disse arealer udenfor fritidsklubbens åbningstider.

Den gældende lokalplan definerer, at der på Nordhallens areal kan være idrætshal. En permanent tilladelse til blandet anvendelse, vil derfor kræve en ny lokalplan, hvilket er en proces, der typisk tager omkring et år. Den gældende lokalplan ved Nordhallen omfatter forskellige offentlige formål, undervisning, dagtilbud og fritidsaktiviteter i forskellige tætliggende delområder. Med baggrund i dette og ud fra forhåndsdialog med byggemyndighed, vurderer KE, at det er sandsynligt at opnå en midlertidig tilladelse til klubtilbuddet i op til 3 år jf. Planlovens §19, stk. 1, så tilbuddet kan opstartes umiddelbart og fungere imens der arbejdes med lokalplan og derefter søges om permanent tilladelse. Der vil i lokalplansbehandlingen blive lagt vægt på input fra nabohøring og at fritidsklubben giver mulighed for at faciliteterne, fx køkken/fællesrum, kan deles med sportsklubberne udenfor fritidsklubbens åbningstid.

Både en midlertidig og permanent etablering af fritidsklub vil kræve at fritidsklubben lever op til gældende bygningsreglement, herunder brandkrav og krav til indeklima og akustik.

Mulighed E – Rosenkildevej 92 (Rosen)

Estimerede udgifter

• Ukendte på nuværende tidspunkt.

Fordele

• Anvendelse af lokaler, der i forvejen er indrettet og anvendt til kommunalt klubtilbud. Det vil kræve mindre justeringer og generel opdatering.
• Rigtig gode omgivelser for klubaktivitet.
• Placeringen er tæt på de større eksisterende boligområder og de udviklingsområder i Slagelse NV, hvor der ses stor tilvækst af boliger.
• Er tæt på idrætsfaciliteterne i og omkring Nordhallen (de mindre gymnastiksale på Nordskolen, BMX-bane, multibaner, fodboldbaner, altetikbaner, amerikansk fodboldbane mm.).

Ulemper

• Benyttes i dag af en målgruppe, som har et etableret fællesmiljø på adressen. Der er skal derfor være en opmærksomhed på, hvad denne målgruppe kan tilbydes i stedet.
• Lokalerne ligger 1,6 km. fra Nymarkskolen.

En afledt konsekvens af denne mulighed kan være, at enkelte ansatte på denne adresse kan flyttes eksempelvis til Center for Børn og Unge. Ved denne mulighed vil det nærmere undersøges hvorvidt der er administrative arbejdspladser (enten i permanent eller fleksibel form) på Willemoesvej 2B.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fordelene og ulemperne er beskrevet med udgangspunkt i den vedtagne ejendomsstrategi. Det bemærkes, at der kan være faglige eller politiske ambitioner og ønsker, der ikke kan indfries i eksisterende bygningsmasse.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Afhængig af den politiske beslutning vil administrationen forberede en ny sag, som bl.a. afdækker de økonomiske konsekvenser nærmere og samtidig indstiller det fremtidige klubtilbud i distriktet til beslutning.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte planlægning af udvalgets mødeaktiviteter i 2025, herunder dialogmøder, temamøder, konferencer og studieture. Ligeledes kan udvalget beslutte plan for mødesteder ifm. de ordinære møder i 1. halvår 2025 samt eventuel flytning af mødestedet for udvalgsmødet i november 2024. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter ønsker til mødeaktivitet for 2025 med hensyntagen til udvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender den foreslåede plan for mødesteder i 1. halvår 2025.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at udvalgsmødet den 5. november 2024 afholdes på ZBC.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2025 skal alle fagudvalg drøfte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

Politisk mødekalender for 2025 blev politisk behandlet i august og september 2024.

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte følgende:

• Ønsker til dialogmøder med hvilke interessenter, hvor ofte, med hvilket indhold.
• Ønsker til temamøder
• Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over KL-konferencer)
• Ønsker til studietur

I forlængelse af denne drøftelse skal Børne- og Ungeudvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til udvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

Den økonomiske ramme for Børne- og Ungeudvalget mødeaktivitet er beskrevet herunder. Rammen dækker al mødeaktivitet i udvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder.

Børne- og Ungeudvalgets egen pulje:

Udgifter til Børne- og Ungeudvalgets drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

• Gennemsnitligt er der i 2023 brugt ca. 1.300 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder og temamøder.
• Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.500 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). 
• Deltagelse i KL-konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.700 kr. pr. deltager.

Dialogmøder i 2025

Børne- og Ungeudvalget afholdt i 2024 to dialogmøder i henholdsvis maj 2024 og august 2024. Dialogmøder var opbygget med indflyvning fra administrationen med et fagligt oplæg, hvorefter et gæsteoplæg fungerede som facilitator for bl.a. borddrøftelser blandt de deltagende gæster.

Dialogmøderne blev ikke afholdt i forlængelse af udvalgsmøderne.

Administrationen erfarer at denne mødeform har stort udbytte blandt deltagerne, hvorfor det anbefales at fastholde denne struktur. Bl.a. havde det stor effekt, at der imellem gæsteoplægget blev mulighed for løbende borddrøftelser.

Jf. styrelsesvedtægtens §15 for skoleområdet skal der som minimum afholdes to årlige møder med repræsentanter for skole- og forældrebestyrelser, skole- og dagtilbudsledere, Slagelse Kommunes Elevråd, relevante faglige organisationer og Center for Skole og Dagtilbud.

Administrationen foreslår, at disse to møder afholdes i henholdsvis maj og oktober 2025.

Administrationen foreslår ligeledes, at der afholdes et dialogmøde med Handicaprådet. Dialogmødet kan som foregående år placeres i forlængelse af Børne- og Ungeudvalgets ordinære udvalgsmøde i december 2025.

Mødesteder for udvalgsmøder i 1. halvår 2025

Børne- og Ungeudvalget afholder almindeligvis størstedelen af deres ordinære møder som en del af et besøg på en skole, i en klub eller et dagtilbud. Der veksles i udgangspunktet mellem virksomhedstype og geografisk placering, samtidig med at der tages hensyn til muligheden for at koble mødets fysiske placering med en aktuel sag på dagsordenen.

Administrationen foreslår følgende mødesteder i 1. halvår 2025:

• Besøg på Korsør Ungdomsklub (januar)
• Besøg på Byskovgård (februar)
• Besøg på Dalmose klub (marts)
• Besøg på Søndermarkskolen (april)
• Besøg på Fritidsklubben Marievang (maj)
• Besøg på Kirkeskovsskolen (juni)

Mødested for udvalgsmødet den 5. november 2024

Med hensyntagen til at koble mødestedet med en aktuel sag på dagsordenen foreslår administrationen, at udvalgsmødet den 5. november 2024 afholdes på ZBC. På dagsordenen præsenteres nemlig en sag om status på det nye 10. klassestilbud ZBC10.
Det oprindeligt aftalte mødested var Korsør Ungdomsklub, som i stedet foreslås flyttet til januar 2025.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af udvalgets drøftelser fremlægges en sag på mødet i november med henblik på konkret beslutning om aktiviteter, herunder planlægning af eventuel studietur, udvalgets deltagelse i konferencer samt dato, tidspunkt og deltagerkreds/emne for eventuelle tema- og dialogmøder. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende udgifts- og indtægtsbevilling til at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge i Slagelse Kommune. 
Børne- og Ungeudvalget orienteres om sagen. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Byrådet godkender udgifts- og indtægtsbevillingen til at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge i Slagelse Kommune på 200.000 kr. Beløbet er tildelt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). 

2. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.  

Sagens indhold

1. januar 2024 trådt en ny lov i kraft om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge (en del af reformen Børnene Først på undervisningsområdet). Lovgivningen styrker blandt andet det kommunale myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud og specialundervisningstilbud på anbringelsessteder. Det indebærer, at offentlige og private tilbud skal indgå en kvalitetsaftale med kommunen, ligesom der skal følges op med et forstærket tilsyn og en bedre koordinering på tværs af tilsynsmyndigheder. Yderligere skal lovgivningen sikre en bedre vurdering, visitation og opfølgning for elever på interne skoler, så de får det rette skoletilbud så hurtigt som muligt, og så perioder uden skolegang minimeres. 

I efteråret 2023 blev der udmøntet en pulje fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), med henblik på at hjælpe kommuner i implementeringen af ændringerne på området i løbet af 2024. Skole og Dagtilbud ansøgte i sin tid om puljemidler, og fik bevilget 650.000 kr. Midlerne skulle blandt andet bruges til udarbejdelse af kvalitetsaftaler, samt et øget tidsforbrug i forbindelse med den nye tilsynspraksis. 

I foråret 2024 blev der igen udmøntet en pulje fra STUK, hvor det var muligt at ansøge om en forhøjelse af tilskuddet, med henblik på den fortsatte implementering af ændringerne i løbet af både 2024 og 2025. Børn og Familie har i den forbindelse ansøgt om puljemidler, og har fået bevilget 200.000 kr. Midlerne hertil skal bidrage til frikøb af medarbejdere, som kan varetage opgaven med at styrke koordinationen mellem tilbuddene, og har herudover et særligt fokus på at skabe det rette match mellem børn og unge som anbringes uden for hjemme og evt. nyt skoletilbud. Dette med henblik på at der sker en hurtig og mere smidig visitation, så der undgås brud i skolegangen i forbindelse med anbringelsen. Når børn og unge anbringes i anden kommune er erfaringen, at der kan gå flere måneder inden der foretaget en visitation til nyt skoletilbud. Det betyder at det kan være vanskeligt at oparbejde en meningsfuld hverdag for barnet, hvilket har stor betydning i den samlede behandlingsindsats.

Derudover skal midlerne anvendes til opkvalificering af tilbuddenes arbejde med at bringe barnet tættere på et mindre indgribende tilbud og samtidig sikre et skærpet fokus på de mere langsigtede målsætninger, herunder uddannelse og beskæftigelse. 

Samlet set er der således på tværs af Børn og Unge givet tilskud på 850.000 kr. og i bevillingen af de 200.000 kr. tilkendegives det fra styrelsen, at beløbene lægges sammen med henblik på at give kommunen en fleksibel ramme for anvendelsen af midlerne i implementeringsperioden. Det betyder blandt andet, at tilskuddet på de 650.000 kr. til Skole og Dagtilbud også må anvendes i 2025. Afledt heraf vil statusrapporter og slutrapporter skulle udfærdiges for det samlede tilskud.   

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samlet set har Slagelse Kommune modtaget 850.000 kr. til implementering af den nye lov. Byrådet har på mødet den 18. marts 2024 godkendt en udgifts- og indtægtsbevilling på de 650.000 kr., der er bevilget til Skole og Dagtilbud. 

Nedenstående skema vedrører således udelukkende det forhøjede tilskud på 200.000. Udbetalingen af tilskud vil ske i rater jævnt fordelt over aktivitetsperioden, som går til og med 31. december 2025. Sidste rate, som udgør 20 % af tilbudsbeløbet, udbetales, når den afsluttende afrapportering er fremsendt og accepteret. 

Tværgående konsekvenser

Den samlede bevilling på tværs af Skole og Dagtilbud og Børn og Familie giver kommunen en fleksibel ramme for anvendelsen af midler. Det betyder også, at de løbende statusopfølgninger på arbejdet med implementeringen af lovgivningen har relevans for både Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget. Status på anvendelsen af midler vil således fremadrettet præsenteres for begge udvalg. 

Sagens videre forløb

Udvalget orienteres om arbejdet med implementering af ændringerne i lovgivningen i marts 2025 samt i marts 2026. Det er i samme periode, at der skal aflægges statusrapporter til STUK.  

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

På baggrund af budgetopfølgning 3 den 13. august 2024 ønskede Børne- og Ungeudvalget en redegørelse for udgifter i forbindelse med fusionsprocessen. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at der skal tilføres finansiering af Solskinsskolens ekstraudgifter i forbindelse med fusionsprocessen.  

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der skal tilføres finansiering til skolen for de ekstra udgifter i forbindelse med fusionsprocessen.

2. at Børne- og Ungeudvalget anmoder administrationen om at pege på finansieringsmuligheder i forbindelse med budgetopfølgning 4.

Sagens indhold

I forlængelse af budgetopfølgning 3 og Børne- og Ungeudvalgets møde den 13. august 2024, hvor Børne- og Ungeudvalget ikke godkendte den forelagte handleplan, præsenteres udvalget for indeværende sag vedr. fusionsudgifter på Solskinskolen, mhp. at træffe beslutning om en evt. handleplan for Solskinskolen, hvor der tilføjes finansiering til skolen for ekstra udgifter.

På Børne- og Ungeudvalgets august 2024 møde blev det protokolleret, at Udvalget ville blive præsenteret for en ny sag vedr. fusionsudgifter på Solskinsskolen. Ønsket om en ny sag har omhandlet uddybende information og yderligere handlemuligheder ift. udgifter relateret til fusionen. 

Administrationen har i samarbejde med Solskinsskolen gennemgået det sidste års økonomi og opgjort de udgifter der relateres til etableringen af Solskinsskolen

De primære udgifter er lønudgifter i forbindelse med fratrædelse. Medarbejdere har valgt at gå nye veje med forskellige baggrunde som f. eks ønske om at arbejde på en mindre skole. Der er i forbindelse med tre af disse fratrædelser indgået en fratrædelsesaftale.

Skolen har siden sidste skoleår fået sparring fra erhvervspsykolog og anden konsulentbistand for at sikre et stabilt fundament og samskabe en fælles ny kultur.

Sygefraværet har i det forgangne skoleår ligget lidt over det forventede, hvilket har betydet, at lærere har tilbudt at tage ekstra undervisning som overarbejde, for at sikre den bedste kvalitet og kontinuitet for eleverne.

Faglokale til Håndværk og Design var ikke indrettet i forhold til mulighed for at afvikle den bløde del og der er sket indretning af dette lokale for at kunne gennemføre undervisningen.

Solskinsskolen fik i 2023 tildelt 1,1 mio. kr. fra de lukkede skoler til finansiering af haleydelser på personalet. Der blev overført 764.000 kr. til 2024 idet disse haleydelser ikke forfaldt i 2023. Derfor er feriepengeafregning for fratrådte medarbejdere ikke medtaget i opgørelsen.

Kr. 71.000 som var mindreforbrug over 3% i 2024 blev tilført kassen.

Merudgifter Solskinsskolen relateret til åbning af ny skole:

Solskinsskolen har ved budgetopfølgning 31. august 2024 et forventet merforbrug på kr. 1,8 mio. kr. i 2024.

Eksempler på mulige finansieringsmuligheder jf. indstillingspunkt 2

Administrationen vil til budgetopfølgning 4 pege på minimum tre forskellige finansieringsmuligheder jf. nedenstående:

Mulighed 1: Børne- og Ungeudvalget finder ressourcerne indenfor egen ramme

Administrationen kan udarbejde en solidarisk løsning, hvor hele almenområdet i budget 2025 bidrager til at dække underskuddet i forbindelse med fusionen. Administrationen vurderer, at det er realistisk at finde ressourcen til Solskinsskolen inden for egen ramme i 2025.

Mulighed 2: Solskinsskolen finder selv ressourcerne via handleplan

Solskinsskolen kan ved handleplan selv indhente merforbruget, dette vil dog betyde en handleplan over flere år, bl.a. pga. nedgang i elevtallet. Handleplanen for Solskinsskolen som blev udarbejdet til Budgetopfølgning 3, men ikke godkendt, viste at merforbruget ikke vil blive indhentet fuldt ud i 2025. Siden udarbejdelsen af handleplanen er merforbruget blevet større, hvilket også skyldes lavere elevtal end forventet. Administrationens vurdering er, at merforbruget højst sandsynligt vil blive videreført til 2027. 

Mulighed 3: Kassefinansieret tillægsbevilling

Byrådet kan beslutte efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget at give en kassefinansieret tillægsbevilling til Solskinsskolen på 1,8 mio. kr. for at tilgodese de fusionsomkostninger, som Solskinsskolen har haft. 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt Børne- og Ungeudvalget godkender indstillingspunkt 1, vil administrationen anvise finansieringsmuligheder i forbindelse med budgetopfølgning 4 på mødet den 05. november 2024.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan give input til dagsordenen til dialogmøde med Handicaprådet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget giver input til dagsordenen til dialogmøde med Handicaprådet.

Sagens indhold

Den 3. december 2024 afholder Børne- og Ungeudvalget et dialogmøde med Handicaprådet. Dialogmødet ligger forud for udvalgsmødet samme dag.

Administrationen har udarbejdet nedenstående forslag til tematikker i dagsordenen, som Børne- og Ungeudvalget kan drøfte og give input til. Handicaprådet vil på deres møde den 24. september 2024 ligeledes drøfte input til dagsorden.

Den endelige dagsorden sammensættes efterfølgende af administrationen og udsendes alle parter.

Forslag til tematikker

• Hvad betyder Børne- og Ungepolitikken for arbejdet med børn med særlige behov på almenområdet?
• Hvordan arbejdes der med at skabe bedre muligheder for børn med særlige behov tæt på almenområdet?

Til dialogmødet vil administrationen indlede med et kort oplæg.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte principper for udmøntning af den ekstraordinære statslige tildeling til flere hænder i PPR. Tildelingen udgør kr. 54 mio. over fire år.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter principperne for udmøntningen af puljen til flere hænder i PPR.

Sagens indhold

Slagelse Kommune er den 14. juni 2024 orienteret om, at kommunen i 2024 modtager kr. 9,374 mio. fra en finanslovspulje til at ansætte flere hænder i PPR. Af orienteringen fremgår det, at puljen, der årligt reguleres efter børnetallet, også gives til Slagelse i 2025, 2026 og 2027. Samlet anslås det at Slagelse Kommune vil modtage kr. 54,368 mio. i løbet af de fire år. Orienteringsbrevet er vedlagt som bilag nr. 1.

Puljens formål

Formålet med den statslige pulje er at understøtte det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler i at arbejde forebyggende. Dette skal ske ved at PPR har en højere grad af medvirken i den pædagogiske hverdag i dagtilbud og grundskole. Det forventes at PPR-medarbejderne understøtter tilrettelæggelsen af undervisning, stueaktiviteter, såkaldte mellemformer med mere. Det fremgår af orienteringsbrevet at midlerne skal bruges til understøttelse af de voksne i børnenes miljøer i dagtilbud og skoler. Tanken bag er, at når børnene bliver mødt på deres behov, så er der sandsynlighed for, at individuelle udredninger og efterfølgende segregering af børn kan reduceres.

Midlerne skal anvendes til ansættelse af medarbejdere, men der stilles ikke krav om en specifik uddannelsesbaggrund.

Administrationen er stillet i udsigt, at det egentlige tilskudsbrev med betingelserne for tildelingen foreligger i løbet af september måned.

Principper for udmøntning af puljen

På baggrund af Børne- og Ungeudvalgets drøftelser den 3. september 2024 foreslår administrationen følgende principper for udmøntning af puljen:

• De ekstra medarbejdere placeres og arbejder så tæt på børnene og de unge ude i dagtilbud og skoler som muligt.
• Fordelingen af de ekstra medarbejdere mellem kommunens dagtilbud og skoler prioriteres og koordineres af styregruppen for inklusionsstrategien "Sammen og inklusion" i samarbejde med de tre distrikters ledergrupper.
• Valg af fokus og indhold i opgaverne skal være, at pædagogen eller læreren bliver understøttet i at udvikle den pædagogiske ramme og tilgang, så børnene derigennem får bedre trivsels- og udviklingsmuligheder.
• Metoden for understøttelsen skal være, at PPR-medarbejderen aktivt deltager i planlægningen, gennemførelsen og evaluering af de pædagogiske aktiviteter (fx co-teaching/co-learning).

Retligt grundlag

Finansloven 2024 - §20.29.22 "Pulje til flere hænder i PPR".

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fuldt indfaset betyder tildelingen, at der skal ansættes mellem 20 og 25 nye medarbejdere.

Administrationen forventer at rekrutteringen kan gennemføres i løbet af efteråret 2024 / foråret 2025.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte opsamlingen fra seneste dialogmøde og initiativer på baggrund af dialogmødet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter opsamlingen og mulige initiativer.

Sagens indhold

Årets anden dialogmøde mellem Børne- og Ungeudvalget og interessenter på skole- og dagtilbudsområdet blev afholdt på Antvorskov Skole 21. august 2024. Mødet var opdelt efter hhv. skole- og klubområdet samt dagtilbudsområdet.

Programmet bestod af fagligt oplæg fra administrationen, som også inkluderede et gæsteoplæg fra Dabeco og sluttede med borddrøftelser.

Temaerne for dagen var bl.a. småbørns brug af skærme og digital dannelse til unge i udskolingen.

De deltagende var øverste ledere fra skoler, klubber og dagtilbud, formand/næstformand i bestyrelser, Børne- og Ungeudvalget og repræsentanter fra faglige organisationer.

Herunder følger overskrifterne fra opsamlingen på borddrøftelserne, som også er vedlagt i tematiseret form jf. bilag 1. Noter fra borddrøftelserne for hhv. dagtilbud og skole / klub kan læses i fuld form jf. bilag 2 og bilag 3.

Overskrifter fra opsamlingen

En gennemgang af noterne fra borddrøftelserne viser tydeligt, at følgende tematikker går igen:

• Oplevelse af implikationer som digitale medier medfører.
• Nedbringelse af skærmtid og mobilfri skole / institution.
• Viden om digital dannelse - både for børn og unge og deres forældre.
• Central begrænsning på udvalgte websites / social medier.
• Inddragelse af forældre vedrørende digital dannelse.
• Fokus på de psykiske og fysiske behov hos den enkelte.
• Centrale retningslinjer fra eks. PPR om anvendelse af digitale medier til brug for børns udvikling.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt drøftelserne afstedkommer nye initiativer., vil Børne- og Ungeudvalget blive præsenteret for en ny sag.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget drøfter status på inkluderende indsatser og specialtilbud i kommunens skoler og giver input til kommende inklusionsstrategi.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter status inkluderende indsatser og giver supplerende input til den kommende inklusionsstrategi.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på tidligere møder besluttet, at udvalget skal præsenteres for en oversigt over specialtilbud og inklusionsindsatser på skoleområdet. Oversigten er bilagt dette dagsordenpunkt som bilag nr. 1. Bilaget er en samling af skolernes egne beskrivelser og visitationsudvalgets oversigt over specialtilbud.

Specialundervisning er visiteret undervisning, jf. folkeskolelovens §20 stk. 2. Det vil sige enten 9 klokketimer eller derover individuel støtte om ugen i gennemsnit, undervisning i særlige klasser eller på særlige hold i mindst 50% af elevens undervisningstid eller specialundervisning på en specialskole.

Mellemform er et undervisningstilbud i den almene undervisning, som ikke kræver visitation. Inkluderende indsatser kan favne alle de indsatser, som kan foregå med afsæt i stamklassens fællesskab på mindre hold eller individuel støtte til en gruppe af elever. Da mellemformer pr. definition er fleksible løsninger har administrationen på nuværende tidspunkt ikke data på effekten.

I oversigten (bilag nr. 1) er medtaget skolernes egne beskrivelser af de mellemformer, som er sat i gang på den enkelte skole. Af oversigten fremgår også en kvalitativ beskrivelse af de visiterede specialpædagogiske tilbud.

Antallet af visiterede elever i de forskellige 20.2 tilbud er pr. 5/9-24 således:

Tallene omfatter alle elever med bopæl i Slagelse Kommune. Det betyder at anbragte børn i Slagelse tæller med. Slagelsebørn anbragt i andre kommuner figurerer ikke i tallene.

Inklusionsstrategi fælles for dagtilbud, skoler og klubber ("Sammen om inklusion")

Som et led i udmøntningen af Børne- og Ungepolitikken og de politiske forventninger til inklusion på børne- og ungeområdet har skoler og dagtilbud igangsat et arbejde med at formulere en inklusions- og ledelsesstrategi, så der kan ske en koordineret og afstemt indsats på hele området.

Strategien skal hjælpe den enkelte leder i ledelsen af inklusion i dagtilbuddet eller på skolen.

Strategien bør være et fælles afsæt for et systematisk arbejde med mellemformer og mindre indgribende indsatser. I udarbejdelsen af strategien medtænkes naturligt "Flere hænder i PPR" indsatserne. Udformningen af inklusions- og ledelsesstrategien er stadig i proces.

Strategien kobler den økonomiske styring af det specialpædagogiske område sammen med kulturændringer og de daglige indsatser. Mål og overskrifter ser således ud:

Hovedmål:

1. Udvikling af en bæredygtig inklusionsstrategi, der sikrer, at flere elever trives og lærer i almenområdet.
2. Økonomisk optimering og styring af ressourcerne inden for specialundervisningen.

Delmål:

• Reducere antallet af elever, der visiteres til specialundervisning.
• Styrke lærere og pædagogers kompetencer i inkluderende praksis.
• Udvikle mellemformer, der kan tilpasses elevernes behov og støtte en smidig overgang mellem almen- og specialtilbud.

Visitationspraksis ændret

I samarbejde med lederne er der udarbejdet en ny administrativ praksis for visitation til specialpædagogisk bistand. Grundtanken i den nye praksis er at lade ledere af dagtilbud og skoler være en aktiv del af visitationen og de aftalte indsatser. Dette sker sammen med visitationsudvalget og ledelsen i PPR. En del af denne netværksorganiserede arbejdsform er også at anvende skyggeregnskab for visitationer som data til at skabe incitamenter for inklusion.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §20 stk. 2 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.  

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.”

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Inklusionsstrategien kobles med udmøntningen af tildelingen til "Flere hænder i PPR" og koordineres i tæt samarbejde med andre relevante interessenter, fx Børn og Unge og Kultur og Fritid

Sagens videre forløb

Udkast til Inklusionsstrategien "Sammen om inklusion" forelægges Børne- og Ungeudvalget primo 2025. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Status på samarbejde mellem Slagelse Musikskole og skoler

Det fremgår bl.a. af § 12, stk. 1 i bekendtgørelse om musikskoler, at musikskolens ledelse er ansvarlig for etablering og opretholdelse af samarbejde med grundskolen.

I forbindelse med de seneste års budgetaftaler i Slagelse Kommune stoppede næsten alle Musikskolens samarbejder med folkeskolerne. Mange skoler havde ikke længere økonomi til at købe ydelser fra Musikskolen. Derfor har Musikskolen valgt at afprøve et nyt projekt i skoleåret 2024/25. Musikskolen har tilbudt en række 4-ugers forløb til alle kommunes folkeskoler, som finansieres af Musikskolen via økonomisk omprioritering. Musikskolen har indtil videre planlagt forløb i 56 klasser fordelt på 9 skoler.

Slagelse Musikskole har deltaget i KUMULT i de sidste par år og tanken bag dette – en kulturrygsæk/kulturkanon – er rigtig god. At kunne udtrykke sig igennem de forskellige kunstarter er både relevante og tiltrængte egenskaber for børn og unge. Netop derfor er Musikskolens nye 4-ugers forløb baseret på ”udøvende” musik. Eleverne skal spille på instrumenter og være med til at skabe noget sammen. På den måde bliver det både musikundervisning og formidling af sociale kompetencer.

I fremsiden håber Musikskolen på muligheden for at kunne varetage korte obligatoriske musikforløb på folkeskolerne i kommunen, så alle elever får de samme muligheder.

Desuden håber Musikskolen på at kunne etablere udskolingstilbud på et par skoler, som erstatning for Kunsttalentklassen på tidligere Skælskør Skole. Det kan f.eks. blive en del af den nye valgfagsstruktur. Kunsttalentklassen var den vigtigste rekrutteringsplatform for Musikskolens rytmiske talentelever.

Musikskolen er ved at undersøge mulighederne for at lave en Aalborg-model, hvor Musikskolen ansætter skolers musiklærere til at lave kor eller sammenspil for elever efter skoletid. I Aalborg er der musiktilbud ude på alle skoler.

I bilag 1 fremgår beskrivelse af det nye tilbud til folkeskolerne (4-ugers forløb). 

I bilag 2 fremgår oversigt over alle Musikskolens samarbejder med skoler og dagtilbud.

Bevægelse i skolegården

I regi af "Bevægelse i Dagtilbud og Skoler" har fritidsafdelingen afholdt tre kurser i Leg på Streg på henholdsvis Rosenkilde Skole, Søndermarksskolen og senest på Vemmelev Skole. Leg på Streg er et undervisningskoncept, der har til formål at fremme fysisk aktivitet blandt skoleelever ved hjælp af opstregninger i skolegården og/eller udstyrspakker. Lærere og pædagoger fra ni af kommunens skoler har deltaget i disse kurser og ligeledes modtaget udstyrspakker til undervisning i konceptet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.